Vindmøller - Krøjefejl og Energiproduktion

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vindmøller - Krøjefejl og Energiproduktion"

Transkript

1 Vindmøller - Krøjefejl og Energiproduktion Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Marts 2013

2 Indhold Indledning 1 1 Teori Vingen drejer Effektkurver Baggrund til krøjefejl Egenfrekvenser Øvelsen 6 Formål Krøjefejl Opgaver Effektkurven Opgaver Tårnsvingninger

3 Indledning En vindmølle er et apparat, som kan tage energi ud af vinden og lave den om til et mekanisk arbejde, som vi kan udnytte til at få udført et stykke arbejde. Det kunne for eksempel være til at male korn eller pumpe vand, men nu om dage bruges møllen næsten altid til at trække en generator, som laver elektricitet. Figur 1: Skematisk oversigt over komponenterne i en vindmølle. En moderne vindmølle består af en række hovedkomponenter, som er angivet på figur 1. Møllen består af et tårn, som er fastgjort til jorden på et fundament, der normalt er lavet af beton. Oven på tårnet er selve møllehatten, som normalt kaldes nácellen. Inden i nácellen finder vi generator og gearkasse. Forrest på nácellen sidder rotoren, som normalt består af tre vinger, der er fastgjort på et nav. Når vinden blæser, drejer rotoren rundt og trækker generatoren; strømmen herfra kommer igennem en transformatorstation, hvorefter den kan sendes ud på elnettet, hvor strømmen er til rådighed for forbrugerne. Mellem tårnet og nácellen sidder et leje, som gør, at nácellen kan dreje omkring tårnet. Dette kaldes at krøje møllen, og systemet, som udfører bevægelsen, kaldes derfor krøjesystemet. Selvom det naturligvis koster en hel del energi at producere en vindmølle, er den alligevel en god forretning rent energimæssigt. En vindmølle bruger cirka seks måneder på at producere al den energi, det koster at producere, montere, servicere og til sin tid fjerne møllen igen. Da møllen har en forventet levetid på 20 år betyder det, at møllen producerer cirka 40 gange så meget energi, som den koster. En gennemsnitlig moderne vindmølle på en god placering vil i løbet af sin levetid spare naturen for omtrent kg CO 2. I Danmark leveres gennemsnitligt ca. 20% af elproduktionen af vindmøller. 1

4 Figur 2: Fordelingen af produktionsmetoder til elektricitet en dag i marts På figur 2 ses fordelingen af produktionsmetoder en dag i marts Det ses, at det var en meget blæsende dag, da vindmøller den dag stod for næsten 50% af elproduktionen. Den danske produktion af vindmøllestrøm er faktisk så stor, at den om natten, hvor strømforbruget er lavt, nogle gange er større end forbruget. I disse situationer er Danmark nødt til at sælge vindmøllestrømmen meget billigt til udlandet. 1 Teori 1.1 Vingen drejer Når man ser på en vindmølle, kan man let komme til at undre sig over, hvorfor vingerne overhovedet drejer rundt. Vinger er normalt noget, vi kender fra fly, men på fly vender vingerne parallelt med flyveretningen, hvorimod en vindmølle har vingerne stående i en ret vinkel mod vinden. Forklaringen skal findes i, at vindhastigheden set fra vingens synspunkt ikke kommer lige forfra, men nærmere ind langs vingens kant. For at forstå konceptet kigger vi på figur 3. På figuren skal vi forestille os, at vi kigger ned på møllen lige ovenfra, den ene vinge peger lodret op i luften og vi ser derfor tværsnittet af vingen. Vinden kommer i alle tre situationer på figur 3 ind nedefra, altså langs papirets højde. I figur 3(a) ses vingen i normal driftsposition. Vingen står imidlertid stille og vinden har derfor ikke anden virkning end at presse vingen bagud. Vinden udøver altså en kraft, som forsøger at knække vingen, men ikke nogen kraft, som forsøger at dreje den rundt. For at komme ud af denne situation 2

5 og i stedet få møllen i drift, drejer vi i figur 3(b) vingen en lille smule (dette kaldes at pitche vingen), så den kommer til at stå skråt på vinden. Det er vigtigt at lægge mærke til, at det altså kun er vingen som drejer, nacellen peger stadig lige op i vinden, men vingen står nu en lille smule skråt i forhold til nacellen. Fordi vingen står skråt, peger den resulterende kraft fra vinden på vingen nu ikke kun bagud men også en lille smule til venstre, altså i rotationsretningen. Vinden vil nu bringe vingen til at rotere. Når først vingen er oppe i fart, har vi igen en ny situation i figur 3(c). Da vingen nu selv bevæger sig, vil vinden set fra vingens synspunkt ikke længere komme lige forfra, men derimod skråt fra siden. Jo hurtigere møllen snurrer rundt, jo mere vil møllen opleve, at vinden kommer fra siden og ikke forfra. Den skrå indfaldsvinkel af vinden gør, at vingen nu kan pitches tilbage til udgangspositionen, men alligevel stadig påvirkes af en kraft, som drejer vingen rundt. Det er vigtigt at lægge mærke til, at vingen selv i optimal driftsposition påvirkes af langt større kræfter i bagudrettet retning end i rotationsretningen. Den kraft, som forsøger at vælte møllen er altså langt større, end den kraft som drejer vingerne rundt. Figur 3: Vingens aerodynamik. De stiplede pile angiver den relative vindhastighed set fra vingen. De fuldt optrukne pile angiver de kræfter, der virker på vingen. Vingens rotationsretning er mod venstre i papiret. Vinden kommer ind nedefra og bevæger sig op langs papiret. 1.2 Effektkurver Det er åbenlyst, at en vindmølle er i stand til at producere mere strøm, jo mere vinden blæser. Men hvor meget mere strøm, den helt præcist kan producere, kommer an på en lang række forhold. Først og fremmest må vi naturligvis se på hvor meget energi, der faktisk er i luften. Ser vi først på et enkelt luftmolekyle, vil dets energi være givet ved den kinetiske energi af molekylet E = 1 2 mv2, (1) og man kunne derfor tro, at energiindholdet i luften går med vindhastigheden i anden potens. Imidlertid sker der jo også det, at jo kraftigere vinden blæser, jo flere luftmolekyler vil også passere vindmøllens rotor pr. sekund. Massen af disse kan beskrives ved densiteten og rumfanget af luft m = ρv = ρla, hvor A er arealet af 3

6 Figur 4: Mængden af luft, som passerer rotoren, stiger proportionalt med vindhastigheden. vindmøllens vingefang. Længden L er det stykke som luften har bevæget sig i tiden t med hastigheden v (se figur 4). Energien kan altså skrives som E = 1 2 ρav3 t. (2) Ønsker vi at kende effekten dividerer vi med tiden på begge sider og får P = E t = 1 2 ρav3 (3) En vindmølles effektivitet skal nu vurderes ud fra, hvor stor en del af vindens effekt den kan lave om til elektrisk strøm. Da møllen tager energi ud af vinden, vil vindhastigheden langt foran rotoren være større end vindhastigheden på bagsiden af møllen. Jo mere møllen bremser luften, des langsommere vil vinden bevæge sig på bagsiden af møllen. Hvis møllen var 100% effektiv, ville vinden faktisk stå stille, og der vil derfor ikke være plads til, at mere vind kan komme forbi rotoren, og møllen vil ikke producere strøm. Derfor må der findes et optimum, hvor møllen tager maksimalt megen energi ud af vinden, men samtidig efterlader vinden med energi nok til at bevæge sig væk fra rotoren. Man kan vise, at dette optimum er 59%. Det er altså ikke muligt at lave en vindmølle, som høster mere end så meget af vindens energi. Hvis møllen er perfekt, forventer vi derfor, at den totale effekt, som møllen kan producere ved en given vindhastighed, er P optimal = 0, ρav3 (4) Den teoretiske effektkurve ses i figur 5(a). Til sammenligning ses i figur 5(b) effektkurven for en Vestas 3 MW mølle. Det ses at den virkelige mølles effektkurve for lave vindhastigheder er næsten sammenfaldende med den teoretiske effektkurve. Møllen udnytter altså vinden næsten optimalt ved vindhastigheder under ca. 12 m/s. Over 4

7 (a) (b) Figur 5: (a) Den maksimale effekt, som kan trækkes ud af en rotor på 90 m i diameter. De åbne markeringer viser punkter af kurven i (b) effektkurve for en Vestas 3 MWvindmølle med en rotordiameter på 90 m. denne vindhastighed flader den virkelige kurve ud og forbliver konstant på 3 MW. På en meget blæsende dag, hvor det måske blæser i nærheden af 20 m/s er møllen altså kun i stand til at udnytte en ganske lille del af vindens effekt. Dette skyldes ganske enkelt, at konstruktøren af møllen har besluttet sig for, at det ikke er økonomisk rentabelt at bygge møllen så kraftig, at den kan holde til at producere en så stor effekt. Så når det blæser meget, nøjes møllen simpelthen med kun at hive 3 MW ud af vinden og lader resten passere. På den måde opnår man et nogenlunde optimalt kompromis mellem møllens elproduktion og den pris, det koster at producere og montere møllen. 1.3 Baggrund til krøjefejl For at få så stor en elektrisk produktion som muligt, er man naturligvis hele tiden nødt til at sørge for, at møllen har optimale vilkår at arbejde under. Ud over helt åbenlyse ting, såsom at de bevægelige dele er ordentligt smurte, og at vingerne er rene, vil det vil først og fremmest sige, at man sikrer sig, at møllen hele tiden peger lige op i vinden. Det lyder måske ikke så svært, men i virkeligheden er det en relativt kompliceret proces. Først og fremmest er det ikke en helt simpel sag i det hele taget at rotere hele nacellen, der typisk vejer mere end 140 tons. Men derudover er det faktisk heller ikke helt let at finde ud af, hvor vinden faktisk kommer fra. Det er let at mærke på en almindeligt blæsende dag, at vinden sjældent er hel jævn. Den har det som regel med at komme fra lidt forskellige retninger, især hvis man er i et område med mange bakker, træer eller huse. Møllen kan ikke dreje (krøje) særlig hurtigt, og det er derfor nødvendigt for den at placere sig i en nogenlunde optimal position i forhold til den aktuelle, gennemsnitlige vindretning. Som om det ikke var slemt nok, kommer der yderligere den komplikation, at rotoren er meget stor, typisk mindst 80 m i diameter. Man kan derfor let komme ud for, at vindretningen ikke er den samme hele vejen op langs rotorens højde. I praksis måler man vindretning bag 5

8 ved rotoren, altså i navhøjde, og vindretningen over og under det punkt kender man faktisk ikke. Det vil derfor være meget sjældent, at rotoren peger perfekt op imod vinden. Som tommelfingerregel siger man, at man må leve med en krøjefejl på ca. 5 grader. I øvelsen skal I prøve at måle, hvor stort et tab i elproduktionen sådan en fejl kan give anledning til. 1.4 Egenfrekvenser Alle stive legemer kan svinge med en bestemt frekvens, som kaldes egenfrekvensen. Prøv for eksempel at holde en lineal fast til bordet i den ene ende og lad den stikke så langt som muligt ud over bordkanten. Hvis du nu trykker linealen lidt ned og slipper den igen, vil den stå og svinge op og ned. Jo længere linealen er, des langsommere vil den svinge; så hvis du tager linealen et stykke ind på bordet og eksempelvis lader halvdelen stikke ud over kanten, vil du opleve, at den nu svinger hurtigere op og ned. Et vindmølletårn har på samme måde en egenfrekvens, og som med linealen gælder det, at jo højere tårnet er, jo lavere er egenfrekvensen. En vindmølles rotor er ikke fuldkommen perfekt afbalanceret, og når rotoren drejer rundt, vil den derfor trække en lille smule i tårnet på vejen rundt. Det betyder, at tårnet hele tiden står og svinger lidt frem og tilbage i takt med rotoren. Denne effekt er normalt ikke noget problem; tårnet er bygget til at kunne tåle denne belastning. En situation, som meget let kan ødelægge en mølle, er derimod, hvis møllens rotorfrekvens bliver sammenfaldende med tårnets egenfrevens. I den situation vil rotorens svingning lige præcis følge tårnets naturlige svingningsbevægelse og svingningen vil for hver rotation blive større og større og vil i løbet af kort tid ødelægge tårnet. Den letteste måde at undgå denne situation på er at sørge for, at tårnets egenfrekvens er så høj, at rotoren ikke kan rotere så hurtigt, at den rammer egenfrekvensen. Da tårnets egenfrekvens imidlertid falder med højden af tårnet, sætter denne teknik en begrænsning på, hvor høje tårne, man kan lave (i omegnen af 100 m). Vil man have højere tårne end dette, må man leve med, at rotoren principielt kan risikere at ramme tårnets egenfrekvens, og man må så søge at undgå den situation på anden vis. 2 Øvelsen Formål I øvelsen skal vi måle på forskellige parametre på en vindmølle. Den ene øvelse er en måling af krøjefejlen, dvs. hvor meget energiproduktionen falder, når møllen står skævt på vindretningen. Den anden øvelse foregår i vindtunnellen, hvor vi måler energiproduktionen som funktion af vindhastigheden. Desuden kan vi kigge på aerodynamikken af vingerne og prøve at forbedre den på de hjemmelavede møller. Hvis tiden tillader det kan tårnsvingningerne, altså tårnets egensvingning, undersøges. 6

9 2.1 Krøjefejl Som nævnt har alle møller krøjefejl; det er simpelthen umuligt at rette rotoren perfekt op i vinden. I denne øvelse vil vi prøve at måle hvor stort et tab i elproduktionen, sådan en fejl giver. 1. Byg en mølle ud af tre (seks) tynde legoklodser på en lille motor. 2. Placer møllen i et tårn og stil tårnet op på skumfundamentet med vinkelmåler. 3. Forbind generatoren (med møllen) til en modstand (blå dekade) og et voltmeter (det der er tilsluttet computeren) 4. Tænd blæseren på III og sæt den så møllen får en jævn vind. 5. På computeren bruges Labview-programmet VoltMeter Vindmoelle.vi som ligger i mappen Øvelser på skriverbordet. Programmet startes ved at trykke på den hvide pil oppe i venstre hjørne. 6. Start med at måle spændingen og effekten, når møllen står lige på vinden, og tag så målinger med 10 mellemrum til beggen sider. Skriv målingerne ned på et papir. 7. Åbn herefter programmet VindmoelleFit.vi i samme mappe. 8. Tast alle målinger ind i tabellen i venstre side og kør programmet (hvid pil). Nu ser I på grafen, hvordan effekten afhænger af vinklen. Opgaver 9. Vindmøller kan drejes så den står godt i forhold til vinden. Hvor vigtigt er det at dreje møllen hvis vinden vender 5-10? 10. For A-niveau: På skærmen står der en fitteparameter som er potensen af sinus til vinklen. Altså P = 0, ρav3 sin n θ, (5) hvor θ er krøjevinklen, og n er den potens, I finder. Udregn vha. vektorregning, hvad denne potens er i teorien. Vink: Se på areal og vindhastighed set fra møllen! 2.2 Effektkurven Effektkurven er måske den vigtigste parameter overhovedet for vindmøllen, da det er den, som fortæller os, hvor meget strøm vi faktisk er i stand til at producere. Vi måler effektkurven i vores vindtunnel ved simpelthen at registrere effekten ved en række forskellige vindhastigheder. 7

10 1. Monter møllen i stativet i vindtunnelen. 2. Sæt ledningerne op gennem hullet i bunden af tunnelen og sæt dem fast på generatoren. 3. Skru op for vindhastigheden på computeren. 4. Tryk på tag måling og vent, til nedtællingen er på nul. 5. Skru op og tag målinger op til 16 m/s, eller til møllen går i stykker. 6. Gem filen på internettet og gå ind til det andet program og hent filen. 7. Nu har I alle data på skærmen. Tag skærmdump og gem tekstfilerne, så I kan få det med hjem. Opgaver 8. En optimal vindmølle vil kunne trække 59% ud af vindens effekt. Ud fra jeres målinger i vindtunnelen og ligning (4) udregn da, hvor effektiv jeres mølle er. OBS: Ligning (4) tager ikke højde for generatorens virkningsgrad, som er på omkring 30% Tårnsvingninger Vi kan måle, hvor meget tårnet svinger som funktion af rotorfrekvensen. På den måde kan vi se, at tårnet svinger meget voldsomt, når vi rammer egenfrekvensen. Til denne måling bruges et tårn lavet af træ, som vi har monteret med såkaldte tøjningsmålere 2, som er måleapparater, der kan måle deformationen 3 af tårnet. Tårnets egenfrekvens kan aflæses i Labview-programmet i vindtunnelen. Det er imidlertid også muligt at udregne en teoretisk værdi for egenfrekvensen. For et cylindrisk objekt med en masse på er svingningstiden givet ved hvor T 2 = 16π(M + m)a3 3Er πµL4 α 4 Er 4, (6) T : Tårnets svingningstid. M : Masse af mølle m. motor. m : Masse af muffe (= 0,10117 kg). a : Placering af mølle målt fra bunden (= 0,654 m). 1 På en ægte vindmølle er effektiviteten af generatoren bedre end 95%. 2 Engelsk: Strain gauges. 3 Tøjningen. 8

11 E : Youngs modul 4 for tårnet (= Pa). r : Tårnets radius (= 5, m). µ : Masse pr. længde af tårnet (= 0,0495 kg/m). α : Den mindste løsning til cos(α) cosh(α) = 1 (= 1,875). L : Tårnets længde (= 0,724 m). Udregn vha. (6) mølletårnets egenfrekvens. Stemmer det overens med værdien fra vindtunnelen? Hvorfor/hvorfor ikke? 4 Også kaldet elasticitetsmodulet. 9

OSIRIS 10 10 KW VINDMØLLE SEPEEG

OSIRIS 10 10 KW VINDMØLLE SEPEEG 10 KW VINDMØLLE SEPEEG SOL VIND LED DESIGN OG TEKNIK Direkte dreven 10 kw vindmølle, som kombinerer den nyeste teknologi med solid, gennemprøvet mekanik Osiris 10 er en vindretningsorienteret (downwind)

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist.

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Forudsætninger: funktioner (matematik) og primære vindsystemer

Læs mere

MOBIL LAB. Vindlaboratoriet VIND ENERGI. Introduktion Om vindlaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Vindlaboratoriet VIND ENERGI. Introduktion Om vindlaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Vindlaboratoriet VIND ENERGI Introduktion Om vindlaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Introduktion Vindenergi er en af de meget synlige energiformer, når vi snakker om vedvarende

Læs mere

1.0 Møllens hovedtræk... 3. 1.1 Regler... 3

1.0 Møllens hovedtræk... 3. 1.1 Regler... 3 Brochure KVA Vind 6 Indholdsfortegnelse 1.0 Møllens hovedtræk... 3 1.1 Regler... 3 2.0 Beskrivelse af KVA Vind 6... 4 3.0 Tegning af KVA Vind 6 på 20.5m mast... 5 4.0 Tegning af fundament til 20.5m mast...

Læs mere

Brydningsindeks af vand

Brydningsindeks af vand Brydningsindeks af vand Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 15. marts 2012 Indhold 1 Indledning 2 2 Formål

Læs mere

Massefylden af tør luft ved normalt atmosfærisk tryk ved havets overade ved 15 C bruges som standard i vindkraftindustrien og er lig med 1, 225 kg

Massefylden af tør luft ved normalt atmosfærisk tryk ved havets overade ved 15 C bruges som standard i vindkraftindustrien og er lig med 1, 225 kg 0.1 Vindens energi 0.1. VINDENS ENERGI I dette afsnit... En vindmølle omdanner vindens kinetiske energi til rotationsenergi ved at nedbremse vinden, således at hastigheden er mindre efter at rotorskiven

Læs mere

OSIRIS 10 10 KW VINDMØLLE SEPEEG

OSIRIS 10 10 KW VINDMØLLE SEPEEG 10 KW VINDMØLLE SEPEEG SOL VIND LED DESIGN OG TEKNIK Direkte dreven 10 kw vindmølle, som kombinerer den nyeste teknologi med solid, gennemprøvet mekanik Osiris 10 er en vindretningsorienteret (downwind)

Læs mere

V90-3,0 MW En lettere vej til mere energi

V90-3,0 MW En lettere vej til mere energi V90-3,0 MW En lettere vej til mere energi Vingeteknologisk innovation 3 44 meter førende vingeteknologi I vores bestræbelser på at forøge effektiviteten for vores V90-3,0 MW mølle har vi foretaget gennemgribende

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen stx102-fys/a-13082010 Fredag den 13. august 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme

Læs mere

Energien i Vinden Redigeret

Energien i Vinden Redigeret Energien i Vinden Redigeret 5/4-07 Hvor meget af vindens energi kan man udnytte?? Vindhastigheden har stor betydning for den mængde vindenergi, som en vindmølle kan omdanne til elektricitet. Har man oplevet

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 22. august, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet

Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet SMÅ FORSØG OG OPGAVER Lineal-lyd 1 Lineal-lyd 2 En lineal holdes med den ene hånd fast ud over en bordkant. Med den anden anslås linealen. Det sker ved

Læs mere

Vindmøller i vindtunnel

Vindmøller i vindtunnel Vindmøller i vindtunnel 10064 Fagprojekt Fysik og Nanoteknologi DTU, 21-01-2008 Rasmus Schmidt Davidsen, s062099 Bo Esbensen, s062106 Kristoffer Hoffmann, s062116 Vejledere: Robert Jensen Ole Trinhammer

Læs mere

Vindlaboratoriet. Vindenergi

Vindlaboratoriet. Vindenergi Vindlaboratoriet Vindenergi Vindenergi er en af de meget synlige energiformer, når vi snakker om vedvarende energi. Overalt ser man vindmøller i landskabet, og i mange år har Danmark været blandt de førende

Læs mere

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver

Læs mere

KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle

KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle > Høj effektivitet > Få sliddele > Minimal støj En attraktiv investering - skabt til danske forhold! KVA Vind A/S Borrisvej 10, Astrup DK-6900 Skjern Tel. (+45) 9736

Læs mere

Dæmpet harmonisk oscillator

Dæmpet harmonisk oscillator FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle

KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle > Høj effektivitet > Få sliddele > Minimal støj En attraktiv investering - skabt til danske forhold! KVA Vind A/S Borrisvej 10, Astrup DK-6900 Skjern Tel. (+45) 9736

Læs mere

Studieretningsopgave

Studieretningsopgave Virum Gymnasium Studieretningsopgave Harmoniske svingninger i matematik og fysik Vejledere: Christian Holst Hansen (matematik) og Bodil Dam Heiselberg (fysik) 30-01-2014 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

CIRKEL ENERGI Præsenterer Evance Wind Iskra R9000. Temadag om mini- og husstandsmøller

CIRKEL ENERGI Præsenterer Evance Wind Iskra R9000. Temadag om mini- og husstandsmøller CIRKEL ENERGI Præsenterer Evance Wind Iskra R9000 Temadag om mini- og husstandsmøller Evance Winds Historie Grundlagt i 1999 stor vind fra Carter, alle arbejder stadig hos Evance. Forskning og udvikling

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

xxx xxx xxx Potensfunktioner Potensfunktioner... 2 Opgaver... 8 Side 1

xxx xxx xxx Potensfunktioner Potensfunktioner... 2 Opgaver... 8 Side 1 Potensfunktioner Potensfunktioner... Opgaver... 8 Side Potensfunktioner Funktioner der kan skrives på formen y a = b kaldes potensfunktioner. Her er nogle eksempler på potensfunktioner: y = y = y = - y

Læs mere

Dansk udbygning med vindenergi 2014

Dansk udbygning med vindenergi 2014 MW Dansk udbygning med vindenergi 214 Dato: 22-4-215 I 214 dækkede dansk vindenergi hvad der svarer til mere end 39 pct. af det danske elforbrug. Det er ny verdensrekord. Udbygningen af vindenergi skuffede

Læs mere

Elevforsøg i 10. klasse Lyd

Elevforsøg i 10. klasse Lyd Fysik/kemi Viborg private Realskole Elevforsøg i 10. klasse Lyd Lydbølger og interferens SIDE 2 1062 At påvise fænomenet interferens At demonstrere interferens med to højttalere Teori Interferens: Det

Læs mere

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus med særlig henvendelse til vindmølleejere Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 Mobil: 40 14 95 84 E-mail:

Læs mere

Vindenergi en gammel teknologi med nye udfordringer

Vindenergi en gammel teknologi med nye udfordringer en gammel teknologi med nye udfordringer Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet IFA Fysiklærerdag 2013 Vindturbinefysik En gammel teknologi Den moderne turbine Turbinens vekselvirkning med

Læs mere

Eksperimenter om gyroer og flyvning. Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE. Mere om Lav en cykelhjulsgyro

Eksperimenter om gyroer og flyvning. Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE. Mere om Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE Eksperimenter om gyroer og flyvning Lav en cykelhjulsgyro Du kan fremstille en gyro af et gammelt cykelhjul: Montér håndtag på begge sider af et cykelhjul. Sæt dig i en

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

INSTRUKTION Leg med vind vindmølleværksted. Vejledning til fremstilling af vindmølle:

INSTRUKTION Leg med vind vindmølleværksted. Vejledning til fremstilling af vindmølle: INSTRUKTION Leg med vind vindmølleværksted I dette værksted skal I bygge en vindmølle med en dynamo, som kan give strøm nok til at en el-pære kan lyse Vejledning til fremstilling af vindmølle: Tag skabelonen

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

Forsyn dig selv med energi

Forsyn dig selv med energi Lærervejledning Formål I denne aktivitet skal eleverne vha. en ombygget kondicykel få konkrete erfaringer med at forsyne sig selv med energi, dvs. mærke energibehovet til at dække forskellige belastninger

Læs mere

Fable Kom godt i gang

Fable Kom godt i gang Fable Kom godt i gang Opdateret: 26-03-2018 Indholdsfortegnelse 1. Først skal du installere programmet på din computer 3 2. Når programmet er installeret er du klar til at pakke robotten ud 4 3. Nu er

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 4 sider Skriftlig prøve, den 29. maj 2006 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr. 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning": Eksamenssættet vurderes samlet. Alle svar

Læs mere

Energien i Vinden. Side 1 af 16. Hvor meget af vindens energi kan man udnytte?? Senest Redigeret 21/10-2009. http://windturbine.me/windturbines.

Energien i Vinden. Side 1 af 16. Hvor meget af vindens energi kan man udnytte?? Senest Redigeret 21/10-2009. http://windturbine.me/windturbines. Hvor meget af vindens energi kan man udnytte?? Senest Redigeret /0-009. htt://windturbine.me/windturbines.html htt://www.unitedenergy.com/df/wind_ower.df Udskr. 7--09 Side af 6 Vindens energi er baseret

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

RENTES REGNING SIMULATION LANDMÅLING MÅLSCORE I HÅNDBO . K R I S T I A N S E N KUGLE G Y L D E N D A L

RENTES REGNING SIMULATION LANDMÅLING MÅLSCORE I HÅNDBO . K R I S T I A N S E N KUGLE G Y L D E N D A L SIMULATION 4 2 RENTES REGNING F I NMED N H REGNEARK. K R I S T I A N S E N KUGLE 5 LANDMÅLING 3 MÅLSCORE I HÅNDBO G Y L D E N D A L Faglige mål: Anvende simple geometriske modeller og løse simple geometriske

Læs mere

V112-3.0 MW. Én vindmølle til én verden. vestas.com

V112-3.0 MW. Én vindmølle til én verden. vestas.com V112-3.0 MW Én vindmølle til én verden vestas.com VI LEVERER DEN ØNSKEDE VINDKRAFT ÉN HØJTYDENDE OG PÅLIDELIG VINDMØLLE TIL ÉN VERDEN Højtydende og pålidelig V112-3,0 MW er en højtydende og pålidelig

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Indre modstand og energiindhold i et batteri

Indre modstand og energiindhold i et batteri Indre modstand og energiindhold i et batteri Side 1 af 10 Indre modstand og energiindhold i et batteri... 1 Formål... 3 Teori... 3 Ohms lov... 3 Forsøgsopstilling... 5 Batteriets indre modstand... 5 Afladning

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 9 sider Skriftlig prøve, lørdag den 13. december, 2014 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle tilladte hjælpemidler på

Læs mere

Afstande, skæringer og vinkler i rummet

Afstande, skæringer og vinkler i rummet Afstande, skæringer og vinkler i rummet Frank Villa 2. maj 202 c 2008-20. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold

Læs mere

Mekanik Legestue I - Gaussriffel og bil på trillebane

Mekanik Legestue I - Gaussriffel og bil på trillebane Mekanik Legestue I - Gaussriffel og bil på trillebane Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk September 2012

Læs mere

Trafikmodellering* Claus Michelsen & Jan Alexis Nielsen. Syddansk Universitet

Trafikmodellering* Claus Michelsen & Jan Alexis Nielsen. Syddansk Universitet * Trafikmodellering* Claus Michelsen & Jan Alexis Nielsen Syddansk Universitet * Inspireret af Swetz, F. & Hartzler, J. S. (eds) 1991, Yellow Traffic Lights, in Mathematical Modeling in the Secondary School

Læs mere

Teknisk progression Kuglestød

Teknisk progression Kuglestød Teknisk progression Kuglestød Kuglestød kræver først og fremmest en god fornemmelse for at holde korrekt på kuglen og lave et korrekt udstød. Herefter skal man lære at finde den fornemmelse efter at have

Læs mere

Tryk. Tryk i væsker. Arkimedes lov

Tryk. Tryk i væsker. Arkimedes lov Tryk. Tryk i væsker. rkimedes lov 1/6 Tryk. Tryk i væsker. rkimedes lov Indhold 1. Definition af tryk...2 2. Tryk i væsker...3 3. Enheder for tryk...4 4. rkimedes lov...5 Ole Witt-Hansen 1975 (2015) Tryk.

Læs mere

Afstande, skæringer og vinkler i rummet

Afstande, skæringer og vinkler i rummet Afstande, skæringer og vinkler i rummet Frank Nasser 9. april 20 c 2008-20. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her.

Læs mere

Faldmaskine. , får vi da sammenhængen mellem registreringen af hullerne : t = 2 r 6 v

Faldmaskine. , får vi da sammenhængen mellem registreringen af hullerne : t = 2 r 6 v Faldmaskine Rapport udarbejdet af: Morten Medici, Jonatan Selsing, Filip Bojanowski Formål: Formålet med denne øvelse er opnå en vis indsigt i, hvordan den kinetiske energi i et roterende legeme virker

Læs mere

Betjeningsvejledning til flamingoskærer

Betjeningsvejledning til flamingoskærer Betjeningsvejledning til flamingoskærer SPC 2011 SPC 3011 Vi er glade for, at du har besluttet at bruge en skærer fra vores SPC-serie. Dette er et tysk kvalitetsprodukt til professionel brug. Skæreren

Læs mere

OPSTILLING AF EN GAIA-WIND KW HUSSTANDSVINDMØLLE PLACERING: SAGS NUMMER: DATO OG INITIALER:

OPSTILLING AF EN GAIA-WIND KW HUSSTANDSVINDMØLLE PLACERING: SAGS NUMMER: DATO OG INITIALER: PROJEKTBESKRIVELSE OPSTILLING AF EN GAIA-WIND 133 10 KW HUSSTANDSVINDMØLLE PLACERING: SAGS NUMMER: DATO OG INITIALER: VAGN PEDERSEN CE1907 20150806/KLA KROGSTRUPVEJ 20 7400 HERNING Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Studieretningsprojekt for, 2009-10 Matematik og Fysik Opgavetitel: Vindenergi

Studieretningsprojekt for, 2009-10 Matematik og Fysik Opgavetitel: Vindenergi Studieretningsprojekt for, 2009-10 Matematik og Fysik Opgavetitel: Vindenergi Du skal fortælle om, hvordan vindmøllen producerer energi, samt udlede formlen for vindens effekt 1 3 P vind A v 2 Endvidere

Læs mere

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji.

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji. 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Brugervejledning Side 3 Brugsanvisning Side 4 Tilpasning af cyklen & tilbehør Side 5 og 6 Det elektriske system Side 7 Fejlmelding Side 8 Periodisk eftersyn af cyklen Side 9 3 BRUGERVEJLEDNING

Læs mere

Opdrift i vand og luft

Opdrift i vand og luft Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,

Læs mere

En verden af fluider bevægelse omkring en kugle

En verden af fluider bevægelse omkring en kugle En verden af fluider bevægelse omkring en kugle Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 29. marts 2012 Indhold

Læs mere

Impuls og kinetisk energi

Impuls og kinetisk energi Impuls og kinetisk energi Peter Hoberg, Anton Bundgård, and Peter Kongstad Hold Mix 1 (Dated: 7. oktober 2015) 201405192@post.au.dk 201407987@post.au.dk 201407911@post.au.dk 2 I. INDLEDNING I denne øvelse

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

MOBIL LAB. Solceller SOL ENERGI. Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

MOBIL LAB. Solceller SOL ENERGI. Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Solceller SOL ENERGI Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Solceller er inden for de seneste år blevet én af de muligheder, man som familie

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 10 sider Skriftlig prøve, lørdag den 23. maj, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

Differentialregning. Et oplæg Karsten Juul L P

Differentialregning. Et oplæg Karsten Juul L P Differentialregning Et oplæg L P A 2009 Karsten Juul Til eleven Dette hæfte kan I bruge inden I starter på differentialregningen i lærebogen Det meste af hæftet er små spørgsmål med korte svar Spørgsmålene

Læs mere

LEGO Energimåler. Sådan kommer du i gang

LEGO Energimåler. Sådan kommer du i gang LEGO Energimåler Sådan kommer du i gang Energimåleren består af to dele: LEGO Energidisplay og LEGO Energiakkumulator. Energiakkumulatoren passer i bunden af Energidisplayet. Installer Energiakkumulatoren

Læs mere

Flot stubmølle til haven

Flot stubmølle til haven SPÆNDENDE MODELARBEJDE: Flot stubmølle til haven Møllen her er en tro kopi af en rigtig stubmølle, og du kan selv bygge den for 1000 kroner. Sammen med dette nummer af Gør Det Selv får du nemlig en komplet

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE OPSTILLING AF EN GAIA- WIND 133 10 KW HUSSTANDSVINDMØLLE

PROJEKTBESKRIVELSE OPSTILLING AF EN GAIA- WIND 133 10 KW HUSSTANDSVINDMØLLE PROJEKTBESKRIVELSE OPSTILLING AF EN GAIA- WIND 133 10 KW HUSSTANDSVINDMØLLE PLACERING: SAGS NUMMER: DATO OG INITIALER: Horsens Hedegårdsvej 2 CE- 0838 20140812/KAB 9520 Skørping Side: 1 af 10 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Jordskælvs svingninger i bygninger.

Jordskælvs svingninger i bygninger. Jordsælvssvingninger side 1 Institut for Matemati, DTU: Gymnasieopgave Jordsælvs svingninger i bygninger. Jordsælv. Figur 1. Forlaring på de tetonise bevægelser. Jordsælv udløses når de tetonise plader

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Eksperimentmølle med udskiftelige remskiver og variabelt vingetal Af tidl. seminarielektor Povl-Otto Nissen, medarbejder ved Poul la Cour Museet.

Eksperimentmølle med udskiftelige remskiver og variabelt vingetal Af tidl. seminarielektor Povl-Otto Nissen, medarbejder ved Poul la Cour Museet. Eksperimentmølle med udskiftelige remskiver og variabelt vingetal Af tidl. seminarielektor Povl-Otto Nissen, medarbejder ved Poul la Cour Museet. Denne mølle er oprindeligt konstrueret af en arbejdsgruppe

Læs mere

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen.

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari jerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Formål: Formålet med denne øvelse er at anvende Ohms lov på en såkaldt spændingsdeler,

Læs mere

Banens placering og udformning

Banens placering og udformning side 1/5 Banens placering og udformning Banen er ved DTU placeret i bibliotekssalen i bygning 101. Banens layout vil i hovedtræk være som vist på baneskitsen (figur 1), men der kan forekomme mindre variationer,

Læs mere

Udnyttelse af energi fra motionscykel

Udnyttelse af energi fra motionscykel Udnyttelse af energi fra motionscykel Med dette forsøg vil vi gerne undersøge hvor meget energi man kan udvinde fra en motionscykel. Vi vil gerne i det lange forløb kunne udnytte og omdanne den mekaniske

Læs mere

Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller

Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Det er svært at spå især om fremtiden men ved hjælp af numeriske prognosemodeller, der udregner atmosfærens tilstand flere døgn frem i tiden er det rent

Læs mere

GS solvarmeventilation 20. Brugervejledning til GS-luftsolfanger

GS solvarmeventilation 20. Brugervejledning til GS-luftsolfanger GS solvarmeventilation 20 Brugervejledning til GS-luftsolfanger Indhold: Solcellepanel med solceller og ventilator Varmeregulator Plastrør diameter 100 mm, længde 63 cm, inkl. trækring) Flangesamling beregnet

Læs mere

OPSTILLING AF EN GAIA- WIND KW HUSSTANDSVINDMØLLE PLACERING: SAGS NUMMER: DATO OG INITIALER:

OPSTILLING AF EN GAIA- WIND KW HUSSTANDSVINDMØLLE PLACERING: SAGS NUMMER: DATO OG INITIALER: PROJEKTBESKRIVELSE OPSTILLING AF EN GAIA- WIND 133 10 KW HUSSTANDSVINDMØLLE PLACERING: SAGS NUMMER: DATO OG INITIALER: Rykkumvej 19 CE- 0797 20150310/KBI/KAB 9541 Suldrup Indholdsfortegnelse: Side: 1 af

Læs mere

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi

Læs mere

Optiske eksperimenter med lysboks

Optiske eksperimenter med lysboks Optiske eksperimenter med lysboks Optik er den del af fysikken, der handler om lys- eller synsfænomener Lysboksen er forsynet med en speciel pære, som sender lyset ud gennem lysboksens front. Ved hjælp

Læs mere

Ohms lov. Formål. Princip. Apparatur. Brug af multimetre. Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd.

Ohms lov. Formål. Princip. Apparatur. Brug af multimetre. Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd. Ohms lov Nummer 136050 Emne Ellære Version 2017-02-14 / HS Type Elevøvelse Foreslås til 7-8, (gymc) p. 1/5 Formål Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd. Princip Et stykke

Læs mere

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret.

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret. Forsøge med stråling fra radioaktive stoffer Stråling fra radioaktive stoffer. Den stråling, der kommer fra radioaktive stoffer, kaldes for ioniserende stråling. Den kan måles med en Geiger-Müler-rør koblet

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Kriterier for fabrikantdrevne områder til prototypevindmøller

Kriterier for fabrikantdrevne områder til prototypevindmøller Kriterier for fabrikantdrevne områder til prototypevindmøller Dato: 07.06.10 Kriterier Behov for fabrikantdrevne områder frem til 2020 Hvad skal/bør afprøves på et fabrikantdrevet testområde Beskrivelse

Læs mere

Deformation af stålbjælker

Deformation af stålbjælker Deformation af stålbjælker Af Jimmy Lauridsen Indhold 1 Nedbøjning af bjælker... 1 1.1 Elasticitetsmodulet... 2 1.2 Inertimomentet... 4 2 Formelsamling for typiske systemer... 8 1 Nedbøjning af bjælker

Læs mere

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: Angiv de variable: Check din forventning ved at hælde lige store mængder vand i to glas med henholdsvis store og små kugler. Hvor

Læs mere

fs10 1 Jordvarme 2 Solenergi 3 Elpærer 4 Vindmøller 5 Papirfoldning Matematik 10.-klasseprøven Maj 2013

fs10 1 Jordvarme 2 Solenergi 3 Elpærer 4 Vindmøller 5 Papirfoldning Matematik 10.-klasseprøven Maj 2013 fs0 0.-klasseprøven Matematik Maj 0 Et svarark er vedlagt som bilag til dette opgavesæt Jordvarme Solenergi Elpærer Vindmøller Papirfoldning Jordvarme På familien Petersens grund er et jordstykke, der

Læs mere

Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål.

Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål. Labøvelse 2, fysik 2 Uge 47, Kalle, Max og Henriette Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål. 1. Vi har to forskellige størrelser: a: en skive

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen stx112-fys/a-12082011 Fredag den 12. august 2011 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme

Læs mere

Glide stykke og nålerør

Glide stykke og nålerør Glide stykke og nålerør Mens vi venter på at lejerne tørre, kan vi passende gå videre med et par småting på pan en. (Den anden chassis halvdel.) Når bilen er samlet, er der erfaring for at pan en rent

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE OPSTILLING AF EN GAIA-WIND KW HUSSTANDSVINDMØLLE

PROJEKTBESKRIVELSE OPSTILLING AF EN GAIA-WIND KW HUSSTANDSVINDMØLLE PROJEKTBESKRIVELSE OPSTILLING AF EN GAIA-WIND 133 10 KW HUSSTANDSVINDMØLLE PLACERING: SAGS NUMMER: DATO OG INITIALER: HONUM EL A/S EJNAR KJÆR MØLLER CE1936 20151022/KLA SKOVHUSVEJ 25 8763 RASK MØLLE Indholdsfortegnelse:

Læs mere

LEGO Energimåler. Sådan kommer du i gang

LEGO Energimåler. Sådan kommer du i gang LEGO Energimåler Sådan kommer du i gang Energimåleren består af to dele: LEGO Energidisplay og LEGO Energiakkumulator. Energiakkumulatoren passer i bunden af Energidisplayet. Installer Energiakkumulatoren

Læs mere

Brydningsindeks af luft

Brydningsindeks af luft Brydningsindeks af luft Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 14. marts 2012 1 Introduktion Alle kender

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Længdebølger og tværbølger... 2 Forsøg med frembringelse af lyd... 3 Måling af lydens hastighed... 4 Resonans... 5 Ørets følsomhed over for lydfrekvenser.... 6 Stående tværbølger på en snor....

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Egenskaber ved Krydsproduktet

Egenskaber ved Krydsproduktet Egenskaber ved Krydsproduktet Frank Nasser 23. december 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold

Læs mere

Styr på termerne. Effekt: Strølys kaldes det også. Som regel det der bruges skråt bagfra for at give liv i håret, og til at belyse baggrunden med.

Styr på termerne. Effekt: Strølys kaldes det også. Som regel det der bruges skråt bagfra for at give liv i håret, og til at belyse baggrunden med. Styr på termerne Hovedlys: Når en fotograf siger hovedlys, så er det ikke bare fordi det rammer folk i hovedet. Hovedlys er det lys man kan sige er det primære lys i billedet. På portrætter vil det derfor

Læs mere

Opgavesæt om Gudenaacentralen

Opgavesæt om Gudenaacentralen Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...

Læs mere

Installations vejledning ARUBA. Faldarms markise. Side 1 ud af 8

Installations vejledning ARUBA. Faldarms markise. Side 1 ud af 8 ARUBA Faldarms markise Side 1 ud af 8 Markisens beslag 1 Vær opmærksom på markisen monteres i et solidt underlag. Kontrollere at vinduet kan åbnes efter montage. Elektriske installationer skal udføres

Læs mere

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål.

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. a. Buens opbygning Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. Buen påvirker pilen med en varierende kraft, der afhænger meget af buens opbygning. For det

Læs mere

Opstilling af model ved hjælp af differentialkvotient

Opstilling af model ved hjælp af differentialkvotient Opstilling af model ved hjælp af differentialkvotient N 0,35N 0, 76t 2010 Karsten Juul Til eleven Dette hæfte giver dig mulighed for at arbejde sådan med nogle begreber at der er god mulighed for at der

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 9 sider Skriftlig prøve, torsdag den 24. maj, 2007, kl. 9:00-13:00 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr. 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. "Vægtning":

Læs mere

fortsætte høj retning mellem mindre over større

fortsætte høj retning mellem mindre over større cirka (ca) omtrent overslag fortsætte stoppe gentage gentage det samme igen mønster glat ru kantet høj lav bakke lav høj regel formel lov retning højre nedad finde rundt rod orden nøjagtig præcis cirka

Læs mere

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 13

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 13 Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 3 Morten Grud Rasmussen 9. november 25 Divergens af et vektorfelt [Sektion 9.8 og.7 i bogen, s. 43]. Definition af og og egenskaber for divergens Lad

Læs mere