Projektering af Industribyggeri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektering af Industribyggeri"

Transkript

1 Projektering af Industribyggeri Hovedrapport B5-projekt 2006 Aalborg Universitet Byggeri & Anlæg Gruppe B118

2

3 Institut for Byggeri og Anlæg Sohngårdsholmsvej Aalborg Titel: Projektering af Industribyggeri Tema: Bygningen og dens klimatekniske installationer Projektperiode: B5, efterårssemesteret 2006 Synopsis: Projektgruppe: B118 Deltagere: Kristian T. Brødbæk Morten Christiansen Jannie J. Nielsen Rikke Poulsen Søren P. H. Sørensen Michael Aa. Tøgersen Vejledere: Søren Andersen Rune Brincker Per Heiselberg I denne rapport projekteres et industibyggeri bestående af produktionshal og administrationsbygning. Bygningen udformes således, at den samlet set overholder energirammen. Desuden undersøges indeklimaet i administrationsbygningen nærmere, og der projekteres et varmeanlæg samt et ventilationsanlæg. Produktionshallens bærende konstruktion består af stålrammer opbygget af opsvejste tyndfligede I-profiler. Disse dimensioneres i brud- og anvendelsesgrænsetilstanden, idet også stabilitetsproblemer som søjlevirkning, kipning og foldning undersøges. Der dimensioneres en boltesamling i et rammehjørne og to svejsesamlinger. Desuden udføres en skitseprojektering af administationsbygningens murværk. Endelig dimensioneres fundamentet til produktionshallen. Styrkeparametrene for jorden findes ud fra en række forsøg samt dataopsamling af udleveret materiale. De øverste jordlag er blødbundslag, hvorfor der laves pælefundering. Pælenes styrke findes ud fra geostatiske formler, Den Danske Rammeformel og stødbølgemålinger. Oplagstal: 10 Sidetal: 128 Afsluttet: d Bilagsrapport og tegningsmappe er vedlagt.

4

5 Forord Denne rapport er udarbejdet af projektgruppe B118 på B-sektorens 5. semester ved Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet. Det overordnede tema for projektperioden er Bygningen og dens klimatekniske installationer, hvorunder projektgruppen har valgt at beskæftige sig med projektering af et industribyggeri i Hørning. Projektet er delt op i tre hovedområder, som er vægtet med 40 % indeklima, 40 % konstruktion og 20 % fundering. Til hovedrapporten er der vedlagt en bilagsrapport og en tegningsmappe. Bagerst i bilagsrapporten er der vedlagt en bilagscd, hvorpå der findes anvendte beregningsprogrammer, udleverede data til fundering, detailtegninger samt rapporten i pdf-format. I rapporten vil der blive henvist til kilder på følgende måde: [ Forfatterens efternavn årstal ] Ved normer o.lign. angives kilder ved: [ Nummer på norm årstal ] Supplerende oplysninger om kilderne findes i litteraturlisten. Detailtegningerne i tegningsmappen nummereres på følgende måde: (Bygningsnummer).tegningstype.løbenummer Eksempelvis har tegningen af ventilationsteknikrummet nr. (57).3.10, idet (57) angiver ventilation, 3 angiver, at det er en snittegning, og 10 er løbenummeret jvf. [Bips 2005]. 1

6 2

7 Indhold 1 Indledning 7 I Indeklima 11 2 Introduktion til indeklima 13 3 Myndighedskrav Bygningsreglementet Kravtilenergiforbrug Kravtilinstallationer Kravtillydforhold Komfortkravtilindeklimaet Kravtiltermiskindeklima Kravtilatmosfæriskindeklima Kravtillysniveau Rumprogram Anvendelseogbrugstid Specielleforhold Varmetilskud Interntvarmetilskud Eksterntvarmetilskud Nødvendigventilation Bygningenskonstruktionsdele Termiskindeklima Bsim Varmeanlæg Funktionskrav Skitseprojektering Styringafvarmeanlæg Detailprojektering Varmegivere

8 4 INDHOLD Rørføring Indregulering Pumpeogdifferenstrykregulator Vurderingafvarmeanlæg Ventilationsanlæg Funktionskrav Skitseprojektering Anlægstype Luftfordelingsprincip Systemopbygning Detailprojektering Opblandingsluftfordeling Fortrængningsluftfordeling Kanalerne Centralaggregat Vurderingafventilationsanlæg Bygningens energiforbrug Energiramme Energiforbrugtilventilationsanlægget Opsummering af indeklimadel 65 II Konstruktion 67 9 Skitseprojektering af murværk Skitseprojektering af rammesystem Opbygning Tagplader Facadebeklædning Stabilitet Detstatiskesystem Vertikalekræfter Horisontalekræfterpålangsaframmen Horisontalekræfterpåtværsaframmen Rammesystem Vindkryds Facadesøjler Samlinger Svejstesamlinger Boltesamlinger Afrunding... 83

9 INDHOLD 5 11 Detailprojektering af rammesystem Lastkombinationer Brudgrænsetilstand Snitkraftsbestemmelse Dimensionsgivendesnit Tværsnitsklassificering Dimensioneringafoverliggere Dimensioneringaftrykpåvirkedeelementer Kipning Anvendelsesgrænsetilstand Samlinger Boltesamling Svejsesamlinger Opsummering af konstruktionsdel 99 III Fundering Geoteknisk undersøgelsesrapport Jordbundsforhold Boring Boring Designprofil Pælefundering Bæreevneafpæl Fundamentsopbygning Administrationsbygningen Produktionshallen Dimensioneringafpælegrupper Brud-oganvendelsesgrænsetilstanden Fundering af rammeben Fundering af terrændæk Fundamentsplan Opsummering af funderingsdel Konklusion 123 Litteratur 125

10 6 INDHOLD

11 Kapitel 1 Indledning Dette projekt tager udgangspunkt i et eksisterende bygningsværk, som består af en produktions- og lagerhal samt en tilhørende administrationsbygning. Byggeriet er lokaliseret i Hørning, der ligger mellem Skanderborg og Århus. Byggeriets administrationsbygning kan ses på figur 1.1. Figur 1.1: Venti A/S. Bygningen tilhører Venti A/S, som er et firma, der bl.a. producerer ventilationskanaler, lufttæpper og storkøkkenemhætter [Venti A/S 2006]. En grundplan af bygningen kan ses på figur 1.2. Grundplanens dimensioner er 67, 8 60, 6m, og højeste udvendige punkt er 7, 7m. Administrationsbygningen er en toetagers bygning, der indeholder forskellige rum såsom kontorer, konferencerum, omklædningsrum, toiletter og kantine. 7

12 8 KAPITEL 1. INDLEDNING Figur 1.2: Grundplan for hele bygningen. Mål i mm. Administrationsbygningens grundplan har dimensionerne 39, 0 9, 1 m, hvilket kan ses på figur 1.3. Grundplanen kan ligeledes findes bagerst i hovedrapporten som en fold ud -side. I forbindelse med byggeriet af produktions- og lagerhal samt tilhørende administrationsbygning er det nødvendigt at klarlægge og løse de indeklima-, konstruktions- og funderingsmæssige problemer, der forekommer. I den resterende del af rapporten benyttes betegnelsen produktionshal som en samlet betegnelse for produktions- og lagerhal. For at skabe et tilfredsstillende indeklima i bygningen gennemføres en beregning af nødvendigt luftskifte og opvarmningsbehov i de forskellige rum i administrationsbygningen. Dette gøres med henblik på senere at kunne dimensionere et ventilationsanlæg og varmeanlæg. Desuden skal det kontrolleres, om bygningen som helhed overholder energirammen. For at dimensionere bygningens bærende konstruktion udarbejdes der først et skitseprojekt, hvor der redegøres for udformningen af konstruktionen for både produktionshallen, der er en stålkonstruktion, og administrationsbygningen, der opføres i murværk. I detailprojekteringen dimensioneres de bærende stålrammer under hensyntagen til brud- og anvendelsesgrænsetilstanden. Endelig skal der dimensioneres et fundament. Bygningen skal opføres, hvor

13 Figur 1.3: Plantegning for administrationsbygning. Tegningen til venstre er stueetagen, og tegningen til højre er 1. sal. Tegningen kan ligeledes findes som fold ud -side bagerst i rapporten. Mål i mm. 9

14 10 KAPITEL 1. INDLEDNING jordbundsforholdene ikke er optimale til etablering af direkte fundering, hvorfor pælefundering foretages. Inden der kan dimensioneres et pæleværk, skal der udarbejdes en geoteknisk undersøgelsesrapport til bestemmelse af jordens styrkeparametre.

15 Del I Indeklima 11

16

17 Kapitel 2 Introduktion til indeklima De følgende kapitler vil omhandle udformning af administrationsbygningen samt dimensionering af et ventilationsanlæg og et varmeanlæg til denne. For at kunne lave en optimal dimensionering, så energirammen opfyldes, og der opnås et godt indeklima, udarbejdes nogle indledende undersøgelser for bygningens indeklima. Indledende undersøgelser De indledende undersøgelser deles op i tre trin: 1. Indledende opstilles de generelle krav fra Bygningsreglementet samt krav til det atmosfæriske- og termiske indeklima. På baggrund af kravet til det atmosfæriske indeklima bestemmes det nødvendige ventilationsbehov for alle rummene i administrationsbygningen. 2. De termiske belastninger og varmebehovet for administrationsbygningen bestemmes. 3. Til sidst foretages en skitsemæssig beregning af de maksimale temperaturer i rummene, hvilket efterfølges af en Bsim-simulering for et worst-case -rum. Dette gøres for at belyse temperaturforløbet og e- ventuelle kølebehov. Dimensionering af klimatekniske anlæg Efter de indledende undersøgelser kan de klimatekniske anlæg dimensioneres. De klimatekniske anlæg dimensioneres udelukkende for administrationsbyg- 13

18 14 KAPITEL 2. INTRODUKTION TIL INDEKLIMA ningen, hvorimod et nødvendigt luftskifte og energiforbrug i produktionshallen skønnes. Varmeanlægget i administrationsbygningen dimensioneres, så varmegiverne kan levere den varme til de enkelte rum, som mistes ved transmission og infiltration. Opbygningen og styringen af systemet bestemmes, så anlægget fungerer tilfredsstillende i alle driftstilstande. Der laves tryktabsberegninger, så ventilernes forindstilling kan bestemmmes, og en pumpe kan vælges. Ventilationsanlægget dimensioneres således, at de nødvendige luftmængder leveres til de enkelte rum, og der undgås trækgener. Desuden vælges der komponenter til et centralaggregat, således at rumluften får den ønskede kvalitet. Der laves tryktabsberegninger for anlægget, hvoraf energiforbruget til ventilation kan beregnes. Indeklimaets kvalitet I Ventilation i bygninger - Projekteringskriterier for indeklimaet [DS ] benævnes tre forskellige kategorier for kvaliteten af indeklimaet, hvilke er angivet i tabel 2.1. Kategori Oplevet luftkvalitet Termisk komfort A PD 15 % c <1,0dp PPD 6% B PD 20 % c <1,4dp PPD 10 % C PD 30 % c <2,5dp PPD 15 % Tabel 2.1: Kategorier for luftkvaliteten [DS ]. I tabel 2.1 betegner PD procentdelen af utilfredse med det atmosfæriske indeklima ved indtrædelse i rummet, c den oplevede luftkvalitet i decipol, og PPD procentdelen af utilfredse med det termiske indeklima. Da der både ønskes et tilfredsstillende indeklima og et økonomisk overkommeligt projekt, dimensioneres bygningen som værende kategori B.

