F R WA R D. Tilbudskatalog Fremadrettet Løsningsfokuseret Handlingsorienteret. Et tilbud om hjælp til selvhjælp

Transkript

1 F R WA R D Tilbudskatalog Fremadrettet Løsningsfokuseret Handlingsorienteret Forwards formål er at afklare misbrugere til beskæftigelse, uddannelse eller til behandling gennem en helhedsorienteret, flerstrenget recovery indsats Kofoeds Skole Nyrnberggade København S Tlf.: Projektleder Steffen Ipland Mobil: forward@kofoedsskole.dk

2 Mine notater Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Progressionsdiagram... 2 Misbrugsafklarende modul til aktive misbrugere... 4 Erhvervsafklarende modul til clean/ædru misbrugere... 5 Forwards Recovery model... 6 Tilbagefaldsforebyggende undervisning... 6 Følgevirkninger af misbrug... 7 Erhvervsafklarende undervisning... 7 Forwards Forandringsteori Eksterne praktikker Handleplan/Jobplan Progressionsrapport/Journalføring Workshops Psykoterapeutiske samtaler Daglige reflekterende morgenmøder Faste ugentlige samtaler Akutsamtaler NADA øreakupunktur Sociale aktiviteter Hvad er personlig recovery? F R WA R D 1

3 Progressionsdiagram Kofoeds Skole benytter elevbetegnelsen for at undgå klientgørelsen. Vores tilbud er tilpasset 3 måneders moduler Bryder isolationen ved indskrivning i Forward Øget social kontakt med andre elever i forskellige aktiviteter Generhvervelse af personlige, sociale og faglige kompetencer Ved indskrivning i Forward siger borgeren JA til: At møde til tiden. At forløbet i Forward er et tilbagefaldsforebyggende og erhvervsrettet afklaringsforløb mod arbejdsmarkedet, hvor det langsigtede mål er uddannelse, arbejde eller behandling. Ønsket om hjælp til at finde løsninger på det, der begrænser mulighederne. At ringe afbud inden kl ved forhindret fremmøde. Øget selvværd og personlig motivation Praktik, uddannelse eller ordinært arbejde 2 3

4 I det misbrugsafklarende modul er der fokus på: Afklaring af behov for eller motivering til behandling for misbrug og opstille elementer til en behandlingsplan. Give eleven indsigt og viden om misbrugets konsekvenser samt en forståelse for hvordan misbruget begrænser fremadrettede muligheder. Indhold i det misbrugsafklarende modul: Eleverne får tildelt en personlig kontaktperson/vejleder, der fungerer som tovholder i forhold til alle offentlige instanser. Vi støtter eleven i at sætte egne realistiske mål i individuelle forløb. Undervisning i følgevirkninger af misbrug. Undervisning & værkstedstræning på Kofoeds Skoles undervisningshold og værksteder. Afklarende/støttende ugentlige samtaler. Akutsamtaler. NADA øre-akupunktur. Sociale aktiviteter Introduktion til forskellige anonyme selvhjælpsgrupper, væresteder mv. Journalføring og progressionsrapport hver 3. måned. Handleplan i samarbejde med elev og kommunal sagsbehandler/misbrugskonsulent. Bisidderfunktion. Transportudgifter (Københavns-området). Varm eller kold frokost. I det erhvervsafklarende modul er der fokus på: Tilbagefaldsforebyggelse. Udvikling og vedligeholdelse af elevernes personlige, sociale og faglige kompetencer. Opstilling af elementer til uddannelse. Indhold i det erhvervsafklarende modul: Eleverne får tildelt en personlig kontaktperson/vejleder, der fungerer som tovholder, i forhold til alle offentlige instanser. Vi støtter eleven i at sætte egne realistiske mål i individuelle forløb Tilbagefaldsforebyggende undervisning og motivation til fastholdelse af stoffrihed. Erhvervsafklarende undervisning og/eller værkstedstræning på Kofoeds Skoles undervisningshold og værksteder. Eksterne praktikker og støtte til at udvikle og vedligeholde sociale og faglige netværk. Støtte til opstart af revalideringsforløb eller uddannelse. Handleplan/jobplan i samarbejde med elev og kommunal sagsbehandler/jobkonsulent. Bisidderfunktion. Journalføring og progressionsrapport hver 3. måned. Workshops med eksterne konsulenter/foredragsholdere. Individuelle psykoterapeutiske samtaler (efter behov). Afklarende/støttende ugentlige samtaler. Daglige gruppereflekterende morgenmøder. NADA øre-akupunktur. Sociale aktiviteter. Transportudgifter (Københavns-området). Varm eller kold frokost. 4 F R WA R D 5

5 Recovery i Forward-modellen er baseret på to overbevisninger For det første er recovery noget, mennesker med psykosociale problemer arbejder hen imod og oplever. Det er et personligt arbejde, hvor medarbejdernes rolle er at støtte den pågældende elev under rejsen mod recovery. For det andet er rejsen mod recovery individuel. Den bedste måde at støtte et menneskes recovery på, varierer fra elev til elev. Tilbagefaldsforebyggende undervisning og motivation til fastholdelse af stoffrihed Det er en umiddelbar målsætning, at deltagerne får en større indsigt i deres eget misbrug. Derved kan deres motivation til at forholde sig stoffri/ædru fastholdes. Deltagerne modtager undervisning, der giver dem faktuel viden om konsekvenser af misbrug og dermed en bedre mulighed for at forstå de konsekvenser, der rammer dem. Ligeledes er livshistorier fra udefrakommende eksmisbrugere tænkt som en mulighed for at give deltagerne kontakt til rollemodeller. Deltagelse i sådanne aktiviteter giver også den enkelte mulighed for at få opbygget relationer til andre mennesker med lignende problemer. At spejle sig i andre og få sparring udgør en væsentlig støtte i deltagerens meget vanskelige proces mod et anderledes liv. Undervisning i følgevirkninger af misbrug med følgende emner i rulleskema Der er løbende indtag af nye elever i det misbrugsafklarende modul. Eleven har sine opgaver og undervisningsmateriale i en fysisk mappe, så der er mulighed for at repetere og reflektere over læringen; Joharis vindue, Benægtelse, Forandring, Jellinek kurven, Hjernens Kemi, Den Afhængige Personlighed, Sen-abstinenser, Konflikter/stress, Afhængighed/hjernen, Netværk, Sorgprocesser, Selvværd & Selvtillid. Erhvervsafklarende undervisning og/eller værkstedstræning på skolens undervisningshold og værksteder Kofoeds Skoles kursuskatalog indeholder mange forskellige undervisningshold. Eleverne kan vælge imellem 154 forskellige undervisningshold: dansk, drama, frisør, IT, PC-kursus, keramik, krativ skrivning, Læse- og stavetræning, madlavning, maleri, matematik, musik, dansk og Danmark, psykologi, sang, sprog, studieteknik, styrketræning, syning, video, FVU (Forberende voksenundervisning). Eleven kan få et kursusbevis, såfremt man har deltaget i 80% af holdets timer og få hjælp til at lave sin egen portefølje. Det er en mappe, hvor eleven samler dokumentation for de kurser, som er gennemført og den læring der er modtaget. Det kan være skitser, fotos, digte, notater, indspilninger og meget andet. Porteføljen kan bl.a. bruges som præsentation af personlige kompetencer, når der skal søges job eller praktik. Af værksteder kan nævnes; Ejendomsservice, VVS og El, Tømrer- og snedkerværksted, Produktionsværksted, Serviceafdeling (rengøring og vaskeri), Auto- og transport værksted, Grafisk Workshop, Tøj- og møbeldepot, TV-værksted mv. Derudover er der mulighed for optræning i Kofoeds Skoles Reception & Garderobe, Frisør, Cafeteria, Bibliotek og Cykelsmed samt 3 forskellige gør-det-selv-værksteder. 6 F R WA R D 7

6 Forward Forandringsteori Aktiviteter Umiddelbare resultater Virkninger på mellemlang sigt Virkninger på lang sigt De fire dimensioner er hhv.: Motivere til behandling af misbrug/ fastholdelse af stoffrihed. Undervisning i følgevirkninger af misbrugsbehandling Øre-akupunktur. Kontinuerligt Sociale aktiviteter Få større indsigt i eget misbrug Ændring af fokus fra misbrug til arbejde Bryde brugerens isolation Fastholdelse af stoffrihed/ ædruelighed Brugerne får redskaber til problem- og konfliktløsning Fastholdelse af stoffrihed/ ædruelighed Styrke borgerens sociale kompetencer. Styrke borgerens personlige udvikling. Styrke borgerens forståelse af arbejdsmarkedet. Daglige gruppebaserede morgenmøder Oplæsning og debat af tekster med fokus på normer/værdier Møde/oplæg med rollemodeller Individuel coaching Akutsamtaler Praktikforløb Værkstedsaktiviteter Undervisning i øvrigt. "De åbne værksteder" Opbygge fællesskab Oparbejdelse af indbyrdes tillid i gruppen Opbygning af relationer til andre mennesker Stabilt fremmøde på skolen Opbygning af og tro på forandring Mere mod bearbejdning af usikkerhed Udvikling af faglige kompetencer Opbygning af evnen til samarbejde Struktur på brugerens hverdag Opbygning af personlige ressourcer og vækst Handlingplan for brugerens videre udvikling Mere nuanceret selvbillede og forståelse af omverdenen Forståelse for arbejdsmarkedet og samfundet Forbedre sociale kompetencer Opbygning af evnen til at gennemføre uddannelse/arbejde Personliggøre og realisere visionen om udd./arbejde Øget livskvalitet, Sundhed, Livssituation, Struktur, Motivation Tættere på arbejdsmarkedet Brugeren bliver selvforsørgende 8 9

7 Eksterne praktikker Støtte til at udvikle/vedligeholde sociale og faglige netværk I det erhvervsrettede forløb ligger et tæt og afklarende samarbejde med vores jobkonsulenter. Eleven introduceres til/søger selv snusepraktik og længere praktikforløb. Flere af vores elever har via praktikforløbet opnået fastansættelse. Eleverne introduceres til forskellige selvhjælpsgrupper. Anonyme alkoholikere afholder AA-møder på Kofoeds Skole. Vores egne gruppebaserede morgenmøder og samværsaktiviteter samt øvrige socialtræningsaktiviteter på skolen, er medvirkende til at skabe nye bekendtskaber og netværk. Handleplan/jobplan i samarbejde med elev og kommunal sagsbehandler/jobkonsulent. Bisidderfunktion Støtte til opstart af revalideringsforløb eller uddannelse Alle elever får lagt en handleplan indenfor den første måned. Handleplanerne fungerer som støtte- og styringsredskab for elev og personale, og reguleres i samarbejde med den kommunale jobkonsulent hver tredje måned. Ofte får eleven mulighed for at tage sin kontaktperson med til diverse kommunale møder. Progressionsrapport/ Journalføring Elevens kontaktperson udarbejder en grundig journal omkring alle elementer og observationer fra dagligdagen og de individuelle samtaler. Dette indgår i progressionsrapporten til jobcentret hver 3. måned. Journalen er tilgængelig for eleven, som kan ønske at se hvad der er skrevet. Workshops med eksterne konsulenter/foredragsholdere Emnerne, hvor vi gør brug af eksterne konsulenter og foredragsholdere, handler om alt fra: Arbejdsglæde, trivsel, motivation, forandring, ros og anerkendende kommunikation, samarbejde, ansvar, positive tanker eller meditationsteknikker. Her er nogle få eksempler på de foredragsholdere/konsulenter vi gør brug af: Lakha Lama fortalte ud fra sin egen livserfaring om et emne, som har relation til vores hverdag; om hvordan vi håndterer angst, bekymring, stress og andre udfordringer i livet. Han fortalte om hvordan vi kan udvikle en opmærksomhed på vores indre bevidsthed og vores evner til at overvinde emotionelle blokeringer. René Nielsen, der er kendt for bogen Halv mand helt menneske underviser eleverne i Bedst når det gælder", som han har hentet fra livet og fra sportens verden. Hakikta Najin Jordan Lakota-Sioux indianer fra Pine Ridge og Rosebud reservatet, og tipoldebarn af den legendariske Chief Red Cloud og oldebarn af den berømte Warchief Hakikta Najin Jordan. Hakikta Najins indsigt i at gøre de basale menneskelige værdier klare og lige til, var en forunderlig og meningsgivende oplevelse for alle tilhørere. Hakikta Najin Jordan er selv afholdende misbruger. Suhrs Husholdningsskole. På denne workshop lærer eleverne noget om sund kost og ernæring. Vores krop opbygges af de fødevarer, vi spiser. Det er derfor indlysende, at sunde kostvaner er en vigtig betingelse for sundhed. Hvilken kost vi vælger, gør en stor forskel i kombination med tilbagefaldsforebyggelse. 10 F R WA R D 11

8 Individuelle psykoterapeutiske samtaler Det sker, at en elev føler sig magtesløs og har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Eleven oplever sig selv være mentalt fraværende, er træt og deprimeret og har let til tårer. Vil helst blive liggende i sin seng med dynen højt over hovedet. Der er ikke nogen energi eller psykisk overskud, at gå ud i livet med. Her er det vigtigt at fastholde eleven i sin nye værdsatte sociale rolle. I dissse tilfælde er der mulighed for ekstra psykoterapeutiske samtaler, udover samtalerne med elevens kontaktperson. Daglige gruppereflekterende morgenmøder Morgenmødet er et forum, hvor alle kan komme til orde. Der trænes i at være stille, at lytte til dagens oplæste tekst. I dagens tekst ligger et lille spejl, der både peger tilbage og frem. Et spejl der får os til at reflektere over vort eget liv og udtrykke personlig mening om det teksten rammer i én. Inklusion af nye elever i gruppen bliver prioriteret højt og når der er nykommere, tager vi en præsentationsrunde og fortæller kort om hvem vi er, og hvorfor vi er her. 12 Afklarende/støttende ugentlige samtaler Eleverne genkender undervejs i forløbet flere komplekse problematikker, som samtalerne tager udgangspunkt i. Det kan være begrænsninger i form af frygt for tilbagefald, angst, dårligt selvværd/ selvtillid, depression eller f.eks. ADHD/PTSD. (En posttraumatisk belastningsreaktion er en forlænget eller forsinket krisereaktion efter en alvorlig eller livstruende hændelse). Nogle elever er diagnosticeret, andre er ikke. Flere elever har været udsat for seksuelle overgreb, en skadende adfærd, en følelsesmæssig dysfunktion. Andre kan ikke overskue vejen til et meningsfyldt liv, og har svært ved at finde en normal daglig rytme har brug for struktur på dagligdagen, mangler stabilitet og ro til at ændre misbrugsadfærd, har brug for hjælp til personlig udvikling. Har brug for at modnes til et voksenliv, men mangler grundig afklaring om fremtidig uddannelse/arbejde og mangler økonomisk overblik m.v. Akutsamtaler Vores elever vil alle på et tidspunkt i forløbet opleve at stå i en større eller mindre krise. Krise er en naturlig og uundgåelig del af tilværelsen, hvor vi psykisk bringes ud af balance det helt væsentlige er dog, hvordan vi magter at bringe os selv tilbage i ligevægt igen. Kriser indtræder ofte, når vi bliver udsat for en hændelse eller en situation, som vi ikke umiddelbart kan rumme og løse, og som vi ikke kan få fodfæste i. Symptomerne er meget individuelle. Nogle elever reagerer med ked-af-det og gråd, og andre trækker sig ind i sig selv. Andre reagerer med afmagt, fortvivlelse og forvirring eller tilbagefald. Typisk plages en kriseramt også af søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær, følelsesudsving, angst og bekymring. Her er det nødvendigt, at der altid er en åben dør. 13

9 NADA øre akupunktur NADA-metoden er beregnet til at fungere i et samspil med anden behandling. Selvom metoden kan bruges ved f.eks. akut angst, stoftrang eller uro, virker behandligen bedst over et længere tidsrum, sammen med f.eks. psykologisk bistand eller recovery-arbejde. NADA er således også en metode, som gør anden behandling bedre. NADA fremmer recovery og er et vigtigt supplement til terapi og personlig udvikling. Sociale aktiviteter Ture ud af huset og samværsaktiviteter indgår i en undervisningssammenhæng med virksomheds-, institutions-, museumsbesøg. Når vi for eksempel besøger Louisiana, Arken eller Nationalmuseet har turen både et socialt og pædagogisk sigte. Eleverne lærer hinanden at kende i situationer, som de ikke befinder sig i dagligt ser sig selv i et andet perspektiv og fasttømres som gruppe. Hvad er personlig recovery? Den mest udbredte definition på personlig recovery stammer fra professor i rehabilitering og direktør ved Center for Psykiatrisk rehabilitering i Boston, William Anthony: En dybt personlig, unik proces, der handler om at ændre sine holdninger, værdier, følelser, færdigheder og roller. Det er en måde, hvorpå man kan leve et tilfredsstillende, forhåbningsfuld og bidragende liv, selv med de begrænsninger, der følger af afhængighedssygdommen. Recovery indebærer skabelse af ny mening med- og med nye mål i livet, efterhånden som man overkommer de katastofale konsekvenser af misbrug/afhængighed. Udvikling af en positiv identitet Det første skridt mod recovery er at udvikle en positiv identitet udover at være et menneske med en afhængighedssygdom. Identitetselementer, der er vigtige for én person, kan spille en langt mindre vigtig rolle for en anden. Det understreger, at det kun er personen selv, der kan afgøre hvad der er meningsfuld identitet. Rammesætning af afhængighedssygdom Det andet skridt mod recovery går ud på at skabe en personlig tilfredsstillende mening, der kan beskrive den erfaring, fagfolk forstår som afhængighedssygdomme. Det indebærer at personen finder mening i egne erfaringer, så de sættes ind i en ramme og blive en del af personen uden at være hele personen. Selvstyring af afhængighedssygdom Det tredje skridt mod recovery indebærer at tilegne sig tidligere, modificerede eller nye værdsatte sociale roller. Det involverer ofte sociale roller, der ikke har noget at gøre med afhængighedssygdom. Værdsatte sociale roller udgør fundamentet for den spirende nye identitet hos mennesker i bedring. Det at arbejde med en person i hans eller hendes sociale kontekst er af afgørende betydning, specielt ved kriser. Her er det vigtigt at få støtte fra en vejleder idet den støtte, man normalt får fra venner, familie og kolleger kan være temmelig belastet af de ting, der er sket mens misbrugeren stadig var aktiv og således holde personen fast i tidligere mønstre