Prisdannelsen på faktormarkeder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prisdannelsen på faktormarkeder"

Transkript

1 J.Andersen & H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 5, side 1 Kapitel 5 Prisdannelsen på faktormarkeder 1. Efterspørgslen efter produktionsfaktorer De foregående kapitler har ført os vidt omkring i økonomiens funktion, idet vi har behandlet markedsmekanismen såvel som markeder med ufuldkommen konkurrence. Der er imidlertid ikke sagt meget om, hvorledes priserne fastlægges for varer, der ikke indgår i husholdningernes eller det offentliges forbrug, med andre ord, for produktionsfaktorer. Denne udeladelse vil der blive rådet bod på i dette kapitel. Egentlig er prisdannelsen pa faktormarkedeme ikke så forskellig fra prisdannelsen på alle andre markeder. Men faktormarkedeme spiller alligevel en særlig rolle. For det første er det her, at hovedparten af de daglige købs- og salgstransaktioner finder sted; salget til forbrugeren er blot sidste led i en ganske lang kæde. For det andet er det, der sker på faktormarkedeme, specielt på markederne for forskellige typer af arbejdskraft, vigtigt på en helt anden måde, for det er her, at lønmodtagernes indkomst bestemmes. Det århundredgamle kerneproblem forståelsen af, hvorledes samfundets kage fordeles mellem de forskellige typer af indkomst: løn, profit og rente kræver dermed en nærmere fordybelse i, hvad der foregår på faktormarkedeme. Der er også en tredie grund til at se særskilt på disse markeder: Der er gennem årene udviklet en del teori, som er specifik for netop disse markeder, blandt andet fordi de altid har været genstand for særlig opmærksomhed fra forskerne. Noget af det vil blive taget op i dette kapitel, idet der dermed skabes en overgang til senere kapitlers diskussion af den samfundsmæssige balance og beskæftigelsen. Ved en diskussion af, hvad der foregår på faktormarkedeme, behøver vi imidlertid ikke at starte helt fra grunden. For det første har vi allerede en fornemmelse af, hvad der betyder noget, nemlig udbud og efterspørgsel, eventuelt modificeret gennem indskrænkninger i konkurrencen. For det andet har vi faktisk undervejs i det forløbne gennemført det meste af argumentationen. Der resterer egentlig blot at samle trådene, og det gør vi nu: Efterspørgslen efter produktionsfaktorer stammer naturligvis fra virksomhedeme, der skal bruge dem i produktionen. De overvejelser, som virksomhedeme gør sig i forbindelse med indkøbet af produktionsfaktorer, blev kort berørt i kapitel 2; vi kan uddybe det ved brug af figur 1.

2 J.Andersen & H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 5, side 2 f 2 Isokostlinier efter prisændring B A Produktion før prisændring Produktion efter prisændring Pris (faktor 1) w' 1 Isokostlinier før prisændring f 1 w 1 Efterspørgselsfunktion Mængde (faktor 1) Figur 1. Eflerspørgslen efter en produktionsfaktor: I øverste diagram er vist isokvanter såvel som isokostlinier svarende til de initiale faktorpriser w 1 og w 2. Virksomheden vælger indsatsen af produktionsfaktorer ved den givne isokvant i punktet A, hvor man når den laveste isokostlinie. Hvis prisen på den første faktor stiger fra w 1 til w 1, vil systemet af isokostlinier ændres (vist punkteret). Ved den nye produktion (som er lavere på grund af mængdeeffekten foranlediget af den generelle omkostningsstigning), vil den optimale faktorkombination være givet ved punktet B. Tilsammen er der sket en reduktion i eflerspørgslen på grund af såvel substitutionssom mængdeeffekt.

3 J.Andersen & H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 5, side 3 Øverste diagram i figuren er et isokvantdiagram for en virksomhed, svarende til nederste diagram i figur 6, kapitel 2. Der produceres en vare ved indsats af to faktorer; vi ser på, hvad der sker, hvis den første faktor bliver dyrere. Der er indtegnet nogle isokostlinier, rette linier, der hver især svarer til et givet niveau C af omkostninger, bestemt ved ligningen w 1 f 1 + w 2 f 2 = C, hvor w 1 og w 2 er priserne på de to faktorer. Nar C øges, vil vi få en højere placeret isokostlinie. For en given produktion med dertil hørende isokvant vil virksomheden, når den søger at minimere sine omkostninger, vælge den faktorkombination på den givne isokvant, som er på den lavest beliggende isokostlinie. Antag nu, at det indbyrdes prisforhold mellem faktoreme ændres til ugunst for faktor 1. Så vil systemet af isokostlinier ændres til de punkterede linier, som er stejlere. Hvis producenten forbliver på samme isokvant, vil den nye optimale faktorkombination være en, hvor der bruges mindre af faktor 1; der substitueres væk fra den faktor, der er blevet dyrere. Men produktionen vil næppe forblive uændret. Når den ene af de to produktionsfaktorer bliver dyrere, vil producentens omkostninger vokse, uanset at han søger at modvirke det ved substitution. Og når omkostningeme (herunder specielt grænseomkostningeme) vokser, vil udbuddet skubbes opad, og markedets ligevægt vil etableres ved højere varepris og mindre omsat mængde. Produktionen vil altså falde, og til den substitutionseffekt, som allerede er beskrevet, kommer en mængdeeffekt af stigningen i faktorprisen. I figuren er dette illustreret ved, at det nye optimum befinder sig på en lavereliggende isokvant. Alt i alt har vi dermed fulgt, hvorledes den efterspurgte mængde reagerer på en prisstigning på den ene produktionsfaktor (fra w 1 til w 1 ). Gentages dette for tilstrækkelig mange alternative faktorpriser, får vi en efterspørgselskurve for faktoren som vist i nederste diagram i figur 1. Bemærk, at denne efterspørgselskurve er faldende, for substitutions- og mængdeeffekt trækker begge i samme retning, nemlig mod reduktion i efterspørgsel ved prisstigning. Efterspørgselskurven for en produktionsfaktor, som vi udledte i figur 1, kunne iøvrigt også være fundet på en anden made, ved hjælp af en marginalbetragtning. Lad prisen på faktoren være w; vi antager, at den, eventuelt sammen med andre produktionsfaktorer, frembringer en vare, der sælges (på et fuldkommen-konkurrence marked) til prisen p. Hvis virksomheden overvejer at anvende en enkelt enhed mere af faktoren, vil det resultere i en produktionsforøgelse svarende til faktorens grænseprodukt, som vi betegner MP (se diskussionen i forbindelse med figur 6 i kapitel 2), og ved prisen p giver det indtægtsforøgelsen p MP. Udgiftsforøgelsen er w, og hvis der er valgt optimal indsats af faktoren, vil den være mindst lige så stor som indtægtsstigningen. Da samme slags argument holder for reduktion

4 i indsatsen, får vi, at der må gælde w = p MP, faktorprisen er lig værdien af grænseproduktet. Vi ser, at dette fremkommer ved en tilpasning af indsatsen af faktoren; grænseproduktet er formodentlig aftagende med faktorindsatsen f, og for de givne værdier af p og (især) w noteret på markedet vælges faktormængden så at ligningen kommer til at passe. Indtegnes sammenhængen i et diagram med w ad den lodrette og f ad den vandrette akse, fås efterspørgselskurven. 2. Udbuddet af produktionsfaktorer Ved diskussionen af udbudssiden på faktormarkedeme kan der sondres mellem tre tilfælde: Forbrugsvare w w 1 w 2 w3 A C B D Arbejde/ fritid D B C Arbejdsudbud Figur 2. Den bagudbøjede udbudskurve: I figuren til venstre er vist forbrugerens indifferenskort for fritid og forbrugsvare; den initiale beholdning, som kun omfatter arbejdskraft, er angivet i A. Ved alternative faktorpriser fås budgetlinier gennem A med forskellig hældning; faktorudbuddet bestemmes ved forskellen mellem det optimale valg af fritid og den samlede initiale mængde. I figuren til højre ses sammenhængen mellem faktorpris og faktorudbud som fundet i figuren til venstre. Udbuddet får den karakteristiske bagudbøjede form ved høje niveauer af w vil udbuddet falde med øget faktorpris. 1. Produktionsfaktoren er selv produceret; det gælder f.eks. kapitalgoder som maskiner, bygninger, værktøj. I dette tilfælde ved vi allerede fra kapitel 2, hvorledes udbudsfunktionen 4

5 fremkommer, og der er ikke nogen forskel i dette betinget af, om det er en forbrugsvare eller en produktionsfaktor, der produceres. 2. Produktionsfaktoren er ikke selv produceret men foreligger som en ressource (f.eks. jord); ejeren efterspørger ikke selv faktoren til forbrug. Også i dette tilfalde kan vi let finde frem til udbudskurven, idet den foreliggende mængde må blive udbudt til salg uanset prisen, således at udbudskurven er helt lodret; der er jo ikke nogen grund til at brænde inde med noget der kunne være solgt (her er det underforstået, at varen ikke kan gemmes til bedre tider; i så fald bliver analysen, som nu går ud på at finde den mest fordelagtige tidsprofil for salget, væsentlig mere kompliceret). 3. I det sidste tilfælde foreligger der en bestemt mængde af varen, men ejeren efterspørger også selv varen til eget forbrug. Egentlig kan vi også her finde frem til udbuddet ved de allerede kendte metoder, men der er tradition for at dvæle lidt længere ved dette tilfælde, da det har en vis interesse i et større perspektiv det oplagte eksempel på en produktionsfaktor af denne slags er nemlig arbejdsydelser af en bestemt type; den pågældende persons fritid kan ses som egen efterspørgsel. Faktorpris udbud w 0 efterspørgsel f o Faktormængde Figur 3. Ligevægt på faktormarked under fuldkommen konkurrence: Bestemmelsen af faktorprisen w 0 sker som på andre markeder udfra udbud og efterspørgsel. I figuren har udbudskurven sædvanlig voksende form, men den kan, som vi har set, godt ændre form for højere værdier af w. Situationen er analyseret i figur 2, hvor det antages, at der er to varer, nemlig fritid/ar- 5

6 bejdstid og et forbrugsgode. Den betragtede forbruger har en vis initial beholdning af arbejdstid, fortolket som den maximale arbejdstid, som personen kan yde, og den kan enten bruges ubeskåret som fritid, eller den kan sælges til faktorprisen w, hvorefter der kan købes forbrugsvarer til prisen p. Forbrugerens budgetlinie vil altid gå gennem initialpunktet A, men for fastholdt p vil faktorpiisen w bestemme hældningen (høj w giver stejl budgetlinie). Forbrugeren vælger det bedste bundt på budgetlinien dér, hvor denne netop rører den højest mulige indifferenskurve, og udbuddet af arbejdskraft kan da aflæses på den vandrette akse som forskellen mellem dette punkts koordinat og A det er jo netop den mængde fritid, som forbrugeren måtte give afkald på for at få det ønskede forbrug af den anden vare. Det ses, at udbuddet har et bagudbøjet forløb: I starten, for lave w, har udbudskurven den normale form, idet højere løn lokker til større arbejdsindsats; når lønnen bliver tilstrækkelig høj, går det imidlertid den anden vej: De velaflønnede arbejdere bliver nu ømme om deres fritid ( fritid er et normalt gode, dvs. ét som man ønsker mere af, når indkomsten stiger) og substituerer væk fra vare og over til fritid, således at udbuddet falder med øget w. 3. Ufuldkommen konkurrence på arbejdsmarkedet Med den bagudbøjede udbudskurve har vi bevæget os fra den generelle diskussion ind på overvejelser om et særligt faktormarked, nemlig arbejdsmarkedet. Det må imidlertid med, at arbejdsmarkedet ikke passer særlig godt ind i den generelle ramme, idet vore almindelige antagelser om fuldkommen konkurrence alle tilpasser sig til givne priser, som ingen regner med at kunne påvirke er lidt vel langt fra virkelighedens arbejdsmarkeder, hvor løn og beskæftigelse fastlægges ved forhandlinger mellem organisationerne, henholdsvis fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer. Et første skridt henimod en mere tilfredsstillende behandling af netop arbejdsmarkedets løndannelse vil være at inddrage former for ufuldkommen konkurrence, og det kan vi gøre på forholdsvis simpel måde ved at udnytte vor allerede erhvervede viden om monopolprisfastsættelse. Hvis vi således antager, at arbejderne er fuldt organiserede, således at fagforeningen kan optræde som monopol på medlemmemes vegne, er det egentlig blot at bruge monopolmodellen fra kapitel 4 virksomhedemes efterspørgsel efter arbejdskraft er monopolets afsætningskurve. Der er dog et par problemer, som kræver overvejelse: Fagforeningen har måske nok monopol på arbejdskraften (noget, som det iøvrigt i praksis er så som så med, men vor model er jo også kun et føste skridt på vejen), men hvad maximeres? Det simpleste vil være at antage, at fagforeningen søger at opnå så stor en lønsum som muligt til sine medlemmer, og det kan vel i farten lyde overbevisende, men det skal her huskes, at undervejs i denne 6

7 maximering bestemmes det, hvor mange af medarbejdeme, som kommer i arbejde, og hvor mange, der bliver arbejdsløse. En maximering af lønsummen forudsætter vel, at fagforeningen ud af denne lønsum selv kompenserer de arbejdsløse, noget som passer dårligt med de europæiske arbejdsmarkeders organisering. Alt i alt er den simple monopolmodel der bliver helt på linie med monopol i varesalg hvis det antages, at fagforeningen må opnå en slags mindstegodtgørelse til de medlemmer, der faktisk kommer i job, for at forhindre dem i at sige op og finde alternative indtægter (det kaldes for en reservationsløn i litteraturen), og søger at maximere restlønsummen mere en elegant gang genbrug end en egentlig arbejdsmarkedsmodel. Løn Optimal løn Efterspørgsel efter arbejdskraft Reservationsløn Beskæftigelse Figur 4. Løndannelse ved maximering af lønsum målt netto for en reservationsløn til de faktisk beskæftigede. Fagforeningen antages at kende efterspørgslen efter arbejdskraft (der afhænger af lønnen); ved overvejelser om alternative sammenhørende værdier af lån og beskæftigelse vil fagforeningen skele til, at en ekstra beskæftiget kræver en reduktion i lønnen til samtlige beskæftigede. Optimum findes ligesom for monopolisten ved skæring mellem reservationslønnen, der kan ses som en slags omkostning for fagforeningen, med grænse lønsums-kurven, der angiver den lønsumsændring, som følger med en enkelt ekstra beskæfliget. 4. Agent-problemer Diskussionen i de foregående afsnit har drejet sig om faktorpriser eller, efterhånden som det kom til at dreje sig mere og mere om arbejdsmarkedet, lønninger og efterspørgsel efter 7

8 faktorer, hvilket i relation til arbejdsmarkedet vil sige beskæftigelse. Vi har allerede været inde på, at arbejdsmarkedet ikke er et fuldkommen-konkurrence marked, så den indledende diskussion må ihvertfald suppleres med andre overvejelser. Vi slutter kapitlet af med to af disse; de er nok forskellige, men dog alligevel knyttet sammen, for det fælles islæt er betydningen af partemes information. I mange måske de fleste jobfunktioner er der et indbygget informationsproblem: ledelsen er ikke er i stand til at følge med i de eksakte forhold, under hvilke de enkelte medarbejdere udfører deres job, og kan dermed ikke skelne mellem ugunstige ydre betingelser og almindelig slaphed. Den enkelte medarbejder ved det måske nok selv men vil overfor ledelsen kunne dække sig ind ved, at det var omverdenens skyld, at resultateme er lidt smådårlige. I disse situationer karakteriseret ved asymmetrisk information (arbejdstageren ved mere om værdien af det, der skal betales for, end arbejdsgiveren) er det rigtige ledelsesværktøj en incitamentfremmende aflønning af medarbejdeme. Det er imidlenid som altid lettere at slynge ordet ud end at opstille den rette aflønningsregel. Vi vil se kort på, hvilke problemer der er involveret. Udgangspunktet er en kontrakt mellem arbejdsgiver og arbejdstager, der opererer med en fast løn uafhængigt af, hvordan den pågældende forretning går. Blandt mange argumenter for en sådan ordning kan man også give en økonomisk: Antages det, at lønmodtagere gennemgående er imod at tage risici (ellers ville de nemlig have været iværksættere, lyder argumentet), så vil de være villige til at acceptere en fast, konjunkturuafhængig løn, som er lavere end gennemsnittet af, hvad de skulle have haft for at dele risiko med ejeren (lønnen høj når det går godt, lav når det går skidt); der er tale om en slags forsikringsordning indlejret i arbejdsaftalen. Men ved fast aflønning har vi problemet om, at arbejdstagers egen indsats ikke kan skelnes fra de almindelige vilkår, så der er ikke meget incitament til at arbejde (ihvertfald hvis dette arbejde er forbundet med ubehag, hvad en del arbejde unægtelig er). Men hvis der skal puttes incitamenter ind i lønaftalen, må de nødvendigvis knyttes til noget, begge parter kan observere, i vor simple hsitorie; virksomhedens resultat. Hvor meget aflønningen skal afhænge af disse ydre omstændigheder, vil bero på de afvejninger, som den ansatte må formodes at have mellem en ekstra arbejdsindsats og gennemsnitlig aflønning; der skal netop skabes så meget arbejdsincitament, at den ekstra indsats i gennemsnit fremstår som mere fordelagtig for den ansatte end det lette liv. Som det fremgår, kan man ikke selv med den bedste incitamentregel genskabe den tingenes tilstand der ville herske, hvis alle kunne observere alt. Informationsproblemet giver et velfærdstab, og det kan man ikke gøre noget ved. Men den optimalt tilrettelagte incitamentregel kan ihvertfald gøre tabet så lille som muligt. 8