19 Kapitel 3 Myndighedskrav I det følgende beskrives de krav, som myndighederne stiller til nybyggeri. Først beskrives de krav, som Bygningsreglementet stiller, efterfulgt af de komfortkrav som det danske normsystem foreskriver for indeklimaet. Ydermere tages der hensyn til Arbejdstilsynets vejledninger. De relevante normer er: Beregning af bygningers varmetab [DS ], Norm for specifikation af termisk indeklima [DS ], Ventilation i bygninger - Projekteringskriterier for indeklimaet [DS ], Norm for ventilationsanlæg [DS ] og Kunstig belysning i arbejdslokaler [DS ]. 3.1 Bygningsreglementet Bygningsreglementet foreskriver krav for nybyggeri til energiforbruget, varmeisolering, lufttilførsler og lydforhold, hvilket beskrives i det følgende Krav til energiforbrug I Bygningsreglementet afsnit 8.1 stk. 1 står der: Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug til opvarmning, varmt vand, køling, ventilation og belysning undgås samtidig med, at der opnås tilfredsstillende sundhedsmæssige forhold. [BR , 8.1.1] For at overholde Bygningsreglementet skal alt nybyggeri dimensioneres, så energirammen, der gælder for bygninger opvarmet til mindst 15 C, overholdes. 15

20 16 KAPITEL 3. MYNDIGHEDSKRAV Energirammen Energirammen omhandler den primære energi, der skal tilføres en bygning til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning. Energi fra el vægtes med en faktor på 2,5 i forhold til gas, olie og fjernvarme, idet det er dyrere at producere [SBi ]. Bygningsreglementet stiller forskellige krav til, hvordan energirammen overholdes for boliger, lavenergibygninger og andre bygninger. For kategorien andre bygninger, som dækker industribyggeriet, må det samlede behov for tilført energi pr. m 2 opvarmet etageareal ikke overstige: ( ) kwh/m 2 pr. år (3.1) A hvor A er det opvarmede etageareal i m 2. Dog kan der gives et tillæg til ovenstående energiramme, hvis der i bygningen er behov for et højt belysningsniveau, meget ventilation eller lang brugstid. Tillægget gives såfremt følgende overstiges: En almen belysning på 200 lux En ventilation på 1,2 l/s pr. m 2 opvarmet etageareal i brugstiden i opvarmningssæsonen En brugstid på 45 timer pr. uge Tillægget til energirammen svarer til det beregnede ekstra energiforbrug. Selv om energirammen er opfyldt, er der også et specifikt krav til det dimensionerende transmissionstab. For bygninger op til tre etager må det dimensionerende transmissionstab højst være 6, 0Wpr. m 2 klimaskærm eksklusiv vinduer og døre. Beregning af det dimensionerende transmissionstab skal ske ihenholdtilds418.[br , 8.2.1, stk. 6] U-værdier og linietab for bygningsdele Ifølge Bygningsreglementet er der udover energirammen og krav til det samlede transmissionstab også krav til værdier for transmissionskoefficienten, U, og linietabet for de enkelte bygningsdele. U-værdierne angiver størrelsen af varmetabet i W gennem 1m 2 af bygningsdelen ved en temperaturforskel på 1 Kelvin eller grad Celsius. Linietabet måles i W/mK og er dermed varmetabet gennem 1maf kuldebroen ved en temperaturforskel på 1 Kelvin

21 3.1. BYGNINGSREGLEMENTET 17 eller grad Celsius. Linietab bestemmes ved fundamenter, hvor bygning og fundament mødes, samt samlinger ved vinduer, døre og tag. U-værdierne og linietabene skal for alle bygningsdele være mindre eller lig de værdier, der er angivet i Bygningsreglementet [BR , 8.5]. Det er dog ikke nok, at kravene til de enkelte U-værdier og linietab er overholdt, da energirammen samtidig skal være opfyldt, og hvis dette ikke er tilfældet, skal værdierne for transmissionskoefficienten og linietabet reduceres yderligere. U-værdierne og linietabet, der skal overholdes for administrationsbygningen samt produktionshallen, er opstillet i tabel C.1 og tabel C.2 i bilag C. For at kunne overholde energirammen tilstræbes det, at transmissionskoefficienterne og linietabene er mindre eller lig de angivne størrelser, der kan ses i tabel 3.1 og 3.2. Disse værdier svarer til Bygningsreglementets bestemmelser for tilbygninger, der er opvarmet til mindst 15 C. Administrationsbygning Bygningsdel U-værdi Linietab W/m 2 K W/mK Ydervægge 0,20 - Etageadskillelser 0,40 - Terrændæk 0,15 - Loft- og tagkonstruktioner 0,15 - Vinduer og yderdøre, herunder glasvægge 1,50 - Fundament - 0,15 Samling mellem ydervæg og døre, vinduer - 0,03 Tabel 3.1: Tilstræbte U-værdier og linietab for administrationsbygningen til overholdelse af energirammen. [BR , 8.3] Produktionshal Bygningsdel U-værdi Linietab W/m 2 K W/mK Ydervægge 0,20 - Skillevægge mod uopvarmede rum 0,40 - Terrændæk 0,15 - Loft- og tagkonstruktioner 0,15 - Vinduer og yderdøre, herunder glasvægge 1,50 - Ovenlys 1,80 - Fundament - 0,15 Samling mellem ydervæg og yderdøre, porte og vinduer - 0,03 Samling mellem tagkonstruktion og vinduer i tag - 0,10 Tabel 3.2: Tilstræbte U-værdier og linietab for produktionshal til overholdelse af energirammen. [BR , 8.3]

22 18 KAPITEL 3. MYNDIGHEDSKRAV Krav til installationer I Bygningsreglementet er der opstillet krav til udførelse af ventilationsanlæg, så de både er sikre, giver et godt indeklima, og sikrer at unødvendigt energiforbrug undgås. For at overholde kravet om sikkerhed skal ventilationsanlæg udføres, så de ikke medfører brandfare, og der er mulighed for rensning og vedligeholdelse. Et godt indeklima sikres ved at udføre ventilationsanlæg således, at det atmosfæriske og termiske indeklima er tilfredsstillende. For at undgå unødigt energiforbrug skal ventilationsanlæg forsynes med måleinstrumenter, så det kan kontrolleres, at forbruget ikke bliver for højt. I tabel 3.3 ses det maksimale tilladte elforbrug til lufttransport for tre forskellige typer ventilationsanlæg. Elforbruget til lufttransport er defineret som det samlede elforbrug pr. m 3 flyttet luft fra luftindtag til luftafkast [BR , 12.3]. Derudover skal ventilationsanlægget kunne styres, så tilførsel af udeluft kan begrænses i de perioder, hvor behovet for ventilation er reduceret. Elforbrug til lufttransport Ventilationsanlæg Maksimalt elforbrug J/m 3 Konstant luftydelse 2100 Variabel luftydelse 2500 Udsugning uden mekanisk lufttilførsel 1000 Tabel 3.3: Elforbrug til lufttransport. [BR , 12.3] Der må kun foretages køling af indblæsningsluften, hvis der ikke kan opnås tilfredsstillende indeklima ved brug af solafskærmning og fjernelse af varmeudvikling fra maskiner og belysning [BR , 12.3] Krav til lydforhold I Bygningsreglementet afsnit 9.1 stk. 1 står der: Bygninger skal udføres og indrettes, så brugerne sikres tilfredsstillende lydforhold. [BR , 8.1.1] Bygningsreglementet sætter krav til støjniveauet, L Aeq, for beboelsesbygninger og bygninger til undervisningsformål, men der findes ingen specifikke krav for kontorer m.m., hvilket hovedsageligt er de typer af rum, som findes i administrationsbygningen. Derimod henviser Bygningsreglementet til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 801 om støjgrænser på arbejdspladsen, hvor der findes et krav om, at ingen person på arbejdspladsen må udsættes

23 3.2. KOMFORTKRAV TIL INDEKLIMAET 19 for et støjniveau på over 85 db(a) [Arbejdstilsynet 1993, 3]. Dette er dog et maksimalt krav og vil typisk være for højt for kontorer. Der kan derfor i[sbi , s. 57] findes en vejledende værdi for støjniveau fra interne kilder i møderum og kontorer på 30 db(a). Det strengeste krav overholdes i den videre projektering. 3.2 Komfortkrav til indeklimaet I det følgende vil de generelle komfortkrav til indeklimaet i administrationsbygningen blive gennemgået. Kravene opdeles i: Termisk indeklima De operative temperaturer og lufthastigheder, der har indflydelse på rummenes varmebalance. Atmosfærisk indeklima De fysiske størrelser, der har indflydelse på menneskets opfattelse af indeluften. Lysniveau Den nødvendige belysningsstyrke til udførelse af arbejdsopgaver Krav til termisk indeklima Administrationsbygningen For at personerne i administrationsbygningens kontorer og konferencerum, hvor der foregår stillesiddende arbejde, kan være i termisk komfort, skal de operative temperaturer og lufthastighederne ligge inden for grænserne i tabel 3.4. Ved disse grænser kan det forventes, at 10 % af personerne er utilfredse med det generelle termiske indeklima [DS ]. Da det er for dyrt at dimensionere efter ekstreme forhold som f.eks. hedebølger, tillades det, at den operative temperatur overskrider 26 C i 100 timer og 27 C i 25 timer i løbet af et år, idet personernes beklædningsmodstand er på 0, 5cloi sommerperioden [DS ]. Arbejdstilsynet anbefaler en operativ temperatur på C ved let fysisk aktivitet i kontorer. Dette temperaturinterval er ikke betinget af, hvorvidt det er sommer- eller vintertilstand, samt hvad beklædningen er. Det kræves, at temperaturen ikke overstiger 25 C under normale klimaforhold. Der tillades dog en overskridelse, såfremt en hedebølge indtræffer. Arbejdstilsynets krav om passende temperatur kræves ikke for rum, hvor der kun kortvarigt

24 20 KAPITEL 3. MYNDIGHEDSKRAV Sommerperioden Beklædning Operativ temperatur Forskel i temperatur fra fodhøjde til hovedhøjde Luftens middelhastighed Strålingstemperaturasymmetri ved vinduer og andre vertikale overflader i forhold til en lille vertikal flade 0, 6mover gulvet Vinterperioden Beklædning Operativ temperatur Forskel i temperatur fra fodhøjde til hovedhøjde Luftens middelhastighed Strålingstemperaturasymmetri ved vinduer og andre vertikale overflader i forhold til en lille vertikal flade 0, 6mover gulvet 0,5 clo C < 3 C < 0, 22 m/s Δt pr < 10 C 1,0 clo C < 3 C < 0, 18 m/s Δt pr < 10 C Tabel 3.4: Krav til det termiske indeklima fra [DS ]. udføres arbejdsopgaver, såsom teknik-, kopi- og arkivrum [Arbejdstilsynet 2005]. For at imødekomme Arbejdstilsynets vejledninger ændres temperaturintervallet i sommerperioden til C. De øvrige krav i tabel 3.4 forbliver dog de samme. Produktionshallen I produktionshallen er aktivitetsniveauet sat til 2, 0metog beklædningen 1, 0clohele året. For at opretholde PPD =10%i produktionshallen bør den operative temperatur være 16 C ± 4 C[DS ]. Arbejdstilsynet anbefaler, at temperaturen ikke bliver mindre end 14 C, hvorfor temperaturintervallet skal være C. I koldlageret, hvor der kun er få arbejdspladser, accepteres det, at temperaturen kommer under denne temperatur [Arbejdstilsynet 2005].

