Den lille lune. - for byggefagfolk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den lille lune. - for byggefagfolk"

Transkript

1 Den lille lune - for byggefagfolk Maj 2007

2 Indledning A/S har udgivet denne nye udgave af Den Lille Lune. Meget er ændret som følge af de nye tillæg til Bygningsreglementet som træder i kraft i 2006, hvor temaet er at spare på energiforbruget i det danske byggeri. Ved at følge de anviste konstruktionseksempler og isoleringstykkelser vil der være stor sandsynlighed for at et hus overholder det energikrav, der er påkrævet. Læs mere i afsnittet Bygningsreglement 2006 om de samlede krav til fremtidens byggeri. Skulle der være oplysninger som du ikke kan finde, så kig ind på eller ring til os på telefon Vi ønsker dig god læselyst. A/S Indhold Internet BR-guide Produktguide Konstruktionsguide Brochuretjenesten Lovbibliotek Beregningsprogrammer Så meget sparer du Bygningsreglement 2006 Energiforbrug Energirammer Sommerhuse og tilbygninger Bygningsreglementernes krav Anbefalede isoleringstykkelser Tætning af hus Vindtætning Dampspærre Fugtspærre Tætning af hus Krav til tæthed Produktegenskaber Varmeledning l-værdi og U-værdi Lydisolering Brandisolering Fugt Nybyg konstruktioner Terrændæk Kælderkonstruktioner Ydervægge Tag Renovering og efterisolering Efterisolering af krybekælder Efterisolering af etageadskillelse Efterisolering af hulmur Efterisolering af ydervæg Dampspærre ved efterisolering Efterisolering af gitterspær Efterisolering af hanebåndspær

3 Din egen indgang På har vi fire forskellige indgange til faggrupper: Projekterende, entreprenører, forhandler, håndværkere m.m. og gør-det-selv folk. Du har dermed din egen indgang, hvor vi har samlet alt, hvad du har brug for. Det er enkelt og overskueligt, og du kan hurtigt finde præcis det, du søger. opdateres løbende med nyheder, information, produktviden m.m. 4 5

4 BR-guide Se løsninger Når du går ind på BR-guiden kan du finde/scrolle ned over de nye tillæg til bygningsreglement BR- 95 og BR-S 98, klikke ind på det, der interesserer dig og få løsning, kommentar eller forklaring. BR-guide Beregn energibehovet For at hjælpe projekterende, rådgivende, entreprenører og andre af byggeriets parter har udarbejdet et beregningsprogram, der beregner konsekvenserne i energitabet, når forskellige forudsætninger ændres i et typisk enfamilieshus. Beregningerne er vejledende, men kan give dig et fingerpeg om hvilke parametre, der kan betyde noget for dig. 6 7

5 Produktguide Produktguide I vores produktguide får du information om alle vores produkter: Hvor og hvordan de kan anvendes og al den nødvendige dokumentation, du har behov for. Produktbeskrivelser Datablade Arbejdsvejledninger Leverandørbrugsanvisninger PRINT VENLIG VERSION 8 9

6 Konstruktionsguide Konstruktionsguide I vores konstruktionsguide får du en udførlig beskrivelse af forskellige typer bygningskonstruktioner. En hurtig søgefunktion samt dybdegående beskrivelser og illustrationer af de enkelte konstruktioner, gør konstruktionsguiden til et uundværligt værktøj for alle der arbejder med planlægning, projektering og udførelse af byggeri. 10 PRINT VENLIG VERSION 11

7 Brochuretjeneste tilbyder et omfattende bibliotek med brochurer. Brochuretjeneste Du kan downloade eller printe brochurer, og et brugervenligt design betyder, at du hurtigt kan finde den brochure, du søger

8 Lovbibliotek og andre links Vi har samlet byggelovgivningen på www. rockwool.dk, så du altid har den nyeste lovgivning lige ved hånden og ikke behøver søge flere steder. Derudover finder du også her andre relevante links. Beregningsprogrammer Vi har designet en række målrettede beregningsprogrammer til at gøre hverdagen lettere for dig. Du skal blot indtaste dine data, så giver vi svaret. A/S udvikler løbende beregningsprogrammer, så tjek for de seneste programmer

9 Så meget sparer du Så meget sparer du Med dette program kan du hurtigt beregne, hvor meget der kan spares i energi og penge ved at efterisolere forskellige konstruktioner i et hus

10 Bygningsreglement 2006 Bygningsreglement 2006 Tillæg 12 til bygningsreglement 1995 (BR-95) og tillæg 9 til bygningsreglement 1998 (BR-S 98) er kommet, fordi energiforbruget er alt for stort og derfor skal gøres mindre. Tillæg 12 til Bygningsreglement Erhvervs- og Byggestyrelsen Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse Erhvervs- og Byggestyrelsen Ændringer! 1 De vigtigste ændringer: Nye bygninger skal dimensioneres efter energirammer og ud fra maximum U-værdier. Tidligere blev de enkelte bygningsdele dimensioneret efter U-værdier. Generelt er krav til U-værdier og linietab blevet skærpet. Ansøgningen om byggetilladelse for nybyggeri - sommerhuse undtaget - skal inkludere energiberegning og kvittering for, at denne er indberettet til Energimærkeordningen. Inden ibrugtagning skal der foretages en energimærkning som udarbejdes af en uafhængig energikonsulent. Energimærkningen fremsendes sammen med færdigmelding af byggeriet. En bygning anses for opvarmet når temperaturen er 15 C eller derover. Tidligere var grænsen 18 C. Det er rentabilitetsmæssigt defineret, hvornår ombygninger skal følge de nye lovkrav. Der er et defineret lovkrav om lufttæthed i bygningerne. Dette kan af myndighederne forlanges testet. Der skal foreligge energimærkning for alle nybygninger og for alle bygninger, der sælges eller udlejes. Ved facadevis udskiftning af vinduer stilles der krav til de nye vinduers U-værdi. Disse krav er blevet skærpet og vil fremover 18 blive endnu skrappere. 19

