Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse"

Transkript

1 d Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen til Danmark i perioden har påvirket de indfødtes løn og beskæftigelse. Dette notat indeholder supplerende analyseresultater og en uddybende diskussion af forskellige analysetekniske detaljer. I Dansk Økonomi, forår 2017 estimeres effekten af indvandringen til Danmark i perioden på indfødte danskeres løn, beskæftigelse, ledighed og arbejdsmarkedsdeltagelse. Til estimationerne anvendes en statistisk model, der tidligere har været anvendt af Dustmann mfl. (2013). I dette notat gives der først en kort beskrivelse af modellen. Dernæst diskuteres det, hvordan valget af estimationsmetode kan være afgørende for, i hvilken grad de estimerede effekter af indvandringen afspejler de faktiske effekter. Til sidst redegøres der for, hvilke resultater der i praksis opnås med to forskellige estimationsmetoder. 1. Modellen Til at estimere effekten af indvandring på de indfødtes timelønninger benyttes følgende regressionsmodel, der tidligere har været anvendt af Dustmann mfl. (2013): ln w prt = α pr + β pt + γ p X rt + δ p m rt + ε prt, (1) hvor w prt er den p. percentil i de indfødtes timelønsfordeling i det geografiske område r i år t; α pr og β pt er henholdsvis område- og årsspecifikke konstanter; X rt er en vektor af karakteristika, der beskriver hvert enkelt område; 1 m rt er antallet af indvandrere i arbejdsstyrken i forhold til antallet af indfødte i arbejdsstyrken; og ε prt er et restled, der fanger uforklarede faktorer. De geografiske områder består af 28 pendlingsområder, 1 Følgende karakteristika indgår i X rt: gennemsnitsalderen for indfødte i arbejdsstyrken, logaritmen til forholdet mellem antallet af indfødte i arbejdsstyrken med en erhvervsfaglig uddannelse og antallet af indfødte i arbejdsstyrken uden en erhvervskompetencegivende uddannelse samt logaritmen til forholdet mellem antallet af indfødte i arbejdsstyrken med en videregående uddannelse og antallet af indfødte i arbejdsstyrken uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Dokumentationsnotat om effekten af indvandring.docx

2 som Danmarks Statistik har afgrænset ud fra befolkningens pendlingsmønster i 2014, jf. Danmarks Statistik (2016a, 2016b). 2 Det er værdierne af δ p, der har den primære interesse. Disse estimeres i praksis med udgangspunkt i en modificeret version af den ovenstående model. Den modificerede model, der opnås ved at fratrække ln w prt-1 på begge sider af lighedstegnet i (1), ser ud som følger: ln w prt = θ pt + γ p X rt + δ p m rt + ε prt, (2) hvor θ pt =β pt β pt-1, og angiver ændringen i en variabel fra ét år til det næste. m rt er eksempelvis lig med m rt m rt-1. I de analyser, der ser på effekten af indvandring på de indfødtes gennemsnitsløn, beskæftigelse, ledighed og deltagelse i arbejdsstyrken benyttes følgende model, der er analog til modellen i (2): y rt = θ t + γ X rt + δ m rt + ε rt, (3) hvor y rt angiver værdien af det betragtede udfaldsmål (den gennemsnitlige log-timeløn, andel beskæftigede, andel ledige eller andel i arbejdsstyrken) i det geografiske område r i år t; X rt og m rt er som beskrevet i det ovenstående; og ε rt er et restled, der fanger uforklarede faktorer. 2. Estimation Grundlæggende bestemmes indvandringens effekt på de indfødtes løn (dvs. estimaterne af δ-parametrene) ved at sammenligne, hvordan de indfødtes lønninger udvikler sig i forskellige pendlingsområder, der har oplevet en forskellig udvikling i arbejdsstyrkens indvandrerandel. Udvikler lønningerne sig eksempelvis mindre gunstigt for lavtlønnede indfødte i områder, hvor indvandrerandelen er vokset relativt meget, er det en indikation af, at indvandringen har reduceret de lavtlønnede indfødtes lønninger. For at kunne estimere δ-parametrene er det således vigtigt, at udviklingen i arbejdsstyrkens indvandrerandel (m rt ) er forskellig i de forskellige pendlingsområder, dvs. at der er variation i m rt mellem pendlingsområderne. Figur 1 illustrerer, at der faktisk er en vis regional variation i m rt. Ud over at der skal være regional variation i m rt, er det vigtigt, om variationen i m rt er eksogen, dvs. om variationen er uafhængig af uobserverbare forhold, der påvirker de indfødtes timeløn. Er m rt eksogen, vil man med anvendelse af den almindelige mindste 2 Danmarks Statistik har identificeret 29 pendlingsområder. Det er imidlertid valgt at udelade det befolkningsmæssigt set mindste pendlingsområde, der består af Ærø Kommune, fra analyserne

3 Pct kvadraters metode (OLS-metoden) kunne opnå effektestimater, der giver et retvisende billede af de faktiske effekter. Figur1: Variationen i m rt 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 Minimum Maksimum Gennemsnit Standardafvigelse -0, ,4 Anm.: Figuren viser minimum, maksimum, gennemsnit og standardafvigelser for de årlige ændringer i pendlingsområdernes indvandrerandele ( m rt ) i perioden Gennemsnittene er beregnet som simple, ikkevægtede gennemsnit over de 28 pendlingsområder. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata. Er m rt ikke eksogen, vil effektestimater opnået ved anvendelse af OLS-metoden derimod ikke give et korrekt billede af de faktiske effekter. Flytter indvandrerne f.eks. især til områder, hvor der er økonomisk fremgang og stigende lønninger, vil der være en tendens til, at OLS-estimaterne overvurderer effekten af indvandringen på de indfødtes timelønninger. Når m rt ikke er eksogen, kan man i stedet for OLS-metoden anvende den såkaldte instrumentvariabelmetode (IV-metoden). For at man kan anvende IV-metoden er det dog nødvendigt, at man kan finde en eller flere variable instrumenter der samvarierer med ændringen i indvandrerandelen, men ikke samvarierer med ε prt. Det er forsøgt at estimere regressionsmodellerne med IV-metoden, hvor bl.a. det 5-årige lag af arbejdsstyrkens indvandrerandel (m rt-5 ) er blevet anvendt som instrument. Baggrunden for at vælge dette instrument er for det første, at der er en relativ høj positiv samvariation mellem ændringerne i indvandrerandelen og indvandrerandelens størrelse. Indvandrerne bosætter sig således ofte der, hvor der bor andre indvandrere med samme - 3 -

4 sproglige og kulturelle baggrund. For det andet kan der argumenteres for, at indvandrerandelen opgjort tilbage i tiden ikke samvarierer med de aktuelle områdespecifikke lønændringer (eller mere præcist ε prt ), fordi den regionale fordeling af indvandrerne tilbage i tiden ikke er bestemt af den aktuelle økonomiske situation, men af det historiske bosætningsmønster blandt indvandrerne. Når der kun anvendes et enkelt instrument, kan den centrale antagelse om, at instrumentet ikke samvarierer med ε prt, ikke testes. For alligevel at opnå en ide om, hvorvidt antagelsen er opfyldt, er der også estimeret modeller, hvor det 5-årige lag af logaritmen til antallet af indvandrere i arbejdsstyrken og det 5-årige lag af logaritmen til antallet af indfødte i arbejdsstyrken samtidigt benyttes som instrumenter. 3 Med to instrumenter er det muligt at teste, om instrumenterne er uafhængige af ε prt. For en del af estimationerne afviser Hansens J-test, at instrumenterne er uafhængige af ε prt. Det er således tvivlsomt, om de to instrumenter opfylder kravene til at kunne benyttes som instrumenter. Hermed kan der også rejses tvivl om, hvorvidt m rt-5 er et anvendeligt instrument. En yderligere indikation på, at m rt-5 formentlig ikke er uafhængig af ε prt, er, at de estimater, som opnås med IV-metoden, i nogle tilfælde er meget følsomme over for, hvilke områdekarakteristiska der medtages i modellen (dvs. hvilke variable, der indgår i X rt.), og at nogle estimater har urealistisk høje eller lave værdier. 3. Resultater Tabel 1 viser estimater af effekten af at øge arbejdsstyrkens indvandrerandel på udvalgte percentiler i de indfødtes timelønsfordeling. Estimaterne er beregnet med udgangspunkt i forskellige estimationsperioder ( og ), estimationsmetoder (OLS og IV) og modelspecifikationer (med og uden områdespecifikke kontrolvariable). I det følgende fokuseres der på resultaterne for perioden Overordnet set viser estimaterne, at indvandringen har haft en signifikant positiv effekt på timelønningerne i den midterste og øvre del af de indfødtes timelønsfordeling, og at den positive effekt vokser, jo længere man bevæger sig opad i lønfordelingen. OLS-estimaterne i søjlerne (1) og (2) minder meget om hinanden. De ekstra kontrolvariable, der indgår i estimationerne, som ligger bag resultaterne i søjle (2), har således ikke væsentlig betydning for resultaterne. Tages der udgangspunkt i resultaterne i søjle (2), hvor der både medtages årsdummyer og områdespecifikke variable som 3 Hvis m rt-5 er et anvendeligt instrument, vil logaritmen til m rt-5 også være det. Da logaritmen til m rt-5 er lig med det 5-årige lag af logaritmen til antallet af indvandrere i arbejdsstyrken minus det 5-årige lag af logaritmen til antallet af indfødte i arbejdsstyrken, vil de to sidstnævnte logaritmer formentlig også være anvendelige instrumenter, hvis m rt-5 opfylder kravene til at kunne benyttes som et instrument

5 kontrolvariable, viser estimaterne eksempelvis, at de indfødtes medianløn (50. percentil) vokser med 0,25 pct., hvis arbejdsstyrkens indvandrerandel øges med 1 pct.point. Estimaterne viser også, at den største løngevinst opnås for 95. percentil i de indfødtes lønfordeling. Her øges timelønnen med godt 0,9 pct. ved en ændring af indvandrerandelen på 1 pct.point. Fra 35. percentil og nedefter i lønfordelingen har en ændring af indvandrerandelen ifølge estimaterne ingen signifikant effekt på de indfødtes timelønninger. De estimerede løneffekter vokser væsentligt, når IV-metoden anvendes i stedet for OLS-metoden. I modellen, hvor der både medtages årsdummyer og områdespecifikke variable som kontrolvariable (søjle (4)), viser estimaterne, at medianlønnen øges med knap 0,7 pct. og 95. percentil med 3,6 pct., hvis indvandrerandelen øges med 1 pct.point. Tabel 1: Effekten af indvandring på de indfødtes timeløn OLS IV OLS IV (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) 5. percentil -0,13 0,11-1,32 ** 0,44-0,13 0,03-0,49 * 0, percentil 0,04 0,11-0,38 ** 0,23 0,10 0,17-0,13 0, percentil -0,03 0,00 0,02 0,24 0,01 0,03-0,23-0, percentil 0,03 0,03 0,16 0,01 0,10 0,10-0,20-0, percentil -0,04-0,04 0,31 0,17 0,05 0,04-0,16-0, percentil 0,21 0,19 0,62 * 0,16 0,17 0,13 0,18-0, percentil 0,21 0,19 0,71 ** 0,36 0,13 0,09 0,08-0, percentil 0,29 ** 0,28 ** 0,79 ** 0,53 0,22 * 0,21 0,24 0, percentil 0,28 ** 0,27 ** 0,91 ** 0,68 ** 0,16 0,16 0,37 0, percentil 0,28 ** 0,25 ** 1,06 ** 0,67 ** 0,15 0,12 0,36 0, percentil 0,31 ** 0,28 ** 1,07 ** 0,64 ** 0,18 0,16 0,37 0, percentil 0,32 ** 0,29 ** 1,15 ** 0,89 ** 0,22 0,20 0,45 0, percentil 0,45 ** 0,41 ** 1,27 ** 0,88 ** 0,29 ** 0,26 ** 0,65 ** 0, percentil 0,52 ** 0,49 ** 1,34 ** 1,03 ** 0,36 ** 0,32 ** 0,74 ** 0, percentil 0,44 ** 0,43 ** 1,43 ** 1,27 ** 0,34 ** 0,31 ** 0,81 ** 0, percentil 0,35 ** 0,34 ** 1,70 ** 1,58 ** 0,35 ** 0,34 ** 1,05 ** 0,96 * 85. percentil 0,52 ** 0,53 ** 2,06 ** 2,16 ** 0,59 ** 0,58 ** 1,46 ** 1,51 ** 90. percentil 0,47 * 0,46 * 2,64 ** 2,54 ** 0,56 ** 0,53 ** 1,94 ** 1,94 ** 95. percentil 0,82 * 0,91 * 3,19 ** 3,60 ** 0,64 0,67 2,35 ** 2,96 ** Årsdummyer Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Andre Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja kontrolvariable Anm.: Tabellen viser de estimererede effekter af en ændring i arbejdsstyrkens indvandrerandel (antallet af indvandrere i arbejdsstyrken i forhold til antallet af indfødte i arbejdsstyrken) på forskellige percentiler i de indfødte lønmodtageres timelønsfordeling (timelønningerne er opgjort i logaritmer). Andre kontrolvariable inkluderer gennemsnitsalderen for indfødte i arbejdsstyrken, logaritmen til forholdet mellem antallet af indfødte i arbejdsstyrken med en erhvervsfaglig uddannelse og antallet af indfødte i arbejdsstyrken uden en erhvervskompetencegivende uddannelse samt logaritmen til forholdet mellem antallet af indfødte i arbejdsstyrken med en videregående uddannelse og antallet af indfødte i arbejdsstyrken uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. I IVestimationerne anvendes 5-årige lag af arbejdsstyrkens indvandrerandel som instrument. Variablene, der alle er opgjort på pendlingsområdeniveau, er dannet med udgangspunkt i registerdata for årige ekskl. studerende i perioden Timelønsændringer i kalenderåret 2008 indgår ikke i estimationerne pga. ændringer i opgørelsesmetoden for timelønningerne. ** (*) angiver, at estimatet er signifikant på 5 (10) procents niveau. Der er anvendt cluster-robuste standardafvigelser, som tager højde for, at restleddene for et givent pendlingsområde kan være korrelerede. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata

6 Tabel 2 indeholder estimater af indvandringens effekt på de indfødtes gennemsnitlige log-timeløn, beskæftigelse, ledighed og arbejdsmarkedsdeltagelse. Som i tabel 1 vises der estimater beregnet med udgangspunkt i forskellige estimationsperioder, estimationsmetoder og modelspecifikationer. Derudover vises der særskilte estimater for indfødte uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, indfødte med en erhvervsfaglig uddannelse og indfødte med en videregående uddannelse. I den følgende beskrivelse af resultaterne fokuseres der igen på estimaterne for perioden OLS-estimaterne viser, at indvandringen har en positiv effekt på de indfødtes gennemsnitlige log-timeløn. Den estimerede effekt er størst for de indfødte uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, når der ses på estimaterne fra modellen, hvor der medtages områdespecifikke kontrolvariable (søjle (2)). OLS-estimaterne viser også at indvandringen reducerer de indfødtes beskæftigelse og øger de indfødtes ledighed og arbejdsmarkedsdeltagelse. Den negative beskæftigelseseffekt er størst for de indfødte uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. I modellen, hvor der medtages der medtages områdespecifikke kontrolvariable, estimeres det, at beskæftigelsesandelen blandt de indfødte uden en erhvervskompetencegivende uddannelse reduceres med knap 0,4 pct.point, når arbejdsstyrkens indvandrerandel stiger med 1 pct.point. Indvandringens estimerede effekt på de indfødtes ledighed og arbejdsmarkedsdeltagelse er også størst for indfødte uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. For indfødte uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og for indfødte med en erhvervsfaglig uddannelse er den estimerede ledighedsændring ved en given stigning i arbejdsstyrkens indvandrerandel numerisk større end den negative beskæftigelsesændring. Årsagen er, at en øget indvandrerandel er forbundet med en stigning i de indfødtes arbejdsmarkedsdeltagelse. Ud fra økonomisk teori er det svært at forklare, hvorfor indvandring skulle øge de indfødtes arbejdsmarkedsdeltagelse, hvis indvandringen forringer deres beskæftigelsesmuligheder. En mulig årsag til denne uoverensstemmelse med økonomisk teori kan være at m rt ikke er eksogen, og at OLSestimaterne derfor ikke afspejler de faktiske effekter. IV-estimaterne er i flere tilfælde væsentligt forskellige fra OLS-estimaterne. For eksempel viser IV-estimaterne i søjle (4), at indvandringen har en signifikant negativ effekt på arbejdsmarkedsdeltagelsen blandt de indfødte uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvorimod OLS-estimaterne viser, at indvandringen har en positiv effekt på arbejdsmarkedsdeltagelsen for denne gruppe (estimaterne af δ-parametrene er henholdsvis -1,28 og 0,25). Det bør også bemærkes, at nogle af IV-estimaterne ændrer sig markant, når der medtages områdespecifikke kontrolvariable, hvilket ses ved at sammenligne estimaterne i søjlerne (3) og (4). Denne følsomhed over for inddragelsen af områdespecifikke kontrolvariable er med til at rejse tvivl om, hvorvidt det anvendte instrument er - 6 -

7 uafhængig af ε prt, og dermed om forudsætningerne for at anvende IV-metoden er opfyldt. Tabel 2: Effekten af indvandring på de indfødtes timeløn og beskæftigelse mv OLS IV OLS IV (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) Ingen erhvervskomp. uddannelse: Gns. log-timeløn a) 0,21 ** 0,33 ** 0,06 0,85 0,20 0,36 ** -0,43 0,31 Andel beskæftigede -0,15-0,39 ** 0,95 ** -0,82 ** 0,03-0,22 0,62 ** -1,07 ** Andel ledige 0,66 ** 0,64 ** 0,16-0,46 0,50 ** 0,46 ** 0,30 ** -0,27 Andel i arbejdsstyrk. 0,51 ** 0,25 * 1,12 ** -1,28 ** 0,53 ** 0,24 * 0,92 ** -1,34 ** Erhvervsfaglig uddannelse Gns. log-timeløn a) 0,22 * 0,19 0,59 ** 0,21 0,27 * 0,25 0,15-0,03 Andel beskæftigede -0,05-0,11 0,16 0,11 0,02-0,03 0,16 0,04 Andel ledige 0,18 ** 0,21 ** 0,32 ** 0,62 ** 0,09 0,09 0,27 ** 0,35 * Andel i arbejdsstyrk. 0,13 0,11 0,48 ** 0,73 ** 0,11 0,06 0,43 * 0,39 Videregående uddannelse Gns. log-timeløn a) 0,03 0,08 0,66 ** 1,19 ** -0,02-0,02 0,53 * 1,07 * Andel beskæftigede 0,23 * 0,14 0,30-0,45 * 0,19 0,10 0,22-0,59 ** Andel ledige 0,03 0,05 0,09 0,12 0,05 0,05 0,08-0,03 Andel i arbejdsstyrk. 0,26 * 0,19 0,39 ** -0,32 0,24 * 0,15 0,29-0,62 ** Alle Gns. log-timeløn a) 0,25 * 0,26 * 1,02 ** 1,15 ** 0,22 0,23 0,56 ** 0,72 * Andel beskæftigede -0,05-0,18 0,42 ** -0,34 0,04-0,07 0,27-0,50 ** Andel ledige 0,36 ** 0,37 ** 0,29 ** 0,14 0,25 ** 0,24 ** 0,28 ** 0,08 Andel i arbejdsstyrk. 0,31 ** 0,19 ** 0,71 ** -0,20 0,30 ** 0,17 * 0,55 ** -0,42 * Årsdummyer Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Andre Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja kontrolvariable a) Timelønsændringer i kalenderåret 2008 indgår ikke i estimationerne pga. ændringer i opgørelsesmetoden for timelønningerne. Anm.: Tabellen viser de estimererede effekter af en ændring i arbejdsstyrkens indvandrerandel (antallet af indvandrere i arbejdsstyrken i forhold til antallet af indfødte i arbejdsstyrken) og følgende størrelser opgjort for den indfødte befolkning: den gennemsnitlige log-timeløn (timelønningerne er opgjort i logaritmer), andel beskæftigede, andel ledige og andel i arbejdsstyrken. Andre kontrolvariable inkluderer gennemsnitsalderen for indfødte i arbejdsstyrken, logaritmen til forholdet mellem antallet af indfødte i arbejdsstyrken med en erhvervsfaglig uddannelse og antallet af indfødte i arbejdsstyrken uden en erhvervskompetencegivende uddannelse samt logaritmen til forholdet mellem antallet af indfødte i arbejdsstyrken med en videregående uddannelse og antallet af indfødte i arbejdsstyrken uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. I IV-estimationerne anvendes 5-årige lag af arbejdsstyrkens indvandrerandel som instrument. Variablene, der alle er opgjort på pendlingsområdeniveau, er dannet med udgangspunkt i registerdata for årige ekskl. studerende i perioden ** (*) angiver, at estimatet er signifikant på 5 (10) procents niveau. Der er anvendt cluster-robuste standardafvigelser, som tager højde for, at restleddene for et givent pendlingsområde kan være korrelerede. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata

8 Litteratur Danmarks Statistik (2016a): Færre og større pendlingsområder. Danmarks Statistik (2016b): Pendlingsområder metode. Dustmann, C., T. Frattini, I.P. Preston (2013): The Effect of Immigration along the Distribution of Wages. Review of Economic Studies, 80 (1), s

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved: Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale d. 06.10.2015 Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale Notatet indeholder supplerende figurer og uddybende dokumentation til afsnit III.4 i Dansk Økonomi, efterår 2015. 1 Supplerende figurer

Læs mere

Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland

Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen Side 1 Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering De fem regioner, Bornholms Regionskommune, Danmarks Statistik

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 8. Multipel Lineær Regression

Anvendt Statistik Lektion 8. Multipel Lineær Regression Anvendt Statistik Lektion 8 Multipel Lineær Regression 1 Simpel Lineær Regression (SLR) y Sammenhængen mellem den afhængige variabel (y) og den forklarende variabel (x) beskrives vha. en SLR: ligger ikke

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

Estimation af lønpræmier

Estimation af lønpræmier d. 16.11.2005 LS Estimation af lønpræmier Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, efterår 2005, kapitel II Dette notat beskriver estimationen bag og beregningen af lønpræmier i Nationalregnskabets Adam erhverv.

Læs mere

Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse

Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse Mads Rahbek Jørgensen Anne Kristine Høj Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse I dette notat redegøres for resultaterne af estimationen af kapitaliseringen af grundskylden i ejendomspriserne som

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Kvantitative metoder 2

Kvantitative metoder 2 Kvantitative metoder 2 Specifikation og dataproblemer 30. april 2007 KM2: F21 1 Program for de to næste forelæsninger Emnet er specifikation og dataproblemer (Wooldridge kap. 9) Fejlleddet kan være korreleret

Læs mere

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse (+4) 6 68 13 Resumé Det er et grundlæggende resultat og forudsætning i den økonomiske litteratur, at et øget arbejdsudbud efter en tilpasningstid, også fører til øget beskæftigelse. Det er endvidere ikke

Læs mere

Statistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov

Statistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov Statistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov Konferencen Den gode anbringelse Vejle, 9. maj 2011 Eskil Heinesen, AKF Datagrundlag Registerdata

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger?

Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Mette Ejrnæs og Stefan Hochguertel EPRN konference 19. juni 2015 19. juni 2015 1 / 25 Motivation I Danmark har vi en arbejdsløshedsforsikringsordning

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge, der var langtidsledige i 1994 - sidste gang ungdomsarbejdsløsheden toppede - har helt frem i dag en markant dårligere arbejdsmarkedstilknytning

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) 21. marts 2017 Hovedresultater Faktaboks Analysens hovedresultater Model 130/130 Økonomisk aktivitet. Permanent BNP-effekt på 0,6 pct., svarende til 12,3 mia. i

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Mona Larsen Anders Bruun Jonassen Lise Sand Ellerbæk LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE - BEREGNINGER FOR 9 UDVALGTE FAGGRUPPER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Simpel Lineær Regression: Model

Simpel Lineær Regression: Model Simpel Lineær Regression: Model Sidst så vi på simpel lineære regression. Det er en statisisk model på formen y = β 0 + β 1 x + u, hvor fejlledet u, har egenskaben E[u x] = 0. Dette betyder bl.a. E[y x]

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Økonometri: Lektion 2 Multipel Lineær Regression 1/33

Økonometri: Lektion 2 Multipel Lineær Regression 1/33 Økonometri: Lektion 2 Multipel Lineær Regression 1/33 Simpel Lineær Regression: Model Sidst så vi på simpel lineære regression. Det er en statisisk model på formen y = β 0 +β 1 x +u, hvor fejlledet u,

Læs mere

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland.

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland. Danmarks Statistik, regionerne, Bornholms regionskommune og Erhvervsstyrelsen har udviklet et værktøj, som gør det muligt at følge (monitorere) den faktiske udvikling i de virksomheder, der deltager i

Læs mere

Virksomhedspraktik til flygtninge

Virksomhedspraktik til flygtninge Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens

Læs mere

Reestimation af lønrelationen til modelversion Oktober 15

Reestimation af lønrelationen til modelversion Oktober 15 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 20. april 2016 Reestimation af lønrelationen til modelversion Oktober 15 Resumé: Lønrelationen reestimeres til Okt15 med 2012 inkluderet og

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Konsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer

Konsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer 18. maj 2016 Konsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Ralph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé:

Ralph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé: Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 20. december 2010 Lønligningen Resumé: Dette papir skal ses som et supplement til den nye Dec09- ADAM dokumentation, hvor nogle af de beregninger,

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Tema: Kommunal variation i tilkendelse af førtidspension i 2008

Tema: Kommunal variation i tilkendelse af førtidspension i 2008 Tema: Kommunal variation i tilkendelse af førtidspension i 2008 Der er stor variation i, hvor mange førtidspensioner kommunerne har tilkendt i 2008. Nogle kommuner har tilkendt én eller derunder pr. 1.000

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2 Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Ref. PIL/- 17.02.2016 Indledning I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

Analyse: Her bor de dårlige betalere

Analyse: Her bor de dårlige betalere Analyse: Her bor de dårlige betalere 11. juni 2013 Resumé At være registreret i RKI kan have store negative økonomiske og sociale konsekvenser både for den enkelte og samfundet. Antallet af de såkaldte

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 31. maj 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 166 (Alm. del) af 23. februar 2016

Læs mere

INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET

INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Januar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Indvandrere har større ledighed, mindre erhvervsdeltagelse og dermed lavere beskæftigelse end

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Regressionsanalyse

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Regressionsanalyse Epidemiologi og biostatistik. Uge, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Lineær regressionsanalyse - Simpel lineær regression - Multipel lineær regression Regressionsanalyse Regressionsanalyser

Læs mere

Arbejdsudbud og beskæftigelse. Af Ivan Erik Kragh

Arbejdsudbud og beskæftigelse. Af Ivan Erik Kragh Arbejdsudbud og beskæftigelse Af Ivan Erik Kragh 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår.

Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår. N OTAT Inklusion/segregering og tilvalg af folkeskolen Debatten på folkeskoleområdet berører ofte udfordringerne med inklusion. Herunder fremføres den øgede inklusion som grund til at forældre i stigende

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere.

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere. A nalys e Langdistancependlere Af Nadja Christine Andersen Denne analyse belyser, hvilke karakteristika langdistancependlere har og om deres pendlingsmønstre er vedvarende over tid er langdistancependling

Læs mere

Økonometri 1. Kvalitative variabler. Kvalitative variabler. Dagens program. Kvalitative variable 8. marts 2006

Økonometri 1. Kvalitative variabler. Kvalitative variabler. Dagens program. Kvalitative variable 8. marts 2006 Dagens program Økonometri 1 Kvalitative variable 8. marts 2006 Kvalitative variabler som forklarende variabler i en lineær regressionsmodel (Wooldridge kap. 7.1-7.4) Kvalitative variabler generelt Dummy

Læs mere

Test for strukturelle ændringer i investeringsadfærden

Test for strukturelle ændringer i investeringsadfærden d. 6.10.2016 De Økonomiske Råds Sekretariat Test for strukturelle ændringer i investeringsadfærden Dette notat redegør for de stabilitetstest af forskellige tidsserier vedrørende investeringsadfærden i

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Solide og lønsomme virksomheder får oftere et ja i banken

Solide og lønsomme virksomheder får oftere et ja i banken Solide og lønsomme virksomheder får oftere et ja i banken Banken står klar med kapital og vil gerne låne ud til sunde og kreditværdige erhverv. Solid egenkapital og en lønsom forrentning er afgørende,

Læs mere

Kvantitative metoder 2

Kvantitative metoder 2 Kvantitative metoder 2 Specifikation og dataproblemer 2. maj 2007 KM2: F22 1 Program Specifikation og dataproblemer, fortsat (Wooldridge kap. 9): Betydning af målefejl Dataudvælgelse: Manglende observationer

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR

LØNFORSKELLE MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR NOTAT US. 6206 8. DECEMBER 2008 BESKÆFTIGELSE & INTEGRATION LØNFORSKELLE MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR - MED SÆRLIGT FOKUS PÅ SUNDHEDSKARTELLETS OMRÅDE MONA LARSEN INDHOLD 1. FORMÅL OG HOVEDRESULTATER...3

Læs mere

Bilag 5: Økonometriske analyser af energispareindsatsens. (Cointegration) Energistyrelsen. Marts 2015

Bilag 5: Økonometriske analyser af energispareindsatsens. (Cointegration) Energistyrelsen. Marts 2015 Marts 2015 Bilag 5: Økonometriske analyser af energispareindsatsens nettoeffekt (Cointegration) Indholdsfortegnelse 1. Cointegrationsanalyse 3 Introduktion til anvendte cointegrationsmodel og data 3 Enhedsrodstest

Læs mere

Kvantitative metoder 2

Kvantitative metoder 2 Opgave fra sidst (Gauss-Markov teoremet) Kvantitative metoder Inferens i den lineære regressionsmodel 7. marts 007 Opgave: Vis at hvis M = I X X X X ( ' ) ' er M idempoten dvs der gælder gælder M = M '

Læs mere

Kvantitative metoder 2

Kvantitative metoder 2 Kvantitative metoder 2 Inferens i den lineære regressionsmodel 7. marts 2007 regressionsmodel 1 Opgave fra sidst (Gauss-Markov teoremet) Opgave: Vis at hvis M = I X X X X 1 ( ' ) ' er M idempoten dvs der

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 23-01-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 7. Simpel Lineær Regression

Anvendt Statistik Lektion 7. Simpel Lineær Regression Anvendt Statistik Lektion 7 Simpel Lineær Regression 1 Er der en sammenhæng? Plot af mordraten () mod fattigdomsraten (): Scatterplot Afhænger mordraten af fattigdomsraten? 2 Scatterplot Et scatterplot

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2013 INDLEDNING... 3 1. COSTDRIVERSAMMENSÆTNING...

Læs mere

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.

Læs mere

Økonometri: Lektion 2 Multipel Lineær Regression 1/27

Økonometri: Lektion 2 Multipel Lineær Regression 1/27 Økonometri: Lektion 2 Multipel Lineær Regression 1/27 Multipel Lineær Regression Sidst så vi på simpel lineær regression, hvor y er forklaret af én variabel. Der er intet, der forhindre os i at have mere

Læs mere