Vejledning om direkte arealstøtte 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om direkte arealstøtte 2015"

Transkript

1 Vejledning om direkte arealstøtte 2015 Grundbetaling, grønne krav, ø-støtte og støtte til unge landbrugere Foreløbig udgave September 2014

2 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i 2014 Bidragyder(e): NaturErhvervstyrelsen Fotograf(er): Colourbox Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug Nyropsgade København V Tlf.: Fax: Hjemmeside: ISBN:

3 Indholdsfortegnelse 1. KORT OM DIREKTE AREALSTØTTE KORT OM ANSØGNING OG UDBETALING Ansøgning om direkte arealstøtte Udbetaling af direkte arealstøtte RETSGRUNDLAG EU-regler Danske regler direkte arealstøtte GENERELLE STØTTEBETINGELSER HVORNÅR SØGES DER OM GRUNDBETALING? Ansøgningsfristen er den 21. april Fuldmagt Konkurs- og dødsboer Ansøgere i en særlig situation Forsinket Fællesskema modtaget senest den 18. maj Frist for ændring af Fællesskema er den 11. maj Ændringer efter den 11. maj Tilbagetrækning af marker eller ansøgning DU SKAL VÆRE AKTIV LANDBRUGER Hvad er en landbrugsaktivitet? Personer der driver visse virksomhedstyper er ikke aktive landbrugere Særlige regler for ansøgere med mere end 50 % naturligt holdte arealer Særlige regler for ansøgere, der kun har arealer omfattet af undtagelsesbestemmelserne i art. 32 (tidligere art. 34) Arealer omfattet af miljøtilsagn under landdistriktsprogrammet DU SKAL RÅDE OVER AREALERNE DEN 21. APRIL Søg ikke om direkte støtte for arealer, som du kun har græsningsret på MINIMUMSGRÆNSER FOR DIREKTE BETALINGER HVAD BETYDER KRAVENE OM KRYDSOVERENSSTEMMELSE? Anmeldelse af alle arealer Miljø, klima og GLM Folke-, dyre- og plantesundhed, samt identifikation af dyr Dyrevelfærd Hvad sker der, hvis kravene ikke overholdes? OPFYLDELSE AF 3 GRØNNE KRAV ER EN NY STØTTEBETINGELSE STØTTE FOR OPFYLDELSE AF 3 GRØNNE KRAV Beregning af støtten for grønne krav Undtagelse for økologiske landmænd De grønne krav afhænger af omdriftsarealets størrelse KRAV OM FLERE AFGRØDEKATEGORIER Periode til opfyldelse af krav om flere afgrødekategorier Undtagelser fra kravet om flere afgrøder

4 Kategorier af afgrøder Særligt for planteskoleafgrøder: Andel af areal pr. afgrødekategori KRAV OM 5 PCT. MILJØFOKUSOMRÅDER (MFO) Typer af miljøfokusområder (MFO) Bedrifter, der skal have miljøfokusområder (MFO) Undtagelser fra at udlægge MFO Randzoner GLM-landskabselementer Fortidsminder og søer Brak (MFO-brak) Lavskov Efterafgrøder og græsudlæg Krav til efterafgrøder og græsudlæg Sammenhæng til de nationale regler for efterafgrøder Overlap mellem flere typer MFO på samme areal OPRETHOLDELSE AF PERMANENT GRÆS Bevarelse af den danske andel af permanente græsarealer Fald i andelen af permanente græsarealer overstiger 3 pct. på landsplan Fald i andelen af permanente græsarealer overstiger 5 pct. på landsplan Hvem kan blive pålagt en retableringsforpligtigelse? Permanente græsarealer retableret efter pålæg Konverteringsforbud i forbindelse med et genetableringskrav Opretholdelse af specifikke permanente græsarealer i miljømæssigt sårbare områder Hvad er tilladt af jordbearbejdning på permanente græsarealer inden for de miljømæssigt sårbare områder? BEREGNING AF STØTTE FOR GRØNNE KRAV PÅ BEDRIFTSNIVEAU REDUKTION OG SANKTIONERING VED MANGLENDE OVERHOLDELSE AF GRØNNE KRAV Reduktion ved overtrædelse af kravene om flere afgrøder på bedriften Overtrædelse af kravet om miljøfokusområderkrav om flere afgrødekategorier Overtrædelse af både kravet om MFO-arealer og kravet om flere afgrøder Overtrædelse af pløje- og omlægningsforbuddet Den maksimale reduktion for overtrædelse af alle tre grønne krav HVILKE AREALER ER STØTTEBERETTIGEDE UNDER GRUNDBETALINGSORDNINGEN? HVORNÅR SKAL AREALERNE VÆRE STØTTEBERETTIGEDE? Minimumskrav til ansøgt areal Undtagelser HVILKE REGLER GÆLDER FOR DYRKEDE AREALER? Se reglerne for tilsåning: Hamp HVILKE REGLER GÆLDER FOR AREALER MED GRÆS? Græs i omdrift Krav om slåning eller afgræsning for græs i omdrift Træer på arealer med græs i omdrift Permanent græs Krav om slåning eller afgræsning for permanent græs Støttekategorier for permanent græs

5 Sammenhængen mellem støtte og aktivitetskravet HVILKE REGLER GÆLDER FOR BRAKLAGTE AREALER? Hvilke arealer kan anmeldes som brak i 2015? Hvornår bliver brak til permanent græs? Hvad må braklagte arealer anvendes til? Etablering af vildt- og bivenlige tiltag Fra brak til dyrket areal Ved såning om efteråret Ved såning det følgende forår Hvilke afgrøder må ikke etableres om efteråret HVAD INDEBÆRER GLM-KRAVENE PÅ BRAKAREALER? Regler for etablering af plantedække Genetablering af ødelagt plantedække Hvornår skal slåning af plantedække ske? PERMANENTE AFGRØDER Undtagelser Elefantgræs- og rørgræs Regler for dyrkning af elefantgræs Regler for dyrkning af rørgræs AREALER MED GARTNERIAFGRØDER OG PLANTESKOLEKULTURER Undtagelser GLM-LANDSKABSELEMENTER FORTIDSMINDER OG SØER AREALER MED LAVSKOV Antal træer pr. hektar Anlæg af spor og gange Det primære formål skal være lavskovsdrift Lavskov skal anmeldes hvert år Manglende anmeldelse eller stævning af lavskov Sådan træder du ud af ordningen RANDZONER OG 2 M-BRÆMMER Randzoner med permanente afgrøder, lavskov, juletræer eller pyntegrøn Dispensation VILDT- OG BIVENLIGE TILTAG Vildtstriber meter barjordsstriber Lærkepletter Insektvolde Ikke krav om særskilt anmeldelse Gødningsplanlægning nedsat kvælstofnorm VILDT- OG BIVENLIGE TILTAG PÅ AREALER MED MILJØTILSAGN ØVRIGE IKKE-STØTTEBERETTIGEDE AREALER Arealer anvendt til andre formål end landbrug Lysåbne arealer i skov Undtagelser Ikke dyrkbare arealer Vandlidende arealer Undtagelser Naturarealer Fællesskemaet Undtagelser

6 4.14. OPHØR AF MULIGHEDEN FOR AFMELDING AF LANDBRUGSAREALER LANDBRUGSAREALER DU ANVENDER TIL ANDRE AKTIVITETER END LANDBRUGSDRIFT TILLADTE AKTIVITETER UDEN TIDSMÆSSIG BEGRÆNSNING TRAMPESTIER TILLADTE AKTIVITETER I OP TIL 14 ELLER 28 DAGE Dispensation til ikke-landbrugsmæssig anvendelse i mere end 14 eller 28 dage TILLADTE AKTIVITETER I OP TIL 1 ÅRS VARIGHED PÅ LANDBRUGSAREALER AKTIVITETER, DER ALDRIG ER TILLADT EKSPROPRIATION AF STØTTEBERETTIGEDE LANDBRUGSAREALER Midlertidig ekspropriation af støtteberettigede arealer Varig ekspropriation af støtteberettigede arealer Modtaget besked om ekspropriation efter ansøgningsfristen UNDTAGELSESBESTEMMELSERNE I ARTIKEL 32 (TIDLIGERE ARTIKEL 34) Grundbetaling for arealer, der ikke opfylder støttebetingelserne Grundbetaling for arealer med miljøtilsagn Arealer med miljøtilsagn med forpligtigelse til udtagning Liste over miljøtilsagn med forpligtelse til udtagning Arealer med miljøtilsagn til vådområder m.m Liste over miljøtilsagn til arealer med miljøtilsagn til vådområder m.m Grundbetaling for arealer, hvor miljøtilsagnet er udløbet GRUNDBETALING FOR AREALER MED VAND- OG NATURPROJEKTER Grundbetaling for arealer med tilskud til skovrejsning Fakta om udbetaling Yderligere information RETMÆSSIGT UDBETALT ENKELTBETALING I MARKBLOKKE OG MARKKORT Særligt ved fælles græsningsarealer HVAD ER EN MARKBLOK, OG HVAD ANVENDES DEN TIL? Opdatering af markblokgrænser, brutto- og taraarealer samt markblokkens støtteprocent Hvad bruger NaturErhvervstyrelsen markblokkene til? Hvad sker der, når en mark er uden for markblok? Forslag om ændring af markblokke Sådan indsendes forslag om ændring af markblokke Indtegning og anmeldelse af marker Særregler for anmeldelse af marker med visse tilsagnstyper Overlap mellem marker Arealstørrelse på dine marker/arealer Markblokke med permanent græs, markblokkens støtteprocent Ikke-støtteberettigede arealer i markblokke med en fastsat støtteprocent Markblokkens støtteprocent Hvordan foretages markindtegninger, og hvordan beregnes støtteudbetalingen på markblokke med en fastsat støtteprocent? BETALINGSRETTIGHEDER HVAD ER VÆRDIEN AF BETALINGSRETTIGHEDERNE? FRA OG MED 2015 ER DER KUN ÉN TYPE AF BETALINGSRETTIGHEDER

7 Ændring af særlige betalingsrettigheder til almindelige betalingsrettigheder Du skal råde over betalingsrettigheder Overskydende betalingsrettigheder eller arealer Registrering af betalingsrettigheder Ophør af CVR-nummer HVORDAN UDNYTTES BETALINGSRETTIGHEDER? Udnyttelse af betalingsrettigheder lejet eller købt efter ansøgningsfristen Udnyttelse af betalingsrettigheder rækkefølge INDDRAGELSE AF BETALINGSRETTIGHEDER Flere forpagtere INDDRAGELSE AF BETALINGSRETTIGHEDER FRA 2016 OG FREM OVERDRAGELSE AF BETALINGSRETTIGHEDER HVORDAN REGISTRERES PANT I BETALINGSRETTIGHEDER? Gebyr TILDELING AF BETALINGSRETTIGHEDER FRA DEN NATIONALE RESERVE UDBETALING AF DIREKTE AREALSTØTTE UDBETALING AF DIREKTE AREALSTØTTE Størrelsen af udbetalingen Beregning af den direkte støtte FRADRAG I DIREKTE STØTTE Nationalt loft for direkte støtte Omregning fra euro til danske kroner Støtten udbetales til din NemKonto Transport i støtten Indberetning til Skat KONTROL OG NEDSÆTTELSE AF STØTTE KONTROL I FORHOLD TIL MARKBLOKKE Overskridelse af det støtteberettigede areal i en markblok ADMINISTRATIV KONTROL Overlap mellem marker Én ansøger i markblokken Flere ansøgere i markblokken Overanmeldelse efter ændringsfristen Nedskrivning af overskridelser under 0,20 ha Kontrol på stedet TELEMÅLING Udbetaling af støttebeløb sker efter endt sagsbehandling Nedsættelse af støtten Arealafvigelser Anmeldelse af alle arealer ÆNDRING AF AFGRØDEKODER UBERETTIGET UDBETALT STØTTE STØTTE TIL UNGE LANDBRUGERE Formål Hvilke regler gælder for at kunne modtage betaling til unge landbrugere? Definition af ung landbruger

8 Ikke ældre end 40 år i ansøgningsåret Kravet om førstegangsetablering Hvornår er man førstegangsetableret som driftsleder Hvornår er der tale om landbrugsmæssig drift? Dyr til landbrugsformål Ikke-erhvervsmæssigt hold af (hus)dyr Når ansøger er en enkeltmandsvirksomhed Når ansøger er en anden virksomhedsform end en enkeltmandsvirksomhed Faktisk og langsigtet kontrol Særligt om interessentskaber (I/S er) Far og søn -interessentskaber Ansvarlig for den landbrugsmæssige drift Du kan højest få støtte i 5 år Sådan søger du om støtte Støtte Kontrol Bortfald af støtte og sanktion BETALING FOR AREALER I OMRÅDER MED NATURLIGE BEGRÆNSNINGER Ø-STØTTE Formål Ø-støttekrav opstået i perioden (Landdistriksordningen) HVILKE REGLER GÆLDER FOR AT KUNNE MODTAGE Ø-STØTTE Hvilke øer er omfattet af ordningen Ansøgning og ansøgningsfrist Støtte BØDER OG STRAFBARE FORHOLD FORCE MAJEURE OG UDSÆDVANLIGE OMSTÆNDIGHEDER KLAGEMULIGHED BEHANDLING OG OFFENTLIGGØRELSE AF DATA OVERFØRSEL AF DATA BILAG ORDLISTE

9 Læsevejledning Dette er en foreløbig udgave af Vejledning om direkte arealstøtte Den endelige vejledning vil blive offentliggjort i januar Reglerne for direkte støtte vil træde i kraft den 1. januar Reglerne foreligger nu, som de er beskrevet i denne foreløbige udgave af vejledningen. Landmænd og konsulenter kan derfor forberede sig på de nye støtteordninger ved at læse denne udgave af vejledningen. I løbet af efteråret 2014 vil NaturErhvervstyrelsen forbedre sprog og layout af vejledningen, så den endelige udgave bliver mere læsevenlig. NaturErhvervstyrelsen vil desuden bruge efteråret 2014 på at afklare de spørgsmål, som vi modtager fra landmænd og konsulenter. Mange af disse spørgsmål vil formentlig få betydning for udformning af teksten i den endelige vejledning. Hvis du som læser har spørgsmål til reglerne eller teksten, er du velkommen til at kontakte NaturErhvervstyrelsen. Du kan ringe til os på eller sende en mail til 7

10 1. Kort om direkte arealstøtte Direkte arealstøtte består af grundbetaling grønne krav unge Landbrugere ø-støtte Desuden findes ordningen slagtepræmie for kvier, tyre og stude (særlig vejledning til denne ordning) Grundbetaling er en støtteordning for aktive landbrugere, dvs. personer og virksomheder, der råder over et landbrugsareal og udøver en landbrugsaktivitet. For at få udbetalt grundbetaling skal man både råde over et støtteberettiget landbrugsareal og et tilsvarende antal betalingsrettigheder samt opfylde minimumsbetingelserne for udbetaling af støtte. Der kan udbetales grundbetaling for arealer, der anvendes landbrugsmæssigt, herunder arealer, der braklægges. Støtten beregnes på grundlag af betalingsrettighedernes værdi og afhænger ikke af, hvad der dyrkes på arealerne. Betalingsrettigheder kan lejes, købes eller sælges direkte mellem landbrugere, men overdragelse af betalingsrettighederne skal meddeles NaturErhvervstyrelsen. For at få udbetalt det fulde støttebeløb skal reglerne om krydsoverensstemmelse (KO) overholdes Kort om ansøgning og udbetaling Ansøgning om direkte arealstøtte For at søge om direkte arealstøtte skal du hvert år indsende Fællesskema, hvor du anmelder de arealer, som du søger støtte til. Du skal indtegne alle dine landbrugsarealer på markkort, som er en del af Fællesskema. Arealerne fra de indtegnede landbrugsarealer i Internet Markkort (IMK) bliver overført til fællesskemaet, som det anmeldte areal for grundbetalingen og de øvrige arealbaserede direkte støtteordninger. Fællesskema med markkort skal indsendes elektronisk via Fødevareministeri ets Tast selv-service. Fællesskema med markkort skal være modtaget, dvs. registreret elektronisk af NaturErhvervstyrelsen, senest 21. april Bemærk, at Fællesskema skal indsendes i det samme CVR- eller CPR-nummer, som betalingsrettighederne er registreret under. Der kan ikke udbetales støtte, hvis Fællesskema og betalingsrettigheder er registreret på forskellige numre. Det bliver ikke betragtet som en indlysende fejl, hvis Fællesskema og betalingsrettigheder er registret på forskellige CVR- eller CPR-nummer. Du skal 8

11 derfor være meget opmærksom på at indsende Fællesskema via Tast selvservice, der er knyttet til det CVR- eller CPR-nummer, hvor dine betalingsrettigheder er registreret. Du finder Fødevareministeriets Tast selv-service med Fællesskema og tilhørende markkort på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside Udbetaling af direkte arealstøtte Direkte arealstøtte bliver udbetalt i perioden fra 1. december i ansøgningsåret til 30. juni året efter. Beløbet udbetales til ansøgers NemKonto Retsgrundlag Reglerne for direkte støtte er fastsat i følgende forordninger, love og bekendtgørelser: EU-regler Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94 (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009. Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om regler for direkte betalinger til landbrugere under den fælles landbrugspolitiks støtteordninger og om ændring af bilag X til nævnte forordning Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, betingelserne for afslag eller tilbagetrækning af betalinger og administrative sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 641/2014 af 16. juni 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 af 17. juli 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse Danske regler direkte arealstøtte Lovbekendtgørelse nr. 244 af 28. februar 2013 af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af den Europæiske garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven). 9

12 Bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. Bekendtgørelse nr. 908 af 29. juli 2014 om markblok og elektronisk Fællesskema. 10

13 2. Generelle støttebetingelser For at få udbetalt grundbetaling og betaling for grønne krav skal du opfylde en række betingelser. Her er en oversigt over de vigtigste betingelser, og hvor d u kan læse mere om dem. Fællesskema og markkort indsendes hvert år elektronisk Krav om landbrugsaktivitet Krav om betalingsrettigheder Bemærk, at alle overskydende betalingsrettigheder vil blive inddraget i 2015 Du skal overholde tre grønne krav: Læs mere i afsnittet "Hvornår søges der om grundbetaling" Læs mere i afsnittet "Du skal være aktiv landbruger" Læs mere i afsnittet "Betalingsrettigheder" Flere afgrødekategorier på bedriften 5 pct. miljøfokusområder Opretholde Danmarks andel af permanente græsarealer, herunder specifikke permanente græsarealer i miljømæssigt sårbare områder Læs mere i afsnittet Opfyldelse af 3 grønne krav er en ny støttebetingelse Rådighed over arealerne på ansøgningsfristen den 21. april 2015 Læs mere i afsnittet "Du skal råde over arealerne den 21. april" Du skal have minimum 2,00 ha støtteberettiget areal samt betalingsrettigheder eller være berettiget til mindst 300 euro i slagtepræmie for kvier, tyre og stude Læs mere i afsnittet "Minimumsgrænser for direkte betalinger" Arealet skal være støtteberettiget hele året Læs mere i afsnittet "Hvilke arealer er støtteberettigede under grundbetalingsordningen?" Læs mere i afsnittet "Landbrugsarealer du anvender til andre aktiviteter end landbrugsdrift" Du skal overholde aktivitetskravet på alle arealer Læs mere i afsnittet "Hvilke arealer er støtteberettigede under 11

14 grundbetalingsordningen?" For at undgå fradrag i støtten skal reglerne for krydsoverensstemmelse overholdes. Læs mere i afsnittet "Hvad betyder kravene om krydsoverensstemmelse?" 2.1. Hvornår søges der om grundbetaling? Ansøgningsfristen er den 21. april 2015 Du ansøger om grundbetaling ved at indsende Fælleskema 2015 med markkort, hvor du har indtegnet alle dine marker. Ansøgningsfristen er i 2015 den 21. april. Det betyder, at det udfyldte Fællesskema med indtegning af marker på markkort skal være modtaget via Fødevareministeriets Tast selv-service senest den 21. april 2015 kl. 23:59:59. Ændringer til Fællesskema skal være modtaget senest 20 kalenderdage efter ansøgningsfristen, hvilket er den 11. maj I 2015 er det ikke længere muligt, at indsende Fællesskema med markkort i papirform Fuldmagt Du kan give en anden fysisk eller juridisk person, fx en landbrugskonsulent, fuldmagt til på dine vegne at indsende Fællesskema med markkort og ændringer m.v. via Fødevareministeriets Tast selv-service. Fuldmagten skal indsendes via Fødevareministeriets Tast selv-service Konkurs- og dødsboer Konkursboer og dødsboer, der ikke kan få NemID eller medarbejdersignatur, kan uden anvendelse af Fødevareministeriets Tast selv-service give fuldmagt til en fysisk eller juridisk person til at indsende Fællesskema med markkort via Fødevareministeriets Tast selv-service. Fuldmagten skal gives på en særlig blanket, der kan hentes på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside. Fuldmagten skal sendes, så den er modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest den 1. april 2015, således at styrelsen kan nå at give fuldmagtshaveren adgang til systemet på boets vegne. Hvis NaturErhvervstyrelsen modtager fuldmagten efter den 1. april 2015, bær er boet den fulde risiko for eventuel overskridelse af ansøgningsfrist m.v Ansøgere i en særlig situation Ansøgere, der på grund af særlige omstændigheder er forhindret i at oprette en elektronisk fuldmagt, kan uden anvendelse af Fødevareministeriets Tast selvservice give en anden fysisk eller juridisk person fuldmagt til på ansøgerens vegne at indsende Fællesskema med markkort m.v. via Fødevareministeriets Tast selv-service. Bemærk, at der skal være tale om en helt særlig situation, fx pludselig opstået alvorlig sygdom, for at du kan give fuldmagt uden brug af Fødevareministeriets Tast selv-service. Det er således ikke tilstrækkeligt, at du ikke råder over en PC med adgang til internet eller ikke har NemID. Læs mere om særlige omstændigheder i afsnittet Force majeure og usædvanlige omstændigheder. 12

15 Du skal give fuldmagten på en særlig blanket, du kan hente på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside. Sammen med fuldmagten skal du indsende en nærmere forklaring og dokumentation for de særlige omstændigheder, der forhindrer dig i selv at indsende Fællesskema med markkort eller indsende fuldmagten elektronisk via Fødevareministeriets Tast selv-service. Bemærk også, at fuldmagten skal være underskrevet af to vitterlighedsvidner, der bekræfter fuldmagtens rigtighed. Fuldmagten skal indeholde oplysning om vitterlighedsvidnernes fulde navn, adresse og fødselsdato. Fuldmagten skal sendes, så den er modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest den 1. april 2015, således at styrelsen kan nå at give fuldmagtshaveren adgang til systemet på dine vegne. Hvis NaturErhvervstyrelsen modtager fuldmagten efter den 1. april 2015, bærer du som ansøger den fulde risiko for eventuel overskridelse af ansøgningsfrist m.v Forsinket Fællesskema modtaget senest den 18. maj 2015 Modtager vi først dit Fællesskema med markkort i perioden 22. april til 18. maj 2015, bliver den støtte, som et rettidigt Fællesskema havde dannet grundlag for, nedsat med 1 procent pr. arbejdsdag, som skemaet modtages efter ansøgningsfristen den 21. april Skemaet skal senest være modtaget via Fødevareministeriets Tast selv-service den 18. maj kl. 23:59:59 for at blive anerkendt som en forsinket ansøgning. Modtager vi dit Fællesskema senere, vil ansøgningen blive afvist. Bemærk, at fristen for at søge om nye Miljø- eller økologitilsagn er den 21. april Hvis du indsender forsinket Fællesskema, vil du derfor få afslag på en eventuel ansøgning om tilsagn Frist for ændring af Fællesskema er den 11. maj 2015 Du kan ændre i dit indsendte Fællesskema til og med den 11. maj I ændringsperioden kan du blandt andet tilføje og ændre størrelsen af marker. Der gælder dog særlige regler for miljø- og økologitilsagn. Husk, at du kun kan få grundbetaling for marker, som du rådede over den 21. april Ændringer efter den 11. maj 2015 Efter den 11. maj 2015 er det kun muligt at ændre dit Fællesskema, hvis der er tale om en indlysende fejl, der kan godkendes af NaturErhvervstyrelsen. For at fejlen er indlysende, skal vi umiddelbart kunne opdage den ved behandlingen af dit Fællesskema Tilbagetrækning af marker eller ansøgning Både før og efter den 11. maj 2015 kan du nedskrive markerne i dit Fællesskema, herunder trække en eller flere marker ud af Fællesskema. Hvis betingelserne ikke er opfyldt på et areal (del af en mark eller en hel mark) hele året, skal det trækkes ud af ansøgningen. Bemærk, at du kan modtage høringsbrev om dit Fællesskema allerede den 22. april Efter den 11. maj kan du dog kun trække arealer ud af ansøgningen, hvis du ikke inden: er blevet kontaktet af NaturErhvervstyrelsen om, at der er uregelmæssigheder i støtteansøgningen for det pågældende areal har modtaget varsel om kontrolbesøg 13

16 har haft kontrolbesøg, og der er konstateret uregelmæssigheder for de pågældende dele af støtteansøgningen. Søger du om grundbetaling for et areal, skal arealet opfylde støttebetingelserne hele det pågældende kalenderår. Det kan derfor være nødvendigt for dig at trække en eller flere marker ud af ansøgningen, fx hvis der bygges eller anlægges veje. Læs mere om tilladte aktiviteter i afsnittet Landbrugsarealer, du anvender til andre aktiviteter end landbrugsdrift. Læs mere om ikke tilladte aktiviteter i afsnittet Aktiviteter der aldrig er tilladt Du skal være aktiv landbruger Du skal være aktiv landbruger på dagen for ansøgningsfristen for at få udbetalt støtte under grundbetalingsordningen. Det betyder, at du skal opfylde tre betingelser: 1. Du skal udføre mindst én landbrugsaktivitet 2. Virksomhedstypen må ikke stå på negativlisten over virksomhedstyper, der ikke er aktive landbrugere 3. Du må ikke have over 50 % naturligt holdte arealer, jf. afsnittet Særlige regler for ansøgere med mere end 50 % naturligt holdte arealer Hvad er en landbrugsaktivitet? I din virksomhed skal du udføre mindst én landbrugsaktivitet inden for landbrugs- eller gartneriproduktion, fx: Produktion eller dyrkning af landbrugsprodukter, herunder høst Opdræt eller erhvervsmæssigt hold af husdyr til landbrugsformål Minimumsaktiviteter på landbrugsarealer, der naturligt holdes i en stand, der er egnet til græsning eller dyrkning Produktion af juletræer og pyntegrønt på landbrugsjord. Produktion af juletræer og pyntegrønt skal danne grundlag for en produktion med henblik på omsætning, før en sådan produktion kan regnes for en landbrugsaktivitet. Hvis arealerne ligger i fredskov, betragtes produktionen ikke som en landbrugsaktivitet. Bemærk, at arealer med juletræer og pyntegrønt ikke er støtteberettigede under ordningen grundbetaling Personer der driver visse virksomhedstyper er ikke aktive landbrugere Som noget nyt er der under grundbetalingsordningen introduceret en negativliste over virksomhedstyper, der som udgangspunkt ikke kan anses for at være aktive landbrugere. Som udgangspunkt anses alle virksomhedstyper som aktive landbrugere, medmindre de fremgår af negativlisten. Fysiske eller juridiske personer, der driver lufthavne, jernbaner, vandværker, ejendomsmæglervirksomhed eller permanente sports- og fritidsanlæg, er som udgangspunkt ikke aktive landbrugere, og vil derfor ikke være støtteberettigede under ordningen grundbetaling. 14

17 NaturErhvervstyrelsen undersøger, om en ansøgers virksomhedstype er på negativlisten. Kontrol af branchekoder er dog ikke i alle situationer tilstrækkeligt til at fastslå, om en ansøger er en aktiv landbruger. NaturErhvervstyrelsen vil i de følgende situationer have brug for yderligere dokumentation fra ansøgere for at verificere hvorvidt disse er aktive landbrugere: Når ansøgeren er registreret i CVR-registret med en branchekode, der relaterer sig til én virksomhedstype på negativlisten. Du kan se en liste over branchekoder i bilag 1. Når ansøgeren søger med et CPR-nummer, idet det ikke via CVRregistret kan kontrolleres, at disse ansøgere ikke driver en af virksomhedstyperne. Undtagelser Hovedregelen er, at en virksomhed, der er registeret med en af branchekoderne på negativlisten, ikke kan anses for at opfylde kravet om at være aktiv landbruger. Der findes dog fire undtagelsestilfælde, hvor en virksomhed registeret med en sådan branchekode alligevel kan anses for at være en aktiv landbruger. Disse undtagelser er: Landbrugere, der det foregående år har modtaget mindre end ( Dkr.) i direkte betalinger. Dette kontrollerer NaturErhvervstyrelsen automatisk. Landbrugere, der modtager direkte betalinger svarende til mindst 5 % af de samlede indtægter indtjent fra alle ikke-landbrugsaktiviteter i det seneste regnskabsår, når dette kan dokumenteres. Undtagelse gælder også, hvis de direkte betalinger svarer til mindst 5 % af de samlede indtægter fra alle aktiviteter. NaturErhvervstyrelsen har brug for dokumentation i form af et årsregnskab eller en årsopgørelse, der i tvivlstilfælde skal specificeres i indtægter fra landbrugsaktiviteter og ikke-landbrugsaktiviteter. Landbrugere, hvis indtægter fra landbrugsaktiviteter udgør mindst en tredjedel af de samlede indtægter. I dette tilfælde har NaturErhvervstyrelsen brug for mere specifikke oplysninger om indtægterne. Landbrugere, for hvem det er et vigtigt forretnings- eller selskabsformål at udøve en landbrugsaktivitet. Dette kontrollerer NaturErhvervstyrelsen på flere måder: o o o Indledningsvist kontrolleres branchekoden. Kun den landbruger, der er på ovenstående negativliste, kan anses for ikke at være aktiv landbruger. Er branchekoden på negativlisten kontrolleres eventuelle bibranchekoder. Er en af bibranchekoderne landbrugsrelateret, kan landbrugeren alligevel anses for at være aktiv landbruger. Dette kontrollerer NaturErhvervstyrelsen automatisk. Kan en landbruger ikke ud fra (bi)branchekoderne anses for at være aktiv landbruger, har landbrugeren mulighed for at dokumentere, at denne er en aktiv landbruger på trods af branchekoden. Kan landbrugeren fx dokumentere, at denne er omfattet af branchekode (Udlejning af erhvervsejendomme), fordi landbrugeren bortforpagter en stor del af sin landbrugsjord, kan landbrugeren anses for at være en aktiv landbruger. 15

18 Man skal være opmærksom på, at det er i strid med reglerne kunstigt at skabe betingelser for at modtage støtte. Registrerer man fx en landbrugsrelateret bibranche i CVR-registret, uden det reelt er et vigtigt forretnings- eller selskabsformål, vil man ikke være berettiget til at modtage støtte Særlige regler for ansøgere med mere end 50 % naturligt holdte arealer Visse arealer holder sig selv uden menneskelig indblanding. Det vil sige, at de ikke gror til over en længere periode, selvom der ikke bliver udøvet en landbrugsaktivitet ved slåning eller afgræsning på dem. Den type arealer kaldes naturligt holdte arealer. Har en landbruger mere end 50 % af denne type arealer, og opfylder han ikke aktivitetskravet om slåning eller afgræsning på disse, så anses han ikke for at være aktiv landbruger og kan derfor ikke modtage støtte til sine resterende arealer. Naturligt holdte arealer, hvorpå aktivitetskravet om slåning eller afgræsning overholdes, tæller ikke med i opgørelsen af de 50 %. Har du mere end 50 % af den type arealer, der er nævnt på listen ovenfor, er det derfor ekstra vigtigt, at du overholder aktivitetskravet om slåning eller afgræsning, da du ellers risikerer at miste støtten til dine resterende arealer Særlige regler for ansøgere, der kun har arealer omfattet af undtagelses- bestemmelserne i art. 32 (tidligere art. 34). For at modtage grundbetaling for arealer omfattet af undtagelsesbestemmelserne i art. 32 er det en forudsætning, at du er aktiv landbruger. Det betyder, at du skal udøve en landbrugsaktivitet som beskrevet i afsnit x.x. Det vil sige, at du ud over aktiviteterne på dine art. 32-arealer udfører en landbrugsaktivitet i form af en landbrugsproduktion (fx erhvervsmæssigt dyrehold) eller har minimum 0,30 ha sammenhængende landbrugsareal, hvor støttebetingelserne, herunder aktivitetskravet om slåning eller afgræsning, er overholdt. Du skal være opmærksom på, at lysåbne arealer og arealer med eksempelvis juletræer og pyntegrønt i fredskov ikke betragtes som landbrugsarealer og dermed ikke indgår i minimumsgrænsen på de 0,30 ha. Hvis hele bedriften består af arealer omfattet af undtagelsesbestemmelserne i art. 32, kan du ikke betragtes som aktiv landbruger og dermed ikke få grundbetaling. Læs mere i afsnittet "Grundbetaling for arealer omfattet af undtagelsesbestemmelserne i art Arealer omfattet af miljøtilsagn under landdistriktsprogrammet Du kan ikke få grundbetaling, hvis hele bedriften er omfattet af miljøtilsagn efter landdistriktsprogrammet, og dette medfører, at jorden ikke længere er landbrugsjord, men er overgået til natur eller bliver til søer eller vådområder. Hvis jorden ikke længere er landbrugsjord, betragtes du ikke som aktiv landbruger. 16

19 Se definition af en landbruger, landbrugsaktivitet og landbrugsareal: Artikel 4, litra a, c og e i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 Og reglerne om aktive landbrugere: Artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 Og Kommissionens bestemmelser vedrørende aktive landbrugere: Artiklerne i Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr. 639/2014 af 11. marts 2014 Og reglerne om kunstigt skabte betingelser: Artikel 60 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december Du skal råde over arealerne den 21. april 2015 Du kan kun søge om grundbetaling for støtteberettigede landbrugsarealer, som du råder over som ejer eller forpagter på datoen for udløb af fristen for rettidig ansøgning den 21. april Det betyder fx, at hvis du sælger eller bortforpagter et areal efter udløbet af ansøgningsfristen den 21. april 2015, er det dig, der rådede over arealet den 21. april, der er berettiget til at søge om grundbetaling for arealet. Det gælder også, hvis salgs- eller forpagtningsaftalen er indgået før den 21. april, men overtagelsen finder sted efter denne dato. Bemærk, at du som ansøger har det fulde ansvar for, at støttebetingelserne er opfyldt i hele kalenderåret, også selv om arealet bliver solgt eller bortforpagtet efter den 21. april Hvis du søger om støtte for forpagtede arealer, bør du sikre dig en skriftlig forpagtningsaftale, som giver dig rådighed over arealerne den 21. april Hvis du i en kontrolsituation ikke kan dokumentere, at du rådede over arealerne den 21. april 2015, vil det blive betragtet som en arealafvigelse. Det betyder, at du ikke kan få støtte for det pågældende areal, ligesom det alt afhængig af afvigelsens omfang kan føre til nedsættelse eller bortfald af støtten for dine øvrige arealer. Dokumentationen kan fx være en forpagtningsaftale, eller mundtlig aftale, fakturaer, bankudskrifter eller lignende, der dokumenterer betaling af forpagtningsafgiften. Endelig kan det være en skriftlig bekræftelse fra din udlejer, om at du har forpagtet arealet pr. 21. april Søg ikke om direkte støtte for arealer, som du kun har græsningsret på 17

20 Grundbetaling og andre arealtilskud kan kun søges af den person, der råder over arealet, det vil sige den som driver arealet, som ejer eller forpagter den 21. april En græsningsaftale er en aftale om, at den der har lejet græsningsretten har ret til at sætte dyr på græs eller tage slæt på arealet, mens arealet i øvrigt drives for udlejerens regning og risiko. Det er således også udlejer, der er ansvarlig for vedligeholdelse af arealet og dets installationer, fx hegn, el og eventuel vandforsyning på arealet. Det er udlejer, der har rådigheden over arealet og kan søge om grundbetaling for det. I tvivlstilfælde vil det ikke være aftalens titel, men det faktiske indhold, der er afgørende for om NaturErhvervstyrelsen betragter aftalen som en græsningsaftale eller en egentlig forpagtning Minimumsgrænser for direkte betalinger Det er en betingelse for at opnå grundbetaling, at det ansøgte støtteberettigede areal udgør mindst 2,00 ha, og at du også råder over betalingsrettigheder svarende til mindst 2,00 ha til brug for din ansøgning for Hvis du søger for mindre end 2,00 ha, kan du kun opnå støtte, hvis du samme år får udbetalt mindst 300 EUR (ca kr.) i slagtepræmie for kvier, tyre og stude. Hvis du opfylder kravet om et støtteberettiget areal med tilhørende betalingsrettigheder på mindst 2,00 ha, men slagtepræmierne for dine kvier, tyre og stude er på mindre en 300 EUR., kan du både få udbetalt støtte for arealerne og for dine dyr - Dog skal du altid levere mindst 5 præmieberettigede dyr til slagtning det pågældende år for at kunne opnå slagtepræmie for kvier, tyre og stude Hvis dine slagtepræmier for kvier, tyre og stude udgør mere end 300 EUR., men dit støtteberettigede areal med betalingsrettigheder kun udgør fx 1,50 ha, kan du både få udbetalt støtte for arealet og for dine dyr. Bemærk, at disse minimumsgrænser ikke gælder for udbetaling af tilskud under miljø- og økologitilsagn Hvad betyder kravene om krydsoverensstemmelse? Anmeldelse af alle arealer Du skal i Fællesskemaet anmelde alle landbrugsarealer, herunder marker, der ikke søges om støtte for, inkl. arealer under 0,30 ha. Når du søger om støtte til direkte støtte, skal du overholde en række krav om krydsoverensstemmelse for at få udbetalt det fulde støttebeløb. Krydsoverensstemmelse omfatter lovgivning vedrørende miljø, folke-, dyre- og plantesundhed, dyrevelfærd samt reglerne for god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM). Den landbruger, der ansøger om støtte, er ansvarlig for, at kravene om krydsoverensstemmelse bliver overholdt i hele kalenderåret på hele bedriften. 18

21 Kravene ligger fra 2015 inden for følgende tre områder: Miljø, klima og GLM Det vedrører fx indretning af stalde, opbevaring og udbringning af husdyrgødning, ensilageplads, kompost i markstak, 2 m-bræmmer langs vandløb og søer, udarbejdelse af gødningsregnskab, gødskningsregler, beskyttede arealer i Natura 2000 samt fuglebeskyttelse. GLM omfatter regler, der skal sikre bevarelse af landbrugsjorden til dyrkningsformål og undgå at landbrugsarealernes dyrkningsmæssige kvalitet forringes, så de ikke længere kan betragtes som landbrugsareal. Desuden har kravene til formål at beskytte karakteristiske landskabstræk, undgå forringelse af levesteder, hindre forurening af grundvand, beskytte vandressourcer samt forhindre spredning af invasive plantearter. Reglerne om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) skal overholdes på alle bedriftens landbrugsarealer, uanset om du søger om landbrugsstøtte for arealerne Folke-, dyre- og plantesundhed, samt identifikation af dyr Krav til øremærkning og registrering af dyr, håndtering af veterinære lægemidler, medicinsk affald, pesticider og foderstoffer, sporbarhed og hygiejne m.v Dyrevelfærd Krav til behandling af dyr, staldindretning, tilstrækkeligt foder og vand, beskæftigelsesmateriale til svin og faglig uddannelse af personale m.v Hvad sker der, hvis kravene ikke overholdes? Hvis kravene om krydsoverensstemmelse ikke overholdes, kan støtten blive nedsat eller helt bortfalde, uanset at alle reglerne for direkte støtte er overholdt. Hvis du hverken søger grundbetalingsordningen, anden direkte støtte eller arealbaserede landdistriktsstøtteordninger i et kalenderår, kan støtten ikke reduceres i det pågældende år, men du kan stadig blive pålagt evt. sanktioner som følge af overtrædelser af den lovgivning, som danner grundlag for kontrol. Der er udarbejdet en særskilt vejledning om krydsoverensstemmelse, hvor du kan læse mere om de enkelte krav. Se kravene om krydsoverensstemmelse: Artikel 93 i Rådets forordning (EF) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 Bekendtgørelse nr. 106 af 29. januar 2014 med senere ændring ved bekendtgørelse nr. 830 af 27. juni 2014 om ændring af bekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM). Kommende Bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse med senere ændringer, med gyldighed for 2015 Overtrædelse af krav, som direkte kan tilskrives en handling eller undladelse af en handling fra den pågældende landbruger, kan medføre, at den direkte støtte og/eller landdistriktsstøtten bliver nedsat. NaturErhvervstyrelsen beregner, hvor meget støtten skal nedsættes på baggrund af oplysninger om alvor, omfang, varighed og forsæt, som kontrolmyndigheden indberetter. Desuden indgår det i NaturErhvervstyrelsens beregning, hvorvidt der er tale om en gentagen overtrædelse inden for de sidste tre kalenderår. 19

22 Hvis landbrugeren på grund af en uagtsom handling eller undladelse ikke har overholdt et krav, vil NaturErhvervstyrelsen som udgangspunkt nedsætte landbrugerens støtte med 3 %. Nedsættelsen kan blive nedsat til 1 % eller hævet til 5 % afhængig af, hvor alvorlige, omfangsrige og varige, manglerne er. Nedsættelsen bliver fastsat bl.a. på baggrund af kontrolmyndighedens samlede karakter for kriterierne alvor, omfang og varighed: Samlet karakter 3-5 = 0 % nedsættelse af støtten Samlet karakter 6-7 = 1 % nedsættelse af støtten Samlet karakter 8-10 = 3 % nedsættelse af støtten Samlet karakter = 5 % nedsættelse af støtten 20

23 3. Opfyldelse af 3 grønne krav er en ny støttebetingelse 3.1. Støtte for opfyldelse af 3 grønne krav Fra 2015 anvendes 30 pct. af Danmarks samlede pulje til direkte støtte for opfyldelse af 3 grønne krav, der er til gavn for klimaet og miljøet. De tre grønne krav er: Flere afgrøder på bedriften Miljøfokusområder (MFO) Opretholdelse af Danmarks andel af permanent græs, herunder opretholdelse af specifikke permanente græsarealer i miljømæssigt sårbare områder Når du søger grundbetaling, søger du samtidig støtte for opfyldelse af de tre grønne krav. De 3 grønne krav, der skal opfyldes, er beskrevet i de følgende afsnit. I visse tilfælde er bedriften undtaget for de grønne krav. Det gælder fx fuldt økologiske bedrifter, små bedrifter og bedrifter med en stor andel af græsarealer. I disse tilfælde kan du få betaling for de grønne krav, selvom du ikke overholder det krav, som du er undtaget for. Læs mere om undtagelserne i afsnittene Undtagelser for økologiske landmænd, Undtagelser fra kravet om flere afgrøder og Bedrifter, der skal have miljøfokusområder (MFO) Beregning af støtten for grønne krav Betalingen for de grønne krav beregnes i forhold til den enkelte landbrugers samlede grundbetaling i ansøgningsåret. Grundbetalingen er den støtte, der udbetales på grundlag af betalingsrettighederne. Betalingsrettighederne har forskellige værdier, og derfor er den grønne støtte pr. ha forskellig. I 2015 vil støtten for opfyldelse af de grønne krav udgøre ca. 47 pct. af den samlede værdi af den enkelte landbrugers betalingsrettighederne. Den samlede pulje til støtten for opfyldelse af de grønne krav udgør overordnet 30 pct. af Danmarks samlede pulje til direkte støtte. De 47 pct. er beregnet på baggrund af den samlede danske pulje til direkte støtte, jf. nedenstående beregning: Pulje til direkte støtte Pulje til grønne krav Pulje til grundbetaling mio. kr mio. kr mio. kr. Procent til beregning af den grønne betaling = / = 47 pct. Den resterende pulje til direkte betalinger på 394 mio. kr. anvendes til: Støtte til unge landmænd Ø-støtte Slagtepræmie for kvier, tyre og stude National reserve. 21

24 Læs mere om beregningen af støtten for grønne krav på bedriftsniveau og konsekvenser i form af nedsættelse af den grønne støtte, hvis kravene ikke er overholdt, sidst i dette afsnit om grønne krav. Artikel 43, stk. 9, tredje afsnit i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december Undtagelse for økologiske landmænd Økologiske bedrifter er undtaget fra de grønne krav, da disse bedrifter i forvejen har en god effekt for natur, biodiversitet og variation. Det betyder, at økologiske bedrifter får hele den grønne støtte, hvis alle arealer dyrkes økologisk. Omlægningsdatoen til økologisk drift skal senest være den 1. januar i ansøgningsåret, da støttebetingelserne skal være opfyldt for hele kalenderåret. Økologer, der først omlægges fra september i ansøgningsåret, bliver først fritaget for de grønne krav det efterfølgende ansøgningsår. Tilsvarende gælder, at hvis en økolog træder ud af ordningen i løbet af ansøgningsåret, så er vedkommende ikke omfattet af undtagelsen det pågældende år. Hvis en økologisk landmand også driver konventionelt landbrug, skal de grønne krav opfyldes for de konventionelle arealer, for at den grønne støtte kan udbetales for disse. En økologisk landmand, som også driver konventionelt landbrug, kan vælge, ved afkrydsning i fælleskemaet, at opfylde de grønne krav for den samlede bedrift, og ikke kun de konventionelt drevne arealer. Vælges denne mulighed, skal de grønne krav opfyldes på samme betingelser som for ikke økologer. Det vil i så fald være bedriftens samlede omdriftsareal, og ikke kun de konventionelt drevne arealer, der tæller med i de grønne krav. Der vil ikke være forskel i udbetaling af støtten. Artikel 42, stk. 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december De grønne krav afhænger af omdriftsarealets størrelse Afgørende for, om en landmand skal opfylde kravet om flere afgrøder eller kravet om miljøfokusområder, er størrelsen af hele bedriftens omdriftsareal. Det gælder også, selv om der ikke søges støtte for hele omdriftsarealet. Omdriftsarealer er arealer, der: indgår i omdriften og dyrkes med henblik på produktion af afgrøder med en omdriftstid på mindre end 5 år, og arealer, der er til rådighed for produktion af afgrøder (braklagte arealer). Der vil i forbindelse med anmeldelsen af arealerne i Fællesskemaet ske en automatisk beregning af omdriftsarealets størrelse på grundlag af de anmeldte arealer. 22

25 Som beskrevet under afsnittet om miljøfokusområder (MFO), skal 2 m- bræmme/randzoner samt GLM-landskabselementer indtegnes og anmeldes som en del af omdriftsmarken, da det ellers ikke tæller med som MFO i den automatiske beregning af det samlede MFO-areal. Det betyder, at en 2 m-bræmme/randzone eller GLM-landskabselement, som indtegnes og anmeldes sammen med den tilstødende omdriftsmark, også tæller med i det samlede omdriftsareal. Arealer anmeldt som permanent græs og permanente afgrøder, herunder lavskov, indgår ikke i omdriftsarealet. Se endvidere afsnittet om lavskov anvendt som MFO om beregningen af det areal, der skal udlægges som MFO. Visse planteskoleafgrøder indgår i omdriftsarealerne Der findes to typer af afgrøder inden for planteskolekulturen: permanente afgrøder (fler- og mangeårige planter) afgrøder i omdrift (et- og toårige urteagtige planter). Permanente afgrøder: afgrøder, der dyrkes på arealet i mindst 5 år og giver udbytte/høstes flere gange planteskolekulturer lavskov Planteskolekulturer: Unge træagtige planter på friland, der er beregnet til udplantning Artikel 4, stk. 1 litra g) og litra j) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 Arealer anmeldt som permanent græs og permanente afgrøder indgår ikke i omdriftsarealet, jf. forrige afsnit Krav om flere afgrødekategorier Formålet med kravet om flere kategorier af afgrøder på bedriften er, på årlig basis, at forhindre ensidig dyrkning af afgrøder på store arealer og at forbedre jordkvaliteten. Kravet indebærer, at: Alle bedrifter med mellem 10 og 30 ha omdriftsareal skal dyrke mindst 2 forskellige kategorier af afgrøder. Hovedafgrøden må højst udgøre 75 pct. af omdriftsarealet. Bedrifter med mere end 30 ha omdriftsareal skal dyrke mindst 3 forskellige kategorier af afgrøder. Hovedafgrøden må højst udgøre 75 pct., mens de to største kategorier af afgrøder tilsammen højst må dække 95 pct. af omdriftsarealet. Der vil i forbindelse med anmeldelsen af arealerne i Fællesskemaet ske en automatisk beregning af, om kravet er opfyldt med de anmeldte arealer. 23

26 Artikel 44, stk. 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december Periode til opfyldelse af krav om flere afgrødekategorier De afgrøder, der tæller med til opfyldelse af krav om flere afgrøder på bedriften, er de kategorier af afgrøder, der er på bedriften i perioden fra 1. juni til 31.juli. 32 i Bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v Arealer, der er anmeldt i ansøgningen, kan kun tælle med som en afgrøde én gang. Afgrøder høstet før 1. juni tæller ikke med i kravet om flere afgrøder på bedriften. Er der fx høstet helsæd med græsudlæg inden den 31. maj, er det græsudlægget der tæller med i kravet om flere afgrøder på bedriften. Hvis en afgrøde høstes mellem 1.juni og 31. juli, og der fx etableres en efterafgrøde på arealet, vil det være den afgrøde, der var på arealet den 1. juni, der tæller med i kravet om flere afgrøder Undtagelser fra kravet om flere afgrøder Bedrifter med en stor andel af græsarealer er undtaget for at have flere kategorier af afgrøder, hvis mindst en af nedenstående betingelser er opfyldt. Undtagelse 1(stor græsandel i omdrift): Bedrifter, hvor mere end 75 pct. af omdriftsarealet anvendes til produktion af græs eller andet grøntfoder (inkl. frøgræs) eller er braklagt eller en kombination heraf, er fritaget for at have flere kategorier af afgrøder på arealet. Hvis det resterende omdriftsareal udgør mere end 30 ha, må hovedafgrøden på dette areal højst udgøre 75 pct. af det resterende areal. Eksempel 1:l Bedrift undtaget for kravet: En bedrift med omdriftsareal på 100 ha - heraf 70 ha Græs i omdrift 6 ha Brak resterende omdriftsareal udgør 24 ha Bedriften skal ikke opfylde kravet om flere afgrøder, da det resterende omdriftsareal er mindre end 30 ha. Eksempel 2: Bedrift omfattet af kravet: En bedrift med omdriftsareal på 200 ha - heraf 147 ha Græs i omdrift resterende omdriftsareal udgør 4 ha Brak 49 ha 24

27 Bedriften skal opfylde kravet om flere afgrøder, da det resterende omdriftsareal er større end 30 ha. Bedriften kan opfylde dette ved maksimalt at udlægge 36,75 ha med samme kategori af afgrøde, fx. majs. Dette svarer til 75 pct. af det resterende omdriftsareal uden græs, dvs. 75 pct. af de 49 ha. Artikel 44, stk. 3, litra a), og artikel 44, stk. 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 Artikel 44, stk. 3, litra b) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 Undtagelse 2 (Meget permanent græs og omdriftsgræs): Bedrifter, hvor mere end 75 pct. af det støtteberettigede landbrugsareal er anvendt som permanente græsarealer, arealer til produktion af græs eller andet grøntfoder (inkl. frøgræs) eller består af en kombination heraf, er fritaget for at kravet om flere afgrøder, hvis det resterende omdriftsareal er højst 30 ha. Hvis det resterende omdriftsareal udgør mere end 30 ha, er bedriften ikke undtaget fra kravet om flere afgrøder på bedriften. Eksempel 1: Bedrift undtaget fra kravet: En bedrift med landbrugsareal på 100 ha - heraf 50 ha Permanent græs 26 ha Frøgræs resterende omdriftsareal udgør 24 ha Bedriften skal ikke udlægge flere afgrøder, da det resterende omdriftsareal er mindre end 30 ha. Eksempel 2: Bedrift omfattet af kravet: En bedrift med landbrugsareal på 200 ha - heraf 100 ha Permanent græs 51 ha Græs i omdrift resterende omdriftsareal udgør 49 ha Bedriften er omfattet af kravet om at udlægge flere afgrøder, da det resterende omdriftsareal er større end 30 ha. Bedriften kan opfylde dette krav ved højst at udlægge 44 ha med samme kategori af afgrøde, fx. majs, svarende til at græs og majs tilsammen udgør højst 95 pct. af omdriftsarealet, dvs. 95 ha. Undtagelse 3 (Specialafgrøder på nye arealer): Bedriften er undtaget for kravet, hvis: mere end 50 pct. af arealet udskiftes (fx ved nye forpagtninger) hvert år, og der ikke dyrkes de samme afgrødekategorier på alle arealerne i ansøgningen i forhold til det foregående år. 25

28 Det vil sige, at fx kartoffelavlere, der dyrker kartofler på hele deres areal i et år, er undtaget krav om flere afgrødekategorier, hvis de det efterfølgende år dyrker kartofler på et andet areal, hvor der sidste år var fx korn. Hvis 50 pct. af arealet skiftes, skal der også dyrkes en anden afgrødekategori, ikke bare på de nye arealer, men også på de arealer ansøger dyrkede året før. Arealerne, der forpagtes, må ikke være geografisk identiske med arealer i det foregående års ansøgning. Eksempel 1: Bedrifter undtaget for kravet: Hvis en bedrift på 100 ha fx dyrker kartofler i det første år og året efter ombytter 51 ha med en nabo, der har haft vårbyg det foregående år, skal der på ansøgers egne 49 ha dyrkes en anden afgrødekategori end kartofler, og på det forpagtede areal fra naboen skal der dyrkes en anden afgrødekategori end vårbyg. Ansøger A Ansøger B Anmeldt 2014 Anmeldt 2014 Mark 1 Kartofler 100 ha Mark 100 Gulerødder 100 ha Anmeldt 2015 Anmeldt 2015 Mark 1 Hvede 49 ha Mark 1 Gulerødder 51 ha Mark 100 Kartofler 51 ha Mark 100 Hvede 49 ha Anmeldt Anmeldt Mark 1 Kartofler 100 ha Mark 100 Gulerødder 100 ha Dokumentation for, at undtagelsesbestemmelsen er opfyldt, kan fx være i form af forpagtningskontrakter. Artikel 44, stk. 3, litra c) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december Kategorier af afgrøder Kategorier af afgrøder er specificeret på grundlag af den botaniske slægt. Anvendelse og høsttidspunkt er ikke afgørende for kategoriseringen, blot afgrøderne er på arealet i perioden 1. juni til 31. juli. Når Fællesskemaet er udfyldt med afgrødekoder, vil afgrødekategorien for hver mark blive udfyldt automatisk. Nedenstående betragtes hver især som én kategori af afgrøder: Alle typer af græs samt blandinger med græs. Dette gælder for alle græsarealer, herunder arealer med andet grøntfoder og frøgræs. Grøntfoder defineres som kløver og lucerne, både i ren bestand og i blandinger se i øvrigt guide om angivelse af afgrødekoder. Brak, både brak anvendt som MFO-brak og almindeligt brak. Afgrøder, der sås i en blanding, vil være en samlet kategori benævnt blanding, fx vil en byg-ærteblanding tilhøre kategorien blanding, ligesom blandede grøntsager og blandet korn til grønkorn også tilhører kategorien blanding. Blandinger af græs og/eller andet 26

29 grøntfoder betragtes som græs og andet grøntfoder og hører til i kategorien græs eller andet grøntfoder. Nedenstående betragtes som forskellige kategorier af afgrøder: Vinter- og vårafgrøder af samme afgrøde er forskellige kategorier af afgrøder, fx vinterbyg og vårbyg. Forskellige arter inden for korsblomstfamilien (raps, kål og sennep), natskyggefamilien(tomater og kartofler) og græskarfamilien (agurk og melon) betragtes som forskellige kategorier af afgrøder. Kategorier af afgrøder, der samdyrkes i rækker, kan anmeldes som separate kategorier af afgrøder, såfremt den enkelte kategori udgør mindst 25 pct. af det samlede areal på den enkelte mark. Se i øvrigt afsnittet andel af areal pr. kategori af afgrøde Artikel 44, stk. 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 Endvidere gælder det, at ved dyrkning af afgrøder med udlæg af en anden afgrøde, er det hovedafgrøden, der tages i betragtning. Hvis der dyrkes vårbyg med udlæg af græs, er det således vårbyg, der medregnes til opfyldelse af krav om flere afgrødekategorier. Undtagen hvis hovedafgrøden høstes inden 1.juni. I eksemplet vil det betyde, at hvis vårbyggen høstes inden 31. maj, er det græsudlægget der tæller med i kravet om flere afgrøder Særligt for planteskoleafgrøder: De arealer på en planteskole, der står med planter i omdrift, skal opfylde krav om flere afgrødekategorier, hvis planteskolen har mindst 10 ha omdriftsareal og desuden ikke er undtaget under undtagelsesbestemmelserne ovenfor. Øvrige regler for planteskolekulturer se afsnittet Arealer med gartneriafgrøder og planteskolekulturer. For at kunne bestemme andelen af den enkelte kategori af afgrøder på arealet på en planteskole skal der indsendes skema med yderligere specifikation af de slægter og arter af kulturer, der dyrkes på arealet i perioden 1. juni til 31. juli. Arealet kan kun tælle med én gang for hvert ansøgningsår. Det vil sige, at hvis arealet dyrkes med flere afgrøder i perioden, fx første afgrøde fra 1. juni til 15. juni, anden afgrøde fra 15. juni til 15. juli og derefter tilsås med en tredje afgrøde, vil det kun være den ene af afgrøderne, der kan tælle med til opfyldelse af krav om flere afgrødekategorier. Blandede planteskoleafgrøder vil blive betragtet som tilhørende kategorien blanding Andel af areal pr. afgrødekategori En mark anses i udgangspunktet som dækket af en kategori af afgrøder. Flere kategorier af afgrøder, der dyrkes i separate rækker, hvor den enkelte kategori dækker mindst 25 pct. af et areal, tæller dog som en afgrøde hver med et areal svarende til det samlede areal af marken delt med det antal afgrøder der er på arealet, der overstiger 25 pct. dvs. uden hensyn til den præcise andel af afgrøden. Eksempel: Hvis en mark på 14 ha er dyrket med 10 pct. gulerødder, 35 pct. ærter og 55 pct. kartofler, vil der således være 2 afgrødekategorier, nemlig ærter og kartofter med 7 ha hver. 27

30 Andelen med tomater tæller ikke med, da denne er under 25 pct Krav om 5 pct. miljøfokusområder (MFO) Formålet med etableringen af miljømæssige fokusområder (MFO) er at beskytte og især forbedre biodiversiteten på landbrugsarealet Typer af miljøfokusområder (MFO) Følgende typer arealer kan anvendes som MFO: 1. Randzoner udlagt ifølge randzoneloven 2. Landskabselementer omfattet af god landbrugs- og miljømæssig stand a. fortidsminder b. små søer og vandhuller 3. Brak 4. Lavskov 5. Efterafgrøder og græsudlæg For hver kategori af miljøfokusområder gælder en vægtningsfaktor. Ved at gange vægtningsfaktoren med størrelsen af den pågældende arealtype på bedriften fås det areal, som bidrager til opfyldelse af kravet om MFO. For de enkelte arealtyper gælder følgende vægtningsfaktorer: MFO-type Vægtningsfaktor Randzoner 1,5 GLM-landskabselementer 1,0 Brak 1,0 Lavskov 0,3 Efterafgrøder og græsudlæg 0,3 33 i Bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v Bedrifter, der skal have miljøfokusområder (MFO) På bedrifter med mere end 15 ha omdriftsareal skal et areal svarende til 5 pct. af omdriftsarealet være miljøfokusområde. Hvis du: - har mere end 15 ha i omdrift, og - bruger randzoner/bræmmer, GLM-landskabselementer eller lavskov til at opfylde dit MFO-krav, så er det summen af omdriftsarealet og arealet med randzoner, GLMlandskabselementer eller lavskov, der danner grundlaget for beregningen af 5 pct.-kravet, jf. eksemplerne nedenfor. Eksempel1: En bedrift med et areal på 16 ha - heraf 14 ha Korn Omdrift 2 ha Lavskov Permanent afgrøde 28

31 Bedriften skal ikke udlægge MFO, da omdriftsarealet (14 ha) er mindre end 15 ha. Eksempel 2: En bedrift med et areal på 18 ha - heraf 16 ha Korn Omdrift 2 ha Lavskov Permanent afgrøde Bedriften skal udlægge MFO, da omdriftsarealet (korn) er større end 15 ha. MFO beregnes som 5 pct. af omdriftsareal og lavskov: 18 ha (16+2) = 0,90 ha som MFO. Lavskov bidrager til at opfylde kravet med 0,6 ha (2 ha x 0,3). Der skal derfor udlægges yderligere 0,3 ha MFO for at opfylde kravet. MFO generelt: Artikel 46, andet afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 Bilag X i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 Bilag II i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 af 11. marts 2014 Artikel 45 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 af 11. marts Beregning af MFO grundlag, hvis bræmmer/randzoner, GLM-landskabselementer og/eller lavskov indgår: Artikel 45, stk. 2, andet afsnit i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december Undtagelser fra at udlægge MFO Bedrifter med en stor andel af græsarealer er undtaget for at udlægge 5 pct. MFO, hvis en af nedenstående betingelser er opfyldt. Undtagelse 1(Stor græsandel i omdrift): Bedrifter, hvor mere end 75 pct. af omdriftsarealet anvendes til produktion af græs eller andet grøntfoder (inkl. frøgræs), er braklagt eller dyrkes med bælgplanter eller en kombination af disse anvendelser er undtaget fra at udlægge MFO. Undtagelsen gælder dog ikke, hvis omdriftsarealet udover arealet græs, brak og bælgplanter overstiger 30 ha. Landmanden skal i givet fald udlægge 5 pct. MFO af hele bedriftens omdriftsareal. I denne sammenhæng er bælgplanter: lucerne, kløver, vikke, ærter, bønner, hestebønner, sødlupiner og sojabønner. Disse afgrøder skal enten være i ren bestand eller i indbyrdes blandinger. 29

32 Eksempel 1: Bedrift undtaget for kravet: En bedrift med et omdriftsareal 100 ha på - heraf 70 ha Græs 6 ha Brak 10 ha Bælgplan ter resterende omdriftsareal udgør 14 ha Bedriften skal ikke udlægge MFO, da det resterende omdriftsareal er mindre end 15 ha. Artikel 46, stk. 4, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 Eksempel 2: Bedrift omfattet af kravet: En bedrift med et omdriftsareal 200 ha på - heraf 147 ha Græs resterende omdriftsareal udgør 4 ha Brak 10 ha Bælgplan ter 39 ha Da det resterende omdriftsareal er større end 30 ha, skal der udlægge 5 pct. MFO af hele omdriftsarealet på 200 ha svarende til 10 ha MFO. Heraf kan medregnes 4 ha brak. Der skal således yderligere udlægges MFO svarende til 6 ha for at opfylde kravet. Undtagelse 2 (Meget permanent græs og omdriftsgræs): Bedrifter, hvor mere end 75 pct. af det støtteberettigede landbrugsareal er anvendt som permanente græsarealer, arealer til produktion af græs eller andet grøntfoder (inkl. frøgræs) eller er omfattet af en kombination heraf, er undtaget fra at udlægge MFO. Undtagelsen gælder dog ikke, hvis omdriftsarealet, der ikke er anvendt til disse produktioner, overstiger 30 ha. Landmanden skal i givet fald udlægge 5 pct. MFO af hele bedriftens omdriftsareal. Eksempel 1: Bedrift ikke omfattet af kravet: En bedrift med et landbrugsareal 100 ha på - heraf 50 ha Permanent græs 26 ha Frøgræs resterende omdriftsareal udgør 24 ha Bedriften skal ikke udlægge MFO, da det resterende omdriftsareal er mindre end 30 ha. 30

33 Eksempel 2: Bedrift omfattet af kravet: En bedrift med et landbrugsareal 200 ha på - heraf 100 ha Permanent græs 51 ha Frøgræs resterende omdriftsareal 49 ha Bedriften skal udlægge 5 pct. MFO af hele omdriftsarealet på 100 ha svarende til 5 ha. Artikel 46, stk. 4, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december Randzoner Bræmmer og randzoner langs vandløb og søer omfattet af lov om randzoner eller lov om vandløb kan anvendes til opfyldelse af MFO, hvis arealerne er støtteberettigede under grundbetalingsordningen. Både støtteberettigede 2 m-bræmmer og selve randzonen kan tælle med som MFO. Randzoner kan indgå i fastlæggelsen af MFOarealet med en vægtningsfaktor 1,5. Dette betyder, at 1 ha bræmme/randzone kan medregnes som 1,5 ha MFO. Randzonen skal være beliggende på eller op ad et omdriftsareal, fx en kornmark, for at kunne medregnes. Det gælder også randzoner udlagt med permanent græs. Det betyder, at hvis en randzone med permanent græs støder op til et areal med permanent græs eller en anden permanent afgrøde, som fx lavskov, kan den ikke medregnes som MFO, mens en randzone med permanent græs, der støder op til et omdriftsareal kan medregnes som MFO. Bræmmer/randzoner, der er udlagt i henhold til vandløbsloven/randzoneloven, og som anvendes til MFO, skal indtegnes og anmeldes sammen med den mark, de støder op til, og med samme afgrøde. Beregningen af bræmmens/randzonens areal sker derefter automatisk i Fælleskemaet. Dermed kan kun det randzoneareal, som ligger i markblok, og som er indtegnet sammen med den tilstødende omdriftsmark, medregnes. Randzoner, der anmeldes som MFO, må gerne ligge op mod arealer med omdriftsgræs, men i så fald skal randzonen være tydeligt adskilt fra græsmarken. Randzonen og marken med omdriftsgræs skal dog stadig indtegnes som én mark, hvis det skal tælle med som MFO. Adskillelsen kan fx være en plovfure eller lignende, der markerer adskillelsen så tydeligt, at der i forbindelse med kontrol ikke er tvivl om, at det drejer sig om to forskellige typer arealer. Bemærk, at hvis du tidligere har udlagt en randzone, der ikke længere er omfattet af randzoneloven, så kan arealet evt. anvendes som MFO-brak, hvor betingelserne for MFO-brak er opfyldt. Artikel 45, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 af 11. marts , stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. Lov om randzoner, jf. lovbekendtgørelse nr. 894 af 15. juli stk. 1 i bekendtgørelse om randzoner nr. 904 af 30. juli

34 GLM-landskabselementer Fortidsminder og søer Landskabselementer (fortidsminder samt små søer og vandhuller) omfattet af bestemmelserne om god landbrugs- og miljømæssig stand, der er beliggende på et omdriftsareal, kan anvendes som MFO med en vægtningsfaktor på 1. Det betyder, at 1 ha GLM-landskabselement kan medregnes som 1 ha MFO. GLM-landskabselementer skal ikke indtegnes som selvstændige marker, da beregningen af landskabselementets areal sker automatisk, når elementet indgår i et omdriftsareal, som der søges grundbetaling for. Landskabselementer anmeldes med samme afgrødekode som den mark, de indgår i. Eksempel: En mark på 10 ha med vårbyg indeholder et vandhul med randbevoksning (kortlagt i IMK som GLM-sø) med et areal på i alt m². Hele marken indtegnes og angives med afgrøde koden 1 (vårbyg). Beregningen af landskabselementets areal og bidrag til opfyldelsen af MFO-forpligtelsen sker herefter automatisk. Artikel 45, stk. 4, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 af 11. marts , stk. 4, i Bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v Brak (MFO-brak) Kun omdriftsarealer kan anvendes som MFO-brak. Alle braklagte omdriftsarealer kan anvendes som MFO, forudsat at de opfylder de generelle støttebetingelser for brak, hvilket betyder, at der ikke må være en landbrugsproduktion på arealet. Vær opmærksom på, at arealet skal anmeldes med forskellige afgrødekoder alt efter, om det anvendes til opfyldelse af MFO, eller om det anmeldes som almindelig brak uden samtidig at skulle anvendes som MFO. Koderne fremgår af afgrødekodetabellen. Et areal, der anmeldes i Fællesskema som MFO-brak indgår således automatisk i den samlede opgørelse af MFO på bedriftsniveau. Brak kan indgå i fastlæggelsen af MFOarealet med vægtningsfaktoren 1. Dette betyder, at 1 ha brakareal kan medregnes som 1 ha MFO. Støttebetingelserne for arealer anmeldt som brak og arealer anmeldt som MFO-brak er de samme. Dog gælder der en undtagelse, idet arealer anmeldt som MFO-brak ikke får status som permanent græs efter det femte år, så længe de er anmeldt som MFObrak, selv om plantedækket består af græs og andet grøntfoder. Kravet om, at der skal være plantedække på et braklagt areal er et GLM-krav. Det betyder, at arealet kan anvendes som MFO-brak, selv om der ikke er plantedække på arealet. Hvis reglerne om plantedække ikke er opfyldt, bliver der pålagt en GLMsanktion. 32

35 Se reglerne om, at Brak kan indgå som miljøfokusområde: Artikel 46, stk. 1, litra a) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 Se reglerne om, at MFO-brak ikke overgår til permanent græs: Artikel 45, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 af 11. marts i Bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v Lavskov Lavskov kan anvendes som MFO, hvis de generelle støttebetingelser for lavskov er opfyldt. Der må dog ikke anvendes plantebeskyttelsesmidler på arealet i det kalenderår, hvor lavskov anvendes til MFO. Gødskning af arealet er tilladt. Lavskov kan indgå i fastlæggelsen af MFO-arealet med en vægtningsfaktor 0,3. Det betyder, at 1 ha lavskov kan medregnes som 0,3 ha MFO. Bemærk, at hvis et areal med lavskov anvendes som MFO, så beregnes de 5 pct MFO, der skal være på bedriften, på grundlag af bedriftens samlede omdriftsareal samt lavskovarealet. Lavskovarealet indgår derimod ikke i beregningen af, om du er omfattet af MFO-kravet. Lavskov anvendt som MFO anmeldes med en anden afgrødekode end lavskov, som ikke anvendes til MFO. Artikel 45, stk. 8, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 af 11. marts i Bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v Efterafgrøder og græsudlæg Der skelnes mellem efterafgrøder, der er udlagt til at opfylde kravet om MFO, og efterafgrøder, der er udlagt i henhold til de nationale bestemmelser i gødskningsbekendtgørelsen. Efterafgrøder, der udlægges i forhold til de nationale bestemmelser, kan også anvendes som MFO-efterafgrøder, hvis visse betingelser er opfyldt. Dette afsnit behandler reglerne for arealer med efterafgrøder som MFO. Efterafgrøder anvendt som MFO skal: enten være udlagt som blandinger af afgrøder, der opfylder de nationale krav til efterafgrøder og efterfølges af en vårsæd, eller være udlæg af græs (inkl. frøgræs) eller græsblandinger i en hovedafgrøde. Efterafgrøder og græsudlæg, der anvendes som MFO, skal være udlagt på bedriften i ansøgningsåret. 33

36 Et areal, der anmeldes i Fællesskema som MFO-efterafgrøder med en særlig afgrødekode, indgår således automatisk i den samlede opgørelse af MFO på bedriftsniveau. Efterafgrøder og græsudlæg kan indgå i fastlæggelsen af MFO-arealet med en vægtningsfaktor 0,3. Det betyder, at 1 ha med efterafgrøder kan medregnes som 0,30 ha MFO. Bemærk, at mellemafgrøder ikke kan anvendes som MFO. Artikel 45, stk. 9, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 af 11. marts i Bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. 36 i Bekendtgørelse nr. 903 af den 29. juli 2014 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2014/2015 og om plantedække Krav til efterafgrøder og græsudlæg Udlæg af græs og blandinger af græs og andre afgrøder kan anvendes som MFO efterafgrøder. Blandinger af efterafgrøder, der ikke sås som udlæg, skal bestå af korn, græs, korsblomstrede afgrøder og/eller cikorie. Forskellige slægter af korn og græs, samt arter af korsblomstrede betragtes som forskellige afgrøder. Det vil sige, at man fx kan blande to arter af korsblomstrede eller en græsslægt og en art korsblomstrede etc. Derimod kan fx olieræddike og radise ikke udgøre en blanding, der kan anvendes som MFO-efterafgrøde, da de er samme art (Raphanus Sativus). Blandingerne skal bestå af mindst to af de nævnte typer af afgrøder. Det skal være muligt at se i marken, at det er en blanding. Blandinger, der anmeldes som MFO-efterafgrøder, skal senest være sået den 1. august. Dog er kravet til seneste såtidspunkt for efterafgrøder, der alene indeholder blandinger af korsblomstrede afgrøder, den 20. august. Nedpløjning og nedvisning af MFO-efterafgrøder må tidligst ske den 20. oktober. Blandinger af efterafgrøder skal efterfølges af en vårsæd. Blandinger af efterafgrøder kan også anvendes til at dække det nationale efterafgrødekrav, eller krav i henhold til miljøgodkendelserne, med mindre der findes specifikke krav til efterafgrøderne i miljøgodkendelsen. Udlæg kan bestå af græs og græsblandinger (fx kløvergræs). Der er ikke begrænsninger på, hvilke slægter af afgrøder der må indgå i græsblandingerne, ligesom der ikke er begrænsninger på, hvor stor en del af andre afgrøder der må være i græsudlægget. De eksisterende afgrødekoder til græsudlæg med N-norm kan anvendes, og udlæggene må gødes. Udlæg i hovedafgrøden, der anvendes som MFO-efterafgrøde, skal være udsået senest 31. maj. Det vil sige, at græsudlæg etableret om efteråret med henblik på afgræsning det efterfølgende år ikke kan anvendes som MFO-efterafgrøder. Det er tilladt at afgræsse og høste efterafgrøder, der er anmeldt som MFO. Eksempel 1: 34

37 Udlæg af græs i 20 ha vårsæd (fx frøgræs, kløvergræsblanding eller rent græs), kan tælle som 6 ha MFO (20 ha x 0,3). Eksempel 2: En bedrift på 100 ha udsår 10 ha efterafgrøder som en blanding af korn og cikorie efter høst i juli, og efterfølges af en vårsæd. De 10 ha efterafgrøde tæller med som 3 ha (10ha x 0,3) MFO samt dækker bedriftens nationale efterafgrødekrav på 10 pct Sammenhæng til de nationale regler for efterafgrøder Bemærk, at hvis du er underlagt et krav om udlæg af efterafgrøder i henhold til gældende gødskningsbekendtgørelse, skal du fortsat overholde dette krav. Udlæg af rent græs samt efterafgrødeblandinger, der begge efterfølges af en vårsået afgrøde, kan opfylde både kravet til efterafgrøder i henhold til gødskningsbekendtgørelsen og kravet til efterafgrøder udlagt som MFO. Hvis du ikke har et efterafgrødekrav i henhold til gødskningsbekendtgørelsen, men ønsker at anvende efterafgrøder som MFO, kan du godt gøre dette. Dine efterafgrøder skal i givet fald overholde kravene til efterafgrøder som MFO. Sammenhængen mellem de nationale regler for efterafgrøder og reglerne for MFOefterafgrøder fremgår af nedenstående oversigt. Type Efterafgrøde MFO-efterafgrøde National efterafgrøde Blandinger af godkendte afgrøder* Efterfulgt af en vårafgrøde Græsudlæg, rent græs Efterfulgt af en vårafgrøde Græsudlæg, græsblandinger (fx kløver) Efterfulgt af en vårafgrøde Græsudlæg, rent græs og græsblandinger (fx kløver) IKKE efterfulgt af en vårafgrøde En godkendt afgrøde sået før eller efter høst* Efterfulgt af en vårafgrøde X X X X X X X Frøgræs, der efter høst fortsætter som efterafgrøde Efterfulgt af en vårafgrøde X 35

38 Mellemafgrøder X Blandinger af godkendte afgrøderarter, sået før eller efter høst* IKKE efterfulgt af en vårafgrøde * Godkendte afgrøder: græs, korn, korsblomstrede og cikorie. Bekendtgørelse nr. 903 af den 29. juli 2014 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2014/2015 og om plantedække Overlap mellem flere typer MFO på samme areal Hvis to eller flere typer af MFO overlapper med hinanden, kan kun den ene type medregnes som MFO. Det er som udgangspunkt den type MFO, der har den højeste vægtningsfaktor, der prioriteres højest ved den automatiske beregning. De enkelte typer MFO prioriteres i denne rækkefølge: Bræmmer/randzoner GLM-landskabselementer (fortidsminder og små søer og vandhuller) Brak Lavskov Efterafgrøder Eksempel: En mark på 12 ha med vinterbyg, hvor det ved ansøgning i Fællesskemaet oplyses, at der udsås MFO-efterafgrøder, og som indeholder 0,4 ha obligatorisk randzone og et GLM-fortidsminde på 0,04 ha fordelt med halvdelen på randzonen og halvdelen på bygmarken anmeldes i Fællesskemaet. Følgende medregnes automatisk som MFO: Hele randzonen: 0,40 ha, dvs. 0,40 ha x 1,5 = 0,60 ha MFO Den del af fortidsmindet, som ikke ligger på randzonen: 0,02 ha, dvs. 0,02 ha x 1 = 0,02 ha MFO Den resterende del af den anmeldte vinterbyg: 12,00 ha minus 0,40 ha minus 0,02 ha = 11,58 ha, dvs. 11,58 ha x 0,3 = 3,47 ha MFO Samlet anmeldt MFO: 3,47 ha + 0,02 ha + 0,60 ha = 4,09 ha 3.4. Opretholdelse af permanent græs Bevarelse af den danske andel af permanente græsarealer Hvert medlemsland i EU skal løbende registrere udviklingen i arealet med permanent græs. Arealet sammenlignes med en referenceandel, som er størrelsen af arealet med permanent græs i 2012 samt nytilkomne arealer i 2015 i forhold til det samlede landbrugsareal i Andelen af permanent græs, i forhold til det samlede landbrugsareal, opgøres årligt på grundlag af oplysninger i Fællesskemaet. Arealer med permanent græs er defineret som arealer, der de seneste 5 år har været anmeldt som græs, herunder både græs i omdrift og permanent græs. Økologisk permanent græs indgår ikke i beregningen. 36

39 Hvis andelen for det aktuelle år falder i forhold til referenceandelen, vil der afhængigt af faldets størrelse blive foretaget et eller flere nye tiltag for at modvirke yderligere fald i andelen med permanent græs. Disse tiltag afhænger af størrelsen af faldet. Andelen af arealer med permanent græs må ikke på landsplan falde i forhold til niveauet i Arealer, der er permanente græsarealer som følge af et miljøtilsagn, bliver ikke omfattet af bestemmelserne vedrørende et fald på landsplan før et år efter tilsagnets ophør. Således har den enkelte landmand et år efter tilsagnets ophør til at beslutte, om arealet skal være permanent græs eller indgå i omdriften, med andre afgrøder end græs. Bemærk, at undtagelsen ikke gælder miljøtilsagn beliggende inden for miljømæssigt sårbare områder i Natura Her skal et permanent græsareal forblive permanent græs også efter tilsagnets ophør. Generelt: Artikel 45, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 Artikel 45, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december Fald i andelen af permanente græsarealer overstiger 3 pct. på landsplan. Hvis andelen med permanente græsarealer på landsplan falder med mere end 3 pct. i forhold til referenceandelen, skal landbrugerne søge om dispensation til at inddrage permanente græsarealer i omdriften. En tilladelse kan eventuelt være betinget af, at et andet areal af tilsvarende størrelse udlægges med permanent græs. I så fald vil det nye areal blive betragtet som permanent græsareal allerede fra datoen for omlægningen til permanent græsareal, uanset om det har været udlagt med græs i mindre end 5 år. Disse arealer skal anvendes til dyrkning af permanent græs i 5 på hinanden følgende år fra tidspunktet for omlægningen Fald i andelen af permanente græsarealer overstiger 5 pct. på landsplan Hvis andelen med permanente græsarealer falder med mere end 5 pct., kan landbrugere blive pålagt enten at: genetablere (helt eller delvis) de permanente græsarealer, der er blevet inddraget, eller at udlægge tilsvarende arealer, som permanente græsarealer. En evt. forpligtigelse til at genetablere eller udlægge permanente græsarealer skal være opfyldt inden fristen for indgivelse af ansøgning i fællesskemaet det efterfølgende år Hvem kan blive pålagt en retableringsforpligtigelse? Det er kun landbrugere, som råder over permanente græsarealer, der er blevet inddraget til anden anvendelse, der kan blive pålagt en forpligtelse til at genetablere eller udlægge et tilsvarende areal som permanent græs. Forpligtelsen omfatter arealer, der er overgået til anden anvendelse inden for de seneste 2 år forud for støtteåret. For 2015 gælder forpligtelsen dog de seneste 3 år forud for støtteåret. 37

40 Har der været udstedt et konverteringsforbud året før, jf. afsnit Fald i andelen af permanente græsarealer overstiger 3 pct. på landsplan, vil det dog først være de landbrugere, der har omlagt deres permanent græs-areal uden dispensation i året med konverteringsforbud, der skal genetablere hele det pågældende omlagte areal. Hvis andelen af permanente græsarealer herefter fortsat er under 5 pct. på landsplan, vil den manglende andel skulle etableres af de landbrugere, der råder over et areal, hvor der er omlagt permanent græs de foregående år. Landbrugeren må i sidstnævnte situation frit placere det genetablerede græsareal på sin bedrift. Det er ikke muligt for den enkelte landmand at opfylde reetableringskravet ved at tilforpagte et eksisterende areal med permanent græs, idet formålet med reetableringen er at få flere arealer med permanent græs. Artikel 44, stk. 1, 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 af 11. marts i Bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. 39, stk. 2 og 5 i Bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v Permanente græsarealer retableret efter pålæg Efter et pålæg om retablering af et permanent græsareal vil arealet blive betragtet som permanent græsareal allerede fra datoen for retablering eller udlægningen som permanent græsareal, uanset om det har været udlagt med græs i mindre end 5 år. Disse arealer skal anvendes til dyrkning af permanent græs, og de skal anmeldes som sådan i Fællesskemaet i 5 på hinanden følgende år fra tidspunktet for omlægningen. Først efter de 5 år må arealet anvendes til anden dyrkning Konverteringsforbud i forbindelse med et genetableringskrav Hvis der kommer krav om genetablering, vil alle landmænd blive omfattet af et konverteringsforbud efterfølgende. Der kan ikke dispenseres for dette konverteringsforbud, som gælder, indtil det er konstateret, at andelen af permanent græsarealer på landsplan igen er over 95 procent af den nationale referenceandel. Er andelen af permanent græs herefter imellem 95 og 97 af referenceandelen vil konverteringsforbuddet blive opretholdt, dog med mulighed for dispensation. Se reglerne om bevarelse af permanente græsarealer: Artikel 44, stk. 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 af 11. marts , Stk. 5 i Bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v Opretholdelse af specifikke permanente græsarealer i miljømæssigt sårbare områder Landmænd med permanente græsarealer beliggende i miljømæssigt sårbare områder inden for Natura 2000 er forpligtet til at fastholde disse arealer som permanent græs uden mulighed for omlægning eller pløjning. 38

41 Arealer beliggende inden for de miljømæssigt sårbare områder, der i mindst 5 år i træk har været dyrket med græs, bliver permanente græsarealer, og er omfattet af forpligtelsen. De miljømæssigt sårbare områder er arealer, der ligger inden for en Natura-2000 naturtype i et Natura 2000 område, og som er registreret som tørveholdige eller som vådområder. De miljømæssigt sårbare områder kan ses på naturerhverv.dk/graeskort eller via IMK ved at vælge kortet over miljømæssigt sårbare områder. Se kortet over miljømæssigt sårbare områder (MSO) på naturerhverv.dk/graeskort. Artikel 45, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 Artikel 41, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 af 11. marts i Bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v Hvad er tilladt af jordbearbejdning på permanente græsarealer inden for de miljømæssigt sårbare områder? Landbrugerne skal overholde de plantedækkekrav, der er gældende for permanente græsarealer. Det er ikke tilladt at pløje eller omlægge de permanente græsarealer. Men det er tilladt at strigle arealet, så længe kun højst de øverste 3 cm i jorden berøres. Der må foretages direkte såning, hvor der sås direkte uden forudgående jordbearbejdning, bortset fra strigling. Det er ligeledes fortsat tilladt at sprøjte og gødske arealet, hvis disse tiltag ikke er reguleret via anden lovgivning. Det er landbrugerens ansvar at sikre, at ovenstående jordbehandling ikke strider imod andre begrænsninger fra anden lovgivning, herunder Natura 2000-reglerne eller Naturbeskyttelseslovens 3. Landbrugeren skal oplyse til NaturErhvervstyrelsen, hvis arealet jordbehandles i form af strigling med henblik på at sikre, at et permanent græsareal fortsat bevares Beregning af støtte for grønne krav på bedriftsniveau Betalingen for de grønne krav beregnes i forhold til den enkelte landbrugers samlede grundbetaling i ansøgningsåret. I 2015 vil støtten for opfyldelse af de grønne krav udgøre ca. 47 pct. af betalingsrettighedernes værdi for den enkelte landbruger. Din grønne støtte beregnes på grundlag af betalingsrettighedernes værdi. Dine betalingsrettigheder vil blive nedsat med 36 pct. i 2015, så en basisrettighed vil få en værdi på ca kr. Den grønne støtte beregnes som ca. 47 pct. af betalingsrettighedernes værdi (grundbetalingen).. Eksempel: En landbruger søger grundbetaling for 100 ha. Han har udelukkende rettigheder med basisværdi. Hans samlede støtte bliver: 39

42 Grundbetaling 100 ha x kr.: kr. Betaling for grønne krav 0,47 x kr.: kr. Samlet støtte kr. Betalingsrettigheder med tillæg indgår i beregningen af betalingen for de grønne krav på samme måde som de almindelige betalingsrettigheder. Den grønne støtte udbetales sammen med grundbetalingen. Læs mere i afsnittet Udbetaling af direkte arealstøtte 3.6. Reduktion og sanktionering ved manglende overholdelse af grønne krav Den grønne betaling udregnes på følgende måde: [betalingsrettighedernes gennemsnitsværdi] x 0,47 pct. x [fastslået areal i ha]. Det fastslåede areal er det areal, som ansøgeren har aktiveret betalingsrettigheder til under grundbetalingsordningen. Hvis en landbruger fx har et fastslået areal på 102 ha, og gennemsnitsværdien af hans betalingsrettigheder er kr., kan han modtage følgende beløb i grøn støtte i 2015: x 0,47 pct. x 102 ha = ,84 kr. Der er to måder, hvorpå en landbruger kan få nedsat sin grønne betaling: Ved reduktion Ved sanktion (først fra 2017, se afsnit xx) Reduktion af den grønne betaling Ved manglende overholdelse af ét eller flere af de grønne krav, vil det areal, der danner baggrund for den grønne betaling blive reduceret på baggrund af, hvor stor en overtrædelse af kravet der er tale om. Det er altså det fastslåede areal i beregningen ovenover, der reduceres. Denne reduktion har kun virkningen for den grønne betaling, og påvirker ikke andre støtteordninger. En tilstrækkelig grov overtrædelse af de grønne krav kan føre til, at hele den grønne betaling bortfalder. Følgende grønne krav skal overholdes for at undgå nedsættelse af den grønne støtte: Et krav om flere afgrødekategorier (afgrødediversificering) a. Hovedafgrøden må ikke overstige 75 pct. af omdriftsarealet, og b. De to hovedafgrøder tilsammen må ikke overstige 95 pct. af omdriftsarealet. Et krav om, at et areal svarende til 5 pct. af omdriftsarealet skal udlægges til miljøfokusområder (MFO) Et krav om opretholdelse af permanent græs a. I miljømæssigt sårbare områder (MSO), og b. Opretholdelse af den samlede landekvote 40

43 Sådan udregnes reduktionen Reduktionen udregnes på baggrund af, hvor stor en overskridelse af de enkelte krav der er tale om. Reduktionen kan udregnes som en fast faktor ganget med overskridelsen i ha. Denne nedsættelsesfaktor er: 2 for kravet om, at hovedafgrøden ikke må overstige 75 pct. af omdriftsarealet: Reduktionen er = [overskridelsen i ha] x 2 10 for kravet om, at de to hovedafgrøder tilsammen ikke må overstige 95 pct. af omdriftsarealet: Reduktionen er = [overskridelsen i ha] x for kravet om, at et areal svarende til 5 pct. af omdriftsarealet skal udlægges til miljøfokusområder (MFO): Reduktionen er = [overskridelsen i ha] x 10 1 for kravet om opretholdelse af permanent græs: Reduktionen er = [overskridelsen i ha] x 1. Den udregnede reduktion trækkes fra det fastslåede areal. Har en landmand fx en samlet reduktion på 20 ha, fratrækkes det fastslåede areal de 20 ha. Den grønne støtte er altså lig med: [betalingsrettighedernes gennemsnitsværdi] x 0,47 pct. x [Reduceret fastslået areal i ha]. Hvis landbrugeren har et fastslået areal på 102 ha og en reduktion på 20 ha, blive hans støtte: x 0,47 pct. x (102 ha 20 ha) = ,44. Begrænsning af reduktionen Der er indført følgende lofter over reduktion af den grønne betaling: Summen af reduktioner for manglende overholdelse af de to krav om flere afgrøder udtrykt i antal hektarer kan ikke overstige det fastslåede omdriftsareal. Summen af reduktioner for manglende overholdelse af kravene om flere afgrøder og kravet om miljøfokusarealer udtrykt i antal ha kan ligeledes ikke overstige det samlede fastslåede omdriftsareal. Summen af reduktioner for manglende overholdelse af alle de tre grønne krav kan ikke overskride den samlede grønne betaling. Den grønne betaling kan altså maksimalt reduceres til 0 kr Reduktion ved overtrædelse af kravene om flere afgrøder på bedriften Der er fastsat to regler om flere afgrøder: 1. Hovedafgrøden må ikke overstige 75 pct. af omdriftsarealet, og 2. de to hovedafgrøder tilsammen må ikke overstige 95 pct. af omdriftsarealet. Ved manglende overholdelse af kravene om, at hovedafgrøden ikke må overstige 75 pct. af omdriftsarealet, reduceres arealet, der danner grundlag for den grønne betaling. Reduktionen beregnes ved at gange afvigelsen i ha med to : 41

44 Eksempel 1 overtrædelse af det første krav om flere afgrøder Den største hovedafgrøde må ikke udgøre mere end 75 % af omdriftsarealet. Anmeldt areal i alt: 102 ha I omdrift 100 ha Majs: 80 ha (1. afgrødekategori) Græs eller andet grønfoder: 10 ha (2. afgrødekategori) andre afgrøder: 10 ha Ikke i omdrift 2 ha Permanent græs 2 ha (med pløjeforbud) Reduktionsberegning Tilladt areal med 1. afgrødekategori: 75 pct. x 100 ha = 75 ha Overskridelse: 80 ha 75 ha = 5 ha Reduktion: 5 ha x 2 = 10 ha Reduceret areal til grøn støtte: 102 ha 10 ha = 92 ha Som det ses af eksemplet, resulterer en overtrædelse af kravet om, at andelen af den største hovedafgrøde ikke må overstige 75 pct. af omdriftsarealet, i en reduktion svarende til to gange overskridelsen (5 ha x 2 = 10 ha): Bedriften har mere end 75 pct. af hovedafgrøden majs. Overskridelsen udgør 5 ha. Reduktionen af den grønne betaling bliver på: [5 ha for meget afgrøde] * 2 = 10 ha. Det støtteberettigede areal under ordningen for grøn støtte udgør 102 ha. Dette areal reduceres med 10 ha, så det areal, der kan modtages grøn støtte for, reduceres til 92 ha. Landbrugeren i eksemplet kan udregne sin grønne betaling på følgende måde, hvis andre grønne krav ikke overtrædes: [betalingsrettighedernes gennemsnitsværdi] x 0,47 pct. x [reduceret fastslået areal i ha] = kr. x 0,47 pct. x 92 ha = ,64 kr. Eksempel 2 overtrædelse af det andet krav om flere afgrøder Den største afgrødekategori må ikke udgøre mere end 75 % af omdriftsarealet, og de to største afgrødekategorier tilsammen må ikke udgøre mere end 95 % af omdriftsarealet Der anvendes de samme arealer som i eksempel 1 Reduktionsberegning Tilladt areal med afg.kat.: 95 pct. x 100 ha = 95 ha Overskridelse: ( ) 95 = 5 ha Reduktion: 5 ha x 10 = 50 ha Reduceret areal til grøn støtte: 102 ha 50 ha = 52 ha Når arealet med de to største afgrødekategorier overskrider grænsen på 95 pct. af det samlede omdriftsareal, vil reduktionen svare til 10 gange overskridelsen i ha: Bedriften har mere end 95 pct. af de to største afgrøder majs og græs og andet grøntfoder. Overskridelsen er på 5 ha. Reduktionen af den grønne 42

45 betaling bliver på: [5 ha for meget afgrøde] * 10 = 50 ha. Det støtteberettigede areal under ordningen for grøn støtte udgør 102 ha. Dette areal reduceres med 50 ha, så det areal, der kan modtages grøn støtte for, reduceres til 52 ha. Landbrugeren i eksemplet kan udregne sin grønne betaling på følgende måde, hvis andre grønne krav ikke overtrædes: [betalingsrettighedernes gennemsnitsværdi] x 0,47 pct. x [reduceret fastslået areal i ha] =1.286 kr. x 0,47 pct. x 52 ha = ,84 kr. I de to eksempler ovenfor belyses overtrædelsen af de to delkrav om flere afgrøder hver for sig. I det næste eksempel belyses udregningen af den samlede reduktion for overtrædelse af begge de to krav. Man skal være opmærksom på, at det er muligt at overtræde ét af delkravene uden at overtræde det andet. Eksempel 3 overtrædelse af begge krav om flere afgrøder: Der anvendes de samme arealer som i eksempel 1 Reduktionsberegning Tilladt areal med 1. afgrødekategori: 75 pct. x 100 ha = 75 ha Overskridelse: 80 ha 75 ha = 5 ha Reduktion: 5 ha x 2 = 10 ha Tilladt areal med afg.kat.: 95 pct. x 100 ha = 95 ha Overskridelse: ( ) 95 = 5 ha Reduktion: 5 ha x 10 = 50 ha Samlet reduktion: 10 ha + 50 ha = 60 ha Reduceret areal til grøn støtte: 102 ha 60 ha = 42 ha Overtrædes begge grænser for udlagte hovedafgrøder, vil reduktionen svare til de to reduktioner lagt sammen (der kan dog ikke ske en reduktion på mere end størrelsen af omdriftsarealet): Bedriften har mere end 75 pct. af hovedafgrøden majs og mere end 95 pct. af de to største afgrøder majs og græs og andet grøntfoder. Reduktionen af den grønne betaling bliver på: ([5 ha for meget hovedafgrøde] * 2) + ([5 ha for meget af de to største afgrøder] * 10) = 60 ha. Det støtteberettigede areal under ordningen for grøn støtte udgør 102 ha. Dette areal reduceres med 60 ha, så det areal, der kan modtages grøn støtte for, reduceres til 42 ha. Landbrugeren i eksemplet kan udregnes sin grønne betaling på følgende måde, hvis andre grønne krav ikke overtrædes: [betalingsrettighedernes gennemsnitsværdi] x 0,47 pct. x [reduceret fastslået areal i ha] =1.286 kr. x 0,47 pct. x 42 ha = 25385,64 kr. Se i øvrigt afsnit om krav om flere afgrødekategorier. Se reglerne om reduktion ved manglende overholdelse af flere afgrøder: Artikel 24 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts

46 Overtrædelse af kravet om miljøfokusområderkrav om flere afgrødekategorier Det er et krav, at miljøfokusområder skal udgøre mindst 5 pct. af den pågældende bedrifts agerjord (omdriftsareal). Ved manglende opfyldelse af forpligtelsen reduceres arealet, der danner grundlag for udbetaling af den grønne betaling med afvigelsen i hektar x 10. Dette illustreres af eksempel 4 nedenfor. MFO-arealer kan medregnes med forskellige faktorer. Fx har lovskov en medregningsfaktor på 0,3. 5 ha lavskov kan således medregnes som 5 ha x 0,3 = 1,5 ha MFO. Se en oversigt under afsnittet krav om 5. pct. miljøfokusområder (MFO). Eksempel 4 overtrædelse af kravet om miljøfokusområder: Der anvendes de samme arealer som i eksempel 1. Bedriften har ikke nogen MFO-arealer. Reduktionsberegning Krav til Miljøfokusområder: 5 pct. x 100 ha = 5 ha (Manglende) opfyldelse: 5 ha 0 = 5 ha Reduktion: 5 ha x 10 = 50 ha Reduceret areal til grøn støtte: 102 ha 50 ha = 52 ha Bedriften skal udlægge 5 ha MFO. Bedriften har udlagt 0 ha MFO. Reduktionen af den grønne betaling bliver på: [5 ha manglende MFO] * 10, hvilket giver 50 ha. Landbrugeren i eksemplet kan udregnes sin grønne betaling på følgende måde, hvis andre grønne krav ikke overtrædes: [betalingsrettighedernes gennemsnitsværdi] x 0,47 pct. x [Reduceret fastslået areal i ha] =1.286 kr. x 0,47 pct. x 52 ha = ,84 kr Overtrædelse af både kravet om MFO-arealer og kravet om flere afgrøder Der er fastsat følgende loft over den samlede reduktion for overtrædelse af de to krav: Summen af reduktionerne for overtrædelse af kravene om flere afgrøder og MFO-areal udtrykt i antal ha kan ikke overstige det samlede fastslåede omdriftsareal. Den samlede reduktion som følge af overtrædelse af kravet om flere afgrøder og MFO-areal i eksempel 3 og 4 udgør 60 ha + 50 ha = 110 ha. Reduktionen begrænses til 100 ha (omdriftsarealet i eksemplerne) pga. det overnævnte loft over reduktionen. Det støtteberettigede areal under ordningen for grøn støtte udgør 102 ha. Dette areal reduceres med 100 ha, så det areal, der kan modtages grøn støtte for, reduceres til 2 ha. 44

47 Landbrugeren i eksemplet kan udregne sin grønne betaling på følgende måde, hvis andre grønne krav ikke overtrædes: [betalingsrettighedernes gennemsnitsværdi] x 0,47 pct. x [Reduceret fastslået areal i ha] = kr. x 0,47 pct. x 2 ha = 1.208,84 kr. Se i øvrigt afsnit om miljøfokusområder. Se reglerne om reduktion ved manglende overholdelse af miljøfokusområder: Artikel 26 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts Overtrædelse af pløje- og omlægningsforbuddet Hvis en landbruger omlægger eller pløjer et permanent græsareal beliggende i et særligt miljøfølsomt område, inden for Natura 2000, vil der ske en reduktion i det areal, der danner grundlag for udbetaling af den grønne betaling svarende til det areal, som overtrædelsen vedrører. Forpligtigelsen til at opretholde en vis andel af de permanente græsarealer på landsplan bliver først et individuelt krav ved et konverteringsforbud eller genetableringspåbud. Ved uberettiget konvertering eller manglende genetablering af permanente græsarealer samt ved omlægning af genetablerede græsarealer inden for fem år fra den dato, hvor der blev stillet krav om omlægning/genetablering, vil der ske en reduktion i arealet, der danner grundlag for udbetaling af den grønne betaling, svarende til det areal, overtrædelsen vedrører. Nedsættelsesfaktoren er altså = 1. Eksempel 5 overtrædelse af pløjeforbud Der anvendes de samme arealer som i eksempel 1. Landbrugeren oppløjer 2 ha permanent græs, der ikke må oppløjes. Reduktionsberegning Overtrædelse af pløjeforbud 2 ha = 2 ha Reduktion: 2 ha x 1 = 2 ha Reduceret areal til grøn støtte: 102 ha 2 ha = 100 ha Landbrugeren i eksemplet kan udregne sin grønne betaling på følgende måde, hvis andre grønne krav ikke overtrædes: [betalingsrettighedernes gennemsnitsværdi] x 0,47 pct. x [reduceret fastslået areal i ha] = kr. x 0,47 pct. x 100 ha = kr. Se i øvrigt afsnit om permanent græs. Se reglerne om reduktion ved manglende overholdelse af permanent græs: Artikel 25 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts

48 Den maksimale reduktion for overtrædelse af alle tre grønne krav Eksempel 6: Der er fastsat følgende loft over den samlede reduktion: Summen af reduktioner for alle de tre grønne krav kan ikke overskride den samlede grønne betaling. Den grønne betaling kan altså maksimalt nedsættes til 0 kr. Ansøgeren i de ovenstående eksempler får en samlet reduktion for alle tre grønne krav på 102 ha (100 ha for den samlede overtrædelse af kravene om afgrødediversificering og MFO og 2 ha for overtrædelse af kravet om permanent græs). Landmandens samlede grundlag for grøn støtte er netop 102 ha (omdriftsareal + permanente græs og permanente afgrøder). Reduktionen medfører altså, at landmanden får grøn støtte til 0,00 ha. Hvis landmanden i eksemplet havde haft en større overskridelse af pløjeforbuddet, havde reduktionen stadig være begrænset til 102 ha, da summen af reduktionerne for alle de tre grønne krav ikke kan overskride den samlede grønne betaling. Højere reduktion efter de første tre overskridelser (fra 2018) De første tre gange, en landbruger overtræder kravet om flere afgrøder eller kravet om MFO fra 2015 og frem, udregnes reduktionen som beskrevet ovenfor. Ved den fjerde overtrædelse af ét af kravene fordobles reduktionen for overtrædelsen af dét krav. Overtrædelserne behøver ikke være tre på hinanden følgende år. Det først mulige år, en landbruger kan have overtrådt et af de grønne krav fire gange, er i I ovenstående eksempler medfører dette, at reduktionen stiger til 20 ha i eksempel 1, til 100 ha i eksempel 2 og ligeledes til 100 ha i eksempel 3 og 4, når landbrugeren overtræder kravene for fjerde gang. I eksempel 5 er reduktionen uændret, da fordoblingen ikke gælder for kravet om opretholdelse af permanent græs. I eksempel 6 er reduktionen ligeledes uændret, da reduktionen i forvejen har ramt loftet for reduktion. De føromtalte lofter over reduktionen gælder stadig. En landmand kan altså aldrig få reduceret den grønne betaling til mindre end 0,0 kr., medmindre landbrugeren sanktioneres. Læs mere herom nedenfor i afsnittet om sanktion. Sanktion (fra 2017) NB: Sanktion er ikke det samme som reduktion, som gennemgået ovenfor. Der er tale om to forskellige mekanismer til nedsættelse af den grønne betaling. Sanktionen indfases over fire år. I 2015 og 2016 er der ingen sanktion, og der kan således udelukkende ske en reduktion af støtten. Fra 2017 kan manglende overholdelse af de grønne krav ligeledes resultere i en sanktion. Denne sanktion kan fra 2017 maksimalt udgøre 20 pct. af den grønne betaling. Fra 2018 og frem kan sanktionen udgøre op til 25 pct. af den grønne betaling. Sanktionsbeløbet kan ligeledes modregnes i støtte under andre støtteordninger, for eksempel grundbetalingsordningen. 46

49 Den maksimale nedsættelse (reduktion + sanktion) kan således fra 2018 udgøre op til 125 % af den grønne betaling, (100 % i reduktion og 25 % i sanktion). Der modregnes først 100 % i den grønne betaling. Derefter modregnes de resterende 25 % i anden støtte, typisk grundbetalingsordningen. Den maksimale reduktion af grundbetalingen som følge af ikke-overholdelse af de grønne krav vil altså være 20 % i 2017 og 25 % i 2018 af det beløb, landbrugeren maksimalt ville kunne have modtaget i grøn støtte. Udregning af sanktionen Sanktionen beregnes på baggrund af forskellen mellem det fastslåede areal og det beregnede reducerede areal og beregnes som en procentvis afvigelse. I eksempel 6 ovenfor, hvor ansøgeren ved overtrædelse af alle tre grønne krav fik en reduktion på 102 ha, skal sanktionen således udregnes på baggrund af forskellen mellem det fastslåede areal på 102 ha og det reducerede fastslåede areal på 0 ha (102 ha 0 ha = 102 ha) divideret med det fastslåede areal: 102 ha / 102 ha = 1 = 100 %. Sanktionen udregnes efter samme trappemodel, som bliver brugt ved sanktion for arealafvigelser for grundbetalingsordningen: 1. Afvigelser under 3 pct. eller 2 ha der fratrækkes ikke sanktion. 2. Afvigelser over 3 pct. eller 2 ha i 2017: Der fratrækkes en sanktion på den dobbelte afvigelse divideret med 5. Fra 2018 og frem divideres der med Afvigelser over 20 pct. - i 2017: Sanktion på 20 pct. af den støtte, man skulle have udbetalt under ordningen grønne krav. Sanktionen stiger til 25 % fra Afvigelser over 50 pct. i 2017: Sanktion på 20 % af den støtte, man skulle have udbetalt under ordningen grønne krav. Sanktionen stiger til 25 % fra Derudover udelukkes ansøger fra at modtage et beløb svarende til sanktionsbeløbet. Dette beløb kan modregnes i støtte, der udbetales i indeværende år eller op til 3 efterfølgende kalenderår, hvorefter det resterende beløb annulleres. Hvis det i kontrollen konstateres, at der er anmeldt et for lille omdriftsareal, og det ikke-anmeldte areal er over 0,1 ha, hvorefter ansøger er undtaget de grønne krav, beregnes der en sanktion på yderligere 10 pct. fra Den samlede sanktion kan dog maksimalt udgøre 20 pct. af den støtte, en landbruger skulle have udbetalt under ordningen grønne krav. Sanktionsloftet stiger til 25 % fra Eksempel Afvigelsen i eksempel 6 ovenfor er over 50 pct., men da der i forvejen ikke udbetales støtte pga. reduktionen, nedsættes støtten ikke yderligere. Sker overtrædelsen i 2017 og 2018 vil ansøgeren blive udelukket fra at modtage et beløb, svarende til hhv. 20 og 25 pct. af det, han skulle have udbetalt under ordningen grønne krav. Loftet over sanktionerne medfører altså, at den samlede sanktion kan udgøre op til 25 pct. af den grønne betaling fra

50 Den maksimale sanktion i kroner kan udregnes som: [betalingsrettighedernes gennemsnitsværdi] x 0,47 pct. x [fastslået areal] x 0,25 (eller 0,20 i 2017). Det fastslåede areal er det areal, som ansøgeren har aktiveret betalingsrettigheder til under grundbetalingsordningen. Såfremt sanktionsbeløbet kan modregnes i den grønne støtte, bliver det det. Kan beløbet ikke modregnes eller kun modregnes delvist i den grønne betaling, vil det resterende beløb blive modregnet i anden støtte, typisk i grundbetalingen. Denne modregning kan foretages i op til tre år, indtil beløbet er tilbagebetalt. Se regler om sanktion ved manglende overholdelse af grønne krav: Artikel 28 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 Se regler om modregning, tilbagebetaling og udelukkelse: Artikel 57, stk. 2 i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 og artikel 6 i Kommissionens implementerede forordning (EU) nr. 806/2014 af 17. juli 2014, samt artikel 28 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 Se regler om indførelse af sanktion: Artikel 77, stk. 6, tredje afsnit i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december

51 4. Hvilke arealer er støtteberettigede under grundbetalingsordningen? Under grundbetalingsordningen gives der støtte til landbrugsarealer. Landbrugsarealer er arealer, der er drevet landbrugsmæssigt, og hvor hovedformålet med driften er et landbrugsmæssigt formål. Landbrugsarealer skal under normale vejrforhold kunne dyrkes og høstes i perioden 15. maj til 15. september. For permanente græsarealer er perioden dog 1. juni til 15. september. Som noget nyt er der desuden krav om, at der skal foregå en landbrugsaktivitet på arealet. For dyrkede arealer opfyldes kravet ved at tilså arealet. For græsarealer er der krav om årlig slåning eller afgræsning. For brakarealer er der krav om årlig slåning. Læs mere om aktivitetskravet under afsnittene for de enkelte arealtyper. Støtteberettigede landbrugsarealer er: Dyrkede arealer (herunder gartneriafgrøder, planteskolekulturer og hamp) Arealer med græs (permanent græs og græs i omdrift), hvor aktivitetskravet er årlig slåning eller afgræsning Braklagte arealer Arealer med permanente afgrøder (herunder lavskov, elefantgræs og rørgræs samt frugt- og bærbuske) GLM-fortidsminder og GLM-søer (kræver at der findes et GLM-polygon i IMK) Visse arealer, hvorpå der er miljøprojekter, miljøtilsagn under landdistriktsprogrammet eller tilsagn til skovrejsning (tilsagn fra Naturstyrelsen) (undtagelsesbestemmelserne under art. 32, tidligere art. 34). Det er en betingelse, at du råder over arealerne på datoen for ansøgningsfristen enten som ejer eller som forpagter. Endvidere er det en betingelse, at arealerne er landbrugsarealer, der hovedsageligt anvendes landbrugsmæssigt. I de følgende afsnit kan du læse mere om betingelserne for støtte for de forskellige typer af arealer. Naturarealer er ikke støtteberettigede. Læs mere om naturarealer i afsnittet Øvrige ikke-støtteberettigede arealer. Se reglerne om, at du skal råde over arealerne senest på tidspunktet for ansøgningsfristen: Artikel 32, stk. 1 i Europa-Parlamentets og rådets forordning (EU) 1307/2013 af 17. december 2013 arealer fortrinsvist skal anvendes landbrugsmæssigt: 25 i bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen 49

52 4.1 Hvornår skal arealerne være støtteberettigede? De arealer, du søger om grundbetaling for, skal være støtteberettigede i hele det pågældende kalenderår. Hvis betingelserne ikke er opfyldt på et areal (del af en mark eller en hel mark) hele året, skal det trækkes ud af ansøgningen. Du kan dog kun trække arealer ud af ansøgningen, hvis du ikke inden: Er blevet kontaktet af NaturErhvervstyrelsen om, at der er uregelmæssigheder i støtteansøgningen for det pågældende areal Har modtaget varsel om kontrolbesøg Har haft kontrolbesøg, og der er konstateret uregelmæssigheder for de pågældende dele af støtteansøgningen. Den landbruger, der har anmeldt arealet i sit Fællesskema, er ansvarlig for, at arealet er støtteberettiget hele kalenderåret. Det gælder også ved salg eller bortforpagtning efter ansøgningsfristen. Læs mere om at trække arealer ud af ansøgningen i afsnittet "Frist for ændring af Fællesskema er den 11. maj 2015" Minimumskrav til ansøgt areal Støtteberettigede landbrugsarealer skal udgøre et sammenhængende areal på mindst 0,30 ha. Du kan dyrke flere separate støtteberettigede afgrøder på samme areal. Der kan derfor ikke udbetales støtte under ordningen grundbetaling for arealer, der er under 0,30 ha, og som er varigt afgrænsede. Ved varig afgrænsning forstås fx læhegn, vandløb, veje og naboskel. Arealer beliggende i forskellige markblokke betragtes som varigt afgrænsede Undtagelser Hvis der i samme markblok er to direkte sammenhængende arealer, hvor det ene eller begge arealer er mindre end 0,30 ha, og de to arealer tilsammen udgør 0,30 ha eller derover, kræves en støtteberettiget passage på 4 meter, før der er tale om sammenhængende arealer. Begrænsningen i arealstørrelsen gælder dog ikke lukkede væksthuse (drivhuse). Bemærk, at der gælder særlige regler for markstørrelsen ved tilsagn under miljø- og økologiordningerne. Læs mere i vejledningerne om miljø- og økologiordningerne på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside: 50

53 Se reglerne om, at støtteberettigede arealer som udgangspunkt skal være mindst 0,30 ha: 18 i bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. Artikel 72 i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 13. december 2013 Se reglen om, hvornår et areal er støtteberettiget: Artikel 32, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 Se reglerne om tilbagetrækning af en støtteansøgning: Artikel 3, stk. 1, i Kommissionens delegerede retsakt til forordning (EU ) nr. 1306/2013 af 17. december Hvilke regler gælder for dyrkede arealer? Landbrugsarealer, der dyrkes med henblik på produktion af afgrøder, er støtteberettigede, hvis de under normale vejrforhold er tilsået eller tilplantet med normal udsædsmængde senest 31. maj i ansøgningsåret. Dermed er aktivitetskravet for arealet overholdt. På arealer i omdrift må der pr. ha højst være 50 træer eller buske på over en meter i højden. Klynger af træer og buske er ikke støtteberettigede. Ved klynger forstås grupper af træer og buske på over en meter i højden, hvor trækronerne eller buskene samlet udgør et areal på over 100 m 2. Se reglerne om antal træer pr. ha: Artikel 9, stk. 3 i Kommissionens delegerede forordning nr. 640/2014. jf. 22 i bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. Se reglerne for tilsåning: 26, jf. 21 og 2, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v Hamp Du kan modtage støtte for landbrugsarealer, hvor der foregår en produktion af hamp. Arealet skal mindst være på 0,30 ha. 51

54 Du skal have tilladelse til at dyrke hamp i Danmark. Dette gælder også, selv om du ikke søger støtte til arealet. Tilladelsen skal søges hos NaturErhvervstyrelsen og gælder for ét år ad gangen. Følgende betingelser skal desuden være overholdt: Hampen skal være sået senest den 31. maj Udsæden til dyrkningen af hamp skal være certificeret Udsædsmængden (kg/pr. hektar) skal være angivet på markniveau i bemærkningsfeltet i fællesskemaet og samtlige certificeringsmærkesedler for udsæden skal være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest den 30. juni, hvilket er et krav for at modtage grundbetaling Hampen må tidligst høstes 10 dage efter blomstringens afslutning. Du kan finde vejledning og ansøgningsskema til at søge om tilladelse til dyrkning af hamp på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside: Se reglen om indsendelse af ansøgning om tilladelse til dyrkning af hamp: 2a, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 557 af 31. maj 2011 Se reglerne om, at anvendte hampesorter højst må have et hydrocannabinol indhold på 0,2 %: Artikel 32, stk. 6 i Kommissionens forordning nr. 1307/2013 af 17. december 2013 Se reglerne om angivelse af anvendte frøsorter, mængde af udsæd og indsendelse af de officielle etiketter fra frøemballagen: Art. 17, stk. 7 i kommissionens gennemførelsesforordning nr. 809/2014 af 17. juli 2014 Se reglerne om slåning inden 10 dage efter blomstringens afslutning: Art. 45, stk. 4 i kommissionens gennemførelsesforordning nr. 809/2014 af 17. juli Hvilke regler gælder for arealer med græs? Landbrugsarealer med græs er støtteberettigede. Græs opdeles efter EUbestemmelserne i to typer: Græs i omdrift Permanent græs Græs i omdrift Græs i omdrift er landbrugsarealer, der anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder, både tilsåede og naturlige, og som indgår i bedriftens 52

55 normale omdrift (rotationsdrift). Ved græs og andet grøntfoder forstås græsarter samt urteagtige planter. Områder over 100 m 2, der ikke består af græs og andet grøntfoder, eksempelvis vedplanter, mos, lav o.l., kan ikke godkendes som støtteberettiget. Hvis et areal har været anmeldt med græs i omdrift 5 år i træk, kan arealet det efterfølgende år tilsås med en anden afgrøde. Hvis dette ikke sker, får arealet status af permanent græs og skal derfor anmeldes med en permanent græsafgrødekode. Det er en støttebetingelse, at græs i omdrift slås mindst én gang årligt i perioden 1. juni 15. september Krav om slåning eller afgræsning for græs i omdrift Slåningen skal være udført på hele arealet. Koncentrerede områder på marken større end 100 m 2, der ikke er slået i ovennævnte periode, kan ikke godkendes som støtteberettiget. Slåningen kan indenfor samme periode erstattes af afgræsning. Ved afgræsning er det en betingelse, at arealerne fremstår anvendt til afgræsning den 15. september. Det betyder, at mere end 50 % af plantedækket skal bære præg af afgræsning og være under 40 cm højt. Områder på marken under 100 m 2 med en plantedækkehøjde på over 40 cm vil kunne accepteres. Områder på marken større end 100 m 2, der ikke bærer præg af afgræsning i ovennævnte periode, vil ikke kunne godkendes som støtteberettiget. Aktivitetskravet for græs i omdrift er opfyldt, når kravet om årlig slåning eller afgræsning er overholdt. Hvis du på det samme areal søger om grundbetaling og har tilsagn til pleje af græs- og naturarealer med nedsat eller fast græsningstryk, skal du være opmærksom på at overholde slåningskravet under grundbetalingsordningen Træer på arealer med græs i omdrift. På arealer med græs i omdrift må der højst være 50 træer eller buske pr. ha på over en meter i højden. Arealer med træer og buske på over en meter i højden, hvor trækronerne eller buskene samlet udgør et areal på over 100 m 2 er ikke støtteberettigede Permanent græs Permanent græs er landbrugsarealer, der har haft græs eller andet grøntfoder som plantedække i mere end 5 år (både tilsåede og naturlige). Det er uafhængigt af, hvilken afgrødekode arealet har været/er anmeldt med i fællesskemaet. Hvis arealet har været pløjet og straks igen udlagt med græs eller andet grøntfoder i løbet af perioden på 5 år, betragtes det fortsat som et permanent græsareal. Ved græs og andet grøntfoder forstås græsarter samt urteagtige planter. Arealer over 100 m 2 med træer, buske og vedagtige planter, herunder lyng er ikke støtteberettigede. Derimod er alle arter af græs, grøntfoder og naturligt forekommende urter derfor tilladte på støtteberettigede arealer, også fx lysesiv, brændenælder, tidsler mv. er støtteberettigede såfremt kravet om årlig slåning eller afgræsning på arealet er opfyldt Krav om slåning eller afgræsning for permanent græs Det er en støttebetingelse, at permanente græsarealer slås mindst én gang årligt i perioden 1. juni 15. september. Slåningen skal være udført på hele 53

56 arealet. Koncentrerede områder på marken større end 100 m 2, der ikke er slået i ovennævnte periode, kan ikke godkendes som støtteberettiget. Slåningen kan indenfor samme periode erstattes af afgræsning. Ved afgræsning er det en betingelse, at arealerne fremstår anvendt til afgræsning den 15. september. Det betyder, at mere end 50 % af plantedækket skal bære præg af afgræsning og være under 40 cm højt. Områder på marken under 100 m 2 med en plantedækkehøjde på over 40 cm vil kunne accepteres. Områder på marken større end 100 m 2, der ikke bærer præg af afgræsning i ovennævnte periode, vil ikke kunne godkendes som støtteberettiget. Aktivitetskravet for permanent græs er opfyldt, når kravet om årlig slåning eller afgræsning er overholdt Støttekategorier for permanent græs Alle arealer defineret som permanent græs har en fastsat støtteprocent, som afgør, hvor stor en del af markblokken, der er støtteberettiget og dermed, hvor stor en del af marken du får udbetalt støtte for. Husk at tjekke, om støtteprocenten i markblokken er korrekt. Hvis ikke, skal du indsende et forslag om ændring af markblokke, jf. afsnittet sådan indsendes forslag om ændring af markblokke. Læs mere om støtte i afsnittet Markblokke med permanent græs, markblokkens støtteprocent Læs mere om, hvordan du, som ansøger, skal forholde dig til indtegning af dine marker i afsnittet Hvordan foretages markindtegninger og hvordan beregnes støtteudbetalingen på markblokke med en fastsat støtteprocent Sammenhængen mellem støtte og aktivitetskravet Støtte og aktivitetskravet om slåning eller afgræsning skal ses som to adskilte ting. Markblokkens støttesats angiver det potentielt støtteberettigede areal i en markblok med permanent græs, efter de spredte ikke-støtteberettigede elementer er fraregnet. Aktivitetskravet skal opfyldes på hele arealet, der hvor det kan opfyldes, også selvom det ikke indgår i markblokkens støtteprocent. Manglende opfyldelse af aktivitetskravet på hele arealet kan resultere i reduktion i støtten, samt evt. sanktioner. Definition af permanent græs: Artikel 4, stk. 1, litra h) i Rådets forordning 1307/2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik. Definition af græs og andet grøntfoder: Artikel 4, stk. 1, litra i) i Rådets forordning 1307/2013. Definition af overvejende græs og andet grøntfoder: Artikel 6 i Kommissionens delegerede retsakt nr. 639/2014 for direkte betalinger. 54

57 Landbrugsaktivitet: Artikel 4, stk. 1, litra c) i Rådets forordning 1307/2013, jf. artikel 4, stk. 2, litra a), b) og sidste afsnit i Rådets forordning 1307/2013 og artikel 3 i Kommissionens delegerede retsakt nr. 639/2014 for direkte betalinger. Antal træer pr. ha: Artikel 9, stk. 3 i kommissionens delegerede forordning nr. 640/2014 af om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem Hvilke regler gælder for braklagte arealer? Braklagte arealer er støtteberettigede på linje med dyrkede arealer, hvis støttebetingelserne er opfyldt på arealerne. Braklagte arealer er landbrugsarealer i omdrift, der i hele kalenderåret ikke opdyrkes, men som holdes i en stand, der gør dem egnede til opdyrkning eller afgræsning umiddelbart efter brakperioden. Det er en støttebetingelse på braklagte arealer, at de slås minimum én gang om året i perioden 1. august til 15. september. Det er samtidig en støttebetingelse for brakarealer, at forbuddet mod slåning i perioden 1. maj til 31. juli overholdes. Desuden er der et GLM-krav om plantedække på braklagte arealer, se afsnittet Hvad indebærer GLM-kravene. Se definitionen af braklagte arealer her: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013, art. 4, litra f) 2, stk. 1, nr. 2 i bekendtgørelses nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. Se reglerne om, at braklagte arealer skal slås årligt: Artikel 4, stk. 1, litra c, nr. iii i i bekendtgørelse nr.1307/2013 af 17. december , stk. 6 i bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. 55

58 Hvilke arealer kan anmeldes som brak i 2015? Arealer, der i 2014 var omdriftsarealer, kan anmeldes som brak i Dette betyder, at arealer, der i 2014 var med permanente afgrøder eller permanent græs i 2014, således ikke kan anmeldes som brak i Hvornår bliver brak til permanent græs? Du skal være opmærksom på, at brakarealer, der i mere end fem år har haft et plantedække, som overvejende har bestået af græs eller andet grøntfoder, uanset om arealet har været anmeldt som udyrket/brak, bliver permanent græs. Hvis et areal over en periode har været anmeldt som enten græs eller brak/udyrket, vil året, hvor det er anmeldt som græs (både omdriftsgræs og permanent græs), tælle som første år med græs. Det 6. år efter anmeldelsen med græs vil arealet opnå status af permanent græs. Det gælder også, selv om det i nogle af årene har været anmeldt som brak/udyrket. Kun hvis arealet i løbet af perioden har været anmeldt med en etårig omdriftsafgrøde (fx korn), kan der startes en ny 5-årig periode. Eksemplerne i tabellen nedenfor er baseret på, hvad der har været anmeldt i ansøgningen i de pågældende år. Der skelnes ikke mellem, om arealet har været anmeldt som græs i omdrift eller som permanent græs, da det afgørende er, at der i perioden har været anmeldt græs på arealet. Nedenfor kan du se eksempler på arealer, hvor to af dem i 2015 vil få status af permanent græs. Eksempel 1 og 2 har i 2015 opnået status af permanent græs, mens eksempel 3 og 4 ikke har. Anmeldte arealer: År Eksempel 1 Eksempel 2 Eksempel 2 Eksempel Græs i omdrift Græs i omdrift Udyrket Græs i omdrift 2011 Udyrket Græs i omdrift Græs i omdrift Omdrift 2012 Udyrket Græs i omdrift Udyrket Græs i omdrift 2013 Udyrket Græs i omdrift Udyrket Udyrket 2014 Udyrket Græs i omdrift Udyrket Udyrket 2015 Permanent græs Permanent græs Ikke permanent græs Ikke permanent græs Der gælder dog en undtagelse fra denne regel for brakarealer anmeldt til opfyldelse af miljøfokusområder (MFO-brak). Dette betyder, at i 2015 kan alle arealer, der i 2014 var omdriftsarealer, anmeldes som MFO-brak, hvorved overgangen til permanent græs udsættes. Dermed kan arealerne i alle fire eksempler i ovennævnte tabel anmeldes som MFO-brak i Hvad må braklagte arealer anvendes til? På brakarealer må der ikke foregå nogen form for landbrugsmæssig produktion, herunder afgræsning. 56

59 Hvis du vil anvende arealet til afgræsning eller slæt, kan du ikke anmelde det som brak. Produktionsforbuddet betyder konkret, at der i hele kalenderåret ikke må foregå jordbehandling, og at afslået plantemateriale ikke må fjernes fra arealet. Anvendelse af plantebeskyttelsesmidler er ikke tilladt. Se dog undtagelserne i afsnit 4.8. Dog er det tilladt at anvende plantebeskyttelsesmidler i forbindelse med selektiv bekæmpelse af hejrearter, giftige arter eller aggressive ukrudtsarter, som for eksempel flyvehavre og kæmpebjørneklo, brændenælder og tidsler. Det er ligeledes tilladt at fjerne plantematerialet fra disse planter fra marken. Vær opmærksom på, at der gælder undtagelsesregler med hensyn til jordbearbejdning og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på arealer, hvorpå der skal etableres en vinterafgrøde med henblik på høst det efterfølgende år. Se mere under afsnittet Fra brak til dyrket areal. Læs om reglerne for brakarealer her: 30 i Bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v Etablering af vildt- og bivenlige tiltag På braklagte arealer må du etablere alle former for faunaforbedrende tiltag. Dog må vildtstriber ikke etableres med majs, hverken i renbestand eller i blandinger, og der må heller ikke etableres vildttiltag bestående udelukkende af kornafgrøder Se mere under afsnittet Vildt- og bivenlige tiltag. Læs om, at vildtstriber ikke må etableres med majs og korn i renbestand her: 30, stk. 3 i Bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v Fra brak til dyrket areal På braklagte landbrugsarealer skal plantedækket opretholdes, indtil dyrkning genoptages. Der er forskellige frister for, hvornår jordbehandling må påbegyndes - afhængigt af om arealet tilsås om efteråret eller om foråret. Et eksempel kan være tilsåning af græs til efterfølgende afgræsning eller slæt. Etablering af frugttræer og andre permanente afgrøder sidestilles med, at der etableres en afgrøde til høst i det efterfølgende år Ved såning om efteråret Hvis en støtteberettiget afgrøde sås om efteråret til høst det efterfølgende år, må nedvisning af arealet ske fra 1. juli, og jordbehandling må påbegyndes fra 1. august. Det er tilladt at anvende gødnings- og jordforbedringsmidler i forbindelse med etablering og dyrkning af vinterafgrøder. 57

60 30, stk. 2 i Bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v Ved såning det følgende forår Hvis en vårafgrøde etableres til høst det efterfølgende år, må jordbehandling foretages fra den 1. november på ler- og humusjord (JB nr. 5-11) og fra den 1. januar det efterfølgende år på sandjord (JB nr. 1-4). Bemærk, at nedvisning i sommeren forud for etablering af en vårafgrøde det efterfølgende år ikke er tilladt på braklagte arealer. 30, stk. 3 i Bekendtgørelse 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v Hvilke afgrøder må ikke etableres om efteråret En efterafgrøde betragtes ikke som en afgrøde til høst det efterfølgende år. Juletræer er ikke en støtteberettiget afgrøde. Det betyder, at der ikke må plantes juletræer om efteråret på et areal, der er søgt støtte for under ordningen grundbetaling Hvad indebærer GLM-kravene på brakarealer? Braklagte arealer er omfattet af reglerne for god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) med hensyn til etablering og opretholdelse af plantedække. GLM - reglerne er en del af kravene om krydsoverensstemmelse Regler for etablering af plantedække Det er et GLM-krav, at der på braklagte landbrugsarealer er et plantedække, som skal opretholdes, indtil eventuel dyrkning genoptages. Plantedækket skal have en sådan beskaffenhed, at arealet ikke har karakter af sort jord. Et typisk plantedække på brak vil være tilbageværende stubbe efter høst, samt fremspirring af spildfrø. Hvis arealet overgår fra at være dyrket til at skulle ligge brak, og det eksisterende plantedække ikke er tilstrækkeligt, skal plantedækket være etableret senest 14 dage efter høst og ikke senere end den 1. oktober. Sker høsten først efter denne dato, skal plantedække etableres snarest efter høst. Du må dog ikke etablere plantedække senere end den 31. maj året efter Genetablering af ødelagt plantedække Plantedækket på braklagte arealer må ikke ødelægges. På brakarealer skal der hvert år inden den 1. oktober ske eftersåning af områder uden tilstrækkeligt plantedække. Midlertidige foranstaltninger og arrangementer er dog tilladte, hvis plantedækket retableres straks efter anvendelsen. Bemærk, at der i visse tilfælde kan søges om dispensation vedrørende plantedækket. 58

61 Læs mere om tilladte og ikke-tilladte aktiviteter i afsnittet "Landbrugsarealer du anvender til andre aktiviteter end landbrugsdrift" Hvornår skal slåning af plantedække ske? Braklagte landbrugsarealer skal vedligeholdes ved slåning mindst én gang om året i perioden 1. august til 15. september. Plantedækket må af hensyn til vildtet ikke slås i perioden 1. maj til 31. juli, undtagen i følgende tilfælde: Der er risiko for krydsbestøvning mellem arealerne og marker med frøafgrøder inden for de afstande, som er fastsat i certificeringsreglerne. Plantedækket skal da slås inden blomstring efter anmodning fra den berørte frøavler. Der er behov for at bekæmpe giftige eller aggressive plantearter, som fx flyvehavre, hejrearter, brændenælder, tidsler, kæmpebjørneklo eller vårbrandbæger. Når plantedækket slås, bør principperne for vildtvenlig høst anvendes, så skade på vildtet undgås. Desuden bør slåning så vidt muligt udsættes til august måned, hvor vildtets yngel er udvokset og derfor lettere undgår maskinerne. Samtidig anbefales det af hensyn til markens biodiversitet at vente med slåning til efter blomstringsperioden, dvs. i slutningen af august måned. Læs mere om vildtvenlig høst på Danmarks Jægerforbunds hjemmeside, eller få yderligere vejledning ved henvendelse til forbundet. Du kan også finde en pjece på vores hjemmeside: Læs mere i afsnittet "Vildt- og bivenlige tiltag". 30, stk. 4 i Bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. 30, stk. 6 samt 30, stk. 7, nr. 1 og 2 i Bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v Permanente afgrøder Ved permanente afgrøder forstås kulturer uden for omdriften, som dyrkes på arealet i 5 år eller mere og giver udbytte i flere år. Alle former for permanente afgrøder er støtteberettigede under ordningen grundbetaling, eksempelvis frugttræer, lavskov, rørgræs og elefantgræs. Bemærk, at permanente græsarealer ikke hører under afgrødekategorien permanente afgrøder. Der gælder særlige regler for lavskov, rørgræs og elefantgræs, og disse betragtes som permanente afgrøder. For at du kan få grundbetaling, skal landbrugsarealer med permanente afgrøder drives landbrugsmæssigt med henblik på høst. I det enkelte tilfælde vil der blive foretaget en konkret vurdering. 59

62 Som et eksempel på, at et areal er drevet landbrugsmæssigt med henblik på høst, kan nævnes følgende: Arealer med frugt eller bær er drevet plantagemæssigt, og afgrøden fremstår som en plejet kultur i veldefinerede rækker, der muliggør høst og pleje af planterne. Hvis der er tvivl om, hvorvidt et areal er drevet plantagemæssigt, kan der blive anmodet om: Dokumentation for beplantning af arealet (kvittering for indkøb af planter) eller Dokumentation for salg af afgrøder. Definitionen af permanente afgrøder: Artikel 4, litra g, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december Undtagelser Arealer med juletræer og pyntegrønt er ikke støtteberettigede. Se definitionen af permanente afgrøder: Artikel 4, stk. 1, litra g) i Kommissionens forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december Elefantgræs- og rørgræs Arealer med elefantgræs og rørgræs er kun støtteberettigede, hvis de drives landbrugsmæssigt, dvs. formålet skal være høst og afsætning af en afgrøde til fx energiformål, fiberproduktion eller tækkemateriale. Du skal kunne fremvise dokumentation for salg af produktion for indeværende år og i nogle tilfælde også for tidligere år. Et areal anmeldt med elefantgræs eller rørgræs: Skal være dyrket med henblik på høst Skal fremstå som vedligeholdt dyrket areal Må ikke ligge som natur eller vildnis Skal etableres senest 31. august i ansøgningsåret. Der kan kun udbetales grundbetaling for arealer med elefantgræs eller rørgræs, hvis de opfylder kravene ovenfor samt betingelserne nævnt i afsnittene om henholdsvis Regler for dyrkning af elefantgræs og Regler for dyrkning af rørgræs se nedenfor Regler for dyrkning af elefantgræs Landbrugsmæssig drift af elefantgræs betyder, at der til hver en tid skal være mindst planter pr. ha. Efter etablering af en mark med elefantgræs som energiafgrøde skal arealet høstes mindst en gang hvert 3. år. 60

63 Regler for dyrkning af rørgræs Landbrugsmæssig drift af rørgræs betyder, at der skal være en plantetæthed, der svarer til en udsædsmængde på minimum 9 kg frø pr. ha. Hvis der opstår tvivlstilfælde, kan udsædsmængden dokumenteres ved kvittering for køb af såsæd. Efter etablering af en mark med rørgræs kan høst undlades de første 2 år efter etablering. Derefter skal arealet høstes minimum 1 gang hvert år. Se definitionen af permanente afgrøder: Artikel 4, stk. 1, litra g) i Kommissionens forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december Arealer med gartneriafgrøder og planteskolekulturer Alle arealer med planteskolekulturer, inklusive permanente afgrøder og skovplanter, er støtteberettigede under ordningen grundbetaling. Arealer med gartneriafgrøder (herunder frugttræer og frugtbuske) og planteskolekulturer er støtteberettigede, uanset om de dyrkes på friland, under glas eller anden form for overdækning. Bemærk, at støtteberettigede arealer skal udgøre et sammenhængende areal på mindst 0,30 ha. Vækst- og drivhuse er dog undtaget for dette krav. Arealer med stiklinger og lignende, som anvendes i egen bedrift, er dog kun støtteberettigede, hvis der er tale om stiklinger af planter, som er støtteberettigede efter udplantning. Hvis planteskoler fx dyrker juletræsplanter til udplantning med henblik på salg, er arealet støtteberettiget. Du skal derfor kunne fremvise dokumentation for salg for indeværende år og i nogle tilfælde også for tidligere år Undtagelser Arealer med fx småplanter af juletræer, der skal anvendes på egne juletræsarealer, er ikke støtteberettigede. Se reglen om mindstestørrelsen på et støtteberettiget areal (0,30 ha): 18 i Bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. Artikel 72, stk. 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 Se reglen om definitionen af planteskoler : Artikel 4, stk. 1, litra j) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december

64 4.8. GLM-landskabselementer Fortidsminder og søer Du kan søge grundbetaling for fortidsminder, søer og vandhuller, som er beskyttet af reglerne om God Landbrugs- og Miljømæssig stand (GLM). Fortidsminder og søer under m², som er omkredset af støtteberettiget arealer, defineres som GLM-fortidsminder og GLM-søer og -vandhuller. For at arealet er støtteberettiget, skal der i Internet Markkort (IMK) være et GLM-element. Er dette ikke tilfældet, og mener du, at arealet er støtteberettiget, skal du indsende et forslag til ændring af markblokke n. Formålet med GLM-kravet er at beskytte GLM-fortidsminder og GLM-søer og - vandhuller som et landskabselement. Derfor må GLM-landskabselementer, og tilhørende randbevoksning, som også omfatter den 2 meter dyrkningsfri bræmme, ikke fjernes, ødelægges eller reduceres. Det betyder blandt andet, at landskabselementet og randbevoksningen ikke må inddrages i landbrugsproduktionen. Der er ingen krav til plantesammensætning eller pleje af GLMlandskabselementer. For GLM-fortidsminder gælder Museumslovens regler om, at du ikke må ændre på tilstanden af det fredede fortidsminde. For GLM-søer og -vandhuller gælder stadig Naturbeskyttelseslovens 3 om, at tilstanden for søen eller vandhullet ikke må ændres. GLM-kravet gælder også, selvom du ikke søger Grundbetaling for de enkelte GLM-landskabselementer. Læs mere i afsnittet Hvad betyder kravene om krydsoverensstemmelse? Artikel 45, stk. 4, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 af 11. marts , stk. 4, i Bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v Arealer med lavskov Hvis du har arealer med lavskov, er disse kun støtteberettigede, hvis de d rives landbrugsmæssigt med henblik på stævning. Arealet skal endvidere være på mindst 0,30 ha og være veldefineret og velafgrænset. Bemærk, at arealet skal være et landbrugsareal, og det må derfor fx ikke være beliggende i en skov med fredskovspligt. Ved lavskovsarealer forstås arealer tilplantet med følgende arter eller slægter: hassel (Corylus spp.), løn (Acer spp.), ask (Fraxinus spp.), avnbøg (Carpinus spp.), birk (Be-tula spp.), el (Alnus spp.), eg (Quercus spp.), elm (Ulmus spp.), pil (Salix spp.) og poppel (Populus spp.), enten i blandinger eller i ren bestand. Bemærk, at fra 1. januar 2015 skal lavskovsarealer etableres udelukkende med ovennævnte slægter og arter for også at være støtteberettigede. Lavskovsarealer 62

65 etableret før 1. januar 2015 skal udelukkende bestå af ovennævnte slægter og arter for at være støtteberettigede. Træerne skal stævnes senest ved udgangen af det 10. år efter etableringen eller seneste stævning Antal træer pr. hektar Arealer med lavskov skal til enhver tid være tilplantet med mindst planter af ovenstående slægter enten i blandinger eller i ren bestand. For poppel i ren bestand er kravet dog mindst planter pr. ha. Plantetæthedskravet er en støttebetingelse, og arealer, hvor plantetæthedskravet ikke er overholdt, er ikke støtteberettigede og vil blive underkendt. Lavskov skal plantes i en bredde på min. 7,5 m. De gængse europæiske dyrkningsnormer for lavskov bestemmer en beplantning i dobbeltrækker med en afstand på 0,75 m mellem rækkerne og 1,5 m mellem dobbeltrækkerne. Mindstemål for en støtteberettiget lavskovbeplantning er således 4 dobbeltrækker med en indbyrdes afstand på 1,5 m (i alt min. 7,5 m). Se reglen om, at beplantninger med lavskov mindst skal udgøre 0,30 ha og bestå af mindst plantede træer pr. hektar: 28, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen mv Anlæg af spor og gange Inden for lavskovsarealet og i den umiddelbare omkreds må der være ubeplantede arbejdsarealer i form af ubefæstede kørespor og gange. Kørespor og gange må højst udgøre 20 pct. af arealet. Bemærk, at hvis der er kørespor og gange på arealet, skal antallet af planter være højere på den tilplantede del for at opfylde kravet om mindst planter pr. ha. Eksempel Du har 2,00 ha mark med lavskov tilplantet med pil, som du søger grundbetaling for. På de 2,00 ha kan du nøjes med at tilplante de 1,60 ha og lade resten udgøre af ubefæstede kørespor- og gange. Du skal dog stadigvæk opretholde et plantetal på minimum pr. ha for hele arealet, hvilket betyder, at du på de 1,60 ha skal have mindst planter i alt. Se reglen om, at 20 pct. af lavskovsarealet må være arbejdsareal: 28, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen mv Det primære formål skal være lavskovsdrift Lavskovsarealer skal være dyrket i henhold til gængse dyrkningsnormer. Det betyder, at arealet ikke må fremstå som et braklagt areal, der ikke er vedligeholdt, eller fremstå som natur eller vildnis. 63

66 Bemærk, at hvis et areal tilplantes med lavskov med det formål at skabe læhegn, vildtremiser, natur o.l., så er arealet ikke støtteberettiget Lavskov skal anmeldes hvert år Arealer med lavskov skal anmeldes i Fællesskemaet hvert år indtil stævning, enten som et areal der søges grundbetaling til, eller som et areal der ikke søges grundbetaling til. Hvis du har haft kontrolbesøg, og arealet med lavskov er opmålt mindre end anmeldt i dine ansøgninger for tidligere år, skal du fremover kun anmelde det opmålte areal. Eksempel Et areal, der er tilplantet med lavskov i fx 2014, skal stævnes inden udgangen af kalenderåret Dette betyder, at tilplantningsåret tæller med i beregningen af de 10 år. Stævningen af lavskoven kan ske efter ansøgningsfristen 2023 dog senest den 31. december Se reglerne om krav om anmeldelse og stævning: 28, stk. 1 og 4 i bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen mv Manglende anmeldelse eller stævning af lavskov Arealer med lavskov skal anmeldes i Fællesskemaet hvert år indtil stævning. Hvis det i forbindelse med kontrol konstateres, at et areal med lavskov ikke er stævnet senest ved udgangen af det 10. år efter etableringen eller seneste stævning, vil det blive betragtet som en arealafvigelse, og der vil blive stillet krav om tilbagebetaling af støtten. Bemærk, at manglende anmeldelse eller stævning af et areal med lavskov kan få alvorlige konsekvenser, hvis du tidligere udnyttede udtagningsrettigheder på arealet. Hvis NaturErhvervstyrelsen trækker arealet ud af din ansøgning i de foregående år i tiårsperioden, har du muligvis ikke opfyldt din udtagningspligt. Dette kan udover krav om tilbagebetaling af støtte for arealet med lavskov også medføre nedsættelse af støtten for de øvrige arealer og dermed krav om tilbagebetaling af denne. Hvis du bruger dine lavskovsarealer til at opfylde kravet om 5 pct. miljøfokusarealer, kan manglende anmeldelse eller stævning få betydning for din betaling for de grønne krav. Læs mere om dette i afsnittet 3.6. Nedsættelse af støtte ved manglende overholdelse af grønne krav Sådan træder du ud af ordningen Du kan til enhver tid træde ud af ordningen i forbindelse med høst eller stævning inden for den tiårige periode. Hvis du inden for den tiårige periode ophører med at anmelde et areal med lavskov i dit Fællesskema, fx fordi du ikke ønsker at stævne arealet, så skal du dog tilbagebetale udbetalt støtte fra etableringsåret eller seneste stævning. Krav om tilbagebetaling går maksimalt 10 år tilbage. De nævnte bestemmelser for arealer med lavskov gælder også for arealer, der sælges eller bortforpagtes i løbet af 10-årsperioden. 64

67 4.10. Randzoner og 2 m-bræmmer De obligatoriske randzoner og 2 m-bræmmer i medfør af randzoneloven er støtteberettigede under ordningen grundbetaling, hvis reglerne for ordningen er opfyldt på arealet. Randzonen og bræmmen betragtes generelt ikke som et braklagt areal, og arealet må gerne afgræsses. Hvis randzonen og bræmmen ligger op ad en mark med permanent græs eller permanente afgrøder, anses de som permanent græs. Der gælder særlige regler for arealer med permanente afgrøder, lavskov, juletræer eller pyntegrønt, jf. nedenfor. Randzoner og bræmmer skal ikke indtegnes som selvstændige marker, men som en del af den tilstødende mark. For at være støtteberettiget under grundbetalingen skal de generelle støttebetingelser være overholdt på randzonen/bræmmen. Hvis du søger grundbetaling for randzonen og bræmmen, skal reglerne for græsarealer overholdes. Disse regler omfatter: Aktivitetskravet om årlig slåning eller afgræsning Plantedække Det er endvidere tilladt at så frøblandinger af bi-venlige vilde blomster på de inderste 3 meter (mod marken) af de randzoner, der ligger i tilknytning til omdriftsarealer. Læs mere i: Vejledning om randzoner Afsnittet Krav om 5 pct. miljøfokusområder (MFO) Afsnittet Generelle støttebetingelser Randzoner med permanente afgrøder, lavskov, juletræer eller pyntegrøn Hvis du har permanente afgrøder på randzonen, betragtes randzonen, men ikke 2 m- bræmmen, som udgangspunkt som dyrket med den samme afgrøde. Dette gælder lavskov, juletræer eller pyntegrønt etableret før den 1. september 2012, men også for bærbuske og andre flerårige afgrøder. Hvis marken, som randzonen er en del af, er tilplantet efter den 1. september 2012, betragtes randzonen som udgangspunkt som et braklagt landbrugsareal, og reglerne herfor skal overholdes Dispensation I henhold til randzoneloven er det muligt helt eller delvist at opnå dispensation til dyrkning af randzonerne. Hvis der er opnået dispensation til dyrkning eller tilplantning i randzonen, betragtes randzonen som udgangspunktet som dyrket med samme afgrøde som den mark, randzonen er en del af. Hvis du har en anden afgrøde på randzonearealet, fx græs, anmelder og indtegner du arealet som en selvstændig mark. 65

68 4.11. Vildt- og bivenlige tiltag Det er muligt at etablere flere former for vildt- og bivenlige tiltag på arealer, som du søger grundbetaling for, bortset fra arealer med permanent græs eller permanente afgrøder. Det drejer sig om vildtstriber, barjordsstriber, lærkepletter og insektvolde. Vær opmærksom på, at der gælder skærpede regler for etablering af vildtstriber på braklagte arealer. Se mere under afsnittet Hvad må braklagte arealer anvendes til? Såning kan ske enten direkte i det eksisterende plantedække eller efter harvning eller pløjning. De enkelte tiltag er nærmere beskrevet i nedenstående underafsnit. Der gælder en række generelle krav for tiltagene: 1. De vildt- og bivenlige tiltag må sammenlagt maksimalt udgøre 10 pct. af markens areal. 2. Hvis du anlægger flere af vildttiltagene ved siden af hinanden, må den samlede bredde ikke overstige 10 meter. 3. Hvis du anlægger flere vildtstriber på samme mark. Skal der minimum være 10 meter imellem hver af dem. 4. På brakarealer må der foretages jordbehandling på striberne. 5. Vildtstriber og insektvolde skal holdes fri for opvækst af træer og buske 6. Permanente afgrøder, som elefantgræs, rørgræs, stauder samt andre træer og buske, herunder lavskov, må ikke indgå i plantesammensætningen på vildtstriberne og insektvoldene. 29, stk. 6 i bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen mv Vildtstriber Ved vildtstriber forstås striber i den enkelte mark, der er tilsået med vildt- og bivenlige plantearter. Vildtstriberne må maksimalt have en bredde på 10 meter. Hvis der er flere vildtstriber på en mark, skal afstanden imellem disse være på minimum 10 meter. Der må foretages jordbehandling på striberne. 29, stk. 5 i bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen mv. Vær opmærksom på, at der gælder skærpede krav for vildtstriber på braklagte arealer. Se mere under afsnittet Hvad må braklagte arealer anvendes til? 66

69 meter barjordsstriber Du kan undlade plantedække i en stribe på op til 3 meter rundt om alle typer støtteberettigede landbrugsarealer. Striben må mekanisk holdes plantefri. Striben skal som udgangspunkt placeres i markens yderkant, men kan alternativt placeres mellem en vildtstribe eller en insektvold og hovedafgrøden. Det er dog en forudsætning, at vildtstriben eller insektvolden er placeret i tilknytning til et markskel. Plantedække kan dog ikke undlades på landbrugsarealer, der ligger nærmere end 5 meter fra søer, åbne vandløb, kystlinjer samt fortidsminder (fx gravhøje), der er beskyttet af museumslovens 29 e. Hvis søer og vandløb er omfattet af randzoneloven, må der som hovedregel ikke foretages jordbehandling i en bredde på 10 meter fra kronekanten. 29 i Bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v Lærkepletter Det er muligt at etablere såkaldte lærkepletter på støtteberettigede landbrugsarealer. Lærkepletter er områder i en ellers tilsået mark, hvor der ikke er etableret plantedække. I praksis etableres lærkepletterne oftest ved at hæve såmaskinen et kort stykke ved tilsåningen af marken. Lærkepletterne må maksimalt være 100 m Insektvolde Der kan hele året etableres insektvolde på alle støtteberettigede landbrugsarealer. Insektvoldene må ikke være højere eller bredere, end at de kan pløjes væk igen Ikke krav om særskilt anmeldelse Vildt- og bivenlige tiltag, der overholder de beskrevne krav, skal ikke anmeldes særskilt i Fællesskemaet, og de skal ikke indtegnes separat på dit markkort. Vildt- og bivenlige tiltag udgør dermed ikke en selvstændig afgrøde. Hvis vildttiltagene ikke lever op til de beskrevne krav, vil de ved en kontrol blive betragtet som en vildtager og opmålt i deres helhed som et ikke-støtteberettiget areal Gødningsplanlægning nedsat kvælstofnorm Du skal være opmærksom på, at arealer med vildt- og bivenlige tiltag ikke har en kvælstofnorm. I gødningsplanlægningen skal du derfor fortsat anføre hele markens areal inklusiv striber. Men når du beregner kvælstofkvoten for marken, skal du nedsætte kvælstofnormen (kg N/ha) svarende til, hvor mange procent striberne eller voldene dækker af markens areal. Det beregnede tal (kg N/ha) anføres i kolonnen Nkorrektion og fratrækkes dermed hele markens kvote Vildt- og bivenlige tiltag på arealer med miljøtilsagn Vildtstriber og insektvolde kan være tilladt på arealer med miljø- og økologitilsagn, hvorimod etablering af 3 meter barjordsstriber som udgangspunkt ikke er tilladt på tilsagnsarealer. Før du etablerer vildt- eller bivenlige tiltag, skal du kontrollere, om det er i overensstemmelse med dit tilsagn at etablere disse. Du kan kontakte NaturErhvervstyrelsen for en konkret vurdering, hvis du er i tvivl. 67

70 Hvis etableringen af vildt- eller bivenlige tiltag ikke er tilladt i forhold til dit konkrete tilsagn, vil det som udgangspunkt medføre bortfald af tilsagn på arealet med krav om tilbagebetaling af tidligere modtaget tilskud for det pågældende areal Øvrige ikke-støtteberettigede arealer Følgende øvrige arealer er ikke støttberettigede: Arealer anvendt til andre formål end landbrug Ikke-dyrkbare arealer Vandlidende arealer Naturarealer. I de følgende afsnit gennemgås øvrige ikke-støtteberettigede arealer: Arealer anvendt til andre formål end landbrug Arealer, hvor hovedformålet og/eller hovedanvendelsen ikke er landbrug, er ikke støtteberettigede under ordningen grundbetaling. Det gælder bl.a. arealer, som anvendes til: Haver, køkkenhaver, hundegårde m.v. Parker, dyreparker, dyrehaver, festivalpladser, sportspladser campingpladser og etablerede spejderlejre Golfbaner Rekreative områder Skydebaner, ride- og springbaner Vildtagre, vildtremiser (afgrøder sået af hensyn til vildtet som ikke overholder reglerne for vildt- og bivenlige tiltag) Lufthavne, flyvepladser, landingsbaner og andre arealer relateret til flyveaktivet for alle typer af fly Militære øvelsesområder Arealer med fortidsminder, dog undtaget GLM fortidsminder Skovarealer og lysåbne arealer i skov, herunder brandbælter Andre arealer, der enten anvendes til eller er udlagt til ikkelandbrugsmæssige formål. Nogle aktiviteter er dog tilladt i korte perioder. Læs mere i afsnittet "Landbrugsarealer, du anvender til andre aktiviteter end landbrugsdrift" og afsnittet Aktiviteter, der aldrig er tilladt Lysåbne arealer i skov Lysåbne arealer beliggende i skov er ikke støtteberettigede under ordningen grundbetaling. Dette gælder uanset, om der er fredskovspligt på arealet eller ej. Lysåbne arealer defineres som områder, der eksempelvis fungerer som vildtager, arbejdsareal, rekreativt område eller jagtareal og indgår som en integreret del af skoven. Arealerne er ikke støtteberettigede, fordi hovedformålet ikke er landbrugsdrift, da arealerne indgår som en del af skovarealet uden træbevoksning. Dette gælder også, hvis der afgræsses eller tages slæt på arealet. 68

71 Undtagelser Regulære landbrugsarealer, der altid har fungeret som landbrugsarealer i omdrift, kan, efter et konkret skøn, være støtteberettigede på trods af, at de er beliggende i en skov. Det er en betingelse, at hovedformålet er landbrugsdrift, og at anvendelsen fortsat er landbrugsmæssig. Man kan evt. blive bedt om at dokumentere, at et areal har landbrugsdrift som hovedformål. Dette kan gøres med bilag for salg af afgrøder, billeder af indhegning relateret til landbrugsdyr eller anden form for dokumentation. Se reglen om, at et lysåbent areal i skov ikke er et støtteberettiget landbrugsareal: 25, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v Ikke dyrkbare arealer Arealer, som ikke er dyrkbare, er ikke støtteberettigede under ordningen grundbetaling. Der kan fx være tale om følgende arealer: Læhegn, hegn, oplagspladser og andre ikke-dyrkbare arealer. Veje, befæstede stier, gårdspladser. Vandlidende arealer, vandløb og vandhuller. Bemærk dog, at kørespor, der indgår som en del af den almindelige drift af en ellers støtteberettiget mark, og som har samme plantedække som resten af marken, er støtteberettiget Vandlidende arealer De arealer, som du søger støtte til, skal være dyrkbar landbrugsjord. Arealerne må ikke permanent eller en stor del af vækstsæsonen stå under vand eller være meget fugtige. Under normale vejrforhold skal arealerne have en sådan beskaffenhed, at det er muligt at udføre mekanisk jordbehandling og høst i perioden 15. maj til 15. september. For permanente græsarealer gælder, at de skal kunne afgræsses eller slås i perioden 1. juni september. Bemærk, at hvis der på marker er større eller mindre områder, som er vandlidende eller sumpede, må de våde dele ikke medregnes til det støtteberettigede areal. Marker med et defekt eller nedlagt dræn er kun støtteberettigede, hvis arealerne er så tørre, at de kan udnyttes landbrugsmæssigt Undtagelser Vær opmærksom på, at der er særlige regler for arealer, der er omfattet af bestemte miljøtilsagn samt vand- og naturprojekter under undtagelsesbestemmelserne i artikel

72 Læs mere i afsnittet "Undtagelsesbestemmelserne i artikel 32" Se reglerne om, at vandlidende arealer ikke er omfattet af definitionen af støtteberettigede landbrugsarealer: Artikel 34, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 og om den dyrkbare periode: 21 i bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v Naturarealer Naturarealer er ikke støtteberettigede under ordningen grundbetaling. Naturarealer adskiller sig fra landbrugsarealer på en række områder. Der kan være opvækst af træer, buske, krat, stive græsarter, vedplanter og/eller vådbundsplanter, og der kan være tale om hede- og mosearealer. Arealerne kan også helt eller delvist være dækket af vand i lange perioder af året. Naturarealer har ingen N-norm og indgår ikke i bedriftens harmoniareal. Naturarealer er arealer, hvor det kan være vanskeligt at opfylde aktivitetskravet om slåning og afgræsning, eller hvor der ikke ønskes at opfylde aktivitetskrave, fx af naturmæssige hensyn. Landbrugsarealer er arealer, der er drevet landbrugsmæssigt, og hvor hovedformålet med driften er et landbrugsmæssigt formål. Her er fx agerjord, permanente græsarealer, arealer med permanente afgrøder, braklagte arealer samt GLM-fortidsminder og GLM-søer og -vandhuller Fællesskemaet Alle arealer, der før 2010 havde tydelig karakter af natur, skal blot fremgå af siden Bedriftens ejendomme i Fællesskemaet. Hvis der ikke er landbrugsaktivitet på arealet i en del af året, skal der indsendes forslag om markblokændring, så arealet kan tages ud af markblok. Bemærk, at hvis arealet bliver benyttet til afgræsning, eller det er omfattet af et miljøtilsagn eller tilsagn om tilskud til skovrejsning, skal det dog være i markblok. Læs mere i afsnittet "Sådan indsendes forslag om ændring af markblokke" Undtagelser Vær opmærksom på, at der er særlige regler for arealer, der er omfattet af bestemte miljøtilsagn samt vand- og naturprojekter under undtagelsesbestemmelserne i artikel 32. Læs mere i afsnittet "Undtagelsesbestemmelserne i artikel 32" Læs mere i vejledningerne om miljø- og økologiordningerne på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside: 70

73 4.14. Ophør af muligheden for afmelding af landbrugsarealer Det har tidligere været muligt at afmelde et landbrugsareal i en periode på min. 5 år. Betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) skulle ikke overholdes på arealet i denne periode. Fra 2015 er der ikke længere mulighed for at anvende afmeldeordningen, da der indføres et årligt aktivitetskrav om slåning eller afgræsning som støttebetingelse for græsarealer i omdrift og permanente græsarealer. Samtidig bortfalder GLM-slåningskravet. Har du et areal, der tidligere har været anmeldt med afgrødekode 906 under afmeldeordningen, kan du derfor fra 2015 genoptage den landbrugsmæssige anvendelse af arealet. Bemærk, at driftslovens bestemmelser stadig er gældende. Læs mere om driftsloven Landbrugsarealer du anvender til andre aktiviteter end landbrugsdrift Landbrugsarealer, som du søger grundbetaling til, må i begrænset omfang anvendes til andre aktiviteter end landbrugsdrift. Hovedformålet med arealet skal dog til enhver tid fortsat være landbrugsdrift. Hvis du anvender dine arealer til andre aktiviteter end landbrugsdrift, er det vigtigt, at anvendelsen ikke har en sådan karakter eller omfang, at plantedækket bliver ødelagt eller fjernet. Hvis der alligevel forekommer sådanne skader, er det nødvendigt straks at udbedre dem - fx ved at tilså arealet. Der er forskel på, hvor lang tid du må anvende dine landbrugsarealer til andre aktiviteter end landbrugsdrift. Dette afhænger af, hvilken aktivitet der foregår på arealet. Du skal derudover være opmærksom på, at der er særlige regler for arealer, der midlertidigt eller varigt bliver eksproprieret. I de følgende afsnit kan du læse mere om varigheden af tilladte aktiviteter. Vi henviser desuden til afsnittene om lysåbne arealer i skov og naturarealer, der ikke er støtteberettigede, som du finder her: Læs mere i afsnittet Lysåbne arealer i skov Læs mere i afsnittet Naturarealer Se reglerne om anvendelse af landbrugsarealer til andre aktiviteter end landbrug: 24 i bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. 71

74 Artikel 32 stk. 3, litra a) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 og definitionen af et støtteberettiget landbrugsareal: Artikel 32, stk. 2-6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december Tilladte aktiviteter uden tidsmæssig begrænsning På landbrugsarealer, som du søger støtte til under ordningen grundbetaling, er det som udgangspunkt tilladt at anvende arealet til egne private ikke - organiserede aktiviteter såsom: Jagt Ridning Trampestier Bemærk, i perioden 1. april til 31. august skal arealet dog primært være til rådighed for landbrugsdrift. Herudover må anvendelsen ikke have en sådan karakter eller et omfang, der medfører, at plantedækket bliver ødelagt eller fjernet. Sker dette, er det nødvendigt straks at udbedre skaderne og retablere plantedækket Trampestier Trampestier over dyrkede marker er tilladt. Sådanne stier må imidlertid ikke hindre normal drift af marken, heller ikke den del af marken, som udgør stien. Stien skal have samme plantedække som resten af marken. Derfor må du ikke foretage en egentlig etablering af stierne, herunder tilføre belægning som grus og flis. Stien må ikke afskærmes eller indhegnes fra den øvrige del af marken, og der må ikke opsættes bænke, skraldespande og lignende. Derimod kan du afmærke stien i begge ender af marken, ligesom der kan opsættes en stente, låge eller lignende. Det er uden betydning, om du placerer trampestien i kanten af marken, langs skel eller tværs over marken Tilladte aktiviteter i op til 14 eller 28 dage På støtteberettigede landbrugsarealer er nedenstående aktiviteter tilladt i op til 28 dage om året. I perioden 1. april til 31. august er det dog højst 14 dage. Antallet af dage er for hele arrangementets varighed, herunder evt. opsætning, nedtagning og oprydning. Arrangementer med landbrugsmæssig relevans, såsom dyrskuer, traktortræk, maskindemonstration, pløjestævner og lignende. 72

75 Arrangementer uden landbrugsmæssig relevans, såsom koncerter, sportsstævner, hundetræning, ridearrangementer, ridebaner, markeder, spejderlejre, bålpladser, udstillinger, parkeringspladser og lignende. Anlægsarbejder (arbejdsområder, arbejdskørsel, kabelnedgravning, kloakarbejde og lignende). Arkæologiske forundersøgelser. Opbevaring af fx byggematerialer, træ, tømmer, brænde, jord, sand, grus, maskiner og lignende. Militære øvelser (N.B.! ikke-militære øvelsesområder). Bemærk, at hovedformålet med arealet til enhver tid fortsat skal være landbrugsdrift, samt at eventuelle skader på plantedækket straks skal udbedres. Se reglerne om tilladte aktiviteter: 24 i bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v Dispensation til ikke-landbrugsmæssig anvendelse i mere end 14 eller 28 dage Hvis du vil anvende dine arealer til aktiviteter i en længere periode end de nævnte 14 eller 28 dage, skal du, inden aktiviteten påbegyndes, sende en begrundet ansøgning om dispensation til NaturErhvervstyrelsen. Du skal bruge en særlig blanket til anmodning om dispensation, som i 2015 vil kunne findes på naturerhverv.dk/grundbetaling. Du modtager herefter svar på, om du kan få dispensation til den længerevarende aktivitet. Hvis anmodningen om dispensation kun gælder en del af en mark, skal du vedlægge et markkort, hvor det areal, som du søger dispensation for, er indtegnet. Du bør sende din anmodning om dispensation så tidligt som muligt, og senest 14 dage før den ikke-landbrugsmæssige aktivitet starter, hvis du vil være sikker på at få svar, inden aktiviteten starter. Hvis der konstateres længerevarende ikke landbrugsmæssige aktiviteter på de arealer, som du søger om støtte til, og du ikke forud har søgt om dispensation, kan arealet ikke godkedes som støtteberettiget, hvilket bliver betragtet som en afvigelse i din ansøgning. Vær opmærksom på, at hvis du har tilsagn under miljøordningerne, gælder der særlige regler. Derfor skal du altid søge om dispensation, inden du foretager dig noget, der kan være i strid med tilsagnsbetingelserne. Du skal være opmærksom på, at der er særlige regler for arealer, der midlertidigt eller varigt bliver eksproprieret. Læs mere i afsnittet Ekspropriation af støtteberettigede arealer 73

76 Se reglerne om ansøgning om dispensation: 24, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v Tilladte aktiviteter i op til 1 års varighed på landbrugsarealer På landbrugsarealer, som du søger støtte til under ordningen grundbetaling, (dog ikke brak), er det i op til 1 år altid tilladt at opbevare landbrugsprodukter og jordforbedringsmidler, som fx: Halm Roer og kartofler Jordforbedringsmidler, som fx gødning og kalk Aktiviteter, der aldrig er tilladt Arealer, der permanent eller i en længere periode er udlagt til andet formål end landbrug, betragtes som anvendt til en ikke-tilladt aktivitet. Hvis du derfor overvejende anvender dit areal til andre aktiviteter end landbrugsdrift, er arealet ikke støtteberettiget under ordningen grundbetaling. Det gælder arealer som fx: Golfbaner Lufthavne, flyvepladser, landingsbaner og andre arealer relateret til flyveaktivet for alle typer af fly, uanset frekvens for flyveaktivitete n Opbevaring og salg af biler Baner til kørsel med motocross og lignende Dyreparker og dyrehaver Skydebaner og lignende Militære øvelsesområder Arealer under byggemodning Arealer udlagt til rekreative formål med offentlig adgang. Vær opmærksom på, at der er særlige regler for arealer, der midlertidigt eller varigt bliver eksproprieret. Se reglerne om anvendelse af støtteberettigede arealer til andet formål end landbrug: Artikel 32, stk. 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december

77 4.21. Ekspropriation af støtteberettigede landbrugsarealer Hvis en myndighed overtager arealer i forbindelse med offentlige anlægsarbejder, afhænger din mulighed for at få støtte af, om ekspropriationen er midlertidig eller varig. Forskellen på, om ekspropriationen er midlertidig eller varig afhænger af, om arealet igen kan blive et landbrugsareal. Erstatning for mistet støtte under ordningen grundbetaling er udelukkende en sag mellem dig og den myndighed, der står for ekspropriationen. Bemærk, at der er særlige regler for arealer, der midlertidigt eksproprieres som led i gennemførsel af vandramme- og Natura 2000 direktiverne. Læs mere i afsnittet Grundbetaling for arealer med vand- og naturprojekter Midlertidig ekspropriation af støtteberettigede arealer Hvis dit areal eksproprieres midlertidigt, og det igen bliver et landbrugsareal efter ekspropriationen, afhænger din mulighed for at få støtte af, hvor længe arealet er eksproprieret. Hvis myndighedens arbejde på arealet højst varer 28 dage i kalenderåret, dog højst 14 dage i perioden 1. april til 31. august, kan du søge støtte for arealet. Det er dog en forudsætning, at der, straks efter anlægsarbejdet er blevet afsluttet, sker en udbedring af eventuelle skader på plantedækket. Du skal anvende afgrødekoden for det, der er på arealet på tidspunktet, hvor den midlertidige ekspropriation sættes i gang. Er perioden med ekspropriation længere end de nævnte 28 dage eller 14 dage, kan du som hovedregel ikke søge støtte for arealet. Du skal derfor anføre marken i kolonnen "Arealer, som du ikke søger grundbetaling for". Bemærk dog, at der er mulighed for at søge dispensation fra kravet om, at et areal maksimalt må være midlertidigt eksproprieret i 28 dage. Læs mere om muligheden for at søge om dispensation fra reglerne i afsnittet "Tilladte aktiviteter i op til 14 eller 28 dage" Varig ekspropriation af støtteberettigede arealer Hvis dit areal eksproprieres varigt i ansøgningsåret, er arealet ikke støtteberettiget under ordningen grundbetaling Modtaget besked om ekspropriation efter ansøgningsfristen Hvis du først har fået besked om ekspropriationen af arealet efter ansøgningsfristen den 21. april 2014, skal du straks underrette NaturErhvervstyrelsen. Du trækker arealet ud af din ansøgning ved at meddele os, at arealet ikke længere er støtteberettiget. Hvis det i forbindelse med kontrol konstateres, at et areal er eksproprieret, uden at NaturErhvervstyrelsen er blevet underrettet, vil det blive betragtet som en arealafvigelse, der kan medføre nedsættelse af støtten. Bemærk, hvis du har fået udbetalt støtte for arealet i ansøgningsåret, skal du betale denne støtte tilbage. 75

78 Se reglen om, at arealer skal være støtteberettigede hele året: Artikel 32, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december Undtagelsesbestemmelserne i artikel 32 (tidligere artikel 34) Grundbetaling for arealer, der ikke opfylder støttebetingelserne Der kan i nogle tilfælde udbetales grundbetaling for arealer, som ikke opfylder de almindelige støttebetingelser. Dette gælder for arealer, som er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i artikel 32 i EU s forordning om grundbetaling. Undtagelsesbestemmelserne gælder: Arealer omfattet af visse miljøtilsagn. Se afsnittet om Grundbetaling for arealer med miljøtilsagn Visse arealer, hvor der tidligere har været miljøtilsagn. Se afsnittet om Grundbetaling for arealer, hvor miljøtilsagnet er udløbet Arealer, der indgår i vand- og naturprojekter, som er led i gennemførelsen af Natura 2000-direktiverne og Vandrammedirektivet. Se afsnittet Grundbetaling for arealer med vand- og naturprojekter Arealer omfattet af tilsagn om tilskud til skovrejsning. Se afsnittet Grundbetaling for arealer med tilskud til skovrejsning. Hvis du har marker med miljøtilsagn, som samtidig er eller har været omfattet af et projekt, der gennemfører vandramme- eller Natura 2000 direktiverne (fx et vådområdeprojekt), bør du læse afsnittet om grundbetaling for arealer med vand- og naturprojekter. Læs mere i afsnittet Grundbetaling for arealer med vand- og naturprojekter Bemærk, fra 2015 er det vigtigt, at du anmelder din artikel 32-mark korrekt i Fællesskemaet. Hvis du ikke har anmeldt marken som artikel 32, dvs. sat et flueben i Artikel 32 ud for marken på markplanen, vil din mark blive vurderet som en almindelig mark, som du søger grundbetaling for. Se reglen om grundbetaling for arealer, som er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i artikel 32: Artikel 32, stk. 2, litra b, i), ii) og iii) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 Se reglen om, at du skal anmelde din mark som artikel 32 i Fællesskemaet her: 16 i bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. 76

79 Grundbetaling for arealer med miljøtilsagn Efter undtagelsesbestemmelserne i artikel 32 kan du få grundbetaling for visse arealer med miljøtilsagn, selv om arealerne ikke opfylder alle støttebetingelser under ordningen grundbetaling. Dette gælder for: 1. Arealer med miljøtilsagn med forpligtigelse til udtagning 2. Arealer med tilsagn til vådområder eller ændret afvanding indgået efter Arealer, som hører under pkt. 1 kan du læse mere om i næste afsnit. Arealer under pkt. 2 kan du læse om i afsnittet Arealer med miljøtilsagn til vådområder m.m Arealer med miljøtilsagn med forpligtigelse til udtagning Betingelserne for, at et areal med miljøtilsagn med forpligtigelse til udtagning falder ind under undtagelsesbestemmelsen i artikel 32, er: Marken er anmeldt som artikel 32, dvs. der er sat et flueben i Artikel 32 ud for marken i markplanen. Der skal retmæssigt være udbetalt støtte under ordningen Enkeltbetaling for arealet i Læs mere i afsnittet "Retmæssigt udbetalt Enkeltbetaling i 2008" Du er aktiv landbruger. Læs mere i afsnittet "I hvilke situationer er man aktiv landbruger? Arealet er omfattet af et miljøtilsagn, der er anført i "Liste over miljøtilsagn med forpligtelse til udtagning". Se listen nedenfor. Arealet opfylder alle betingelser i miljøtilsagnet, og årsagen til, at arealets beskaffenhed ikke lever op til de almindelige krav under ordningen grundbetaling, er en direkte konsekvens af enten betingelserne i miljøtilsagnet eller gennemførelsen af et vand- og naturprojekt Liste over miljøtilsagn med forpligtelse til udtagning Det er muligt at opnå grundbetaling efter undtagelsesbestemmelsen i artikel 32 til følgende miljøtilsagn med forpligtelse til udtagning, også selvom visse støttebetingelser under ordningen grundbetaling ikke er opfyldt i 2015: Tilsagnstype Foranstaltning årig udtagning af agerjord 20-årig udtagning af græsarealer udenfor omdrift Etablering af vådområder Miljøvenlig drift af vådområder Fastholdelse af vådområder Yderligere krav Forpligtelse til udtagning Forpligtelse til udtagning Overgået til udtagningsforpligtelse som følge af, at arealet er blevet for vådt Arealer med miljøtilsagn til vådområder m.m. Betingelserne for, at et areal med miljøtilsagn til vådområder er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i artikel 32, er: 77

80 Marken er anmeldt som artikel 32, dvs. der er sat et flueben i Artikel 32 ud for marken i markplanen. Der skal retmæssigt have været udbetalt støtte under ordningen Enkeltbetaling for arealet i Læs mere i afsnittet "Retmæssigt udbetalt Enkeltbetaling i 2008" Du er aktiv landbruger. Læs mere i afsnittet "Du skal være aktiv landbruger?" Arealet er omfattet af et miljøtilsagn, der er anført i "Liste over arealer med miljøtilsagn til vådområder m.m.". Se listen til nedenfor. Arealet opfylder alle krav og betingelser i miljøtilsagnet, og årsagen til, at arealets beskaffenhed ikke lever op til de almindelige krav under ordningen grundbetaling, er en direkte konsekvens af betingelserne i Miljøtilsagnet eller vådområdeprojektet. Fra 2015 vil arealer med permanent græs, som tidligere har været omfattet af undtagelsesbestemmelserne, fordi der var mindre end 50 % støtteberettigede plantearter på arealerne, være støtteberettigede under de almindelige regler for grundbetaling. Derfor er det ikke længere nødvendigt at søge støtte under artikel 32. Det vil sige, at det kun er arealer, der er overgået til at være naturarealer som følge af tilsagnsbetingelserne, og arealer, hvor aktivitetskravet for grundbetaling ikke kan opfyldes, der kan være omfattet af undtagelsesbestemmelserne Liste over miljøtilsagn til arealer med miljøtilsagn til vådområder m.m. Det er muligt at opnå grundbetaling efter undtagelsesbestemmelsen i artikel 32 for følgende miljøtilsagn til vådområder m.m., også selvom visse støttebetingelser under ordningen grundbetaling ikke er opfyldt: Tilsagnstype Foranstaltning 9 Ændret afvanding 50 Fastholdelse af vådområder* 55 Fastholdelse af vådområder og naturlige vandstandsforhold** Yderligere krav Tilsagn fra og med 2001 * Kun for tilsagn, hvor der er givet dispensation fra forpligtelsen til jordbrugsmæssig udnyttelse ** Disse miljøtilsagn gives kun til arealer, der indgår i projekter, som medvirker til implementeringen af Vandrammedirektivet eller Natura direktiverne. Se reglen om grundbetaling for arealer, som er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i artikel 32: Artikel 32, stk. 2, litra b, i) og iii) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december

81 Grundbetaling for arealer, hvor miljøtilsagnet er udløbet Du kan i nogle tilfælde efter en konkret vurdering få grundbetaling for arealer, hvor der tidligere har været et miljøtilsagn. Dette gælder, hvis du kan dokumentere, at det er det tidligere miljøtilsagn, der er årsag til, at arealet ikke længere overholder de almindelige betingelser for grundbetaling. For arealer, der indgår i et vådområdeprojekt, og som tidligere har haft tilsagn til vådområder, gælder reglerne for arealer med vand- og naturprojekter. Se mere i afsnittet Grundbetaling for arealer med vand- og naturprojekter Bemærk at du skal anmelde din artikel 32 mark i Fællesskemaet. Hvis du ikke har anmeldt marken som artikel 32, dvs. sat et flueben i Artikel 32 ud for marken på markplanen, vil din mark blive vurderet som en almindelig mark, som du søger grundbetaling for. Arealer med tilsagn med udtagningsforpligtelse, som ikke indgår i et projekt, der gennemfører vandramme- eller Natura 2000-direktiverne kan ikke være omfattet af art. 32 efter tilsagnets udløb Grundbetaling for arealer med vand- og naturprojekter Du kan i nogle tilfælde få grundbetaling for arealer, som indgår i et projekt, selv om projektet medfører, at de gældende støttebetingelser under ordningen grundbetaling ikke kan overholdes. Et eksempel på et projekt, der er et led i gennemførslen af Natura 2000-direktiverne eller vandrammedirektivet, kan være etablering af et vådområde. Nedenfor kan du se betingelserne for, at et areal med et igangsat projekt falder ind under undtagelsesbestemmelsen i artikel 32: Marken er anmeldt som artikel 32, dvs. der er sat et flueben i Artikel 32 ud for marken i markplanen. Der skal retmæssigt have været udbetalt støtte under ordningen Enkeltbetaling for arealet i Læs mere i afsnittet "Retmæssigt udbetalt Enkeltbetaling i 2008" Du er aktiv landbruger. Læs mere i afsnittet "Du skal være aktiv landbruger?" Årsagen til, at arealets beskaffenhed ikke lever op til de almindelige krav under ordningen grundbetaling, er en direkte konsekvens af det igangsatte projekt på arealet. Projektet er igangsat som led i gennemførelsen af et eller flere af følgende EUdirektiver: Natura 2000-direktiverne Vandrammedirektivet På Fødevareministeriets internet markkort (IMK) kan du se, om dine marker er omfattet af et projekt, der gennemfører direktiverne, ved at slå temaet Vand - 79

82 og naturprojekter til i IMK. Du finder temaet under fanen Korttema -> Naturtemaer. Hvis dine marker ligger indenfor dette tema, kan de være omfattet af artikel 32, hvis de ikke overholder de almindelige støttebetingelser for grundbetaling. For projekter der er startet inden ansøgningsfristen i 2015: Hvis projektet starter inden ansøgningsfristen, skal marken anmeldes med afgrødekode 321, Miljøtiltag, ej landbrugsarealer. Hvis marken ikke ligger under Vand- og naturprojekttemaet i IMK, skal du indsende en Erklæring om grundbetaling under undtagelsesbestemmelserne i artikel 32. For projekter der starter efter ansøgningsfristen i 2015: Arealer, hvorpå der i år påbegyndes et projekt, der gennemfører vandrammeeller Natura 2000-direktiverne, skal ikke anmeldes som artikel 32, og der skal ikke ændres afgrødekode for arealet. Der skal i stedet søges dispensation, hvis arealet ikke overholder de almindelige krav for grundbetaling i mere end 14/28 dage. Læs mere om 14/28 dage-reglen her: Tilladte aktiviteter i op til 14 eller 28 dage Se reglen om grundbetaling for arealer, som er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i artikel 32: Artikel 32 stk. 2, litra B) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december Grundbetaling for arealer med tilskud til skovrejsning Du kan få grundbetaling for arealer med skovrejsning, hvis du opfylder følgende tre betingelser: 1. Der er i 2008 retmæssigt blevet udbetalt støtte under ordningen Enkeltbetaling for de arealer, du tilplanter. Læs mere om dette i afsnittet "Retmæssigt udbetalt Enkeltbetaling i 2008" i menuen til venstre. 2. Du har et tilsagn fra Naturstyrelsen til skovrejsning på dit landbrugsareal. 3. Du er aktiv landbruger. Læs mere i afsnittet "I hvilke situationer er man aktiv landbruger?" Du skal være opmærksom på, at du kun vil kunne modtage grundbetaling for det tilplantede skovareal. Det betyder, at du ikke kan modtage grundbetaling for lysåbne arealer inden for dit tilplantede skovareal. Læs mere i afsnittet "Lysåbne arealer i skov" Hvis du tilplanter et areal på 5,00 ha med skov, men du kun har tilsagn til 4,00 ha, betyder det, at du kun kan modtage grundbetaling for de 4,00 ha Fakta om udbetaling Du kan få grundbetaling for arealet i det eller de år, hvor du tilplanter og indtil 5 år efter udbetaling af sidste anlægsrate. 80

83 Hvis du har tilsagn om tilskud til skovrejsning, med tilsagn fra 2006 eller før, og søger grundbetaling for arealet, mister du indkomstkompensationen fra Naturstyrelsen i samme år. Naturstyrelsen tilbageholder hele indkomstkompensationen, også selvom du kun søger grundbetaling for en del af arealet. Du kan dog modtage plejetilskud fra Naturstyrelsen og grundbetaling for samme areal. Se reglerne om udbetaling 5 år efter sidste anlægsrate 12 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 423 af 8. maj 2012, jf. art. 6 og 9 i Rådets forordning (EF) nr. 1290/ Yderligere information Der vil altid blive oplyst fredskovspligt på et areal med tilsagn til skovrejsning fra Naturstyrelsen. På Naturstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om fredskov, hvordan du kan søge tilsagn og betingelserne for tilsagnene. Gå til Naturstyrelsens hjemmeside Se reglen om grundbetaling for arealer med skovrejsning, som er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i artikel 32: Artikel 32, stk. 2, litra b) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december Retmæssigt udbetalt Enkeltbetaling i 2008 Retmæssig udbetaling af støtte under ordningen Enkeltbetaling i 2008 betyder, at: der blev udbetalt støtte for arealet under ordningen Enkeltbetaling i 2008 udbetalingen skete på korrekt grundlag. Hvis NaturErhvervstyrelsen enten ikke har godkendt arealet som støtteberettiget i 2008, eller senere konstaterer at arealet ikke var støtteberettiget i 2008, var udbetalingen i 2008 ikke retmæssig. Dermed er arealet ikke berettiget til grundbetaling i 2015 efter undtagelsen i artikel 32. Hvis arealet overholder de almindelige betingelser for at opnå grundbetaling, kan du dog fortsat søge støtte under ordningen grundbetaling. Det er ikke et krav, at udbetaling af Enkeltbetaling for arealerne i 2008 er sket til dig. Hvis du er i tvivl, om der er blevet udbetalt støtte for arealet i 2008, så kan du kontakte NaturErhvervstyrelsen for at få oplyst dette. 81

84 Se reglen om retmæssig udbetaling i 2008: Artikel 32, stk. 2, litra b) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december

85 5. Markblokke og markkort Søger du om grundbetaling, skal NaturErhvervstyrelsen, senest ved ansøgningsfristen, den 21. april 2015, have modtaget både et Fællesskema og markkort med indtegninger af alle anmeldte marker. Det er kun marker, som er indsendt elektronisk via Fælleskemaet, der kan medregnes i det støtteberettigede areal. Du skal være opmærksom på disse nye forhold i 2015: Markens areal i Fællesskemaet og det indtegnede areal på markkortet skal være identiske. Det betyder, at du ikke længere kan oprette en mark og indtaste et areal i Fællesskemaet. Du kan kun: a) overføre marker og de indtegnede arealer fra markkortet til skemaet, eller b) uploade marker og arealer til Fællesskemaet fra et eksternt markprogram. Der indføres en fastsat støtteprocent for markblokke med permanente græsarealer. Markblokkens støtteprocent bestemmer, hvor stor en procentdel af arealet, du kan få støtte for. Det betyder, at du kan indtegne et større areal, end der egentlig er støtteberettiget. Dermed skal du ikke tegne uden om små pletter med fx krat Indsender du et markkort, hvor en af dine marker overlapper med en anden ansøgers mark, vil du modtage en mail og blive bedt om at rette indtegningen. Hvis ikke indtegningen rettes inden den 11. maj 2015, vil der for begge parter ske en reduktion i støtten, og evt. også blive pålagt en sanktion. Alle landbrugsarealer, som du råder over på bedriften, både ejede eller forpagtede, skal indtegnes entydigt samt tildeles marknumre. Se reglen om elektronisk indsendelse af Fællesskema og markkort: 9 i Bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v Særligt ved fælles græsningsarealer Bemærk, at du ikke længere kan indtegne hele markblokken, hvis du har marker i en markblok med fælles græsningsarealer. I tilfælde af, at du har marker i en markblok med fælles græsningsarealer, skal du indtegne et areal, som svarer til størrelsen på det areal, du har rådighed over eller tilsagn for. Læs mere i afsnittet " Indtegning og anmeldelse af marker" 5.1. Hvad er en markblok, og hvad anvendes den til? En markblok defineres som et geografisk sammenhængende område med permanente fysiske ydre grænser, hvori der kan være ingen, én eller flere marker. 83

86 De gule grænser på markkortet er markblokgrænser. Markblokgrænserne ligger hovedsageligt langs permanente skel, som fx veje, vandløb, levende hegn og lignende. Grænsen mellem arealer defineret som permanent græs og andre afgrøder defineres desuden som en permanent fysisk grænse. Stabile afgrødeskel, der ses på ortofoto fra indeværende sæson og sidste år, betragtes også som en permanent fysisk grænse. Bemærk, at markblokgrænser ikke altid følger naboskel, dvs. at flere landbrugere kan have marker i samme markblok. Se definitionen af markblokke: 2, stk. 2 og 3 i Bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v Opdatering af markblokgrænser, brutto- og taraarealer samt markblokkens støtteprocent Markblokregistret bliver løbende opdateret af NaturErhvervstyrelsen på baggrund af ansøgernes oplysninger, og fordi vi finder forhold, der er ændret. Nye markblokke bliver bl.a. oprettet ved, at du indsender et forslag om oprettelse af en markblok. En ny markblok får et unikt nummer. De aktuelle markblokke kan til enhver tid ses i Internet Markkort (IMK). Markblokkenes arealer er registreret med: et bruttoareal, der udgøres af hele markblokkens areal et taraareal eller en fastsat støtteprocent For markblokke, der udelukkende indeholder arealer defineret som permanent græs, er der en fastsat støtteprocent, som afgør, hvor stort et areal der vurderes at være støtteberettiget under ordningen grundbetaling. For alle andre typer markblokke er der et taraareal, som er det areal, der ikke er støtteberettiget under ordningen grundbetaling. Det samlede støtteberettigede areal i disse markblokke er således forskellen mellem bruttoarealet og taraarealet. Det er vigtigt, at du kontrollerer markblokkenes afgrænsning og størrelsen på brutto- og taraarealet samt markblokkens støtteprocent, når du indtegner dine marker. Er nogle af arealerne eller støtteprocenten ikke korrekt, skal du indsende et ændringsforslag. Bemærk, at markblokkenes brutto- og taraareal samt støtteprocenten kun er vejledende. Du er som ansøger ansvarlig for, at markblokken er korrekt, så du kan indtegne og anmelde det korrekte areal. Se reglerne om markblokke, det registrerede støtteberettigede areal og ændringsforslag: 3, 4, 5 og 7, stk. 2 i Bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. 84

87 Hvad bruger NaturErhvervstyrelsen markblokkene til? Markblokkene bruges bl.a. til at sikre, at der ikke kan søges støtte til ikkestøtteberettigede områder. Det er din indtegning af marker, der sammen med dit Fællesskema og markblokregistret danner grundlag for den administrative kontrol og en eventuel kontrol på stedet. Ved begge typer af kontrol bliver der taget hensyn til de ændringer af markindtegninger og forslag om markblokændringer, vi har modtaget inden udløb af ændringsfristen, den 11. maj Se reglerne for brugen af markblokke for registrering af det støtteberettigede areal: 3 i Bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v Hvad sker der, når en mark er uden for markblok? Hvis marker eller dele af marker ligger uden for grænserne af en markblok, er de som hovedregel ikke støtteberettigede. Det er dog muligt at indtegne og anmelde marken uden for markbloktemaet. I disse tilfælde vil marken ligge i , og her skal du samtidig indsende et ændringsforslag til markblokken. Læs mere i afsnittet "Sådan indsendes forslag om ændring af markblokke" Forslag om ændring af markblokke Du har pligt til at indberette ændringer i de markblokke, du har anmeldt marker i. Dette gælder også ændringer, der ikke kan ses på det nyeste foto i Internet Markkort (IMK) og ændringer i det støtteberettigede areal, herunder støtteprocenten og taraarealet. Ændringer er fx, hvis en ny lade er bygget, eller et areal af anden grund ikke længere udnyttes landbrugsmæssigt; der er fx nyplantede juletræer eller ny anlagt have. Hvis vi ikke accepterer dit ændringsforslag, får du besked. Accepterer vi derimod ændringsforslaget, vil du ikke få besked. Opdateringer af markblokke kan ses i Internet Markkort (IMK). Inden du indtegner dine marker, anbefaler vi, at du forholder dig til, om følgende i hver markblok, du har marker i, er korrekt: Markblokgrænser o Ikke-støtteberettiget areal mangler at blive taget ud af markblok, eller grænsen omkring det ikke-støtteberettigede areal er forkert o Støtteberettiget areal mangler at blive inddraget i markblok Nettoarealet eller markblokkens støtteprocent, dvs. det støtteberettigede areal i markblokken, alt efter typen af markblok. Er én eller flere af disse punkter ikke korrekt, skal du indsende et forslag om ændring af markblokke. Det er ikke nok kun at indtegne din mark korrekt. Hvis du ikke sender ændringsforslag, kan du risikere, at du ikke får støtte for det areal, som du regner med. 85

88 Sådan indsendes forslag om ændring af markblokke Du skal indsende ændringsønsker elektronisk via Internet Markkort (IMK). Vær opmærksom på, at ændringsforslaget i IMK ikke længere kan redigeres, når der er trykket på knappen Indsend. Læs mere om krav om elektronisk ansøgning og muligheder for særlig adgang til Tast selv-service i afsnittet Hvornår søges der om grundbetaling? Forslag om ændringer i markblokke, herunder ændringer til taraarealet og markblokkens støtteprocent, kan løbende indsendes via IMK, dog senest ved ændringsfristen den 11. maj 2015, hvis ændringerne skal gælde for ansøgningsåret Vi anbefaler, at du gennemgår dine markblokke, når det nye foto er tilgængeligt i efteråret. og indsender ændringsforslag, hvor det er nødvendigt. På den måde får du opdaterede markblokke til ansøgningssæsonen og får en mere retvisende skemakontrol ved indsendelse Indtegning og anmeldelse af marker Fra 2015 kan du ikke længere direkte oprette marker i Fællesskemaet. Markerne oprettes automatisk i Fællesskemaet, når du tegner dem i kortet i Internet Markkort (IMK). Du kan også uploade fra et eksternt markprogram. Dette indebærer, at det indtegnede areal er identisk med det areal, som anmeldes i Fællesskemaet til grundbetaling. Du skal således fremover indtegne helt nøjagtigt og fjerne evt. ikke støtteberettigede områder fra indtegningen. Tegn derfor også omhyggeligt, hvor landbrugsjord grænser op mod ikke-støtteberettiget natur, vejrabatter, bygninger osv. Vær opmærksom på, at der er særregler for anmeldelse af visse typer tilsagn, jf. afsnittet nedenfor. Korrekt indtegning af marker betyder, at risikoen for fysisk kontrol af markblokkens areal mindskes. Læs mere i afsnittet "Kontrol i forhold til markblokke" Du kan som altid kopiere sidste års markindtegninger. Husk derefter at redigere de marker, hvor der er sket ændringer. Husk blandt andet at inddrage GLMfortidsminder og GLM-søer og-vandhuller i din markindtegning, så de kommer med i beregningen af MFO. Læs mere om frister i afsnittet "Hvornår søges der om grundbetaling?" Særregler for anmeldelse af marker med visse tilsagnstyper Arealer med tilsagn, som ikke skal overholde reglerne for grundbetaling, kan stadig nedskrives i Fællesskemaet, efter hele marken er indtegnet. Fx hvis tilsagnet er registreret med et mindre areal end det indtegnede areal. Her skrives arealstørrelsen på det registrerede tilsagn i kolonnen Tilsagnsareal på siden Udebetaling Miljø- og økologitilsagn Overlap mellem marker Som hidtil er det ikke muligt at lave overlap med egne indtegnede marker, idet det overlappende areal klippes bort. 86

89 Fra 2015 er det heller ikke tilladt at have overlap med andre ansøgeres marker. Hvis din mark overlapper med en anden ansøgers marker, vil du få en besked om denne fejl. Mindre overlap samt lange, smalle stykker på op til m 2 klippes automatisk bort, mens du selv skal håndtere større overlap. Hvis du indsender en ansøgning, hvor der er overlap med en anden ansøgers mark, vil både du og den anden ansøger få besked. Det er muligt frem til ændringsfristen den 11. maj 2015 at rette disse overlap. Hvis disse overlap ikke rettes inden denne frist, vil der for begge parter ske en reduktion i støtten og evt. også blive pålagt en sanktion Arealstørrelse på dine marker/arealer Du får oplyst markens areal, når du enten: Har indtegnet dine marker i Fødevareministeriets Internet Markkort (IMK) Indlæser dine marker i Tast selv-service. Du kan sammenligne arealer på dine indtegninger med det areal, som er registreret som støtteberettiget i markblokregisteret. Har du en mark i en markblok, hvor du mener, at der er fejl i markblokregistret, skal du indsende et forslag om ændring af markblokken. Læs mere i afsnittet Forslag om ændring af markblokke Du kan også få oplyst i IMK, hvor stort et areal du og andre ansøgere tilsammen har anmeldt i en markblok Markblokke med permanent græs, markblokkens støtteprocent Som noget nyt i 2015 bliver der indført en ny metode til at beregne støtte markblokkens støtteprocent på markblokke, som er defineret som permanent græs, jf. afsnittet om permanent græs under Hvilke regler gælder for arealer med græs?. Metoden bliver dog ikke brugt på arealer med artikel 32. Markblokkens støtteprocent angiver det maksimale støtteberettigede areal under grundbetalingen. Markblokkens støtteprocent erstatter dermed taraarealet på denne type markblokke. Vær opmærksom på, at det anmeldte areal på marker i markblokke med en fastsat støtteprocent automatisk bliver ganget med støtteprocenten. Markblokken bliver vist i IMK og hedder Permanent græs. Markblokkens støtteprocent vises også i IMK. Hedder markbloktypen ikke Permanent græs, er der ikke en fastsat støtteprocent på denne markblok, dvs. at på disse arealer skal du tegne uden om alle ikke støtteberettigede arealer. Har du et areal med permanent græs, som ligger i markblok med agerjord, kan du indsende et forslag om ændring af markblokken, hvor du beder om at få markblokken opdelt. Vær opmærksom på, at der kan være tilfælde, hvor vi på grund af manglende skel ikke kan opdele markblokken. Se mere om, hvordan du indsender et forslag til ændring af markblok i afsnittet Sådan indsendes forslag om ændring af markblokke. 87

90 Ikke-støtteberettigede arealer i markblokke med en fastsat støtteprocent Alle ikke-støtteberettigede arealer over 100 m 2 må ligesom ved alle andre arealtyper ikke være en del af markblokken, og de indgår derfor ikke i beregningen af støtteprocenten. Er de ikke-støtteberettigede arealer over 100 m 2 ikke taget ud af markblokken, skal du indsende et forslag til ændring af markblokken. NaturErhvervstyrelsen er ved at opdatere de markblokke, som har fået fastsat en støtteprocent. Vent derfor med ændringsforslag til NaturErhvervstyrelsen til september 2014, hvor NaturErhvervstyrelsen giver flere oplysninger i en faglig nyhed Visse arealer kan være berettigede til tilsagn. Du skal derfor sikre, at de støtteberettigede arealer fortsat er indeholdt i markblokken. Hvis dette ikke er tilfældet, skal du anmode om en markblokændring Markblokkens støtteprocent Markblokkens støtteprocent og den udbetalte støtte under grundbetalingsordningen fordeler sig på følgende måde: Af hele markblokkens areal udgør de spredte træer/buske Udbetaling af støtte under grundbetalingsordningen Markblokkens støtteprocent på grundbetalingsordningen % 10 % 100 % dvs. hele markens areal > 10 % - 30 % 80 % af markens areal > 30 % - 50 % 60 % af markens areal > 50 % % Ingen udbetaling på marken Der vil kun være få markblokke med en støtteprocent på 80 % eller 60 % Hvordan foretages markindtegninger, og hvordan beregnes støtteudbetalingen på markblokke med en fastsat støtteprocent? Du skal ligesom på alle andre arealer indtegne din mark og tegne uden om de ikke-støtteberettigede arealer. Dette gælder også alle arealer med støtteberettigede planter (fx lysesiv, brændenælder og lign.), hvor aktivitetskravet om slåning eller afgræsning ikke er opfyldt. Det anmeldte areal under grundbetalingsordningen samt tilsvarende ordninger beregnes automatisk ud fra din markindtegning gange markblokkens støtteprocent på den markblok, hvori marken ligger. Vær opmærksom på, at hvis markblokkens støtteprocent er fejlagtig, så skal du indsende et forslag om ændring af markblokken og ikke kun tegne uden om de elementer, du mener, er ikke-støtteberettigede. 88

91 6. Betalingsrettigheder Danmark beholder de eksisterende betalingsrettigheder, som blev tildelt enten i 2005 eller senere. Det betyder bl.a., at alle registrerede overdragelser fortsætter til overdragelsesperiodens ophør. Betalingsrettighedernes værdi bliver dog nedskrevet i 2015 og efterfølgende år, da Danmarks samlede beløb til direkte støtte nedsættes, og en del af beløbet skal anvendes til andre formål, bl.a. til betaling for grønne krav. Betalingsrettigheder kan omsættes (køb eller salg) eller lejes af andre landbrugere. Hvis du lejer betalingsrettigheder, kan det ske både med og uden et tilsvarende støtteberettiget areal. Bemærk, at betalingsrettigheder ikke automatisk følger med ved køb af en landbrugsejendom, men skal overdrages efter en aftale mellem parterne. Overdragelsen skal meddeles NaturErhvervstyrelsen via Fødevareministeriets Tast selv-service. Du kan læse mere i Vejledning om overdragelse af betalingsrettigheder i Tast selv-service Hvad er værdien af betalingsrettighederne? Værdien af betalingsrettigheder blev i 2014 nedskrevet med 11,72 pct. som følge af en nedsættelse af beløbet til direkte støtte. I 2015 nedsættes værdien af betalingsrettighederne på grund af yderligere nedsættelse af beløbet til direkte støtte samt overflytning af midler til Landdistriktsprogrammet. Derudover anvendes en del af beløbet til direkte støtte til andre formål: betaling for grønne krav slagtepræmie for kvier, tyre og stude støtte til unge landbrugere støtte til områder med naturlige begrænsninger (ø-støtte) Den samlede nedskrivning af betalingsrettighederne forventes at blive ca. 36 %, hvoraf den største del udbetales som støtte for opfyldelse af grønne grav. Støtte for opfyldelse af grønne krav indgår ikke i betalingsrettighedernes værdi, men bliver beregnet som et selvstændigt beløb, der udgør ca. 47 pct. af betalingsrettighedernes værdi. Udover disse overordnede ændringer i støtten, sker der hvert år i perioden fra 2015 til 2019 en omfordeling af betalingsrettighedernes værdi. Betalingsrettigheder med en værdi i 2015, der er under 90 procent af gennemsnitsværdien i 2019, opskrives med en tredjedel af forskellen mellem rettighedens værdi og 90 % af gennemsnitsværdien i Betalingsrettigheder med en værdi i 2015, der er højere end gennemsnitsværdien i 2019, nedsættes med det samlede beløb, der er nødvendigt for at gennemføre ovennævnte forhøjelse. Nedsættelsen sker med 5,4 % af værdien over gennemsnitsværdien i Nedsættelsesprocenten er foreløbigt beregnet. 89

92 Gennemsnitsværdien i 2019 er foreløbigt beregnet til ca kr. Den samlede omfordeling sker med lige store beløb i hvert af årene Du kan logge på Tast selv-service og oprette en oversigt over dine betalingsrettigheder, hvor du kan se deres værdi. Du opretter oversigten med værdierne for perioden under ordningen Betalingsrettigheder. Se reglen om fastsættelse af værdien: 4 i bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v Fra og med 2015 er der kun én type af betalingsrettigheder Betalingsrettigheder blev i 2005 tildelt for et dyrket eller udyrket støtteberettiget areal eller for et areal med permanent græs. En hel betalingsrettighed udnyttes med 1 ha. Hvis en betalingsrettighed er opsplittet og udgør mindre end 1 ha, udnyttes den med et tilsvarende areal. Betalingsrettigheder kan anvendes på et hvilket som helst støtteberettiget areal, der anmeldes i Fællesskemaet. Betalingsrettigheder kan have en meget varierende værdi afhængig af, om de før 2015 udelukkende bestod af den såkaldte basisværdi, eller om denne basisværdi var forhøjet med et tillæg. Der kunne være tale om et kvæg-, mælke-, sukker, handyr-, moderfårs- eller stivelsestillæg. Disse tillæg er nu medregnet i betalingsrettighedernes værdi. I årene bliver værdierne gradvist udlignet, sådan at der i 2019 er mindre forskel på rettighedernes værdi end i Ændring af særlige betalingsrettigheder til almindelige betalingsrettigheder De særlige betalingsrettigheder ændres til almindelige betalingsrettigheder med virkning fra den 1. januar Betalingsrettigheden får som udgangspunkt samme værdi, som den særlige betalingsrettighed havde i Værdien af disse betalingsrettigheder bliver dog også reguleret på samme måde som de øvrige rettigheder. Betalingsrettigheden kan efterfølgende kun udnyttes sammen med et støtteberettiget areal. Uanset værdien af en særlig betalingsrettighed ændres denne til en almindelig betalingsrettighed og skal udnyttes ved at blive anmeldt med 1 ha. Se reglen om ændring af særlige betalingsrettigheder: 3, stk. 2 i Bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. 90

93 Du skal råde over betalingsrettigheder For at få udbetalt grundbetaling i ansøgningsåret skal du råde over både et støtteberettiget landbrugsareal og betalingsrettigheder på dagen for ansøgningsfristen den 21. april Bemærk, at ansøgning om grundbetaling og betalingsrettigheder skal være registreret på samme CVR- eller CPR-nr. Se reglen om udnyttelse af betalingsrettigheder/betingelser for at modtage støtte: Artikel 32 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december Overskydende betalingsrettigheder eller arealer Det er kun arealer anmeldt med betalingsrettigheder, der udbetales grundbetaling for. Hvis der i din ansøgning om grundbetaling er forskel mellem det anmeldte areal og det antal betalingsrettigheder (i ha), du råder over, vil støtten blive beregnet på grundlag af den mindste af disse størrelser. Arealer, der ikke modsvares af betalingsrettigheder, modtager du derfor ikke støtte for. Bemærk, at disse arealer heller ikke indgår i beregningen af en eventuel arealafvigelse Registrering af betalingsrettigheder Det er vigtigt, at betalingsrettighederne på dagen for ansøgningsfristen er registreret i det CVR- eller CPR-nr., som du anvender ved indsendelse af dit Fællesskema Især i nedenstående situationer skal du være opmærksom på, om betalingsrettighederne er korrekt registreret: Hvis en bedrift: er købt/solgt er arvet eller der er sket generationsskifte er forpagtet (helt eller delvist) drives af ægtefæller, hvor begge er aktive landbrugere, som har oprettet fælles I/S drives af en landbruger, som har ændret juridisk status (virksomhedsstatus, bemærk, at ægtefæller har separat juridisk status, dvs. uanset om bedriften drives af begge ægtefæller, indsendes Fællesskemaet kun af den ene, og betalingsrettighederne kan tilsvarende kun være registreret som til rådighed for den ene ægtefælle den samme som har indsendt Fællesskemaet) er sammenlagt eller opsplittet. Du kan oprette en oversigt over dine registrerede betalingsrettigheder i Tast selvservice under fanen Skemaer, Betalingsrettigheder. Se billedguide til at oprette skemaet Rettighedsoversigt Hvis du har overdraget betalingsrettigheder via Tast selv-service, skal du være opmærksom på, at registreringen først er sket, når du har modtaget et registreringsbrev. Først derefter kan du foretage en ny overdragelse til en anden 91

94 erhverver. Afventning af registreringsbrevet sikrer, at de samme betalingsrettigheder ikke indgår i flere overdragelser Ophør af CVR-nummer Enkeltmandsvirksomhed betalingsrettighederne er registreret i både CVR-nr. og CPR-nr. Hvis CVR-nummeret er ophørt i CVR-registret, er betalingsrettighederne automatisk registreret på CPR-nummeret. Selskaber - fx et I/S, A/S eller et ApS betalingsrettighederne er udelukkende registreret på CVR-nummeret. Det er vigtigt, at betalingsrettighederne overdrages inden selskabets ophørsdato, fordi det efter denne dato ikke længere er muligt at anvende Fødevareministeriets Tast selv-service. Bemærk, at hvis CVR-nummeret ophører med tilbagevirkende kraft til en dato, der ligger før ansøgningsfristen, vil ansøgningen som udgangspunkt blive annulleret. Det betyder, at der bliver givet afslag på udbetaling af støtte til det ophørte selskab Hvordan udnyttes betalingsrettigheder? Du kan få udbetalt støtte for de betalingsrettigheder, som du råder over den 21. april 2015 eller har fået overdraget senest den 11. maj 2015 i forbindelse med en ændring af dit Fællesskema Udbetaling af støtte for betalingsrettigheder forudsætter, at du anmelder et tilsvarende antal støtteberettigede hektar i dit Fællesskema Bemærk, at betalingsrettigheder skal udnyttes i 2015 for ikke at blive inddraget til den nationale reserve, jf. afsnittet Inddragelse af betalingsrettigheder i Hvis den manglende udnyttelse af betalingsrettigheder skyldes midlertidig ekspropriation, kan du i det efterfølgende ansøgningsår søge om betalingsrettigheder fra den nationale reserve. Betalingsrettigheder udnytter du ved at anmelde et tilsvarende støtteberettiget areal i Fællesskemaet Udnyttelse af betalingsrettigheder lejet eller købt efter ansøgningsfristen Hvis du efter ansøgningsfristen den 21. april 2015, men inden ændringsfristen den 11. maj 2015, har lejet eller købt betalingsrettigheder, kan du udnytte dem i 2015, hvis du har indsendt Fællesskema 2015 og rådede over den medfølgende jord ved udløb af ansøgningsfristen. I disse tilfælde indsender du skema til overdragelse af betalingsrettigheder via Fødevareministeriets Tast selv-service senest den 11. maj 2015 kl Bemærk dog, at det er et krav, at erhververen af betalingsrettighederne søger om grundbetaling i Du kan også ændre slutdatoen for en midlertidig overdragelse i denne periode. Hvis en midlertidig overdragelse afkortes, er det den oprindelige overdrager, som indsender Fællesskema Bemærk yderligere, at overdragelsesdatoen for en varig overdragelse af betalingsrettigheder senest kan være den 11. maj 2015 for, at overdragelsen kan få virkning for

95 NaturErhvervstyrelsen skal underrettes om overdragelse af betalingsrettigheder via Fødevareministeriets Tast selv-service: 7 i Bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v Udnyttelse af betalingsrettigheder rækkefølge NaturErhvervstyrelsen har registreret, hvilke betalingsrettigheder du råder over. Det betyder, at du i Fællesskemaet ikke behøver at angive alle de betalingsrettigheder, som du ønsker at udnytte i ansøgningsåret. NaturErhvervstyrelsen udnytter dine betalingsrettigheder efter nedenstående rækkefølge: De betalingsrettigheder, som har den højeste værdi, anvendes først. Værdien af betalingsrettigheder, der er mindre end 1 ha, omregnes til værdien for en hel rettighed (1 ha), før de indgår i udnyttelsesrækkefølgen. Hvis flere betalingsrettigheder har samme værdi, udnyttes de efter størrelse, dvs. først de hele betalingsrettigheder og derefter den betalingsrettighed, hvis størrelse kommer nærmest på 1 ha Ifølge EU-reglerne skal du have mulighed for at angive, hvilke rettigheder du ønsker at udnytte. Hvis du ikke er enig i den fastlagte udnyttelsesrækkefølge, kan du derfor i Fællesskema 2015 angive, hvilke betalingsrettigheder der skal udnyttes først. Bemærk, at NaturErhvervstyrelsen udnytter betalingsrettigheder med den højeste værdi først. Hvis du vælger en anden udnyttelsesrækkefølge, kan det betyde, at du får mindre støtte udbetalt. Hvis du i 2015 har flere betalingsrettigheder end svarende til det støtteberettigede areal, vil du få inddraget de overskydende betalingsrettigheder. Betalingsrettigheder med den laveste værdi inddrages altid først, uanset om du har prioriteret betalingsrettigheder i fællesskemaet. Hvis der er flere betalingsrettigheder med samme lave værdi, inddrages der i 2015 ejede og forpagtede betalingsrettigheder forholdsmæssigt. Den forholdsmæssige fordeling af inddragelsen sker kun i Se eksemler i afsnittet Inddragelse af betalingsrettigheder Se reglerne om grundbetaling for de betalingsrettigheder, ansøger råder over på datoen for ansøgningsfristen: Artikel 32, stk. 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 og om rækkefølgen for udnyttelse af betalingsrettigheder: 5 i Bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. 93

96 6.4. Inddragelse af betalingsrettigheder 2015 Hvis du i 2015 har flere betalingsrettigheder end svarende til det støtteberettigede areal, vil overskuddet af betalingsrettigheder blive inddraget. Betalingsrettigheder med den laveste værdi pr. hektar bliver inddraget først. Hvis du har flere betalingsrettigheder med samme lave værdi, inddrages der i 2015 ejede og forpagtede betalingsrettigheder forholdsmæssigt. Hvis du har forpagtet betalingsrettigheder med samme lave værdi fra flere forskellige forpagtere, inddrages der forholdsmæssigt fra hver af disse. Det betyder, at den eller de inddragne betalingsrettigheder ikke kan leveres tilbage til bortforpagter eller evt. bortforpagtere ved ophør af forpagtningen. Hvis du ikke har det nøjagtige antal betalingsrettigheder, der skal inddrages, opsplittes en eller flere betalingsrettigheder. Det vil du blive oplyst om i inddragelsesbrevet. Uanset om du prioriterer betalingsrettigheder i dit Fællesskema eller ej, kan du ikke undgå, at de overskydende betalingsrettigheder inddrages i Ved inddragelsen vil betalingsrettigheder med den laveste værdi pr. ha. blive inddraget først, og der vil ske en forholdsmæssig fordeling af inddragelsen, hvis der både er ejede og forpagtede blandt betalingsrettighederne med den laveste værdi. Det betyder, at du fx ikke kan prioritere forpagtede betalingsrettigheder i din ansøgning med det formål at undgå, at disse bliver inddraget, hvis du har et overskud af betalingsrettigheder. De forpagtede betalingsrettigheder vil blive inddraget uanset udnyttelsesrækkefølgen, hvis det er dem, der har den laveste værdi i forhold til din samlede beholdning af betalingsrettigheder. Eksempel 1 : En landbruger med forpagtninger Landbrugeren anmelder 140 ha i sit Fællesskema 2015 og råder over betalingsrettigheder svarende til 150 ha. Der skal inddrages 10 betalingsrettigheder: 50 ejede betalingsrettigheder har en høj værdi (fx pga. et mælketillæg). De øvrige 50 ejede rettigheder har samme lave værdi som de resterende 50 forpagtede. Da der blandt betalingsrettighederne med den lave værdi både er ejede og forpagtede betalingsrettigheder, skal rettighederne inddrages forholdsmæssigt. Da halvdelen af ansøgers rettigheder med laveste værdi er forpagtede, skal der inddrages 5 forpagtede betalingsrettigheder og 5 ejede betalingsrettigheder. Eksempel 2 : En landbruger med forpagtninger (hele/dele af betalingsrettigheder) Ansøger har et overskud af betalingsrettigheder svarende til 2 ha i 2015 og råder over betalingsrettigheder med og uden tillæg. Ansøger har betalingsrettigheder svarende til 10 ha med laveste værdi, hvoraf nogle er ejede, og nogle er forpagtede. De er fordelt som nedenfor, og den beregnede andel af henholdsvis ejede og forpagtede rettigheder er følgende: Ejede rettigheder: 7 ejede rettigheder svarende til 4,10 ha disse udgør en andel på 4,10/10 = 0,41, dvs. 41 pct. Rettighederne er fordelt således: 3 a 1 ha, 1 a 0,40 ha, 1 a 0,30 ha, 1 a 0,20 ha og 1 a 0,10 ha. 94

97 Det betyder, at der skal inddrages 0,41 x 2 ha = 0,82 ha ejede betalingsrettigheder fordelt på de 3 mindste rettigheder og en del (0,22 ha) af rettigheden med størrelsen 0,40 ha Forpagtede rettigheder: 7 forpagtede rettigheder svarende til 5,90 ha disse udgør en andel på 5,90/10 = 0,59, dvs. 59 pct. Rettighederne er fordelt således: 4 a 1 ha, 1 a 0,90 ha, 1 a 0,55 ha og 0,45 ha. Det betyder, at der skal inddrages 0,59 x 2 ha = 1,18 ha lejede betalingsrettigheder fordelt på de 2 mindste rettigheder og en del (0,18 ha) af rettigheden på 0,90 ha Det er et krav, at der sker inddragelse fra begge grupper, forholdsmæssigt fordelt mellem ejede og forpagtede betalingsrettigheder. Det kan derfor være nødvendigt at opsplitte betalingsrettigheder for, at der inddrages det præcise antal rettigheder/areal fra begge grupper. Vær opmærksom på, at de to nye betalingsrettigheder får nye numre. Se reglerne for inddragelse af betalingsrettigheder: 6 i Bekendtgørelse 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v Flere forpagtere Hvis der i gruppen af betalingsrettigheder med laveste værdi er rettigheder fra flere forskellige forpagtere, skal der inddrages forholdsmæssigt fra forpagter A, B, C osv. På samme måde som i ovenfor gennemgåede eksempel. Se reglerne om inddragelse af overskydende betalingsrettigheder i 2015: Artikel 21, stk. 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 og om hvilke betalingsrettigheder, der inddrages først: Artikel 33 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 af 11. marts Inddragelse af betalingsrettigheder fra 2016 og frem I 2016 indføres der en 2-års regel gældende for inddragelse af betalingsrettigheder. Da alle betalingsrettigheder, som landbrugerne råder over i 2016, har været udnyttet i 2015, får den nye 2-års regel først virkning fra Fra 2017 inddrages der overskydende betalingsrettigheder, hvis en landbruger to år i træk har et overskud af betalingsrettigheder i forhold til det ansøgte støtteberettigede areal, som den pågældende råder over. Betalingsrettigheder med den laveste værdi inddrages. Der skal dog ikke ske en forholdsmæssig fordeling blandt de ejede og forpagtede betalingsrettigheder, som i ansøgningsåret

98 Se reglerne om inddragelse af ikke-aktiverede betalingsrettigheder: Artikel 31, stk. 1, litra b) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december Overdragelse af betalingsrettigheder Betalingsrettigheder kan overdrages til en anden landbruger varigt (salg) eller midlertidigt (udlejning/forpagtning). Leje af betalingsrettigheder kan ske både med og uden et tilsvarende støtteberettiget areal. Det indgår ikke i meddelelsen om overdragelsen, om det sker med eller uden jord. Du meddeler NaturErhvervstyrelsen om overdragelse af betalingsrettigheder via Fødevareministeriets Tast selv-service Hvordan registreres pant i betalingsrettigheder? Hvis der før 2015 var registreret pant i dine betalingsrettigheder, er der fortsat pant i betalingsrettighederne under grundbetalingsordningen. Hvis du ejer betalingsrettigheder, kan du pantsætte dem til fx et realkredit- eller pengeinstitut. Pantsætningen betyder, at hvis betalingsforpligtelserne ikke overholdes, kan panthaver gøre udlæg i betalingsrettighederne Gebyr Når der tages pant i betalingsrettigheder, skal panthaver betale et gebyr på 575 kr. Gebyret skal betales ved den første notering og ved en eventuel senere udvidelse af pantet. Gå til "Vejledningen til underretning om pant" Hent skema om Frigivelse af pant" 6.8. Tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve Du kan få tildelt betalingsrettigheder fra den nationale reserve (NR), hvis du: 1) Er ung landbruger, 2) Er nyetableret landbruger, eller 3) I 2015 eller senere år midlertidigt har fået eksproprieret din jord i forbindelse med fx et vej- eller baneprojekt. Du kan søge om betalingsrettighederne i 2016 eller efterfølgende år, når arbejdet er færdigt, og jorden igen er støtteberettiget. Ad 1. For at være ung landbruger kan man: ikke være ældre end 40 år ved udløb af ansøgningsåret og tidligst have påbegyndt sin landbrugsvirksomhed 5 år før ansøgningsdatoen. Ad 2. For at være nyetablerede landbruger kan man: 96

99 ikke have drevet landbrugsvirksomhed i en periode på 5 år før etablering af den landbrugsvirksomhed, som søger om tildeling af betalingsrettigheder senest indgive ansøgning om Grundbetaling 2 år efter det kalenderår, hvor landbrugsvirksomheden er indledt, dvs. i 2015 kan landbrugsvirksomheden tidligst være påbegyndt i 2013 Med landbrugsvirksomhed menes udover enkeltmandsvirksomheder også selskaber, hvor landbrugeren har haft bestemmende indflydelse. Det gælder for både unge landbrugere og for nyetablerede landbrugere, at ansøger ikke i forvejen må eje eller råder over betalingsrettigheder til hele det ansøgte areal. Hvis ansøger i forvejen råder over betalingsrettigheder, kan der kun tildeles betalingsrettigheder svarende til det antal i ha, der svarer til det overskydende anmeldte areal. Som udgangspunkt er man ikke berettiget til at modtage betalingsrettigheder fra den nationale reserve, hvis man har solgt eller udlejet betalingsrettigheder efter ændringsfristen for De tildelte betalingsrettigheder får en værdi svarende til gennemsnitsværdien i ansøgningsåret. Du skal indsende et særligt ansøgningsskema senest ved udløb af ansøgningsfristen i det pågældende ansøgningsår. Du kan læse mere i Vejledning om tildeling af betalingsrettigheder, som forventes lagt på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside omkring 1. januar Se reglerne om tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve: Artikel 30, stk. 6-8 og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december i Bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. Og om forudsætninger for tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve: Artikel 28, stk. 1-4 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 af 11. marts

100 7. Udbetaling af direkte arealstøtte Det efterfølgende afsnit omhandler udbetaling af grundbetaling, betaling for grønne krav, støtte til unge landbrugere og ø-støtte Udbetaling af direkte arealstøtte Direkte støtte under ordningen grundbetaling, grønne Krav, unge landbrugere og ø-støtte bliver udbetalt i perioden fra den 1. december i ansøgningsåret og til den 30. juni det følgende år Størrelsen af udbetalingen Den udbetalte direkte støtte afhænger af størrelsen af dit støtteberettigede areal, antallet af betalingsrettigheder og deres værdi. Du kan maksimalt få udbetalt støtte for et areal svarende til dine betalingsrettigheder. Hvis du fx søger om støtte for et støtteberettiget areal på 100,00 ha og kun råder over betalingsrettigheder svarende til 90,00 ha, vil du få udbetalt grundbetaling for 90,00 ha Beregning af den direkte støtte Det udbetalte støttebeløb afhænger af værdien af dine betalingsrettigheder. Værdien varierer efter typen af betalingsrettigheder og eventuelle tillæg. Den direkte støtte beregnes på grundlag af gennemsnitsværdien af de betalingsrettigheder, der er anmeldt sammen med et areal. Læs mere i afsnittet "Hvad er værdien af betalingsrettighederne? 7.2. Fradrag i direkte støtte Du skal være opmærksom på, at der sker fradrag i støtten, hvis støtten under grundbetalingen er større end euro. Den del af beløbet, som ligger over euro(ca Dkr.), fratrækkes 5 pct. NaturErhvervstyrelsen kan desuden nedsætte støtten pga. arealafvigelser, forsinket indsendelse af Fællesskema eller manglende overholdelse af krydsoverensstemmelse m.v Nationalt loft for direkte støtte Hvis Danmarks nationale loft for udbetaling af direkte landbrugsstøtte overskrides, vil udbetalingerne blive reduceret, og du vil få besked herom i forbindelse med din udbetaling. Der henvises til bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december

101 Se reglerne om perioden for udbetaling: Artikel 75, stk. 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 Udbetaling i danske kroner: Artikel 106, stk. 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 Artikel 105, stk. 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 Udbetaling til NemKonto: 7 i bekendtgørelse nr. 766 af 5. juli i bekendtgørelse af lov nr. 798 af 28. juni 2007 Transport i støtten: 48 i Bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. Se reglerne om nedsættelse af støtte over EUR: Artikel 11, stk. 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 og om nationalt loft for direkte støtte: Artikel 7, stk. 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december Omregning fra euro til danske kroner Betalingsrettighedernes værdi er fastsat i euro, og grundbetalingen beregnes i euro. Ved udbetaling bliver det samlede støttebeløb omregnet til danske kroner med den eurokurs, der gælder den sidste bankdag før 1. oktober i ansøgningsåret. Der vil derfor i hvert ansøgningsår ske ændringer i det udbetalte støttebeløb. Alle beløb, der er angivet i danske kroner i denne vejledning, er omregnet med 2013-kursen på 7,4580 kr., medmindre andet er angivet. 99

102 Se reglen om anvendelse af omregningskurs: Artikel 106, stk. 3 i Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december Støtten udbetales til din NemKonto Støtten bliver udbetalt til den konto, der er registreret som ansøgers NemKonto. Du kan indberette og ændre den konto, du ønsker som din NemKonto, på to måder: I dit pengeinstitut eller netbank. Søger du om støtte på dit CPR-nr., kan du også bruge hvor du logger på med NemID. Vær særlig opmærksom på at ændre din NemKonto, hvis du skifter pengeinstitut, eller du danner et selskab med nyt CVR-nr. og opretter en ny konto. Gå til Transport i støtten Støtten udbetales til den, der indsender ansøgning om grundbetaling, uanset om arealerne overdrages til en anden landbruger i løbet af kalenderåret. Dette sker, medmindre NaturErhvervstyrelsen har noteret transport i støtten. Transporter i støtte, udbetalt under ordningen Enkeltbetaling, der fortsat skal gælde for støtte udbetalt under ordningen Grundbetaling, skal noteres på ny i Transporter noteret i ordningen Enkeltbetaling ophører. Hvis en anden end ansøger skal have støtten udbetalt, indsender du skemaet "Transport af EU- eller nationalt støttebeløb". NaturErhvervstyrelsen noterer transporten, eventuelt efter andre kreditorer. Vi tager forbehold for statens modregningsret. Hent skemaet Transport af EU- eller nationalt støttebeløb Indberetning til Skat NaturErhvervstyrelsen indberetter den udbetalte støtte til SKAT på ansøgerens CVR-/CPR-nr. Dette gælder også de tilfælde, hvor der er indsendt en transport, og hvor støtten derfor udbetales til transporthaver. 100

103 8. Kontrol og nedsættelse af støtte Hvert år kontrollerer NaturErhvervstyrelsen alle modtagne Fællesskemaer administrativt. Derudover udvælger NaturErhvervstyrelsen hvert år et antal ansøgninger, som skal kontrolleres på stedet. Formålet med kontrollen er at sikre, at udbetaling af støtte sker på korrekt grundlag. I forbindelse med kontrol af Fællesskemaer sender NaturErhvervstyrelsen hvert år rigtig mange breve til ansøgere vedrørende forskellige uregelmæssigheder. Brevene er en byrde for ansøgerne, men også for NaturErhvervstyrelsen. Brevene kan ikke undgås helt, da der altid vil være utilsigtede uregelmæssigheder eller uenighed vedrørende støtteberettigelse, rådighed eller markblokgrænser. NaturErhvervstyrelsen arbejder hele tiden på at sende så få breve som muligt, men du kan som ansøger i høj grad være med til at undgå, at du får et høringsbrev. Du kan selv være med til at sikre, at din ansøgning er så korrekt som mulig ved, at du ikke søger støtte til ikke-støtteberettigede arealer i markblokken, at du indtegner dine marker præcist, og at du laver tidlige og præcise ændringsforslag til markblokke Kontrol i forhold til markblokke Fra 2015 vil din indtegning være styrende for din markplan. Dvs. at det indtegnede areal også vil være det areal, der fremgår af din markplan. Det betyder samtidig, at hvis to ansøgere har indtegnet det samme areal, vil der være en rådighedskonflikt, idet to ansøgere ikke kan få udbetalt støtte for det samme areal. Fra 2015 vil der derfor være to typer af fejl, der typisk vil medføre, at du som ansøger skal tage stilling til om din ansøgning er korrekt og evt. afhjælpe problemet: Overlap; du og en anden ansøger har indtegnet det samme areal. Læs mere om dette i afsnittet Markblokke og markkort og i Administrativ kontrol Overskridelse af det støtteberettigede areal i en markblok. Du og evt. en anden ansøger har indtegnet et areal, der overskrider det registrerede støtteberettigede areal i en markblok Overskridelse af det støtteberettigede areal i en markblok I en markblok kan der maksimalt ydes støtte for et areal svarende til det godkendte markblokareal for ansøgningsåret. Har du senest ved ændringsfristen den 11. maj 2015 indsendt Forslag om markblokrettelse, tager vi hensyn til dette ved fastlæggelsen af det godkendte markblokareal for ansøgningsåret. Se afsnittet Forslag om ændring af markblokke 101

104 Hvis summen af de anmeldte arealer i en markblok overstiger markblokkens godkendte areal, undersøger vi, hvorfor markblokarealet er overskredet. Bemærk, at det for alle arealer gælder, at du skal have rådighed over dem ved ansøgningsfristen for at kunne få grundbetaling for dem. Det er kun arealer inden for markblokkene, som er støtteberettigede. Dette betyder, at arealer, som ligger uden for markblok, ikke bliver medregnet til det støtteberettigede areal. Læs mere i afsnittet Markblokke og markkort Se reglen om indtegning af marker: 9 i Bekendtgørelse nr. 908 af 29. juli 2014 om markblok og elektronisk Fælleskema 8.2. Administrativ kontrol Den administrative kontrol omfatter alle ansøgninger. NaturErhvervstyrelsen kontrollerer bl.a., om det samlede ansøgte areal i en markblok overstiger markblokkens areal, og om flere ansøgere har indtegnet det samme areal. Hvis vi er usikre på, om støttebetingelserne er overholdt på et areal, modtager du et brev, hvor du skal redegøre for arealets beskaffenhed Overlap mellem marker Har to naboer indtegnet det samme areal, vil begge modtage en besked, der angiver, at der er uoverensstemmelse i Fællesskemaet. Dette forudsætter dog, at ansøgeren eller en konsulent har oplyst en mailadresse til Fællesskemaet. Derefter har man indtil ændringsfristen mulighed for at rette i skemaet eller kontakte sin nabo med henblik på at løse et overlap. Er det et meget lille overlap, begge ansøgerne har indtegnet, anses det for at være et teknisk overlap (overlap som følge af indtegningsusikkerhed), som vil blive klippet ud allerede før indsendelse af ansøgningen. Der vil ikke blive sendt meddelelser i disse tilfælde. Se afsnittet Overlap mellem marker Én ansøger i markblokken Hvis ansøger er alene i en markblok, hvor der er anmeldt et for stort areal, vil ansøgeren modtage en besked om uoverensstemmelsen, hvorefter denne kan tilrette sin ansøgning. Hvis ansøgeren mener, at det registrerede støtteberettigede areal i markblokken er forkert, skal denne oprette et ændringsforslag inden den 11. maj for at arealet kan medtages i ansøgningen. Ligger arealet uden for markblokken, skal man desuden indtegne en separat mark Flere ansøgere i markblokken Hvis der er flere ansøgere i en markblok, som er overanmeldt, afhænger sagsgangen af, hvordan ansøgerne formår at løse problemet sammen som følge af de beskeder, 102

105 NaturErhvervstyrelsen sender om uoverensstemmelse i markblokken. Det er et krav, at det samlede medregnede areal i en markblok ikke overstiger det registrerede areal hos NaturErhvervstyrelsen. Hvis flere ansøgere har indtegnet det samme areal, skal problemet løses af ansøgerne selv. De involverede ansøgere vil modtage en besked om problemet og kan efterfølgende tilrette deres indtegninger inden ændringsfristen Overanmeldelse efter ændringsfristen Hvis der efter ændringsfristen er overlap mellem flere ansøgere eller overskridelse af det registrerede støtteberettigede areal i en markblok, vil arealet blive nedskrevet i forbindelse med udbetalingen. Der pålægges eventuelt en sanktion. Det er derfor vigtigt, at ansøgerne selv sørger for, at overlap bliver løst og der ikke er anmeldt et større areal end det støtteberettigede. Opstår der tilfælde, hvor man ikke kan blive enig med sin nabo om rådigheden over et areal, skal der vedhæftes dokumentation for rådigheden til NaturErhvervstyrelsen, som herefter vil tage stilling til problemet. Vedhæftes der ikke dokumentation vil arealet blive nedskrevet hos begge ansøgere, da NaturErhvervstyrelsen ikke har mulighed for at afgøre, hvem der retmæssigt er berettiget til støtten for arealet Nedskrivning af overskridelser under 0,20 ha Hvis der efter ændringsfristen er anmeldt for meget areal i forhold til markblokkens areal, modtager alle ansøgere i markblokken et høringsbrev. Ansøgerne får der mulighed for at rette det anmeldte areal eller give kommentarer. Hvis du ikke svarer, vil NaturErhvervstyrelsen nedskrive det anmeldte areal med et areal, der svarer til overskridelsen. Hvis der er søgt grundbetaling for arealet, nedskriver vi det anmeldte areal. Dermed reducerer vi også din grundbetaling for arealet. Hvis der er flere ansøgere i markblokken, bliver alle ansøgere hver især nedskrevet med den fulde overskridelse. Hvis du er uenig i, at arealet bliver nedskrevet, skal du svare på høringsbrevet. Så vil svaret blive taget med i sagsbehandlingen. Hvis du har fået nedskrevet et anmeldt areal, men ikke er enig i nedskrivningen, har du altid mulighed for at skrive en kommentar til NaturErhvervstyrelsen. Så vil vi genoptage sagsbehandlingen af arealoverskridelsen. Muligheden for at undlade at svare gælder ikke, hvis arealoverskridelsen findes på arealer med miljø- eller økologitilsagn. Se reglerne om administrativ kontrol: Artikel 28 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 809/2014 af 17. juli

106 Kontrol på stedet Kontrollen af forholdene på stedet sker enten ved telemåling eller ved kontrol på selve bedriften Telemåling Telemåling vil sige, at kontrollen gennemføres ved hjælp af aktuelle satellitfotos eller ortofotos (luftfotos). Hvis kontrollen kan afsluttes på baggrund af telemålingskontrol, modtager du et brev med kontrolresultatet, herunder opmålingsresultaterne Udbetaling af støttebeløb sker efter endt sagsbehandling Du vil modtage et afgørelsesbrev, hvis der er sket en reduktion af støttebeløbet. Du kan klage over afgørelsen. Afgørelsesbrevet vil indeholde en klagevejledning. Bemærk, at resultatet af kontrollen vil kunne danne grundlag for en genoptagelse af tidligere års ansøgninger om grund- og Enkeltbetaling. Dette medfører risiko for tilbagebetaling af støtte og inddragelse af eventuelt uberettiget tildelte betalingsrettigheder. Læs mere i afsnittet "Uberettiget udbetalt støtte" Nedsættelse af støtten Støtten for grundbetalingsordningen kan blive nedsat, hvis der registreres afvigelser mellem det anmeldte areal og det fastslåede (godkendte) areal. Hvis dette er tilfældet, vil støtten blive beregnet på baggrund af det areal, som opfylder støttebetingelserne (det fastslåede areal). Er der i Fællesskemaet anmeldt et større areal, end der er betalingsrettigheder til, vil det overskydende areal ikke indgå i beregningen af en eventuel arealafvigelse. Støtten for det fastslåede areal beregnes på basis af gennemsnitsværdien pr. ha af dine betalingsrettigheder for det samlede anmeldte areal. Eksempel på forskel mellem anmeldt og fastslået areal En landbruger søger grundbetaling for: Landbrugeren råder over 19 betalingsrettigheder svarende til 19,00 ha ved udløb af ansøgningsfristen. Det betyder, at det korrigerede ansøgte areal er: Ved kontrol viser det sig, at det fastslåede areal kun udgør: Dette giver en arealafvigelse på (19,00-18,00) ha = Afvigelsen på 1,00 ha udgør i forhold til det fastslåede areal på 18,00 ha (1,00/18,00 x 100): Da afvigelsen overstiger 3 %, nedsættes det fastslåede areal med det dobbelte af afvigelsen, svarende til: Arealet, der herefter danner grundlag for udbetaling af støtte (18,00 2,00) ha: 20,00 ha 19,00 ha 18,00 ha 1,00 ha 5,56 pct. 2,00 ha 16,00 ha 104

107 Eksempel fortsat udregning af støtte Landbrugeren råder over 19,00 betalingsrettigheder, der fordeler sig således: 16 betalingsrettigheder à kr.: 3 betalingsrettigheder à kr.: med en samlet værdi på: kr kr kr. Til brug for beregning af støttebeløbet beregnes gennemsnittet af de 19 anmeldte betalingsrettigheder til ( kr. / 19,00 ha): Støttebeløbet kan herefter beregnes til 2.594,74 kr. pr. ha x 18,00 ha: Nedsættelse af støtten udgør 2,00 ha. Værdien af nedsættelse af støtten beregnes (2,00 ha x 2.594,74 kr. pr. ha): Pr. ha 2.594,74 kr ,32 kr ,48 kr. Landbrugeren får i alt udbetalt (46.705,32 kr ,48 kr.): ,84 kr. (Før reduktion og eventuelt andre nedsættelser, fx hvis Fællesskema er modtaget efter ansøgningsfristen) Arealafvigelser Arealafvigelser er inddelt i 4 kategorier afhængigt af størrelsen: Ved arealafvigelser op til og med 3 pct. (og højst 2 ha): Det anmeldte areal nedsættes, så det svarer til det fastslåede areal. Det betyder, at du får fuld støtte for det fastslåede areal. Ved arealafvigelser i intervallet over 3 pct. til og med 20 pct. (eller over 2 ha): Det fastslåede areal nedsættes med det dobbelte af arealafvigelsen. Det betyder, at du får udbetalt støtte for det fastslåede areal minus to gange afvigelsen. Ved arealafvigelser over 20 pct. til og med 50 pct.: Støtten bortfalder. Det betyder, at du ikke får udbetalt grundbetaling for det pågældende år. Ved arealafvigelser over 50 pct.: Støtten bortfalder inden for afgrødegruppen(støtteordningen). Det betyder, at du ikke vil få udbetalt grundbetaling for det pågældende år. Desuden vil du blive udelukket i en periode på op til 3 år fra at modtage et beløb, der svarer til forskellen mellem støtten for det anmeldte areal og det fastslåede areal. Beløbet vil blive modregnet i alle betalinger fra NaturErhvervstyrelsen i op til 3 år, eller indtil beløbet er fuldt modregnet. Er beløbet ikke fuldt modregnet efter 3 år, bortfalder kravet. 105

108 Se reglen om nedsættelse og udelukkelse ved overanmeldelse: Artikel 19 i Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr. 640/2014 af 11. marts Anmeldelse af alle arealer Du skal i Fællesskemaet anmelde alle landbrugsarealer, herunder marker, der ikke søges om støtte for, inkl. arealer under 0,30 ha. Hvis ikke alle arealer er anmeldt, og summen af de ikke-anmeldte arealer overstiger 3 pct. af dit anmeldte areal, vil du blive pålagt en nedsættelse af støtten. Nedsættelse af støtten udgør op til 3 pct. af al direkte støtte, der udbetales for det pågældende ansøgningsår. Alle arealer skal anmeldes for at sikre en korrekt opgørelse af de arealer, som er omfattet af reglerne om krydsoverensstemmelse. Læs mere i afsnittet "Hvad betyder kravene om krydsoverensstemmelse?" Se reglerne om anmeldelse af alle arealer og beregningsgrundlag: Artikel 16, stk. 1 og artikel 18 i Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr. 640/2014 af 11. marts Ændring af afgrødekoder Den anmeldte afgrøde skal være korrekt i forhold til den afgrøde, som findes på marken. Du kan ændre afgrødekoder indtil ændringsfristens udløb. Ved en kontrol vil kontrolløren som hovedregel ændre afgrødekoden til det, som rent faktisk konstateres på marken. Afgrødekoder for græs kan dog normalt ikke ændres til brak, natur eller naturlignende arealer, og afgrødekoden for brak kan normalt ikke ændres til natur eller naturlignende arealer Uberettiget udbetalt støtte Hvis der uberettiget er udbetalt et støttebeløb, stiller NaturErhvervstyrelsen krav om tilbagebetaling. Hvis beløbet ikke betales tilbage inden for den frist, som NaturErhvervstyrelsen har sat for tilbagebetalingen, tillægges der rente, som beregnes fra betalingsfristens udløb. Renten beregnes med Nationalbankens udlånsrente + 8 pct., dog minimum 50 kr. Gå til renteloven (bekendtgørelse af lov om renter ved forsinket betaling m.v.) Skyldige beløb inklusiv renter kan til enhver tid modregnes i EU-støtte, der udbetales til dig. 106

109 Se reglerne om opkrævning af uretmæssigt udbetalte beløb og inddragelse af uretmæssigt tildelte rettigheder: Artikel 6 og artikel 23 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 809 af 17. juli 2014 Og om modregning af skyldige beløb: Artikel 57, stk. 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1306/2013 af 17. december 2013 og artikel 6 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 809 af 17. juli 2014, samt artikel 19 i Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr. 640/2014 af 11. marts

110 9. Støtte til unge landbrugere Formål Formålet med ordningen er at give støtte til unge landbrugere, der starter en landbrugsvirksomhed, for at lette etableringen og den strukturelle tilpasning af bedriften efter den første etablering. De unge landbrugere får en årlig betaling i tillæg til grundbetalingsordningen. Ordningen er en del af EU s landbrugsreform for årene Støtte til unge landbrugere vil udgøre ca. 586 kr. pr. hektar i Støtten kan maksimalt udbetales for 90 hektar Hvilke regler gælder for at kunne modtage betaling til unge landbrugere? Støtten til unge landbrugere udbetales årligt som et supplement til grundbetalingen. Støtten kan maksimalt blive udbetalt i 5 år fra den unge landbrugers første etablering som driftsleder på en landbrugsbedrift. Ordningen kan søges af virksomheder, eksempelvis et I/S, A/S eller ApS, og af enkeltmandsvirksomheder. Når en privatperson ansøger om støtte, betragtes denne som en enkeltmandsvirksomhed, også selvom der ansøges i et CPR-nummer. Støtten udbetales som et tillæg til grundbetalingen. Har en landbruger aktiveret betalingsrettigheder for et areal svarende til 20 ha, kan denne landbruger tilsvarende modtage støtte under ordningen for unge landbrugere for 20 ha. Der kan dog maksimalt udbetales støtte til 90 ha under ordningen. Det er således en betingelse for at opnå støtte, at ansøgervirksomheden er berettiget til grundbetaling Definition af ung landbruger For at være en ung landbruger skal ansøgeren: Ikke være ældre end 40 år i ansøgningsåret. Etablere sig for første gang som driftsleder på en landbrugsbedrift eller have etableret sig på en landbrugsbedrift indenfor de seneste 5 år forud for den første ansøgning om grundbetaling. Se de generelle krav: Artikel 50, stk. 2, litra a og b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1307/2013 af 17. december i bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. 108

111 Ikke ældre end 40 år i ansøgningsåret Støtten gives til unge landmænd, der ikke er ældre end 40 år i det år, hvor de indgiver den første ansøgning om grundbetaling. Ansøger må således ikke være ældre end 40 år, dvs. ikke være fyldt 41 ved udgangen af 2015 for at kunne modtage støtten i Eksempel: Hvis ansøger har fødselsdag den 1. januar 1976, fylder han 41 år den 1. januar 2016, og ansøger opfylder dermed alderskravet i Se om alderskravet: Artikel 50, stk. 2, litra b) i Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EU) Nr. 1307/2013 af 17. december , nr.4) i bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v Kravet om førstegangsetablering Ansøger skal være førstegangsetableret som driftsleder på en landbrugsbedrift indenfor de seneste 5 år forud for den første ansøgning om grundbetaling. Den femårige periode regnes således bagud fra datoen for ansøgning om støtte under grundbetalingsordningen. Eksempel: Hvis ansøgningen om grundbetaling indsendes den 21. april 2015, må ansøger ikke have etableret en bedrift tidligere end den 22. april 2010 for at kunne modtage betaling til unge landbrugere i Landbrugeren i eksemplet vil således ikke kunne modtage støtte, hvis han etablerede sig på en landbrugsbedrift som driftsleder for første gang den 1. marts Indsender ansøgeren sin ansøgning den 28. februar 2015, vil han derimod godt kunne modtage støtte, da datoen ligger mindre end fem år før den 1. marts Ansøgeren i eksemplet vil kun kunne modtage støtte i 2015, da denne i 2016 vil have været førstegangsetableret for mere end fem år siden Hvornår er man førstegangsetableret som driftsleder En landbruger er førstegangsetableret som driftsleder, når: landbrugeren påbegynder landbrugsmæssig drift som en enkeltmandsvirksomhed, eller landbrugeren påbegynder landbrugsmæssig drift i en selskabskonstruktion, når landbrugeren: o er driftsleder af den landbrugsmæssige drift o udøver faktisk og langsigtet kontrol over selskabet. Der henvises til definitionerne af landbrugsmæssig drift og faktisk og langsigtet kontrol nedenfor. 109

112 For enkeltmandsvirksomheder regnes datoen for førstegangsetablering fra datoen, hvor landbrugeren begyndte at beskæftige sig med landbrugsmæssig drift, som defineret nedenfor. Ansøger vil i fællesskemaet skulle skrive under på, at han/hun ikke har haft driftsansvar for et landbrug i mere end 5 år før ansøgningen om støtte. Se kravet om førstegangsetablering: Artikel 50, stk. 2, litra a) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december , nr. 3) i Bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v Hvornår er der tale om landbrugsmæssig drift? En landbruger påbegynder landbrugsmæssig drift, som begrebet forstås, under ordningen for unge landbrugere, når mindst en af nedenstående betingelser er opfyldt: Landbrugeren har rådighed som ejer eller forpagter over et støtteberettiget areal på mindst 2,00 hektar. Landbrugeren er engageret i opdræt eller erhvervsmæssigt hold af dyr til landbrugsformål, herunder pelsdyravl og hold af fjerkræ (se nærmere nedenfor for en nærmere definition af erhvervsmæssigt hold af dyr til landbrugsformål). Landbrugeren producerer landbrugsprodukter. Landbrugeren producerer juletræer og pyntegrønt på landbrugsjord. Landbrugeren er engageret i produktion fra væksthuse eller gartnerier. Se definitionen af etableret på en landbrugsbedrift : 43 i Bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v Dyr til landbrugsformål Dette er dyr, som opdrættes eller holdes med henblik på produktion af fødevarer, uld, skind eller pels eller til andre landbrugsformål. Hertil regnes svin, kvæg, får, geder, heste, hjortedyr, pelsdyr, æglæggende høner, slagtekyllinger, gæs, ænder, kalkuner, fjervildt samt strudsefugle Ikke-erhvervsmæssigt hold af (hus)dyr Husdyrhold, der ikke overstiger én af de nedenfor listede størrelsesgrænser, anses for ikke-erhvervsmæssigt: 2 køer med tilhørende kalve, 4 stykker andet kvæg, 2 søer med opfedning af maksimum 5 slagtesvin, 10 får med lam, 10 geder med kid eller 30 stk. 110

113 fjerkræ. 5 hjorte med kid, 10 strudse med unger, 4 heste eller ponyer med tilhørende føl Når ansøger er en enkeltmandsvirksomhed Når der ansøges som en enkeltmandsvirksomhed skal ansøgeren: være berettiget til betaling efter grundbetalingsordningen og opfylde definitionen af ung landbruger, jf. ovenfor Når ansøger er en anden virksomhedsform end en enkeltmandsvirksomhed Selskaber, som fx I/S, A/S eller ApS, kan søge om støtte, hvis: a) Selskabet er berettiget til betaling efter grundbetalingsordningen. b) En eller flere personer, der lever op til definitionen af en ung landbruger, udøver faktisk og langsigtet kontrol over selskabet for så vidt angår beslutninger vedrørende drift, fortjeneste og finansiel risiko i hele kalenderåret for selskabets første ansøgning om betaling til unge landbrugere. Betingelse b er opfyldt, når den eller de unge landbruger(e): o Ejer mere end 50 % af virksomheden. o Er ansvarlig for den landbrugsmæssige drift. En nærmere definition af faktisk og langsigtet kontrol følger nedenfor. Faktisk og langsigtet kontrol over et selskab kan opnås af flere unge landbrugere, som opfylder støttebetingelserne, i forening. Ejer tre unge landbrugere fx hver i sær 25 % af et selskab, har disse tre unge landbrugere tilsammen faktisk og langsigtet kontrol over selskabet, når de også er ansvarlige for den landbrugsmæssige drift. Hvis ansøgervirksomheden kontrolleres af andre selskaber, skal der i det kontrollerende selskab indgå en eller flere unge landbruger(e), der opfylder betingelserne under punkt b, for at selskabet er støtteberettiget. En ung landbruger kan således godt søge støtte for en virksomhed, som den unge landbruger ejer gennem et holdingselskab, når den unge landbruger er ansvarlig for den landbrugsmæssige drift af ansøgervirksomheden. Se reglerne om hvilke krav der stilles til selskaber: Artikel 49 i Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr. 639/2014 af 11. marts og 46 i Bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. 111

114 Faktisk og langsigtet kontrol Kapitalkrav Faktisk og langsigtet kontrol opnås for så vidt angår kapitalselskaber (eksempelvis A/S eller ApS) ved ejerskab af 50 % af kapitalandelene, når disse kapitalandele repræsenterer over halvdelen af stemmerne. Faktisk og langsigtet kontrol over et interessentskab (I/S) opnås ved ejerskab af en ejerandel, der udgør over 50 % sammen med en ret til over 50 % af overskuddet i selskabet. Se Særligt om interessentskaber nedenfor. Bemærk, at der er valgt en anden definition af faktisk og langsigtet kontrol end den selskabsretlige definition af bestemmende indflydelse. Det er således ikke muligt at opnå faktisk og langsigtet kontrol, fx gennem aftaler eller vedtægtsbestemmelser, idet der til hver en tid gælder et ejerskabskrav. Kravet om faktisk og langsigtet kontrol skal være opfyldt fra datoen for indsendelsen af ansøgningen om støtte under grundbetalingsordningen og hele resten af ansøgningsåret. Bortsalg af kapital- eller ejerandele, der medfører, at kravet om faktisk og langsigtet kontrol ikke længere er opfyldt, medfører, at støttebetingelserne ikke er opfyldt. I den situation udbetales støtte til unge landbrugere ikke, og en eventuel udbetaling vil blive krævet tilbagebetalt. En ændring af, hvem der udøver kontrol over et selskab, som betyder, at støttebetingelserne ikke længere er opfyldt, skal uden ophold meddeles NaturErhvervstyrelsen. Se nærmere herom under Bortfald af støtte og sanktion Særligt om interessentskaber (I/S er) I et I/S ejer hver deltager ikke kapitalandele som sådan, men en ejerandel af selskabet. Endvidere ejes I/S er som udgangspunkt ligeligt af interessenterne, fx med 50 pct. ved to deltagere, 33,3 pct. ved 3 deltagere osv. Faktisk og langsigtet kontrol over et interessentskab opnås ved ejerskab af en ejerandel, der udgør over 50 pct. sammen med en ret til over 50 pct. af overskuddet i selskabet. Det bemærkes dog, at faktisk og langsigtet kontrol kan opnås af flere unge landbrugere tilsammen. Ejes et selskab af to unge landbrugere med 50 % hver, vil betingelsen om faktisk og langsigtet kontrol således være opfyldt. På samme måde vil de unge landbrugere have opfyldt betingelsen om faktisk og langsigtet kontrol, hvis et selskab ejes med lige store dele af to unge landbrugere og én ikke-ung landbruger, da de unge landbrugere sammen ejer 66,6 % af selskabet. I/S er skal i forbindelse med ansøgningen udfylde en blanket vedrørende de præcise ejerforhold i selskabet (interessentskabserklæring). Blanketten skal underskrives af alle interessenter og vedhæftes Fællesskemaet Far og søn -interessentskaber Der kan i selskabet indgå landbrugere, som ikke er unge landbrugere. Generationsskifteselskaber er således omfattet ordningen. Eksempelvis kan et selskab bestående af en ung landbruger og dennes far ansøge om støtte til unge landbrugere. Kravet om over 50 pct. af ejerskabet udelukker dog de far og søn -interessentskaber, hvor ejerskabet er fordelt ligeligt eller med hovedparten af ejerskabet placeret hos den ældre landbruger. I sådanne situationer skal ejerforholdet ændres, før støtten kan opnås. 112

115 Ansvarlig for den landbrugsmæssige drift Den unge landbruger skal som driftsleder på en bedrift på egen hånd frit kunne træffe beslutninger, der vedrører drift, fortjeneste og finansiel risiko. Det skal således være den unge landbruger, der har den fulde beslutningskompetence vedrørende bedriften. Som eksempler på beslutninger, som den unge landbruger skal kunne træffe, kan nævnes underskrift af købs- og forpagtningsaftaler, valg af afgrøder og deslige. Hvis den unge landbruger ikke har denne beslutningskompetence, men fx kun en rådgivende funktion, lever virksomheden ikke op til kravet om, at den unge landbruger har driftsansvaret. I de tilfælde, hvor landbrugen er en enkeltmandsvirksomhed, vil landbrugeren altid være at regne for både at være driftsleder og for at udøve den faktiske og langsigtede kontrol over virksomheden. Se kravet om driftsansvar: 42, nr. 2) i Bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v Du kan højest få støtte i 5 år Betalingen ydes pr. landbruger i en periode på højst 5 år. Perioden reduceres med det antal år, der er gået mellem etableringen og den første indgivelse af ansøgning om betaling til unge landbrugere. Hvis flere af de unge landbrugere har erhvervet kontrol over virksomheden på forskellige tidspunkter, anses den tidligste erhvervelse af kontrol for at være det tidspunkt, hvor den første etablering er fundet sted. Eksempel: Landbrugeren etablerer i 2013 i en enkeltmandsvirksomhed, og i 2015 søger denne betaling til unge landbrugere. Her vil de 5 år dække perioden 2013, 2014, 2015, 2016 og Betalingsperioden vil blive reduceret med 2 år, og ansøger vil modtage betalingen for årene 2015, 2016 og En ung landbruger, som etablerer sig for første gang i begyndelsen af 2015, vil være berettiget til betalingen i 5 år. Se reglen om den 5-årige støtteperiode: Artikel 50, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december Sådan søger du om støtte Ansøger søger om støtten i Fællesskemaet, hvorefter der kan udbetales støtte i ansøgningsåret og maksimalt de efterfølgende fire år under forudsætning af, at ansøger indsender Fællesskema i følgende år. Du søger om støtte til unge landbrugere i Fællesskemaet via Tast selv-service. Ansøgningsfristen er den samme som for din ansøgning om grundbetaling. 113

116 Støtte Støttesatsen på ca. 586 kr. pr. ha i 2015 beregnes på grundlag af 25 procent af den nationale gennemsnitsbetaling pr. hektar og antallet af og betalingsrettigheder, som landbrugeren har aktiveret i henhold til grundbetalingsordningen. Den nationale gennemsnitsbetaling pr. hektar beregnes på grundlag af det nationale loft i 2019 og antallet af støtteberettigede hektar, der blev anmeldt i Der er tale om et fast beløb pr. hektar, uanset værdien af den enkelte landbrugers betalingsrettigheder. Støtten kan maksimalt udbetales for 90 hektar. For betalinger til unge landbrugere gælder det således, at hvis det areal eller antal betalingsrettigheder, der er anmeldt i henhold til grundbetalingsordningen, overstiger den fastsatte grænse på 90 ha, nedsættes støtten til denne grænse. Se reglen om beregning af støtten: Artikel 50, stk. 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 Se reglen om 90 ha grænsen: Artikel 50, stk. 9 i Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december , stk. 3, i Bekendtgørelse 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. Se om nedsættelse til den fastsatte hektargrænse: Artikel 18 i Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr. 640/2014 af 11. marts Kontrol Der gennemføres både en administrativ kontrol og en kontrol på stedet. Formålet med kontrollen er at sikre, at betingelserne for støtte er overholdt. Alle ansøgninger indgår i NaturErhvervstyrelsens administrative kontrol, mens kontrollen på stedet foretages hos et repræsentativt udsnit af alle årets ansøgere, og denne kontrol udføres også af NaturErhvervstyrelsen. 114

117 Den administrative kontrol og kontrollen på stedet sker på grundlag af den indsendte ansøgning. NaturErhvervstyrelsen kontrollerer ved kontrol på stedet mindst 5 pct. af ansøgerne hvert år. Artikel 309 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 af 17. juli 2014 Du skal have dokumentation, for at du opfylder støttebetingelserne, liggende på bedriften. Dokumentationen kan bestå af regninger, regnskaber og forretningsmateriale, eksempelvis ejerbøger, selskabskontrakter, vedtægter, købs- og forpagtningsaftaler mv Bortfald af støtte og sanktion Støtte til unge landbrugere udbetales ikke, eller støtten trækkes helt tilbage, hvis det fastslås, at støttemodtageren ikke overholder støttebetingelserne. Hvis det fastslås, at en ansøger har givet urigtig dokumentation med henblik på at dokumentere overholdelse af støtteforpligtelserne under ordningen, anvendes desuden en sanktion svarende til 20 % af det beløb, som støttemodtageren har eller ville have modtaget i betalinger til unge landbrugere. Se om bortfald og sanktion: Artikel 21 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts Læs mere i afsnittet Kontrol og nedsættelse af støtte 115

118 10. Betaling for arealer i områder med naturlige begrænsninger ø-støtte Formål Formålet med ordningen er at sikre en fortsat landbrugsvirksomhed på en række øer. Som supplement til grundbetalingen udbetales en 1-årig direkte støtte for arealer, der er udpeget som ugunstigt stillede områder under landdistriktsprogrammet. Ordningen afløser den nuværende 5-årige støtteordning, der gælder for en række mindre ikke-brofaste øer. Ordningen adskiller sig fra den tidligere ø- støtteordning under Landdistriktsprogrammet på flere punkter, herunder: Der er ikke et krav om: o bopæl på øen o dyrkning af jorden jordbrugsmæssigt i 5 år o mindst 5 ha dyrket areal på en støtteberettiget ø. Danmark har valgt, at indføre ordningen som en støtteordning under EU s landbrugsreform for årene Ø-støttekrav opstået i perioden (Landdistriksordningen) Kravene fra den gamle ø-støtteordning under LDP gælder forsat for de øboere, der ikke har opnået at opfylde 5 årskravet på alle deres arealer, der har opnået ø-støtte, jf. vejledning om ø-støtteordningen januar Det betyder bl.a., at du, indtil dine forpligtigelser udløber, fortsat skal bo på øen og drive de arealer, der er omfattet af 5 årskravet. Alle de arealer, du driver, skal anmeldes i fællesskemaet. Der kan opnås støtte under den nye ø-støtte sammen med grundbetaling sideløbende med, at forpligtelserne efter den gamle ø-støtte ordning består Hvilke regler gælder for at kunne modtage Ø-støtte Kun arealer, der er beliggende på de nedenfor nævnte øer, og som der udbetales grundbetaling for, er berettiget til ø-støtte Støtten er 1-årig og udbetales som supplement til grundbetalingen En ansøger kan højst få udbetalt ø-støtte for 100 ha Hvilke øer er omfattet af ordningen De øer, der er omfattet, er vist i IMK under Landbrugstemaer, Ø-støtte. Følgende øer er omfattet: Agersø inkl. Egholm, Anholt, Askø inkl. Lilleø, Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Bogø (i Korshavn), Bornholm, Brandsø, Bågø, Drejø, Dybsø, Egholm (i Limfjorden), Endelave, Enehøje, Eskilsø, Fanø, Fejø inkl. Skalø, Femø, Fjandø, Fur, Fænø, Hjarnø, Hjortø, Hjælmshoved, Illum Ø, Kalvø (Guldborgsund), Langli, Livø, Lyø, Læsø, Mandø, Mejlø (i Korshavn), Nekselø, Omø, Orø, Romsø, Rågø, Saltholm, Samsø, Sejerø, Skarø, Slot Ø, St. Egholm, St. Svelmø, Strynø, Strynø Kalv, Tunø, Tærø, Vejlø, Vejrø, Venø, Vigelsø, Æbelø, Ærø og Aarø. Det bemærkes, at der er øer, som hedder det samme som en af ovennævnte, som ikke er omfattet. 116

119 Ansøgning og ansøgningsfrist Du søger om ø-støtte i Fællesskemaet via Tast selv-service. Ansøgningsfristen er den samme som for din ansøgning om grundbetaling Støtte Der er fastlagt et støtteniveau på kr. pr. hektar. Støttesatsen i det enkelte år kan først beregnes, når antallet af ha, der er berettiget til ø-støtten, er fastlagt. Der er afsat i alt 21 mio. kr. om året til ø-støtte. Der udbetales for maksimalt 100 hektar pr. ansøger, herunder selskaber, uanset at der kan være tale om flere landbrugere i et selskab. Hvis det areal, der opfylder betingelserne for ø-støtte, overstiger den fastsatte grænse på 100 ha, nedsættes det anmeldte areal til denne grænse. Se reglen om beregning af støtten: Artikel 48, stk. 4 i Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 Se reglen om 100 hektar-grænsen: 47, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. Se om nedsættelse til den fastsatte hektargrænse: Artikel 18 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts

120 11. Bøder og strafbare forhold NaturErhvervstyrelsen kan udstede bøder til ansøgere for ikke at yde den nødvendige bistand ved kontrol, for at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller for at fortie oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Betales bøden ikke, overgives sagen til politiet til retslig forfølgelse. Sagen vil herefter blive afgjort ved domstolene. Hvis der konstateres overtrædelser af strafferetlige forhold, som eksempelvis dokumentfalsk eller bedrageri, anmelder NaturErhvervstyrelsen sagen til politiet. Se reglerne om straffebestemmelser: 23, stk. 1, 24 og 29 samt 51 i Bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v Force majeure og udsædvanlige omstændigheder Hvis helt ekstraordinære og uforudsigelige begivenheder medfører, at du ikke kan overholde frister eller betingelser for grundbetaling, støtte til unge landbrugere eller ø-støtte, kan der efter en konkret vurdering ses bort fra det. Eksempler på sådanne begivenheder kan fx være dødsfald, alvorlig sygdom, naturkatastrofer eller brand samt udbrud af smitsom sygdom i din besætning. Begivenheden skal vedrøre dig, din nærmeste familie eller din bedrift. Der skal være sammenhæng mellem begivenheden og den manglende overholdelse af reglen. For at der kan tages hensyn til begivenheden, skal du underrette NaturErhvervstyrelsen herom senest 15 arbejdsdage regnet fra det tidspunkt, hvor du eller en fuldmagtshaver igen er i stand til det. Du skal også indsende dokumentation for, at der foreligger en helt ekstraordinær og uforudsigelig begivenhed. Denne dokumentation kan fx bestå af en lægeattest. Art. 2, stk. 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1306/2013 af 17. juli 2013 Art. 4 i Kommissionens delegerede forordning nr. 640/2014 af 11. marts Klagemulighed Du har mulighed for at klage over NaturErhvervstyrelsens afgørelse til Fødevareministeriets Klagecenter. Du skal sende klagen til: 118

121 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade København V Du kan også sende klagen på mail til: Klagen skal være modtaget af NaturErhvervstyrelsen senest 4 uger fra den dato, hvor du har modtaget afgørelsen. Se reglen om mulighed for at klage: 1, 2, nr. 27), 6 og 7 i bekendtgørelse nr. 560 af 28. maj 2014 om Fødevareministeriets Klagecenters opgaver og beføjelser 119

122 12. Behandling og offentliggørelse af data Når du indsender Fællesskema 2015 til NaturErhvervstyrelsen, skal du være opmærksom på følgende forhold i relation til persondataloven: De afgivne oplysninger i Fællesskema 2015 vil blive behandlet af NaturErhvervstyrelsen i forbindelse med afgørelsen om udbetaling og eventuel sanktion og krav om tilbagebetaling af støtte fra NaturErhvervstyrelsen. NaturErhvervstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V, er dataansvarlig. Du kan anmode om indsigt i, hvilke oplysninger der behandles i forbindelse med din ansøgning. Du har efter anmodning krav på at få berigtiget, slettet eller blokeret oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende eller på lignende måde er behandlet i strid med lovgivningen. Du skal være opmærksom på, at hvis du tildeles støtte, så kan bl.a. CVR - nummer, firmanavn og den udbetalte støtte offentliggøres på internettet af NaturErhvervstyrelsen med hjemmel i lovgivningen. Der gøres i øvrigt opmærksom på, at afgivne oplysninger er undergivet offentlighed med de begrænsninger, der følger af lovgivningen, herunder især offentlighedsloven og miljøoplysningsloven. Persondataloven: Lov nr. 429 af 31. maj 2000 (Persondataloven) senest ændret ved lov nr. 606 og 639 af 12. juni 2013 Offentlighedsloven: Lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen Miljøoplysningsloven: Lovbekendtgørelse nr. 660 af 14. juni 2006 om aktindsigt i miljøoplysninger med senere ændringer Du kan læse mere om persondataloven på Datatilsynets hjemmeside: Du er også velkommen til at rette henvendelse til NaturErhvervstyrelsen, Jura: Hvis du ønsker oplysninger udleveret eller slettet, kan du kontakte NaturErhvervstyrelsen, Center for Landbrug, 120

123 12.1. Overførsel af data Alle oplysninger i dit Fællesskema vil blive overført til Generelt LandbrugsRegister (GLR)/Centralt HusdyrbrugsRegister (CHR), som er et grunddataregister for Fødevareministeriets område. Et af formålene med GLR/CHR er, at de registrerede så vidt muligt kun skal afgive grundoplysninger én gang. Herefter gemmes oplysningerne centralt, så alle institutioner under Fødevareministeriet kan bruge eller genbruge dem. Derudover bruges oplysningerne af Danmarks Statistik. Når du indsender Fællesskemaet, bliver du automatisk registreret som producent af foder og fødevarer hos Fødevarestyrelsen. I overensstemmelse med persondatalovens regler om indsigtsret kan du få oplyst, hvad der er registreret om dig i GLR/CHR. Hvis du ønsker indsigt, skal du sende en anmodning herom til den af ministeriets institutioner eller databehandlere, du normalt har kontakt med. Derudover overføres data til EU-kommissionen til brug for statistik samt til revision af NaturErhvervstyrelsens sagsbehandling. Der gøres opmærksom på, at støttemodtageres data er undergivet offentlighed med de begrænsninger, der følger af lovgivningen. Se reglen om behandling af personoplysninger: Lov nr. 429 af 31. maj 2000 (Persondataloven), senest ændret ved lov nr. 606 og 639 af 12. juni

124 Bilag 1 Branchekode Branche Vandforsyning Passagertransport med regional- eller fjerntog Godstransport med tog S-togstrafik, metro og andre nærbaner Stationer, godsterminaler m.v Ruteflyvning Charter- og taxiflyvning Lufttransport af gods Rumfart Serviceydelser i forbindelse med luftfart Hoteller Konferencecentre og kursusejendomme Ferieboliger og andre indlogeringsfaciliteter til kortvarige ophold Campingpladser Andre overnatningsfaciliteter Anden udlejning af boliger Udlejning af erhvervsejendomme Ejendomsmæglere m.v Boliganvisning, ferieboligudlejning m.v Administration af fast ejendom på kontraktbasis Biblioteker Museer Historiske monumenter og bygninger og lignende attraktioner Botaniske og zoologiske haver samt naturreservater Drift af sportsanlæg Sportsklubber Fitnesscentrer Andre sportsaktiviteter Forlystelsesparker o.l. 122

125 Branchekode Branche Lystbådehavne Andre forlystelser og fritidsaktiviteter Uoplyst 123

126 Ordliste administrativ kontrol; 99; 110 Administrativ kontrol; 97; 98 afgrødekoder; 25; 102 aktiv landbruger; 14; 15; 16; 70 Alvor; 20 brak; 8; 12; 22; 23; 28; 29; 31; 39; 41; 47; 48; 49; 51; 55; 57; 63; 64; 66; 103 Brak; 25; 27; 28; 33; 41; 50; 70 Force majeure; 13; 114 fortidsminde; 26; 30; 33; 41; 53; 54; 60; 63; 80 GLM; 12; 19; 22; 27; 30; 33; 41; 47; 49; 53; 63; 80 grundbetaling; 8; 11; 12; 13; 14; 16; 17; 18; 20; 21; 27; 30; 37; 41; 42; 44; 45; 49; 50; 51; 52; 53; 55; 56; 57; 58; 61; 62; 64; 66; 67; 68; 71; 74; 75; 77; 79; 80; 82; 85; 86; 91; 94; 96; 99; 102; 104; 105; 107; 110; 112; 114 Grundbetaling; 18; 40; 54; 60; 69; 72; 74 grønne krav; 11; 21; 22; 37; 39; 56; 84; 94 Grønne krav; 8 Grønne Krav; 37 Klagemulighed; 114 Kontrolmyndigheder; 20 krydsoverensstemmelse; 94; 102 landbrugsaktivitet; 8; 11; 14; 16; 41; 63 Landbrugsaktivitet; 46 lavskov; 27; 29; 31; 51; 54; 55; 56 Lavskov; 27 manglende overholdelse; 20 miljøfokusområder; 26; 27; 37 Miljøfokusområder; 21; 38 Omfang; 20 randzone; 22; 27; 30; 33; 57 Randzone; 26 uagtsom; 20 Unge Landbrugere; 8 virksomhedstyper; 14; 15 ø-støtte; 84; 94; 112; 113; 114 Ø-støtte; 8; 21;

127 Vejledning om direkte støtte 2015 ISBN: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade København V Tlf.: Fax.:

Vejledning om direkte arealstøtte 2015

Vejledning om direkte arealstøtte 2015 Vejledning om direkte arealstøtte 2015 Grundbetaling, grønne krav, ø-støtte og støtte til unge nyetablerede landbrugere April 2015 Kolofon Vejledning om direkte arealstøtte 2015 Grundbetaling, grønne krav,

Læs mere

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Planperioden 1. august 2014 til 31. juli 2015 Revideret 10. februar 2015 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon VEJLEDNING

Læs mere

Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2014. Februar 2014

Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2014. Februar 2014 Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 0 Februar 0 Kolofon Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 0 Februar 0 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

Vejledning om overdragelse af betalingsrettigheder i Tast selvservice

Vejledning om overdragelse af betalingsrettigheder i Tast selvservice Vejledning om overdragelse af betalingsrettigheder i Tast selvservice 2015 Kolofon Vejledning om overdragelse af betalingsrettigheder i Tast selv-service 2015 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet

Læs mere

Naturpleje som driftsgren

Naturpleje som driftsgren .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAND Naturpleje som driftsgren Rapport om de muligheder og begrænsninger der er i at pleje naturarealer Udarbejdet for Biologisk Forening for Nordvestjylland af Per

Læs mere

Sådan dokumenterer du, at du er aktiv landbruger

Sådan dokumenterer du, at du er aktiv landbruger Sådan dokumenterer du, at du er aktiv landbruger Indhold 1 Hvorfor står der Nej?... 1 1.2 Dokumentation... 3 2 Mulighed 1: Samlet omsætning... 3 2.1 Opdatér felt A... 3 3 Mulighed 2: Omsætning fra landbrugsaktiviteter...

Læs mere

Analyse af omkostninger ved tiltag til beskyttelse af grund- og drikkevand i forskellige områder i Danmark

Analyse af omkostninger ved tiltag til beskyttelse af grund- og drikkevand i forskellige områder i Danmark Dato d. 15.01.2015 Analyse af omkostninger ved tiltag til beskyttelse af grund- og drikkevand i forskellige områder i Danmark I dette notat beskrives beregninger, kilder og antagelser bag en analyse af

Læs mere

Landbrugsdrift og Natura 2000

Landbrugsdrift og Natura 2000 Landbrugsdrift og Natura 2000 Landbrugsdrift og Natura 2000 Udgivet i 2005 af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Dansk Landbrugsrådgivning Redaktion: Erik B. Aksig, Frans Bach,

Læs mere

Den nye definition af små og mellemstore virksomheder Brugervejledning og erklæring

Den nye definition af små og mellemstore virksomheder Brugervejledning og erklæring PUBLIKATIONER OM ERHVERV OG INDUSTRI Denne vejledning indeholder: Den nye definition af små og mellemstore virksomheder Brugervejledning og erklæring Beskrivelse af og forklarende bemærkninger til den

Læs mere

VEJLEDNING OM OFFENTLIGT UDBUD VED SALG AF KOMMUNENS FASTE EJENDOMME (Til samtlige kommunalbestyrelser, amtsråd og tilsynsførende statsamtmænd)

VEJLEDNING OM OFFENTLIGT UDBUD VED SALG AF KOMMUNENS FASTE EJENDOMME (Til samtlige kommunalbestyrelser, amtsråd og tilsynsførende statsamtmænd) Vejledning nr. 60 af 28. juni 2004 VEJLEDNING OM OFFENTLIGT UDBUD VED SALG AF KOMMUNENS FASTE EJENDOMME (Til samtlige kommunalbestyrelser, amtsråd og tilsynsførende statsamtmænd) Indenrigs- og Sundhedsmin.,

Læs mere

Forvaltning af Natura 2000-områder Habitatdirektivets artikel 6 92/43/EØF

Forvaltning af Natura 2000-områder Habitatdirektivets artikel 6 92/43/EØF Europa-Kommissionen - Generaldirektoratet for Miljø Forvaltning af Natura 2000-områder Habitatdirektivets artikel 6 92/43/EØF April 2000 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...7 1.1. ARTIKLEN SET I RELATION

Læs mere

Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge

Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge Juli 2011 Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge Her kan du læse om mulighederne for at have en bibeskæftigelse som selvstændig, mens du er på dagpenge Få en samtale med ASE Det kan være svært at

Læs mere

Vejledning om socialtilsyn

Vejledning om socialtilsyn Vejledning om socialtilsyn Indholdsfortegnelse Indholdsregister 1. Indledning 2. Formål 3. Anvendelsesområde 4. Godkendelse 5. Kvalitetsmodellen for socialtilsyn 6. Godkendelse af private tilbuds organisatoriske

Læs mere

Notat vedr. effekterne af en permanent nulstilling af udtagningsforpligtigelsen

Notat vedr. effekterne af en permanent nulstilling af udtagningsforpligtigelsen Notat vedr. effekterne af en permanent nulstilling af udtagningsforpligtigelsen af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen. Forsyningssekretariatet

Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen. Forsyningssekretariatet Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen Forsyningssekretariatet Marts 2015 Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41

Læs mere

Kirkegårdsvedtægter. En vejledning for menighedsråd, kirkegårdsbestyrelser og provstiudvalg

Kirkegårdsvedtægter. En vejledning for menighedsråd, kirkegårdsbestyrelser og provstiudvalg Kirkegårdsvedtægter En vejledning for menighedsråd, kirkegårdsbestyrelser og provstiudvalg Kirkeministeriet 1996 Indhold Indledning... 3 1 Regler om vedtægter... 5 1.1 Vedtægtens indhold... 5 1.2 Provstiudvalgets

Læs mere

Bilag IV Rammeaftale mellem Kunden og Leverandøren. Rammeaftale 50.55 Kontorvarer, papir i ark og skoleartikler

Bilag IV Rammeaftale mellem Kunden og Leverandøren. Rammeaftale 50.55 Kontorvarer, papir i ark og skoleartikler Bilag IV Rammeaftale mellem Kunden og Leverandøren Rammeaftale 50.55 Kontorvarer, papir i ark og skoleartikler Rammeaftale 50.55 mellem [ ] [ ] [ ] (herefter benævnt Kunden) og [ ] [ ] [ ] (herefter benævnt

Læs mere

Bliv klogere på EU-UDBUD

Bliv klogere på EU-UDBUD Bliv klogere på EU-UDBUD Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s On-line ISBN: 978-87-7029-470-6 Tryk ISBN: 978-87-7029-471-3 Oplag:

Læs mere

Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Justitsministeriet 2007 Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Justitsministeriet 2007 Sådan klager du til Den Europæiske

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1991R2092 DA 14.05.2008 031.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS FORORDNING (EØF) Nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode

Læs mere

Vejledning for maskinstationer, transportvirksomheder m.v., der håndterer genetisk modificerede (GM) afgrøder

Vejledning for maskinstationer, transportvirksomheder m.v., der håndterer genetisk modificerede (GM) afgrøder Vejledning for maskinstationer, transportvirksomheder m.v., der håndterer genetisk modificerede (GM) afgrøder Marts 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon Vejledning

Læs mere

Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2013

Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2013 Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2013 FORORD Denne publikation beskriver reglerne om skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, der er gældende fra 1. januar 2013. Det er vigtigt at bemærke,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...4. 1. Indledning...6

Indholdsfortegnelse. Forord...4. 1. Indledning...6 Vejledning til bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugerens terminaludstyr, Cookie-bekendtgørelsen. 2. udgave, april 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvad kan din virksomhed gøre for at overholde konkurrencereglerne? Vejledning om compliance

Hvad kan din virksomhed gøre for at overholde konkurrencereglerne? Vejledning om compliance Hvad kan din virksomhed gøre for at overholde konkurrencereglerne? Vejledning om compliance 2015 SIDE 2 KAPITEL 1 INDLEDNING Hvad kan din virksomhed gøre for at overholde konkurrencereglerne? Vejledning

Læs mere

Vejledning til repatrieringsloven. Juni 2010

Vejledning til repatrieringsloven. Juni 2010 Vejledning til repatrieringsloven Juni 2010 Nye regler pr. 1. januar 2010 Indhold 1. Baggrund....................................................................... 4 2. Formålet med repatrieringsloven..................................................

Læs mere

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN NOVEMBER 2011 Undersøgelse af rammerne for den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats

Læs mere

Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet?

Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet? Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet? En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug Fremforsk Center for fremtidsforskning Jesper Bo Jensen, Ph.d.

Læs mere

VEJLEDNING OM EU-REGLERNE OM OFFENTLIGE INDKØB AF VARER

VEJLEDNING OM EU-REGLERNE OM OFFENTLIGE INDKØB AF VARER EUROPA-KOMMISSIONEN OFFENTLIGE INDKØB I DEN EUROPÆISKE UNION VEJLEDNING OM EU-REGLERNE OM OFFENTLIGE INDKØB AF VARER INDEN FOR ALLE SEKTORER BORTSET FRA VAND- OG ENERGIFORSYNING, TRANSPORT OG TELEKOMMUNIKATION

Læs mere