Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne"

Transkript

1 juli 2010 aek/ Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010 Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i Bygningsreglement Fokus er rettet mod at begrænse bygningernes behov for tilført energi. Det kan bl.a. ske ved at minimere varmetabet fra konstruktionerne og i videst muligt omfang at undgå kuldebroer i de færdige konstruktioner. Byg traditionelt, men tænk på kuldebroer og overophedning Mere isolering alene giver ikke sikkerhed for forventet nedsættelse af energiforbruget fra bygningerne, og manglende hensyntagen til kuldebroers indflydelse kan sætte alle gode intentioner over styr. Selv med de nye skærpelser i reglementet, kan ydervægge i vid udstrækning udføres med moderate tykkelser. 408 kan være tilstrækkeligt. Navnlig for enfamiliehuse kan det være en fordel at optimere konstruktionerne, så tykkelsen af facaden begrænses. Vigtige forudsætninger er, at kuldebroernes omfang reduceres og at overophedning undgås, blandt andet ved at udnytte varmekapaciteten i tunge indervægge. Bygningsreglementets krav Bygninger der opvarmes til mindst 5 C, skal opføres således, at besteelserne i kapitel 7, Energiforbrug er overholdt. Dokumentation af, at kravene er overholdt, sker ved udarbejdelse af et energimærke, iht. reglerne i Energistyrelsens bekendtgørelse herom, bek. 228 af 7. april Nye bygninger For nye bygninger opvarmet til mindst 5 C kan kravene i korthed oplistes som at behovet for tilført energi ikke overstiger energiraen at varmetabet gennem klimaskærmen overholder varmetabsraen (for f.eks. boliger i 1 etage, at 5 W-regel er opfyldt) at, kravene til mindste varmeisolering iht. kap. 7.6 er overholdt udstedt energimærke evt. eftervisning af, at krav til bygningers tæthed iht. kap stk. 4 er opfyldt Energiraen. Nye bygninger. Energiraen sætter en øvre grænse for hele bygningens energiforbrug, til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og (for visse bygninger) belysning. Suen af tilført energi udregnes efter fastlagte regler, og udregningen vægtes efter hvilken primær energi (fx fjernvarme, olie, gas, el mv.), der benyttes. 1

2 Energiraen angives i kwh/m 2 pr år i forhold til bygningens opvarmede areal A. Energiraen er fastsat afhængig af, hvad bygningen anvendes til. Lavenergiraen er frivillig indtil 2015, hvorefter denne rae vil være det nye krav til alle nye bygninger. Tabel 1. Energiraer. Enhed: kwh/m 2 pr år Bygningstype Energiraen Lavenergiraen (krav fra 2015) Boliger, kollegier, hoteller mv. 52, /A /A Kontorer, skoler, institutioner m.m. 71, /A /A Energiraen for småhuse, etageboliger, kollegier, hoteller mv. må således ikke overstige 52,5 kwh/m 2 opvarmet etageareal pr. år tillagt 1650 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal På formel ser energiraen således ud: 52,5 + kwh/m 2 pr. år. A Varmetabsrae, nye bygninger Nye bygninger skal endvidere udformes, således at varmetabet gennem klimaskærmen, eksklusive vinduer og døre, ikke overstiger Varmetabsraen. Varmetabsraen er skærpet i det nye BR10, idet kravet generelt er nedsat med 1 W pr. m 2 klimaskærm. Varmetabsraen sætter en øvre grænse for bygningens dimensionerede transmissionstab. Transmissionstabet er den varmeenergi, som forsvinder ud af klimaskærmen, dvs. facader, tag, og terrændæk, men undtaget vinduer og døre. Transmissionstabet omfatter IKKE varmetabet ved ventilation, dvs. varmetabet pga. utætheder og luftskifte. Der er til gengæld fastsat krav om maksimalt luftskifte. Tabel 2: Varmetabsraer, nye bygninger. Enhed: W pr. m 2 klimaskærm Antal etager i bygningen Varmetabsraen ( stk. 8) Lavenergiraen ( stk. 10) 1 etage etager eller flere etager 7 6 Eventuelle utætheder i klimaskærmen har betydning for varmetabets samlede størrelse, men dette varmetab er ikke en del af transmissionstabet. I stedet stiller Bygningsreglementet krav til nye bygningers tæthed. Tæthedskravet iht. kap stk. 4 er anført i tabel 3 nedenfor. Tabel 3: Tæthedskrav Maksimalt luftskifte gennem klimaskærmen (utætheder). Målt ved en trykforskel på 50 Pa. Generelt tætheds krav, nye bygninger 1,5 l/s pr. m 2 opvarmet etageareal Krav for nye huse efter lavenergiraen 1,0 l/s pr. m 2 opvarmet etageareal 2