9 Betaling ved succes Her vælges "flittig" Her vælges "doven" w 2 B A 45 o Betaling ved fiasko w 1 Figur 5. Principal-agent problemet. Denne figur kan give el fingerpeg om hvorledes man systematisk kan finde frem til rette aflønningsform. Vi antager at virksomheden kan have succes eller fiasko; medarbejderen kan ikke afgøre hvilket af udfaldene, der kommer, men hun kan påvirke sandsynligheden for succes ved en særlig ihærdig indsats; i vor model kan hun vælge mellem altemativt at være flittig eller doven. Figuren viser medarbejderens indifferenskurver i et diagram, som angiver aflønningen w 1 ved fiasko og w 2 ved succes. Der er tegnet to sæt indifferenskurver alt efter om medarbejderen er flittig (punkteret) eller doven (fuldt optrukket); det kan ses som to roller, der kan vælges imellem. På 45 -linien er der fast (præstationsualfængig aflønning). Som doven har man stejlere kurve i hvert givet punkt hvis kompensationen ved fiasko går lidt ned, kræver den dovne mere kompensation ved succes end den flittige for han har jo ikke succes så tit. Vi ved også, at agenten vil vælge at være doven på 45 -linien, f.eks. i punktet A, så den punkterede indifferenskurve gennem A svarer til lavere nytteniveau end den fuldt optrukne gennem A. Kurver med samme nytteniveau må da mødes til venstre for 45 -linien; i figuren mødes de f eks. i B, generelt på den punkterede kurve gennem B. På venstre side af denne vælger agenten at være flittig, på den anden at være doven. Men nu har principalen jo kortlagt agentens adfærd betinget af kontrakten (w 1,w 2 ), og der resterer så blot at vælge kontrakt så at principalen stilles bedst givet den kortlagte agentadfærd. 9

10 5. Signalering på arbejdsmarkedet Mens principal-agent modellen beskriver den enkelte ansattes valg mellem en aktiv indsats og et noget mere afslappet arbejdsliv, er det ved diskussionen af signaleringsadfærd i højere grad relationen mellem den fremtidige arbejdsgiver og den endnu ikke ansatte medarbejder, der har interesse. Udgangspunktet er en erkendelse af, at det ikke er ligegyldigt, hvilken medarbejder, der hyres til et givet job. Ikke alle medarbejdere er lige dygtige, og det gælder selvfølgelig for arbejdsgiveren om at få fat i den kvikke medarbejder og undgå de mindre arbejdsomme. Uheldigvis står det ikke skrevet på panden af den kommende medarbejder, om hun tilhorer den ene eller den anden kategori; vi har hermed som tidligere en situation, hvor der er asymmetrisk information. Arbejdsgiveren må hyre sin medarbejder udfra den foreliggende viden, herunder naturligvis det generelle kendskab til chancerne for at få en god respektive en dårlig medarbejder. Der kan næppe fæstes lid til den jobsøgendes meddelelser om, at hun er genial, for det kan alle jo komme og sige... Dette stiller, som man kan se, den potentielle medarbejder, der faktisk er genial, i en dårlig position (noget som læseren utvivlsomt vil nikke genkendende til fra egen erfaring). Der er behov for en eller anden mekanisme, der kan si plattenslageme fra. Den klassiske signaleringsmodel for arbejdsmarkedet lader denne mekanisme være uddannelse, som arbejdeme selv bekoster (det er en amerikansk model, kan man heraf se). Den pikante pointe er, at denne uddannelse antages overhovedel ikke at påvirke produktiviteten for de arbejdere, der gennemfører den. Men det koster forskelligt de kvikke gennemfører hurtigt, de dårlige må have mange timer for at få diplomet og det kommer til at koste dem ret dyrt (så det kunne være stort kørekort eller et kursus i C++-programmering, der afsluttes med et program, som skal virke). Hvad fordel kan der være i at tage kurser, som man ikke bliver bedre af på jobbet? Jo, det er faktisk en fin ide for alle parter, for diplomet er et godt signal til den fremtidige arbejdsgiver om, at den pågældende er kvik og skal ansættes til en god løn denne løn ville nemlig alligevel ikke være stor nok til at betale for det enorme kursushonorar i det tilfælde, at arbejderen er et fæ, og derfor ville han slet ikke have taget uddannelsen. I det større perspektiv er det interessante ikke så meget, at det netop var uddannelse, som var signalet (det kunne have været hvadsomhelst, blot det er mere omkostningskrævende for de svage end for de dygtige). Om uddannelse i almindelighed har nogen effekt på den generelle beskæftigelse i samfundet, kan denne modeltype således ikke sige noget om. Dens styrke er påvisningen af, at informationsproblememe spiller en rolle på arbejdsmarkedet, og at der faktisk kan gøres noget ved det. 10

