Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne"

Transkript

1 juli 2010 aek/ Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010 Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i Bygningsreglement Fokus er rettet mod at begrænse bygningernes behov for tilført energi. Det kan bl.a. ske ved at minimere varmetabet fra konstruktionerne og i videst muligt omfang at undgå kuldebroer i de færdige konstruktioner. Byg traditionelt, men tænk på kuldebroer og overophedning Mere isolering alene giver ikke sikkerhed for forventet nedsættelse af energiforbruget fra bygningerne, og manglende hensyntagen til kuldebroers indflydelse kan sætte alle gode intentioner over styr. Selv med de nye skærpelser i reglementet, kan ydervægge i vid udstrækning udføres med moderate tykkelser. 408 kan være tilstrækkeligt. Navnlig for enfamiliehuse kan det være en fordel at optimere konstruktionerne, så tykkelsen af facaden begrænses. Vigtige forudsætninger er, at kuldebroernes omfang reduceres og at overophedning undgås, blandt andet ved at udnytte varmekapaciteten i tunge indervægge. Bygningsreglementets krav Bygninger der opvarmes til mindst 5 C, skal opføres således, at besteelserne i kapitel 7, Energiforbrug er overholdt. Dokumentation af, at kravene er overholdt, sker ved udarbejdelse af et energimærke, iht. reglerne i Energistyrelsens bekendtgørelse herom, bek. 228 af 7. april Nye bygninger For nye bygninger opvarmet til mindst 5 C kan kravene i korthed oplistes som at behovet for tilført energi ikke overstiger energiraen at varmetabet gennem klimaskærmen overholder varmetabsraen (for f.eks. boliger i 1 etage, at 5 W-regel er opfyldt) at, kravene til mindste varmeisolering iht. kap. 7.6 er overholdt udstedt energimærke evt. eftervisning af, at krav til bygningers tæthed iht. kap stk. 4 er opfyldt Energiraen. Nye bygninger. Energiraen sætter en øvre grænse for hele bygningens energiforbrug, til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og (for visse bygninger) belysning. Suen af tilført energi udregnes efter fastlagte regler, og udregningen vægtes efter hvilken primær energi (fx fjernvarme, olie, gas, el mv.), der benyttes. 1

2 Energiraen angives i kwh/m 2 pr år i forhold til bygningens opvarmede areal A. Energiraen er fastsat afhængig af, hvad bygningen anvendes til. Lavenergiraen er frivillig indtil 2015, hvorefter denne rae vil være det nye krav til alle nye bygninger. Tabel 1. Energiraer. Enhed: kwh/m 2 pr år Bygningstype Energiraen Lavenergiraen (krav fra 2015) Boliger, kollegier, hoteller mv. 52, /A /A Kontorer, skoler, institutioner m.m. 71, /A /A Energiraen for småhuse, etageboliger, kollegier, hoteller mv. må således ikke overstige 52,5 kwh/m 2 opvarmet etageareal pr. år tillagt 1650 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal På formel ser energiraen således ud: 52,5 + kwh/m 2 pr. år. A Varmetabsrae, nye bygninger Nye bygninger skal endvidere udformes, således at varmetabet gennem klimaskærmen, eksklusive vinduer og døre, ikke overstiger Varmetabsraen. Varmetabsraen er skærpet i det nye BR10, idet kravet generelt er nedsat med 1 W pr. m 2 klimaskærm. Varmetabsraen sætter en øvre grænse for bygningens dimensionerede transmissionstab. Transmissionstabet er den varmeenergi, som forsvinder ud af klimaskærmen, dvs. facader, tag, og terrændæk, men undtaget vinduer og døre. Transmissionstabet omfatter IKKE varmetabet ved ventilation, dvs. varmetabet pga. utætheder og luftskifte. Der er til gengæld fastsat krav om maksimalt luftskifte. Tabel 2: Varmetabsraer, nye bygninger. Enhed: W pr. m 2 klimaskærm Antal etager i bygningen Varmetabsraen ( stk. 8) Lavenergiraen ( stk. 10) 1 etage etager eller flere etager 7 6 Eventuelle utætheder i klimaskærmen har betydning for varmetabets samlede størrelse, men dette varmetab er ikke en del af transmissionstabet. I stedet stiller Bygningsreglementet krav til nye bygningers tæthed. Tæthedskravet iht. kap stk. 4 er anført i tabel 3 nedenfor. Tabel 3: Tæthedskrav Maksimalt luftskifte gennem klimaskærmen (utætheder). Målt ved en trykforskel på 50 Pa. Generelt tætheds krav, nye bygninger 1,5 l/s pr. m 2 opvarmet etageareal Krav for nye huse efter lavenergiraen 1,0 l/s pr. m 2 opvarmet etageareal 2