11 Bygningsreglement 2006 Anbefalede isoleringstykkelser til nybyggeri Ved beregning af energibehovet i et nybyggeri vil disse isoleringstykkelser være et godt udgangspunkt for at opfylde energirammen. Energiforbrug Mindre energiforbrug i bygninger i Europa Baggrunden for de nye bestemmelser skyldes, at Danmark med underskrift af Kyoto aftalen har forpligtet sig til at reducere CO 2 udslip. Dette betyder, at forbruget af kul, olie og gas skal sænkes. For dels generelt at spare på energiforbruget og dels for at gøre os mere uafhængig af olie- og gasleverancer udefra, skal vi nedsætte vores energiforbrug på bygninger. Fakta om energiforbrug 40% Mere end 40% af Europas energiforbrug anvendes i bygninger. Hvis du øger isoleringstykkelserne yderligere, giver det dig flere frihedsgrader i designet af dit byggeri. Eks. kan du have flere vinduer i dit byggeri. 5% 10 millioner fyringsanlæg i boliger i Europa er over 20 år gamle. Ved udskiftning af disse fyringsanlæg kan spares 5% af den energi, der bruges til opvarmning

12 Energiforbrug Den generelle opfattelse af energiforbruget: Energiforbrug Energiforbrug til opvarmning Her kan du se, hvor meget energi, der bruges på en gennemsnitsbolig nu og tidligere. Tallene angiver brutto energiforbruget. Det aktuelle energiforbrug: 22 Kilde: Deutsche Energie-Agentur 23

13 Energiforbrug Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at de sundhedsmæssige forhold er i orden. Her er vist, hvilke områder der bruger meget energi. Varmetabet forøges væsentligt som følge af fugt og blæst Ventilation Undgå kuldebroer Energirammer For nybyggeri skal der dimensioneres efter nedenstående energirammer. Det vil typisk være rådgivende ingeniører og specielle firmaer, der udfører sådanne beregninger for nybyggeri. Energirammeberegninger skal gennemføres for at få en byggetilladelse. Kravene til energirammen vil blive skærpet yderligere hvert 5. år. Eksempler på energirammer, der ikke må overskrides. Disse tal på energiforbrug er bruttoenergiforbrug inklusive tab via forbrændingen, forbrug til varmt vand, evt. belysning, el til ventilations- og køleanlæg. For enfamilieshuse: Opvarmning Køling Varmt vand Belysning For etageboliger, kollegier, hoteller m.m.: For kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger, der ikke er omfattet af regler for etageboliger o.a.: For lavenergibygninger: Klasse 1: Klasse 2: 24 25

14 Energirammer Energirammeberegning omfatter: Fremover bliver det meget sværere at lave en energirammeberegning med alle de faktorer der indgår: Klimaskærm - bygningens ydre flader såsom vægge med vinduer og døre samt tag Indretning - placering af rum i forhold til sollys Varmeinstallation Varmt vand Mekanisk ventilation og køling Naturlig ventilation Indeklimabetingelser Bygningens orientering kombineret med vinduernes orientering Dagslysudnyttelse - eksempelvis solafskærmning Udeklima Aktiv solvarme og solcelleanlæg eller andre alternative energikilder Varmegenvindingsanlæg Sommerhuse og tilbygninger For tilbygninger kan der foretages varmetabsrammeberegning ved overholdelse af maximums U-værdier og maximums linietab (kan ses på de næste sider), således at bygningen ikke har større varmetab end hvis kravene til standard U-værdier, standard linietab og maksimalt 22 % vinduesareal var overholdt. For sommerhuse kan der foretages en beregning af det dimensionerede varmetab (kan ses på de næste sider), således at bygningen ikke har større varmetab end hvis kravene til standard U-værdier, standard linietab og maksimalt 30 % vinduesareal er overholdt. For store bygninger også: Ved maximums U-værdi og linietab forstås, at disse ikke må være ringere end de angivne Kraftvarmeanlæg værdier. Fjernvarme- og fjernkøleanlæg Eksempel: Lovkrav U-værdi = 0,15 W/m 2 K. U-værdi = 0,16 W/m 2 K er ringere Almen belysning 26 og U-værdi = 0,14 W/m 2 K er bedre. 27

15 Bygningsreglementernes krav Bygningsreglementernes krav til U-værdier W/m 2 K) gældende fra Bemærk at det er tilladt at overholde gamle U-værdier i overgangsperioden fra Bygningsreglementernes krav Det skal bemærkes at ved nybyggeri skal der gennemføres en beregning, der dokumenterer, at energirammen er overholdt for det enkelte byggeri. Konstruktion Gulve Terrændæk uden gulvvarme Terrændæk med gulvvarme Kældergulv mod jord Kældergulve mod jord med gulvvarme Etageadskillelser over det fri eller over ventileret kryberum Etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum med gulvvarme Etageadskillelser mod rum, uopvarmede eller med temperatur mere end 8 C under aktuelt rums temperatur Etageadskillelser med gulvvarme mod opvarmede rum Vægge Ydervægge Kældervægge mod jord Skillevægge mod rum, uopvarmede eller med temperatur mere end 8 C under aktuelt rums temperatur Tage Loft- og tagkonstruktioner, skunkvægge samt flade tage og skråvægge direkte mod tag Vinduer m.v. Vinduer og yderdøre, herunder ovenlys, glasvægge, porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede eller med en temperatur mere end 8 C under aktuelt rums temperatur Tagvinduer og ovenlys Bygningsreglementernes krav til linietab f, W/mK Fundamenter omkring gulve uden gulvvarme Fundamenter omkring gulve med gulvvarme Bygningsreglementernes krav til linietab s, W/mK Samlingen mellem ydervæg og vinduer eller yderdøre, glasvægge, porte og lemme Mindste varmeisolering for rum opvarmet til mindst 15 C, samt krav til rum opvarmet fra 5 til 15 C (sommerhuse undtaget) Rum opvarmet til mindst 15 C. Krav ved renovering og tilbygning Sommerhuse 0,30 0,15 0,20 0,30 0,12 0,15 0,30 0,15 0,20 0,30 0,12 0,15 0,30 0,15 0,20 0,30 0,12 0,15 0,40 0,40 0,40 0, ,40 0,20 0,30 0,40 0,20 0,30 0,50 0,40 0,40 0,25 0,15 0,20 2,30 1,50 2,30 2,30 1,80 2,30 0,40 0,15 0,20 0,20 0,12 0,15 0,06 0,03 0,06 28 Samlingen mellem tagkonstruktionen og vinduer i tag eller ovenlys 0,20 0,10 0,15 29

16 Bygningsreglementernes krav Anbefalede min. isoleringstykkelser til nybyggeri. Bygningsreglementernes krav Det skal bemærkes, at ved nybyggeri skal der gennemføres en beregning, der dokumenterer, at energirammen er overholdt for det enkelte byggeri. Konstruktion Gulve Terrændæk uden gulvvarme Terrændæk med gulvvarme Kældergulv mod jord Kældergulve mod jord med gulvvarme Etageadskillelser over det fri eller over ventileret kryberum Etageadskillelser over det fri eller over ventileret kryberum med gulvvarme Etageadskillelser mod rum, uopvarmede eller med temperatur mere end 8 C under aktuelt rums temperatur Etageadskillelser med gulvvarme mod opvarmede rum Vægge Ydervægge, tung Ydervægge, let Kældervægge mod jord Skillevægge mod rum, uopvarmede eller med temperatur mere end 8 C under aktuelt rums temperatur Tage Loft- og tagkonstruktioner, skunkvægge samt flade tage og skråvægge direkte mod tag Vinduer m.v. Vinduer og yderdøre, herunder ovenlys, glasvægge, porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede eller med en temperatur mere end 8 C under aktuelt rums temperatur Tagvinduer og ovenlys Bygningsreglementernes krav til linietab f,w/mk Fundamenter omkring gulve uden gulvvarme Fundamenter omkring gulve med gulvvarme Bygningsreglementernes krav til linietab s,w/mk Samlingen melllem ydervæg og vinduer eller skydedøre, glasvægge, porte og lemme Følgende isoleringstykkelser tilrådes som udgangspunkt for at opfylde energirammen til alm. nybyggeri I parantes er varmeledningsevnen angivet 200 mm (l 38 mw/m K) 260 mm (l 38 mw/m K) 150 mm (l 38 mw/m K) 200 mm (l 38 mw/m K) mm (l 37 mw/m K) mm (l 37 mw/m K) 150 mm (l 37 mw/m K) mm (l 37 mw/m K) 190 mm (l 37 mw/m K) 260 mm (l 37 mw/m K) mm (l 38 mw/m K) mm (l 37 mw/m K) mm (l 37 mw/m K) 1,50 W/m 2 K 1,50 W/m 2 K 0,15 W/mK 0,12 W/mK 0,03 W/mK Samlinger mellem tagkonstruktionen og vinduer i tag eller ovenlys 0,10 W/m K 30 31

17 BR-guide Bygningsreglementernes krav Se løsninger Når du går ind på BR-guiden kan du finde/scrolle ned over de nye byggeregler, klikke ind på det, der interesserer dig og få s løsning, kommentar eller forklaring. Med de nye lovkrav til bygningers tæthed er det meget vigtigt at følgende faktorer er i orden: Tæt regnskærm Vindtæt lag med tætte samlinger for ydervægge Flerlagsløsning med isolering og forskudte samlinger for at øge tætheden Dampspærre med tætte samlinger Indvendig beklædning, som er tæt Beregn energibehov For at hjælpe projekterende, rådgivende, entreprenører og andre af byggeriets parter, har udarbejdet et beregningsprogram, der beregner konsekvenserne i energitabet, når forskellige forudsætninger ændresi et typisk enfamiliehus. Læs mere om tæthed i huse på de kommende sider. Beregninger er vejledende, men kan give dig et fingerpeg om hvilke parametre, der kan betyde noget for dig

18 Tætning af hus - indledning Bygningsreglementet stiller krav til klimaskærmens tæthed. Utætheder i en bygning påvirker indeklimaet først og fremmest ved, at der opstår træk og ubehag. Utætheder kan også indvirke negativt på indeklimaet ved at kold udeluft trænger ind i konstruktionerne og nedkøler disse. Dette er ofte årsagen til kolde gulve. Nedkøling af indvendige overflader kan medføre kondensdannelse og giver anledning til mug og skimmel. Tætning og isolering vil modvirke dette. Det er også vigtigt, at bygningen ventileres tilstrækkeligt med ren udeluft for at fjerne de luftforureninger som tilføres indeluften. Krav til boliger er et luftskifte på 0,5 gange i timen. Vindtætning Det er den stillestående luft i isoleringen, som giver den gode isoleringsevne. Derfor er det vigtigt at beskytte isoleringen mod luftbevægelser med f.eks. et vindtæt lag. Det er kun i helt specielle tilfælde, hvor lufthastigheden er lav, og konstruktionen i øvrigt er lufttæt, at et vindtæt lag kan undværes. Et vindtæt lag har funktionen både at hindre gennemtræk i en konstruktion og undgå vindsug langs ventilationsspalten. Vindsug kan ske p.g.a. forskelligt vindtryk langs det vindtætte lag i en udluftet konstruktion. Luft strømmer ind i utætheder i det vindtætte lag og ud igen et andet sted, og vil dermed reducere isoleringseffekten. Frisk luft skal tilføres via friskluftskanaler eller via friskluftsventiler, således at friskluftsmængden kan kontrolleres og justeres efter behov. Luftskifte via utætte konstruktioner fører til ukontrollerede forhold. Dette kan dels medføre stort varmetab og dels via afkøling medføre mug og skimmel

19 Vindtætning Et vindtæt lag skal være diffusionsåben, så fugt kan diffundere ud af konstruktionen. Gennemtræk i konstruktionen vil også kunne stoppes af dampspærren eller f.eks. af en lufttæt bagvæg af beton eller pudset murværk. I enkelte konstruktioner som tag vil det imidlertid være vanskeligt at få dampspærren i ét stykke, de mange samlinger vil i praksis være vanskelige at få lufttætte. Det vindtætte lag vil i sådanne tilfælde hjælpe til at undgå luftgennemtrængninger og derved hindre varmetab. For at der skal opstå luftgennemtrængninger i en konstruktion, skal der være trykforskelle mellem ude og inde. Dette kan ske ved stærk vind udefra eller via ventilationsanlæg, som giver unødigt stort lufttryk i bygningen. Der kan også være lufttryksforskelle på grund af temperaturforskelle mellem ude- og indeluft, som øges med højden af bygningen. Et vindtæt lag skal foruden at have en stor lufttæthed også have en lav dampdiffusionstæthed for at luftfugtigheden kan komme ud af konstruktionen. Det er vigtigt, at samlinger i det vindtætte lag og tilslutninger mod de tilstødende konstruktioner er lufttætte. Dampspærre I opvarmede, lette tagkonstruktioner skal der anbringes en dampspærre på isoleringens varme side. Dampspærren skal hindre varm, fugtig rumluft i at trænge ind i konstruktionen ved diffusion eller luftstrømning. NB: I uopvarmede og til tider opvarmede huse, såsom sommerhuse, udhuse og lignende erstattes dampspærren med vindtæt lag ind imod rummene. Dampspærren skal have en diffusionsmodstand på mindst: Z=250 Gpa s m 2 /kg. Som dampspærre anvendes normalt polyethylenfolie (mindst 0,15 mm) eller alukraft-papir. Ved valg af dampspærre skal man sikre sig, at den valgte type ikke nedbrydes under det luftmiljø, den udsættes for (f.eks. svømmehaller og stalde). Det er ikke alene vigtigt, at dampspærren har den fornødne diffusionsmodstand, men især, at Eksempel på samling ved let ydervæg og tag, hvor dampspærre fra loftet er ført ned ad væggen. Flexi A-Batts/ Super A-Batts Dampspærre 36 Eksempel på samling ved tung ydervæg og tag. Flexi A-Batts/ Super A-Batts Dampspærre Butylgummi 37

20 Dampspærre den monteres lufttæt, således at luftstrømning undgås. Når dampspærren udføres lufttæt, undgås trækproblemer, som ellers vil betyde øget varmetab og kondensproblemer. Samlinger i dampspærren skal i størst muligt omfang undgås. Samlingerne skal have et overlæg på mindst 150 mm, og de skal være klemte, tapede eller på anden vis helt tætte. Afslutninger ved ydervægge og ved skillevægge skal ligeledes være udført lufttætte enten ved overlæg til anden dampspærre eller ved fugning. Eksempel på samling ved loftfladens afgrænsning, hvor der ved væggens opførelse monteres en fastklemt bane af dampspærre, som senere fastklemmes til tagkonstruktionens dampspærre, når denne monteres. Eksempel på samling ved loftfladens afgrænsning. Gummiliste/Fugestrimmel Dampspærre, væg Dampspærre, tagkonst. Dampspærre Indbygning af installationer Hvor der indbygges installationer (el-rør) i loftskonstruktionen kan dampspærre med fordel placeres f.eks. 45 mm inde i isoleringen. Ved denne placering er der plads til elinstallationer, hvorved gennembrydninger af dampspærren undgås, således at den forbliver lufttæt. Ved utætheder i dampspærren opstår der konvektion, som transporterer fugt ud i konstruktionen med risiko for kondens.ved almindelig rumtemperatur 20 C og en luftfugtighed på 50% RF skal der mindst være den dobbelte isoleringstykkelse over dampspærren som under dampspærren.ved lavere rumtemperatur og/eller højere luftfugtighed skal dampspærrens placering beregnes. Eksempel på indbygning af installation I lette ydervægge skal der anvendes en dampspærre på isoleringens varme side, da lette vægge ofte indeholder organiske materialer og diffusionsåbne indvendige beklædninger. Eksempel på samling ved tung ydervæg og tag. Gummiliste/Fugestrimmel 38 Afslutning ved loft Afslutning ved gulv 39

21 Fugtspærre Fugtspærre Fugtspærren har til formål at beskytte gulvkonstruktioner med fugtfølsomme materialer, f. eks. træ, visse limtyper eller klæbemasser, mod fugt fra betonklaplaget. Fugtspærren er et lovkrav fra gældende Bygningsreglement. Her ses nogle forskellige placeringer af fugtspærren i forhold til de forskellige terrændækkonstruktioner. Betonpladen danner sammen med fugtspærren en god sikring mod indtrængning af radonholdig luft. Trægulv på strøer eller Gulvrenoveringsplade/Gulvplade. Fugtfølsom klæber for gulvbelægning. Betonen bør være udtørret, inden gulvbelægningen udlægges. Ikke fugtfølsom gulvbelægning (klinker el. lign.) Gulv med varmeslanger eller varmekanaler og med ikke fugtfølsom gulvbelægning (klinker el. lign.) Gulv med varmeslanger eller varmekanaler og fugtfølsom gulvbelægning. Betonen forudsættes udtørret ved brug af det indbyggede system, inden gulvbelægning udlægges

22 Tætning af hus Kan et hus blive for tæt? Ældre huse som kan give træk og ubehag, har ofte mange utætheder ved f.eks. døre og vinduer og andre samlinger. Dette giver alt i alt et meget stort varmetab, og derfor er der for nye huse stillet krav til udluftning. Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,5 l/s pr m 2 opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa. Derfor er det meget vigtigt, at samlinger mellem de forskellige konstruktioner er helt lufttætte. Den friske luft får man i stedet via den kontrollerede naturlige ventilation eller via mekanisk ventilation. Tætning og udluftning Et utæt hus er dyrt at varme op. For at få fuld udnyttelse af sin isolering er det nødvendigt at huset er lufttæt, da der ellers forsvinder meget varme ud gennem utætheder i konstruktionerne. En familie producerer ca. 10 liter vand i døgnet i form af fordampning fra vask, madlavning, bad og udåndning. For at undgå fugtgener, skal luften stenuld Tætning af hus Ved ét luftskifte i timen forstås, at luften i huset skiftes én gang pr. time. Hvordan slipper man af med rumfugt? Nye huse skal udluftes 0,5 gange i timen, svarende til mindsteværdien i brugstiden på 0,30 l/s pr m 2 opvarmet etageareal. Dug på termoruder er et sikkert tegn på behov for udluftning. Hyppige og korte udluftninger; luk for varmen, når der luftes ud. Opholdsrum: Luft kraftigt ud mindst én gang dagligt med 5-10 minutters gennemtræk, men dog helst 3 gange dagligt hvis det er muligt. Soverum: Luft ud hver morgen. Luft sengetøjet så tit som muligt. Køkken: Åben vindue eller start ventilator under og efter madlavning. Baderum: Åben vindue eller start ventilator indtil baderummet føles tørt efter bad og tøjtørring. Tildæk aldrig aftræksrør. Ideel rumtemperatur og indeklima Ventilation Tætning og udluftning Tæthed Luftskifte pr. time Meget utæt Utæt Normalt 0,7 540 Liter olie forbrug pr. 100 m 2 hus pr. år Tæt (lavenergihus) Max. 0,

23 Krav til tæthed (arbejdsudførelse) Generelt kan man sige, at lufttæthed i de forskellige bygningskonstruktioner er meget vigtigt for at undgå: Unødvendigt stort varmetab Trækproblemer Kuldebroer Kuldestråling Dårligt indeklima Fugtproblemer på grund af kondensdannelse Fugtproblemer på grund af konvektion Skimmelsvampe Bygningsskader Dampspærren skal have 150 mm overlæg og tapes sammen. Dampspærren skal slutte tæt til tilstødende konstruktioner. Tagkonstruktioner: For tagkonstruktioner er det vigtigt, at dampspærren er placeret tæt mod isoleringen for at skabe lufttæthed i isoleringen. Placeres dampspærren under forskallingsbrædder, har man ikke skabt lufttæthed i isoleringen og der kan dermed komme luftstrøm gennem isoleringen, som vil nedsætte isoleringsevnen og dermed kunne skabe kuldebroer og en koldere loftoverflade som følge heraf. Krav til tæthed (arbejdsudførelse) isoleringen for at skabe lufttæthed i isoleringen. Hvis der kommer luftstrøm gennem isoleringen vil det nedsætte isoleringsevnen og dermed kunne skabe kuldebroer og en koldere vægoverflade som følge heraf. Krybekælderkonstruktioner: Det er vigtigt, at dampspærren skal ligge tæt på isoleringen for at skabe lufttæthed i isoleringen. Hvis der kommer luftstrøm gennem isoleringen vil det nedsætte isoleringsevnen og dermed kunne skabe kuldebroer og et koldere gulv som følge heraf. Eksempler på lufttætte samlinger Let ydervæg/fundament. Murpap svejses fast til sokkel og betonklaplag. Under fodrem og ovenpå murpappen lægges Fugestrimmel og på indersiden fuges, for at skabe fuldstændig lufttæthed. Vindue eller dør/tung ydervæg. Imellem vindue eller dør lægges Fugestrimmel mod mur op på indersiden fuges, for at skabe fuldstændig lufttæthed. Ydervægskonstruktioner: Bagmur med rem/loft. Ovenpå bagmuren lægges gummibånd, I ventilerede tunge ydervægskonstruktioner er dampspærre og rem. Herved bliver det vigtigt, at isoleringen ligger tæt mod bagmuren der skabt fuldstændig lufttæthed. for at skabe lufttæthed i isoleringen og dermed undgå nedsættelse af isoleringsevnen og risiko for kuldebroer. Herved undgår man en Let ydervæg/loft. koldere bagmur. Dampspærren i loft og let ydervæg I ventilerede lette ydervægskonstruktioner er samles med overlæg, så der bliver skabt fuldstændig lufttæthed. det vigtigt, at både det vindtætte lag udvendig 44 og dampspærren indvendig er placeret tæt mod 45

24 Produktegenskaber Indledning Der er mange grunde til, at netop er det mest anvendte isoleringsmateriale. Det skyldes blandt andet alle de vigtige egenskaber, der er samlet i stenuldsprodukter i forbindelse med varme-, brand-, fugt-og lydisolering. Desuden er stenuld nemt at arbejde med, det er trykstabilt - og uforgængeligt. stenuld angriber og skader ikke andre materialer, den kommer i kontakt med. Den fremmer ikke korrosion på metaller, og der frigives ingen aggressive luftarter under brandpåvirkning. stenuld fremstilles på basis af den bedst egnede stenart til fabrikationen af isoleringsmaterialer - Diabas. Diabas blandes med koks og kalk og smeltes i store kupolovne ved ca C. Den flydende stenmasse løber derefter ned på hurtigt roterende spindehjul, som slynger den smeltede sten ud i små tråde med en middeldiameter på ca. 0,005 mm (1/20 af et menneskehår). Bindemiddel tilsættes, og i de imprægnerede produkter bliver trådenes overflade betrukket med en vandafvisende film. Varmeledning Hvad sker der med varmen? Den store varmeisoleringsevne i produkterne skyldes, at man pakker luft ind i stenuldstrådene, så luften står stille. F.eks. består de lette bygningsisoleringsprodukter af 99 % luft og 1% stenuldstråde. I tungere isoleringsmaterialer (eksempelvis Tagplader) er luftandelen 94%. Stenuldstrådene er kun punktvis i berøring med hinanden, så porevolumenet er helt sammenhængende. Varmetransmissionen fra en varm flade til en koldere omfatter følgende forhold: Varmeledning gennem faste stoffer Varmeledning gennem luft Konvektion - (luft sat i bevægelse) Stråling Derefter kommer ulden i specielle hærdeovne, hvor bindemidlet omdannes til bakalit. Så er grundmaterialet til Danmarks mest anvendte isoleringsmateriale klar til den videre proces

25 Varmeledning Dette kan anskueliggøres på en anden måde. Undersøgelser har vist, hvordan isoleringsevnen afhænger af materialets densitet (rumvægt). Konvektion Konvektionsbidraget er uden betydning ved densiteter fra ca. 20 kg/m 3 og opefter. Varmeledning gennem luft Varmeledning gennem stillestående luft giver det væsentligste bidrag til den samlede varmestrøm. Varmeledning afhænger kun meget lidt af densiteten, da trådene udgør en ringe del af det samlede volumen. Stråling Strålingsbidraget derimod afhænger stærkt af densiteten. Strålingsbidraget er i høj grad temperaturafhængigt og gør sig stærkere gældende ved højere temperaturer. Varmeledning gennem stenuldsmaterialet Varmestrømmen vil her vokse proportionelt med densiteten p.g.a. de flere tråde. Samlet varmestrøm Det minimale varmeledningstal ligger ved densitet (rumvægt) på ca. 80 kg/m 3. -værdi og U-værdi Lambda-værdi, også kaldet varmeledningsevne, er et tal, der udtrykker, hvor godt et materiale isolerer. Lambda-værdien angives med det græske bogstav lambda-. Jo mindre et materiales lambda-værdi er, desto bedre isolerer det. Flexi A-Batts, det mest brugte stenuldsprodukt, har lambda-værdi 37 mw/mk. Et produkt, som har lambda-værdi 40 mw/mk, har næsten 8% dårligere isoleringsegenskaber end Flexi A-Batts. Ved køb af isoleringsprodukter er det derfor vigtigt ikke alene at se på indkøbsprisen, men også på, hvor godt det isolerer, og hvad dette betyder i forhold til øgede driftsudgifter til varmeforbruget. Hvad er lambda-værdi? Et materiales lambda-værdi angiver, hvor stor varmemængde, målt i Wh, der i løbet af en time passerer gennem materialet på 1 m 2 med en tykkelse af 1 m, når temperaturforskellen mellem de 2 flader er 1 C. Lambda er en skala for den praktiske isoleringsevne angivet i mw/m K (milliwatt/meter Kelvin). F.eks. Flexi A-Batts, 37 = 37 mw/m K Jo lavere værdi, desto bedre isoleringsevne. Et materiales lambda-værdi angiver, hvor stor varmemængde, målt i Wh, der i løbet af en time strømmer gennem materialet på 48 1 m² med en tykkelse af 1 m, når temperaturforskellen mellem de to flader er 1 C. 49

26 -værdi og U-værdi Hvad er U-værdi? Isoleringsevnen i en konstruktion - f.eks. ydervæg - angives med en U-værdi, også kaldet transmissions-koefficient. Jo mindre U-værdien er, desto bedre isolerer konstruktionen. Sammenligning af isoleringstykkelser produkterne har stor varmeisoleringsevne, da luften nærmest pakkes ind i stenuld, så den står stille. Figuren viser, hvor godt stenuld isolerer i forhold til andre byggematerialer. Tallene angiver i mm, hvilke tykkelser af de enkelte materialer, der er nødvendige, for at give samme isoleringsevne. Eksempel: Hvor stor tykkelse isolering -værdi 40 mw/m K skal man have for at opnå samme isoleringsevne som 240 mm isolering med -værdi 37 mw/m K? U-værdien angiver, hvor stor en varmemængde, målt i Wh, der i løbet af en time strømmer gennem 1 m² af konstruktionen, når temperaturforskellen mellem den indvendige og den udvendige side er 1 C. Svaret er = 10 W/m K Tykkelse i mm x mm = 260 mm Super A-Batts, - 34 Flexi A-Batts, Ekspanderet polystyrenplast, - 38 mineraluld, - 40 Letbeton Mursten 50 51

Den lille lune. - for byggefagfolk

Den lille lune. - for byggefagfolk Den lille lune - for byggefagfolk December 2005 Indledning A/S har udgivet denne nye udgave af Den Lille Lune. Meget er ændret som følge af de nye tillæg til Bygningsreglementet som træder i kraft i 2006,

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne 4. april 2006 kde/sol Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E tema dampspærren Efterisolering af den eksisterende boligmasse er ét blandt flere

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Lufttæthed. projektering generelt. Blad 240 s. 1-6 Dato: Februar 2008. Side 1. Pantone black 100% Pantone 116 C yellow 100% magenta 20%

Lufttæthed. projektering generelt. Blad 240 s. 1-6 Dato: Februar 2008. Side 1. Pantone black 100% Pantone 116 C yellow 100% magenta 20% Lufttæthed projektering generelt Pantone black 00% Pantone 6 C yellow 00% magenta 0% Blad 40 s. -6 Dato: Februar 008. Side Projektering Lufttæthed Indholdsfortegnelse Bygningsreglementets krav -- -- Kan

Læs mere

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Valg af isoleringsmaterialer

Valg af isoleringsmaterialer Produktguide Produktguide: Valg af isoleringsmaterialer NOVEMBER 2011 - REVIDERET juni 2012 Valg af isoleringsmaterialer Når du skal vælge isoleringsmateriale til et projekt, er der en række vigtige faktorer

Læs mere

Bygningsreglementets funktionskrav

Bygningsreglementets funktionskrav Bygningsreglementets funktionskrav Brandtekniske begreber Baggrunden for bygningsreglementets funktionsskrav Brandtekniske begreber Ofte støder I på underlige koder i de forskellige brandtekniske vejledninger,

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 Erhvervs- og Byggestyrelsen 2 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 3 I Bygningsreglement for småhuse, der trådte i kraft den 15. september 1998,

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

Spar energi med garanti. - ideer til sikker isolering

Spar energi med garanti. - ideer til sikker isolering Spar energi med garanti - ideer til sikker isolering Indledning I denne lille brochure kan du få et overblik over mulighederne for efterisolering med Rockwool stenuldsgranulat og de deraf følgende energibesparelser.

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599 1. kolonne beskriver hvilken bygningsdel der undersøges Områder markeret med GULT indikere efterisoleringen. 2. kolonne beskriver ved isolering mindre end det angivet skal der efterisoleres 3. kolonne,

Læs mere

UNDGÅ FUGT OG KONDENS

UNDGÅ FUGT OG KONDENS UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,

Læs mere

God isolering. En investering i godt indeklima og lavere varmeregning.

God isolering. En investering i godt indeklima og lavere varmeregning. God isolering En investering i godt indeklima og lavere varmeregning. Totalrenovering uden kompromisser Henrik Lindes sommerhus har den mest fantastiske beliggenhed i forreste række til vandet ved Gilleleje.

Læs mere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere 10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2010. Den lille lune. - for byggefagfolk

BYGNINGSREGLEMENT 2010. Den lille lune. - for byggefagfolk BYGNINGSREGLEMENT 2010 Den lille lune - for byggefagfolk Februar 2012 Ny udgave af Den lille lune Indhold Side: Den lille lune har i over 36 år været danske håndværkeres fortrukne guide, når det drejer

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.

Læs mere

Konstruktionskatalog. Bygningsdele med Papiruld

Konstruktionskatalog. Bygningsdele med Papiruld Konstruktionskatalog Bygningsdele med Papiruld Forord Dette konstruktionskatalog er udarbejdet for at vise de mange muligheder ved isolering med Papiruld. Kataloget beskriver isolering af adskillige konstruktioner

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne juli 2010 aek/ Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010 Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i Bygningsreglement

Læs mere

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af Rettelsesblad til DBI vejledning 36 Undertage Sikring mod brandspredning Udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf.: 36 34 90 00, Fax: 36 34 90 01 E-mail: dbi@dbi-net.dk

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lærkevej 39 Postnr./by: 7080 Børkop BBR-nr.: 630-003965 Energikonsulent: Kenneth madsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TOTAL-TJEK

Læs mere

MONTERINGS- VEJLEDNING

MONTERINGS- VEJLEDNING ... den reflektive isolering! MONTERINGS- VEJLEDNING 1. BESKRIVELSE BESKRIVELSE Quattro, Produktet til effektiv varmebesparelse. Quattro, er et tyndt reflektivt isoleringsmateriale, som har været brugt

Læs mere

Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering

Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering Guide Guide til håndværksmæssig udførelse: Hvorfor tætne et eksisterende hus? UDGIVET NOVEMBER 2009 Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering Når man vil spare på varmen i sit hus, er et

Læs mere

Sundolitt Gulvisolering

Sundolitt Gulvisolering Gulvisolering - d e n s t æ r k e h v i d e i s o l e r i n g Maj 2005 Styrke Fleksibilitet Kvalitet Nye krav Nye tykkelser Gulvisolering til ethvert formål En del af Sunde-gruppen - i Norge, Sverige,

Læs mere

BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold

BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold Torben Valdbjørn Rasmussen Byggeri og sundhed 1 2 Konstruktionernes termiske forhold For at undersøge husene for kuldebroer og om isoleringsarbejdet er udført

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

Brandisolering af ventilationskanaler

Brandisolering af ventilationskanaler Revideret Oktober 2010 Brandisolering af Montagevejledning iht. DS 428, 3. udgave 2009 Det er lettere at isolere med ISOVER Indhold Side Brandklassifikationssystem 3 ULTIMATE Protect - Effektiv brandisolering

Læs mere

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 56 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006061 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Tillæg 12 til Bygningsreglement

Tillæg 12 til Bygningsreglement 1 Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Byggestyrelsen Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 2 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995 med tillæg 1, der trådte i kraft den

Læs mere

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING SJÆL, CHARME OG FUGT I ældre boligbebyggelser som Nyboder, hvor der er opstigende fugt, kolde facadevægge og opfugtninger som følge

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

Sådan! kommer papiruld i Danske huse Bygningsdele med Papiruld

Sådan! kommer papiruld i Danske huse Bygningsdele med Papiruld Sådan! kommer papiruld i Danske huse Bygningsdele med Papiruld 21 konstruktionsforslag Postbox 1 3400 Hillerød tlf. 48 14 11 88 fax. 48 14 11 85 Forord Fra 1. august 2008 gælder bestemmelserne i BR08.

Læs mere

Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995

Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 1 Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 3 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995, med tillæg 1, der trådte i kraft den

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Videncenter for energibesparelser

Læs mere

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Ansøgningsprøve til beskikkelse som energikonsulent Enfamiliehuse Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Opgave nummer Vægtet % point pr. spørgsmål. % point pr. gruppe af spørgsmål

Læs mere

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens Steffen Vissing Andersen VIA University College Campus Horsens 2009 Indholdsfortegnelse 1. Fugt i luft... 3 1.1. Vanddampdiagram... 3 1.2. Damptryksdiagram... 5 1.3. Dugpunktstemperatur... 5 2. Temperatur

Læs mere

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: SIDE 1 AF 42 Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-003659-001 Energikonsulent: Svend Mosekjær Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Jl Sparepotentiale for enfamiliehuse Gennemsnit af energimærker Der spares 31,4 % af det samlede varmebehov Der skal investeres 65.000 kr./hus.

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 BEK nr 9483 af 16/06/2005 (Gældende) LBK Nr. 452 af 24/06/1998 5 og 6 AND Nr. 267 af 15/04/2005 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

03/2012 RADONSIKRING. i eksisterende og nyt byggeri

03/2012 RADONSIKRING. i eksisterende og nyt byggeri 03/2012 RADONSIKRING i eksisterende og nyt byggeri Radonsikring Radon er en radioaktiv luftart, som over tid er kræftfremkaldende. Radon dannes, når det radioaktive grundstof radium nedbrydes. Radon findes

Læs mere

fermacell Konstruktionsoversigt REI 60 EI 60 EI 30 -s1, d0 A 1 A 2 (BD 60) (BS 60)

fermacell Konstruktionsoversigt REI 60 EI 60 EI 30 -s1, d0 A 1 A 2 (BD 60) (BS 60) Konstruktionsoversigt REI 60 K 60 2 K 10 1 (BD 60) (BS 60) EI 60 EI 30 A 2 -s1, d0 A 1 2 Indhold Fastgørelse af genstande på væg og loft Enkeltgenstande på væg 3 Enkeltgenstande i loft 3 Tabel A: Lette

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 158 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 23 C Ude temperatur: Målt til ca. -6 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

Efterisolér med ISOVER og gør en god investering

Efterisolér med ISOVER og gør en god investering Efterisolér med ISOVER og gør en god investering Bæredygtig isolering Bedre løsninger Indhold 2 Fordele ved at efterisolere Sundt indeklima Bæredygtig isolering Hvilke muligheder er der for at efterisolere

Læs mere

fermacell Konstruktionsoversigt REI 60 EI 60 EI 30 -s1, d0 A 1 A 2 (BD 60) (BS 60)

fermacell Konstruktionsoversigt REI 60 EI 60 EI 30 -s1, d0 A 1 A 2 (BD 60) (BS 60) Konstruktionsoversigt REI 60 K 60 2 K 10 1 (BD 60) (BS 60) EI 60 EI 30 A 2 -s1, d0 A 1 2 Indhold Fastgørelse af genstande på væg og loft Enkeltgenstande på væg 3 Enkeltgenstande i loft 3 Tabel A: Lette

Læs mere

Byg lufttæt med celluloseisolering for et sundere hus. cbidanmark.dk

Byg lufttæt med celluloseisolering for et sundere hus. cbidanmark.dk Byg lufttæt med celluloseisolering for et sundere hus :: ISOCELL Byggesystem Tæthed og celluloseisolering Med IsoCell byggesystem kan du bygge det sunde hus eller huset som kan ånde, ved at gøre konstruktionen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Møllebankevej 2 Postnr./by: 4840 Nørre Alslev BBR-nr.: 376-014415 Energikonsulent: Søren Surrow Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

FERMACELL fibergips. Konstruktionsoversigt

FERMACELL fibergips. Konstruktionsoversigt FERMACELL fibergips Konstruktionsoversigt Fastgørelse af genstande af genstande på væg og loft på væg og loft Fastgørelse af af genstande på på væg og og loft Enkeltgenstande på væg Enkeltgenstande på

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 8 Adresse: Rosenkildevej 29 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-023481-001 Energikonsulent: Erling Lyskov Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Forord. Hillerød, juli 2015 Papiruld Danmark A/S. Claus Skov Adm. direktør

Forord. Hillerød, juli 2015 Papiruld Danmark A/S. Claus Skov Adm. direktør 0 Forord Dette konstruktionskatalog er udarbejdet for at vise de mange muligheder ved isolering med Papiruld. Kataloget beskriver isolering af adskillige konstruktioner der overholder byggelovgivningen.

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

Byg lufttæt og åndbart med Cellulosebaseret Isolering for et sundere hus. cbidanmark.dk

Byg lufttæt og åndbart med Cellulosebaseret Isolering for et sundere hus. cbidanmark.dk Byg lufttæt og åndbart med Cellulosebaseret Isolering for et sundere hus :: ISOCELL Byggesystem Tæthed og celluloseisolering Med IsoCell byggesystem kan du bygge det sunde hus eller huset som kan ånde,

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Trompeterbakken 11 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-144316 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BILSBY A/S Kubus II stabelbare moduler Konstruktionsbeskrivelse. Side 1 af 5 Dato: 07/11 2014 01 BESKRIVELSE 02 KONSTRUKTION

BILSBY A/S Kubus II stabelbare moduler Konstruktionsbeskrivelse. Side 1 af 5 Dato: 07/11 2014 01 BESKRIVELSE 02 KONSTRUKTION Side 1 af 5 Dato: 07/11 2014 01 BESKRIVELSE 01.01 Dimension: BxLxH. 3,95x10,00x3,40 m, 39,5 m2 Loft højde 2,50 m 01.02 Farver: Facade, grå ubehandlet cementspånplade Lofter, hvide akustikplade Vægge, hvide

Læs mere

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Næsten alle renoveringer medfører krav om isolering op til dagens standard efter BR10 SBi anvisning 224 DS/EN ISO13788 26/11/2010

Læs mere

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle Kapitel 7 Grønnere byggeri med mindre energiforbrug Komforthusene i Skibet, Vejle 7. ENERGIFORBRUG - baggrund Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget 1) 22 initiativer indenfor: Nybyggeri

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Elme Alle 6 8963 Auning Bygningens energimærke: Gyldig fra 14. december 2012 Til den 14. december 2022. Energimærkningsnummer 310017534

Læs mere

SKAMO PLUS. Egenskaber. Fakta. For yderligere information, kontakt: www.skamol.com

SKAMO PLUS. Egenskaber. Fakta. For yderligere information, kontakt: www.skamol.com SKAMO PLUS www.skamol.com Egenskaber Diffusionsåben og kapillaraktiv Skimmelhæmmende Isolerende Ubrandbar Høj trykstyrke Fri for sundhedsskadelige stoffer Nem at forarbejde med alm. håndværktøjer Fakta

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Laenvej 12 Postnr./by: 8585 Glesborg BBR-nr.: 707-103581-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rimsø Bygade 20 Postnr./by: 8585 Glesborg BBR-nr.: 707-105639 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Bygningsdelsjournal. 2BKa0213 Gruppe: Gruppe 3 Byggesagsnummer: 765 Navn: Kasper. Klasse:

Bygningsdelsjournal. 2BKa0213 Gruppe: Gruppe 3 Byggesagsnummer: 765 Navn: Kasper. Klasse: Byggesagsnummer: 765 Navn: Kasper Fundament under kælder Lecarille, blokke højde 190mm, bredde 390mm Lecablokke, højde 190mm bredde 100mm /fugtspærre Beton, bredde 490mm Se tegning: 13.1.1.5 Lecablokke

Læs mere

Energibesparende Reducer varmeregningen på mindst mulig plads Reducerer CO 2 udslippet

Energibesparende Reducer varmeregningen på mindst mulig plads Reducerer CO 2 udslippet fermacell Varmvæg 2 Fermacell Varmvæg Pladsbesparende indvendig efterisolering Maksimal isoleringsevne på mindst mulig plads Effektiv efterisolering af kolde ydervægge Man sparer op til 50 mm plads i forhold

Læs mere

Bygningens tæthed er også dit ansvar. Gode råd om dampspærre og tæthed

Bygningens tæthed er også dit ansvar. Gode råd om dampspærre og tæthed Bygningens tæthed er også dit ansvar Gode råd om dampspærre og tæthed Et fælles ansvar Dampspærren er ofte et sart element i konstruktionen, fordi den meget let kan blive beskadiget, hvis den er i vejen

Læs mere

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm.

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm. Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm. Holbæk Erhvervsforum m.fl. Temadag om Energioptimeret byggeri. Holbæk den 9. oktober 2012 Dansk Byggeri/ v. Niels Strange Byggeloven Bygningsreglementet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: tjørnevangen 2 Postnr./by: 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-005385 Energikonsulent: Henrik Tetsche Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere