OPERATØR KONTRAKT O P H O L D S C E N T R E I N D K V A R T E R I N G O G U N D E R H O L D A F A S Y L A N S Ø G E R E P Å

Transkript

1 K O N T R A K T G Æ L D E N D E F R A D. 1. J A N. - D D E C OPERATØR KONTRAKT I N D K V A R T E R I N G O G U N D E R H O L D A F A S Y L A N S Ø G E R E P Å O P H O L D S C E N T R E

2 P I X I - O P E R A T Ø R K O N T R A K T E N F O R Udgivet af AsylSyd for Udlændingestyrelsen A N S V A R : Jakob Kirkegaard, driftschef i AsylSyd T E K S T & G R A F I K : AsylSyd F O T O : AsylSyd, Røde Kors & Colourbox

3 INDHOLD 1. I N T R O D U K T I O N Kort præsentation af operatørens driftsopgave. Formål. Afgrænsning. S I D E 2 2. A S Y L C E N T R E N E Asylcentertyper. Asylprocessen. S I D E 4 3. P E R S O N A L E T Funktionsgrupper. Tavshedspligt. Indberetningspligt. Politianmeldelse. Underretning til kommunen. Frivillighed. S I D E 5 4. R A M M E N O M E T A S Y L C E N T E R Husorden. Udlændingestyrelsens bookingfunktion. Udveksling af personoplysninger. Tilstedeværelseskontrol. Forsikring og økonomisk ansvar. S I D E 6 5. E J E N D O M S D R I F T Åbning & indflytning. I drift. Lukning & udflytning. S I D E 8 6. I N D K V A R T E R I N G S Y D E L S E R Kontante ydelser takster for kontante ydelser. Selvhusholdskasser. Hygiejne. Transport. Sociale netværksydelser. S I D E 9 7. S U N D H E D S Y D E L S E R Vejledning om sundhedsbetjening. Administrativ sundhedsbetjening. Akut sundhedsbetjening. Medicin, sygeplejeartikler & hjælpemidler m.v. Sundhedsydelser til børn. Tandpleje. S I D E U N D E R V I S N I N G & A K T I V I T E T E R F O R B Ø R N & U N G E Legestue 3-5 år. Børneundervisning 6-16 år. Fritid 6-16 år. S I D E N Ø D V E N D I G E O P G A V E R, U N D E R V I S N I N G O G A K T I V E R I N G F O R V O K S N E Formål. Omfang. Asylansøgerkursus. Kontrakt. Beskæftigelse. Nødvendige opgaver. Ungeundervisning- og aktivering år. Voksenundervisning. Aktivering. Lønnet praktik. Mulighed for beskæftigelse. S I D E N Å R B E B O E R E F Å R O P H O L D S T I L L A D E L S E Tjekliste. Rådgivning om hjemrejse. S I D E K V A L I T E T S S I K R I N G Operatørens tilsyn. Udelændingestyrelsens tilsyn. S I D E 1 6 INDHOLD 1

4 1. I N T R O D U K T I O N Det er Udlændingestyrelsens opgave at sikre indkvartering til asylansøgere i Danmark. Opgaven bliver løst i et bestiller-udfører-samarbejde med en række operatører (kommuner, Røde Kors og Kriminalforsorgen), som Udlændingestyrelsen bestiller til at udføre den daglige driftsopgave af indkvarteringsstederne. Driftsopgaven er beskrevet i en kontrakt, som Udlændingestyrelsen har indgået med hver operatør. Kontrakten skal sikre rammen for en helhedsorienteret indsats, der giver asylansøgerne en tryg, værdig og meningsfuld ventetid under Udlændingestyrelsens behandling af deres asylsag og frem til afgørelsen om opholdstilladelse eller udrejse. Denne pixi er et koncentrat af kontrakten for 2017 mellem Udlændingestyrelsen og operatørerne. Den tager udgangspunkt i asylcentertypen, opholdscentre, der indkvarterer asylansøgere (enlige over 17 år, voksne og familier). Pixien er målrettet personale med intern og ekstern tilknytning til driftsarbejdet på opholdscentrene og andre med interesse såvel som behov for generel viden om udfører-delen af operatørens driftsopgave. Pixiens formål er at give et generelt indblik i den praktiske opgaveportefølje og de faste ydelser, der definerer operatørens driftsopgave på asylcentrene. Operatørens driftsopgave, som bliver tilrettelagt efter den enkelte asylansøgers vilkår og forudsætninger for at tage ansvar for egen hverdag, handler konkret om: - At tilbyde ydelser, der skaber ro og struktur i asylansøgerens hverdag - At informere og vejlede om asylansøgerens pligter og rettigheder overfor myndighederne og det danske samfund (dets borgere, normer og værdier) - At sikre et tryghedsskabende samarbejde med det lokale politi, frivillige og andre samarbejdspartnere - At sikre mulighed for asylansøgerens deltagelse i nødvendige opgaver, undervisning og aktivering - At fastholde asylansøgerens ansvar for egen og evt. families hverdag, uanset om fremtiden ligger i eller udenfor Danmark - At understøtte asylansøgeren i en realistisk opfattelse af egen situation D E T T E M E D E M P A T I O G F O R S T Å E L S E F O R A S Y L A N S Ø G E R E N S U S I K R E O G S Å R B A R E S I T U A T I O N. 2 INTRODUKTION

