Tilsynsrapport Fredensborg Kommune Børne- og Ungeforvaltningen. Granbohus. Anmeldt tilsyn August 2012 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Fredensborg Kommune Tilsynsrapport Fredensborg Kommune Børne- og Ungeforvaltningen Granbohus Anmeldt tilsyn August

2 Indholdsfortegnelse 1 samlede bemærkninger og anbefalinger Oplysninger grundlag Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn Opfølgning fra andre tilsyn Fysiske rammer Pædagogik Pædagogisk referenceramme og metode Pædagogiske planer Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Medindflydelse og kommunikation Sprogbrug og omgangsformer Sundhed, kost og motion Procedurer og retningslinjer Medicinhåndtering Magtanvendelse og konflikthåndtering Organisatoriske og personalemæssige forhold Overordnede rammer for arbejdet Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Internt samarbejde og kommunikation Kompetenceudvikling Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold Eksternt samarbejde Øvrige udfordringer Særlige fokusområder Pårørendeperspektiv et særligt budskab Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Kontaktoplysninger Præsentation af BDO

3 1 samlede BDO har på vegne af Fredensborg Kommune foretaget et anmeldt tilsyn på Granbohus. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews, observationer og udleveret materiale. Det overordnede indtryk af Granbohus er, at det er et velfungerende tilbud, som tilbyder et individuelt tilbud til hver familie og dermed hvert enkelt barn. Hverdagen er præget af en nødvendig struktur, men også en hverdag, hvor der tilbydes individuelle aktiviteter tilrettelagt ud fra barnets dagsform, ønsker og behov. Granbohus målsætning er at være et forbyggende tilbud, som kan medvirke til, at børnene får mulighed for at blive længst muligt i eget hjem. De pårørende, som deltager i tilsynet, fortæller, at deres barns aflastningstilbud på Granbohus har været medvirkende til, at de kan fungere som en familie jf. det øgede pres en familie kan komme til at være i, ifald barnet har et omsiggribende handicap. Tilsynet vurderer, at Granbohus har fundet en fin og god balance ved at skabe et tilbud, der har fokus på, at tilbuddet foregår i barnets fritid og dermed skal være et lystbetonet tilbud samtidig med at tilbuddet qua børnenes store støttebehov også skal have fokus på specialviden og specialpædagogisk indsigt, hvilket de opnår gennem det neuropædagogiske initiativ. Med henblik på synliggørelse af det gode arbejde der foregår på stedet, anbefaler tilsynet, at den pædagogiske referenceramme og metoder tydeliggøres på tilbudsportalen. Tilsynet vurderer, at der udføres et grundigt arbejde omkring udarbejdelsen af pædagogiske planer (PAHP), som giver et fint overblik over det enkelte barns indsatsområder. Granbohus er nu kommet til det sted i processen, hvor de kan optimere dette allerede gode arbejde yderligere, hvis de finder en systematik for at evaluere og justere i planerne (PAHP). I forhold til børnenes medbestemmelse, så arbejder Granbohus med dette via konkreter, som anvendes til valg af aktiviteter. Tilsynet anbefaler, at Granbohus drøfter, hvordan de kunne optimere dette allerede gode arbejde eksempelvis ved børneweekendmøder, madkort eller andet. Tilsynet vurderer også, at Granbohus har fokus på en god og værdig omgangsform. Det er tilsynets, at der findes procedurer vedr. medicinhåndtering. Tilsynet har noteret sig, at Granbohus ikke dokumenterer, når de giver medicinen til børnene, og tilsynet anbefaler derfor, at dette indarbejdes i Granbohus medicinprocedure. I relation til magtanvendelsesområdet forefindes der desuden en god og relevant procedure, ligesom stedet har udarbejdet en grundig magtanvendelsespjece og skal afholde temadage om emnet. Tilsynet vurderer, at de overordnede rammer for arbejdet er gode, og at tilbuddet aktivt formår at tilpasse rammerne efter samfundsvilkårene. Tilsynet anbefaler, at Granbohus får opdateret Tilbudsportalen omkring deres faglige metoder, og at tilbuddet overvejer, hvordan de mere udførligt kan beskrive de tre forskellige støttebehov, som opdeles i tre takster. Det oplyses, at personalesituation er præget af kontinuitet og stabilitet, og at det interne samarbejde er velfungerende. Det er tilsynets, at der er fokus på ledelsesudvikling og generelle gode muligheder for kompetenceudvikling for alle medarbejderne. I den forbindelse har tilsynet noteret sig det positive initiativ om at give en stemme til de pårørende, så personalet kan få indsigt i de pårørendes perspektiv og dermed optimere deres arbejde yderligere. Tilsynet vurderer endvidere, at der er relevant fokus på arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold i organisationen, og at der eksisterer et velfungerende eksternt samarbejde. Tilsynet har noteret sig Granbohus initiativ om info-møder til kommuner og andre interessenter, og tilsynet har registeret, at de pårørende udtrykker stor og generel tilfredshed med tilbuddet. Endeligt vurderes det, at de fysiske rammer på Granbohus er skønne, såvel ude som inde. Alle rammer er indrettet og målrettet tilbuddets målgruppe, og syner både børne- og handicapvenlige. 2

4 1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet har noteret sig og bemærker Granbohus kommende arbejde omkring en tjekliste til nye medarbejdere. Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at Granbohus drøfter om det kunne være hensigtsmæssigt at matche de visuelle pædagogiske materialer og eventuelt også linned mm. - alt for at skabe bedst mulige overgange for børnene, når de skifter afdeling. 2. Tilsynet anbefaler, at Granbohus finder en systematik til at evaluere og justere i deres pædagogiske planer (PAHP) for at optimere den igangværende gode proces yderligere. 3. Tilsynet anbefaler at Granbohus drøfter hvordan de kan optimere det allerede gode arbejde omkring børnenes medbestemmelse på tilbuddet, eksempelvis ved børneweekendmøder, madkort eller andet. 4. Tilsynet vurderer, at Granbohus har medicinprocedure. Tilsynet har noteret sig, at Granbohus ikke dokumentere når de giver medicinen til børnene, hvorfor tilsynet anbefaler at dette indarbejdes i Granbohus medicinprocedure. 5. Tilsynet anbefaler, at tilbuddet overvejer hvordan de bedst og mere udførligt kan beskrive de pædagogiske metoder samt de tre forskellige støttebehov i de listede takster på tilbudsportalen. Anbefaling om påbud Tilsynet har ingen anbefaling om påbud. 2 Oplysninger Adresse Hillerødvejen 43, 3480 Fredensborg Leder Forstander Thor Simony Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et kommunalt tilbud Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 52 stk. 3 ( 66, nr. 6 og 67), 44 ( 84) og 84 stk.1 ( 107). Antal pladser og belægningsgrad 44 pladser Aktuel belægning: 94,1 % Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn kr Differenceret takst: Let støtte = 2954, moderat støtte = 3454, total støtte = 3954 Målgruppebeskrivelse 3

5 Målgruppen er børn, unge og voksne med vidtgående fysisk- og/eller psykisk handicap, der har brug for et ferie- eller aflastningstilbud i henhold til servicelovens paragraffer på området (kilde: hjemmeside) Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af: Ledelse af hovedaktiviteten 5 (i alt 185 timer pr. uge) Koordinatorer af biaktiviteter 5 (i alt 185 timer pr. uge) Administrationspersonale 5 (i alt 141 timer pr. uge) Pædagoger 64 (i alt 1940 timer pr. uge) Pædagogiske medhjælpere 34 (i alt 690,75 timer pr. uge) Rengøringsmedarbejdere 4 (i alt 23 timer pr. uge) Køkken 2 (i alt 71 timer pr. uge) Pedelarbejde mm 4 (i alt 112 timer pr. uge) Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg 23. august kl Deltagere i interviews Ledelse: Forstander Thor Simony, uddannet pædagog, 2 X PD i ledelse, organisation og administration, i gang med en MBA, ansat i 13 år. Afdelingsleder på afdeling Skovridergården Trine Julin Johnsen, uddannet pædagog, PD i voksenpædagogik RUC, Lederuddannelse DISPUK, i gang med MPG, ansat i 10 år Afdelingsleder for afdelingerne Villekulla, Molevitten, Hurlemhej, Birgit Gudme, uddannet pædagog med forskellige efteruddannelser, ansat i 4 år. Afdelingsleder for administrationen Camilla Gantriis, uddannet Kommunom, PD i offentlig administration, ansat i 11 år. Souschef Karen Gjerstrup, uddannet pædagog, 2 X PD i Socialpædagogik og Ledelse, ansat i 13 år. Medarbejdere: Borger: Pårørende: Medarbejder i afdeling VilleKulla, uddannet pædagog, ansat i 4½ år Medarbejder i afdeling Molevitten, medhjælper, ansat i 28 år Medarbejder i afdeling Hurlumhej, uddannet pædagog, ansat i 3 år Medarbejder i afdeling Hurlumhej, uddannet pædagog, ansat i 8 år Medarbejder i afdeling VilleKulla, uddannet Pædagog og diplomuddannelse, ansat i 20 år. Dreng på 9 år, er kommet på Granbohus gennem de seneste 4 år. Mor til dreng på 19 år, familien har anvendt tilbuddet gennem godt 14 år. Mor til pige på 17 år, familien har anvendt tilbuddet gennem godt 12 år. BDO blev vist rundt på stedet af: Forstander Thor Simony Tilsynsførende Lene Thorius (Manager, cand.pæd., PD og socialpædagog) Rikke Due (Chefkonsulent, cand.pæd.soc., PD og pædagog) 4

6 3 grundlag 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn Granbohus har tidligere modtaget tilsyn fra anden tilsynsleverandør. Ved tidligere tilsyn blev det anbefalet, at Granbohus skulle samtale med børnene om, hvorfor de modtager et aflastningstilbud. Ledelsen oplyser, at der er taget hånd om dette, og at Granbohus har fokus på at samtale med børnene om, hvorfor de får et aflastningstilbud. Tilsynet har noteret sig ledelsens oplysninger og har ingen kommetarer Opfølgning fra andre tilsyn Ledelsen oplyser, at der ikke har været besøg fra Embedslægen. Fødevarestyrelsen har været forbi uden nogen form for anbefalinger. Når det gælder Brandtilsyn, så føres det fra to forskellige kommuner jf. de forskellige matriklers beliggenhed. Ledelsen oplyser her, at der føres skærpet tilsyn, idet Granbohus hører under de gængse hotelregler. Arbejdstilsynet har været for et par år siden og er nu aktuelt på vej igen (ultimo 2012). Ledelsen oplyser, at de ikke har haft nogen form for officielle klager siden sidste tilsyn. Tilsynet har noteret sig ledelsens oplysninger og har ingen kommentarer. 3.2 Fysiske rammer Granbohus er fysisk placeret på tre matrikler i henholdsvis Fredensborg, Birkerød og Jægerspris. Ved dette tilsyn, blev tilsynet vist rundt på matriklen i Fredensborg. De fysiske rammer i Fredensborg er alle beliggende i skønne naturmæssige omgivelser. Hele området er omkranset af skov. Hovedhuset indeholder administration og kontorfaciliteter, hvor blandt andet Granbohus forstander har sit virke. Stueetagen indeholder hall, værelser og bade/toiletfaciliteter for afdeling VilleKulla. I tilkobling til hovedhusets stueetage ligger en tilstødende bygning som indeholder aktivitetsstue, fælles hyggestue med stort spisebord og et køkken til denne afdeling. Alle fælles arealer i denne afdeling fremstår ny istandsatte. Forstander nævner, at det er ønskeligt at få renoveret det ene fælles badeværelse. Ved siden af hovedhuset ligger to bygninger som er bygget sammen. Den ene indeholder afdeling Molevitten og den anden afdeling Hurlumhej. Begge afdelinger har fælles hovedindgang. Hovedindgangen består af en længere hall (kørestolsvenlig), hvor man i den ene ende har indgang til afdeling Molevitten og i den anden ende afdeling Hurlumhej. I afdeling Molevitten er der en større fælles stue med køkkenalrum og værelser i hver ende af huset. Forstander oplyser her, at det står højt på ønskelisten at få lavet en tilbygning, idet 5

7 fællesarealet er for småt, når der er fuld belægning. I afdeling Hurlumhej er der stue, køkken, værelser, som er fint istandsatte. Alle afdelinger har et smukt lysindfald og de fleste vinduer vender ud mod tilbuddets store fælles grønne areal, ligesom alle afdelinger har direkte udgang til dette område. Overalt indenfor præger fællesarealerne præg af legetøj og aktivitetsting til børn og der forekommer billedvægge med portrætter af alle de børn, som kommer på stedet. Det grønne areal er indhegnet, således at alle børn kan færdes ude uden fare for at blive væk eller forvilde sig ind i skoven. Arealet indeholder en stor labyrint, hvor børn får fornemmelsen af at forsvinde, men hvor voksne fortsat kan se indover og bevare et overblik. En cykelbane mm, girafgynger, sandkasse, et grønt graveareal og et stort område med geder. Forstander oplyser ved rundvisningen, at området udenfor bevidst er indrettet til, at det skal bruges og anvendes fremfor at fremstå parklignende. Alle værelser i de forskellige afdelinger er bevidst sparsomt møbleret og består primært kun af en seng og en kommode. Når et barn kommer på aflastning, sørger personalet for, at barnets personlige genstande er tilgængelige i rummet, ligesom man ved indgangen til værelset ophænger et foto af barnet. Det tilstræbes altid, at alle børn får samme værelser til hvert aflastningsbesøg. Tilsynet observerer ved rundvisningen, at de forskellige afdelinger visuelt skilter på forskellig vis med børnenes aktiviteter og/eller skilte ved dørene, ligesom den ene afdeling gerne anvender farvet og mere personligt sengelinned og en anden kun vil anvende hvidt neutralt linned. Tilsynet spørger uddybende ind til om dette er bevidste pædagogiske valg. Tilsynet oplyses her, at alle valgene er bevidste, og at de er taget afdelingsvist og ikke i fællesskab for hele organisationen. Det drøftes om det kunne være hensigtsmæssig at samstemme disse ting, idet børnene måske kunne opnå en hurtigere tryghed ved skift fra afdeling til afdeling i og med, at de ting som kan gøres ens bliver gjort ens. Ved siden af de tre afdelinger har Granbohus (dog integreret i de andre bygninger) en solistbolig, hvor børn som kan have brug for periodevis afskærmning, kan komme på aflastning. Disse børn kan så, når de magter det, opsøge fællesskabet sammen med personalet og trække sig tilbage alt efter behov. De pårørende fortæller, at der er gode fysiske rammer på Granbohus, at der er et stort fysisk miljø, hvor børnene kan bevæge sig rundt. De påpeger, at i normalsamfundet skal de være til på andres præmisser, men her på Granbohus er tingene og de fysiske rammer indrettet på deres vilkår. Tilsynet vurderer, at Granbohus i Fredensborg generelt har gode fysiske rammer, såvel ude som inde. Alle rammer er indrettet og målrettet tilbuddets målgruppe og syner både børne- og handicapvenlige. Tilsynet anbefaler, at tilbuddet drøfter om det kunne være hensigtsmæssigt, at matche de visuelle pædagogiske materialer og eventuelt også linned mm., alt for skabe bedst mulige overgange for børnene når de skifter afdeling, 6

8 3.3 Pædagogik Pædagogisk referenceramme og metode Ifølge tilbudsportalen er Granbohus socialfaglige metode aflastningspædagogik. Pædagogikken beskrives her ved, at den er et forebyggende tilbud til familier med børn og unge, der har nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, at aflastningspædagogikken er individuelt tilpasset og målet er at Granbohus skal kunne bidrage med, at det enkelte barn skal kunne blive længst muligt i eget hjem ved forældrene Ved tilsynet supplerer ledelsen uddybende med, at aflastningspædagogik er et ord, som indeholder det helt specifikke ved deres tilbud. De fortæller, at børnene på Granbohus er der, fordi de har særlige udfordringer og ikke sådan lige kan komme på weekend ved deres bedsteforældre jf. deres støttebehov. Granbohus træder derfor i stedet for sådanne oplevelser, og det betyder, at de på Granbohus vil skabe et tilbud, hvor de er en form for faglige bedsteforældre. Dette indebærer, at de udelukkende har fokus på at skabe gode og positive oplevelser for børnene, idet børnene gerne skulle ønske at komme igen. De er dertil opmærksomme på, at kunne børnene vælge, så ville de meget hellere være hjemme ved deres forældre end i deres aflastningstilbud. Ledelsens konkretiser endvidere, at der indeholdt i aflastningspædagogikken, inddrages mange forskellige social- og specialpædagogiske tilgange, såsom sanseintegration, neuropædagogik mm. Adspurgt om der ikke er behov for en tydeliggørelse af den pædagogiske referenceramme og metoder, på hjemmesiden og på tilbudsportalen, oplyser ledelsen om, at man p.t. er i gang med at formulere dette med henblik på at opdatere hjemmesiden. I relation til tilbudsportalen, er det samtidig ledelsens, at der er behov for en tydeliggørelse af pædagogik og metode. Medarbejderne fortæller, at det vigtigste ved deres pædagogiske tilgang er, at de skal være anerkendende. Til anerkendelsen arbejder de bevidst med den neuropædaogogiske tilgang, idet neuropædagogikken giver forståelse for barnets neurologiske formåen og udviklingspotentiale, hvorved de som personale kan anerkende og igangsætte pædagogiske initiativer efter dette. Eksempelvis viser en neuropædagogisk screening om, hvorvidt det enkelte barn har brug for konkreter, fotos, boardmaker eller andet i dets hverdag. Neuropædagogikken har dermed givet Granbohus et bedre pædagogisk fagligt fundament, inden de beslutter hvilke konkrete pædagogiske handleinitiativer der skal sættes i værk. Alt personale er derfor også neuropædagogisk uddannet via eget internt uddannelsestiltag og den neuropædagogiske efteruddannelse holdes i hævd ved, at personalet på skift fremlægger screeningerne på deres interne møder. Tilsynet vurderer at Granbohus har fundet en fin og god balance i at skabe en pædagogisk referenceramme, der både har fokus på, at tilbuddet foregår i barnets fritid og dermed skal være et lystbetonet tilbud, og at tilbuddet qua børnenes store støttebehov også skal have fokus på specialviden og specialpædagogisk indsigt hvilket opnås gennem det neuropædagogiske initiativ. Samtidig med dette holdes målet for øje at være et forebyggende tilbud, der kan medvirke til at barnet kan bo længst muligt i eget hjem. Tilsynet anbefaler, at den pædagogiske referenceramme og metoder tydeliggøres på tilbudsportalen. (Se i øvrigt under Overordnede rammer for arbejdet). 7

9 3.3.2 Pædagogiske planer Når det gælder de pædagogiske planer på Granbohus, så foretages disse gennem et system, som Granbohus kalder PAHP (Pædagogisk Analyse/Handleplan) og via en neuropædagogisk screening light. Tilsynet får udleveret skriftligt materiale, der beskriver PAHP. Dette skriv redegør først for, hvad neuropædagogisk light er en funktionsanalyse med udgangspunkt i barnets neurologiske ressourcer. Derefter redegøres der mere uddybende for de neurologiske funktioner og på hvilken facon disse funktioner yder indflydelse på mennesket samt en beskrivelse af pædagogiske initiativer, hvis et menneske har brug for støtte jf. en dysfunktion i eksempelvis højre hjernedel. Til slut indeholder beskrivelsen et eksempel på PAHP, som er konkretiseret via en fiktiv case. Ledelsen fortæller uddybende, at PAHP er en metode, som synliggør det specifikke ved deres tilbud og hvad barnet opnår i tilbuddet. De nævner dertil, at Granbohus ofte er den sidste brik i helhedsperspektivet rundt om barnet (forældre/familie og skole/daginstitution) Medarbejderne supplerer ledelsens ord, ved at fortælle, at alle børn får udført en PAHP og at udførelsen af dette arbejde er meget systematiseret. De er som ofte to om at udarbejde PAHP og anvender hinanden aktivt til sparring i denne udførelsesproces. Oplever Granbohus en særlig svær pædagogisk problematik omkring et barn, så suppleres PAHP af en trivselsplan for barnet, hvor man analyserer barnet og den komplekse situation mere uddybende. Adspurgt til, hvor ofte PAHP eller trivselsplanerne evalueres, oplyses det, at Granbohus ikke er kommet så langt endnu, idet initiativet omkring PAHP kun er et par år gammelt. Der er derfor ikke udarbejdet en fast evalueringssystematik, men planerne tages løbende op efter behov og de justeres altid inden et barn skifter afdeling. Tilsynet får tilsendt PHAP analyseskemaer for 5 børn. På baggrund af analyseskemaerne er der redegjort for det enkelte barns kompetencer og vanskeligheder, herunder hvilke situationer, hvor det enkelte barn får konkrete vanskeligheder i hverdagen, og hvordan disse kan observeres og håndteres med specifikke pædagogiske tiltag. Såvel analyseskemaet og de øvrige vedhæftede materialer vidner om høj faglighed og grundighed. Beskrivelserne er formuleret i et etisk korrekt sprogbrug og bærer præg af en anerkendende og ressourceorienteret tilgang til de enkelte børn. Derudover indgår det tydeligt, hvordan det enkelte barn er blevet inddraget i forhold til handleplanen. Tilsynet vurderer, at Granbohus har et højt ambitionsniveau, når det gælder de pædagogiske planer, og at de udfører et godt og grundigt arbejde, som giver et fint overblik over det enkelte barns indsatsområder. Som led i at optimere det igangværende gode arbejde yderligere, anbefaler tilsynet, at der som kvalitetsudviklingstiltag findes en systematik for at evaluerer og justere i planerne. 8

10 3.4 Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Medarbejderne fortæller at de møder ind kl. 14, hvor de i fællesskab planlægger den kommende dag/aften og gør klar til at modtage børnene. De fortæller også her, at det planlagte altid kan ændres, idet de ved modtagelsen af børnene kan opdage, at der denne dag er brug for noget helt andet end det planlagte. Det understreges desuden, at det vigtigste tidspunkt på dagen er selve modtagelsen af barnet/børnene, idet dette første goddag skaber sammenhæng, tryghed og tillid, som er fundamentet for resten af tiden i barnets aflastning. Medarbejderne fortæller at den konkrete hverdag afhænger af barnet/børnene, hvad har de brug for, og hvad de har lyst til. Aktiviteterne i hverdagen bærer derfor præg af dette. Hverdagens aktiviteter kan blandt andet være udendørsaktivitet eksempelvis sanseleg med vand, besøge gederne, hvile i frisk luft mm. Det kan være indendørsaktiviteter eksempelvis se en film på eget værelse (hvis barnet har brug for lidt tid alene), leg med legetøj og andet stimuli i stuerne, samtale, ligge i gynge mm. Igennem hverdagens aktiviteter er der også fokus på det individuelle barns selvhjulpenhed, hvor børnene støttes til læring i eksempelvis at hælde op, spise med gaffel, bage kage mm., alt afhængig af barnets funktionsniveau. Tilsynet observerer ved rundvisningen flere børn, der leger i de forskellige afdelinger eller udenfor, idet der denne dag er særdeles godt vejr eksempelvis leger en medarbejder gemmeleg med en dreng, der løber rundt og gemmer sig, alt imens medarbejderen har et andet barn med sig i kørestol. Et andet barn leger med vand udenfor sammen en anden medarbejder, en tredje sidder stiller og gynger. I en afdeling spises der aftensmad, hvor børn og medarbejdere sidder samlet rundt om bordet og spiser i hyggeligt samvær. I en anden afdeling er man ved at være færdig med spisningen, hvorfor der er børn, som er i gang med at lege og opsøge forskellige aktiviteter, medens andre stadig spiser. Et barn sidder med en medarbejder over et spil mm. Overalt fornemmer man en rar, hyggelig atmosfære og glade børn. Tilsynet taler ved denne rundtur med en dreng, som glad fortæller, at han er kommet på Granbohus gennem flere år, at han er glad for at være der. Drengen viser sit værelse frem og det legetøj, som specifikt tilhører ham. Adspurgt om, hvordan de vægter den sociale kontakt med barnet i løbet af aflastningen, forklarer medarbejderne, at kontaktpædagogordningen er mest synlig i forhold til forældresamarbejdet og barnets indkøringsfase. I hverdagen skal alle omkring barnet deltage i arbejdet, og dermed også kunne skabe sociale rum sammen med og/eller for barnet. Den ene forælder påpeger, at Granbohus også er et sted, hvor børnene bliver trænet i at bo sammen med andre i et kommende botilbud, når de en dag som voksne skal flytte hjemmefra. Hun ser en stor tryghedsskabelse ved dette, idet barnet langsomt lærer at bo uden mor og far. Tilsynet observerer, at alle afdelinger har synlige tavler, hvor barnets aktiviteter er synlig, sammen med anden praktisk info eksempelvis gøres der opmærksom på, hvis et barn finder særlig glæde ved at drikke med sugerør eller hvad nattevagten skal putte i madpakken mm. Tilsynet vurderer, at børnene tilbydes et aflastningstilbud, der er præget af den nødvendige struktur, men også en hverdag hvor der tilbydes individuelle aktiviteter tilrettelagt ud fra barnets dagsform, ønsker og behov. 9

11 3.4.2 Medindflydelse og kommunikation Medarbejderne fortæller, at grundlæggende så vælger børnene selv deres aktiviteter, de kan eksempelvis vælge aktiviteter via små konkreter, der symboliserer de forskellige aktivitetstilbud. Derudover kan de også selv vælge deres kost. Medarbejderne redegør for, at hvis et barn ikke har lyst til at spise guleroden og hellere spise et stykke rugbrød så bliver det sådan. Og dermed fokuseres der på børnenes selvbestemmelse, idet børnene skal synes det er rart at komme på Granbohus. Tilsynet spørger uddybende indtil om de på Granbohus holder nogen form for børnemøder. Den ene medarbejder fortæller her, at hun tidligere har gjort det periodevis og fortæller, at hun faktisk var blevet overrasket over, hvor god feedback børnene kunne give - eksempelvis fortælle med en lille verbal lyd, at ønsket var at få risengrød næste gang vedkommende skulle komme på Granbohus. Medarbejderne fortæller dog, at det kan være svært at afholde disse møder i hverdagen, da børnene kommer til stedet på forskellige tidspunkter, og at dette sætter en begrænsning, men måske kunne det være en mulighed i weekenden. Slutteligt fortælles der er om en tidligere medarbejder, som havde taget mange gode fotos af maden på Granbohus, og at dette flotte arbejde dels blev anvendt som orientering til børnene om det kommende måltid, men jo også kunne anvendes til at give børnene indflydelse på kostvalg. Tilsynet vurderer, at Granbohus arbejder med børnenes medbestemmelse - eksempelvis via konkreter, som anvendes til valg af aktiviteter. Tilsynet anbefaler, at Granbohus drøfter hvordan de kunne optimere dette allerede gode arbejde eksempelvis ved børneweekendmøder, madkort eller andet Sprogbrug og omgangsformer Når det gælder sprogbrug og omgangsform, så fortæller personalet, at de har fokus på egen omgangsform overfor børnene, dette ses blandt andet ved, at de ikke lader sig smitte, hvis et barn bliver højt råbende, så går de bevidst hen og taler meget stille og roligt alt for at dæmpe situationen. Sker det, at personalet oplever mangelfuld praksis blandt kolleger, så påtales dette og de indgår i dialog med vedkommende om situationen. Det understreges, at dette sker yderst sjældent. Medarbejderne fortæller tillige, at de tilstræber meget, at de ved en endt arbejdsdag kort mødes for at evaluere dagen sammen. Når det gælder børnenes indbyrdes omgangsform, så oplyses det, at Granbohus altid så vidt muligt sammensætter børnegrupperne, så disse matcher og børnene kan opnå glæde af hinandens selskab. Forstander redegør i den forbindelse også for, at man på Granbohus kan sove sammen med andre børn, hvis de skulle ønske det eksempelvis have deres eget py-party med ligesindede inden sovetid. De pårørende fortæller, at de aldrig har oplevet andet end etisk sprogbrug fra personalets side. Den ene forælder fortæller, at hun på et tidspunkt oplevede, at hendes datter med et stort støttebehov blev sprunget over ift. enkelte sjove aktiviteter, idet datteren krævede mere støtte til disse aktiviteter end de andre børn. Forælderen påpegede dette forhold for Granbohus, som straks tog kritikken til sig og fik rettet op på situationen. Begge forældre fortæller, at en stor gevinst ved aflastningstilbuddet er, at deres børn får mulighed for at få nye venskaber med ligesindede uden at det bliver kunstigt skabte situationer. 10

12 Tilsynet vurderer, at Granbohus har fokus på en god og værdig omgangsform og sprogbrug. Tilsynet har noteret sig tilbuddets ønske om at evaluere dagen efter endt vagt og finder initiativet positivt, ligesom tilsynet finder det positivt, at Granbohus er lydhør og tilretter deres tilgang, ifald der konstateres mindre god praksis Sundhed, kost og motion Når det gælder sundhed, kost og motion, så har Granbohus et generelt fokus på sund levevis, hvilket blandet ses ved, at man kostmæssig vægter at tilbyde brune ris, fuldkornspasta og fuldkornsbrød. Den ene afdelingsleder gør opmærksom på, at de i deres autisttilbud, ikke altid kan leve op til det ønskede niveau for sund levevis, idet børnene her kan være styret af, at de skal modtage en bestemt form for mad, førend de vil spise noget som helst. Tilsynet observerer ved den ene rundtur på Fredensborg, at det måltid som børnene tilbydes ser sundt og nærende ud. Børnene får alle smurt deres madpakke af nattevagten. Madpakken indeholder et individuelt måltid målrettet det enkelte barn og efter aftale med forældrene, og med indflydelse fra børnenes side. Tilsynet vurderer, at Granbohus vægter sund levevis for børnene i tilbuddet. Tilsynet har noteret sig og finder forståelse for, at autisttilbuddet ikke altid kan have samme målsætning som resten af organisationen jf. børnenes handicap (diagnose). 3.5 Procedurer og retningslinjer Medicinhåndtering I forhold til medicinhåndteringen, så oplyser Granbohus, at hvis børnene har medicin med på aflastning, så opbevares denne i et aflåst medicinskab. I tidligere tilsynsrapport er det oplyst, at større børn kunne opbevare medicin på eget værelse. Det oplyses ved dette tilsyn, dette ikke var korrekt alt medicin opbevares aflåst i medicinskab. Tilsynet har fået udleveret Granbohus medicinprocedure, i denne står der, at større børn efter aftale med forældre selv kan få lov til at administrere deres medicin under opholdet, men at medicinen altid skal opbevares forsvarligt. Tilsynet tolker dette til værende aflåst jf. de mundtlige oplysninger ved selve tilsynet. Granbohus oplyser tillige, at de har en medicinprocedure, og at alt personale orienteres om denne, og at utilsigtede hændelser indberettes. Derudover oplyses det, at Granbohus ikke dokumenterer selve medicingivningen. Tilsynet vurderer, at Granbohus har medicinprocedure. Tilsynet har noteret sig, at Granbohus ikke dokumenterer, når de giver medicinen til børnene. Tilsynet anbefaler derfor, at dette indarbejdes i Granbohus medicinprocedure. 11

13 3.5.2 Magtanvendelse og konflikthåndtering I forhold til magtanvendelsesområdet, så har Granbohus udarbejdet en pjece for området april 2012, og oktober 2012 skal der afholdes en temadag sammen med alle medarbejdere, alt for at sikre samme fælles forståelse og indsigt på området. Pjecen omkring magtanvendelse deles op i fysisk og psykisk magt. Den henviser til SEL paragraffer på området. Derudover opstiller den en række spørgsmål til personalet, som maner til god faglig refleksion på området. Slutteligt indeholder pjecen også en definition af mindsteindgrebsprincippet og Granbohus magtanvendelsesprocedure. Forstander supplerer med at sige, at man på Granbohus finder det relevant altid at drøfte reglerne på området med jævne mellemrum, idet jævnlige drøftelser skærper fokus. Derudover har personalet ofte debat omkring gråzonerne indenfor området. Slutteligt er det planlagt, at den kommende temadag med en ekstern oplægsholder skal afholdes. Til denne temadag skal der være fokus på forebyggende tiltag og metodikker, så konflikter nedtrappes fremfor optrappes. Tilsynet vurderer, at der forefindes god og relevant procedure på magtanvendelsesområdet. Tilsynet har noteret sig Granbohus gode og grundig pjece på området og de to kommende temadage for området. 3.6 Organisatoriske og personalemæssige forhold Overordnede rammer for arbejdet Ledelsen fortæller, at de gennem de seneste år har haft meget fokus på etik, og på at få skabt et fælles sprog for alle ansatte i organisationen. Det etiske fokus er kommet meget ind på baggrund af den igangværende økonomiske udfordring jf. Granbohus takstnedsættelse. Takstnedsættelsen er sket i en omstillingsproces, hvor Granbohus har gjort sig konkurrencedygtig på prisen, uden at gå på kompromis med den faglige kvalitet. Den etiske dialog har netop drejet sig om, hvor grænsen går. Tilsynet spørger uddybende ind til om Granbohus kunne anvende deres hjemmeside og/eller Tilbudsportalen til at uddybe deres faglighed og tilbuddet. Ledelsen fortæller her, at de er i gang med at udvikle hjemmesiden. Tilbudsportalen har de dog ikke med inde i dette udviklingsprojekt. Et andet overordnet princip for arbejdet på Granbohus er målsætningen med tilbuddet. Målet er, at Granbohus, skal være en aktiv komponent, der bidrager til, at det enkelte barn kan blive længst muligt i eget hjem (ligeledes tidligere nævnt under pædagogik), og at Granbohus skal levere et ordentligt stykke arbejde, som de kan være stolte over. Af andre overordnede styringsredskaber, nævner ledelsen Fredensborgs Kommunes politik, som de tilretter til lokale forhold, deres årsplan, hvor de opsætter mål for de kommende år, som der arbejdes hen imod, vagtplanen (styringsværktøj) og børnenes visitation. Netop på visitationsområdet adskiller Granbohus sig fra andre socialfaglige tilbud, idet børnene visiteres via en paragraf i SEL, som er henvendt til forældrene jf. at Granbohus er et 12

14 aflastningstilbud. Tilbuddet er derfor reelt et tilbud til forældrene, mens Granbohus ydelse er til børnene. Gennem visitationerne kan Granbohus af og til opleve, at der i visitationen står formuleret et ønske om mere behandling end, hvad Granbohus reelt kan tilbyde, idet de kun ser børnene et vist antal gange i løbet af en måned. Derfor læses visitationen meget nøje igennem af den afdelingsleder, som varetager denne proces og det understreges, at Granbohus er et gruppetilbud og takstsat efter dette. Derudover har Granbohus også taget initiativ til et årligt sagsbehandlermøde, hvor de anbringende kommunes sagsbehandlere inviteres, og hvor Granbohus kan informere om tilbuddet. Tilsynet observerer, at der på Tilbudsportalen står tre forskellige takster alt efter om barnet har brug for let, moderat eller massiv støtte. Støttebehovet er ikke defineret yderligere, dertil er den socialfaglige metode også ganske kort beskrevet, set i forhold til det store og gode arbejde som foretages på Granbohus. Tilsynet vurderer, at Granbohus har gode overordnede rammer og aktivt formår at tilpasse disse efter samfundsvilkårene. Tilsynet anbefaler, at Granbohus får opdateret Tilbudsportalen omkring deres faglige metoder, og at tilbuddet overvejer, hvordan de bedst og mere udførligt kan beskrive de tre forskellige støttebehov Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Ledelsen oplyser, at personalesituationen er stabil, og at Granbohus er en attraktiv arbejdsplads. Fraværsprocenten er aktuelt 3,8 % (grundet lidt langtidssygedom). Ledelsen fortæller dertil også, at de oplever, at medarbejderne har stort ejerskab til deres arbejde, hvilket henviser til, at det meste af deres arbejde på Granbohus bygger på relationen. På baggrund af ledelsens oplysninger er det tilsynets, at der er en personalesituationen er kendetegnet ved kontinuitet og stabilitet Internt samarbejde og kommunikation I forhold til det interne samarbejde, så fortæller ledelsen, at de har en aftale om, at de først vil lytte og så siden handle alt for at kvalificere deres handling bedst muligt. Ledelsen fortæller dertil, at de alle har et personaleog driftmæssig ansvar. De er gode til at bruge hinanden, når de undervejs i deres ledelse støder på udfordringer af forskellig art, og der er fokus på, at de som ledere skal være i kontakt med den direkte drift og ikke være på afstand af kerneydelsen. Der er fokus på intern ledelsesudvikling, hvor de sammen ser på de forskellige kompetencer de hver især har, og hvordan de bedst kan drage nytte af hinanden i organisationen. Denne ledelsesudvikling har været sat i system, således at de igennem det sidste år er mødtes 6 fredage og har haft ekstern bistand på. Derudover afholdes der ledermøde hver torsdag, og der et beskrevet ledergrundlag. Medarbejderne fortæller, at deres indbyrdes interne samarbejde er præget af hjælpsomhed og god konstruktiv feedback. En medarbejder fortæller, at der er kommet mere plads og rum til forskellighed gennem de seneste par år. Rumligheden har medført, at det i dag er ok at sige, at man kan finde arbejdet 13

15 svært i perioder, eller i forhold til særlige komplekse situationer. Når det gælder de interne møder, afholdes der personalemøde hver 14 dag. Molevitten og Hurlumhej holder først møde sammen og går derefter hver til sit. VilleKulla afholder ligeledes personalemøde hver 14. dag. Medarbejderne fortæller, at de på deres møder både har tid til det mere lavpraktiske, de overordnede linjer samt at finde tid til at gennemgå de neuropædagogiske screeninger. En medarbejder fortæller, at vedkommende har efterlyst fællesmøder for alle medarbejderne i Fredensborg, et par gange om året. Når det gælder oplæring af nye medarbejdere, så har Granbohus en mentorog følordning i de første 14 dage. Medarbejderne fortæller, at der ikke er en konkret tjekliste, hvor man kan gennemgå/se om man som ny medarbejder har været igennem alt relevant. Medarbejderne mener dog bestemt, at der er nedsat en gruppe af folk, som har taget denne arbejdsopgave på sig. Tilsynet vurderer, at det interne samarbejde velfungerende, og at Granbohus har stort fokus på ledelsesudvikling til organisationens fælles bedste. Tilsynet har noteret sig og bemærker Granbohus kommende arbejde omkring en tjekliste til nye medarbejdere Kompetenceudvikling Medarbejderne fortæller, at Granbohus afholder GRUS og MUS. GRUS indgår som en aktiv del at hvert personalemøde og har desuden separat to dage årligt. MUS sker hvert andet år, men man er som medarbejder altid velkommen til at komme forbi sin nærmeste leder og fortælle om, hvordan det står til. Granbohus har tidligere haft en ordning, hvor medarbejderne kunne få en diplomuddannelse. Organisationen betalte uddannelsen, men man skulle selv anvende egen tid til denne. Adspurgt til om medarbejderne mener, at de har det rette kompetenceniveau til deres jobfunktion, da oplyses det, at de finder sig godt rustet via PAHP, men at de selvfølgelig også er klar over, at de altid kan blive bedre. Derudover kan de altid komme med uddannelses og/eller kursusønsker. Granbohus oplyser tillige, at de naturligvis også bliver inspireret af verden udenfor. Denne inspiration tages med til tilbuddets pædagogiske udvalg og passes ind i årshjulet, hvis den findes egnet og tidsmæssigt relevant. Pædagogisk udvalg tager stilling til to pædagogiske faglige dage om året. Den kommende er planlagt med egne oplægsholdere, hvor organisationen skaber rammer for fælles intern læring. De to pårørende som interviewes fortæller, at de sammen har holdt et oplæg på Granbohus, hvor de har fortalt personalet om, hvordan det er at være pårørende (mor) til et barn i aflastning. Slutteligt oplyses det, at Granbohus er i dialog med Kommunikationscenteret i Hillerød omkring et kommende kursus for 25 medarbejdere, og at hvert team har udarbejdet en Kompetencebro, som indeholder vision og plan for at nå denne. Det er tilsynets, at der er gode muligheder for kompetenceudvikling på Granbohus og tilsynet har noteret sig det positive initiativ om, at give en stemme til de pårørende, så personalet kunne få indsigt i de pårørendes perspektiv, og dermed optimere deres arbejde yderligere. 14

16 3.6.5 Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold Når det gælder arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold på Granbohus, så oplyses det, at medarbejderne har fået flere vagter i weekends. En weekend ser eksempelvis således ud: Fredag 14-22, lørdag 7-22 og søndag Udover denne lange weekendvagt, skal man som medarbejder også have en weekendvagt mere på en måned eksempelvis en lørdagsvagt. Det sker dog også at en medarbejders vagtplan ser meget anderledes ud. Medarbejderne giver et eksempel på, at en medarbejder arbejder tre weekender om måneden. Granbohus har udarbejdet en APV. APV er en løbende proces på tilbuddet og alle ansatte i organisationen har forskellige ansvarsområder. I forhold til sygefraværspolitik, så har ledelsen et ønske om, at de gerne vil reagere lidt hurtigere, så de kan være forebyggende overfor langtidssygdom. Som det er nu, foretages der en omsorgssamtale efter 6. sygedag. Medarbejderne oplyser desuden at de fører skema over riv og krads, og at disse situationer drøftes til deres personalemøder. Ledelsen oplyser, at der jævnligt afholdes brandøvelser. Tilsynet vurderer, at der er relevant fokus på arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold i organisationen Eksternt samarbejde Ledelsen oplyser, at de gennem mange år har haft fokus på deres pårørendesamarbejde. Er der uoverensstemmelser eller utilfredshed fra familiernes side, så opleves det ofte ved børnenes overgange fra et tilbud til et andet under Granbohus paraply. Ledelsen tolker de små krusninger til, at forældrene kan føle sig utrygge ved den nye situation, og skal til at opbygge tillid det nye sted. Her er der fokus på at betrygge såvel børn og forældre. Medarbejderne fortæller, at forældresamarbejdet generelt fungerer godt, og at forældrene kan være meget forskellige i deres ønsker til Granbohus - nogen vil gerne have meget kontakt, andre ønsker meget mindre kontakt. Pårørendesamarbejdet sker primært via orienteringsmail samt et opstartsmøde, når børnene starter på Granbohus. Det oplyses, at Granbohus klart har størst tilslutning til sjove arrangementer sammen med børnene, fremfor faglige arrangementer. Udover pårørendesamarbejdet, har Granbohus også samarbejde med de 29 anbringende kommuner. Forstander påpeger her, at tilbuddet er kendt for at levere et godt arbejde, og at de er gode til at samarbejde. Granbohus afholder de tidligere omtalte årsmøder, hvor sagsbehandlerne og andre interessenter inviteres. Ved siden af disse møder kan der afholdes flere, ifald kommunerne ønsker det. Derudover er der naturligvis også et samarbejde med børnenes dagtilbud, hvor medarbejderne afholder samtaler, alt efter behov. Som det sidste informeres tilsynet om Granbohus projekt omkring frivillig arbejdskraft. Ønsket er at oprette en legestue, hvor nydanske kvinder kan komme sammen med deres børn. En integrationsmedarbejdere (ansat i andet regi) skal varetage indsatsen omkring integration, og Granbohus skal levere den pædagogise faglighed til projektet. De pårørende fortæller, at de bliver informeret omkring deres børns weekendaktiviteter på et niveau, så de ved, hvad der foregår de kalder det at få head-lines. De fortæller også, at de måske godt kunne tænke sig lidt mere info, men at de jo også må styre sig (siges med et smil). Dertil er de 15

17 pårørende også meget opmærksomme på, at deres børn får et familiefrit-rum på Granbohus (begge pårørende har teenagebørn), hvor børnene har mulighed for at udfolde sig, uden at mor eller far er med hele tiden. Begge pårørende understreger, at de har været glade for samarbejdet gennem årene. Den ene pårørende fortæller, at hun oplever empati og indlevelse fra personalets side og hendes indtryk er, at de holder et højt fagligt niveau. Den anden pårørende fortæller, at hendes barn har et stort støttebehov, hvorfor der skal kommunikeres meget mellem familie og aflastningstilbud. Granbohus har her samarbejdet meget aktivt og taget vel imod de systemer, som den pårørende har udarbejdet, alt for at lette arbejdsgangen til fælles bedste. De understreger begge, at Granbohus er meget åben omkring de ting, som sker på tilbuddet og skulle der sjældent ske en form for fejl, kan man være sikker på, at blive informeret, og at Granbohus tager ved læring af situationen hvilket skaber stor tryghed for de pårørende. De afslutter med at sige, at Granbohus personale vægter ordentlighed højt. Tilsynet vurderer, at der eksisterer et velfungerende eksternt samarbejde. Tilsynet har noteret sig Granbohus initiativ om info møder til kommuner og andre interessenter og tilsynet har noteret sig, at de pårørende udtrykker stor generel tilfredshed med tilbuddet. 3.7 Øvrige udfordringer Ingen, udover allerede nævnte. Tilsynet har ingen kommentarer. 3.8 Særlige fokusområder Pårørendeperspektiv et særligt budskab De pårørende ved dette tilsyn har et særligt budskab, som de ønsker videreformidlet, idet deres børns aflastning på Granbohus har været en stor del af deres families liv gennem mange år. De pårørende fortæller, at deres børn er meget glade for at komme på Granbohus og de tilbud, som tilbydes på stedet. Tilsynet spørger uddybende ind til, hvad det er, som gør børnene glade? De pårørende fortæller her flere ting: 1) der er trygt på Granbohus og børnene trives, 2) børnene kommer til et miljø blandt sine egne, 3) børnene får lidt frihed væk fra deres forældre, 4) børnene får mulighed for at danne venskaber (og der er mange at vælge imellem). De pårørende fortæller derefter meget ærligt, at Granbohus som aflastningstilbud til deres barn er det, som har fået deres familieliv til at hænge sammen, idet et handicappet barn (uanset hvor dejlig barnet er) kræver noget ekstra af forældrerollen. De pårørende ønsker derfor meget, at et aflastningstilbud som Granbohus må fortsætte, idet dette gør, at man som forældre kan bevare sin tilknytning til arbejdsmarkedet, at ægteskabet holder, og man kan bevare sit barn hjemme længst muligt. De pårørende påpeger også deres store respekt og anerkendelse 16

18 for forstanders niveau og arbejde for Granbohus. Tilsynet har noteret sig de pårørendes ord og finder, at de er et vigtigt perspektiv, hvorfor de er nedskrevet her, idet de matcher Granbohus målsætning om at være et forebyggende tilbud, der skaber mulighed for at barnet er længst muligt i eget hjem. 17

19 4 Formål og metode 4.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Fredensborg Kommune ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på 18

20 tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 4.3 varsling og tilrettelæggelse Leder af tilbuddet er orienteret om tilsynsbesøget ca. fire uger før gennemførelse. I den forbindelse orienteres leder af tilbuddet endvidere om BDO s metoder og hvordan tilsynsbesøget kan tilrettelægges. Overordnet har organiseringen af tilsynsbesøget set ud som følger: Rundvisning, hvor tilsynet ofte har haft mulighed for at tale med beboere/medarbejdere undervejs og/eller at observere det sociale liv Dialog med Ledelsen /ledelse Dialog med medarbejdere Dialog med beboere/brugere Evt. dialog med pårørende, hvor dette er planlagt af tilbuddet Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.4 BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Anbefaling om påbud BDO kan anbefale Fredensborg Kommune at give påbud, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 19