Energirenovering af parcelhuse fra 1960erne 70erne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energirenovering af parcelhuse fra 1960erne 70erne"

Transkript

1 2012 Energirenovering af parcelhuse fra 1960erne 70erne Thomas Bruun

2 Titelblad Titel: Energirenovering af parcelhuse fra 1960erne 70erne. Speciale: 7. semester, årgang 2012 Forfatter: Sted: Projektvejleder: Udgave: Thomas Bruun Arenfeldtsgade Frederikshavn UC Nordjylland Porthusgade Aalborg Ingeniør Mogens Helledie 1. Udgave Udgivelsesdato: 13. marts 2012 Sprog: Dansk Sideantal: 69 Antal tegn med mellemrum: Forside: Forfatter: Thomas Bruun 1

3 Forord Denne rapport er et resultat af undertegnedes speciale, som er udarbejdet i perioden 1. februar 13. marts Specialet er udarbejdet efter reglerne vedrørende bygningskonstruktøruddannelsen om valgfrit emne på 7. semester. Den er udarbejdet under vejledning fra Ingeniør Mogens Helledie. Grundlaget for specialet er, at der er så stor fokus på energi. Energi er blevet et emne, vi ikke kommer uden om, hvis udledningen af drivhusgasser skal reduceres. Jeg har taget udgangspunkt i energirenovering af parcelhuse fra 1960erne-70erne. Mit formål med specialet, er at få en bred faglig viden indenfor energirenovering og måske være med til at inspirere interesserede boligejere til at energirenovere. Samtidig vil de være med til at begrænse CO 2 udslippet. Specialet er også skrevet til de studerende på UC Nordjylland, såvel som andre udefrakommende, som har en interesse indenfor energirenovering. Specialet kan give en teoretisk forståelse for, hvad man bør være opmærksom på ved energioptimering, samt om det er en god investering at energirenovere. Jeg vil gerne rette en stor tak til ejendomsmægler Carsten Jørgensen for interview, Lars Ovesen Spar Nord Bank og de boligejere der har haft interesse i at udfylde spørgeskemaer. 2

4 Indholdsfortegnelse Titelblad... 1 Forord... 2 Resume... 5 Abstract... 6 Indledning... 7 Problemformulering... 8 Metode... 8 Afgrænsning... 8 Historisk udvikling... 9 Sammenligninger bygningsreglementet Potentiale besparelser Rentabilitet iht. Bygningsreglementet Parcelhusets historie: Parcelhuset Metoder og muligheder for energirenovering Hulmursisolering Hulmursundersøgelse Formursundersøgelse Bagmursundersøgelse Udvendig facadeisolering Rockwool facadesystem Efterisolering af loft Udskiftning af vinduer og døre Del konklusion Sammenstilling af energirenoveringer Isolering af facade Udskiftning af vinduer og døre Loftisolering Del konklusion Energirenovering Case: Eksempel på finansiering af lån

5 Resume af interview af Carsten Jørgensen Analyse og vurdering Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

6 Resume I de seneste år, er der kommet utroligt meget fokus på miljøet og energiforbruget. Op imod halvdelen af den energi vi bruger og den C0 2 vi udleder, kommer fra vore bygninger. Vi er nød til at få bragt energiforbruget ned og få reduceret C0 2 udslippet. Derfor er der store mængder energi der kan spares, ved at energirenovere. 30 % af boligerne i Danmark består af parcelhuse fra begyndelsen af 1960erne 1970erne. Disse huse er de største energiforbrugere blandt Danmarks bygninger. Derfor skal der arbejdes på at få disse bygninger energirenoveret. Mange er ikke klar over, hvilke besparelser, de kan opnå ved at energioptimere deres bolig. For ejeren er den største barriere manglende viden og interesse for energiforbrug. Mange har også en ide om, at det ikke kan svare sig. Trods tilskuds- og fradragsmuligheder. Hvis interessen skal øges for at energirenovere, skal der være meget mere fokus på rådgivning og formidling af viden. Hvor meget det koster, og hvor meget man kan spare ved at energirenovere, er afhængig af hvor meget man har tænkt sig at gøre, for at få sænket energiforbruget. Man skal acceptere, at det koster ekstra, hvis man vil gå hele vejen. Andre fordele ved en større energirenovering er et totalt renoveret hus, der har et utroligt lunt, sundt og behageligt indeklima. Energirenovering betaler sig især, hvis man alligevel skal udskifte bygningsdele. Fordelene kan ikke udelukkende gøres op i penge. Det er en kombination af flere faktorer. 5

7 Abstract This paper examines/investigates the problem of today s energy consumption and the need for renovation of houses. In later years there has been incredibly much focus on the environment and the consumption of energy. Nearly half of all the energy we use, we use in buildings, and half of the Co2 (carbondioxide) we emit come from houses. We have to bring down energy consumption and reduce Co2 emission. Huge amounts of energy can be saved by renovating buildings. 30 per cent of all housing in Denmark consists of detached houses built from the beginning of the 1960 s 1970 s. These houses are the greatest consumers of energy among Denmark s buildings. Consequently we must work at getting these buildings renovated with special reference to conservation of energy. Many people do not realize the savings they can make by optimizing their house with regard to energy. The greatest barrier is the owner s lack of knowledge and interest in energy consumption. Many people also think that it may not pay. In spite of possibilities of grants, subsidies, and tax- reduction. If people s interest in renovation is to increase, there must be more focus on consulting and propagation of knowledge. How much it costs, and how much can be saved by renovating depends on how much is to be done in order to lower the consumption of energy. You have to accept it will cost extra if you want to go all the way. Another advantage of a major renovation is a totally renovated house which has an incredibly warm, healthy, and comfortable indoor climate. Renovation with regard to energy pays, particularly if parts of the construction have to be changed anyway. The advantages cannot be put in money terms only. It is a combination of several factors. 6

8 Indledning Op imod halvdelen af den energi vi bruger, og den CO2 vi udleder, kommer fra vore bygninger 1. Konklusionen er klar. Vi er nødt til at handle nu, hvis vi vil bevare kloden som vi kender den i dag. På verdensplan skal udledningen af drivhusgasser reduceres kraftigt. Den globale opvarmning må stabiliseres, før kloden bliver ubeboelig for mennesker og dyr. Derfor må vores eksisterende levevis revurderes og ændres. Der bør ske en udvikling indenfor alle sektorer i samfundet. Hvis Danmarks energipolitiske strategi, om at være uafhængig af fossile brændsler i skal opfyldes, vil det kræve en indsats af et omfang, som vi ikke tidligere har set. Byggebranchen har en stor rolle, da det er bygningerne, som er den største energiforbruger 3. Den nye regering arbejder på, at forhandle en aftale i hus, som skal give energirenoveringstilskud til private boliger i 2013 og Regeringens målsætning er at øge fokusset på de grønne områder, heriblandt energirenoveringer. Det er endnu uvist hvor stort et tilskud, man som boligejer kan opnå. Det vil regeringen beslutte i løbet af Heldigvis er planen, at energipuljen skal overlappe håndværkerfradraget, der er blevet forlænget til udgangen af % af boligerne i Danmark består af parcelhuse fra begyndelsen af 1960eren til slutningen af 1970eren. Disse huse er på grund af deres størrelse, alder og byggemåde de største energiforbrugere blandt Danmarks bygninger. Hvis alle disse parcelhuse blev energirenoveret, vil det samlede energiforbrug blive kraftigt reduceret og den enkelte boligejer har mulighed for at spare penge. Samtidig forbedres husene, der opnås større komfort, og besparelser på energiregningen. Alligevel ser man ikke, at parcelhusene fra før energikriserne i 1970erne bliver energirenoveret. Tværtimod virker det som om, der er nogle enorme barrierer, der modvirker at parcelhusene energirenoveres, trods tilskuds og fradragsmuligheder. Det undrer mig: - Hvorfor er der ikke flere parcelhuse fra 1960erne -70erne som er blevet renoveret? - Skyldes det manglende viden og interesse for energiforbruget, når eksperterne vurderer, at ved at energioptimere parcelhuse fra 1960erne-70erne, kan vi opnå besparelser og et bedre indeklima? 1 Komfort husene - ISOVER 2 Energimagasin E+ 2. Februar 2012, side 13 3 Komfort husene - ISOVER 4 7

9 Problemformulering Hvilke muligheder er der, for at energirenovere sin bolig fra 1960erne 70erne? Problemstillinger: Hvorfor er der ikke flere der energirenovere i Danmark? Er det rentabelt at renovere? Skyldes det uvidenhed, at der ikke er flere der energirenovere? Metode Den måde jeg greb specialet an på, var ved at søge information på internettet, læse om emnet og finde artikler, for at få den teoretiske baggrundsviden om energirenovering. Jeg tog kontakt til en ekspert på området. Min hensigt med dette var at lave et personligt interview, men på grund af travlhed hos eksperten, blev det et telefonisk interview. Efter aftale sendte jeg spørgsmålene ud dagen før. Jeg tog ud til forbrugerne, afleverede og indhentede igen 75 spørgeskemaer. Jeg håbede disse metoder, på hver deres måde, ville gøre sig gældende i forbindelse med mulige løsninger til energirenovering og energibesparelser af eksisterende boliger i Danmark. På baggrund af dette, fandt jeg ud af, hvorfor boligejerne ikke kom i gang med at energirenovere. Jeg har brugt overskrifterne 1, 2 og 3 i hoveddelen, til at vise hovedoverskrift med overskrift 1 og så underoverskrift med 2 og 3. Der er fodnoter, som enten referer til bilag eller til direkte links. Der er indsat figurer og billeder, som henvises med nummerering. Figurerne er for at give en bedre forståelse af, hvad der menes med teksten. Hvis teksten er taget direkte fra en anden kilde er det skrevet i kursiv Afgrænsning Jeg har valgt, at afgrænse mit speciale til kun, at handle om de energirenoveringer som omhandler tag, ydervægge og vinduer/døre. I specialet vil jeg ikke komme ind på de muligheder, der ligger i at energioptimere tekniske installationer, på trods af, at de udgør en del af det samlede energiforbrug i husstandene. 8

10 Historisk udvikling I Danmark har det ikke altid været lov, at isolere sit hus ved opførelsen. Det var først i 1961 at ideen om at sætte krav og standarder for bygninger blev indført, sammen med det første Bygningsreglement. Bygningsreglementet blev udviklet i takt med udviklingen indenfor byggeri, men ved indførelsen af nye materialer og metoder at bygge på, var der behov for revideringer. Bygningsreglementet har ligeså ændret sit fokus på netto energirammen til brutto energiramme. Dette vil sige, at det er op til den enkelte forbruger, at vælge mellem at isolere og effektiviserer bygningen rent energimæssigt, eller sætte forskellige mekaniske anlæg op, så som solfangere. 5 I 1972 mødtes internationale politikere ved FN s konference, hvor menneskeligt miljø var på dagsorden. Konferencen fandt sted, fordi i det meste af verden, havde man erkendt at den økonomiske og tekniske udvikling, medførte en række miljømæssige problemer. Der var store uenigheder på konferencen, hvor ilandene ønskede miljømæssige løsninger, men ulandene ønskede økonomisk vækst. Denne konference endte ikke ud med et målbar resultat, men det var en af grundpillerne til, at verden og landets politikere blev opmærksomme på miljøproblematikkerne. 6 Den øgede opmærksomhed på miljøet, kunne også mærkes her hjemme. Krav til bygningsenergiforbrug blev første gang introduceret i bygningsreglementet i Det var i forbindelse med oliekrisen, som havde ramt os, og øget internationalt opmærksomhed på miljøet, at fokus blev rette mod bygningernes energiforbrug. Ændringerne trådt i kraft i De huse, som er opført efter 1979 ses et merkant større fald i energiforbruget, end de huse som er opført lige inden Fokus blev nu rettet mod energirigtige huse, og rundt om i verden blev der bygget huse med lavest mulige energiforbrug. I Danmark blev verdens første 0-energihus bygget i Københavns området 7. Figur 1 Verdens første 0-energihus 8 Der var mange delte meninger om arkitekturen ved disse energirigtige huse, og de første huse af denne type var meget dyre. På baggrund af overstående og olieprisen igen faldt, blev fokus på energiforbruget

11 glemt igen hos de private forbrugere. Det var kun for de private forbruger, at fokus på energiforbruget var glemt. Verdens politikere var stadig opmærksomme på problemet og FN havde nedsat en kommission, ledet af den daværende statsminister i Norge, Gro Harlem Brundtland. Rapporten fik navnet Vores Fælles fremtid, den er dog ikke blevet kaldt andet end Brundtland rapporten. Det var den første internationale rapport, som gav et omfattende overblik over de største globale miljøkriser, og den stiller forslag til, hvordan problemerne kan løses. Rapportens opgave var også, at formulere et globalt program for ændringer omkring verdens resurseproblemer og miljøproblemer, med en beskrivelse af såvel mål, og de muligheder der var til forhandling, der kunne sikre en bæredygtig udvikling efter år Rapporten udkom i I 1995 blev bygningsreglementet yderligere skærpet inden for energi. Der blev sat krav om bygningsvarmetabsramme og energiramme, som forstås sådan, at der blev stillet krav om varmebehov til rumopvarmning og ventilation. I 1997 blev der indgået en international aftale, som fik navnet Kyoto aftalen. Formålet med denne aftale, var at beskytte jordens klima. De lande, som indgår i traktaten forpligtede sig til, at begrænse og senere reducere udledningen af CO2 og fem andre drivhusgasser. Kyoto aftalen har dannet grundlag for ændringer i de danske krav til energi. Det har medført en ny energimærkeordning for bygninger i Der trådte et nyt EU direktiv i kraft, som stillede skærpede krav til bygningernes energimæssige ydeevne, som har resulteret i en revidering af bygningsreglementet. Disse ændringer er blevet indarbejdet i Bygningsreglementet I de sidste år, har der været forskellige skærpelser inden for energiforbrug. Der er lagt en plan for, hvornår energikravene bliver skærpet, og hvilket krav der sættes til energiforbruget i fremtiden. (Se nedenstående tabel) Der er lavet rigtig mange ændringer inden for energiforbrug i Danmark, såfremt man vælger at bygge en ny bolig. Der er desværre ikke endnu stillet tilsvarende skrappe energikrav til renoveringer. Tabel 1 Energiramme i kwh/m2 pr år (A = opvarmede areal i m2) (Side 3) 10

12 Sammenligninger bygningsreglementet Parcelhuse som er bygget efter Bygningsreglementet 1961 (BR61) skulle bygges med bygningsdele, som ikke måtte overstige gældende krav for transmissionstal k (kcal / m 2 h. C ), som var det tal man benyttede dengang. I dag bruger vi en anden faktor som kaldes U-Værdi (W / m 2 K) Nedenfor i tabel 2, ses bygningsreglementernes krav til varmeisolering fra BR61, til de markant højere krav i BR08. For at få en forståelse af kravende, har jeg omregnet de tidligere K-værdier til nutidens U-værdier for nemmere, at kunne sammenligne kravende fra datiden til nutidens krav. For at omregne fra den ene faktor til den anden faktor, har jeg benyttet mig af følgende omregningsfaktor W/m 2 K (U-værdi) = 0,86 Kcal/m 2 h C (K-Værdi) 1 Kcal/m 2 h C (K-Værdi) = 1,163 W/m 2 K (U-værdi) Bygningsdele BR61 BR66 BR72 BR77 BR82 BR85 BR95 BR98 BR08 U-værdi U-værdi U-værdi U-værdi U-værdi U-værdi U-værdi U-værdi U-værdi Ydervæg tegl 0,99 0,99 0,99 0,46 0,46 0,46 0,30 0,30 0,20 Terrændæk 0,46 0,46 0,46 0,35 0,35 0,35 0,20 0,20 0,15 Tage 0,46 0,46 0,46 0,23 0,23 0,23 0,15 0,15 0,15 Vinduer - - 3,37 3,37 3,37 3,37 1,80 1,80 1,50 Døre ,32 2,32 2,32 1,80 1,80 1,50 Tabel 2 Varme isoleringskrav fra BR61 til BR08 12 Som det kan ses på tabel 2, blev U-værdierne på bygningsdele halveret fra BR61 til Br77, dette skyldtes, som også er skrevet tidligere, oliekrisen indtraf og folk blev mere opmærksomme på deres energiforbrug. Der var en årrække efter BR77, hvor kravende ikke er blevet skærpet. Dette skyldes folk glemte krisen, og oliepriserne var igen blevet mere normale. U-værdierne blev først skærpet igen i BR95 og senere blevet skærpet igennem årene. I tabel 3 har jeg listet kravende op i nutidens bygningsreglement Det er de u-værdier, som skal overholdes, såfremt man bygger nyt. Udover kravende er blevet skærpet markant, er der i forhold til BR61, kommet yderligere krav om linjetabet ved fx fundament. Linjetabet kan også ses i tabel BR61, BR66, BR72, BR77, BR82, BR85, BR95, BR98, BR08 11

13 Bygningsdele: U-Værdi W/m 2 K Ydervæg 0,15 Terrændæk 0,10 Tage 0,10 Vinduer 1,40 Døre 1,40 Linjetab: Linjetab W/m K Fundamenter 0,20 Samling mellem ydervæg, vinduer eller 0,03 Yderdøre, porte og lemme Samling mellem ovenlysvinduer 0,03 Og ovenlyskupler Tabel 3 Varmeisolering af bygningsdele 13 U-værdierne er siden BR61 blevet 5-6 gange mindre ved opførelsen af nybyggeri. Det symboliserer også, at fokus på energiforbruget er i højsæde i dag. Både hos forbrugerne og hos politikerne. 13 BR10 b005a9b2a 12

14 Potentiale besparelser Der er et meget stort potentiale for energibesparelser i de eksisterende bygninger, som ikke leverer op til de nuværende energikrav. Nedenfor i tabel 4, har Energistyrelsen, lavet en vurdering af, hvor meget der højeste kan spares på energiforbruget, på hvert enkelt bygningsdel. Det skal dog lige siges, at det er en vurdering som omfatter samtlige huse i Danmark. Den samfundsmæssigt besparelsespotentiale er en vurdering fra Energistyrelsen, om hvor mange procent man reelt vil kunne spares ved at energirenovere. Rumvarme i husholdninger Maksimal besparelse Samfundsmæssigt besparelsespotentiale % % Tag Gulv og fundament Ydervægge Vinduer Ventilation Varmt brugsvand I alt (Gennemsnit) Tabel4 rgibesparelser pdf Som det ses i overstående tabel, er det kun ca. 1/3 af den maksimale besparelse, at Energistyrelsen vurderer, vil blive energirenoveret. Det fremgår også tydeligt, hvilke bygningsdele, som vil være de mest fordelagtige at udskifte, hvis man ønsker at spare mest muligt i forhold til nuværende bygningsdel. Det skal dog hele tiden vurderes, om det er rentabelt, og hvilken form for energirenovering hvor man opnår den største mulige besparelses på energiforbruget. 13

15 Rentabilitet iht. Bygningsreglementet Det fremgår i Bygningsreglementet 2010 (BR10), at det er lovpligtigt for bygningsejerne, at optimere bygningens energimæssige stand, såfremt at bygningen står overfor en renovering. For at gøre det nemmere for boligejerne, har BR10 lavet faste regler for rentabiliteten og tilbagebetalingstiden for renoveringer af enfamiliehuse. Der fremgår også i BR10 levetiden på typiske rentable energioptimeringer, som skal bruges som beregningsgrundlag. Det fremgår tydeligt af BR10, hvis en forbedring er rentabel, skal den gennemføres, såfremt der findes en fugtteknisk forsvarlig måde at gennemføre forbedringerne på. En løsning anses for at være fugtteknisk forsvarlig, når den er udført efter principperne, der er beskrevet i SBI Anvisning 224. Det er derfor ikke nok, at konkludere, at det ikke er fugtmæssigt forsvarligt, at udføre, for at blive undtaget for, at udføre energiforbedringerne. En energibesparende foranstaltning anses for at være økonomisk rentabel når: Figur 2 14 Som det fremgår af overstående, betragter BR10 kun en energioptimering for at være rentabel, hvis tilbagebetalingstiden er kortere end den forventede levetid. Der er forskel på en renovering i forhold til, at gennemføre energibesparelser på en eksisterende bygning, da der skelnes mellem en ombygning eller vedligeholdelse af en bygningsdel, og så en direkte udskiftning af en bygningsdel. Hvis en bygningsdel skal total udskiftes, fx tag, skal kravene til isolering overholdes iht. BR10 Kapitel 7.4.2, stk. 2 uanset om det er rentabelt eller ej 15. Opmærksomheden skal også rettes mod, at i forbindelse med ombygning eller vedligeholdelse gælder kravet i BR , stk., kun hvis det er rentabelt, og kan udføres på en fugtteknisk forsvarlig måde. Hvis det er tilfældet, men at det ikke er rentabelt, men et mindre omfattende tiltag, som kan nedbringe energibehovet, og kan udføres på en fugtteknisk forsvarlig måde, skal dette foretages b005a9b2c 15 4b005a9b2d b005a9b2c 14

16 Til beregningen af investeringen, skal kun medregnes de ekstra omkostninger til de energimæssige forbedringer. Det vil altid være et skøn. Skønnet tages ud fra de punkter som er listet nedenfor. Materialer Timeløn til evt. håndværker Projekteringsomkostninger Der vil måske være andre punkter på de enkelte sager. Men omkostninger til stillads osv. skal ikke tages med. Da dette ville være nødvendigt, for at udføre den renovering man står overfor. Så det er udelukkende de ekstra omkostninger, der vil komme i forbindelse med energiforbedringerne. 15

17 Parcelhusets historie: I de glade 60ere med fremgang og velstand, startede en ny epoke for det danske parcelhus. Med skattemæssige fordele, rentefradrag og nye måder at bygge på, blev det muligt for folk med almindelige lønindkomster, at købe eget hus. Det skabte et byggeboom. I begyndelsen af 60erne var husene ret små, men efterhånden som velstanden forøgedes, voksede den gennemsnitlige parcelhusstørrelse. Fra 1960 til 1980 blev der i Danmark opført ca nye parcelhuse 17. Man regner med, at for hvert opført parcelhus, blev der bygget ca. tre gange så meget i form af veje, indkøbscentre, skoler og andre faciliteter, der var nødvendige, for at skabe et liv i de nye byer, der skød op på den bare mark overalt. På blot 20 år, blev der bygget lige så meget, som i de sidste 800 år 18. Selvom at der i 70erne kom oliekrise og økonomisk nedgang, blev forholdene for husejerne bedre og bedre. Huspriserne steg, og regeringen sørgede for store skattefordele, så det blev en god forretning at være husejer. Parcelhuset Jeg vil beskæftige mig med de typiske huse fra 1960erne 70erne. Her eksisterer et enormt potentiale, for at forbedre parcelhusenes energiforbrug, og derved undgå de store CO 2 udledninger. De er ofte kendetegnet ved lave skalmurende facader, hvor der over dør højden bliver afsluttet med en bærende limtræs rem. Husene er uden kælder, og taget er et lavt sadeltag med eternit og med et stort udhæng, som medfører, at husenes facader ligger hen i mørke skygger. Bygningerne er udført af teglsten, med store termovinduer i trærammer, og store skydedøre ud til haven. Indervæggene bestående af letbeton. Gulvene er støbt af beton. Bygningerne er udført med minimalt isolering. Parcelhuset jeg taget udgangspunkt i har: 296mm hulmur, uden/minimal isolering 100mm isolering på loftet 1 fags vinduer 2 lags termorude. 17 Energiparcel Side Energiparcel Side 26 16

18 Figur 3 Den type hus jeg har arbejdet med i projektet. Jeg tager udgangspunkt i huset ovenfor. Det har en længde på 18,45 meter og en bredde på 7,68 meter, huset har et samlet grundplan på 142 m 2,med en facade højde på 2.5 meter. Samlet facade areal på 269 m 2. Vindues fordeling: Nord facade: 0 % Syd facade: 10 % Øst facade: 28 % Vest facade: 62 % Det samlede vinduesareal udgør 15 % af facadearealet. 17

19 Metoder og muligheder for energirenovering I de følgende afsnit, vil jeg kigge nærmere på de forskellige konstruktioner som overstående bygning indeholder, hvor der ifølge Bygningsreglementet 2010, normalt vil være rentabelt, at udfører energirenoveringer. Hulmursisolering De huse jeg har beskæftiget mig med, som er fra 1960erne -70erne, er udført med hulmur. I den type huse er der meget lidt eller slet ingen form for isolering i hulmuren. Ved energirigtig renovering, kan dette udnyttes, så bygningen får et meget lavere energitab. Metoden er forholdsvis simpel, set i forhold til, at skulle udfører ud- og indvendig isolering, som er forbundet med kritiske konstruktionsmæssige tiltag. Det anbefaledes dog, at der bliver lavet de nødvendige forundersøgelser før isoleringsarbejdet påbegyndes. Hulmursundersøgelse Ved en hulmursisolering, skal det først sikres, at hulrummet mellem for- og bagmur er velegnet til hulmursisolering. For at sikre dette, kræves det en grundig forundersøgelse, som skal klarlægge om murens hulrum er velegnet og har kapacitet til hulmursisolering. Hvis der er behov for reparationer af formuren eller bagmuren, skal de udbedres inden isoleringsarbejdet kan udføres. Som et led i forundersøgelsen af hulmuren, skal det også undersøges om hulmuren er fyldt op med byggeaffald, overskydende mørtel osv. der kan forhindre en optimal indblæsning. Det skal også undersøges om for- og bagmur, er udført med fastebindere, som kan have en stor betydning for, hvor indblæsningen skal ske. Er for- og bagmuren udført med stålbindere, skal de tjekkes for rustangreb og brud. Hvis de er beskadiget, skal de udskiftes med nye rustfrie bindere, så vi forhindrer evt. skader ved indblæsningen. Det er kun aktuelt at gennemføre en hulmursisolering, såfremt der er minimum 30mm mellem for- og bagmur. Det er mest fordelagtigt, hvis hulrummet er på mindst 80 mm 19. Det vil give det bedste resultat. Viser det sig i det enkelte tilfælde, at hulmuren allerede er isoleret med Leca nødder eller ekspanderet glimmer, tages blot et par sten ud i bunden af formuren, og isolering vil nemt løbe ud. 20 Figur 4 Indblæsning af isolering Energiløsninger til renovering af eksisterende bygninger side 49 18

20 Formursundersøgelse Det er vigtigt, at formuren bliver undersøgt grundigt, for porøse sten, revner og løs puds, som skal repareres inden indblæsningen af hulmursisoleringen. Dette er også med til, at risikoen for frost sprængning af sten, vil blive mindre. Grunden til der kan opstå frostspringninger, er at temperaturen i formuren bliver sænket, fordi isoleringen holder på varmen inden i huset, og det medfører mindre fordampning fra murens udvendige side 21. Bagmursundersøgelse For at forhindre at støv mm. blæses ind i huset, er det vigtigt at bagmuren på samme måde bliver undersøgt, inden indblæsningen af hulmursisolering påbegyndes. Bagmuren skal undersøges for utætheder som revner, sprækker og lignende. Disse mangler forekommer typisk ved mur afslutninger, dvs. omkring døre- og vinduesåbninger, fundamenter, lofter og skillevægge. Er bagmuren pudset skal det sikres at pudset ikke sidder løst. Isoleringsmaterialet indblæses ved et ret højt tryk. Derfor skal overstående undersøges godt, for at sikre, at der ikke bliver lavet skader på murværket. Figur 5 Før hulmuren fik isolering havde den en U-Værdi på 1,49 W / m 2 K 22 efter 80mm isolering er blevet sprøjtet ind i hulmuren har den fået en U-Værdi på 0,39 W 23 / m 2 K. Ved at udføre denne form for energirenovering, opfylder vi ikke BR10 krav til mindste varmeisolering af bygningsdele BR10 kap Stk. 2. Er det rentabelt Se Sammenstilling af energirenoveringer side VIF-Isolering.dk Bilag 1 23 VIF-Isolering.dk Bilag 2 19

21 Udvendig facadeisolering 80mm hulmurs isolering var ikke tilstrækkeligt, for at opfylde kravene iht. BR10 kap stk. 2, så i dette afsnit vil jeg se på, hvilke muligheder vi har, for at udføre udvendig facadeisolering, og hvad det kræver, for at vi kan opfylde kravene til BR10. Den type parcelhuse, jeg beskæftiger mig med, er ikke udformet med stor arkitektonisk kunst, og derfor er der ikke noget problem i at udføre udvendig facadeisolering, hvis lokalplanen ikke har et krav om bygningsudvendige overflader. Ved at udføre udvendig facadeisolering ændres på husenes udtryk, og det skifter karakter. Er facaderne ved at trænge til en større renovering, er det samtidig en nem måde, at ændre på husenes arkitektur. Inden påbegyndelsen af opsætningen af udvendig facadeisolering sker, skal facaden efterses. Udføres energirenoveringen, som et led i forbindelse med isolering af hulmuren, er facaden blevet efterset og repareret, hvis det er fundet nødvendigt. Sker opsætningen af udvendig facadeisolering, på baggrund af der ikke er hulmur, skal facaden efterses som i overstående afsnit. Det skal under alle omstændigheder undersøges, om der vil blive problemer med tagudhænget. Tagudhænget skal gerne have en længe, så det dækker den nye isolering. Tagnedløb, brønde, udluftningsventiler, udvendige lamper skal ligeledes flyttes ud. Dette er nogle af de overvejelser, der skal gøres, inden arbejdet påbegyndes. Rockwool facadesystem Rockwools facadesystem 24 er den mest brugte metode, med henblik på at energioptimere ældre huse, som ikke er bygget efter nutidens standart. Udover at varmeisolere, som oftest er den primære grund til, at benytte den type systemer, så forlænger facadesystemet også husenes levetid, samtidig med at indeklimaet bliver bedre. Parcelhusene fra 1960erne 70erne har tit ujævne og skæve facader. Derfor påføres der en klæber, som sikrer en jævn og lige overflade på facaden, som det isolerende lag Rockwool facadebatts 25 kan monteres på. Facadebattsene fastmonteres på dybler, hvor efter der vil blive pudset en underpuds på isolering og en let armering af facadenet monteres i underpudsen som svindarmering. Efter underpudsen er tørret, vil der blive brugt en pudsprimer, og afsluttet med et lag strukturpuds. Er ønsket at få en helt glat Figur 6 Roockwool facadesystem onstruktioner/facadesystem/ udfoerelse-trin-fortrin?page=

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad- Den energioptimerede landsby Dybvad Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad - Den energioptimerede landsby INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne. NOTAT Sag: De Nye Remiser Sagsnr.: 08.112 Emne: Opfyldelse af energibestemmelser for Dato: 28/05/2009 Den Gamle Remisehal Enghavevej 82 Til: Ebbe Wæhrens Fra: Fredrik Emil Nors SAMMENFATNING I forbindelse

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

Renovering. Hvad skal jeg vide, før jeg går i gang? I tvivl om energien? Hvordan kommer du videre? Her slipper varmen typisk ud.

Renovering. Hvad skal jeg vide, før jeg går i gang? I tvivl om energien? Hvordan kommer du videre? Her slipper varmen typisk ud. Hvordan kommer du videre? I tvivl om energien? 1. Kontakt en rådgiver Brug en energirådgiver, f.eks. en BedreBolig-rådgiver, til at hjælpe dig med at få overblik over, hvad der skal gøres i huset, og hvilke

Læs mere

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Jerup Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer økonomi og indeklima 3 Energiforbrug, varme og boligtype 3 FUNKTIONÆRBOLIG

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr. SIDE 1 AF 52 Adresse: Fiskenes Kvarter 153 Postnr./by: 6710 Esbjerg V BBR-nr.: 561-273456-001 Energikonsulent: Mona Alslev Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4 Klimaperspektivet udskiftning BR 10, kap. 7.4 Stk. 1: Energibesparelser skal gennemføres, hvis ombygning eller ændringer vedrører klimaskærmen. Enkeltforanstaltninger vedrører kun den del af klimaskærmen,

Læs mere

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Jl Sparepotentiale for enfamiliehuse Gennemsnit af energimærker Der spares 31,4 % af det samlede varmebehov Der skal investeres 65.000 kr./hus.

Læs mere

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Så blev det igen tid til at udsende et nyhedsbrev fra Energitjenestens særlige indsats rettet imod byggeriets parter. Indsatsen har fået nyt navn: Byggeriets Energiforum.

Læs mere

Efterisolering er en god investering

Efterisolering er en god investering Efterisolering er en god investering Valget er let efterisolér nu! allergivenligt indeklima større boligkomfort lavere energiforbrug højere boligværdi energimærkning bedre pladsudnyttelse Hvis du overvejer

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hovedgaden 87 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-108312 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

15.964 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug

15.964 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Lyngbyvej 49 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Efterisolering er en god investering

Efterisolering er en god investering Efterisolering er en god investering Valget er let efterisolér nu! allergivenligt indeklima større boligkomfort lavere energiforbrug højere boligværdi energimærkning bedre pladsudnyttelse Mange parcelhuse

Læs mere

6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm

6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm 6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm Energiløsninger I kapitel 5 har du fået idéer og værktøjer til at lokalisere energibesparelsespotentialer i bygningen. Ét af værktøjerne er de energiløsninger,

Læs mere

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01 BYGNINGSTYPOLOGIER Bygningstypologi EFH.01 Om bygningstypologien Bygningstypologi består af 27 eksempler på typiske bygninger der anvendes til boliger. Bygningerne er opdelt i tre hovedtyper Enfamiliehuse,

Læs mere

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Teknik og Miljø 2012 Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Energilandsbyprojektet Energilandsbyprojektet er et samarbejde mellem Slagelse Kommune,

Læs mere

Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere

Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere Miljørigtig opvarmning og rentable varmebesparelser Fokus på: Energimærke Hvad er aktuelt? Energibesparelser Fremtiden Uvildigt oplæg ved Carsten Sohl Energitjenesten,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vestergade 9 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-111165 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norupvej 31 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-006788 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kærsangervej 3 Postnr./by: 4250 Fuglebjerg BBR-nr.: 370-002166 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 8 Adresse: Egebjerg Bygade 78 Postnr./by: 2750 Ballerup BBR-nr.: 151-149478-001 Energikonsulent: Ejvind Endrup Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Broagervej 001 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107614 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Vestergade 17 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113416-002 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

BBR-nr.: 420-5801 Energimærkning nr.: 100102937 Gyldigt 5 år fra: 03-11-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 420-5801 Energimærkning nr.: 100102937 Gyldigt 5 år fra: 03-11-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bogensevej 88 Postnr./by: 5620 Glamsbjerg BBR-nr.: 420-5801 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 740-005853 Energimærkning nr.: 100088999 Gyldigt 5 år fra: 09-07-2008 Energikonsulent: Finn Kjeld Jensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 740-005853 Energimærkning nr.: 100088999 Gyldigt 5 år fra: 09-07-2008 Energikonsulent: Finn Kjeld Jensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dalvejen 36 Postnr./by: 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-005853 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing.

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bryndumdamvej 36 Postnr./by: 6715 Esbjerg N BBR-nr.: 561-015007 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grønlandsvej 33 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-003463 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevej 2 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-004533 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 9 Adresse: Solvænget 6 Postnr./by: 6580 Vamdrup BBR-nr.: 621-254750-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

BBR-nr.: 376-022479 Energimærkning nr.: 917676 Gyldigt 5 år fra: 26-02-2007 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 376-022479 Energimærkning nr.: 917676 Gyldigt 5 år fra: 26-02-2007 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lillegade 2 Postnr./by: 4871 Horbelev BBR-nr.: 376-022479 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Elmevang 2 Postnr./by: 4970 Rødby BBR-nr.: 360-026892-001 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Svinget 40 4684 Holmegaard Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. november 2013 Til den 5. november 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

Varmeforbrug i boliger. Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om energiforbruget i en bolig. Opgaven er delt i 2 underopgaver

Varmeforbrug i boliger. Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om energiforbruget i en bolig. Opgaven er delt i 2 underopgaver LØSNING Varmeforbrug i boliger Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om energiforbruget i en bolig. Opgaven er delt i 2 underopgaver 1. Første del handler om at lære hvordan varmetabet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grambyvej 19A Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-020675 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ørbækvej 10 Postnr./by: 5683 Haarby BBR-nr.: 420-10280 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 430-016782 Energimærkning nr.: 100061658 Gyldigt 5 år fra: 09-01-2008 Energikonsulent: Thomas Krogh Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 430-016782 Energimærkning nr.: 100061658 Gyldigt 5 år fra: 09-01-2008 Energikonsulent: Thomas Krogh Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grøftager 67 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-016782 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Østvænget 97A 7490 Avlum BBR-nr.: 657-902875 Energikonsulent: Mogens Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Ydervægge hulmursisoleres 21 MWh Fjernvarme 8370 kr. 60865 kr. 7.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Ydervægge hulmursisoleres 21 MWh Fjernvarme 8370 kr. 60865 kr. 7. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndergade 13A Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-056584 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 10 Adresse: Postnr./by: Rougsøvej 155A 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-109239-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energirenovering i Albertslund. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energirenovering i Albertslund. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Energirenovering i Albertslund Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor renovere energirigtigt? Energiforbedringer af eksisterende bygninger er billigst at gennemføre, når bygningen alligevel skal

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skolegade 42 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-000699 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Solsortevej 2 4652 Hårlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 1. juni 2016 Til den 1. juni 2026. Energimærkningsnummer 311180384

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystrædet 3B Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Sydskråningen 2 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 14. juli 2014 Til den 14. juli 2024. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT ENERGIMÆRKET

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: energivej 2 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-026904 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by: SIDE 1 AF 51 Adresse: Knasten 84 Postnr./by: 9260 Gistrup BBR-nr.: 851-551581-001 Energikonsulent: Jørgen Stengaard-Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Bygherrevejledning. Renovering af tage med tagpap og folie. Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen

Bygherrevejledning. Renovering af tage med tagpap og folie. Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen Bygherrevejledning Renovering af tage med tagpap og folie Energibesparelse og efterisolering Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen 2 Indledning Ca. 40% af Danmarks energiforbrug anvendes til bygningers

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udvendig isolering af built-up tag. 3.3 MWh Fjernvarme 1500 kr. 74900 kr. 49.

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udvendig isolering af built-up tag. 3.3 MWh Fjernvarme 1500 kr. 74900 kr. 49. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lokesvej 12 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-029360 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vægtens Kvarter 134 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 5220 Odense SØ BBR-nr.: 461-571034 Energikonsulent: Bodolf Hansen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Murermester -villaen

Murermester -villaen Energirigtig renovering Murermester -villaen Se hvor murermestervillaen typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Hejrevænget 018 Postnr./by: 5610 Assens BBR-nr.: 420-001264-001 Energikonsulent: Carsten Dam Madsen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: Elme Alle 6A 8963 Auning BBR-nr.: 707-114253-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Nødvendige skemaer og evt. skema til løsning ligger også bag denne opgave.

Nødvendige skemaer og evt. skema til løsning ligger også bag denne opgave. Opgave 06 Klimaskærm Ved hjælp af tjekskemaerne for tagkonstruktion og facade (se kap. 5 eller bilag i kap. 12), samt energiløsningerne (dette kapitel eller kapitel 8), samt bilag kan du løse denne opgave.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 Varmerør isoleres 90 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 Varmerør isoleres 90 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Potetevej 14 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-114252 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

BBR-nr.: 376-001355 Energimærkning nr.: 100126271 Gyldigt 5 år fra: 03-07-2009 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 376-001355 Energimærkning nr.: 100126271 Gyldigt 5 år fra: 03-07-2009 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vestensborg Alle 23 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-001355 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Frederikparken 15 6400 Sønderborg Bygningernes energimærke: Gyldig fra 28. november 2015 Til den 28. november 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

BBR-nr.: 621-040332 Energimærkning nr.: 901724 Gyldigt 5 år fra: 13-10-2006 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Firma: Tegnestuen Mejeriet A/S

BBR-nr.: 621-040332 Energimærkning nr.: 901724 Gyldigt 5 år fra: 13-10-2006 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Firma: Tegnestuen Mejeriet A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Enevold Sørensens Vej 8 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-040332 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Søren Thomsen Firma: Arkitektfirmaet Arne Birk

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Søren Thomsen Firma: Arkitektfirmaet Arne Birk SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Fyrrevang 38 Postnr./by: 5700 Svendborg BBR-nr.: 479-140022 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tårnvej 2 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-055010 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Stadionparken 50 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-111478-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 3,80 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 3,80 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 11 Adresse: Kølvej 6 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-036397-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og

Læs mere

Få mere for din bolig

Få mere for din bolig ZEROboligmæglerne vejleder dig til et bedre energimærke Få mere for din bolig med et godt energimærke Energirenovering forøger værdien af din bolig Bright Green Business Energirenovering forøger værdien

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 8 Adresse: Tjørnevej 64 Postnr./by: 8832 Skals BBR-nr.: 791-215756-001 Energikonsulent: Niels Riis Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 8 Adresse: Vesterheden 39 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-139899-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

BBR-nr.: 100-1222222 Energimærkning nr.: 0 Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Peter Petersen Firma: Standardbygnings-gruppen

BBR-nr.: 100-1222222 Energimærkning nr.: 0 Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Peter Petersen Firma: Standardbygnings-gruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Enfamilie 1970 elvarme - Eksempel 3 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 100-1222222 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kongeskovvej 9 Postnr./by: 4660 Store Heddinge BBR-nr.: 336-007710 Energikonsulent: Hans Clement Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Skattergade 7A 5700 Svendborg BBR-nr.: 479-188130-001 Energimærkning nr.: 200049767 Gyldigt 7 år fra: 01-06-2011 Energikonsulent:

Energimærke. Skattergade 7A 5700 Svendborg BBR-nr.: 479-188130-001 Energimærkning nr.: 200049767 Gyldigt 7 år fra: 01-06-2011 Energikonsulent: SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: Skattergade 7A 5700 Svendborg BBR-nr.: 479-188130-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ravnsbjerg 28 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-107658 Energikonsulent: Henning Heiner Nielsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere