Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement."

Transkript

1 Prøvningsrapport Sag nr Afprøvning af element til randfundament opbygget af EPS og fibercement egnet til lette ydervægge For: Jackon AS, Sørkilen 3, Gressvik, Postboks 11, N-1 Fredrikstad, Norge Afdelingen for Byggeteknik og Design Dr. Neergaards Vej 15 DK-97 Hørsholm T F E W Giro 5-7 Side 1 af 9 sider er på omstående vilkår foretaget beregninger og vurderinger af et Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement. Der er udført beregninger til bestemmelse af linietab og frostsikkerhed af et element til randfundering af 1 til 1½ plans huse med let ydervæg. Beregningerne er foretaget ved hjælp af programmet HEAT version 5. og vurderingerne er foretaget i henhold til DS.udgave vedrørende linietab og DS/EN ISO version 1 vedrørende frostsikkerhed. Resultaterne er følgende: For det undersøgte element er linietabet i henhold til DS bestemt til,1 W/mK. Beregninger, hvor der tages hensyn til effekten af gulvvarmen, viser at linietabet når der anvendes let ydervæg forbliver,1 W/mK. Der vil ikke være risiko for frosthævninger med det undersøgte element når der anvendes 3 mm bred og 1 mm tyk vandret isolering ca 15 mm under jordoverfladen, dog skal bredden af den vandrette isolering ved udadgående hjørner øges til 5 mm når bygningen er opvarmet til mindst C, mm når bygningen er opvarmet til mindst 5 C og til 11 mm når indetemperaturen sættes lig udetemperaturen. Forøgelsen skal ske i en afstand fra hjørnet svarende til den pågældende øgede bredde. Forhold omkring bæreevne og sætninger er ikke undersøgt. SBi-formular Dato Sagsansvarlig/Forskningschef Rapporten må umiddelbart gengives i sin helhed i uddrag kun såfremt uddraget er forhåndsgodkendt af SBi eller rapporten i øvrigt er offentlig tilgængelig. Rapportens resultater gælder kun det afprøvede.

2 Sag nr Side af 9 sider Nærværende vilkår er gældende for Statens Byggeforskningsinstitut i forbindelse med prøvning og for udfærdigelse af nærværende prøvningsrapport: 1. For udførte prøvninger og udfærdigede prøvningsrapporter er instituttet ansvarlig over for rekvirenten i overensstemmelse med dansk rets erstatningsregler med de begrænsninger, som følger af punkt.. Instituttets prøvning og udfærdigelse af nærværende prøvningsrapport er sket på grundlag af den viden og den teknik, som instituttet råder over på prøvningstidspunktet. Instituttet er ikke ansvarligt, hvis en senere udvikling måtte vise, at instituttets viden og teknik er mangelfuld eller urigtig. 3. Forvolder et af rekvirentens produkter skade, har instituttet intet ansvar for en sådan skadevoldelse, hvis den skadevoldende adfærd er begået af rekvirenten, førend instituttets prøvningsrapport vedrørende produktet er afgivet af instituttet, hvis det skadevoldende produkt ikke konkret har været afprøvet af instituttet, medmindre rekvirenten godtgør, at det skadevoldende er identisk med et af instituttet konkret afprøvet produkt, og hvis skaden skyldes en egenskab ved produktet, eller en anvendelse af produktet, som enten ikke er prøvet og beskrevet i prøvningsrapporten, eller som afviger fra instituttets beskrivelse i prøvningsrapporten af produktegenskaben eller en mulig produktanvendelse.. Instituttet har intet ansvar for skader, som indtræffer i forbindelse med en anvendelse af udtalelser fra instituttet, hvis det er angivet, at udtalelserne hviler på en skønsmæssig bedømmelse eller vurdering. 5. Uden for de i punkt - nævnte tilfælde kan instituttet gøres ansvarlig, såfremt det dokumenteres, at skade skyldes fejl eller forsømmelse fra instituttets side. Instituttets ansvar for skade på ting kan dog - medmindre andet udtrykkeligt er aftalt - aldrig overstige kr. 5. pr. skade. Instituttet hæfter aldrig for tab af produktion, driftstab, avancetab og andet indirekte tab. Instituttet kan ikke gøres ansvarlig for skader, som ikke skriftligt er gjort gældende inden 3 år efter nærværende prøvningsrapports dato.. Nedlægges der under en sag imod instituttet en påstand om erstatning, som rækker ud over de i punkt -5 fastsatte grænser for instituttets ansvar, er klienten pligtig at overtage førelsen af en sådan sag, hvis instituttet fremsætter begæring herom. I det omfang instituttet måtte blive pålagt ansvar - eller måtte afholde udgifter i øvrigt - som rækker ud over de i punkt -5 fastsatte grænser for instituttets ansvar, er rekvirenten pligtig at skadesløsholde instituttet herfor. Der gøres opmærksom på, at Statens Byggeforskningsinstitut ikke har status som godkendende myndighed. Nærværende prøvningsrapport kan derfor ikke annonceres/omtales som en SBi-godkendelse.

3 Sag nr Rekvirent Side 3 af 9 sider Jackon AS, Sørkilen 3, Gressvik, Postboks 11, 1 Fredrikstad, Norge Kontaktperson Anledning Jarle Teigland Med fra Jarle Teigland dateret. november, er SBi blevet anmodet om at vurdere linietab og frostsikkerhed for et randfunderingselement opbygget af EPS, herunder om elementet kan opfylde danske krav til linietab for randfundering og om elementet yder en tilstrækkelig frostsikkerhed til at risikoen for frosthævninger er minimal. Beregningssted Statens Byggeforskningsinstitut Afdelingen for Byggeteknik og Design Forskningschef Ansvarlig Udførende Niels-Jørgen Aagaard, civilingeniør, Ph.D.. Torben Valdbjørn Rasmussen, civilingeniør, Ph.D., seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen, civilingeniør, Ph.D., seniorforsker Rapportidentifikation Sag nr.: Opgavebeskrivelse At gennemføre beregninger af linietab og frostsikkerhed på et element i EPS og fiberbeton, der kan indgå i et system til etablering af randfundamenter for typiske danske ydervægge i småhuse med lette ydervægge uden sædvanlig støbning af betonfundament til 9 mm under terræn. Det er målet at dokumentere, at systemet i forhold til isoleringsevne og til sikring mod frost i underliggende jordlag er ligeværdigt med de løsninger, der beskrives i SBIanvisning 9,. udgave, Småhuse (1999), og tillæg 1 til SBI-anvisning 9,. udgave, Småhuse (). Opgaven omhandler: Geometribetragtninger Udarbejdelse af forslag til elementudformninger som kan anvendes til bygninger der skal opfylde energikravene pr. 1. april. Det vil, når der anvendes gulvvarme, normalt kræve et linietab på højst,1 W/mK. Bestemmelse af temperaturen i jorden under fundamentet som funktion af bredden af den vandretliggende frostisolering langs fundamentets yderside. Det skal sikres, at der ikke optræder temperaturer under -1 C i frostfølsomme lag (DS/EN ISO version 1) i løbet af en hård vinter. Den nødvendige udvendige isolering dimensioneres på baggrund af erfaringer fra tidligere beregninger som viser at hvis en D beregning giver +1, C langs en facade svarer dette til -1 C ved et hjørne. En hård vinter beskrives ved udetemperaturvariationen ved en designværdi på 1 år. Vurdering af indflydelsen af bøjler til forankring mellem for- og bagstøbning i EPS-elementet. Anvendelsen af bøjler giver anledning til en korrektion af det beregnede linietabet. Korrektionen beregnes på baggrund af afsnit A.3, Korrektion for bindere, i Beregning af bygningers varmetab, DS. Elementudformning Det undersøgte element er opbygget af EPS og fibercement. Udformningen er vist i figur 1. Fibercementpladen er forsynet med ribber, der sikrer

4 Sag nr Side af 9 sider fastholdelsen til EPS-isoleringen. Elementet er tilpasset en typisk dansk ydervæg, som den anvendes i småhuse, bestående af en træskeletvæg. Figur 1. Elementudformning (mål i mm). Elementet er opbygget af Fibercement og tre typer EPS. Laget af fibercement har en tykkelse på mm. Linietabsberegning Linietabsberegningen er udført i henhold til DS,. udgave, norm for beregning af bygningers varmetab. Der anvendes en indetemperatur på C og en udetemperatur, der repræsenterer variationen af månedsmiddeltemperaturen over et normalår. Normalåret er vist på figur. Linietabet er beregnet for elementet som vist i figur og figur 3. Elementet og isoleringen under terrændækket udlægges på 1 mm stabilgrus. Der anvendes 3 mm EPS-isolering under 1 mm armeret beton i gulvet. En let facade på en træskeletvæg med 1 % træ udfyldt med 3 mm isolering i mineraluld er undersøgt. Betonstøbningen under den lette væg er 1 mm, se figur 1 og figur. Linietabet er beregnet for udvendig isolering af 3 mm bred og 1 mm tyk EPS, placeret ca. 15 mm under terræn. Etableres den mekaniske fastgørelse mellem de to betonudstøbninger, forstøbning og gulv, ved at føre Ø5 mm bøjler af rustfrit stål pr. mm gennem EPS en skal linietabet øges med ca., W/mK. Øvrige anvendte lambda-værdier er angivet på figur 3. Beregningerne udføres for en let facade på en træskeletvæg med 1 % træ udfyldt med 3 mm isolering i mineraluld, se figur. Linietabet beregnes til,119 W/mK. Benyttes gulvvarme beregnes linietabet til,113 W/mK. De beregnede linietab skal korrigeres med et tillæg på, W/mK ved anvendelsen af en Ø5 mm bøjle af rustfrit stål pr. mm. De beregnede linietab bliver derfor begge,1 W/mK og elementudformningen kan derfor normalt anvendes til bygninger der skal opfylde energikravene gældende fra 1. april.

5 Sag nr Side 5 af 9 sider Figur. Fundamentsdetalje. Indetemperaturen er sat til C og overgangsisolansen, R er sat til,17 m K/W mod gulv og,13 m K/W mod væg. Ude er R er sat til, m K/W mod facade og terræn. Let facade på en træskeletvæg med 1 % træ udfyldt med 3 mm mineraluld.

6 Sag nr Side af 9 sider Figur 3. Anvendte lambda-værdier ved beregning af linietabet. Let facade på en træskeletvæg med 1 % træ udfyldt med 3 mm mineraluld. Temperaturen i jorden Temperaturvariationen over året er beregnet i 5 punkter langs undersiden af det kapillarbrydende lag af grus som vist på figur 3. Beregningerne er gennemført med en indetemperatur på henholdsvis C, en indetemperatur som er lig udetemperaturen dog ikke mindre end 5 C og en indetemperatur som er lig udetemperaturen. er placeret i hjørnet mellem undersiden af det kapillarbrydende lag og planet parallelt med fibercementens yderside. De øvrige punkter er placeret henholdsvis 1 mm, 5 mm, 5 mm og 1 meter fra punkt 1 langs undersiden af det kapillarbrydende lag mod jord. Temperaturen i de 5 punkter, punkt 1 til punkt 5, er vist i figur 5 til figur 1. Figur 5 viser temperaturen i de angivne punkter for 5 på hinanden følgende år, hvor 3 normalår efterfølges af kolde år. For de kolde år varierer udetemperaturen som angivet i DS/EN ISO udgave, for en designværdi n = 1. Den laveste månedsmiddeltemperatur er reduceret fra -,5 C for et normal år til 7,3 C for et koldt år, se figur, [Jørgen Rose, Konstruktioners frostsikkerhed, BYG-DTU, Danmarks Tekniske Universitet, ISSN 115, ()]. Det ses at den laveste temperatur i jorden under huset er tæt på -1 C i kolde år i det tilfælde hvor indetemperaturen er lig udetemperaturen, se figur 7. Endvidere ses at indetemperaturen har betydning for temperaturen i punkt 1, se figur 5 til figur 1. En udvendig isolering 3 mm bred og 1 mm tyk ca.

7 Sag nr Side 7 af 9 sider 15 mm under terræn er således tilstrækkelig langs en facade eller gavl, men omkring hjørner er der behov for yderligere udvendig isolering. Den nødvendige udvendige isolering af EPS omkring hjørner dimensioneres på baggrund af erfaringer fra tidligere beregninger som viser at hvis en D beregning giver +1, C langs en facade svarer dette til -1 C ved et hjørne. Temperaturer under 1 C under det kapillarbrydende lag i kolde vintre medfører risiko for frostdeformationer af den underliggende jord med sætninger af fundamentet til følge. Det anbefales at den yderligere udvendig isolering omkring hjørner lægges i en afstand fra hjørnet svarende til den øgede bredde. For en bygning med en indetemperatur på C er det nødvendigt med en udvendig 5 mm bred og 1 mm tyk EPS isolering placeret ca. 15 mm under terræn ved hjørner. For en bygning med en indetemperatur som er lig udetemperatur men dog ikke lavere end 5 C er det nødvendigt med en udvendig mm bred og 1 mm tyk EPS isolering placeret ca. 15 mm under terræn ved hjørner og i det tilfælde hvor en bygning dimensioneres ud fra at indetemperatur er lig udetemperatur er det nødvendigt med en udvendig 1,1 meter bred og 1 mm tyk EPS isolering placeret ca. 15 mm under terræn ved hjørner. i o C for et normalår (Figur C., DS) variation ved designværdi n= Figur. Variation af månedsmiddelværdien af udetemperaturen for et normalår og et koldt år Punkt Punkt Figur 5. Temperaturen i punkt 1 til punkt 5 for en række gentagne udetemperaturer med 3 normalår og kolde år. For en bygning med en indetemperatur på C og en udvendig 3 mm bred og 1 mm tyk EPS isolering placeret ca. 15 mm under terræn. Beregninger viser at temperaturen i punkt 1 er over den kritiske værdi på - 1 C, temperaturen beregnes til +,3 C.

