Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Hinnerup Kollegiet, Region Midtjylland

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Hinnerup Kollegiet, Region Midtjylland"

Transkript

1 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Hinnerup Kollegiet, Region Midtjylland

2 Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg Formålet med det eksterne evalueringsbesøg Kort præsentation af tilbuddet Metode Konklusion... 5 Standard 1.1 Kommunikation... 5 Standard 1.2 Brugerinddragelse... 8 Standard 1.3 Individuelle planer Standard 1.4 Medicinhåndtering Standard 1.5 Magtanvendelse Standard 1.6 Utilsigtede hændelser Standard 2.1 Kompetenceudvikling Standard 2.2 Arbejdsmiljø Standard 2.3 Ledelse Side 1

3 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg Det eksterne evalueringsbesøg på Hinnerup Kollegiet blev foretaget den 10. oktober 2013 af surveyor Louise Madsen, Region Nordjylland, og surveyor Niels Bjerregård Pedersen, Region Sjælland. Surveyors er underlagt regler for tavshedspligt. 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg Formålet med den eksterne evaluering i perioden er at foretage en vurdering af tilbuddets arbejde med de ni standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område med henblik på at sikre kontinuerlig læring og udvikling. Vurderingen vedrører tilbuddets arbejde på standardernes fire trin, som har fokus på om tilbuddet har beskrevet og implementeret fremgangsmåder for praksis på standardernes temaområder, og om tilbuddet løbende kvalitetsovervåger arbejdet, og fra dette afsæt justerer sin praksis for yderligere at udvikle kvaliteten. Det eksterne evalueringsbesøg er et øjebliksbillede af dialog, observationer og diverse skriftligt baggrundsmateriale, som tilvejebringes gennem en stringent dataindsamlingsproces. Dette øjebliksbillede sammenholdes med fastlagte kriterier til vurdering af de enkelte standarders opfyldelsesgrad. Den færdige rapport med surveyornes indstillinger forelægges et evalueringsnævn, der har til opgave at samstemme afgørelserne på tværs og dermed sikre en ensartet vurdering på tværs af tilbud. Det er dermed også nævnets rolle at lægge den linje, der ligger til grund for de vurderinger, der foretages på de eksterne evalueringsbesøg. Der tages forbehold for, at såvel surveyors som nævnsmedlemmer kan være inhabile i konkrete sager. Surveyorne evaluerer således ikke i egen region, ligesom nævnsmedlemmerne undlader at deltage i afgørelser vedrørende tilbud i egen region. 3. Kort præsentation af tilbuddet Tilbuddets navn: Tilbuddet hedder Hinnerup Kollegiet. Hinnerup Kollegiet er placeret i Region Midtjylland og er en del af Specialområde Autisme, der består af tilbuddene Bækketoften, Gudenå Kollegiet og Hinnerup Kollegiet. Der er endvidere flere afdelinger af Hinnerup Kollegiet i Hinnerup: Dagtilbuddet, Engstien, Ådalen og Kollegiet. Derudover har Hinnerup Kollegiet afdelinger i Viborg, Skals, Randers og Silkeborg. Lovgrundlag: Hinnerup Kollegiet er et botilbud, der drives efter Servicelovens 108. Målgruppe: Hinnerup Kollegiet er et botilbud for unge og voksne, der har en autismediagnose og behov for døgnstøtte. Medarbejdersammensætning: Medarbejderne på Hinnerup Kollegiet er hovedsageligt specialiserede socialpædagoger. Boliger og fællesarealer: Boligerne på Hinnerup Kollegiet er separate, rummelige og moderne to-værelses lejligheder med te-køkken og bad. Kollegiet har desuden fleksible fælleslokaler, der benyt- Side 2

4 tes til forskellige samværsaktiviteter. Tilbuddet ligger sammen med to andre autismetilbud i rolige omgivelser tæt på Hinnerups byliv. Antal pladser: Der er 10 døgnpladser på Hinnerup Kollegiet. Særlige forhold: Der var ingen særlige forhold at bemærke på tidspunktet for surveyornes besøg. 4. Metode Det eksterne evalueringsbesøg blev foretaget med afsæt i det vejledende dagsprogram og ved gennemførelse af de forskellige sessioner, metoder og kilder, som dér er angivet. Der blev foretaget ledelsesinterview med Lars Wildenskov, souschef for centerlederen, og Lene Sørensen, afdelingsleder. Hanne Albinus, koordinator for kvalitetsarbejde på specialområdet, deltog i opstarten og opsamlingen på besøget. Der blev desuden foretaget medarbejderinterview med to pædagoger. Der blev ligeledes gennemført interview med to beboere, der begge bor på Hinnerup Kollegiet. Surveyorteamet foretog rundgang på Hinnerup Kollegiet. Surveyorteamet havde derudover følgende materiale til rådighed: Materiale vedr. ydelsesspecifikke standarder Retningslinjer for de 6 ydelsesspecifikke standarder: kommunikation, brugerinddragelse, individuelle planer, magtanvendelse, medicinhåndtering og utilsigtede Audit for de ydelsesspecifikke standarder, kommunikation, brugerinddragelse, individuelle planer herunder handleplan Kvalitetsovervågning og handleplan for standarderne: Medicinhåndtering, samt utilsigtede hændelser Individuelle planer for 2 borgere: den seneste indflyttede (for mere end 3 måneder siden) og den seneste, som har haft fødselsdag Afdækning af de to borgeres kommunikative ressourcer Afdækning af de to borgeres forudsætninger for brugerinddragelse Dokumentation for indsatsen for mål/delmål (i individuelle planer) Dagbogsnotater for seneste 14 dage for de 2 beboere (elektronisk) De to udvalgte borgeres medicinskema Referater fra personalemøde, hvor magtindberetninger er drøftet Referat fra personalemøde, september UTH-analyse for Specialområde Autisme 2013 Materiale vedr. organisatoriske standarder Retningslinjer for kompetenceudvikling, arbejdsmiljø samt ledelse Audit for de organisatoriske standarder, herunder prioriteret handleplan MUS-skabelon Lokal arbejdsmiljøaftale, herunder retningslinjer for arbejde med APV og trivselsmålinger Power Point præsentation af det nye virksomhedsgrundlag Uddrag eneste APV samt handleplan Værdigrundlag Seneste trivselsmåling samt evt. handleplan Introduktionsplan for nye medarbejdere, herunder introduktion af værdier Side 3

5 Referat fra temadag Januar 2012/ opfølgning på APV LMU referat fra september Plan/Årshjul for implementering af det nye virksomhedsgrundlag, hvor datoer for hvornår virksomhedsgrundlag sættes på dagordenen på LMU-møder. Forretningsorden for LMU Referat af seneste LMU møde, hvoraf det fremgår af det nye virksomhedsgrundlag er blevet gennemgået. Tilbuddets mission, vision og værdier fremgår af invitationsbrevet til MUS-samtale Temadage om borgernes udvikling Introduktionsplan for nye medarbejdere Invitationsbrev til MUS-samtale, hvoraf dagsordenen for mødet fremgår, og vejledende spørgsmål til MUS-samtalen fremgår også. Tilbuddets mission, vision og værdier fremgår af invitationsbrevet til MUS-samtale Skabelon/spørgsmål som skal tages op under MUS-samtalen Tjekliste med temaer som nye medarbejdere skal introduceres for på Hinnerup Kollegiet Mentortjekliste med temaer for fastansatte medarbejdere Mentortjekliste med temaer for vikarer Side 4

6 5. Konklusion På baggrund af evalueringsbesøget på Hinnerup Kollegiet vurderes tilbuddets arbejde med standardernes fire trin at føre til følgende opfyldelsesgrad: Standard 1.1 Kommunikation: Opfyldt Standard 1.2 Brugerinddragelse: Opfyldt Standard 1.3 Individuelle planer: Opfyldt med bemærkninger Standard 1.4 Medicinhåndtering: Opfyldt Standard 1.5 Magtanvendelse: Opfyldt Standard 1.6 Utilsigtede hændelser: Opfyldt Standard 2.1 Kompetenceudvikling: Opfyldt Standard 2.2 Arbejdsmiljø: Opfyldt Standard 2.3 Ledelse: Opfyldt Vurderingen uddybes i det nedenstående: Standard 1.1 Kommunikation Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er udarbejdet retningsgivende dokumenter, der indeholder retningslinjer for afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer retningslinjer for, hvordan viden om de enkeltes kommunikative ressourcer omsættes i daglig praksis på boformen retningslinjer for løbende evaluering og revidering af de enkeltes kommunikative afdækninger. Eftersom der foreligger et retningsgivende dokument, som vurderes at leve op til standardkravene, samt en lokal tilføjelse sidstnævnte dog uden tidspunkt for revidering er standardens trin 1 helt opfyldt. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med medarbejderne fremgår det, at der anvendes flere forskellige former for materiale til at lave afdækning af de kommunikative ressourcer: Skemaer, forudsætningsanalyse, journaler og andet relevant materiale, der indhentes. Medarbejderne fortæller, at alle medarbejdere tilbydes en Autismepilotuddannelse, hvor forudsætningsanalyse bruges som et redskab. Forudsætningsanalysen anvendes dagligt i det arbejdet med borgerne. Medarbejderne forklarer videre, at der er udarbejdet faste skabeloner, der sikrer, at man kommer omkring relevante forhold vedrørende den enkelte borgers kommunikation. Her vurderes det blandt andet, hvor god borgeren er i forhold til at forstå det verbale sprog mv. På baggrund af dette skema udarbejdes en mere uddybende kommunikativ afdækning, der blandt andet forholder sig til det ekspressive sprog, sprogforståelse samt borgerens latenstid i kommunikationen mv. Når der indskrives en ny borger, indsamles relevante beskrivelser, og medarbejderne går i gang med at udfylde de ovenstående skemaer. Side 5

7 Af dokumentgennemgang fremgår det, at der er foretaget kommunikative afdækninger af de to udvalgte borgere. Beskrivelserne er fyldestgørende og handlingsanvisende Ved rundgang observeres, at der er en tavle med en oversigt over, hvilke medarbejdere der er på arbejde nu og i den kommende uge. Der er desuden billeder af indhold i køkkenskabe og strukturtavler i lejligheder. Begrundelse for vurdering: Borgernes kommunikative ressourcer afdækkes i de individuelle planer, og medarbejderne kan redegøre for arbejdsgangene. Derudover ses diverse kommunikationshjælpemidler i forbindelse med rundgang. På baggrund af disse forhold vurderer surveyorne, at tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter. Surveyorne vurderer derfor, at standardens trin 2 er helt opfyldt. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der foretages afdækning af kommunikative ressourcer i overensstemmelse med de foreliggende retningslinjer (indikator 3) om viden om den enkeltes kommunikative afdækning omsættes i den daglige praksis, så den gensidige kommunikation mellem den enkelte og medarbejderne fremmes (indikator 4) om afdækningerne af de kommunikative ressourcer evalueres og revideres (indikator 5). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Surveyorne ser et referat fra den seneste auditering, som foregik Referatet viser, at der er foretaget auditering af tilbuddets arbejde med afdækning af kommunikative ressourcer i overensstemmelse med indikator 3-5. Medarbejderne oplyser endvidere, at auditpanelet vurderede, at de skemaer, der anvendes til de kommunikative afdækninger, er relevante. Surveyorne vurderer på den baggrund, at tilbuddets auditering af egen praksis er gennemført med relevante overvejelser i forhold til de anvendte skemaer til afdækning af kommunikative ressourcer. Standardens trin 3 er derfor helt opfyldt. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 6. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Dokumentgennemgangen viser, at der er udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag i overensstemmelse med indikator 6. Surveyorne vurderer på den baggrund, at tilbuddet har fulgt op på sin egen kvalitetsovervågning af egen praksis. Derfor vurderer de, at kravene på standardens trin 4 er helt opfyldt. Side 6

8 Samlet vurdering for standard 1.1 Kommunikation: Opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne vurderer på baggrund af dokumentgennemgang, interview med personale og rundgang, at der arbejdes systematisk med afdækning af de kommunikative ressourcer, og at der er fokus på kommunikation i det daglige arbejde. Derfor vurderer surveyorne, at standarden er opfyldt. Side 7

9 Standard 1.2 Brugerinddragelse Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er udarbejdet retningsgivende dokumenter, der indeholder retningslinjer for, hvordan den enkeltes forudsætninger for indflydelse afdækkes retningslinjer for, hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres retningslinjer for løbende evaluering og eventuel revidering af de enkeltes forudsætninger for indflydelse. Eftersom der foreligger et retningsgivende dokument, som vurderes at leve op til standardkravene, samt en lokal tilføjelse sidstnævnte dog uden tidspunkt for revidering er standardens trin 1 helt opfyldt. Standarden for brugerinddragelse vurderes delvist opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med medarbejderne fremgår det, at der afholdes beboermøder hver 14. dag. Medarbejderne fortæller, at der er madordning for de beboere, der har lyst til dette, og beboerne er med til at bestemme indholdet af madplanen. Medarbejderne oplyser endvidere, at de anvender et beboerinddragelsesskema, som udfyldes sammen med beboerne. Hvis beboeren ikke kan være med, laver medarbejderne skemaet, og det noteres i skemaet, at beboeren ikke har deltaget i udarbejdelsen af det. Der er derudover ugesamtaler, hvor beboer og medarbejder taler om, hvordan det går, og hvad beboerne går og tænker på, og det er også en lejlighed til at tale om statusmøder. Beboerne får altid tilbud om at deltage i statusmøder, og de deltager ud fra de forudsætninger, de har, og det noteres altid på hvilket grundlag beboere deltager i statusmøderne på. Medarbejderne forklarer videre, at det i forudsætningsanalysen afdækkes, hvordan beboerne fungerer rent socialt. På individuelt niveau sker afdækningen af kommunikative ressourcer systematisk i forudsætningsanalysen, men der er ikke en systematik for, hvordan forudsætninger afdækkes på fællesskabsniveau. Medarbejderne oplyser, at der er udarbejdet en fast skabelon, der sikrer, at medarbejderen sammen med den konkrete borger kommer omkring relevante forhold. Borgeren har ved gennemgangen mulighed for at fortælle, hvad den pågældende selv vil bestemme, og hvad han/hun gerne vil have hjælp til. Via skemaet kommer man bl.a. omkring alt fra sengetider, til mad, økonomi, vask osv. For at sikre at skemaet evalueres en gang om året, og at det altid er de nyeste oplysninger, der ligger i forhold til den enkelte borger, har den lokale kvalitetsmedarbejder på tilbuddet udarbejdet en oversigt. Oversigten sikrer, at kontaktteamet ved, hvornår både kommunikation og brugerinddragelse skal gennemgås, så de er klar til de årlige statusmøder med kommunen. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der i Bosted foreligger fyldestgørende afdækninger af borgerens forudsætninger for indflydelse på individuelt niveau for de to udvalgte borgere. Der er ikke foretaget afdækninger af forudsætninger for brugerinddragelse på fællesniveau, som er et krav i det retningsgivende dokument. De sociale forudsætninger afdækkes dog i de individuelle planer. Afdækningerne af forudsæt- Side 8

10 ninger for brugerinddragelse er ikke integreret i den individuelle plan, men foreligger skriftligt i Bosted. Ved rundgang ser surveyorne et referat fra seneste beboermøde og husregler. Begrundelse for vurdering: I interviewet redegør medarbejderne konkret for, hvordan borgerne afdækkes, og dokumentgennemgangen viser, at der foreligger fyldestgørende afdækninger på individuelt niveau. Tilbuddet afdækker ikke systematisk forudsætninger for brugerinddragelse på fællesniveauet, hvilket er et krav i det retningsgivende dokument, ligesom afdækningerne ikke er integreret i de individuelle planer. Surveyorne vurderer derfor, at standardens trin 2 er delvist opfyldt. Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der foretages afdækning af den enkeltes forudsætninger for indflydelse i overensstemmelse med de foreliggende retningsgivende dokumenter (indikator 3) om den enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse så beboeren sikres størst mulig indflydelse på sit eget liv afklares og håndteres (indikator 4) om afdækningerne af beboernes forudsætninger for indflydelse evalueres og revideres i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 5). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Dokumentgennemgangen viser, at der er afholdt kvalitetsovervågning som beskrevet i auditmanualen, idet dette fremgår af auditreferatet. Det fremgår ligeledes af auditreferatet, at indikator 3,4 og 5 har været vurderet ved auditeringen. Interview med ledelse og medarbejdere bekræfter, at der er foretaget en auditering af tilbuddets arbejde med brugerinddragelse. I interview med medarbejderne fremgår det, at den skabelon, der anvendes til afdækning af brugerindflydelse, med fordel kan revideres, idet den ikke tager højde for, at borgerne har forskelligt funktionsniveau. Auditreferatet nævner dog ikke dette specifikke fokuspunkt, men fokuspunktet fremgår af opfølgningsplanen på næste trin se trin 4. Surveyorne vurderer på den baggrund, at tilbuddet har gennemført en kvalitetsovervågning af egen praksis, der lever op til kravene i standarden. Derfor er standardens trin 3 helt opfyldt. Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 6. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Det fremgår af dokumentgennemgangen, at der er udarbejdet en opfølgende handleplan på baggrund af auditeringen. Handleplanen omhandler revidering af skemaet til afdækning af borgerens forudsætninger for brugerinddragelse jf. trin 3. Revideringen skal sikre, at skemaet matcher brugernes forskellige funktionsniveau. Side 9

11 Surveyorne vurderer på den baggrund, at tilbuddet har fulgt op på sin egen kvalitetsovervågning af egen praksis. Derfor vurderer de, at kravene på standardens trin 4 er helt opfyldt. Samlet vurdering for standard 1.2 Brugerinddragelse: Opfyldt Begrundet vurdering: Selvom der mangler systematisk afdækning af borgernes forudsætninger for brugerinddragelse på fællesniveau, jf. det retningsgivende dokument, så findes der fyldestgørende afdækninger på individuelt niveau. Ligeledes kan medarbejderne beskrive arbejdsgange i forhold til at arbejde med brugerinddragelse. Borgerne giver desuden udtryk for at de har indflydelse på eget liv. På baggrund af disse forhold vurderer surveyorne, at standarden er opfyldt. Side 10

12 Standard 1.3 Individuelle planer Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger lokalt udarbejdet retningsgivende dokument for arbejdet med individuelle planer. Dokumentet indeholder retningslinjer for, hvordan det sikres at de enkeltes ønsker, mål og behov indgår i de individuelle planer retningslinjer, der sikrer, at arbejdet med at formulere mål og delmål og omsætte disse i konkrete aftaler om indsatser foregår i et samarbejde mellem relevante parter retningslinjer for løbende evaluering og eventuel revidering af de individuelle planer. Eftersom der foreligger et retningsgivende dokument, som vurderes at leve op til standardkravene, samt en lokal tilføjelse sidstnævnte dog uden tidspunkt for revidering er standardens trin 1 helt opfyldt. Standarden for individuelle planer vurderes delvist opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med medarbejderne fremgår det, at der foreligger en fast arbejdsgang for, hvordan der udarbejdes individuelle planer. Medarbejderne fortæller, at de starter med at tage en snak med pårørende og beboer. Derefter tager de afsæt i kommunikationsafdækningen, og der bliver hurtigst muligt indkaldt til statusmøde. Medarbejderne foretager assessments på alt det, beboeren kan og ikke kan. Den individuelle plan skal være oprettet efter 3 måneder, og det sker også. Inddragelsen af den enkelte beboer sker på den måde, at beboeren giver udtryk for ønsker, som medarbejderne inddrager, når mål og delmål formuleres. Hvis beboernes ønsker af den ene eller anden grund ikke kan imødekommes, går medarbejderne i dialog med beboeren. Planerne evalueres minimum en gang om året. Medarbejderne giver udtryk for, at det er et arbejdspunkt at få dokumenteret under målene. På afdelingsmødet hvert 14. dag gennemgås mål og delmål for borgerne, og status på dette fremgår af referaterne fra møderne. I interview med beboerne fremgår det, at beboerne ikke kender til den individuelle plan, men en af beboerne havde kendskab til mål. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der i forhold til de to konkrete borgere er opstillet mål og delmål. Målene er specifikke og konkrete, og målene er blevet opsat på forsiden, så det er let for medarbejderne at dokumentere. Ved gennemgang af materialet på de to beboere fremgår det, at der ikke dokumenteres systematisk under mål og delmål. Såfremt medarbejderne har arbejdet med et konkret mål, dokumenteres det i Kardex under dagbogsnotaterne. Surveyorne ser ligeledes ved gennemgang af to mål for en borger i perioden 1. august 2013 til 10. oktober 2013, at der ikke er beskrevet noget omkring det konkrete pædagogiske arbejde. Medarbejderne oplyser, at dette billede ikke vil ændre sig ved gennemgang af materiale for flere borgere. Surveyorne ser desuden et referat fra et personalemøde, hvor det fremgår, at der er foretaget en kort status på en beboer. Side 11

13 Begrundelse for vurdering: Der foreligger konkrete mål for den enkelte beboer i de to planer, som surveyorne ser. Desuden evalueres planerne løbende, og medarbejderne oplyser, at beboerne bliver inddraget i formuleringen af mål og delmål gennem deltagelse i status- og ugemøder. Det vurderes dog, at der ikke beskrives tiltag, der har konkret, pædagogisk indhold i forbindelse med mål og delmål, ligesom mål og delmål ikke dokumenteres systematisk i de sete individuelle planer. På denne baggrund vurderes standardens trin 2 delvist opfyldt. Standarden for individuelle planer vurderes delvist opfyldt på trin 3 som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om den enkeltes ønsker, mål og behov indgår i den individuelle plan i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 3) om den individuelle plan er udarbejdet i samarbejde med relevante parter (indikator 4) om mål og delmål omsættes i daglig praksis (indikator 5) om den individuelle plan er evalueret og eventuelt revideret i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 6). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Der foreligger et auditreferat, og interview med medarbejdere bekræfter, at der er foretaget en auditering af tilbuddets arbejde med individuelle planer. I interviewet med medarbejderne oplyses, at auditeringen viste, at der er udfordringer med at få dokumenteret systematisk under mål og delmål. Auditreferatet viser, at panelet ikke har kunnet tage stilling på grund af manglende dokumentation i forhold til: om beboernes ønsker indgår i planen; om de individuelle planer er udarbejdet i samarbejde med relevante parter; og om mål og delmål omsættes i daglig praksis. Der foreligger således dokumentation for, at der er gennemført audit. men da auditpanelet ikke har kunnet tage stilling til auditspørgsmålene på grund af manglende dokumentation, vurderes standardens trin 3 delvist opfyldt, da der ikke er taget stilling til væsentlige områder for en velfunderet kvalitetsovervågning og da dokumentationen er mangelfuld. Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 7. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Af dokumentgennemgang fremgår det, at der er udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af forhold til at tydeliggøre og dokumentere mål- og delmålsarbejdet i Bosted. Surveyorne bemærker, at dette ikke er nævnt i auditreferatet (se trin 3). Ledelsen har prioriteret indsatsområdet og på den baggrund vurderes trin 4 helt opfyldt. Side 12

14 Samlet vurdering for standard 1.3 Individuelle planer: Opfyldt med bemærkninger Begrundet vurdering: Det vurderes, at tilbuddet arbejder med individuelle planer og har en fast arbejdsgang i udarbejdelsen af planerne, der sikrer, at de kommer omkring relevante forhold. Derimod savnes der systematik i dokumentationen af mål og delmål, ligesom der savnes konkret pædagogisk indhold i mål og delmål i de sete planer. Trin 3 vurderes delvist opfyldt grundet et manglende grundlag for at foretage kvalitetsovervågningen. Disse mangler vurderes at være væsentlige for opfyldelsen af standardens overordnede formål. Tilbuddet har udarbejdet en opfølgningsplan og der vurderes derfor at være aktiviteter i gang, der vil føre til opfyldelse. Implementeringsmanglerne er dog af en sådan karakter, at det vurderes at kræve opfølgning. På denne baggrund vurderes standarden for individuelle planer opfyldt med bemærkninger. Side 13

15 Standard 1.4 Medicinhåndtering Standarden for medicinhåndtering vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er, i overensstemmelse med indikator 1, udarbejdet retningsgivende dokumenter, der som minimum beskriver: Hvordan medicinhåndtering foregår, herunder: Overførelse af medicinordination Medicindispensering Medicinadministration Opbevaring og bortskaffelse af medicin Hvordan det sikres, at medarbejdere, som håndterer medicin, har de nødvendige faglige kompetencer Eftersom der foreligger et retningsgivende dokument, som vurderes at leve op til standardkravene, samt en lokal tilføjelse, er standardens trin 1 helt opfyldt. Standarden for medicinhåndtering vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med medarbejderne fremgår det, at to medicinansvarlige i hver afdeling står for håndtering af medicinordination samt medicindispensering. Alle medarbejdere skal på sigt på medicinkursus for at gøre området mindre sårbart. Surveyorne taler endvidere med en medicinansvarlig medarbejder under rundgang, og vedkommende giver udtryk for at føle sig kompetent til opgaven. Den pågældende medarbejder fortæller, at han registrerer al medicin i Bosted, og at alle beboere har et medicinskema i Bosted. Medarbejderen oplyser endvidere, at såfremt medicin tabes, så smides det væk. Arbejdsgangen omkring medicinhåndtering indebærer desuden, at der foretages dobbelttjek af dispenseringen af medicin af en anden medarbejder, der også er medicinansvarlig. Gammel medicin afleveres på apoteket. I interview med beboere fremgår det, at beboerne aldrig har oplevet, at medicin er blevet doseret forkert. Ved dokumentgennemgangen ser surveyorne medicinskemaer for to udvalgte beboere, som er udfyldt efter retningslinjerne. Surveyorne ser endvidere, at det er vinget af i Bosteds medicinmodul, at der er udleveret medicin til de to konkrete beboere. Ved rundgang observeres, at medicinskabet er aflåst, og at skabet står i et medarbejderværelse. Medicinen doseres i et køkken, og der er CPR-nummer og navn på al medicin. Surveyorne ser, at brugt og ubrugt medicin er placeret hver for sig i medicinskabet. Under rundgangen ser surveyorne desuden, hvordan medicin bliver udleveret, hvilket foregår ved, at medicinen afhentes i et aflåst skab og hældes ud i beboeres hånd. Såfremt der ikke er den rette medicin i doseringsæsken, kontaktes lægen, og der laves en UTH-indberetning (utilsigtet hændelse). Surveyorne får oplyst, at medicinfejl sjældent forekommer. Begrundelse for vurdering: Side 14

16 Surveyorne vurderer på baggrund af de nævnte forhold, at medarbejderne kender de regionale retningslinjer for medicinhåndtering og arbejder derefter. Standardens trin 2 er derfor helt opfyldt. Standarden for medicinhåndtering vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis. I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: Om medicinen er håndteret sikkert og korrekt i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 3) Om den enkelte har modtaget den rette medicin på rette tidspunkt og i rette dosis (indikator 4). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Der foreligger et auditreferat, som viser, at der er foretaget en auditering af tilbuddets arbejde med medicinhåndtering. Det fremgår af auditreferatet, at auditpanelet har vurderet indikator 3 og 4. På den baggrund vurderer surveyorne, at tilbuddet har gennemført en kvalitetsovervågning af egen praksis, og auditpanelet har besvaret auditspørgsmålene. Det vurderes derfor, at standardens trin 3 er helt opfyldt. Standarden for medicinhåndtering vurderes helt opfyldt på trin 4 der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 5. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Af dokumentgennemgang fremgår det, at der er udarbejdet en opfølgende plan på baggrund af auditeringen. Surveyorne bemærker, at der ikke er punkter fra auditreferatet, der går igen i opfølgningsplanen. Surveyorne vurderer, at tilbuddet har fulgt op på sin egen kvalitetsovervågning af egen praksis, og kravene på standardens trin 4 er således helt opfyldt. Samlet vurdering for standard 1.4 Medicinhåndtering: Opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne vurderer, at medarbejderne kender retningslinjen for medicinhåndtering og arbejder derefter, og der er udarbejdet en handleplan som opfølgning på auditeringen. Surveyorne ser desuden, at der foreligger relevant dokumentation i Bosted. Derfor vurderer surveyorne, at standarden er opfyldt. Side 15

17 Standard 1.5 Magtanvendelse Standarden for magtanvendelse vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er, i overensstemmelse med indikator 1, udarbejdet retningsgivende dokumenter, der som minimum beskriver: Hvordan magtanvendelser registreres og indberettes Hvordan boformen analyserer magtanvendelsesepisoder Arbejdsgange der sikrer, at der på baggrund af den enkelte analyse udarbejdes forebyggende initiativer Hvordan forebyggende initiativer formidles i medarbejdergruppen Eftersom der foreligger et retningsgivende dokument, som vurderes at leve op til standardkravene, samt en lokal tilføjelse, er standardens trin 1 helt opfyldt. Standarden for magtanvendelse vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at magt drøftes på afdelingsmøder. Tilbuddet taler desuden med region og handlekommune om magt, når der er en beboer, hvor det er nødvendigt at bruge magt. Medarbejderne kommer til afdelingsledelsen, hvis der opstår en situation i forhold til magt. Afdelingslederne er i et netværk med andre afdelingsledere, hvor magtanvendelsesproblematikker kan tages op. Ledelsen oplyser, at det er cirka 4 år siden, der sidst har været en magtanvendelse på tilbuddet. I interview med medarbejderne fremgår det, at der ikke har været magtanvendelser de seneste 4 år. Medarbejderne kender magtanvendelsescirkulærerne, men de har ikke haft nogen fælles undervisning i forhold til magtanvendelse. Medarbejderne fortæller, at de ikke bruger alarmsystemer, men én beboer har GPS. I forhold til en enkelt beboer har medarbejderne oplevet, at tilbuddet fik en bevilling på tre måneder, hvor medarbejderne fik tilladelse til at bruge magt i forbindelse med personlig hygiejne. Medarbejderne beretter desuden om, at der i forhold til en enkelt beboer, der kan være udadreagerende, er beskrevet en metode til at håndtere sådanne situationer. I interview med beboere fremgår det, at ingen af beboerne har oplevet nogen former for magtanvendelser. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der ikke foreligger nogen magtanvendelser. Surveyorne ser proceduren for magtanvendelse. Begrundelse for vurdering: Surveyorne vurderer, at medarbejderne kender til reglerne for magtanvendelser, og at de i tvivlstilfælde opsøger ledelsen. Surveyorne vurderer således, at tilbuddet kender og anvender retningslinjerne for magtanvendelse, og standardens trin 2 er derfor helt opfyldt. Side 16

18 Standarden for magtanvendelse vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis. I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: Om der er mønstre og tendenser, der skal følges op på (indikator 3) Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Af dokumentgennemgang fremgår det, at der ikke foreligger et auditreferat vedrørende magtanvendelse. Ledelsen bekræfter, at der ikke er foretaget en auditering eller anden form for intern kvalitetsovervågning ud fra den begrundelse, at der ikke har været nogen magtanvendelser i perioden, der kunne indgå i kvalitetsovervågningen. Kravet til kvalitetsovervågningen er, at der skal tages afsæt i indberettede magtanvendelser. Dette eksplicitte krav har det ikke været muligt at imødekomme, da der ikke har været magtanvendelser. Standardens trin 3 vurderes helt opfyldt. Standarden for magtanvendelse vurderes helt opfyldt på trin 4 der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 4. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Dokumentgennemgangen viser, at der er udarbejdet en opfølgende handleplan, selvom der ikke er gennemført audit eller anden form for intern kvalitetsovervågning. Tilbuddet har valgt at udarbejde en opfølgende handleplan, fordi der manglede lokale retningslinjer i forhold til magtanvendelse. Det fremgår af handleplanen, at der skal udarbejdes lokale tilføjelser, som skal implementeres på enhederne. Dette er sket, og surveyorne har set dem. På den baggrund vurderer surveyorne, at standardens trin 4 er helt opfyldt. Samlet vurdering for standard 1.5 Magtanvendelse: Opfyldt Begrundet vurdering: Der arbejdes med retningslinjen og medarbejderne er opmærksomme på at søge råd og vejledning i tvivlstilfælde. Da alle fire trin vurderes helt opfyldt, er standarden ligeledes opfyldt. Side 17

19 Standard 1.6 Utilsigtede hændelser Standarden for utilsigtede hændelser vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er, i overensstemmelse med indikator 1, udarbejdet retningsgivende dokumenter, som minimum beskriver: Hvordan utilsigtede hændelser rapporteres Hvordan en utilsigtet hændelse analyseres Arbejdsgange der sikrer, at der på baggrund af den enkelte analyse igangsættes forebyggende tiltag Hvordan disse tiltag formidles i medarbejdergruppen Eftersom der foreligger et retningsgivende dokument, som vurderes at leve op til standardkravene, samt en lokal tilføjelse, er standardens trin 1 helt opfyldt. Standarden for utilsigtede hændelser vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at der er en kontaktperson, der sagsbehandler utilsigtede hændelser og sender dem videre. Ledelsen oplyser, at medarbejderne kender til utilsigtede hændelser og ved, at utilsigtede hændelser er mere end medicin, men ledelsen vurderer, at medarbejderne føler sig mest sikre i forhold til medicindelen. Ledelsen fortæller desuden, at medarbejderne søger råd og vejledning i tvivlstilfælde, og at der er etableret en UTH-organisation. I interview med medarbejderne fremgår det, at der ikke har været nogen utilsigtede hændelser det seneste år. Medarbejderne ved, hvordan de skal forholde sig ved indberetning af utilsigtede hændelser. Medarbejderne er også i stand til at gengive, hvad en utilsigtet hændelse er, og de mener, at deres kolleger også er i stand til det. Utilsigtede hændelser er blevet diskuteret i medarbejdergruppen, og medarbejderne er sikre på medicindelen men mere i tvivl i forhold til de øvrige områder. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der er foretaget en analyse af utilsigtede hændelser for det samlede Specialområde Autisme Begrundelse for vurdering: Surveyorne ser, at medarbejderne kender det retningsgivende dokument og ved, hvordan de skal forholde sig, såfremt utilsigtede hændelser skal rapporteres. Derfor vurderer surveyorne, at standardens trin 2 er helt opfyldt. Standarden for utilsigtede hændelser vurderes delvist opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis. I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der er mønstre og tendenser, der skal følges op på (indikator 3) Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Side 18

20 Der foreligger et auditreferat, som viser, at der er foretaget en auditering af tilbuddets arbejde med utilsigtede hændelser. Det fremgår af auditreferatet, at auditpanelet har vurderet indikator 3. I interview med ledelsen fremgår det, at auditeringen ikke viste nogle mønstre og tendenser, hvilket måske hang sammen med, at der ikke har været utilsigtede hændelser i perioden. Ledelsen fortæller, at der har været fokus på det fremadrettede. Begrundelse for vurdering: Der er gennemført intern kvalitetsovervågning via auditmetoden i overensstemmelse med kravene på trin 3. Det fremgår imidlertid ikke af auditreferatet, hvilke dokumenter der danner baggrund for auditpanelets vurderinger i auditeringen. Det er derfor uklart for surveyorne, hvilke dokumenter der anvendt i vurderingen af mønstre og tendenser i forhold til utilsigtede hændelser, hvorfor trin 3 vurderes delvist opfyldt. Standarden for utilsigtede hændelser vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 4. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Af dokumentgennemgang fremgår det, at der er udarbejdet en handleplan som opfølgning på auditeringen. Handleplanen beskriver, at der skal udarbejdes lokale tilføjelser, der skal implementeres på afdelingerne, og dette er sket. Surveyorne bemærker, at handleplanen ikke stemmer overens med auditreferatet. Da surveyorne ser, at der er udarbejdet en opfølgende handleplan, som allerede er implementeret, vurderer de, at standardens trin 4 er helt opfyldt. Samlet vurdering for standard 1.6 Utilsigtede hændelser: Opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne ser, at medarbejder kender og anvender det retningsgivende dokument, og at der gennemført kvalitetsovervågning af egen praksis med mindre mangler. Der er ligeledes udarbejdet en opfølgende handleplan, som også er implementeret. Derfor vurderer surveyorne, at standarden er opfyldt. Side 19

21 Standard 2.1 Kompetenceudvikling Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger retningsgivende dokument for arbejdet med kompetenceudvikling. Dokumentet indeholder retningslinjer for løbende afdækning af, hvilke kompetencer der skal være til stede for at boformen kan løse sine opgaver retningslinjer for, hvordan ledelse og medarbejdere i samarbejde arbejder med at bevare og udvikle medarbejdernes kompetencer. Eftersom der foreligger et retningsgivende dokument, som vurderes at leve op til standardkravene, er standardens trin 1 helt opfyldt. Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at MUS er et vigtigt element i kompetenceudvikling. Ledelsen oplyser, at alle medarbejdere kommer igennem Autismepilotuddannelsen. Tilbuddet har ikke tidligere haft en kompetenceudviklingsplan, men det er sat i gang nu for hele tilbuddet. Der er lavet et årshjul, hvor kompetenceudviklingsstrategien også indgår. Kompetenceudviklingsplanen for det samlede tilbud skal foreligge sommeren 2014, og derefter skal den implementeres. Ledelsen forklarer, at mentortjeklisterne ikke er implementerede. I interview med medarbejderne fremgår det, at der på tilbuddet bliver arbejdet med autismeforståelse og uddannelse til Autismepilot. Medarbejderne oplever, at de har de rigtige kompetencer til arbejdet, og at de har gode muligheder for at deltage i relevant efteruddannelse. Medarbejderne fortæller, at MUS er gennemført i 2013, og at der er vilje i ledelsen til at følge op på aftaler, der indgås. Der foretages vidensdeling gennem personalemøder hver 14. dag både på team- og afdelingsniveau. Teams består af 3-5 medarbejdere. Medarbejderne oplyser desuden, at der er tjeklister i forhold til mentorordninger og introduktion af nye medarbejdere. Medarbejderne kender ikke til nogen tjekliste i forhold til mentorordning for fastansatte medarbejdere. I interview med beboere fremgår det, at beboerne oplever, at medarbejderne er kompetente og fagligt dygtige. Ved dokumentgennemgangen ser surveyorne et invitationsbrev til MUS, hvoraf dagsordenen for mødet fremgår samt en vejledende skabelon med spørgsmål til MUS. Tilbuddets mission, vision og værdier fremgår også af invitationsbrevet til MUS. Der er desuden en tjekliste med temaer, som nye medarbejdere skal introduceres for på Hinnerupkollegiet samt to mentortjeklister for henholdsvis fastansatte medarbejdere og vikarer. Der foreligger desuden en proces- og tidsplan for udarbejdelse af plan for kompetenceudvikling på strategisk og individuelt niveau. Tilbuddet indgik pr i en dannelse af Specialområde Autisme. Det betyder, at en plan for kompetenceudvikling jf. kravet i det retningsgivende dokument endnu ikke Side 20

22 foreligger. Specialområdet har i gangsat en proces, og en plan forventes at være færdiggjort medio Begrundelse for vurdering: Der er overensstemmelse mellem medarbejdernes og ledelsens udsagn om, hvilke kompetencer der er vigtige. Der afholdes MUS med fokus på udviklingsmuligheder, men der foreligger ikke en færdig plan for kompetenceudvikling, men det retfærdiggøres, at planen er på vej. Derfor vurderes standardens trin 2 helt opfyldt. Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der foreligger en afdækning af, hvilke kompetencer, der skal være til stede, for at boformen kan løse sine opgaver i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 3) Om ledelse og medarbejdere arbejder aktivt med at bevare og udvikle medarbejdernes kompetencer, så medarbejderne kan levere en kvalificeret indsats (indikator 4). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at fokus i auditeringen af de organisatoriske standarder har været fremadrettet, og at auditpanelet derfor ikke har forholdt sig til materiale fra før dannelsen af specialområdet. Ved dokumentgennemgangen ser surveyorne, at der foreligger et referat fra auditering af organisatoriske standarder ( ), hvoraf det fremgår, at det samlede tilbuds dokumenter på kompetenceudviklingsområdet endnu ikke er harmoniserede som følge af den nye centerstruktur. Det fremgår desuden af auditreferatet, at der ikke er udarbejdet individuelle og strategiske planer for kompetenceudvikling. Surveyorne ser, at tilbuddet har foretaget en auditering, og at der er sammenhæng mellem auditreferatet og den opfølgende handleplan. Surveyorne vurderer derfor, at standardens trin 3 er helt opfyldt. Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 4 der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 5. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Af dokumentgennemgang fremgår det, at der er udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af, hvordan specialområdet skal udarbejde og implementere den fælles kompetenceudviklingsplan. Derfor vurderer surveyorne, at standardens trin 4 er helt opfyldt. Samlet vurdering for standard 2.1 Kompetenceudvikling: Opfyldt Begrundet vurdering: Side 21

23 Surveyorne ser, at der afholdes MUS, at kompetenceudviklingsplanen er under udarbejdelse, og at der er fokus på efteruddannelse og gode muligheder for efteruddannelse. På den baggrund vurderer surveyorne, at tilbuddet arbejder systematisk med at bevare og udvikle medarbejdernes kompetencer. Standarden vurderes derfor opfyldt. Side 22

24 Standard 2.2 Arbejdsmiljø Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger regionalt udarbejdet retningsgivende dokument med lokale tilføjelser for arbejdet med arbejdsmiljø. Dokumentet indeholder retningslinjer for, hvordan der arbejdes med de lovpligtige faser i en APV (Arbejds- PladsVurdering) retningslinjer for, hvordan der arbejdes med trivselsmålinger. Eftersom der foreligger et retningsgivende dokument, som vurderes at leve op til standardkravene, er standardens trin 1 helt opfyldt. Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at der er gennemført TULE-undersøgelse, der er en kombineret trivselsundersøgelse og lederevaluering. Ledelsen fortæller, at TULEundersøgelsen både viste noget, der fungerer rigtigt godt, og noget der kan gøres bedre. Derfor blev der lavet en arbejdsdag med medarbejderne, hvor resultaterne fra TULE-undersøgelsen blev gennemgået. Ledelsen fortæller videre, at der arbejdes systematisk med APV, og at der sidder en arbejdsgruppe på matriklen, som har til opgave at gennemgå resultaterne fra APV en. Det er ledelsens opfattelse, at der er et godt arbejdsmiljø på tilbuddet, og at medarbejderne er gode til at bruge hinanden, og de på tilbuddet grundlæggende er gode til at have fokus på at have et godt arbejdsmiljø. Ledelsen oplyser endvidere, at arbejdsmiljøaftalen blev godkendt i LMU i september I interview med medarbejderne fortæller de, at der er et rigtig godt arbejdsmiljø og et godt kollegaskab. Det er noget, som medarbejderne vægter højt, og medarbejderne oplever, at der er både støtte og opbakning, når det er nødvendigt. Medarbejderne kan ikke konkret huske noget i forhold til APV, men de ved, hvor de skal gå hen, hvis der opstår et arbejdsmiljømæssigt problem. Dokumentgennemgangen viser, at der foreligger en arbejdsmiljøaftale for Specialområde Autisme, som er godkendt i LMU Det fremgår af aftalen, at der skal iværksættes aktiviteter til styrkelse af arbejdsmiljøet inden for specialområdet, og at der skal laves en procedure for gennemførelse af arbejdsmiljøaftalen. Der foreligger desuden en opsummering af APV fra 2011 samt et referat fra en temadag som opfølgning på APV. Surveyorne bemærker, at der er få negative opmærksomhedspunkter i APV. Begrundelse for vurdering: Surveyorne ser, at der er udarbejdet APV og TULE, der begge viser, der er et godt arbejdsmiljø, hvilket bekræftes af medarbejdere. Der er desuden udarbejdet en arbejdsmiljøaftale, som er godkendt i LMU. Surveyorne vurderer derfor, at standardens trin 2 er helt opfyldt. Side 23

Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune

Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Søstjernen Bocenter Sydvest Aarhus Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Søstjernen Bocenter Sydvest Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Søstjernen Bocenter Sydvest Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Paderuphus, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Paderuphus, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Paderuphus, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Bøgeskovgård, AC Aarhus, Aarhus kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Bøgeskovgård, AC Aarhus, Aarhus kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Bøgeskovgård, AC Aarhus, Aarhus kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune

Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Oustruplund, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Oustruplund, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Oustruplund, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 3Kløveren, Region Hovedstaden

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 3Kløveren, Region Hovedstaden Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 3Kløveren, Region Hovedstaden Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 3

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Bocenter Syd - Nygårdsvej 1a, Aarhus kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Bocenter Syd - Nygårdsvej 1a, Aarhus kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Bocenter Syd - Nygårdsvej 1a, Aarhus kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Ekstern evaluering 2012 LUC, Lillehøjvej og Kernen - Aktivitetstilbuddende i Silkeborg Kommune

Ekstern evaluering 2012 LUC, Lillehøjvej og Kernen - Aktivitetstilbuddende i Silkeborg Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 LUC, Lillehøjvej og Kernen - Aktivitetstilbuddende i Silkeborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Hjemmevejlederteamet Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Hjemmevejlederteamet Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Hjemmevejlederteamet Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Safranvej og Grønneparken, Viborg Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Safranvej og Grønneparken, Viborg Kommune Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Safranvej og Grønneparken, Viborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Nørholm Kollegiet, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Nørholm Kollegiet, Region Midtjylland Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Nørholm Kollegiet, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg... 2 3. Kort præsentation

Læs mere

Ekstern evaluering 2012 Bocenter for autisme og ADHD - Tingagergården Århus Kommune

Ekstern evaluering 2012 Bocenter for autisme og ADHD - Tingagergården Århus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Bocenter for autisme og ADHD - Tingagergården Århus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Aktivitetscenter Skovlund, Aarhus Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Aktivitetscenter Skovlund, Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Aktivitetscenter Skovlund, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2.

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Synscenter Refsnæs, Region Sjælland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Synscenter Refsnæs, Region Sjælland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Synscenter Refsnæs, Region Sjælland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...2

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Bostedet Marienborgvej, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Bostedet Marienborgvej, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Bostedet Marienborgvej, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Else Hus, Region Sjælland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Else Hus, Region Sjælland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Else Hus, Region Sjælland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Gaia, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Gaia, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Gaia, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Gårdhaven, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Gårdhaven, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Gårdhaven, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Ekstern evaluering 2013 Matrikelløs gruppe 2 Vester Grave 30 Randers Kommune

Ekstern evaluering 2013 Matrikelløs gruppe 2 Vester Grave 30 Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Matrikelløs gruppe 2 Vester Grave 30 Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Hald Ege, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Hald Ege, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Hald Ege, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Område A, Silkeborg Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Område A, Silkeborg Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Område A, Silkeborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Bocenter Harridslev, Randers kommune.

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Bocenter Harridslev, Randers kommune. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Bocenter Harridslev, Randers kommune. Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Nyholm, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Nyholm, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Nyholm, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Den enkeltes kommunikative ressourcer skal afdækkes. Vejledning: Begrebet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Ulriksdal, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Ulriksdal, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Ulriksdal, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 CSV, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 CSV, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 CSV, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Bygmarken, SUA, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Bygmarken, SUA, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Bygmarken, SUA, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Holberghus, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Holberghus, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Holberghus, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Stormly, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Stormly, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Stormly, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2.

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Himmelbjerggården, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Himmelbjerggården, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Himmelbjerggården, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Ekstern evaluering 2012 Guldblommevej, Lavendelvej og Stokrosevej 2,9 og 11, Viborg Kommune

Ekstern evaluering 2012 Guldblommevej, Lavendelvej og Stokrosevej 2,9 og 11, Viborg Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Guldblommevej, Lavendelvej og Stokrosevej 2,9 og 11, Viborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bihuset, Region Syddanmark

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bihuset, Region Syddanmark Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bihuset, Region Syddanmark Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Stefanshjemmet, Aarhus Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Stefanshjemmet, Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Stefanshjemmet, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Blommevej og Åbo Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Blommevej og Åbo Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Blommevej og Åbo Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bækketoften, Specialområde Autisme Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bækketoften, Specialområde Autisme Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bækketoften, Specialområde Autisme Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Støttecentrene i Randers

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Støttecentrene i Randers Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Støttecentrene i Randers Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Matrikelløse gruppe 3, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Matrikelløse gruppe 3, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Matrikelløse gruppe 3, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Koglen, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Koglen, Region Midtjylland Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Koglen, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg... 2 3. Kort præsentation af tilbuddet...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Fenrishus, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Fenrishus, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Fenrishus, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Østruplund, Region Syddanmark

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Østruplund, Region Syddanmark Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Østruplund, Region Syddanmark Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bøge Allé, Region Syddanmark

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bøge Allé, Region Syddanmark Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bøge Allé, Region Syddanmark Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet 1 Læsevejledning: Nærværende feedbackskema er et dialogredskab, der anvendes

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bakkegården, Region Sjælland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bakkegården, Region Sjælland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bakkegården, Region Sjælland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet 1 Læsevejledning: Nærværende feedback-skema er et dialog-redskab, der anvendes

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Møllebækken, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Møllebækken, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Møllebækken, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Saustrup Bo- og Aktivitetstilbud, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Saustrup Bo- og Aktivitetstilbud, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Saustrup Bo- og Aktivitetstilbud, Region Midtjylland 1 Indhold 1. Fakta om det eksterne

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Socialpsykiatrisk boform Visborggaard, Region Nordjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Socialpsykiatrisk boform Visborggaard, Region Nordjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Socialpsykiatrisk boform Visborggaard, Region Nordjylland Dansk kvalitetsmodel på det

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012/2013 Platangården, Region Sjælland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012/2013 Platangården, Region Sjælland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012/2013 Platangården, Region Sjælland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Gudenåkollegiet, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Gudenåkollegiet, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Gudenåkollegiet, Region Midtjylland www.socialkvalitetsmodel.dk Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 1

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Sct. Mikkel, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Sct. Mikkel, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Sct. Mikkel, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Døgn 1, Silkeborg Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Døgn 1, Silkeborg Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Døgn 1, Silkeborg Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Indhold 1. Fakta om det eksterne

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Grønnebæk, Region Syddanmark

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Grønnebæk, Region Syddanmark Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Grønnebæk, Region Syddanmark www.socialkvalitetsmodel.dk Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 1 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Standardbetegnelse

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Holmstrupgård, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Holmstrupgård, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Holmstrupgård, Region Midtjylland 1 Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet 1 Læsevejledning: Nærværende feedback-skema er et dialog-redskab, der anvendes

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering Kærvang, Region Nordjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering Kærvang, Region Nordjylland Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering Kærvang, Region Nordjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Engvejen, Region Midt

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Engvejen, Region Midt Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Engvejen, Region Midt Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Perron 4, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Perron 4, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Perron 4, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Mellerup Skolehjem, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Mellerup Skolehjem, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Mellerup Skolehjem, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Indhold

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Himmelev Behandlingshjem, Region Sjælland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Himmelev Behandlingshjem, Region Sjælland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Himmelev Behandlingshjem, Region Sjælland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Den sikrede døgninstitution Grenen, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Den sikrede døgninstitution Grenen, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Den sikrede døgninstitution Grenen, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne

Læs mere

Fælles regional retningslinje for magtanvendelse

Fælles regional retningslinje for magtanvendelse Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område i Region Midtjylland Dato september 2013 Fælles regional retningslinje for magtanvendelse Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Blåkærgård, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Blåkærgård, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Blåkærgård, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Indhold 1.

Læs mere

Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer

Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan

Læs mere

Region Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer

Region Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer Region Midtjylland Psykiatri og Social Juli 2015 Fælles regional retningslinje for individuelle planer Resume over arbejdsgange vedrørende individuelle planer Udarbejdelse af individuelle planer Generelt

Læs mere

Fælles regional retningslinje for ledelse

Fælles regional retningslinje for ledelse Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for ledelse Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde med

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Fælles regional retningslinje for Brugerinddragelse

Fælles regional retningslinje for Brugerinddragelse Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for Brugerinddragelse Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Vejledninger til kvalitetsovervågning af ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Vejledninger til kvalitetsovervågning af ydelsesspecifikke standarder Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Vejledninger til kvalitetsovervågning af ydelsesspecifikke standarder Indhold 1. Indhold og læsevejledning... 1 2. Introduktion til trin 3 i Standardprogrammet... 3 3.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Organisatoriske standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Organisatoriske standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Organisatoriske standarder 1 Standardbetegnelse 2.1 Kompetenceudvikling 2 Standard Der arbejdes systematisk med at sikre sammenhæng

Læs mere

Ekstern evaluering 2013 CBR Center for Beskæftigelse og Revalidering Randers Kommune

Ekstern evaluering 2013 CBR Center for Beskæftigelse og Revalidering Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 CBR Center for Beskæftigelse og Revalidering Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Fælles regional retningslinje for kompetenceudvikling

Fælles regional retningslinje for kompetenceudvikling Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for kompetenceudvikling Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Mosetoft, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Mosetoft, Region Midtjylland Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Mosetoft, Region Midtjylland www.socialkvalitetsmodel.dk Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 1 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

Fælles regional retningslinje for indflydelse på eget liv

Fælles regional retningslinje for indflydelse på eget liv Psykiatri og Social Juli 2015 Fælles regional retningslinje for indflydelse på eget liv Resume over arbejdsgange vedrørende indflydelse på eget liv Afdækning af borgerens ønsker til indflydelse, forudsætninger

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne)

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 2.1 Kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - børn)

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - børn) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - børn) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg:

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg: RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE Tilsyn med private opholdssteder og botilbud Møde med: Ganerbo Klostervej 108 6900 Skjern Mødedato: Torsdag den 18. december 2014 Mødedeltagere: Fra Ganerbo: Pædagog Karen ansat

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle planer

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle planer Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle planer Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle

Læs mere

Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud

Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud 1 Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud I dette hæfte forefindes standarder til brug for arbejdet på de sociale tilbud. Standardprogrammet er en del af, som også tæller De Sociale Indikatorprogrammer

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Egely, Region Syddanmark

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Egely, Region Syddanmark Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Egely, Region Syddanmark Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Læs mere

Titel: Instruks for: Inddragelse af de enkeltes ønsker, mål og behov i de individuelle

Titel: Instruks for: Inddragelse af de enkeltes ønsker, mål og behov i de individuelle Dansk kvalitetsmodel på det sociale område 1.3 Individuelle planer Lokal instruks Tårnly / Fjordblink, Sødisbakke, herefter blot kaldet Tårnly. Dokumenttype: Lokal instruks Anvendelsesområde:, Region Nordjylland

Læs mere

Uanmeldt tilsyn ved Gudenåkollegiet, tlf Skolevænget 5, 7160 Tørring Afdeling Kildebo

Uanmeldt tilsyn ved Gudenåkollegiet, tlf Skolevænget 5, 7160 Tørring Afdeling Kildebo Regionshuset Viborg Uanmeldt tilsyn ved Gudenåkollegiet, tlf. 78 47 65 00 Skolevænget 5, 7160 Tørring Afdeling Kildebo Regionssekretariatet Tilsyn Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.

Læs mere

Kvalitetsstandarder/Retningsgivende dokumenter. Bøge Alle 16

Kvalitetsstandarder/Retningsgivende dokumenter. Bøge Alle 16 Kvalitetsstandarder/Retningsgivende dokumenter Bøge Alle 16 1 Indholdsfortegnelse Arbejdsmiljø... Side 3-4. Brugerinddragelse....Side 5-6. Individuel plan... Side 7-8. Kommunikation... Side 9-10. Kompetenceudvikling.

Læs mere

Socialpsykiatrisk Boform Vestervang. Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed

Socialpsykiatrisk Boform Vestervang. Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed Socialpsykiatrisk Boform Vestervang Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed Side 2 Dokumentoverblik Standard: Individuelle planer Dokumenttype: Lokal Instruks

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Introduktion til kvalitetsmodellen Ledelsesseminar den 28. januar 2010 Dias 1 Dagens program Kl. 10.00 10.10: Velkomst Kl. 10.10 11.00: Introduktion til kvalitetsmodellen

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område -Egely- Standarder: Kommunikation Standard: Den enkelte unges kommunikative ressourcer skal afdækkes 1. Den enkelte unge udredes pædagogisk og skolemæssigt af

Læs mere