multipladen Multipladen Teknisk information Dato Side 1 Dato Side 1

Transkript

1 Dato Side 1 Dato Side 1 Multipladen Teknisk information

2 Dato Side 2 Dato Side 2

3 Dato Side 3 Dato Side 3 Velkommen -til H+H Danmarks Produktkatalog Vi har designet kataloget, så det giver dig nem adgang til vores produkter, som dagligt anvendes i byggeriet. Kataloget er et værktøj, som kan hjælpe dig til at finde det rigtige produkt til netop din opgave. Over hele landet kan H+H Danmark A/S fremvise referencebyggerier opført med vægge af porebeton. Den traditionelle vægkonstruktion inden for dansk byggeri, som giver størst isoleringsbidrag i de bærende vægge. Hvor der bygges, kan Multipladen anvendes. Fra rationelt byggeri med økonomien i højsædet til krævende arkitektoniske løsninger. Multipladen anvendes i alle typer byggeri: Bolig, kontor, etagebyggeri, industri og institutionsbyggeri. Multipladen anvendes også i kombinationsbyggeri som en del af et betonelementbyggeri ved f.eks. vægge mellem opholdsrum, køkken, vådrum, skakter, erhvervslokaler m. v. Multipladen anvendes desuden til indretningsmæssige detaljer i for eksempel køkkener og badeværelser, fordi produktet er nemt at bearbejde og tilpasse. Det kan være til opbygning af kogeøer, reoler, skabe og lignende.

4 Dato Side 4 Dato Side 4

5 Dato Side 5 Dato Side 5 Multipladen Info side 6 Anvendelse side 7 Sortiment side 8 Multipladen 8 Palletering 9 Bjælker 10 Tekniske data side 11 Deklaration 12 Brand 13 Lyd 15 U-værdier 17 Statik 19 Befæstigelser 38 Projektering side 47 Konstruktion 47 Udførelse side 54 Kombinationsbyggeri 70 Indvendig efterisolering af kældre 75 Installationer i vægge 76 Murbindere 77 Beskrivelse side 78 Porebetonentreprisen 78 Vinterforanstaltninger 86 Finish 87 Brugervejledning 93

6 Dato Side 6 Dato Side 6 Info Med Multipladen fra H+H Danmark kan bygherren forene alle porebetonens fordele til et spændende byggeri fra traditionelt og enkelt til liebhaverboliger. De fordele, som materialet giver alle byggeriets parter, understreger, at Multipladen åbner nye muligheder for byggeriet. Lettere projektering Digitalt tegningsmateriale og beskrivelser kan hentes på vor hjemmeside. H+H har udviklet særlige detailtegninger hvorpå også de faktiske U-værdier og linietab fremgår. Herved kan der spares mange projekteringstimer ved anvendelsen af disse oplysninger, da f.eks. linietab er meget tidskrævende, selv for eksperter med de rigtige programmer. Dette gør det let at projekterer iht. det nye energikrav i Bygningsreglement Tegningerne findes på Uf,l y k1 Uf,v Bedre byggeskik Dansk byggeri har i generationer udført konstruktioner på normale principper. Det er imidlertid vor erfaring, at branchen bør sætte mere fokus på samlinger imellem organiske og mineralske bygningsdele som f.eks. imellem lofter, remme og vægge samt gavlspær gavle og herved, at kunne forudse/projektere organiske bygningsdele således, at tvangskræfter undgås og materialeegenskaberne respekteres. Dette gælder særligt i byggeperioder, hvor vejret kan drille, men også af hensyn til bygningens langsigtede kvalitet. Derfor har H+H Danmark for at sikre at disse tolerancer fremgår tydeligt i projekterne, udarbejdet digitale hjælpemidler i form af vore konstruktionsdetaljer og beskrivelser i dette nye katalog. Se også porebetonentreprisebeskrivelsen pkt Vi håber, at du må få glæde af kataloget og de nye digitale hjælpeværktøjer. Har du spørgsmål hertil, er du velkommen til at kontakte os. Med venlig hilsen H+H Danmark A/S Gorm Rasmussen Technical Manager

7 Dato Side 7 Dato Side 7

8 Anvendelse Dato Side 8 Dato Side 8 Typiske anvendelsesområder Indvendige vægge kg/m³ statiske, akustiske og slanke vægge Udvendige vægge 375 kg/m³ Helisolerende, statiske og massive facader Udvendige vægge 275 kg/m³ Helisolerende, statiske og massive facader Multipladen X* Vægelementet X X Celblokken X X Jumboblokken X* X Murblokken X* Industrielementet X *: Kan indgå som udvendig pudset facade i hule mure. Vejledning Generelt er der to blokkvaliteter i H+H Danmarks sortiment. Her skal det forstås, at der primært er to styrkeklasser defineret via densiteten. Densitet 275 og 375 er densiteter, som er optimeret isoleringsmæssigt og er udviklet primært til isolerende ydervægge, der pudses eller beklædes udvendigt. Densitet er densiteter, som optimerer bæreevnen og er udviklet primært til bærende og stabiliserende bagmure, skillevægge og lejlighedsskel.

9 Sortiment Multipladen Dato Side 9 Dato Side 9 Multipladen, sortiment Tykk. Højde Længde Limforbrug (cm) (cm) (kg/stk.) ,20 7, , , ,40 12, ,40 12, , , ,64 Tørrumvægt middel 535 kg/m³. Til Multipladen anvendes Multiladelim på liggefuger og studsfuger. Multipladen leveres kun i hele paller. Se vor komplette produktoversigt på

10 Sortiment Palletering Dato Side 10 Dato Side 10 Palletering og håndtering 120 1/1 palle 40 x 60 cm MultiPlader 80 cm 120 1/2 palle 40 x 60 cm MultiPlader 80 cm 120 1/2 palle 20 x 60 cm MultiPlader 80 cm cm Unit 40 x 60 cm MultiPlader Krympefolie Strækfolie eller bånd Mærkning m. type, produktionsdato, dimension, kontrolmærkning. H+H Danmark A/S har, i samarbejde med PODEK, udviklet en ny speciel Multivogn for at forbedre den interne logistik på byggepladserne. Multivognen er konstrueret i rustfrit stål og med gummihjul. Højde ca. 140 cm. Gafler ca. 39 cm. Anvendes til max. 200 kg. Vedr. Multivognen henvises til PODEK på tlf Unit Bundt 40 x 60 cm MultiPlader 80 cm Multipladen Træpaller Multipladen ligger på fladen

11 Sortiment Bjælker Dato Side 11 Dato Side 11 Porebeton bjælker, bærende Typenummeret beskriver hhv. tykkelsen og højden i cm. M står for porebeton-modulbjælker, bærende BE står for beton modul-bjælker, bærende IB står for porebeton modul-bjælker, ikke bærende Se produktoversigen på for gældende sortiment. Op-siden angives ved mærkning på bjælkeende eller indstøbte løftestroppe Bærende porebetonbjælker Bærende betonbjælker 10 M M BE BE M BE M BE M 19 Ikke bærende porebetonbjælker 7,5 IB IB IB 23,5

12 Tekniske data Deklaration Dato Side 12 Dato Side 12 Multipladen 535, CE-mærkede data Porbetonbyggesten i henhold til DIN EN og Gruppe 1 i henhold til EN Egenskab Karakteristiske data Benævnelse Byggesten Kategori 1 Brandklasse Euroklasse A 1 Trykstyrke middel 4,5 MPa Basistrykstyrke 3,5 MPa Basisbøjningstrækstyrke, liggefuger limet 0,50 MPa Basisbøjningstrækstyrke, studsfuger limet 0,45 MPa Studsfuger uden lim 0,22 MPa Varmeledningsevne indv. i mur: λ design 0,14 W/m K Densitet, tør 535 +/- 15 kg/m 3 Bygningssvind 0,2 Kategori: Måltolerancer Tyndfuge type B (Ca. 2 mm fugetykkelse) Planhed 1,0 mm Parallelitet 1,0 mm Vanddampdiffusionskoefficient 5-10 Luftlydisolering Densitet: 535 +/- 15 kg/m 3 Vedhæftning 0,40 Mpa Supplerende data Elasticitetsmodul E ok 1950 N/mm 2 1) Elasticitetsmodul E middel 2100 N/mm 2 2) Længde 600 mm Højder 199 og 398 mm Tykkelser Se sortiment Specifik varme 1 kj/kgk Varmeudvidelse 0,8 x 10-5 K Understøbningsmørtel iht. EC6 MC > 3,5 MPa eller ML > 7,0 MPa E-modul for Multipladevæg inkl. fuger 1) Kan anvendes ved søjlebæreevnebestemmelse 2) Kan anvendes ved lastfordeling i hule mure

13 Tekniske data Brand Dato Side 13 Dato Side 13 Branddimensionering Branddimensionering skal projekteres efter EN Brandtekniske begreber Der anvendes brandtekniske begreber fra det fælles europæiske normsæt. Disse er: Bæreevne ( R ) Integritet ( E ) Isoleringsevne ( I ) Adskillende bygningsdele Ikke adskillende bygningsdele Overfladerne Bæreevne (R): Refererer alene til bærende bygningsdele, hvor bæreevnen skal være intakt i den angivne periode. Integritet (E): Er et krav til adskillende bygningsdele, der bl.a. angiver at: der i bygningsdelen efter brandpåvirkningen ikke må forekomme revner og åbninger over visse dimensioner. der ikke må kunne forekomme antændelse af et veldefineret bomuldsstykke på den modsatte side af brandpåvirkningen. der ikke må forekomme vedvarende flammer i mere end 10 sekunder på den modsatte side af brandpåvirkningen. Porebeton har tre gode egenskaber: brandsikkert i klasse A1 varmeisolerende bærende konstruktionsmateriale Isoleringsevne (I): Isoleringsevnen er krav relateret til integriteten. Ved svigt af integriteten vil der også opstå svigt af isoleringsevnen. Ud over det kan der opstå svigt i isoleringsevnen, såfremt der på den kolde side opstår temperaturstigninger på 140 C i gennemsnit eller 180 C i enkelte punkter. Adskillende bygningsdele: (påvirket af brand på 1 side) Brandmodstandsevnen er defineret som bærende vægge REI ikke bærende som EI Ikke adskillende bygningsdele: (påvirket af brand på 2 sider) Brandmodstandsevnen er defineret alene som R(bærende), da der ikke stilles krav til interne ikkebærende vægge i samme brandcelle. Overfladerne: Beklædningerne på bygningsmaterialer er opdelt i klasser afhængig af brandbarheden. Klasserne er benævnt: A1, A2, B, C, D, E, F afhængig af brandbarheden. Klasserne A1 og A2 refererer til ubrandbare materialer. En række byggevarer kan uden prøvning regnes at tilhøre klasse A1 og A2, såfremt indholdet af organisk materiale er mindre end 1,0%. Hertil regnes mursten, mørtel, letbeton/porebeton, beton, keramik, stål, mineraluld, o. lign.

14 Tekniske data Brand Dato Side 14 Dato Side 14 Slankhedsforhold For bærende vægge skal h/t 27. For ikke-bærende vægge skal h/t 40. Korte bærende vægge (Tabelhenvisninger gælder tabellerne i EN ) Værdier for kombinationer af nødvendig længde og tykkelse for korte, bærende, ikke-adskillende vægge mindre end 1,0 m (kriterium R) er angivet i tabellerne N.B 4.4 for de forskellige typer byggesten. Tilsvarende er værdier for nødvendig tykkelse af vægge større end eller lig med 1,0 m angivet i tabellerne N.B 4.3. Det afgørende er således, om væggens længde eller ækvivalente længde er mindre end eller større end /lig med 1,0 m, idet forskellige tabeller skal anvendes. Forholdene for sammenbyggede og ikke sammenbyggede vægge er ikke tydeligt angivet i EC Efterfølgende er en uddybning angivet. Korte vægge sammenbygget med øvrige vægge. Sum af længder Forskellige situationer er angivet efterfølgende: Væggene kan være afsluttet ved en dør, højt vindue, dilatationsfuge eller anden form for fri kant. For indledningsvis at afgøre hvilken tabel, det er relevant at anvende, skal længden af den betragtede vægformation bestemmes. Dette gøres simpelt ved at addere de sammenbyggede enkelte vægges dellængder, således at en samlet længde kan bestemmes. Dvs. L samlet = L1 + L2 + L3 + L n Er L samlet større end eller lig med 1,0 skal tabellerne N.B 4.3 anvendes Er L samlet mindre end 1,0 skal tabellerne N.B 4.4 anvendes Korte, enkeltstående vægge Såfremt væggen er kort og ikke sammenbygget med tværvægge kan det være vanskeligt at opnå fornøden bæreevne med de typisk forekommende vægtykkelser. I denne situation er der 2 muligheder: Dimensionerne ændres således, at væggen bliver cirka 1,0 m Den konstruktive udformning ændres således, at væggen bliver ikke-bærende (evt. kun i brand tilfældet). Bærende og ikke-bærende vægge En ikke-bærende væg defineres som en konstruktionsdel, der kan fjernes uden at bygningens eller dele af bygningens stabilitet forringes. Dette kan fx være en skalmur på en bagmur, der alene kan optage alle aktuelle laster. En skillevæg uden lodret last, som indgår i det stabiliserende system med hensyn til optagelse af vandrette laster ved skivevirkning defineres som en bærende væg. Det ses, at grænsen mellem bærende og ikke bærende vægge er "flydende" og i en række grænsetilfælde bør anlægges en ingeniørmæssig vurdering.

