HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE. Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012"

Transkript

1 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012

2 INDHOLDSFORTEGNELSE GYLDIGHED 02 Gyldighed 02 BYGNINGSDELE 03 Vægge, gulve og lofter 03 Linjetab 15 Vinduer og yderdøre 18 Skygger 24 Temperaturfaktor "b-faktor" 28 VENTILATION 32 Ventilation 32 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 36 Kedelanlæg 36 Fjernvarmeinstallationer 44 Anden rumopvarmning 47 Varmepumper 51 Solvarme 57 VARMEFORDELINGSANLÆG 61 Varmefordelingsanlæg 61 Varmerør 65 Cirkulationspumper varme 69 VARMT OG KOLDT VAND 71 Koldt vand 71 Varmt vand 72 Varmtvandsrør 75 Pumper varmt vand 77 EL 78 Normalforbrug for enfamiliehuse 78 Andet elforbrugende udstyr 79 Solceller 80 Vindmøller 85 PRÆCISERINGER 87 Bygningsdele 87 Ventilation 100 Varmeproducerende anlæg 104 Varmefordelingsanlæg 119 Varmt og koldt vand 124 El 126

3 GYLDIGHED GYLDIGHED Gyldighed Denne håndbog er gyldig fra d. 1. juli

4 BYGNINGSDELE VÆGGE, GULVE OG LOFTER Registrering af vægge, gulve og lofter Registreringen omfatter følgende data for alle bygninger: beskrivelse af flader med varmetab transmissionsareal transmissionskoefficient, U Transmissionskoefficient U værdi, W/m²K Ved bestemmelsen af varmetransmissionskoefficienter i skjulte konstruktioner for bygninger opført før 1980 skal der foreligge et klart og entydigt grundlag. Dette kan være i form af bygningstegninger, hulmursattester eller lignende materiale eller en destruktiv undersøgelse. Der kan dog ikke foretages destruktiv undersøgelse, hvis bygningsejeren eller rekvirenten af energimærkningen ved indgåelse af aftale om energimærkningen har gjort klart, at dette ikke må finde sted. Hvis dette er tilfældet, og der ikke foreligger bygningstegninger, hulmursattester eller andet materiale, skal konsulenten anlægge en faglig vurdering ud fra opmålinger, visuel inspektion og byggestil ved opførelsestidspunktet. For bygninger opført efter 1980 kan der tages udgangspunkt i gældende bygningsreglement for bygningens opførelsesår. Det bemærkes i statusbeskrivelsen for den pågældende bygningsdel skal det angives, hvad vurderingen bygger på, og hvorvidt der er usikkerhed om værdien. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Bygningsdele Beskrivelse af flader med varmetab Alle flader med varmetab i bygningens konstruktion identificeres. Flader inddeles I følgende undergrupper: vægge gulve lofter Fladernes opbygning beskrives, herunder hvorledes fladerne varierer i opbygning, både inden for samme etageplan og mellem forskellige etageplaner. Det angives på hvilket grundlag, oplysningerne er indhentet, herunder om der er foretaget destruktiv undersøgelse af lukkede bygningsdele, for eksempel ydermur, om data er baseret på forelagt tegningsmateriale eller skøn ud fra gældende bygningsskikke på opførelsestidspunktet. Bygningsdele mod uopvarmede arealer registreres. Konstruktionsdele med indlagt varme (for eksempel gulvvarme og varme vægge) registreres selvstændigt, hvis arealet med indlagt varme enten udgør over 10% af det samlede konstruktionsareal eller er større end 10 m². Uanset arealet af konstruktionen med varme angives en bemærkning, for eksempel at der er gulvvarme i bad, omklædning, atrier mv. 3

5 Måltagning arealer, m2 (transmissionsareal) For alle de beskrevne overflader registreres transmissionsarealerne. Disse opmåles efter reglerne i DS 418. Tabeller 1 Træbjælkelag mod loftrum nr. Beskrivelse u værdi Note 1 Træ på bjælker 1,90 Brædder på bjælker uden isolering Træ på bjælker m. (lerindskud) Træ + tæppe på bjælker m. lerindskud Træ / bjælker 50 mm Træ / bjælker 100 mm Træ på bjælker 150 mm 1,50 Brædder på bjælker med lerindskud 1,30 Brædder og tæppe på bjælker med lerindskud uden isolering 0,60 Brædder på bjælker med 50 mm isolering 0,38 Brædder på bjælker med 100 mm isolering 0,30 Brædder på bjælker med 150 mm isolering 7 Isolering 200 mm 0,20 Etageadskillelse med 200 mm isolering 8 Isolering 250 mm 0,13 Etageadskillelse med 250 mm isolering 9 Isolering 300 mm 0,11 Etageadskillelse med 300 mm isolering 10 Bjælkelag uisoleret 1,21 11 Bjælkelag 50 mm 0,58 12 Bjælkelag 100 mm 0,36 13 Bjælkelag 150 mm 0,28 Uisoleret bjælkelag med brædder, bjælker og beklædt underside Trægulv på bjælker, ca. 15 x 15 cm, med 50 mm isolering mellem bjælker Trægulv på bjælker, ca. 15 x 15 cm, med 100 mm isolering mellem bjælker Bjælkelag med 150 mm isolering mellem bjælker Massivt dæk mod loftrum Beskrivelse u værdi Note Beton 3,26 Betonetageadskillelse cm tyk Træ på beton 1,23 Træ på strøer, betonetageadskillelse 20 cm tyk Beton + 50 mm 0,77 50 mm isolering på betonetageadskillelse Beton mm 0, mm isolering på betonetageadskillelse Beton mm 0, mm isolering på betonetageadskillelse Beton mm 0, mm isolering på betonetageadskillelse 4

6 Beton mm 0, mm isolering på betonetageadskillelse Fladt tag Beskrivelse u værdi Note Beton 3,39 Betonetageadskillelse cm tyk Beton + 50 mm 0,77 50 mm isolering på betonetageadskillelse Beton mm 0, mm isolering på betonetageadskillelse Beton mm 0, mm isolering på betonetageadskillelse Beton mm 0, mm isolering på betonetageadskillelse Beton mm 0, mm isolering på betonetageadskillelse Hule/tunge ydervægge Nr. Beskrivelse u værdi Note 1 30 cm hul, uisoleret 1,50 30 cm teglhulmur, med 7,5 cm hulrum og 10% udmuring. Formur T1800, bagmur T cm hul efterisoleret granulat 0,78 30 cm teglhulmur, med 7,5 cm hulrum og 10% udmuring. Ydervæggen er efterisoleret med mineraluldsgranulat lambda værdi cm hul efterisoleret brændte klinker 0,80 30 cm teglhulmur, med 7,5 cm hulrum og 10% udnmuring. Ydervæggen er efterisoleret med brændte klinker (Løs Lecanødder) Lambda værdi cm hul isoleret 0,74 30 cm teglhulmur, isoleret samtidigt med opførelsen. 10% kuldebro. Isolering lambda 34 (A murbatts) 5 30 cm Tung BR61 BR72 0,92 30 cm ydervæg der opfylder bygningsreglementet op til F.eks. Tegl som ydervæg luft og cm porebeton Pb600 eller 12 cm molersten 700 som bagmur. OBS disse ydervægge er ikke hulmursisolerede cm Tung BR granulat 0,37 30 cm ydervæg der opfylder bygningsreglementet op til 1979 uden hulmursisolering, er efterisoleret med granulat lamda 45. F.eks. Tegl som ydervæg 75 mm granulat og cm porebeton Pb600 eller 12 cm molersten 700 som bagmur. 5

7 cm hul mur uisoleret 36 cm hul mur efterisoleret ca 35 cm 10% udmuring 1,32 36 cm hul mur uisoleret, med 10% kuldebro 0,58 0,52 36 cm hul mur med 10% kuldebro. Efterisoleret med hulrumsgranulat, lambda cm hulmur isoleret med ca. 130 mm isolering og 10% kuldebro. Isoleret med A batts lambda tegl letbeton 0,22 36 cm hulmur isoleret med ca. 130 mm isolering. Ydervæg tegl, 125 mm A batts og 110 mm klinkebeton bagmur. Ydervæggens isolering er skønnet at svare til kravet i bygningsreglement på opførelsestidspunktet 11 ca. 40 cm teglydervæg 0,16 Tegl, 200 mm isolering og tegl (eller beton/letbeton) som indermur Massive ydervægge nr. Beskrivelse u værdi Note 1 Bindingsværk 2,21 Bindingsværk ½ sten med 15% træ 2 12 cm tegl 2,76 12 cm massiv teglvæg (½ stens væg) 3 12 cm tegl + 50 mm 0,66 12 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 50 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 4 12 cm tegl mm 0,39 12 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 100 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 5 12 cm tegl mm 0,27 12 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 150 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 6 12 cm tegl mm 0,21 12 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 200 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 7 12 cm tegl mm 0,17 12 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 250 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 8 12 cm tegl mm 0,15 12 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 300 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 9 1/1 sten 1,79 24 cm massiv teglvæg (1/1 stens væg) cm tegl + 50 mm 0,59 24 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 50 mm isolering, afsluttende med 6

8 pladebeklædning 11 1/1 sten +100 mm 0, cm tegl 1, cm tegl + 50 mm 0,52 24 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 100 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 35 cm massiv teglmur, T1800 i formur og T1600 i bagmur 35 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 50 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning cm tegl mm 0,33 35 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 100 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning cm tegl 1,05 47 cm massiv teglydervæg 16 2 sten + 50 mm 0,48 48 cm massiv teglydervæg, indvendigt efterisoleret med 50 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning cm tegl mm 0,31 49 cm massiv teglydervæg, indvendigt efterisoleret med 100 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning cm letbeton 1,00 19 cm letbetonydervæg cm letbeton + 50 mm 0,47 20 cm letbetonydervæg, indvendigt efterisoleret med 50 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning cm letbeton mm 0,31 21 cm letbetonydervæg, indvendigt efterisoleret med 100 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning cm letbeton 0,70 29 cm letbetonydervæg cm letbeton + 50 mm 0,39 29 cm letbetonydervæg, indvendigt efterisoleret med 50 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning cm letbeton mm 0,28 29 cm letbetonydervæg, indvendigt efterisoleret med 100 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning cm beton over jord 3,41 30 cm betonydervæg cm beton over jord mm 0,40 30 cm betonydervæg efterisoleret med 100 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning cm klinkebeton over jord 0,65 30 cm letklinkebeton ydervæg 7

9 27 30 cm klinkebeton o.j mm 0,24 30 cm letklinkebetonvæg, indvendigt efterisoleret med 100 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning cm massiv tegl 1,51 30 cm massiv tegydervæg T1800 i for og bagmur (anvendes sammen med 30 cm hul ydervæg for den massive del) Lette ydervægge og kvistflunke nr. Beskrivelse u værdi Note 1 Let uisoleret 1,63 2 Let 50 mm 0,59 3 Let BR (70 mm) 0,45 4 Let , Skalmur 200 mm + bekl. Skalmur mm isolering 0,21 0,15 10 cm let væg med beklædning ud og indvendigt, uisoleret 10 cm let væg med beklædning ud og indvendigt, ca. 50 mm isolering Ydervæg med ca. 100 mm stolpeskelet og ca. 75 mm isolering Let ydervæg med mm isolering. Ydervæggens isolering er skønnet at svare til kravene i bygningsreglement på opførelsestidspunktet Skalmur med 2x95 mm isolering, indvendig beklædt med gipsplade Skalmur med 3x95 mm isolering, indvendig beklædt med gipsplade Kælderydervægge mod jord, hvor kældergulv er mere end 2 m under terræn nr. Beskrivelse u værdi Note 1 30 cm beton* 0, cm beton + 50 mm 0,44 30 cm betonkælderydervægge. Hele ydervæggen er mod jord* 30 cm betonkælderydervægge efterisoleret med 50 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 3 30 cm beton mm 0,30 30 cm betonkælderydervægge efterisoleret med 100 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 4 30 cm beton mm 0,23 30 cm betonkælderydervægge efterisoleret med 150 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 5 30 cm beton mm 0,18 30 cm betonkælderydervæ gge efterisoleret med 200 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 6 30 cm klinkebeton 0,51 30 cm klinkebeton kælderydervægge 8

10 7 30 cm klinkebeton + 50 mm 0,32 30 cm klinkebeton kælderydervægge, indvendigt efterisoleret med 50 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 8 30 cm klinkebeton mm 0,24 30 cm klinkebeton kælderydervægge, indvendigt efterisoleret med 100 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 9 30 cm letklinke beton mm 0,19 30 cm klinkebeton kælderydervægge, indvendigt efterisoleret med 150 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning cm letklinke beton mm 0,16 30 cm klinkebeton kælderydervægge, indvendigt efterisoleret med 200 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning cm klinkebeton 0,46 35 cm klinkebeton kælderydervægge cm klinkebeton + 50 mm 0,30 35 cm klinkebeton kælderydervægge, indvendigt efterisoleret med 50 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning cm klinkebeton mm 0,23 35 cm klinkebeton kælderydervægge, indvendigt efterisoleret med 100 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning cm letklinke beton 0,43 39 cm klinkebeton kælderydervægge cm letklinke beton + 50 mm 0,29 39 cm klinkebeton kælderydervægge, indvendigt efterisoleret med 50 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning cm letbeton mm 0,22 39 cm klinkebeton kælderydervægge, indvendigt efterisoleret med 100 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning * For kælderydervægge af 30 cm beton med kun 1 m højde mod jord er u værdien for delen mod jord 1,1 W/m² K. Ved udvendig efterisolering skal der anvendes 10% mere isolerings tykkelse Væg mod uopvarmet rum nr. Beskrivelse u værdi Note 1 12 cm tegl 2,21 12 cm massiv teglvæg (½ stens væg) 2 12 cm tegl + 50 mm 0,59 12 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 50 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 3 24 cm tegl 1,54 24 cm massiv teglvæg (1/1 stens væg) 4 24 cm tegl + 50 mm 0,53 24 cm teglvæg, indvendigt efterisoleret med ca. 50 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning 9

11 5 10 cm letbeton 1,23 10 cm letbeton (Gasbeton) 6 10 cm letbeton + 50 mm 0,51 10 cm letbeton (Gasbeton), indvendigt efterisoleret med 50 mm, afsluttende med pladebeklædning 7 19 cm letbeton 0,76 19 cm letbeton (Gasbeton) 8 19 cm letbeton + 50 mm 0,40 19 cm letbeton (Gasbeton), indvendigt efterisoleret med 50 mm, afsluttende med pladebeklædning 9 29 cm letbeton 0,53 29 cm letbetonydervæg cm letbeton mm 0,33 29 cm letbetonydervæg, indvendigt efterisoleret med 50 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning cm beton 3, cm beton + 50 mm 0,69 10 cm betonvæg med 50 mm isolering, indvendigt beklædt med plade cm beton 2, cm beton + 50 mm 0,67 19 cm betonvæg med 50 mm isolering, indvendigt beklædt med plade cm beton 2,61 30 cm betonvæg cm beton + 50 mm 0,65 30 cm betonvæg efterisoleret med 100 mm isolering, afsluttende med pladebeklædning cm massiv tegl 1, cm hul, uisoleret 1,24 30 cm teglhulmur, med 7,5 cm hulrum. Væggen skal undersøges med teknoskop cm hul efterisoleret 0,43 30 cm teglhulmur, med 7,5 cm hulrum. Ydervæggen er efterisoleret med mineraluldsgranulat. Ydervæggen skal undersøges med teknoskop cm hul isoleret 0,38 30 cm teglhulmur, isoleret samtidigt med opførelsen. Ydervæggen skal undersøges med teknoskop cm hul mur uisoleret 1,41 30 cm hulmur med tegl yderst og mangehulssten/molers sten indvendigt. 7,5 cm hulrum, uisoleret. Væggen skal undersøges med teknoskop cm hul mur efterisoleret 0,68 30 cm hulmur med tegl yderst og mangehulssten/molers sten indvendigt. 75 mm isoleret hulrum. Væggen skal undersøges med teknoskop 10

12 23 let uisoleret 2,07 24 Let 50 mm 0,68 25 Let 75 mm 0,49 26 Let 100 mm 0,39 27 Let 150 mm 0,27 28 Let 200 mm 0,21 29 Let 250 mm 0,17 30 Let 300 mm 0,14 Stolpekonstruktion med beklædning på en side, uisoleret Stolpekonstruktion med beklædning på en side, med 50 mm isolering Stolpekonstruktion med beklædning på en side, med 75 mm isolering Stolpekonstruktion med beklædning på en side, med 100 mm isolering Stolpekonstruktion med beklædning på en side, med 150 mm isolering Stolpekonstruktion med beklædning på en side, med 200 mm isolering Stolpekonstruktion med beklædning på en side, med 250 mm isolering Stolpekonstruktion med beklædning på en side, med 300 mm isolering Tabeller 2 Træbjælkelag mod krybekælder nr. Beskrivelse u værdi Note 1 Træ på bjælker 1,89 Brædder på bjælker uden isolering 2 Træ på bjælker m. (lerindskud) 1,51 Brædder på bjælker med lerindskud 3 Træ + tæppe på bjælker m. lerindskud 1,13 4 Træ / bjælker 50 mm 0,62 5 Træ / bjælker 100 mm 0,38 6 Træ på bjælker 150 mm 0,30 Brædder og tæppe på bjælker med lerindskud uden isolering Brædder på bjælker med 50 mm isolering. Brædder på bjælker med 100 mm isolering. Brædder på bjælker med 150 mm isolering. 7 Isolering 200 mm 0,23 Etageadskillelse med 200 mm isolering. 8 Isolering 250 mm 0,19 Etageadskillelse med 250 mm isolering 9 Isolering 300 mm 0,14 Etageadskillelse med 300 mm isolering 10 Bjælkelag uisoleret 1,08 11 Bjælkelag 50 mm 0,55 12 Bjælkelag 100 mm 0,39 13 Bjælkelag 150 mm 0,31 Uisoleret bjælkelag med brædder, bjælker og beklædt underside Trægulv på bjælker, ca. 15 x 15 cm, med 50 mm isolering mellem bjælker Trægulv på bjælker, ca. 15 x 15 cm, med 100 mm isolering mellem bjælker Bjælkelag med 150 mm isolering mellem bjælker 11

13 Massivt dæk mod krybekælder Beskrivelse u værdi Note Beton 3,50 Betonetageadskillelse cm tyk Træ på beton 1,14 Træ på strøer, betonetageadskillelse cm tyk Tæppe på beton 1,04 Tæppe på letbetonetageadskillelse 20 cm tyk Træ på beton 0,96 Træ på strøer, betonetageadskillelse 20 cm tyk Beton + 50 mm 0,64 50 mm isolering på betonetageadskillelse Beton mm 0, mm isolering på betonetageadskillelse Beton mm 0, mm isolering på betonetageadskillelse Beton mm 0, mm isolering på betonetageadskillelse Beton mm 0, mm isolering på betonetageadskillelse Træ/tæppe på beton + 50 mm 0,45 Træ på strøer med 50 mm isolering imellem, letbetonetageadskillelse 20 cm Træbjælkelag mod kælder nr. Beskrivelse u værdi Note 1 Træ på bjælker 1,64 Brædder på bjælker uden isolering Træ på bjælker m. (lerindskud) Træ + tæppe på bjælker m. lerindskud Træ / bjælker 50 mm Træ / bjælker 100 mm Træ på bjælker 150 mm 1,26 Brædder på bjælker med lerindskud 1,09 Brædder og tæppe på bjælker med lerindskud uden isolering 0,67 Brædder på bjælker med 50 mm isolering 0,40 Brædder på bjælker med 100 mm isolering 0,29 Brædder på bjælker med 150 mm isolering 7 Isolering 200 mm 0,22 Etageadskillelse med 200 mm isolering 8 Isolering 250 mm 0,18 Etageadskillelse med 250 mm isolering 9 Isolering 300 mm 0,14 Etageadskillelse med 300 mm isolering 10 Bjælkelag uisoleret 1,18 11 Bjælkelag 50 mm 0,50 12 Bjælkelag 100 mm 0,36 Uisoleret bjælkelag med brædder, bjælker og beklædt underside Trægulv på bjælker, ca. 15 x 15 cm, med 50 mm isolering mellem bjælker Trægulv på bjælker, ca. 15 x 15 cm, med 100 mm isolering mellem bjælker 12

14 13 Bjælkelag 150 mm 0,27 Bjælkelag med 150 mm isolering mellem bjælker Massivt dæk mod kælder Beskrivelse u værdi Note Beton 2,3 Betonetageadskillelse cm tyk Træ på beton 1,55 Træ på strøer, betonetageadskillelse cm tyk Tæppe på beton 0,91 Tæppe på letbetonetageadskillelse 20 cm tyk Træ på beton 0,71 Træ på strøer, betonetageadskillelse 20 cm tyk Beton + 50 mm 0,59 50 mm isolering på betonetageadskillelse Beton mm 0, mm isolering på betonetageadskillelse Beton mm 0, mm isolering på betonetageadskillelse Beton mm 0, mm isolering på betonetageadskillelse Beton mm 0, mm isolering på betonetageadskillelse Træ/tæppe på beton + 50 mm 0,42 Træ på strøer med 50 mm isolering imellem, letbetonetageadskillelse 20 cm Terrændæk nr. Beskrivelse u værdi Note 1 Gulv mod jord 1,00 Trægulv på strøer/bjælkelag på jord 2 Linoleum/beton 0,70 Linoleum/vinyl på beton direkte mod jord. 3 Linoleum beton 20 cm Leca 0,44 Linoleum/vinyl på beton, med ca. 20 cm letklinker under betonplade 4 Træ beton, 20 cm Leca 0,34 Trægulv med strøer på beton, med ca. 20 cm letklinker under betonplade 5 Træ/vinyl med 50 mm isolering 0,20 Trægulv med strøer på beton, med ca. 50 mm isolering + 15 cm letklinker 6 Gulv med 75 mm isolering 0,18 Terrændæk med 75 mm isolering + 15 mm letklinker 7 8 Gulv med 150mm isolering Gulv med 200 mm isolering 0,17 Terrændæk med 150 mm isolering 0,14 Terrændæk med 200 mm isolering Kældergulv 13

15 nr. Beskrivelse u værdi Note 1 Beton/jord 0,48 Betonkældergulv mod jord 2 trægulv beton/jord 0,41 Trægulv på beton mod jord 3 Træ/tæppe beton 20 cm Leca 0,24 Trægulv på beton med ca. 20 cm letklinker under betonplade 4 Træ/vinyl med 50 mm isolering 0,20 Trægulv på beton med ca. 50 mm isolering mellem strøer mm isolering 0,19 Kældergulv med 100 mm isolering mm isolering 0,17 Kældergulv med 200 mm isolering Ældre bygninsgreglementers krav til U værdier Bygningsdele BR 61 BR 67 BR 72 BR 77 (til ) BR 82 BR S 85 BRS BR 95 og BR S 98 BR 2008 BR 2010 Ydervægge > 100 kg./m² + mod jord Ydervægge < 100 kg/m² 1,1 1,1 1 0,4 0,4 0,4 0,40 0,35 0,3 0,4 0,3 0,5 0,5 0,6 0,3 0,3 0,3 0,3 0,2 0,4 0,3 Kælderydervægge 0,4 0,4 0,3 0,4 0,3 Skillevægge uopvarmede rum 1,7 1,7 2 0,5 0,5 0,5 0,5 0,4 0,5 0,4 Terrændæk 0,4 0,4 0,45 0,3 0,3 0,3 0,3 0,2 0,3 0,2 Terrændæk mv. med gulvvarme Gulve over ventilerede kryberum Etageadskillelser over det fri Etageadskillelser mod uopvarmede rum Loft og tagkonstruktioner Flade tage / skråvægge mod tag Yderdøre, porte og lemme 0,15 0,3 0,2 0,5 0,5 0,6 0,6 0,3 0,3 0,3 0,2 0,3 0,2 0,4 0,4 0,45 0,2 0,2 0,3 0,2 0,5 0,5 0,6 0,4 0,2 0,5 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,45 0,2 0,2 0,2 0,2 0,15 0,25 0,2 0,4 0,4 0,2 0,25 0, ,8 2 1,8 Vinduer mm 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9 1,8 2 1,8 14

16 BYGNINGSDELE LINJETAB Registrering Hvis energikonsulenten beregner sine u værdier på bygningsdele ud fra DS 418, skal linjetab om vinduer og fundamenter bestemmes ud fra DS 418. Anvendes håndbogens u værdier for bygningsdele, registreres ved energimærkning af eksisterende bygninger kun linjetab for ydervægsfundamenter ved terrændæk og kælderydervægsfundamenter. Infiltrationen som følge af luftskifte gennem utætte fuger og samlinger indgår i beregningen under ventilationsafsnittet. For at kunne beregne linjetab skal nedenstående forhold registreres: konstruktion mellem fundament og nederste del af ydervæg længde af kuldebroer Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Bygningsdele Kuldebroslængde, m Kuldebroslængden, m, er længden af ydervægsfundamenter og kælderydervægsfundamenter i meter. For ydervægsfundamenter ved terrændæk og kældergulve bestemmes kuldebroens længde af fundamentets ydre omkreds, hvilket ofte er det samme som bygningens ydre omkreds. For kuldebroer hvor konstruktionsdetaljerne varierer, foretages der en underopdeling af kuldebroens længde. Tabeller Linjetab for ydervægsfundamenter ved terrændæk Beskrivelse? psi Note Betonvæg på betonfundamenter 0,80 Klinkegulv* Tegl, letbeton eller skeletvæg på betonfundament 0,70 Klinkegulv* Tegl, letbeton eller skeletvæg på letklinkerfundament Tegl, letbeton eller skeletvæg på letklinkefundament med midterisolering 0,24 Klinkegulv* 0,18 Klinkegulv * BR08 vægisolering 0,15 Klinkegulv* Højisoleret væg 0,12 Klinkegulv* 15

17 Kælderydervægsfundament i letbeton 0,30 Klinkegulv* * Trægulv over betonpladen reducerer linjetabet med ca. 10 %. b faktor er 1. Ud for gulve med gulvvarme er b faktoren 1,3 Linjetab for kælderydervægsfundamenter, kælderydervæg i beton uopvarmet kælder. Jorddækning 2,0 meter Beskrivelse? psi Note Betongulv i niveau med betonfundament 0,42 Uisoleret 0,28 Isoleret 75 mm Betongulv hævet 10 cm over betonfundament 0,40 Uisoleret 0,27 Isoleret 75 mm Betongulv hævet 20 cm over betonfundament 0,37 Uisoleret 0,26 Isoleret 75 mm Betongulv hævet 30 cm over betonfundament 0,36 Uisoleret 0,25 Isoleret 75 mm Betongulv hævet 40 cm over betonfundament 0,34 Uisoleret 0,24 Isoleret 75 mm Uddrag fra DS 418 tabel a Linjetab for kælderydervægsfundamenter, kælderydervæg i letbeton uopvarmet kælder. Jorddækning 2,0 meter Beskrivelse? psi Note Betongulv i niveau med betonfundament 0,32 Uisoleret 0,29 Isoleret 75 mm 16

18 Betongulv hævet 10 cm over betonfundament 0,23 Uisoleret 0,20 Isoleret 75 mm Betongulv hævet 20 cm over betonfundament 0,17 Uisoleret 0,15 Isoleret 75 mm Betongulv hævet 30 cm over betonfundament 0,15 Uisoleret 0,13 Isoleret 75 mm Betongulv hævet 40 cm over betonfundament 0,13 Uisoleret 0,13 Isoleret 75 mm Uddrag fra DS 418 tabel b I huse med opvarmet kælder bruges i princippet den samme systematik som i huse med terrændæk, men med den ændring at der i stedet beregnes transmissionstab gennem hhv. kældergulvet, kælderydervægsfundamentet og kældervæggen. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Bygningsdele 17

19 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald gennem vinduerne. Desuden kan der tages hensyn til vinduernes størrelse, type og skyggeforhold mv. Vinduesflader kan herefter registreres således: Der defineres et typisk vindue for hver facade (referencevinduer). Referencevinduet kan repræsentere vinduer i samme plan, orientering samt element og glastype. Vinduet opmåles og registreres, og skyggefaktorer for det pågældende vindue angives. Herefter optælles det samlede antal vinduer på facaden, og det totale vinduesareal angives. Vinduer, der er placeret I andre planer end referencevinduerne skal registreres individuelt. En facade kan have flere referencevinduer. Under hensyntagen til grupperingen af vinduerne i henholdsvis referencevinduer og individuelle glaspartier registreres følgende oplysninger for hver gruppering: vinduesareal i overensstemmelse med retningslinjerne elementtype, størrelse og solvarmetransmittans for referencevinduet / glaspartiet orientering og hældning Til beregning af varmetab og forslag til besparelser angives følgende data for referencevinduerne: antal areal af murhuller transmissionskoefficient, U værdi glasandel, Ff rudens solvarmetransmittans, g solafskærmning, Fc Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Bygningsdele Beskrivelse af vinduer og døre Beskrivelsen af vinduer og glaspartier har til formål at gøre kunden i stand til at identificere de glasarealer, der er besparelsesforslag til, samt med basis i referencevinduerne og individuelle vinduer at kunne genkende bygningens vinduer. Referencevinduer beskrives med element og glastype, for eksempel om det er et dannebrogsvindue med forsatsramme samt antal glas og glastype, for eksempel om det er en 2 lags energirude. Orientering 18

20 Vinduernes orientering i forhold til verdenshjørnerne registreres. Nord er 0 grader og syd er 180 grader. Orienteringen angives som et gradtal, hvor sidste ciffer er 0 eller 5 (for eksempel 125 grader). Hældning Vinduernes hældning i forhold til vandret registreres. Et lodret vindue har hældningen 90 grader og et vandret vindue har hældningen 0 grader. Hældningen angives som et gradtal, hvor sidste ciffer er 0 eller 5 (for eksempel 35 grader). Måltagning Areal af murhul for vindue angives. Data kan tilvejebringes ved opmåling eller ud fra tegningsmateriale. Når der arbejdes I referencevinduer kan der anvendes en gennemsnitsstørrelse, men det samlede vinduesareal skal svare til det faktiske areal. Transmissionskoefficient, U værdi Baseret på registreringen af referencevinduet bestemmes vinduernes transmissionskoefficient, U værdien, ud fra tabellerne. Linietab fra kuldebroer i vindueskonstruktionen indregnes i den samlede U værdi for vinduet. Bemærk dog at U værdier i tabellerne inkluderer typiske linietab i de angivne vindueskonstruktioner. U værdierne i tabellerne kan anvendes for alle vinduerne uanset størrelsen. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Bygningsdele Glasandel, Ff Glasandelen beregnes som forholdet imellem rudeareal og murhulareal. I energimærkning kan tabellernes glasandel (Ff) anvendes uanset vinduernes størrelse. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Bygningsdele Solvarmetransmittans, g og gw Solvarmetransmittans angiver hvor stor en del af solens varme der når gennem ruden/ruderne. Ruder har forskellig solvarmetransmittans, afhængig af antal lag og rudens coating. I vinduestabellerne vises solvarmetransmittansen som g. gw er vinduets samlede g værdi (rudens g værdi x glasandel Ff). gw findes ikke i BE10. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Bygningsdele 19

21 Solafskærmning, Fc Solafskærmningsfaktoren Fc bestemmes ved tabelopslag. Hvis der ikke er solafskærmning eller hvis solafskærmningen ikke er automatisk, sættes Fc til 1,0. Solafskærmningsfaktor Placering Dobbeltrude Energiruder og glas Type Lys Mørk Lys Mørk Indvendigt Persienne 0,60 0,80 0,70 0,85 Rullegardin 0,30 0,70 0,45 0,80 Gardin 0,60 0,80 0,70 0,85 Mellem glas Persienne 0,30 0,50 0,25/0,40 0,45/0,60 Gardin (screen) 0,30 0,50 0,25/0,40 0,45/0,60 Udvendigt Persienne 0,10 0,20 0,10 0,20 Gardin (screen) 0,10 0,20 0,10 0,20 For solafskærmning mellem glaslag afhænger solafskærmningsfaktoren af placering. Hvis energibelægningen er på inderste glaslag gælder de lavere værdier, ellers gælder de høje værdier. Tabeller Et fags vindue i fast og gående ramme Energiklasse LT gw g Ff U værdi Eref kwh/m2 1 lag glas F 0,87 0,60 0,85 0,7 4, lag F 0,81 0,53 0,75 0,7 2, lags termorude kold kant 3 lags termorude kold kant F 0,78 0,53 0,75 0,7 2,8 150 F 0,74 0,46 0,65 0,7 2, energiglas F 0,74 0,46 0,65 0,7 1, lags energirude med varmkant 3 lags energirude med varmkant og krypton 3 lags energirude med varmkant krypton og diamant C 0,78 0,6 0,65 0,7 1,33 31 B 0,71 0,35 0,5 0,7 0,79 3 B 0,7 0,35 0,5 0,7 0,86 9 BR 10 vindue min. C > 33 BR15 vindue min. B > 17 BR20 vindue min. A > 0 To og tre fags vindue med gående rammer 20

22 Energiklasse LT gw g Ff U værdi Eref kwh/m2 1 lag glas F 0,87 0,51 0,85 0,60 4, lag E 0,81 0,45 0,75 0,60 2, lags termorude kold kant 3 lags termorude kold kant F 0,78 0,45 0,75 0,60 2,7 156 F 0,74 0,39 0,65 0,60 2, energiglas F 0,74 0,39 0,65 0,60 1, lags energirude med varmkant 3 lags energirude med varmkant og krypton 3 lags energirude med varmkant krypton og diamant D 0,78 0,39 0,65 0,60 1,33 44 B 0,71 0,3 0,5 0,60 0,79 12 C 0,7 0,3 0,5 0,60 0,86 19 BR 10 vindue min. C > 33 BR15 vindue min. B > 17 BR20 vindue min. A > 0 Et, to og tre fags vindue med gående rammer og sprosser Energiklasse LT gw g Ff U værdi Eref kwh/m2 1 lag glas F 0,87 0,48 0,85 0,57 3, lag E 0,81 0,43 0,75 0,57 2, lags termorude kold kant 3 lags termoruder kold kant F 0,78 0,43 0,75 0,57 2,8 169 F 0,74 0,37 0,65 0,57 2, energiglas F 0,74 0,37 0,65 0,57 1, lags energirude med varmkant 3 lags energirude med varmkant og krypton 3 lags energirude med varmkant krypton og diamant D 0,78 0,37 0,65 0,57 1,33 47 B 0,71 0,29 0,5 0,57 0,79 15 C 0,7 0,29 0,5 0,57 0,86 22 BR10 vindue min. C > 33 BR15 vindue min. B > 17 BR20 vindue min. A > 0 Et, to og tre fags dannebrogsvindue med gående rammer 21

23 Energiklasse LT gw g Ff U værdi Eref kwh/m2 1 lag glas F 0,87 0,51 0,85 0,60 4, lag E 0,81 0,45 0,75 0,60 2, lags termorude kold kant 3 lags termoruder kold kant F 0,78 0,45 0,75 0,60 2,7 156 F 0,74 0,39 0,65 0,60 2, energiglas F 0,74 0,39 0,65 0,60 1, lags energirude med varmkant 3 lags energirude med varmkant og krypton 3 lags energirude med varmkant krypton og diamant D 0,78 0,39 0,65 0,60 1,33 44 B 0,71 0,30 0,5 0,60 0,79 12 C 0,7 0,30 0,5 0,60 0,86 19 BR10 vindue min. C > 33 BR15 vindue min. B > 17 BR20 vindue min. A > 0 Et, to og tre fags dannebrogsvindue med gående rammer og sprosser Energiklasse LT gw g Ff U værdi Eref kwh/m2 1 lag glas F 0,87 0,48 0,85 0,57 4, lag E 0,81 0,43 0,75 0,57 2, lags termorude kold kant 3 lags termoruder kold kant F 0,78 0,43 0,75 0,57 2,9 178 F 0,74 0,37 0,65 0,57 2, energiglas C 0,74 0,37 0,65 0,57 1, lags energirude med varmkant 3 lags energirude med varmkant og krypton 3 lags energirude med varmkant krypton og diamant D 0,78 0,37 0,65 0,57 1,33 47 B 0,71 0,29 0,5 0,57 0,79 15 C 0,7 0,29 0,5 0,57 0,86 22 BR10 vindue min. C > 33 BR15 vindue min. B > 17 BR20 vindue min. A > 0 22

24 Ovenlys Værdier for eksisterende vinduer i energimærkningen. Ved udskiftning af vinduer kan anvendes vinduer med energimærke A C. Andre værdier kan anvendes for nye vinduer, se Energiklasse LT gw g Ff U værdi Eref kwh/m2 1 lag glas F 0,87 0,60 0,85 0,7 4, lag D 0,81 0,53 0,75 0,7 2, lags termorude kold kant 3 lags termorude kold kant F 0,78 0,53 0,75 0,7 2,8 73 D 0,74 0,46 0,65 0,7 2, energiglas B 0,74 0,46 0,65 0,7 1,8 6 2 lags energirude med varmkant 3 lags energirude med varmkant og krypton 3 lags energirude med varmkant krypton og diamant A 0,78 0,46 0,65 0,7 1,33 36 A 0,71 0,35 0,5 0,7 0,79 49 A 0,7 0,35 0,5 0,7 0,86 43 BR10 vindue min. C > 33 BR15 vindue min. B > 17 BR20 vindue min. A > 0 Solvarmetransmittans, g Typisk solvarmetransmittans g for forskellige rudetyper. Andre værdier kan anvendes for nye vinduer, se Rudetype Solvarmetransmittans (g) 1 lag klart glas 0,85 2 lag klart glas 0,75 3 lag klart glas 0,65 2 lags energirude 0,65 3 lags energirude 0,55 Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Bygningsdele 23

25 BYGNINGSDELE SKYGGER Registrering I dette afsnit gennemgås, hvordan skygger for vinduer, døre, ovenlys, solfangere og solceller registreres. De efterfølgende skyggeforhold skal registreres til brug for beregningen: horisont udhæng venstre skygge højre skygge vindueshul Disse skyggeforhold registreres normalt samlet pr. facade. Hvis facaden har vinkler, fremspring eller andre skyggegivende faconer, der rager mere end 100 cm vinkelret ud fra facaden, registreres disse særskilt. Skyggepåvirkningerne vurderes i forhold til faste objekter, såsom naboejendomme, vinkler, læmure og udhuse samt i forhold til skov og blivende større beplantning. Horisont Horisontvinklen er vinklen mellem vandret plan og skyggende genstande foran vinduet for eksempel andre bygninger og beplantning målt fra midten af vinduet. Udhæng Udhænget i procent er vinklen til forkanten af udhænget målt fra midten af vinduet. Vinklen måles til vinduets plan. 24

26 Sideskygge Ved vinkelbygninger beregnes facadens sideskygge efter følgende formel: V/F = Vinkelbygningens fremspring i meter/facadelængden. Når V/F er bestemt, kan facadens sideskygge i grader beregnes på baggrund af de faktiske forhold på stedet. Sideskygger fra fremspring under 100 cm medregnes ikke. Vindueshulprocent Som standard kan benyttes en vindueshulprocent på 10. Såfremt der ønskes en mere nøjagtig beregning, registreres vindueshulprocenten som falsens dybde i forhold til det mindste mål af enten vinduets bredde eller højde. Falsdybden er afstanden fra facadens yderside til yderside af rudens plan som illustreret herunder. 25

27 Undtagelser Beplantning Enkeltstående træer i villahaver og lignende er ikke omfattet. Vinkelformede bygninger For vinkelformede bygninger, hvor vinduerne sidder i forskellig vandret afstand fra hjørnet, kan skyggeforholdene bestemmes for et gennemsnitsvindue tænkt placeret midt i facadens rudeareal målt vandret fra hjørnet. Ikke plane facader For ikke plane facader med fremspring større end 100 cm, hvor der sidder vinduer med forskellig orientering i samme facade, foretages der separat registrering af skyggeforholdene for vinduer med afvigende orientering i forhold til facadens hovedretning. Standardskygger I energimærkning kan standardskygger i afsnittet Tabeller anvendes i de fleste tilfælde. Underafsnit tilføjet: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Bygningsdele Tabeller Standardskygger for eksisterende bygninger Horisont Åbent terræn 5 o Bebygget område (bygninger i samme højde) 20 o Skyggefuldt (højere bygninger eller træer lille afstand) 60 o Udhæng Lille udhæng 10 o Normalt udhæng, facade 1 etage 30 o Normalt udhæng, facade i 3 eller flere etager 10 o Stort udhæng, facade i 1 etage 60 o Under altan eller lignende 60 o Sideskygge (opgjort samlet for en facade) Lille vinkelbygning, V/F = 0,10 10 o 26

28 Mellemstor vinkelbygning, V/F = 0,50 45 o Stor vinkelbygning, V/F = 1,0 60 o Vindueshul Normalt vindueshul 10 o I standardskygger er V og F: V: Vinkelbygningens fremspring i meter F: Facadelængden, hvor vinduerne sidder Underafsnit tilføjet: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Bygningsdele 27

29 BYGNINGSDELE TEMPERATURFAKTOR "B FAKTOR" Generelt Dele af klimaskærmen, som ikke vender mod det fri (for eksempel terrændæk mod jord), har mindre varmetab end de arealer som vender mod det fri. Dele, som vender mod et uopvarmet rum med solindfald (for eksempel en udestue), kan desuden få et varmetilskud herfra. Temperaturfaktoren, b, benyttes til at bringe varmetabsberegningen i overensstemmelse med sådanne forhold. Faktoren er da altid mindre end 1 og multipliceres på transmissionskoefficienten (Uværdien), som en afspejling af det reducerede varmetab m.v. For tekniske installationer anvendes "rummets b faktor. Registrering For at bedømme b faktoren skal de bygningsdele der vender mod uopvarmet rum registreres. Det samme gælder for de bygningsdele der indgår i det uopvarmede rum. Det anbefales altid at udregne b faktoren, specielt hvis kælderen indeholder varmeproducerende og fordelende anlæg. Dog kan b faktorerne i underafsnittet Tabeller anvendes. Beregning af b faktor For de dele af klimaskærmen, som ikke vender mod det fri, bestemmes: hvilken type uopvarmet rum der er tale om arealet af den pågældende del af klimaskærmen (arealer hvor forholdene er ens kan slås sammen) For bestemmelse af b faktoren, skal følgende data registreres, på samme måde som under afsnittet vægge, gulve og lofter: U værdi og areal af bygningsdel(e), som giver varmetab fra opvarmet rum til uopvarmet rum U værdi og areal af bygningsdel(e), som giver varmetab fra uopvarmet rum til omgivelserne ventilationsforhold og udluftningsforhold Beregningen kan herefter foretages som angivet under faneblad "Uopvarmede rum" i de beregningsprogrammer, som er udviklet til brug for Energimærkningen. Undtagelser Såfremt alle transmissionskoefficienterne for vægge og vinduer mod det uopvarmede rum er mindre end kravene i bygningsreglement 1982 kan standard b faktor på 0,7 benyttes. Der skal dog stadigvæk regnes med solindfald fra eksempelvis udestuer. Eksempler på beregning af b faktor Eksempel 1 28

30 Bygning på 163 kvm, med fuld uopvarmet kælder. Etageadskillelse mod kælder er isoleret og vinduer i kælder er udskiftet til nye med lavenergiruder så ejendommen fremstår ensartet. Kælderens areal = 163 m². Ventilationstabet fra kælder er 0,5 l/sek/m² Transmissionstab fra bygningen Bygningsdel m² u værdi Ht (W/K) Uisoleret dør mod 2 3,2 6,40 kælder Isoleret bjælkelag 145 0,37 53,65 mod kælder Trappevæg mod kælder 45 2,1 94,50 Transmissionstab til omgivelserne Bygningsdel m² u værdi Ht (W/K) 30 cm beton 100 0,88 90,0 kældervæg Uisoleret yderdør 2 3,2 6,4 Betongulv mod jord 145 0,48 72,5 Vinduer lavenergi 20 1,5 30,0 B faktor for installationer i uopvarmet kælder, samt bygningsdele mod kælderen er beregnet til 0,56. Eksempel 2 Bygning på 226 kvm, 50 % opvarmet. Adskillelse imellem opvarmet og uopvarmet rum er en ny let skillevæg med 250 mm isolering og en ny isoleret dør. Uopvarmet rum = 113 m². Ventilationstabet fra uopvarmet rum er 0,3 l/sek/m² Transmissionstab fra bygningen Bygningsdel m² u værdi Ht (W/K) Væg mod lager ,26 20,28 mm isolering Isoleret dør mod lager 6 1,2 7,20 29

31 Transmissionstab til omgivelserne Bygningsdel m² u værdi Ht (W/K) Ydervæg i lager 78 0,6 46,80 Tag lager, letbeton ,47 53, mm isolering Gulv mod jord i lager ,00 Uisoleret yderdør 6 3,2 19,20 Termovinduer i lager ,00 B faktor for installationer i uopvarmet rum, samt bygningsdele mod uopvarmet rum er beregnet til 0,91. Beregning af b faktor med særlig vægt på udnyttelse af solindfald fra udestue kan ses her. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Bygningsdele Tabeller Standardværdier for temperaturfaktor, b, for klimaskærmen Bygningsdel Temperaturfaktor, b Terrændæk og kældergulve Terrændæk 0,7 Etageadskillelse mod uopvarmet, uisoleret kælder Uisoleret etageadskillelse 0,5 Isoleret etageadskillelse 0,7 Etageadskillelse mod uopvarmet, isoleret kælder Uisoleret etageadskillelse 0,3 Isoleret etageadskillelse 0,6 Gulv mod krybekælder Uisoleret etageadskillelse 0,5 Isoleret etageadskillelse 0,7 Gulvvarme Tillæg for gulv med gulvvarme + 0,3 Bygningsdele mod uopvarmet rum Garager og udhuse 1,0 Tag og loftrum 1,0 Udeliggende trappeopgange og lign. 0,7 Udestue 0,7 Kældervæg mod uopvarmet kælder Som for etageadskillelsen Kælderydervægge Kælderydervæg mod jord 0,7 Ydervægge og fundamenter Bag radiatorer i brystninger som er 2,0* dårligere isoleret end resten af ydervæggen Ved konvektorgrave 2,0 * Dog kun for den del af bygningen som radiatoren dækker. For resten benyttes den normale b faktor, d.v.s. 1,0. Hvis radiatoren fx dækker 60% af brystningen bliver b (for hele brystningen) = 2,0 x 60% + 1,0 x 40% = 1,6 30

32 Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Temperaturfaktor "b faktor" 31

33 VENTILATION VENTILATION Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er) areal af ventilerede lokaler driftstid luftskifte værdier virkningsgrad for varmegenvinding indblæsningstemperatur elvarmeflade ventilationskanaler SEL værdi og automatik Det skal altid undersøges om disse data foreligger som målte værdier, i form af rapport, der højst er 4 år gammel. Areal Et enfamiliehus regnes normalt som en ventilationszone. Hvis der er et eller flere mekaniske anlæg, som hver for sig ventilerer en del af bygningen, betragtes de dog som selvstændige ventilationszoner. En zones areal opgøres efter samme retningslinjer som opvarmet etageareal. Driftstid Ventilationen i boliger antages i konstant drift uafhængigt af om der er naturlig ventilation, mekanisk udsugning eller mekanisk ventilation. Driftstiden for mindre ventilatorer, som ikke er i konstant drift (for eksempel i toiletrum, baderum eller køkken), herunder også emhætter, sættes til nul. Ventilationsformer Naturlig ventilation Bygningen kan være forsynet med udeluftsventiler, oplukkelige vinduer, aftrækskanaler eller tilsvarende. Naturlig ventilation omfatter også den luftmængde, der trænger ind gennem tilfældige utætheder i klimaskærmen. Selv om der er nogle mindre ventilatorer, som ikke er i konstant drift (for eksempel i toiletrum, baderum eller køkken), herunder også emhætter, regnes bygningen fortsat med naturlig ventilation. Luftskifteværdier: Hvis der ikke er data for den konkrete bygning, kan man benytte disse værdier. For bygninger, som vurderes at være normalt tætte, betyder det at luftskiftet q n er 0,3 l/s/m². I sommerperioden, hvor vinduer og døre oftere holdes åbne, kan man dog antage at q n s er 1,2 l/s*m². Der skal som hovedregel ikke regnes med overtemperaturer ved energimærkningen. 32

34 Mekanisk ventilation om sommeren om natten [qm,n] Den mekaniske ventilation om sommeren om natten, er den maksimale ventilation, som ventilationsanlægget kan yde om natten i varme sommerperioder. Der ses bort fra manuelt styret nattekøling. I mekaniske udsugningsanlæg svarer den mekaniske luftstrøm til luftstrømmen i udsugningsanlægget divideret med ventilationszonens areal. Naturlig ventilation om natten om sommeren [qn,n] Den naturlige ventilation om sommeren om natten, er den naturlige ventilation, som i bedste fald kan opnås som gennemsnitsværdi i varme sommerperioder. Der ses bort fra manuelt styret nattekøling. Den samlede maksimale ventilation for den aktuelle ventilationszone er summen af infiltrationen og den naturlige ventilation for zonen. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Ventilation Formler Den aktuelle temperaturvirkningsgrad kan findes på stedet ved at måle følgende temperaturer: t 1 = udeluftens temperatur før varmeveksleren i o C t 2 = udeluftens temperatur efter varmeveksleren i o C t 3 = afkastluftens temperatur før varmeveksler i o C Herefter kan? vgv findes af følgende formel: t 2 t 1? vgv = t 3 t 1 Den aktuelle temperaturvirkningsgrad kan findes ved at måle følgende temperaturer: t1 = Udeluftens temperatur før veksleren i C t2 = Udeluftens temperatur efter veksleren i C t3 = Afkastluftens temperatur før veksleren i C Herefter er?vgv = (t2 t1) / (t3 t1). Ved anlæg med recirkulering af luften kan temperaturvirkningsgraden findes på følgende måde: Det gennemsnitlige blandingsforhold mellem afkastluft (A) og udeluft (U) findes, således at summen af A + U = 1. Temperaturerne for henholdsvis afkastluft (ta) og udeluft (tu) bestemmes. Blandingstemperaturen bestemmes af følgende formel: tbl = A * ta + U * tu Temperaturvirkningsgrad kan herefter bestemmes ved:?vgv rec = tbl / ta Der henvises i øvrigt til E ståbi, hvor der findes endvidere et nyttigt beregningsskema. 33

35 Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Ventilation Ventilationskanaler Ventilationskanaler og aggregater indenfor klimaskærmen indgår ikke i beregningen. Ventilationskanaler og aggregater udenfor klimaskærmen beregnes som den øvrige klimaskærm,idet de forudsættes opvarmet til normal rumtemperatur. I praksis indtastes længden af ventilationskalerne, samt tabet under linietab. Ventilationsaggregatet indtastes med areal og transmissionstab under bygningsdele, som den øvrige klimaskærm. Ventilationskanaler og aggregater indtastes med samme dimensionerende temperatursæt som for den øvrige energimærkning nemlig 20 grader inde og 12 grader ude. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Ventilation Tabeller Indetemperaturer Anlægstype 18 C 0 C 0 C 18 C Temperaturreguleret varmeflade og temperaturreguleret varmegenvinding Temperaturreguleret varmeflade og ureguleret varmegenvinding Ingen varmeflade X X X Normtal for naturlig ventilation i enfamiliehuse Nr. Tilstand qn qn,s 1 Normalt tæt 0,3 1, Utætte bygninger med væsentlig ekstra luftskifte Infiltrationstab ved mekanisk balanceret ventilationsanlæg Infiltrationstab ved mekanisk balanceret ventilationsanlæg Rum med lukket brændeovn med røgrør gennem loft Rum med åben pejs tilsluttet muret skorsten 0,4 0,5 1,2 0,13 0,05 0,1 0,15 34

36 Temperaturvirkningsgrad for varmegenvinding Nr. Alder Veksler?t 1 Før 1995 Væskekoblede batterier 0,40 2 Før 1995 Heatpipes 0,45 3 Før 1995 Krydsvarmeveksler 0,55 4 Før 1995 Roterende veksler 0,65 5 Fra Væskekoblede batterier 0,50 6 Fra Heatpipes 0,55 7 Fra Krydsvarmeveksler 0,60 8 Fra Roterende veksler 0,75 9 Fra Modstrømsveksler 0,85 Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Ventilation 35

37 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG KEDELANLÆG Kedelanlæg Energikonsulenten kan gennemføre energimærkning ved at anvende standardværdier for kedlens egenskaber og skal i så fald ikke gennemføre målinger på kedlens driftsforhold. Energikonsulenten skal særligt være opmærksomhed på mulighederne for at opnå energiforbedring ved: udskiftning af kedel installation af kedel til biobrændsel installation af solvarme eller varmepumpe andre ændringer af varmeanlægget tilslutning til kollektiv forsyning Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmeproducerende anlæg Registrering Registreringen af kedelanlægget omfatter: beskrivelse af kedlen samt type brændsel varmeydelse(r) nominel(le) virkningsgrad(er) tomgangstab driftsforhold kedlens fremstillingsår Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmeproducerende anlæg Data til beregning Som inddata til Be10 beregning kan benyttes: fabrikantens data data fra CE mærkning data fra (kan benyttes til gas kedler) Hvis disse data ikke findes, kan værdierne i underafsnittet Tabeller anvendes. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmeproducerende anlæg Anlægstyper brændsel Der skelnes mellem følgende typer: 36

38 olie, herunder bioolie gas biobrændsel eller andet brændsel, herunder koks Oliefyrede anlæg Følgende undersøges i forbindelse med vurderingen af oliefyrede kedler: alder (angivet ved årstalsinterval) isoleringsgrad støbejerns eller pladejernskedel kedelanlæggets type I mindre anlæg kan kedeltypen være: kedel med påmonteret brænder, et trin, to trin, modulerende kedel med integreret brænder, typisk til enfamiliehuse (er endnu ikke så almindelige). Kedlerne kan være kondenserende I større anlæg er det: kedler med påmonteret brænder, et trin, to trin eller modulerende. Der kan være påmonteret kondenserende røggaskøler Gasfyrede anlæg Følgende undersøges i forbindelse med vurderingen af gasfyrede kedler: alder (angivet ved årstalsinterval) isoleringsgrad støbejerns eller pladejernskedel kedelanlæggets type I større anlæg kan der være tale om: Kedel med påmonteret brænder, et trin, to trin, modulerende. Kedler kan være udført med integreret røggaskøler for kondenserende drift eller med efterkoblet røggaskøler, ligeledes for kondenserende drift. Fler kedelanlæg udformet som: flere mindre kedler i kaskadedrift (automatisk ind /udkobling) vil typisk være gaskedler i størrelsen kw 2 3 kedler, evt. forskellig størrelse anlæg kan være med automatik for kaskadedrift eller ind og udkobling af kedler gøres manuelt af driftspersonalet Om nødvendigt kan gasdistributionsselskabet oplyse hvilken type kedel, der er registreret på bygningen. Biobrændselskedler (fastbrændselskedler) Ved fastbrændselskedler forstås kedler, der leverer varme til centralvarmeanlæg og fyres med fast brændsel. Fastbrændselskedler registreres efter samme retningslinjer som oliekedler og opdeles i type efter det brændsel, der primært fyres med. De mest almindelige typer er: brændekedler med manuel fyring 37

39 træpillekedler med automatisk fyring andet brændsel som kul, koks, korn, halm m.m. flisfyret kedel Oliefyrede anlæg Følgende undersøges i forbindelse med vurderingen af oliefyrede kedler: alder (angivet ved årstalsinterval) isoleringsgrad støbejerns eller pladejernskedel kedelanlæggets type I mindre anlæg kan kedeltypen være: kedel med påmonteret brænder, et trin, to trin, modulerende kedel med integreret brænder, typisk til enfamiliehuse (er endnu ikke så almindelige). Kedlerne kan være kondenserende. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmeproducerende anlæg Gasfyrede kedler Følgende undersøges i forbindelse med vurderingen af gasfyrede kedler: alder (angivet ved årstalsinterval) isoleringsgrad støbejerns eller pladejernskedel kedelanlæggets type I større anlæg kan der være tale om: Kedel med påmonteret brænder, et trin, to trin, modulerende. Kedler kan være udført med integreret røggaskøler for kondenserende drift eller med efterkoblet røggaskøler, ligeledes for kondenserende drift. Fler kedelanlæg udformet som: flere mindre kedler i kaskadedrift (automatisk ind /udkobling) vil typisk være gaskedler i størrelsen kw 2 3 kedler, evt. forskellig størrelse anlæg kan være med automatik for kaskadedrift eller ind og udkobling af kedler gøres manuelt af driftspersonalet Om nødvendigt kan gasdistributionsselskabet oplyse hvilken type kedel, der er registreret på bygningen. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmeproducerende anlæg Varmeydelse Nominel effekt, kw Den nominelle effekt for kedlen kan registreres af typeskilt, CE mærkning eller datablad, hvis det forefindes. Det er altid den nominelle effekt herfra, der anvendes, 38

40 selvom der køres med en anden (typisk mindre) effekt. Beregningsprogrammerne giver mulighed for at angive flere forskellige kedler og sætte en faktor (antal kedler) på hver kedeltype. Faktoren kan enten bruges til at angive, at der er flere ens kedler eller til at angive at én kedel betjener flere bygninger. Andel af nominel effekt til varmtvandsproduktion I mindre anlæg med én kedelunit med kombipumpeeller såkaldt varmtvandsprioritering, hvor vandstrømmen skifter mellem rumopvarmning og opvarmning af varmt brugsvand, benyttes 1 som andel af nomineleffekt til varmtvandsproduktion. Nominel virkningsgrad Virkningsgrad for henholdsvis fuldlast og dellast defineres som: kedelvirkningsgraden (på studsene) ved 100% belastning kedelvirkningsgraden (på studsene) ved 30% belastning Disse værdier måles normalt ved en laboratorietest efter gældende EN standarder. Kedelbelastning Belastningen er givet i standarderne for laboratorieprøvning af kedlen, som nævnt ovenfor. Kedler afprøves ved fuldlast, det vil sige ved nominel effekt 100% indsat som 1 og dellast. Dellast er 30% indsat som 0,3 af nominel (afgivet)effekt. Kedelvirkningsgrad Kedelvirkningsgraden er forholdet mellem varmen afgivet fra kedlens studse og den indfyrede effekt beregnet efter nedre brændværdi. Nominel kedeltemperatur Den nominelle kedeltemperatur er her relateret til kedlens oprindelige afprøvning eller de skøn for gamle kedler, som findes i bilagene. Kedlens eller kedlernes data kan findes som beskrevet ovenfor. Temperaturkorrektion, tomgangstab og tabsfaktor Temperaturkorrektionsfaktor Korrektionen bruges til at beregne, hvor meget de tre kedeltab (Ved 0, 30 og 100%) ændrer sig med kedeltemperaturen. Tomgangstab Tomgangstabet angiver kedlens brændselsforbrug ved belastning på 0 kw. Belastning i tomgang Ved beregning af tomgangstab sættes belastningen altid til 0. Tabsfaktor Denne parameter udtrykker tomgangstabet som andel af kedlens nominelle 39

41 effekt. Hvis der er monteret en mindre brænder på en større kedel, skal tabsfaktoren stadig beregnes på grundlag af kedlens, ikke brænderens, effekt. Andel til rum Andel til rum angiver den andel af tomgangstabet, der tilføres opstillingsrummet. Typisk tilføres 50 80% til fyrrummet. Tomgangstabet skyldes dels varmetabet til opstillingsrummet og dels det såkaldte gennemtrækstab. Normalt er gennemtrækstabet lille hvis kedlen er nogenlunde tæt. Temperaturdifferens Denne temperatur henfører til den oprindelige laboratorietest af kedlens tomgangstab og kan sættes til 30 C ved indtastning i IT programmerne, jf. SBIanvisning 213. Driftsbetingelser og minimumkedeltemperatur Driftsforhold Kedlens driftsbetingelser herunder elforbrug til blæser og automatik registreres. Minimumkedeltemperatur Hvis kedlen kører med fast temperatur, angives den fast indstillede kedeltemperatur som minimumstemperaturen. Ellers benyttes fabrikantens anvisninger. Blæsereffekt og effekt til olieforvarmer Her angives den optagne effekt for blæser i kedelunit eller separat brænder. For biobrændselsanlæg kan også tænding mv. give stort elforbrug. Dette forbrug indregnes som blæsereffekt. Kedlers kan forbruge el til tænding og automatik, brænderens blæser og til olieforvarmer. Energikonsulenten beregner ikke elforbrug til anlæg fyret med svær fuelolie. El til automatik Effektbehov til automatik kan sættes til 5 W, hvis data for den konkrete kedel ikke findes. Fremstillingsår for kedel Kedlens fremstillingsår skal registreres, således at data fra energimærkningsordningen kan samkøres med data fra kedelmærkningens energimålinger. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmeproducerende anlæg 40

42 Eksempler Fordeling af kedel imellem flere bygninger Hvis en kedel betjener to bygninger på 300 m 2 hhv. 700 m 2 sættes faktoren til 0,3 i beregningen for førstnævnte bygning. Hvis to bygninger, ligeledes med arealer på 300 m 2 og 700 m 2, betjenes af en kaskade på tre ens kedler, bliver faktoren 0,9 ved beregning af førstnævnte bygning og 2,1 ved beregning af bygningen på 700 m 2. Forskellige kedeltyper sammenvejes efter installeret effekt til en ækvivalent kedel. Nyttige Links På denne hjemmeside, kan du finde data, som kan benyttes i energimærkningen: (kan bruges til gaskedler) Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmeproducerende anlæg Tabeller Temperaturfaktor, b for varmeanlæg Placering b I jord Rør i jord 1,0 Terrændæk Rør under gulvbelægning, men over isolering 0,0 Rør under isolering 0,6 Uopvarmet uisoleret kælder Uisoleret etageadskillelse 0,5 Isoleret etageadskillelse 0,7 Uopvarmet isoleret kælder Uisoleret etageadskillelse 0,3 41

43 Isoleret etageadskillelse 0,6 Krybekælder Uisoleret 0,6 Isoleret 0,8 Andre rum Garager og udhuse 1,0 Tag og skunkrum 1,0 Udeliggende trappeopgange 1,0 Små gaskedler Fuldlast Dellast Tomgangstab Type kw Vk Korr Vk 2 Korr 3 Tf Andel Ældre dårlig 20 0,82 0,001 0,79 0,004 0,030 0,85 Ældre, middel 20 0,85 0,001 0,83 0,003 0,020 0,85 Ældre, god 20 0,87 0,001 0,86 0,002 0,015 0,85 Ældre, åben 20 0,86 0,001 0,81 0,002 0,015 0,40 Nyere, lukket 20 0,90 0,001 0,88 0,002 0,007 0,80 Nyere kondenserende 20 0,96 0,003 1,06 0,003 0,007 0,80 Ældre dårlig 70 0,84 0,001 0,82 0,002 0,020 0,70 Ældre, middel 70 0,87 0,001 0,86 0,002 0,015 0,70 Ældre, god 70 0,88 0,001 0,88 0,001 0,010 0,70 Ældre, åben 70 0,87 0,001 0,82 0,002 0,009 0,35 Nyere, lukket 70 0,90 0,001 0,89 0,001 0,004 0,65 Belastning = 1,0 Kedeltemperatur = 70 42

44 Belastning = 0,3 Belastning = 0,0 Kedeltemperatur = 50 (kondenserende = 40 ) Temperaturdifferens = 30 Oliefyrede små kedler Fuldlast Dellast Tomgangstab Type kw Vk Korr Vk 2 Korr 3 Tf Andel Ældre dårlig 20 0,82 0,001 0,79 0,004 0,03 0,85 Ældre, middel 20 0,85 0,001 0,83 0,003 0,02 0,85 Ældre, god 20 0,87 0,001 0,86 0,002 0,015 0,85 Nyere god 20 0,91 0,001 0,91 0,001 0,007 0,8 Nyere kondenserende 20 0,96 0,002 1,00 0,002 0,007 0,8 Ældre dårlig 70 0,84 0,001 0,82 0,002 0,02 0,7 Ældre, middel 70 0,87 0,001 0,86 0,002 0,015 0,7 Ældre, god 70 0,88 0,001 0,88 0,001 0,01 0,7 Nyere god 70 0,92 0,001 0,92 0,001 0,004 0,65 Nyere kondenserende 70 0,96 0,002 1,01 0,002 0,004 0,65 Belastning = 1,0 Kedeltemperatur = 70 Belastning = 0,3 Belastning = 0,0 Kedeltemperatur = 50 (kondenserende = 40 ) Temperaturdifferens = 30 Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmeforproducerende anlæg 43

45 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG FJERNVARMEINSTALLATIONER Fjernvarmeinstallationer I dette afsnit betragtes fjernvarmeinstallationen som anlæggets primærside. Ved direkte anlæg er der ikke tab fra installationen, men alle rørlængder for varme rør indenfor klimaskærmen medtages i varmetabsberegningen under fordelingssystemet. Der gøres opmærksom på, at de enkelte fjernvarmeselskaber kan have krav til bygningens driftsforhold. For eksempel kan der være forbud mod natsænkning eller krav til afkøling. Forslag til energiforbedring skal tage hensyn til sådanne krav. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmeproducerende anlæg Registrering Registrering af fjernvarmeinstallationen omfatter: anlægstype fjernvarmeunit nominel varmeeffekt varmt brugsvand minimum vekslertemperatur automatik standby Anlægsbeskrivelse Beskrivelsen skal omfatte: type/navn/fabrikat ifølge mærkeskilt alder ifølge mærkningsskilt opbygning (sommer/vinter veksler, reserve, kaskadekobling), hvis der er flere vekslere angivelse af om veksleren er forsynet med isoleringskappe angivelse af eventuel isoleringskappes tilstand, isoleringstykkelse mv. Fjernvarmeunit Hvis installationen er en fjernvarmeunit, skal varmetab fra unitten angives. Nominel varmeeffekt, kw Den nominelle effekt angives. Værdien svarer til bygningens dimensionerende varmebehov, inklusive behov til varmt brugsvand, hvis vandet opvarmes i veksleren. Hvis en del af bygningen opvarmes på anden vis, tages der hensyn til det ved fastsættelse af den nominelle effekt. Hvis opvarmning af varmt brugsvand sker gennem fjernvarmeveksleren, kan den nominelle effekt dog ikke være mindre end ladeeffekten til varmtvandsbeholderen. Hvis det dimensionerende varmebehov ikke kendes, kan det antages ækvivalent med transmissions- og ventilationstab ifølge Be10 tillagt varmebehov til rørtab og opvarmning af brugsvand. Varmt brugsvand 44

46 Det registreres, om der er tale om et direkte eller indirekte fjernvarmeanlæg. Ved indirekte anlæg registreres det om opvarmning af brugsvand sker på primær- eller sekundærsiden af anlæggets fjernvarmeunit. Hvis anlægget har brugsvandsvarmeveksler, registreres vekslerens afkølingsevne (typisk 60/40 eller 60/20). På baggrund af ovenstående registrering kan effektbehovet til opvarmning af brugsvand vurderes. Minimums vekslertemperatur ºC Det registreres, om der er automatik, som styrer fremløbstemperaturen efter udetemperaturen. For centralvarmevekslere med udetemperaturkompensering, angives en minimums vekslertemperatur på 20 C, med mindre anlægget kræver en højere værdi for at sikre tilstrækkelig opvarmning af varmt brugsvand. Hvis veksleren kører med fast temperatur, angives den fast indstillede vekslertemperatur som minimumstemperaturen. Hvis den faktiske værdi ikke kan registreres, antages 65 C. Automatik, standby [W] Mærkeeffekten på fjernvarmens automatik angives. Hvis oplysningen mangler, kan værdien 5 W anvendes. Tabeller Temperaturfaktor, b for varmeanlæg Placering b I jord Rør i jord 1,0 Terrændæk Rør under gulvbelægning, men over isolering 0,0 Rør under isolering 0,6 Uopvarmet uisoleret kælder Uisoleret etageadskillelse 0,5 Isoleret etageadskillelse 0,7 Uopvarmet isoleret kælder Uisoleret etageadskillelse 0,3 Isoleret etageadskillelse 0,6 45

47 Krybekælder Uisoleret 0,6 Isoleret 0,8 Andre rum Garager og udhuse 1,0 Tag og skunkrum 1,0 Udeliggende trappeopgange 1,0 b-faktor for rør i uopvarmede rum er den samme som for klimaskærm Fjernvarmevekslere i enfamiliehuse Veksler W/K < 1970 uden forbedringer uden forbedringer 8 > 1980 uden forbedringer 5 46

48 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG ANDEN RUMOPVARMNING Registrering Hvis bygningen har anden rumopvarmning end et vandbårent varmefordelingssystem eller opvarmning via forvarmeflader på ventilationsanlæg skal dette registreres. Hvis en ovn, uanset type, er tilsluttet cetralvarmeanlægget, kan den registreres som kedel med den virkningsgrad som fremgår af tabellerne i dette afsnit. Ovnen kan kun opvarme det rum den står i samt tilstødende rum, hvis der er åben adgang til disse uden døre der blokerer for den varme lufts passage. Er der ventilationsanlæg der flytter luften fra rum med ovn til rum uden varmekilde, kan disse rum medtages som opvarmet af ovnen. I bygninger hvor ovne er den primære varmekilde, skal rum uden varmekilde registreres som elopvarmede rum selv om der ikke er elradiatorer i rummet. Eksempel 1: En 100 m² bygning har en brændeovn med vandkammer der opvarmer det varme vand. Ovnen står i stue/allrum på 40 m². Resten af bygningen har ikke nogen varmekilde: Indtastning: Primær varmeforsyning: Kedel Primær brændsel: Brænde Bidrag fra: (Sekundær varmekilde): Elradiatorer Andel af etageareal: 0,6 (60% af bygningens opvarmede areal) Primær vvb: Elopvarmning af VBV: Sommer. Eksempel 2: En bygning på 100 m² opvarmes alene af 3 brændeovne, der opvarmer 75 m². Indtastning Primær varmeforsyning: El Primær brændsel : El Bidrag fra (Sekundær varmeforsyning): Brændeovne Andel af etageareal: 0,25 (Dækker 25% af det opvarmede areal) Sekundær varmeforsyning: Brænde Primær vvb: El opvarmning af VBV: Altid Der skelnes mellem: Direkte el til rumopvarmning Elradiatorer 47

49 Elvarmeslanger Elopvarmet olieradiatorer Elstrålevarmere Andre opvarmningskilder som Brændeovne (pejse, konvektorovne, træpilleovne), masseovne Gasstrålevarmere Gasovne Koksovne (kakkelovne) Petroleumsovne Oliekaminer og kaloriferebrændere Det registreres om der er supplerende varmekilder i bygningen. Der skelnes mellem: Direkte el til rumopvarmning Brændeovne, gasstrålevarmere og lignende Undtagelser I lokaler med radiatorer til centralvarme ses der bort fra andre opvarmningskilder. I bygninger med flere forskellige varmekilder beregnes etagearealandelen for hver type. Ovne må kun anvendes som supplerende varme i bygninger, hvor el er primær varmekilde. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmeproducerende anlæg Andel af etageareal Det angives, hvor stor en andel systemet dækker i forhold til bygningens samlede, opvarmede etageareal. Der tages hensyn til om isolerings og ventilationsniveau i det dækkede område er anderledes end i resten af bygningen. Areal andelen angives som et decimaltal i intervallet 0 1. Direkte el til rumopvarmning Installation og type beskrives, så ejeren kan genkende installationen. Det skal beregnes hvor stor en andel af det opvarmede etageareal der opvarmes med direkte el. Data fremskaffes ved: opmåling på stedet opmåling på tegninger, hvis de stemmer overens med de aktuelle forhold Areal andelen angives som et decimaltal i intervallet 0 1 Ved direkte el forstås fastmonterede el radiatorer og el paneler. Såfremt der er direkte el til opvarmning skal husets oplyste El forbrug fratrækkes normaltforbruget. Se under El. Brændeovn og pejseindsats Anlægs/typebeskrivelse 48

50 Installationen beskrives, så ejer kan genkende forholdene. I de områder, hvor der anvendes andre opvarmningskilder, angives for hver af disse: virkningsgrad luftstrømsbehov andel af etageareal, som opvarmes med den pågældende varmekilde Andel af energibehov, som dækkes med den supplerende varmekilde I bygninger med vandbåren centralvarme indgår bidrag fra brændeovn, eller pejseindsats ikke i det beregnede varmeforbrug. I bygninger med elvarme, som også har brændeovn eller pejseindsats skal bidrag herfra indgå som supplerende varme med 15% af det beregnede energibehov til varme og varmt vand. Virkningsgrad Data til beregning af virkningsgrad kan findes: i varmekildens driftsvejledning via fabrikant/leverandør I underafsnittet Tabeller findes der også standardværdier for virkningsgrad for ovne. Luftstrømsbehov Luftstrømsbehovet i det etageareal som opvarmningsformen dækker registreres. For en traditionel ovn eller pejs vil der være behov for tilførsel af forbrændingsluft. For en gasstrålevarmer vil der være behov for aftræk af forbrændingsluft. Hvis ikke der foreligger data herfor, kan der antages et luftstrømsbehov på 0,5 l/s m² i det etageareal som opvarmningsformen dækker. Hvis dette dominerer ventilationen i zonen, korrigeres ventilationsværdierne svarende til luftstrømsbehovet til brændeovnen eller gasstrålevarmeren. Ved korrektionen tages der hensyn til eventuel udsugning i mekaniske udsugningseller ventilationsanlæg. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmeproducerende anlæg Tabeller Virkningsgrad for ovne Type Virkningsgrad Petroleumsovn 0,8 Oliekamin 0,8 Gasradiator fast 0,85 49

51 Kakkelovn 0,5 Åben pejs 0,3 Brændeovn uden certificering 0,5 Brændeovn med certificering 0,8 Masseovn 0,8 50

52 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Registrering Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt brugsvand. Eksisterende varmepumper registreres til brug for beregning af energiforbruget. Hvis der er flere forskellige typer varmepumper i bygningen, kan der oprettes flere varmepumpeskemaer. Varmepumperne antages at bidrage til opvarmningen i samme rækkefølge, som skemaerne står i programmet. Eksempel på varmepumpesystem fra Hvis bygningen har varmepumpe registreres følgende: anlægstype/-beskrivelse test-temperaturer, kold side og varm side, medier nominel effekt, nominel COP relativ COP arealandel særligt hjælpeudstyr, automatik standby-forbrug for varmepumpe tilknyttet ventilationen: Temperaturvirkningsgrad for varmegenvinding, dimensionerende indblæsningstemperatur, luftstrømbehov 51

53 Stand by Den effekt, der tilgår varmepumpesystemet i perioder, hvor det ikke er i drift registreres. Det kan for eksempel være effektbehov til ur og datalog, cirkulationspumpe til jordslange eller el-tracing af føringsveje. Testtemperaturer Testtemperaturen er fastsat efter EN og kan normalt aflæses via databladet. Temperaturerne skal grundlæggende registres for at man kan kompensere, hvis pumpen anvendes med anden opsætning end den er testet ved. Som datakilde kan benyttes: datablad, beskrivelse mærkeplade Arealandel Det skal angives, hvor stor en andel af det opvarmede etageareal der opvarmes med varmepumpe. For varmepumper, der leverer varmen til indblæsningen i et ventilationsanlæg, skal der angives et negativt tal under andel af etageareal, hvis der også er anden opvarmning i rummene. Areal-andelen angives som et decimaltal i intervallet 0-1. Metoder til bestemmelse af areal-andelen: findes i projekteringsmateriale vægtes i forhold varmetab beregnet i Be10 beregnes ved hjælp af nedenstående tommelfingerregler skønnes på baggrund af varmepumpens størrelse, antal og type af andre opvarmningskilder samt eventuelt oplysninger fra bruger Nominel effekt, nominel COP Som datakilde kan benyttes: datablad, beskrivelse mærkeplade Vurdering baseret på anlæg af lignende type, størrelse, alder mv. Relativ COP Relativ COP er en skønnet eller målt virkningsgrad ved 50% last. Som datakilde kan benyttes: datablad beskrivelse Styring af varmepumpen er afgørende for virkningsgraden ved 50% last, og styringsmetoden kan bedst findes via datablad. Hvis dette ikke er muligt, må konsulenten vurdere det ud fra anlæggets alder, type mv. En inverter sidestilles med anlæg der har elektronisk ekspansionsventil og kapacitetsreguleret kompressor. Den relative COP ved 50% dellast er ikke aktuel ved varmepumper til brugsvand, eftersom det kan antages, at de kører med 100% last. 52

54 Særligt hjælpeudstyr, automatik Hvis varmepumpen har hjælpeudstyr, som ikke har været med i test til bestemmelse af nominel effekt og/eller nominel COP, skal effektbehov til hjælpeudstyret angives. Eksempler på hjælpeudstyr: blæser i varmefordelingssystem pumpe i fordelingssystem til gulvvarme forsynet fra varmepumpe Varmepumper tilknyttet ventilation For varmepumper, som er knyttet til ventilationssystemet, skal desuden angives virkningsgraden for en evt. varmegenvinder, den dimensionerende indblæsningstemperatur og luftstrømmen i ventilationssystemet. Hvis der ikke er varmegenvinding indtastes værdien 0. Følgende data hentes i afsnit om ventilation: temperaturvirkningsgrad for varmegenvinding dimensionerende indblæsningstemperatur luftmængde Varmegenvinding Hvis der sker varmegenvinding før ventilationsluften når varmepumpen, skal genvindingens temperaturvirkningsgrad registreres. Hvis der ikke er varmegenvinding indtastes værdien 0. Dimensionerende indblæsningstemperatur Hvis varmepumpen bruges til opvarmning via indblæsningsluften i ventilationssystemet, skal den dimensionerende indblæsningstemperatur angives. Den dimensionerende indblæsningstemperatur angives til 20 C, hvis anlægget betjener flere rum med fælles indblæsningstemperatur. Dette gælder også for varmepumper, der alene fungerer som varmegenvinder i et ventilationsanlæg. For luftvarmeanlæg, der betjener rum med individuelt reguleret indblæsningstemperatur, kan der angives en højere indblæsningstemperatur. Ved fastlæggelse af den dimensionerende indblæsningstemperatur kan der tages hensyn til eventuel ekstra recirkulation af luft gennem fordamperen ved lav udetemperatur. Elbehovet til en eventuel boost-ventilator i den forbindelse skal angives under særligt hjælpeudstyr, se ovenfor. Parameteren er ikke relevant for varmepumper alene til brugsvandsopvarmning. Luftstrømsbehov Luftstrømsbehovet til varmepumpen skal registreres i m³/s. Ved dimensionering af varmepumpen skal der tages højde for energibalancen - med mindre varmepumpen kan optage eller afgive effekt på anden vis. 53

55 Genvinding af afkastluft fra udsugningsanlæg via varmepumpe Omregning fra l/(s*m 2 ) til m 3 /s, gøres under antagelse af at rummet har en højde på 2,5 m, som det fremgår af følgende udtryk: x l/(s*m 2 ) = A * x * 2,5 / 1000 m 3 /s hvor A = det opvarmede etageareal [m 2 ] x = ventilationsbehovet angivet i zonen [l/(s*m 2 )] Eksempel: En bygning med et ventilationsbehov på 0,3 l/(s*m 2 ) og et opvarmet etageareal på 100 m 2, ses ud fra ovenstående formel at have et ventilationsbehov, i enheden m 3 /s, som følger: 100 * 0,3 * 2,5 / 1000 = 0,075 m 3 /s Anden varmekilde Hvis der anvendes en anden varmekilde til varmepumpen end jordslange, aftræk eller udeluft fx grundvand, søvand eller havvand, angives månedsmiddeltemperaturerne for varmekilden under Anden varmekilde. Desuden angives temperaturdifferencen over veksleren ved henholdsvis rumopvarmning og opvarmning af varmt brugsvand. 54

56 Formler Nominel COP kan beregnes efter formlen: Nominel COP = afgivet effekt / tilført effekt Areal-andelen kan som tommelfingerregel beregnes således: Varmepumpens nominelle effekt / bygningens dimensionerende effektbehov. Tabeller Standard for eksisterende varmepumper i enfamiliehuse Nr Anlægstype Jordvarme Udeluft Udeluft Aftræk Aftræk Varmeanlæg Varmeanlæg Indeluft Indblæsning vbv Varme VBV Varme VBV Varme VBV Varme VBV Varme VBV Andel af etageareal Nom. effekt ² kw 1,0-1,0-0,x - 1,0-5,0 5,0 5,0 5,0 3,0-2,0 2,0-1,5 Nom. COP ³ 2,5 2,5 2,5 2,5 3,0-2,5 2,5-2,0 Relativ COP ved 50 % belastning 4 On - off 0,9-0,9 0,8-0, Omdrejning- 1,2-1,2 1,4-1, Test-temperaturer Kold side C Varm side C Medie Kold side Jordslange Jordslange Udeluft Udeluft Udeluft - Aftræk Aftræk - Aftræ Varm side Varmeanl. - Varmeanl. - Indeluft - Indblæsn Hjælpeudstyr W Automatik W Varmepumper tilknyttet ventilationen 55

57 Vgv før VP ,6 0,6 - - Dim. indbl. temp C Luftstrøm m³/s ,07 0,07-0,07 Dimensionerende fremløbstemperatur i varmeanlæg Radiatorer C Gulvvarme C Varmt brugsvand VVB størrelse liter VBV temp. C Tab fra varmtvandsbeholdere ekskl. tilslutninger Liter vvb 30 mm PUR 50 mm PUR Isolering Ingen 30 mm 50 mm 75 mm 100 mm 50 6,1 1,2 1,0 0,9 0, ,7 1,8 1,5 1,3 1,2 110 Metro 1, ,8 2,2 1,9 1,6 1, ,0 2,6 2,3 1,9 1,7 250 sol 1, sol 2,9 56

58 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG SOLVARME Registrering Registreringen af solvarme omfatter alene anlæg, der leverer varme til opvarmning og/eller produktion af varmt brugsvand. Solvarmeanlæg der anvendes til andre formål og således ikke kommer en bygning til gode, registreres ikke. Såfremt en bygning er forsynet med anlæg for opsamling af solvarme registreres følgende: anlægsbeskrivelse energianvendelsen anlægstype areal, hældning, orientering og skygger varmetabskoefficient varmerør til solfanger effektiviteter elforbrug Anlægsbeskrivelse Solvarmeanlægget beskrives med anvendelse, størrelse og placering samt for eksempel ved fabrikantens typebetegnelse. Solvarmeanlægget kan omfatte delafsnit med forskellige karakteristika, og skal i så fald registreres og beskrives i overensstemmelse hermed. Registreringen omfatter altid anlægstype, hvad forsynes og placering af solfanger. Energianvendelse Det registreres hvad varmen fra solvarmeanlægget benyttes til. Der skelnes mellem: rumopvarmning brugsvand kombination af ovenstående Solfangertype For hvert delafsnit med solfangerpaneler registreres: Det samlede solfangerareal Placering på bygning og i terræn Orientering efter verdenshjørner Hældning i forhold til vandret Skygger fra både højre og venstre Som datakilder til arealberegning kan benyttes: Driftsvejledning fra leverandør Datablad for solfanger Oplysning fra fabrikanten 57

59 Opmåling på stedet Opmåling på tegninger, hvis de stemmer overens med de aktuelle forhold på stedet Solvarmepanelernes placering på klimaskærmen eller i terræn registreres enten samlet eller for hvert delafsnit. Desuden angives: Orientering i forhold til verdenshjørner Hældning i forhold til vandret (angives i grader) Horisontafskæring (vinklen mellem det vandrette plan og skyggende genstande foran solvarmepanelerne, målt ud fra midten af solvarmepanelet) Skygger til højre eller venstre (bestemmes på samme måde som for vinduer) Vinklerne bør angives med en præcision på +/ 5 grader. Som datakilder kan benyttes: Driftsvejledning fra leverandør Opmåling og registrering på stedet for de enkelte solvarmepanelafsnit For registrering af skygger henvises metoden for registrering af skygger for vinduer. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmeproducerende anlæg Effektiviteter Såvel solvarmeanlæggets starteffektivitet som solfangerkredsens effektivitet registreres. Som datakilde for andre anlæg kan benyttes: driftsvejledning fra leverandør datablad for solfanger Varmetabskoefficient Solvarmeanlæggets varmetabskoefficient, udtrykt i W/m 2 *K kan sjældent aflæses på stedet. Der angives 1. ordens og 2. ordens varmetabskoefficient. Som datakilde kan benyttes: driftsvejledning fra leverandør datablad for solfanger oplysninger fra fabrikanten standardværdier egen beregning Varmerør til solfanger, W/K pr. m Rørstrækninger mellem solfangeranlæg og forbrugssted som for eksempel solvarmebeholder eller varmeveksler registreres. Data bestemmes på samme måde som for andre varmerør, dog tages der ikke hensyn til om solvarmerør er placeret indenfor eller udenfor opvarmede rum. Som datakilde for andre anlæg kan benyttes: 58

60 driftsvejledning fra leverandør datablad for solfanger egen opmåling på stedet Elforbrug i solvarmeanlæg Elforbrug til pumpe(r) i solfangerkreds(e), samt elforbrug til eventuel automatik (i standby mode) registreres. Som datakilde for andre anlæg kan benyttes: driftsvejledning fra leverandør datablad for solfanger aflæsning af mærkeplade Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmeproducerende anlæg Beholdere og akkumuleringstanke Solvarmebeholderens samlede volumen angives i liter. Akkumuleringstankens volumen tillægges solvarmebeholderens volumen. Som datakilde kan benyttes: driftsvejledning fra leverandør datablad for solvarmebeholder aflæsning på mærkeplade. Tabeller Solfanger enfamiliehuse Solfanger Beskrivelse Type m² Start eff 1. W/m²K 2. W/m²K Vinkelafhængighed BV anlæg før 1990 BV anlæg efter 1990 Brugsvand 4 6 0,7 0, Brugsvand 4 6 0,75 0, Nyt BV anlæg Brugsvand 4 0,75 3,5 0 0 Nyt kombi anlæg Kombi 7 0,75 3,5 0 0 Tab fra varmtvandsbeholdere ekskl. tilslutninger Liter vvb 30 mm PUR 50 mm PUR Isolering Ingen 30 mm 50 mm 75 mm 100 mm 50 6,1 1,2 1,0 0,9 0, ,7 1,8 1,5 1,3 1,2 59

61 110 Metro 1, ,8 2,2 1,9 1,6 1, ,0 2,6 2,3 1,9 1,7 250 sol 1, sol 2,9 Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmeproducerende anlæg 60

62 VARMEFORDELINGSANLÆG VARMEFORDELINGSANLÆG Registrering Registreringen omfatter: fordelingsanlæg pumper varmerør Det varmefordelende anlæg beskrives, så det er genkendeligt for ejeren. Anlægsbeskrivelse Det registreres, om anlægget er et 1 strengsanlæg eller 2 strengsanlæg. Eksempel på 1 strengsanlæg Undtagelser Eksempel på 2 strengsanlæg 61

63 Hvis kun dele af anlægget er 1 strengsanlæg og disse er forsynet med lokale blandesløjfer, angives anlægget som 2 strengs. Dimensionerende temperatursæt Det dimensionerende temperatursæt er fremløbs og returtemperaturen ved en udetemperatur på 12 C. Dimensionerende fremløbstemperatur Den dimensionerende fremløbstemperatur er kun nødvendig under dimensionerende forhold. Reduktionen i fremløbstemperatur ved højere udetemperatur har især betydning for varmetabet fra rørene, se Varmerør. For fjernvarmetilsluttede anlæg vil fjernvarmeselskabet ofte have egne regler gældende på opførelsestidspunktet, som skal anvendes i stedet for standardværdierne. Fra 1995 stiller Bygningsreglementet, BR 95 krav til begrænsning af fremløbstemperaturen til højst 70 C i større bygninger. Det samme gælder for småhuse opført efter 1998 jfr. BR S 98. Hvis der eventuelt er lavere dimensionerende fremløbstemperatur i en del af varmefordelingsanlægget, angives den højeste af de dimensionerende temperaturer, som den dimensionerende fremløbstemperatur. Dimensionerende returtemperatur For den dimensionerende returløbstemperatur gælder samme forhold som for den dimensionerende fremløbstemperatur. Her stiller Bygningsreglementet krav om en dimensionerende returløbstemperatur på højst 40 C, for fjernvarmetilsluttede anlæg dog i stedet en afkøling på mindst 30 C. Den dimensionerende afkøling er forskellen mellem dimensionerende fremøbstemperatur og dimensionerende returløbstemperatur. Andre forhold Hvis bygningen er efterisoleret, bør det vurderes, om der til beregningen skal anvendes lavere temperaturer. I bygninger, hvor det er indlysende, at frem og returløbstemperaturer afviger fra ovenstående, for eksempel hvis der er dampvarme, hedtvand eller blandesløjfer, fastsættes temperaturerne efter forholdene. Hvis der ikke gælder samme temperatursæt overalt, angives det vægtede gennemsnit af værdierne i de forskellige dele af anlægget. For bygninger med gulvvarmeanlæg angives temperaturer for rørstrækningen fra opvarmningsenhed til blandesløjfe. Automatik Udetemperaturkompensering/vejrkompensering. Ved udetemperaturkompensering forstås kontinuerlig, automatisk justering af fremløbstemperaturen efter udetemperaturen, således at fremløbstemperaturen er høj ved lav udetemperatur og reduceres efter rum varmebehovet, når udetemperaturen stiger. Udetemperaturkompenseringen kan være i form af en blandesløjfe eller indbygget 62

64 som en del af styringen i for eksempel en kedel eller en fjernvarmeveksler. Mindre justeringer i fremløbstemperaturen i for eksempel fjernvarmeforsyningen, som også skal bruges til for eksempel brugsvandsopvarmning, anses ikke som udetemperaturkompensering. Rørtilslutninger til for eksempel gulvvarme, som konstant er holdt på lavere temperatur end resten af varmefordelingssystemet, angives som havende udetemperaturkompensering. Sommerstop Det angives, om opvarmningen af rørstrækningen stoppes om sommeren dvs. uden for opvarmningssæsonen. Stikrør, som kun forbinder en enkelt radiator, en enkelt varmeflade, en enkelt gulvvarmeflade eller lignende, hvor varmetilførslen fra radiator, varmeflade eller gulvvarme reguleres automatisk efter rum eller indblæsningstemperaturen, således at vandstrømmen i stikrøret stopper ved høj rumeller indblæsningstemperatur, anses altid som havende sommerstop. Tilsvarende gælder dele af det overordnede varmefordelingssystem, som alene forsyner stikrør med sommerstop. Sommerstoppets længde afhænger af opvarmningssæsonen længde i den pågældende bygning, og beregnes automatisk af Be10. Sommerstoppet er minimum 3 måneder. Tabeller Varmefordelingsanlæg Nr. Beskrivelse Type Dim.frem² Dim.retur² 1 Radiatoranlæg før streng Radiatoranlæg efter streng Radiatoranlæg før streng Radiatoranlæg efter streng Gulvvarme ældre 2 streng Gulvvarme nyt 2 streng Automatik Korrektion af indetemperatur (20 o C) Termostatventiler 0 C Ingen termostatventiler + 1 C Ingen automatik til central styring + 1 C Ingen termostatventiler eller automatik + 2 C 63

65 Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmefordelingsanlæg og Præciseringer > Varmerør (begge links går til samme side) 64

66 VARMEFORDELINGSANLÆG VARMERØR Registrering Registreringen skal omfatte alle varmerør uden for den opvarmede del af bygningen. Varmerør i den opvarmede del af bygningen skal ikke registreres. Varmerør i terrændæk, som er udført i henhold til BR77 eller bedre, kan antages at ligge i opvarmet rum, og skal ikke registreres. Bemærk at BR77 først trådte i kraft per 1.februar I beregningen kan benyttes den gennemsnitlige rørdimension. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmefordelingsanlæg Opmåling af rør Rørstrækningerne opdeles i hensigtsmæssige sektioner afhængig af dimensionerende temperaturer, således at beregning af varmetabet kan ske på en enkel måde. Uisolerede rør registreres særskilt. Rørlængderne for de enkelte rørstrækninger opgøres inklusive tillæg i form af ækvivalente rørlængder, som f.eks. ventiler, flanger mm. Gulvvarmeslanger og koblingsledninger til radiatorer som samles i fordelerrør, skal ikke registreres. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmeproducerende anlæg Varmetab Tykkelse af rørisolering kan anslås som en gennemsnitsværdi for den målte rørstrækning. Varmetab fra rørene kan beregnes i henhold til DS 452 Termisk isolering for tekniske installationer. Alternativt kan der benyttes anerkendte U værdi tabeller eller beregningsprogrammer. Primært anvendes standardværdierne fra de nedenstående tabeller. For andre rør anvendes beregninger efter DS 452: Termisk isolering af tekniske installationer, eventuelt ved at slå op i andre tabelværker baseret på DS 452. For rør i jord medregnes jordens isolerende evne ved bestemmelse af varmetabet fra rørene. Temperaturfaktor for rørplacering Rør placeret i det fri, eller i jord, har temperaturfaktor 1,0. Temperaturfaktoren for rør i uopvarmede rum er den samme som for den del af klimaskærmen, der vender mod det pågældende uopvarmede rum. 65

67 Automatik Det skal registreres om der er automatik på varmerør. Når der er flueben i 'Automatik' beregner Be10 en lavere?t end hvis der ikke er det. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmefordelingsanlæg Sommerstop Der skal registreres om der er sommerstop. Hvis der er sommerstop, er der ikke tab fra varmerørene i den periode, hvor bygningen ikke har behov for varme i henhold til Be10 beregningen. Perioden er altid på 3 måneder. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmefordelingsanlæg Tabeller Varmetab fra kobberrør/pexrør/plastrør og rustfri stålrør i W/mK mm isolering/diameter ,61 0,20 0,17 0,15 0,13 0,12 0,11 0,10 0, ,74 0,23 0,20 0,17 0,15 0,13 0,12 0,11 0, ,87 0,26 0,22 0,19 0,16 0,14 0,13 0,12 0, ,03 0,30 0,25 0,21 0,18 0,16 0,14 0,13 0, ,27 0,35 0,29 0,25 0,20 0,18 0,16 0,15 0, ,54 0,42 0,34 0,29 0,23 0,20 0,18 0,16 0, ,81 0,48 0,38 0,33 0,26 0,22 0,20 0,18 0, ,25 0,59 0,46 0,39 0,31 0,26 0,23 0,21 0,12 Varmetab fra stålrør i W/m K mm isolering/ Diameter /8 0,83 0,25 3,21 0,19 0,16 0,14 0,13 0,12 0,08 1/2 1,01 0,29 0,24 0,21 0,17 0,15 0,14 0,13 0,08 3/4 1,23 0,34 0,28 0,24 0,20 0,17 0,16 0,14 0,10 1 1,49 0,40 0,33 0,28 0,23 0,19 0,17 0,16 0,10 66

68 1 1/4 1,82 0,48 0,39 0,33 0,26 0,22 0,20 0,18 0,14 1 1/2 2,04 0,54 0,43 0,36 0,28 0,24 0,21 0,19 0,14 2 2,47 0,64 0,51 0,42 0,33 0,28 0,24 0,22 0,16 Varmetab fra præisolerede rør i jord Stålrørdiameter Kappediameter Varmetab fremløb = 80 Varmetab returløb = 40 Gns. varmetab mm mm W/m W/m W/m K DN 20 26, ,1 4,3 0,14 DN 25 33, ,4 5,2 0,17 DN 32 42, ,5 5,3 0,17 DN 40 48, ,5 6,1 0,20 DN 50 60, ,2 3,8 0,22 DN 65 76, ,4 8,0 0,26 DN 80 88, ,0 8,3 0,27 DN , ,0 8,8 0,29 DN , ,6 10,2 0,33 DN , ,5 12,1 0,40 Tab fra ventiler, flanger og pumper Komponent Ækvivalent rørlængde, m Lille ventil 0,2 Middel ventil 0,5 Stor ventil 1,0 Stor ventil med flanger 1,5 Pumpe 2,0 67

69 Temperaturfaktor, b for varmeanlæg Placering b I jord Rør i jord 1,0 Terrændæk Rør under gulvbelægning, men over isolering 0,0 Rør under isolering 0,6 Andre rum b faktor for rør i uopvarmede rum er den samme som for den del af klimaskærmen fra det opvarmede rum, der vender mod det uopvarmede rum Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmefordelingsanlæg 68

70 VARMEFORDELINGSANLÆG CIRKULATIONSPUMPER VARME Registrering Samtlige pumper i varmefordelingssystemet beskrives og registreres, inklusive pumper på kedler. Anlægsbeskrivelse Pumpens nominelle effekt som er den optagne el-effekt på højeste trin, registreres. Værdien kan normalt aflæses på pumpen (værdi for højeste trin anvendes). Kombipumper er ofte indbygget i kedelunits til enfamiliehuse, det vil sige pumper som fungerer som både centralvarmepumper og pumper til brugsvandscirkulation. Driftstyper Cirkulationspumper registreres i følgende typer konstant drift året rundt konstant drift i opvarmningssæsonen tidsstyret drift i opvarmningssæsonen kombi-pumpe Kombipumper antages at være i konstant drift. Reduktionsfaktor, Fp Reduktionsfaktoren angiver forholdet mellem faktisk, gennemsnitlig (målt over et helt år) og nominel optagen effekt. Hvis der ikke er termostatiske cirkulationsventiler på anlægget er Fp altid 1. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmefordelingsanlæg Tabeller Cirkulationspumper varme - typer Nr. Type 1 Konstant drift året rundt 2 Konstant drift i opvarmningssæsonen 3 Tidsstyret drift i opvarmningsæsonen 4 Kombi-pumpe (konst. i opvarmningssæsonen) Cirkulationspumper, reduktionsfaktor Nr. Type Fp 1 Flertrinspumper med manuel indstilling og drifttrin 0,8 69

71 2 Automatisk trinstyrede pumper 0,6 3 Automatisk styrede/elektronisk styrede pumper 0,4 70

72 VARMT OG KOLDT VAND KOLDT VAND Registrering Koldt vands forbrug registreres ikke, og der registreres ikke enkelt komponenter som toiletter, armaturer eller lignende. Der stilles ikke forslag til koldtvandsbesparelser. Pris på koldt vand skal registreres, hvis der er besparelser på det varme vand, da besparelsen på det varme vand er både energi- og vandbesparelsen. Prisen pr. m³ koldt vand skal være inklusive afledningsafgifter. 71

73 VARMT OG KOLDT VAND VARMT VAND Registrering Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal give grundlag for: at energiforbrug til varmt vand kan indgå ved beregning af bygningens samlede forbrug at potentiale for energibesparelser vedrørende varmt vand kan kortlægges og beregnes korrekt Anlægget skal registreres entydigt. Registreringen af anlæg til produktion, opbevaring og fordeling af varmt brugsvand omfatter: varmtvandsforbrug varmt brugsvandstemperatur varmtvandsbeholder varmetab fra tilslutningsrør ladepumpekreds cirkulationspumpe til varmt brugsvand varme brugsvandrør i uopvarmede rum Forbrug af varmt vand Varmtvandsforbruget sættes til 250 liter/m²/år. Minimum 15 m³ svarende til 60 m² opvarmet areal, maksimum 60 m³ pr. år svarende til 240 m² opvarmet areal. Varmt brugsvand temperatur Varmt brugsvand antages opvarmet til 55 C. Varmtvandsbeholder Centrale varmtvandsbeholdere og gennemstrømningsvandvarmere registreres på samme måde, ved angivelse af følgende data: beholdervolumen i liter isoleringstype og tykkelse samt isoleringens tilstand placering i bygningen Ved beskrivelse og beregning skelnes der mellem følgende 4 typer: præisolerede beholdere traditionelt isolerede varmtvandsbeholdere varmeveksler og beholder (system med ladekreds) gennemstrømningsveksler (uden beholder) Beholdervolumen Hvis volumen ikke fremgår af mærkeplade på beholderen, kan de ydre mål registreres og benyttes til at estimere det indvendige volumen. Gennemstrømningsvandvarmere registreres som beholdere med et volumen på 0 72

74 liter. Hvis en varmtvandsbeholder virker som buffer i solvarmesystem eller lignende, skal bufferdelen inkluderes i det registrerede volumen. Fremløbstemperatur fra centralvarme/fjernvarme Fremløbstemperaturen fastsættes som minimum til 65 C. El opvarmning af central varmtvandsbeholder Det registreres om varmtvandsbeholderen er elopvarmet. Hvis det er tilfældet, skal man desuden registrere, om der altid benyttes el eller om det kun benyttes i perioder. Solvarmebeholder Til brug for anlægsbeskrivelsen registreres det, om varmtvandsbeholderen indgår i et solvarme og/eller varmepumpe system. Det bør desuden vurderes, om varmtvandsbeholderen kan benyttes ved nyetablering af et sådant system. På solvarme.dk findes data til beregning af energiforbrug for de fleste varmtvandsbeholdere som kan benyttes med solvarme. Varmetab fra varmtvandsbeholdere Beholderens isolering registreres. Varmetab fra typiske varmtvandsbeholdere fremgår af tabellerne. Varmetab fra tilslutningsrør Rørstrækningen til varmtvandsbeholderen registreres. Registreringen omfatter følgende punkter: rørlængde gennemsnitlig dimension antal ventiler, målere og andre komponenter som giver øget varmetab gennemsnitlig isoleringsstand Rørlængderne kan opgøres samlet for frem og returløb. I så fald benyttes middelværdien for fremløbs og returtemperatur ved varmetabsberegningen. Varmetab fra tilslutningsrør fremgår af tabellerne. Alternativt kan varmetabet beregnes i henhold til DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer. Tabellerne angiver også hvordan uisolerede komponenter kan omregnes til meter rør, således at varmetabsberegningen forenkles. Betegnelserne lille, middel og stor, som benyttes i bilaget, henviser til komponenternes overflade areal og ikke til deres dimensioner i øvrigt. Tabeller Tab fra varmtvandsbeholdere i W/K ekskl. tilslutninger Liter vvb 30 mm PUR 50 mm PUR 73

75 Isolering Ingen 30 mm 50 mm 75 mm 100 mm 50 6,1 1,2 1,0 0,9 0, ,7 1,8 1,5 1,3 1,2 110 Metro 1, ,8 2,2 1,9 1,6 1, ,0 2,6 2,3 1,9 1,7 250 sol 1, sol 2,9 74

76 VARMT OG KOLDT VAND VARMTVANDSRØR Registrering Registreringen skal omfatte varmtvandsrør med tvungen cirkulation (hvor der er en varmtvands cirkulationspumpe eller kombipumpe) eller eltracing. Opmåling af rør Rørstrækninger opmåles samlet, da de har samme temperatur som angivet under Varmt vand. Ventiler og andre armaturer medtages i beregningen som en ækvivalent rørlængde. Varmetab fra rør Tykkelse af rørisolering kan anslås som en gennemsnitsværdi for den målte rørstrækning. Varmetab fra rørene kan beregnes i henhold til DS 452 Termisk isolering for tekniske installationer. Alternativt kan der benyttes anerkendte U værdi tabeller eller beregningsprogrammer. Primært anvendes standardværdierne fra de nedenstående tabeller. For andre rør anvendes beregninger efter DS 452: Termisk isolering af tekniske installationer, eventuelt ved at slå op i andre tabelværker baseret på DS 452. For rør i jord medregnes jordens isolerende evne ved bestemmelse af varmetabet fra rørene. Tabeller Varmetab fra kobberrør/pexrør/plastrør og rustfri stålrør i W/mK Isolering/Diameter mm ,61 0,20 0,17 0,15 0,13 0,12 0,11 0,10 0, ,74 0,23 0,20 0,17 0,15 0,13 0,12 0,11 0, ,87 0,26 0,22 0,19 0,16 0,14 0,13 0,12 0, ,03 0,30 0,25 0,21 0,18 0,16 0,14 0,13 0, ,27 0,35 0,29 0,25 0,20 0,18 0,16 0,15 0, ,54 0,42 0,34 0,29 0,23 0,20 0,18 0,16 0, ,81 0,48 0,38 0,33 0,26 0,22 0,20 0,18 0, ,25 0,59 0,46 0,39 0,31 0,26 0,23 0,21 0,12 Varmetab fra stålrør i W/m K 75

77 Isolering/Diameter mm /8 0,83 0,25 3,21 0,19 0,16 0,14 0,13 0,12 0,08 1/2 1,01 0,29 0,24 0,21 0,17 0,15 0,14 0,13 0,08 3/4 1,23 0,34 0,28 0,24 0,20 0,17 0,16 0,14 0,10 1 1,49 0,40 0,33 0,28 0,23 0,19 0,17 0,16 0,10 1 1/4 1,82 0,48 0,39 0,33 0,26 0,22 0,20 0,18 0,14 1 1/2 2,04 0,54 0,43 0,36 0,28 0,24 0,21 0,19 0,14 2 2,47 0,64 0,51 0,42 0,33 0,28 0,24 0,22 0,16 Varmetab fra præisolerede rør i jord Stålrørdiameter Kappediameter Varmetab fremløb = 80 Varmetab returløb = 40 varmetab mm mm W/m W/m W/m K DN 20 DN 25 DN 32 DN 40 DN 50 DN 65 DN 80 DN 100 DN 125 DN , ,1 4,3 33, ,4 5,2 42, ,5 5,3 48, ,5 6,1 60, ,2 3,8 76, ,4 8,0 88, ,0 8,3 114, ,0 8,8 139, ,6 10,2 168, ,5 12,1 Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer >Varmt og koldt vand 76

78 VARMT OG KOLDT VAND PUMPER VARMT VAND Ladekredspumper Ladekredspumper og deres styringer registreres. Ladekredsanlæg benyttes typisk i bygninger med høj spidsbelastning på det varme brugsvand. Vandet forvarmes vand i en buffertank før varmtvandsbeholderen/gennemstrømningsveksleren. Nogle solvarmeanlæg og biobrændselsanlæg er opbygget på denne måde. Effekt, W Pumpens nominelle effekt kan findes på mærkepladen eller i databladet. Hvis der ikke er nogen ladekredspumpe eller hvis ladning sker med en kombipumpe, skal der ikke angives nogen værdi for den optagne effekt. Ladekredsstyring Det registreres om ladekredspumpen er styret, så den kun kører, når der er behov for brugsvandsopvarmning. Ladeeffekt, kw Ladeeffekten ved opvarmning af varmtvandsbeholdere registreres. Hvis denne effekt ikke er oplyst, kan det antages, at der er en ladeeffekt på 0,1 kw pr. liter beholdervolumen. Ladeeffekten kan også antages at være lige så stor som kedeleffekten. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer >Varmt og koldt vand Cirkulationspumper Hvis bygningen har cirkulationspumpe(r) til varmt brugsvand registreres det, så ejer kan genkende anlægget. Pumpeeffekt(er) angives. Drifttid sættes til 1 = 100%. Der kan ikke beregnes varmetab i IT programmerne fra varmtvandsrør, hvis der ikke er en cirkulationspumpe. 77

79 EL NORMALFORBRUG FOR ENFAMILIEHUSE Normaltforbrug for enfamiliehuse Et familiehus med kedel har normalt et samlet elforbrug kwh pr. år. Forbruget fordeler sig således. 78

80 EL ANDET ELFORBRUGENDE UDSTYR Andet elforbrugende udstyr Andet elforbrugende udstyr omfatter bygningens elforbrug til andet end bygningsdrift. Dette elforbrug indgår ikke i beregningen af energimærket, men påvirker alligevel bygningens samlede forbrug og dermed energiudgifterne. Det kan derfor være relevant at udarbejde forslag til energiforbedring vedrørende dette forbrug. Derfor identificeres og registreres andet elforbrugende apparatur og udstyr, hvis det må antages at have et ikke ubetydeligt forbrug, som sauna, swimmingpool eller lignende. Apparatur og udstyr, der alene betjener ejer, lejer eller brugerens interne formål, registreres ikke. 79

81 EL SOLCELLER Registrering Formålet med at registrere solceller er at beregne hvor stor en andel af elforbruget til bygningsdrift, apparater og belysning der dækkes af solcellerne. Solcelleanlæg der anvendes til andre formål og således ikke kommer bygningen til gode, skal ikke registreres. Hvis en bygning har monteret solceller registreres følgende: anlægsbeskrivelse Peak Power systemvirkningsgrad Solcelleanlægget registreres således, at man opnår det bedst mulige udgangspunkt for en korrekt beskrivelse. Ved placering af et solcelleanlæg på flere dele af klimaskærmen, hvor der er forskel i bl.a. orientering, hældning, horisont afskæring og skygge, opdeles anlægget i afsnit, der bedst muligt beskriver de aktuelle forhold. Driftsvejledning for de enkelte delafsnit benyttes som grundlag for at finde data til brug for beregningen. Hvis der er flere solcelleanlæg med forskellige data, kan der oprettes flere solcelleskemaer. Panelareal Solcelleanlæggets panelareal målt i m 2, er det samlede areal inklusiv eventuelle ikke aktive arealdele, som ikke er dækket af solceller, for eksempel rammer og sprosser. For solcelleanlæg med flere afsnit beregnes panelarealet for hvert afsnit. Som datakilde kan benyttes: driftsvejledning fra leverandør opmåling på stedet oplysninger fra fabrikanten opmåling på tegninger, hvis de stemmer overens med de aktuelle forhold Anlægsbeskrivelse Solcelleanlægget registreres éntydigt, så ejer kan genkende anlægget. Registreringen omfatter: Type solcelleanlæg Solcelletypen kan findes i leverandørens driftsvejledning eller ved kontakt til fabrikanten. Hvad solcelleanlægget forsyner Solcelleanlægget kan fungere som stand alone anlæg eller med nettilslutning via en vekselretter. Placering på bygning Solcelleanlægget kan beskrives ved opdeling i flere delafsnit, afhængigt af hvordan det samlede anlæg er placeret på bygningen, eksempelvis fordelt på lodret facade og skrånende tag. 80

82 ENFAMILIEHUSE Eksempel på nettilsluttet solcelleanlæg Placering på klimaskærm Solcelleanlæggets placering på klimaskærmen beskrives for hvert afsnit.. Placeringen angives ved: orientering i forhold til verdenshjørner hældning i forhold til vandret (angives i grader) horisontafskæring (vinklen mellem det vandrette plan og skyggende genstande foran solvarmepanelerne, målt ud fra midten af solvarmepanelet) l skygger til højre eller venstre (bestemmes på samme måde som for vinduer. l l l Vinklerne bør angives med en præcision på +/ 5 grader Som datakilde kan benyttes: l l driftsvejledning fra leverandør opmåling og registrering på stedet for de enkelte solcelleafsnit. Peak Power Peak Power, der måles i kw/m 2, angiver solcellepanelernes maksimale ydelse ved en solindstråling på 1000 W/m 2 vinkelret på panelerne. Peak Power angives i forhold til panelarealet og ikke i forhold til det aktive solcelleareal. Som datakilde kan benyttes: l l driftsvejledning fra leverandør oplysninger fra fabrikanten 81

83 Systemvirkningsgrad Systemvirkningsgraden for det samlede solcelleanlæg, inklusive omformere og andet hjælpeudstyr, angives. Systemvirkningsgraden Rp varierer fra 0,65 0,85, de fleste nye veldimensionerede anlæg ligger i intervallet 0,75 0,8. Nye anlæg er bedre end gamle pga den teknologiske udvikling af invertere. Som datakilde kan benyttes: driftsvejledning fra leverandør beregning ud fra virkningsgraden på de enkelte delkomponenter standardværdi på 0,75 Fakta Solcelleanlæg m 2 kw/m² R p Nyt solcelleanlæg 20 0,1 0,75 Nyt solcelleanlæg (max for enfamiliehuse) 60 0,1 0,75 Rp er systemvirkningsgraden for det samlede solcelleanlæg inklusiv omformer og andet hjælpeudstyr. Hvis værdien ikke kendes kan der normalt anvendes en virkningsgrad på 0,75. Rp varierer fra 0,65 0,85, de fleste nye veldimensionerede anlæg ligger i intervallet 0,75 0,8. Nye anlæg er bedre end gamle pga den teknologiske udvikling af invertere. 82

84 Specifik ydelse for de mest almindelige solcelletyper Type kw/m² Amoft silicium 0,06 Polykrystallinsk silicium 0,12 Monokrystallinsk silicium 0,15 polykrystallinsk celle monokrystalinsk celle Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > El Tabeller Elproduktion (kwh/m²/år) Areal (m²/kw) Mono krystallinsk silicium Poly krystallinsk silicium Amorft silicium Amorft Sl / mikro krystallinsk silicium Cl(G)S CdTe

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Kedelanlæg 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Kedelanlæg 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Kedelanlæg 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG KEDELANLÆG Kedelanlæg Energikonsulenten kan gennemføre energimærkning ved at anvende standardværdier for kedlens egenskaber

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ERHVERV Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE GYLDIGHED 02 Gyldighed 02 BYGNINGSDELE 03 Vægge gulve og lofter 03 Linjetab 15

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vægge, gulve og lofter 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vægge, gulve og lofter 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vægge, gulve og lofter 0 1 BYGNINGSDELE VÆGGE, GULVE OG LOFTER Registrering af vægge, gulve og lofter Registreringen omfatter følgende data for alle bygninger: beskrivelse

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI- KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2011. Beregnet forbrug. Gyldig fra den 1. oktober 2011

HÅNDBOG FOR ENERGI- KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2011. Beregnet forbrug. Gyldig fra den 1. oktober 2011 HÅNDBOG FOR ENERGI- KONSULENTER Version 2011 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. oktober 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Vægge, gulve og lofter 02 Linietab 14 Vinduer og yderdøre

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Temperaturfaktor "b faktor" 02 VARMEFORDELINGSANLÆG 06 Varmerør

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1 0 1 VENTILATION VENTILATION Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er) areal af ventilerede lokaler driftstid luftskifte værdier virkningsgrad

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Vægge, gulve og lofter 02 Linjetab 14 VARMT OG KOLDT VAND

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 Ventilation 0 VENTILATION VENTILATION Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er) areal af ventilerede lokaler driftstid luftskifte værdier

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version 2012. Oplyst forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version 2012. Oplyst forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ERHVERV Oplyst forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 Varmt og koldt vand 196 INDHOLDSFORTEGNELSE GYLDIGHED 02 Gyldighed 02 ENERGIMÆRKNING EFTER OPLYST FORBRUG

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version 2012. Oplyst forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version 2012. Oplyst forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Oplyst forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE GYLDIGHED 02 Gyldighed 02 BYGNINGSDELE 03 Temperaturfaktor "b faktor" 03

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version 2012. Oplyst forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version 2012. Oplyst forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Oplyst forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE GYLDIGHED 02 Gyldighed 02 ENERGIMÆRKNING EFTER OPLYST FORBRUG 03 Energimærkning

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Tab i varme- og varmt brugsvandsanlæg Kondensgevinst Kedelsynsordninger Regelmæssige eftersyn: - Oliefyrede og fastbrændselskedler

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE GYLDIGHED 02 Gyldighed 02 BYGNINGSDELE 03 Vægge, gulve og lofter 03 Linjetab

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Linjetab 02 Vinduer og yderdøre 05 Skygger 11 VARMEPRODUCERENDE

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Vægge, gulve og lofter 02 Linjetab 14 Vinduer og yderdøre

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Linjetab 02 Temperaturfaktor "b faktor" 05 VENTILATION

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE GYLDIGHED 02 Gyldighed 02 BYGNINGSDELE 03 Temperaturfaktor "b-faktor" 03

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI- KONSULENTER ERHVERV. Oplyst forbrug. Gyldig fra den 1. oktober 2011

HÅNDBOG FOR ENERGI- KONSULENTER ERHVERV. Oplyst forbrug. Gyldig fra den 1. oktober 2011 HÅNDBOG FOR ENERGI- KONSULENTER ERHVERV Oplyst forbrug Gyldig fra den 1. oktober 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE DRIFTMÆRKE 02 Driftmærke 02 BYGNINGSDELE 05 Vægge, gulve og lofter 05 Linietab 17 Vinduer og yderdøre

Læs mere

9. Vejledende tekniske anvisninger i tabelform

9. Vejledende tekniske anvisninger i tabelform 9. Vejledende tekniske anvisninger i tabelform 9.1 Generelt... 3 9.1.1 Inden energimærkningen påbegyndes... 3 9.1.2 BBR anvendelseskoder... 3 9.1.3 Graddage for 1992-2012... 5 9.1.4 Koder for bygningsdele...

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2011. beregnet forbrug. Revideret den 1. juni 2011

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2011. beregnet forbrug. Revideret den 1. juni 2011 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2011 ENFAMILIEHUSE beregnet forbrug Revideret den 1. juni 2011 Indhold 1 Vægge, gulve og lofter... 3 1.1 Registrering af vægge, gulve og lofter...3 1.2 Beskrivelser

Læs mere

XXXX 1051 Vejrkompencering incl. motorventil på 2 strenget fjernvarmeanlæg

XXXX 1051 Vejrkompencering incl. motorventil på 2 strenget fjernvarmeanlæg Ny ref. Ref Gl værdi Ny værdi Gammel benævnelse Ny benævnelse 1051 Vejrkompencering incl. motorventil på 2 strenget fjernvarmeanlæg 00 1503 0 3000 1232 0 3100 154 0 4000 1232 0 Fjernvarmeanlæg, afkølings

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI- KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Oplyst forbrug. Gyldig fra den 1. oktober 2011

HÅNDBOG FOR ENERGI- KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Oplyst forbrug. Gyldig fra den 1. oktober 2011 HÅNDBOG FOR ENERGI- KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE Oplyst forbrug Gyldig fra den 1. oktober 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE DRIFTMÆRKE 02 Driftmærke 02 BYGNINGSDELE 05 Vægge, gulve og lofter 05 Linietab 20 Vinduer

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version 2011. beregnet forbrug. Revideret den 1. juni 2011

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version 2011. beregnet forbrug. Revideret den 1. juni 2011 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2011 ERHVERV beregnet forbrug Revideret den 1. juni 2011 Indhold 1 Vægge, gulve og lofter... 4 1.1 Registrering af vægge, gulve og lofter...4 1.2 Måltagning arealer,

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Vægge, gulve og lofter 02 Linjetab 14 Skygger 17 VARMT

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

file://q:\valgfag\energiberegning\energiramme.htm

file://q:\valgfag\energiberegning\energiramme.htm Page 1 of 7 Be06 model: Energiramme Dato 17.01.2008 11.17 Bæredygtig enfamiliehus BBR-nr Ejer Adresse Bygningen Bygningstype Fritliggende bolig Rotation 45,0 deg Opvarmet bruttoareal 187,0 m² Varmekapacitet

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01 BYGNINGSTYPOLOGIER Bygningstypologi EFH.01 Om bygningstypologien Bygningstypologi består af 27 eksempler på typiske bygninger der anvendes til boliger. Bygningerne er opdelt i tre hovedtyper Enfamiliehuse,

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Oplyst forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Oplyst forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Oplyst forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE ENERGIMÆRKNING EFTER OPLYST FORBRUG 02 Energimærkning efter oplyst forbrug

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Kedelanlæg 02 Solvarme 10 VARMT OG KOLDT VAND

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Oplyst forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Oplyst forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Oplyst forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE GYLDIGHED 02 Gyldighed 02 BYGNINGSDELE 03 Temperaturfaktor "b faktor" 03

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version Oplyst forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version Oplyst forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ERHVERV Oplyst forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Kedelanlæg 02 VARMEFORDELINGSANLÆG 08 Varmerør 08 VARMT

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ERHVERV Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Vægge gulve og lofter 02 Linjetab 14 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 17

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Be06 model: finsensvej16-isobyg Dato 4.02.2008 14.57. Finsensvej 16. Bygningen. Beregningsbetingelser

Be06 model: finsensvej16-isobyg Dato 4.02.2008 14.57. Finsensvej 16. Bygningen. Beregningsbetingelser 1 af 10 04-02-2008 14:58 Be06 model: finsensvej16-isobyg Dato 4.02.2008 14.57 Finsensvej 16 BBR-nr Ejer Adresse Annie og Steen Jensen Mølletoften 32, 8700 Horsens Bygningen Bygningstype Rotation Opvarmet

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version 2011. oplyst forbrug. Høring 24. januar 2011.

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version 2011. oplyst forbrug. Høring 24. januar 2011. HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2011 FLERFAMILIEHUSE oplyst forbrug Høring 24. januar 2011. Indhold 1. Driftmærke... 4 1.1. Energimærkning efter beregnet og oplyst forbrug...4 1.2. Standardbygninger...5

Læs mere

A B C D C E F G Kontroludskrift Side 1 af 5 Kontroludskrift Indberettet d. 02-04-2012 Energimærke-nr. 100263473 Bygningsdata Navn Hovedbygning Opførelsesår 1978 BBR-bygningsnummer 001 Renoveringsår

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Standardværdier - konverteringstabel. Version 1 rev. 4 (marts 2013). Gældende fra 1. april 2013

Standardværdier - konverteringstabel. Version 1 rev. 4 (marts 2013). Gældende fra 1. april 2013 Standardværdier - konverteringstabel. Version 1 rev. 4 (marts 2013). Gældende fra 1. april 2013 ID_gl. ID_ny Titel 105300 Belys 1 Udskiftning af 10 W halogenbelysning med 1,5 W LED belysning 105450 Belys

Læs mere

Standardværdier Indhold

Standardværdier Indhold Standardværdier Indhold Belysning... 2 Cirkulationspumper... 4 Kontorudstyr... 5 El diverse... 6 Klimaskærm... 7 Tagkonstruktioner... 7 Ydervægge... 9 Kælderydervægge...13 Vinduer...15 Dæk mod uopvarmet

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE PRÆCISERINGER 0 1. Varmefordelingsanlæg 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE PRÆCISERINGER 0 1. Varmefordelingsanlæg 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE PRÆCISERINGER 0 1 Varmefordelingsanlæg 0 1 PRÆCISERINGER VARMEFORDELINGSANLÆG Præcisering: Varmefordelingsanlæg > Tabeller Redigeret: 16.07.2013 Ikrafttræden: 01.09.2013 Korrektion

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4 Klimaperspektivet udskiftning BR 10, kap. 7.4 Stk. 1: Energibesparelser skal gennemføres, hvis ombygning eller ændringer vedrører klimaskærmen. Enkeltforanstaltninger vedrører kun den del af klimaskærmen,

Læs mere

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13 Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 18 Adresse: Nødager 032 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-012040-001 Energikonsulent: Erik Ilsøe Nielsen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Den nye håndbog HB2016

Den nye håndbog HB2016 Følgende gennemgang skal ses som et udpluk af de mest betydende ændringer fra HB2014 til HB2016. Der kan nemt være andre ordlyde, betydninger mv. som kan være ændrede mellem de to håndbogsversioner. Vi

Læs mere

Bilag HB 2008 version3 Indhold

Bilag HB 2008 version3 Indhold Bilag HB 2008 version3 Indhold Bilag indholdsfortegnelse 2.1 Generelt 2.1.1 Oversigtsskema for energimærkningsordningen...3 2.1.2 BBR anvendelseskoder...5 2.1.3 Koder for bygningsdele...6 2.1.4 Levetider

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Frederikparken 15 6400 Sønderborg Bygningernes energimærke: Gyldig fra 28. november 2015 Til den 28. november 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer.

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer. SIDE 1 AF 7 Adresse: Boelsvej 14 Postnr./by: 4750 Lundby BBR-nr.: 390-025725-001 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller

Læs mere

Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense

Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense Energirammerapport Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense Dato for udskrift: 20-08-2015 15:13 Udarbejdet i Energy10 af Bedre Bolig Rådgivning ApS, Peter Dallerup - bbr@bedreboligraadgivning.dk Baggrundsinformation

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Registrering Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt

Læs mere

Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst.

Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Standardværdikatalog logbog - 2015 Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Ændring 06.02.2015 Følgende ændringer er foretaget den

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Bilag. Indholdsfortegnelse. Håndbog for energikonsulenter 2006 - Bilagsdel

Bilag. Indholdsfortegnelse. Håndbog for energikonsulenter 2006 - Bilagsdel Bilag Indholdsfortegnelse Bilag 01 Bilag 02 Bilag 03 Bilag 04 Bilag 05 Bilag 06 Bilag 07 Bilag 08 Bilag 09 Bilag 10 Bilag 11 Bilag 12 Bilag 13 Bilag 14 Bilag 15 Bilag 16 Bilag 17 Bilag 18 Bilag 19 Bilag

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1,02 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1,02 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 40 Adresse: Postnr./by: Dommervænget 4A 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-141226-001 Energikonsulent: Jacob Wibroe Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Bilag. Indholdsfortegnelse. Håndbog for energikonsulenter 2006 - Bilagsdel

Bilag. Indholdsfortegnelse. Håndbog for energikonsulenter 2006 - Bilagsdel Bilag Indholdsfortegnelse Bilag 01 Energimærkningsskala for en- og flerfamiliehuse Bilag 02 Energimærkningsskala for handel, service og offentlige bygninger Bilag 03 Brændværdier for forskellige brændsler

Læs mere

1 Efterisolering af loft til 300 mm ved renovering 2.7 MWh Fjernvarme 1130 kr.

1 Efterisolering af loft til 300 mm ved renovering 2.7 MWh Fjernvarme 1130 kr. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndergade 68 Postnr./by: 6520 Toftlund BBR-nr.: 550-20913 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 100 mm mineraluld.

Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 100 mm mineraluld. Flerfamiliehus, beregnet forbrug - generel del. Generelt: Da store dele af den generelle del af håndbogen for flerfamiliehuse er identisk med den generelle del af håndbogen for enfamiliehuse, er kommentarer

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Vestergade 17 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113416-002 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærkning. Adresse: Lange Eng 100 Postnr./by:

Energimærkning. Adresse: Lange Eng 100 Postnr./by: SIDE 1 AF 6 Adresse: Lange Eng 100 Postnr./by: 2620 Albertslund BBR-nr.: 165-058763-001 Energikonsulent: Anne Svendsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

Be10 model: Kvadrat tilbygning uden mek vent i trappe Dato Opvarmet bruttoareal 156,5 m² Varmekapacitet 120,0 Wh/K m²

Be10 model: Kvadrat tilbygning uden mek vent i trappe Dato Opvarmet bruttoareal 156,5 m² Varmekapacitet 120,0 Wh/K m² Page 1 of 6 Be10 model: Kvadrat tilbygning uden mek vent i trappe Dato 13.04.2011 14.13 Kvadrat tilbygning Bygningen Bygningstype Andet Rotation 0,0 deg Opvarmet bruttoareal 156,5 m² Varmekapacitet 12h/K

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Ansøgning-kontrakt om tilskud

Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøger Navn: El-varme Adresse: Postnr. og by: Olie Tlf. /mobil: E-mail: Naturgas Kontonr.: Reg.nr. (4 cifre) (10 cifre starter evt. med 0'er) Boligtype: helårsbolig: sommerhus:

Læs mere

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Snoghøjvej 43 Postnr./by: 7000 Fredericia BBR-nr.: 607-098611 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Liste over tilskudsberettigede tiltag

Liste over tilskudsberettigede tiltag Liste over tilskudsberettigede tiltag Liste over tilskudsberettigede tiltag fra lokal tilskudsordning på Ærø. Primær varmeforsyning (varmepumper, træpillekedel, oliefyr) Solvarmeanlæg /varmt brugsvand

Læs mere

TJEKLISTE AF HUSETS ENERGITILSTAND

TJEKLISTE AF HUSETS ENERGITILSTAND TJEKLISTE AF HUSETS ENERGITILSTAND Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet en række tommelfingerregler

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Greve Alle 7 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-023231-001 Energikonsulent: Ejvind Endrup Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE GYLDIGHED 02 Gyldighed 02 BYGNINGSDELE 03 Temperaturfaktor "b faktor" 03

Læs mere

Konverteringstabel. Eksempel: Mad 01 > 127270. Besparelse kwh/år. Madlavning. Udskiftning af traditionelt elkomfur til induktionskomfur.

Konverteringstabel. Eksempel: Mad 01 > 127270. Besparelse kwh/år. Madlavning. Udskiftning af traditionelt elkomfur til induktionskomfur. Eksempel: Mad 1 > 12727 Madlavning Mad 1 traditionelt elkomfur til induktionskomfur keramisk elkomfur til induktionskomfur kwh/år 12727 12725 Mad 2 traditionelt el ovn til "A" mærket elovn 12726 Belysning

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Dyrlæge Jürgensensgade 6-8 og 1630 Dyrlæge Jürgensensgade 6 3740 Svaneke Bygningens energimærke: Gyldig fra 22. maj 2013 Til

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Checkliste klimaskærm:

Checkliste klimaskærm: Udarbejdet af Anette Strøyer. Checkliste klimaskærm: Ydervægge: Murværk massiv Hulmur: er der tegn på hulmursisolering? Træ Udvendig efterisolering Isolering af vægge/loft mod portgennemgang Facade længde

Læs mere

Ansøgning-kontrakt om tilskud

Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøger Navn: El-varme Adresse: Postnr. og by: Olie Tlf. /mobil: E-mail: Naturgas Kontonr.: Reg.nr. (4 Kontonummer cifre) (10 cifre starter evt. med 0'er) Boligtype: helårsbolig:

Læs mere

BBR-nr.: 430-023734 Energimærkning nr.: 200010284 Gyldigt 5 år fra: 29-01-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 430-023734 Energimærkning nr.: 200010284 Gyldigt 5 år fra: 29-01-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Åløkken 35 Postnr./by: 5792 Årslev BBR-nr.: 430-023734 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Krogvej 14 Postnr./by: 3320 Skævinge BBR-nr.: 219-152438 Energikonsulent: Michael Skovgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Bygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 2 x 95 mm mm mineraluld.

Bygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 2 x 95 mm mm mineraluld. SIDE 1 AF 5 Adresse: Strandvænget 6 Postnr./by: 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-000000-001 Energikonsulent: Bo Bramsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 18 Adresse: Nødager 032 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-012040-001 Energikonsulent: Annette Hallgård Christensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for

Læs mere

Energimærke. Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by: SIDE 1 AF 56 Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by: 2720 Vanløse BBR-nr.: 101-361047-001 Energikonsulent: Jacob Wibroe Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1. Varmerør 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1. Varmerør 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1 Varmerør 0 1 VARMEFORDELINGSANLÆG VARMERØR Registrering Registreringen skal omfatte alle varmerør uden for den opvarmede del af bygningen. Varmerør i den opvarmede

Læs mere

Energimærke. Adresse: Infanterivej 14 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Infanterivej 14 Postnr./by: SIDE 1 AF 41 Adresse: Infanterivej 14 Postnr./by: 8930 Randers NØ BBR-nr.: 730-012962-001 Energikonsulent: Per Skouboe Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hostrups Have 1-29 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-128131 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Unavngivet Nr. Ørslev Bygade 6 4800 Nykøbing F Bygningens energimærke: Gyldig fra 6. juni 2012 Til den 6. juni 2019. Energimærkningsnummer

Læs mere

Rekvirentens oplysninger (Store ejendomme) i forbindelse med udarbejdelse af energimærkning af ejendomme større end 500 m 2.

Rekvirentens oplysninger (Store ejendomme) i forbindelse med udarbejdelse af energimærkning af ejendomme større end 500 m 2. Rekvirentens oplysninger (Store ejendomme) i forbindelse med udarbejdelse af energimærkning af ejendomme større end 00 m 2. Ejendommens adresse: Postnr.: By: 1. Før energikonsulentens gennemgang af ejendommen.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lærkevej 39 Postnr./by: 7080 Børkop BBR-nr.: 630-003965 Energikonsulent: Kenneth madsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TOTAL-TJEK

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 6

Energimærkning SIDE 1 AF 6 SIDE 1 AF 6 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Landevejen 6 9560 Hadsund 846-019331-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen udføres

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 15 Adresse: Postnr./by: Dystrupvej 6A 8586 Ørum Djurs BBR-nr.: 707-106893-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere