Projektering af Industribyggeri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektering af Industribyggeri"

Transkript

1 Projektering af Industribyggeri Hovedrapport B5-projekt 2006 Aalborg Universitet Byggeri & Anlæg Gruppe B118

2

3 Institut for Byggeri og Anlæg Sohngårdsholmsvej Aalborg Titel: Projektering af Industribyggeri Tema: Bygningen og dens klimatekniske installationer Projektperiode: B5, efterårssemesteret 2006 Synopsis: Projektgruppe: B118 Deltagere: Kristian T. Brødbæk Morten Christiansen Jannie J. Nielsen Rikke Poulsen Søren P. H. Sørensen Michael Aa. Tøgersen Vejledere: Søren Andersen Rune Brincker Per Heiselberg I denne rapport projekteres et industibyggeri bestående af produktionshal og administrationsbygning. Bygningen udformes således, at den samlet set overholder energirammen. Desuden undersøges indeklimaet i administrationsbygningen nærmere, og der projekteres et varmeanlæg samt et ventilationsanlæg. Produktionshallens bærende konstruktion består af stålrammer opbygget af opsvejste tyndfligede I-profiler. Disse dimensioneres i brud- og anvendelsesgrænsetilstanden, idet også stabilitetsproblemer som søjlevirkning, kipning og foldning undersøges. Der dimensioneres en boltesamling i et rammehjørne og to svejsesamlinger. Desuden udføres en skitseprojektering af administationsbygningens murværk. Endelig dimensioneres fundamentet til produktionshallen. Styrkeparametrene for jorden findes ud fra en række forsøg samt dataopsamling af udleveret materiale. De øverste jordlag er blødbundslag, hvorfor der laves pælefundering. Pælenes styrke findes ud fra geostatiske formler, Den Danske Rammeformel og stødbølgemålinger. Oplagstal: 10 Sidetal: 128 Afsluttet: d Bilagsrapport og tegningsmappe er vedlagt.

4

5 Forord Denne rapport er udarbejdet af projektgruppe B118 på B-sektorens 5. semester ved Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet. Det overordnede tema for projektperioden er Bygningen og dens klimatekniske installationer, hvorunder projektgruppen har valgt at beskæftige sig med projektering af et industribyggeri i Hørning. Projektet er delt op i tre hovedområder, som er vægtet med 40 % indeklima, 40 % konstruktion og 20 % fundering. Til hovedrapporten er der vedlagt en bilagsrapport og en tegningsmappe. Bagerst i bilagsrapporten er der vedlagt en bilagscd, hvorpå der findes anvendte beregningsprogrammer, udleverede data til fundering, detailtegninger samt rapporten i pdf-format. I rapporten vil der blive henvist til kilder på følgende måde: [ Forfatterens efternavn årstal ] Ved normer o.lign. angives kilder ved: [ Nummer på norm årstal ] Supplerende oplysninger om kilderne findes i litteraturlisten. Detailtegningerne i tegningsmappen nummereres på følgende måde: (Bygningsnummer).tegningstype.løbenummer Eksempelvis har tegningen af ventilationsteknikrummet nr. (57).3.10, idet (57) angiver ventilation, 3 angiver, at det er en snittegning, og 10 er løbenummeret jvf. [Bips 2005]. 1

6 2

7 Indhold 1 Indledning 7 I Indeklima 11 2 Introduktion til indeklima 13 3 Myndighedskrav Bygningsreglementet Kravtilenergiforbrug Kravtilinstallationer Kravtillydforhold Komfortkravtilindeklimaet Kravtiltermiskindeklima Kravtilatmosfæriskindeklima Kravtillysniveau Rumprogram Anvendelseogbrugstid Specielleforhold Varmetilskud Interntvarmetilskud Eksterntvarmetilskud Nødvendigventilation Bygningenskonstruktionsdele Termiskindeklima Bsim Varmeanlæg Funktionskrav Skitseprojektering Styringafvarmeanlæg Detailprojektering Varmegivere

8 4 INDHOLD Rørføring Indregulering Pumpeogdifferenstrykregulator Vurderingafvarmeanlæg Ventilationsanlæg Funktionskrav Skitseprojektering Anlægstype Luftfordelingsprincip Systemopbygning Detailprojektering Opblandingsluftfordeling Fortrængningsluftfordeling Kanalerne Centralaggregat Vurderingafventilationsanlæg Bygningens energiforbrug Energiramme Energiforbrugtilventilationsanlægget Opsummering af indeklimadel 65 II Konstruktion 67 9 Skitseprojektering af murværk Skitseprojektering af rammesystem Opbygning Tagplader Facadebeklædning Stabilitet Detstatiskesystem Vertikalekræfter Horisontalekræfterpålangsaframmen Horisontalekræfterpåtværsaframmen Rammesystem Vindkryds Facadesøjler Samlinger Svejstesamlinger Boltesamlinger Afrunding... 83

9 INDHOLD 5 11 Detailprojektering af rammesystem Lastkombinationer Brudgrænsetilstand Snitkraftsbestemmelse Dimensionsgivendesnit Tværsnitsklassificering Dimensioneringafoverliggere Dimensioneringaftrykpåvirkedeelementer Kipning Anvendelsesgrænsetilstand Samlinger Boltesamling Svejsesamlinger Opsummering af konstruktionsdel 99 III Fundering Geoteknisk undersøgelsesrapport Jordbundsforhold Boring Boring Designprofil Pælefundering Bæreevneafpæl Fundamentsopbygning Administrationsbygningen Produktionshallen Dimensioneringafpælegrupper Brud-oganvendelsesgrænsetilstanden Fundering af rammeben Fundering af terrændæk Fundamentsplan Opsummering af funderingsdel Konklusion 123 Litteratur 125