11 6. Opgaver 1. Overvej, hvorledes sammenhængen mellem faktorpris og faktorens grænseprodukt vil være, hvis den producerede vare sælges under monopol snarere end under fuldkommen konkurrence. 2. Antag, at en virksomhed er den eneste, der bruger en bestemt produktionsfaktor (den er altså et monopson eneste køber). Udbuddet af produktionsfaktoren antages at være voksende (den kan f.eks. tænkes at være produceret af en række underleverandører under fuldkommen konkurrence). Forklar, at virksomheden er interesseret i grænseudgiften ved køb af ekstra enhed af faktoren. Hvis udbudskurven er en ret linie, bliver grænseudgiften ligeledes en ret linie, og den har dobbelt hældning. Overvej, hvorledes den kan bruges til at finde virksomhedens optimale køb af produktionsfaktoren. 3. Overvej, hvorledes forholdet mellem et forsikringsselskab og en forsikringstager (f.eks. ved skadesforsikring for en bil) kan ses som et principal-agent forhold. Hvilke konklusioner fører principal-agent modellen til for forsikringskontraktens udformning? 4. For at gøre karriere i advokatverdenen kan man som nybagt jurist gøre gratis praktikanttjeneste i et fancy advokatfirma. Vi antager, at firmaet ikke stiller nogen krav udover kandidateksamen til sine praktikanter, men at de kun opnår en udtalelse fra chefen, hvis de har gjort sig fotjent til det. Forklar hvorfor det kan være en karrierefidus at tage en lang ulønnet tjeneste. Hvem vil det gavne mest, hvis der indføres krav om, at praktikanter skal aflønnes til overenskomstmæssige lønsatser for jurister? 7. Litteratur Mens de indledende afsnit er stof, der kan genfindes i enhver lærebog i mikrocikonomi, er der i de senere afsnit søgt inddraget lidt nyere teoridannelser. ldeen har været at kombinere diskussionen af arbejdsmarkedet med et ganske vist beskedent indblik i, hvad der netop for tiden forskes meget aktivt i, nemlig information og dens betydning for organiseringen af markeder, herunder også arbejdsmarkedet. En grundig og særdeles pædagogisk gennemgang af principal-agent modellen kan findes i Hirshleifer & Riley (1991). Arbejdsmarkeds-signaleringsmodellen skyldes Spence (1974). Hirshleifer, J. & J.G.Riley (1991), The analytics of uncertainty and information, Cambridge University Press, Cambridge. Spence,A.M. (1974), Market signalling, Harvard University Press, Boston. 11

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 4 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 4 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 3 påpegede mulige gevinster ved

Læs mere

Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel.

Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel. Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel. November 8, 2008 Kapitel 1 er et introducerende kapitel. Ved hjælp af et eksempel illustreres nogle af de begreber og ideer som vil blive undersøgt mere

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

MAKRO 1 KAP. 12: KORTSIGTSMODEL FOR STOR ÅBEN ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER. Husk opsparings / investeringsbalancen i åben økonomi:

MAKRO 1 KAP. 12: KORTSIGTSMODEL FOR STOR ÅBEN ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER. Husk opsparings / investeringsbalancen i åben økonomi: KAP. 12: KORTSIGTSMODEL FOR STOR ÅBEN ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 14 Husk opsparings / investeringsbalancen i åben økonomi: NX = (Y C G) I = S I = CF Husk videre

Læs mere

Efterspørgsel og udbud

Efterspørgsel og udbud J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 2, side 1 Kapitel 2 Efterspørgsel og udbud 1. Efterspørgsel og hvad der ligger bag Prisdannelsen og markedsmekanismens funktion er et af

Læs mere

Keynesiansk Konjunkturteori. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet

Keynesiansk Konjunkturteori. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet Keynesiansk Konjunkturteori Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet 1 Agenda Hvordan adskiller keynesiansk makroteori sig fra konjunkturmodellen drøftet i kapitel 7? Konstruktion

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Et Markedet for lejeboliger til studerende. Model:

Et Markedet for lejeboliger til studerende. Model: Kapitel 1: Markedet - et eksempel. Et Markedet for lejeboliger til studerende Model: 1. Alle lejligheder er identiske. 2. Men nogle ligger tæt på universitet (indre ring), andre længere væk (ydre ring).

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Rettevejledning til eksamen i Introduktion til økonomi

Rettevejledning til eksamen i Introduktion til økonomi Rettevejledning til eksamen i Introduktion til økonomi 3 timers prøve med hjælpemidler, d. 1. Januar 009 Samtlige spørgsmål ønskes besvaret. Opgavens vægt i karaktergivningen er angivet ved hver opgave.

Læs mere

1 Oligopoler (kapitel 27)

1 Oligopoler (kapitel 27) 1 Oligopoler (kapitel 27) 1. Vi har set på to vigtige markedsformer: (a) Fuldkommen konkurrence. Alle virksomheder pristagere - en rimelig antagelse i situation mange små konkurrenter. (b) Monopol. Kun

Læs mere

1 Monopoler (kapitel 24)

1 Monopoler (kapitel 24) Monopoler (kapitel 24). Et monopol de neres som et marked hvor kun én virksomhed opererer. (a) Virksomheden bestemmer prisen p for godet. Herefter beslutter forbrugerne hvor meget de efterspørger og output

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 14 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 13 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 13-17: Virksomhedsadfærd og

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 14 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 13 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 13-17: Virksomhedsadfærd og

Læs mere

1 Monopoler (kapitel 24)

1 Monopoler (kapitel 24) Monopoler (kapitel 24). Vi har indtil nu fokusret på markeder med fuldkommen konkurrence: Virksomheder tager prisen for given. 2. Vi ser nu på et marked med én virksomhed. (a) Virksomheden sætter prisen

Læs mere

1 Monopoler (kapitel 24)

1 Monopoler (kapitel 24) Monopoler (kapitel 24). Vi ser nu på et marked med én virksomhed. (a) Virksomheden sætter prisen p. Forbrugere tager derefter pris for givet og output bestemmes ved efterspørgselsfunktion D(p). (b) - eller

Læs mere

I figur 3.2 er den S-formede pro duktionsfunktion opdelt i de fire faser og gengivet sammen med de tilhørende omkostningsfunktioner.

I figur 3.2 er den S-formede pro duktionsfunktion opdelt i de fire faser og gengivet sammen med de tilhørende omkostningsfunktioner. Vi kan beregne enheds omkostningerne også kaldet stykomkostningerne eller gennemsnitsomkostningerne ved at sprede de samlede omkostninger ud på hver produceret enhed af færdigvaren. Derved opnås en viden

Læs mere

Finansøkonom 2010/12 Globaløkonomi

Finansøkonom 2010/12 Globaløkonomi Finansøkonom 2010/12 Globaløkonomi Opgaver om handelsteorier og handelsrestriktioner Opgave 1 I nedenstående tabel er vist arbejdsproduktiviteten for to varer i to lande. Produktion per mand per dag Sko

Læs mere

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel riskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel eller overskudsudbud på markedet. Eksempel maksimalpris på maks : Overskudsefterspørgsel maks

Læs mere

MAKROØKONOMI AS-AD ANALYSEN. Fra Kapitel 9: hvad angav hhv. SRAS, LRAS og AD? 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 11.

MAKROØKONOMI AS-AD ANALYSEN. Fra Kapitel 9: hvad angav hhv. SRAS, LRAS og AD? 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 11. AS-AD ANALYSEN MAKROØKONOMI Fra Kapitel 9: hvad angav hhv. SRAS, LRAS og AD? 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Aggregeret udbud Pensum: Mankiw kapitel 13 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Substitutions- og indkomsteffekt ved prisændringer

Substitutions- og indkomsteffekt ved prisændringer Substitutions- og indkomsteffekt ved prisændringer Erik Bennike 14. november 2009 Denne note giver en beskrivelse af de relevante begreber omkring substitutions- og indkomsteffekter i mikroøkonomi. 1 Introduktion

Læs mere

Økonomisk Politik, d. 4/ Jakob Roland Munch. Dagens program. Om eksamen Tre opgavetyper:

Økonomisk Politik, d. 4/ Jakob Roland Munch. Dagens program. Om eksamen Tre opgavetyper: Økonomisk Politik, d. 4/1-2005 Jakob Roland Munch Om eksamen Tre opgavetyper: Dagens program Opgave med sandt/falsk udsagn Modelbaseret opgave med teknik/intuition "Overbliks"-opgave Spørgsmål/emner Arrows

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2. MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 7 Introduktion til kort sigt og økonomiske fluktuationer Pensum: Mankiw kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm DEN KLASSISKE MODEL

Læs mere

Industriøkonomi og konkurrence

Industriøkonomi og konkurrence J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 4, side 1 Kapitel 4 Industriøkonomi og konkurrence 1. Ufuldkommen konkurrence: monopol Teorien udviklet i de forrige kapitler beskaftigede

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En inferiør vare er defineret som en vare, man efterspørger

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Vi har indtil videre kun beskrevet

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Tobias Markeprand 20. oktober 2008 IS-LM Opgave 5.7 Politik-blanding. Foreslå en politik-blanding til at opnå hvert af disse målsætninger: Svar: En stigning i Y med en

Læs mere

MAKRO 2 STRUKTUREL LEDIGHED. Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor falder (real-) lønningerne ikke bare?

MAKRO 2 STRUKTUREL LEDIGHED. Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor falder (real-) lønningerne ikke bare? STRUKTUREL LEDIGHED MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 10 Kapitel 13 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor

Læs mere

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar Opgave 1. Lynprøve Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Nogle svar 1.1 Korrekt. Dette er jo Fisher-effekten baseret på Fisher-ligningen, i = r + π eller "more precisely written" i = r + π e. Realrenten

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner OPGAV 1 1.1 Forkert. n vare er rivaliserende, hvis én persons forbrug af varen gørdetumuligtforandrepersoneratforbrugesamevare.

Læs mere

Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi

Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi Tobias Markeprand 18. november 2008 X3 Opgave 1 C = 275 + 0, 75(Y T ) (Privat forbrug) I = 75 6, 25i (Investeringer) G = 350 (Offentligt forbrug) T = 387,

Læs mere

Finansøkonom 2011/13 Global økonomi

Finansøkonom 2011/13 Global økonomi Finansøkonom 2011/13 Global økonomi Opgaver til kapitel 5 Opgave 1 It virksomheden XIP har netop lanceret et nyt banebrydende it ledelsesværktøj til mindre virksomheder. Systemet er modulopbygget omkring

Læs mere

Om Inflation and Unemployment : Nærmere detaljer vedr. pris- og lønfastsættelsen og deres relation

Om Inflation and Unemployment : Nærmere detaljer vedr. pris- og lønfastsættelsen og deres relation Makroøkonomi 1, 25/11 2003 Henrik Jensen Om Inflation and Unemployment : Nærmere detaljer vedr. pris- og lønfastsættelsen og deres relation Prisfastsættelsen Modelantagelser: Monopolistisk konkurrence

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Vi har indtil videre kun beskrevet

Læs mere

Kapitel 6 Produktion. Overblik over emner. Introduktion. The Technology of Production. The Technology of Production. The Technology of Production

Kapitel 6 Produktion. Overblik over emner. Introduktion. The Technology of Production. The Technology of Production. The Technology of Production Overblik over emner Kapitel 6 Produktion Teknologien Isokvanter Produktion med et variabelt input Produktion med to variable Inputs Returns to Scale Chapter 1Chapter 6 Slide 2 Introduktion The Technology

Læs mere

Markedsmekanisme og velfærd

Markedsmekanisme og velfærd J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 3, side 1 Kapitel 3 Markedsmekanisme og velfærd 1. Prisdannelsen Med ingredienserne i form af udbud og efterspørgsel på plads er det ingen

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 7 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 7 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Forelæsning 4-6 analyserede hvordan markedsmekanismen

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER B ØKONOMISKE PRINCIPPER B Forelæsning til studiepraktik baseret på Mankiw kap. 3: National Income: Where It Comes From and Where It Goes Jesper Linaa De Økonomiske Råd / Københavns Universitet Oktober 2016

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 7 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 7 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Forelæsning 4-6 analyserede hvordan markedsmekanismen

Læs mere

Velkommen til Økonomi 1!!!!

Velkommen til Økonomi 1!!!! Velkommen til Økonomi 1!!!! Mikro-delen Foråret 2004. Lars Østerdal Mail: lars.p.osterdal@econ.ku.dk Tlf: 35 32 35 61 Kontor: Økonomisk Institut, Nørregade 7A, 1. sal. www.econ.ku.dk/lpo Introduktion til

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 15 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 14 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 1 behandlede udelukkende en

Læs mere

Forbrugeroverskud, ækvivalerende og kompenserende variationer

Forbrugeroverskud, ækvivalerende og kompenserende variationer Forbrugeroverskud, ækvivalerende og kompenserende variationer Introduktion Undervisningsnote til Mikro A, af Ole Kveiborg og Michael Teit Nielsen Vi har kigget en hel del på, hvordan forbrugeren reagerer

Læs mere

Phillipskurven: Inflation og arbejdsløshed

Phillipskurven: Inflation og arbejdsløshed Phillipskurven: Inflation og arbejdsløshed Vores udgangspunkt er AS-kurven, dvs. relationen mellem prisniveau og output så der er ligevægt på arbejdsmarkedet, og der har følgende form P = ( + µ) P e F

Læs mere

Kapitel 6 Produktion. Overblik over emner. Introduktion. The Technology of Production. The Technology of Production. The Technology of Production

Kapitel 6 Produktion. Overblik over emner. Introduktion. The Technology of Production. The Technology of Production. The Technology of Production Overblik over emner Kapitel 6 Produktion Teknologien Isokvanter Produktion med et variabelt input Produktion med to variable Inputs Returns to Scale Chapter 6 Slide 2 Introduktion The Technology of Production

Læs mere

Mikroøkonomi opgavebesvarelse - Efterår 2009

Mikroøkonomi opgavebesvarelse - Efterår 2009 Mikroøkonomi opgavebesvarelse - Efterår 2009 Jonas Sveistrup Hansen - stud.merc.it 18. november 2009 1 Indhold 1 Opgavesæt 1 3 1.1 1.................................. 3 1.2 2..................................

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

1 Bytteøkonomier (kapitel 30)

1 Bytteøkonomier (kapitel 30) 1 Bytteøkonomier (kapitel 30) 1. Setup: Vi har en række forbrugere med hver deres initialbeholdning af en række goder. (a) Ren bytteøkonomi - ingen virksomheder - ingen produktion! 2. Typiske spørgsmål:

Læs mere

7 Virksomhedens markedssituation

7 Virksomhedens markedssituation 7 Virksomhedens markedssituation Når du har studeret dette kapitel, er du i stand til at: Forklare efterspørgselsfunktionen Forklare prisens betydning for efterspørgslen. Priselasticitet/prisfølsomhed

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 10 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Recap: Markedsmekanismen og velfærd I et frit marked

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Bjørn Jørgensen Introduktion Vi har indtil videre beskrevet prisdannelse og allokering på et kompetitivt

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Kapitel 10 Market Power: Monopoly and Monopsony

Kapitel 10 Market Power: Monopoly and Monopsony Emner Kapitel 10 Market Power: y and Monopsony styrke Årsager til at virks. får monopolstyrke Velfærdseffekter af monopolstyrke Monopsoni Chapter 10 Slide 2 Fuldkommen Konkurrence Fuldkommen konkurrence

Læs mere

Dynamiske effekter af en skattereform

Dynamiske effekter af en skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 177 Offentligt OMTRYK februar 2009 Dynamiske effekter af en skattereform Skattekommissionen er i februar 2009 kommet med et bud på en skattereform, der skal ruste Danmark

Læs mere

Finansøkonom 2011/13 Global økonomi

Finansøkonom 2011/13 Global økonomi Finansøkonom 2011/13 Global økonomi Opgaver til kapitel 7, Arbejdsmarkedet Opgave 1 På en lille ø er følgende tal opgjort i et givent år KVINDER Alder Antal medio Antal fødte året 15 19 år 30 2 20 24 år

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Velkommen til ØkIntro!

Velkommen til ØkIntro! Velkommen til ØkIntro! 15. November 2004-28. Januar 2005 Lars Peter Østerdal Mail: lars.p.osterdal@econ.ku.dk Tlf: 35 32 35 61 Kontor: Økonomisk Institut, Nørregade 7A, 1. sal. www.econ.ku.dk/lpo Kursushjemmeside:

Læs mere

Kapitel 3 Lineære sammenhænge

Kapitel 3 Lineære sammenhænge Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Lineære sammenhænge Det sker tit, at man har flere variable, der beskriver en situation, og at der en sammenhæng mellem de variable. Enhver formel er faktisk

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

MAKROØKONOMI. Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 6. Ligevægtsarbejdsløshed. Pensum: Mankiw kapitel 6

MAKROØKONOMI. Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 6. Ligevægtsarbejdsløshed. Pensum: Mankiw kapitel 6 Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 6 Ligevægtsarbejdsløshed Pensum: Mankiw kapitel 6 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm Reallønnen

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 15 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 14 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 1 behandlede udelukkende en

Læs mere

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 2 Pensum: Mankiw kapitel 3 ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT Mankiw kap. 3, 6, 7 & 8. Husk grundlæggende forudsætning vedr. langt sigt: Priserne er fleksible. Statiske

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Kapitel 15: Markedsefterspørgsel

Kapitel 15: Markedsefterspørgsel November 29, 2008 Indledning individuel efterspørgsel: maximering af nytte under budgetbegrænsning Ligevægt: udbud er lig efterspørgsel afgørende: den samlede efterspørgsel Centralt: hvordan afhænger efterspørgslen

Læs mere

Opgave 1: Sommereksamen maj 2000. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:

Opgave 1: Sommereksamen maj 2000. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Sommereksamen maj 2000 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi 2004 Danmarks samhandel med andre lande 700000 600000

Læs mere

I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende :

I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende : Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : 310179-1423 Side 1 af 16 OPGAVE A Prisen på det frie marked (a1): I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende

Læs mere

Besvarelse af opgaver - Øvelse 8

Besvarelse af opgaver - Øvelse 8 Besvarelse af opgaver - Øvelse 8 Tobias Markeprand 3. november 2008 Opgave 7.4 Pengeneutralitet (a) I hvilken forstand er penge neutrale? (b) Finanspolitik, ligesom pengepolitik, kan ikke ændre det naturlige

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse

Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse Teacher 16. december 2008 Opgave 1 Antag, at Phillipskurven for en økonomi er givet ved (B t er inflationen til tid t, B er den forventede inflation til tid t, : er mark-up

Læs mere

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Kompendium i faget Matematik Tømrerafdelingen 2. Hovedforløb. Y Y = ax 2 + bx + c (x,y) X Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Indholdsfortegnelse for H2: Undervisningens indhold...

