Branchevejledning om Færdsel på byggepladsen. transportveje

Transkript

1 Branchevejledning om - Adgangsog transportveje

2

3 Indhold InDhold 4 Indledning Byggepladsveje... 5 Køreveje... 5 Gangveje... 6 Afskærmning af nedfaldende genstande Indendørs adgangsveje 9 Lodrette adgangsveje Trapper og trappetårne... 9 Stiger... 9 Flugtveje... 9 Elevatorer Generelle forhold Adgang til pladsen, indhegning Belysning Orden og ryddelighed Skurby Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet Bygherren Den projekterende/rådgivende Leverandøren Entreprenøren Arbejdslederen De ansatte Opstartsmøde 20 Sikkerhedsrunderinger 21 Tjekliste for byggepladsveje 3

4 Indledning Indledning På danske byggepladser er det stadig en udfordring, at indrette byggepladser med et tilstrækkeligt antal adgangsveje og transportveje og af en sådan størrelse og beskaffenhed, at færdslen kan foregå uden fare for sikkerhed og sundhed. Byggepladsens adgangs- og transportveje skal planlægges og anlægges på en sådan måde, at den interne transport af materialer, maskiner og affald altid kan ske sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt og normalt ved anvendelse af egnede tekniske hjælpemidler. Det har fx en betydning, hvordan byggepladsens logistikforhold i øvrigt er planlagt. Vi har i denne vejledning forsøgt at samle de foranstaltninger, som i særlig grad har betydning for, at færdslen på byggepladsvejene kan foregå så sikkert som muligt. Vejledningen indeholder også en kort gennemgang af en række forhold i forbindelse med udbud, projektering, planlægning og udførelse, som har betydning for sikkerhedsarbejdet og byggepladsens adgangsveje. Samtidigt angiver vejledningen, hvem som har ansvaret for, at byggepladsveje og tilhørende foranstaltninger er gennemført og virker efter hensigten. I tillæg til denne branchevejledning er der udarbejdet en mere omfattende tjekliste end den, som er sidst i denne vejledning. Tjeklisten for byggepladsveje kan hentes på og er specielt målrettet bygherren, arbejdsmiljøkoordinatoren, de projekterende samt arbejdsgiverne. Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger, og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. Herudover tager Arbejdstilsynet forbehold for den teknologiske udvikling. BAR opdaterer alle vejledninger. På ligger altid den sidst opdaterede vejledning. 4

5 Byggepladsveje Byggepladsveje Køre- og gangveje skal være planlagt og opbygget, så de kan klare den trafik, der til enhver tid finder sted på dem. Der skal altid etableres sikre og forsvarlige adgangsveje til bygninger, byggegruber og stilladser m.m. Byggepladsveje skal udføres på en sådan måde, at de kan fungere hele året rundt uanset hvornår på året de er anlagte. Adskil kørende og gående trafik. Køreveje Vejene på byggepladsen skal være så store og i så god stand, at al færdsel kan foregå sikkert. Hold så vidt muligt køreveje ensrettede. Undgå så vidt muligt, at tunge og lange køretøjer bliver tvunget til at bakke. Hvor dette ikke kan undgås, udarbejdes der procedurer for, hvordan bakning kan ske forsvarligt. Det kan fx være ved, at bakningen styres af en flagmand, eller der monteres bakalarmer. Indret vejene, så der kan transporteres og anvendes selvkørende tekniske hjælpemidler fx teleskoplæssere, trucks, kraner m.v. Tag hensyn til vejrliget - med nødvendig afvanding ved fald, dræning og stabil opbygning af køreveje og med en overflade der giver mulighed for snerydning. Fjern jævnligt pløre på veje og i grøfter. Det skal være let at rydde sne og at gruse. Ved udsigt til nattefrost skal adgangsvejene gruses. Frostfri grusdepoter og lavtbeliggende, afvandede snedepoter bør stå klar inden vinter. I tørre perioder kan det være nødvendigt at vande køreveje, så spredning af støv hindres. El-kabler og ledninger skal være ophængt, nedgravet eller beskyttet på anden måde, hvis de krydser adgangs- og køreveje. 5

6 Gangveje Opbygning og underlag Det er en fordel at bruge de kommende boligveje og parkeringsarealer som byggepladsveje. Vejene kan fx være hævet over terræn og forsynet med grøfter, der effektivt leder vandet til en permanent kloak. De midlertidige veje på byggepladsen skal også bygges op, så den tunge trafik kan komme frem uanset vejret. Vejene skal derfor afvandes eller drænes, så de ikke opblødes eller mudrer til. Afvandingen kan med fordel ske via grøft til faskiner med overløb til vandbassin. Hvis det er muligt bør man undgå at lede regnvand og lign. vand til offentlig kloak, for ikke at overbelaste eksisterende kloaknet. Led i stedet vandet tilbage til naturen, hvis det er muligt. Gangveje Gangvejene skal være hævet over det øvrige terræn. Det er særligt vigtigt, at gangvejene opbygges på en sådan måde, at de til enhver tid er farbare og fri for vand og pløre eller mudret til. Man skal specielt være opmærksom på gangveje som krydser kørevejene, som let risikerer at blive ødelagt eller mudret til i forbindelse med den motoriserede færdsel. Hvis gangveje risikerer at blive tilsmudset eller pløret kan udlægning af paller overtrukket med tagpap, være en god løsning især i vinterperioden. Brug ikke engangspaller, eller paller som er beskadiget. Gangvejene indrettes, så det er muligt at anvende fladvogne, sækkevogne, trillebøre og andre egnede tekniske hjælpemidler til at transportere materialer m.v. 6

7 Afskærmning af nedfaldende genstande Gangvejes bredde Ved transport af materialer skal minimumsbredden på gangvejene være 80 cm, men det er ofte nødvendigt at anlægge dem bredere, så der på en forsvarlig måde kan anvendes egnede tekniske hjælpemidler til vandret transport af byggematerialer, maskiner, affald m.v., da der ikke må ske personfærdsel på kørevejene. Trafikken skal ligeledes omlægges med alternative køreveje, mens der fx ophejses materialer eller monteres bygningsdele og -elementer med kran. Ved adgangsveje, som udelukkende skal anvendes af personer, kan bredden indskrænkes til 60 cm. Fodtøj Mellem P-plads og skur skal man kunne færdes i normalt fodtøj. Mellem skur og arbejdssted skal man kunne færdes i relevant arbejdsfodtøj. Arbejdsfodtøjet er selvfølgeligt forskelligt, alt afhængig af, hvor i byggeprocessen man befinder sig. Fx vil der i forbindelse med aperingsarbejde på byggepladsen, skulle kunne ske færdsel med almindelige sikkerhedssko uden at vand i vandpytter eller mudder trænger ind i skoene. Afskærmning nedfaldende genstande Både kørende og gående på pladsen og langs bygninger skal beskyttes mod nedfaldende genstande. Vær især opmærksom på at undgå kraning over færdelsområder. Sæt skærme, sikkerhedsnet eller anden overdækning op ved stilladser og bygninger, hvis folk færdes igennem indgange og langs med bygningerne. Hvis der ikke kan afskærmes eller afspærres forsvarligt, er man nødt til at lægge trafikken om. 7

8 Indendørs adgangsveje Skærme skal rage mindst to meter ud og skal kunne bremse nedfaldende genstande, afhængig af hvad der arbejdes med. I stedet for skærme, kan der bruges sikkerhedsnet, hvis det består af finmasket net med maskestørrelse på højst to cm (ikke at forveksle med et støvnet). Tættere maskestørrelse kan være nødvendig, hvis der fx kan tabes gevindstænger, bolte, møtrikker m.v. Når der anvendes materialer og værktøj på tage eller andre høje steder, skal man sørge for, at de ikke kan glide eller blive revet ned af vinden. Vær opmærksom på, at materialer, som ikke vejer så meget i forhold til deres størrelse, kan lande langt fra bygningen når de falder ned. Indendørs adgangsveje Indendørs adgangsveje skal også være forsvarlige at færdes på og derfor indgå i planlægningen af det færdige byggeri. Vær særlig opmærksom på at indendørs adgangsveje: etableres uden huller og niveauspring, ikke er et arbejdssted, men et areal som skal friholdes for materialer, affald og rod så færdsel kan ske forsvarligt, skal være belyst, så færdslen kan foregå forsvarligt. Belysningen skal have en styrke på mindst 25 lux, skal være afspærret, hvis der er risiko for fald eller anden særlig fare, samt afspærret, hvis adgangsvejene ikke er tilstrækkeligt belyst. Vær i øvrigt særligt opmærksom på indendørs adgangsveje ved renoveringsarbejde, som kan kræve særlige foranstaltninger. Fx i forbindelse med støvende arbejde eller særligt farligt arbejde med asbest eller blyholdige materialer, samt hvis der skal tages særlige hensyn til beboere under arbejdet. 8

9 Lodrette adgangsveje Lodrette adgangsveje Trapper og trappetårne Bygningers blivende trapper bør så tidligt som muligt indrettes, så de kan bruges som adgangsveje på pladsen. Der skal være rækværk både på trappeløbet og afsatser, inden de tages i brug. På reposer skal der monteres fuldt rækværk med hånd-, knæ-, og fodliste. På trappeløb vil fodlisten normalt kunne undværes. Opstil trappetårne, hvis det ikke kan lade sig gøre at bruge de blivende trapper. Fx til tagdækningsarbejde. Arbejdet med transport af byggematerialer, maskiner og affald må ikke planlægges, tilrettelægges eller udføres ved bæring på trapper, bortset fra håndværktøj og lignende lette byrder. Stiger Stiger er ikke velegnede som adgangsveje og anbefales derfor ikke brugt på byggepladser. Brug i stedet for faste trapper eller trappetårne. Hvis det er nødvendigt at bruge stiger, må det kun ske under følgende forhold: Der må kun transporteres lette materialer og let værktøj, der kan bæes i én hånd. Som en hel særlig situation kunne det fx også være ved helt kortvarige situationer, som når der fx monteres betonelementer, og de beskæftigede skal bevæge sig op på de først monterede dækelementer på en given etagehøjde, og indtil der er monteret trappeelement på etagehøjden, eller at stilladstrappetårnet er forhøjet. Stigerne skal være gjort fast foroven og have en hensigtsmæssig hældning, så de står stabilt. Der skal være et håndtag eller håndfæste cirka 1 m over øverste niveau. Ansatte skal instrueres i at bruge stigen korrekt. 9

10 Forskallingsmateriel Lodrette adgangsveje Flugtveje Afhængig af arbejdets art og forholdene i øvrigt skal der være et tilstrækkeligt antal flugtveje og nødudgange af en sådan karakter og beskaffenhed og placering, at alle på arbejdsstedet i en faresituation kan komme i sikkerhed. Flugtveje skal føre så direkte som muligt til sikkert område og holdes frit passable. Normalt skal der være flugtveje i mindst to retninger. Hvis det ikke kan lade sig gøre, skal der være visuel overvågning, kontakt til én eller flere personer eller andre særlige foranstaltninger, som sikrer arbejdsstedet. Overvej flugtveje i følgende tilfælde: Arbejde i udgravninger eller byggegruber. Arbejde på tage. Ved tagpaparbejde, hvor der altid skal være to adgangs/flugtveje. Ved rørlægning, kloak, vand, fjernvarme, gas m.v. Arbejde med nedrivning af bygningsdele. Opstilling af og arbejde på stillads. Arbejde i lukkede rum, brønde m.v. Arbejde i lifte, trucks, kraner, master, skorstene og lignende. Der skal være mulighed for på stedet at kunne tilkalde hjælp til fx nødsænkning. Arbejde i kanaler, rør og lignende. Arbejde i krybekældre, skunkrum og lignende. Ophold i skure, mandskabsvogne, container o.s. v. Hvor arbejdsområderne kan blive oversvømmet. Hvor de ansatte kan blive udsat for sundhedsskadelige stoffer og materialer. Flugtveje og nødudgange skal være forsynet med tilstrækkelig kraftig nødbelysning i tilfælde af strømafbrydelse. Flugtvejene skal være beskrevet i Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS), som også skal beskrive, hvem der skal etablere, vedligeholde og fjerne dem. Det er den enkelte arbejdsgivers ansvar at vurdere behovet for flugt- og evakueringsveje i forbindelse med eget arbejde, inden de ansatte starter på pladsen. Kræver denne vurdering ændringer skal PSS revideres. Elevator accepteres ikke som flugtvej. 10

11 Lodrette adgangsveje Forskallingsmateriel Elevatorer og byggehejs Det anbefales så vidt muligt at etablere elevatorer til de steder, hvor der arbejdes i højden. En sikker og forsvarlig transport af byggematerialer, maskiner, affald mm sikres bedst ved at anvende en byggehejs. Nedgrav evt. byggehejsen i niveau med det omkringliggende areal, så transport af tunge materialer til og fra hejsen ikke skal foregå op ad en stejl rampe. Som minimum skal der etableres elevatorer til steder, hvor der foregår arbejde i mere end 2 måneder i en højde af mere end 25 m over terræn. Det anbefales, at der også ved lavere højder opstilles elevatorer, der både kan transportere personer og materialer. 11

12 Generelle forhold Generelle forhold Adgang til pladsen Hæng en oversigtsplan op ved indkørslen til byggepladsen, der hjælper den nyankomne med at finde vej. På planen skal man kunne se, hvor der fx er påbud om at bære hjelm, hastighedsgrænser, ensrettet kørsel og lignende, der har betydning for sikkerheden. En god oversigtsplan ved indkørslen, vil også med fordel kunne anvendes ved dirigering af redningskøretøjer og lignende der tilkaldes til byggepladsen. Til- og frakørsler bør adskilles og markeres tydeligt med skilte. Hold så vidt muligt den gående trafik fysisk adskilt fra den kørende. Bygherren skal sørge for, at koordinator træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at kun personer og firmaer der har relevant ærinde får adgang til byggepladsen. Der kan med fordel indføres et adgangssystem med et ID-kort, som kan suppleres med en introduktion til byggepladsen med bygherrens forventninger til adfærd og herunder arbejdsmiljø. Indhegning Byggepladsen skal være afgrænset på en tydelig og klar måde - fx gennem indhegning. Aflås byggepladsen og skurbyen uden for arbejdstiden. Alle bygninger bør være låst. Belysning Adgangsveje, transportveje og færdselsarealer skal være belyst, så færdslen kan foregå forsvarligt. Belysningen skal have en styrke på mindst 25 lux. Undgå slagskygger. Områder der ikke er tilstrækkeligt belyst, og hvor der kan være risiko for fald eller anden særlig fare, skal være afspærret. Orienteringslys Groft arbejde Mere krævende arbejde Overdækket arbejdsplads Montagearbejde Præcisionsarbejde 25 lux 50 lux 100 lux 200 lux 300 lux 500 lux Bygherren skal sørge for at orienteringsbelysningen er beskrevet i PSS. Både i denne og i udbudsmaterialet skal der stå, hvilken del af belysningen den enkelte entreprenør har ansvaret for. Ansvaret for at opstille den nødvendige orienteringsbelysning og vedligeholde denne, skal fremgå af udbudsmaterialet. 12

13 Generelle forhold Orden og ryddelighed Færdselsveje og arealer skal holdes fri for materialer og genstande, der kan være til fare for færdslen. Placer kun materialer på de steder, som er udpeget til det, fx på velfunderede oplagspladser. Undgå derfor at stable materialer, så de kan vælte ind over færdselsarealerne eller på anden måde være til fare. Rod på byggepladsen udgør en større risiko for ulykker. I PSS skal det oplyses, hvordan der holdes orden på byggepladsen, hvornår og hvem der rydder op fx ved placering af materialer, affald eller lignende på fælles områderne. BAR anbefaler, at man også i udbudsmaterialet angiver medtager, hvilke sanktioner der er forbundet ved overtrædelser. Et eksempel på en sanktion kunne være, at man hyrer et særligt firma udefra til at gennemføre oprydningen - som betales af de eller den pågældende entreprenør. Gode råd om orden på byggepladsens adgangsveje: Hold huller til brønde og lignende forsvarligt overdækket eller afspærres. Sørg for hensigtsmæssig placering af containere. El-kabler og ledninger skal være ophængt. Hvis de krydser adgangs- og køreveje, skal de ophænges, nedgraves eller beskyttes på anden måde. Ledninger til el, trykluft, gas og vand til midlertidige byggepladsinstallationer kan hænge på vægge eller i loft. Hvis man er nødt til at lægge dem på jorden eller på gulvet, skal de placeres, så man ikke kan falde over dem eller beskadige dem. Når der ryddes op, skal midlertidigt fjernede tildækninger, rækværker og andre sikkerhedsforanstaltninger genetableres. Indret pladsen, så materialer og lignende ikke ligger i vejen for kørende og gående trafik. 13

14 Generelle forhold Anbring affald og tom emballage på særligt indrettede pladser eller i containere og sørg for, at de jævnligt bliver tømt. Følg altid kommunens affaldsregulativ, når affaldet skal afskaffes og kildesorter affaldet. Placer ikke affald og materialer, så pladsen er svær at rydde for sne, pløre og vand. D et er ikke tilladt at tørfeje. Ved indendørs arbejde skal der støvsuges i stedet. Gør i det hele taget rent på en sådan måde, at der ikke spredes støv og anden sundhedsskadelig forurening. Skurby Indret skurbyen så parkering og oplag af materialer mellem skurene så vidt muligt undgås. Skurbyen skal have en god belysning, så man kan orientere sig sikkert. Ta hensyn til følgende, når skurbyen skal placeres: Der skal være en adgangsvej til en offentlig vej eller parkeringsplads. Afstanden til arbejdsstederne må ikke være for stor. Man skal kunne komme til skurbyen fra en offentlig vej eller parkeringsplads uden at passere gennem et område, hvor man skal bære hjelm. Man skal kunne komme til skurene fra den offentlige vej i lette sko uanset vejret. Der skal være flugtveje i mindst to retninger fra alle skure. Vejene skal være mindst 2 m brede og må ikke være spærret af materialer eller andet. Placer skurvognene på steder, hvor de er beskyttet mod nedstyrtende materialer. 14

15 Ansvar og pligter Ansvar og pligter Alle byggeriets aktører har pligter og ansvar, som skal opfyldes for at bygge- og anlægsarbejder kan gennemføres arbejdsmiljømæssigt forsvarligt. Udover de pligter og ansvarsområder som er nævnt i denne vejledning, henviser vi til en særlig vejledning om Bygherrens ansvar og pligter, som mere detaljeret forklarer, hvilke forpligtigelser du som aktør har. Find vejledningen og få mere hjælp på Bygherrens ansvar Ved bygge- og anlægsarbejde, hvor flere arbejdsgivere er beskæftiget på samme arbejdssted, skal bygherren planlægge, afgrænse og koordinere arbejdsmiljøet. Bygherren skal således: Afgrænse de enkelte arbejdsgiveres opgaver i fællesområderne, fx i forbindelse med: - Færdsels- og adgangsveje. - Materialepladser. - Affaldspladser. - Arbejdsplatforme. - Gangbroer. - Stilladser. - Skurby. - Konkrete arbejdsområder, hvor flere virksomheder samtidig skal udføre arbejde. udarbejde og ajourføre en plan for sikkerhed og sundhed (PSS) for byggeriet, når der beskæftiges mere ned 10 personer på byggepladsen. PSS skal bl.a. beskrive: - hvordan man sikrer forsvarlig færdsel på adgangsvejene, fx ved krav til underlag, snerydning og grusning m.m. samt orienteringsbelysning. - hvor der kan etableres færdsels- og adgangsveje og hvem som er ansvarlig for vedligeholdelsen af disse. Afgrænse de enkelte arbejdsgiveres opgaver i fællesområderne, fx i forbindelse med at koordinere arbejdsmiljøet både i projekteringsfasen og i udførelsesfasen, udpege arbejdsmiljøkoordinator(er) under såvel projektering (P) som udførelse (B), sørge for, at koordinatoren fører kontrol med, at det der er aftalt vedrørende fællesområderne med arbejdsgiverne, og det der er besluttet på sikkerhedsmøderne, bliver overholdt. udarbejde en journal, som indeholder en liste over de emner vedrørende arbejdsmiljø, der bør tages hensyn til i forbindelse med drift og vedligehold af det færdige byggeri, anmelde større bygge- og anlægsarbejder til Arbejdstilsynet. Læs om koordinatorens opgaver på Bygherren kan lade sine pligter udføre af den projekterende, arbejdsmiljøkoordinatoren eller fx total entreprenøren, hvis forudsætningerne er i orden. Bygherren har dog stadig ansvaret. Bygherren skal i øvrigt medvirke til, at bygge- og anlægsarbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. 15

16 Ansvar og pligter For adgangs- og transportveje betyder det: Bygherren har ansvaret for, at de projekterende og arbejdsmiljøkoordinator (P) samarbejder om arbejdsmiljøkoordineringen af projekteringen. Koordineringen skal bl.a. sikre, at der er de nødvendige beskrivelser vedrørende køre- og adgangsveje på terrænet uanset vejrlig fx afvanding og snerydning. Se mere på Udførelse og vedligeholdelse af byggepladsveje, oplagspladser og lignende bør altid udføres af en entreprenør med den nødvendige erfaring fra lignende arbejde samt det nødvendige mandskab og materiel. Tidsplaner Tidsplaner skal beskrives og indarbejdes i projektet, så arbejdet kan udføres uden gener, samt tage højde for mulige ændringer af adgangsveje. Udbudsmateriale I udbudsmaterialet skal der beskrives, hvilke adgangsveje der forventes at blive nødvendige, for at byggepladsen kan fungere sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdsmiljøkoordinator (B) skal endvidere kontrollere, at samarbejdet om sikkerheden i fællesområderne fungerer tilfredsstillende, kontrollere aftaler om orden og renlighed på byggepladsen, og overholdelse af aftaler om færdsels- og adgangsveje. Koordinatoren skal gribe ind overfor fejlplacerede materialer og affald i fællesområderne. 16

17 Ansvar og pligter Projekterendes og rådgivers ansvar og pligter Den projekterende skal i projektmaterialet sikre, at: arbejdsmiljøloven kan overholdes også ved den efterfølgende vedligeholdelse, der er mulighed for at bruge egnede tekniske hjælpemidler, særlige risici i forbindelse med arbejdet er beskrevet, bestemmelserne i byggepladsbekendtgørelsen kan overholdes. Den projekterende har pligt til at oplyse bygherren om, hvilke forpligtelser denne har efter arbejdsmiljøloven i forbindelse med det konkrete projekt. For adgangs- og transportveje betyder det: Den projekterende skal i projektmaterialet angive, hvordan adgangs- og transportveje skal dimensioneres, så de kan klare den trafik- og vejrbelastning under byggeriet, der er forventelig. Blivende vej- og færdselsarealer bør projekteres og etableres så tidligt så muligt. Forbered fremføring af installationer, fx underføringer til kabler og vandledninger. Ansvaret for at iværksætte og vedligeholde, samt føre effektivt tilsyn med byggepladsveje/adgangsveje kan overdrages til en eller flere entreprenører, hvis ikke bygherren selv har kapaciteten til at stå for dette. Det kræver en aftale mellem bygherre og entreprenører om, hvem der tager sig af de forskellige adgangsfaciliteter i fællesområderne. Oplagspladser skal etableres og dimensioneres til opgaven, fx så der er mulighed for overdækning med halvtag eller lignende, når der etableres stationære værksteder på pladsen. Hvor den faktiske detailprojektering fx ved hovedentrepriser foretages af hovedentreprenøren, vil hovedentreprenøren være omfattet af samme regler som projekterende og rådgiveres pligter. Leverandørens ansvar og pligter Leverandøren eller importøren af byggematerialer skal altid udarbejde og levere en leverandørbrugsanvisning på dansk, som mindst beskriver: byggematerialets vægt og løfteanvisninger, samt særlige beslag, særlige værktøjer og særlige transportmetoder mm, hvor dette er påkrævet. Ligeledes skal leverandører eller importører udarbejde og levere en dansk leverandørbrugsanvisning sammen med maskiner, tekniske hjælpemidler samt kemiske stoffer. For adgangs- og transportveje betyder det at: standerne til orienteringsbelysningen skal have en leverandørbrugsanvisning, leverandørerne af trappetårne skal medlevere en montagevejledning. 17

18 Ansvar og pligter Entreprenørens/ arbejdsgiverens ansvar og pligter Arbejdsgiveren skal bl.a. sikre at: arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, der bruges egnede tekniske hjælpemidler, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, der er brugsanvisninger for tekniske hjælpemidler og stoffer og materialer, de ansatte oplæres og instrueres i, hvordan arbejdet kan udføres sikkert herunder brug af tekniske hjælpemidler og håndtering af særlige risici ved arbejdsopgaverne der er udarbejdet en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV) for virksomheden og arbejdsprocessen. For adgangs- og transportveje betyder det: Alle entreprenører på byggepladsen skal medvirke til, at byggepladsvejenes standard ikke unødigt forringes. De skal hver især være forpligtet til at arbejde på en måde, så byggepladsvejene m.m. ikke lider overlast. Fx, skal alle skader, der ligger ud over normalt slid, meldes til den ansvarlige for byggepladsens veje. Udførelse og vedligeholdelse af byggepladsveje, oplagspladser og lignende bør altid udføres af en entreprenør med den fornødne viden og erfaring fra lignende arbejder. Den enkelte entreprenør: skal planlægge og tilrettelægge sit arbejde med fremføring af materialer til indbygningsstederne inden arbejdet igangsættes og på et så tidligt tidspunkt, så adgangsvejene evt. kan ændres fx efter drøftelse på sikkerhedsmøde, hvis det er nødvendigt fx i forhold til at kunne anvende nødvendige egnede tekniske hjælpemidler. er ansvarlig for at sikre, at hans ansatte ikke placerer materialer, affald mv. på fælles adgangsveje jf. PSS/ byggepladstegning. skal sikre, at de ansatte er instrueret tilstrækkeligt, til at vurderer om adgangsveje kan benyttes forsvarligt og handle, hvis de ikke er forsvarlige. Handlingerne bør også præciseres fx at de ansatte så ikke benytter adgangsvejene (altså ikke forlader skurområdet), men kontakter arbejdslederen/mesteren, så der kan blive gjort noget ved problemet, eller de kan flyttes til en anden byggeplads indtil forholdene er i orden. Den enkelte entreprenør, der har påtaget sig at etablere, vedligeholde og fjerne fællesforanstaltninger i PSS, har desuden kontraktligt ansvar for, at dette arbejde udføres forsvarligt. 18

19 Ansvar og pligter Arbejdslederens ansvar og pligter Arbejdsledere har pligt til at medvirke til, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Arbejdslederen skal: forsøge at forhindre farer, som kan opstå ved fejl eller mangler, straks gøre arbejdsgiveren opmærksom på arbejdsmiljøproblemerne, hvis det ikke umiddelbart er muligt at løse dem. For adgangs- og transportveje betyder det, at arbejdslederen fx skal: kontrollere om adgangs- og køreveje er i orden inden arbejdet går i gang, og løbende under arbejdet, tage ansvar for befugtning af tørre veje, gribe ind overfor de folk på byggepladsen, som ikke overholder givne regler. De ansattes ansvar og pligter De ansatte har pligt til at medvirke til, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige inden for deres arbejdsområde. Det betyder bl.a., at de ansatte har pligt til at: følge arbejdsgiverens instruktioner, bruge de tekniske hjælpemidler og værnemidler, som stilles til rådighed. etablere og vedligeholde sikkerhedsforanstaltninger, som indgår i deres arbejde, genetablere afmonterede sikkerhedsforanstaltninger, meddele virksomhedens arbejdsmiljøorganisation, arbejdslederen eller arbejdsgiveren, hvis der er forhold på byggepladsen som ikke er forsvarlige eller i orden. Fx hvis adgangsveje og lignende er i så dårlig stand, at de ikke umiddelbart kan udbedres. ikke at benytte uforsvarlige adgangsveje. 19

20 Opstartsmøde Opstartsmøde Før byggestart bør der holdes et eller flere opstartsmøder med deltagelse af alle de virksomheder, der skal udføre byggeriet. Formålet med opstartsmødet er, at alle får det bedst mulige kendskab til det fælles arbejdsmiljø på pladsen, så entreprenørerne har mulighed for at planlægge egne nødvendige foranstaltninger. Også entreprenører, der skal udføre arbejde på et senere tidspunkt, bør deltage på mødet. På mødet foretages en samlet gennemgang af PSS, og ønsker fra de udførende firmaer kan indarbejdes i PSS. sikkerhedsrunderinger Bygherrens koordinator skal føre kontrol med, at entreprenørerne overholder deres forpligtigelser i fællesområderne og følger beslutninger fra koordinerende sikkerhedsmøder. Det kan fx ske ved sikkerhedsrunderinger på pladsen. Sikkerhedsrunderinger kan også bruges til regelmæssigt at måle og kontrollere sikkerhedsniveauet på byggepladsen. Det kan sikre, at byggepladsen altid har en høj arbejdsmiljøstandard. BS-målinger og Mønsterarbejdsplads er gode redskaber i denne sammenhæng. 20

21 Tjekliste for byggepladsveje tjekliste for byggepladsveje Tjekliste for byggepladsveje Afkryds Ansvarlig Adgang til pladsen Er der ophængt en oversigtsplan ved byggepladsens indgang? Er der opsat en oversigtsplan over skiltningen på pladsen: forbuds- og påbudsskilte (fx hjelmpåbud, hastighedsgrænser, ensretning mv.)? Er til- og frakøsel tydeligt markeret ved indgangen? Er byggepladsen afgrænset fx med hegn? Er der etableret adgangskontrol til pladsen? Skal der udstedes særlige adgangskort (ID-kort) til pladsen? Kan byggepladsen og skurby aflåses efter arbejdstid? Køreveje Er den kørende og gående trafik adskilt? Er kørevejende ensrettede? Er der procedurer for bestemte typer kørsel fx ved bakning af tunge køretøjer? Er kørevejene opbygget og stabile nok, så de kan klare den tunge trafikken på pladsen? Også uanset vejrliget? Er der lavet procedurer for renholdelse, vedligeholdelse og snerydning af byggepladsvejene? Er vejene opbygget med grøft/ fald, så de kan afvandes og ikke bløder op? Er kørevejene tilstrækkeligt brede? Er der plads nok til at bruge tekniske hjælpemidler? Er kørevejene opbygget, så sne og pløre let kan ryddes? Bruges de kommende boligveje og parkeringsarealer som byggepladsveje? Er den kørende trafik beskyttet mod nedfaldende genstande? Er der truffet aftaler om, hvem som har ansvaret for at opbygge og vedligeholde kørevejene? 21

22 Tjekliste for byggepladsveje Tjekliste for byggepladsveje Afkryds Ansvarlig Gangveje Er gangveje planlagt og opbygget, så de kan klare den gående trafik? mulighed for brug af tekniske hjælpemidler transport af materialer Er der truffet aftaler om, hvem der opbygger og vedligeholder gangvejene? Også i forbindelse med vejrlig? Er den kørende og gående trafik adskilt? Er der anlagt korrekte gangveje mellem P-pladsog skurby samt mellem skurby og arbejdssted? Er de udendørs gangveje dimensioneret til at være farbare for vand, pløre og sne uanset vejrliget? Er de gående beskyttet mod nedfaldende genstande? Trapper og trappeopgange Kan de blivende trappeopgange bruges som gangveje? Er der sat korrekte rækværk på gangveje, hvor det kræves fx i trappeopgange? Er der lavet aftaler om, hvor stiger kan bruges som adgangsveje? Er eventuelle stiger fastmonteret korrekt og står på stabilt underlag? Hvem har ansvaret for etablering og opsyn med flugtveje og nødudgange? Er der etableret det nødvendige antal flugtveje og nødudgange i fht. den konkrete arbejdsopgave? Er nødudgangenes retning og placering korrekt? Er flugtvejene og nødudgangene forsynet med tilstrækkelig nødbelysning i tilfælde af strømafbrydelse? Elevator Er der opstillet elevator til de steder, hvor der arbejdes i højden? 22

23 Tjekliste for byggepladsveje Tjekliste for byggepladsveje Afkryds Ansvarlig Skurby Er skurbyen placeres i passende afstand fra parkeringsplads og arbejdet? Kan man komme til skurbyen fra offentlig vej: - uden at komme gennem områder, hvor der skal bæres hjelm? - i normalt fodtøj uanset vejret? Kan man komme til arbejdssted fra skurbyen i arbejdsfodrtøj? Er skurbyen forsynet med god belysning, så man orientere sig sikkert? Er skurbyen friholdt for oplag af materialer og parkering? Er skurbyen aflåst efter arbejdstid og kan alle bygninger aflåses? Belysning generelt Er alle byggepladsveje forsynet med god belysning, så man kan færdes sikkert min. 25 lux? Er områder uden tilstrækkelig god belysning afspærret? Er ansvaret for byggepladsvejenes belysning fordelt og beskrevet i PSS? Orden og ryddelighed Hvem er ansvarlig for orden og ryddelighed på pladsen (byggepladsvejene)? Og er det noteret i PSS? Er der lavet oplagsplads for materialer og lignende? Er der indrettet en affaldsplads? Er huller, brønde og lignende overdækket? Er kabler ophængt eller nedgravet, så de ikke beskadiges eller udgør en snublerisiko? 23

24 Vil du vide mere? På kan du finde masser af information om arbejdsmiljø inden for bygge- og anlægsbranchen og tilmelde dig nyhedsbrev. BAR for Bygge & Anlæg står også bag følgende hjemmesider: - om gode tekniske hjælpemidler - et forum om arbejdsmiljø - om arbejdsmiljøet i byggeprocessens forskellige faser film og undervisningsmateriale om arbejdsmiljø - om ulykkesforebyggelse og sikkerhedskultur - håndbog om arbejdsmiljø på dansk, polsk, engelsk og tysk - om kemi, stoffer og materialer - om samarbejde og trivsel Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg Bymestervej 5, 2. sal 2400 København NV Tel: Fax: sekr@bar-ba.dk EAN: Varenummer: udgave april 2012