10 6 INDHOLD

11 Kapitel 1 Indledning Dette projekt tager udgangspunkt i et eksisterende bygningsværk, som består af en produktions- og lagerhal samt en tilhørende administrationsbygning. Byggeriet er lokaliseret i Hørning, der ligger mellem Skanderborg og Århus. Byggeriets administrationsbygning kan ses på figur 1.1. Figur 1.1: Venti A/S. Bygningen tilhører Venti A/S, som er et firma, der bl.a. producerer ventilationskanaler, lufttæpper og storkøkkenemhætter [Venti A/S 2006]. En grundplan af bygningen kan ses på figur 1.2. Grundplanens dimensioner er 67, 8 60, 6m, og højeste udvendige punkt er 7, 7m. Administrationsbygningen er en toetagers bygning, der indeholder forskellige rum såsom kontorer, konferencerum, omklædningsrum, toiletter og kantine. 7

12 8 KAPITEL 1. INDLEDNING Figur 1.2: Grundplan for hele bygningen. Mål i mm. Administrationsbygningens grundplan har dimensionerne 39, 0 9, 1 m, hvilket kan ses på figur 1.3. Grundplanen kan ligeledes findes bagerst i hovedrapporten som en fold ud -side. I forbindelse med byggeriet af produktions- og lagerhal samt tilhørende administrationsbygning er det nødvendigt at klarlægge og løse de indeklima-, konstruktions- og funderingsmæssige problemer, der forekommer. I den resterende del af rapporten benyttes betegnelsen produktionshal som en samlet betegnelse for produktions- og lagerhal. For at skabe et tilfredsstillende indeklima i bygningen gennemføres en beregning af nødvendigt luftskifte og opvarmningsbehov i de forskellige rum i administrationsbygningen. Dette gøres med henblik på senere at kunne dimensionere et ventilationsanlæg og varmeanlæg. Desuden skal det kontrolleres, om bygningen som helhed overholder energirammen. For at dimensionere bygningens bærende konstruktion udarbejdes der først et skitseprojekt, hvor der redegøres for udformningen af konstruktionen for både produktionshallen, der er en stålkonstruktion, og administrationsbygningen, der opføres i murværk. I detailprojekteringen dimensioneres de bærende stålrammer under hensyntagen til brud- og anvendelsesgrænsetilstanden. Endelig skal der dimensioneres et fundament. Bygningen skal opføres, hvor

13 Figur 1.3: Plantegning for administrationsbygning. Tegningen til venstre er stueetagen, og tegningen til højre er 1. sal. Tegningen kan ligeledes findes som fold ud -side bagerst i rapporten. Mål i mm. 9

14 10 KAPITEL 1. INDLEDNING jordbundsforholdene ikke er optimale til etablering af direkte fundering, hvorfor pælefundering foretages. Inden der kan dimensioneres et pæleværk, skal der udarbejdes en geoteknisk undersøgelsesrapport til bestemmelse af jordens styrkeparametre.

15 Del I Indeklima 11

16

17 Kapitel 2 Introduktion til indeklima De følgende kapitler vil omhandle udformning af administrationsbygningen samt dimensionering af et ventilationsanlæg og et varmeanlæg til denne. For at kunne lave en optimal dimensionering, så energirammen opfyldes, og der opnås et godt indeklima, udarbejdes nogle indledende undersøgelser for bygningens indeklima. Indledende undersøgelser De indledende undersøgelser deles op i tre trin: 1. Indledende opstilles de generelle krav fra Bygningsreglementet samt krav til det atmosfæriske- og termiske indeklima. På baggrund af kravet til det atmosfæriske indeklima bestemmes det nødvendige ventilationsbehov for alle rummene i administrationsbygningen. 2. De termiske belastninger og varmebehovet for administrationsbygningen bestemmes. 3. Til sidst foretages en skitsemæssig beregning af de maksimale temperaturer i rummene, hvilket efterfølges af en Bsim-simulering for et worst-case -rum. Dette gøres for at belyse temperaturforløbet og e- ventuelle kølebehov. Dimensionering af klimatekniske anlæg Efter de indledende undersøgelser kan de klimatekniske anlæg dimensioneres. De klimatekniske anlæg dimensioneres udelukkende for administrationsbyg- 13

18 14 KAPITEL 2. INTRODUKTION TIL INDEKLIMA ningen, hvorimod et nødvendigt luftskifte og energiforbrug i produktionshallen skønnes. Varmeanlægget i administrationsbygningen dimensioneres, så varmegiverne kan levere den varme til de enkelte rum, som mistes ved transmission og infiltration. Opbygningen og styringen af systemet bestemmes, så anlægget fungerer tilfredsstillende i alle driftstilstande. Der laves tryktabsberegninger, så ventilernes forindstilling kan bestemmmes, og en pumpe kan vælges. Ventilationsanlægget dimensioneres således, at de nødvendige luftmængder leveres til de enkelte rum, og der undgås trækgener. Desuden vælges der komponenter til et centralaggregat, således at rumluften får den ønskede kvalitet. Der laves tryktabsberegninger for anlægget, hvoraf energiforbruget til ventilation kan beregnes. Indeklimaets kvalitet I Ventilation i bygninger - Projekteringskriterier for indeklimaet [DS ] benævnes tre forskellige kategorier for kvaliteten af indeklimaet, hvilke er angivet i tabel 2.1. Kategori Oplevet luftkvalitet Termisk komfort A PD 15 % c <1,0dp PPD 6% B PD 20 % c <1,4dp PPD 10 % C PD 30 % c <2,5dp PPD 15 % Tabel 2.1: Kategorier for luftkvaliteten [DS ]. I tabel 2.1 betegner PD procentdelen af utilfredse med det atmosfæriske indeklima ved indtrædelse i rummet, c den oplevede luftkvalitet i decipol, og PPD procentdelen af utilfredse med det termiske indeklima. Da der både ønskes et tilfredsstillende indeklima og et økonomisk overkommeligt projekt, dimensioneres bygningen som værende kategori B.

19 Kapitel 3 Myndighedskrav I det følgende beskrives de krav, som myndighederne stiller til nybyggeri. Først beskrives de krav, som Bygningsreglementet stiller, efterfulgt af de komfortkrav som det danske normsystem foreskriver for indeklimaet. Ydermere tages der hensyn til Arbejdstilsynets vejledninger. De relevante normer er: Beregning af bygningers varmetab [DS ], Norm for specifikation af termisk indeklima [DS ], Ventilation i bygninger - Projekteringskriterier for indeklimaet [DS ], Norm for ventilationsanlæg [DS ] og Kunstig belysning i arbejdslokaler [DS ]. 3.1 Bygningsreglementet Bygningsreglementet foreskriver krav for nybyggeri til energiforbruget, varmeisolering, lufttilførsler og lydforhold, hvilket beskrives i det følgende Krav til energiforbrug I Bygningsreglementet afsnit 8.1 stk. 1 står der: Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug til opvarmning, varmt vand, køling, ventilation og belysning undgås samtidig med, at der opnås tilfredsstillende sundhedsmæssige forhold. [BR , 8.1.1] For at overholde Bygningsreglementet skal alt nybyggeri dimensioneres, så energirammen, der gælder for bygninger opvarmet til mindst 15 C, overholdes. 15

20 16 KAPITEL 3. MYNDIGHEDSKRAV Energirammen Energirammen omhandler den primære energi, der skal tilføres en bygning til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning. Energi fra el vægtes med en faktor på 2,5 i forhold til gas, olie og fjernvarme, idet det er dyrere at producere [SBi ]. Bygningsreglementet stiller forskellige krav til, hvordan energirammen overholdes for boliger, lavenergibygninger og andre bygninger. For kategorien andre bygninger, som dækker industribyggeriet, må det samlede behov for tilført energi pr. m 2 opvarmet etageareal ikke overstige: ( ) kwh/m 2 pr. år (3.1) A hvor A er det opvarmede etageareal i m 2. Dog kan der gives et tillæg til ovenstående energiramme, hvis der i bygningen er behov for et højt belysningsniveau, meget ventilation eller lang brugstid. Tillægget gives såfremt følgende overstiges: En almen belysning på 200 lux En ventilation på 1,2 l/s pr. m 2 opvarmet etageareal i brugstiden i opvarmningssæsonen En brugstid på 45 timer pr. uge Tillægget til energirammen svarer til det beregnede ekstra energiforbrug. Selv om energirammen er opfyldt, er der også et specifikt krav til det dimensionerende transmissionstab. For bygninger op til tre etager må det dimensionerende transmissionstab højst være 6, 0Wpr. m 2 klimaskærm eksklusiv vinduer og døre. Beregning af det dimensionerende transmissionstab skal ske ihenholdtilds418.[br , 8.2.1, stk. 6] U-værdier og linietab for bygningsdele Ifølge Bygningsreglementet er der udover energirammen og krav til det samlede transmissionstab også krav til værdier for transmissionskoefficienten, U, og linietabet for de enkelte bygningsdele. U-værdierne angiver størrelsen af varmetabet i W gennem 1m 2 af bygningsdelen ved en temperaturforskel på 1 Kelvin eller grad Celsius. Linietabet måles i W/mK og er dermed varmetabet gennem 1maf kuldebroen ved en temperaturforskel på 1 Kelvin

21 3.1. BYGNINGSREGLEMENTET 17 eller grad Celsius. Linietab bestemmes ved fundamenter, hvor bygning og fundament mødes, samt samlinger ved vinduer, døre og tag. U-værdierne og linietabene skal for alle bygningsdele være mindre eller lig de værdier, der er angivet i Bygningsreglementet [BR , 8.5]. Det er dog ikke nok, at kravene til de enkelte U-værdier og linietab er overholdt, da energirammen samtidig skal være opfyldt, og hvis dette ikke er tilfældet, skal værdierne for transmissionskoefficienten og linietabet reduceres yderligere. U-værdierne og linietabet, der skal overholdes for administrationsbygningen samt produktionshallen, er opstillet i tabel C.1 og tabel C.2 i bilag C. For at kunne overholde energirammen tilstræbes det, at transmissionskoefficienterne og linietabene er mindre eller lig de angivne størrelser, der kan ses i tabel 3.1 og 3.2. Disse værdier svarer til Bygningsreglementets bestemmelser for tilbygninger, der er opvarmet til mindst 15 C. Administrationsbygning Bygningsdel U-værdi Linietab W/m 2 K W/mK Ydervægge 0,20 - Etageadskillelser 0,40 - Terrændæk 0,15 - Loft- og tagkonstruktioner 0,15 - Vinduer og yderdøre, herunder glasvægge 1,50 - Fundament - 0,15 Samling mellem ydervæg og døre, vinduer - 0,03 Tabel 3.1: Tilstræbte U-værdier og linietab for administrationsbygningen til overholdelse af energirammen. [BR , 8.3] Produktionshal Bygningsdel U-værdi Linietab W/m 2 K W/mK Ydervægge 0,20 - Skillevægge mod uopvarmede rum 0,40 - Terrændæk 0,15 - Loft- og tagkonstruktioner 0,15 - Vinduer og yderdøre, herunder glasvægge 1,50 - Ovenlys 1,80 - Fundament - 0,15 Samling mellem ydervæg og yderdøre, porte og vinduer - 0,03 Samling mellem tagkonstruktion og vinduer i tag - 0,10 Tabel 3.2: Tilstræbte U-værdier og linietab for produktionshal til overholdelse af energirammen. [BR , 8.3]

22 18 KAPITEL 3. MYNDIGHEDSKRAV Krav til installationer I Bygningsreglementet er der opstillet krav til udførelse af ventilationsanlæg, så de både er sikre, giver et godt indeklima, og sikrer at unødvendigt energiforbrug undgås. For at overholde kravet om sikkerhed skal ventilationsanlæg udføres, så de ikke medfører brandfare, og der er mulighed for rensning og vedligeholdelse. Et godt indeklima sikres ved at udføre ventilationsanlæg således, at det atmosfæriske og termiske indeklima er tilfredsstillende. For at undgå unødigt energiforbrug skal ventilationsanlæg forsynes med måleinstrumenter, så det kan kontrolleres, at forbruget ikke bliver for højt. I tabel 3.3 ses det maksimale tilladte elforbrug til lufttransport for tre forskellige typer ventilationsanlæg. Elforbruget til lufttransport er defineret som det samlede elforbrug pr. m 3 flyttet luft fra luftindtag til luftafkast [BR , 12.3]. Derudover skal ventilationsanlægget kunne styres, så tilførsel af udeluft kan begrænses i de perioder, hvor behovet for ventilation er reduceret. Elforbrug til lufttransport Ventilationsanlæg Maksimalt elforbrug J/m 3 Konstant luftydelse 2100 Variabel luftydelse 2500 Udsugning uden mekanisk lufttilførsel 1000 Tabel 3.3: Elforbrug til lufttransport. [BR , 12.3] Der må kun foretages køling af indblæsningsluften, hvis der ikke kan opnås tilfredsstillende indeklima ved brug af solafskærmning og fjernelse af varmeudvikling fra maskiner og belysning [BR , 12.3] Krav til lydforhold I Bygningsreglementet afsnit 9.1 stk. 1 står der: Bygninger skal udføres og indrettes, så brugerne sikres tilfredsstillende lydforhold. [BR , 8.1.1] Bygningsreglementet sætter krav til støjniveauet, L Aeq, for beboelsesbygninger og bygninger til undervisningsformål, men der findes ingen specifikke krav for kontorer m.m., hvilket hovedsageligt er de typer af rum, som findes i administrationsbygningen. Derimod henviser Bygningsreglementet til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 801 om støjgrænser på arbejdspladsen, hvor der findes et krav om, at ingen person på arbejdspladsen må udsættes

23 3.2. KOMFORTKRAV TIL INDEKLIMAET 19 for et støjniveau på over 85 db(a) [Arbejdstilsynet 1993, 3]. Dette er dog et maksimalt krav og vil typisk være for højt for kontorer. Der kan derfor i[sbi , s. 57] findes en vejledende værdi for støjniveau fra interne kilder i møderum og kontorer på 30 db(a). Det strengeste krav overholdes i den videre projektering. 3.2 Komfortkrav til indeklimaet I det følgende vil de generelle komfortkrav til indeklimaet i administrationsbygningen blive gennemgået. Kravene opdeles i: Termisk indeklima De operative temperaturer og lufthastigheder, der har indflydelse på rummenes varmebalance. Atmosfærisk indeklima De fysiske størrelser, der har indflydelse på menneskets opfattelse af indeluften. Lysniveau Den nødvendige belysningsstyrke til udførelse af arbejdsopgaver Krav til termisk indeklima Administrationsbygningen For at personerne i administrationsbygningens kontorer og konferencerum, hvor der foregår stillesiddende arbejde, kan være i termisk komfort, skal de operative temperaturer og lufthastighederne ligge inden for grænserne i tabel 3.4. Ved disse grænser kan det forventes, at 10 % af personerne er utilfredse med det generelle termiske indeklima [DS ]. Da det er for dyrt at dimensionere efter ekstreme forhold som f.eks. hedebølger, tillades det, at den operative temperatur overskrider 26 C i 100 timer og 27 C i 25 timer i løbet af et år, idet personernes beklædningsmodstand er på 0, 5cloi sommerperioden [DS ]. Arbejdstilsynet anbefaler en operativ temperatur på C ved let fysisk aktivitet i kontorer. Dette temperaturinterval er ikke betinget af, hvorvidt det er sommer- eller vintertilstand, samt hvad beklædningen er. Det kræves, at temperaturen ikke overstiger 25 C under normale klimaforhold. Der tillades dog en overskridelse, såfremt en hedebølge indtræffer. Arbejdstilsynets krav om passende temperatur kræves ikke for rum, hvor der kun kortvarigt

24 20 KAPITEL 3. MYNDIGHEDSKRAV Sommerperioden Beklædning Operativ temperatur Forskel i temperatur fra fodhøjde til hovedhøjde Luftens middelhastighed Strålingstemperaturasymmetri ved vinduer og andre vertikale overflader i forhold til en lille vertikal flade 0, 6mover gulvet Vinterperioden Beklædning Operativ temperatur Forskel i temperatur fra fodhøjde til hovedhøjde Luftens middelhastighed Strålingstemperaturasymmetri ved vinduer og andre vertikale overflader i forhold til en lille vertikal flade 0, 6mover gulvet 0,5 clo C < 3 C < 0, 22 m/s Δt pr < 10 C 1,0 clo C < 3 C < 0, 18 m/s Δt pr < 10 C Tabel 3.4: Krav til det termiske indeklima fra [DS ]. udføres arbejdsopgaver, såsom teknik-, kopi- og arkivrum [Arbejdstilsynet 2005]. For at imødekomme Arbejdstilsynets vejledninger ændres temperaturintervallet i sommerperioden til C. De øvrige krav i tabel 3.4 forbliver dog de samme. Produktionshallen I produktionshallen er aktivitetsniveauet sat til 2, 0metog beklædningen 1, 0clohele året. For at opretholde PPD =10%i produktionshallen bør den operative temperatur være 16 C ± 4 C[DS ]. Arbejdstilsynet anbefaler, at temperaturen ikke bliver mindre end 14 C, hvorfor temperaturintervallet skal være C. I koldlageret, hvor der kun er få arbejdspladser, accepteres det, at temperaturen kommer under denne temperatur [Arbejdstilsynet 2005].

25 3.2. KOMFORTKRAV TIL INDEKLIMAET Krav til atmosfærisk indeklima Oplevet luftkvalitet Ved den valgte kategori B må den oplevede luftkvalitet ikke overstige 1,4 dp svarende til 20 % utilfredse. Den oplevede luftkvalitet svarer til en persons bedømmelse af luften ved indtræden i det givne lokale. For at opretholde dette krav skal bygningen opføres af lavt forurenende materialer samtidig med, at der ikke må ryges i andre lokaler end et dertil indrettet rygerum. CO 2 -koncentration Arbejdstilsynet anbefaler, at den øvre projekteringsværdi af luftens CO 2 - koncentration maksimalt bør være 1000 ppm, idet personerne antages at udgøre den største forureningskilde i administrationsbygningen [Arbejdstilsynet 2001]. I DS 1752 er kravet til CO 2 -koncentrationen for kategori B på maksimalt 660 ppm over niveauet udendørs, idet der er stillesiddende aktivitet [DS ]. Udeluften i Danmark (uden for København) har en CO 2 - koncentration på 350 ppm [SBi ]. Dermed må CO 2 -koncentrationen ikke overstige 1010 ppm, hvilket svarer nogenlunde til Arbejdstilsynets anbefalede værdi. Der vil i det følgende blive anvendt Arbejdstilsynets øvre projekteringsværdi for CO 2 -koncentrationen på 1000 ppm. Fugtighed Der skal tages hensyn til luftens fugtighed, da den har indflydelse på både menneskers velbefindende og bygningsdelene. De nedre og øvre grænser for den relative luftfugtighed er hhv. 30 og 60 % [E. J. Funch 1994, s. 31]. Da vandindholdet i udeluften er forskellig fra vinter til sommer, skal der dimensioneres for begge tilfælde. Vandindholdet i udeluften bestemmes, idet der dimensioneres for 70 % af et års vejrobservationer, der kan ses på figur B.1 i bilag B. Øvrige krav I beboelsesbygninger er kravet til mindste udsugningsstrøm fra et bade- og wc-rum 15 l/s og ved særskilt wc-rum 10 l/s. De øvrige rum skal mindst have et luftskifte på 0, 5h 1 [BR ]. I rygerummet, hvor der opholder sig 100 % rygere, skal der ventileres med mindst 21 l/s pr. person. Værdien svarer til 40% rygere, idet rygere er mere tolerante overfor røgkoncentrationen i luften [DS ].

26 22 KAPITEL 3. MYNDIGHEDSKRAV Krav til lysniveau For at skabe et tilfredsstillende arbejdsmiljø er det nødvendigt med et godt belysningsniveau på de enkelte arbejdsstationer og lokalerne som helhed. I tabel 3.5 er angivet den nødvendige belysningsstyrke for de forskellige rum. Rum Belysningsstyrke Lux Kontor: - Almen belysning 200 -Arbejdslys 500 Konferencerum 200 Teknik- og kopirum 200 Arkiv 200 Kantine 200 Trappe og gangareal 50 Toilet 100 Omklædningsrum 200 Produktionshal 200 Lagerhal 100 Tabel 3.5: Krav til belysningsstyrke for de forskellige rum [DS ].

27 Kapitel 4 Rumprogram I følgende kapitel vil rumprogrammet for produktionshallen og administrationsbygningen blive gennemgået. I denne forbindelse henvises til plantegningerne på fold ud -siden bagerst i rapporten, hvor rummenes betegnelser vil blive brugt i det følgende. Rumprogrammet har til formål at belyse rummenes anvendelse, brugstid, belastninger fra personer og elektriske apparater samt ventilations- og varmebehov, hvilket er grundlaget for den videre dimensionering af varmeanlægget og ventilationsanlægget. 4.1 Anvendelse og brugstid Rummenes anvendelse er en vigtig faktor i den indeklimatiske dimensionering, da belastningen fra de forskellige rum kan variere væsentligt alt efter, om der er tale om et kontor eller et omklædningsrum. Ved ruminddelingen er der taget højde for dette, idet kantine, omklædnings- og konferencerum, der modtager størst belastning fra varme og fugt, er placeret i samme ende af bygningen. Det antages, at der arbejder 15 personer i administrationsbygningen og 20 personer i produktionshallen. Antallet af personer i hvert rum afhænger af arealbehovet pr. person og er bestemt ud fra [SBi ] og [BR ]. For kontor- og produktionsarbejdet er aktivitetsniveauet hhv. 1,2 og 2, 0met svarende til stillesiddende arbejde og arbejde ved maskine [DS ]. Brugstiderne er bestemt for en arbejdsdag på 9 timer, hvori evt. overarbejde er inkluderet. Kontorerne forudsættes brugt i tidsrummet , hvor der er indlagt pauser fra , og

28 24 KAPITEL 4. RUMPROGRAM Pauserne forudsættes afholdt i kantinen, hvorfor personbelastningen ikke er tilstede i kontorerne i disse tidsrum. I produktionshallen er arbejdsdagen tilsvarende, dog med forskudte pauser i forhold til kontorarbejderne. Ud fra ovenstående betragtninger er antallet af personer samt brugstider for rummene opstillet i tabel 4.1. Rum Anvendelse Gulvareal Antal Brugstid m 2 personer h/døgn A Kontor B Kontor C Kontor D Kontor/hall E Teknikrum/kopirum F Rengøring G Toilet H Omklædning dame I Gang J Kontor K Kantine L Omklædning herre M Kontor N Arkiv O Gang P Kontor Q Rygerum R Kopirum S Toilet T Toilet U Overetage hall V Konferencerum W Koldlager X Produktion Tabel 4.1: Rummenes anvendelse og brugstid. Rummene, hvor antallet af personer eller brugstiden er markeret med -, dimensioneres ikke for komfortkrav, idet brugen ikke er vedvarende. Ved hver arbejdsstation placeres en pc med tilhørende skærm. Kopirummet, rum R, og teknik/kopirummet, rum E, antages at indeholde de varmeafgivende apparater, som der kan ses i tabel 4.2. De varmeafgivende apparater i kantinen antages negligeable i forhold til belysning, computere osv., hvorfor disse ikke medtages. Belysningen er tidligere omtalt i afsnit 3.2.3, hvor det er angivet hvor meget

29 4.1. ANVENDELSE OG BRUGSTID 25 Rum Kontorer Teknik/kopirum Kopirum Apparattyper Computer m. skærm Server Stor kopimaskine Printer Lille kopimaskine Printer Tabel 4.2: Fordeling af elektriske apparater. Udover de angivne apparater er alle rum udstyret med belysning. lys, der skal installeres i de enkelte rum Specielle forhold I den videre projektering skal der tages hensyn til rum, hvor der er særlige forhold, som kan få betydning for ventilationsanlægget. I administrationsbygningen tages der særligt hensyn til rygerummet, omklædningsrum, kantinen og konferencerummet. Rygerum I rygerummet sker en større belastning af rummet som følge af den forurening, der tilføres luften ved rygning. Omklædningsrum I disse rum vil kunne opstå fugtproblemer, hvis der ikke tages højde for det ekstra fugt, der tilføres rummet ved badning. Kantine og konferencerum I kantinen og konferencerummet vil der være en stor personbelastning i kortere perioder, hvilket giver en større CO 2 - og varmebelastning, hvorfor behovet for frisk luft kan variere meget.

30 26 KAPITEL 4. RUMPROGRAM Produktion- og koldlagerhal I produktionshallen ønskes en højere temperatur end i koldlageret, da det i koldlageret ikke er nødvendigt at befinde sig i længere tid. Denne temperaturforskel skal der tages højde for under projektering af det termiske indeklima. 4.2 Varmetilskud Administrationsbygningen og produktionshallen modtager begge interne og eksterne varmetilskud fra bl.a. medarbejderne, belysningen, de elektriske apparater og solen, som alle er med til at opvarme rummene. Da energirammen kun dækker opvarmede rum, vil varmetilskuddene for koldlageret ikke blive bestemt Internt varmetilskud De interne varmetilskud består af varme afgivet fra belysning, elektriske apparater og personer i rummene, hvilket er bestemt ud fra den forventede brugstid samt antallet af enheder. Ved bestemmelsen af det interne varmetilskud fra personer er der ikke taget højde for, at personerne afgiver mere fri varme om sommeren end om vinteren. Det er vurderet, at denne forskel er negligeabel for det interne varmetilskud, hvorfor dette ikke medregnes. I bilag A.1 er det interne varmetilskud fra belysning, elektriske apparater og personer bestemt, og resultaterne herfra kan ses i tabel A.6 i bilag A Eksternt varmetilskud Det eksterne varmetilskud består hovedsageligt af solstråling gennem bygningens vinduesflader. Derudover kan der forekomme et eksternt varmetilskud fra naborummene, hvis der er en temperaturforskel herimellem. Dette bidrag antages dog at være uden betydning, da temperaturforskellen vurderes at være under 8 C. [BR , 8.3.2] Beregningerne af solindfaldet kan ses i bilag A.2, og de samlede eksterne varmetilskud for rummene med vinduesflader kan ses i tabel A.9 i bilag A, idet solindfaldet er bestemt for juli måned, hvilket svarer til den varmeste måned [SBi ]. Der anvendes en solafskærmningsfaktor, f afsk, på 0,85.

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Varmeanlæg (projekt 1)

Varmeanlæg (projekt 1) Varmeanlæg (projekt 1) Titel:...Varmeanlæg Afleveret:...2004.03.30 DTU-diplomlinie:...By og Byg.Ing DTU-kursus:... 11937... Grundlæggende indeklima-,... installations- og energidesign (2) Gruppemedlemmer:...

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Anette Schack Strøyer

Anette Schack Strøyer Anette Schack Strøyer 1 Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning også ved renovering De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal overholde gældende regler og normer Her

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Teknisk vejledning til VVS installatøren som arbejder med fjernvarmeanlæg i Christiansfeld Fjernvarmeselskabs forsyningsområde.

Teknisk vejledning til VVS installatøren som arbejder med fjernvarmeanlæg i Christiansfeld Fjernvarmeselskabs forsyningsområde. Teknisk vejledning til VVS installatøren som arbejder med fjernvarmeanlæg i Christiansfeld Fjernvarmeselskabs forsyningsområde. Rev. 12-03-2010 Herunder er der beskrevet de forhold fra Tekniske bestemmelser,

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle Kapitel 7 Grønnere byggeri med mindre energiforbrug Komforthusene i Skibet, Vejle 7. ENERGIFORBRUG - baggrund Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget 1) 22 initiativer indenfor: Nybyggeri

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Tankefuld Blok 12 Fælleshus Sofielund Skovvej 100 5700 Svendborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. november 2013 Til den 13. november

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Fjernvarmeunit. Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS

Fjernvarmeunit. Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS Fjernvarmeunit Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS KRAV TIL FJERNVARMEUNITS AffaldVarme Aarhus vurdere fjernvarmeunits til enfamilie-installationer med målerstørrelse Qp 1,5 og Qp 2,5

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

Tillæg 12 til Bygningsreglement

Tillæg 12 til Bygningsreglement 1 Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Byggestyrelsen Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 2 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995 med tillæg 1, der trådte i kraft den

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 BEK nr 9483 af 16/06/2005 (Gældende) LBK Nr. 452 af 24/06/1998 5 og 6 AND Nr. 267 af 15/04/2005 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 Erhvervs- og Byggestyrelsen 2 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 3 I Bygningsreglement for småhuse, der trådte i kraft den 15. september 1998,

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+-boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne juli 2010 aek/ Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010 Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i Bygningsreglement

Læs mere

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Ansøgningsprøve til beskikkelse som energikonsulent Enfamiliehuse Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Opgave nummer Vægtet % point pr. spørgsmål. % point pr. gruppe af spørgsmål

Læs mere

Strålevarme: På forkant med indeklimaet

Strålevarme: På forkant med indeklimaet Strålevarme: På forkant med indeklimaet Indhold: Strålevarmeprincip... Strålevarme i idrætshaller... Teknisk beskrivelse... Ydelser, isoleret paneler... Ydelser, Uisoleret paneler... Eksempel på lukket

Læs mere

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen.

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Indeklima Temperaturer 1 og træk 1 Er temperaturerne i lokalerne ved let fysisk aktivitet

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+ boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer

Læs mere

BBR-nr.: 851-000000 Energimærkning nr.: 200003904 Gyldigt 5 år fra: 07-12-2007 Energikonsulent: Henrik Gøthgen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-000000 Energimærkning nr.: 200003904 Gyldigt 5 år fra: 07-12-2007 Energikonsulent: Henrik Gøthgen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstemarken 46b Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-000000 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold Turbovex TX 30 2.0.0 Illustrationer 1.0.0 Indhold 3.0.0 Generel information 3.1.0 Forord Denne monterings- og driftsvejledning indeholder teknisk information, og informationer om installation og vedligeholdelse

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov Jesper Kragh Svend Svendsen Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport R-103 BYG DTU November 2004 ISBN=87-7877-169-2 Indholdsfortegnelse 1 Formål...3 2 Beskrivelse

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet og varmeforsyning 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Få større glæde af din gulvvarme Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Fjernvarme helt sikkert Sådan får du god økonomi i din gulvvarme Mange parcelhuse bliver i dag opført med gulvarme, da det

Læs mere

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne 4. april 2006 kde/sol Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme

Lavtemperaturfjernvarme Lavtemperaturfjernvarme Om Lavtemperaturfjernvarme Hvorfor Lavtemperaturfjernvarme før klimaskærm Løsningen Resultater Målinger og test Kontakter Et forsøg i SFO Højkær i Brøndby Kommune har vist, hvordan

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer.

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer. SIDE 1 AF 7 Adresse: Boelsvej 14 Postnr./by: 4750 Lundby BBR-nr.: 390-025725-001 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller

Læs mere

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Passivhus Norden konference, 7. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk

Læs mere

Convena BV.VV m/vejrkompensering

Convena BV.VV m/vejrkompensering Convena BV.VV m/vejrkompensering Vejledning brug, drift og vedligeholdelse Convena Isol BV.VV m/vejrkompensering Model: Dagnæs Bækkelund Driftsvejledning Denne Convenafjernvarmeunit er et komplet anlæg

Læs mere

Ventilationsanlæg (projekt 2)

Ventilationsanlæg (projekt 2) Ventilationsanlæg (projekt 2) Titel:... Ventilationsanlæg Afleveret:...2004.05.11 DTU-diplomlinie:... By og Byg.Ing DTU-kursus:...11937... Grundlæggende indeklima-,... installations- og energidesign (2)

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Danvak Århus 16. november 2005 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav til nybyggeriet

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Skovvejen 2 3450 Allerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. maj 2015 Til den 11. maj 2025. Energimærkningsnummer 311112094

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 3 Ventilationssystemer med køling og vandbårne kølesystemer Hundsbæk & Henriksen A/S November 2008 1 Høj

Læs mere

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort-

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Thermografier af passivhus, æblehaven - samt standard nabo huse. Thermokamera venligts udlånt af nord energi Thermofotografier viser gennemgående varme overfladetemperatur

Læs mere

file://q:\valgfag\energiberegning\energiramme.htm

file://q:\valgfag\energiberegning\energiramme.htm Page 1 of 7 Be06 model: Energiramme Dato 17.01.2008 11.17 Bæredygtig enfamiliehus BBR-nr Ejer Adresse Bygningen Bygningstype Fritliggende bolig Rotation 45,0 deg Opvarmet bruttoareal 187,0 m² Varmekapacitet

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

Temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder

Temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder Temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.12 Marts 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.7 af september 1995 Denne vejledning oplyser om Arbejdstilsynets krav til temperatur i arbejdsrum

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer BYGNINGSBESKRIVELSE Bygningen er et fælleshus i 1 plan opført i 2012 på i alt 145 m² opvarmet etageareal.

Energikonsulentens kommentarer BYGNINGSBESKRIVELSE Bygningen er et fælleshus i 1 plan opført i 2012 på i alt 145 m² opvarmet etageareal. SIDE 1 AF 6 Adresse: Kranvejen 37 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 461-000000-001 Energikonsulent: Jes Bøgelund Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable.

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable. Bilag 6 Indledning Bilag 6 indeholder: 1. En oversigt over foranstaltninger som ofte er rentable at gennemføre 2. Beregningsforudsætninger knyttet til beregning af bygningers energibehov 3. Forskellige

Læs mere

VARME RÅD. Fjernvarme

VARME RÅD. Fjernvarme VARME RÅD Fjernvarme HOLD HUS MED FJERNVARMEN Her finder du råd og vejledning om, hvordan du bedst udnytter fjernvarmen. Hvis du har god føling med dit anlæg og husstandens måde at bruge varme på, er det

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement. Indhold og erfaringer

Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement. Indhold og erfaringer Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement Indhold og erfaringer Olaf Bruun Jørgensen Esbensen A/S, København Sektionsleder, Energi & Indeklima, civilingeniør, M. FRI o.b.joergensen@esbensen.dk

Læs mere

Ydervægge Lette ydervægge med bagmur i betonelementer. Isoleret med hhv. 300 mm i lette vægge og 220 mm med facadepuds.

Ydervægge Lette ydervægge med bagmur i betonelementer. Isoleret med hhv. 300 mm i lette vægge og 220 mm med facadepuds. SIDE 1 AF 5 Adresse: Ladefogedvej 251 Postnr./by: 8200 Århus N BBR-nr.: 751-984372-001 Energikonsulent: Hans Andersen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Skyums Totalrestaurering Jordkærvej 1 8600 Sikleborg Olaf Ryes Vej 14 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var "Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3" gældende.

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3 gældende. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Diget 10 Postnr./by: 4100 Ringsted BBR-nr.: 329-000000 Energikonsulent: Martin Dahl Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TopDahl

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Videncenter for energibesparelser

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Tofteengen 25 4000 Roskilde Bygningens energimærke: Gyldig fra 18. september 2012 Til den 18. september 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Øbyvej 12 6990 Ulfborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 24. september 2012 Til den 24. september 2022. Energimærkningsnummer 310005802

Læs mere

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem - den til din Vaillant gaskedel Bevidsthed

Læs mere

Cecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk

Cecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk Cecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk Københavns Energi A/S Varme & Bygas Salg og Service CVR-nr: 1007 3022 Telefon Fax Direkte E-mail Dato Journal nr. +45 3395 3395 +45 3395 2012 +45 3395 3019 lope@ke.dk

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

IDA Bygningsfysik Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger. Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger

IDA Bygningsfysik Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger. Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger IDA Bygningsfysik Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger Lars Olsen Energi og Klima lo@teknologisk.dk Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger Introduktion Bestemmelse af varmekapacitet I

Læs mere

Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding

Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET NOVEMBER 2010 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvis et hus er relativt nyt, velisoleret

Læs mere

Energimærkning. Adresse: Promenadebyen 12 Postnr./by: 5000 Odense C

Energimærkning. Adresse: Promenadebyen 12 Postnr./by: 5000 Odense C SIDE 1 AF 5 Adresse: Promenadebyen 12 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 461-000000-000 Energikonsulent: Camilla Nyholm Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hallundbækvej 7 Postnr./by: 7361 Ejstrupholm BBR-nr.: 756-000756 Energikonsulent: J. Ulrik Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Tekniske Leveringsbestemmelser for Brovst Fjernvarme FJERNVARME

Tekniske Leveringsbestemmelser for Brovst Fjernvarme FJERNVARME Tekniske Leveringsbestemmelser for Brovst Fjernvarme FJERNVARME 1 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v. 1. 1. Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering fra Brovst Fjernvarme A.m.b.a., i det følgende

Læs mere

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet Manual 1 Beregningsprogrammet ISOVER Energi U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet 3 udgave, april 2007 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Kom godt i gang 3 U-værdi 5 Transmissiontab

Læs mere

Bygningen er en nyopført etageboligbebyggelse i 9 etager med delvis kælder.

Bygningen er en nyopført etageboligbebyggelse i 9 etager med delvis kælder. SIDE 1 AF 6 Adresse: Promenadebyen 6 Postnr./by: Resultat 5000 Odense C BBR-nr.: 461-703065-001 Energikonsulent: Camilla Nyholm Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser

Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser Henrik Tommerup Svend Svendsen Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-05-02 2005 ISSN 1601-8605 Indhold FORORD...

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 7 Adresse: Rymarksvej 23 Postnr./by: 2900 Hellerup BBR-nr.: 101-004715-002 Energikonsulent: Michael Nørnberg Larsen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1 Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4 Når tæthed

Læs mere

MicroVent Home System

MicroVent Home System MicroVent Home System MicroVent Home system Beregningseksempel 2 l/s 2 l/s 5 l/s 5 l/s 2 l/s 15 l/s Emhætte 20 l/s Fig. 1 Grundventilation MicroVent i boliger Mikroventilation dimensioneres således at

Læs mere

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt!

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! lindab ventilation Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! BR10 krav og løsninger Bygningsreglementet BR10, 2013 stiller følgende krav til ventilation: 6.3.1.2. Beboelsesbygninger

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Clemensgade 8 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6000 Kolding BBR-nr.: 621-029215 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

TEKNISKE BESTEMMELSER: 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v.

TEKNISKE BESTEMMELSER: 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v. TEKNISKE BESTEMMELSER: 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v. 1.1 Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering fra Nykøbing Mors Fjernvarmeværk, i det følgende benævnt Værket, er gældende for projektering,

Læs mere