Bruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar

Transkript

1 Bruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar Dette dokument afspejler gruppearbejdet på partnerskabsmødet, og deltagernes input i hver øvelse, i form af prioriteringer, ideer og kommentarer. Deltagerne på partnerskabsmødet var opdelt i fire arbejdsgrupper. Indhold 1. Fordele og ulemper ved de enkelte scenarier Bedste bud på en balanceret løsning Gruppevis prioritering af effekter Byg en stald udvælgelse af teknologier Individuel rating af effekter Anbefaling til funktionskrav for Månegrisstalden Fordele og ulemper ved de enkelte scenarier Opgaven blev indledt med en kort gennemgang af de fem staldscenarier udarbejdet af Agrotech. Herefter fik hver gruppe tildelt et staldscenarie og fik så til opgave at vurdere fordele og ulemper ved det enkelte stald-scenarie. Følgende er gruppernes umiddelbare bud. Fordele V-stalden Den miljøvenlige stald Den klimavenlige stald Velfærdsstalden Høj miljøstandard Stort potentiale for Gylleseparering Mulighed for variation i staldmiljøet. vækst/reduktion, pga. reduktion af ammoniak Kendt teknologi/lav risiko Fordelagtigt design ift. biogas giver muligheder Mange svin om begrænset staldinventar/materiel. God økonomi Mest balancerede løsning scorer Mulighed for dyrere teknologi. højt på mange parametre. At, trods alt, 1/3 er fast gulv Udvejningsteknikken. 1

2 med mulighed for overdækning/zoneopdeling. Ulemper Sparer inventar V-stalden Den miljøvenlige stald Den klimavenlige stald Velfærdsstalden At der ikke er mulighed for Ambitionerne på dyrevelfærd Pyrolyse på bedriftsniveau bør Umoden teknologi kildeseparering kunne være højere erstattes af central løsning (evt. biogas), pga. økonomisk belastning. Meget lidt halm (dyrevelfærd) Driftsøkonomi er ikke god nok Solceller bør tænkes ind i den Mangler erfaring bruger de stien Meget stort fosfor overskud samlede energiforsyning. Naturlig ventilation er en udfordring ift. måling rigtigt. Behov for driftsledelse At man ikke kan måle emissioner fra naturlig udluftning. 2. Bedste bud på en balanceret løsning 2.1. Gruppevis prioritering af effekter Grupperne blev præsenteret for en liste af mulige effekter og bedt om at foretage en fælles prioritering indenfor 10 minutter. Det blev nævnt, at teknologimodenhed er sat i parentes. n er, at den ikke er en effekt, men stadig meget vigtig ift. en prioriteringsøvelse. Herunder ses gruppernes prioritering af effekter. Gruppernes prioritering Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Miljø NH 3 Driftsøkonomi Driftsøkonomi Miljø NH 3 Velfærd beskæftigelse/komfort Miljø NH 3 Velfærd Driftsøkonomi for grisene beskæftigelse/komfort for grisene Driftsøkonomi Dyresundhed Miljø NH 3 Dyresundhed Dyresundhed Velfærd beskæftigelse/komfort Dyresundhed for grisene Velfærd beskæftigelse/komfort for grisene 2

3 Miljø lugt Miljø lugt Klima CO 2 (Teknologiens modenhed) Klima CO 2 Klima CO 2 Miljø lugt Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø (Teknologiens modenhed) Arbejdsmiljø Miljø lugt (Teknologiens modenhed) Arbejdsmiljø (Teknologiens modenhed) Klima CO Byg en stald udvælgelse af teknologier Herefter gik vi i gang med det såkaldte Månegris spil hvor hver gruppe blev bedt om at bygge deres egen Månegrisstald. Grupperne blev på forhånd inddelt således at to grupper stod for en stald med traditionel opstaldning, og to grupper med storsti. Hver gruppe blev bedt om at vælge teknologier og tiltag ud fra en liste med mulige teknologier og med tilhørende vurdering af effekt ift. miljø, dyrevelfærd, dyresundhed etc. for hver teknologi. Gruppen blev samtidig bedt om at begrund hvert valg. Samtidig blev der oplistet en række præmisser for spillet, nemlig: at spillet vedrører SLAGTESVIN at der ikke opnås en merpris på kødet. Præmissen for spillet er, at kødet forventes solgt til verdensmarkedspriserne for alm. traditionelt slagtesvinekød Herunder ses de fire gruppers valg af teknologisammensætning, samt begrundelse for valget af teknologien. Fodring Valg Tør Kendt teknologi Dyrevelfærd Gulv Valg Delvist fast Kan udvikles Gruppe 1 Traditionel opstaldning 3

4 Mulighed for halm og overdækning Andet kan ikke udvikles Klimateknologi udenfor stald Valg Fælles biogasanlæg Mulighed for kildeseparation Penge ind Mindre CO 2 Miljø og klimateknologi gødning (under gulv) Valg Kildeseparation skraber Sikker teknologi Godt for separation + biogas Miljø- og klimateknologi luft (ventilation) Valg Punktudsugning og biologisk luftrensning 20% af luft Stor effekt Ikke så dyr som andre Add on velfærd Valg Ekstra rodemateriale Dyrevelfærd Valg IKT velfærdsovervågning Simpel teknologi er evt. mulig. Se på om større stier er mulig for at skal give mening 4

5 Fodring Valg Våd Sundhed Ingen kastration i fremtiden Gulv Gruppe 2 Traditionel opstaldning Valg Drænet Neutral Bedre end den anden mulighed, især på sundhed Klimateknologi udenfor stald Valg Fælles biogasanlæg Bedre fordeling af næringsstofferne. Styr på det. Miljø og klimateknologi gødning (under gulv) Valg V-kanaler + hyppig udslusning & Gylleforsuring + separation Effekt i stald, på lager og i marken. Positiv effekt på lugt og sundhed 5

6 Miljø- og klimateknologi luft (ventilation) Valg Punktudsugning og biologisk luftrensning 20% af luft Lugt Add on velfærd Valg IKT velfærdsovervågning Viden og erfaring Rettidighed mht. halm fx. Valg Ekstra rodemateriale Halebidsproblematikken Fodring Gruppe 3 Storsti Valg Våd Driftsøkonomi Klima Arbejdsmiljø Vi kan kompensere for dyrevelfærd med add on. 6

7 Gulv Valg Drænet Neutral effekt Kompenserer ved add on Klimateknologi udenfor stald Valg Solceller og Fælles biogasanlæg Energineutral produktion Kombineres med add on Driftsøkonomi Miljø og klimateknologi gødning (under gulv) Valg Kildeseparation + skraber Driftsøkonomi mindst negativ Understøtter biogas Miljø Valg Gyllekøling + gulvvarme Miljø Driftsøkonomi Miljø- og klimateknologi luft (ventilation) Valg Punktudsugning og biologisk luftrensning 20% af luft Miljø Valg Ekstra rodemateriale Halm til biogas. Godt ift. vådfoder og gulv Valg IKT velfærdsovervågning Dyrevelfærd Sundhed Driftsøkonomi Add on velfærd 7

8 Fodring Gruppe 4 Storsti Valg Tør Vådfoder kan ikke kombineres med storsti Gulv Valg Delvist fast For at kunne håndtere halm-velfærd Dog bør der være mulighed for at lave mindre staldafsnit når grisene er små, for at undgå svineri Klimateknologi udenfor stald Valg Ingen klimateknologi Ingen indflydelse på selve stalden Miljø og klimateknologi gødning (under gulv) Valg Gylleforsuring + Separation Kan kombineres med storsti + halm. Performer på NH 3 fordampningen. Muliggør efterfølgende behandling af gødningen, biogas. Miljø- og klimateknologi luft (ventilation) Valg Punktudsugning og kemisk luftrensning 20% af luft Høj effekt på NH 3 reduktion Lugt prioriteret lavt Add on velfærd Valg Grovfoder Dyrevelfærd Valg IKT velfærdsovervågning Udvikling 8

9 2.3. Individuel rating af effekter Efterfølgende, blev hvert medlem i grupperne præsenteret for den samme effektliste som tidligere, men nu bedt om at foretage en individuel rating. Hver person blev således udstyret med 10 gule klistermærker og bedt om at fordele de 10 point på listen over effekter alt efter hvad de hvert især prioriterede som det absolut vigtigste ift. Månegris stalden. Resultatet af øvelsen ses herunder. Individuel rating af effekter Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Velfærd beskæftigelse/komfort Driftsøkonomi(7) Velfærd beskæftigelse/komfort for Dyresundhed(8) for grisene(11) grisene(8) Miljø NH 3 (10) Miljø NH 3 (7) Driftsøkonomi(6) Driftsøkonomi(7) Driftsøkonomi(7) Dyresundhed(6) Miljø NH 3 (6) Miljø NH 3 (6) Dyresundhed(5) Velfærd beskæftigelse/komfort for grisene(5) Dyresundhed(5) Velfærd beskæftigelse/komfort for grisene(5) Miljø lugt(4) Miljø lugt(2) Klima CO 2 (3) Arbejdsmiljø(2) Klima CO 2 (1) Arbejdsmiljø(2) Miljø lugt(1) Miljø lugt(1) Arbejdsmiljø(1) Klima CO 2 (1) (Teknologiens modenhed)(1) Klima CO 2 (1) (Teknologiens modenhed)(1) (Teknologiens modenhed)(0) Arbejdsmiljø(0) (Teknologiens modenhed)(0) 3. Anbefaling til funktionskrav for Månegrisstalden Hver gruppe blev bedt om at formulere 1-2 minimumskrav til månegrisstalden, i prioriteret rækkefølge, og med begrundelse for hvorfor det er vigtigt at have netop det krav med. Og hvis muligt, at formulerer et innovationsspørgsmål omkring det enkelte krav. Herefter blev grupperne bedt om at formulere konkurrenceparametre, igen i prioriteret rækkefølge og med begrundelse, samt muligheden for at formulere et innovationsspørgsmål. Pre-definerede minimumskrav 1. Positiv businesscase 2. Overholde gældende Minimumskrav gruppernes prioritering Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 1. Positiv businesscase 1. Positiv businesscase 2. Overholde gældende 2. Overholde gældende 1. Positiv businesscase 2. Overholde gældende 9

10 Kommentarer til de predefinerede minimumskrav Gruppens eget bud på minimumskrav, 1. prioritet Gruppens eget bud på minimumskrav, 2. prioritet lovgivning 3. Måling af faktisk udledning på den enkelte bedrift (fast, flydende og gas) Punkt 2: Stort velfærdspotentiale hvis overholdes i dag. Hvad med halekupering Punkt 3: Forudsætning for ny regulering Forbedret miljøeffekt skal være målbart minimum ammoniak Det er realistisk og der er tekniske målemetoder indenfor rækkevidde. Giver mulighed for merproduktion ved mindre udledning af ammoniak kræver ny regulering Mere halm end i dag ca. 100 g pr. gris Dyrevelfærdsparametre med. Anderledes end i dag og skal være lovgivning 3. Måling af faktisk udledning på den enkelte bedrift (fast, flydende og gas) Punkt 1: Begrundes som omkostningseffektive teknologier Bæredygtigt byggeri, materialer, genanvendelse osv. Livscyklusvurdering, hvad skal ske ved produktionsophør. Hvordan udvikler vi metoder til genanvendelse af materialer? Biosecurity-plan rengøringsvenlighed Mindske smittefare/sygdomsspre dning lovgivning 3. Måling af faktisk udledning på den enkelte bedrift (fast, flydende og gas) Punkt 2: Rutinemæssig halekupering er ulovligt fordi det er udtryk for, for dårlig dyrevelfærd. Hvordan løses udfordringen med rutinemæssig halekupering? lovgivning 3. Måling af faktisk udledning på den enkelte bedrift (fast, flydende og gas) 10

11 målbart. Hvordan kan vi lave saneringsvenlige sektioner? 1. prioritet Dyresundhed, Nedsat forbrug af medicin skal kunne måles Konkurrenceparametre Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Æstetik/arkitektur. Man skal have en Dyresundhed Hvordan passer det ind i kædebetragtning, så fx landskabet biogas indtænkes Mål for at der er bedre dyresundhed. For at undgå resistensudvikling. Økonomi i det. 2. prioritet Reduktion af lugt målbart fra stald, lager, transport Mere frit hvor husdyrsproduktion kan placeres, afkoblet fra landbrugsjord. Behøver ikke længere at ligge på landet mulighed for fleksibilitet Ønske om nye metoder til løbende måling af Hvordan kan vi udvikle systemer til individuel fodring og medicinering? Sundhed/antibiotikaforb rug Hvordan individualiserer vi yderligere i Man bevæger sig væk fra at se på isolerede problemer LCA analyse/tænkning Man får lavet en indeksering af fordele/ulemper Forudsætning for dyrevelfærd Forudsætning for rentabel produktion. Mulighed for væsentlig reduktion i antibiotikaforbrug (fremtidssikring) Dyrevelfærd Legitimitet / Licence to operate. 11

12 dyresundhed (simple løsninger) - f.eks. Vandforbrugsovervågning 3. prioritet Hvis tørfodring, skal findes en måde hvorpå støvgener/belastning reduceres for at forbedre arbejdsmiljø Forbedret omdømme. Lugt kan være hindring for udvidelse svineproduktion? 4. prioritet IKT. Til velfærds- og sundheds-overvågning Velfærd Miljø Miljøperformance Velfærd IKT Med henblik på bedre overvågning og produktionsstyring 5. prioritet Driftsøkonomi Demonstrationsfacilitete r 6. prioritet Arkitektur Nationalt og internationalt publikum 12