Herning: Glidende omstilling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Herning: Glidende omstilling"

Transkript

1 Herning: Glidende omstilling I Herningområdet er der lokaliseret fire erhvervsklynger: Møbler - fremstilling Bygge/bolig - fremstilling Beklædning - fremstilling Beklædning - service Det er velkendt, at tekstil- og beklædningsindustrien er stærkt forankret i Herning området. Det er også velkendt, at netop tekstil- og beklædningsindustrien i 1990 rne har været udsat for en betydelig outsourcing op af den manuelle produktion til blandt andet Polen og Litauen. Ligeledes er det velkendt, at tekstil- og beklædningsindustrien i Herning i betydelig grad har formået at omstille sig gennem en målbevidst satsning på blandt andet design, branding, salg og markedsføring. Af en opgørelse over udvalgte regioners specialiseringsgrad fremtræder Herning-regionen således med en markant specialiseringsgrad på beklædningsområdet både i 1993 og i 2000 (Det Økonomiske Råds Formandskab, 2003). Tabel 6. Udvalgte danske regioners specialisering Regioner Hovedstadsregionen Livs- og pensionsforsikring 2,5 Lufttransport 2,3 Århus-regionen Veg., anim. olier og fedtstoffer 6,5 Veg., anim. olier og fedtstoffer 8,0 Odense-regionen Gartnerier, planteskoler mv. 6,9 Gartnerier, planteskoler mv. 7,4 Aalborg-regionen Cement, mursten, m.v 11,1 Cement, mursten, m.v 9,3 Esbjerg-regionen Udvinding af råolie og naturgas 27,8 Udvinding af råolie og naturgas 30,2 Herning-regionen Beklædning 17,6 Beklædning 18,1 Bornholm-regionen Skibsfart 9,5 Skibsfart 13,7 Anm: Specialiseringen er opgivet for den branche, som regionen er mest specialiseret inden for. Tallene angiver branchens andel af regionens beskæftigelse i forhold til branchens andel af beskæftigelsen på landsplan. Kilde: Det Økonomiske Råds Formandskab, En central institution i omstillingen af tekstilindustrien er TEKO, som tidligere under navnet Konfektions- og Trikotageskolen bidrog til at uddanne syersker og rådgive tekstilindustrien under mekaniseringen i 1960rne. I 1990 ne har TEKO spillet en væsentlig rolle i omstillingen af tekstil- og beklædningsindustrien ved at ændre fokus fra selve produktionen til de produktionsforberedende og produktionsopfølgende processer. Erhvervsrådet Herning-Ikast-Brande-Aaskov er forberedt på at en ny outsourcingsbølge kan ramme en af de andre erhvervsklynger, nemlig møbel - fremstilling. Derfor forsøger erhvervsrådet at afklare, hvilke erfaringer med outsourcing på tekstilområdet, der kan overføres på møbelområdet. Men de to produkttyper, tekstil og møbler, er meget forskellige. Derfor kan man ikke forvente, at en restrukturering af den lokale møbelindustri kan finde sted med samme midler, som man har anvendt indenfor tekstilområdet. 63

2 Klyngernes geografi Beklædning Indenfor beklædning er der både en fremstillings- og en serviceklynge. De to klynger viser karakteristiske, men forståelige forskelle. Fremstillingserhvervet har en betydelig koncentration i Herning-Ikast, men ligger derudover spredt i mindre landsbyer og på enkeltejendomme i det åbne land (figur 24). Klyngen af beklædning - service er derimod i endnu højere grad koncentreret til Herning-Ikast med kun få virksomheder i det åbne land (figur 25). Spredningen af fremstillingsvirksomhederne i det åbne land skyldes formentlig den historiske forankring af tekstilindustrien i små enkeltmandsejede virksomheder og boligbaserede manufaktur systuer, hvorimod beklædningsindustriens service funktioner naturligt hører til i egnens handels- og servicecentre. Spredningen af virksomhederne på enkeltejendomme og mindre landsbyer adskiller sig fra lokaliseringmønstret for de to andre fremstillingsklynger, møbel og bygge/bolig. Udenfor de store byer er disse virksomheder i meget højere grad placeret i mindre byer og med bedre adgang til vej og bane. Indenfor Herning byområde finder man næsten alle fremstillingsvirksomhederne indenfor beklædning beliggende i planlagte erhvervsområder. Kun et par virksomheder ligger i bolig- eller centerområder (figur 28). Når det gælder beklædning - service (figur 29) er hovedparten lokaliseret i bymidten langs hovedgaden. Men flere er også lokaliseret i byens erhvervsområder virksomheder er lokaliseret i boligområder. En rundspørge til virksomhederne i boligområderne viste dog, at flere snarere har karakter af produktion end af service. Bygge/bolig fremstilling Bygge/bolig fremstilling viser koncentrationer i de store byer, Herning, Ikast, Skjern og Ringkøbing, men er også repræsenteret i de fleste landsbyer og på flere enkeltejendomme i det åbne land (figur 26). Indenfor Herning byområde ligger med et par undtagelsers alle virksomheder i byens erhvervsområder (figur 30). Næsten halvdelen af virksomhederne finder man i erhvervsområdet Herning Syd i byens sydvestlige del. Virksomhederne ligger så tæt, at de måske udgør et særligt produktionsmiljø. Det ligger dog udenfor rammerne af dette projekt at undersøge dette nærmere. Møbel - fremstilling Møbelfremstilling er især repræsenteret i Herning-Ikast, men også i Holstebro. De virksomheder, der ligger udenfor de store byer er i højere grad end for eksempel beklædning - fremstilling lokaliseret i byer og dermed med bedre adgang til vej og bane (figur 27). Indenfor Herning byområde er møbelfremstillingen lokaliseret i erhvervsområderne (figur 31). 64

3 Ændring af byens økonomiske basis i 1990 rne Efter sekretariatschef Jørgen Vædele Hansens opfattelse er Herning ikke en kriseramt by på grund af omstillingen af industrisamfundet. Herning er afhængig af fremstillingsvirksomhed og vil blive ved med at være det i mange år endnu. Derfor foregår omstillingen fra industri til service mindre konfliktfyldt i Herning end i mange andre byer. Den mest bemærkelsesværdige ændring af industristrukturen i 1990 ne bestod i det markante fald i beskæftigelsen indenfor tekstilbranchen. Tabet af arbejdspladser indenfor tekstilbranchen blev imidlertid næsten helt kompenseret af en vækst indenfor handel og forretningsservice, især i årene 1997 til I årene faldt antallet af arbejdspladser indenfor tekstil og beklædning med ca Væksten af arbejdspladser indenfor handel og forretningsservice var samme periode ca (Herning kommune 2003, s. 13 f.). Tekstilindustriens rumlige struktur Tekstilvirksomhederne i Herning er vokset op omkring mange små virksomheder, og i mange år har branchen været præget heraf. Mange af de små virksomheder blev etableret før man med moderne byplanlægning udlagde særlige erhvervsområder. Virksomhederne lå derfor overalt i byen. En medvirkende årsag til den spredte placering af virksomhederne var, at de fleste tekstilvirksomheder blev indrettet i ejernes huse og senere forårsagede en udvidelse af huset eller opførelsen af et anneks på grunden. Der udvikledes på denne måde en særlig tradition for håndværksparceller med en kombination af bolig og erhverv. Der udviklede sig tillige tidligt en tradition for, at de større tekstilvirksomheder hyrede kvindelige hjemmesyersker til - fra deres bolig - at medvirke i produktionen. Hele produktionsgangen (levering af materialer, afhentning og instruktion m.v.) blev organiseret af virksomheden. Med denne produktionsform understregedes yderligere den integrerede sammenhæng mellem bolig og produktion. Produktionen i dette miljø af mindre virksomheder suppleret med hjemmesyersker udviklede sig frem til 1960 rne, da nogle af virksomhederne begyndte at vokse og etablerede sig på større grunde i planlagte erhvervsområder. Herning kommune havde udlagt to erhvervsområder i slutningen af rne, ét i byens nordlige område (»Vesterholmsvej området«) og ét i byens sydvestlige område (»Herning Syd«). Umiddelbart øst for byen havde den daværende Gjellerup sognekommune udlagt et langstrakt erhvervsområde i Birk ejerlav mellem Herning og Hammerum på begge sider af landevejen mod Silkeborg, Birk Nord og Birk Syd. Med udlægningen af Birk Nord og Birk Syd var det første skridt taget i den udviklingsstrategi, som Herning storkommune fastlagde i forbindelse med kommuneplanlægningen i 1993, nemlig at aflyse videre erhvervsudvikling mod nord for i stedet at koncentrere erhvervsudviklingen mod øst. Tanken var at arbejde mod en egentlig fysisk sammenbygning med Ikast i én lang båndby. I Birk Syds vestligste del, nærmest Herning, opførte fabrikant Aage Damgaard en ny pro- 65

4 B A fødevare - støtteerhverv møbel - fremstilling medico - service transport - fremstilling beklædning - service bygge/bolig - fremstilling beklædning - fremstilling 7UDILN jernbanespor motorvej motortrafikvej vej over 6 meter bygning kommunegrænse hav.logh - KMS TOP10DK Figur 24. Beklædning fremstilling - Herning egnen 66 (UKYHUY Herning km

5 (UKYHUY B A Herning Figur 25. Beklædning service - Herning egnen fødevare - støtteerhverv møbel - fremstilling medico - service transport - fremstilling beklædning - service bygge/bolig - fremstilling beklædning - fremstilling 7UDILN jernbanespor motorvej motortrafikvej vej over 6 meter bygning kommunegrænse hav.logh - KMS TOP10DK - Randers Kommune, Kommuneplan km

6 68 B A fødevare - støtteerhverv møbel - fremstilling medico - service transport - fremstilling beklædning - service bygge/bolig - fremstilling beklædning - fremstilling 7UDILN jernbanespor motorvej motortrafikvej vej over 6 meter bygning kommunegrænse hav.logh Herning Figur 26. Bygge/bolig fremstilling - Herning egnen (UKYHUY - KMS TOP10DK km

7 (UKYHUY fødevare - støtteerhverv møbel - fremstilling B A medico - service transport - fremstilling beklædning - service bygge/bolig - fremstilling beklædning - fremstilling 7UDILN jernbanespor motorvej motortrafikvej vej over 6 meter bygning kommunegrænse hav.logh - KMS TOP10DK Herning kkm Figur 27. Møbel fremstilling - Herning egnen 69

8 70 Figur 28. Beklædning fremstilling - Herning by vej over 6 meter planlagt vej anlagt vej bygning kommunegrænse hav.logh - KMS TOP10DK - Herning Kommune, Kommuneplan (UKYHUY møbel - fremstilling beklædning - service bygge/bolig - fremstilling beklædning - fremstilling 5DPPHRPUnGHU 7UDILN Blandet bolig/erhverv (BE) Boligformål (BO) Boligformål, langsigtet byudv. (BO/L) Erhvervsformål (ER) jernbanespor motortrafikvej Ikast Erhvervsformål, langsigtet byudv. (ER/L) Offentlige anlæg (OA) Offentlige anlæg, langsigtet byudv. (OA/L) Idrætsanlæg/Park/ Grønne områder (OA/G) Skov (SK) km

9 (UKYHUY møbel - fremstilling beklædning - service bygge/bolig - fremstilling beklædning - fremstilling 5DPPHRPUnGHU Blandet bolig/erhverv (BE) Boligformål (BO) Boligformål, langsigtet byudv. (BO/L) Erhvervsformål (ER) Erhvervsformål, langsigtet byudv. (ER/L) Offentlige anlæg (OA) Offentlige anlæg, langsigtet byudv. (OA/L) Idrætsanlæg/Park/ Grønne områder (OA/G) Skov (SK) 7UDILN Figur 29. Beklædning service - Herning by jernbanespor motortrafikvej vej over 6 meter planlagt vej anlagt vej bygning kommunegrænse hav.logh - KMS TOP10DK - Herning Kommune, Kommuneplan Ikast km

10 (UKYHUY møbel - fremstilling beklædning - service bygge/bolig - fremstilling beklædning - fremstilling 5DPPHRPUnGHU Blandet bolig/erhverv (BE) Boligformål (BO) Boligformål, langsigtet byudv. (BO/L) Erhvervsformål (ER) Erhvervsformål, langsigtet byudv. (ER/L) Offentlige anlæg (OA) Offentlige anlæg, langsigtet byudv. (OA/L) Idrætsanlæg/Park/ Grønne områder (OA/G) Skov (SK) 7UDILN jernbanespor motortrafikvej vej over 6 meter planlagt vej anlagt vej bygning kommunegrænse hav.logh - KMS TOP10DK - Herning Kommune, Kommuneplan Ikast km Figur 30. Bygge/bolig fremstilling - Herning by 72

11 (UKYHUY møbel - fremstilling beklædning - service bygge/bolig - fremstilling beklædning - fremstilling 5DPPHRPUnGHU Blandet bolig/erhverv (BE) Boligformål (BO) Boligformål, langsigtet byudv. (BO/L) Erhvervsformål (ER) Erhvervsformål, langsigtet byudv. (ER/L) Offentlige anlæg (OA) Offentlige anlæg, langsigtet byudv. (OA/L) Idrætsanlæg/Park/ Grønne områder (OA/G) Skov (SK) 7UDILN Figur 31. Møbel fremstilling - Herning by.logh jernbanespor motortrafikvej vej over 6 meter planlagt vej anlagt vej bygning kommunegrænse hav - KMS TOP10DK - Herning Kommune, Kommuneplan Ikast km

12 duktionsbygning til skjortefabrikken Angli, en næsten cirkulær»a«-formet bygning, udsmykket i den indvendige rundkreds af Carl-Henning Pedersens keramiske værk»fantasiens Leg om Livets Hjul«( ). Birk Syd og Birk Nord er i dag fuldt udbyggede, således at Herning og Hammerum er fysisk sammenknyttede. Det er fortrinsvist mellemstore»græsplæne-virksomheder«, der ligger ud mod landevejen. Birk Syd er ekspanderet sydover blandt andet med den nye Birk Centerpark, der i områdets vestligste del ligger med indkørslen markeret af den tidligere Angli skjortefabrik. Fabrikken rummer i dag Herning Kunstmuseum og dele af Dansk Tekstil og Konfektionsskole (TEKO). Tankerne om at udvikle båndbyen Herning-Ikast blev i 1993 konkretiseret med udlægningen af et nyt erhvervsområde, Herning- Ikast Erhvervsområde (»HI-Park«) øst for Hammerum helt op til grænsen mod Ikast kommune. Området er betjent af en ny motorvej syd for Herning-Ikast. Området er ikke blevet udbygget i det tempo, som var tænkt. Det skyldes til dels de mange ledigblevne erhvervsarealer i den eksisterende bygningmasse. Én af de første virksomheder, der blev etableret i området er den nye fragtterminal, der er opstået ved en sammenlægning af de to byers fragtcentraler. Fragtcentralen i Herning lå i bymidten. Den er nu konverteret til Dreissler supermarked. Birk Syd og Birk Nord kom til at rumme mange af de nye mellemstore tekstilvirksomheder, der etablerede sig i nye bygninger i 1960 rne. I mange år endnu bibeholdtes parallelt hermed produktionen i de små virksomheder, således at byen kom til at rumme en betydelig variation af tekstilvirksomheder. Byplanmæssige virkninger af tekstilindustriens omstrukturering Da beskæftigelsen i tekstilproduktionen faldt på grund af outsourcing af den manuelle produktion fortrinsvist til Polen og Litauen, blev en række industriejendomme ledige for andre anvendelsesformål. Til trods for de mange kvadratmetre, der blev ledige i løbet af de 10 år, hvor omstruktureringen fandt sted, kom ingen industribygninger til at stå ledige i længere perioder. Mange af de små tekstilvirksomheder blev ændret til boligformål. De har ofte ligget i blandede bolig- og erhvervsområder og har ofte allerede én bolig på ejendommen. De har relativt nemt kunnet konverteres til rent boligformål. De ejendomme, der ikke er blevet konverteret til boliger, er blevet ændret til andre erhvervsformål. Det gælder især naturligvis - de større virksomheder. Planlagt omstrukturering af erhvervsarealer Generelt er omstruktureringen i forbindelse med lukning af tekstilvirksomhederne foregået gennem via det almindelige bolig- og ejendomsmarked. Der har således ikke været behov for en større kommunal planlægningsindsats. Kommunen har de senere år fokuseret på områder, der generelt har været nedslidte eller miljøbelastede. I kommunens Plan- og budgetstrategi (Herning kommune, 2003, s ) er udpeget 5 områder, hvor der skal foretages en byplanmæssig indsats. 74

13 Et af disse er et mindre, ældre erhvervsområde ved Thrigesvej. Her er omdannelsen begyndt for nogle år siden. Området var tidligere stærkt belastet af miljøproblemer fra et jernstøberi og fra andre virksomheder. Med kommuneplanen fra 1993 besluttede byrådet at omdanne området. En større del blev udlagt til boligområde og resten til blandet bolig og erhverv. Det blev startskuddet til en række ændringer. På de tidligere industriparceller i den nordlige del af området er der opført lejlighedsbyggeri. Maskinfabrikken Lind Maskiner er flyttet ud i den nye HI-park. Virksomhedens bygninger er nu overtaget af et reklamebureau. Virksomheden ELAS, der producerer tekstilelastik, er flyttet til Birk Nord, og i ELAS s tidligere industribygninger er nu indrettet dels et supermarked og dels det private hospital Dalgas. Det er tanken, at der i de fire andre udpegede arealer også skal iværksættes en byomdannelse. Disser områder er foruden Thrigesvej, Tingvej, Energigruppens areal syd for Dalgas Allé, Golfbanen og Holtbjerg (området mellem motorvejen og Silkeborgvej). I tabel 7 er opregnet nogle eksempler på de forandringer, der er fulgt i kølvandet på en række tekstilvirksomheders udflytning fra bymidten eller nedlæggelse. Ændringerne er lokaliseret i byens geografi på kortet, figur 32; og på fotografierne 33 og 34 er illustreret de tilsyneladende beskedne bygningsmæsige ændringer, der har været nødvendige for at omdanne tidligere tekstilvirksomheder til henholdsvis boliger og hospital. Tabel 7. Byplanmæssige virkninger af tekstilindustriens transformation Bymidten, Vestergade: 1. Herning Klædefabrik Herning Tekstil Museum Bymidten, Silkeborgvej 2. EGE tæpper VM data - og flytter til Birk Nord Bymidten, Ringkøbingvej Syd 3. Herning Fragtcentral Dreissler Supermarked og flytter til HI-Parken i forbindelse med sammenlægning med Ikast fragtcentral - nu Danske Fragtmænd Bymidten, mellem Dronningens Boulevard og Grøndalsvej 4. ELAS elastikker købmand og privathospital (Dalgas) - og flytter til Birk Nord 5. Jernstøberi boliger 6. Lind Maskiner reklame bureau - og flytter til HI-parken 7. Neila (tekstilvirksomhed) 100 ungdomsboliger Vesterholmsvej området 8. JBS Birk Nord 9. Elas (tilflyttet fra Bymidten, Trigesvej) 10. Ege Tæpper (tilflyttet fra Bymidten, Silkeborgvej) Birk Syd 11. Angli Skjortefabrik Herning Kunstmuseum 12. Femilet (kvinde undertøj) kontorformål og lagervarehus 13. Skovhus Strik Lager for Røde Kors 14. Zacho Strik møbelfabrik for Idé Møbler Hammerum (v/ stationen) 15. Hammer Thor 29 lejligheder : ændret anvendelse 75

14 Figur 32. Herning tilpasser sig tekstilindustrien Herning by har løbende formået at tilpasse sig tekstilindustriens vækst og udflytning. Under vækst-perioden flyttede tekstilvirksomheder fra byens centrale område til det nye industriområde Birk. Senere, da virksomhederne flyttede produktionen til udlandet blev produktionsafdelingerne nedlagt, men uden at efterlade åbne sår. De fleste af tekstilvirksomhedernes bygninger, fra de små parcel-husværksteder til de store systuer, var anvendelige til mange andre formål, og nye virksomheder og produktioner rykkede ind i de tomme lokaler. 76

15 Figur 33. Fra tekstil til bolig Hammer Thor i Hammerum indrettes til boliger. Figur 34. Fra tekstil til hospital Privathospitalet Dalgas er indrettet i den tidligere elastikvirksomhed ELAS bygninger. Den nye forretningsservice Som nævnt i det foregående er nedgangen i antallet af industrielle arbejdspladser indenfor tekstilbranchen blevet opvejet af en fremgang i arbejdspladser indenfor handel og forretningsservice. Hovedparten af disse arbejdspladser er etableret indenfor rammerne af den eksisterende Herning by i form af 77

16 omdannelse af tidligere industribygninger, ved fortætning og ved nybyggeri på udtjente ejendommen. Et eksempel er det byggeri, der fandt sted omkring rådhuskomplekset. Da rådhuset for få år siden blev udvidet, opførtes der en tvillingebygning overfor. Denne bygning blev lejet ud til et lokalt advokatfirma med 50 ansatte. Kort tid efter flyttede virksomheden dog igen i forbindelse med sammenlægningen med et andet advokatfirma. Udflytningen skete til et område lige udenfor bykernen grænsende op til Birk Nord. På nordsiden af Dronningens Boulevard er der opført et stort firma domicil af ingeniørfirmaet Rambøll og møbelhuset Hausch. Til trods for ekspansionen af forretningsservice har der også fundet konverteringer af kontorejendomme sted. Det var tilfældet med byens højeste ejendom, Codan Hus. Ejendommen ligger i bymidten og er opført som et fleretages kontorhus i Formentlig er huset blevet opført for tidligt til at nyde godt af efterspørgslen på kontorlokaler, eller også har det ikke kunnet konkurrere med billigere konverterede industrilejemål. Codan Hus er i dag omdannet til lejligheder, bortset fra den underste etage, hvori der er indrettet butikker. Planlægning for»den nye økonomi«responsiv kommunal planlægning Herning området bliver jævnligt udpeget som hjemsted for en af de mest udtalte erhvervsklynger i landet, tekstilklyngen. Hvis klyngebegrebet har haft betydning for den fysiske planlægning kunne man således have fundet eksemplerne i Herning. Men der har ikke været sådanne klare eksempler at drage frem. Klyngedannelsen har ikke sat sit præg på planlægningen i form af byplanlægning, der eksplicit har søgt at tilgodese særlige behov, som tekstilsektoren har haft. Man må dog forestille sig, at Herning kommune i den daglige byggesagsadministration har været lydhør overfor de mange projekter til udvidelse af parcelhuse, indretning af systuer i garager og annekser, som der sikkert har været på tale over en længere årrække. Det har dog ligget udenfor denne undersøgelses rammer at belyse dette spørgsmål. Da tekstilvirksomhederne begyndte at vokse og havde brug for mere plads, var det almindelige industriarealer uden særlige beliggenhedskrav, der var behov for. Det er dog nok sandsynligt, at de nye mellemstore tekstilvirksomheder har haft en vis sans for god facade beliggenhed, og at Gjellerup sognekommunes udlæg af Birk Syd og Birk Nord omkring landevejen til Silkeborg har tiltalt virksomhederne, fordi de her har kunnet få plads og mulighed for at markere sig. Flere af virksomhederne spiller således arkitektonisk op til denne beliggenhed; fra EGE tæppers særprægede bygning inde i byen, over Angli skjortefabrikken til de øvrige fabrikker langs landevejen. Snarere end at være et offensivt instrument for dannelse og udbygning af tekstilklyngen har byplanlægningen i Herning responderet på dagsordener, der er opstået som en naturlig følge af klyngedannelsen. Man kan for eksempel formode, at tanken om at sammenbygge Herning og Ikast er opstået som en erkendelse af, at de to byer har fælles arbejdsmarkeder indenfor tekstil-, træ- og møbelproduktion, og at de derfor har fælles interesser i forhold til 78

17 omverdenen. HI parken er et barn af denne idé, og er fulgt op med placeringen af den nye ny fælles Herning-Ikast Fragtcentral i HI parken ved den nye motorvej og med en central placering for begge byer. Visionsbåren planlægning Med udbygningen af Birk Centerpark tages et mere aktivt planlægningsinitiativ, som kombinerer en byplanmæssig og erhvervspolitisk offensiv idé om at styrke en kompetencebaseret erhvervsudvikling gennem opførelse af et uddannelses- og udviklingsmiljø i tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv. Centerparken samler således en række institutioner og virksomheder, som indbyrdes har glæde af at ligge sammen, og som sammen kan være et lokomotiv for omdannelse og modernisering af Herning-egnens erhvervsliv. Kernen i området udgøres af den tekstilorienterede uddannelses- og udviklingsinstitution TEKO og af den ledelses og eksportorienterede Handels- og Ingeniørskole, HIH. Omkring disse institutioner ligger et antal større og mindre erhvervsorienterede og beslægtede institutioner. Placeringen af et kollegium i tilknytning til centerparken giver den karakter af en uddannelses-campus, og områdets identitet styrkes af god arkitektur og af bygninger som klæder hinanden. Arkitekterne bag bygninger og friarealer tæller blandt andre C.F. Møllers tegnestue, C. Th. Sørensen, Jørn Utzon og Henning Larsens Tegnestue. Ved indkørslen til området ligger Angligården med Carl- Henning Pedersens store keramiske udsmykning, og området afrundes med Ingvar Cronhammers monumentale skulptur, Elia. Man kan opfatte Birk Centerpark som et svar på de udviklingsbehov, der er opstået hos det lokale erhvervsliv som følge af globalisering og en forøgelse dummy Figur 35. Birk Centerpark i Herning. En koncentration af egnens videns- og erhvervsinstitutioner i en ramme af kunst og arkitektur. 79

18 af videnindholdet i produktionen, og som følge af, at den omfattende outsourcing af industrielle arbejdspladser har skabt behov for udvikling af nye kompetencer. Med outsourcing af manuel industriproduktion skal virksomhederne flytte opmærksomheden fra selve produktionsprocessen til de elementer i værdikæden, som ligger både før og efter produktionen: design, logistik og markedsføring. Men med den bevidste samling af beslægtede institutioner og virksomheder i et fælles miljø og med en fælles identitet, synes Birk Centerpark også at være mere end et funktionelt respons på erhvervslivet behov. Gennem tilførsel af image- og symbolværdier er der skabt en visionsbåren konceptklynge, der skal gå foran i en kompetencedreven udvikling af det lokale erhvervsliv. I en kombination af erhvervspolitik, by- og landskabsplanlægning samt en kunstpolitisk indsats er der skabt et overbevisende resultat, som på Byplan- Tabel 8. Virksomheder og institutioner i Birk Centerpark TEKO Konfektions- og trikotageskolen Dansk Tekstil og Beklædning HIH Handels- og Ingeniørhøjskolen Teknologisk Institut Den Danske Eksportskole Erhvervsrådet Herning-Ikast-Brande-Aaskov Empa MTC Midtjysk Teknologi Center EU Center Green City Denmark & European Institute of Environmental Energy HIH Vind ineo designlab Design Business Group CFU Center for underleverandører CAMS. Center for Applied Management Studies Randstad Træets Kompetenceformidling Designwerk Innohow! Uddannelse og udvikling indenfor design, proces og handel på tekstil og beklædningsområdet Interesseorganisation for branchens leverandører Uddannelse indenfor handel, elektronik, produktion, ledelse, markedsføring, kommunikation og multimedier, m.v. Formidling og forædling af forsknings- og/eller teknologibaseret viden til dansk erhvervsliv Eksaminerede eksportører Lokal erhvervspolitik, markedsføring, lobbyisme, virksomhedsudvikling, m.v. Udvikling af det rummelige arbejdsmarked Forandringsprocesser i virksomheder indenfor kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøledelse samt kompetenceudvikling Virksomhedsrådgivning vedrørende EU tilskudsordninger, lovgivning, offentligt udbud og internationalt samarbejde At etablere et internationalt udstillingsvindue for dansk miljøteknologi og knowhow Udbredelse af viden om energi og miljø spørgs mål indenfor den internationale energi sektor Viden og kompetencecenter for vindenergisektoren. Udannelsessamarbejde indenfor området med ingeniørskoler og vindenergisektoren. Designfirma. Udvikling af web-sites, visuelle identiteter og trykt kommunikation Optimering af interne og eksterne ressourcer indenfor design, kommunikation og innovation Samarbejde mellem underleverandører i den internationale samhandel Del af Handelshøjskolen i KøbenhavnAnvendt ledelsesforskning i samarbejde med det regionale erhvervsliv Udvikling af det fleksible arbejdsmarked, personaleformidling Uddannelsesaftaler indenfor træbranchen for at fremme tilgangen af unge Designløsninger Forhøje innovation og kreativitet i virksomheders produktion 80

19 mødet i 2002 blev kvitteret med en tildeling af Årets Byplanpris til Herning Kommune. Til trods for de åbenlyse kvaliteter er spørgsmålet blevet rejst, om Herning by er gået glip af byplanmæssige kvaliteter i midtbyen ved placering af byfunktioner i Birk Centerpark frem for i bymidten. Oxford Research (2001, s. 39) stiller således spørgsmål ved, om ikke en placering af Handels- og Ingeniørskolen med det tilhørende kollegium i Hernings bymidte frem for i centerparken kunne have bidraget til at skabe mere liv i bymidten og derigennem også have ydet et tilskud til det handelsliv og den forretningsservice, som bevidst søger mod centrale bydele på grund af det mere levende miljø, der findes her. Til trods for de åbenlyse kvaliteter er spørgsmålet blevet rejst, om Herning by er gået glip af byplanmæssige kvaliteter i midtbyen ved placering af byfunktioner i Birk Centerpark frem for i bymidten. Oxford Research (2001, s. 39) stiller således spørgsmål ved, om ikke en placering af Handels- og Ingeniørskolen med det tilhørende kollegium i Hernings bymidte frem for i centerparken kunne have bidraget til at skabe mere liv i bymidten og derigennem også have ydet et tilskud til det handelsliv og den forretningsservice, som bevidst søger mod centrale bydele på grund af det mere levende miljø, der findes her. Det er ikke stedet at besvare spørgsmålet her. Her skal det blot noteres at fremsættelsen af spørgsmålet på det byplanmæssige område føjer en skepsis til planlagt klyngedannelse, som på det økonomiske område også er udtrykt af det Økonomiske Råds Formandskab (2003, side 213). Midt-Vest: Klynger og fysisk planlægning Herning er én af de fire byer i det nye landsdelscenter Midt-Vest. Under dette kommunale samarbejde er man for et par år siden begyndt arbejdet med at udvikle en fælles erhvervspolitik og planstrategi for Midt-Vest kommunerne. I dette arbejde vil man forsøge at opstille en strategi for byudviklingen, som kan fremme udviklingen af erhvervsklyngerne i området. Ideer om klynger I landsdelscentrets sekretariat er man fortrolig med de branche- og produktbestemte klynger, som er på egnen: fødevarer, beklædning, træ- & møbler samt IKT/elektronik. Men ligesom Randers erhvervsråd havde en opfattelse af en arbejdsfunktionel tværgående klynge af virksomheder, der har udviklet særlige kompetencer i industriel montage, så har man i landsdelscentret tilsvarende en opfattelse af, at regionens virksomheder har et særtræk, som går på tværs af de brancher og produktbestemte klynger, nemlig det særlige træk, at mange virksomheder på egnen gennem de senere år har udviklet sig som underleverandører. Det er en udvikling, som er blevet fremmet gennem de senere års stadige globalisering af den industrielle produktion. På tværs af produktspecialer og brancher knytter der sig særlige fælles vilkår 81

20 og fælles kompetencer til det at være underleverandører. Det er dette forhold, der gør, at man i landsdelscentret taler om underleverandørerne som en særlig kompetenceklynge.»vi kan sammenligne udviklingen med det, der foregår på B&O i Struer: Hvis du tager B&O s nyeste TV apparat, vil du ikke finde én eneste B&O produceret komponent i det. B&O samler Tv-apparatet fra 5-6 forskellige underleverandører. Herude i Struer samler de det hele. B&O har nogle få danske underleverandører tilbage. Men det er mest af historiske grunde, og fordi B&O næsten ikke kan bære at skille sig af med dem. Flere og flere underleverandører deltager i produktudvikling og beslutter nøjagtigt, hvorledes komponenten, de leverer, skal se ud. Det er et billede, der ændrer sig meget hurtigt. Derfor må vi opbygge de gamle kompetenceklynger på en anderledes måde. Det skal for eksempel være en underleverandør klynge i stedet for en tekstilklynge, en metalklynge, en fødevareklynge. Det vil blive fuldstændigt blandet på tværs. Udviklingsafdelingen for en given komponent er ikke placeret i modervirksomheden, men hos underleverandøren. Den tekniske ekspertise er delegeret til underleverandøren. Underleverandøren må derfor tilføje så megen kompetence til moderfirmaet, at han bliver vanskelig at erstatte med en anden underleverandør«(interview den 28. oktober 2003, sekretariatschef Peter Møller, Midt-Vest ). Da man blev opmærksom på, at virksomhederne i Midtjylland generelt har udviklet sig som underleverandører, tog landsdelscentret initiativet til dannelsen af et kompetencecenter for underleverandører. Det går nu under navnet Center for Underleverandører, CFU, og er placeret i Birk Centerpark. Ifølge sekretariatet er det samme tankegang, der ligger bag dannelsen af de øvrige videncentre i området: NOVEM, et videncenter etableret af 7 nordvestjyske kommuner med det formål at styrke samarbejdet mellem private firmaer, undervisningsmiljøer og offentlige virksomheder om udvikling af nye servicetilbud og produkter indenfor et bredt felt af energi, miljø og sundhed. Centret ligger i Holstebro. VIFO, Videncenter for Fødevareudvikling. Centret, der har til huse i NOVEM, har til formål at støtte fødevarevirksomheder i Holstebro- Struer området. Center for Vindenergi, Birk Centerpark, initieret af Ringkøbing amt med støtte fra forskningsministeriets fond for»regionale vækstmiljøer«med det formål at bakke op om den danske vindmølle industri, som er stærkt repræsenteret i Ringkøbing amt. Dannelsen af disse videncentre skal også ses i lyset af den lokalt udbredte erkendelse af, at man aldrig får sit eget universitet til området. Da man samtidigt deler den nu udbredte opfattelse, at erhvervsudvikling skal skabes gennem udvikling af viden og kompetencer, arbejder man målbevidst på at oprette vidensinstitutioner med en særlig formidlende rolle mellem det lokale erhvervsliv på den ene side og universiteter og studerende på den anden side. 82

21 Erhvervspolitik og planstrategi Som led i forarbejdet til den fælles planstrategi for Midt-Vest anmodede man Oxford Research om at udarbejde en analyse af samspillet mellem erhvervs- og byudvikling. Dette arbejde skal kort omtales, idet det forsøger at konkretisere hvilken måde den, den fysiske planlægning kan tænkes at stimulere en erhvervsmæssig udvikling. Arbejdet med planstrategi, som senere er iværksat skal tage sit udgangspunkt i de konstaterede lokale kompetenceklynger, og den skal søge at vise, hvorledes der i erhvervsområderne kan skabes særligt gode fysiske rammer for den videre udvikling af disse kompetenceklynger og nye virksomheder i øvrigt. Et»analytisk indspil«oxford research peger på følgende forhold, som er af betydning for den fysiske planlægning. Erhvervsområdet Den nye videnbaserede produktion stiller krav om skabelsen af image orienterede erhvervsområder. Det anføres som argument, at virksomheder, der før arbejdede med traditionel industriel produktion, nu arbejder mere helhedsorienteret med service, markedsføring og design. De sælger med deres produkt en oplevelse og en livsstil, og de vil gerne have, at deres erhvervsarealer og bygninger afspejler deres image. Byudvikling De samme virksomheder lægger også vægt på mere generelle bykvaliteter, som kan tiltrække og fastholde de nye videnmedarbejdere, ingeniører, teknikere og faglærte arbejdere, som mange virksomheder i stigende omfang bliver afhængige af. Udviklingen af et stimulerende og attraktivt bymiljø anses for mere afgørende end det blotte udlæg af erhvervsarealer og udbygning af infrastruktur. For at stimulere bymiljøet anbefaler Oxford Research at satse på funktionsintegrering og opførelse af attraktive boliger i bymidterne, herunder både ungdomsboliger og ældreboliger. Det foreslås endvidere, at skabe en fælles vision for en samlet byudvikling i de fire byer, en vision om at de fire byer indgår som fire kvarterer eller delcentre med hver deres specialer i én samlet [polycentrisk]»by«. I Oxford Researchs anbefalinger til den fysiske planlægning er der ikke nogle, der retter sig specifikt mod den ene eller anden af de fire klynger (fødevarer, beklædning, træ- & møbler og IKT/elektronik). Anbefalingerne går mere generelt på at imødekomme de udviklingskrav, som vidensorienteringen af erhvervsudviklingen stiller på tværs af brancher og klynger. Det bemærkes dog, at fødevare- og møbelbrancherne som de traditionsbundne erhverv, de er, ikke udvikler samme behov for bykvaliteter og imageorienterede erhvervsområder, som de øvrige erhverv. Selvom udgangspunktet for analysen er de fire lokale klynger, udvikles der ikke egentligt klyngespecifikke anbefalinger. Ledemotivet i anbefalingerne er snarere at imødekomme de krav, som udviklingen fra traditionel til videnbaseret industri på tværs af klynger og brancher - stiller. Selvom Oxford research havde forsøgt at fremlægge forslag til klyngespecifik- 83

22 ke anbefalinger til den fysisk planlægning, er det snarere anbefalinger, som retter sig mod vidensintensive erhverv, som fremlægges. At det ikke er lykkedes at fremkomme med mere specifikke anbefalinger mod de enkelte klynger har en naturlig begrundelse i det forhold, at virksomhedernes byplanmæssige krav snarere bestemmes af deres størrelse, miljøforhold og trafikering, end af deres produktion og produktrelationer til andre virksomheder. Derfor kan det også blive interessant at se, hvilke resultater firmaet Dybroe og Haastrup vil komme frem når de som led i udarbejdelsen af forslag til planstrategi for Midt-Vest vil undersøge»hvorledes der i erhvervsområderne kan skabes særligt gode fysisk rammer for kompetenceklynger af virksomheder«. Afsluttende bemærkninger Byplanlægningens principper for erhvervs- og byudvikling er ikke klyngeorienteret. Byplanlægningen følger snarere de generelle udviklingstræk i omstillingen af industrisamfundet til service og vidensamfund. Men byplanlægning og byggesagsadministration responderer, som lokalt integreret politisk instrument på de særlige behov, som virksomhederne stiller, fra tilladelser til at indrette systuer i boliger til det lokale erhvervslivs ideer om nye mere spektakulære initiativer til planlægning af nye former for erhvervsarealer, som Birk Nord og Syd samt Birk Centerpark. Byplanlægningen tager aktivt del i udformningen af konceptklynge projekter. Men de må anses for at være af mere begrænset virkning overfor udviklingen af egentlige erhvervsklynger med produktbestemte særtræk med økonomiske betydning for byen, egnen eller regionen som helhed. Planlægning af konceptklynger er en risikofyldt vej at betræde, jvf. erfaringerne i Randers med Medie-huset. Det er også en vanskelig vej at betræde, idet der kræves et stort og varigt kommitment af byen, som i Nakskov, for at justere og ændre konceptet i trit med de ændringer, der sker for virksomheder i konceptet. Herning-konceptet, Birk Centerpark, har en styrke i at være mere generel og bredt orienteret mod en»kompetencedreven«udvikling end mod en bestemt virksomhedsklynge. Udfra en byplanmæssig tankegang kan man imidlertid spørge, om ikke de mange institutioner og studenterboliger kunne have ydet et mere væsentligt bidrag til Hernings udvikling ved en større byplanmæssig integration med byen? Spørgsmålet er imidlertid forkert stillet, hvis det er således, at konceptet Birk Centerpark kun kunne udvikles ved netop at isolere sig fra byen og derved synliggøres og skabe en selvstændig attraktionsværdi. 84

Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen

Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen v. borgmester Carsten Kissmeyer, Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommunes erhvervspolitik

Læs mere

Kommuneplan Erhvervsudvikling. Kort fortalt

Kommuneplan Erhvervsudvikling. Kort fortalt Kommuneplan 2013-2025 Erhvervsudvikling Kort fortalt 1 Cortex Park er et af Odenses nye byomdannelsesområder. Et område med et stærkt idéskabende miljø og plads til videnserhverv tæt på Odense centrum,

Læs mere

Erhverv. Regional udvikling i Ringkøbing amt

Erhverv. Regional udvikling i Ringkøbing amt Erhverv Regional udvikling i Ringkøbing amt 70 20 10 15 www.erhvervslinien.dk Regional erhvervsservice»én dør til et netværk af specialister«koordinering ForordRegional udvikling og en dynamisk erhvervsudvikling

Læs mere

(Hammerum Hovedgade 28), Jensen & Stampe (Hammerum Hovedgade 95),

(Hammerum Hovedgade 28), Jensen & Stampe (Hammerum Hovedgade 95), Axel Hurtigguide Hansen til og tekstil- velfærdssamfundet og bebyggelsesmiljøer i Herning, Hammerum og Birk for, Tidlig var fabriksindustri uddannelse inden (fra for tekstil- 1870 erne) og beklædningsindustrien

Læs mere

v. Borgmester Carsten Kissmeyer, Ikast- Brande Kommune www.ikast-brande.dk

v. Borgmester Carsten Kissmeyer, Ikast- Brande Kommune www.ikast-brande.dk v. Borgmester Carsten Kissmeyer, Ikast- Brande Kommune Ikast-Brande Kommunes erhvervspolitik Den regionale udviklingsmodel Rammen om det gode liv Vækstvilkår - Menneskelige ressourcer - Innovation, nye

Læs mere

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Forord Ballerup er en førende erhvervskommune med et mangfoldigt og stærkt erhvervsliv. De private virksomheder

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset Århus C

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset Århus C århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 Til Århus Byråd via Magistraten Den J.nr. Ref.: Tlf.nr. INDSTILLING 26. august 2004 Arne Bager 8940 2643 Kollegiebyggeri,

Læs mere

Hvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG

Hvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG Hvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG 2 Kommuneplanens rammer for detailhandel skal revideres Kommuneplanen er byrådets redskab til at tænke udviklingen

Læs mere

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Det er ikke den stærkeste art der overlever, ej heller den mest intelligente, men den som er mest forandringsvillig.

Det er ikke den stærkeste art der overlever, ej heller den mest intelligente, men den som er mest forandringsvillig. ERHVERVSRÅDET HERNING - IKAST - BRANDE - AASKOV Det er ikke den stærkeste art der overlever, ej heller den mest intelligente, men den som er mest forandringsvillig. Charles Darwin INDUSTRIAL DEVELOPMENT

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

ERHVERVSPOLITIKS RAMME ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer

04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer 04. Billum 04.01 Billum By Bevaringsværdige bygninger Rammer 04.01 Billum By Status Billum er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Billum ligger ca. 10 km vest for Varde

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Innovationsgrøde i Region Midtjylland

Innovationsgrøde i Region Midtjylland 17. januar 2008 Innovationsgrøde i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Hen ved 2 ud af 3 små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 2 år haft udviklingsaktiviteter for

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Vi forstår os selv som en integreret del af én af Europas

Læs mere

En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv.

En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv. Pressemeddelelse Ny analyse: Fremtidens industri i Danmark En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv. Udflytningen af dansk produktion vil

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Vi kan lide at tro at vort koncept er skræddersyet til at dække Deres behov - skal vi gå efter mere?

Vi kan lide at tro at vort koncept er skræddersyet til at dække Deres behov - skal vi gå efter mere? 1 Angli har de sidste 66 år lavet skjorter af høj kvalitet, hvilket har givet en stor viden om både design og produktion. Angli s skjorter holder sig pæne - også efter mange ture i vaskemaskinen. Angli

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi [UDKAST] Regional Vækst- & Udviklingsstrategi 2019-2022 e mål og indsatsområder Region Sjælland Maj 2018 Styrke virksomhedernes konkurrencekraft Virksomhederne skal omstille sig til fremtidens måde at

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere

Læs mere

FORDEBAT BYVÆKST VED VIBORG BY

FORDEBAT BYVÆKST VED VIBORG BY FORDEBAT BYVÆKST VED VIBORG BY HAR DU FORSLAG OG IDÉER? Hvor skal Viborg by udvikle sig hen? Hvordan skal kommuneplanen være med til at understøtte vækst og et fortsat dynamisk erhvervsliv? Hvordan skal

Læs mere

Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm

Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af 10 19.11.2018 Sag nr.: 118.7059 Indhold 1. Baggrund og formål... 1 2. Læsevejledning... 2 3. Sammenfatning... 3 4. Gældende planforhold... 5 5. Redegørelse

Læs mere

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder 22. februar 2010 Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder Byer og vækst. Fire ud af ti små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland peger på, at midtjyske byer har særlig betydning for

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling Resume Den faldende beskæftigelse på landsplan inden for Møbler og beklædning i perioden 2000-2010 har især ramt de små og mellemstore virksomheder, der i perioden har tabt mere end 33 procent af alle

Læs mere

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige

Læs mere

VÆKSTKULTUR PÅ AARHUSIANSK. Realdania Erhvervsforum 19. marts 2015

VÆKSTKULTUR PÅ AARHUSIANSK. Realdania Erhvervsforum 19. marts 2015 VÆKSTKULTUR PÅ AARHUSIANSK Realdania Erhvervsforum 19. marts 2015 1 2 JO HØJERE UDDANNELSESNIVEAU, DESTO STØRRE VELSTAND. Værdiskabelse i kommunens erhvervsliv, 2007 (i 1000 kr.) 450 400 De byer der vinder,

Læs mere

Fremtidens industri i Danmark

Fremtidens industri i Danmark Fremtidens industri i Danmark En sammenhængende indsats overfor industrivirksomheder - Set fra det lokale perspektiv Kim Kofod Hansen, Randers Kommune Aarhus den 18. september 2012 1 Industry Smart Center

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

HERNING+ Sygehusgrunden i Herning

HERNING+ Sygehusgrunden i Herning HERNING+ Sygehusgrunden i Herning NYE MULIGHEDER MIDT I HERNING 55 1 ET PLUS I BYEN 2 nye gadeforløb føres gennem området og danner et stort plus. Der hvor hvor forbindelsesveje krydser, opstår det nye

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014

Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014 18 af 19 kommuner har svaret på KKRs henvendelse efter mødet den 12. juni 2014. Spørgsmålene

Læs mere

Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder

Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder 17. juni 2009 Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder Samfundsansvar. Samfundsansvar optager vækstlagsvirksomhederne i Region Midtjylland, hvor syv ud af ti virksomheder tillægger samfundsansvar

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

Erhvervsklynger i den fysiske planlægning.

Erhvervsklynger i den fysiske planlægning. By- og Landsplanserien nr. 24-2005 Erhvervsklynger i den fysiske planlægning. Tre eksempelstudier Randers - Herning - Nakskov Niels Boje Groth og Søren Smidt-Jensen AB AB AB AB AB AB AB ABAB AB AB SØNDERHA

Læs mere

26 Kommuneplanrammer. Redegørelse

26 Kommuneplanrammer. Redegørelse 26 Kommuneplanrammer Redegørelse Med Kommuneplan 2001 overgik arealerne vest og sydvest for Lisbjerg fra perspektivarealer til blandede bolig og erhvervsformål, mens arealerne sydøst for Lisbjerg og omkring

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

:Erhvervsstrategi Trekantområdet :Fra industriel succesregion til førende klyngeøkonomi

:Erhvervsstrategi Trekantområdet :Fra industriel succesregion til førende klyngeøkonomi :Erhvervsstrategi Trekantområdet :Fra industriel succesregion til førende klyngeøkonomi :Trekantområdets :Styrker Til Vidensamfund :Trusler Fra Industrisamfund :Svagheder :Muligheder 01 :Styrker Mange

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer

19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer 19. Skovlund 19.01 Skovlund By 19.10 Åbent land Skovlund Rammer 19.01 Skovlund By Status Skovlund er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og erhverv. Byen ligger i det nordøstlige hjørne

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE Kommune 1 09. Horne 09.01 Horne By Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2008.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2008. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2008 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

Strategi for Erhverv. Erhvervsstrategi for Lemvig Kommune

Strategi for Erhverv. Erhvervsstrategi for Lemvig Kommune Strategi for Erhverv Erhvervsstrategi for Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende

Læs mere

Kloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske

Kloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske August 2007 Kloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske Arbejdskraft. 3 ud af 4 direktører fra det midtjyske erhvervsliv har inden for det sidste halve år oplevet problemer med at skaffe

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

DI-branchernes forventninger til fremtidens arbejdsmarked

DI-branchernes forventninger til fremtidens arbejdsmarked Digitaliseringspanelet 6. møde Dagsordenens pkt. 4 Bilag 1 DI-branchernes forventninger til fremtidens arbejdsmarked 1. Sammenfatning Fremtidens arbejdsmarked handler om de forandringer, der sker på arbejdspladserne

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Udviklingspolitik for Odder Kommune

Udviklingspolitik for Odder Kommune Udviklingspolitik for Odder Kommune Hovedmålet for Udviklingspolitikken for Odder Kommune er at styrke udviklingen i Kommunen i bred forstand. Men visse delområder skal have højere prioritet end andre.

Læs mere

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark Udkast juni 00 FORSLAG TIL STRATEGI DET JYSK-FYNSKE ERHVERVSSAMARBEJDE 00-00 FORORD Vestdanmark er et dynamisk område, hvor der skabes vækst. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017

Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017 Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017 I Kommuneplan 2017 gennemføres enkelte ændringer af arealudlæg og dermed en ændring af de tilsvarende rammer. Herunder redegøres for de væsentligste ændringer:

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 1. Lovgrundlag Lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme. Formålet med loven er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD ØRESUNDSBROEN HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN Hvidovre Erhvervspolitik 2011-2014 1 Pejlemærker for en proaktiv erhvervspolitik i Hvidovre Kommune Vi tager aktivt

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Ingvar Sejr Hansen //Kontorchef //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Erhvervsudvikling i København 2. Udvikling af byens erhvervsområder 3.

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Byomdannelse af Åbyvej 77 og Lokesvej 5 i Åbyhøj

Byomdannelse af Åbyvej 77 og Lokesvej 5 i Åbyhøj Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 4. november 2016 Byomdannelse af Åbyvej 77 og Lokesvej 5 i Åbyhøj Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune ønsker at ændre plangrundlaget

Læs mere

Engholm Søpark. Spændende byggefelter...

Engholm Søpark. Spændende byggefelter... Spændende byggefelter... 3 byggefelter... 3 Omgivelserne... 4 Infrastruktur... 7 Job og erhvervsliv... 8 Uddannelsesby Herning... 9 Folkeskolen i Herning... 10 Fokus på tilflyttere... 11 Befolkningsudvikling...

Læs mere

Tillæg nr. 36 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 36 til Herning Kommuneplan Forslag Tillæg nr. 36 til Rammeområder 14.E20, 14.C3 og 14.B15 Erhvervsområde ved Dæmningen i Herning, Centerområde ved Dæmningen i Herning og Boligområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Photo: Stiig Hougesen Byudvikling i Roskilde Kommune Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Bygger på kommunens styrker og planstrategi Beliggenhed i smukt landskab Balanceret bystruktur Centralt

Læs mere

Tillæg nr. 44 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 44 til Herning Kommuneplan Forslag Tillæg nr. 44 til Rammeområde 33.E2 Erhvervsområde syd for Hovedvej 15 (Silkeborgvej) Rammeområde 33.OF1 Område til offentlige formål ved Birk Centerpark Fremlægges fra xx. måned 20xx til xx. måned

Læs mere

Referat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan

Referat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 19:00 Sted: Byrådssalen i Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 11 Godkendelse af dagsorden 3 12 Opsamling på tema om byens rolle - nu og frem

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Notat NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Furesø Kommune Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 FARUM ERHVERVSOMRÅDE Forslag til vision 27. maj

Læs mere

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S / TRINE SKAMMELSEN / CIVILINGENIØR I URBAN DESIGN / 2014: PARTNER I BOYESKAMMELSEN A/S, V ANNE

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Forslag. Kommuneplantillæg 20. Forslag. Kommuneplantillæg 20

Forslag. Kommuneplantillæg 20. Forslag. Kommuneplantillæg 20 Forslag Kommuneplantillæg 20 Forslag Kommuneplantillæg 20 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Byrådet fremlægger hermed Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2017, Varde Kommune i offentlig høring i 8 uger fra

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere