Trafikuheld på Frederiksberg 2015

Transkript

1 Trafikuheld på Frederiksberg

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan... 4 Uheldssituation generelt... 6 Personskader og trafikanttyper... 7 Uheldsbelastede lokaliteter... 9 Unge...11 Cyklister...12 Fodgængere...14 Spiritus, narkotika og medicin...1 Kryds...16 Hastighed...17 Sele og hjelmbrug...18 Temaanalyse cyklister...19 Anbefalinger for reduktion i antallet af tilskadekomne cyklister...26 Bilag 1: Hovedsituationer med tilskadekomne...28 Bilag 2: Hovedsituationer med tilskadekomne cyklister...3 Bilag 3: Uheldssituationer med tilskadekomne fodgængere...32 Bilag 4: Uheld i...34 Bilag : Uheld i perioden -...3

3 Forord Flere kommer til skade end forventet Denne rapport giver en status på uheldsudviklingen i Frederiksberg Kommune i set i forhold til fem indsatsområder i Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan, der er vedtaget den 6. maj. I handlingsplanen er beskrevet indsatsområder, hvor alle ikke er lige relevante for en udpræget bykommune, som Frederiksberg. Frederiksberg har i sin trafiksikkerhedsplan besluttet at arbejde videre med følgende indsatsområder: Systematisk uheldsbekæmpelse Cyklister Fodgængere Trafikanternes adfærd Trafiksikkerhed i hverdagen Desuden følges udviklingen inden for følgende indsatsområder, idet de indgår som uheldsfaktorer i ovenstående: Krydsuheld De unge trafikanter Spiritus, narkotika og medicin Hastighed Den nationale handlingsplan foreskriver, at antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne skal være reduceret med % inden udgangen af 22 i forhold til 2. For Frederiksberg Kommune betyder den nye målsætning, at der i 22 højst må være: dræbte 14 alvorligt tilskadekomne 11 lettere tilskadekomne I har politiet optaget rapport på 173 uheld i Frederiksberg Kommune fordelt på 8 personskadeuheld og 11 materielskadeuheld. I har politiet optaget rapport på 163 uheld i Frederiksberg Kommune, fordelt på 48 personskadeuheld og 11 materielskadeuheld. I forhold til antallet af uheld i er der tale om en stigning på 6 %. Andelen af ekstrauheld, dvs. uheld hvor der ikke optages rapport er faldet med 4 % fra til. Frederiksberg Kommune holder udviklingen i uheldene under observation. Der er i registreret 9 tilskadekomne, hvilket er 9 flere end i. Ingen er blevet dræbt i trafikken på Frederiksberg i. I forhold til, hvor er kommet til skade i trafikken, er der sket en stigning på 18 %. Andelen af alvorligt tilskadekomne er steget 23 % fra til, mens andelen af lettere tilskadekomne er steget med 29 %. I er der 3 dræbte sammenholdt med ingen dræbte i. På landsplan er antallet af dræbte og tilskadekomne faldet med 1 % i forhold til og antallet af personskader er det laveste siden 23. Det er antallet af lettere tilskadekomne, der er faldet mest. I Frederiksberg Kommune sker der ikke mange uheld med for høj hastighed og spirituspåvirkede trafikanter. Det er derfor meget vanskeligt at opnå en reduktion i antallet af uheld indenfor disse målgrupper. Der er registreret brug af narkotika og medicin i 3 materielskadeuheld, men ikke i nogle personskadeuheld i perioden - på Frederiksberg. Der er igen i sket en stigning i antallet af tilskadekomne cyklister. Antallet af tilskadekomne cyklister er steget fra 26 i til 37 i. Andelen af tilskadekomne cyklister i uheldene udgjorde 63 % i mod 2 % i. Antallet af personskadeuheld i kryds er steget fra 2 i til 26 i. I krydset Roskildevej/Pile Allé/Vesterbrogade sker der igen mere end personskadeuheld over år og der er derfor i starten af 216 gennemført en dybere trafiksikkerhedsanalyse af krydset og i løbet af 216 gennemføres ændringer på lokaliteten. På Frederiksberg kommer de unge primært til skade som cyklister, hvorimod billedet på landsplan viser, at de unge primært kommer til skade i bil eller som cyklister. Frederiksberg Kommune arbejder løbende på at forbedre trafiksikkerheden ved en kombination af vejombygninger og kampagner. Politiet supplerer dette ved at være synlige i trafikken og ved at gennemføre politikontrol. På landsplan har antallet af personskadeuheld været faldende i svarende til et fald på 1 % i forhold til. På Frederiksberg er antallet af personskadeuheld steget med fra til, hvilket svarer til en stigning på 21 %. 3

4 Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan Færdselssikkerhedskommissionen har udarbejdet en revideret handlingsplan for -22, hvor det er valgt at sætte nye overordnede mål for 22. Handlingsplanen indeholder forslag til indsatser tilknyttet de forskellige fokusområder for at kunne nå målet: Antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne skal inden udgangen af 22 være reduceret med % i forhold til 2. Visionen for handlingsplanen er, at ingen skal dræbes eller kvæstes alvorligt på de danske veje, og at transportsystemet i videst muligt omfang skal tilgive dem, der begår fejl: Hver ulykke er én for meget. Kommissionen har udpeget fokusområder, som omfatter næsten alle uheld med dræbte og tilskadekomne på de danske veje: 1. For høj hastighed 2. Spiritus, narkotika og medicin 3. Uopmærksomhed 4. Manglende sele- og hjelmbrug. Fodgængere 6. Cyklister og knallertførere 7. Unge bilister op til 24 år 8. Mødeulykker 9. Eneulykker. Ulykker i kryds i åbent land For Frederiksberg betyder den nationale målsætning følgende delmål for det maksimale antal dræbte og tilskadekomne: Basisår Status Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål Dræbte 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Sum Kommunerne er vigtige aktører for at forebygge ulykker og reducere skader. Kommunerne er ansvarlige for størstedelen af det danske vejnet og spiller også en vigtig rolle i forhold til vejtekniske tiltag samt kampagner og information, da de er tæt på borgerne, specielt skoleeleverne. Stort set alle kommuner arbejder målrettet med at forbedre trafiksikkerheden. Kommunerne udarbejder trafiksikkerhedshandlingsplaner, som for størstedelens vedkommende bygger på Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplaner. 4

5 I Frederiksberg Kommunes Trafiksikkerhedsplan er det besluttet at arbejde videre med følgende fokusområder: Systematisk uheldsbekæmpelse Cyklister Fodgængere Trafikanternes adfærd Trafiksikkerhed i hverdagen Overføres målsætningen fra Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan til Frederiksberg betyder det, at der i 22 maksimalt må være: dræbte 14 alvorligt tilskadekomne 11 lettere tilskadekomne Desuden følges udviklingen inden for følgende indsatsområder, idet de indgår som uheldsfaktorer i ovenstående: Krydsuheld De unge trafikanter Spiritus, narkotika og medicin Hastighed Den Grønne Sti. Forbedret skiltning skal forebygge, at cyklister kører mod færdselsretningen.

6 Uheldssituation generelt Københavns Politikreds har i optaget rapport på 173 uheld, heraf 8 med personskade. Udviklingen i uheld fremgår af figur 1. Personskadeuheld Materielskadeuheld Ekstrauheld I er det samlede antal uheld steget 6 % i forhold til det samlede antal uheld i, hvor politiet har optaget rapport på 163 uheld. Ses alene på antallet af personskadeuheld er der generelt i Danmark sket et fald på 1 %, mens der på Frederiksberg er en stigning i personskadeuheld svarende til 21 %. Der er i sket 11 materielskadeuheld, hvilket er det samme antal som i. I er der sket et fald i antallet af ekstrauheld fra 111 til 7 uheld. Et ekstrauheld er et uheld med kun ubetydelig materiel skade under. kr. for hvert køretøj og ingen grove overtrædelser af færdselsloven, hvor politiet ikke har optaget en egentlig rapport, men dog har registreret uheldet. Der er i registreret 9 tilskadekomne, hvilket er 9 flere end i svarende til en stigning på 18 %. På landsplan er antallet af dræbte og tilskadekomne faldet med 1 %. Som det ses af figur 2 er udviklingen i uheld negativ og følger ikke længere hverken udviklingen i Danmark eller målsætningen for Frederiksberg Kommune. I er ingen dræbte i trafikken på Frederiksberg. Antallet af alvorligt tilskadekomne er 37 i, hvor der i er 3. Det er en stigning på 23 %. Antallet af lettere tilskadekomne er steget fra 17 til 22, hvilket svarer til en stigning på 29 % i forhold til året før. Den geografiske placering af de registrerede uheld i kan ses på bilag Figur 1. Udvikling i uheld på Frederiksberg. Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Målsætning Figur 2. Udvikling i dræbte og tilskadekomne på Frederiksberg i forhold til målsætningen. 22 6

7 Personskader og trafikanttyper Der kan være flere trafikanter impliceret i det enkelte trafikuheld. I er 363 trafikanter og 18 genstande (f.eks. lysmaster, skilte, husmur, vejtræer mv.) på eller uden for vejen impliceret i de i alt 173 uheld, hvor politiet har optaget rapport. Figur 3 viser den procentvise fordeling af implicerede i trafikuheld fordelt på trafikanttypen. Af figuren ses, at 64 % af de implicerede er bilister. De bløde trafikanter (cyklister og fodgængere) udgør derimod kun 27 % af de implicerede. Figur 4 viser fordelingen af hvem der kommer til skade. Bilister - 67% / 244 MC fører - 1% / Knallert 4 fører - 1% / 2 Cyklister - 24% / 86 Fodgængere - 4% / 16 Andet - % / Der er 9 tilskadekomne i. I forhold til er andelen af tilskadekomne bilister faldet fra % til 8 %. På trods af, at cyklisterne kun udgør 23 % af de involverede trafikanter i uheld, så udgør de mere end halvdelen (63 %) af de tilskadekomne. Der er tale om en stigning i andelen af tilskadekomne cyklister, i forhold til, hvor de udgør 2 % af de tilskadekomne. Når man ser på antallet af tilskadekomne cyklister er det steget med 11 personer, idet der er 26 i og 37 i. Knallert fører - 3% / Figur 3. Implicerede i uheld i fordelt på trafikanttyper. 17 % af de tilskadekomne i trafikuheld er fodgængere, hvilket er et fald i forhold til, hvor andelen af de tilskadekomne fodgængere udgør 26 %. Andelen af tilskadekomne motorcyklister er faldet fra 4 % til 3 %, og knallertførernes andel af tilskadekomne er faldet fra 8 % til %, mens 3 % er tilskadekomne fører af knallert 4 i sammenlignet med, hvor ingen kommer til skade. Bilister - 9% / Cyklister - 63% / 37 MC fører - 3% / 2 Fodgængere - 17% / Knallert 4 fører - 3% / 2 Andet - % / Knallert fører - % / 3 Figur 4. Tilskadekomne i uheld i fordelt på trafikanttyper. 7

8 Udviklingen i dræbte og tilskadekomne fordelt på trafikanter fremgår af figur. I forhold til er der i sket en stigning i antallet af knallert 4 førere og cyklister, der er kommet til skade i trafikken, mens der for knallertfører og fodgængere er sket et fald. For bilister, motorcykelfører og andet er der ikke sket ændringer i antallet af tilskadekomne. 3 3 Aldersfordelingen blandt de dræbte og tilskadekomne ses af figur 6. Af figuren ses, at det primært er personer i alderen 3-39 år, der kommer til skade i trafikken I udgør mænd 3 % af de dræbte og tilskadekomne, hvilket er en ændring i forhold til, hvor mænd udgør 46 % af de dræbte og tilskadekomne. Antallet af personer på 6 år og derover udgør 1 % af de dræbte og tilskadekomne i, hvor de i udgør 2 %. Personer over 6 år kommer hovedsageligt til skade som fodgængere eller cyklister. Bilister MC fører Knallert 4 fører Knallerter fører Cyklister Fodgængere Andet De 3-39-årige kommer oftest til skade, når de kører på cykel. 13 ud af 16 tilskadekomne i denne aldersgruppe er cyklister. Figur. Dræbte og tilskadekomne fordelt på trafikanttyper. Et uheld skal registreres som ét skolevejsuheld, hvis børn og unge er mellem 7-17 år og er fodgænger, cyklist eller knallertfører. Desuden skal uheldet ske mandag-fredag i tidsrummet kl Dræbte og tilskadekomne I er der registreret et skolevejsuheld, hvor ovenstående definition er overholdt. Bilag 1 viser hvilke hovedsituationer de tilskadekomne er impliceret i. De hyppigste uheldssituationer er: påkørsel af parkeret køretøj uheld med fodgængere uheld mellem ligeud kørende på samme vej og med samme kurs uheld mellem kørende på samme vej med samme kurs med svingning uheld med kørende på samme vej med modsat kurs og svingning år -19 år 2-29 år 3-39 år 4-49 år -9 år 6-69 år 7-79 år 8-89 år 9-99 år Figur 6. Dræbte og tilskadekomne i fordelt på alder. -9 8

9 Uheldsbelastede lokaliteter Personskadeuheld Materielskadeuheld Figur 7 illustrerer de strækninger, hvor der er sket mindst personskadeuheld fra -. Antallet af uheld gælder for hele strækningen og forholder sig ikke til strækningens samlede længde. Det ses, at det primært er på trafikvejene uheldene sker. Det er også disse veje, der afvikler de største trafikmængder. Allégade Bülowsvej Falkoner Allé Finsensvej Gammel Kongevej Godthåbsvej Nordre Fasanvej Peter Bangs Vej Roskildevej Søndre Fasanvej Figur 7. Strækninger med mindst personskadeuheld fra -. Cykelstier sikrer cyklisternes sikkerhed. Alhambravej. 9

10 Figur 8 viser de kryds, hvor der er sket mindst 2 personskadeuheld. Det er primært i de større kryds mellem trafikvejene, at uheldene sker, ligesom det er de kryds, der afvikler store trafikmængder. Billedet af de mest uheldsbelastede kryds på Frederiksberg kan let svinge fra år til år, da der generelt sker få uheld i de enkelte kryds. Frederiksberg Kommune har gennem en årrække arbejdet med uheldsbekæmpelse i kryds og på strækninger. Sammenholdt med etablering af cykelbaner og -stier samt andre anlægsarbejder er det efterhånden vanskeligt at udpege kryds med mange uheld, som ikke har været ombygget eller er påvirket af anlægsarbejder i de senere år. Krydset Roskildevej/Pile Allé/Vesterbrogade Krydset har fortsat en forholdsvis stor koncentration af personskadeuheld i -årsperioden -, hvor der er registreret 8 personskadeuheld og 7 materielskadeuheld. Idet krydset gennem flere år har været det kryds, hvor der er registreret flest uheld, har der i løbet af 216 været gennemført en nærmere trafiksikkerhedsanalyse af krydset. Der er udarbejet ændringsforslag, som vil blive gennemført inden udgangen af Personskadeuheld Materielskadeuheld Bernhard Bangs Allé / Dalgas Boulevard Nordre Fasanvej / Borups Allé Finsensvej / Dalgas Boulevard Dalgas Boulevard / Peter Bangs Vej Danasvej / Vodroffsvej Falkonér Alle / Nyelandsvej Falkonér Allé / Sylows Allé Nordre Fasanvej / Finsensvej Godthåbsvej / Tesdorpfsvej Nordre Fasanvej / Hillerødgade H.C. Ørsteds Vej / Rosenørns Allé Roskildevej / Søndre Fasanvej Roskildevej / Vesterbrogade / Pile Allé Figur 8. Kryds med mindst 2 personskadeuheld eller 7 person- eller materielskader fra -.

11 Unge 2 1 Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Målsætning Unge er overrepræsenteret i trafikuheld og aldersgruppen 1-24 år udgør i Danmark 23 % af de dræbte og tilskadekomne på trods af, at denne gruppe kun udgør 13 % af befolkningen. Dette har medført, at uheld med unge indgår som et særligt fokusområde i Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan. Udviklingen i antallet af tilskadekomne unge trafikanter på Frederiksberg i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning fremgår af figur Figur 9. Udviklingen i antallet af dræbte og tilskadekomne unge 1-24 år. På Frederiksberg udgør unge 1-24 årige 12 % af de tilskadekomne i, hvilket er den samme andel de udgør af befolkningen i kommunen. Både i og er det primært unge cyklister, der kommer til skade i trafikken. I udgør cyklister 71 % af de tilskadekomne unge 1-24 årige og de øvrige tilskadekomne i denne aldersgruppe er bilister. Ingen af de tilskadekomne unge cyklister havde cykelhjelm på ved uheldet. Antallet af tilskadekomne unge er faldet fra 11 i til 7 i. Det betyder, at den negative udvikling fra er vendt og vi nu har færre tilskadekomne unge i trafikken. På landsplan gælder det for de 1-24-årige, at de overvejende kommer til skade i bil, knallert og på cykel. Nyt støttepunkt til fodgængere på Borups Allé. 11

12 Cyklister Reduktion i antallet af uheld med cyklister er et område som Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan ser som en hovedudfordring. På landsplan er 2 % af personskaderne relateret til cyklister. Cyklens andel af korte ture mellem 2 og km på landsplan udgør 2 %. På Frederiksberg udgør cyklen 4 % af ture under km. (Kilde: DTF s TU-data -) I er i alt 37 cyklister kommet til skade. Cyklisterne udgør 63 % af de tilskadekomne på Frederiksberg i (figur 4). I forhold til er det samlede antal dræbte og tilskadekomne cyklister steget med 11 svarende til 42 %. De tre hyppigste uheldssituationer med tilskadekomne cyklister i er højresving ind foran medkørende (312-uheld), uheld med venstresving ind foran modkørende (4-uheld) samt påkørsel af parkeret/holdende køretøj, hvor dør åbnes (74-uheld). Ses der over den årige periode er det i uheldssituationerne 111 (overhaling venstre om), 312 og 4, hvor der hyppigst er tilskadekomne cyklister Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Målsætning Figur. Udviklingen i dræbte og tilskadekomne cyklister Af figur fremgår udviklingen af dræbte og tilskadekomne cyklister på Frederiksberg i forhold til Færdselssikkerheds kommissionens målsætning. Antallet af lettere tilskadekomne cyklister er steget fra 9 i til 14 i. Ligeledes er antallet af alvorligt tilskadekomne steget fra 16 i til 23 i. I blev 1 dræbt, mens der ingen dræbte cyklister er på Frederiksberg i. 2 af de tilskadekomne cyklister er mænd og 17 er kvinder. I forhold til er antallet af tilskadekomne kvindelige cyklister steget fra 12 til 17 og antallet af tilskadekomne mænd steget fra 14 til 2. Der er 8 hovedskader blandt de tilskadekomne cyklister, hvoraf 2 anvendte cykelhjelm. Bilister er den hyppigste modpart ved tilskadekomne cyklister. 6 % af alle implicerede ved uheld med tilskadekomne cyklister er cyklister. 86 % af de implicerede cyklister kommer til skade. Af figur 11 fremgår det hvordan fordelilngen mellem de implicerede trafiktyper fordeler sig, når der er mindst en tilskadekommen cyklist i uheldet i. Bilist (Personbiler) - 38% / 29 Bilist (Varebiler 2-3, ton) - 4% / 3 Bilist (Lastbiler/busser) - % / Knallert 3 fører - 1% / 1 Cyklister - 6% / 43 Andet - 1% / 1 Figur 11. Implicerede i trafikuheld med tilskadekomne cyklister i. 12

13 2 1 Dræbte og tilskadekomne cyklister Aldersfordelingen blandt de dræbte og tilskadekomne cyklister ses af figur 12. Af figuren ses, at personer i alderen 3-39 år udgør den største gruppe, der kommer til skade i trafikken. Uheldene sker primært på hverdage, hvor 78 % er registeret. -9 år -19 år 2-29 år 3-39 år 4-49 år -9 år 6-69 år Figur 12. Antal tilskadekomne cyklister i fordelt på alder. Trygheds- og sikkerhedsfremmende cykelprojekter i : Roskildevej - Etablering af cykelstier Kingosgade - Etablering af cykelstier Alhambravej - Etablering af cykelstier Rundkørsel v/ Nyelandsvej/Dalgas Boulevard - Tryghedsfremmende tiltag Den Grønne Sti - Synliggørelse 7- år Hovedsituationerne for cyklister med tilskadekomne (bilag 2) viser følgende tendenser: af uheldene er sket ved påkørsel af parkeret køretøj (hovedsituation 7). 7 af uheldene er sket med kørende på samme vej med samme kurs og med svingning (hovedsituation 3). 7 af uheldene er sket med kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning (hovedsituation 4). af uheldene er sket med ligeudkørende på samme vej med samme kurs og uden svingning (hovedsituation 1). 4 af uheldene er sket med kørende på krydsende veje med svingning (hovedsituation 6). 2 uheld er sket mellem kørende på hver sin vej uden svingning (hovedsituation ). 1 uheld er sket med ligeudkørende på samme vej med modsat kurs (hovedsituation 2). 1 uheld er sket med fodgængere (hovedsituation 8). Frederiksberg Kommune udbygger løbende cykelstinettet. I henhold til Kommuneplan skal der på sigt etableres cykelstier og -baner langs kommunens trafikveje. I er der etableret cykelstier på Roskildevej, Kingosgade og Alhambravej. Desuden er der etableret tryghedsfremmende tiltag i rundkørslen v/ Nyelandsvej/Dalgas Boulevard og Den Grønne Sti er blevet mere synlig. Cykelstier på Kingosgade. 13

14 Fodgængere Fodgængere udgør 17 % af alle tilskadekomne på Frederiksberg (figur 4 side 7). Frederiksberg er en tæt by med korte gangafstande til diverse turmål, og derfor er der mange fodgængere. Tilsammen udgør cyklister og fodgængere 62 % af ture, der er under km. På landsplan udgør ture til fods mellem 2 og km 16 % og cykelture mellem 2 og km udgør 2 % (kilde: DTF s TU-data -). I er fodgængere kommet til skade i trafikken. Antallet af dræbte og tilskadekomne fodgængere er faldet fra 13 til i forhold til, hvilket svarer til et fald på 23 %. Der er færre fodgængere, der er kommet alvorligt til skade i forhold til og ingen er dræbte, hvor der i var en enkelt dræbt fodgænger. Antallet af lettere tilskadekomne fodgængere er steget fra 1 til 4 i forhold til. 2 1 Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Målsætning Udviklingen i dræbte og tilskadekomne fodgængere i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning fremgår af figur 13. I udgør fodgængere over 6 år 4 % af de tilskadekomne fodgængere, mens aldersgruppen i udgør 31 % af de tilskadekomne fodgængere. 3 ud af 4 af de tilskadekomne fodgængere er kvinder. 4 % af fodgængerne kommer til skade i kryds i, som det fremgår af bilag 3 (Uheldssituationer for fodgængere med tilskadekomne). Det ses, at fodgængere oftest kommer til skade, når fodgængere kommer fra venstre i krydset efter køretøj har passeret (873), Fodgængere fra højre før køretøjs passage af kryds (871) og fodgængere fra venstre efter højresving (87). Frederiksberg Kommune arbejder løbende på at forbedre forholdene for fodgænger. I er der etableret et støttepunkt på Borups Allé ved Duevej, forbedret krydsning ved Ewaldsensvej og på Sønderjyllands Allé ved Falkonergårdens Gymnasium. Desuden er der etableret en knast på Niels Ebbesens Vej ved Skolen ved Søerne samt fortov på Bag Søndermarken Figur 13. Målsætning for antal dræbte og tilskadekomne fodgængere. Tryghed- og sikkerhedsfremmende tiltag for fodgængere i : Borups Allé Støttepunkt v/ Duevej og forlængelse af højresvingsbane v/ Nordre Fasanvej v/ Lindevangsskolen - Forbedret krydsning v/ Ewaldsensvej Sønderjyllands Allé - Bushelle og forbedret overgang v/ Falkonergårdens Gymnasium Niels Ebbesens Vej øst - Knast v/ Skolen ved Søerne Bag Søndermarken - Fortov Fortov på Bag Søndermarken. 14

15 2 1 Personskadeuheld Materielskadeuheld Spiritus, narkotika og medicin På figur 14 ses udviklingen i uheld med spirituspåvirket førere fordelt over de sidste år. Generelt sker der flere materielskadeuheld end personskadeuheld, men der er ikke en entydig udvikling. I er der 1 lettere og ingen alvorligt tilskadekommen, hvor der har været en spirituspåvirket fører impliceret i uheldet. Dette er en reduktion på 67 % i forhold til, hvor 3 personer kom til skade i trafikken med en spiritus påvirket førere impliceret. Figur 14. Udviklingen i uheld med spirituspåvirket fører impliceret. Uheld med spiritus indgår som et indsatsområde i Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan og udviklingen kan ses af figur 1. I Frederiksberg Kommune sker der få uheld med spirituspåvirkede trafikanter. Det kan derfor være vanskeligt at opnå en reduktion i antallet af uheld med spiritus. 2 1 Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Målsætning I perioden - er det primært mænd, som er spirituspåvirket og kommer til skade i trafikken. Det samme gør sig gældende i. Uheldene på Frederiksberg i perioden - sker i efterårs- og vintermånederne. I sker det ene uheld i maj måned, mens spiritusuheld på landsplan primært sker i forårs- og sommermånederne. Den spirituspåvirkede kørte i bil Figur 1. Udviklingen i personskader, hvor der har været en spirituspåvirket fører impliceret. Ingen anden enkeltfaktor kan som sprit øge risikoen for uheld. En analyse af dødsheld i 2 og viste, at indtagelse af alkolhol var en medvirkende uheldsfaktor i over 2 % af uheldene og fokus på spiritusuheld indgår derfor fortsat i den nationale handlingsplan, hvor målsætningen for Frederiksberg fremgår af figur 1. Der er i registreret 3 materielskadeuheld, hvor føreren har været påvirket af narkotika eller medicin. 1

16 Kryds Der skete i alt 78 krydsuheld i, mens der i skete 7. Ud af de 78 uheld i er 26 uheld med personskade. I de 26 personskadeuheld er 16 kommet alvorligt til skade og lettere til skade - det vil sige én tilskadekommen i hvert personskadeuheld i kryds. Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Målsætning Af de 26 tilskadekomne i krydsuheld er 19 cyklister, 3 fodgængere, 3 knallertkørere og 1 bilist. 3 2 Uheld i kryds udgør 4 % af alle uheld, hvor politiet har optaget rapport. Ses alene på personskadeuheldene sker ligeledes 4 % i kryds. 2 1 Uheld med højresving ind foran medkørende (312-uheld) og venstresving ind foran modkørende (4) er de hyppigste uheldssituationer i kryds og udgør 2 % af uheld med tilskadekomne i kryds Som det fremgår af figur 16 er andelen af personskader, som sker i kryds steget til 16 i og ligger over målsætningen. Figur 16. Udviklingen i tilskadekomne i uheld, som sker i kryds. Der er gennemført tryghedsfremmende tiltag i rundkørslen ved Nyelandsvej/Dalgas Boulevard samt arbejdet med synliggørelse af Den Grønne Sti, herunder at få cyklisterne den rigtige vej ud i krydsene. Synliggørelse af Den Grønne Sti. 16

17 Hastighed 2 1 Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Målsætning Det er veldokumenteret, at der er en direkte sammenhæng mellem hastighedsniveauet og antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Jo højere farten er, jo højere er uheldsrisikoen og desto alvorligere er konsekvenserne. Selv små hastighedsoverskridelser har betydning for trafiksikkerheden. F.eks. har en fodgænger, som bliver ramt med 3 km/t, % risiko for at blive dræbt. Er farten derimod km/t stiger risikoen for at blive dræbt til 4 % Som det fremgår af figur 17 er der 2 alvorligt tilskadekomne på Frederiksberg i uheld med for høj hastighed. I er 1 person kommet lettere til skade i et hastighedsuheld. Med de relativt få registrerede personskader i uheld, som følge af for høj hastighed, er det svært at konkludere på udviklingen, og om det ændrede antal tilskadekomne i skyldes en statistisk tilfældighed. Færdselssikkerhedskommissionens målsætning og udviklingen på Frederiksberg fremgår af figur 17. Figur 17. Udviklingen i dræbte og tilskadekomne i uheld med for høj hastighed. Udvikling i Danmark Det er vanskeligt at sammenligne med udviklingen på landsplan, idet hastighedsgrænserne på det samlede danske vejnet ikke umiddelbart kendes og derfor ikke kan sammenholdes med de skønnede hastighedsgrænser i uheldsrapporterne. I myldretiden regulerer trafikken generelt hastighedsniveauet på Frederiksberg. Indsnævring af kørespor i forbindelse med etablering af cykelstier på Kingosgade og Ahambravej i, medvirker til, at vejens visuelle udtryk stemmer overens med hastighedsbegrænsningen. Frederiksberg Kommune gennemfører løbende trafiktællinger og hastighedsmålinger for at følge udviklingen i trafik- og hastighedsniveauet primært på det overordnede vejnet. Statens indkøb af ekstra fotovogne til automatisk hastighedskontrol kan bidrage til øget risiko for straf ved hastighedsoverskridelser og derved sænke hastighedsniveauet på vejene. Etablering af et digitalt hastighedskort for Danmark er fremsat som et ønske i Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan. Et digitalt hastighedskort er en forudsætning for indførelse af tekniske løsninger med intelligent farttilpasning. Trygheds- og sikkerhedsfremmende hastighedsdæmpende projekter i : Cykelstier på Alhambravej Cykelstier på Kingosgade 17

18 Sele og hjelmbrug Uheld med manglende selebrug er et indsatsområde i Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan. Der er ikke fastsat et egentligt mål, bortset fra at flere skal bruge sele. Øget selebrug er den mest enkle, effektive og billige måde at mindske antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i biler. Airbags bliver mere udbredt i bilerne, hvilket ligeledes gør øget brug af sele nødvendigt, idet en udløst airbag kan give livsfarlige nakkeskader for personer, som ikke anvender selen. Figur 18 viser udviklingen i selebrug. I brugte 2 af de tilskadekomne bilister sele og 3 er uoplyst Uoplyst Uden sele Med sele Data vedrørende selebrug må regnes for mindre pålidelige, da personer, som er involveret i uheld, ofte er stået ud af bilen, når politiet ankommer til uheldsstedet. Registreringen baserer sig derfor på de impliceredes egne udsagn med mindre der er tale om dødsuheld, hvor der har været en bilinspektør og undersøge køretøjet i forbindelse med den udvidede dødsuheldsundersøgelse, som ophørte med udgangen af. Målrettet kampagneindsats og færdselsundervisningstilbud kan medvirke til at reducere antallet af uheld med manglende selebrug. Desuden kan lovgivning og sanktioner herunder politikontrol samt f.eks. selehuskere i bilen medvirke til øget selebrug. Uheld med manglende hjelmbrug er et indsatsområde i Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan. Udviklingen i hjelmbrug blandt cyklister, knallertførere og motorcyklister fremgår af figur 19. I bruger 24 % af de personskadede cyklister cykelhjelm, 38 % anvender ikke cykelhjelm og for 38 % af de tilskadekomne cyklister er det uoplyst. Fortsat generel information og kampagner kan medvirke til at øge hjelmbrugen. Figur 18. Selebrug blandt dræbte og tilskadekomne Uoplyst Uden hjelm Med hjelm Figur 19. Hjelmbrug blandt dræbte og tilskadekomne. Selebrug for: førere af personbil: 96 % - 94 % i voksne bagsædepassagerer: 8 % - 81 % i førere af varebiler: 88 % - 83 % i førere af taxaer: 86 % - 69 % i Kilde: Rådet for Sikker Trafik Brug af sikkerhedssele. 18

19 Temaanalyse cyklister Personskadeuheld Antallet af uheld med cyklister på Frederiksberg som kommer til skade i trafikken, er steget fra til. På figur 2 ses udviklingen i uheld med tilskadekomne cyklister gennem de sidste år. Der er i løbet af de sidste år sket 12 uheld med i alt 126 tilskadekomne cyklister. Cyklister er impliceret i 23 % af alle uheld i, dog udgør cyklister hele 63 % af de tilskadekomne trafikanter i trafikken på Frederiksberg. Der er derfor gennemført en udvidet analyse af uheld med tilskadekomne cyklister for at finde generelle tiltag, der skal fremme trafiksikkerheden for cyklister og reducere antallet af tilskadekomne cyklister på Frederiksberg. Figur 2. Personskadeuheld med tilskadekomne cyklister i perioden -. Cyklen er et yderst flittigt brugt transportmiddel på Frederiksberg, hvorfor kommunen ønsker at gøre forholdene for cyklisterne fremkommelige, trafiksikre og trygge i tråd med, at Frederiksberg Kommune ønsker at være Danmarks mest cyklende by. Cyklistuheld er underrepræsenteret i uheldsstatistikken på landsplan. Det er typisk de mest alvorlige uheld, der skrives rapport af. Skadestueregistreringer bør således understøtte de politirapporterede uheld. For at undgå statistiske tilfældigheder er temaanalysen baseret på tilskadekomne cyklister over en -årig periode fra år -. Cykelstier sikrer cyklisternes sikkerhed. Kingosgade. 19

20 Figur 21 viser tilskadekomne cyklister for de seneste år. Antal af tilskadekomne cyklister over år varierer mellem 1 og 37 tilskadekomne cyklister i perioden fra til. Færrest cyklister er kommet til skade i år, hvor der er 1 tilskadekomne. I kommer 37 cyklister til skade, hvilket er det højeste antal i perioden. I, og er der henholdsvis 23, 2 og 26, der kommer til skade i trafikken. Samlet over perioden er der registreret 12 uheld, hvor cyklister kommer til skade. I et enkelt uheld er der to cyklister, der kommer til skade. Det betyder, at der er 126 tilskadekomne cyklister i perioden fordelt på 2 dræbte, 82 alvorligt tilskadekomne og 42 lettere tilskadekomne. I de sidste år er der 6 dræbte i trafikken på Frederiksberg og 2 har været cyklister. På figur 22 er placering af uheld med tilskadekomne cyklister vist Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne 2 Figur 21. Udviklingen i dræbte og tilskadekomne cyklister fordelt over år. Figur 22. Tilskadekomne cyklister i perioden -. 2

21 Cykel Fodgænger Knallert-3 Knallert-4 Personbil Rutebus Taxi Traktor Udrykningskøretøj Figur 23. Modpart ved uheld med tilskadekomne cyklister. Varebil -2 t Varebil 2-3, t Figur 23 viser modparter i uheld med tilskadekomne cyklister. I 6 % af uheldene med tilskadekomne cyklister er modparten en personbil. Uheld mellem cyklister udgør 13 % af de uheld, hvor cyklister kommer til skade i trafikken. Figur 24 viser de tilskadekomne cyklisters fordeling på type af skade. 6 % af de alvorligt tilskadekomne cyklister får brud på arme eller ben. Ses der igen isoleret på de alvorligt tilskadekomne cyklister, får næsten hver tredje cyklist en hovedskade ved uheldet. De tilskadekomne cyklister er fordelt ud over året med flest tilskadekomne i oktober efterfulgt af august, februar, september og november. Færrest cyklister kommer til skade i december Hovedskade Brystskade Rygsøjle Armbrud Benbrud Flere alvorlige skader Forbrænding Figur 24. Tilskadekomne cyklisters fordeling på typer af skader. 3 2 Lettere skade Der er registreret flest tilskadekomne cyklister på mandage og fredage efterfulgt af onsdage. Færrest cyklister kommer til skade om lørdagen og søndagen. Over døgnet er det primært i tidsrummene kl. 8-9 og kl , at der er registreret tilskadekomne cyklister. Figur 2 viser de uheldssituationer, hvor mindst cyklister er kommet til skade de seneste år: Overhaling venstre om mellem ligeudkørende i samme retning (111) Højresving ind foran modkørende (312) Vestresving ind foran modkørende (4) Påkørsel af parkeret bil, hvor bildør åbnes (74) 6 % af de tilskadekomne cyklister kommer til skade ved en af de fire ovennævnte uheldssituationer. En målrettet indsat for at nedbringe disse uheldstyper, vil derfor kunne nedbringe antallet af tilskadekomne cyklister på Frederiksberg betydeligt. En mere dybdegående gennemgang af de fire uheldssituationer skal være med til at målrette indsatsen mod tilskadekomne cyklister i disse uheldssituationer Figur 2. Uheldssituationer, hvor mindst cyklister er kommet til skade inden for de sidste år. 21

22 Overhaling venstre om mellem ligeudkørende i samme retning (Uheldssituation 111) 1 uheld ud af i alt 12 uheld med tilskadekomne cyklister er sket, hvor en cyklist har kørt lige ud på samme vej og med samme kurs som sin modpart. Der er 16 tilskadekomne cyklister ved uheldene og dermed et uheld med to tilskadekomne cyklister. Der er en cyklist, der er blevet dræbt, 12 cyklister er kommet alvorligt til skade og 3 cyklister er kommet lettere til skade. Ud af de 12 alvorligt tilskadekomne cyklister er der 8 med armbrud, 2 med benbrud, 1 med hovedskade og 1 med skade på rygsøjlen. 111-uheld Overhaling venstre om mellem ligeudkørende i samme retning I 3 af de 16 uheld er der en personbil impliceret i uheldet og i 11 af uheldene er der mere end én cykel involveret i uheldet. 69 % af uheldene sker i månederne juli, august, september og oktober. Uheldene sker typisk i perioden kl.14-1 og Flest er kommet til skade på mandage, onsdag og torsdage. Uheldene er spredt ud over hele kommunen, men er primært sket på veje med cykelstier med undtagelse af uheld på Howitzvej og Frederiksberg Allé. Figur 26. Tilskadekomne cyklister ved overhaling venstre om mellem ligeudkørende i samme retning (111-uheld). 22

23 Højresving ind foran medkørende (Uheldssituation 312) Der er sket 19 uheld med 19 tilskadekomne cyklister, hvor u- heldet er sket ved, at modparten påkører cyklisten ved et højresving. Der er ikke spiritus involveret i nogle af uheldene. I alle 19 uheld har modparten været en personbil, et udrykningskøretøj eller en varebil. 312-uheld Højresving ind foran medkørende Over 7 % af uheldene sker i månederne fra oktober til april. 37 % af uheldene sker på en fredag og uheldene sker hyppigst i dagtimere. 7 af uheldene er sket i signalregulerede kryds. 13 er kommet alvorligt til skade og 7 lettere til skade. Af de alvorligt tilskadekomne havde 9 brud på enten ben eller arm og 3 fik en hovedskade. Uheldene er spredt ud over hele kommunen. Figur 27. Tilskadekomne cyklister ved uheld med højresvingende køretøj ind foran cyklist (312-uheld). 23

24 Venstresving ind foran modkørende (Uheldssituation 4) Der er sket 27 uheld med 27 tilskadekomne cyklister på samme vej, med modsat kurs og med svingning. Alle 27 uheld er sket ved venstresving ind foran modkørende. I alle 22 uheld var modparten en personbil og der var spiritus involveret i et enkelt uheld. 4-uheld Venstresving ind foran modkørende 13 cyklister er kommet alvorligt til skade, hvoraf 4 har fået hovedskade, 4 har fået armbrud, 4 har fået benbrud og en enkelt har fået flere alvorlige skader. Derudover ses 14 uheld med lettere tilskadekomne cyklister. Størstedelen af uheldene sker i timerne 8-9 eller % af uheldene sker i hverdagene og fordeler sig nogenlunde jævnt over året med flest uheld i maj. Et enkelt uheld er sket ved glat føre og de resterende er sket ved tørt eller vådt føre. 7 uheld er sket på Thorvaldsensvej og Danasvej og 4 uheld er sket i krydset Pile Allé/Vesterbrogade/Roskildevej. De resterende 16 uheld fordeler sig jævnt over kommunen. Figur 28. Tilskadekomne cyklister ved uheld med venstresvingende køretøj ind foran modkørende cyklist (4-uheld). 24

25 Påkørsel af parkeret køretøj, hvor der åbnes dør (Uheldssituation 74) Der er sket 2 uheld med 2 tilskadekomne cyklister, hvor et parkeret køretøj er blevet påkørt ved, at døren åbnes på det parkeret/holdende køretøj. I 19 ud af de 2 uheld har modparten været en personbil, en taxa eller en varebil. I det sidste uheld var modparten en traktor. Der er et enkelt uheld, hvor der er spiritus involveret. 74-uheld Påkørsel af parkeret / holdende køretøj hvor der åbnes dør Der er 12 alvorligt tilskadekomne, hvoraf 6 fik brud på arm, 3 fik hovedskade og 1 fik skade på brystkasse, 1 på rygsøjle og 1 fik brud på ben. De resterende 8 var lettere tilskadekomne. Størstedelen af uheldene sker i løbet af dagtimerne og fordeler sig over hele ugen, dog er størstedelen af uheldene sket mandag, onsdag og søndag. % af uheldene sker i månederne august til november og herudover fordeler de sidste % sig jævnt over de resterende måneder. Alle uheld med parkerede køretøjer er sket i vådt eller tørt føre og er spredt ud over hele kommunen på både mindre og større veje, heraf er uheld sket på veje uden cykelsti. Figur 29. Tilskadekomne cyklister ved uheld med parkeret / holdende køretøj, hvor dør åbnes (74-uheld). 2

26 Anbefalinger for reduktion i antallet af tilskadekomne cyklister 12 personskadeuheld med 126 tilskadekomne cyklister på år er for mange! Dette tal kan nedbringes med en fortsat målrettet indsats omkring trafiksikkerheden, så der stadig er færre, der kommer til skade i trafikken på Frederiksberg. Nedenfor er angivet en række tiltag, der er rettet mod de fire typer uheld, hvor flest cyklister kommer til skade. Overhaling venstre om mellem ligeudkørende i samme retning (111-uheld) Uheldene er primært koncentreret langs trafikvejene. Særligt på Falkoner Allé, Pile Allé og Nordre Fasanvej er der registreret flere uheld af denne art. Uheldene er primært mellem trafikanter på cykelstierne. Bredere cykelstier kan forebygge uheld mellem cyklister og cyklister/førere af knallert uheld Overhaling venstre om mellem ligeudkørende i samme retning Højresving ind foran medkørende (312-uheld) Kampagner fx i stil med Rødt kryds bør koncentrere sig om vigepligtsregulerede og signalregulerede kryds f.eks. langs Nordre Fasanvej, Borups Allé, Falkoner Allé, Peter Bangs Vej og Roskildevej. I vigepligtsregulerede kryds bør man koncentrere sig om vejstrækningerne: Nordre Fasanvej, Falkoner Allé, Borups Allé og Roskildevej. 312-uheld Højresving ind foran medkørende Det anbefales at kontrollere de vigepligtsregulerede kryds for: Oversigtsforhold Markering af konflikter mellem cyklister og bilister med blå cykelfelter eller cykelsymboler Evt. nedlæggelse af skillerabat mellem cykelsti og kørebane Etablering af overkørsler Markering af parkering langs kantsten og tilbagetrækning af p-banen - 1 meter før den afkortede cykelsti kan synliggøre cyklisterne før krydset. 26

27 4-uheld Venstresving ind foran modkørende Venstresving ind foran modkørende (4-uheld) Kampagner som fx Rødt kryds bør koncentrere sig om både vigepligtsregulerede og signalregulerede kryds primært langs trafikvejene f.eks. Thorvaldsensvej, Danasvej, Nordre Fasanvej og Roskildevej. Det anbefales at etablere fremtidig parkering langs trafikvejene mindst m fra kryds for at sikre oversigt til cyklister, som kører på cykelstierne. Ved fortovsrenovering bør der etableres gennemgående fortov (overkørsel) ved indkørsel til ejendomme og i vigepligtsregulerede kryds. Påkørsel af parkeret køretøj, hvor der åbnes dør Kampagner bør koncentrere sig om vejstrækningerne: Falkoner Allé, Pile Allé og Godthåbsvej. 74-uheld Påkørsel af parkeret / holdende køretøj hvor der åbnes dør Der kan evt. gennemføres en kampagne sammen med taxiselskaberne om passageres opmærksomhed ved udstigning fra taxaen f.eks. ved information inde i taxaen, som minder om at se efter cyklisterne. 27

28 Bilag 1: Hovedsituationer med tilskadekomne Figur Hovedsituation Eneuheld. Figur Hovedsituation 1 Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med samme kurs og uden svingning. Figur Hovedsituation 2 Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med modsat kurs uden svingning. Figur Hovedsituation 3 Uheld med kørende på samme vej med samme kurs og med svingning. Figur Hovedsituation 4 Uheld mellem kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning. 28

29 Hovedsituation Uheld mellem kørende på hver sin vej uden svingning. Figur 3. 2 Hovedsituation 6 Uheld mellem kørende på hver sin vej og med svingning. Figur Hovedsituation 7 Uheld med parkeret køretøj. Figur Hovedsituation 8 Uheld med fodgængere. Figur Hovedsituation 9 Uheld med dyr og genstande på eller over kørebanen. Figur

30 Bilag 2: Hovedsituationer med tilskadekomne cyklister Figur 4. Hovedsituation Eneuheld. Figur Hovedsituation 1 Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med samme kurs og uden svingning. Figur Hovedsituation 2 Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med modsat kurs uden svingning. Figur 43. Hovedsituation 3 Uheld med kørende på samme vej med samme kurs og med svingning. Figur Hovedsituation 4 Uheld mellem kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning. 3

31 Hovedsituation Uheld mellem kørende på hver sin vej uden svingning. Figur Hovedsituation 6 Uheld mellem kørende på hver sin vej og med svingning. Figur Hovedsituation 7 Uheld med parkeret køretøj. Figur Hovedsituation 8 Uheld med fodgængere. Figur Hovedsituation 9 Uheld med dyr og genstande på eller over kørebanen. Figur

32 Bilag 3: Uheldssituationer med tilskadekomne fodgængere Figur. 1 Figur 1. 2 Figur Figur 3. 1 Figur 4. Figur. Situation 811 Fodgængere fra højre fortov eller rabat i øvrigt. Situation 832 Fodgængere trådt frem foran/ mellem holdende køretøjer. Situation 871 Fodgængere fra højre efter køretøjs passage af kryds. Situation 874 Fodgængere fra højre efter køretøjets passage af kryds. Situation 876 Fodgængere fra højre efter højresving. Situation 878 Fodgængere fra højre efter venstresving. 32

33 Situation 812 Fodgængere fra venstre fortov eller rabat i øvrigt. Situation 831 Fodgængere trådt frem bagved holdende køretøj. Situation 877 Fodgængere fra venstre efter venstresving. Situation 83 Fodgængere der opholder sig på kørebanen. Situation 86 Fodgængere på fortov, helle eller lignende. Situation 88 Fodgænger påkørt ved bakning. Situation 879 Fodgænger i kryds i øvrigt. Figur 6. Figur 7. Figur 8. 3 Figur 9. 2 Figur 6. 1 Figur 61. Figur

34 Bilag 4: Uheld i Figur 63. Registrerede uheld i fordelt på personskade-, materielskadeuheld og ekstrauheld. 34

35 Bilag : Uheld i perioden - Figur 64. Registrerede uheld i perioden - fordelt på personskade-, materielskadeuheld og ekstrauheld. 3

36 Udgivet af: Frederiksberg Kommune By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus 2 Frederiksberg Redaktion: MOE A/S Udgave: 1. udgave - november 216