5 2. A S Y L C E N T R E N E Asylansøgere bliver som udgangspunkt indkvarteret på et asylcenter efter registrering ved de danske myndigheder. Indkvarteringsperioden forløber over den tid, det tager at behandle asylsagen i Udlændingestyrelsen og evt. efterfølgende i Flygtningenævnet. Det gælder også afviste asylansøgere i tiden frem til udrejse af Danmark. Behovet for indkvarteringskapacitet varierer over tid. Udlændingestyrelsen tilpasser løbende behovet for åbning og lukning af asylcentre. Det er desuden muligt at søge om indkvartering udenfor et asylcenter. A S Y L C E N T E R T Y P E R : Modtagecentre for nyankomne asylansøgere Opholdscentre for enlige asylansøgere over 17 år, voksne og familier Udrejsecentre for afviste asylansøgere, personer på tålt ophold, personer udvist ved dom m.v. Børnecentre for uledsagede mindreårige Kvindecentre for enlige kvinder med eller uden børn med ønske om indkvartering på kvindecenter Omsorgscentre for sårbare asylansøgere med særlige behov for omsorg fx ved sygdom A S Y L P R O C E S S E N F A S E 1 : M O D T A G E L S E F A S E 2 : S A G S B E H A N D L I N G Registrering som asylansøger sker ved personligt fremmøde hos politiet på Modtagecenter Sandholm. Indkvartering sker først på Modtagecenter Sandholm. Oplysnings- og motivsamtale (OM-samtale) med Udlændingestyrelsen klarlægger asylansøgers identitet, baggrund og motiv for at søge asyl i Danmark. Dublin-forordningen indeholder de regler, som Udlændingestyrelsen skal følge i afgørelsen om, en asylsag skal behandles i Danmark eller i et andet EU/EØS-land. F A S E 3 : U D S E N D E L S E Udrejsefrist bliver fastsat af Udlændingestyrelsen ved ÅGog ÅGH-afslag. Afviste asylansøger skal frivilligt udrejse af Danmark inden udrejsefristens udløb. Udrejsekontrol hos politiet sker, hvis afviste asylansøger ikke er udrejst ved udrejsefristens udløb. Overflytning til udrejsecenter sker, hvis politiet ved udrejsekontrol vurderer, at afviste asylansøger ikke medvirker til sin udrejse, og Udlændingestyrelsen giver afviste asylansøger opholdspligt på et udrejsecenter. Genoptagelse af asylsag kan blive aktuel, hvis der kommer nye oplysninger i en sag. I så fald returnerer sagsbehandlingen til fase 2. Udlændingestyrelsen er ansvarlig for behandling af alle asylsager i 1. instans. Flygtningenævnet (uafhængig klageinstans) tager stilling til Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på asylsager. Normalproceduren bliver anvendt til behandling af langt de fleste asylsager. Ved afslag overgår sagen automatisk til Flygtningnævnet, som træffer en endelig afgørelse. Ved endeligt afslag skal asylansøgeren udrejse af Danmark indenfor en tidsfrist. Åbenbart grundløs proceduren (ÅG) bliver anvendt, når Udlændingestyrelsen vurderer asylmotivet åbenbart grundløst og indstiller sagen til afslag. Dansk Flygtningehjælp skal så tilkendegive enig- eller uenighed i afslaget efter samtale med ansøger. Ved enighed er afslaget endeligt, da man ikke kan klage over en afslag i ÅG-proceduren. Ved uenighed om afslag nedlægger Dansk Flygtningehjælp veto, og Flygtningenævnet skal nu træffe den endelige afgørelse (som normalprocedure). Åbenbart grundløs haste proceduren (ÅGH) er hastebehandling af sager, der vedrører asylansøgere fra bestemte lande, hvor Udlændingestyrelsen på forhånd vurderer, at asylmotivet vil være åbenbart grundløst. Opholdstilladelse medfører, at Udlændingestyrelsen tildeler personen en bopælskommune, som bliver ansvarlig for etablering af den nye borger i Danmark. ASYLCENTRENE 3

6 3. P E R S O N A L E T P Å A S Y L C E N T R E N E O P E R A T Ø R E N S A M M E N S Æ T T E R O G N O R M E R E R E T P E R S O N A L E, S O M E R F A G L I G T K V A L I F I C E R E T O G T I L S T R Æ K K E L L G T. Ansættelser og afskedigelser bliver tilpasset sammensætningen af beboere på det enkelte asylcenter og det aktuelle behov for indkvartering. F U N K T I O N S G R U P P E R Reception Indkvartering og netværk T A V S H E D S P L I G T Al personale er underlagt straffelovens regler om tavshedspligt. I N D B E R E T N I N G S P L I G T D E R E R N U L T O L E R A N C E O V E R F O R A L K R I M I N A L I T E T P Å A S Y L C E N T R E N E. Alle kriminelle handlinger skal meldes til politiet og indberettes til Udlændingestyrelsen. Indberetningspligten omfatter blandt andet: - Chikane af beboere eller personale - Mistanke om radikalisering - Hærværk - Tyveri - Brandstiftelse - Seksuelle krænkelser - Vold - Trusler - Magtanvendelse - Selvskadende adfærd U N D E R R E T K O M M U N E N Personalet har skærpet pligt til at underrette de sociale myndigheder ved kendskab til bekymrende forhold hos et barn. Aktivering og undervisning Service Beredskab Social og sundhed I N D B E R E T N I N G S P R O C E D U R E Skema IN8 (ved chikane og mistanke om radikalisering) og IN9 (ved alle andre sager) udfyldes og sendes til Udlændingestyrelsen på indberetninger@us.dk på sociale medier eller via netværk), gennem opslag på eller ved at rette henvendelse til Røde Kors, Som frivillig indgår man en aftale om: - Tavshedspligt - Samtykke til at indhente børne- og straffeattest - Indvilgelse i at følge reglerne på asylcentret De frivillige opgaver på et asylcenter er mangeartede. De spænder lige fra værksted, køkken og systue til asylcentrets genbrugsbutik og børneaktiviteter m.v. F R I V I L L I G H E D Det er personalets (operatørens) opgave at motivere lokalsamfund (private såvel som erhverv) og foreninger m.v. til at yde en frivillig indsats (eller donationer) på et asylcenter. Personalet skal informere om frivilligt arbejde og koordinere og udføre målrettede opsøgende initiativer. Man bliver frivillig på et asylcenter ved at tage direkte kontakt til det pågældende asylcenter (fx ved at møde op personligt, pr. , 4 PERSONALET

7 4. R A M M E N O M E T A S Y L C E N T E R H U S O R D E N Alle asylcentre skal have en husorden med retningslinjer for blandt andet: A D F Æ R D (tilstedeværelseskontrol, udluftning, rygning, alkohol, håndtering af ejendele m.v.) P L I G T E R O G R E T T I G H E D E R P Å A S Y L C E N T R E T (myndigheder, medbeboere, personale m.v.) P L I G T E R O G R E T T I G H E D E R I L O K A L S A M F U N D E T (myndigheder, naboer, øvrige borgere, støj, trafikale forhold m.v.) Gentagne overtrædelser af en husorden kan medføre bortvisning fra områder på asylcentret eller anmodning om flytning af beboeren til Udlændingestyrelsen. U D L Æ N D I N G E S T Y R E L S E N S B O O K I N G F U N K T I O N skal sikre den bedst mulige udnyttelse af indkvarteringskapaciteten og de bedst mulige vilkår for den givne beboergruppe. Operatøren udpeger én eller flere kontaktpersoner som bindeled i kommunikationen mellem Udlændingestyrelsens bookingfunktion og asylcentrene. Kontaktpersonerne skal have indgående praktisk kendskab til asylcentrenes beboersammensætning, indretning m.v. B O O K I N G F U N K T I O N E N O M F A T T E R L Ø B E N D E O P D A T E R I N G A F : Kapacitetsudnyttelsen på asylcentrene i IBS (indkvarterings- og ydelsesberegningssystem) Fødsler, dødsfald, flytning, 18 år, ændring i civilstatus m.v. Beboernes stamkort til sikring af, at oplysningerne (sundhedsjournal, skolepapirer, oplysninger i sociale sager m.v.) følger den enkelte beboer under hele sit ophold i indkvarteringssystemet. Flytteønsker som stambemærkninger i IBS Orientering til Udlændingestyrelsens bookingfunktion kan ske pr. i hastetilfælde (fx ved mistrivsel eller dokumentation for nær families indrejse i Danmark). Hjælp til at udfylde og indsende ansøgningsskema til Udlændingestyrelsen ved ønske om privat indkvartering RAMMEN OM ET ASYLCENTER 5

8 R A M M E N O M E T A S Y L C E N T E R (fortsat...) T I L S T E D E V Æ R E L S E S K O N T R O L Har personalet vished om, at en beboer reelt ikke opholder sig på asylcentret, skal den pågældende beboer meldes udeblevet med det samme. Det følgende beskriver 3 eksempler ud af en række indikatorer på udeblivelse, som personalet skal være opmærksom på. U D E B L I V E L S E af en beboer skal registreres i IBS og LetAsyl efter 3 hele hverdage, hvor beboeren: - ikke har hentet sin post og kontante ydelser - ikke henvender sig til personalet på opfordring - udebliver fra nødvendige opgaver, undervisning og aktivering F O R S I K R I N G O G Ø K O N O M I S K A N S V A R V E D S K A D E R Udlændingestyrelsens bygninger og inventar er omfattet af statens regler for selvforsikring. U D V E K S L I N G A F P E R S O N F Ø L S O M M E O P L Y S N I N G E R Operatøren og Udlændingestyrelsen kan på begæring videregive oplysninger af personfølsom karakter om en beboer uden samtykke fra den pågældende person, hvis det er nødvendigt for: - Administration af driftsopgaven - Udbetaling af kontante ydelser - Administration efter udlændingelovgivningen - Flytning mellem operatører - Nødvendige helbredsoplysninger Personfølsomme oplysninger er fx stamoplysninger om beboerens familiære og helbredsmæssige forhold og oplysninger om beboerens kvalifikationer som fx sprog og uddannelse m.v. Udbedring og genanskaffelser efter mindre skader som følge af hærværk, tyveri og brand er derimod en del af den løbende ejendomsdrift. Det gælder også ved skader på lejede bygninger, som ikke er omfattet af udlejers ansvar. Udbedring af større skader sker efter konkret skadesvurdering af Udlændingestyrelsen og i henhold til den gældende vedligeholdelsesplan for den pågældende bygning. Beboere, der kommer til skade under lovlig aktivering, er omfattet af de almindelige arbejdsskaderegler. Operatøren anmelder arbejdsulykker til Arbejdsskadestyrelsen. Ved sager om ansvarsforsikring med et erstatningskrav til en beboer skal Udlændingestyrelsen involveres til at håndtere sagen i henhold til udlændingeloven. Operatøren er ansvarlig efter dansk rets alm. regler. 6 RAMMEN OM ET ASYLCENTER

9 5. E J E N D O M S D R I F T Å B N I N G & I N D F L Y T N I N G I D R I F T L U K N I N G & U D F L Y T N I N G Udlændingestyrelsen Som udgangspunkt levering af bygninger i driftsklar stand med brugbart inventar. Operatøren Så vidt muligt sikring af en ensartet standard for inventar på asylcentrene Registrering, lagerstyring og lagerføring af inventar m.v. Disponering og klargøring af værelser og lejligheder til indflytning Efter aftale med Udlændingestyrelsen: Hel eller delvis montering af nødvendigt inventar (basisinventar til værelser, lejligheder, undervisningslokaler, administration og tilknyttede lokaler) herunder hårde hvidevarer og møbler Indkøb og montering af nødvendigt it- og AV-udstyr, telefoner, specialinventar til fx sundhedsklinikker, aktivitetsrelateret inventar m.v. Operatøren Daglig drift, mindre reparationer og vedligehold til sikring af funktionelle bygninger i overensstemmelse med den gældende vedligeholdelsesplan Registrering af inventar Løbende disponering og klargøring af værelser og lejligheder til nye beboere Forebyggelse og bekæmpelse af væggelus: - Begræns brug af gulvtæpper og tekstilbeklædte møbler - Tætning af revner i bygninger - Tilkald professionel skadedyrsbekæmper - Informér øvrige operatører om væggelus for forbehold ved flytning af beboere mellem asylcentre Inddragelse af beboere til vedligeholdelsesopgaver i det omfang, det er håndværksmæssigt forsvarligt Sikring af funktionsdygtigt brandslukningsudstyr Operatøren Sikring af overholdt vedligeholdelsesstandard for bygningen Opsigelse af div. serviceaftaler Rydning af værelser og andre rum for beboernes personlige ejendomme Håndtering og evt. arkivering af dokumenter med personfølsomme oplysninger Indsamling af nøgler og aflevering med nøgleplan Aflæsning af el- og vandmålere (fotodokumentation) Efter aftale med Udlændingestyrelsen: Afmontering og aflevering af inventar Rengøring af inventar Oplysning om defekt inventar Opdatering af inventarliste Viderelevering af fx rengøringsmidler, kontorartikler o.l. til brug på andre asylcentre Aflevering af tjenestekøretøjer EJENDOMSDRIFT 7

10 6. I N D K V A R T E R I N G S Y D E L S E R K O N T A N T E Y D E L S E R Udbetaling af kontante ydelser sker efter fast procedure hver torsdag i ulige uger (under hensyntagen til helligdage). Beboerne skal møde personligt op for at få udbetalt deres kontante ydelser. Beboere, der er forhindret i at møde personligt op (fx på grund af sygdom eller samtale med myndigheder), kan med en særaftale hente deres kontante ydelser om fredagen. Kontante ydelser, der ikke er blevet afhentet, bliver opbevaret og modregnet. G R U N D Y D E L S E Dækker udgifter til mad, hygiejneartikler m.v. Udbetales til alle beboere over 18 år, der ikke er omfattet af cafeteriaordning på asylcentret. E V T. T I L L Æ G S - Y D E L S E Udbetales til beboere over 18 år og uledsagede mindreårige, der overholder deres kontrakt med operatøren om undervisning og aktivering. F O R S Ø R G E R - T I L L Æ G Beboere med forsørgerpligt for børn under 18 år (som de er indkvarteret med) modtager et tillæg pr. barn ved 1. og max. 2. barn. N E D S A T F O R S Ø R G E R - T I L L Æ G Beboere med forsørgerpligt for børn under 18 år (som de er inkvarteret med) modtager et nedsat forsørgertillæg pr. barn ved 3. og max. 4. barn T A K S T E R F O R K O N T A N T E Y D E L S E R Eksempler på udbetalte beløb hver 14. dag: F A M I L I E 2 voksne og 2 børn Uden cafeteriaordning F A M I L I E 2 voksne og 2 børn Uden cafeteriaordning E N L I G V O K S E N Ingen børn Uden cafeteriaordning E N L I G V O K S E N Ingen børn Uden cafeteriaordning I N D L E D E N D E F A S E af sagsbehandling N O R M A L P R O C E D U R E I N D L E D E N D E F A S E af sagsbehandling N O R M A L P R O C E D U R E , 7 6 K R. Inkl. fuldt tillæg , 5 2 K R. Inkl. fuldt tillæg 8 2 1, 8 K R. Inkl. fuldt tillæg , 3 8 K R. Inkl. fuldt tillæg 8 INDKVARTERINGSYDELSER

11 T R A N S P O R T S E L V H U S H O L D S K A S S E R Operatøren skaffer og udleverer husholdspakker ved indflytning på et asylcenter (registreres i IBS). Operatøren skal sikre den billigst mulige transportform, når beboerne skal transporteres til og fra servicetilbud, myndighedssamtaler og flytning mellem asylcentrene. Der gælder særlige regler ved transport af beboere til udrejsecentre. Disse skal ledsages af centerpersonale og evt. en vagt. Beboerne betaler selv for al anden transport. H Y G I E J N E Personalet instruerer beboerne i rengøring og hygiejniske forhold på asylcentret. V A G T B E R E D S K A B Hvert asylcenter har en vagtfunktion til sikring af, at operatøren og beboerne altid kan komme i kontakt med politi og andre myndigheder i tilfælde af hærværk, vold, akut opstået sygdom og lignende kritiske situationer. Asylcentre uden fast døgnbemanding har et vagtberedskab, som beboerne kan tilkalde udenfor åbningstiden ved akut behov for fx politi, lægevagt eller ved akut opståede problemer med bygninger og installationer. Udlændingestyrelsen afgør ud fra beboersammensætningen på et asylcenter, om der skal være fast døgnbemanding. B E R E D S K A B S P L A N Hvert asylcenter har en beredskabsplan med instrukser for handling ved fx brand, overfald og dødsfald m.v. S O C I A L E N E T V Æ R K S Y D E L S E R Operatøren udarbejder sin egen faste procedure for koordinering af de sociale netværksydelser og initiativer, der bliver iværksat på tværs af kontraktens fagområder (social, sundhed, undervisning og aktivering). Operatøren står til rådighed for beboerne ved: - Vejledning og rådgivning om sociale forhold (fx ved flytning, offentlige institutioner og daglige gøremål) - Brug af tolke - Etablering af beboerråd på asylcentrene til sikring af beboernes medindflydelse på dagligdagen - Praktiske procedurer ved dødsfald - Kriseintervention, konfliktløsning og psykosocialt beredskab - Skærpet opmærksomhed og underretningspligt om børns fysiske og psykiske trivsel (herunder pligt til opsøgende arbejde i forhold til forældre med børn under 3 år og gravide kvinder) - Særlige behov og støtteforanstaltninger - Særlig indsats (ekstra hjælp efter behov) over for beboere, der har været udsat for menneskehandel - Socialt netværksarbejde for ledsagede uledsagede mindreårige (børn under 18 år, som er ledsaget af andre end den/dem med forældremyndighed) - Betjening af beboere bosat udenfor asylcentrene INDKVARTERINGSYDELSER 9

12 7. S U N D H E D S Y D E L S E R A L L E B E B O E R E H A R R E T T I L N Ø D V E N D I G, U O P S Æ T T E L I G O G S M E R T E L I N D R E N D E S U N D H E D S B E H A N D L I N G. Ved uopsættelig forstås, at behandling ikke kan vente, fordi der er risiko for forværring og for, at tilstanden udvikler sig til at blive kronisk. Det uopsættelige ligger udover det akutte. Lægen afgør altid, om sygdommen er uopsættelig. Sundhedsydelser, som operatøren selv kan iværksætte uden forudgående godkendelse fra Udlændingestyrelsen. Sundhedsydelser, som kræver godkendelse fra Udlændingestyrelsen inden behandlingsstart. Konsultationer ved fx: - Alm. praktiserende læge eller vagtlæge - Psykolog eller psykiater - Speciallæge - Jordemoder Nødvendig medicin (både receptpligtig og ikke-receptpligtig) Hjælpemidler under kr. Alle nødvendige, men ikke akutte behandlingsformer, er fx: - Fysioterapi - Fodterapi - Ergoterapi - Hospitalsbehandling - Tandbehandling Hvis anden behandling er forsøgt først! Hjælpemidler over kr. V E J L E D N I N G O M S U N D H E D S B E T J E N I N G Vejledning om beboernes ret og adgang til sundhedsbetjening foregår typisk som en del af indflytningssamtalen på et asylcenter. Vejledningen handler konkret om: - Organisering af sundhedsbetjeningen - Pligter og rettigheder på sundhedsområdet - Rådgivning og vejledning om sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse A D M I N I S T R A T I V S U N D H E D S B E T J E N I N G Den administrative del af operatørens sundhedsbetjening omfatter bl.a. at: - Lave ansøgninger om behandlinger til Udlændingestyrelsen på beboernes vegne - Dokumentere godkendelser eller afslag på behandling fra Udlændingestyrelsen i eget system - Løbende opdatere journaler i EG-Clinea og videregive oplysninger efter regler og behov - Arkivere journaler på egne beboere (med opholdstilladelse, med udrejsefrist eller forsvundne) til opbevaring i min. 10 år 10 SUNDHEDSYDELSER

13 Regionerne har akut-forpligtelse (pligt til at udføre, følge op på og betale for akut sundhedsbehandling). A K U T S U N D H E D S B E T J E N I N G Operatøren sikrer, at beboerne har adgang til sundhedsbehandling ved akut opstået sygdom. I tilfælde af sultestrejke skal operatøren straks kontakte sin sundhedsafdeling, det lokale sygehus og Udlændingestyrelsen. Beboeren betaler selv for medicin, der ikke er lægeordineret. Operatøren leverer følgende til beboeren som led i et behandlingsforløb: M E D I C I N, S Y G E P L E J E A R T I K L E R & H J Æ L P E M I D L E R M. V. - Nødvendig lægeordineret medicin (både receptpligtig og ikke-receptpligtig) - Sygeplejeartikler og hjælpemidler (nødvendig ud fra en lægefaglig vurdering) Beboere under 18 år har samme adgang til sundhedsydelser som herboende børn. Her tilbyder operatøren: S U N D H E D S Y D E L S E R T I L B Ø R N - Sundhedsvejledning - Funktionsundersøgelser ved sundhedsplejerske - Forebyggende helbredsundersøgelser ved læge (5 uger, 5 og 12 mdr. samt 2,3,4 og 5 år) - Indskolings- og udskolingsundersøgelse - Vaccinationer i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens til enhver tid gældende vejledning - Øget kontakt til børn og unge med særlige behov Beboere under 18 år har ret til mindst 1 årligt forebyggende tandeftersyn og behandlende tandpleje efter behov. T A N D P L E J E Beboere over 18 år har kun ret til tandbehandling, der er nødvendig, uopsættelig og smertelindrende. SUNDHEDSYDELSER 11

14 8. U N D E R V I S N I N G & A K T I V I T E T E R F O R B Ø R N & U N G E L E G E S T U E 3-5 Å R Legestuen er et pasningstilbud til børn i alderen 3-5 år. Her er særligt pædagogisk fokus på tryghed og struktur efter en tid med stor uforudsigelighed og ofte barske oplevelser for børnene. - Strukturskabende pasningstilbud under kvalificerede pædagogiske forhold - Mulighed for timers pasning årligt - Tilrettelæggelse af legestueaktivitet (omfatter udover børnepasning bl.a. også forældresamtaler, ekskursioner og deltagelse i teams på tværs af asylcentre) - Involvering af beboere som et led i deres aktivering - dog under skærpede retningslinjer på grund af manglende mulighed for at indhente børneattester på beboere B Ø R N E U N D E R V I S N I N G Å R Børn i den undervisningspligtige alder går i skole (kommunale folkeskoler, friskoler, private grundskoler eller operatørens egne skoler) og modtager undervisning tilsvarende den, der bliver tilbudt tosprogede elever i den danske folkeskole. Formålet med undervisningen er at fremme børnenes: - Alsidige udvikling af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer - Kendskab til og forståelse for dansk kultur, andre kulturer og menneskets samspil med naturen - Forståelse for værdier som medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre ved at bygge undervisningen på åndsfrihed, ligeværd og demokrati - Evne til at begå sig i fremtiden, uanset om det bliver i eller udenfor Danmark. F R I T I D Å R Børn i aldersgruppen 6-16 år skal have tilbud om at deltage i fritidsaktiviteter i eftermiddagsog aftentimerne samt i skoleferierne. Det drejer sig om min. 160 timers fritidsaktiviteter årligt (afhængig af børnenes klassetrin). Fritidsaktiviteterne kan fx være forskellige sportsgrene, undervisning og hobbyaktiviteter. Operatøren kan tilrettelægge og afvikle fritidsaktiviteter i samarbejde med lokale ungdomsskoler, klubber og foreninger med kvalificeret vejledning. Det er muligt at involvere voksne beboere i afviklingen af fritidsaktiviteterne som led i deres aktivering. Operatøren skal også sikre et udvidet fritidstilbud. Det kan fx være eksterne tilbud i SFO, klub eller lokale sports- og fritidsforeninger. 12 AKTIVITETER FOR BØRN & UNGE

15 9. N Ø D V E N D I G E O P G A V E R, V O K S E N U N D E R V I S N I N G & A K T I V E R I N G O M F A N G Den lovpligtige undervisning og aktivering er op til 37 timer om ugen for voksne beboere (afhængig af beboerens alder, helbredsmæssige tilstand og aktuelle fase i sin sagsbehandling). Dertil kommer pligtig deltagelse i nødvendige opgaver på asylcentret. F O R M Å L - At fremme forudsætningerne for beboernes integrationsproces - At skabe en aktiv og meningsfuld hverdag for den enkelte beboer - At vedligeholde og udbygge beboernes almene og faglige færdigheder - At styrke beboernes håndtering af ansvar for eget liv og fællesskabet på asylcentret O B L I G A T O R I S K A S Y L A N S Ø G E R K U R S U S Det er obligatorisk for alle asylansøgere over 18 år (17-årige må gerne være med) at deltage på et særligt tilrettelagt asylansøgerkursus med start senest 2 uger efter ankomst til Danmark. Kurset er en introduktion til Danmark (sprog, kultur og samfund), som fordeler sig på 8 moduler af hver 4 timers varighed hos henholdsvis Udlændingestyrelsen og operatøren: U D L Æ N D I N G E S TY R E L S E N O P E R A T Ø R E N Modul 1 Modul 2 Modul 3-5 Modul 6-8 De danske asylregler Faserne i behandlingen af asylsager Indkvarteringssystemet Pligter og rettigheder Det danske sprog Introduktion til det danske sprog Dansk kultur og samfund Seksualmoral, ligestilling samt kvinders og minoriteters rettigheder K O N T R A K T O M U N D E R V I S N I N G O G A K T I V E R I N G Alle beboere over 18 år skal senest 7 dage efter indflytning på et asylcenter indgå en (så vidt mulig) gensidig kontrakt med operatøren om undervisning, aktivering og nødvendige opgaver. Tilflyttede beboere med en kontrakt fra et andet asylcenter, som er fremsendt via LetAsyl, vil blive revideret ved behov. Deltagelse bliver registreret i IBS og afstemt ift. beboerens individuelle kontrakt som VUA-registrering. Overholdelse af kontrakten har indflydelse på udbetalingen af kontante ydelser. NØDVENDIGE OPGAVER, VOKSENUNDERVISNING & AKTIVERING 13

16 E F T E R A F S L U T T E T A S Y L A N S Ø G E R K U R S U S N Ø D V E N D I G E O P G A V E R Alle beboere mellem år har pligt til at deltage i nødvendige opgaver på asylcentret som fx: Madlavning Oprydning og rengøring af egne værelser Oprydning og rengøring af fællesarealer Oprydning og rengøring af udearealer U N D E R V I S N I N G & A K T I V E R I N G Å R Unge i aldersgruppen fra år skal have tilbud om undervisning (fx 10. klasse for de 17-årige) og aktivering i min. 800 timer årligt. 17-årige beboere har mulighed for at deltage i samme undervisnings- og aktiveringstilbud som voksne beboere. Undervisning og aktivering for voksne beboere i fase 2 og 3 af asylprocessen skal så vidt muligt tilrettelægges som heltidsundervisning på særlige hold målrettet gruppen. Denne beboergruppe kan opfylde aktivering ved at have 800 timers undervisning (undervisning kan fritage aktivering). U N D E R V I S N I N G Beboere over 17 år i fase 2 og 3 af asylprocessen skal årligt modtage min. 400 timers undervisning i: Engelsk sprog Dansk sprog (på nær personer i udsendelsesfasen) Modersmål Fag, som giver beboeren færdigheder til at starte selvstændig virksomhed eller opnå beskæftigelse i sit hjemland. Mulighed for særskilt tilrettelagt undervisning for beboere over 17 år, som fx har særlige kvalifikationer indenfor et specifikt fagområde. Fremrykket danskundervisning ved overgang til integration 14 NØDVENDIGE OPGAVER, VOKSENUNDRVISNING & AKTIVERING

17 A K T I V E R I N G Beboere over 17 år skal have tilbud om min. 380 timers årlig individuel aktivering som fx: Praktisk arbejde på asylcentret (indvendig og udvendig vedligeholdelse, reparationer og forbedringer på bygninger, inventar og fællesområder) Opgaver med børnepasning og øvrige aktiviteter for børn og unge Administrationsopgaver Deltagelse i tilbud om fritidsaktiviteter, sociale og kulturelle aktiviteter, sportsaktiviteter, projekter og kurser Deltagelse i intern produktionsvirksomhed Praktikophold udenfor asylcentret L Ø N N E T P R A K T I K Beboere, der er optaget på en ungdomsuddannelse, kan deltage i lønnet og ulønnet praktik. Beboere i lønnet praktik får sin lønindkomst modregnet i sine kontante ydelser efter et krone-til-krone-princip. Beboere i lønnet praktik skal betale husleje på asylcentret og kan blive pålagt også at skulle betale husleje for indkvartering af sin ægtefælle og sine børn under 18 år. M U L I G H E D F O R B E S K Æ F T I G E L S E Beboere over 18 år (med fastlagt identitet, dokumenteret ophold i min. 6 mdr. og sagsbehandling i normalprocedure) kan søge Udlændingestyrelsens godkendelse af en beskæftigelseskontrakt. Den berettiger beboeren til at tage enhver form for ordinær beskæftigelse udenfor asylcentrene - uden offentligt tilskud og med løn- og ansættelsesvilkår tilsvarende andre i tilsvarende ansættelsesforhold. Beboerne må ikke drive selvstændig virksomhed. Operatøren hjælper med at facilitere (video)møder for beboeren (evt. tolk) før, under og efter en beskæftigelseskontrakt bliver indgået med Udlændingestyrelsen. Ved godkendelse tilpasser operatøren beboerens kontrakt med asylcentret med beskæftigelseskontrakten, som bl.a. omfatter: Modregning af beboerens nettoløn sker efter AM-fradrag (8%) og skat (30% af det resterende beløb) i de kontante ydelser fra Udlændingestyrelsen efter et krone-til-krone-princip Beboeren kan blive pålagt at forsørge sin ægtefælle og sine børn under 18 år. Beboeren kan blive pålagt at betale husleje for sig selv og evt. sin ægtefælle og børn under 18 år på asylcentret (månedlig husleje i 2016: kr. pr. person på et asylcenter). Det er et strafbart forhold at arbejde udenfor asylcentrene uden en godkendt beskæftigelseskontrakt fra Udlændingestyrelsen. Beboere, der får tilbudt arbejde inden for et fagområde, som er omfattet af positivlisten, kan søge om opholdstilladelse på dette grundlag. Beboere, der får tilbudt arbejde med høj løn, kan søge om opholdstilladelse efter beløbsordningen. NØDVENDIGE OPGAVER, VOKSENUNDERVISNING & AKTIVERING 15

18 1 0. N Å R B E B O E R E F Å R O P H O L D S T I L L A D E L S E (overgår til integration) T J E K L I S T E Daglig gennemgang af kommende integrationer i IBS for overblik over opholdstilladelser og dato for overgang til integrationskommune Tilbud om intensiv danskundervisning i 25 timer om ugen til beboere over 18 år frem til udflytning i egen bolig i integrationskommunen Overgivelsessamtale med beboeren (information om integrationsfasen) Dialog med integrationskommunen for målretning og tilpasning af integrationen til beboerens forudsætninger (tilstand, kompetencer m.v.) Fremsendelse af overgivelsesskema og vejledning (tilgængelig i LetAsyl) for voksne, uledsagede og ledsagede mindreårige over 15 år til integrationskommunen senest 14 dage efter meddelelse om ophold Udtalelse til brug for Udlændingestyrelsens visitation af uledsagede mindreårige For-samtaler om planlægning af den praktiske flytning Flytteplanlægning (fx transport og fragt af ejendele) R Å D G I V N I N G O M H J E M R E J S E Når en beboer får afslag på sin asylansøgning, skal operatøren henvise til rådgivning om hjemrejse. Rådgivningen skal hjælpe den afviste asylansøger med de praktiske aspekter omkring hjemrejsen som fx at finde ud af, hvem der bestiller billetten o.lign. 16 NÅR BEBOERE FÅR INTEGRATION

19 1 1. K V A L I T E T S S I K R I N G O P E R A T Ø R E N S T I L S Y N S F Ø R I N G U D L Æ N D I N G E S T Y R E L S E N S T I L S Y N S F Ø R I N G Hjemmeskoling efter de gældende standarder for ordinær undervisning af asylansøgerbørn (inkl. underretning til Udlændingestyrelsen ved etablering af hjemmeskoling) Børn af frihedsberøvede forældre Ledsagede uledsagede mindreårige (børn under 18 år ledsaget af andre end den/dem med forældremyndighed) Drift og vedligehold af asylcentrene Etablering af kommunalt tilsyn på egne skoler Faglige tilsyn, økonomiske tilsyn, bygningstilsyn, inventartilsyn og informationssikkerhedstilsyn med asylcenterdriften efter operatørkontraktens bestemmelser Evt. skærpet tilsyn i forlængelse af et utilfredsstillende tilsyn (evt. lukning af et asylcenter som yderste konsekvens) Særlig tilsynsførelse ift. faste retningslinjer og forretningsgange for social- og sundhedsydelser og generel økonomi til sikring af korrekt tildeling, disponering, dokumentation, fakturering, opfølgning m.v. Det er operatørens ansvar at videresende tilsynsrapporter, der er gennemført af andre myndigheder, til Udlændingestyrelsen. Det kan bl.a. være rapporter fra tilsyn gennemført af fx Embedslægen, brandmyndighederne, Elektricitetsrådet, levnedsmiddelkontrollen og vurderinger af undervisningsmiljøet. Udlændingestyrelsens tilsyn kan foregå anmeldt og uanmeldt, ligesom de kan gennemføres skriftligt og ved personligt fremmøde. Der kan være behov for at inddrage ekstern tilsynsbistand som fx bygningsfaglig rådgivning ved tilsyn med bygningsvedligehold, arealpleje og terræninstallationer. KVALITETSSIKRING 17

20