8 Sag nr Side af 9 sider Punkt Punkt Figur. Temperaturen i punkt 1 til punkt 5 for en række gentagne udetemperaturer med 3 normalår og kolde år. For en bygning med en indetemperatur som er lig udetemperatur men dog ikke lavere end 5 C og en udvendig 3 mm bred og 1 mm tyk EPS isolering placeret ca. 15 mm under terræn. Beregninger viser at temperaturen i punkt 1 er over den kritiske værdi på - 1 C, temperaturen beregnes til -,1 C Punkt Punkt Figur 7. Temperaturen i punkt 1 til punkt 5 for en række gentagne udetemperaturer med 3 normalår og kolde år. For en bygning med en indetemperatur som er lig udetemperatur og en udvendig 3 mm bred og 1 mm tyk EPS isolering placeret ca. 15 mm under terræn. Beregninger viser at temperaturen i punkt 1 er lige over den kritiske værdi på - 1 C, temperaturen beregnes til -,5 C Punkt Punkt Figur. Temperaturen i punkt 1 til punkt 5 for en række gentagne udetemperaturer med 3 normalår og kolde år. For en bygning med en indetemperatur på C og en udvendig 5 mm bred og 1 mm tyk EPS isolering placeret ca. 15 mm under terræn. Beregninger viser at temperaturen i punkt 1 er lige over den kritiske værdi på + 1, C, temperaturen beregnes til + 1, C.

9 Sag nr Side 9 af 9 sider Punkt Punkt Figur 9. Temperaturen i punkt 1 til punkt 5 for en række gentagne udetemperaturer med 3 normalår og kolde år. For en bygning med en indetemperatur som er lig udetemperatur men dog ikke lavere end 5 C og en udvendig mm bred og 1 mm tyk EPS isolering placeret ca. 15 mm under terræn. Beregninger viser at temperaturen i punkt 1 er lige over den kritiske værdi på + 1, C, temperaturen beregnes til + 1,7 C Punkt Punkt Figur 1. Temperaturen i punkt 1 til punkt 5 for en række gentagne udetemperaturer med 3 normalår og kolde år For en bygning med en indetemperatur som er lig udetemperatur og en udvendig 1,1 meter bred og 1 mm tyk EPS isolering placeret ca. 15 mm under terræn. Beregninger viser at temperaturen i punkt 1 er lige over den kritiske værdi på + 1, C, temperaturen beregnes til + 1,1 C. Effekt af bøjler Etableres den mekaniske fastgørelse mellem de to betonudstøbninger ved at føre Ø5 mm bøjler af rustfrit stål gennem EPS en pr. mm skal linietabet øges med, W/mK. Værdien er skønnet ud fra DS,. udgave, tabel A.3. der angiver binderkorrektion af U-værdier for ydervægge. For bindere Ø 5,5 mm pr. m er ΔU =,11 W/m K ved en isoleringstykkelse på 15 mm. Punkttabet pr. binder beregnes til,11/ =,1 W/K. Med bøjler pr. mm vil det svare til en forøgelse af linietabet med,1/,,3 W/mK. Værdien er behæftet med nogen usikkerhed, men bidraget fra bøjlerne til linietabet er forsvindende og bøjlerne påvirker derfor kun helt lokalt temperaturfordelingen. Ved vurderingen antages at anvendelsen af den mekaniske fastgørelse mellem to betonudstøbninger i et fundament kan sidestilles med binderkorrektion i ydervæg.

10 Prøvningsrapport Sag nr. 7-1 Afprøvning af element til randfundament opbygget af EPS og fibercement egnet til hulmur For: Jackon AS, Sørkilen 3, Gressvik, Postboks 11, N-1 Fredrikstad, Norge Afdelingen for Byggeteknik og Design Dr. Neergaards Vej 15 DK-97 Hørsholm T F E W Giro 5-7 Side 1 af 9 sider er på omstående vilkår foretaget beregninger og vurderinger af et Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement. Der er udført beregninger til bestemmelse af linietab og frostsikkerhed af et element til randfundering af 1 til 1½ plans huse med hulmur. Beregningerne er foretaget ved hjælp af programmet HEAT version 5. og vurderingerne er foretaget i henhold til DS.udgave vedrørende linietab og DS/EN ISO version 1 vedrørende frostsikkerhed. Resultaterne er følgende: For det undersøgte element er linietabet i henhold til DS bestemt til,11 W/mK. Beregninger, hvor der tages hensyn til effekten af gulvvarmen, viser at linietabet når der anvendes hulmur øges til,1 W/mK. Der vil ikke være risiko for frosthævninger med det undersøgte element når der anvendes 3 mm bred og 1 mm tyk vandret isolering ca 15 mm under jordoverfladen, dog skal bredden af den vandrette isolering ved udadgående hjørner øges til 5 mm når bygningen er opvarmet til mindst C, mm når bygningen er opvarmet til mindst 5 C og til 1 mm når indetemperaturen sættes lig udetemperaturen. Forøgelsen skal ske i en afstand fra hjørnet svarende til den pågældende øgede bredde. Forhold omkring bæreevne og sætninger er ikke undersøgt. SBi-formular Dato Sagsansvarlig/Forskningschef Rapporten må umiddelbart gengives i sin helhed i uddrag kun såfremt uddraget er forhåndsgodkendt af SBi eller rapporten i øvrigt er offentlig tilgængelig. Rapportens resultater gælder kun det afprøvede.

11 Sag nr. 7-1 Side af 9 sider Nærværende vilkår er gældende for Statens Byggeforskningsinstitut i forbindelse med prøvning og for udfærdigelse af nærværende prøvningsrapport: 1. For udførte prøvninger og udfærdigede prøvningsrapporter er instituttet ansvarlig over for rekvirenten i overensstemmelse med dansk rets erstatningsregler med de begrænsninger, som følger af punkt.. Instituttets prøvning og udfærdigelse af nærværende prøvningsrapport er sket på grundlag af den viden og den teknik, som instituttet råder over på prøvningstidspunktet. Instituttet er ikke ansvarligt, hvis en senere udvikling måtte vise, at instituttets viden og teknik er mangelfuld eller urigtig. 3. Forvolder et af rekvirentens produkter skade, har instituttet intet ansvar for en sådan skadevoldelse, hvis den skadevoldende adfærd er begået af rekvirenten, førend instituttets prøvningsrapport vedrørende produktet er afgivet af instituttet, hvis det skadevoldende produkt ikke konkret har været afprøvet af instituttet, medmindre rekvirenten godtgør, at det skadevoldende er identisk med et af instituttet konkret afprøvet produkt, og hvis skaden skyldes en egenskab ved produktet, eller en anvendelse af produktet, som enten ikke er prøvet og beskrevet i prøvningsrapporten, eller som afviger fra instituttets beskrivelse i prøvningsrapporten af produktegenskaben eller en mulig produktanvendelse.. Instituttet har intet ansvar for skader, som indtræffer i forbindelse med en anvendelse af udtalelser fra instituttet, hvis det er angivet, at udtalelserne hviler på en skønsmæssig bedømmelse eller vurdering. 5. Uden for de i punkt - nævnte tilfælde kan instituttet gøres ansvarlig, såfremt det dokumenteres, at skade skyldes fejl eller forsømmelse fra instituttets side. Instituttets ansvar for skade på ting kan dog - medmindre andet udtrykkeligt er aftalt - aldrig overstige kr. 5. pr. skade. Instituttet hæfter aldrig for tab af produktion, driftstab, avancetab og andet indirekte tab. Instituttet kan ikke gøres ansvarlig for skader, som ikke skriftligt er gjort gældende inden 3 år efter nærværende prøvningsrapports dato.. Nedlægges der under en sag imod instituttet en påstand om erstatning, som rækker ud over de i punkt -5 fastsatte grænser for instituttets ansvar, er klienten pligtig at overtage førelsen af en sådan sag, hvis instituttet fremsætter begæring herom. I det omfang instituttet måtte blive pålagt ansvar - eller måtte afholde udgifter i øvrigt - som rækker ud over de i punkt -5 fastsatte grænser for instituttets ansvar, er rekvirenten pligtig at skadesløsholde instituttet herfor. Der gøres opmærksom på, at Statens Byggeforskningsinstitut ikke har status som godkendende myndighed. Nærværende prøvningsrapport kan derfor ikke annonceres/omtales som en SBi-godkendelse.

12 Sag nr. 7-1 Rekvirent Side 3 af 9 sider Jackon AS, Sørkilen 3, Gressvik, Postboks 11, 1 Fredrikstad, Norge Kontaktperson Anledning Jarle Teigland Med fra Jarle Teigland dateret 3. oktober, er SBi blevet anmodet om at vurdere linietab og frostsikkerhed for et randfunderingselement opbygget af EPS, herunder om elementet kan opfylde danske krav til linietab for randfundering og om elementet yder en tilstrækkelig frostsikkerhed til at risikoen for frosthævninger er minimal. Beregningssted Statens Byggeforskningsinstitut Afdelingen for Byggeteknik og Design Forskningschef Ansvarlig Udførende Niels-Jørgen Aagaard, civilingeniør, Ph.D.. Torben Valdbjørn Rasmussen, civilingeniør, Ph.D., seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen, civilingeniør, Ph.D., seniorforsker Rapportidentifikation Sag nr.: 7-1 Opgavebeskrivelse At gennemføre beregninger af linietab og frostsikkerhed på et element i EPS og fiberbeton, der kan indgå i et system til etablering af randfundamenter for typiske danske ydervægge i småhuse med hulmur uden sædvanlig støbning af betonfundament til 9 mm under terræn. Det er målet at dokumentere, at systemet i forhold til isoleringsevne og til sikring mod frost i underliggende jordlag er ligeværdigt med de løsninger, der beskrives i SBI-anvisning 9,. udgave, Småhuse (1999), og tillæg 1 til SBI-anvisning 9,. udgave, Småhuse (). Opgaven omhandler: Geometribetragtninger Udarbejdelse af forslag til elementudformninger som kan anvendes til bygninger der skal opfylde energikravene pr. 1. april. Det vil, når der anvendes gulvvarme, normalt kræve et linietab på højst,1 W/mK. Bestemmelse af temperaturen i jorden under fundamentet som funktion af bredden af den vandretliggende frostisolering langs fundamentets yderside. Det skal sikres, at der ikke optræder temperaturer under -1 C i frostfølsomme lag (DS/EN ISO version 1) i løbet af en hård vinter. Den nødvendige udvendige isolering dimensioneres på baggrund af erfaringer fra tidligere beregninger som viser at hvis en D beregning giver +1, C langs en facade svarer dette til -1 C ved et hjørne. En hård vinter beskrives ved udetemperaturvariationen ved en designværdi på 1 år. Vurdering af indflydelsen af bøjler til forankring mellem for- og bagstøbning i EPS-elementet. Anvendelsen af bøjler giver anledning til en korrektion af det beregnede linietabet. Korrektionen beregnes på baggrund af afsnit A.3, Korrektion for bindere, i Beregning af bygningers varmetab, DS. Elementudformning Det undersøgte element er opbygget af EPS og fibercement. Udformningen er vist i figur 1. Fibercementpladen er forsynet med ribber, der sikrer

13 Sag nr. 7-1 Side af 9 sider fastholdelsen til EPS-isoleringen. Elementet er tilpasset hulmur, en typisk dansk ydervæg, som den anvendes i småhuse, bestående af en hulmur i teglsten eller fx letklinkerbetonelementer. Figur 1. Elementudformning (mål i mm). Elementet er opbygget af Fibercement og tre typer EPS. Laget af fibercement har en tykkelse på mm. Linietabsberegning Linietabsberegningen er udført i henhold til DS,. udgave, norm for beregning af bygningers varmetab. Der anvendes en indetemperatur på C og en udetemperatur, der repræsenterer variationen af månedsmiddeltemperaturen over et normalår. Normalåret er vist på figur. Linietabet er beregnet for elementet som vist i figur og figur 3. Elementet og isoleringen under terrændækket udlægges på 1 mm stabilgrus. Der anvendes 3 mm EPS-isolering under 1 mm armeret beton i gulvet. Gulvisoleringen udlægges således at betonudstøbningen under bagvæggen bliver 1 mm bred. En hulmur af tegl med 5 mm midterisolering i mineraluld er undersøgt. Betonudstøbningen under den udvendige teglstensvæg er 9 mm, se figur. Linietabet er beregnet for udvendig isolering af 3 mm bred og 1 mm tyk EPS, placeret ca. 15 mm under terræn. Etableres den mekaniske fastgørelse mellem de to betonudstøbninger ved at føre Ø5 mm bøjler af rustfrit stål pr. mm gennem EPS en skal linietabet øges med ca., W/mK øvrige anvendte lambda-værdier er angivet på figur 3. Beregningerne for hulmur af tegl med 5 mm midterisolering i mineraluld, se figur. Linietabet beregnes til,19 W/mK. Benyttes gulvvarme beregnes linietabet til,115 W/mK. De beregnede linietab skal korrigeres med et tillæg på, W/mK ved anvendelsen af en Ø5 mm bøjle af rustfrit stål pr. mm. De beregnede linietab er henholdsvis,11 W/mK og,1 W/mK, hvor der tages hensyn til effekten af gulvvarmen, og elementudformningen kan derfor normalt anvendes til bygninger der skal opfylde energikravene gældende fra 1. april.

14 Sag nr. 7-1 Side 5 af 9 sider Figur. Fundamentsdetalje. Indetemperaturen er sat til C og overgangsisolansen, R er sat til,17 m K/W mod gulv og,13 m K/W mod væg. Ude er R er sat til, m K/W mod facade og terræn. Hulmur af tegl med 5 mm midterisolering i mineraluld.

15 Sag nr. 7-1 Side af 9 sider Figur 3. Anvendte lambda-værdier ved beregning af linietabet. Hulmur af tegl med 5 mm midterisolering i mineraluld. Temperaturen i jorden Temperaturvariationen over året er beregnet i 5 punkter langs undersiden af det kapillarbrydende lag af grus som vist på figur 3. Beregningerne er gennemført med en indetemperatur på henholdsvis C, en indetemperatur som er lig udetemperaturen dog ikke mindre end 5 C og en indetemperatur som er lig udetemperaturen. er placeret i hjørnet mellem undersiden af det kapillarbrydende lag og planet parallelt med fibercementens yderside. De øvrige punkter er placeret henholdsvis 1 mm, 5 mm, 5 mm og 1 meter fra punkt 1 langs undersiden af det kapillarbrydende lag mod jord. Temperaturen i de 5 punkter, punkt 1 til punkt 5, er vist i figur 5 til figur 1. Figur 5 til figur 1 viser temperaturen i de angivne punkter for 5 på hinanden følgende år, hvor 3 normalår efterfølges af kolde år. For de kolde år varierer udetemperaturen som angivet i DS/EN ISO udgave, for en designværdi n = 1. Den laveste månedsmiddeltemperatur er reduceret fra -,5 C for et normal år til 7,3 C for et koldt år, se figur, [Jørgen Rose, Konstruktioners frostsikkerhed, BYG-DTU, Danmarks Tekniske Universitet, ISSN 115, ()]. Det ses at den laveste temperatur i jorden under huset er tæt på -1 C i kolde år i det tilfælde hvor indetemperaturen er lig udetemperaturen, se figur 7. Endvidere ses at indetemperaturen har betydning for temperaturen i punkt 1, se figur 5 til figur 1. En udvendig isolering 3 mm bred og 1 mm tyk ca.

16 Sag nr. 7-1 Side 7 af 9 sider 15 mm under terræn er således tilstrækkelig langs en facade eller gavl, men omkring hjørner er der behov for yderligere udvendig isolering. Den nødvendige udvendige isolering af EPS omkring hjørner dimensioneres på baggrund af erfaringer fra tidligere beregninger som viser at hvis en D beregning giver +1, C langs en facade svarer dette til -1 C ved et hjørne. Temperaturer under 1 C under det kapillarbrydende lag i kolde vintre medfører risiko for frostdeformationer af den underliggende jord med sætninger af fundamentet til følge. Det anbefales at den yderligere udvendig isolering omkring hjørner lægges i en afstand fra hjørnet svarende til den pågældende øgede bredde. For en bygning med en indetemperatur på C er det nødvendigt med en udvendig 5 mm bred og 1 mm tyk EPS isolering placeret ca. 15 mm under terræn ved hjørner. For en bygning med en indetemperatur som er lig udetemperatur men dog ikke lavere end 5 C er det nødvendigt med en udvendig mm bred og 1 mm tyk EPS isolering placeret ca. 15 mm under terræn ved hjørner og i det tilfælde hvor en bygning dimensioneres ud fra at indetemperatur er lig udetemperatur er det nødvendigt med en udvendig 1 mm bred og 1 mm tyk EPS isolering placeret ca. 15 mm under terræn ved hjørner. i o C for et normalår (Figur C., DS) variation ved designværdi n= Figur. Variation af månedsmiddelværdien af udetemperaturen for et normalår og et koldt år Punkt Punkt Figur 5. Temperaturen i punkt 1 til punkt 5 for en række gentagne udetemperaturer med 3 normalår og kolde år. For en bygning med en indetemperatur på C og en udvendig 3 mm bred og 1 mm tyk EPS isolering placeret ca. 15 mm under terræn. Beregninger viser at temperaturen i punkt 1 er over den kritiske værdi på - 1 C, temperaturen beregnes til +,9 C.

17 Sag nr Side af 9 sider Punkt Punkt Figur. Temperaturen i punkt 1 til punkt 5 for en række gentagne udetemperaturer med 3 normalår og kolde år. For en bygning med en indetemperatur som er lig udetemperatur men dog ikke lavere end 5 C og en udvendig 3 mm bred og 1 mm tyk EPS isolering placeret ca. 15 mm under terræn. Beregninger viser at temperaturen i punkt 1 er over den kritiske værdi på - 1 C, temperaturen beregnes til -,1 C Punkt Punkt Figur 7. Temperaturen i punkt 1 til punkt 5 for en række gentagne udetemperaturer med 3 normalår og kolde år. For en bygning med en indetemperatur som er lig udetemperatur og en udvendig 3 mm bred og 1 mm tyk EPS isolering placeret ca. 15 mm under terræn. Beregninger viser at temperaturen i punkt 1 er lige over den kritiske værdi på - 1 C, temperaturen beregnes til -,7 C Punkt Punkt Figur. Temperaturen i punkt 1 til punkt 5 for en række gentagne udetemperaturer med 3 normalår og kolde år. For en bygning med en indetemperatur på C og en udvendig 5 mm bred og 1 mm tyk EPS isolering placeret ca. 15 mm under terræn. Beregninger viser at temperaturen i punkt 1 er lige over den kritiske værdi på + 1, C, temperaturen beregnes til + 1,91 C.

18 Sag nr Side 9 af 9 sider Punkt Punkt Figur 9. Temperaturen i punkt 1 til punkt 5 for en række gentagne udetemperaturer med 3 normalår og kolde år. For en bygning med en indetemperatur som er lig udetemperatur men dog ikke lavere end 5 C og en udvendig mm bred og 1 mm tyk EPS isolering placeret ca. 15 mm under terræn. Beregninger viser at temperaturen i punkt 1 er lige over den kritiske værdi på + 1, C, temperaturen beregnes til + 1,7 C Punkt Punkt Figur 1. Temperaturen i punkt 1 til punkt 5 for en række gentagne udetemperaturer med 3 normalår og kolde år For en bygning med en indetemperatur som er lig udetemperatur og en udvendig 1. meter bred og 1 mm tyk EPS isolering placeret ca. 15 mm under terræn. Beregninger viser at temperaturen i punkt 1 er lige over den kritiske værdi på + 1, C, temperaturen beregnes til + 1,73 C. Effekt af bøjler Etableres den mekaniske fastgørelse mellem de to betonudstøbninger ved at føre Ø5 mm bøjler af rustfrit stål gennem EPS en pr. mm skal linietabet øges med, W/mK. Værdien er skønnet ud fra DS,. udgave, tabel A.3.. der angiver binderkorrektion af U-værdier for ydervægge. For bindere Ø 5,5 mm pr. m er ΔU =,11 W/m K ved en isoleringstykkelse på 15 mm. Punkttabet pr. binder beregnes til,11/ =,1 W/K. Med bøjler pr. mm vil det svare til en forøgelse af linietabet med,1/,,3 W/mK. Værdien er behæftet med nogen usikkerhed, men bidraget fra bøjlerne til linietabet er forsvindende og bøjlerne påvirker derfor kun helt lokalt temperaturfordelingen. Ved vurderingen antages at anvendelsen af den mekaniske fastgørelse mellem to betonudstøbninger i et fundament kan sidestilles med binderkorrektion i ydervæg.

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Da der blev indført nye og strammere Regler for varmetab i BR10, blev det unægteligt vanskeligere

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge. Projekteringsrapport. EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked.

Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge. Projekteringsrapport. EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked. Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked Januar 2007 ù Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge EPS/XPS-sokkelelement til det danske

Læs mere

JACKON DE LETTE LØSNINGER

JACKON DE LETTE LØSNINGER JACKON DE LETTE LØSNINGER Ì BYGNINGSREGLEMENT 2010 OG LØSNINGER VED U-VÆRDIER NED TIL 0,06W/M 2 K 01-2014 www.jackon.dk Lette løsninger for et bedre miljø! Nybyggeri - Opvarmet til over 15ºC 280mm 60 350mm

Læs mere

Grenaa Andelsboligforening Afd. 2.1 og 2 - Fuglevænget

Grenaa Andelsboligforening Afd. 2.1 og 2 - Fuglevænget Grenaa Andelsboligforening Beregning af energibesparelse Udført af: Jeppe Harck VIGGO MADSEN A/S Stenvej 19 - Postboks 1922 8270 Højbjerg Tlf. 86 27 39 44 Fax 86 27 67 24 vm@vming.dk Udført af: JH 1 af

Læs mere

Sundolitt Gulvisolering

Sundolitt Gulvisolering Gulvisolering - d e n s t æ r k e h v i d e i s o l e r i n g Maj 2005 Styrke Fleksibilitet Kvalitet Nye krav Nye tykkelser Gulvisolering til ethvert formål En del af Sunde-gruppen - i Norge, Sverige,

Læs mere

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Vejledning... 2 Tung ydervæg/hulmur... 3 Let ydervæg... 18 Tungt erhverv... 22 Dør/vindue... 27 Kældervægge... 30 1 Vejledning Forudsætninger linjetab

Læs mere

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger 1. udgave, 2008 Efterisolering af etageboliger Jørgen Munch-Andersen SBi-anvisning 221 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel

Læs mere

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader.

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET BYG DTU Sundolitt as Industrivej 8 355 Slangerup Att.: Claus Jørgensen Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. I det følgende gennemgås

Læs mere

Besigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand

Besigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand Besigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand Rekvirent: EF Engdalsvej 75-79A Engdalsvej 79, 2 th 8220 Brabrand Att.: Peter Pedersen Udført af bygningsingeniør Jørgen Nymark Klavsen

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet Manual 1 Beregningsprogrammet ISOVER Energi U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet 3 udgave, april 2007 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Kom godt i gang 3 U-værdi 5 Transmissiontab

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

EUDP-projekt. Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser. Februar 2015. Troels Kildemoes, Ekolab

EUDP-projekt. Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser. Februar 2015. Troels Kildemoes, Ekolab EUDP-projekt Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser Februar 2015 Troels Kildemoes, Ekolab Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Varmetab i klimaskærmen

Læs mere

Sundolitt Funderingssystem

Sundolitt Funderingssystem Sundolitt Funderingssystem Sundolitt reducerer CO 2 -udledning oktober 2008 Effektivt Miljørigtigt Økonomisk System til såvel let som tungt byggeri En del af Sunde-gruppen - i Danmark, Norge, Sverige,

Læs mere

JACKON THERMOMUR MONTERINGSANVISNING

JACKON THERMOMUR MONTERINGSANVISNING JACKON THERMOMUR MONTERINGSANVISNING Ì THERMOMUR 350 Ì TIL KÆLDERVÆGGE OG VÆGGE I BOLIGBYGGERI OP TIL 2 ETAGER, GARAGER OG SOMMERHUSE ETA-13/0614 01-2014 www.jackon.dk Lette løsninger for et bedre miljø!

Læs mere

Terrændæk Isolering over Gulvbeton Ingen 75 mm. Vægkonstruktion U [W/m²K] V1 V2 V1 V2 V1 V2 V1 V2 V1 V2 0,820 0,735 0,729 0,313 0,237

Terrændæk Isolering over Gulvbeton Ingen 75 mm. Vægkonstruktion U [W/m²K] V1 V2 V1 V2 V1 V2 V1 V2 V1 V2 0,820 0,735 0,729 0,313 0,237 Projektering / THERMOnomic Yervægge / Linietab Linietab Varmetab ve kulebroer (linietab) angivet i e efterfølgene tabeller er beregnet efter regler i DS418, 6.ugave, 2, DS/EN ISO 6946, DS/EN ISO 102111:1997

Læs mere

JACKON Ì THERMOMUR THERMOMUR 200 350 350 SUPER. jackon.dk. Lette løsninger for et bedre miljø! U = 0,17 U = 0,15

JACKON Ì THERMOMUR THERMOMUR 200 350 350 SUPER. jackon.dk. Lette løsninger for et bedre miljø! U = 0,17 U = 0,15 JACKON Ì THERMOMUR Ì THERMOMUR Ì THERMOMUR THERMOMUR U = 0,17 200 350 350 SUPER U = 0,15 ETA-13/0614 10-2014 (1. revidering 07-2015) erstatter 01-2014 jackon.dk Lette løsninger for et bedre miljø! Hvad

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold

BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold Torben Valdbjørn Rasmussen Byggeri og sundhed 1 2 Konstruktionernes termiske forhold For at undersøge husene for kuldebroer og om isoleringsarbejdet er udført

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

15-10-2013. Dansk Betondag 2013-09-19. Energikrav Bæredygtighed Udformning Produktion Økonomi Udvikling. Gunnar Hansen

15-10-2013. Dansk Betondag 2013-09-19. Energikrav Bæredygtighed Udformning Produktion Økonomi Udvikling. Gunnar Hansen Dansk Betondag 2013-09-19 Energikrav Bæredygtighed Udformning Produktion Økonomi Udvikling Gunnar Hansen 1 Aktieselskabet HIBE har licensrettighederne til følgende: 1. EU-patentansøgning 10388002.7 Betonelementer

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne juli 2010 aek/ Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010 Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i Bygningsreglement

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser

Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser Henrik Tommerup Svend Svendsen Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-05-02 2005 ISSN 1601-8605 Indhold FORORD...

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: tjørnevangen 2 Postnr./by: 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-005385 Energikonsulent: Henrik Tetsche Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

U-værdi før Samlet isolering i m SV W/m²⁰C 0,2 0,25 0,3 kwh/m² Trægulv på jord/beton 0,81 31 33 34 SV. 34 Baggrundsberegninger, Bilag f 2

U-værdi før Samlet isolering i m SV W/m²⁰C 0,2 0,25 0,3 kwh/m² Trægulv på jord/beton 0,81 31 33 34 SV. 34 Baggrundsberegninger, Bilag f 2 Beslutning 13 Etablering af gulvvarme terrændæk og kældergulve i opvarmede kældre NB Dæk 6, 7, 8 og 9 er samtidig revideret ud fra ændrede før u-værdier og krav til øgede isoleringstykkelser ud fra BR

Læs mere

Pas godt på miljøet med den nye generation af isoleringsmateriale! Jackon. Super EPS Jackon Super EPS BEDRE ISOLERING. www.jackon.

Pas godt på miljøet med den nye generation af isoleringsmateriale! Jackon. Super EPS Jackon Super EPS BEDRE ISOLERING. www.jackon. Jackon Super EPS Jackon Super EPS 20% BEDRE ISOLERING Pas godt på miljøet med den nye generation af isoleringsmateriale! 09-2010 erstatter 02-2010 Jackon Super EPS En investering i bedre miljø Bedre isolering

Læs mere

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

U LT R A L O W E N E R G Y

U LT R A L O W E N E R G Y U LT R A L O W E N E R G Y WINDOWS R VINDUER FRA ULSTED Nye Low Energy Windows ra ScandiWood A/S Windows Ulsted Low Energy Windows har skabt nye muligheder or arkitekter til at designe passivhuse. Den

Læs mere

TYPEHUSET 1960-79. Indhold. - katalog over typiske løsninger og principper

TYPEHUSET 1960-79. Indhold. - katalog over typiske løsninger og principper TYPEHUSET 1960-79 - katalog over typiske løsninger og principper Indhold Introduktion side 2 Udformning og byggeskik side 2 Fundament side 2 Kælderydervægge side 3 Ydervægge side 3 Tag side 4 Vinduer side

Læs mere

PANELBYG.dk. Indholdsfortegnelse. Indvendig isolering. Hulmurs isolering. Kontaktoplysninger

PANELBYG.dk. Indholdsfortegnelse. Indvendig isolering. Hulmurs isolering. Kontaktoplysninger 1 2 Indholdsfortegnelse side 3 Indvendig isolering side 4 Hulmurs isolering side 6 Gulv isolering side 8 Tag isolering side 10 Facade isolering side 11 Loft isolering side 12 Løsningsforslag side 13 U-værdi

Læs mere

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR 311. udgave Marts 2011 Projektering af tage med tagpap Varmeisolering TOR Tagpapbranchens Oplysningsråd Anvisning 31, 1. udgave TOR har til formål at udbrede kendskabet til den rette anvendelse og opbygning

Læs mere

8. Tagdækning og membranisolering

8. Tagdækning og membranisolering 8. 8.5 Tagafvanding I Bygningsreglementet (BR10) kap. 4.6 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal udføres, så regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand skal via tagrender og/eller

Læs mere

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 234 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8109 Oversigt over klagepunkter: 1. Vindafstivning i tagkonstruktion ikke udført i henhold til normer og SBI anvisninger. 2. Isolering ligger uregelmæssig i forskellig tykkelse.

Læs mere

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger 1. udgave, 2009 Etablering af tagboliger Ernst Jan de Place Hansen (red.) Lis Strunge Andersen (red.) SBi-anvisning 225 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Orienteringsmøder for eftersynsfirmaer oktober 2003

Orienteringsmøder for eftersynsfirmaer oktober 2003 Orienteringsmøder for eftersynsfirmaer oktober 2003 Typiske svigt fra de seneste eftersyn. Undertage, fugt og skimmel i tagrum, træelementer m.v. v/ Jens Dons Klassifikationsordning for undertage! Byg

Læs mere

Athena DIMENSION. Varmetab 4. December 2005

Athena DIMENSION. Varmetab 4. December 2005 Athena DIMENSION Varmetab 4 December 2005 1 Indledning...2 2 Beregningsgrundlag...2 3 Opstart...2 3.1 Installation...2 3.2 Konfiguration...2 3.3 Opstilling af sag...3 4 Appendix A. Varmetab 4 filer...5

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001 By og Byg Anvisning 200 Vådrum 1. udgave, 2001 Vådrum Erik Brandt By og Byg Anvisning 200 Statens Byggeforskningsinstitut 2001 Titel Vådrum Serietitel By og Byg Anvisning 200 Udgave 1. udgave, 2. oplag

Læs mere

Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk

Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk BANG & BEENFELDT A/S RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA F.R.I. Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk Termografirapport Vuggestuen Firkanten Firkanten I

Læs mere

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014 Tagdækninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger... 3

Læs mere

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Ansøgningsprøve til beskikkelse som energikonsulent Enfamiliehuse Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Opgave nummer Vægtet % point pr. spørgsmål. % point pr. gruppe af spørgsmål

Læs mere

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne 4. april 2006 kde/sol Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene

Læs mere

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer dimensionering Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 235 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer dimensionering Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Energibesparelse Prioriteringsfaktor Begrænsning i anvendelse 24 kwh/m fundament 1,0 for Fjernvarme, el og individuel biomasse

Energibesparelse Prioriteringsfaktor Begrænsning i anvendelse 24 kwh/m fundament 1,0 for Fjernvarme, el og individuel biomasse Læs let til Dæk 14 19 (2015 årsrevision) Ref.: Dæk 14 Beskrivelse Før/efter Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Terrændækket (belægning eller trægulv på strøer på beton med drænlæg

Læs mere

(Bolig 20) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 20) Plan, Stueetage 11.11.2014 Jægersborg Allé 150T Plan, Stueetage Jægersborg Allé 150T Tværsnit, Princip Jægersborg Allé 150T Facade mod nord Jægersborg Allé 150T Facade mod syd Jægersborg Allé 150 Facade mod øst Jægersborg Allé 150T

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Nyt sommerhus Makrelvej 9 8400 Ebeltoft Gyldig fra 24. januar 2013 Til den 24. januar 2023. Energimærkningsnummer 310021862 ENERGIKONSULENTENS

Læs mere

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov Jesper Kragh Svend Svendsen Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport R-103 BYG DTU November 2004 ISBN=87-7877-169-2 Indholdsfortegnelse 1 Formål...3 2 Beskrivelse

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Vandinstallationer installationsdele og anlæg. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer installationsdele og anlæg. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer installationsdele og anlæg Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 236 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer installationsdele

Læs mere

Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995

Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995 Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995 Småhuses stabilitet Småhuses stabilitet MOGENS BUHELT HENRY HØFFDING KNUTSSON SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT

Læs mere

Udførelse af betonkonstruktioner

Udførelse af betonkonstruktioner Emne: Udførelse af betonkonstruktioner 31 01 107 DS 482/Ret. 1-1. udgave. Godkendt: 2002-02-19. Udgivet: 2002-03-08 Juni 2005 Tilbage til menu Gengivet med tilladelse fra Dansk Standard. Eftertryk forbudt

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Energiberegning på VM plast udadgående Energi

Energiberegning på VM plast udadgående Energi www.vmplast.dk Energiberegning på VM plast udadgående Energi VM plast udadgående Energi A VM plast udadgående Energi B VM plast udadgående Energi C Vinduer & døre i plast VM Plastvinduer & Døre Energimærkningsordningen

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for vinduer, Juli 2006

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for vinduer, Juli 2006 Energimærkning Sekretariat Teknologisk Institut Byggeri Teknologiparken 8000 Århus C Tlf. 7220 1110 Fax 7220 1111 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer, Juli 2006 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering. 8.5 Tagafvanding

8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering. 8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering I Bygningsreglementet (BR 95) kap. 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal have en sådan hældning, at regn og smeltevand fra sne, på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skæring Parkvej 370 Postnr./by: 8250 Egå BBR-nr.: 751-889178 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning Eva B. Møller SBi-anvisning 239 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 ISBN 978-87-563-1564-7 Titel Efterisolering af småhuse

Læs mere

Samhandelsbetingelser

Samhandelsbetingelser Samhandelsbetingelser Almindelige samhandelsbetingelser for og KUNDE gældende pr. juni 2011 1. Generelt. 1.1. Nærværende samhandelsbetingelser er aftalt mellem, og tiltrådt af, ANALYSE DANMARK og KUNDEN

Læs mere

Energibesparende Reducer varmeregningen på mindst mulig plads Reducerer CO 2 udslippet

Energibesparende Reducer varmeregningen på mindst mulig plads Reducerer CO 2 udslippet fermacell Varmvæg 2 Fermacell Varmvæg Pladsbesparende indvendig efterisolering Maksimal isoleringsevne på mindst mulig plads Effektiv efterisolering af kolde ydervægge Man sparer op til 50 mm plads i forhold

Læs mere

Beregning af bygningers varmetab Del 1: Beregning af kuldebroer med detaljerede beregningsprogrammer

Beregning af bygningers varmetab Del 1: Beregning af kuldebroer med detaljerede beregningsprogrammer DS-information DS/INF 418-1 1. udgave 2013-09-27 Beregning af bygningers varmetab Del 1: Beregning af kuldebroer med detaljerede beregningsprogrammer Calculation of heat loss from buildings Part 1: Calculation

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skæring Parkvej 3A Postnr./by: 8250 Egå BBR-nr.: 751-891555 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Med Bygningsreglement 2010 der trådte endelig i kraft i 2011, skete der en del stramninger bl.a. på to store områder, energirammen og radon sikring.

Med Bygningsreglement 2010 der trådte endelig i kraft i 2011, skete der en del stramninger bl.a. på to store områder, energirammen og radon sikring. Det nye fundament Indledning Med Bygningsreglement 20 der trådte endelig i kraft i 20, skete der en del stramninger bl.a. på to store områder, energirammen og radon sikring. Stramningerne gør det nødvendig

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

Valg af isoleringsmaterialer

Valg af isoleringsmaterialer Produktguide Produktguide: Valg af isoleringsmaterialer NOVEMBER 2011 - REVIDERET juni 2012 Valg af isoleringsmaterialer Når du skal vælge isoleringsmateriale til et projekt, er der en række vigtige faktorer

Læs mere

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer efteruddannelse HørsHolm, lyngby, odense & Vejle Vinter/forår 2012 bygningers

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Facade mod Vest IR000911.IS2 På billet ses Murværket med en ensartet isoleringsværdi. Vinduerne i stue plan ses med normalt varmetab for denne type vinduer. Kældervinduet ses med et større varmetab. Taget

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Udfordringer. Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning

Udfordringer. Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning Udfordringer Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning Byggetekniske løsninger Byggesystem og konstruktioner Lufttæthed Vinduer Installationen Bygningsreglement Luftskifte 0,5/h

Læs mere

ICOPAL Fonda Universal. Til fundamenter og kældervægge

ICOPAL Fonda Universal. Til fundamenter og kældervægge ICOPAL Fonda Universal Til fundamenter og kældervægge ICOPAL Fonda Universal gør det enklere at beskytte fundamentet maksimalt mod fugt Icopal Fonda Universal udtørrer og beskytter effektivt kældervæggen

Læs mere

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 Erhvervs- og Byggestyrelsen 2 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 3 I Bygningsreglement for småhuse, der trådte i kraft den 15. september 1998,

Læs mere

Hvorfor vælge Briiso?

Hvorfor vælge Briiso? Fakta om Briiso Skal fastgøres op ad K 1 10 godkendt flade Kan fastgøres på beton flader Kan fastgøres på murstens flader Kan fastgøres på pudset overflader, hvis pudset er fastsiddende Brandgodkendt i

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og leveringsbestemmelser for Compfitt A/S 1. Indledning. Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Skovvejen 2 3450 Allerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. maj 2015 Til den 11. maj 2025. Energimærkningsnummer 311112094

Læs mere

ISOVER Plus System - effektivt, fleksibelt og energirigtigt facadesystem

ISOVER Plus System - effektivt, fleksibelt og energirigtigt facadesystem ISOVER Plus System - effektivt, fleksibelt og energirigtigt facadesystem Dato: marts 0. Erstatter: Brochure fra maj 00 ISOVER Plus System vil revolutionere byggeriet... ISOVER Plus er et nyt og revolutionerende

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Boligforeningen Enggaarden Afd 23 Jævnstrømmen 1 9240 Nibe Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. oktober 2012 Til den 5. oktober 2022.

Læs mere

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008 Energimærkning Sekretariat Teknologisk Institut Byggeri Teknologiparken 8000 Århus C Tlf. 7220 1110 Fax 7220 1111 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

GBI 14 GENERELLE BETINGELSER FOR INDUSTRIRÅDGIVNING

GBI 14 GENERELLE BETINGELSER FOR INDUSTRIRÅDGIVNING GBI 14 GENERELLE BETINGELSER FOR INDUSTRIRÅDGIVNING 2014 Generelle Betingelser for Industrirådgivning, GBI 14 Forord Generelle Betingelser for Industrirådgivning (GBI 14) er udarbejdet af Foreningen af

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere