EKJ er miljøcertificeret efter 14001
|
|
- Signe Katrine Søgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MILJØREGNSKAB 2013 EKJ er miljøcertificeret efter 14001
2 EKJ MILJØREGNSKAB Fakta om EKJ EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Hovedkontor CVR-nr Branche Ansatte Miljøgodkendelse Hovedaktiviteter EKJ rådgivende ingeniører as, Blegdamsvej 58, 2100 København Ø T: info@ekj.dk Rådgivende ingeniørvirksomhed indenfor byggeri og anlægsarbejder. I 2013 beskæftigede EKJ fuldtidsansatte og deltidsansatte samlet svarende til 181 fuldtidsårsværk. EKJs kontorer er ikke underlagt miljøgodkendelsespligt. Rådgivning af private og offentlige virksomheder inden for bygge- og anlægsområdet samt på miljøområdet. Arbejdet udføres primært på EKJs kontorer og ved tilsyn ude på opgavernes lokaliteter. Væsentligste miljøbelastninger EKJ's direkte miljøpåvirkning består af forbrug af el og varme til kontordrift, brændstoffer til transport til og fra kunder samt forbrug af papir. Indirekte er EKJs rådgivning også betydende for belastningen af miljøet, hvorfor opgaverne screenes for miljømæssige problemstillinger ved opstart. Spildevand EKJ udleder kun sanitært spildevand. Spildevandet ledes via Københavns offentlige kloaknet til rensning på Lynetten renseanlæg. side 2
3 EKJ MILJØREGNSKAB 2013 EKJ er, sammen med en række andre virksomheder i hovedstaden, "Klima+ Frontløber" som medlem af Grønne Erhverv i Københavns Kommune. Blandt de andre Klima+ frontløbere er Novozymes og Steen & Strøm (Fields). Begrundelsen for status som Frontløber er, at EKJ gennem mange år målrettet har arbejdet med bæredygtighed, herunder at nedsætte vores udledning af CO 2, og på at præge vores kunder i en mere miljørigtig retning. Klimaplanen for EKJ fremgår af dette miljøregnskab. EKJ har i 2012 implementeret et miljøledelsessystem, der er certificeret af Dansk Standard ifølge DS/EN ISO 14001:2004. Dette miljøregnskab er et resultat af vores miljøledelsessystem. EKJ er miljøcertificeret efter EKJ s miljøpolitik I EKJ forpligter vi os til at overholde gældende lovgivning og myndighedskrav på miljøområdet relateret til vores drift og ydelser, og følger løbende udviklingen herfor. Men vi forpligter os til en indsats, der rækker længere. EKJ sidder samlet inde med en bred vifte af specialviden. Som ansatte i en rådgivningsvirksomhed spiller miljøspørgsmål en helt central rolle i vores projekter, ikke kun i egentlige miljøprojekter, men også i bygge- og anlægsprojekterne. Der er tale om alt fra jordforurening, grundvandsspørgsmål og miljørigtig projektering til bæredygtigt byggeri, VVM-undersøgelser og due diligence mm. Vi arbejder aktivt og konsekvent for at motivere vores kunder til at forebygge forurening og til at holde fokus på projekternes miljøbelastning. Vi vil som virksomhed medvirke til at skabe bæredygtige og helhedsorienterede rammer og vilkår for mennesker, hvor de arbejder, bor eller transporteres. For at kunne give den helt rette rådgivning, følger vi nøje udviklingen i bæredygtigt byggeri, både når det gælder politikernes og offentlighedens stigende fokus på området samt den hastige udvikling af de tekniske løsninger. Derfor prioriterer vi uddannelse af medarbejderne på området. Internt i EKJ arbejdes der løbende på at reducere de afledte miljøpåvirkninger fra driften af EKJ. Ledelsen vil minimum en gang årligt evaluere miljøledelsessystemet og foretage de nødvendige tilpasninger samt sikre, at ændringer i systemet kommunikeres ud til samtlige medarbejdere. Vi vil via vores website sikre offentligheden adgang til vores miljøpolitik samt vores grønne regnskab. side 3
4 EKJ MILJØREGNSKAB Ledelsens redegørelse Rådgivningsydelserne udføres primært fra EKJs kontorer og ved tilsyn med bygnings-, anlægs- og miljøforhold på de forskellige opgavelokaliteter. De opgjorte kilder til miljøpåvirkninger fra EKJs kontorer er el, varme, vand og papir, affald samt transport i forbindelse med opgaver ude af huset. El, varme og transport vurderes at være de væsentligste kilder, som bidrager til forbrug af fossile brændsler (olie, gas og kul) samt udledning af forbrændingsgasser heraf er kuldioxid (CO 2 ) som indikator og bidragsyder til drivhuseffekten opgjort. Miljøregnskabet indeholder en opgørelse af EKJs miljøpåvirkninger fra EKJs kontorer og transport for årene Regnskabet indeholder ikke de miljøpåvirkninger, som foranlediges af rådgivningsløsningerne. De væsentligste arbejdsmiljørisici er forbundet med ergonomi, indeklimaforhold samt højt arbejdspres på kontorerne og risici for ulykker på de eksterne opgavelokaliteter. Der er rapporteret en mindre arbejdsulykke uden efterfølgende fravær blandt EKJs medarbejdere i Mål og resultater 2012 og 2013 Mål for 2013 Miljømål (Klimaplan jf. retningslinjer som Klima+ Frontløber i Grønne Erhverv i Københavns Kommune) Reducering af elforbruget på Blegdamsvej pr. årsværk med 10% over en 3-årig periode sammenlignet med Målet fortsættes og følgende tiltag gennemføres: Optimere driften af ventilationsanlægget (ændring af drifttider) Undersøge forholdene/økonomien vedr. etablering af solfanger på taget. Undersøge forholdene/økonomien vedr. etablering af solceller på taget. Undersøge forholdene/økonomi vedr. udskiftning af eldrevne vandvarmere. Undersøge forholdene/økonomien ved etablering af lysføler/pir på toiletter Kortlægning af muligheder for besparelser på plottere Kortlægge muligheder for vandbesparelser Opsætning af vandmåler til k/v vand på herretoilettet ved café 1. Denne logger i 3 måneder, hvorefter der kan tages stilling til evt. besparelse ved udskiftning af armaturer mv Arbejdsmiljømål Ingen arbejdsulykker med fravær til følge. Gennemførelse af arbejdspladsvurdering. Gennemførelse af medarbejdertilfredshedsundersøgelse Fortsat udvikling af det strategiske arbejdsmiljøarbejde. Det nåede vi i 2013 Miljø Målet om reduktion af elforbruget på 10 % per årsværk er nået. Forbruget for 2013 var 19,7 % mindre end 2011 (referenceåret). Følgende tiltag er gennemført: Driften af ventilationsanlægget er mindsket med 1 time dagligt. Undersøgelsen om mulighederne for solfangere på taget er gennemført. Det er blevet besluttet at mål om energibesparelser prioriteres højere. Undersøgelsen om mulighederne for solceller på taget er gennemført. Der er opstillet mål om videre arbejde i 2014/2015. Undersøgelsen om el-vandvarmere er gennemført. Der er oprettes mål for Undersøgelsen om lysfølere på toiletterne er gennemført. Der er oprettes mål for Muligheder for besparelser på plottere er kortlagt. Der blev ikke fundet mulige tiltag. Der blev sat gang i måling af vandforbrug til håndvask på et herretoilet, men resultatet kan først afrapporteres i Som af opfølgning på audit af vores miljøledelsessystem i 2013 implementerede EKJ en elektronisk tjekliste til screening af miljøtiltag i projekter. Opfølgning og videre udvikling er planlagt til Arbejdsmiljø Der har været en arbejdsulykke i Den medførte ikke fravær. APV / Medarbejdertilfredshedsundersøgelse blev gennemført i Udvikling af det strategiske arbejdsmiljøarbejde overføres til Mål for 2014 Elforbruget på Blegdamsvej reduceres pr. årsværk med 10 % over en 3-årig periode sammenlignet med Målet fortsættes. Miljømål Etablere bevægelsesfølere på forrum til toiletter Gennemføre adfærdskampagne om elforbrug. Gennemgå eksisterende placering/brug af PIR-følere i alle mødelokaler og evt. flytning af disse til mere optimal placering. Etablere solcelleanlæg på taget i 2015 (2 årigt mål) Delmål for 2014: Udforme en ejer-lejer aftale, undersøge om taget er egnet og forhold i lokalplanen, samt evt. ansøgning/tilladelse. Holde fjernvarmen til opvarmning af brugsvand åben hele året og lukke lokalt for 1 af 3 el-vandvarmere. Arbejdsmiljømål Ingen arbejdsulykker med fravær til følge. Opfølgning på APV / trivselsundersøgelse 2013 Fortsat udvikling af det strategiske arbejdsmiljøarbejde. side 4
5 EKJ MILJØREGNSKAB 2013 Miljøforhold 2013 Udviklingen over de sidste 5 år for de opgjorte parametre er vist i tabel 1. De totale mængder er opgjort for året og pr. årsværk. El, varme og vand er yderligere opgjort pr. m2 lejemål. Opgørelserne følger kalenderåret og EKJs finansielle regnskabsår. Tabel 1: Samlet opgørelse af de kvantitative oplysninger for EKJ s miljøregnskab Grunddata Antal årsværk ,9 177,2 181 Lejemål (m 2 ) inkl. kælder Elforbrug kwh pr. år Udledt kg CO 2 pr. år kwh pr. årsværk kwh pr. m 2 81,31 81,84 86,2 83,5 76 Varmeforbrug MWh pr. år ,7 91,7 106 Udledt kg CO 2 pr. år MWh pr. årsværk 0,62 0,77 0,51 0,52 0,58 MWh pr. m 2 0,03 0,028 0,021 0,022 0,026 Graddage (norm = 3.112) MWh pr. m 2 0,032 0,030 0,028 0,024 0,027 Kørsel i tjeneste Km pr. år Udledt kg CO 2 pr. år Km pr. årsværk pr. år ,9 833 Vandforbrug m 3 pr. år m 3 pr. årsværk 6,5 5,3 5,0 4,8 4,6 m 3 pr. m 2 0,25 0,19 0,20 0,21 0,20 Papirforbrug Kg pr. år Kg pr. årsværk 58, ,4 40,8 30 Affald Brændbart til forbrænding, kg pr. år Papir til genbrug, kg pr. år Pap til genbrug, kg pr. år Flasker & glas til genbrug, kg pr. år Batteriet og lysstofrør Affalds sum, kg pr. år Drivhusgasser kg CO 2 fra elproduktion kg CO 2 fra varmeproduktion kg CO 2 fra transport Sum udledt kg CO 2 pr. årsværk pr. år side 5
6 EKJ MILJØREGNSKAB Energiforbrug Det samlede elforbrug for 2013 til belysning og drift af computere, printere, kopimaskiner m.m. er faldet med 8,8 % fra Resultatet skyldes primært den kortere driftstid på ventilationsanlægget, som skulle spare 5-9 % af elforbruget til ventilation, slukning af belysning ved vinduerne og opgradering af serverrum. Opgjort per ansat (kwh pr. årsværk) ligger elforbruget 10,9 % lavere end i 2012 og 19,7 % lavere end i 2011, primært pga. de forskellige tiltag og fordi vi bliver flere personer på samme areal. Varmeforbruget for 2013 er steget 15,1 % i forhold til 2012, og det graddagekorrigerede varmeforbrug pr. m2 er steget 16,1 % i forhold til Årsagen til dette formodes bl.a. at være en meget kold marts i Samlet er der sket et fald på i energiforbruget per areal 3,3 % fra 2012 til 2013, se figur 1. Figur 2. Fordelingen af CO 2 -udledningen mellem varme, el og transport 1600 Opgøres CO 2 -udledning pr. årsværk er der tale om en forbedring på 21,7 % fra 2012 til 2013, se figur Transport 16% Varme 5% El 79% Varmeforbrug Kørte kilometer i tjeneste Figur 1. Energiforbrug pr. m 2 Transporten til møder foregår i private eller firmaets biler, og i mindre omfang med tog, taxi og på cykel. I 2013 blev der kørt km i medarbejdernes egne biler og km i EKJs firmabiler. Samlet er antallet af kørte km i 2013 faldet med 6 % i forhold til år Opgjort pr. antal årsværk er distancen faldet med 8,2 %. Antallet af kørte km i tjeneste er opgjort ud fra medarbejdernes registreringer til kørselsregnskaber af km kørt i privat bil og ud fra kørselsregnskab for firmabilerne. Der er indkøbt flere tjenestecykler, men forbruget er ikke opgjort. Røggasser CO 2 -udledning Elforbrug kwh/m2 Blandt røggasserne fra den fossile forbrænding er der både nationalt og internationalt stort fokus på udledningen af CO2, som bidragsyder til den globale opvarmning af atmosfæren (drivhuseffekt). Det er derfor valgt at opgøre CO2-udledningen fra transporten og fra den eksterne produktion af el og varme. Af den samlede CO2-udledning fra el, varme og transport udgør udledningen fra elektricitet igen i 2013 det største bidrag til drivhuseffekten, se figur 2. Figur 3. Udledt kg CO 2 pr. årsværk pr. år Til beregning af CO 2 -udledningen fra el- og varmeproduktion er der for 2013 anvendt nøgletal fra HOFOR 2012, allokeret via 200 % metoden (2013 udgaven er ikke udkommet ved redaktionens afslutning): El produktion: 353 g CO 2 /kwh, hvilket er et fald fra 2012 på 17 %. Fjernvarmevand: 108 g CO 2 /kwh Til beregning af CO 2 -udledningen fra transport, såvel firmabiler som privatbiler, er beregnet ved brug af TEMA Ved beregningen af CO 2 -udledningen er anvendt forudsætninger som beskrevet i tabel 2: Bil Klasse Antal km Firmabil, Honda (EURO IV benzinbil 1.4-2l) km Firmabil, Berlingo (EURO IV benzinbil 1.4-2l) km Firmabil, Tourneo (EURO III dieselbil < 2l) km Firmabil, Transit (EURO V dieselbil >2l) km Private biler (EURO II benzinbil 1.4-2l), km Papirforbrug Serie1 Papirforbruget er en opgørelse af indkøbt papir; hvidt A4 papir, hvidt A3 papir, fortrykt brevpapir og konvolutter, farvet papir, plotterpapir samt fortrykte A4 blokke. Brevpapiret og konvolutter indkøbes i så store mængder, at mængderne ikke altid anvendes i selve indkøbsåret. De øvrige papirtyper indkøbes løbende i mindre mængder, således at lageret er beskedent og dermed afspejler indkøbet bedre forbruget. Det samlede papirindkøb faldt fra 2012 til 2013 med 24 %. Papirforbrug pr årsværk er faldet med 26 %. Besparelside 6
7 EKJ MILJØREGNSKAB 2013 sen over de sidste 5 år er primært sket på plotterpapir og specialpapir. Udviklingen fra papir mod elektroniske dokumenter kan ses på Figur 4. Ton Vandforbrug og spildevand Forbruget af vand i firmaets kantine, til te & kaffe, rengøring og sanitære formål er faldet i 2013 med 2,6 % samlet set, og faldet med 4,8 % pr. årsværk. Vandforbruget er beregnet ud fra ejendommenes samlede årsforbrug multipliceret med EKJs andel i kvadratmeter lejemål uden kælder (EKJs andel er godt 38 %). Spildevandet udgør alene sanitært spildevand. Den absolutte spildevandsmængde måles ikke, men forventes at ligge på niveau med vandforbruget. Spildevandet ledes via offentlig kloak til rensning på rensningsanlægget Lynetten. Affald Affaldsbortskaffelsen udføres i henhold til Københavns Kommunes affaldsregulativer. Affaldet fra kontorerne er primært papir og køkkenaffald. Affaldsgrupperne pap, papir og glas sorteres og sendes til genanvendelse. Lyskilder sorteres og sendes til godkendt modtager. De årlige mængder, der bortskaffes af disse typer, opgøres. Brugte batterier bortskaffes til genbrug via leverandøren, men mængden opgøres ikke. Toneraffald fra printere og kopimaskiner tages retur af leverandøren og genbruges. Toneraffaldet opgøres ikke. Madaffald og forbrændingsegnet affald sendes til forbrænding og opgøres. Den samlede sum af de opgjorte affaldsmængder er steget 24,5 % fra 2012 til Ændringen skyldes en stigning i brændbart affald på 1420 kg (+8,8 %) og en stigning i papiraffald på 4440 kg (+86 %), hvilket skyldes en stor oprydning i arkivet i IT-udstyr Ton papir pr. år Kg papir pr. årsværk Figur 4: Indkøbt papir Venstre lodret akse repræsenterer de blå søjler [ton]. Den højre lodrette repræsenterer den røde streg [kg]. Brugt IT-udstyr smides ikke ud, men opbevares som reserve og/eller det forældede udstyr foræres væk kg Arbejdsmiljø Et sikkert og sundt arbejdsmiljø er et aktiv, der prioriteres højt i EKJ. EKJ fokuserer blandt andet på et godt arbejdsmiljø på medarbejdernes trivsel og på det fysiske arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø og arbejdsskader håndteres af Fællesudvalget. Målet er, at antallet af arbejdsulykker nedbringes til nul. Hvis målsætningen om nul arbejdsulykker ikke kan holdes, ønskes en lav fraværsfrekvens. Desuden vil fokus på instruktion i forhold til medarbejdernes sikkerhed ved besøg og tilsyn på byggepladser, industrivirksomheder m.m. indgå som en del af målsætningen om nul arbejdsulykker. EKJ har i 2013 haft 1 ulykke, som ikke medførte fravær. Fællesudvalget har behandlet sagen og vurderet at der var tale om et hændeligt uheld, som ikke kunne være undgået. Ulykkesfrekvensen pr. 1 mio. præsterede timer = 3,28 (antal ulykker / antal præsterede timer x ) Resultatet for ulykkesfrekvensen i 2013 svarer til 1/3 af Til sammenligning ligger tallene for branchen for ulykkesfrekvensen på 16,2 1 Fræværsfrekvensen pr timer = 0 (antal fraværstimer / antal præsterede timer x 1.000) Til sammenligning ligger tallene for branchen for fraværsfrekvensen på 1,7. EKJ har derved en markant lavere ulykkesfrekvens og fraværsfrekvens. Målsætningen om nul arbejdsulykker er ikke opnået, men fraværsfrekvensen er lavest muligt. Nærved-ulykker i 2013 = 0 En nærved-ulykke defineres som en ulykke, der var lige ved at ske men ikke gjorde det og som kunne have medført personskade. Der er ikke opgjort branchespecifikke tal for nærvedulykker. God kommunikation omkring arbejdsmiljø og sikkerhed er et værktøj til at øge sikkerhed og arbejdsmiljø både overfor kunder og internt. Ved at kommunikere sikkerhed og arbejdsmiljø positivt ønsker EKJ at medarbejdernes bevidsthed øges, og deraf medfølger en afsmittende virkning på medarbejdernes arbejdsmiljø. Det er ønsket, at bevidstheden om et godt arbejdsmiljø, og en sikker adfærd hos EKJs medarbejdere smitter af i forhold til de projekter, som EKJ er involveret i. Udviklingen af området arbejdsmiljø fortsætter, og til at varetage funktionen er der i 2013 opbygget et team af arbejdsmiljørådgivere, som tilbyder koordinering af arbejdsmiljø i byggeprojekter både i planlægningsfasen og i udførelsesfasen. Den langsigtede strategi om at kunne tilbyde autoriseret arbejdsmiljørådgivning fortsætter. 1 Tal fra Dansk Industri Arbejdsulykker Personale Personalegruppe forretningsservice (overvejende udlejning og leasing af materiel, ingeniør virksomhed m.v. og operationel service). Lorentzen, Jan (DI), Desuden opfølgende korrespondance per mail. side 7
8 EKJ RÅDGIVENDE INGENIØRER AS BLEGDAMSVEJ KØBENHAVN Ø T: F:
MILJØREGNSKAB 2012. EKJ er miljøcertificeret efter 14001
MILJØREGNSKAB 2012 EKJ er miljøcertificeret efter 14001 Fakta om EKJ EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Hovedkontor CVR-nr.
Læs mereEKJ MILJØREGNSKAB
MILJØREGNSKAB 2014 2013 EKJ MILJØREGNSKAB 2014 2012 Fakta om EKJ EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns større rådgivende virksomheder. Hovedkontor CVR-nr. 83 17
Læs mereHOVEDKONTOR BLEGDAMSVEJ 58 DK-2100 KØBENHAVN Ø T: KØBENHAVN ODENSE AALBORG VIBORG
MILJØREGNSKAB 2017 HOVEDKONTOR BLEGDAMSVEJ 58 DK-2100 KØBENHAVN Ø T: 3311 1414 INFO@EKJ.DK WWW.EKJ.DK KØBENHAVN ODENSE AALBORG VIBORG EKJ MILJØREGNSKAB 2017 2012 Fakta om EKJ EKJ rådgivende ingeniører
Læs mereMILJØREGNSKAB 2011. Udledt kg CO2 pr. årsværk pr. år
MILJØREGNSKAB 2011 Udledt kg CO2 pr. årsværk pr. år 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Fakta om EKJ EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder.
Læs mereEKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.
EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,
Læs mereHovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf.
EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange
Læs mereEKJ MILJØREGNSKAB
MILJØREGNSKAB 2016 2013 EKJ MILJØREGNSKAB 2016 2012 Fakta om EKJ EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns større rådgivende virksomheder. Hovedkontor CVR-nr. 83 17
Læs mereEKJ deltager også i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.
EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange
Læs mereKLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL
KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at
Læs mereGrønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning
Læs mereFakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal
Det Genanvendte Hus Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over
Læs mereGrønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus
Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En
Læs mereFakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal
Rantzausgade 4 Antal beboere Grønt regnskab Rantzausgade 4 Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder
Læs mereFakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal
Kollegiet Solbakken Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over
Læs mereGreve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse
Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse
Læs mereGRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereSupplement 2015 CSR. redegørelse
CSR redegørelse 2 Forord Det forpligter at have et EMAS-certifikat, og Vraa dampvaskeri har et krav om hvert år at offentliggøre udviklingen i virksomhedens miljøpåvirkninger. Derfor har vi udarbejdet
Læs mereGrønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration
Grønt Regnskab Miljø- Grønt og regnskab Energiforvaltningen 2014 Energicenter Aalborg 2015 Administration Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen, Energicenter Hjulmagervej 18 9000 Aalborg
Læs mereFakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal
Ryparken II Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de sidste
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereFakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal
Bellahøj Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de sidste
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4
1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug
Læs mere1-22 Bispeparken Bispeparken
-22 Bispeparken-27 Bispeparken Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand- og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2
Læs mereTillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mere1-22 Bispeparken Bispeparken
-22 Bispeparken-26 Bispeparken Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Læs mereFakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal
Dommerparken Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand
GRØNT GRUNDVAND... 3 Mål for området... 3 Opgørelser af vandforbrug... 3 Opgørelser af ledningstab...4 Konklusion...5 Årets aktiviteter...5 HERNING VAND A/S... 6 Miljø- og fødevaresikkerhedspolitik...
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereSamfundsansvar 2010. Arkil A/S kommentering omkring samfundsansvar, og hvordan den er forankret i Arkil koncernens værdier.
Samfundsansvar 2010 Arkil A/S kommentering omkring samfundsansvar, og hvordan den er forankret i Arkil koncernens værdier. Indholdsfortegnelse Samfundsansvar 2010 Samfundsansvar...3 Miljøforhold...4 Sikkerhed...5
Læs mereTillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2010 Ændringsbladet for 2010 Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 27. juni 2011 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereGRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri
GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7
Læs mereCO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011
CO 2 -opgørelse 2010 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Sammendrag... 3 1.1 Resultat af CO 2-opgørelsen 2010... 3 1.2 Forventning om overholdelse af Klimakommune-aftalen... 4 2 CO 2-opgørelse 2010...
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El- og varmeforbrug
Læs mereMiljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR
Miljø Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR MEA 2015 I 2010 blev AffaldVarme Aarhus ledelsessystem for miljø, energi og arbejdsmiljø (MEA) certificeret. I 2013 blev AffaldVarme Aarhus re-certificeret.
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereGrønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010
Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010 Grønt Regnskab 2010 Indledning Det grønne regnskab 2010 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres
Læs mereÅrsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune
Årsrapport 2018 Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune ÅRSRAPPORT 2018 Grønt Regnskab 2018 INDLEDNING 3 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER 3 SAMLET CO2-UDLEDNING FRA NÆSTVED KOMMUNE 4 BEMÆRKNINGER TIL RESULTATER 4
Læs mereES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011
ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug
Læs mereCO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015
Læs mereSide 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg
Læs mereKlimaregnskab Forsikring & Pension
Klimaregnskab 2016 Forord har i gennem de seneste 10 år udarbejdet klimaregnskab og haft fokus på, hvordan vi som organisation kan bidrage til at reducere CO 2 emissionen. Samtidig har vi også arbejdet
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereNaboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret
Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling
Læs mereGrønne regnskaber 2004
Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner
Læs mereGRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup
GRØNT REGNSKAB 216 BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, el
Læs mereMiljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S
Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup
GRØNT REGNSKAB 215 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereIndholdsfortegnelse Basisoplysninger... 2 Ejere og interessenter... 2 Væsentligste aktiviteter... 2 Antal medarbejdere... 2 Væsentligste miljømæssige
Miljøregnskab 2018 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 2 Ejere og interessenter... 2 Væsentligste aktiviteter... 2 Antal medarbejdere... 2 Væsentligste miljømæssige forhold... 3 Miljøpolitik... 3 Miljømål...
Læs mereSupplement CSR. redegørelse
Supplement 2015-16 CSR redegørelse Supplement 2 Forord Det forpligter at have et EMAS-certifikat, og Vraa dampvaskeri har et krav om hvert år at offentliggøre udviklingen i virksomhedens miljøpåvirkninger.
Læs mereForord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2
Klimaregnskab 2015 Forord Årets klimaregnskab er resultatet af flere års fokus på at mindske vores CO 2 emission og samtidig finde en rapporteringsform, som er enkel, overskuelig og fokuserer på det væsentligste.
Læs mereMiljøregnskab 2010-2011
Miljøregnskab 2010-2011 August 2011 Indledning Det er Johansson & Kalstrup A/S s målsætning gennem indførelsen af miljø- og energiledelse at bidrage til en reduceret påvirkning af klima og miljø gennem
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs mereForord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør
Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening
GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mereCO 2 -regnskab Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017
CO 2 -regnskab 2016 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2016 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017 PLANENERGI NORDJYLLAND Jyllandsgade 1
Læs mereGrønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007
Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007 Grønt Regnskab 2007 Indledning Det grønne regnskab 2007 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres
Læs mereByens Grønne Regnskab 2012
Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 214 Virksomheden Fredericia Kommune MWh 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo. Det
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.
-opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et
Læs mereDanish Crown, afdeling Tønder
Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed
Læs mereObligatoriske krav - Grøn Salon
Dato: Initialer: 0 Grøn Salon Salon: 0 Obligatoriske krav - Grøn Salon Grøn Gul Rød Følgende otte krav skal opfyldes af salonen for at blive certificeret Den daglige leder har viden om kemi og sundhed
Læs mereForord. Vi vil derfor hæve ambitionen og sigte på en reduktion fra 2010 til 2020 på 50 %. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør
Klimaregnskab 2014 Forord Dette er Forsikring og Pensions 6. klimaregnskab. Siden 2009 har vi løbende arbejdet på at formindske vores CO 2 emission og samtidig finde en form at rapportere på, der er enkel
Læs mereMiljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016
Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2 -, SO 2 - og NO x udledning, fra kommunens ejede og lejede
Læs mereIndgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi
KLIMAARBEJDET I REGION NORDJYLLAND NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG ERHVERVSUDVIKLING NORDDANMARK 17. NOVEMBER 2016 RAMMEN OM ARBEJDET: KLIMAREGION -AFTALEN Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mere3q3kQ6s9Rx. Grønt regnskab Miljø- og Energiforvaltningen Miljø
3q3kQ6s9Rx Grønt regnskab 2016 Miljø- og Energiforvaltningen Miljø Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen, Miljø Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2016 Sagsnr.: 2017-001800
Læs mereKlimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning
Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.
Læs mereEgedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport
Egedal Kommunes CO2 regnskab 2017 For egne bygninger og transport Indhold Rapportens baggrund og formål... 2 Egedal Kommunes mål... 2 Indsatser i 2017... 3 CO 2 opgørelse 2017... 4 Energiforbrug 2017...
Læs mereCO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune
CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2017 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 18/18208 5762 V. Skerninge Udgivet september 2018 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2017
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereGrønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation
Grønt regnskab 2005 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle bygninger Struer Genbrugsstation Struer Kommune Juni 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. Side 2 2. Konklusion. Side 2 3. Præsentation...
Læs mereSådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)
Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd
GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.
Læs mereGRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken
GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2017
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El Og varmeforbrug
Læs mereMiljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR
Miljø Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR MEA 2016 I 2010 blev Center for Miljø og Energis ledelsessystem for miljø, energi og arbejdsmiljø (MEA) certificeret. I 2013 blev Center for Miljø og Energi
Læs mereForklaring vedrørende angivelse af metode
Grønne regnskaber 2013 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2014 Sagsnr.: 2013-50949 Dok.nr.: 2014-40605 Titel: Grønt
Læs mereGrønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg
Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed
Læs mereMiljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.
Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet
Læs mereCO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010
CO 2 -opgørelse 2008 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 CO 2-opgørelse 2008... 4 2.1 CO 2-udledning... 4 2.2 Elforbrug... 6 2.3 Varmeforbrug... 7 2.4 Transport... 8 3 Datagrundlag
Læs mereVi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)
Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere
Læs mereKlimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?
Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere
Læs mereKlimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015
Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning
Læs mereKlimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse
Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...
Læs mereMiljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG
Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed
Læs mereCO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune
CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune Juli 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Indledning Nærværende rapport indeholder kortlægning af CO 2 -udledningen for Halsnæs Kommune som virksomhed for 2017. Kortlægningen
Læs mereGrønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune
Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...
Læs mereEnergistrategi Evaluering 2013
Energistrategi Evaluering 2013 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2013, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2013 er der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter
Læs mereKlimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse
Klimaregnskab 212 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning...2 1.1. Året der gik...2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus...4 2. Analyser og rapportering...5
Læs mereKlimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016
Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen
Læs mereGrønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse
Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug
Læs mere