25 3.2. KOMFORTKRAV TIL INDEKLIMAET Krav til atmosfærisk indeklima Oplevet luftkvalitet Ved den valgte kategori B må den oplevede luftkvalitet ikke overstige 1,4 dp svarende til 20 % utilfredse. Den oplevede luftkvalitet svarer til en persons bedømmelse af luften ved indtræden i det givne lokale. For at opretholde dette krav skal bygningen opføres af lavt forurenende materialer samtidig med, at der ikke må ryges i andre lokaler end et dertil indrettet rygerum. CO 2 -koncentration Arbejdstilsynet anbefaler, at den øvre projekteringsværdi af luftens CO 2 - koncentration maksimalt bør være 1000 ppm, idet personerne antages at udgøre den største forureningskilde i administrationsbygningen [Arbejdstilsynet 2001]. I DS 1752 er kravet til CO 2 -koncentrationen for kategori B på maksimalt 660 ppm over niveauet udendørs, idet der er stillesiddende aktivitet [DS ]. Udeluften i Danmark (uden for København) har en CO 2 - koncentration på 350 ppm [SBi ]. Dermed må CO 2 -koncentrationen ikke overstige 1010 ppm, hvilket svarer nogenlunde til Arbejdstilsynets anbefalede værdi. Der vil i det følgende blive anvendt Arbejdstilsynets øvre projekteringsværdi for CO 2 -koncentrationen på 1000 ppm. Fugtighed Der skal tages hensyn til luftens fugtighed, da den har indflydelse på både menneskers velbefindende og bygningsdelene. De nedre og øvre grænser for den relative luftfugtighed er hhv. 30 og 60 % [E. J. Funch 1994, s. 31]. Da vandindholdet i udeluften er forskellig fra vinter til sommer, skal der dimensioneres for begge tilfælde. Vandindholdet i udeluften bestemmes, idet der dimensioneres for 70 % af et års vejrobservationer, der kan ses på figur B.1 i bilag B. Øvrige krav I beboelsesbygninger er kravet til mindste udsugningsstrøm fra et bade- og wc-rum 15 l/s og ved særskilt wc-rum 10 l/s. De øvrige rum skal mindst have et luftskifte på 0, 5h 1 [BR ]. I rygerummet, hvor der opholder sig 100 % rygere, skal der ventileres med mindst 21 l/s pr. person. Værdien svarer til 40% rygere, idet rygere er mere tolerante overfor røgkoncentrationen i luften [DS ].

26 22 KAPITEL 3. MYNDIGHEDSKRAV Krav til lysniveau For at skabe et tilfredsstillende arbejdsmiljø er det nødvendigt med et godt belysningsniveau på de enkelte arbejdsstationer og lokalerne som helhed. I tabel 3.5 er angivet den nødvendige belysningsstyrke for de forskellige rum. Rum Belysningsstyrke Lux Kontor: - Almen belysning 200 -Arbejdslys 500 Konferencerum 200 Teknik- og kopirum 200 Arkiv 200 Kantine 200 Trappe og gangareal 50 Toilet 100 Omklædningsrum 200 Produktionshal 200 Lagerhal 100 Tabel 3.5: Krav til belysningsstyrke for de forskellige rum [DS ].

27 Kapitel 4 Rumprogram I følgende kapitel vil rumprogrammet for produktionshallen og administrationsbygningen blive gennemgået. I denne forbindelse henvises til plantegningerne på fold ud -siden bagerst i rapporten, hvor rummenes betegnelser vil blive brugt i det følgende. Rumprogrammet har til formål at belyse rummenes anvendelse, brugstid, belastninger fra personer og elektriske apparater samt ventilations- og varmebehov, hvilket er grundlaget for den videre dimensionering af varmeanlægget og ventilationsanlægget. 4.1 Anvendelse og brugstid Rummenes anvendelse er en vigtig faktor i den indeklimatiske dimensionering, da belastningen fra de forskellige rum kan variere væsentligt alt efter, om der er tale om et kontor eller et omklædningsrum. Ved ruminddelingen er der taget højde for dette, idet kantine, omklædnings- og konferencerum, der modtager størst belastning fra varme og fugt, er placeret i samme ende af bygningen. Det antages, at der arbejder 15 personer i administrationsbygningen og 20 personer i produktionshallen. Antallet af personer i hvert rum afhænger af arealbehovet pr. person og er bestemt ud fra [SBi ] og [BR ]. For kontor- og produktionsarbejdet er aktivitetsniveauet hhv. 1,2 og 2, 0met svarende til stillesiddende arbejde og arbejde ved maskine [DS ]. Brugstiderne er bestemt for en arbejdsdag på 9 timer, hvori evt. overarbejde er inkluderet. Kontorerne forudsættes brugt i tidsrummet , hvor der er indlagt pauser fra , og

28 24 KAPITEL 4. RUMPROGRAM Pauserne forudsættes afholdt i kantinen, hvorfor personbelastningen ikke er tilstede i kontorerne i disse tidsrum. I produktionshallen er arbejdsdagen tilsvarende, dog med forskudte pauser i forhold til kontorarbejderne. Ud fra ovenstående betragtninger er antallet af personer samt brugstider for rummene opstillet i tabel 4.1. Rum Anvendelse Gulvareal Antal Brugstid m 2 personer h/døgn A Kontor B Kontor C Kontor D Kontor/hall E Teknikrum/kopirum F Rengøring G Toilet H Omklædning dame I Gang J Kontor K Kantine L Omklædning herre M Kontor N Arkiv O Gang P Kontor Q Rygerum R Kopirum S Toilet T Toilet U Overetage hall V Konferencerum W Koldlager X Produktion Tabel 4.1: Rummenes anvendelse og brugstid. Rummene, hvor antallet af personer eller brugstiden er markeret med -, dimensioneres ikke for komfortkrav, idet brugen ikke er vedvarende. Ved hver arbejdsstation placeres en pc med tilhørende skærm. Kopirummet, rum R, og teknik/kopirummet, rum E, antages at indeholde de varmeafgivende apparater, som der kan ses i tabel 4.2. De varmeafgivende apparater i kantinen antages negligeable i forhold til belysning, computere osv., hvorfor disse ikke medtages. Belysningen er tidligere omtalt i afsnit 3.2.3, hvor det er angivet hvor meget

29 4.1. ANVENDELSE OG BRUGSTID 25 Rum Kontorer Teknik/kopirum Kopirum Apparattyper Computer m. skærm Server Stor kopimaskine Printer Lille kopimaskine Printer Tabel 4.2: Fordeling af elektriske apparater. Udover de angivne apparater er alle rum udstyret med belysning. lys, der skal installeres i de enkelte rum Specielle forhold I den videre projektering skal der tages hensyn til rum, hvor der er særlige forhold, som kan få betydning for ventilationsanlægget. I administrationsbygningen tages der særligt hensyn til rygerummet, omklædningsrum, kantinen og konferencerummet. Rygerum I rygerummet sker en større belastning af rummet som følge af den forurening, der tilføres luften ved rygning. Omklædningsrum I disse rum vil kunne opstå fugtproblemer, hvis der ikke tages højde for det ekstra fugt, der tilføres rummet ved badning. Kantine og konferencerum I kantinen og konferencerummet vil der være en stor personbelastning i kortere perioder, hvilket giver en større CO 2 - og varmebelastning, hvorfor behovet for frisk luft kan variere meget.

30 26 KAPITEL 4. RUMPROGRAM Produktion- og koldlagerhal I produktionshallen ønskes en højere temperatur end i koldlageret, da det i koldlageret ikke er nødvendigt at befinde sig i længere tid. Denne temperaturforskel skal der tages højde for under projektering af det termiske indeklima. 4.2 Varmetilskud Administrationsbygningen og produktionshallen modtager begge interne og eksterne varmetilskud fra bl.a. medarbejderne, belysningen, de elektriske apparater og solen, som alle er med til at opvarme rummene. Da energirammen kun dækker opvarmede rum, vil varmetilskuddene for koldlageret ikke blive bestemt Internt varmetilskud De interne varmetilskud består af varme afgivet fra belysning, elektriske apparater og personer i rummene, hvilket er bestemt ud fra den forventede brugstid samt antallet af enheder. Ved bestemmelsen af det interne varmetilskud fra personer er der ikke taget højde for, at personerne afgiver mere fri varme om sommeren end om vinteren. Det er vurderet, at denne forskel er negligeabel for det interne varmetilskud, hvorfor dette ikke medregnes. I bilag A.1 er det interne varmetilskud fra belysning, elektriske apparater og personer bestemt, og resultaterne herfra kan ses i tabel A.6 i bilag A Eksternt varmetilskud Det eksterne varmetilskud består hovedsageligt af solstråling gennem bygningens vinduesflader. Derudover kan der forekomme et eksternt varmetilskud fra naborummene, hvis der er en temperaturforskel herimellem. Dette bidrag antages dog at være uden betydning, da temperaturforskellen vurderes at være under 8 C. [BR , 8.3.2] Beregningerne af solindfaldet kan ses i bilag A.2, og de samlede eksterne varmetilskud for rummene med vinduesflader kan ses i tabel A.9 i bilag A, idet solindfaldet er bestemt for juli måned, hvilket svarer til den varmeste måned [SBi ]. Der anvendes en solafskærmningsfaktor, f afsk, på 0,85.

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Varmeanlæg (projekt 1)

Varmeanlæg (projekt 1) Varmeanlæg (projekt 1) Titel:...Varmeanlæg Afleveret:...2004.03.30 DTU-diplomlinie:...By og Byg.Ing DTU-kursus:... 11937... Grundlæggende indeklima-,... installations- og energidesign (2) Gruppemedlemmer:...

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Temperaturfaktor "b faktor" 02 VARMEFORDELINGSANLÆG 06 Varmerør

Læs mere

Energirapport. Jonas Bradt Madsen. Mikkel Busk

Energirapport. Jonas Bradt Madsen. Mikkel Busk Energirapport Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 3. semester Projektnavn: Myndighedsprojekt Gruppe nr.: 11 Martin Skydstrup, Mikkel Busk, Thomas Hagelquist, Jonas Madsen Klasse: 13BK1B

Læs mere

Projektering af Industribyggeri

Projektering af Industribyggeri Projektering af Industribyggeri Bilagsrapport B5-projekt 2006 Aalborg Universitet Byggeri & Anlæg Gruppe B118 Indhold I Indeklima 5 A Varmetilskud 7 A.1 Interntvarmetilskud... 7 A.1.1 Personer... 7 A.1.2

Læs mere

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima

Læs mere

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber Klaus Ellehauge Hvad er et dansk passivhus? Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, alle har lov til at kalde en bygning for et

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

DS 469, Varme- og køleanlæg i bygninger (2013) Dansk Fjernvarme Leon Buhl Teknologisk Institut, Energi & Klima

DS 469, Varme- og køleanlæg i bygninger (2013) Dansk Fjernvarme Leon Buhl Teknologisk Institut, Energi & Klima DS 469, Varme- og køleanlæg i bygninger (2013) Dansk Fjernvarme - 2013 Leon Buhl Teknologisk Institut, Energi & Klima Oversigt over byggelovgivning Byggeloven Bygningsreglementet 09-12-2013 Funktionsnormer

Læs mere

Anette Schack Strøyer

Anette Schack Strøyer Anette Schack Strøyer 1 Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning også ved renovering De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal overholde gældende regler og normer Her

Læs mere

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvem er EnergiTjenesten? Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne. NOTAT Sag: De Nye Remiser Sagsnr.: 08.112 Emne: Opfyldelse af energibestemmelser for Dato: 28/05/2009 Den Gamle Remisehal Enghavevej 82 Til: Ebbe Wæhrens Fra: Fredrik Emil Nors SAMMENFATNING I forbindelse

Læs mere

Vejledningen skal støtte de dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder temperatur som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.

Vejledningen skal støtte de dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder temperatur som en del af arbejdet for et godt børnemiljø. Denne DCUM-vejledning handler om temperaturer i dagtilbud. en beskriver, hvilken betydning temperaturen i dagtilbud har, temperaturens påvirkning af børnenes trivsel, og hvordan børnene generelt bliver

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser De nye energibestemmelser og deres konsekvenser Energirammen og energieffektivisering: Nye muligheder med intelligente komponenter 1. juni 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi

Læs mere

Fjernvarmeunit. Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS

Fjernvarmeunit. Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS Fjernvarmeunit Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS KRAV TIL FJERNVARMEUNITS AffaldVarme Aarhus vurdere fjernvarmeunits til enfamilie-installationer med målerstørrelse Qp 1,5 og Qp 2,5

Læs mere

Teknisk vejledning til VVS installatøren som arbejder med fjernvarmeanlæg i Christiansfeld Fjernvarmeselskabs forsyningsområde.

Teknisk vejledning til VVS installatøren som arbejder med fjernvarmeanlæg i Christiansfeld Fjernvarmeselskabs forsyningsområde. Teknisk vejledning til VVS installatøren som arbejder med fjernvarmeanlæg i Christiansfeld Fjernvarmeselskabs forsyningsområde. Rev. 12-03-2010 Herunder er der beskrevet de forhold fra Tekniske bestemmelser,

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for

Læs mere

Energimærkning. Adresse: Lange Eng 100 Postnr./by:

Energimærkning. Adresse: Lange Eng 100 Postnr./by: SIDE 1 AF 6 Adresse: Lange Eng 100 Postnr./by: 2620 Albertslund BBR-nr.: 165-058763-001 Energikonsulent: Anne Svendsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Ventilationsløsninger til eksisterende etageejendomme

Ventilationsløsninger til eksisterende etageejendomme Ventilationsløsninger til eksisterende etageejendomme Dette notat omhandler etablering af ventilation ved individuel ombygning og er tænkt anvendt ved tilbudsgivning og indledende projektering. Notatet

Læs mere

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen

Læs mere

Rumventilation i autoværksteder

Rumventilation i autoværksteder Rumventilation i autoværksteder Udbudsmateriale Bygherre: Navn Adresse By Rådgiver: Navn Adresse By Udbudet gælder følgende lokaler: Ventilationsanlægget har opvarmningsfunktion Mekanisk værksted dag nat

Læs mere

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle Kapitel 7 Grønnere byggeri med mindre energiforbrug Komforthusene i Skibet, Vejle 7. ENERGIFORBRUG - baggrund Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget 1) 22 initiativer indenfor: Nybyggeri

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:

Læs mere

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger

Læs mere

Syddansk erhvervsskole

Syddansk erhvervsskole Syddansk erhvervsskole Allan Tingkær Bygningsreglement 2010 Særlige krav til klimaskærm: Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,5 l/s pr. m 2 opvarmet areal ved trykprøvning med

Læs mere

Indeklima i kontorer. Indeklimaets temadag 27. September Søren Draborg

Indeklima i kontorer. Indeklimaets temadag 27. September Søren Draborg Indeklima i kontorer Indeklimaets temadag 27. September 2016 Søren Draborg Center for energieffektivisering og ventilation Teknologisk institut, Energi & Klima sdg@teknologisk.dk Agenda Udfordringerne

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+-boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om varmtvandsforsyning 2. Brugervejledning - varme 3. Brugervejledning - varmt - vand 4. Brugervejledning sommer og vinterindstillinger 5. Brugervejledning

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Tankefuld Blok 12 Fælleshus Sofielund Skovvej 100 5700 Svendborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. november 2013 Til den 13. november

Læs mere

velkommen til at kontakte Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GULVVARME

velkommen til at kontakte Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME 2-3 FORSKEL PÅ VARMEKILDER Radiatorer

Læs mere

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Få større glæde af din gulvvarme Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Fjernvarme helt sikkert Sådan får du god økonomi i din gulvvarme Mange parcelhuse bliver i dag opført med gulvarme, da det

Læs mere

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Ansøgningsprøve til beskikkelse som energikonsulent Enfamiliehuse Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Opgave nummer Vægtet % point pr. spørgsmål. % point pr. gruppe af spørgsmål

Læs mere

Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense

Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense Energirammerapport Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense Dato for udskrift: 20-08-2015 15:13 Udarbejdet i Energy10 af Bedre Bolig Rådgivning ApS, Peter Dallerup - bbr@bedreboligraadgivning.dk Baggrundsinformation

Læs mere

Be10 model: Kvadrat tilbygning uden mek vent i trappe Dato Opvarmet bruttoareal 156,5 m² Varmekapacitet 120,0 Wh/K m²

Be10 model: Kvadrat tilbygning uden mek vent i trappe Dato Opvarmet bruttoareal 156,5 m² Varmekapacitet 120,0 Wh/K m² Page 1 of 6 Be10 model: Kvadrat tilbygning uden mek vent i trappe Dato 13.04.2011 14.13 Kvadrat tilbygning Bygningen Bygningstype Andet Rotation 0,0 deg Opvarmet bruttoareal 156,5 m² Varmekapacitet 12h/K

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI NYBYGGERI Skal du bygge nyt? Så vær opmærksom på, at nye regler er trådt i kraft fra 1. april 2006. Det kan varmt anbefales, at du allierer dig med en professionel såsom en rådgiver, arkitekt, energikonsulent

Læs mere

Bygningsautomatik og styresystemer GUIDE

Bygningsautomatik og styresystemer GUIDE GUIDE Bygningsautomatik og styresystemer 1 INDHOLD BYGNINGSAUTOMATIK OG STYRESYSTEMER... 3 Symptomer på manglende eller defekt bygningsautomatik og styresystemer... 4 OPTIMAL ANVENDELSE AF BYGNINGSAUTOMATIK

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1. Varmerør 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1. Varmerør 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1 Varmerør 0 1 VARMEFORDELINGSANLÆG VARMERØR Registrering Registreringen skal omfatte alle varmerør uden for den opvarmede del af bygningen. Varmerør i den opvarmede

Læs mere

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Passivhus Norden konference, 7. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk

Læs mere

Jern- og metalfabrikken

Jern- og metalfabrikken Jern- og metalfabrikken Fuglefløjt Konstruktion & Indeklima Efterår 2005 B5 - Gruppe C123 Aalborg Universitet Det teknisk-naturvidenskabelige fakultet Titel: Jern- og metalfabrikken Fuglefløjt Tema: Bygningen

Læs mere

Renovering af fjernvarmeforsynet

Renovering af fjernvarmeforsynet Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering af fjernvarmeforsynet varmecentral Det anbefales at renovere en fjernvarmeforsynet varmecentral, hvis der er: Et højt varmeforbrug Dårlig

Læs mere

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Så blev det igen tid til at udsende et nyhedsbrev fra Energitjenestens særlige indsats rettet imod byggeriets parter. Indsatsen har fået nyt navn: Byggeriets Energiforum.

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hiort Lorenzens Vej 67 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-014219 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 Erhvervs- og Byggestyrelsen 2 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 3 I Bygningsreglement for småhuse, der trådte i kraft den 15. september 1998,

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Bygning med BBR nr. 751-981031-010 anvendes til helårsbeboelse. BBR kode 130 Rækkehus.

Energikonsulentens kommentarer Bygning med BBR nr. 751-981031-010 anvendes til helårsbeboelse. BBR kode 130 Rækkehus. SIDE 1 AF 6 Adresse: Nymarks Alle 96 Postnr./by: 8320 Mårslet BBR-nr.: 751-981031-010 Energikonsulent: Lucas Vindbæk Madsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+ boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Energimærkningen omfatter ejendommen Usserød Kongevej 87, 2970 Hørsholm, matr.nr. 6bg Usserød By.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Energimærkningen omfatter ejendommen Usserød Kongevej 87, 2970 Hørsholm, matr.nr. 6bg Usserød By. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Usserød Kongevej 87 Postnr./by: 2970 Hørsholm BBR-nr.: 223-000000 Energikonsulent: Martin Dahl Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Vejledning til udfyldning af inddata i Be15 med Danfoss Air Units

Vejledning til udfyldning af inddata i Be15 med Danfoss Air Units Eksempel: Danfoss Air Unit a2 i hus med opvarmet etageareal på 160 m 2 og 2 x bad, 1 x bryggers og 1 x køkken. Ingen eftervarmeflade monteret. Tæthedsprøvning er ikke udført. El-HC Danfoss Air Unit a2.

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet og varmeforsyning 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter

Læs mere

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold Turbovex TX 30 2.0.0 Illustrationer 1.0.0 Indhold 3.0.0 Generel information 3.1.0 Forord Denne monterings- og driftsvejledning indeholder teknisk information, og informationer om installation og vedligeholdelse

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Bygning: Bygherre: Rådgiver: Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår Areal: Bygningstype IndeklimaI

Bygning: Bygherre: Rådgiver: Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår Areal: Bygningstype IndeklimaI Bygning: Bygherre: Rådgiver: Lyngby Port Nordea Ejendomme Rambøll Danmark Total Concept method Step 1. Creating the action package Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår: 1992 Areal:

Læs mere

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks appendiks Appendiks 7 Klimatiske principper Ved et adaptivt design skal der tages højde for de forskellige påvirkninger fra naturen ved de respektive placeringer. I forlængelse af ressourceforbrug under

Læs mere

Har du et spørgsmål, er du velkommen til at kontakte udvalgsansvarlig Lars Ravn-Jensen på lrj@ds.dk

Har du et spørgsmål, er du velkommen til at kontakte udvalgsansvarlig Lars Ravn-Jensen på lrj@ds.dk FAQ vedr. DS 469:2013 Varme- og køleanlæg i bygninger Udarbejdet af standardiseringsudvalget DS/S-316 Varme- og kølesystemer Senest opdateret 30. oktober 2014 (TSM/LRJ) Har du et spørgsmål, er du velkommen

Læs mere

NORDBY FJERNVARME A. m. b. A. FJERNVARME TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING. Marts 2016. Tekniske bestemmelser Side 1

NORDBY FJERNVARME A. m. b. A. FJERNVARME TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING. Marts 2016. Tekniske bestemmelser Side 1 NORDBY FJERNVARME A. m. b. A. FJERNVARME TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING Marts 2016 Side 1 Indhold side Gyldighedsområde og definitioner m.v. 3 Etablering af fjernvarmetilslutning 4 Udførelse

Læs mere

Råd og vejledning om brug af fjernvarme:

Råd og vejledning om brug af fjernvarme: Råd og vejledning om brug af fjernvarme: FJERNVARME - ET GENBRUGSSYSTEM Princippet i en fjernvarmeforsyning er enkelt. Fra varmeværket pumper man opvarmet fjernvarmevand ud til forbrugerne. Hos forbrugerne

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Beregning af bruttoenergi

Beregning af bruttoenergi BEREGNING AF BYGNINGERS Kaj Christensen Beregning af bruttoenergi Forenklet beregning BRUTTOENERGIBEHOV... 3 1. INDLEDNING... 3 2. BEREGNING AF VARMEENERGIFORBRUGET... 4 2.1. BEREGNING AF TRANSMISSIONSTAB

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

Fjernvarmeunit. Frem- og returløb. Bestykning og opbygning af fjernvarmeunits hos AffaldVarme Aarhus

Fjernvarmeunit. Frem- og returløb. Bestykning og opbygning af fjernvarmeunits hos AffaldVarme Aarhus Fjernvarmeunit Frem- og returløb Bestykning og opbygning af fjernvarmeunits hos AffaldVarme Aarhus FJERNVARMEUNITS TIL ENFAMILIEBOLIGER Varmt brugsvand Temperatur, trykfald og ydelse Vandtemperaturer skal

Læs mere