HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET"

Transkript

1 Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING DORTHE K. RASMUSSEN OG JENS VINTHER UDGIVET: 17. JUNI 2015 Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin Fodereffektivitet Sammendrag Formålet med afprøvningen var at afklare, om variationer i enkelte råvarer i slagtesvinefoder påvirker produktiviteten hos grisene. Varierende råvaresammensætning til slagtesvin kontra låst råvaresammensætning viste, at hyppige, bratte foderskift havde en negativ betydning for produktiviteten sammenlignet med ingen skift i foderblanding. Foderudnyttelse og daglig tilvækst blev forringet, og det havde en negativ effekt på produktionsværdien pr. stiplads pr. år. 1

2 Brat overgang fra lavt til højt indhold af raps/solsikke gav en lavere produktionsværdi pr. stiplads pr. år i forhold til mere gradvis/blid overgang, hvilket skyldtes en forringet foderudnyttelse ved bratte foderskift. Der var ikke statistisk sikker effekt på produktiviteten ved hyppige foderskift gennem slagtesvins vækstperiode sammenlignet med få foderskift. Det er altså bratte skift, der betyder noget for produktivitet, hvorimod det ikke betyder så meget, hvor ofte der skiftes blanding sammenlignet med et enhedsfoder med fast råvaresammensætning. Effekten af skift i råvarer i slagtesvinefoder blev undersøgt på grisenes produktivitet. Grisene blev fodret med foderblandinger, som indeholdt forskellige niveauer af raps og solsikke: Lavt indhold: 3,3 % raps, 1,7 % solsikke, 35 % byg Medium indhold: 6,3 % raps, 3,2 % solsikke, 25 % byg (kontrol) Højt indhold: 9,3 % raps, 4,7 % solsikke, 15 % byg Derudover blev der benyttet 3 forskellige foderstrategier: Ingen foderskift (kontrol) Ugentligt foderskift (hyppige foderskift) Foderskift hver 3. uge (få foderskift) Ovenstående blev kombineret til 4 forskellige behandlinger Ingen foderskift; foderblanding: medium (kontrol) Ugentligt foderskift; foderblanding: lav, medium, høj (hyppige foderskift, blide skift) Ugentligt foderskift; foderblanding: lav, høj (hyppige foderskift, bratte skift) Foderskift hver 3. uge; foderblanding lav, høj (få foderskift, bratte skift) Det samlede indtag af raps/solsikke pr. gris i perioden var det samme i alle forsøgsgrupperne. Baggrund Slagtesvineproduktionen i Danmark er under pres, idet dækningsbidraget er for lavt, bl.a. på grund af høje omkostninger til foder. Der er derfor behov for at iværksætte aktiviteter, som kan reducere foderprisen. Analyse af regnskaber fra slagtesvineproducenter har vist, at der er en økonomisk fordel på 19 kr. i DB pr. slagtesvin ved hjemmeblanding [1]. Resultatet tyder på, at købere af færdigfoder har højere foderomkostninger end tidligere antaget. En måde at reducere prisen på færdigfoder er at anvende de billigste råvarer på markedet. Det vil medføre, at blandingens indhold af de forskellige råvarer kan variere henover et slagtesvins vækstperiode. Hvor meget og hvor hurtigt disse variationer 2

3 forekommer, afhænger af den enkelte foderleverandørs beslutninger. Da svin har en meget god smags- og lugtesans kan ændringer i sammensætningen påvirke grisenes ædelyst og dermed foderoptagelse, og det vides ikke, hvordan grisene reagerer på ændringer i råvaresammensætning. Det kan godt være økonomisk fornuftigt, at foderblandinger har et næringsindhold og en råvaresammensætning, der giver lidt ringere produktionsresultater (foderudnyttelse, daglig tilvækst og kødprocent), hvis det samtidig giver en tilstrækkelig stor besparelse på foderprisen idet foderomkostninger pr. kg tilvækst er altafgørende for dækningsbidraget. Ved at fastlægge konsekvenserne vil disse overvejelser kunne indgå i fremtidig foderoptimering. Der er flere råvarer, som påvirker foderets smag og/eller struktur. For indkøbt færdigfoder ses der i dag stor variationsmulighed i iblandingen af f.eks. rapskage, solsikke, byg, rug og soja. Svingende priser på bl.a. proteinråvarer betyder, at iblandingen af disse råvarer kan variere betydeligt mellem de enkelte leverancer af foder. Tidligere forsøg har vist, at råvarerne har indflydelse på produktiviteten også selvom iblandingen ikke varieres i vækstperioden. I et forsøg med slagtesvin havde iblanding af 40 % rug i foderet en negativ effekt på foderoptagelse og daglig tilvækst i forhold til ingen rug [2] og samtidig har forsøg med raps vist, at der blev set en dårligere foderoptagelse og daglig tilvækst samt en forringelse af foderudnyttelsen ved en fast iblanding af 20 % raps i forhold til 10 % raps [3]. Forskellige typer foderfedt har ligeledes vist sig at påvirke produktiviteten i negativ retning [5]. Formålet med afprøvningen var at afklare, om udsving i enkelte råvarer i slagtesvinefoder påvirker produktiviteten hos grisene. Der blev testet 3 hypoteser: 1. Brug af varierende råvaresammensætning til slagtesvin gennem vækstperioden reducerer produktiviteten sammenlignet med låst råvaresammensætning. 2. Hyppige foderskift gennem slagtesvins vækstperiode reducerer produktiviteten sammenlignet med få foderskift. 3. Brat overgang fra lavt til højt indhold af raps/solsikke påvirker produktiviteten negativt i forhold til mere gradvis/blid overgang (lav-medium-høj raps/solsikke). Materiale og metode Afprøvningen blev gennemført i slagtesvinestalde på Forsøgsstation Grønhøj. Grisene blev fodret efter ædelyst med pelleteret færdigfoder. Der var én foderautomat og drikkekop/ventil pr. sti. Foderet blev udfodret via et computerstyret fodringsanlæg (Spotmix-anlæg). Grisene indgik i forsøget ved en gennemsnitlig vægt på 31 kg og blev slagtet ved en gennemsnitlig vægt på 114 kg. Der indgik fire grupper i afprøvningen, hvilket fremgår af tabel 1. Grisene blev fodret med foderblandinger, som indeholdt forskellige niveauer af raps og solsikke: Lavt indhold: 3,3 % raps, 1,7 % solsikke, 35 % byg Medium indhold: 6,3 % raps, 3,2 % solsikke, 25 % byg (kontrol) 3

4 Højt indhold: 9,3 % raps, 4,7 % solsikke, 15 % byg Derudover blev der benyttet 3 forskellige foderstrategier: Ingen foderskift (kontrol) Ugentligt foderskift Foderskift hver 3. uge Det er kun gruppe 1 (kontrol), der fik den samme fodersammensætning gennem hele afprøvningen. Gruppe 2 og 3 skiftede fodersammensætning hver uge, hvor gruppe 4 skiftede fodersammensætning hver 3. uge. For de grupper, der skiftede fodersammensætning, startede de med at få foderet med lavt indhold af raps/solsikke og steg derefter i indhold af raps/solsikke ved hvert foderskift. Når højeste niveau var nået, skiftede foderet næste gang igen til lavt indhold af raps/solikke etc. I afprøvningen var det ikke effekten af rapsmængdens betydning for foderoptagelse og daglig tilvækst, der blev undersøgt, men udelukkende effekten af skift i råvarer mellem leverancer af foder. Det blev derfor tilstræbt at holde summen af det samlede raps/solsikke-indtag pr. gris konstant mellem grupperne. Der indgik 63 hold (gentagelser) med i alt grise pr. gruppe. Tabel 1. Beskrivelse af de fire grupper. Slagtesvin, kg. Gruppe 1 (kontrol) Ingen skift 2 Blide skift 3 4 Få skift Foderblanding Medium Lav, medium, høj, Lav, høj, lav Lav, høj, lav lav, medium. Foderstrategi Ingen foderskift Ugentligt foderskift Ugentligt foderskift Foderskift hver 3. uge Foder Foderblandingerne overholdt de danske normer for næringsstoffer for slagtesvin fra 30 til 105 kg [4] og blev tilsat fytase (200 % dosis). For alle blandingerne var der en sikkerhedsmargin på det beregnede indhold af aminosyrer på 5 % over den aktuelle norm, og for fosfor og calcium på 10 % over normen. Denne sikkerhedsmargin blev indregnet for at modvirke en eventuel underforsyning af næringsstoffer pr. FEsv. Dermed vil resultatet fra afprøvningen give grisens biologiske svar på skift i foderblandinger og ikke være påvirket af en eventuel underforsyning med næringsstoffer. Foderet var tilsat farvede microgrits for at kunne lave visuel kontrol af, at det rigtige foder kom i den rigtige foderautomat. Råvaresammensætningerne af de fire blandinger kan ses i appendiks 1. Foderet blev produceret hos Danish Agro i Sjølund med de aktuelt tilgængelige partier af raps og solsikke. 4

5 De tre foderblandinger blev produceret og taget i brug i afprøvningen indenfor samme uge for at sikre, at blandingerne blev produceret fra samme batch af råvarer ved hver enkelt foderproduktion. Derved fik alle grupper i afprøvningen i samme tidsperiode foder fra det samme parti raps og solsikke og derved samme mængde glucosinolat fra den anvendte raps. Men da rapsmængderne varierede på tværs af grupperne, har det ikke kunne sikres, at grisene har fået samme mængde glucosinolater pr. dag. Dog blev foderblanding 1 produceret en gang mere end de andre blandinger. Registreringer Tilvækst og foderoptagelse blev registreret på stiniveau i perioden fra indsættelse og indtil slagtning og kødprocent blev registreret ved slagtning. Derudover blev sygdomsbehandlinger og dødelighed registreret. Foderanalyser Ved hver foderproduktion blev der udtaget en repræsentativ prøve af hver foderblanding (pelleteret foder) efter TOS-principperne (Theory of Sampling). Der blev i alt produceret foder 10 gange i afprøvningsperioden for blanding 1 (lav) og 9 gange for blanding 2 og 3 (medium, høj). Foderet blev analyseret hos Eurofins for energiindhold og for aminosyrerne lysin, methionin, cystin, treonin, samt for calcium, fosfor og fytase. Produktionsværdi Ud fra de opnåede produktionsresultater daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent blev der udregnet en produktionsværdi, som er baseret på et gennemsnit af de seneste 5-års priser for slagtesvin og foder (september september 2014). Derved er produktionsværdien et udtryk for grisenes biologiske respons på behandlingen, idet prisudvikling udjævnes ved brug af 5-års priser til beregning af produktionsværdi. Produktionsværdien (PV) blev beregnet som: PV pr. gris = salgspris - købspris - foderomkostninger - diverse omkostninger. PV pr. stiplads pr. år = PV pr. gris x (365 dage/antal foderdage pr. gris) x staldudnyttelse. Foderomkostningerne er beregnet på basis af foderblandingernes indhold af analyserede foderenheder beregnet på basis af EFOSi-analysen. I beregningen af PV blev følgende værdier anvendt: Prisen for en 30 kg s gris: 370 kr. pr. gris Kg regulering: 6,15 kr. pr. kg (25-30 kg) / + 6,24 kr. pr. kg (30-40 kg) Prisen for slagtesvin, inkl. efterbetaling: 10,88 kr. pr. kg Slagtesvinefoder: 1,64 kr. pr. FEsv. Der indgik ens foderpris i alle fire grupper. Diverse omkostninger: 20 kr. pr. gris 5

6 Staldudnyttelse: 95 % Statistik Produktionsværdi, foderudnyttelse, daglig tilvækst og kødprocent var primære forsøgsparametre og data blev analyseret som et gruppeforsøg, hvor alle variabler blev analyseret for hele slagtesvineperioden samlet. Data blev analyseret ved hjælp af proc mixed i SAS med gruppe som fixed effekt. Hold indgik som tilfældig effekt pr. gentagelse og der blev korrigeret til en startvægt på 31 kg. Der blev fortaget følgende sammenligninger for hver af de ovenstående variabler i henhold til de formulerede hypoteser. Sammenligning af gruppe 1 med henholdsvis gruppe 2, 3, og 4. Der blev foretaget Bonferroni korrektion af signifikansniveauet (p-værdien) for alle parametre med tre parvise sammenligninger Sammenligning af gruppe 3 (foderskift hver uge) med gruppe 4 (foderskift hver 3. uge) Sammenligning af gruppe 2 (blide foderskift) med gruppe 3 (bratte foderskift) Sygdomsregistreringer og pct. døde grise indgik som sekundære parametre. For variablerne behandlingsdage i alt pr. foderdag og behandlingsdage mod diarré pr. foderdag blev der foretaget logistisk regression ved hjælp af proc glimmixed i SAS. Gruppe indgik som fixed effekt og hold indgik som tilfældig effekt pr. design. Der blev korrigeret for overspredning. For variablerne døde og udtagne blev der foretaget logistisk regression ved hjælp af proc glimmixed i SAS, hvor gruppe indgik som fixed effekt. Hold indgik som tilfældig effekt pr. gentagelse, og der blev korrigeret til en startvægt på 30 kg. Resultaterne er vist som korrigerede gennemsnit for hver gruppe (ls-means). Statistisk sikre forskelle er angivet på mindst 5-procentniveau. Data blev testet for vekselvirkning og outliers for at sikre, at der ikke var hold, der afveg signifikant. Resultater og diskussion Foder Analyserne af foderet viste, at der var god overensstemmelse mellem det analyserede og det deklarerede indhold af næringsstoffer (appendiks 2). Det analyserede indhold af fytase var højere end deklareret, hvilket kan forklares med, at analysen både finder det tilsatte fytase og foderets naturlige indhold af fytase og den deklarerede værdi kun angiver den tilsatte mængde. Energiindholdet var lidt højere end forventet, men i beregningerne er anvendt de analyserede foderenheder, så der er derved taget hensyn til dette. Det samlede indtag af raps/sol for den enkelte gris var på samme niveau uanset behandling (appendiks 3). 6

7 Produktionsresultater Varierende råvaremængder kontra låst råvaresammensætning Som forventet gav hyppige bratte foderskift (gruppe 3) en statistisk sikkert forringet foderudnyttelse på 0,06 FEsv pr. kg tilvækst i forhold til gruppe 1 uden foderskift (p=0,006) (tabel 2). Det samme var gældende for daglig tilvækst med en lavere tilvækst på 11 g pr. dag ved hyppige bratte foderskift i forhold til ingen foderskift (p=0,04). Den lavere daglige tilvækst skyldtes ikke en lavere foderoptagelse, idet den var ens for alle grupper. Kødprocenten var ligeledes ikke statistisk sikkert forskellig. Grundet den lavere daglige tilvækst og ringere foderudnyttelse, var produktionsværdien pr. stiplads pr. år beregnet ud fra et gennemsnit af de seneste 5 års priser for slagtesvin og foder statistisk sikkert dårligere for gruppe 3 med hyppige bratte foderskift i forhold til ingen foderskift (gruppe 1) (p=0,01). Produktionsværdien pr. gris, hvor tilvæksten ikke er medregnet, var ligeledes dårligere ved hyppige bratte foderskift i forhold til ingen (p=0,01). Hyppige blide skift og få bratte skift havde ingen statistisk effekt på produktiviteten i forhold til ingen foderskift. Tabel 2. Produktionsresultater for slagtesvin fra kg, analyseret værdi for FEsv (ls-means). Sammenligning af foderskift kontra ingen foderskift. Gruppe 1 (kontrol) Ingen skift 2 Blide skift 3 4 Få skift Antal hold, stk Antal grise indsat, stk Vægt ved indsættelse, kg 32,0 32,1 31,9 32,0 Slagtevægt, kg 86,9 86,9 86,5 86,6 Daglig tilvækst, gram/dag a a b a Foderoptagelse, FEsv/dag 2,95 2,92 2,94 2,94 Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 2,80 a 2,81 a 2,86 b 2,84 a Kødprocent 59,8 60,1 59,8 59,9 Produktionsværdi pr. gris, kr. 160 a 161 a 150 b 154 a Produktionsværdi pr. stiplads pr. år, kr. 694 a 690 a 644 b 668 a Indeks ab Forskellige bogstaver indenfor samme række viser, hvilke værdier, der er statistisk sikkert forskellige (p<0,05). 1) Der skal være minimum 5,8 indekspoint i forskel mellem gruppe 1 og henholdsvis gruppe 2, 3 og 4 for, at der er tale om en statistisk sikker forskel. 7

8 Brat overgang fra lavt til højt indhold af raps/solsikke kontra gradvis/blid overgang De estimerede værdier i tabel 3 (ls-means) afviger fra dem i tabel 2, idet der her kun er lavet en sammenligning mellem 2 grupper. Bratte foderskift (lav, høj) (tabel 3) gik ud over produktiviteten, idet foderudnyttelsen var statistisk sikkert dårligere (gruppe 3) i forhold til blide foderskift (lav, medium, høj) (gruppe 2) (p=0,001). Daglig tilvækst og foderoptagelse var ikke statistisk sikkert forskellige for bratte foderskift i forhold til blide. Kødprocenten havde dog en tendens til at være forbedret ved de blide foderskift (p=0,06). Tabel 3. Produktionsresultater for slagtesvin fra kg, analyseret værdi for FEsv (ls-means). Sammenligning mellem blide og bratte foderskift. Gruppe 2 Blide skift 3 Daglig tilvækst, gram/dag Foderoptagelse, FEsv/dag 2,92 2,94 Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 2,81 a 2,86 b Kødprocent 60,1 59,8 Produktionsværdi pr. gris, kr. 160 a 150 b Produktionsværdi pr. stiplads pr. år, kr. 688 a 642 b Indeks ab Forskellige bogstaver indenfor samme række viser, hvilke værdier, der er statistisk sikkert forskellige (p<0,05). 1) Der skal være minimum 4,3 indekspoint i forskel mellem gruppe 2 og gruppe 3 for, at der er tale om en statistisk sikker forskel. Både produktionsværdien pr. stiplads pr. år og pr. gris var statistisk sikkert forringet ved de bratte foderskift i forhold til blide foderskift (p=0,003; p=0,001). Det skyldes primært den forringede foderudnyttelse ved bratte foderskift. Kødprocenten trak i den modsatte retning, men ikke nok til at ændre på, at der var større økonomisk fordel ved blide foderskift i forhold til bratte. Hyppige foderskift kontra få foderskift De estimerede værdier i tabel 4 (ls-means) afviger fra dem i tabel 2, idet der her kun er lavet en sammenligning mellem 2 grupper. Hyppige foderskift (ugentligt, gruppe 3) sammenlignet med få foderskift (hver 3. uge, gruppe 4) påvirkede ikke produktiviteten statistisk sikkert i negativ retning (tabel 4). Dog var foderudnyttelsen numerisk forringet og den daglige tilvækst var numerisk lavere ved hyppige foderskift i forhold til få. Produktionsværdien pr. stiplads pr. år samt pr. gris var ligeledes numerisk dårligere ved hyppige foderskift sammenlignet med få skift. 8

9 Tabel 4. Produktionsresultater for slagtesvin fra kg, analyseret værdi for FEsv (ls-means). Sammenligning mellem hyppige og få foderskift Gruppe 3 4 Få skift Daglig tilvækst, gram/dag Foderoptagelse, FEsv/dag 2,92 2,92 Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 2,86 2,84 Kødprocent 60,0 60,1 Produktionsværdi pr. gris, kr Produktionsværdi pr. stiplads pr. år, kr Indeks ) Der skal være minimum 5,8 indekspoint i forskel mellem gruppe 3 og gruppe 4 for, at der er tale om en statistisk sikker forskel. Sygdom og dødelighed Der var gennemsnitligt 3,3 behandlingsdage pr. gris pr. gruppe i afprøvningen og langt den største del af behandlingerne var for diarré. Der var ikke forskel i behandlingsdage og behandlinger for diarré mellem grupperne. Dødeligheden var lav (1,4 %) og summen af døde og udtagne grise var 5,3 % for hele perioden fra indsættelse til afgang. Der var ikke forskel i dødelighed og summen af døde og udtagne grise mellem grupperne. Konklusion Samlet viste afprøvningen, at ved varierende råvaresammensætning til slagtesvin kontra låst råvaresammensætning, havde hyppige bratte foderskift en negativ betydning for produktiviteten sammenlignet med en ingen skift i foderblanding. Foderudnyttelse og daglig tilvækst blev forringet og det havde en negativ effekt på produktionsværdien pr. stiplads pr. år. Brat overgang fra lavt til højt indhold af raps/solsikke havde en negativ betydning for produktiviteten i forhold til blide foderskift. Dette kunne ses ved, at foderudnyttelsen blev forringet, hvilket førte til en forringet produktionsværdi pr. stiplads pr. år ved pludselige foderskift. Der var ikke statistisk sikker effekt på produktiviteten ved hyppige foderskift gennem slagtesvins vækstperiode sammenlignet med få foderskift. Det er altså bratte skift, der betyder noget for produktivitet, hvorimod det ikke betyder så meget, hvor ofte der skiftes blanding sammenlignet med et enhedsfoder med fast råvaresammensætning. 9

10 Referencer [1] Sindberg, M. (2012): Analyse af driftsøkonomien ved hjemmeblanding af foder på slagtesvinebedrifter. Notat nr. 1210, Videncenter for Svineproduktion. [2] Rasmussen, D.K. (2014): Enzymer modvirker ikke rugs negative effekt på tilvækst hos slagtesvin. Meddelelse nr. 995, Videncenter for Svineproduktion. [3] Hansen, S. (2011): Rapskage og solsikkeskrå til slagtesvin. Meddelelse nr. 914, Videncenter for Svineproduktion. [4] Tybirk, P.; Sloth, N. M.; Jørgensen, L. (2014): Normer for næringsstoffer. 19. udgave. Videncenter for svineproduktion. [5] Maribo, H. (2005): Fedtkilder til smågrise. Meddelelse nr. 719, Videncenter for Svineproduktion. Deltagere Tekniker: Per Mark Hagelskjær Afprøvning nr Aktivitetsnr.: LD Journalnr.: U //LJ// 10

11 Appendiks 1 Foderets råvaresammensætning i procent ( kg). Gruppe Hvede 39,28 47,47 56,32 Byg 35,00 25,00 15,00 Sojaskråfoder, afskallet 15,03 12,43 9,37 Solsikkeskrå, afskallet 1,70 3,20 4,70 Rapsskråfoder 3,30 6,30 9,30 Palmefedt 1,37 1,39 1,27 Melasse 1,00 1,00 1,00 Kridt 1,41 1,38 1,35 Monocalciumfosfat 22,7 % 0,66 0,59 0,47 Fodersalt 0,48 0,47 0,46 HCL-Lysin 98 % 0,31 0,33 0,36 DL-Methionin 98 % 0,06 0,05 0,04 Treonin 98 % 0,12 0,12 0,12 Vitamin/mineralblanding 0,20 0,20 0,20 Fytase 0,03 0,03 0,03 Microgrits (farvede partikler) 0,05 0,04 0,01 11

12 Appendiks 2 Foderblandingernes deklarerede og analyserede indhold af næringsstoffer. Grupper Deklareret Analyseret 1 Deklareret Analyseret 2 Deklareret Analyseret 2 Råprotein, % 16,0 16,4 16,1 16,7 16,4 16,8 Råfedt, % 3,6 3,7 3,7 3,8 3,5 3,7 Aske, % 5,4 4,8 5,2 4,8 5,1 4,7 Vand, % 13,3 12,2 13,2 12,2 12,9 12,1 EFOS, % 89,0 88,3 88,9 88,0 88,4 88,0 EFOSi, % 81,7 81,0 81,3 80,3 81,2 80,3 FEsv pr. 100 kg 107,0 108,1 107,0 107,4 107,0 107,4 Calcium, g/kg 7,7 7,7 7,7 7,9 7,7 7,8 Fosfor, g/kg 5,0 5,2 5,1 5,2 5,2 5,2 Lysin, g/kg 9,9 10,2 9,9 10,1 10,0 10,4 Methionin, g/kg 3,0 3,1 3,0 3,0 3,1 3,1 Cystin, g/kg 3,0 3,0 3,1 3,0 3,2 3,2 Treonin, g/kg 6,8 6,9 6,9 7,0 7,1 7,1 Fytase, FYT pr. kg 2500/ / / / / / ) Gennemsnit af 10 analyser for råprotein, råfedt, aske, vand, EFOS og EFOSi. Gennemsnit af 9 analyser for calcium og fosfor. Gennemsnit af 4 analyser for aminosyrerne. 2) Gennemsnit af 9 analyser for råprotein, råfedt, aske, vand, EFOS og EFOSi. Gennemsnit af 8 analyser for calcium og fosfor. Gennemsnit af 6 analyser for aminosyrerne. 3) Fytase er angivet som tilsat mængde. Ronozyme NP med en aktivitet på 2500 FYT/kg blev tilsat ved de 5 første foderproduktioner og Ronozyme NP med en aktivitet på 1000 FYT pr. kg blev tilsat ved den næste 5 foderproduktioner. 4) Ronozyme NP 2500/Ronozyme NP Værdier for begge Ronozyme NP 2500 er et gennemsnit af 3 analyser og Ronozyme NP 1000 er et gennemsnit af 2 analyser. 5) Ronozyme NP 2500/Ronozyme NP Værdier for begge fytaser er et gennemsnit af 2 analyser. 12

13 Appendiks 3 Gennemsnitligt indtag af solsikkeskrå og rapsskrå Gruppe 1 (kontrol) Gennemsnitlig iblandet solsikkeskrå i % 3,20 3,12 3,15 3,11 Gennemsnitlig iblandet rapsskrå i % 6,30 6,15 6,21 6,13 Tlf.: Fax: Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 13

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2016 En afprøvning af slagtesvinefoder indkøbt i 2016 viste forskel i produktionsværdien mellem blandingerne. Foderet fra DLG havde en statistisk sikker bedre

Læs mere

ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE

ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE Støttet af: ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1034 Smågrise havde den bedste produktivitet ved et energiindhold i foderet på 1,08 FEsv pr. kg og bedst økonomi ved 1,11 FEsv pr. kg. INSTITUTION:

Læs mere

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges

Læs mere

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet

Læs mere

ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN

ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 960 Tilsætning af enzymproduktet Econase XT til slagtesvinefoder

Læs mere

FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN

FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN Støttet af: FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1012 Fin formaling giver det bedste økonomiske resultat både i byg og hvede. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES

ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES MEDDELELSE NR. 1082 Et zinkindhold på ca. 70 mg total-zink/kg foder til slagtesvin medførte ikke reduceret produktivitet i forhold til det tilladte zinkindhold på 150

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN MEDDELELSE NR. 1043 Pelleteret tørfoder giver bedre produktivitet end melfoder, også når foderet er fint formalet og udfodres i nutidige rørfodringsautomater.

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER MEDDELELSE NR. 1024 En afprøvning af hollandsk kontra dansk slagtesvinefoder viste bedre produktivitet af hollandsk foder.

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET Støttet af: HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET MEDDELELSE NR. 1061 Hangrise vokser hurtigere og kvitterer for ekstra protein og i foderet. Skatoltallet blev ikke påvirket, men

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

TO RAPSKVALITETER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN

TO RAPSKVALITETER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN Støttet af: TO RAPSKVALITETER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1046 To kvaliteter rapskage med højt hhv. lavt indhold af glucosinolater påvirkede ikke produktivitet hos smågrise og slagtesvin.

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015 Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015 MEDDELELSE NR. 1030 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2014/2015 viste stor forskel i produktionsværdien. Foder fra DLG havde den ringeste

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE MEDDELELSE NR. 1023 Restriktiv vådfodring med hjemmeblandet foder gav samlet set bedre

Læs mere

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der

Læs mere

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug

Læs mere

FOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE

FOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE FOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE MEDDELELSE NR. 1083 Ved brug af 400 % af standard fytasedosis var smågrisenes produktionsresultater stort set uændrede fra 4,2 til 6,0 gram total-fosfor

Læs mere

Det lugter lidt af gris

Det lugter lidt af gris Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009

Læs mere

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER NOTAT NR. 1531 I 20 indsamlede hollandske slagtesvinefoderblandinger var der i gennemsnit 2,5 FEsv mindre i foderet end deklareret. INSTITUTION:

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.

Læs mere

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur

Læs mere

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 DW128133 Disposition Foderkurver til slagtesvin Anbefaling vedrørende regulering af foderkurve Afprøvning af slutfoderstyrke Afprøvning

Læs mere

BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN

BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1317 Råproteinnormen er sænket 10 gram og aminosyrenormerne er hævet

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2 Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER MEDDELELSE NR. 905 Frit lysin, methionin og treonin genfindes 100 % ved analyse af mineralske foderblandinger, hvorimod tryptofan og valin

Læs mere

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke Fuld fart fra start Smågrisekoncentrat Vores viden - Din styrke Forsøg med Vitfoss smågrisekoncentrat 2720 Vægtinterval, Antal grise Gentagelser Daglig Foderudnyttelse, kg pr. forsøg pr. forsøg tilvækst,

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice jbo@centrovice.dk AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform

Læs mere

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER MEDDELELSE NR. 1036 Rygspækmåling er et velegnet supplement ved huldvurderingen af søer, således at de placeres på den rigtige foderkurve i både drægtigheds- og diegivningsperioden.

Læs mere

Billigere, men ikke ringere foder

Billigere, men ikke ringere foder Billigere, men ikke ringere foder Torben Skov Ancker Produktchef, Cand. Agro Hornsyld Købmandsgaard A/S tsa@hk-hornsyld.dk & Chefforsker Hanne Maribo, Videncenter for Svineproduktion, L&F hma@lf.dk 2 Hvad

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion Studiegruppe fra Kbh.s Universitet Seges d. 02-03-2016 Nye sorter, bedre udbytter

Læs mere

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede

Læs mere

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER De senest reviderede normer for næringsstoffer findes her i 18. udgave. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION PER TYBIRK, NIELS MORTEN SLOTH & LISBETH JØRGENSEN

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

Værdi af frie aminosyrer

Værdi af frie aminosyrer Værdi af frie aminosyrer i relation til lavproteinfoder Niels Morten Sloth Dette skal I høre om: Hvorfor er emnet relevant? Baggrund: Ubesvarede spørgsmål Hvad siger litteraturen? Resultater, ny afprøvning

Læs mere

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN UDFORDRINGER FOR SMÅGRISEPRODUKTIONEN Faldende fravænningsvægt Øget belægning Politisk krav om faldende medicinforbrug SMÅGRISE

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og

Læs mere

17-06-11. De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!!

17-06-11. De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!! Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer Dagsorden. Alternativer Råvarer Hans Ole Jessen DLG SAF 2 De økonomiske nøgletal Hvad skal vi være opmærksom på De forskellige korn substitutter De

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 17XX Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014 Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014 MEDDELELSE NR. 1003 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2013/14 viste, at foderet fra DLG var på niveau med kontrolblandingen,

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og hestebønner

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NOTAT NR. 1432 I forhold til 2013 er der 6-12 procent lavere råprotein - men højere energikoncentration i vinterbyg, hvede, rug og triticale og lavere fosforkoncentration

Læs mere

Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin

Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin Fodermøde 2012 Rødekro Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin Ved Torben Skov Ancker Produktchef Disposition Smågrise Implementering

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 NOTAT NR. 1334 Væsentlige ændringer i forhold til 2012 er: Mere råprotein i vinterbyg, vårbyg og hvede

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Fodermøde 2012. Program

Fodermøde 2012. Program Fodermøde 2012 V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen Program Nye normer 2012 Firmaafprøvning 2012 Indhold af energi i færdigfoder Stil krav til firmaerne Raps og solsikke i blandinger Nyt om mavesår 1 Ny

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

HAMPESKALLER I PELLETERET FODER REDUCERER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR MARGINALT

HAMPESKALLER I PELLETERET FODER REDUCERER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR MARGINALT HAMPESKALLER I PELLETERET FODER REDUCERER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR MARGINALT MEDDELELSE NR. 1069 Tilsætning af hampekage til pelleteret foder reducerer ikke forekomsten af mavesår. Tilsætning af hampeskaller

Læs mere

Næringsindhold i korn fra høsten 2012

Næringsindhold i korn fra høsten 2012 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Næringsindhold i korn fra høsten 2012 NOTAT NR. 1226 De væsentligste ændringer i årets kornhøst i forhold til 2011 er, at råproteinkoncentrationen

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark Præsentation Ny Endrupholm Nye normer til slagtesvin Nye normer på Ny Endrupholm Brug af råvareanalyser Nye normer til slagtesvin Økonomi SLAGTESVINEFODRING Svinerådgiver Birgitte Bendixen, Ny Endrupholm

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje

Læs mere