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 2 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 18 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 18: Markederne for produktionsfaktorer

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Opgavebesvarelse - Øvelse 3

Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgave 3.2 Lad økonomien være karakteriseret ved følgende adfærdsligninger: a) Løs for ligevægts BNP: derved at vi bruger ligningen. b) Løs for den disponible indkomst: c) Løs

Læs mere

Rette vejledning til Eksamensopgave i Prioritering & Styring 2009I

Rette vejledning til Eksamensopgave i Prioritering & Styring 2009I Rette vejledning til Eksamensopgave i Prioritering & Styring 2009I Da det er besluttet, at målbeskrivelsen skal være en del af rette vejledningen til alle fag ved Økonomisk Institut, så indledes med målbeskrivelsen

Læs mere

UGESEDDEL 4 MAKROØKONOMI 1, 2003. Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: www.econ.ku.dk/personal/henrikj/makro1-e2003/

UGESEDDEL 4 MAKROØKONOMI 1, 2003. Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: www.econ.ku.dk/personal/henrikj/makro1-e2003/ UGESEDDEL 4 MAKROØKONOMI 1, 2003 M -Ø Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: www.econ.ku.dk/personal/henrikj/makro1-e2003/ I uge 39 (23/9 og 26/9) har vi gennemgået: I.b.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2004II 1. årsprøve, Makroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2004II 1. årsprøve, Makroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2004II 1. årsprøve, Makroøkonomi Claus Thustrup Kreiner Juni 2004 OPGAVE 1 1.1 Forkert. Møntningsgevinst beskriver en gevinst centralbanken/staten

Læs mere

Reguleringens rationale

Reguleringens rationale Reguleringens rationale Med en fangstkapacitet, som overstiger fiskemængderne, er der behov for at regulere fiskeriindsatsen. En fine-tuning af fiskedageordningen er næppe tilstrækkelig; der er brug for

Læs mere

ENLYNOVERSIGT ØKONOMI 1 (MAKRO DELEN)

ENLYNOVERSIGT ØKONOMI 1 (MAKRO DELEN) ØKONOMI 1 (MAKRO DELEN) ENLYNOVERSIGT Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut, Københavns Universitet KURSETSFORMÅLIENFIGUR 10,5 10 9,5 9 lngdp 8,5 8 7,5 7 1901 1911 1921 1931 1941 1951 1961 1971 1981 1991

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Bjørn Jørgensen Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele økonomien Marked Mikroøkonomi Genstandsfelt for

Læs mere

Pris kapitel 13 side 189

Pris kapitel 13 side 189 Pris kapitel 13 side 189 Oversigt Prisstrategi Priselasticitet Prisfastsættelsesmetoder Prisdifferentiering Prisfastsættelse for nye produkter hp://jyskebank.tv/012220820081297/hj pris signalerer hj kvalitet

Læs mere

MAKRO PENSUM og PLAN. 2. årsprøve. Forelæsning 1. Mankiw kapitel 1, 2 samt begynd 3 2. OPGAVER. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

MAKRO PENSUM og PLAN. 2. årsprøve. Forelæsning 1. Mankiw kapitel 1, 2 samt begynd 3 2. OPGAVER. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen MAKRO 1 PÅ 2.ÅR 1. PENSUM og PLAN MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 1 Mankiw kapitel 1, 2 samt begynd 3 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e08/makro N. Gregory Mankiw: Macroeconomics,

Læs mere

Finansøkonom 2009/11 Globaløkonomi Mikroteori

Finansøkonom 2009/11 Globaløkonomi Mikroteori Finansøkonom 2009/11 Globaløkonomi Mikroteori Opgaver til kapitel 1 og 2 Opgave 1 I lærebogen på side 15 nævnes begrebet cost benefit analyse. Giv et forslag til, hvilke elementer der skal inddrages i

Læs mere

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb.

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi Helena Skyt Nielsen Viden (skelne, genkende, gengive) Forståelse (demonstrere, forklare med egne ord, fortolke) Anvendelse (afprøve, bruge) Analyse (se system/struktur,

Læs mere

Opgave X4. Tobias Markeprand. January 13, Vi betragter en økonomi med adfærdsligninger

Opgave X4. Tobias Markeprand. January 13, Vi betragter en økonomi med adfærdsligninger Opgave X4 Tobias Markeprand January 13, 2009 Vi betragter en økonomi med adfærdsligninger og ligevægtsligninger C = 60 + 0:8 (Y T ) I = 250 10i G = 150 N X = 400 0:1Y 500E T = 50 + 0:25Y M d = 0:25Y 10i

Læs mere

Udtalelse. Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet. BØRN OG UNGE Aarhus Kommune

Udtalelse. Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet. BØRN OG UNGE Aarhus Kommune Udtalelse Til Aarhus Byråd Via Magistraten 3. oktober 2016 Side 1 af 8 Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet 1. Konklusion Principielt er Børn og Unge enig i, at der skal

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

Forbrugeren som agent

Forbrugeren som agent Kapitel 2: Budgetbegrænsninger Forbrugeren som agent 1. Paradigme: Forbrugeren vælger det bedste varebundt som han/hun har råd til. 2. Lyder banalt og noget abstrakt - men... 3....viser sig at give en

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere