fyn Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Transkript

1 Kontur FYN 2012.indb 1 fyn Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark :02:07

2 INTRO Tal til strategien Indhold I den regionale udviklingsplan for Syddanmark fokuseres på at levere viden, der kan skabe grundlag for vækst og udvikling. Denne rapport er udarbejdet som en dei af den regionale udviklingsplans områdeinitivativ for. Bosætning / side 3 Befolkningsudvikling Flyttemønstre Pendling Indkomst Huspriser vil skærpe samarbejdet om at skabe udvikling og vækst. Visionen er at etablere som et vækstområde, der binder vækstområderne i Østjylland sammen med vækstområdet i Øresundsregionen. For at løfte visionen om som vækstområde er der etableret regionale erhvervs- og udviklingssamarbejder. Den Regionale Udviklingsplan støtter med områdeinitiativ op om de fælleskommunale samarbejder. Udviklingssamarbejdet på har to spor: sprojektet og organisationen Udvikling. sprojektet gennemføres i et samarbejde mellem de fynske kommuner, Region Syddanmark og Miljøministeriet. Erhvervsforhold / side 15 Arbejdspladser og arbejdsstyrke Erhvervsstruktur Udvikling i erhvervsstruktur Detaljeret erhvervsstruktur Iværksætteri Uddannelse / side 25 Befolkningens uddannelsesniveau De beskæftigedes uddannelsesniveau Uddannelsesforløb Hvor langt er der til uddannelserne? Appendiks / side 31 områder Følgende områder indgår i rapporten: : De ti fynske kommuner (ekskl. Middelfart): De resterende ni fynske kommuner Trekantområdet: Billund, Vejle, Vejen, Kolding, Fredericia og Middelfart kommuner Østjysk bybånd: 17 kommunner i Østjylland fra Haderslev i syd til Randers i nord (se appendiks for alle kommuner) Hovedstaden: Region Hovedstaden ekskl. Bornholm og Christiansø Kontur 2012 for FYN er udgivet af Region Syddanmark Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & Analyse Forside: Colourbox.com Foto: Lasse Hyldager Design: Mediegruppen Reklamebureau Kort: KMS Side 2 KONTUR 2012

3 BOSÆTNING Befolkningstallet har været stigende på siden 2005, men stigningen har været mere markant i Hovedstaden, Trekantområdet og det østjyske bybånd Frem mod 2032 forventes der en svag stigning i befolkningstallet, men det er kun den ældre aldersgruppe på over 65 år, som vil blive større, mens de yngre aldersgrupper bliver mindre Det kraftige fald i tilflytninger fra 2006 til 2010 er vendt til en markant stigning frem mod Der sker en nettotilflytning blandt de lidt højere indkomster, mens der er nettofraflytning blandt de laveste indkomster Fra 2001 til 2011 er der sket en stigning i både indpendling og udpendling. De fire kommuner hvor både indpendling og udpendling er størst er Fredericia, Kolding, København og Vejle Med en gennemsnitlig indkomst på knap ligger lavt i forhold til Hovedstaden, Trekantområdet og det østjyske bybånd KONTUR 2012 Side 3

4 BOSÆTNING Befolkningspyramide 2012 Hele landet Hele landet år år år år år år år år år Alder B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller xlsx indbyggere på Mænd B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller xlsx Kvinder Figuren viser befolkningen fordelt på køn og 10 års aldersgrupper på og i hele landet. Sådan har befolkningen udviklet sig (ekskl. Middelfart) Hovedstaden Trekantområdet Østjysk bybånd = Indeks 100 Kurven viser befolkningsudviklingen fra 2005 til 2012 på (ekskl. Middelfart), i Hovedstaden, Trekantområdet og i det østjyske bybånd (ekskl. Middelfart) Hovedstaden Trekantområdet Østjysk bybånd Befolkningsudvikling fordelt på aldersgrupper og år år 65+ år (ekskl. Middelfart) 2% -5% -4% -8% 14% 43% Hovedstaden 9% 10% 1% 9% 14% 42% Trekantområdet 3% -5% -2% -4% 17% 49% Østjysk bybånd 5% 2% -1% 2% 17% 53% Tabellen viser befolkningsudviklingen fra og forventet befolkningsudvikling fra 2012 til 2032 for antallet af borgere i tre aldersgrupper (i pct.). Side 4 KONTUR 2012

5 BOSÆTNING Befolkningsfremskrivning (ekskl. Middelfart) Hovedstaden Trekantområdet Østjysk bybånd Indeks: 2012 = = Indeks Kurverne viser den forventede befolkningsudvikling fra 2012 til 2032 på (ekskl. Middelfart), i Hovedstaden, Trekantområdet og i det østjyske bybånd. År (ekskl. Middelfart) Hovedstaden Trekantområdet Østjysk bybånd FLYTninger til og fra fyn i 2001 og B04_Befolkningsfremskrivning ,.xlsx Vækst (%) Tilflytning ,5 Indvandring ,7 Samlet tilflytning ,3 Fraflytning ,8 Udvandring ,4 Samlet fraflytning ,3 Nettotilflytning Tabellen giver både et billede af de aktuelle flyttemønstre og et billede af udviklingen over tid. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. udvikling I FLYTninger Tilflytning Fraflytning Figuren giver et billede af udviklingen fra 2001 til Både flytninger mellem landsdele og ind- og udvandring er medregnet. Samlet tilflytning Samlet fraflytning B06_Udvikling i flytninger xlsx KONTUR 2012 Side 5

6 BOSÆTNING Hvem flytter Til og fra i ? Antal flytninger Antal flytninger år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år 100 år Til Fra Til Netto Fra Netto Figuren viser tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder. Samtidig er nettotilflytningen vist som en kurve. Antallet er opgjort som et årligt gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i 2010 og Både flytninger mellem landsdele og ind- og udvandring er medregnet. B07_Hvem flytter til og fra kommunen xlsx hvilke kommuner har NETTOTILFLYTNING i 2011? over til til 100 under 0 (nettofraflytning) Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet. Side 6 Kontur FYN 2012.indb 6 KONTUR :02:15

7 BOSÆTNING top 10 over Tilflytninger top 10 over fraflytninger Tilflyttere Andel af samtlige tilflyttere København ,3% Aarhus ,6% Fredericia ,6% Kolding ,7% Vejle ,2% Esbjerg ,5% Sønderborg 863 3,0% Aalborg 738 2,6% Slagelse 666 2,3% Haderslev 616 2,1% Fraflyttere Andel af samtlige fraflyttere København ,5% Aarhus ,9% Fredericia ,8% Kolding ,1% Vejle ,1% Frederiksberg 947 3,1% Esbjerg 825 2,7% Aalborg 757 2,5% Sønderborg 615 2,0% Slagelse 594 1,9% Tabellerne viser de kommuner i landet, som får flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til i NettotilFlytning fordelt på indkomst Figuren viser nettotilflytning i 2011 i antal personer, fordelt på indkomstintervaller. Med i opgørelsen er kun flytninger for personer over 15 år. KONTUR 2012 Side 7

8 BOSÆTNING pendlingsmønstre på fyn i 2001 og Vækst Antal ,0% Indpendling I procent af antal arbejdspladser 3,3% 4,8% 1,6 pct.point Antal ,2% Udpendling I procent af antal beskæftigede borgere 6,8% 9,9% 3,2 pct.point Nettoindpendling Totalt antal Indpendlere arbejder på, men bor der ikke. Udpendlere har bopæl på, men arbejder der ikke. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K) pendling fordelt på uddannelsesniveau Indpendlere Udpendlere Uden erhv. komp. udd. Erhvervsfaglig KVU MVU LVU Figuren viser indpendlere og udpendlere på, fordelt på uddannelse. Indpendling (antal) Udpendling (antal) Uddannelseskategorierne er uden erhvervskompetencegivende uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). B13_Pendling fordelt på uddannelse xlsx Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K) Side 8 KONTUR 2012

9 BOSÆTNING Udpendling fra fyn 2001 og Antal pendlere Fredericia København Kolding Vejle Uden for Danmark Figuren viser udpendling i 2001 og i 2011 til de kommuner, som flest pendler til. Kategorien Uden for Danmark inkluderer personer, der pendler til udlandet, og personer, der ikke har en fast arbejdsstedsadresse. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K) B14_Udpendling 2000 og xlsx Indpendling til fyn 2001 og Antal pendlere Fredericia Kolding København Vejle Aarhus Figuren viser indpendling i 2001 og i 2011 fra de kommuner, hvor flest indpendlere bor. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K) B15_indpendling 2001 og xlsx KONTUR 2012 Side 9

10 BOSÆTNING Struer Randers Viborg Så langt kan man komme! Grenaa Bjerringbro Holstebro Hornslet Hinnerup Ebeltoft Silkeborg Galten Aarhus Herning Ry Hørning Ringkøbing Skjern Hundested Odder Brande Fra Odense i bil på: Hellebæk 0-30 min. Hillerød min. Helsinge Horsens Hedensted Guderup København Taastrup Holbæk Vejle Kalundborg Varde Fredericia Bogense Otterup Middelfart Munkebo Vejen Bramming Aarup Ringsted Nyborg Ribe Assens Haderslev Nordborg Tønder Haslev Korsør Skælskør Ringe Faaborg Løgumkloster Rødekro Køge Slagelse Odense Næstved Svendborg Vordingborg Rudkøbing Sønderborg Marstal Nakskov Maribo Nykøbing F Struer Randers Viborg Grenaa Fra Odense med offentlig transport på: Bjerringbro Holstebro Hornslet Hinnerup Ebeltoft Silkeborg Herning Galten Aarhus Hellebæk Ry Hørning Ringkøbing Skjern Helsinge Hundested Odder Brande 0-30 min min min. Hillerød Horsens Hedensted Guderup København Taastrup Holbæk Vejle Kalundborg Varde Bramming Fredericia Bogense Otterup Middelfart Munkebo Vejen Aarup Odense Nyborg Ribe Haderslev Løgumkloster Rødekro Tønder Assens Ringe Faaborg Nordborg Sønderborg Ringsted Køge Slagelse Korsør Skælskør Svendborg Haslev Næstved Vordingborg Rudkøbing Marstal Nakskov Maribo Nykøbing F Øverste kort viser, hvor langt man kan nå fra byen i bil på hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byer er 50 km/t, på motortrafikveje og større landeveje 80 km/t, på motorveje 100/120 km/t og på andre veje 70 km/t. Nederste kort viser tilsvarende, hvor langt man kan nå ved hjælp af kollektiv transport på hhv. 30, 60 og 90 minutter. Data er indsamlet i september 2012 Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen.dk Side 10 Kontur FYN 2012.indb 10 KONTUR :02:56

11 BOSÆTNING INDKOMST PR. INDBYGGER 2010 Område Indkomst 2010 Middelfart Kerteminde Nyborg Odense Svendborg Assens Faaborg-Midtfyn Nordfyns Ærø Langeland (ekskl. Middelfart) Hovedstaden Trekantområdet Østjysk bybånd Hele landet Tabellen viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger i INDKOMST PR. indbygger I ALLE LANDETS KOMMUNER 2010 over kr til kr. under kr. Kortet viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger. udvikling i samlet indkomst pr. indbygger (ekskl. Middelfart) Hovedstaden Trekantområdet Østjysk bybånd Figuren viser udviklingen i indkomst pr. indbygger fra på (ekskl. Middelfart), i Hovedstaden, Trekantområdet og det østjyske bybånd Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik ( ekskl. Middelfart) Hovedstaden 2008 Østjysk bybånd Trekantområdet B21_Udvikling i indkomst xlsx KONTUR 2012 Kontur FYN 2012.indb 11 Side :03:02

12 BOSÆTNING INDKOMSTFORDELING 2010 FYN kr kr. (ekskl. Middelfart) Hovedstaden Trekantområdet Østjysk bybånd kr kr kr kr. 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Figuren viser en fordeling på indkomstniveauer for borgere i alderen år på (ekskl. Middelfart), i Hovedstaden, Trekantområdet og det østjyske bybånd. (ekskl. Middelfart) Hovedstaden B20 Indkomstfordeling i kommunen xlsx Huspriser på fyn fordelt på kommuner og byer Kommune Gennemsnitspris i kommunen (kr. pr. m 2 ) By Gennemsnitspris i byen (kr. pr. m 2 ) Odense Odense Svendborg Svendborg Middelfart Middelfart Kerteminde Kerteminde Munkebo Nyborg Nyborg Nordfyns Bogense Faaborg-Midtfyn Faaborg Ringe Assens Assens Ærø Marstal Langeland Rudkøbing ske byer Syddanmark Syddanske byer Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse i kommunerne og i de større byer. Priserne er for parcel- og rækkehuse, som er handlet i 3. og 4 kvartal 2011 og 1. og 2. kvartal Kilde: Region Syddanmark og OIS Side 12 KONTUR 2012

13 BOSÆTNING Huspriser i alle landets kommuner Over landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet, men over gennemsnittet i Syddanmark Under gennemsnittet i Syddanmark Kortet viser gennemsnitlig kvadratmeterpris i forhold til lands- og regionsgennemsnittet på handlede parcel- og rækkehuse i Kilde: Region Syddanmark og Realkreditrådet og Realkreditforeningen Udvikling i huspriser Assens -4,8% -1,8% -7,6% -13,7% Faaborg-Midtfyn -8,6% -2,6% -4,9% -15,3% -10,4% -3,0% 2,4% -11,0% Langeland -0,2% -8,4% -5,7% -13,8% Middelfart -11,0% 5,7% -5,3% -11,0% Nordfyns -9,2% -0,5% -5,4% -14,5% Nyborg -2,3% 1,7% -9,8% -10,4% Odense -9,2% 1,3% -3,9% -11,6% Svendborg -8,5% -2,2% -6,5% -16,3% Ærø 6,3% -6,9% -18,7% -19,5% -8,2% -0,1% -5,5% -13,4% -6,5% -0,3% -4,4% -10,9% -10,2% 3,0% -3,9% -11,1% Kerteminde Region Syddanmark Hele landet Tabellen viser prisudviklingen i pct. for parcel- og rækkehuse (kr. pr. m2). Kilde: Region Syddanmark og Realkreditrådet og Realkreditforeningen KONTUR 2012 Kontur FYN 2012.indb 13 Side :03:07

14 BOSÆTNING Udvikling i huspriser Landsdel Region Syddanmark Hele landet B25_Udvikling i huspriser xlsx Alle syddanske kommuner Figuren viser udviklingen i den gennemsnitlige kvadratmeterpris fra 2001 til 2011 (løbende priser) på, i de syddanske kommuner, i Syddanmark og i hele landet. kilde: Region Syddanmark og Realkreditrådet og Realkreditforeningen Side 14 KONTUR 2012

15 ERHVERVSFORHOLD ERHVERV$- FORHOLD har markant færre antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere (25-64 år) end Hovedstaden, Trekantområdet og det østjyske bybånd, og samtidig har også oplevet et større fald i antal arbejdspladser fra 2009 til 2011 er specialiseret indenfor områderne Fødevarer, Turisme og Transport. Både Fødevarer og Transport har oplevet en negativ vækst i beskæftigelsen fra 2010 til 2011, mens turisme har oplevet en svag stigning Etableringsraten for nyetablerede virksomheder er lidt lavere end etableringsraten i Hovedstaden, Trekantområdet og det østjyske bybånd Beskæftigelsen i de nye virksomheder udgør en større andel af den samlede beskæftigelse i den private sektor i 2011 end i Trekantområdet og i det østjyske bybånd KONTUR 2012 Side 15

16 ERHVERVSFORHOLD Antal arbejdspladser i de fynske kommuner 2011 Antal arbejdspladser (heraf private) Arbejdspladser pr. 100 indbyggere 2011 Antal arbejdspladser pr årige (heraf private) Assens (10.441) 69 (48) Faaborg-Midtfyn (12.548) 72 (47) Kerteminde (7.539) 82 (62) Langeland (3.046) 71 (44) Middelfart (10.374) 81 (52) Nordfyns (6.703) 62 (43) Nyborg (6.453) 69 (39) Odense (57.301) 97 (58) Svendborg (13.826) 78 (45) (1.553) 73 (47) (ekskl. Middefart) ( ) 83 (51) Hovedstaden ( ) 98 (64) Trekantområdet ( ) 96 (67) Østjysk bybånd ( ) 91 (60) Ærø Tabellen viser samtlige arbejdspladser i de fynske kommuner, på (ekskl. Middelfart), i Hovedstaden, i Trekantområdet og i det østjyske bybånd, samt antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen årige. I parentes vises antal private arbejdspladser. Kortet viser antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen år 87 til til 87 0 til 73 Arbejdspladser på fyn 2012 Antal arbejdspladser pr. kvadratkilometer over til til 50 Kilde: Region Syddanmark og CVR Side 16 Kontur FYN 2012.indb 16 KONTUR :03:17

17 ERHVERVSFORHOLD udvikling i antal arbejdspladser Figuren viser udviklingen i antallet af arbejdspladser i de fynske kommuner, på (ekskl. Middelfart), i Hovedstaden, i Trekantområdet, i det østjyske bybånd og i hele landet i perioden ,9% -4,5% -5,5% -5,7% -6,0% -7,4% -7,7% -7,7% -10,8% -16,8% -6,3% -3,3% -6,1% -5,1% -4,8% Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik job fordelt på Virksomhedsstørrelse 2011 Område 1-9 job job job 50+ job Job i alt (ekskl. Middelfart) 23,5% 14,2% 18,9% 43,4% Hovedstaden 18,1% 10,7% 16,3% 54,9% Trekantområdet 21,8% 14,3% 20,1% 43,8% Østjysk bybånd 21,6% 13,9% 19,5% 45,1% Tabellen viser fordelingen af beskæftigede efter arbejdsstedernes størrelse, for (ekskl. Middelfart), Hovedstaden, Trekantområdet og det østjyske bybånd. Bemærk at et job her ikke er lig med et årsværk og én person kan derfor godt have flere job. Adgang til arbejdspladser 2012 Tabellen viser antallet af beskæftigede borgere i kommunen, samt hvor mange indenlandske arbejdspladser der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. fra centrum i den største by. I denne tabel er én arbejdsplads lig én fuldtidslønmodtager. Udenlandske arbejdspladser, eksempelvis tyske, indgår ikke i opgørelsen. Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik og CVR Kommune Antal beskæftigede borgere Antal årsværk inden for 30 min. fra den største by i kommunen Antal årsværk inden for 60 min. fra den største by i kommunen Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø KONTUR 2012 Side 17

18 ERHVERVSFORHOLD adgang til arbejdspladser to Antal arbejdspladser indenfor en times kørsel i bil: Årsværk to Under to Årsværk to to Under to to to to to to to Årsværk 2012 Årsværk to Årsværk Over Over Over Over Årsværk Årsværk to til 2012 Under to Årsværk Under to to Under til to to to to to to to to to to to Årsværk Årsværk 2012 to Årsværk til til Årsværk til to Over to Årsværk to to Over to to to to to to to to to to Kortet viser hvor mange fuldtidsarbejdspladser, der findes indenfor en times kørsel i bil. Udenlandske arbejdspladser, eksempelvis tyske, indgår ikke i opgørelsen. Kilde: Region Syddanmark og CVR arbejdsstyrke og beskæftigelse Årsværk 2012 Årsværk 2012 Over Årsværk Over Over to to to to to to to to to Arbejdsstyrke (DK) Beskæftigelse (DK) Arbejdsstyrke () Beskæftigelse () Andel af befolkningen (%) Andel af befolkningen (%) Arbejdsstyrke () Beskæfttigelse () Figuren viser udviklingen i hvor stor en andel af de årige, der hhv. er i beskæftigelse eller Arbejdsstyrke (DK) indgår i arbejdsstyrken (beskæftigede og ledige). Udviklingen vises for Beskæftigelse og for hele landet. (DK) Side 18 KONTUR 2012 E07_Arbejdsstyrke og Beskæftigelse træk xlsx

19 ERHVERVSFORHOLD Hvad laver de årige? (ekskl. Middelfart) Hovedstaden 5,5 5,5 65,8 69,2 3,1 14,2 2,9 8,6 11,3 13,8 Selvstændige Lønmodtagere Arbejdsløse (ledige) Pensionister Uden for arbejdsstyrken Trekantområdet Østjysk bybånd 5,6 5,5 70,3 69,6 2,6 2,4 11,7 11,5 9,8 11,0 Figuren viser den socioøkonomiske status for borgerne i alderen år i % 20% 40% 60% 80% 100% Procent Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Udvikling I Ledighed Selvstændige Lønmodtagere Arbejdsløse Pensionister Uden for arbejdsstyrken Trekantområdet (ekskl. Middelfart) E08_Hvad laver de årige xlsx Trekantområdet Antal arbejdsløse Antal arbejdsløse År Hovedstaden År Aarhus Østjylland Hovedstaden Mænd Kvinder E09_Udvikling i ledighed xlsx Mænd Kvinder Aarhus - Østjylland E09_Udvikling i ledighed xlsx Antal arbejdsløse Antal arbejdsløse År År Kvinder Mænd Mænd Kvinder Mænd Kvinder E09_Udvikling i ledighed xlsx E09_Udvikling i ledighed xlsx Figuren viser ledighedsudviklingen fordelt på køn i pendlingsområderne og øer (ekskl. Middelfart) samt Trekantområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner), Hovedstaden (Region Hovedstaden ekskl. Bornholm og Christiansø) og Aarhus - Østjylland (Aarhus, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs, Samsø, Randers, Skanderborg, Silkeborg og Odder kommuner). De stiplede linier er fremskrevne tal. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE) KONTUR 2012 Side 19

20 ERHVERVSFORHOLD arbejdspladser i privat og offentlig sektor 2011 Hele landet % % Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser % % Offentlige sektor Private sektor Offentlige sektor Hele landet Private sektor bearbejdet af e-statistik.dk erhvervsstruktur - den private sektor 2011 Fødevarer Møbler/beklædning Hele landet Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv Figuren viser fordeling af de private arbejdspladser på og i hele landet, fordelt på ressourceområder. bearbejdet af e-statistik.dk Andel af samlede besæftigelse erhvervsspecialisering 2011 Hele landet Figuren viser s andel af arbejdspladser i den private beskæftigelse i hele landet inden for hvert ressourceområde. Den lodrette linje viser s samlede andel af den private beskæftigelse i hele landet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik bearbejdet af e-statistik.dk Fødevarer Turisme Transport Bygge/bolig Møbler/beklædning Øvrige erhverv Medico/sundhed Energi/miljø 7,53 IT/kommunikation procent Side 20 KONTUR 2012

21 ERHVERVSFORHOLD Udvikling i erhvervsstrukturen Figuren viser udvikling i antallet af beskæftigede på og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik bearbejdet af e-statistik.dk Medico/sundhed Offentlige sektor Turisme IT/kommunikation Energi/miljø Møbler/beklædning Fødevarer Bygge/bolig Transport Øvrige Alle erhverv procent Hele landet procent Detaljeret erhvervsstruktur 2011 Ressourceområde Primære Fremstillingserhverv Hele Støtteerhverv landet erhverv Serviceerhverv I alt Fødevarer Møbler - E13_Udvikling i erhvervsstrukturen xlsx Beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige I alt Erhvervsspecialisering: lidt specialiseret specialiseret meget specialiseret Tabellen viser antallet af private arbejdspladser på på delområder inden for ressourceområderne. Lidt specialiseret betyder at s andel af landets arbejdspladser på delområdet er op til en halv gang større, end s samlede andel af landets arbejdspladser. For specialiserede delområder er andelen mindst en halv gang større, og for meget specialiserede delområder er andelen mindst tre gange så stor. Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik bearbejdet af e-statistik.dk Ressourceområder hvad er det? Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Det indebærer at et ressourceområde i princippet er en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra ressourceområdet fødevarer): Primære erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer) Se appendiks, s.31, for en beskrivelse af hvert enkelt ressourceområde. KONTUR 2012 Side 21

22 ERHVERVSFORHOLD styrker og svagheder s figur 5% IT/kommunikation Vækst i beskæftigelse i kommunen % 0% -3% -5% -8% Turisme Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv Bygge/bolig Møbler/beklædning Fødevarer Transport Gns. vækst i beskæftigelse på landsplan Gns. vækst i beskæftigelse på -10% Svag - Neutral 1,0 Stærk 2,0 Erhvervsspecialisering Antal beskæftigede: Få Mange Vækst i beskæftigelse på landsplan : Høj Mellem E15_Styrker og svagheder xlsx Lav Figuren viser erhvervsmæssige styrker og svagheder i den private sektor på, fordelt på ressourceområder. Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik bearbejdet af e-statistik.dk BNP pr. indbygger 2010 BNP/indbygger kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr Erhvervsspecialisering Figuren viser BNP (bruttonationalprodukt) pr. indbygger i de fynske kommuner, på, i Region Syddanmark og i hele landet i BNP er opgjort i løbende priser. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE) Side 22 KONTUR 2012

23 ERHVERVSFORHOLD andel nye virksomheder antal nye virksomheder 2009 Nyetablerede virksomheder Etableringsrate Svendborg 163 6,64% Odense 444 6,54% Nyborg 70 6,48% Assens 109 6,30% Middelfart 113 6,18% Langeland 31 5,93% Kerteminde 47 5,62% 112 5,03% Faaborg-Midtfyn 60 4,95% 9 3,00% (ekskl. Middelfart) ,09% Hovedstaden ,85% Nordfyns Ærø Trekantområdet ,53% Østjysk bybånd ,43% Tabellen viser antal nyetablerede virksomheder og etableringsrate i de fynske kommuner, på (ekskl. Middelfart), i Hovedstaden, i Trekantområdet og i det østjyske bybånd. Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. Etableringsrate 2009 Kilde: Region Syddanmark og Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik bearbejdet af e-statistik.dk Danmarks Statistik bearbejdet af e-statistik.dk 6,5 til 9,5 pct. 5,5 til 6,5 pct. 3,0 til 5,5 pct. Nye virksomheder % (ekskl. Middelfart) Hovedstaden Trekantområdet Østjysk bybånd 11% Etableringsrate Etableringsrate 10% 9% 8% 7% 6% 5% (ekskl. Middelfart) 2004 Hovedstaden Trekantområdet Østjysk bybånd Figuren viser udviklingen i andel nye virksomheder på (ekskl. Middelfart), i Hovedstaden, i Trekantområdet og i det østjyske bybånd. Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. bearbejdet af e-statistik.dk KONTUR 2012 Side 23 Kontur FYN 2012.indb :03:28

24 ERHVERVSFORHOLD Iværksætteri overlevelse og jobvækst 7 6 Billund 5 Jobskabelse Fanø Langeland Varde Fredericia Sønderborg Esbjerg Kolding Middelfart Nyborg Odense Aabenraa Haderslev Vejen Kerteminde Ærø Assens Svendborg Nordfyns Tønder Vejle Faaborg-Midtfyn % 51% 53% 55% 57% 59% 61% 63% 65% Overlevelsesandel Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, der blev etableret i 2005 og 2006, der stadig eksisterer efter 5 år. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte i 2010 og år efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linier viser landsgennemsnittet. E20 Iværksætteri bearbejdet af - e-statistik.dk overlevelse og jobvækst xlsx De nye virksomheders jobandel 8,1% 8,6% 8,8% 9,1% Søjlerne viser hvor stor en andel beskæftigelsen i de nye virksomheder (etableringsår ) udgør af den samlede beskæftigelse i den private sektor i bearbejdet af e-statistik.dk Side 24 KONTUR 2012

25 UDDANNELSE På er der færre beskæftigede i den private og offentlige sektor med mellemlang eller lang videregående uddannelse end i det østjyske bybånd og i Hovedstaden Ingen af kommunerne på forventes at leve op til den nationale målsætning om, at 95 procent skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Derimod vil flere kommuner for pigernes vedkommende leve op til målsætningen om at 60 procent skal tage en videregående uddannelse, mens drengene vil være langt bagefter Frem mod 2021 forventes et fald i antal beskæftigede uden kompetencegivende uddannelse, mens der forventes en stigning i de øvrige uddannelsesgrupper. Den største stigning i beskæftigede forventes i gruppen med lang videregående uddannelse KONTUR 2012 Side 25

26 UDDANNELSE Gymnasial udd. Grundskole Erhvervsudd. KVU MVU LVU I alt - pct. (ekskl. Middelfart) 23,7 5,4 40,5 5,3 17,2 8,0 100 Hovedstaden 18,6 8,9 30,4 5,5 16,6 20,0 100 Trekantområdet 24,6 4,8 42,4 5,7 16,0 6,5 100 Uddannelsesniveau 2010 Østjysk bybånd 21,7 5,9 39,5 5,8 16,8 10,3 100 Tabellen viser andel borgere i alderen år fordelt på højest fuldførte uddannelse (i pct.). Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). Bachelorer har tidligere været opgjort som MVU, men de indgår nu i LVU. beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU ,7% 12,3% 14,6% 25,8% beskæftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU ,3% 43,8% 45,1% 46,6% De to søjlediagrammer viser andelen af højtuddannede beskæftiget på arbejdspladser på (ekskl. Middelfart), i Hovedstaden, i Trekantområdet og i det østjyske bybånd. bearbejdet af e-statistik.dk Side 26 KONTUR 2012

27 UDDANNELSE de unges forventede uddannelsesniveau om 25 år Andel med mindst en ungdomsuddannelse Andel med videregående uddannelse Drenge Piger Drenge Piger Assens 87% 94% 45% 62% Faaborg-Midtfyn 87% 91% 45% 56% Kerteminde 88% 90% 45% 56% Langeland 85% 92% 36% 49% Middelfart 88% 92% 48% 59% Nordfyn 88% 93% 43% 60% Nyborg 87% 90% 43% 57% Odense 86% 91% 49% 64% Svendborg 87% 92% 48% 62% Ærø 87% 94% 46% 60% Syddanmark 88% 92% 47% 61% Hele landet 88% 92% 47% 60% Tabellen viser det forventede uddannelsesniveau om 25 år hos de drenge og piger, som forlod 9. klasse i Tallene er baseret på en fremskrivning fra Undervisningsministeriets profilmodel. Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Nationalt er målsætningen, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 60 pct. skal tage en videregående uddannelse. Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet Udvikling i antal beskæftigede U06_udvikling i antal U06_udvikling beskæftigede i antal beskæftigede xlsx xlsx (ekskl. Middelfart) U06_udvikling i antal beskæftigede xlsx Aarhus-Østjylland Aarhus-Østjylland Uden kompetencegivende Uden kompetencegivende udd. udd Uden kompetenceg Erhvervsfaglig Erhvervsfaglig udd. udd Erhvervsfaglig udd KVU KVU KVU MVU MVU MVU LVU LVU LVU Alle uddannelser Alle uddannelser Alle uddannelser U06_udvikling i antal beskæftigede xlsx Trekantområdet Trekantområdet U06_udvikling i antal beskæftigede xlsx Hovedstaden Hovedstaden Uden kompetencegivende udd Uden kompetencegivende Erhvervsfaglig udd Erhvervsfaglig udd KVU KVU MVU MVU LVU LVU Alle uddannelser Alle uddannelser Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskæftigede fordelt på højest fuldført uddannelse fra 2011 til Figuren viser den samlede udvikling for pendlingsområderne og øer (ekskl. Middelfart), samt Aarhus-Østjylland (Aarhus, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs, Samsø, Randers, Skanderborg, Silkeborg og Odder kommuner), Trekantområdet (Billund, Fredericia, Middelfart, Kolding, Vejen og Vejle kommuner) og Hovedstaden (Region Hovedstaden ekskl. Bornholm og Christiansø). Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE) KONTUR 2012 Side 27

28 UDDANNELSE bopæl - 15 år efter grundskolen De tre følgende kort viser hvor stor andel af de unge, der henholdsvis er blevet i kommunen, er vendt tilbage til kommunen eller er flyttet væk fra kommunen. Fortsat bosat i kommunen: De unge, der forlod grundskolen i kommunen i , og som var bosat i kommunen i alle de følgende 15 år. Hjemvendte: De unge, der forlod grundskolen i kommunen i , men igen var bosat i kommunen 15 år senere. Fraflyttere: De unge, der forlod grundskolen i kommunen i , og ikke var bosat i kommunen 15 år senere. Fortsat bosat i kommunen Andel fortsat bosat i kommunen: 30 til 40 pct. 20 til 30 pct. 8 til 20 pct. Hjemvendte Andel, der er vendt hjem: 19 til 20 pct. 16 til 19 pct. 13 til 16 pct. Side 28 KONTUR 2012

29 UDDANNELSE Fraflyttere Andel, der er flyttet væk: 65 til 77 pct. 55 til 65 pct. 44 til 55 pct. andel med mvu eller lvu - 15 år efter grundskolen Fortsat bosat i Hjemvendte Fraflyttere Tilflyttere kommunen Assens 9% 31% 46% 25% Faaborg-Midtfyn 5% 28% 46% 25% Kerteminde 12% 25% 42% 24% Langeland 8% 31% 40% 23% Middelfart 10% 28% 44% 37% Nordfyn 9% 20% 40% 26% Nyborg 17% 34% 42% 22% Odense 29% 35% 44% 51% Svendborg 16% 21% 47% 41% Ærø 0% 17% 36% 37% Tabellen viser andelen med mellemlang eller lang videregående uddannelse 15 år efter de unge forlod grundskolen i , fordelt på bopæl. Tilflyttere: De unge, der bor i kommunen 15 år efter, at de har forladt grundskolen i en anden kommune i KONTUR 2012 Side 29

30 UDDANNELSE Hvor langt er der til Gymnasierne? Middelfart Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offenlig transport for at komme til nærmeste: Søndersø Odense Nyborg Glamsbjerg Ringe Oure Faaborg Svendborg Alment gymnasium (STX) Teknisk gymnasium (HTX) Handelsgymnasium (HHX) Højere forberedelseseksamen (HF) Rejsetider: 0-30 min min min. Over 90 min. nmarks Statistik Marstal Hvor Langt er der til de erhvervsfaglige uddannelser? Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offentlig transport for at komme til nærmeste: Middelfart Odense Nyborg Glamsbjerg Nakkebølle Svendborg Merkantil Teknisk skole Øvrige Rejsetider: 0-30 min min min. Over 90 min. nmarks Statistik Kortene viser den samlede tid, det tager at rejse med offentlig trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusive eventuel ventetid indtil kl. 8:00 eller 8:30 afhængig af, hvilken ventetid der er kortest. For rejser, der er tættere på uddannelsesstedet end 5 km, er der udregnet en rejsetid med hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet oktober Kilde: Rejseplanen Side 30 Kontur FYN 2012.indb 30 KONTUR :03:44

31 APPENDIKS det østjyske bybånd Det østjyske bybånd udgøres af kommunerne: Randers, Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Silkeborg, Aarhus, Skanderborg, Odder, Horsens, Hedensted, Vejle, Billund, Vejen, Kolding, Fredericia, Middelfart og Haderslev. ressourceområder Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Det indebærer at et ressourceområde i princippet er en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra ressourceområdet fødevarer): Primære erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer) Fødevarer Virksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industrivirksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handelsog rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren. Møbler/beklædning Producenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbler eller beklædning. Turisme Virksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knytter sig til fritids- og forretningsrejser. Bygge/bolig Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgår i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder. IT/kommunikation Virksomheder, som udvikler, producerer og distribuerer produkter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder. Transport Virksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v. Energi Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil. Medico/sundhed Virksomheder, som producerer og forhandler lægemidler, medicoteknik m.v. KONTUR 2012 Side 31

32 Tal til tiden - et øjebliksbillede Hvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig? Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opfølgning på Regional Udviklingsplan, der handler om fremtiden for borgere, institutioner og virksomheder i regionen. Se mere på Regional Udvikling Damhaven Vejle