Projektering af Industribyggeri

Transkript

1 Projektering af Industribyggeri Hovedrapport B5-projekt 2006 Aalborg Universitet Byggeri & Anlæg Gruppe B118

2

3 Institut for Byggeri og Anlæg Sohngårdsholmsvej Aalborg Titel: Projektering af Industribyggeri Tema: Bygningen og dens klimatekniske installationer Projektperiode: B5, efterårssemesteret 2006 Synopsis: Projektgruppe: B118 Deltagere: Kristian T. Brødbæk Morten Christiansen Jannie J. Nielsen Rikke Poulsen Søren P. H. Sørensen Michael Aa. Tøgersen Vejledere: Søren Andersen Rune Brincker Per Heiselberg I denne rapport projekteres et industibyggeri bestående af produktionshal og administrationsbygning. Bygningen udformes således, at den samlet set overholder energirammen. Desuden undersøges indeklimaet i administrationsbygningen nærmere, og der projekteres et varmeanlæg samt et ventilationsanlæg. Produktionshallens bærende konstruktion består af stålrammer opbygget af opsvejste tyndfligede I-profiler. Disse dimensioneres i brud- og anvendelsesgrænsetilstanden, idet også stabilitetsproblemer som søjlevirkning, kipning og foldning undersøges. Der dimensioneres en boltesamling i et rammehjørne og to svejsesamlinger. Desuden udføres en skitseprojektering af administationsbygningens murværk. Endelig dimensioneres fundamentet til produktionshallen. Styrkeparametrene for jorden findes ud fra en række forsøg samt dataopsamling af udleveret materiale. De øverste jordlag er blødbundslag, hvorfor der laves pælefundering. Pælenes styrke findes ud fra geostatiske formler, Den Danske Rammeformel og stødbølgemålinger. Oplagstal: 10 Sidetal: 128 Afsluttet: d Bilagsrapport og tegningsmappe er vedlagt.

4

5 Forord Denne rapport er udarbejdet af projektgruppe B118 på B-sektorens 5. semester ved Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet. Det overordnede tema for projektperioden er Bygningen og dens klimatekniske installationer, hvorunder projektgruppen har valgt at beskæftige sig med projektering af et industribyggeri i Hørning. Projektet er delt op i tre hovedområder, som er vægtet med 40 % indeklima, 40 % konstruktion og 20 % fundering. Til hovedrapporten er der vedlagt en bilagsrapport og en tegningsmappe. Bagerst i bilagsrapporten er der vedlagt en bilagscd, hvorpå der findes anvendte beregningsprogrammer, udleverede data til fundering, detailtegninger samt rapporten i pdf-format. I rapporten vil der blive henvist til kilder på følgende måde: [ Forfatterens efternavn årstal ] Ved normer o.lign. angives kilder ved: [ Nummer på norm årstal ] Supplerende oplysninger om kilderne findes i litteraturlisten. Detailtegningerne i tegningsmappen nummereres på følgende måde: (Bygningsnummer).tegningstype.løbenummer Eksempelvis har tegningen af ventilationsteknikrummet nr. (57).3.10, idet (57) angiver ventilation, 3 angiver, at det er en snittegning, og 10 er løbenummeret jvf. [Bips 2005]. 1

6 2

7 Indhold 1 Indledning 7 I Indeklima 11 2 Introduktion til indeklima 13 3 Myndighedskrav Bygningsreglementet Kravtilenergiforbrug Kravtilinstallationer Kravtillydforhold Komfortkravtilindeklimaet Kravtiltermiskindeklima Kravtilatmosfæriskindeklima Kravtillysniveau Rumprogram Anvendelseogbrugstid Specielleforhold Varmetilskud Interntvarmetilskud Eksterntvarmetilskud Nødvendigventilation Bygningenskonstruktionsdele Termiskindeklima Bsim Varmeanlæg Funktionskrav Skitseprojektering Styringafvarmeanlæg Detailprojektering Varmegivere

8 4 INDHOLD Rørføring Indregulering Pumpeogdifferenstrykregulator Vurderingafvarmeanlæg Ventilationsanlæg Funktionskrav Skitseprojektering Anlægstype Luftfordelingsprincip Systemopbygning Detailprojektering Opblandingsluftfordeling Fortrængningsluftfordeling Kanalerne Centralaggregat Vurderingafventilationsanlæg Bygningens energiforbrug Energiramme Energiforbrugtilventilationsanlægget Opsummering af indeklimadel 65 II Konstruktion 67 9 Skitseprojektering af murværk Skitseprojektering af rammesystem Opbygning Tagplader Facadebeklædning Stabilitet Detstatiskesystem Vertikalekræfter Horisontalekræfterpålangsaframmen Horisontalekræfterpåtværsaframmen Rammesystem Vindkryds Facadesøjler Samlinger Svejstesamlinger Boltesamlinger Afrunding... 83

9 INDHOLD 5 11 Detailprojektering af rammesystem Lastkombinationer Brudgrænsetilstand Snitkraftsbestemmelse Dimensionsgivendesnit Tværsnitsklassificering Dimensioneringafoverliggere Dimensioneringaftrykpåvirkedeelementer Kipning Anvendelsesgrænsetilstand Samlinger Boltesamling Svejsesamlinger Opsummering af konstruktionsdel 99 III Fundering Geoteknisk undersøgelsesrapport Jordbundsforhold Boring Boring Designprofil Pælefundering Bæreevneafpæl Fundamentsopbygning Administrationsbygningen Produktionshallen Dimensioneringafpælegrupper Brud-oganvendelsesgrænsetilstanden Fundering af rammeben Fundering af terrændæk Fundamentsplan Opsummering af funderingsdel Konklusion 123 Litteratur 125

10 6 INDHOLD

11 Kapitel 1 Indledning Dette projekt tager udgangspunkt i et eksisterende bygningsværk, som består af en produktions- og lagerhal samt en tilhørende administrationsbygning. Byggeriet er lokaliseret i Hørning, der ligger mellem Skanderborg og Århus. Byggeriets administrationsbygning kan ses på figur 1.1. Figur 1.1: Venti A/S. Bygningen tilhører Venti A/S, som er et firma, der bl.a. producerer ventilationskanaler, lufttæpper og storkøkkenemhætter [Venti A/S 2006]. En grundplan af bygningen kan ses på figur 1.2. Grundplanens dimensioner er 67, 8 60, 6m, og højeste udvendige punkt er 7, 7m. Administrationsbygningen er en toetagers bygning, der indeholder forskellige rum såsom kontorer, konferencerum, omklædningsrum, toiletter og kantine. 7

12 8 KAPITEL 1. INDLEDNING Figur 1.2: Grundplan for hele bygningen. Mål i mm. Administrationsbygningens grundplan har dimensionerne 39, 0 9, 1 m, hvilket kan ses på figur 1.3. Grundplanen kan ligeledes findes bagerst i hovedrapporten som en fold ud -side. I forbindelse med byggeriet af produktions- og lagerhal samt tilhørende administrationsbygning er det nødvendigt at klarlægge og løse de indeklima-, konstruktions- og funderingsmæssige problemer, der forekommer. I den resterende del af rapporten benyttes betegnelsen produktionshal som en samlet betegnelse for produktions- og lagerhal. For at skabe et tilfredsstillende indeklima i bygningen gennemføres en beregning af nødvendigt luftskifte og opvarmningsbehov i de forskellige rum i administrationsbygningen. Dette gøres med henblik på senere at kunne dimensionere et ventilationsanlæg og varmeanlæg. Desuden skal det kontrolleres, om bygningen som helhed overholder energirammen. For at dimensionere bygningens bærende konstruktion udarbejdes der først et skitseprojekt, hvor der redegøres for udformningen af konstruktionen for både produktionshallen, der er en stålkonstruktion, og administrationsbygningen, der opføres i murværk. I detailprojekteringen dimensioneres de bærende stålrammer under hensyntagen til brud- og anvendelsesgrænsetilstanden. Endelig skal der dimensioneres et fundament. Bygningen skal opføres, hvor

13 Figur 1.3: Plantegning for administrationsbygning. Tegningen til venstre er stueetagen, og tegningen til højre er 1. sal. Tegningen kan ligeledes findes som fold ud -side bagerst i rapporten. Mål i mm. 9

14 10 KAPITEL 1. INDLEDNING jordbundsforholdene ikke er optimale til etablering af direkte fundering, hvorfor pælefundering foretages. Inden der kan dimensioneres et pæleværk, skal der udarbejdes en geoteknisk undersøgelsesrapport til bestemmelse af jordens styrkeparametre.

15 Del I Indeklima 11

16

17 Kapitel 2 Introduktion til indeklima De følgende kapitler vil omhandle udformning af administrationsbygningen samt dimensionering af et ventilationsanlæg og et varmeanlæg til denne. For at kunne lave en optimal dimensionering, så energirammen opfyldes, og der opnås et godt indeklima, udarbejdes nogle indledende undersøgelser for bygningens indeklima. Indledende undersøgelser De indledende undersøgelser deles op i tre trin: 1. Indledende opstilles de generelle krav fra Bygningsreglementet samt krav til det atmosfæriske- og termiske indeklima. På baggrund af kravet til det atmosfæriske indeklima bestemmes det nødvendige ventilationsbehov for alle rummene i administrationsbygningen. 2. De termiske belastninger og varmebehovet for administrationsbygningen bestemmes. 3. Til sidst foretages en skitsemæssig beregning af de maksimale temperaturer i rummene, hvilket efterfølges af en Bsim-simulering for et worst-case -rum. Dette gøres for at belyse temperaturforløbet og e- ventuelle kølebehov. Dimensionering af klimatekniske anlæg Efter de indledende undersøgelser kan de klimatekniske anlæg dimensioneres. De klimatekniske anlæg dimensioneres udelukkende for administrationsbyg- 13

18 14 KAPITEL 2. INTRODUKTION TIL INDEKLIMA ningen, hvorimod et nødvendigt luftskifte og energiforbrug i produktionshallen skønnes. Varmeanlægget i administrationsbygningen dimensioneres, så varmegiverne kan levere den varme til de enkelte rum, som mistes ved transmission og infiltration. Opbygningen og styringen af systemet bestemmes, så anlægget fungerer tilfredsstillende i alle driftstilstande. Der laves tryktabsberegninger, så ventilernes forindstilling kan bestemmmes, og en pumpe kan vælges. Ventilationsanlægget dimensioneres således, at de nødvendige luftmængder leveres til de enkelte rum, og der undgås trækgener. Desuden vælges der komponenter til et centralaggregat, således at rumluften får den ønskede kvalitet. Der laves tryktabsberegninger for anlægget, hvoraf energiforbruget til ventilation kan beregnes. Indeklimaets kvalitet I Ventilation i bygninger - Projekteringskriterier for indeklimaet [DS ] benævnes tre forskellige kategorier for kvaliteten af indeklimaet, hvilke er angivet i tabel 2.1. Kategori Oplevet luftkvalitet Termisk komfort A PD 15 % c <1,0dp PPD 6% B PD 20 % c <1,4dp PPD 10 % C PD 30 % c <2,5dp PPD 15 % Tabel 2.1: Kategorier for luftkvaliteten [DS ]. I tabel 2.1 betegner PD procentdelen af utilfredse med det atmosfæriske indeklima ved indtrædelse i rummet, c den oplevede luftkvalitet i decipol, og PPD procentdelen af utilfredse med det termiske indeklima. Da der både ønskes et tilfredsstillende indeklima og et økonomisk overkommeligt projekt, dimensioneres bygningen som værende kategori B.

19 Kapitel 3 Myndighedskrav I det følgende beskrives de krav, som myndighederne stiller til nybyggeri. Først beskrives de krav, som Bygningsreglementet stiller, efterfulgt af de komfortkrav som det danske normsystem foreskriver for indeklimaet. Ydermere tages der hensyn til Arbejdstilsynets vejledninger. De relevante normer er: Beregning af bygningers varmetab [DS ], Norm for specifikation af termisk indeklima [DS ], Ventilation i bygninger - Projekteringskriterier for indeklimaet [DS ], Norm for ventilationsanlæg [DS ] og Kunstig belysning i arbejdslokaler [DS ]. 3.1 Bygningsreglementet Bygningsreglementet foreskriver krav for nybyggeri til energiforbruget, varmeisolering, lufttilførsler og lydforhold, hvilket beskrives i det følgende Krav til energiforbrug I Bygningsreglementet afsnit 8.1 stk. 1 står der: Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug til opvarmning, varmt vand, køling, ventilation og belysning undgås samtidig med, at der opnås tilfredsstillende sundhedsmæssige forhold. [BR , 8.1.1] For at overholde Bygningsreglementet skal alt nybyggeri dimensioneres, så energirammen, der gælder for bygninger opvarmet til mindst 15 C, overholdes. 15

20 16 KAPITEL 3. MYNDIGHEDSKRAV Energirammen Energirammen omhandler den primære energi, der skal tilføres en bygning til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning. Energi fra el vægtes med en faktor på 2,5 i forhold til gas, olie og fjernvarme, idet det er dyrere at producere [SBi ]. Bygningsreglementet stiller forskellige krav til, hvordan energirammen overholdes for boliger, lavenergibygninger og andre bygninger. For kategorien andre bygninger, som dækker industribyggeriet, må det samlede behov for tilført energi pr. m 2 opvarmet etageareal ikke overstige: ( ) kwh/m 2 pr. år (3.1) A hvor A er det opvarmede etageareal i m 2. Dog kan der gives et tillæg til ovenstående energiramme, hvis der i bygningen er behov for et højt belysningsniveau, meget ventilation eller lang brugstid. Tillægget gives såfremt følgende overstiges: En almen belysning på 200 lux En ventilation på 1,2 l/s pr. m 2 opvarmet etageareal i brugstiden i opvarmningssæsonen En brugstid på 45 timer pr. uge Tillægget til energirammen svarer til det beregnede ekstra energiforbrug. Selv om energirammen er opfyldt, er der også et specifikt krav til det dimensionerende transmissionstab. For bygninger op til tre etager må det dimensionerende transmissionstab højst være 6, 0Wpr. m 2 klimaskærm eksklusiv vinduer og døre. Beregning af det dimensionerende transmissionstab skal ske ihenholdtilds418.[br , 8.2.1, stk. 6] U-værdier og linietab for bygningsdele Ifølge Bygningsreglementet er der udover energirammen og krav til det samlede transmissionstab også krav til værdier for transmissionskoefficienten, U, og linietabet for de enkelte bygningsdele. U-værdierne angiver størrelsen af varmetabet i W gennem 1m 2 af bygningsdelen ved en temperaturforskel på 1 Kelvin eller grad Celsius. Linietabet måles i W/mK og er dermed varmetabet gennem 1maf kuldebroen ved en temperaturforskel på 1 Kelvin

21 3.1. BYGNINGSREGLEMENTET 17 eller grad Celsius. Linietab bestemmes ved fundamenter, hvor bygning og fundament mødes, samt samlinger ved vinduer, døre og tag. U-værdierne og linietabene skal for alle bygningsdele være mindre eller lig de værdier, der er angivet i Bygningsreglementet [BR , 8.5]. Det er dog ikke nok, at kravene til de enkelte U-værdier og linietab er overholdt, da energirammen samtidig skal være opfyldt, og hvis dette ikke er tilfældet, skal værdierne for transmissionskoefficienten og linietabet reduceres yderligere. U-værdierne og linietabet, der skal overholdes for administrationsbygningen samt produktionshallen, er opstillet i tabel C.1 og tabel C.2 i bilag C. For at kunne overholde energirammen tilstræbes det, at transmissionskoefficienterne og linietabene er mindre eller lig de angivne størrelser, der kan ses i tabel 3.1 og 3.2. Disse værdier svarer til Bygningsreglementets bestemmelser for tilbygninger, der er opvarmet til mindst 15 C. Administrationsbygning Bygningsdel U-værdi Linietab W/m 2 K W/mK Ydervægge 0,20 - Etageadskillelser 0,40 - Terrændæk 0,15 - Loft- og tagkonstruktioner 0,15 - Vinduer og yderdøre, herunder glasvægge 1,50 - Fundament - 0,15 Samling mellem ydervæg og døre, vinduer - 0,03 Tabel 3.1: Tilstræbte U-værdier og linietab for administrationsbygningen til overholdelse af energirammen. [BR , 8.3] Produktionshal Bygningsdel U-værdi Linietab W/m 2 K W/mK Ydervægge 0,20 - Skillevægge mod uopvarmede rum 0,40 - Terrændæk 0,15 - Loft- og tagkonstruktioner 0,15 - Vinduer og yderdøre, herunder glasvægge 1,50 - Ovenlys 1,80 - Fundament - 0,15 Samling mellem ydervæg og yderdøre, porte og vinduer - 0,03 Samling mellem tagkonstruktion og vinduer i tag - 0,10 Tabel 3.2: Tilstræbte U-værdier og linietab for produktionshal til overholdelse af energirammen. [BR , 8.3]

22 18 KAPITEL 3. MYNDIGHEDSKRAV Krav til installationer I Bygningsreglementet er der opstillet krav til udførelse af ventilationsanlæg, så de både er sikre, giver et godt indeklima, og sikrer at unødvendigt energiforbrug undgås. For at overholde kravet om sikkerhed skal ventilationsanlæg udføres, så de ikke medfører brandfare, og der er mulighed for rensning og vedligeholdelse. Et godt indeklima sikres ved at udføre ventilationsanlæg således, at det atmosfæriske og termiske indeklima er tilfredsstillende. For at undgå unødigt energiforbrug skal ventilationsanlæg forsynes med måleinstrumenter, så det kan kontrolleres, at forbruget ikke bliver for højt. I tabel 3.3 ses det maksimale tilladte elforbrug til lufttransport for tre forskellige typer ventilationsanlæg. Elforbruget til lufttransport er defineret som det samlede elforbrug pr. m 3 flyttet luft fra luftindtag til luftafkast [BR , 12.3]. Derudover skal ventilationsanlægget kunne styres, så tilførsel af udeluft kan begrænses i de perioder, hvor behovet for ventilation er reduceret. Elforbrug til lufttransport Ventilationsanlæg Maksimalt elforbrug J/m 3 Konstant luftydelse 2100 Variabel luftydelse 2500 Udsugning uden mekanisk lufttilførsel 1000 Tabel 3.3: Elforbrug til lufttransport. [BR , 12.3] Der må kun foretages køling af indblæsningsluften, hvis der ikke kan opnås tilfredsstillende indeklima ved brug af solafskærmning og fjernelse af varmeudvikling fra maskiner og belysning [BR , 12.3] Krav til lydforhold I Bygningsreglementet afsnit 9.1 stk. 1 står der: Bygninger skal udføres og indrettes, så brugerne sikres tilfredsstillende lydforhold. [BR , 8.1.1] Bygningsreglementet sætter krav til støjniveauet, L Aeq, for beboelsesbygninger og bygninger til undervisningsformål, men der findes ingen specifikke krav for kontorer m.m., hvilket hovedsageligt er de typer af rum, som findes i administrationsbygningen. Derimod henviser Bygningsreglementet til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 801 om støjgrænser på arbejdspladsen, hvor der findes et krav om, at ingen person på arbejdspladsen må udsættes

23 3.2. KOMFORTKRAV TIL INDEKLIMAET 19 for et støjniveau på over 85 db(a) [Arbejdstilsynet 1993, 3]. Dette er dog et maksimalt krav og vil typisk være for højt for kontorer. Der kan derfor i[sbi , s. 57] findes en vejledende værdi for støjniveau fra interne kilder i møderum og kontorer på 30 db(a). Det strengeste krav overholdes i den videre projektering. 3.2 Komfortkrav til indeklimaet I det følgende vil de generelle komfortkrav til indeklimaet i administrationsbygningen blive gennemgået. Kravene opdeles i: Termisk indeklima De operative temperaturer og lufthastigheder, der har indflydelse på rummenes varmebalance. Atmosfærisk indeklima De fysiske størrelser, der har indflydelse på menneskets opfattelse af indeluften. Lysniveau Den nødvendige belysningsstyrke til udførelse af arbejdsopgaver Krav til termisk indeklima Administrationsbygningen For at personerne i administrationsbygningens kontorer og konferencerum, hvor der foregår stillesiddende arbejde, kan være i termisk komfort, skal de operative temperaturer og lufthastighederne ligge inden for grænserne i tabel 3.4. Ved disse grænser kan det forventes, at 10 % af personerne er utilfredse med det generelle termiske indeklima [DS ]. Da det er for dyrt at dimensionere efter ekstreme forhold som f.eks. hedebølger, tillades det, at den operative temperatur overskrider 26 C i 100 timer og 27 C i 25 timer i løbet af et år, idet personernes beklædningsmodstand er på 0, 5cloi sommerperioden [DS ]. Arbejdstilsynet anbefaler en operativ temperatur på C ved let fysisk aktivitet i kontorer. Dette temperaturinterval er ikke betinget af, hvorvidt det er sommer- eller vintertilstand, samt hvad beklædningen er. Det kræves, at temperaturen ikke overstiger 25 C under normale klimaforhold. Der tillades dog en overskridelse, såfremt en hedebølge indtræffer. Arbejdstilsynets krav om passende temperatur kræves ikke for rum, hvor der kun kortvarigt

24 20 KAPITEL 3. MYNDIGHEDSKRAV Sommerperioden Beklædning Operativ temperatur Forskel i temperatur fra fodhøjde til hovedhøjde Luftens middelhastighed Strålingstemperaturasymmetri ved vinduer og andre vertikale overflader i forhold til en lille vertikal flade 0, 6mover gulvet Vinterperioden Beklædning Operativ temperatur Forskel i temperatur fra fodhøjde til hovedhøjde Luftens middelhastighed Strålingstemperaturasymmetri ved vinduer og andre vertikale overflader i forhold til en lille vertikal flade 0, 6mover gulvet 0,5 clo C < 3 C < 0, 22 m/s Δt pr < 10 C 1,0 clo C < 3 C < 0, 18 m/s Δt pr < 10 C Tabel 3.4: Krav til det termiske indeklima fra [DS ]. udføres arbejdsopgaver, såsom teknik-, kopi- og arkivrum [Arbejdstilsynet 2005]. For at imødekomme Arbejdstilsynets vejledninger ændres temperaturintervallet i sommerperioden til C. De øvrige krav i tabel 3.4 forbliver dog de samme. Produktionshallen I produktionshallen er aktivitetsniveauet sat til 2, 0metog beklædningen 1, 0clohele året. For at opretholde PPD =10%i produktionshallen bør den operative temperatur være 16 C ± 4 C[DS ]. Arbejdstilsynet anbefaler, at temperaturen ikke bliver mindre end 14 C, hvorfor temperaturintervallet skal være C. I koldlageret, hvor der kun er få arbejdspladser, accepteres det, at temperaturen kommer under denne temperatur [Arbejdstilsynet 2005].

25 3.2. KOMFORTKRAV TIL INDEKLIMAET Krav til atmosfærisk indeklima Oplevet luftkvalitet Ved den valgte kategori B må den oplevede luftkvalitet ikke overstige 1,4 dp svarende til 20 % utilfredse. Den oplevede luftkvalitet svarer til en persons bedømmelse af luften ved indtræden i det givne lokale. For at opretholde dette krav skal bygningen opføres af lavt forurenende materialer samtidig med, at der ikke må ryges i andre lokaler end et dertil indrettet rygerum. CO 2 -koncentration Arbejdstilsynet anbefaler, at den øvre projekteringsværdi af luftens CO 2 - koncentration maksimalt bør være 1000 ppm, idet personerne antages at udgøre den største forureningskilde i administrationsbygningen [Arbejdstilsynet 2001]. I DS 1752 er kravet til CO 2 -koncentrationen for kategori B på maksimalt 660 ppm over niveauet udendørs, idet der er stillesiddende aktivitet [DS ]. Udeluften i Danmark (uden for København) har en CO 2 - koncentration på 350 ppm [SBi ]. Dermed må CO 2 -koncentrationen ikke overstige 1010 ppm, hvilket svarer nogenlunde til Arbejdstilsynets anbefalede værdi. Der vil i det følgende blive anvendt Arbejdstilsynets øvre projekteringsværdi for CO 2 -koncentrationen på 1000 ppm. Fugtighed Der skal tages hensyn til luftens fugtighed, da den har indflydelse på både menneskers velbefindende og bygningsdelene. De nedre og øvre grænser for den relative luftfugtighed er hhv. 30 og 60 % [E. J. Funch 1994, s. 31]. Da vandindholdet i udeluften er forskellig fra vinter til sommer, skal der dimensioneres for begge tilfælde. Vandindholdet i udeluften bestemmes, idet der dimensioneres for 70 % af et års vejrobservationer, der kan ses på figur B.1 i bilag B. Øvrige krav I beboelsesbygninger er kravet til mindste udsugningsstrøm fra et bade- og wc-rum 15 l/s og ved særskilt wc-rum 10 l/s. De øvrige rum skal mindst have et luftskifte på 0, 5h 1 [BR ]. I rygerummet, hvor der opholder sig 100 % rygere, skal der ventileres med mindst 21 l/s pr. person. Værdien svarer til 40% rygere, idet rygere er mere tolerante overfor røgkoncentrationen i luften [DS ].

26 22 KAPITEL 3. MYNDIGHEDSKRAV Krav til lysniveau For at skabe et tilfredsstillende arbejdsmiljø er det nødvendigt med et godt belysningsniveau på de enkelte arbejdsstationer og lokalerne som helhed. I tabel 3.5 er angivet den nødvendige belysningsstyrke for de forskellige rum. Rum Belysningsstyrke Lux Kontor: - Almen belysning 200 -Arbejdslys 500 Konferencerum 200 Teknik- og kopirum 200 Arkiv 200 Kantine 200 Trappe og gangareal 50 Toilet 100 Omklædningsrum 200 Produktionshal 200 Lagerhal 100 Tabel 3.5: Krav til belysningsstyrke for de forskellige rum [DS ].

27 Kapitel 4 Rumprogram I følgende kapitel vil rumprogrammet for produktionshallen og administrationsbygningen blive gennemgået. I denne forbindelse henvises til plantegningerne på fold ud -siden bagerst i rapporten, hvor rummenes betegnelser vil blive brugt i det følgende. Rumprogrammet har til formål at belyse rummenes anvendelse, brugstid, belastninger fra personer og elektriske apparater samt ventilations- og varmebehov, hvilket er grundlaget for den videre dimensionering af varmeanlægget og ventilationsanlægget. 4.1 Anvendelse og brugstid Rummenes anvendelse er en vigtig faktor i den indeklimatiske dimensionering, da belastningen fra de forskellige rum kan variere væsentligt alt efter, om der er tale om et kontor eller et omklædningsrum. Ved ruminddelingen er der taget højde for dette, idet kantine, omklædnings- og konferencerum, der modtager størst belastning fra varme og fugt, er placeret i samme ende af bygningen. Det antages, at der arbejder 15 personer i administrationsbygningen og 20 personer i produktionshallen. Antallet af personer i hvert rum afhænger af arealbehovet pr. person og er bestemt ud fra [SBi ] og [BR ]. For kontor- og produktionsarbejdet er aktivitetsniveauet hhv. 1,2 og 2, 0met svarende til stillesiddende arbejde og arbejde ved maskine [DS ]. Brugstiderne er bestemt for en arbejdsdag på 9 timer, hvori evt. overarbejde er inkluderet. Kontorerne forudsættes brugt i tidsrummet , hvor der er indlagt pauser fra , og

28 24 KAPITEL 4. RUMPROGRAM Pauserne forudsættes afholdt i kantinen, hvorfor personbelastningen ikke er tilstede i kontorerne i disse tidsrum. I produktionshallen er arbejdsdagen tilsvarende, dog med forskudte pauser i forhold til kontorarbejderne. Ud fra ovenstående betragtninger er antallet af personer samt brugstider for rummene opstillet i tabel 4.1. Rum Anvendelse Gulvareal Antal Brugstid m 2 personer h/døgn A Kontor B Kontor C Kontor D Kontor/hall E Teknikrum/kopirum F Rengøring G Toilet H Omklædning dame I Gang J Kontor K Kantine L Omklædning herre M Kontor N Arkiv O Gang P Kontor Q Rygerum R Kopirum S Toilet T Toilet U Overetage hall V Konferencerum W Koldlager X Produktion Tabel 4.1: Rummenes anvendelse og brugstid. Rummene, hvor antallet af personer eller brugstiden er markeret med -, dimensioneres ikke for komfortkrav, idet brugen ikke er vedvarende. Ved hver arbejdsstation placeres en pc med tilhørende skærm. Kopirummet, rum R, og teknik/kopirummet, rum E, antages at indeholde de varmeafgivende apparater, som der kan ses i tabel 4.2. De varmeafgivende apparater i kantinen antages negligeable i forhold til belysning, computere osv., hvorfor disse ikke medtages. Belysningen er tidligere omtalt i afsnit 3.2.3, hvor det er angivet hvor meget

29 4.1. ANVENDELSE OG BRUGSTID 25 Rum Kontorer Teknik/kopirum Kopirum Apparattyper Computer m. skærm Server Stor kopimaskine Printer Lille kopimaskine Printer Tabel 4.2: Fordeling af elektriske apparater. Udover de angivne apparater er alle rum udstyret med belysning. lys, der skal installeres i de enkelte rum Specielle forhold I den videre projektering skal der tages hensyn til rum, hvor der er særlige forhold, som kan få betydning for ventilationsanlægget. I administrationsbygningen tages der særligt hensyn til rygerummet, omklædningsrum, kantinen og konferencerummet. Rygerum I rygerummet sker en større belastning af rummet som følge af den forurening, der tilføres luften ved rygning. Omklædningsrum I disse rum vil kunne opstå fugtproblemer, hvis der ikke tages højde for det ekstra fugt, der tilføres rummet ved badning. Kantine og konferencerum I kantinen og konferencerummet vil der være en stor personbelastning i kortere perioder, hvilket giver en større CO 2 - og varmebelastning, hvorfor behovet for frisk luft kan variere meget.

30 26 KAPITEL 4. RUMPROGRAM Produktion- og koldlagerhal I produktionshallen ønskes en højere temperatur end i koldlageret, da det i koldlageret ikke er nødvendigt at befinde sig i længere tid. Denne temperaturforskel skal der tages højde for under projektering af det termiske indeklima. 4.2 Varmetilskud Administrationsbygningen og produktionshallen modtager begge interne og eksterne varmetilskud fra bl.a. medarbejderne, belysningen, de elektriske apparater og solen, som alle er med til at opvarme rummene. Da energirammen kun dækker opvarmede rum, vil varmetilskuddene for koldlageret ikke blive bestemt Internt varmetilskud De interne varmetilskud består af varme afgivet fra belysning, elektriske apparater og personer i rummene, hvilket er bestemt ud fra den forventede brugstid samt antallet af enheder. Ved bestemmelsen af det interne varmetilskud fra personer er der ikke taget højde for, at personerne afgiver mere fri varme om sommeren end om vinteren. Det er vurderet, at denne forskel er negligeabel for det interne varmetilskud, hvorfor dette ikke medregnes. I bilag A.1 er det interne varmetilskud fra belysning, elektriske apparater og personer bestemt, og resultaterne herfra kan ses i tabel A.6 i bilag A Eksternt varmetilskud Det eksterne varmetilskud består hovedsageligt af solstråling gennem bygningens vinduesflader. Derudover kan der forekomme et eksternt varmetilskud fra naborummene, hvis der er en temperaturforskel herimellem. Dette bidrag antages dog at være uden betydning, da temperaturforskellen vurderes at være under 8 C. [BR , 8.3.2] Beregningerne af solindfaldet kan ses i bilag A.2, og de samlede eksterne varmetilskud for rummene med vinduesflader kan ses i tabel A.9 i bilag A, idet solindfaldet er bestemt for juli måned, hvilket svarer til den varmeste måned [SBi ]. Der anvendes en solafskærmningsfaktor, f afsk, på 0,85.