Alternativ isolering - undgå byggeskader

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alternativ isolering - undgå byggeskader"

Transkript

1 Alternativ isolering - undgå byggeskader 14,0 C 10 SP02 5 SP01 0-4,7 C Figur Hørmåtter på loft Figur Termografi af hørmåtter på loft Teknologisk Institut Byggekomponenter Kongsvang Allé Århus C

2 Alternativ isolering undgå byggeskader Bent Lund Nielsen Mogens Pedersen Lars Olsen Teknologisk Institut, Byggekomponenter, Juni 2004 Forside: Hørmåtter på loft

3 INDHOLD SIDE 0 INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 RESUME 2 1 INDLEDNING BAGGRUND FORMÅL LØB-DATABASE, ØKOLOGISK BYGGERI Database-opbygning Database-anvendelse ALTERNATIVE ISOLERINGSMATERIALER Papirisolering løsfyldsisolering Hørisolering måtter BYGGETEKNISK VURDERING AF RISIKO FOR SKADER Kritiske punkter Hørmåtter krybning, tilpasning mod faste afgrænsninger Sætning i løsfyldsisolering (papirisolering) Hulmure fugt i isoleringsmateriale/fugtgennemslag Kolde loftrum og paralleltage Løsfyldsisolering i paralleltage Opfugtning i byggeperioden KONKLUSION.. 22 LITTERATURLISTE BILAG: EFTERSYN I 32 BYGNINGER OVERSIGT OVER UNDERSØGTE BYGNINGER

4 RESUME Denne rapport beskriver feltundersøgelser af i alt 32 bygninger isoleret med alternativ isolering (papirisolering som løsfyld, hørisolering (tysk) som måtter). Der er fundet både små og store byggeskader i de undersøgte bygninger, men ingen af skaderne kan dog henføres til brugen af det alternative isoleringsmateriale. Årsagen til skaderne vurderes at være byggefejl, hvor skaderne lige så vel kunne være opstået, hvis isoleringen havde været mineraluld. Undersøgelserne viser således, at den alternative isolering klarer sig godt. Hvis man følger By og Byg s anvisning 207 [ 1 ] og husker, at materialerne skal beskyttes mod direkte vandpåvirkning, vurderes der ikke at være hverken større eller mindre risiko for byggeskader ved anvendelse af den alternative isolering. De undersøgte alternative isoleringsmaterialer vurderes at have den fornødne robusthed i anvendelsen. Det samme kan desværre ikke siges om alle de traditionelle byggemetoder, der i [ 1 ] er overført til det alternative byggeri. Eftersynsrapporterne viser fx, at det i praksis er et stort problem at opnå tilstrækkeligt lufttætte konstruktioner. (Lufttætte konstruktioner er alfa og omega mht. fugtsikkerheden i fx tagkonstruktioner). Det foreslås, at man i det alternative byggeri går foran og får udfærdiget kataloger med detailløsninger samt specifikationer for de nødvendige kontrolprocedurer/kontrolmålinger (fx Blower Door undersøgelser), således at kvaliteten af lufttætheden kan sikres

5 1. INDLEDNING Denne rapport beskriver erfaringer fra eftersyn af i alt 32 bygninger isoleret med alternativ isolering. Projektet er gennemført for midler fra Energistyrelsens udviklingsprogram for miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering og er udført i perioden Ved udførelsen af projektets første del (database) blev det klart, at kun isoleringsmaterialet papirisolering som løsfyld (og i mindre omfang hørisolering) har været anvendt i en tilstrækkelig lang periode og i et tilstrækkeligt omfang til at kunne indgå i en undersøgelse. En stor tak skal rettes til de husejere, som velvilligt har stillet deres ejendom til rådighed for de udførte besigtigelser og til miljø- og energikonsulent Frants Thaning for uvurderlig hjælp til mange af eftersynene. Endvidere en stor tak til de berørte isolatører og arkitekter, som åbent og interesseret har deltaget i diskussioner vedr. den alternative isolerings egenskaber, og som gerne har bidraget med deres viden og erfaringer. 2. BAGGRUND Anvendelsen af alternative isoleringsmaterialer som papirisolering og hørisolering i Danmark begyndte for alvor i midten af 1990 erne. I forbindelse med Energistyrelsens udviklingsprogram om miljø- og arbejdsmiljøvenlige isolering er der siden 1997 fremkommet megen ny viden om de alternative isoleringsmaterialer, men det har i sagens natur været vanskeligt at finde viden om materialernes langtidsegenskaber, og om hvordan materialerne egentlig klarer sig i den praktiske virkelighed, se dog [ 12 ]. Indtil der er etableret et større erfaringsgrundlag, vil mange rådgivere vige tilbage for at anvende alternative isoleringsmaterialer; dels på grund af ukendskab til mulige byggetekniske risici, dels af frygt for at pådrage sig erstatningsansvar. Anvendelse af nye ukendte materialer vil også kunne medføre øgede forsikringspræmier eller forbehold fra forsikringsselskaber. Ved laboratorieforsøg, forsøgs- og demonstrationsbyggerier kan man relativt hurtigt skaffe sig ny viden om nye materialer og metoder. Men det er i den praktiske virkelighed, at alle byggematerialer også alternative isoleringsmaterialer skal stå deres virkelige prøve. I den praktiske virkelighed vil det altid vise sig, om materialerne har den robusthed i anvendelse, som gør, at eventuelle mindre svigt i projekt og/eller udførelse ikke vil medføre omfattende byggeskader. 3. FORMÅL Formålet med nærværende projekt har været: - Gennem eftersyn i huse isoleret med alternative isoleringsmaterialer at undersøge, om byggetekniske svigt får anderledes følgevirkninger større eller mindre end hvis der havde været anvendt traditionelle isoleringsmaterialer, - om der er særlige risici for byggeskader, eller om alternative isoleringsmaterialer kan reducere sådanne risici

6 4 LØB-DATABASE, ØKOLOGISK BYGGERI Interessen for anvendelse af alternative isoleringsmaterialer er generelt stor, men faktisk er det kun et lille antal af bygherrerne, som realiserer de alternative ønsker. Det er derfor svært at finde bygninger, som er egnet til undersøgelser og vurderinger vedr. erfaringer med byggetekniske risici ved materialerne. Ved udvælgelsen af ejendomme til eftersyn har vi i dette projekt taget udgangspunkt i et samarbejde med LØB (Landsforeningen for Økologisk Byggeri) om udfærdigelsen af en database med oplysninger om bygninger i Danmark isoleret med alternative isoleringsmaterialer. På baggrund af informationer fra LØB s medlemsvirksomheder er indsamlet oplysninger om ca. 200 adresser. 4.1 Database-opbygning Databasen er opbygget i Microsoft Access og kan principielt rumme oplysninger i et næsten ubegrænset antal om økologiske bygninger. Vi har valgt, at databasen skal indeholde oplysninger, som opsamles i flg. moduler: A) Oplysninger om bygning B) Oplysninger om ejer C) Oplysninger om isoleringsmateriale 1..n Modul A Oplysninger om bygning indeholder flg. primærdata: (de med *-markerede oplysninger er obligatoriske for bygninger i databasen). * Adresse * Postnummer * Bygningens art * Bygningens anvendelse * Bygningens konstruktionstype * Byggeår Modul B Oplysninger om ejer indeholder flg. primærdata: * Navn * Adresse

7 Modul C Oplysninger om isoleringsmateriale 1..n indeholder oplysninger om de i bygningen anvendte alternative isoleringsmaterialer. For hvert isoleringsmateriale findes oplysninger om (de med *-markerede oplysninger er obligatoriske): * Leverandør * Produktnavn/produkttype Konstruktionstype (loft, hulmur etc.) Nybygning, ombygning, efterisolering Håndværker, selvbygger 4.2 Database-anvendelse Databasen er opbygget, således at den let kan anvendes af LØB. Nye oplysninger til databasen indtastes vha. skemaet på figur Figur 4.2.1: Hjælpeskema til indtastning af oplysningerne om bygning og ejer

8 Efter indtastning af oplysninger om bygning og ejer klikkes på feltet isoleringsmateriale og den fremkomne formular (se figur 4.2.2) udfyldes: Figur 4.2.2: Hjælpeskema til indtastning af oplysningerne om isoleringsmateriale Hvis der er anvendt flere typer alternativ isolering i samme bygning, trykkes på tabknappen, ellers på OK. Herved returneres til bygning/ejer skemaet, hvor man fortsætter til næste bygning ved at klikke på næste. Udtrækning af oplysninger Oplysningerne i databasen kan hentes frem på flere måder. Eksempelvis kan der hentes en liste med alle bygninger sorteret efter ID-nr., dvs. i indtastningsrækkefølge. Figur viser et udsnit af en sådan liste (kun de 8 første felter, ekskl. ID-nr., er udfyldt i eksemplet). En anden mulighed er at lave en liste, som viser hvilke typer isolering databasen indeholder (og de dertil knyttede oplysninger)

9 Det er også muligt at anvende databasen ved at bladre i kartotekskortene bygning for bygning. Figur 4.2.3: Udsnit af liste med bygninger sorteret efter ID-nr

10 Søgekriterier kan også finde frem til alle bygninger i databasen inden for et bestemt geografisk område (fx søgning på bynavne, postnumre) eller søgning på alle bygninger, hvor der er anvendt alternativ isolering i hulmure, se figur Figur 4.2.4: Udsnit af liste over bygninger med postnummer mellem , hvor der er anvendt alternativ isolering

11 5 ALTERNATIVE ISOLERINGSMATERIALER 5.1 Papirisolering - løsfyldsisolering Figur Papirisolering Papirisolering fremstilles af avispapir, som findeles og blandes med imprægneringsmidler, der skal forbedre brandmodstanden og bestandigheden mod insekter og skimmelsvampe. Normalt har slutproduktet en grå farve, se figur Der tilsættes borsalte i form af borsyre (mod insekter og skimmelsvamp) og borax (øger brandmodstandsevnen), evt. kombineret med ammoniumhydroxid. Tilsætningsstofferne udgør vgt-% og den store mængde skyldes bl.a., at det er svært at få borforbindelserne til at hæfte sig fast til cellulosefibrene. Figur [ 1 ] viser papirisoleringens byggetekniske egenskaber. Der henvises i øvrigt til [ 1 ]. Egenskab Talværdi Brandklasse Ringere end klasse B Varmeledningsevne, deklareret værdi 1) 0,040 W/mK Sætning, løst udblæst, densitet kg/m % Fugtindhold vægtpct. Minimum densitet uden sætning, lukket hulrum 2) 50 kg/m 3 (vandret) 65 kg/m 3 (lodret) Fugt, absorption fra luften ved 75% RF vægtpct. Fugt, absorption fra luften ved 90% RF vægtpct. Fugt, vanddamppermeabilitet kg/pa m s Fugrt, kapillarsugningsevne > 180 kg/m 3 1) Gælder for et specifikt produkt. For øvrige produkter på det danske marked kan deklarerede værdier forventes senere i ) Ved varierende fugtforhold Figur Papirisoleringens byggetekniske egenskaber

12 Den mest almindelige anvendelse herhjemme for papirisolering har været som løsfyld på lofter i paralleltage og i hulmure. Figur Løsfyldsisolering på loft Et problem med papirisolering anvendt som løsfyld er sætninger. I [ 13 ] viser målinger, at papirisolering med densitet kg/m3 i kolde tagrum kan sætte sig 23-27%. Figur viser de i [ 13 ] målte sætninger i papirisoleringen som funktion af tiden. Løsfyldsisolering - Resthøjde vs. Tid (middelværdier) 110% 100% 90% Resthøjde [%] 80% 70% Ekofiber Papiruld 60% 50% Tid [Måneder] Figur Målte sætninger i papirisolering som funktion af tiden [ 13 ] Ved højere densitet opnås normalt en lavere sætning, se fx. [ 15 ]

13 5.2 Hørisolering Nogle af de undersøgte ejendomme er isoleret med tysk-produceret hørisolering i måtteform. Pladerne fremstilles ved, at hørfibrene tilsættes 15-20% bikomponentfibre af polyester, hvorefter blandingen føres til store kartemaskiner, hvor fibrene skilles og ensrettes til karteflor med en kontrolleret fladevægt. Karteflor-materialet udlægges i tynde lag på produktionsbåndet, indtil den ønskede tykkelse er nået. Ved at føre produktionsbåndet gennem en ovn med en tilpas høj temperatur, smelter det yderste af bikomponent-fibrene (som har et lavt smeltepunkt) og limer materialet sammen. De usmeltede indre del af polyesterfibrene sammenbinder materialet og øger elasticiteten. Isoleringen tilsættes ammoniumfosfat (ca. 8%) og borsalte, som brandhæmmere. Tilsætningsstofferne bevirker, at der ved høje relative luftfugtigheder (>90%) bindes meget fugt, se [ 1 ]. Figur [ 1 ] viser hørmåtternes byggetekniske egenskaber. Der henvises i øvrigt til [ 1 ]. Egenskab Talværdi Brandklasse Ringere end klasse B Varmeledningsevne, deklareret værdi 1) 0,040 W/mK Sætning, løst udblæst Produceres kun som måtter Fugt, absorption fra luften ved 75% RF vægtpct. Fugt, absorption fra luften ved 90% RF vægtpct. Fugt, vanddamppermeabilitet kg/pa m s Fugrt, kapillarsugningsevne > 100 kg/m 3 1) Gælder for et specifikt produkt. Figur [ 1 ] Hørmåtternes byggetekniske egenskaber Den mest almindelige anvendelse herhjemme for hørisolering som måtter har været på lofter og i paralleltage. Figur Hørmåtter på loft Figur Hørmåtter på loft Et problem ved anvendelse af hørisoleringen er tilskæring af måtterne. Ved anvendelse af specialværktøj (håndsav med specialskær eller elektrisk værktøj med specielle klinger) skulle det være muligt at tildanne måtterne til det ønskede mål

14 6 BYGGETEKNISK VURDERING AF RISIKO FOR SKADER 6.1 Kritiske punkter Formålet med dette projekt har bl.a. været at undersøge, om der er særlige risici for byggeskader ved anvendelse af alternative isoleringsmaterialer. Som eksempler på særlige problemstillinger knyttet til anvendelsen af alternativ isolering kan nævnes: hørmåtter krybning, tilpasning mod faste afgrænsninger sætning i løsfyldsisolering i vægge/på loft lufthuller ved tænger i gitterspær hulmure fugt i isoleringsmateriale/fugtgennemslag Perlite i hulmure drys fra sprækker, gennemføringer korrosion på tilstødende metaldele (hulmure) brandkrav bliver forskrifter fulgt i praksis dampspærre kan den udelades, er lufttætning OK løsfyld i lette ydervægge afgrænsende plademateriale må ikke trykkes ud løsfyld i paralleltage afgrænsende plademateriale, må ikke trykkes ud ventilationshuller i tagrum må ikke lukkes af løsfyldisoleringen opfugtning i byggeperiode variation i densitet foroven/forneden i vægge med løsfyld. I det følgende skal redegøres nærmere for nogle af de nævnte punkter dels i et teoretisk afsnit og dels i et praktisk afsnit, hvor observationer fra eftersynene diskuteres og holdes op imod teori-afsnittet. 6.2 Hørmåtter krybning, tilpasning mod faste afgrænsninger Teori Hørisolering fås i måtteform, som indbygges i konstruktionen. Til skæring af måtter anvendes specialværktøj, fx isoleringsknive, elektriske bajonetsave eller stationære tilskæringsanlæg

15 Praksis 14,0 C 10 SP02 5 SP01 0 Figur Hørmåtter på loft Figur Termografi af hørmåtter på loft -4,7 C Der er undersøgt i alt 5 kolde tagrum, hvor der er isoleret med hørmåtter. I hovedparten af tagrummene er de mange fuger og sprækker mellem måtter og faste afgrænsninger iøjnefaldende. Et andet gennemgående træk er en uensartet tykkelse (tykkelsen bliver let reduceret, hvor hørmåtter støder op mod faste afgrænsninger). I et tagrum viste termovisionsundersøgelsen C overtemperatur i sprække/fuge mellem måtter (se figur 6.2.2). 6.3 Sætning i løsfyldsisolering (papirisolering) Teori (se fx [ 1 ] og [ 13 ]) Sætning i vægge undgås ved at indblæse med en vis minimumsdensitet, og sætninger i løsuldisolering på lofter tages der højde for ved at indblæse papirisoleringen med en overhøjde på 25% (DS 418, 6. udgave). Praksis Figur Sætning i papirisolering (5-krone) Figur Papirisolering på loft

16 Der er undersøgt 6 hulmure isoleret med papirisolering med termovision, uden at der er konstateret væsentlige lommer foroven langs væggene eller omkring vinduer. Der er undersøgt 11 kolde loftrum isoleret med papirisolering. I de fleste har der ved en projekteret lagtykkelse på mm kunnet observeres sætninger på 3-5 cm ved faste konstruktionsdele (fx tænger i gitterspær), se figur Endvidere er der i de fleste loftsrum konstateret en noget varierende lagtykkelse buler i løsfyldsisolering. Denne variation er sandsynligvis opstået ved indblæsningen (selv om differenssætninger også kan være en mulighed). Både luftlommerne fra sætningerne og den uens materialefordeling må formodes at reducere varmeisoleringsevnen en smule. 6.4 Hulmure fugt i isoleringsmateriale/fugtgennemslag Teori (se fx [ 6 ] og [ 1 ]) Hulmure bestående af en formur af murværk og en tung bagvæg af murværk, beton eller letbeton er en traditionel ydervægskonstruktion. Den findes i Danmark i 2 versioner, den ene hvor isoleringen fylder hulrummet helt ud, den anden med anvendelse af en ventilationsspalte bag formuren, som ventileres via åbne studsfuger foroven og forneden på væggen (ventilationsspalten foran isoleringen anses i dag for at være unødvendig). Murværk i Danmark projekteres og udføres ud fra den erfaring, at ½-stens formure ikke er tætte overfor slagregn, og det er i erkendelse heraf, at det foreskrives, at der skal indlægges fugtisolerende paplag i hulrummets bund samt over muråbninger m.m. Når slagregn er trængt gennem formuren, vil det enten løbe lodret ned langs dennes bagside eller trænge ind i eller gennem isoleringsmaterialet afhængig bl.a. af materialepakningen. Der vil normalt være større risiko for vandoverførsel til bagmuren gennem indblæst isolering end gennem batts-isolering. Også bindere med bagfald og spildmørtel - i de vandrette samlinger i isoleringsmaterialet - i fast forbindelse med for- og bagmur kan transportere vandet. Papirisolering er fugtfølsomt, og det er derfor vanskeligt at forestille sig en anvendelse som isolering i hulmure. I Tyskland kræver myndighederne da også, at papirisoleringen skal adskilles fra formuren ved hjælp af en ventilationsspalte og en pladebeklædning, se fx. [ 11 ]. I [ 1 ] står Papirisolering bør kun anvendes, såfremt der er tale om vægge uden slagregnspåvirkning af betydning, og såfremt der kan skaffes dokumentation for isoleringsmaterialets fugttekniske egenskaber. Bygningens højde, tagudhængets størrelse, vegetationen samt ydervæggens orientering har betydning for slagregnspåvirkningen

17 Praksis Figur Papirisolering i hulrum Figur Papirisolering i hulrum Der er undersøgt i alt 14 huse med hulmure isoleret med papirisolering. Ved undersøgelsen er der brugt en Gann-måler (fugtindikator), udtagning af mursten, således at isoleringens fugtindhold kunne bestemmes ved veje/tørre forsøg, samt termovision. De aflæste Gann-tal er ikke en entydig indikator for fugtniveauet i isoleringsmaterialet (tallet afhænger af murens orientering, materialetype, om muren for nylig har været udsat for slagregn, om der måles højt eller lavt på væggen m.m.), men giver alligevel, forsigtigt anvendt, en god idé om væggens fugttilstand og om der findes lokale områder med et øget fugtindhold. (Metoden er også anvendt i [ 12 ]). I langt de fleste tilfælde måles på formuren Gann-tal på 35-45, enkelte steder og sjældent værdier over 100. Ved lokale værdier over 100 ses ofte fugtskjolder på murværket. På bagmure af beton findes normalt højere værdier (70-90). Der er ved undersøgelserne af de 14 huse konstateret flg.: 11 huse hvor der ikke var problemer. 2 huse med så alvorlige problemer, at papirisoleringen har måttet udskiftes. I det ene tilfælde var årsagen opfugtning i byggeperioden, idet andet utætheder i murværket (se figur og 6.4.4) kombineret med en udsat beliggenhed. 1 hus med fugtskjolder

18 Figur Det trænede øje kan spotte hullerne i mørtelfugerne. I dette billede er der zoomet ind på en studsfuge med huller. Figur Utætte fuger i murværk De fleste undersøgte huse har været placeret i vindmæssigt beskyttet miljø og klarer sig uden større problemer. De få steder, hvor der har været alvorlige problemer, har man relativt enkelt kunnet suge det opfugtede isoleringsmateriale ud med en slamsuger og indblæse nyt. Konklusionen må blive, at papirisolering i syd- og vestvendt murværk med vindudsat beliggenhed og uden beskyttende tagudhæng, samt murværk med dårligt udfyldte studsfuger, vurderes at have en forøget risiko for fugtproblemer. 6.5 Kolde loftrum og paralleltage Kolde loftrum Teori (se fx [ 3 ], [ 4 ], [ 5 ] og [ 9 ]) Ved anvendelse af alternative isoleringsmaterialer er der fra producenters og brugeres side ofte et ønske om at udelade den traditionelle plastdampspærre. At dette kan lade sig gøre, er der vist ikke tvivl om længere (se fx [ 14 ] og [ 11 ]). Det kolde ventilerede tagrum med eller uden egentlig plastdampspærre er imidlertid mht. fugtsikkerhed en problematisk konstruktion uanset valg af isoleringsmateriale. Forholdene kan kort gengives således: I et moderne velisoleret hus afgives der så lidt varme til loftrummet, at den relative luftfugtighed bliver høj om vinteren. Hermed opstår der risiko for misfarvninger fx på undersiden af et undertag. Der er endvidere risiko for kondensdannelse på undertaget i kolde nætter eller ved pludseligt omslag til varmere vejr. Mere omfattende fugtskader i loftkonstruktionerne fx råd- og svampeskader skyldes, at loftrummet får tilført fugtig luft fra boligen eller som regnvand gennem utætheder. Da udeluften om vinteren har en begrænset udtørringseffekt, er det normalt vanskeligt at ventilere denne fugt væk med en øget ventilation. Tværtimod vil en for voldsom ventilation bevirke, at loftet bliver koldt og fugtigt

19 Forsøg udført på SP for ca. 10 år siden viste, at et helt uventileret loftrum var mere tørt og med mindre udsving i den relative luftfugtighed end et ventileret, hvis der ikke forekom fugttilførsel fra rumluft eller utætheder i tagdækning. Da det er vanskeligt at tro på, at risikoen for tilførsel af fugt helt kan elimineres, og da der vil diffundere små mængder fugt gennem en dampbremse/dampspærre, anbefales loftrum altid udført med en vis, beskeden ventilation, bl.a. for bedre at kunne udnytte udtørringsmulighederne i sommerperioden. I stedet for at øge ventilationen skal man hellere fokusere på at anvende Lufttætte konstruktioner Tætte tagdækninger Tilstræbe undertryk i boligen Undgå byggefugt Ovennævnte beskrivelse gælder for alle isoleringstyper. Figur Eksempler på etablering af lufttætning omkring vanskelige detaljer omkring tagvinduer Lufttætheden har stor betydning for fugtsikkerheden, ikke mindst i huse isoleret med alternative isoleringsmaterialer. En god lufttæthed er endvidere vigtig for at undgå trækgener og for at begrænse varmetabet. Undersøgelser på Fraunhofer Byggetekniske Institut viser, at der gennem en 1 m lang spalte på kun 1 mm i det lufttætte lag kan tabes 5 gange så meget varme som gennem 1 m 2 tæt vægflade. Hvis der ikke er en god lufttæthed, har det således ingen mening at diskutere, om λ -værdien for det alternative isoleringsmateriale er 0,04 eller 0,05 W/m K, om der sker 5 eller 20% sætning i løsfyld, eller om isoleringsmaterialet er sjusket udlagt etc. Det er derfor af største betydning, at man (også) ved byggerier med alternativ isolering får godt begyndt med at sikre, at den fornødne lufttæthed er til stede

20 Lufttætheden i bygninger afhænger både af projekteringen og af udførelsen. Samtlige lag i en bygningskonstruktion deltager i princippet i konstruktionens lufttæthed. For nogle konstruktioner kan materialet i sig selv være lufttæt (beton, letbeton), i andre lette konstruktioner skal der indbygges lufttætte lag af plast/papir/pap eller pladebeklædninger. Ofte glemmes vanskelige detaljer ved projekteringen, og ofte er der ikke forståelse for, at en god og omhyggelig arbejdsudførelse kræver tid, se figur Svenske laboratorieforsøg viser i øvrigt, at der kan opnås samme lufttæthed med pladebeklædninger (et-lags beklædning med spartlede samlinger, 2-lags beklædning) som med plastfolie. Praksis Figur Skimmelvækst på gitterspær Figur Skimmelvækst i overflade af hørmåtter Der er undersøgt i alt 18 huse med kolde tagrum isoleret med papirisolering som løsfyld eller hørmåtter. 14 loftrum var uden fugttekniske problemer 1 loftrum havde utæthed ved rørgennemføring i tag 1 loftrum havde høj luftfugtighed i træværk >20vgt-%) (ventilationsåbninger tildækket) 1 loftrum havde høj luftfugtighed i træværk (>20vgt-%) og skimmelvækst på gitterspær og i overflade af hørisolering (se figur og figur 6.5.3) 1 loftrum med misfarvning af diffusionsåbent undertag og høj træfugt, se figur Ingen ventilation. Der er besigtiget kolde ventilerede tagrum med papirisolering uden antydning af misfarvninger på undersiden af tagkrydsfineren (måske aflejres nogle af tilsætningsstofferne fra papirulden på de øvrige overflader i tagrummet under indblæsningen)

21 Figur Skimmelsvamp efter kondensering på diffusionsåbent undertag Også hvor der har været anvendt hørmåtter, har der været tagrum med et usædvanligt sundt udseende. I et tilfælde var en medvirkende årsag dog, at gennemsnitstemperaturen i tagrummet var 6 C over udetemperaturen! Paralleltage Teori (se fx [ 4 ] og [ 9 ]) Det fugtteoretiske grundlag for en parelleltagkonstruktion er ikke væsentlig forskellig fra grundlaget for det kolde tagrum, idet der over isoleringen etableres en ventileret luftspalte. Det alternative isoleringsmateriale kan beskyttes af en fugtresistent vindspærre ind mod luftspalten, dels for at hindre luftstrømninger i isoleringsmaterialet, dels for at begrænse fugtpåvirkninger fra luftspalten, som i det nærmeste er i ligevægt med udeklimaet. (Denne løsning foretrækkes i Sverige og Tyskland). Ved at anvende et diffusionsåbent undertag kan undertaget også virke som vindspærre. (Damptætte undertage skal ventileres på både over- og underside). Alfa og omega for at opnå en fugtsikker parelleltagkonstruktion er at sikre lufttætheden. Specielt i huse, hvor der kan forekomme overtryk indvendigt, må der ikke forekomme utætheder, så det frarådes at lave gennemføringer i de dele af taget, hvor overtryk kan forekomme

22 Praksis Figur Paralleltag, fugtskadet ved kip Figur Skadet papirisolering fra paralleltag Der er undersøgt i alt 7 huse med egentlig paralleltag (saddeltag eller pulttag) isoleret med papirisolering eller hørmåtter. 1 hus har haft utætheder ved ovenlyskarmene (kold luft ind i boligerne). 2 huse har haft større råd/svampeskader i tagkrydsfiner pga. opstigende, fugtig rumluft gennem utætheder mellem vægge/loft og mellem vægge/kipbjælker (se figur og 6.5.6). 6.6 Løsfyld i paralleltage - plademateriale må ikke trykkes ud Praksis Figur Paralleltag udført med flytbart modhold I enkelte huse har vi set alternativer til en pladeløsning. Den ene løsning var anvendelse af et flytbart modhold, som er blevet trukket med, efterhånden som papirisolering blev blæst ind. Udskæringer i tagkrydsfineren viste, at der var dannet en ca. 50 mm bred luftspalte mellem isolering og krydsfiner, se figur Forneden ved tagfoden (hvor der var projekteret ventilationsåbninger) var der dog ingen luftspalte

23 Figur Paralleltag udført med modhold af undertag og skrålægter I et andet hus var der anvendt et diffusionsåbent undertag forstærket af ekstra lægter som modhold for papirisoleringen. Udskæringen ved kip viste, at der ikke var væsentlige sætninger i materialet her. (Undertagets overside var dog bølget, hvilket kan indebære risiko for, at regnvand ledes til evt. overlæg i undertag), se figur Opfugtning i byggeperioden Praksis I en enkelt bebyggelse havde man i byggeperioden store problemer med opfugtning af papirisoleringen i hulmurene. Størstedelen af problemerne blev løst ved at udskifte isoleringen. Efter 2 års forløb viser termovisionsundersøgelsen stadig tegn på lokale områder, hvor der er/har været fugtproblemer. Se figur og ,9 C SP SP01-5 Figur Varm plet under tag Reff:temp. 3,6 gr Fejltemp. 0,8 gr. Diff:temp. 2,8 gr. Figur Varm plet under tag -8,6 C

24 7 KONKLUSION Papirisolering i hulmure klarer sig overraskende godt. Papirisolering i syd- og vestvendt murværk med vindudsat beliggenhed og uden tagudhæng samt murværk med dårligt udfyldte studsfuger vurderes dog at have en forøget risiko for fugtproblemer. Hørisolering som måtter er vanskelig at arbejde med i praksis. Der ses for mange fuger og dårlig tilpasning ved faste afgrænsninger. Det ville være ønskeligt om produktet kunne forbedres. Papirisoleringen på de undersøgte lofter har sat sig ca. 3-5 cm ved foreskrevne lagtykkelser på mm. Det vurderes ikke at være et større problem. Kolde loftrum er en problemkonstruktion også i det alternative byggeri. Det kan være vanskeligt at undgå skimmeldannelser på undertage, selv i teoretisk korrekt udførte kolde loftrum. Der er undersøgt huse uden dampspærre i loftkonstruktionen, hvor det kolde tagrum var sundt. Der er konstateret omfattende skader i tagrum, hvor lufttætheden ikke var i orden. (Problemet er uafhængigt af, hvilken isoleringstype der anvendes). Betydningen af at have en god lufttæthed i konstruktionerne er nævnt i mange anvisninger og BygErfa blade (desværre ofte som sidebemærkninger til dampspærreproblematikken), men at etablere den i praksis er åbenbart vanskeligt. Det alternative byggeri kunne gå foran ved at fokusere på lufttæthed (i stedet for dampspærre) og udarbejde et koncept for kvalitetssikring af konstruktionernes lufttæthed. Der tænkes her på et katalog over vanskelige lufttætningsdetaljer ([ 8 ] er et eksempel herpå) samt kontrolmetoder (fx Blower Door undersøgelsen), som skal dokumentere, at det i praksis udførte arbejde er i orden. Et sådant koncept for kvalitetssikring vil også være til stor hjælp i det traditionelle byggeri. Problematikken i en del af de eftersete bygninger vurderes at være så interessant, at vi i en 5 års periode løbende vil følge, hvad der sker. I 2007 vil de løbende registreringer blive udgivet som et tillæg til denne rapport

25 LITTERATURLISTE [ 1 ] Carsten Pedersen m.fl. (2003) : Anvendelse af alternative isoleringsmaterialer, By og Byg Anvisning 207 [ 2 ] Jens Erik Gram m.fl. (2001) : Alternativ isolering håndbog, ISBN [ 3 ] Lars Tobin m.fl. (2004) : Hur ska vinden ventileres? Byggteknik nr. 4, s [ 4 ] Georg Christensen m.fl. (1995) : Ventilation af tagkonstruktioner, Byg-Erfa blad [ 5 ] Georg Christensen m.fl. (2001) : Skimmelsvamp på tagunderlag af krydsfiner i ventilerede tagrum, Byg-Erfa blad [ 6 ] J. Ladegård Hansen (1996) : Fugt i skalmur og formur, Byg.Erfa blad [ 7 ] Steen Berthelsen m.fl. (1997) : Dampspærrer i loft og ydervægge, udførelse og detaljer. Byg-Erfa blad [ 8 ] Georg Christensen m.fl. (2002) : Indbygning af halogenspots i isolerede loftkonstruktioner. Byg-Erfa blad [ 9 ] (2003) : SP-notat vedr. fugtsikre loftskonstruktioner/paralleltage og vægkonstruktioner med alternativ isolering [ 10 ] Eva Sikander (1996) : Fugtsäkerhet hos några typer av byggnadskonstruktioner, SP-rapport 1996:34 [ 11 ] Bent Lund Nielsen m.fl. (1999) : Alternativ isolering i Tyskland, Teknologisk Institut, Byggekomponenter [ 12 ] Tove Andersen m.fl. (2000) : Alternativ isolering i bygninger. SBImeddelelse 128 [ 13 ] Anders Elbek m.fl. (2004) : Sætning i løsfyldsisolering udlagt på lofter, Teknologisk Institut, Byggekomponenter [ 14 ] Tove Andersen m.fl. (2002): Fugtsikre træfacader, SBi Dokumentation 025 [ 15 ] Torben Valdbjørn Rasmussen: Løsfyldsisolering i vægge og på lofter, SBI- Dokumentation

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Ventilation af tagkonstruktioner

Ventilation af tagkonstruktioner Ventilation af tagkonstruktioner Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA / DUKO København 14. maj 2014 Ventilation af tagkonstruktioner med lille og stor taghældning 2 Erfaringsblade : (27) 130605 (27) 131105

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Næsten alle renoveringer medfører krav om isolering op til dagens standard efter BR10 SBi anvisning 224 DS/EN ISO13788 26/11/2010

Læs mere

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E tema dampspærren Efterisolering af den eksisterende boligmasse er ét blandt flere

Læs mere

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599 1. kolonne beskriver hvilken bygningsdel der undersøges Områder markeret med GULT indikere efterisoleringen. 2. kolonne beskriver ved isolering mindre end det angivet skal der efterisoleres 3. kolonne,

Læs mere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere 10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at

Læs mere

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand Tagkonstruktioner Forandringers betydning for fugt og funktion November 2014 Seniorkonsulent Cand. Scient., tømrer Teknologisk Institut, Byggeri & Anlæg Program - Den centrale problematik ved forandring

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Boligforeningen VesterBo, afd. 8, Nydamsparken

Boligforeningen VesterBo, afd. 8, Nydamsparken Boligforeningen VesterBo, afd. 8, Nydamsparken Undersøgelse af murværk i ydervægge udført d. 29. oktober 2002 Generelt: Undersøgelsen har omfattet i alt 14 ophugninger for en konstatering af ydervæggenes

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE

SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE BO-VEST. AFD. 10. HYLDESPJÆLDET SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SÆRUNDERSØGELSE PROJEKTNR.

Læs mere

BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold

BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold Torben Valdbjørn Rasmussen Byggeri og sundhed 1 2 Konstruktionernes termiske forhold For at undersøge husene for kuldebroer og om isoleringsarbejdet er udført

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

Videnkupon Efterisolering med Papiruld i bygninger

Videnkupon Efterisolering med Papiruld i bygninger Videnkupon Efterisolering med Papiruld i bygninger Stabilitets-/effektivitetsundersøgelse og metodeoptimering Projektudredningsarbejdet er gennemført ved stikprøvekontrol, spotmålinger og praktiske undersøgelser

Læs mere

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Specialrådgiver indenfor bygningsfysik Har ændret alle design regler Bygge- og Miljøteknik A/S 26-11-2010 1 De sidste 15 års udvikling inden for fugtteknik

Læs mere

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro MYCOMETER ANALYSE Abildholtvej 10, Holstebro Rapport 01-11-2013 Mycometer analyse KUNDEINFORMATION Jeres sags/rekv. nr. - (Internt nr.) 014 Prøveudtagningsadresse Firma Abildholtvej 10, Holstebro Rask

Læs mere

Termografi Rapport. Nordborgvej 75B - 6430 Nordborg - Tlf. 60706090. Malene Godt Avnbølvej 8 Ullerup. Dato for undersøgelse:

Termografi Rapport. Nordborgvej 75B - 6430 Nordborg - Tlf. 60706090. Malene Godt Avnbølvej 8 Ullerup. Dato for undersøgelse: Nordborgvej 75B - 6430 Nordborg - Tlf. 60706090 Termografi Rapport Malene Godt Avnbølvej 8 Ullerup Dato for undersøgelse Udført af 1(18) Peter Jensen Indholdsfortegnelse Side 1 Forside Side 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af Rettelsesblad til DBI vejledning 36 Undertage Sikring mod brandspredning Udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf.: 36 34 90 00, Fax: 36 34 90 01 E-mail: dbi@dbi-net.dk

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

Ventilation af tagkonstruktioner. Gitterspær-, parallel-, skrå- og hanebåndstage med ud... udnyttet tagetage. SfB (27)

Ventilation af tagkonstruktioner. Gitterspær-, parallel-, skrå- og hanebåndstage med ud... udnyttet tagetage. SfB (27) Side 1 af 7 Ventilation af tagkonstruktioner. Gitterspær-, parallel-, skråog hanebåndstage med udnyttet tagetage Erfaringsblad 99 09 20 SfB (27) Indledningsbilledet viser et kraftigt angreb af skimmelsvamp

Læs mere

Lufttæthed. projektering generelt. Blad 240 s. 1-6 Dato: Februar 2008. Side 1. Pantone black 100% Pantone 116 C yellow 100% magenta 20%

Lufttæthed. projektering generelt. Blad 240 s. 1-6 Dato: Februar 2008. Side 1. Pantone black 100% Pantone 116 C yellow 100% magenta 20% Lufttæthed projektering generelt Pantone black 00% Pantone 6 C yellow 00% magenta 0% Blad 40 s. -6 Dato: Februar 008. Side Projektering Lufttæthed Indholdsfortegnelse Bygningsreglementets krav -- -- Kan

Læs mere

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG Adresse Postnummer Inspektion udført 25/02-2014 Termo-service.dk I/S, Info@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Skimmelsvampemåling Adresse

Læs mere

E/F Gammel Ladegaard

E/F Gammel Ladegaard E/F Gammel Ladegaard Åboulevarden 7 13, 1635 København V Julius Thomsens Gade 16 22, 1632 København V Herman Triers Plads 2 6, 1631 København V Kleinsgade 2, 1633 København V Tilstandsrapport Tag Marts

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 10128. Besigtigelse dato: 28. januar 2011. Ejendom: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab:

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 10128. Besigtigelse dato: 28. januar 2011. Ejendom: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: SKØNSERKLÆRING J.nr. 10128 Besigtigelse dato: 28. januar 2011 Ejendom: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: Tilstede ved skønsmødet: Bilag: Plantegning Bilag 1 Facadetegning

Læs mere

Bygningsundersøgelse 2

Bygningsundersøgelse 2 Bygningsundersøgelse 2 med termografi og undertryk XXXXXXXXXXXXX Udført d. 15. januar 2010 af: Morten Klausholm Mobil: 25 59 64 65 Gl. Skolebakke Vej 9, Gjessø 8600 Silkeborg CVR-nr. 25 92 48 00 Web: www.silkeborgtermofoto.dk

Læs mere

MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP

MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP Formål For at beskytte konstruktionen mod fugtskader skal der indbygges en dampspærre. Med DASATOP kan dette lade sig gøre udefra i forbindelse med tagudskiftning. DASATOP

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 158 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 23 C Ude temperatur: Målt til ca. -6 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

Vores sag nr.: R2153-003 2010-01-19

Vores sag nr.: R2153-003 2010-01-19 Kortlægning og erfaringsopsamling fra projekter vedrørende energibesparelser i eksisterende etageboligbyggeri Rekvirent: Velfærdsministeriet under j.nr.: 2007-4735 iht. lov om byfornyelse og udvikling

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 177 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. -10 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: SIDE 1 AF 42 Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-003659-001 Energikonsulent: Svend Mosekjær Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.

Læs mere

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 Titel Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Serietitel

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Byggetekniske erfaringer TÆTTE TAGE - OG UNDERTAGE

Byggetekniske erfaringer TÆTTE TAGE - OG UNDERTAGE Fonden BYG-ERFA Ny Kongensgade 13 1474 København K Telefon 82 30 30 22 info@byg-erfa.dk byg-erfa.dk Byggetekniske erfaringer TÆTTE TAGE - OG UNDERTAGE Onsdag den 14. maj 2014, København Jens Østergaard

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Facade mod Vest IR000911.IS2 På billet ses Murværket med en ensartet isoleringsværdi. Vinduerne i stue plan ses med normalt varmetab for denne type vinduer. Kældervinduet ses med et større varmetab. Taget

Læs mere

Besigtigelsesnotat vedr. fugt i gavle på Egegården

Besigtigelsesnotat vedr. fugt i gavle på Egegården 1 Besigtigelsesnotat vedr. fugt i gavle på Egegården Indehold: Indhold Forord... 2 Sammenfattende konklusion... 2 Registrering af eksisterende forhold... 3 Eksisterende tegning og projekt... 7 Beskrivelse

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8016 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: 1. Manglende udluftning under krybekælder. 2. Fugtskjolder på indvendige vægge. 3. Borebilleangreb,

Læs mere

Spar energi med garanti. - ideer til sikker isolering

Spar energi med garanti. - ideer til sikker isolering Spar energi med garanti - ideer til sikker isolering Indledning I denne lille brochure kan du få et overblik over mulighederne for efterisolering med Rockwool stenuldsgranulat og de deraf følgende energibesparelser.

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

SBi-anvisning 240 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger

SBi-anvisning 240 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger SBi-anvisning 240 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger 1. udgave 2012 30 20 10 0-10 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

af HE-rapporten. Ved skønsmødet var det tørvejr. Øvrige forhold: Oversigt tidsforløb i sagen bemærkninger Hændelsesforløbet :

af HE-rapporten. Ved skønsmødet var det tørvejr. Øvrige forhold: Oversigt tidsforløb i sagen bemærkninger Hændelsesforløbet : Skønsmandens erklæring 8043 Oversigt over klagepunkter: Pkt.1 Dæk mod krybekælder er ikke udført korrekt. Dampspærre er placeret på undersiden af isolering (den kolde side). Følgeskader i form af lugtgener

Læs mere

Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage

Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage 20-6-2012 Søren Peter Bjarløv Lektor Minisymposium 20. juni 2012 kl. 13-16 lokale 151 Ventilationsforhold

Læs mere

UNDGÅ FUGT OG KONDENS

UNDGÅ FUGT OG KONDENS UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,

Læs mere

TERMOGRAFI AF BYGNINGER

TERMOGRAFI AF BYGNINGER TERMOGRAFI AF BYGNINGER Præsentation fra:. Har drevet virksomhed: Dansk Infrarød Inspektion A/S siden september 2001. Mit erfaringsgrundlag med tæthed i byggeriet, bygger på udførsel af mere end 1500 stk.

Læs mere

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 14139

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 14139 SKØNSERKLÆRING J.nr. 14139 Besigtigelsesdato: Den 12. januar 2015 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.)

Læs mere

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Jl Sparepotentiale for enfamiliehuse Gennemsnit af energimærker Der spares 31,4 % af det samlede varmebehov Der skal investeres 65.000 kr./hus.

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af. www.termo-service.dk

Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af. www.termo-service.dk Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 140 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. 0,5 C Temperatur differences

Læs mere

En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor.

En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor. Indledning En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor. Skallen, der foruden lukker (døre, vinduer m.v.) kan bestå af ydervægge,

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

By og Byg Dokumentation 058 Måling på alternative isoleringsmaterialer. Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt

By og Byg Dokumentation 058 Måling på alternative isoleringsmaterialer. Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt By og Byg Dokumentation 8 Måling på alternative isoleringsmaterialer Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt Målinger på alternative isoleringsmaterialer Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt Torben

Læs mere

Information. Byggeri og energi. til bygherrer i Egedal Kommune. Stigende energipriser. betyder at der er gode. grunde til, at spare på. energien.

Information. Byggeri og energi. til bygherrer i Egedal Kommune. Stigende energipriser. betyder at der er gode. grunde til, at spare på. energien. Information til bygherrer i Egedal Kommune Stigende energipriser betyder at der er gode grunde til, at spare på energien. Der er bl.a. mulighed for en kontant besparelse på energiregningen i hele husets

Læs mere

Lærevejledning Tagfod og energioptimering

Lærevejledning Tagfod og energioptimering Lærevejledning Tagfod og energioptimering På vores skole har vi en model i naturlig størrelse som vi kan bruge til flere efteruddannelseskurser. Denne model kan udmærket også anvendes i grunduddannelsen.

Læs mere

Valg af isoleringsmaterialer

Valg af isoleringsmaterialer Produktguide Produktguide: Valg af isoleringsmaterialer NOVEMBER 2011 - REVIDERET juni 2012 Valg af isoleringsmaterialer Når du skal vælge isoleringsmateriale til et projekt, er der en række vigtige faktorer

Læs mere

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Bygningsdel Tag Taget er udført i tagpap på brædder. Taget har en hældning på 10 grader (jf. tegningerne), og bæres af gitterspær.

Læs mere

Lærervejledning tagfod

Lærervejledning tagfod Lærervejledning tagfod På vores skole har vi en model i naturlig størrelse som vi kan bruge til flere efteruddannelseskurser. Denne model kan udmærket også anvendes i grunduddannelsen. Modellen er udført

Læs mere

Murermester -villaen

Murermester -villaen Energirigtig renovering Murermester -villaen Se hvor murermestervillaen typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre

Læs mere

Uafsluttede sager for Andelshaverne.

Uafsluttede sager for Andelshaverne. Roskilde d.: 17/2/2013 Uafsluttede sager for Andelshaverne. Hus nr 2 Vinyl i vådrum. Behandling: Svejsninger og rørgennemføring efterses for skader. Vinylen kontrolleres for buler. Få buler i gulvet Hus

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Besigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand

Besigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand Besigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand Rekvirent: EF Engdalsvej 75-79A Engdalsvej 79, 2 th 8220 Brabrand Att.: Peter Pedersen Udført af bygningsingeniør Jørgen Nymark Klavsen

Læs mere

ARBEJDSANVISNING. Isolering af hulrum med PAROC Løsuld

ARBEJDSANVISNING. Isolering af hulrum med PAROC Løsuld ARBEJDSANVISNING Isolering af hulrum med PAROC Løsuld August 2011 ARBEJDSANVISNING Isolering af hulrum med PAROC BLT 7 Disse anvisninger vedrører løsuldsisolering i hulrum, primært i forbindelse med renovering

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8109 Oversigt over klagepunkter: 1. Vindafstivning i tagkonstruktion ikke udført i henhold til normer og SBI anvisninger. 2. Isolering ligger uregelmæssig i forskellig tykkelse.

Læs mere

5 års gennemgang fællesområder "Nye" fejl/mangler

5 års gennemgang fællesområder Nye fejl/mangler 5 års gennemgang fællesområder "Nye" fejl/mangler lb. nr Område Pkt. Mangelbeskrivelse Udbedres Afvist Besigtiges Kommentar 1 Generelt Kloak/faldstammer: vi skal have slamsuger på, ca. hver 6. mdr. i nogle

Læs mere

Titusparken. Energioptimering. DOMINIA AS Ved Vesterport 6 Den 28.05.2010 1612 København V Tlf.: 3343 4500 Sag nr. 2013 135 E-mail: dominia@dominia.

Titusparken. Energioptimering. DOMINIA AS Ved Vesterport 6 Den 28.05.2010 1612 København V Tlf.: 3343 4500 Sag nr. 2013 135 E-mail: dominia@dominia. Titusparken Energioptimering DOMINIA AS Ved Vesterport 6 Den 28.05.2010 1612 København V Tlf.: 3343 4500 Sag nr. 2013 135 E-mail: dominia@dominia.dk Rapport udført af: Kurt Henriksen TITUSPARKEN ENERGIOPTIMERING

Læs mere

1. Vurder hele boligen

1. Vurder hele boligen 1. Vurder hele boligen Hvordan er de forskellige dele af huset isoleret i dag? Hvor lufttæt er huset? Hvor energieffektive er dine vinduer og døre? Er der tilstrækkelig ventilation? Få et professionelt

Læs mere

Thermografi rapport indefra

Thermografi rapport indefra Gate 21 Vognporten 2 26 Albertslund Charlotte Schunck Dato: 4/2 13 Rapport nr.: 5585,4 Thermografi rapport indefra Opgaven: Kurt Andersen Thermografi har fået til opgave, at kontrollere, måle og vurdere

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING SJÆL, CHARME OG FUGT I ældre boligbebyggelser som Nyboder, hvor der er opstigende fugt, kolde facadevægge og opfugtninger som følge

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER

1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER 1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER Journal nr.: N38-S1 (851-S297-S) Dato: 13-06-2013 Bygningsejer: Himmerland Boligforening Sankelmarksgade 8-10 9000 Aalborg info@abhim.dk Afdeling: 62, Niels Bohrs Vej Niels

Læs mere

B Y G G E S K A D E F O N D E N

B Y G G E S K A D E F O N D E N B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E STATISTIK OM TAGE BvB STATISTIK MAJ 24 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N

Læs mere

Byg lufttæt med celluloseisolering for et sundere hus. cbidanmark.dk

Byg lufttæt med celluloseisolering for et sundere hus. cbidanmark.dk Byg lufttæt med celluloseisolering for et sundere hus :: ISOCELL Byggesystem Tæthed og celluloseisolering Med IsoCell byggesystem kan du bygge det sunde hus eller huset som kan ånde, ved at gøre konstruktionen

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering

Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering Guide Guide til håndværksmæssig udførelse: Hvorfor tætne et eksisterende hus? UDGIVET NOVEMBER 2009 Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering Når man vil spare på varmen i sit hus, er et

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 14122

SKØNSERKLÆRING J.nr. 14122 SKØNSERKLÆRING J.nr. 14122 Besigtigelsesdato: Den 27.11.2014 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Byg lufttæt og åndbart med Cellulosebaseret Isolering for et sundere hus. cbidanmark.dk

Byg lufttæt og åndbart med Cellulosebaseret Isolering for et sundere hus. cbidanmark.dk Byg lufttæt og åndbart med Cellulosebaseret Isolering for et sundere hus :: ISOCELL Byggesystem Tæthed og celluloseisolering Med IsoCell byggesystem kan du bygge det sunde hus eller huset som kan ånde,

Læs mere

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 7204 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Punkterede termoruder. 2. Revnede klinker på fortrappe. 3. Gulvafløb i kælder. 4. Revnede fliser i bruseområde. 5. Intet afløb

Læs mere

PAPIRISOLERING. Thermofloc papirisolering med garanti! 20 års erfaring med. Det grønneste isoleringsprodukt Håndplukkede håndværksmestre

PAPIRISOLERING. Thermofloc papirisolering med garanti! 20 års erfaring med. Det grønneste isoleringsprodukt Håndplukkede håndværksmestre PAPIRISOLERING Thermofloc papirisolering med garanti! 20 års erfaring med papirisolering Det grønneste isoleringsprodukt Håndplukkede håndværksmestre MILJØRIGTIGT KVALITET ERFARING GARANTI HÅNDVÆRK Et

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

TERMOGRAFI AF BOLIG Kunde Adresse

TERMOGRAFI AF BOLIG Kunde Adresse TERMOGRAFI AF BOLIG Kunde Adresse Dato-2013 Termo-service.dk I/S, Termofoto@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Termografisk inspektion af bygning Kundeadresse Bygnings

Læs mere

Funktionsbeskrivelse Bygningsarbejder

Funktionsbeskrivelse Bygningsarbejder (Tømrer/isolatør fagentrepriser) 015 Toftlund Skole Energispareprojekt Tønder 27. september 2013 014 Toftlund Skole Side:2/5 Udarbejdet: PJA Kontrolleret: Godkendt: Indholdsfortegnelse 015 Toftlund Skole...

Læs mere

BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning nr.: 100110587 Gyldigt 5 år fra: 06-02-2009 Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning nr.: 100110587 Gyldigt 5 år fra: 06-02-2009 Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Munkemaen 51 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: tjørnevangen 2 Postnr./by: 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-005385 Energikonsulent: Henrik Tetsche Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning Eva B. Møller SBi-anvisning 239 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 ISBN 978-87-563-1564-7 Titel Efterisolering af småhuse

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Undersøgelsen blev udført af Lene Dalvang og P. F. Collet, Teknologisk Institut, Byggeri.

Undersøgelsen blev udført af Lene Dalvang og P. F. Collet, Teknologisk Institut, Byggeri. Alleparken V Att.: Nicolai Korolkiewicz Dr. Priemesvej 9 2 tv. 1854 Frederiksberg 28. maj 2010 LED/ihm \\dmwclus\dmw_docs\1387227\1306125_358169_led10_011.doc Fugtundersøgelse, Alleparken V, 1854 Frederiksberg

Læs mere

Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld

Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld Agenda - Hvorfor papiruld og træfiber som isolering? - Min interesse! - Hvordan breder vi det glade budskab! Og hvad slår fejl i dag! - Hvorfor fokus

Læs mere