3 U-værdier og linietab: krav til mindste varmeisolering Bygningsreglementet stiller krav til de enkelte konstruktioners mindste varmeisolering, udtrykt ved U-værdien eller linietabet. U-værdien for en konstruktion angiver størrelsen af transmissionstabet gennem konstruktionen. Tilsvarende angiver linietabet varmetabet gennem lineære kuldebroer som typisk er samlinger i bygningen. Der er stillet særskilte krav til U-værdier både for nye bygninger og for om- og tilbygninger, samt for soerhuse. For nye bygninger skal kravene blot medvirke til at sikre komfort og undgå kondensproblemer. Det er varmetabsraen som sikrer, at klimaskærmen som helhed er velisoleret. I de øvrige tilfælde skal U-værdi kravet direkte sikre et velisoleret byggeri, hvorfor der her er stillet krav om noget lavere U-værdier. En oversigt over U-værdier i BR2010 ses på side 6. Tilbygninger og ændret anvendelse For tilbygninger, og ved ændret anvendelse, hvor bygningen opvarmes til mindst 15 C skal følgende overholdes enten, at kravene til mindste varmeisolering iht. kap er overholdt og det samlede areal af vinduer og døre mod det fri udgør højst 22% af det opvarmede areal i tilbygningen eller, at varmetabsraen for tilbygningen eftervises, og de enkelte bygningsdele isoleres mindst svarende til kravene i kap (U-værdier for nye bygninger). Varmetabsraen for en tilbygning beregnes som det samlede varmetab fra tilbygningen beregnet ud fra U-værdier og linietab iht. kap , med tillæg af det varmetilskud, som koer fra den gamle bygning. Sagt med andre ord virker varmetabet gennem den dækkede del af eksisterende bygning til gunst for varmetabsraen for tilbygninger. Ønsker man at øge enkelte U-værdier og/eller vinduesarealet, skal man altså påvise, at det samlede varmetab fra tilbygningen ikke bliver større, end hvis man havde overholdt kravene til de enkelte konstruktioner og det maksimale vindues- og dør areal. Soerhuse Soerhuse har deres egne krav til U-værdier og maksimalt vindues-og dørareal jf. kap Også her kan kravene fraviges, når man i stedet overholder en varmetabsrae beregnet for soerhuset iht. krav til U-værdierne i kap Ombygning Der er stillet krav om maksimale U-værdier for en række enkeltforanstaltninger vedr. ombygning af klimaskærmen. Såfremt foranstaltningerne er rentable, skal de gennemføres, idet kravene i kap skal overholdes. Hvis omfanget af ombygningen 3

4 udgør mere end 25% af klimaskærmen eller hvis ombygningen koster mere end 25 % af offentlig ejendomsværdi fratrukket grundværdien, skal samtlige de nævnte foranstaltninger undersøges for rentabilitet, og rentable foranstaltninger skal gennemføres. Der er endvidere krav om udarbejdelse af energimærke i henhold til bekendtgørelse 228 fra Energistyrelsen. Dette gælder dog ikke 1-families huse. Selvstændige krav opstilles endvidere til lavenergibygninger, ændring af varmeinstallationen/kedler og udskiftning af vinduer. Kravene til vinduers energimæssige ydeevne straes allerede i Hvis ombygningen samtidig vedrører en ændret anvendelse, skal reglerne i kap. 7.3 i stedet følges. Skematisk illustration af bygningsreglementets krav De krav, der gælder for nye bygninger, tilbygninger samt ombygninger og væsentlige forandringer (selvstændige krav opstilles endvidere til lavenergibygninger, ændring af varmeinstallationen/kedler og udskiftning af vinduer) kan skematisk opstilles som følger: Mindste varmeisolering: Konstruktioner isoleres således, at U-værdier og linietab mindst overholder krav i kap. 7.6 Nye bygninger Samlet energiforbrug: Energirae skal opfyldes iht. kap /7.2.3, afhængig af bygningstype Dimensionerede varmetab, ekskl. vinduer og døre iht. kap stk. 8 hhv. stk. 10 må ikke overstige varmetabsraen (5 W pr. m 2 klimaskærm for bolig i 1 etage) Bygningers tæthed: luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen iht. kap stk. 4 må ikke overstige 1,5 l/s pr. m 2 opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa. 4

5 Tilbygninger og ændret anvendelse Ombygninger (som vedrører klimaskærm eller installationer) Udgør areal af vinduer og døre mere end 22% af klimaskærm i opvarmet etageareal? Ja Ja Vedrører ombygningen samtidig en ændret anvendelse? Nej Nej Er krav til U-værdier og linietab iht. kap overholdt? Nej Vedrører ombygningen: mere end 25% af klimaskærmen eller Koster ombygningen mere end 25% af offentlig ejendomsværdi fratrukket grundværdien? Nej Ja Ja Yderligere dokumentation ikke krævet Konstruktioner isoleres således, at U-værdier og linietab mindst overholder kravene i kap. 7.5 Varmetabsrae opfyldes iht. kap Varmetab fra dækket del i eksist. bygning modregnes Vedrører ombygningen et 1- families hus? Ja Nej Rentabiliteten af de enkelte foranstaltninger, som er omfattet af ombygningen, skal vurderes Rentabiliteten af alle foranstaltninger i kap skal vurderes (anvend bl.a. bilag 6), og der skal udarbejdes energimærke Rentable foranstaltninger iværksættes og krav til isolering skal overholde kap

6 Oversigt over bygningsreglementets krav til U-værdier og linietab Nedenfor er i tabelform givet en oversigt over krav til U-værdier i forskellige situationer. Tabel 4: Overblik over U-værdier. Enhed W/m 2 K Konstruktionsdel Obs. teksten er let forkortet! Rum opvarmet til: T > 15 C 7.3 Ændret anvendelse og tilbygninger 5 C < T < 15 C 7.4 Ombygning Enkeltforanstaltninger 7.5 Som- Soerhuse 7.6 Nye bygninger: U-værdier (W/m 2 K) Ydervægge og kældervægge mod jord 0,15 0,25 0,20 0,25 0,30 Etageadskillelser og skillevægge mod 0,40 0,40 0,40 0,40 0,40 rum med lavere temperaturer Terrændæk, kældergulve mod jord etc. 0,10 0,15 0,12 0,15 0,20 Etageadskillelser under gulve med gulvvarme, ,50 mod rum der er opvarmede Loft- og tagkonstruktioner, herunder 0,10 0,15 0,15 0,15 0,20 skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag For yderdøre og vinduer mv. 1,40 1,50 1,65 *) 1,80 *) 1,80 Tagvinduer og ovenlys 1,70 1, Maksimalt vinduesareal, % af opvarmet bygningsareal 22 % % - Linietab (W/mK) Fundamenter omkring rum, der er opvarmet til mindst 5 C Fundamenter omkring gulve med gulvvarme Samling mellem ydervæg og vinduer eller yderdøre, porte og lee Samling mellem tagkonstruktion og vinduer i tag eller ovenlys 0,12 0,20 0,12 0,15 0, ,20 0,03 0,03 0,03 0,03 0,06 0,10 0,10 0,10 0,10 0,20 *) Der stilles samtidigt krav om mindste varmetilskud fra vinduer samt andre krav til vinduer. Bemærk, at for ombygning træder visse skærpede krav i kraft for vinduer fra U-værdier og varmetabsraer i praksis Kravene til U-værdi for konstruktioner i nye bygninger er ikke ret strenge, som nedenstående eksempler viser. Her er U-værdien for en række traditionelle ydermure i form af hulmure beregnet. 6

7 Tabel 5. Eksempler på U-værdier for udvalgte, typiske hule ydervægge U-værdi i W/m 2 K Generelt er der regnet med varmeisolering i hulmuren i form af mineraluld, λ-klasse hul mur hul mur hul mur U-værdier: Tykkelse af mineraluld i hulmuren: Formur: teglmursten 108 densitet 1800 kg/m 3 0,23 0,16 0,12 Bagmur: Teglmursten 108 densitet 1700 kg/m 3 Formur: teglmursten 108 densitet 1800 kg/m 3 0,20 0,14 0,11 Bagmur: Porebeton 100, densitet 575 kg/m 3 Formur: teglmursten 108 densitet 1800 kg/m 3 0,21 0,14 0,11 Bagmur: letklinkerbetonblokke 100, densitet 600 kg/m 3 Eksemplerne viser, at alle konstruktioner rigeligt overholder kravet til maksimalt varmetab på 0,30 W/m 2 k for ydervægge i nye bygninger. Selv en hulmur på 348 overholder nemt kravet. Det derfor typisk varmetabsraen, som er dimensionsgivende. Dette kan illustreres med en simpel overslagsberegning. Varmetabet (Transmissionstabet) beregnes som den dimensionerende temperaturforskel ganget med U-værdien. Iht. DS 418 er de dimensionerende temperaturer: Udetemperatur = -12 C og indetemperatur = 20 C. Det giver en temperaturforskel på: 20 (-12) = 32 C Det vil sige, at den gennemsnitlige U-værdi, uden hensyn til linietab, ved et parcelhus i ét plan er cirka: 5 W/m 2 : 32 C = 0,16 W/m 2 C Man ser straks, at dette er væsentligt lavere end de U-værdi krav, som er fastsat for de enkelte konstruktioner i nye bygninger. Forklaringen er, som før nævnt, at disse maksimale U-værdier skal sikre komfort og eliminere kondens risiko på den enkelte konstruktion. På denne måde er der en vis frihed til at disponere, hvor isoleringsevnen ønskes optimeret. Det betyder dermed også, at U-værdierne i gulv- og loftskonstruktionerne i praksis bliver lavere end bygningsreglementets højest tilladelige værdier i kap Efterfølgende er varmetabsraen illustreret ved beregning af et simpelt eksempel: en 1-plans bolig på 145 m 2. 7

8 Eksempel varme- og linietab fra konstruktioner med forskellig udformning Der tages udgangspunkt i en rektangulær villa i et plan med bredde- og længdemål på 8,5 17 m, svarende til et hus med ca. 145 m 2 i grundplan i ydre mål. Eksemplet simplificeres, idet der ses bort fra indvendige skillevægge, konstruktionen regnes uden gulvvarme, og arealer mv. afrundes de fleste steder til nærmeste hele, regulære talværdi. Forudsætninger iht. DS 418: Rumtemperatur: 20 C; udetemperatur: -12 C; jordtemperatur: 10 C. Ydermur, fratrukket areal for vinduer og døre: ~100 m 2 False om døre og vinduer: ~75 lbm/~7,5 m 2 Sokkel ydre mål: ~51 lbm Loft og terrændæk: ~145 m 2 Ved varmetabsberegning indregnes ydre mål altid, hvilket vil sige 145 m 2 for beregning af varmetabet gennem loft hhv. terrændæk. Det sae gælder for beregning af det opvarmede areal. Men det faktiske boligareal er afhængigt af ydermurens tykkelse. Uden at medregne arealet af skillevægge, fås boligarealet i afhængighed af murens tykkelse som følger: Murtykkelse Boligareal 127 m m m 2 Hvert trin på 60 som murtykkelsen øges med koster 3 m 2 bolig! 8

9 Det samlede varmetab gennem klimaskærmen, eksklusive døre og vinduer, beregnes for 4 simplificerede eksempler. Konstruktionsopbygningen i de 4 eksempler følger af tabel 5 nedenfor. Tabel 5.. Konstruktionsopbygning i de 4 eksempler Konstruktioner: Eksempel 1 Eksempel 2 Eksempel 3 Eksempel 4 Ydermur Hulmur tykkelse Formur Tegl 110 Tegl 110 Tegl 110 Tegl 110 Bagmur Tegl 110 Tegl 110 Tegl 110 Tegl 110 Mineraluld i hulmur Udmuring i false, kuldebroafbrydelse Ingen ud- 50 polystyren muring Sokkel Sokkelafslutning: Letklinkerblokke: Term blokke 1 skifte 1 skifte 1 skifte 1 skifte 0 skifte 2 skifte 0 skifte 2 skifte Gulv Letklinker (λ-85) Trykfast isolering Beton Kantisolering (λ-0,038) Loft: Gips Spredt forskalling Dampspærre Isolering Tagrum Beregning af varmetab i de 4 simplificerede eksempler er vist i tabel 6 9

10 Tabel 6. Beregning af varmetab Eksempel hulmur U-værdi W/m 2 K Varmetab W Eksempel hulmur U-værdi W/m 2 K Varmetab W Eksempel hulmur U-værdi W/m 2 K Varmetab W Eksempel hulmur U-værdi W/m 2 K Varmetab W Varmetab: Ydermur 0, , , , Udmuring 0, , ,0 0 0, Terrændæk 0, , , , Loft 0, , , , Ψ W/mK Ψ W/mK Ψ W/mK Ψ W/mK Linietab: False 0,01* 0 0,01* 0 0,01* 0 0,01* - Sokkel 0, , , , Samlet varmetab Klimaskærm m 2 i alt **Kontrol 5 W regel 4,9 W 4,2 W 3,7 W 3,8 W * Bagatelgrænse, som ikke indregnes. ** Samlet varmetab divideret med areal af klimaskærm. De 4 eksempler er valgt med forholdsvis moderate isoleringstykkelser. Selv eksempel 1, med traditionel 348 hulmur og udmuring i false overholder 5 W kravet til klimaskærmens varmetab. Effekten ved at gå fra 348 til 408 hulmur kan aflæses direkte i forholdet mellem eksempel 1 og 2, idet tykkelsen af hulmuren er den eneste ændring. Ændringen giver et fald i varmetabet på 13 %. Eller ca. sae størrelse som hele varmetabet gennem fundamentet. Imidlertid kan eksemplet med 408 hulmur bringes helt ned under grænsen for lavenergibygninger, blot ved at fjerne udmuringer, isolere med ekstra 50 i terrændækket, og forbedre isolering af soklen. Disse 3 tiltag giver alene en reduktion på 12 % i varmetabet, fra eksempel 2 til eksempel 3. Dette opnås uden at ofre boligareal. Havde man i stedet valgt at øge hulmurens tykkelse til 468 (eksempel 4), uden at fjerne udmuringer og med sae isolering af terrændæk, giver det en mindre reduktion af varmetabet, men koster 3 m 2 af boligarealet. Samtidigt giver den ekstra tykkelse af ydermuren en reduktion af lysindfaldet gennem vinduerne. Af de viste eksempler fremgår det, at eksempel 1 og 2 overholder bygningsreglementets 5 W regel, mens eksempel 3 og 4 overholder lavenergiraen 4,0 W 10

11 Energiraen Det er altså ikke noget større problem at opfylde varmetabsraen. Herefter skal energiraen eftervises. I de aktuelle tilfælde, som i eksempel 1-4 omhandler en 1- plans bolig med forskellige konstruktionsudformninger gælder, at behovet for tilført 1650 energi ikke må overstige 52,5 + kwh/m 2 pr. år, hvor A = 145 m 2. A Behovet for tilført energi må således ikke overstige 63,9 kwh/m 2 pr. år Varmetabet er fastsat ud fra dimensionerende ude- og indetemperaturer og kan ikke direkte omregnes til et årligt energiforbrug, hvor det faktiske varmetab beregnes ud fra en månedlig middeltemperatur. Der er endvidere en række andre parametre, som besteer energiforbruget. I boliger, hvor energiforbruget til belysning ikke skal indregnes, er de væsentligste kilder til energiforbrug: - Varmetab gennem klimaskærmen - Varmetab gennem vinduer og døre - Varmetab som følge af ventilation (både via utætheder og det ønskede luftskifte) - Energiforbrug til varmt brugsvand Energibehovet beregnes iht. SBI anvisning 213 og beregningsprograet Be06 kan benyttes. Man skal være opmærksom på, at forbrug af el vægtes med en faktor 2,5 i det samlede energiforbrug. Desuden beregner prograet konsekvensen af en eventuel overophedning. Overophedning indgår i energiregnskabet på den måde, at den mængde el-energi, som skulle have været anvendt til at fjerne overtemperaturen, tillægges energiregnskabet, med en faktor 2,5. Dette gælder, uanset om bygningen er forsynet med et elektrisk kølesystem eller ej. Ud over at fastlægge klimaskærmens konstruktioner og isolering, skal en lang række andre parametre fastlægges. Det gælder ikke mindst vinduer og døres omfang og placering samt energimæssige data. Hertil koer forhold vedr. energiforsyning og ventilation. Alle disse forhold er ikke gennemgået i denne korte vejledning, men for at sætte varmetabet fra klimaskærmen i perspektiv i forhold til de øvrige parametre, er der foretaget nogle få overslagsberegninger for de 4 valgte eksempler. I Be06 findes et beregningseksempel med en almindelig villa på 180 m 2. Eksemplet i Be06 er beregnet efter de gamle energi- og varmetabsraer. Vinduers og døres U- værdier ligger på fra 1,37 til 1,67 W/m 2 K. I beregningseksemplerne 1 til 4 er der taget udgangspunkt parametrene i denne villa, således at areal og omkreds samt vindues- og dør arealer er ændret, så det passer med vores eksempel. Arealet af vinduer og døre udgør i alt 43 m 2 eller 30 % af boligens opvarmede areal, hvilket er en relativt stor andel. Der er valgt solvarme som supplement til det varme brugsvand, men derudover er der ikke foretaget særlige tiltag vedr. energiforsyningen. Der er ingen solafskærmning af vinduerne. 11

12 Nøgletal fra beregningerne ses i tabel 7 til 10 nedenfor. Tabel 7: Dimensionerende varmetab i W/m 2 i forhold til boligens areal (145 m 2 ). Eks. 1 Eks. 2 Eks. 3 Eks. 4 Transmissionstab fra klimaskærm, eksklusive vinduer og døre 13,1 11,4 10,0 10,3 Transmissionstab fra vinduer og døre 13,8 13,8 13,8 13,8 Ventilationstab (om vinteren) W/m 2 11,6 11,6 11,6 11,6 Som nævnt tidligere er dette de dimensionerende varmetab, beregnet ved dimensionerende temperaturer iht. DS 418. Transmissionstab kan ikke direkte oversættes til årligt energiforbrug. Men tallene viser forholdet mellem varmetab fra de forskellige kilder. Det fremgår, at transmissionstabet fra klimaskærmen eksklusive vinduer og døre kun udgør ca. 1/3 af varmetabet (om vinteren). Det følger heraf, at man bør vægte sin indsats til isolering af klimaskærmen i forhold til nytten i form af mulig varmebesparelse. Alternativt bør man overveje bedre isolerende vinduer eller varmegenvinding på ventilationstabet. For eksempel giver den bedre isolering i eksempel 3 i forhold til eksempel 1 en formindskelse af transmissionstabet på 23 %. Men samlet set fås kun en reduktion af energibehovet på 9 %, som det fremgår af tabel 8 nedenfor Tabel 8: Årlige energiforbrug. Enhed: kwh/m 2 Eks. 1 Eks. 2 Eks. 3 Eks. 4 Rumopvarmning 70,1 65,1 59,5 62,0 Varmt brugsvand (med solvarme tilskud) 15,8 15,8 15,8 15,8 El til drift, vægtet med faktor 2,5 2,5 2,5 2,3 2,3 Overtemperatur, omregnet til køleenergi 0 0 2,9 2,3 Samlet energibehov *) 88,3 83,3 80,6 82,5 *) Energiraen er ikke overholdt for dette simple regneeksempel. Det ses af tabel 8, at når energiforbruget til rumopvarmning falder, begynder energiforbruget pga. overtemperatur at stige. Beregningerne er foretaget for en middeltung bygning, svarende til at såvel gulve som indervægge er i tunge materialer. Ved at foretage en beregning for eksempel 3, med præcis sae U-værdier overalt, men beregnet som en middellet bygning, det vil sige uden tunge indervægge, fås årlige energiforbrug som angivet i tabel 9 nedenfor: Tabel 9: Årlige energiforbrug for en tung og en let bygning med sae transmissionstab. Enhed: kwh/m 2 Eks. 3 som Eks. 3 som Middel let Tung bygning Rumopvarmning 59,5 60,3 Varmt brugsvand (med solvarme tilskud) 15,8 15,8 El til drift, vægtet med faktor 2,5 2,3 2,3 Overtemperatur, omregnet til køleenergi 2,9 5,1 Samlet energibehov *) 80,6 83,5 12

13 Det ses af tabel 9, at energibehovet til rumopvarmning stiger til 60,3 kwh/m 2. Det skyldes, at de tunge indervægge er bedre til at udnytte varmetilskuddet om vinteren. Tilsvarende fås et energibehov til overtemperatur på 5,1 kwh/m 2 for den lettere bygning. Det vil sige, at samlet fås et øget energibehov på 83,5 for de lette vægge. Hermed kan man sige, at hele energibesparelsen fra eksempel 2 til eksempel 3 forsvinder. Tabel 10: Detaljer vedr. årligt energiforbrug til rumopvarmning. Enhed: kwh/m 2 Eks. 1 Eks. 2 Eks. 3 Eks. 4 Varmetabet, samlet 141,0 135,1 128,3 131,4 Varmetilskud fra solindfald gennem vinduer -43,8-43,8-43,8-43,8 Varmetilskud fra personer, rør, apparater -46,5-46,5-46,5-46,5 Tallene i tabel 10 viser, at det årlige varmetab er noget større end behovet til rumopvarmning. Det skyldes, at der opnås varmetilskud både fra personer mv. og ikke mindst fra solindfald gennem vinduerne. Disse varmetilskud kan ikke udnyttes 100%, bl.a. fordi en del af solvarmen fra vinduerne genererer overtemperatur om soeren. (Udnyttelsesgraden er 0,8 i gennemsnit. Der skal en detaljerede månedelige beregninger til for at nå frem til rumopvarmning.) Varmetabet er som tidligere vist næsten ligeligt fordelt på: - Vinduer og døre - Klimaskærm i øvrigt - Ventilationstab og utætheder Varmetilskuddet fra vinduer er altså brutto af sae størrelsesorden som varmetabet, men forekoer ikke på sae årstid. Når isoleringsevnen øges, bør der for sae vinduesareal derfor etableres solafskærmning. For at overholde energiraen, må der altså flere tiltag til. En detaljeret eftervisning ligger uden for raerne af dette notat, men overslagsmæssigt vil følgende tiltag nedbringe energiforbruget tilstrækkeligt for eksempel 3: - Reduktion af ventilationstabet med 1/3: minus 10,8 kwh/m 2 - Etablering af solvarmeanlæg: minus 7,5 kwh/m 2 Årligt energiforbrug for eksempel 3: 80,6 10,8-7,5 = 62,3 kwh/m 2. Økonomi De faktiske besparelser ved at mindske energiforbruget afhænger stærkt af energikilden. For eksemplet med en bolig på 145 m2, som overholder energiraen, fås et årligt energibehov på 145 x 63,9 kwh = 9266 kwh. I tabel 11 er givet eksempler på nogle energipriser, og dermed den årlige energiomkostning for dette hus: 13

14 Tabel 11. Energipriser. Kilde: Scanheat A/S, Enhed: Kr. Energiform Pris pr. kwh Pris pr. år (uden installationsudgift) Jordvarme 0, ,- Varmepumpe luft til luft 0, ,- Nyt godt oliefyr 1, ,- Rapsoliefyr 0, ,- Naturgas 1, ,- Elvarme 1, ,- Meromkostningerne ved foranstaltninger, som mindsker energiforbruget skal dels holdes op imod den mulige besparelse, dels ses i forhold til mulige ulemper. Ulempen ved ukritisk at øge vægkonstruktionerne er, at gulvarealet i bygningen formindskes, medmindre bygningen selvsagt udføres med større grundareal og med stigende anlægsudgifter til følge. En anden problemstilling er, at lysindfaldet i bygningen mindskes med stigende murtykkelser. Statens Byggeforskningsinstitut, SBi har tidligere beregnet, at de nye skærpede energibesteelser i 2008 ville medføre en merudgift på kr./m 2 afhængig af byggeriets type, størrelse og opvarmningsform (By og Byg Dokumentation 006, Energibesteelser i nybyggeriet, Status år 2000). I de konkrete eksempler med en bygning på ca. 145 m 2 i grundareal, vil gulvarealet formindskes med ca. 3 m 2 ved et skift fra 408 hulmur til 468 hulmur. Meromkostningerne til bedre isolering og bredere ydermure samt ulempen ved formindsket gulvareal skal vejes op mod, at reduceret varmetab bedømt fx eksempel 3 og eksempel 4 imellem kun giver en besparelse på 128 W. Langt mindre end hvad der kan spares ved at fjerne udmuringer i false. Det anbefales at foretage rentabilitetsberegninger på forskellige konstruktionsudformninger inden ydermures dimensioner ukritisk forøges. Mere isolering i gulv og loft kan monteres relativt billigt, uden at arealer i bygningen reduceres, og udføres konstruktionerne under fornøden hensyntagen til at eliminere kuldebroer, kan en forholdsvis slank 408 hulmur benyttes i langt de fleste situationer, også med de skærpede krav der er anført i BR Saenfatning Bygningsreglement 2010 retter fokus mod at begrænse bygningers behov for tilført energi. Der er metodefrihed til, hvorledes bygningsreglementets besteelser efterleves, men kravet er selvsagt, at besteelserne opfyldes ved at minimere varmetabet fra konstruktionerne (og ved at mindske behovet for køling). Største effekt på varmetabet fra klimaskærmen med mindst mulige omkostninger kan i reglen opnås ved at undgå kuldebroer i de færdige konstruktioner og bygge tæt. 14

15 Traditionelle konstruktioner herunder fx 408 hule mure eller tilsvarende opfylder i de fleste situationer bygningsreglementets besteelser, når kuldebroer elimineres. Bygningsreglementets besteelser kan saenfattes i følgende retningslinier og anbefalinger: Byg traditionelt hule mure eller tilsvarende kan i hovedreglen udføres i overenssteelse med Bygningsreglement 2010 Undgå/minimer kuldebroer Tænk på anlægsudgifter isoler strategisk. Merisolering i gulve og specielt tagrum er relativt billigt og begrænser ikke det beboelige areal Større dimension og mere isolering i ydervægge formindsker beboeligt areal og lysindfald, og fører ikke nødvendigvis til forventet besparelse i varmeudgifterne Udfør rentabilitetsberegninger på forskellige konstruktionsudformninger, herunder også placering af isoleringen og udnyttelse af varmekapacitet. Optimer vinduers placering, varmeegenskaber og solafskærmning, for at undgå overophedning Udfør rentabilitetsberegninger på varmeanlæg, varmegenvinding og solvarme etc. Dokumentation i form af energimærke skal foreligge for nye bygninger, iht. bek. 228 Isoler strategisk. Større dimension og mere isolering i ydervægge resulterer ikke nødvendigvis i forventede besparelser i varmeudgifterne 15

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne 4. april 2006 kde/sol Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 Erhvervs- og Byggestyrelsen 2 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 3 I Bygningsreglement for småhuse, der trådte i kraft den 15. september 1998,

Læs mere

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj

Læs mere

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle Kapitel 7 Grønnere byggeri med mindre energiforbrug Komforthusene i Skibet, Vejle 7. ENERGIFORBRUG - baggrund Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget 1) 22 initiativer indenfor: Nybyggeri

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Danvak Århus 16. november 2005 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav til nybyggeriet

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma:

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma: SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ribstonvænget 10 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-315194 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Tillæg 12 til Bygningsreglement

Tillæg 12 til Bygningsreglement 1 Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Byggestyrelsen Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 2 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995 med tillæg 1, der trådte i kraft den

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 BEK nr 9483 af 16/06/2005 (Gældende) LBK Nr. 452 af 24/06/1998 5 og 6 AND Nr. 267 af 15/04/2005 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Videncenter for energibesparelser

Læs mere

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet Manual 1 Beregningsprogrammet ISOVER Energi U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet 3 udgave, april 2007 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Kom godt i gang 3 U-værdi 5 Transmissiontab

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable.

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable. Bilag 6 Indledning Bilag 6 indeholder: 1. En oversigt over foranstaltninger som ofte er rentable at gennemføre 2. Beregningsforudsætninger knyttet til beregning af bygningers energibehov 3. Forskellige

Læs mere

Der er 9 lokale Energitjenester

Der er 9 lokale Energitjenester Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var "Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3" gældende.

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3 gældende. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Diget 10 Postnr./by: 4100 Ringsted BBR-nr.: 329-000000 Energikonsulent: Martin Dahl Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TopDahl

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: tjørnevangen 2 Postnr./by: 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-005385 Energikonsulent: Henrik Tetsche Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm.

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm. Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm. Holbæk Erhvervsforum m.fl. Temadag om Energioptimeret byggeri. Holbæk den 9. oktober 2012 Dansk Byggeri/ v. Niels Strange Byggeloven Bygningsreglementet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Clemensgade 8 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6000 Kolding BBR-nr.: 621-029215 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement. Indhold og erfaringer

Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement. Indhold og erfaringer Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement Indhold og erfaringer Olaf Bruun Jørgensen Esbensen A/S, København Sektionsleder, Energi & Indeklima, civilingeniør, M. FRI o.b.joergensen@esbensen.dk

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Tankefuld Blok 12 Fælleshus Sofielund Skovvej 100 5700 Svendborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. november 2013 Til den 13. november

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 13 Adresse: Grønnevang 1 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-106902-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR 311. udgave Marts 2011 Projektering af tage med tagpap Varmeisolering TOR Tagpapbranchens Oplysningsråd Anvisning 31, 1. udgave TOR har til formål at udbrede kendskabet til den rette anvendelse og opbygning

Læs mere

BBR-nr.: 580-005931 Energimærkning nr.: 200012202 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-005931 Energimærkning nr.: 200012202 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Thøgersens Gård 5 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-005931 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Transmissionstab er udregnet for hver enkel boligblok. Varmetab fra rørinstallationer er udregnet samlet og placeret under bygning 1.

Transmissionstab er udregnet for hver enkel boligblok. Varmetab fra rørinstallationer er udregnet samlet og placeret under bygning 1. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skæring Parkvej, Egå 114-1 Postnr./by: 8250 Egå BBR-nr.: 751-891482 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Øbyvej 12 6990 Ulfborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 24. september 2012 Til den 24. september 2022. Energimærkningsnummer 310005802

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Østergade 27A 4050 Skibby Bygningens energimærke: Gyldig fra 6. august 2015 Til den 6. august 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstevænget 115 Postnr./by: 7280 Sønder Felding BBR-nr.: 657-910590 Energikonsulent: Gunner Lund Sørensen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 10 Adresse: Lergård 191 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-023783-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

EUDP-projekt. Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser. Februar 2015. Troels Kildemoes, Ekolab

EUDP-projekt. Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser. Februar 2015. Troels Kildemoes, Ekolab EUDP-projekt Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser Februar 2015 Troels Kildemoes, Ekolab Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Varmetab i klimaskærmen

Læs mere

stig belysning i arbejdslokaler, skal disse standarder benyttes.

stig belysning i arbejdslokaler, skal disse standarder benyttes. 28. juni 2010 87 stig belysning i arbejdslokaler, skal disse standarder benyttes. Arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje skal forsynes med energieffektiv belysning. Hvis der er tilstrækkeligt dagslys skal

Læs mere

Rettelsesblad til Vejledning i bygningstermografi. Juni 2015

Rettelsesblad til Vejledning i bygningstermografi. Juni 2015 Rettelsesblad til Vejledning i bygningstermografi Juni 2015 Fejl i Vejledning i Bygningstermografi fra december 2014 fremg af nedenstående tabel. Side Fejl Rettelse 53 q = q brugstid + q uden for brugstid

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 10 Adresse: Lergård 261 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-023682-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Assens Kommune. Team Byg OPTIMERING AF ANLÆGSPROJEKTER FRA BR10 - BR20

Assens Kommune. Team Byg OPTIMERING AF ANLÆGSPROJEKTER FRA BR10 - BR20 2013 Assens Kommune Team Byg OPTIMERING AF ANLÆGSPROJEKTER FRA BR10 - BR20 Indhold Allerede fra 2008...2 Energirammen...2 Energirammens kriterier...2 Energiberegninger... 3 Krav til bygningens transmissionstab

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Langballevej 154 Postnr./by: 8320 Mårslet BBR-nr.: 751-754248 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystrædet 3B Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Vester Altanvej 10 8900 Randers 730-019444-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

BBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mosegård Park 66 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-002079 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Højen 9B 4700 Næstved BBR-nr.: 370-006003 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer.

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer. SIDE 1 AF 7 Adresse: Boelsvej 14 Postnr./by: 4750 Lundby BBR-nr.: 390-025725-001 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller

Læs mere

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Jl Sparepotentiale for enfamiliehuse Gennemsnit af energimærker Der spares 31,4 % af det samlede varmebehov Der skal investeres 65.000 kr./hus.

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 18 Adresse: Nødager 032 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-012040-001 Energikonsulent: Annette Hallgård Christensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Viaduktvej 6 Postnr./by: 6360 Tinglev BBR-nr.: 580-015339 Energikonsulent: Knud Midtgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Knud Midtgaard

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Energibestemmelser i BR10 og energimærkningen

Energibestemmelser i BR10 og energimærkningen Energibestemmelser i BR10 og energimærkningen Marts 2011 Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, AAU Afdelingen for Energi og Miljø Energimærkning og BR10 Formål med energimærkningen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nykøbingvej 160 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-022663 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Brobæklunden 39-97 Brobæklunden 39 5260 Odense S Bygningens energimærke: Gyldig fra 15. oktober 2012 Til den 15. oktober 2019.

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Baunehøjvænge 5 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-001742 Energikonsulent: Fayha Fadhil Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Maskinhus Vadgårdsvej 45 2860 Søborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 25. juni 2014 Til den 25. juni 2024. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Skovvejen 2 3450 Allerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. maj 2015 Til den 11. maj 2025. Energimærkningsnummer 311112094

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skæring Parkvej 3A Postnr./by: 8250 Egå BBR-nr.: 751-891555 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

BBR-nr.: 100-1222222 Energimærkning nr.: 0 Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Peter Petersen Firma: Standardbygnings-gruppen

BBR-nr.: 100-1222222 Energimærkning nr.: 0 Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Peter Petersen Firma: Standardbygnings-gruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Enfamilie 1970 elvarme - Eksempel 3 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 100-1222222 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lærkevej 39 Postnr./by: 7080 Børkop BBR-nr.: 630-003965 Energikonsulent: Kenneth madsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TOTAL-TJEK

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hallssti 37 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8000 Århus C BBR-nr.: 751-155514 Energikonsulent: Jens Kierstein Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hallundbækvej 7 Postnr./by: 7361 Ejstrupholm BBR-nr.: 756-000756 Energikonsulent: J. Ulrik Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 7 Adresse: Thorkildsgade 28 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 461-402011-001 Energikonsulent: Jesper Evald Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Vindues- og Facadedag 2015

Vindues- og Facadedag 2015 Vindues- og Facadedag 2015 Orientering om BR2015 og 2020 på baggrund af Energistyrelsens udsendte høringsudgave samt - lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse Ved Niels Strange/Dansk Byggeri Sted:

Læs mere

231.009 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug

231.009 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 29 Adresse: Peblingevej 21 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

BBR-nr.: 851-573186 Energimærkning nr.: 200002183 Gyldigt 5 år fra: 27-07-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-573186 Energimærkning nr.: 200002183 Gyldigt 5 år fra: 27-07-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Stillekrogen 62-80 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-573186 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Akacievænget 20 Postnr./by: 4684 Holmegaard BBR-nr.: 370-006451 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 10 Adresse: Østerhøjvej 66 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2750 Ballerup BBR-nr.: 151-143865-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Ådalen 6 Q 6710 Esbjerg V BBR-nr.: 561-166226 Energikonsulent: Michael Sven Koch Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Bygningskonsulenten

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 18 Adresse: Nødager 032 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-012040-001 Energikonsulent: Erik Ilsøe Nielsen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 10709 kwh Elvarme, -46 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 10709 kwh Elvarme, -46 kwh el SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mejerivej 3 Postnr./by: 6510 Gram BBR-nr.: 510-001760 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Porsevænget 32 Postnr./by: 2800 Lyngby BBR-nr.: 159-108325 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 101-262502 Energimærkning nr.: 200000943 Gyldigt 5 år fra: 27-04-2007 Energikonsulent: Carl Ove Hansen Firma: Wormslev BygningsDrift A/S

BBR-nr.: 101-262502 Energimærkning nr.: 200000943 Gyldigt 5 år fra: 27-04-2007 Energikonsulent: Carl Ove Hansen Firma: Wormslev BygningsDrift A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ingerslevsgade 108 Postnr./by: 1705 København V BBR-nr.: 101-262502 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Boligforeningen Enggaarden Afd. 16A, B-fløjen Sygehusvej 5 9240 Nibe Bygningens energimærke: Gyldig fra 17. september 2012

Læs mere