Ikke en eneste uddannelse i Danmark er en dårlig forretning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ikke en eneste uddannelse i Danmark er en dårlig forretning"

Transkript

1 Store gevinster af alle uddannelser på trods af krisen Ikke en eneste uddannelse i Danmark er en dårlig forretning På trods af at den økonomiske krise har gjort det svært for især nyuddannede at få fodfæste på arbejdsmarkedet, så viser nye beregninger, at uddannelse stadigvæk er en særdeles god forretning for både den enkelte, samfundet og statskassen. Gevinsterne er faktisk så store, at samfundet velstand vokser med op til 10 mio. kr. og statskassen med op til 8 mio. kr. hver gang en person gennemfører en uddannelse. af senioranalytiker Mie Dalskov Pihl 20. februar 2012 Analysens hovedkonklusioner Unge, der får en uddannelse, bidrager med 3-10 mio. kr. mere over livet, end de ville have gjort uden uddannelsen, når der ses på samfundets velstandseffekt. Som analysen viser, er der dog stor variation inden for de enkelte uddannelser, og den samlede gevinst afhænger i høj grad af jobchancer og lønniveau inden for uddannelsen. Uddannede betaler langt mere i skatter end de trækker på de offentlige overførsler. Personer med en uddannelse har i gennemsnit et positivt nettobidrag, der er 1-8 mio. kr. større end de ufaglærte, de ligner bedst. Generelt er effekten på de offentlige finanser større, des højere uddannelsesniveau. Privatøkonomisk er uddannelse også en god forretning. En erhvervskompetencegivende uddannelse giver 1-6 mio. kr. mere over livet efter skat sammenlignet med de ufaglærte, der ligner dem mest. Det privatøkonomiske uddannelsesafkast ligger på pct. Målt på den private gevinst af uddannelsen er der noget mere lighed mellem uddannelserne. En tømreruddannelse giver nogenlunde det i gevinst som flere af de mellemlange uddannelser som fx læreruddannelsen. Kontakt Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Uddannelse en investering, der betaler sig Flere økonomiske professorer og den liberale tænketank CEPOS har igennem en årrække argumenteret for, at uddannelse i Danmark ikke kan betale sig pga. den relative flade lønstruktur, hvor der for nogle uddannelser ikke er så stor forskel fra at være ufaglært. Oveni kommer så, at det under den økonomiske krise er blevet langt sværere at få fast arbejde. Især nogle uddannelser er hårdt ramt, fordi krisen især er gået udover en række konjunkturfølsomme brancher som fx byggeriet og handelssektoren. Det seneste års tid er mere videnstunge fag imidlertid blevet ramt, hvorfor også de længere uddannelser som arkitekter, økonomer og HR-uddannede er mærket af højere ledighed end ellers. Det samme er tilfældet for mange velfærdsfagene i den offentlige sektor. Ligger man ovenpå krisen, at nogle uddannelser også i bedre økonomiske tider har en middelhøj ledighed, kan der tegne sig et billede af, at mange uddannelser i Danmark ikke kan betale sig. I denne analyse undersøges, hvorvidt dette faktisk er tilfældet. Igennem en kortlægning af gevinsterne ved samtlige uddannelser i Danmark dokumenteres det, er der selv for den måske knap så erhvervsrettede -humanist og den kriseramte tømrer er tale om relativt store gevinster af at uddanne sig. Både når man måler på velstandseffekten, på indkomsten over livet, der er tilbage efter, at den enkelte har betalt skat, men også når man ser på effekten på den offentlige saldo. At give unge en uddannelse er altså på trods af den økonomiske krise en guldrandet investering. Både for samfundet og for den enkelte. Samfundet får mere velstand, større skatteindtægter og mindre udgifter til overførselsindkomster, når man udstyrer folk med en uddannelse, fordi uddannelse skaber større jobsikkerhed og en højere time-løn. Den enkelte har med en uddannelse i bagagen udsigt til et mere stabilt arbejdsliv og en højere disponibel livsindkomst. Boks 1. Tre typer af livsindkomst AE s livsindkomstmodel kan regne på mange typer af indkomst. I denne analyse er beregnet tre forskellige typer livsindkomst: Livsværditilvækst: Når det samfundsøkonomiske afkast beregnes, bruges den livsindkomst, der kaldes livsværditilvæksten, der er en slags brutto -livsindkomst over for samfundet. Livsindkomsten måles som summen erhvervsindkomst og bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger. Disponibel livsindkomst: Når det privatøkonomiske afkast af uddannelsen beregnes, bruges den disponible livsindkomst, dvs. både lønindkomst, overførsler, kapitalindkomst, udbetalinger fra pensioner, virksomhedsindkomst osv. fratrukket skatteindbetalinger. I den disponible indkomst er pensionsindbetalingerne ikke inkluderet. Effekten på offentlige finanser: Når der ses på effekten på de offentlige finanser, ses der kun på den direkte effekt via indbetalte skatter og udgifter til overførselsindkomster (ekskl. boligstøtte og børnetilskud) samt udgifter til at give de unge en uddannelse. 2

3 Store velstandsgevinster af alle uddannelser Tabel 1 viser, hvad forskellige uddannelser bidrager med målt over livet, når der ses på den samlede erhvervsindkomst fraregnet udgifterne til uddannelse. 1 Afkastet af uddannelsen er beregnet som den gevinst, uddannelsen kaster af sig set i forhold til de ufaglærte, der ligner de uddannede fundet via propensity score matching (se boks 2 nederst i dokumentet). Tabel 1. Livsværditilvækst og samfundsøkonomisk afkast Livsværditilvækst Isoleret afkast af uddannelsen Samlet afkast af uddannelsen samt gymnasial uddannelse Mio. kr. Mio. kr. Pct. Mio. kr. Pct. Ufaglærte 10, Erhvervsudd. 14,3 2,8 24,9 - - Tømrere m.m. 14,8 1,9 14,4 - - Salgsassistenter m.m. 13,8 2,8 25,7 - - Korte vid. udd. 16,7 3,4 25,5 5,4 49,4 Datamatikere m.m. 19,0 5,0 36,0 7,8 70,1 El-installatører m.m. 17,9 4,4 32,5 5,1 40,2 Mellemlange vid. udd. 17,3 3,8 28,3 6,9 69,4 Folkeskolelærere 16,8 1,3 8,2 5,6 52,9 Journalister, bibliotekarer m.m. 17,9 1,9 11,9 7,2 67,8 Lange vid. udd. 25,5 9,8 62,9 14,3 128,0 Civilingeniører 27,0 8,2 43,2 14,6 115,9 Arkitekter 17,2 1,0 6,3 5,7 49,6 Anm: Tabellen viser livsværditilvæksten (18-80 år) samt afkastet af uddannelsen målt ved den pågældende uddannelse alene (isoleret afkast) og målt ved uddannelsen samt den gymnasiale uddannelse, der går forud for de videregående uddannelser (samlet afkast). Indkomsten er regnet i 2012-priser på baggrund af lønstigningstakten i ADAM og LO s skøn (ultimo 2011). Uddannelsesomkostninger er fremskrevet med satsreguleringsprocenten. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2010) og kørsler i STATA v PSMATCH2 samt beregninger på AE s Livsindkomstmodel. Ufaglærte bidrager i gennemsnit med 10,2 mio. kr. gennem livet, mens livsværditilvæksten er noget højere for personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Erhvervsfagligt uddannede som fx kokke og kontoruddannede har i gennemsnit 14,3 mio. kr. i værditilvækst over livet fra 18 til 80- årsalderen, mens personer med korte videregående uddannelser som laboranter og politibetjente har en livsværditilvækst på knap 17 mio.kr. De mellemlange videregående uddannelser ligger på 17,3 mio. kr., mens de lange videregående uddannelser, der fx indbefatter læger og jurister, i snit bidrager med 25,5 mio. kr., når omkostningerne til uddannelsen er fratrukket. I tabel 1 er vist livsværditilvæksten for en række udvalgte uddannelser. En større oversigt over samtlige uddannelser i analysen ses i bilagstabel 1. Som det ses er der inden for de forskellige uddannelsesgrupper en vis variation mellem de forskellige uddannelser, der både afspejler gennemsnitlig beskæftigelse, timeløn og arbejdstid. 1 Livsindkomsterne er beregnet for alle personer uanset arbejdsmarkedstilknytning. Derfor er livsindkomsterne både en funktion af arbejdsmarkedstilknytning (antal timer i beskæftigelse) og timeløn. 3

4 Afkastet af uddannelsen viser gevinsten ved at tage uddannelsen, når man sammenligner med en kontrolgruppe af personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse, der ligner de uddannede mest muligt, når der tages højde for en lang række baggrundsfaktorer. Det isolerede afkast måler gevinsten af den angivne uddannelse, mens det samlede afkast også måler effekten af den gymnasiale uddannelse for de videregående uddannelser. Eksempelvis bidrager erhvervsuddannede i gennemsnit med knap 3 mio. kr. mere, end de have gjort, hvis de ikke havde taget uddannelsen, hvilket svarer til et afkast på knap 25 procent. Som det ses, vokser afkastet af uddannelsen typisk med uddannelseslængden, og gevinsten af de videregående uddannelser ligger på 3 til 10 mio. kr. svarende til mellem 26 og 63 procent. Betragter man det samlede afkast, 2 hvor der sammenlignes med ufaglærte, der kun har grundskolen som højeste uddannelse, er afkastet endnu større fra 5 mio. kr. til 14 mio. kr. Også for den enkelte kan uddannelse betale sig Ofte hører man, at det ikke kan betale sig at tage en uddannelse i Danmark grundet det progressive skattesystem og den relativt flade lønstruktur. Tabel 2 viser, at det også privatøkonomisk kan betale sig at tage en uddannelse. Ufaglærte tjener i gennemsnit knap 11 mio. kr. efter skat, mens erhvervsuddannede tjener 12,5 mio. kr., og personer med videregående uddannelser tjener mio.kr. efter skat. Des længere uddannelse, des højere vil den disponible livsindkomst typisk være. Inden for de forskellige uddannelsesgrupper er der dog stor variation. De uddannelser der er præget af meget jobmæssig usikkerhed som fx arkitekter ligger lavt inden for gruppen af lange videregående uddannelser. En større oversigt over disponible livsindkomster ses i bilagstabel 2. Tabel 2. Disponibel livsindkomst og privatøkonomisk afkast af uddannelse Disponibel livs-indkomst Isoleret afkast af uddannelsen Samlet afkast af uddannelsen samt gymnasial uddannelse Mio. kr. Mio. kr. Pct. Mio. kr. Pct. Ufaglærte 10, Erhvervsudd. 12,5 1,3 12,0 - - Tømrere m.m. 12,6 0,8 7,2 - - Salgsassistenter m.m. 12,2 1,2 10,7 - - Korte vid. udd. 13,9 1,9 15,8 2,8 25,8 Datamatikere m.m. 14,9 2,6 20,8 3,9 34,9 El-installatører m.m. 14,8 2,8 23,3 2,9 24,6 Mellemlange vid. udd. 15,0 2,8 22,5 4,2 39,3 Folkeskolelærere 15,1 1,8 13,9 4,0 36,1 Journalister, bibliotekarer m.m. 15,3 1,6 11,6 4,2 38,3 Lange vid. udd. 19,9 5,9 42,2 8,8 78,0 Civilingeniører 20,8 5,5 35,9 9,1 77,1 Arkitekter 15,4 1,7 12,3 4,0 34,8 Anm: Tabellen viser den disponible livsindkomst (18-80 år) samt afkastet af uddannelsen målt ved den pågældende uddannelse alene (isoleret afkast) og målt ved uddannelsen samt den gymnasiale uddannelse, der går forud for de videregående uddannelser (samlet afkast). Indkomsten er regnet i 2012-priser på baggrund af lønstigningstakten i ADAM og LO s (ultimo 2011). Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2010) og kørsler i STATA v PSMATCH2 samt beregninger på AE s Livsindkomstmodel. 2 Ulempen ved at bruge det samlede afkast er, at der i matchingen, dvs. sammenligningen mellem ufaglærte og de uddannede, ikke kan anvendes karakteroplysninger, der ellers ofte bruges som en indikator på boglige evner. Fordelen derimod er, at man er sikker på, at man kun sammenligner med dem, der ikke har nogen uddannelse ud over folkeskolen, men man må forvente dårligere match. 4

5 Figur 1 viser en rangordning af det privatøkonomiske afkast af de forskellige uddannelser. Figuren dækker over, hvad uddannelsen giver i merindkomst i forhold til ufaglærte, der kun har en folkeskoleuddannelse, og som ligner de uddannede bedst muligt. Målt på det privatøkonomiske afkast tjener de uddannede mellem 1 og 6 mio. kr. mere, end de ville have gjort, hvis de ikke havde taget uddannelse. Den anvendte metode (propensity score matching) ser på hvor meget mere, de uddannede tjener i forhold til de ufaglærte, der ligner dem mest muligt. Derfor kan gevinsten af uddannelsen ses som, hvad de uddannede får ud af at tage uddannelsen. Målt i procent er de privatøkonomiske gevinster af at tage en uddannelse procent, og når det gælder gevinsten af al uddannelse siden folkeskolen, er gevinsterne for de videregående uddannelser procent. Ud fra den enkeltes perspektiv er der ingen direkte omkostninger ved at tage en uddannelse i Danmark. Eneste omkostning er tabet af indkomst under studierne. AE s Livsindkomstmodel tager højde for, at der kan være indkomst under uddannelse for fx lærlinge, der får løn under uddannelse, og studerende, der har studiearbejde. Derfor er der for mange reelt tale om meget lave omkostninger ved at tage en uddannelse, da der kan være erhvervsindkomst samtidig. Dette ses i figur 2, der viser den privatøkonomiske afkastprofil målt som den årlige merindkomst for de uddannede sammenlignet med kontrolgruppen. Figur 2. Privatøkonomisk afkastprofil, isoleret afkast af uddannelsen kr kr Alder Erhvervsudd. Korte vid. udd. Mellemlange vid. udd. Lange vid. udd. Anm: Figuren viser de årlige bidrag til den samlede privatøkonomiske gevinst af uddannelsen, når der sammenlignes med de ufaglærte, der ligner de uddannede mest. Udvælgelsen af kontrolgruppen er sket via propensity score matching. Denne figur bygger på det isolerede afkast. Indkomsten er regnet i 2012-priser på baggrund af lønstigningstakten i ADAM og LO s skøn (ultimo 2011). Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2010) og kørsler i STATA v PSMATCH2 samt beregninger på AE s Livsindkomstmodel. Erhvervsuddannede har i alle år en højere disponibel indkomst end de ufaglærte, der ligner dem, men som ikke har taget en uddannelse. Selv under uddannelsen tjener de, der er i gang med en erhvervsfagligt uddannede, i snit mere efter skat mere end ufaglærte, de kan sammenlignes med. For de videregående uddannelser er der i de unge år op til 30-års alderen for de lange videregående uddannelser nogle år, hvor de, der er i gang med uddannelsen, tjener mindre end ufaglærte, de kan sammenlignes med. Her har uddannelsen altså en omkostning. Men som det ses, betaler uddannelsen sig rigeligt tilbage i det lange løb, da de årlige gevinster øges år for år. 5

6 Figur 1. Privatøkonomisk gevinst af uddannelsen Landbrugstekniker m.m. Frisører, kosmetologer m.m. Tandklinikassistenter m.m. SOSU-hjælpere Dyrepassere, landmænd m.m. Murere, brolæggere m.m. Køkkenassistenter, mejerister Kokke, tjenere m.m. Tømrere, bygningsmontørere Grafikere, fotografer m.m. Slagtere, bagere m.m. Malere, VVS-montører m.m. Øvrige (chauffører, vagter m.m.) Salgsassistenter m.m. Erhvervsuddannede SOSU-assistent Smede, industrimontører m.m. Industriteknikere m.m. Skuespillere, producere m.m. Pædagoger Mekanikere m.m. Laboranter Fødevareteknologer, Bankassistenter, sekretærer m.m. Korrespondenter, Elektrikere, el-montører m.m. Farmakonomer, tandplejere m.m. Diætister m.m. Konservatorieuddannede m.m. Korte videregående udd. El-installatører, Politi- og fængselsbetjente m.m. Erhvervskorrespondenter m.m. Bygningskonstruktører Socialrådgivere Sygeplejersker m.m. Datamatikere og merkonomer Bioanalytikere Akademi- og finansøkonomer Ergoterapeuter, fysioterapeuter Folkeskolelærere Arkitekter Mellemlange videregående udd. Journalister, bibliotekarer m.m. Humanister, teologer m.m. Diplomingeniører Sociologer, psykologer m.m. Dyrlæger m.m. Maskinmestre, officerer m.m. Matematikere, fysikere m.m. Handelsbachelorer Lange videregående udd. Forskere Civilingeniører Jurister, politologer m.m. Tandlæger, farmaceuter m.m. Økonomer, civiløkonomer Læger Mio. kr Privatøkonomisk gevinst Mio. kr. 6

7 Uddannelsen er en god forretning for de offentlige finanser En anden måde at belyse den samfundsmæssige gevinst af uddannelser er ved at beregne uddannelsernes umiddelbare effekt på de offentlige finanser. Her ses der på, hvor meget personer med den givne uddannelse i gennemsnit betaler i skat over livet, og hvor meget der trækkes på overførselsindkomster 3 og uddannelsesomkostninger. Bidraget til de offentlige finanser er beregnet som summen af bidrag fra 18 til 80-årsalderen. Typisk er overførslerne faldende med uddannelsesniveauet, mens skatteindbetalingerne vokser med uddannelsesniveauet. Uddannede, og særligt personer med lange uddannelser, har længere og bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. Dermed bliver det til flere gode år på arbejdsmarkedet samlet set. Da beregningerne går helt til 80-årsalderen trækker det derfor i retning af større bidrag for de højest uddannede. Tabel 3 viser det gennemsnitlige bidrag til de offentlige finanser for forskellige uddannelser. Generelt bidrager personer med erhvervskompetencegivende uddannelse i gennemsnit med mellem 1,5 og 7,4 mio.kr. Men endnu engang er der stor variation inden for uddannelsesgrupperne. Eksempelvis ligger datamatikere og el-installatører en del højere end gennemsnittet for korte videregående uddannelser. En større oversigt over bidraget til de offentlige finanser for de forskellige uddannelser ses i bilagstabel 3. Tabel 3. Uddannelserne bidrag til de offentlige finanser Samlede skatteindbetalinger Mio. kr. Samlede indkomstoverførsler Uddannelsesomkostninger Samlet effekt Erhvervsudd. 4,7 3,0 0,1 1,5 Salgsassistenter m.m. 4,5 3,1 0,1 1,4 Tømrere m.m. 4,6 3,1 0,1 1,4 Korte vid. udd. 5,5 2,6 0,2 2,6 Datamatikere m.m. 6,3 2,3 0,2 3,8 El-installatører m.m. 6,1 2,7 0,3 3,2 Mellemlange vid. udd. 6,3 2,4 0,4 3,5 Folkeskolelærere 6,3 2,0 0,2 4,0 Journalister m.m. 6,5 2,4 0,2 3,9 Lange vid. udd. 9,9 2,1 0,5 7,4 Civilingeniører 11,0 2,0 0,5 8,5 Arkitekter 6,4 2,9 0,5 3,0 Anm: Tabellen viser samlede gennemsnitlige skatteindbetalinger (indkomstskat, ejendomsskat, skat af virksomhedsoverskud samt aktieudbytteskat) samlede overførsler samt omkostninger til uddannelsen. Indkomsten er regnet i 2012-priser på baggrund af lønstigningstakten i ADAM og LO s skøn (ultimo 2011) år skøn. Uddannelsesomkostninger er fremskrevet med satsreguleringsprocenten. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2010) og kørsler i STATA v PSMATCH2 samt beregninger på AE s Livsindkomstmodel. 3 Følgende overførselsindkomster indgår: kontanthjælp, aktiveringsydelser, revalidering mm, a-kasseydelser inkl. orlov, sygedagpenge, barselsdagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, folkepension, efterløn, førtidspension, overgangsydelse og SU. Boligstøtte og børnetilskud indgår ikke ligesom private pensioner (incl. ATP) og tjenestemandspensioner ikke indgår. 7

8 Også på de offentlige finanser kan man finde gevinsten af uddannelsen ved at sammenligne med en kontrolgruppe af sammenlignelige ufaglærte, jf. tabel 4. Det ses, at personer med en erhvervsfaglig uddannelse i gennemsnit bidrager med 1,6 mio. kr. mere end de ufaglærte, de ligner bedst. For de videregående uddannelser er gevinsten mellem 1,7 og 4,8 mio. kr., og målt i forhold til ufaglærte, der ikke har taget en gymnasial uddannelse, er gevinsterne noget større, nemlig fra knap 3 til 7,5 mio.kr. Igen er der meget stor variation inden for uddannelsesgrupperne. Både salgsassistenter og tømrere bidrager typisk med 1,4 mio. kr. på de offentlige finanser, men da kontrolgruppen til salgsassistenterne er en relativt svag gruppe, så er gevinsten af salgsassistentuddannelsen 1,7 mio.kr., mens gevinsten af tømreruddannelsen ligger på 0,8 mio.kr. Tømrerne har altså en stærkere kontrolgruppe, hvilket vil sige, at tømrerne uden uddannelsen havde klaret sig relativt godt. En større oversigt over de enkelte uddannelser er vist i bilagstabel 4. Tabel 4. Afkast af uddannelse målt på de offentlige finanser Bidrag fra uddannede Bidrag fra kontrolgruppe Isoleret effekt Afkast Bidrag fra kontrolgruppe Samlet effekt Afkast Mio.kr. Mio.kr. Mio.kr. Mio.kr. Mio.kr. Erhvervsudd. 1,5-0,1 1,6 - - Salgsassistenter m.m. 1,4-0,3 1,7 - - Tømrere m.m. 1,4 0,6 0,8 - - Korte vid. udd. 2,6 0,9 1,7-0,4 2,7 Datamatikere m.m. 3,8 1,3 2,5-2,9 6,1 El-installatører m.m. 3,1 0,9 2,2-2,5 5,0 Mellemlange vid. udd. 3,5 1,0 2,4-0,9 4,0 Folkeskolelærere 4,0 2,3 1,7-3,1 6,3 Journalister m.m. 3,9 2,6 1,3-3,5 6,6 Lange vid. udd. 7,4 2,7 4,8-0,2 7,5 Civilingeniører 8,5 4,1 4,4-2,5 10,2 Arkitekter 3,0 2,6 0,4-2,9 5,3 Anm: Tabellen viser gevinsten af uddannelserne målt på de offentlige finanser som summen af skat fratrukket samlede overførsler og uddannelsesomkostninger. Indkomsten er regnet i 2012-priser på baggrund af lønstigningstakten i ADAM og LO s skøn (ultimo 2011). Uddannelsesomkostninger er fremskrevet med satsreguleringsprocenten år. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2010) og kørsler i STATA v PSMATCH2 samt beregninger på AE s Livsindkomstmodel. Alle unge skal have en uddannelse Som analyserne har vist er uddannelse vigtig. Det at få en erhvervskompetencegivende uddannelse giver et mere stabilt arbejdsliv og en højere indtægt set over livet. Selvom der er forskel på de forskellige uddannelser, så gælder det i høj grad at uddannelse betaler sig. En vigtig pointe i analysen er, at det kan betale sig at give en uddannelse til de cirka 20 procent af en ungdomsårgang, der i dag ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Gevinsten af at give en uddannelse ligger på 2-8 mio.kr. når det gælder velstandseffekten, og de offentlige finanser forbedres 8

9 med 3-14 mio. kr. Til sammenligning koster det omkring kr. i undervisningsudgifter at give en gennemsnitlig erhvervsuddannelse og ,000 kr. at give en videregående uddannelse samt en ungdomsuddannelse. Derfor kan der sagtens investeres i at give de sidste unge en ungdomsuddannelse, og så selvom det koster mere end gennemsnittet. De nyeste fremskrivninger viser, at Danmark får brug for uddannet arbejdskraft på det mellemlange sigt. Ikke kun akademikere, men også erhvervsfaglig uddannede og personer med mellemlange uddannelser som tømrere, kokke og skolelærere. AE s fremskrivninger af arbejdsmarkedet peger på, at der i 2020, vil være et overskud på personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens der vil mangle personer med en faglig uddannelse og op mod personer med videregående uddannelse. Derfor er der god logik i, at give de sidste unge en uddannelse. Hvis de unge kun har en folkeskoleuddannelse, kommer de nemlig til at stå bagerst i jobkøen. Mange af de ufaglærte jobs, der er forsvundet med den økonomiske krise, kommer ikke tilbage igen. Boks 2. AE s livsindkomstmodel Livsindkomstanalysen er lavet på Danmarks Statistiks registerdata, der indeholder oplysninger om befolkningen pr. 1. januar 2010 samt indkomstoplysningerne fra Analysen er lavet på en 20-procents stikprøve af hele befolkningen i alderen år og indeholder knap personer ( personer, når der ses bort fra de ufaglærte, der har taget en gymnasial uddannelse). Livsindkomsterne er fremskrevet til 2012-niveau med lønstigningstakten fra ADAM frem til 2010, og dernæst LO s lønskøn frem til Opdateres når LO s endelige prognose foreligger. Der er ikke foretaget en diskontering af indkomsterne svarende til en implicit antagelse om, at den forventede reallønsfremgang er lig med den forventede reale diskonteringsrente. Livsindkomsten er beregnet ved for hver uddannelsesgruppe at summere den gennemsnitlige indkomst (eller andre målvariable) i de enkelte aldersgrupper fra 18 år til 80 år for en given uddannelse. Livsindkomsterne er målt på forskellige indkomstbegreber. Når det samfundsøkonomiske afkast beregnes, bruges den livsindkomst, der kaldes livsværditilvæksten, der er en slags brutto -livsindkomst over for samfundet. Livsindkomsten måles som summen erhvervsindkomst og bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger 4. Når det privatøkonomiske afkast af uddannelsen beregnes, bruges den disponible livsindkomst 5, dvs. både lønindkomst, overførsler, kapitalindkomst, udbetalinger fra pensioner, virksomhedsindkomst osv. fratrukket skatteindbetalinger. I den disponible indkomst er pensionsindbetalingerne ikke inkluderet. Når der ses på effekten på de offentlige finanser, ses der kun på den direkte effekt via indbetalte skatter og udgifter til overførselsindkomster (ekskl. boligstøtte og børnetilskud) 6 Livsforløbene for de forskellige uddannelser er sat sammen ud fra de forventede fuldførelsesaldre 7 og fuldførelsestider 8 på uddannelserne, således at livsforløbet både har tiden med før uddannelse til under uddannelse og efter uddannelsen er fuldført. I de tre stadier er anvendt forskellige gennemsnitlige indkomster alt afhængigt af, hvornår personer med den givne uddannelse typisk begynder på uddannelse og færdiggør. Den gennemsnitlige indkomst før uddannelsen er fundet ved hjælp af propensity score matching og er konstrueret som kontrolgruppe for dem, der er i gang med en uddannelse. Indkomsten under uddannelse er den gennemsnitlige indkomst for personer, der er under uddannelsen, mens indkomsten efter er beregnet blandt dem, der har gennemført den pågældende uddannelse. Beregningerne tager således højde for løn under uddannelsen og indkomst fra studiearbejde. Statens omkostninger til uddannelsen er fratrukket, dvs. bygnings- og undervisningstaxametre (Kilde: Tal, der taler 2009 fra Undervisningsministeriet). Uddannelsesomkostningerne er fremskrevet til 2012-niveau med satsreguleringsprocenten ud fra Finansministeriets Familietypemodel. 4 Variabelbeskrivelse fra Danmarks Statistiks dokumentation: løn (skattepligtig løn inkl. frynsegoder, skattefri løn, jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelser samt værdi af aktieoptioner) og nettooverskud (nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. udenlandsk virksomhed, nettoindtægt som medarbejdende ægtefælle samt honoraraflønning, der er arbejdsmarkedsbidragspligtig, vederlag for foredragsvirksomhed mv.) 5 Variabelbeskrivelse fra Danmarks Statistiks dokumentation: Disponibel indkomst er inkl. beregnet lejeværdi af egen bolig fratrukket renteudgifter, skat mv., betalt underholdbidrag og tilbagebetalt kontanthjælp. Følgende indgår ikke: medicintilskud, lotterigevinster mv., arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag (både lønmodtagers og arbejdsgivers andel), hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide, ikke oplyste indkomster til offentlige myndigheder. 6 Samlede overførselsindkomster: kontanthjælp, aktiveringsydelser, revalidering mm, a-kasseydelser inkl. orlov, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, offentlige pensioner inkl. efterløn og SU mm. 7 Kilde: Statistikbanken, tabel U33 (Fuldførte uddannelser efter alder og uddannelse, 2010). 8 Kilde: Undervisningsministeriets databank, Gns. fuldførelsestid

10 Analysen er udført på de fem hoveduddannelsesgrupper samt på 59 uddannelsesgrupper. Alle bachelorer på lange videregående uddannelser, der er i gang med deres uddannelse, er sidestillet med kandidatstuderende, mens alle færdiguddannede bachelorer (der ikke er i gang med overbygningsuddannelsen) bliver betragtede som personer med mellemlange uddannelser. Når AE laver analyser vedr. indkomst og fattigdom, afgrænses de personer, der tages med ud fra en række kriterier, der ligner FM s kriterier. Det drejer sig blandt andet om, at personerne skal være fuldt skattepligtige i Danmark i det pågældende år, og at den ækvivalerede indkomst ikke må være ekstremt lille eller stor. Man kan læse mere om afgrænsninger i papiret Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag på Afkast Når afkastet af en uddannelse beregnes, ses der på, hvad gevinsten af uddannelsen er for dem, der har taget uddannelsen, sammenlignet med de personer, der ikke har taget uddannelsen, men som ligner bedst muligt. Baggrunden for denne metode er, at man ikke har adgang til oplysninger om, hvad indkomsten for uddannelsen ville have været, såfremt en færdiguddannet ikke havde taget den pågældende uddannelse. Dem, der ikke har nogen uddannelse, men som ligner dem, der har uddannelsen, kaldes kontrolgruppen. Kontrolgruppen er konstrueret, så den så vidt muligt ligner de uddannede på alder, køn, antal børn, familietype, herkomst, forældrenes højeste uddannelse, om personen har taget en gymnasial uddannelse og karakter fra gymnasiet/hf 9 via propensity score matching. Det er således forskellige kontrolgrupper, der sammenlignes med for de forskellige uddannelser. I analysen er der foretaget to forskellige afkastberegninger. I den ene er der sammenlignet med alle ufaglærte, uanset om de har en gymnasial uddannelse bag sig eller ej. I denne beregning måles det isolerede afkast, og der er ud over de ovennævnte variable også matchet på, om de uddannede har taget en gymnasial uddannelse, og i så fald er der matchet på karaktergennemsnittet fra gymnasiet, hvilket er nyt i forhold til tidligere. Dette vil sige, at for en person med en videregående uddannelse vil kontrolgruppen have en gymnasial uddannelse. Fordelen herved er, at man bruger ungdomsuddannelsen og karaktergennemsnit som en indikator for den enkeltes evner, der ellers er vanskelige at måle. I den anden afkastberegning er der ikke matchet på, om personen har taget en gymnasial uddannelse eller karakterer, og kontrolgruppen dækker kun personer med folkeskolen som højest fuldførte uddannelse. Her beregnes dermed det samlede afkast af al uddannelse til det højest fuldførte niveau. Samtidig er omkostningerne til den gymnasiale uddannelse fratrukket i livsværditilvæksten for de uddannede. Kontrolgruppen er konkret dannet ved at foretage en logistisk regression for de enkelte uddannelser inden for forskellige aldersintervaller, hvor responsvariablen er én, hvis den pågældende person har afsluttet uddannelsen, og nul, hvis den pågældende ikke har nogen erhvervskompetencegivende uddannelse (dvs. enten folkeskolen eller en gymnasial uddannelse). For hver person beregnes den estimerede sandsynlighed for, at den pågældende afslutter uddannelsen givet de personlige karakteristika nævnt ovenfor. For hver af de personer, der har afsluttet uddannelsen, findes en person, der ikke har afsluttet uddannelsen, men som har en beregnet sandsynlighed for at tage uddannelsen, der er så tæt på som muligt ud fra den beregnede sandsynlighed for personen, der har afsluttet uddannelsen. På denne måde findes for hver person, der har afsluttet uddannelsen, en tilhørende person, der ikke har afsluttet uddannelsen (eller har en kompetencegivende uddannelse), men som ligner mest muligt ud fra princippet om nærmeste nabo 10. Det er disse personer, der udgør kontrolgruppen. Den anvendte metode kaldes i den fagøkonomiske litteratur for propensity score matching. Nyt i forhold til sidste gang AE regnede livsindkomster - Der matches på karakteroplysninger, når det isolerede afkast findes - Der bruges gennemsnitlige fuldførelsestider fra Undervisningsministeriet, tidligere estimerede AE dem selv - Der regnes break-even samt intern rente - Beregningerne er flyttet over på Danmarks Statistiks registerdata 9 Der findes karakterer fra 1978 og frem fra det almene gymnasium og HF, først fra 2000/01 findes for de erhvervsgymnasiale uddannelser. Derfor vil de ældre årgange ikke have oplysninger om karakterer. 10 I matchingen er brugt nærmeste nabo med tilbagelægning. Der er brugt et kalibreringsbånd på , og for hovedgrupperne er valgt de 100 tættest liggende kontrolpersoner, mens der for uddannelsesgrupperne er valgt de 10 tættest liggende kontrolpersoner. På samtlige 19 matchtingvariable balancerer respons- og kontrolgruppe efter matching. Matchingen sørger for, at der netop udvælges de kontrolpersoner, der er identiske med de uddannede. På den måde får man renset for baggrundskarakteristika. 10

11 Bilag Nedenstående tabeller er bilag til analyserne om livsindkomster. Effekter og livsindkomster for alle 59 uddannelsesgrupper. Bilagstabel 1. Livsværditilvækst og samfundsøkonomisk afkast Livsværditilvækst Isoleret afkast af uddannelsen Samlet afkast af uddannelsen samt gymnasial udd. Mio. kr. Mio kr. Pct. Mio kr. Pct. Ufaglærte 10, Erhvervsuddannede 14,3 2,8 24,9 - - Øvrige (chauffører, vagter m.m.) 12,2 1,9 18,9 - - Salgsassistenter m.m. 13,8 2,8 25,7 - - Bankassistenter, sekretærer m.m. 16,3 4,7 40,1 - - Murere, brolæggere m.m. 13,9 1,2 9,4 - - Tømrere, bygningsmontørere m.m. 14,8 1,9 14,4 - - Malere, VVS-montører m.m. 13,8 2,3 19,9 - - Elektrikere, el-montører m.m. 18,3 4,8 35,9 - - Smede, industrimontører m.m. 15,2 3,1 25,9 - - Industriteknikere m.m. 16,1 3,6 28,5 - - Mekanikere m.m. 17,1 4,2 32,0 - - Grafikere, fotografer m.m. 12,5 1,9 17,7 - - Frisører, kosmetologer m.m. 10,5 1,6 18,0 - - Slagtere, bagere m.m. 13,8 2,5 21,9 - - Køkkenassistenter, mejerister m.m. 11,2 2,0 22,1 - - Kokke, tjenere m.m. 13,6 2,4 21,4 - - Dyrepassere, landmænd m.m. 14,9 3,3 28,6 - - SOSU-hjælpere 10,2 1,7 19,9 - - SOSU-assistent 13,1 4,1 44,8 - - Tandklinikassistenter m.m. 9,6 1,3 15,5 - - Korte videregående udd. 16,7 3,4 25,5 5,4 49,4 Korrespondenter, multimediedesignere m.m. 13,6 0,5 4,1 3,9 40,6 Skuespillere, producere m.m. 11,6-0,5-3,9 1,9 20,5 Akademi- og finansøkonomer m.m. 19,0 4,4 30,1 7,2 63,1 Datamatikere og merkonomer m.m. 19,0 5,0 36,0 7,8 70,1 El-installatører, maskinteknikere m.m. 17,9 4,4 32,5 5,1 40,2 Laboranter 14,5 2,4 19,4 4,6 48,7 Fødevareteknologer, økonomaer m.m. 14,4 2,9 24,7 4,0 39,0 Landbrugstekniker m.m. 17,9 4,9 37,5 5,1 40,5 Farmakonomer, tandplejere m.m. 13,7 2,5 22,6 4,4 48,5 Politi- og fængselsbetjente m.m. 16,5 1,7 11,8 3,1 24,2 Mellemlange videregående udd. 17,2 3,8 28,3 6,9 69,4 11

12 Pædagoger 13,2 2,0 18,3 3,3 34,3 Folkeskolelærere 16,8 1,3 8,2 5,6 52,9 Journalister, bibliotekarer m.m. 17,9 1,9 11,9 7,2 67,8 Erhvervskorrespondenter m.m. 13,9 0,7 5,1 4,6 51,5 Socialrådgivere 15,9 2,4 17,7 6,1 65,9 Handelsbachelorer 27,0 9,7 56,5 14,6 120,2 Bygningskonstruktører 19,6 5,4 37,7 5,9 44,4 Diplomingeniører 25,2 6,8 37,3 11,5 86,1 Diætister m.m. 13,4 0,8 6,1 3,7 40,5 Maskinmestre, officerer m.m. 22,2 7,8 53,8 8,4 62,8 Bioanalytikere 15,9 2,7 20,0 6,0 63,2 Sygeplejersker m.m. 15,5 3,2 26,1 5,8 62,9 Ergoterapeuter, fysioterapeuter m.m. 16,6 2,4 16,8 6,1 61,6 Lange videregående udd. 25,5 9,8 62,9 14,3 128,0 Humanister, teologer m.m. 17,3 2,0 12,9 6,9 67,9 Konservatorieuddannede m.m. 14,0-0,8-5,1 3,2 30,1 Matematikere, fysikere m.m. 21,9 4,7 27,3 10,3 89,6 Økonomer, civiløkonomer 33,2 14,2 74,5 20,8 165,1 Jurister, politologer m.m. 30,4 12,7 71,8 19,2 166,4 Sociologer, psykologer m.m. 19,2 4,6 31,4 9,1 92,1 Civilingeniører 27,0 8,2 43,2 14,6 115,9 Arkitekter 17,2 1,0 6,3 5,7 49,6 Dyrlæger m.m. 21,1 3,9 23,0 9,5 81,8 Læger 37,9 21,4 129,6 26,4 233,8 Tandlæger, farmaceuter m.m. 28,9 12,7 78,7 18,0 170,3 Forskere 28,3 10,3 57,1 15,9 129,6 Anm: Tabellen viser livsværditilvæksten (målt år) samt afkastet af uddannelsen målt ved den pågældende uddannelse alene (isoleret afkast) og målt ved uddannelsen samt den gymnasiale uddannelse, der går forud for de videregående uddannelser (samlet afkast). Indkomsten er regnet i 2012-priser på baggrund af lønstigningstakten i ADAM og LO s skøn (ultimo 2011). Uddannelsesomkostninger er fremskrevet med satsreguleringsprocenten. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2010) og kørsler i STATA v PSMATCH2 samt beregninger på AE s Livsindkomstmodel Bilagstabel 2. Disponibel livsindkomst og privatøkonomisk afkast af uddannelse Disponibel livsindkomst Isoleret afkast af uddannelse Samlet afkast af uddannelse Mio. kr. Mio. kr. Pct Mio. kr. Pct Ufaglærte 10, Erhvervsuddannede 12,5 1,3 12,0 - - Øvrige (chauffører, vagter m.m.) 12,0 1,1 10,0 - - Salgsassistenter m.m. 12,2 1,2 10,7 - - Bankassistenter, sekretærer m.m. 13,6 2,3 20,7 - - Murere, brolæggere m.m. 12,2 0,6 5,0 - - Tømrere, bygningsmontørere m.m. 12,6 0,8 7,2 - - Malere, VVS-montører m.m. 12,3 1,0 8,

13 Elektrikere, el-montører m.m. 14,3 2,4 20,1 - - Smede, industrimontører m.m. 12,9 1,5 12,9 - - Industriteknikere m.m. 13,5 1,9 16,6 - - Mekanikere m.m. 13,8 2,1 17,5 - - Grafikere, fotografer m.m. 11,8 0,9 7,9 - - Frisører, kosmetologer m.m. 10,7 0,4 4,1 - - Slagtere, bagere m.m. 12,2 0,9 7,6 - - Køkkenassistenter, mejerister m.m. 11,4 0,8 7,1 - - Kokke, tjenere m.m. 12,1 0,8 6,9 - - Dyrepassere, landmænd m.m. 12,0 0,6 5,1 - - SOSU-hjælpere 11,0 0,5 5,1 - - SOSU-assistent 12,0 1,4 13,3 - - Tandklinikassistenter m.m. 10,6 0,5 5,0 - - Korte videregående udd. 13,9 1,9 15,8 2,8 25,8 Korrespondenter, multimediedesignere m.m. 12,7 0,7 5,9 2,4 22,7 Skuespillere, producere m.m. 12,4 0,9 7,4 2,0 18,5 Akademi- og finansøkonomer m.m. 15,3 2,9 22,9 4,0 35,4 Datamatikere og merkonomer m.m. 14,9 2,6 20,8 3,9 34,9 El-installatører, maskinteknikere m.m. 14,8 2,8 23,3 2,9 24,6 Laboranter 12,7 1,2 10,1 2,2 20,9 Fødevareteknologer, økonomaer m.m. 13,0 1,7 14,5 2,3 21,5 Landbrugstekniker m.m. 12,0 0,2 1,3 0,2 1,4 Farmakonomer, tandplejere m.m. 12,8 1,6 14,4 2,4 23,3 Politi- og fængselsbetjente m.m. 15,1 2,5 19,6 3,0 24,9 Mellemlange videregående udd. 15,0 2,8 22,5 4,2 39,3 Pædagoger 12,6 1,4 12,4 2,0 18,9 Folkeskolelærere 15,1 1,8 13,9 4,0 36,1 Journalister, bibliotekarer m.m. 15,3 1,6 11,6 4,2 38,3 Erhvervskorrespondenter m.m. 13,4 1,0 8,0 3,1 29,6 Socialrådgivere 14,0 1,5 12,2 3,4 32,5 Handelsbachelorer 19,7 5,8 42,4 8,0 68,1 Bygningskonstruktører 15,4 3,1 25,7 3,2 26,4 Diplomingeniører 17,7 3,8 26,9 5,5 45,6 Diætister m.m. 12,8 1,2 10,7 2,4 23,7 Maskinmestre, officerer m.m. 18,5 6,2 50,7 6,3 51,6 Bioanalytikere 14,3 2,3 18,8 3,9 37,2 Sygeplejersker m.m. 13,9 2,3 19,9 3,5 34,0 Ergoterapeuter, fysioterapeuter m.m. 14,7 2,2 17,4 4,0 37,9 Lange videregående udd. 19,9 5,9 42,2 8,8 78,0 Humanister, teologer m.m. 15,6 1,9 13,6 4,7 43,2 13

14 Konservatorieuddannede m.m. 13,5 0,7 5,8 2,5 22,1 Matematikere, fysikere m.m. 18,1 3,6 24,8 6,8 59,8 Økonomer, civiløkonomer 23,2 7,9 52,0 11,5 96,7 Jurister, politologer m.m. 22,4 7,5 50,6 11,2 96,6 Sociologer, psykologer m.m. 16,3 3,2 24,8 5,6 52,3 Civilingeniører 20,8 5,5 35,9 9,1 77,1 Arkitekter 15,4 1,7 12,3 4,0 34,8 Dyrlæger m.m. 17,7 3,5 24,3 6,1 51,7 Læger 28,1 13,7 94,9 16,7 146,2 Tandlæger, farmaceuter m.m. 22,5 8,2 57,2 11,4 103,0 Forskere 20,6 6,1 42,2 9,1 77,6 Anm: Tabellen viser den disponible livsindkomst (18-80 år) samt afkastet af uddannelsen målt ved den pågældende uddannelse alene (isoleret afkast) og målt ved uddannelsen samt den gymnasiale uddannelse, der går forud for de videregående uddannelser (samlet afkast). Indkomsten er regnet i 2012-priser på baggrund af lønstigningstakten i ADAM og LO s skøn (ultimo 2011). Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2010) og kørsler i STATA v PSMATCH2 samt beregninger på AE s Livsindkomstmodel. 14

15 Bilagstabel 3. Uddannelsernes bidrag til de offentlige finanser Samlede skatteindbetalinger Samlede indkomstoverførsler Uddannelsesomkostninger Samlet effekt Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Erhvervsuddannede 4,7 3,0 0,1 1,5 Øvrige (chauffører, vagter m.m.) 4,3 3,5 0,1 0,7 Salgsassistenter m.m. 4,5 3,1 0,1 1,4 Bankassistenter, sekretærer m.m. 5,4 2,6 0,1 2,7 Murere, brolæggere m.m. 4,4 3,7 0,1 0,7 Tømrere, bygningsmontørere m.m. 4,6 3,1 0,1 1,4 Malere, VVS-montører m.m. 4,5 3,6 0,1 0,8 Elektrikere, el-montører m.m. 5,7 2,5 0,1 3,1 Smede, industrimontører m.m. 4,9 3,3 0,1 1,5 Industriteknikere m.m. 5,3 3,0 0,1 2,2 Mekanikere m.m. 5,4 2,6 0,1 2,7 Grafikere, fotografer m.m. 4,2 3,6 0,1 0,5 Frisører, kosmetologer m.m. 3,5 3,6 0,1-0,2 Slagtere, bagere m.m. 4,4 3,4 0,1 0,9 Køkkenassistenter, mejerister m.m. 3,7 3,4 0,1 0,2 Kokke, tjenere m.m. 4,3 3,3 0,1 0,8 Dyrepassere, landmænd m.m. 4,2 3,0 0,1 1,0 SOSU-hjælpere 3,7 3,8 0,1-0,2 SOSU-assistent 4,2 3,0 0,1 1,1 Tandklinikassistenter m.m. 3,4 3,8 0,1-0,5 Korte videregående udd. 5,5 2,6 0,2 2,6 Korrespondenter, multimediedesignere m.m. 4,8 3,0 0,2 1,6 Skuespillere, producere m.m. 4,6 3,6 0,2 0,7 Akademi- og finansøkonomer m.m. 6,6 2,3 0,2 4,1 Datamatikere og merkonomer m.m. 6,3 2,3 0,2 3,8 El-installatører, maskinteknikere m.m. 6,1 2,7 0,3 3,2 Laboranter 4,6 2,9 0,3 1,5 Fødevareteknologer, økonomaer m.m. 4,9 3,2 0,3 1,4 Landbrugstekniker m.m. 4,0 2,8 0,3 1,0 Farmakonomer, tandplejere m.m. 4,7 2,7 0,2 1,7 Politi- og fængselsbetjente m.m. 6,3 2,0 0,2 4,1 Mellemlange videregående udd. 6,3 2,4 0,3 3,5 Pædagoger 4,6 2,9 0,2 1,5 Folkeskolelærere 6,3 2,0 0,2 4,0 Journalister, bibliotekarer m.m. 6,5 2,4 0,2 3,9 15

16 Erhvervskorrespondenter m.m. 5,1 2,8 0,2 2,0 Socialrådgivere 5,5 2,6 0,3 2,6 Handelsbachelorer 10,4 2,0 0,3 8,0 Bygningskonstruktører 6,6 2,6 0,4 3,6 Diplomingeniører 8,6 2,1 0,4 6,1 Diætister m.m. 4,6 2,9 0,4 1,3 Maskinmestre, officerer m.m. 7,3 2,1 0,4 4,8 Bioanalytikere 5,4 2,3 0,4 2,7 Sygeplejersker m.m. 5,3 2,4 0,4 2,5 Ergoterapeuter, fysioterapeuter m.m. 5,5 2,3 0,4 2,8 Lange videregående udd. 9,9 2,1 0,4 7,5 Humanister, teologer m.m. 6,8 2,4 0,3 4,1 Konservatorieuddannede m.m. 5,1 2,7 0,3 2,1 Matematikere, fysikere m.m. 8,8 2,0 0,5 6,2 Økonomer, civiløkonomer 13,2 1,8 0,3 11,2 Jurister, politologer m.m. 11,8 1,9 0,3 9,6 Sociologer, psykologer m.m. 7,2 2,5 0,3 4,5 Civilingeniører 11,0 2,0 0,5 8,5 Arkitekter 6,4 2,9 0,5 3,0 Dyrlæger m.m. 7,5 2,1 0,6 4,8 Læger 15,3 1,5 0,6 13,1 Tandlæger, farmaceuter m.m. 10,3 1,9 0,6 7,9 Forskere 10,3 1,6 0,8 8,0 Anm: Tabellen viser samlede gennemsnitlige skatteindbetalinger (indkomstskat, ejendomsskat, skat af virksomhedsoverskud samt aktieudbytteskat) samlede overførsler samt omkostninger til uddannelsen. Indkomsten er regnet i 2012-priser på baggrund af lønstigningstakten i ADAM og LO s skøn (ultimo 2011). Uddannelsesomkostninger er fremskrevet med satsreguleringsprocenten år. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2010) og kørsler i STATA v PSMATCH2 samt beregninger på AE s Livsindkomstmodel. 16

17 Bilagstabel 4. Afkast af uddannelse målt på offentlige finanser Bidrag fra uddannede Bidrag fra kontrolgruppe Afkast Bidrag fra kontrolgruppe Afkast Mio.kr. Mio.kr. Mio.kr. Mio.kr. Mio.kr. Mio.kr. Erhvervsuddannede 1,5-0,1 1,6 - - Øvrige (chauffører, vagter m.m.) 0,7-0,7 1,3 - - Salgsassistenter m.m. 1,4-0,3 1,7 - - Bankassistenter, sekretærer m.m. 2,7 0,0 2,6 - - Murere, brolæggere m.m. 0,7 0,4 0,2 - - Tømrere, bygningsmontørere m.m. 1,4 0,6 0,8 - - Malere, VVS-montører m.m. 0,8-0,2 1,0 - - Elektrikere, el-montører m.m. 3,1 0,8 2,3 - - Smede, industrimontører m.m. 1,5 0,1 1,4 - - Industriteknikere m.m. 2,2 0,3 1,8 - - Mekanikere m.m. 2,7 0,6 2,1 - - Grafikere, fotografer m.m. 0,5-0,4 0,9 - - Frisører, kosmetologer m.m. -0,2-1,2 0,9 - - Slagtere, bagere m.m. 0,9-0,2 1,1 - - Køkkenassistenter, mejerister m.m. 0,2-1,0 1,1 - - Kokke, tjenere m.m. 0,8-0,3 1,1 - - Dyrepassere, landmænd m.m. 1,0 0,0 1,0 - - SOSU-hjælpere -0,2-1,5 1,2 - - SOSU-assistent 1,1-1,1 2,2 - - Tandklinikassistenter m.m. -0,5-1,4 1,0 - - Korte videregående udd. 2,6 0,9 1,7-0,4 2,7 Korrespondenter, multimediedesignere m.m. 1,6 1,1 0,5-3,4 4,5 Skuespillere, producere m.m. 0,7 0,4 0,3-3,7 3,8 Akademi- og finansøkonomer m.m. 4,1 1,6 2,5-2,7 6,1 Datamatikere og merkonomer m.m. 3,8 1,3 2,5-2,9 6,1 El-installatører, maskinteknikere m.m. 3,1 0,9 2,2-2,5 5,0 Laboranter 1,4 0,3 1,1-3,6 4,4 Fødevareteknologer, økonomaer m.m. 1,4-0,1 1,5-3,4 4,2 Landbrugstekniker m.m. 0,9 0,6 0,4-2,7 3,1 Farmakonomer, tandplejere m.m. 1,7 0,0 1,7-3,6 4,6 Politi- og fængselsbetjente m.m. 4,1 1,5 2,6-2,6 5,8 Mellemlange videregående udd. 3,5 1,0 2,4-0,9 4,0 Pædagoger 1,5-0,2 1,6-3,6 4,3 Folkeskolelærere 4,0 2,3 1,7-3,1 6,3 Journalister, bibliotekarer m.m. 3,9 2,6 1,3-3,5 6,6 Erhvervskorrespondenter m.m. 2,0 1,4 0,6-3,8 5,0 Socialrådgivere 2,5 1,2 1,3-3,8 5,5 17

18 Handelsbachelorer 8,0 3,0 5,0-2,7 9,7 Bygningskonstruktører 3,6 1,2 2,4-2,3 5,3 Diplomingeniører 6,1 3,2 3,0-2,3 7,6 Diætister m.m. 1,3 0,6 0,7-3,6 4,3 Maskinmestre, officerer m.m. 4,8 1,3 3,5-2,5 6,4 Bioanalytikere 2,7 1,0 1,7-3,5 5,4 Sygeplejersker m.m. 2,5 0,4 2,0-3,5 5,3 Lange videregående udd. 7,4 2,7 4,8-0,2 7,5 Ergoterapeuter, fysioterapeuter m.m. 2,8 1,6 1,1-3,3 5,4 Humanister, teologer m.m. 4,1 2,5 1,5-3,4 6,7 Konservatorieuddannede m.m. 2,1 1,7 0,4-3,4 4,9 Matematikere, fysikere m.m. 6,2 3,5 2,8-2,9 8,4 Økonomer, civiløkonomer 11,2 4,2 7,0-2,6 12,9 Jurister, politologer m.m. 9,6 3,7 6,0-3,0 11,8 Sociologer, psykologer m.m. 4,5 2,0 2,5-3,5 7,2 Civilingeniører 8,5 4,1 4,4-2,5 10,2 Arkitekter 3,0 2,6 0,4-2,9 5,3 Dyrlæger m.m. 4,8 3,1 1,7-2,8 7,1 Læger 13,1 3,3 9,9-2,8 14,8 Tandlæger, farmaceuter m.m. 7,9 3,1 4,8-3,1 10,0 Forskere 8,0 3,5 4,5-2,7 9,9 Anm: Tabellen viser gevinsten af uddannelserne målt på de offentlige finanser som summen af skat fratrukket samlede overførsler og uddannelsesomkostninger. Isoleret og samlet afkast. ). Indkomsten er regnet i 2012-priser på baggrund af lønstigningstakten i ADAM og LO s skøn (ultimo 2011). Uddannelsesomkostninger er fremskrevet med satsreguleringsprocenten år. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2010) og kørsler i STATA v PSMATCH2 samt beregninger på AE s Livsindkomstmodel. 18

Milliardpotentiale i hurtigere fuldførelse på universitetsuddannelserne

Milliardpotentiale i hurtigere fuldførelse på universitetsuddannelserne Uddannelsestid, velstand og offentlige finanser Milliardpotentiale i fuldførelse på universitetsuddannelserne Nye beregninger fra AE dokumenterer, at der er milliardgevinster at hente ved at få de studerende

Læs mere

En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét

En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét Det betaler sig at klæde de unge godt på til arbejdslivet ved at give dem en uddannelse. Der går således ofte kun få år, før uddannelsesinvesteringen

Læs mere

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand

Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Nye beregninger viser, at hver eneste uddannelse i Danmark har en positiv velstandseffekt. Selv når der tages højde for, at det koster

Læs mere

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent AE har i denne analyse undersøgt længden af et arbejdsliv for forskellige uddannelsesgrupper. Resultaterne viser, at der er stor forskel på, hvor langt

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen

Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen Uddannelse i Danmark Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen Det har stor betydning, hvilket uddannelsesvalg man gør sig efter folkeskolen. Beregninger af danskernes indkomst gennem livet viser,

Læs mere

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet De tusindvis af studerende, der netop nu søger ind på de videregående uddannelser, kan se frem til at tjene flot gennem livet. Frem til 80 års

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Ekstra millioner at hente ved at uddanne sig

Ekstra millioner at hente ved at uddanne sig Ekstra millioner at hente ved at uddanne sig Der stor forskel på størrelsen af ens indkomst gennem livet alt efter, hvilken uddannelse man har. Generelt fører længere uddannelse til højere indkomst, men

Læs mere

11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed

11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed 11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed Næsten 11.000 elever på erhvervsuddannelserne i Danmark mangler en praktikplads. En del af dem har dog en skolepraktikplads, men næsten 6.000 har heller

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden

Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden At give unge en uddannelse er en guldrandet investering, men der kan være stor forskel på, hvor lang tid uddannelserne er om at betale

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Venstre har foreslået, at der skal ses nærmere på effekterne af øget brugerbetaling på de videregående uddannelser. Ikke desto mindre kan AE dokumentere,

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Venstre har foreslået, at der skal ses nærmere på effekterne af øget brugerbetaling på de videregående uddannelser. Ikke desto mindre kan AE dokumentere,

Læs mere

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse AE har undersøgt gevinsterne ved at videreuddanne faglærte, og der er millionstore gevinster at hente. Over et livsforløb er nettogevinsten af et

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.

Læs mere

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente at tjene over livet. Personer med lange uddannelser tjener langt mere end personer med korte uddannelser.

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet 2. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 7 720 Mobil tlf. 42 42 90 18 Resumé: Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse i 213. Tallene viser, at der for første gang siden den økonomiske krise er

Læs mere

Milliongevinster af skolepraktik

Milliongevinster af skolepraktik Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres

Læs mere

Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse

Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse Hver femte voksen i arbejdsstyrken har ikke anden uddannelse end grundskolen, og i kommer vi til at mangle faglærte hænder. AE har kortlagt effekterne af

Læs mere

Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse

Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Der er store gevinster at hente ved at videreuddanne sig, hvis man har en faglært uddannelse. Det gælder uanset, om den videre uddannelse sker i umiddelbar

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge, der var langtidsledige i 1994 - sidste gang ungdomsarbejdsløsheden toppede - har helt frem i dag en markant dårligere arbejdsmarkedstilknytning

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs Siden slutningen af 00 er ledigheden mere end fordoblet. Således viser tallene fra 1. kvartal 01 en bruttoledighed på knap 10.000 personer, hvilket svarer til knap 7 procent af arbejdsstyrken. Tallene

Læs mere

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende

Læs mere

Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser

Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser Arbejdsmarkedet under & efter krisen Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser Ledigheden blandt nyuddannede er særlig følsom over for ændringer i konjunkturerne. Typisk er ledigheden

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed

Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed For første gang siden krisen går færre nyuddannede ud i mindst måneders sammenhængende ledighed. Baggrunden er, at andelen af faglærte og personer med mellemlang

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Danmark kommer frem mod 2019 til at mangle uddannet arbejdskraft. Parallelt hermed vil der være langt flere ufaglærte, end der er job til. Manglen

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Dimittendledighed koster i lønposen mange år frem

Dimittendledighed koster i lønposen mange år frem Dimittendledighed koster i lønposen mange år frem Nyuddannede, der er ledige i længere tid efter endt uddannelse, oplever store tab på den fremtidige løn og chancerne for at være i beskæftigelse. Selv

Læs mere

Milliardpotentiale i skolepraktikken

Milliardpotentiale i skolepraktikken Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet For første gang siden den økonomiske krise er stigningen i ledigheden blandt nyuddannede bremset. Denne analyse fokuserer på udviklingen blandt

Læs mere

Krisen koster på de nyuddannedes løn mange år ud i fremtiden

Krisen koster på de nyuddannedes løn mange år ud i fremtiden Krisen koster på de nyuddannedes løn mange år ud i fremtiden Nyuddannede, der færdiggør deres uddannelse i perioder med krise på arbejdsmarkedet, har højere ledighed flere år efter de har afsluttet deres

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn, der var i enten dagpleje eller vuggestue som -årige, klarer sig bedre ved afgangsprøverne i 9. klasse end børn, der blev passet hjemme, når man tager

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse

Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse Lønmodtagere, der deltager i et AMU-kursus, får både mere i løn og højere beskæftigelse end dem, der ikke gør. Der er tale om op til

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

Danskerne kører længere for at komme på arbejde

Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danske lønmodtagere pendler længere end tidligere for at komme på arbejde. I gennemsnit pendler danske lønmodtagere km. mellem hjemmet og arbejdspladsen.

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse frem til august 2014. Tallene viser, at knap hver 5.

Læs mere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen I dette notat foretages en detaljeret kortlægning af de lediges uddannelsesniveau og udviklingen i løbet af krisen. På det overordnede niveau

Læs mere

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Fredag d. 30. november 2012, Kolding Årsmøde VUE Videnscenter for Uddannelses- og erhvervsvejledning Oplæg af Mie Dalskov Pihl Senioranalytiker

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Blandt de personer, der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 009 var godt 10 procent ledige et år efter afsluttet uddannelse. Niveauet

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse 27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke

Læs mere

nordjyder har mistet jobbet under krisen

nordjyder har mistet jobbet under krisen 33.500 nordjyder har mistet under krisen Den økonomiske krise har betydet markante jobtab i hele landet. Nogle landsdele er imidlertid blevet betydeligt hårdere ramt end andre. I løbet af krisens første

Læs mere