3 U-værdier og linietab: krav til mindste varmeisolering Bygningsreglementet stiller krav til de enkelte konstruktioners mindste varmeisolering, udtrykt ved U-værdien eller linietabet. U-værdien for en konstruktion angiver størrelsen af transmissionstabet gennem konstruktionen. Tilsvarende angiver linietabet varmetabet gennem lineære kuldebroer som typisk er samlinger i bygningen. Der er stillet særskilte krav til U-værdier både for nye bygninger og for om- og tilbygninger, samt for soerhuse. For nye bygninger skal kravene blot medvirke til at sikre komfort og undgå kondensproblemer. Det er varmetabsraen som sikrer, at klimaskærmen som helhed er velisoleret. I de øvrige tilfælde skal U-værdi kravet direkte sikre et velisoleret byggeri, hvorfor der her er stillet krav om noget lavere U-værdier. En oversigt over U-værdier i BR2010 ses på side 6. Tilbygninger og ændret anvendelse For tilbygninger, og ved ændret anvendelse, hvor bygningen opvarmes til mindst 15 C skal følgende overholdes enten, at kravene til mindste varmeisolering iht. kap er overholdt og det samlede areal af vinduer og døre mod det fri udgør højst 22% af det opvarmede areal i tilbygningen eller, at varmetabsraen for tilbygningen eftervises, og de enkelte bygningsdele isoleres mindst svarende til kravene i kap (U-værdier for nye bygninger). Varmetabsraen for en tilbygning beregnes som det samlede varmetab fra tilbygningen beregnet ud fra U-værdier og linietab iht. kap , med tillæg af det varmetilskud, som koer fra den gamle bygning. Sagt med andre ord virker varmetabet gennem den dækkede del af eksisterende bygning til gunst for varmetabsraen for tilbygninger. Ønsker man at øge enkelte U-værdier og/eller vinduesarealet, skal man altså påvise, at det samlede varmetab fra tilbygningen ikke bliver større, end hvis man havde overholdt kravene til de enkelte konstruktioner og det maksimale vindues- og dør areal. Soerhuse Soerhuse har deres egne krav til U-værdier og maksimalt vindues-og dørareal jf. kap Også her kan kravene fraviges, når man i stedet overholder en varmetabsrae beregnet for soerhuset iht. krav til U-værdierne i kap Ombygning Der er stillet krav om maksimale U-værdier for en række enkeltforanstaltninger vedr. ombygning af klimaskærmen. Såfremt foranstaltningerne er rentable, skal de gennemføres, idet kravene i kap skal overholdes. Hvis omfanget af ombygningen 3

4 udgør mere end 25% af klimaskærmen eller hvis ombygningen koster mere end 25 % af offentlig ejendomsværdi fratrukket grundværdien, skal samtlige de nævnte foranstaltninger undersøges for rentabilitet, og rentable foranstaltninger skal gennemføres. Der er endvidere krav om udarbejdelse af energimærke i henhold til bekendtgørelse 228 fra Energistyrelsen. Dette gælder dog ikke 1-families huse. Selvstændige krav opstilles endvidere til lavenergibygninger, ændring af varmeinstallationen/kedler og udskiftning af vinduer. Kravene til vinduers energimæssige ydeevne straes allerede i Hvis ombygningen samtidig vedrører en ændret anvendelse, skal reglerne i kap. 7.3 i stedet følges. Skematisk illustration af bygningsreglementets krav De krav, der gælder for nye bygninger, tilbygninger samt ombygninger og væsentlige forandringer (selvstændige krav opstilles endvidere til lavenergibygninger, ændring af varmeinstallationen/kedler og udskiftning af vinduer) kan skematisk opstilles som følger: Mindste varmeisolering: Konstruktioner isoleres således, at U-værdier og linietab mindst overholder krav i kap. 7.6 Nye bygninger Samlet energiforbrug: Energirae skal opfyldes iht. kap /7.2.3, afhængig af bygningstype Dimensionerede varmetab, ekskl. vinduer og døre iht. kap stk. 8 hhv. stk. 10 må ikke overstige varmetabsraen (5 W pr. m 2 klimaskærm for bolig i 1 etage) Bygningers tæthed: luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen iht. kap stk. 4 må ikke overstige 1,5 l/s pr. m 2 opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa. 4

5 Tilbygninger og ændret anvendelse Ombygninger (som vedrører klimaskærm eller installationer) Udgør areal af vinduer og døre mere end 22% af klimaskærm i opvarmet etageareal? Ja Ja Vedrører ombygningen samtidig en ændret anvendelse? Nej Nej Er krav til U-værdier og linietab iht. kap overholdt? Nej Vedrører ombygningen: mere end 25% af klimaskærmen eller Koster ombygningen mere end 25% af offentlig ejendomsværdi fratrukket grundværdien? Nej Ja Ja Yderligere dokumentation ikke krævet Konstruktioner isoleres således, at U-værdier og linietab mindst overholder kravene i kap. 7.5 Varmetabsrae opfyldes iht. kap Varmetab fra dækket del i eksist. bygning modregnes Vedrører ombygningen et 1- families hus? Ja Nej Rentabiliteten af de enkelte foranstaltninger, som er omfattet af ombygningen, skal vurderes Rentabiliteten af alle foranstaltninger i kap skal vurderes (anvend bl.a. bilag 6), og der skal udarbejdes energimærke Rentable foranstaltninger iværksættes og krav til isolering skal overholde kap

6 Oversigt over bygningsreglementets krav til U-værdier og linietab Nedenfor er i tabelform givet en oversigt over krav til U-værdier i forskellige situationer. Tabel 4: Overblik over U-værdier. Enhed W/m 2 K Konstruktionsdel Obs. teksten er let forkortet! Rum opvarmet til: T > 15 C 7.3 Ændret anvendelse og tilbygninger 5 C < T < 15 C 7.4 Ombygning Enkeltforanstaltninger 7.5 Som- Soerhuse 7.6 Nye bygninger: U-værdier (W/m 2 K) Ydervægge og kældervægge mod jord 0,15 0,25 0,20 0,25 0,30 Etageadskillelser og skillevægge mod 0,40 0,40 0,40 0,40 0,40 rum med lavere temperaturer Terrændæk, kældergulve mod jord etc. 0,10 0,15 0,12 0,15 0,20 Etageadskillelser under gulve med gulvvarme, ,50 mod rum der er opvarmede Loft- og tagkonstruktioner, herunder 0,10 0,15 0,15 0,15 0,20 skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag For yderdøre og vinduer mv. 1,40 1,50 1,65 *) 1,80 *) 1,80 Tagvinduer og ovenlys 1,70 1, Maksimalt vinduesareal, % af opvarmet bygningsareal 22 % % - Linietab (W/mK) Fundamenter omkring rum, der er opvarmet til mindst 5 C Fundamenter omkring gulve med gulvvarme Samling mellem ydervæg og vinduer eller yderdøre, porte og lee Samling mellem tagkonstruktion og vinduer i tag eller ovenlys 0,12 0,20 0,12 0,15 0, ,20 0,03 0,03 0,03 0,03 0,06 0,10 0,10 0,10 0,10 0,20 *) Der stilles samtidigt krav om mindste varmetilskud fra vinduer samt andre krav til vinduer. Bemærk, at for ombygning træder visse skærpede krav i kraft for vinduer fra U-værdier og varmetabsraer i praksis Kravene til U-værdi for konstruktioner i nye bygninger er ikke ret strenge, som nedenstående eksempler viser. Her er U-værdien for en række traditionelle ydermure i form af hulmure beregnet. 6

7 Tabel 5. Eksempler på U-værdier for udvalgte, typiske hule ydervægge U-værdi i W/m 2 K Generelt er der regnet med varmeisolering i hulmuren i form af mineraluld, λ-klasse hul mur hul mur hul mur U-værdier: Tykkelse af mineraluld i hulmuren: Formur: teglmursten 108 densitet 1800 kg/m 3 0,23 0,16 0,12 Bagmur: Teglmursten 108 densitet 1700 kg/m 3 Formur: teglmursten 108 densitet 1800 kg/m 3 0,20 0,14 0,11 Bagmur: Porebeton 100, densitet 575 kg/m 3 Formur: teglmursten 108 densitet 1800 kg/m 3 0,21 0,14 0,11 Bagmur: letklinkerbetonblokke 100, densitet 600 kg/m 3 Eksemplerne viser, at alle konstruktioner rigeligt overholder kravet til maksimalt varmetab på 0,30 W/m 2 k for ydervægge i nye bygninger. Selv en hulmur på 348 overholder nemt kravet. Det derfor typisk varmetabsraen, som er dimensionsgivende. Dette kan illustreres med en simpel overslagsberegning. Varmetabet (Transmissionstabet) beregnes som den dimensionerende temperaturforskel ganget med U-værdien. Iht. DS 418 er de dimensionerende temperaturer: Udetemperatur = -12 C og indetemperatur = 20 C. Det giver en temperaturforskel på: 20 (-12) = 32 C Det vil sige, at den gennemsnitlige U-værdi, uden hensyn til linietab, ved et parcelhus i ét plan er cirka: 5 W/m 2 : 32 C = 0,16 W/m 2 C Man ser straks, at dette er væsentligt lavere end de U-værdi krav, som er fastsat for de enkelte konstruktioner i nye bygninger. Forklaringen er, som før nævnt, at disse maksimale U-værdier skal sikre komfort og eliminere kondens risiko på den enkelte konstruktion. På denne måde er der en vis frihed til at disponere, hvor isoleringsevnen ønskes optimeret. Det betyder dermed også, at U-værdierne i gulv- og loftskonstruktionerne i praksis bliver lavere end bygningsreglementets højest tilladelige værdier i kap Efterfølgende er varmetabsraen illustreret ved beregning af et simpelt eksempel: en 1-plans bolig på 145 m 2. 7

8 Eksempel varme- og linietab fra konstruktioner med forskellig udformning Der tages udgangspunkt i en rektangulær villa i et plan med bredde- og længdemål på 8,5 17 m, svarende til et hus med ca. 145 m 2 i grundplan i ydre mål. Eksemplet simplificeres, idet der ses bort fra indvendige skillevægge, konstruktionen regnes uden gulvvarme, og arealer mv. afrundes de fleste steder til nærmeste hele, regulære talværdi. Forudsætninger iht. DS 418: Rumtemperatur: 20 C; udetemperatur: -12 C; jordtemperatur: 10 C. Ydermur, fratrukket areal for vinduer og døre: ~100 m 2 False om døre og vinduer: ~75 lbm/~7,5 m 2 Sokkel ydre mål: ~51 lbm Loft og terrændæk: ~145 m 2 Ved varmetabsberegning indregnes ydre mål altid, hvilket vil sige 145 m 2 for beregning af varmetabet gennem loft hhv. terrændæk. Det sae gælder for beregning af det opvarmede areal. Men det faktiske boligareal er afhængigt af ydermurens tykkelse. Uden at medregne arealet af skillevægge, fås boligarealet i afhængighed af murens tykkelse som følger: Murtykkelse Boligareal 127 m m m 2 Hvert trin på 60 som murtykkelsen øges med koster 3 m 2 bolig! 8

9 Det samlede varmetab gennem klimaskærmen, eksklusive døre og vinduer, beregnes for 4 simplificerede eksempler. Konstruktionsopbygningen i de 4 eksempler følger af tabel 5 nedenfor. Tabel 5.. Konstruktionsopbygning i de 4 eksempler Konstruktioner: Eksempel 1 Eksempel 2 Eksempel 3 Eksempel 4 Ydermur Hulmur tykkelse Formur Tegl 110 Tegl 110 Tegl 110 Tegl 110 Bagmur Tegl 110 Tegl 110 Tegl 110 Tegl 110 Mineraluld i hulmur Udmuring i false, kuldebroafbrydelse Ingen ud- 50 polystyren muring Sokkel Sokkelafslutning: Letklinkerblokke: Term blokke 1 skifte 1 skifte 1 skifte 1 skifte 0 skifte 2 skifte 0 skifte 2 skifte Gulv Letklinker (λ-85) Trykfast isolering Beton Kantisolering (λ-0,038) Loft: Gips Spredt forskalling Dampspærre Isolering Tagrum Beregning af varmetab i de 4 simplificerede eksempler er vist i tabel 6 9

10 Tabel 6. Beregning af varmetab Eksempel hulmur U-værdi W/m 2 K Varmetab W Eksempel hulmur U-værdi W/m 2 K Varmetab W Eksempel hulmur U-værdi W/m 2 K Varmetab W Eksempel hulmur U-værdi W/m 2 K Varmetab W Varmetab: Ydermur 0, , , , Udmuring 0, , ,0 0 0, Terrændæk 0, , , , Loft 0, , , , Ψ W/mK Ψ W/mK Ψ W/mK Ψ W/mK Linietab: False 0,01* 0 0,01* 0 0,01* 0 0,01* - Sokkel 0, , , , Samlet varmetab Klimaskærm m 2 i alt **Kontrol 5 W regel 4,9 W 4,2 W 3,7 W 3,8 W * Bagatelgrænse, som ikke indregnes. ** Samlet varmetab divideret med areal af klimaskærm. De 4 eksempler er valgt med forholdsvis moderate isoleringstykkelser. Selv eksempel 1, med traditionel 348 hulmur og udmuring i false overholder 5 W kravet til klimaskærmens varmetab. Effekten ved at gå fra 348 til 408 hulmur kan aflæses direkte i forholdet mellem eksempel 1 og 2, idet tykkelsen af hulmuren er den eneste ændring. Ændringen giver et fald i varmetabet på 13 %. Eller ca. sae størrelse som hele varmetabet gennem fundamentet. Imidlertid kan eksemplet med 408 hulmur bringes helt ned under grænsen for lavenergibygninger, blot ved at fjerne udmuringer, isolere med ekstra 50 i terrændækket, og forbedre isolering af soklen. Disse 3 tiltag giver alene en reduktion på 12 % i varmetabet, fra eksempel 2 til eksempel 3. Dette opnås uden at ofre boligareal. Havde man i stedet valgt at øge hulmurens tykkelse til 468 (eksempel 4), uden at fjerne udmuringer og med sae isolering af terrændæk, giver det en mindre reduktion af varmetabet, men koster 3 m 2 af boligarealet. Samtidigt giver den ekstra tykkelse af ydermuren en reduktion af lysindfaldet gennem vinduerne. Af de viste eksempler fremgår det, at eksempel 1 og 2 overholder bygningsreglementets 5 W regel, mens eksempel 3 og 4 overholder lavenergiraen 4,0 W 10

11 Energiraen Det er altså ikke noget større problem at opfylde varmetabsraen. Herefter skal energiraen eftervises. I de aktuelle tilfælde, som i eksempel 1-4 omhandler en 1- plans bolig med forskellige konstruktionsudformninger gælder, at behovet for tilført 1650 energi ikke må overstige 52,5 + kwh/m 2 pr. år, hvor A = 145 m 2. A Behovet for tilført energi må således ikke overstige 63,9 kwh/m 2 pr. år Varmetabet er fastsat ud fra dimensionerende ude- og indetemperaturer og kan ikke direkte omregnes til et årligt energiforbrug, hvor det faktiske varmetab beregnes ud fra en månedlig middeltemperatur. Der er endvidere en række andre parametre, som besteer energiforbruget. I boliger, hvor energiforbruget til belysning ikke skal indregnes, er de væsentligste kilder til energiforbrug: - Varmetab gennem klimaskærmen - Varmetab gennem vinduer og døre - Varmetab som følge af ventilation (både via utætheder og det ønskede luftskifte) - Energiforbrug til varmt brugsvand Energibehovet beregnes iht. SBI anvisning 213 og beregningsprograet Be06 kan benyttes. Man skal være opmærksom på, at forbrug af el vægtes med en faktor 2,5 i det samlede energiforbrug. Desuden beregner prograet konsekvensen af en eventuel overophedning. Overophedning indgår i energiregnskabet på den måde, at den mængde el-energi, som skulle have været anvendt til at fjerne overtemperaturen, tillægges energiregnskabet, med en faktor 2,5. Dette gælder, uanset om bygningen er forsynet med et elektrisk kølesystem eller ej. Ud over at fastlægge klimaskærmens konstruktioner og isolering, skal en lang række andre parametre fastlægges. Det gælder ikke mindst vinduer og døres omfang og placering samt energimæssige data. Hertil koer forhold vedr. energiforsyning og ventilation. Alle disse forhold er ikke gennemgået i denne korte vejledning, men for at sætte varmetabet fra klimaskærmen i perspektiv i forhold til de øvrige parametre, er der foretaget nogle få overslagsberegninger for de 4 valgte eksempler. I Be06 findes et beregningseksempel med en almindelig villa på 180 m 2. Eksemplet i Be06 er beregnet efter de gamle energi- og varmetabsraer. Vinduers og døres U- værdier ligger på fra 1,37 til 1,67 W/m 2 K. I beregningseksemplerne 1 til 4 er der taget udgangspunkt parametrene i denne villa, således at areal og omkreds samt vindues- og dør arealer er ændret, så det passer med vores eksempel. Arealet af vinduer og døre udgør i alt 43 m 2 eller 30 % af boligens opvarmede areal, hvilket er en relativt stor andel. Der er valgt solvarme som supplement til det varme brugsvand, men derudover er der ikke foretaget særlige tiltag vedr. energiforsyningen. Der er ingen solafskærmning af vinduerne. 11

12 Nøgletal fra beregningerne ses i tabel 7 til 10 nedenfor. Tabel 7: Dimensionerende varmetab i W/m 2 i forhold til boligens areal (145 m 2 ). Eks. 1 Eks. 2 Eks. 3 Eks. 4 Transmissionstab fra klimaskærm, eksklusive vinduer og døre 13,1 11,4 10,0 10,3 Transmissionstab fra vinduer og døre 13,8 13,8 13,8 13,8 Ventilationstab (om vinteren) W/m 2 11,6 11,6 11,6 11,6 Som nævnt tidligere er dette de dimensionerende varmetab, beregnet ved dimensionerende temperaturer iht. DS 418. Transmissionstab kan ikke direkte oversættes til årligt energiforbrug. Men tallene viser forholdet mellem varmetab fra de forskellige kilder. Det fremgår, at transmissionstabet fra klimaskærmen eksklusive vinduer og døre kun udgør ca. 1/3 af varmetabet (om vinteren). Det følger heraf, at man bør vægte sin indsats til isolering af klimaskærmen i forhold til nytten i form af mulig varmebesparelse. Alternativt bør man overveje bedre isolerende vinduer eller varmegenvinding på ventilationstabet. For eksempel giver den bedre isolering i eksempel 3 i forhold til eksempel 1 en formindskelse af transmissionstabet på 23 %. Men samlet set fås kun en reduktion af energibehovet på 9 %, som det fremgår af tabel 8 nedenfor Tabel 8: Årlige energiforbrug. Enhed: kwh/m 2 Eks. 1 Eks. 2 Eks. 3 Eks. 4 Rumopvarmning 70,1 65,1 59,5 62,0 Varmt brugsvand (med solvarme tilskud) 15,8 15,8 15,8 15,8 El til drift, vægtet med faktor 2,5 2,5 2,5 2,3 2,3 Overtemperatur, omregnet til køleenergi 0 0 2,9 2,3 Samlet energibehov *) 88,3 83,3 80,6 82,5 *) Energiraen er ikke overholdt for dette simple regneeksempel. Det ses af tabel 8, at når energiforbruget til rumopvarmning falder, begynder energiforbruget pga. overtemperatur at stige. Beregningerne er foretaget for en middeltung bygning, svarende til at såvel gulve som indervægge er i tunge materialer. Ved at foretage en beregning for eksempel 3, med præcis sae U-værdier overalt, men beregnet som en middellet bygning, det vil sige uden tunge indervægge, fås årlige energiforbrug som angivet i tabel 9 nedenfor: Tabel 9: Årlige energiforbrug for en tung og en let bygning med sae transmissionstab. Enhed: kwh/m 2 Eks. 3 som Eks. 3 som Middel let Tung bygning Rumopvarmning 59,5 60,3 Varmt brugsvand (med solvarme tilskud) 15,8 15,8 El til drift, vægtet med faktor 2,5 2,3 2,3 Overtemperatur, omregnet til køleenergi 2,9 5,1 Samlet energibehov *) 80,6 83,5 12

13 Det ses af tabel 9, at energibehovet til rumopvarmning stiger til 60,3 kwh/m 2. Det skyldes, at de tunge indervægge er bedre til at udnytte varmetilskuddet om vinteren. Tilsvarende fås et energibehov til overtemperatur på 5,1 kwh/m 2 for den lettere bygning. Det vil sige, at samlet fås et øget energibehov på 83,5 for de lette vægge. Hermed kan man sige, at hele energibesparelsen fra eksempel 2 til eksempel 3 forsvinder. Tabel 10: Detaljer vedr. årligt energiforbrug til rumopvarmning. Enhed: kwh/m 2 Eks. 1 Eks. 2 Eks. 3 Eks. 4 Varmetabet, samlet 141,0 135,1 128,3 131,4 Varmetilskud fra solindfald gennem vinduer -43,8-43,8-43,8-43,8 Varmetilskud fra personer, rør, apparater -46,5-46,5-46,5-46,5 Tallene i tabel 10 viser, at det årlige varmetab er noget større end behovet til rumopvarmning. Det skyldes, at der opnås varmetilskud både fra personer mv. og ikke mindst fra solindfald gennem vinduerne. Disse varmetilskud kan ikke udnyttes 100%, bl.a. fordi en del af solvarmen fra vinduerne genererer overtemperatur om soeren. (Udnyttelsesgraden er 0,8 i gennemsnit. Der skal en detaljerede månedelige beregninger til for at nå frem til rumopvarmning.) Varmetabet er som tidligere vist næsten ligeligt fordelt på: - Vinduer og døre - Klimaskærm i øvrigt - Ventilationstab og utætheder Varmetilskuddet fra vinduer er altså brutto af sae størrelsesorden som varmetabet, men forekoer ikke på sae årstid. Når isoleringsevnen øges, bør der for sae vinduesareal derfor etableres solafskærmning. For at overholde energiraen, må der altså flere tiltag til. En detaljeret eftervisning ligger uden for raerne af dette notat, men overslagsmæssigt vil følgende tiltag nedbringe energiforbruget tilstrækkeligt for eksempel 3: - Reduktion af ventilationstabet med 1/3: minus 10,8 kwh/m 2 - Etablering af solvarmeanlæg: minus 7,5 kwh/m 2 Årligt energiforbrug for eksempel 3: 80,6 10,8-7,5 = 62,3 kwh/m 2. Økonomi De faktiske besparelser ved at mindske energiforbruget afhænger stærkt af energikilden. For eksemplet med en bolig på 145 m2, som overholder energiraen, fås et årligt energibehov på 145 x 63,9 kwh = 9266 kwh. I tabel 11 er givet eksempler på nogle energipriser, og dermed den årlige energiomkostning for dette hus: 13

14 Tabel 11. Energipriser. Kilde: Scanheat A/S, Enhed: Kr. Energiform Pris pr. kwh Pris pr. år (uden installationsudgift) Jordvarme 0, ,- Varmepumpe luft til luft 0, ,- Nyt godt oliefyr 1, ,- Rapsoliefyr 0, ,- Naturgas 1, ,- Elvarme 1, ,- Meromkostningerne ved foranstaltninger, som mindsker energiforbruget skal dels holdes op imod den mulige besparelse, dels ses i forhold til mulige ulemper. Ulempen ved ukritisk at øge vægkonstruktionerne er, at gulvarealet i bygningen formindskes, medmindre bygningen selvsagt udføres med større grundareal og med stigende anlægsudgifter til følge. En anden problemstilling er, at lysindfaldet i bygningen mindskes med stigende murtykkelser. Statens Byggeforskningsinstitut, SBi har tidligere beregnet, at de nye skærpede energibesteelser i 2008 ville medføre en merudgift på kr./m 2 afhængig af byggeriets type, størrelse og opvarmningsform (By og Byg Dokumentation 006, Energibesteelser i nybyggeriet, Status år 2000). I de konkrete eksempler med en bygning på ca. 145 m 2 i grundareal, vil gulvarealet formindskes med ca. 3 m 2 ved et skift fra 408 hulmur til 468 hulmur. Meromkostningerne til bedre isolering og bredere ydermure samt ulempen ved formindsket gulvareal skal vejes op mod, at reduceret varmetab bedømt fx eksempel 3 og eksempel 4 imellem kun giver en besparelse på 128 W. Langt mindre end hvad der kan spares ved at fjerne udmuringer i false. Det anbefales at foretage rentabilitetsberegninger på forskellige konstruktionsudformninger inden ydermures dimensioner ukritisk forøges. Mere isolering i gulv og loft kan monteres relativt billigt, uden at arealer i bygningen reduceres, og udføres konstruktionerne under fornøden hensyntagen til at eliminere kuldebroer, kan en forholdsvis slank 408 hulmur benyttes i langt de fleste situationer, også med de skærpede krav der er anført i BR Saenfatning Bygningsreglement 2010 retter fokus mod at begrænse bygningers behov for tilført energi. Der er metodefrihed til, hvorledes bygningsreglementets besteelser efterleves, men kravet er selvsagt, at besteelserne opfyldes ved at minimere varmetabet fra konstruktionerne (og ved at mindske behovet for køling). Største effekt på varmetabet fra klimaskærmen med mindst mulige omkostninger kan i reglen opnås ved at undgå kuldebroer i de færdige konstruktioner og bygge tæt. 14

15 Traditionelle konstruktioner herunder fx 408 hule mure eller tilsvarende opfylder i de fleste situationer bygningsreglementets besteelser, når kuldebroer elimineres. Bygningsreglementets besteelser kan saenfattes i følgende retningslinier og anbefalinger: Byg traditionelt hule mure eller tilsvarende kan i hovedreglen udføres i overenssteelse med Bygningsreglement 2010 Undgå/minimer kuldebroer Tænk på anlægsudgifter isoler strategisk. Merisolering i gulve og specielt tagrum er relativt billigt og begrænser ikke det beboelige areal Større dimension og mere isolering i ydervægge formindsker beboeligt areal og lysindfald, og fører ikke nødvendigvis til forventet besparelse i varmeudgifterne Udfør rentabilitetsberegninger på forskellige konstruktionsudformninger, herunder også placering af isoleringen og udnyttelse af varmekapacitet. Optimer vinduers placering, varmeegenskaber og solafskærmning, for at undgå overophedning Udfør rentabilitetsberegninger på varmeanlæg, varmegenvinding og solvarme etc. Dokumentation i form af energimærke skal foreligge for nye bygninger, iht. bek. 228 Isoler strategisk. Større dimension og mere isolering i ydervægge resulterer ikke nødvendigvis i forventede besparelser i varmeudgifterne 15

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne 4. april 2006 kde/sol Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne. NOTAT Sag: De Nye Remiser Sagsnr.: 08.112 Emne: Opfyldelse af energibestemmelser for Dato: 28/05/2009 Den Gamle Remisehal Enghavevej 82 Til: Ebbe Wæhrens Fra: Fredrik Emil Nors SAMMENFATNING I forbindelse

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Så blev det igen tid til at udsende et nyhedsbrev fra Energitjenestens særlige indsats rettet imod byggeriets parter. Indsatsen har fået nyt navn: Byggeriets Energiforum.

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser De nye energibestemmelser og deres konsekvenser Energirammen og energieffektivisering: Nye muligheder med intelligente komponenter 1. juni 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4 Klimaperspektivet udskiftning BR 10, kap. 7.4 Stk. 1: Energibesparelser skal gennemføres, hvis ombygning eller ændringer vedrører klimaskærmen. Enkeltforanstaltninger vedrører kun den del af klimaskærmen,

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

BR15 høringsudkast. Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse Niels Hørby, EnergiTjenesten Tilbygning og ændret anvendelse Reglerne gælder for: Tilbygning Fx en ny tagetage eller udvidelse af en bygning

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI NYBYGGERI Skal du bygge nyt? Så vær opmærksom på, at nye regler er trådt i kraft fra 1. april 2006. Det kan varmt anbefales, at du allierer dig med en professionel såsom en rådgiver, arkitekt, energikonsulent

Læs mere

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvem er EnergiTjenesten? Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 Erhvervs- og Byggestyrelsen 2 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 3 I Bygningsreglement for småhuse, der trådte i kraft den 15. september 1998,

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle Kapitel 7 Grønnere byggeri med mindre energiforbrug Komforthusene i Skibet, Vejle 7. ENERGIFORBRUG - baggrund Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget 1) 22 initiativer indenfor: Nybyggeri

Læs mere

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger Torsdag 22. marts 2007 Århus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i Bygningsreglementet

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Danvak Århus 16. november 2005 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav til nybyggeriet

Læs mere

Optimerede konstruktioner til nye isoleringskrav

Optimerede konstruktioner til nye isoleringskrav Optimerede konstruktioner til nye isoleringskrav Skræddersyede konstruktioner og produkter fra A/S til - samlinger ved vinduer - fundamenter - terrændæk Værktøj til de nye varmetabskrav A/S har gjort det

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Energibestemmelser i bygningsreglementet. Fyraftensmøde Ærø Energi- og Miljøkontor d. 18. marts 2010

Energibestemmelser i bygningsreglementet. Fyraftensmøde Ærø Energi- og Miljøkontor d. 18. marts 2010 Energibestemmelser i bygningsreglementet Fyraftensmøde Ærø Energi- og Miljøkontor d. 18. marts 2010 Program Energibestemmelserne i BR08 (BR10) Ansvar for overholdelse af energikrav i bygningsreglementet

Læs mere

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj

Læs mere

Energirapport. Jonas Bradt Madsen. Mikkel Busk

Energirapport. Jonas Bradt Madsen. Mikkel Busk Energirapport Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 3. semester Projektnavn: Myndighedsprojekt Gruppe nr.: 11 Martin Skydstrup, Mikkel Busk, Thomas Hagelquist, Jonas Madsen Klasse: 13BK1B

Læs mere

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 Indhold Version 4, december 2015 Energikravene i Bygningsreglementet... 3 Hvilke energikrav stiller BR15?... 4 Tænk altid i energi og indeklima...

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 Energikravene i BR15 En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 Energikravene i BR15 Indhold Version 4, december 2015 Energikravene i Bygningsreglementet... 3 Hvilke energikrav stiller BR15?...

Læs mere

Tillæg 12 til Bygningsreglement

Tillæg 12 til Bygningsreglement 1 Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Byggestyrelsen Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 2 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995 med tillæg 1, der trådte i kraft den

Læs mere

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma:

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma: SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ribstonvænget 10 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-315194 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 BEK nr 9483 af 16/06/2005 (Gældende) LBK Nr. 452 af 24/06/1998 5 og 6 AND Nr. 267 af 15/04/2005 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Rouloen 31 Postnr./by: 8250 Egå BBR-nr.: 751-387571-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Termografi inspektion af bygning. Af www.termo-service.dk

Termografi inspektion af bygning. Af www.termo-service.dk Termografi inspektion af bygning Af www.termo-service.dk Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 172 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 24 C Ude temperatur: Målt til ca. -2 C Temperatur differences

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lupinmarken 188 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-230137 Energikonsulent: Erling Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Erling

Læs mere

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet Manual 1 Beregningsprogrammet ISOVER Energi U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet 3 udgave, april 2007 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Kom godt i gang 3 U-værdi 5 Transmissiontab

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U BILAG 1 energikravene fra BR 1995 Kenneth Korsholm Hansen 178630 Energikravene fra BR 2015 39 Indholds fortegnelse 1.0 Indledning med problemformulering...... 7 1.1. Baggrundsinformation og præsentation

Læs mere

BBR-nr.: 849-000000 Energimærkning nr.: 100081541 Gyldigt 10 år fra: 23-05-2008 Energikonsulent: Jørn G. Sørensen Firma: Tegnestuen i Ertebølle I/S

BBR-nr.: 849-000000 Energimærkning nr.: 100081541 Gyldigt 10 år fra: 23-05-2008 Energikonsulent: Jørn G. Sørensen Firma: Tegnestuen i Ertebølle I/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Olgavej 36 Postnr./by: 9480 Løkken BBR-nr.: 849-000000 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Energirammer for fremtidens bygninger

Energirammer for fremtidens bygninger Energirammer for fremtidens bygninger Temadag om reduktion af energiforbruget i bygninger Tirsdag 11. november 2008 Eigtveds Pakhus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

Generelle projektinformationer

Generelle projektinformationer Projekt: Casa Negra 27. oktober 2009 Side 1/23 Generelle projektinformationer Projektdata Navn: Casa Negra Projekttype: Nybyggeri Vej: Kaprifolievej 6A By: 8400 Ebeltoft Bygherre Firma: Navn: Vej: By:

Læs mere

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm.

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm. Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm. Holbæk Erhvervsforum m.fl. Temadag om Energioptimeret byggeri. Holbæk den 9. oktober 2012 Dansk Byggeri/ v. Niels Strange Byggeloven Bygningsreglementet

Læs mere

Energimærkning for følgende ejendom: Beregnet varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering

Energimærkning for følgende ejendom: Beregnet varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering Í ÜÛ ï ßÚ ë Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Gåsebanken 32 A Postnr./by: 4681 Herfølge BBR-nr.: 259-115396 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Greve Alle 7 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-023231-001 Energikonsulent: Ejvind Endrup Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Resultat. Adresse: Høstvej 2

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Resultat. Adresse: Høstvej 2 SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Høstvej 2 Postnr./by: 8464 Galten BBR-nr.: 746-004614 Energikonsulent: Benny P. Kristoffersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: AE-Tegnestuen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: tjørnevangen 2 Postnr./by: 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-005385 Energikonsulent: Henrik Tetsche Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri!

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri! Nyhedsbrev den 5. maj 2006 Energiregler i de nye tillæg hvad GÆLDER lige nu. Allerførst: Der er INGEN ændringer på U-værdier og mindstekrav. Der er udelukkende ændringer i, hvornår der skal foretages energirammeberegninger,

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Elmevang 2 Postnr./by: 4970 Rødby BBR-nr.: 360-026892-001 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Fladehøj 17 4534 Hørve Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. juni 2013 Til den 13. juni 2023. Energimærkningsnummer 311003689

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Bremavej 003A 4793 Bogø By BBR-nr.: 390-004794 Energikonsulent: Steffen Albrektsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Jl Sparepotentiale for enfamiliehuse Gennemsnit af energimærker Der spares 31,4 % af det samlede varmebehov Der skal investeres 65.000 kr./hus.

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

Der er 9 lokale Energitjenester

Der er 9 lokale Energitjenester Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og

Læs mere

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR 311. udgave Marts 2011 Projektering af tage med tagpap Varmeisolering TOR Tagpapbranchens Oplysningsråd Anvisning 31, 1. udgave TOR har til formål at udbrede kendskabet til den rette anvendelse og opbygning

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var "Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3" gældende.

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3 gældende. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Diget 10 Postnr./by: 4100 Ringsted BBR-nr.: 329-000000 Energikonsulent: Martin Dahl Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TopDahl

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dronning Sofies Vej 111 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-015751 Energikonsulent: Per Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Rettelsesblad til Vejledning i bygningstermografi. Juni 2015

Rettelsesblad til Vejledning i bygningstermografi. Juni 2015 Rettelsesblad til Vejledning i bygningstermografi Juni 2015 Fejl i Vejledning i Bygningstermografi fra december 2014 fremg af nedenstående tabel. Side Fejl Rettelse 53 q = q brugstid + q uden for brugstid

Læs mere

Side 1 af 11 Til Du er her: Bygningsreglementet 29.08.2011 (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_02/0/42) 7. Energiforbrug (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_02_id104/0/42) Beregning

Læs mere

Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1

Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1 BR15 Bygningsreglement 2015 Udsendes primo august Ikrafttræden 1. januar 2016 02-07-2015 1 BR15 Agenda Den byggepolitiske agenda Hvordan er BR15 kommet til verden? Primære ændringer i BR15 Lavenergiklasse

Læs mere

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1 Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1 Notat NV009.B Viby J, 20-11-2009 rev. 11-12-2009 projekt nr. 100509-0002 ref. BOB/MHJE Side 1/8 Multimediehuset, Århus Energiforhold Lavenergiklasse 1 Indledning

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Clemensgade 8 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6000 Kolding BBR-nr.: 621-029215 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Koustrup mark 90 Postnr./by: 7400 Herning BBR-nr.: 657-000000 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr. SIDE 1 AF 52 Adresse: Fiskenes Kvarter 153 Postnr./by: 6710 Esbjerg V BBR-nr.: 561-273456-001 Energikonsulent: Mona Alslev Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

afsnit 14 Lovgivning og bygningsreglement

afsnit 14 Lovgivning og bygningsreglement 236 afsnit 14 Lovgivning og bygningsreglement Indhold: 14.1 Lovgivning og produktsikkerhed.............. 238-239 14.2 Bygningsreglementet... 240-243 237 13 14.1 Lovgivning og produktsikkerhed Produktansvar

Læs mere

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable.

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable. Bilag 6 Indledning Bilag 6 indeholder: 1. En oversigt over foranstaltninger som ofte er rentable at gennemføre 2. Beregningsforudsætninger knyttet til beregning af bygningers energibehov 3. Forskellige

Læs mere

TAGKONSTRUKTION. Kortlægnings- og beregningsskema. Navn Ejer: Adresse: Tlf.: Kælder Etageareal: Byggeår: Krybekælder. E-mail:

TAGKONSTRUKTION. Kortlægnings- og beregningsskema. Navn Ejer: Adresse: Tlf.: Kælder Etageareal: Byggeår: Krybekælder. E-mail: Kortlægnings- og beregningsskema. Navn Ejer: Adresse: Tlf.: Antal beboere: Orientering hustag (nord= 0 grader. Øst = 90 grader) Udfyldes evt. senere Forbrug pr. år i kwh: (For hjælp: Bilag 2 og 3) E-mail:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstevænget 115 Postnr./by: 7280 Sønder Felding BBR-nr.: 657-910590 Energikonsulent: Gunner Lund Sørensen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere