Referat af Danmarks Kordegneforenings generalforsamling d. 30. april 2013 på Hotel Nyborg Strand

Transkript

1 Referat af Danmarks Kordegneforenings generalforsamling d. 30. april 2013 på Hotel Nyborg Strand Torben Palm bød velkommen og vi sang Vort modersmål er dejligt. Derefter bød han velkommen til den juridiske bisidder fra CO10, Ulrik Søborg. Dagsorden 1. Valg af dirigent Richard Ammitzbøll, Randers blev valgt, og konstaterede generalforsamlingen for lovligt indvarslet. 2. Valg af 2 referenter Aase Rønkilde, Københavnskredsen og Lone Kristensen, Midtjysk Kreds blev valgt. Dirigenten gennemgik reglerne for stemmeberettigelse og meddelte, at der var 283 stemmeberettigede til stede. Stemmetællere var valgt af kredsene. Generalforsamlingen optages på bånd. 3. Godkendelse af dagsordenen Godkendt. Dirigenten henstillede til, at indlæg fremføres under de punkter, de hører hjemme og ikke under eventuelt. 4. Bestyrelsens beretning til behandling Torben Palm fremlagde bestyrelsens mundtlige beretning, der skal ses i sammenhæng med den skriftlige beretning, begge kan læses på Beretningen indledtes med at forsamlingen mindedes de medlemmer, der er døde siden sidste generalforsamling. Forhandlinger og overenskomst 2013, har medført en del møder. Resultatet er ikke prangende, men var det bedst opnåelige. Set over en 2 årig periode en forventet lønstigning pr. 1. april 2014 på 1,1%. I CO 10 havde vi gerne set en 4 årig overenskomstperiode, men det var ikke muligt. En forudsætning fra Finansministeriets side for forliget var at der kom en aftale på undervisningsområdet. Som bekendt blev både de kommunale og de statsligt overenskomstansatte lærere lockoutet, da der ikke kunne opnås enighed ej heller i forligsinstitutionen. De ellers imødekommende forhandlingsudspil fra Danmarks Lærerforening har kollideret mod regeringens ønske om en folkeskolereform og at reformen skulle finansieres af en efterfølgende overenskomstaftale. Det er næppe reelle forhandlinger, og giver næring til spekulationer om, hvilken personalegruppe der skal stå for tur næste gang. Nu til den mere positive side af overenskomstfornyelsen. Der skulle forhandles et resultat hjem, som ikke måtte koste noget, da der ikke var afsat midler til de specielle forhandlinger. Og vi havde mærkesager, som vi satsede på: 1. Vi ønskede lønforhandling ved alle ansættelser, for at forhindre at ansatte i vores forhandlingsområde bliver forkert og for lavt indplaceret. Det blev vi blev enige med ministeriet om. 2. Den nuværende Tillidsrepræsentantordning, hvor det er det menighedsråd, hvor tillidsrepræsentanten er ansat, der skal dække tranport og timeomkostninger til TRarbejdet er ikke rimelig, og vi opnåede enighed med ministeriet om, at der bliver arbejdet på at udgifterne bliver afholdt på provstiniveau. Ændringen kræver ifølge ministeriet en høringsrunde af implicerede parter, så denne høring samt resultatet af denne imødeser vi.

2 3. Vi blev endvidere enige om at for deltidsansatte kordegne er det vigtigt med skriftlige aftaler om rammetid. 4. For os var det meget vigtigt at få en aftale om et nyt lønsystem for tjenestemandsansatte kordegne. Der er 144 tilbage, ca. en fjerdedel af landets kordegne. For denne gruppe har vi ikke haft andre lønforhandlingsmuligheder end lokallønnen, som ikke er blevet tildelt midler de seneste år. Derfor er en aftale om nyt lønsystem absolut nødvendig, så denne gruppe af vore medlemmer ikke lønmæssigt sakker bagud. Vi vil sammen med ministeriet frem til 1. oktober 2013 arbejde på at opnå enighed om et nyt lønsystem til tjenestemandsansatte kordegne. Siden sidste års generalforsamling har vi fået en aftale på plads om inddragelse af den faste ugentlige fridag. For overenskomstansatte kordegne gælder, at den faste fridag undtagelsesvis kan inddrages. Sker dette, skal det varsles med minimum 1 måned, og den ansatte kan vælge en erstatningsfridag samt en økonomisk godtgørelse på 4 timer. Alternativt kan vælges en godtgørelse på 9 timer. Disse regler gælder ikke for tjenestemænd og er et af de emner den kommende bestyrelse vil arbejde for kommer til at gælde også for tjenestemændene. Ved de seneste 2 overenskomster har de generelle lønstigninger ikke været prangende. Der er desværre ikke noget, der tyder på at det om 2 år bliver anderledes. Det positive er at vi fra 2010 har kunnet forhandle lokalt for alle jer, der er overenskomstansatte. Lidt mindre end 100 har i 2012 benyttet sig af denne mulighed. Det er foreningen, der forhandler, men vi finder det vigtigt, at der i hele forløbet er en dialog med jer, der har anmodet os om at forhandle. Ca. 10 % fik ikke noget ud af forhandlingen. Det skal ikke opleves som mistillid fra arbejdsgiver, at du får nej til lønstigning og det skal ikke afholde dig fra at søge igen. Den årlige lønforhandling er et område som er en tilbagevendende og vigtig opgave for bestyrelsen og foreningen. Det er bestyrelsens klare vision, at vi skal have et nyt lønsystem til tjenestemandsansatte kordegne. Vi ønsker at kunne forhandle jeres løn, i lighed med løn til overenskomstansatte. Der skal være sammenhæng mellem arbejdsopgaver og løn uanset om du er overenskomstansat eller tjenestemand. Folkekirkens økonomi har igen fyldt meget i den seneste tids nyheder. Vi bruger langt flere penge end for 20 år siden og på færre medlemmer. Men sådan kan det ikke gøres op. De seneste 20 år er der kommet mange flere arrangementer i kirkerne. For blot at nævne nogle: babysalmesang, minikonfirmander, natkirker og spaghetti-gudstjenester. Opgaver som i dag løses af kordegnen, blev tidligere løftet af frivillige, f. eks kirkebladet og hjemmesiden. Melder danskerne sig ud af folkekirken på grund af kirkeskatten? Ja, måske en lille andel, men langt den største del af dem, der melder sig ud, gør det fordi de enten er uenige med folkekirkens syn på f. eks. vielse af homoseksuelle i kirken eller ikke føler de har noget til fælles med kirken. Min påstand er, at det ofte er pressens negative omtale af folkekirken, der gør, at nogle melder sig ud. For kort tid siden blev jeg kontaktet af Kristeligt Dagblad, der gerne ville høre min kommentar til at brugen af kordegnevikarer og kordegne var stigende. De havde mht. kordegne kigget på vores medlemstal i årsberetningen, men det siger jo ikke noget om antal kordegne, men blot at vi har haft en lille medlemsfremgang kunne jeg berette. Og endvidere at min oplevelse er, at der bliver skåret i kordegnestillinger rundt omkring i landet og at vikarforbruget ikke er stigende, tværtimod. Folkekirken og vi som kordegne gør en stor forskel i lokalsamfundet. Jeg er overbevist om, at vi alle oplever en taknemlighed fra dem, der besøger enten kirken eller kontoret. Der skal være tid til denne venlighed i en ellers for nogen rå verden. Alt kan ikke gøres op i penge og tid. Et andet emne, der har fyldt meget er kirkelukninger eller rettere stiftsrådets indstilling til lukning af kirker i København. Vi savner en ageren fra ministeren eller rettere en afklaring af, hvem der har kompetencen til at lukke kirker. Det er på høje tid, at der kommer denne afklaring. I den

3 efterhånden lange periode, hvor lukning af op til 17 kirker i København har været på dagsordenen, har de implicerede kirkefunktionærer, været usikre på deres fremtid. Snart offentliggøres de foreløbige resultater af arbejdet i Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken. Beslutningsstrukturen i forhold til både de såkaldt indre forhold og økonomien har været til gennemsyn, og muligheden for et eller flere nye kirkelige organer er blevet diskuteret. Disse overordnede forhold er interessante for alle, der har med folkekirken at gøre. For os som ansatte er det mest interessante dog nok i hvilket omfang en evt. omstrukturering af økonomien kommer til at påvirke de lokale forhold. Her kan det seneste lovforslag om ændring af lov om menighedsråd blive nok så afgørende. Tendensen er mod et ønske om økonomisk effektivisering og rationalisering en bedre udnyttelse af ressourcerne. Der er ingen tvivl om, at samarbejde på tværs af sogne eller faggrænser vil være stigende. For bl.a. at understøtte jer, der bliver ansat i større enheder, har vi i brancheudvalget peget på behovet for en uddannelse i teamsamarbejde blandt kirkefunktionærer og vi er alle enige om, at uddannelsen ikke skal pege på og opfordre til samarbejde, men understøtte de steder, hvor der samarbejdes og tilbyde uddannelser hele teamet med fordel kan tage sammen. Vores arbejdsopgaver har ændret sig en del de seneste 10 år. Tidligere var kirkebogsføring, regnskab og sekretærfunktion samt kirketjeneste hovedopgaver i langt de fleste kordegnestillinger. Det var utænkeligt at have en kordegn ansat, som ikke førte kirkebøgerne. I dag er stillingernes indhold mangfoldige. Nogle løser udelukkende regnskabsopgaver og ofte for flere sogne. Andre har den daglige ledelse af de øvrige kirkefunktionærer. Både når vi snakker uddannelse og efteruddannelse skal vi som forening og som kredse tilgodese alle typer kordegne. Bestyrelsen består af kordegne, der bestrider vidt forskellige stillinger, både overenskomstansatte og tjenestemænd. Denne alsidighed skulle gerne medvirke til, at vi som bestyrelse kan tilgodese de enkeltes behov. Det vil vi i hvert fald bestræbe os på. Alle har vi brug for uddannelse, men ikke nødvendigvis denne samme efteruddannelse. Nogle går efter lederuddannelse, mens andre efterlyser anden efteruddannelse. Menighedsrådene er i disse år meget trængte med opgaver. Kordegnen er ofte den nærmeste til at at aflaste menighedsrådet med administrative opgaver. Ud over ledelsesopgaven er der hele tiden og specielt nu behov for efteruddannelse i de administrative opgaver. Vi skal have fokus på og efteruddannelse i den del af vores arbejde, som omhandler servicering af menighedsrådet. Jeg kunne godt tænke mig en fast efteruddannelse sammensat af kirkeret, jura og administrative opgaver for MR. Vi har fremført dette ønske i brancheudvalget under Statens Center for Kompetenceudvikling. Og vi kan muligvis via Brancheudvalget få midler til at udvikle en sådan efteruddannelse. Det er et af de tiltag jeg vil tage med til ministeriet på uddannelsesområdet. I forbindelse med mange områder samarbejder vi med de øvrige kirkefunktionærgrupper. Bl.a. OK 13, Kompetencefond og uddannelsesseminarer. Formændene for de kirkelige fagforeninger mødes jævnligt. I CO 10 gruppen, som består af sognemedhjælperne, kirkemusikerne, kirkegårdslederne, organisterne og os har vi bl.a. drøftet indhold i et kommende seminar over 2 dage i Vi har nogle trepartsmidler, som vi tænker på, at bruge i fællesskab på et seminar med emner som konflikthåndtering, mægling og den gode samtale. Disse emner har vi alle brug for i hverdagen på vores egen arbejdsplads. Som kirkefunktionærer skal vi stå sammen i stedet for at konflikte med hinanden. Det lyder enkelt, men er det bare ikke altid i hverdagen. Derfor vil vi godt sætte fokus på netop dette område på vores seminar.

4 Foreningen består ud over bestyrelsen af kredsbestyrelserne og af medlemmerne. Vi er tilsammen knap 700 medlemmer. Bestyrelsen finder samarbejdet med de 10 kredse meget vigtigt både på uddannelsesplan og i forhold til medlemspleje. Jeg vil her takke kredsformændene og kredsbestyrelserne for samarbejdet. Og tak til jer alle sammen for den altid positive modtagelse vi i bestyrelsen får, når vi 2 gange om året besøger en kreds. Som kordegne er vi rigtig gode til at tage os af hinanden. Det skal vi blive ved med. Det er specielt vigtigt at tage sig godt af nye kordegne i nærområdet. Ofte sidder vi som kordegne alene og har brug for sparring. Rigtig mange steder er der allerede Erfa-grupper. Hvis du ikke er tilknyttet én, så kontakt din kredsformand eller foreningens sekretariat. Vi har på generalforsamlingen et selvstændigt punkt, hvor foreningens økonomi gennemgås. Her vil jeg blot komme forbi bestyrelsens holdning til kontingentet. I har kunnet læse i bladet, at kredsformændene er åbne for en kontingentstigning, hvis der er brug for flere personaleressourcer. Da jeg overtog formandsposten for 2 år siden blev nogle arbejdsrutiner lagt om, hvor nogle opgaver, som tidligere blev løst med deltagelse af den juridiske konsulent nu løses af bestyrelsesmedlemmer eller opgaverne er helt faldet bort. Dette har frigjort tid så Bettinas primære opgave er at tage sig af os medlemmer, når der opstår alvorlige problemer ude på arbejdspladsen. Jeg får mange positive tilbagemeldinger efter at Bettina har været inde over en sag. Bestyrelsen evaluerer løbende de ansattes arbejdsopgaver og vi er opmærksomme på at arbejdsopgaver og tid skal hænge sammen. Fra de ansatte er tilbagemeldingen at set over et år hænger det sammen. Foreningen har en sund økonomi og bestyrelsens vurdering er, at tiden ikke er til en kontingentstigning og at der heller ikke nu er behov for det. Tak til Krista og Bettina for jeres arbejdsindsat. I løser en utrolig vigtig opgave for foreningen og I gør det begge rigtig godt. Tak for det. Også til bestyrelsen vil jeg sige TAK. Uden jeres utrættelige arbejdsindsats var det ikke gået. Jeg har været rigtig glad for samarbejdet med jer og da jeg er eneste formandskandidat kan jeg allerede nu sige, at jeg glæder mig til samarbejdet med den nye bestyrelse. Tak til alle jer, der på den ene eller anden måde yder en indsats for Danmarks Kordegneforening. Behandling af beretningen: Birgitte Olesen, Nordjysk Kreds: Ros for god og fyldestgørende beretning. Udtrykker bekymring for vores pænhed den skjuler for vore samarbejdspartnere, hvad vi kan byde ind med og hvad vi gerne vil. I den forbindelse slog hun et slag for akademiuddannelsen i ledelse, som nu udbydes. Skal spørgsmålet om, hvad der skal ske med kirkefunktionærerne måske stilles et andet sted, end vi hidtil har gjort? Villy Schmidt, Midtjysk Kreds: Vil gerne af hensyn til vores selvrespekt, bevare den dybe mening af pænheden i blandt os. Vores kompetencer skal bruges til at gavne sognenes liv og vækst Torben Palm: Vi vil bestræbe os på at være mere skarpe og mindre pæne i fremtiden. 5. Regnskab for 2012 forelægges til godkendelse Henrik Kristoffersen: Årets overskud er ,- mod budgetteret ,- Kassereren redegjorde for baggrunden for de væsentligste afvigelser fra budgettet: Kontingentindtægt, indtægter fra stillingsannoncer, kurser, personaleomkostninger, landskurset, møder, kontorhold, kontingent til CO10 og istandsættelse af sekretariatet. Regnskabet blev enstemmigt godkendt. 6. Budget 2014 og herunder fastsættelse af kontingent for 2014 forelægges til vedtagelse. Henrik Kristoffersen: Bestyrelsen foreslår uændrede kontingentsatser for Der budgetteres med et overskud på ,-. Budgettet og forslaget til kontingent for 2014 blev vedtaget. 7. Indkomne forslag Bestyrelsens forslag om vedtægtsændringer vedr. vedtægternes 7 og 15:

5 Nugældende vedtægter af 4. maj 2010 Medlemsblad 15 Foreningen udgiver et medlemsblad: KORDEGNENES BLAD. Bladet sendes gratis til alle medlemmer Stk. 2. Redaktøren udpeges af bestyrelsen 7 Ordinær generalforsamling afholdes hver år, normalt i april/maj måned. Stk. 2. Generalforsamlingen indkaldes med mindst 9 ugers varsel i medlemsbladet eller ved almindeligt brev eller e-post til hvert enkelt medlem. Således vedtaget på generalforsamlingen d. 4. maj 2010 med ikrafttræden straks. Ændringsforslag Information 15 Bestyrelsen er forpligtet til grundig information af foreningens medlemmer i form af hjemmeside, e-post, medlemsblad eller anden relevant kommunikationsform. Stk. 2. Bestyrelsen træffer beslutning om, hvilke kommunikationsformer, der findes relevante, og udpeger den/de ansvarlige for dette. 7 (Stk. 1: uændret) Stk. 2. Generalforsamlingen indkaldes med mindst 9 ugers varsel. Indkaldelsesformen følger foreningens aktuelle informationsform i henhold til 15. (Resten af 7 Uændret) Således vedtaget på generalforsamlingen d. 30. april med ikrafttræden straks. Forslaget bunder ikke i planer om ændring af navn endsige nedlæggelse af bladet, men kordegne arbejder i en digitaliseret hverdag og er vant til at kommunikere elektronisk. Michael Markussen, Syd- og sønderjyske Kreds: Hvis man ikke har planer om at nedlægge bladet, må det være fordi man engang gerne vil nedlægge det? Torben Palm: Bestyrelsens ærinde er, at beslutningen om, hvorvidt der skal laves et blad, og hvad bladets navn skal være, må være overladt til bestyrelsen. Agnete Sommer Poulsen, Syd- og sønderjyske Kreds: Bladet udviser et forholdsmæssigt stort underskud, og er tidskrævende at lave. Inger Solveig Nissen, Fynskredsen: Det skal være et læseværdigt blad, og det er vi, medlemmerne, ansvarlige for at det bliver. Så længe bladet er læseværdigt bliver det ikke nedlagt. Henning Nielsen, Københavnskredsen: En nedlæggelse af bladet er for vidtrækkende en beslutning til at den skal overlades til bestyrelsen. Aftemning ved håndsoprækning viste et stort flertal for vedtægtsændringen, der således blev vedtaget. 8. Valg af formand Torben Palm, Roskilde Domkirke, Roskilde, er som den eneste opstillet efter vedtægternes 7 stk. 5. Han kunne derfor under applaus konstateres valgt. Torben Palm takkede for valget og for den tillidserklæring, der ligger heri. Hans målsætning for de næste to år er at arbejde for et fortsat uændret kontingent, for søgne- helligdagsbetaling og for obligatorisk efteruddannelse og også gerne at landskurset gøres obligatorisk. 9. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer og mindst 2 suppleanter Der er opstillet 2 kandidater efter 7, stk. 5: Jennie Schlüter, Sct. Mortens Kirke, Randers Lise Mejlholm, Frederikssund Kirke, Frederikssund

6 Kandidaterne præsenterede sig selv. De 2 kandidater er valgt uden afstemning. Der er modtaget 3 kandidatforslag efter 7, stk. 6: Alex Harttung, Christianskirken, Sønderborg Krista Hebsgaard Hansen, Holstebro Kirke, Holstebro Susanne Schwartz Askirk, Sthens Kirke, Helsingør Kandidaterne præsenterede sig. Afstemningen gav følgende stemmefordeling: Krista Hebsgaard Hansen: 216 stemmer Alex Harttung: 45 stemmer Susanne Schwartz Askirk: 8 stemmer 282 stemmesedler hvoraf 1 ugyldig og 12 blanke Krista Hebsgaard Hansen er hermed valgt til bestyrelsen for 2 år. Alex Hartung og Susanne Schwartz Askirk er valgt til henholdsvis 1. og 2. suppleant for et år. 10. Valg af 2 interne revisorer og 1 revisorsuppleant Erik Nørkjær, Rind-Kollund-Kølkær Kirker og Henrik Berger, Lystrup Kirke blev valgt som interne revisorer. Palle K.W. Cranil, Rødovre Kirke blev valgt som revisorsuppleant. 11. Eventuelt Birthe Just, Københavnskredsen: Takkede for for godt samarbejde og kollegaskab gennem mange år som kordegn. Efter i alt 30 landskurser går hun på pension inden næste landskursus. Erik Bo Thomsen, Nordjysk Kreds: Et af vores pensions elementer er kapitalpensionsbidrag. Fra årsskiftet er der ikke længere kapitalpension, men der angives stadig 18% indbetaling til pensionen hvor bliver de penge indbetalt? Morten Leisvig, Kbh Vestegnskreds: Kommenterede på pensionsspørgsmålet: Det indbetales til ratepension. Også han har valgt at gå på pension og takkede for samarbejde gennem årene. Stephen Larsen: Henledte opmærksomheden på Palle Cranils 40 års jubilæum applaus. Jørgen Lauritzen: PFA vil kontakte hver enkelt med vejledning vedrørende pension. Toben Palm ønskede til lykke til de nyvalgte medlemmer og supleanter. Dernæst takkede han de afgående bestyrelsemedlemmer for deres arbejde for foreningen og for samarbejdet i bestyrelsen. Tak til referenterne og til dirigenten og til Ulrik Søborg ikke mindst for samarbejdet i forbindelse med overenskomsten. De afgående bestyrelsesmedlemmer Jens Larsen og Inger Solveig Nissen kom med personlige indslag. Dirigent afsluttede generalforsamlingen, og forsamlingen sang Fred hviler over land og by. Sign. Richard Ammitzbøll, dirigent