15 Tekniske data Brand Dato Side 15 Dato Side 15 Mørtler Den anvendte opmuringsmørtel er en funktionsmørtel, min. M1 eller stærkere. Multipladelim opfylder dette krav. Murværk med ikke-fyldte studsfuger Planslebne byggesten Såfremt studsfugerne er 2-5 mm kan værdierne i tabellen anvendes, såfremt der er et pudslag på den ene side på min. 1,0 mm. Er de ikke-fyldte studsfuger mindre end 2 mm kan tabellerne umiddelbart anvendes. Byggesten med fjer og not samlinger Er de ikke-fyldte studsfuger mindre end 5 mm kan tabellerne umiddelbart anvendes.

16 Tekniske data Lyd og lejlighedsskel Dato Side 16 Dato Side 16 Lejlighedsskel med Multipladen 535 Lydkrav min. 55 db Lydkrav min. 55 db Lydkrav min. 60 db Dobbeltvæg med isolering Isolering A-Batts 50* 50* Boligadskillelse Porebeton Porebeton Hvor der anvendes listelofter mod tagrum Begge vægge og isolering føres tætsluttende til tagflader Do Vægge i tagrum Hvor der anvendes tætte gipspladelofter mod tagrum Den ene væg føres tætsluttende til tagflader og den anden min. 200 mm op i loftsisoleringen i niveau med den højest beliggende boligs tagrum. Do Begge vægge og isolering føres tætsluttende til tagflader Generelt skal alle fuger være tæt lukket. Ved 50 mm isolering skal vægge fuldspartles (Dog ikke i tagrum). Der må ikke monteres murbindere, vindtrækbånd eller andre faste forbindelser imellem de to vægge. Installationer skal placeres forskudt for hinanden. El-dåser forskydes min. 10 gange isoleringstykkelsen i lejlighedsskelsdvægge under 100 mm. I vægge på min. 100 mm, hvor dåserne kun er undersænket ca. halvt ind i væggen bortfalder dette krav, såfremt væggen er ubrudt i den inderste halvdel. I øvrigt henvises til detailtegningerne i kataloget samt til almindelig praksis. *: Der kræves særlig stor omhyggelighed med at få alle samlinger og bygningsdele udført korrekt. Lodret snit: Stopning med brandbatts eller mørtel mod tagbelægning. Hvis der ikke udføres tætte gipslofter i begge boliger, skal begge tagrumstrekanter føres helt til kip. Lægterne må ikke sammenkoble de to trekanter. Såfremt dobbelte tagrumstrekanter udføres i 7,5 cm, så udføres dimensionsspringet over overkant spærfod. Generelt: Isoleringen skal pakkes omhyggeligt og helt tætsluttende i hulrummet. Der skal anvendes bløde batts i hulrummet. Der må ikke være mørtelrester og andet i isoleringen, som kan medvirke til forringelse af lydisolationen. Dette gælder også ved /i sokkel. Elastisk lydfuge i begge boliger langs skel. Metode A: Terrændæk føres ind over soklen. Min. 300 mm til betonfundament, som beskrevet i Byg-Erfa Metode B Metode A Metode B: Terrændæk føres hen til soklen. Min. 400 mm til betonfundament, som beskrevet i Byg-Erfa figur 1. Vandret snit: Der udføres normalt elastisk fuge i formuren ud for lejlighedsskellet, og fundamentsblokkene deles tilsvarende i hele ydervæggens tykkelse.

17 data Lyd og enkeltvægge Dato Side 17 Dato Side 17 Vejledende værdier for enkelt væg Uanset hvor god væggen er, vil der altid være bidrag fra flankerende konstruktioner som lofter og gulve. Det er særligt væsentligt at være opmærksom på, at der er døre og vinduer i væggene som normalt har langt dårligere lydisolering, og som derfor er det primære der kan forbedres. db 50 Lydreduktion i db for tætte skillevægge Multipladen CelBlokken Vægtykkelse

18 Tekniske data U-værdier for enkeltvægge Dato Side 18 Dato Side 18 U-værdier for massive indvendige vægge med Multipladen 535 MASSIVMUR: Tykkelse i m Lambda U-værdi Multiplade massiv væg 0,050 0,140 Samlet = 0,050 1,620 MASSIVMUR: Tykkelse i m Lambda U-værdi MultiPlade massiv væg 0,075 0,140 Samlet = 0,075 1,257 MASSIVMUR: Tykkelse i m Lambda U-værdi MultiPlade massiv væg 0,100 0,140 Samlet = 0,100 1,026 MASSIVMUR: Tykkelse i m Lambda U-værdi MultiPlade massiv væg 0,125 0,140 Samlet = 0,125 0,867 MASSIVMUR: Tykkelse i m Lambda U-værdi MultiPlade massiv væg 0,150 0,140 Samlet = 0,150 0,751 MASSIVMUR: Tykkelse i m Lambda U-værdi MultiPlade massiv væg 0,200 0,140 Samlet = 0,200 0,592 Med samlet overgangsisolans på 0,26.

19 Tekniske data U-værdier for hule mure Dato Side 19 Dato Side 19 U-værdier for hulmure med Multipladen 535 bagmure Teglstensfacade 0,108 0,600 Samlet = 0,308 0,276 HULMUR: Tykkelse i m Lambda U-værdi MultiPlade bagmur 0,100 0,140 Isolering 0,125 0,039 Teglstensfacade 0,108 0,600 Samlet = 0,333 0,234 HULMUR: Tykkelse i m Lambda U-værdi MultiPlade bagmur 0,100 0,140 Isolering 0,150 0,039 Teglstensfacade 0,108 0,600 Samlet = 0,358 0,204 HULMUR: Tykkelse i m Lambda U-værdi MultiPlade bagmur 0,100 0,140 Isolering 0,190 0,039 Teglstensfacade 0,108 0,600 Samlet = 0,398 0,168 HULMUR: Tykkelse i m Lambda U-værdi MultiPlade bagmur 0,100 0,140 Isolering 0,250 0,039 Teglstensfacade 0,108 0,600 Samlet = 0,458 0,134 HULMUR: Tykkelse i m Lambda U-værdi MultiPlade bagmur 0,125 0,140 Isolering 0,150 0,039 Teglstensfacade 0,108 0,600 Samlet = 0,383 0,197 HULMUR: Tykkelse i m Lambda U-værdi MultiPlade bagmur 0,150 0,140 Isolering 0,150 0,039 Teglstensfacade 0,108 0,600 Samlet = 0,408 0,190 Alle værdier er excl. murbindere og false. Der er anvendt samlet overgangsisolans 0,17.

20 Tekniske data Statik Dato Side 20 Dato Side 20 Materialeparametre Der anvendes de CE deklarerede data for de aktuelle byggesten. Vær opmærksom på, at det er de karakteristiske basisstyrker som skal anvendes fra de CE-mærkede værdier. VEDERLAG Hvor der er behov for at optage punktlaster fra dragere, er der beskrevet 3 klassiske metoder som kan give en stor kapacitet og robusthed. BÆREEVNE Bæreevne beregnes optimalt via programmet Murværksprojektering, som er et web baseret program. Via kan programmet findes, eller via telefonisk kontakt til Murværkscenteret på Teknologisk Institut på Programmet er opdateret iht. gældende danske normer samt den europæiske murværksnorm EC6, EN STABILITET Porebeton er et isolerede byggemateriale og derfor er det et meget let byggemateriale. For at kompensere for manglende tyngde anvendes forankringsteknikken i kombination med sikring mod glidning. Porebetonens gode styrkeparametre giver også pæne skivestyrker. Vi kan da konkludere, at der normalt er rigeligt med kapacitet i væggene til almindeligt byggeri. Men, mangler der styrke i til at opnå stabilitet, da er det en god ide at indrage skillevæggene i stabiliteten via forankrede skillevægge. Dette giver nye muligheder for optagelse af stabilitet i bygninger, hvor bygningsdesignet mangler effektivt stabiliserende vægskiver i facaderne. Bidragene fra skillevæggene kan være ganske store, da skillevæggene primært består af længere ubrudte/regulære vægstykker. Se også tabellerne for vægfelters kapacitet og bidrag for tilstødende vægge i kataloget. FORUDSÆTNING I denne anvisning er det forudsat, at væggene står på stabilt og bæredygtigt underlag. Hvor der anvendes vægge på terrændæk, med underliggende hård isolering, henviser vi til den respektive isoleringsleverandørs anvisninger, og denne vejledning kan ikke anvendes. NORMGRUNDLAG Seneste udgave af: EN 1996, 1-1 EN 1996, 1-2 EN 1996, 2 EN 1996, 3 EN Samt tilhørende nationale annekser og nationale vejledninger.

21 Tekniske data Statik Dato Side 21 Dato Side 21 Typiske projektforudsætninger er normalt Af hensyn til såvel selve projekteringen, der er afhængig af udførelsen og disses individuelle ydelser og normale entrepriseskel, er følgende punkter opstillet. Terrænklasse, vind Når Multipladevægge skal dimensioneres, er det i størstedelen af tilfældene terrænklassen, der er den dimensionsgivende faktor. Forskellen fra vindtrykket i den lave zone til vindtrykket i den høje zone kan betyde ca. en fordobling af vindtrykket. Vær derfor meget omhyggelig med at vælge den korrekte terrænklasse, da det kan betyde tilsvarende dimensionsspring. Formure af teglsten udføres i stenklasse 15 og opmures med MC > 3,5 MPa eller ML > 7 MPa Forsøg at vælge for- og bagmure tilnærmelsesvis lige stive. For- og bagmuren vil derfor aflaste hinanden optimalt mht. lastfordeling. Med andre ord: Man kan lave de længste vægfelter uden ekstraforanstaltninger. Vægge fastholdes/understøttes langs remme, etageadskillelser, lofter, spærhoved, spærfod, kanter o.l. Det gælder om at fastholde væggene så mange steder som muligt inden for rimelighedens grænser for at undgå ekstraforanstaltninger og/eller dimensionsspring. Undgå i videst muligt omfang murpiller, der ikke er tværafstivede, da disse normalt kræver stålsøjler. Udform vægfelter min. 3-sidigt understøttede for at undgå ekstraforanstaltninger i form af søjler o.l. Undgå spændinger/tvangskræfter i byggeriet: Husk 10 mm indbyrdes afstand imellem remmene således de kan bevæge sig uafhængigt tykkelsesmæssigt i byggeperioden, da nedbør o.l. kan tilføre uhensigtsmæssigt fugtindhold. Husk at afstandsklodser imellem spær og gavle ikke må sidde tættere ved krydsende vægge end én meter således, at de kan bevæge sig uafhængigt tykkelsesmæssigt i byggeperioden, da nedbør o.l. kan tilføre uhensigtsmæssigt fugtindhold. Tilstrækkelig skivevirkning i hhv. vandrette loftskonstruktioner og etageadskillelser således, at de vandrette kræfter kan overføres til de stabiliserende tværvægge Der er her oftest tale om kræfter hidrørende fra vind. Under projekteringen skal der tages hensyn til, at de fornødne tværvægge er til stede til at overføre de vandrette laster, og der udføres de nødvendige kraftoverførende samlinger mellem MultiPlade-vægge og loftskive. Er dette ikke tilfældet, må stabiliteten sikres på anden vis med f.eks. indspændte stålprofiler/stålrammer m.v.

22 Tekniske data Statik Dato Side 22 Dato Side 22 Murpap: Der anvendes normalt PF 2000 murpap under porebetonvæggene, hvor væggene opbygges på en terrændækskonstruktion med gulvvarme, som går ud under bagmurene. Dette er særligt vigtigt, da terrændækskonstruktionen udvidder sig i længderetningen når den opvarmes. Murpappen bidrager således til at afkoble nogle af tvangskræfterne hidrørende fra længdeudviddelsen af terrændækket. Temperaturudviddelserne er typisk størst ved første opvarmning af vinterbyggerier og lange i bygninger. Ellers anvendes murpapløsninger som normalt for det murede byggeri. Glidningsikring etableres/kontrolleres i nødvendigt omfang For at undgå glidning kan det være nødvendigt at montere ekstra beslag. Det er væsentlig at være opmærksom på, at anvendes Monarfol (plast) som fugtspærre på lecasokkelsten, så er glidningskoefficienten øget med ca. 50% i forhold til almindelig murpap. Se: Stabiliserende forankringsbånd indstøbes i fundamentet i nødvendigt omfang Forankringer fastgøres kun i hhv. fundament og tagværk. Forankringsbånd sømmes ikke i Multipladen, hvorved spændinger i væggene hidrørende fra træk i bånd undgås. Forankringsstænger kan indbygges i skillevæggene, hvor ved der kan opnås store stabiliserende bidrag, idet skillevæggenes vægfelter normalt er ubrudte af vindueshuller o.l. Stængerne fores med et flexrør som man kender det fra el-installationers tomrørssystemer. Se også afsnittene: Projektering. Konstruktion. Forede forankringsstænger i skillevægge. Udførelse. Installationer. Montering af el, rør og forankringsstænger. Fundering: Alle vægge opstilles på stabilt og bæredygtigt underlag. Fundamenter og andre underlag skal være permanent formstabile og skal kunne bære væggene og ovenliggende laster uden, at der forekommer skadelige sætninger, differenssætninger o.l. Bærende vægge funderes i frostfri dybde. Vedrørende produktegenskaber henvises til de respektive leverandører Indgår andre produkter end H+H Danmark A/S -produkter, skal de respektive leverandørers anvisninger følges.

23 Tekniske data Statik Dato Side 23 Dato Side 23 Punktlaster For at undgå kantafskalninger og revner i væggene skal der anvendes vederlagsplader med tilhørende centreringsplader. Herved centreres lasten også midt i væggen. Excentriciteten minimeres, og væggens bæreevne maximeres. Husk bidraget for evt. linielaster o.l. Hvor f.eks. dækelementer skal ligge af på både vægge og bjælker, skal overkant vægge = Overkant flancher på ståldragere. Komponenter i vederlag er normalt følgende: Drager med kropsforstærkning over vederlagscentrering = over centreringsplade. Centreringsplade på tværs af drager ca. 2,5 x 25 mm x dragerbredde. Anvend evt. et hulbånd. Vederlagsplade ca. 20 mm tykkelse ved ca. 10 cm fri længde uden for drageren. Vederlagspladerne lægges ned i trykfordelende lim, f.eks. Multipladelim. Lokal forstærkning med betonklods ved vægender eller store koncentrerede punktlaster. Der skal foretages en dimensionering i hvert enkelt tilfælde. Eksempler: 1: Ved krydsende væg: Lastfordeling 1:2 P kn/m Vederlagstrykket øverst på væggen kontrolleres. Vederlagsplader lægges ned i Pladelim Lastfordeling midt i væghøjden findes i kn/m. Væggens søjlebæreevne kontrolleres. P 2: Ved parallel væg: Lastfordeling 1:2 kn/m Vederlagstrykket øverst på væggen kontrolleres. Vederlagsplader lægges ned i Pladelim Lastfordeling midt i væghøjden findes i kn/m. Væggens søjlebæreevne kontrolleres. 3: Ved endevæg med krydsende drager: Lastfordeling 1:2 Lastfordeling midt i væghøjden findes i kn/m. Væggens søjlebæreevne kontrolleres. P kn/m Vederlagstrykket øverst på væggen kontrolleres. Vederlagsplader lægges ned i Pladelim. Lokal forstærkning: Armeret betonklods, f.eks en ½ længde betonoverligger som type 10BE19-179

24 Tekniske data Statik Dato Side 24 Dato Side 24 Guide til hhv. søjlebæreevne og stabilitet Søjlebæreevne og vandret bæreevne Søjlebæreevne dimensioneres efter EN og katalogets oplysninger. Dvs., at beregningsmetoder for murværk skal benyttes, og Multipladens materialeværdier indsættes. Yderligere information om edb-programmet fås ved henvendelse til Murværkscenteret på tlf.: Excentriciteten e 5 sættes til 2,5 pr. m. rejsehøjde. Bæreevne eksempler: 0 Bagmure Skillevægge 10,0cm = 58 kn/m 2,4 m 12,5cm = 95 kn/m 15,0cm = 152 kn/m 10,0cm = 19 kn/m 12,5cm = 55 kn/m 15,0cm = 105 kn/m 10,0cm = 31 kn/m 12,5cm = 65 kn/m 15,0cm = 114 kn/m 10,0cm = 60 kn/m 2,4 m 12,5cm = 100 kn/m 15,0cm = 156 kn/m OBS: Bæreevnen skal dog i praksis altid beregnes i hvert tilfælde. Ovenstående er kun eksempler. Dimensioneringsgrundlag: EC6 samt edb programmet Murværksprojektering. Formuren skal også undersøges for vandret last.

25 Tekniske data Statik Dato Side 25 Dato Side 25 Stabilitet Forudgående sikring af stabiliteten har stor betydning for et godt resultat. Dimensioneringsgrundlag EC6 for bagmure og skillevægge og EC6 for facader af teglsten. EDB programmet Murværksprojektering kan med fordel anvendes, når konstruktioner skal dimensioneres. Ud over at selve vægfelternes lokale bæreevne skal kontrolleres, skal bygningens overordnede stabilitet også kontrolleres for skivevirkning, væltning og glidning. Dette gælder bygningens længde- og tværstabilitet som helhed. Der skal ved en stabilitetsberegning tages stilling til, hvilke konstruktioner, der skal virke stabiliserende over for de vandrette kræfter. Samlinger mellem loftsskive og vægge skal sikres med mekaniske forbindelsesmidler, så de udvalgte vægge får de beregnede påvirkninger. Vindkryds på spærhoved danner tagskiven. Vindkryds monteret på undersiden af spærfoden kan danne stiv loftsskive. Eller evt. stiv loftbeklædning eller gangbro. Alle bagmure og skillevægge skal fastgøres til loftsskiven. Forankringsbånd indstøbes i sokkel og fastgøres opstrammet til spær for at hindre væltning. Fundamenter er normalt tilstrækkeligt stive som "gulvskive", ellers kan terrændækket udnyttes til skive. Udvælg stabiliserende felter Et vægfelt, der er medvirkende til bygningens overordnede stabilitet, kan aldrig være længere end til det nærmeste dørhul eller store vindueshul. På disse steder skal væggen betragtes som helt gennemskåret. Placer forankringer optimalt Placér først og fremmest de primære bånd, der holder væggene på plads. Herefter placeres om nødvendigt eventuelle sekundære bånd aht. tagkonstruktionens forankring. Udnyt materialerne optimalt Hvis der af anden årsag i forvejen er placeret et stålprofil i hulmuren på et sted, hvor det vil være naturligt at placere et trækbånd, kan stålprofilet ofte erstatte trækbåndet på dette sted.

26 Tekniske data Statik Dato Side 26 Dato Side 26 Planlægning, økonomisk optimering Ved allerede i skitseringsfasen at anvende solide grundlæggende konstruktionsudformninger kan der opnås økonomisk fordelagtige løsninger, fordi man særligt i denne fase, inden projektet er for fremskredet, kan planlægge byggeriet, således der i størst muligt omfang undgås ekstraforanstaltninger ved for slappe konstruktionsudformninger. Det kan gribes enkelt an helt fra skitseringen i idefasen. De følgende principper kan endog i visse tilfælde virke inspirerende. Alle typer grundplaner kan opdeles i del-grundplansfigurer, der har forskellige understøtningsforhold. For at optimere væggens bæreevne, dvs. spare forstærkninger, gælder det om at væggen er understøttet så mange steder som muligt. Dvs. ud over understøtning i top og bund (2-sidigt), at væggen også har en eller flere lodrette understøtninger (3- eller 4-sidigt). Derfor er det særlig vigtigt at kontrollere bæreevnen for en 2-sidigt understøttet væg, dette gælder også for fritstående murpiller. Hvis ikke bæreevnen holder, kan der indbygges en lodret afstivning. F.eks. en stålsøjle i skillevægge og hule mure. Den nemmeste måde at sikre godt understøttede vægfelter på, er altid at anvende en kombination af følgende del-grundplansfigurer til konstruktion eller analyse. Herved opnår man gode lodrette bæreevner og undgår i videst muligt omfang, at der skal etableres ekstraforanstaltninger. Eks: V-form U-form H-form T-form Z-form Y-form X-form o.lign. Eks: Døre og vinduer placeres, hvor del-grundplansfigurer mødes. På denne måde undgår man murpiller, hvori der normalt skal indbygges et vindafstivende stålprofil. På steder, hvor der kræves temmelig stor bæreevne, skal der være relativt kort til tværafstivende vægge. Herefter projekteres snit med højder og koter. Nu er projektet kommet så langt, at de endelige statiske beregninger skal udføres. Først kontrolleres stabiliteten, og herefter det mest kritiske vægfelt. Det kan dog være nødvendigt at kontrollere flere af vægfelterne.