Hvordan fungerer ris som nærringsmiddel for jordens befolkning, og hvilken betydning har klimaet/jorden for risplanten og omvendt?

Transkript

1 RIS Problemformulering: Hvordan fungerer ris som nærringsmiddel for jordens befolkning, og hvilken betydning har klimaet/jorden for risplanten og omvendt? Hvad er forskellen på sumpris og bjergris? Hvordan dyrkes ris? Hvor i verden dyrkes ris, bliver ris brugt som cash crop eller bliver det brugt til eget forbrug? Hvad er fordelene ved at gensplejse risplanten? Hvilke processer er en forudsætning for risplantens vækst? Præsentation af risplanten: Ris menes at være 4500 år gammel og er sammen med hvede og majs jordens vigtigste kornart Ris er en kornsort af græsarten, det er en tropisk og subtropisk plante som bliver 1-1,5 meter høj Der findes tusinde forskellige rissorter De tre vigtigste er: Indica, som er en langkornet rissort som dyrkes i Thailand, Indien, Pakistan samt det sydlige USA Japonica, som er en rundkornet grødrissort der dyrkes i Japan, Korea, og det nordlige Kina Javanica, som er en kortkornet rissort der kun dyrkes i Indonesien Hvad er forskellen på sumpris og bjergris? Man dele ris sorten op i to hovedgrupper; sumpris (vådris) og bjergris (tørris) -Sumpris dyrkes ofte på marker med muglighed for vanding, fx langs floder -Bjergris, dyrkes kun i områder hvor det ikke er muligt at dyrke sumpris, fx på bjergskråninger 1

2 Hvordan dyrkes ris? Sumprisen kræver en meget stor mængde vand, så meget at rødderne konstant er dækket med ca 10 cm vand Derfor dyrkes risen i bassiner der til formål at holde på vandet I disse bassiner pløjer man jorden ned i ca 6-7 cm dybde i begyndelsen af regntiden, derefter tromler man jorden til den bliver kompakt/fast nok til at forhindre nedsivning af vand Før risplanten bliver plantet i markerne/bassinerne, har de været forsået i et specielt såbed, til de er 40 cm høje Efter udplantningen skal markerne i vækstperioden, løbende luges igennem for ukrudt inden høstningen kan begynde Risen høstes på samme måde som hvede, ved at strået skæres Derefter skal ris kornet altså frøet frigøres fra resten af planten, dette gøres enten ved maskinkraft eller ved at slå stråene med en træplade så kornene frigøres Det frigjorte ris korn er det som man på almindeligt sprog kalder for brun ris For at gøre risene hvide, skal risene poleres i en rismølle som ofte sker i de importerende lande Dette er ikke særligt hensigtsmæssigt ud fra den næringsmæssige betragtning, da de fleste vitaminer befinder sig i det klidlag som fjernes ved poleringen Poleres risen for hårdt forsvinder det meste af protein mængden, hvilket kan blive til en sundhedsrisiko for de mennesker som udelukkende lever af ris

3 Hvor i verden dyrkes ris, bliver ris brugt som CQsh crop el/er bliver det brugt til eget forbrug? Ris dyrkes hovedsageligt i de tropiske og subtropiske områder, men kan også dyrkes i de tempereret områder som har lange varme somre Ris bliver produceret i over 100 lande Største delen af høsten bruges lokalt og kun få procent indgår i verdenshandelen Mængder og leverandører varierer fra år til år med de lokale produktions- og markedsforhold oftest er USA den vigtigste eksportør Desuden er ris i dag eksistensgrundlag for halvdelen af jorden befolkning, især i det befolkningsrige sydøstasien Fordelingen i store træk: -En tredjedel dyrkes i troperne, hvor man kan høste op til tre årligt -En tredjedel dyrkes i de subtropiske egne -Den resterende del dyrkes i tempereret egne med lange varme somre Top 20 Rice Producers by Country-2011 (million metric ton)!ru PeoQle's ReQublic 2026 of China India Indonesia 657 _ Bangladesh 506 Vietnam 423 ~ Thailand 345 Burma 32 8 ~ PhiliQQines 166 Brazil 134 Cambodia JaQan United States : : South Korea - -~ " Pakistan Madagascar Nigeria 45!t NeQal 44 Sri lanka 38 = 'ran 32 m lorllles RI"" ProducUon Hl ho!ålr~ ?' 2,229, 15 SO,879,82 73,209,18! ; - o t o l,,, o 3

4 Hvad erfordelene ved at gensplejse risplanten? At genmodificere betyder, at man flytter en arvelig egenskab fra en organisme til en anden ved at klippe et gen ud fra arvemassen og indsætte det i den organisme, hvis egenskaber man ønsker at ændre De egenskaber man vil ændre kunne være nogle, som gør en afgrøde sundere at spise eller mere velsmagende, eller som gør den mere højtydende eller modstandsdygtig overfor skadedyr Der er blevet udført gensplejsning på ris for bland andet at gøre dem meget mere resistente Planten kan tåle tørke i ti dage og modstå et ti grader koldere klima end almindelige risplanter Desuden er planten dobbelt så modstandsdygtig over for salt som andre risplanter Det betyder, at risen kan trives i udpint jord, hvor det ellers er umuligt at dyrke afgrøder Forskerne med, at den gensplejsede afgrøde kan øge høstudbyttet med 20 procent, hvilket kan komme bønder i tørkeramte ulande til gode Forskere er i gang med producere, en ny rissort som de kalder for den gyldne ris, denne rissort har fået egenskaber fra påskeliljen, som gør at risen indeholder A-vitamin hvilket vil mindske, de omkring børn dør hvert år pga vitamin A-mangel og bliver blinde Gensplejsning af planter kan opstilles ved 6 trin: 1 Mapping: man finder et gen som har den ønskede egenskab hvorefter man isolere genet 2 per: metoden her bruges til at kopiere genet i flere dele 3 Transformation: Ved hjælp af et stykke plantevæv bliver de ønskede gener overført til plantens egne gener Der er 3 muligheder når man skal indsætte de ønskede gener i planten En genkanon, en jord bakterie eller et materiale kaldet protoplast 4 Ud fra ovenstående trin laver man en ny plante ud fra det gensplejsede plantevæv 5 Derefter skal det kontrolleres om de nye gener virker som de skal 6 Til sidst kontrollere man også om de indsatte gener findes i plantens afkom Her snakker vi i frøene 4

5 Hvilke processer er en forudsætning for rispløntens vækst? For at risplanten kan vokse skal den bruge vand, kuldioxid og en række nærringsalte, bla grundstofferne N, F, og K og frem for alt lys Dette skaffes gennem fotosyntese som foregår i plantens grønkorn, det her planterne kan omdanne uorganiske stoffer til organiske stoffer ved hjælp af lysenergi Fotosyntese: 6C H lys Fotosyntesen forgår i planternes blade, hvor der optage CO 2 fra luften ved diffusion Diffusion er den proces der sker når et stof transporteres fra et sted med høj koncentration til et sted med en laver koncentration time semipermeable membrane I 1,: 1 1 ' ' 1 1 Vandet optages gennem røddernes rod hår og rodceller, disse celler er omgivet af cellemembraner der har den egenskab at de lader vand molekylerne passere igennem, men de lader ikke de større organiske molekyler der befinde sig i cellen De store molekyler vil prøve og bevæge sig ud, og idet de bliver bremset skabes der en saftspænding i planten som gør at vandet bliver bevæget op i planten Denne proces kalder man for osmose Lysenergien som er en forudsætning for fotosyntesen bliver oplagret som kemisk bindingsenergi i glukosemolekylet Det er denne oplagrede energi i glukosemolekylet der skal bruges i plantens stofskifte, og derfor er planten nødt til at frigøre den oplagrede energi igen Dette forgår via Respiration, hvor planten forbrænder noget af den opbyggede glukose Respiration: C 6 H (ADP+P) --7 6C H energi(atp) Respiration processen kan ikke forgå med mindre planten har ilt til sin rådighed, denne proces kan foregå hele døgnet rundt hvorimod, fotosyntesen kun kan foregå i de lyse timer En af fordelene ved at dyrke risen under vand er at de vigtige næringsstoffer forhindres i at fordampe fra jorden hvilket let bliver resultater i et klima med så høje temperaturer De næringsstoffer som planterne optager, er helt afgørende for plantens opbygning og funktion, disse kan placeres under kategorier alt afhængigt af planternes forbrug af makro eller mikro næringsstoffer Makronæringsstofferne er defineret som de stoffer planterne forbruger mere af end 1 kg pr hektar årligt, og disse er grundstofferne N, P, K, Na, Cl Nogle af disse stoffer kan danne ioner; Ka+, Mg++, Ca++ og cr, hvorimod der ikke finde kvælstof-, phosphor- eller svovl ioner Disse grundstoffer kan derimod indgå i nogle letopløselige ionforbindelser Planterne for således dækket deres behov for N, P, og 5 ved at optage ioner der indeholder disse i kemiske forbindelser dvs N03 (nitrationer), NH/(ammoniumioner), P04 (phosphationer) og 504-(sulfationer) De fire omtalte ioner går derfor også igen i moderne kunstgødning som fx NaN03, Ca(N03h, (NH4h504, K 2 504, Ca3(P04h 5