Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 5.3 MWh Fjernvarme, 1326 kwh el. 5.2 MWh Fjernvarme, 1341 kwh el

Transkript

1 SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Fabrikvej 6 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke bygninger til handel og service samt offentlige bygninger. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke Lavt forbrug Forbrug: 35 MWh fjernvarme Oplyst for perioden: 01/01/08-31/12/08 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. Højt forbrug Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 4 I gangene udskiftes armaturerne til nye med HF rør og med bevægelsesmeldere. 5 I kantinen udskiftes de almindelige pærer i pendlerne med sparepærer. 6 I køkkenet udskiftes belysningsarmaturerne til nye med HF rør. 7 I toiletterne og baderummene udskiftes armaturerne til nye med HF rør og med bevægelsesmeldere. 8 De almindelige pærer i de udvendige belysningsarmaturer udskiftes til sparepærer. 5.3 MWh Fjernvarme, MWh Fjernvarme, MWh Fjernvarme, MWh Fjernvarme, MWh Fjernvarme, kr kr. 2.7 år 4740 kr kr. 0.3 år 5350 kr kr. 4.4 år 6390 kr kr. 0.4 år 3830 kr. 400 kr. 0.1 år 9 Uisolerede varme- og varmt brugsvandsrør 0.3 MWh Fjernvarme 110 kr. 600 kr. 5.5 år

2 SIDE 2 AF 7 isoleres med 30 mm afsluttet med PVC kappe. Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider mv. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. De angivne tilbagebetaligstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: -400 kr./år Samlet besparelse på el: 5860 kr./år Samlet besparelse på vand: 0 kr./år Besparelser i alt: 5500 kr./år Investeringsbehov: kr. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: D Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Årlig besparelse Årlig besparelse

3 SIDE 3 AF 7 Besparelsesforslag i energienheder i kr. 1 Den oprindelige bygning og træbygningen: Loftet isoleres med yderligere 250 mm mineraluld. 2 Vinduer og døre med 2 lag termoruder udskiftes til nye med 2 lags lavenergiruder. 10 MWh Fjernvarme 3940 kr. 2.9 MWh Fjernvarme 1140 kr. 3 I grupperummene og det nye baderum udskiftes belysningsarmaturerne til nye med HF rør MWh Fjernvarme, kr. 10 Varmecirkulationspumpen udskiftes til en energibesparende og selvregulerende cirkulationspumpe kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Der kan foretages flere rentable forbedringer, se afsnittene "Besparelser" samt "Energiforbedring ved ombygning og renovering" for yderlige tiltag i forbindelse med renovering, om- og tilbygninger. Her anbefales især isolering af uisolerede varme- og varmt brugsvandsrør, udskiftning af almindelige pærer til sparepærer og udskiftning af energikrævende belysningsarmaturer til nye energibesparende belysningsarmaturer. Bygningsdata er fra opmåling ved besigtigelsen. Der er ikke foretaget destruktive undersøgelser. Der foreligger ikke tegningsmateriale af bygningen. Oplyst forbrug: Fjernvarme: 35,0 MWh. Beregnet forbrug: Fjernvarme: 48,0 MWh. Det oplyste forbrug er mindre end det beregnede forbrug. Årsagen kan være, at isoleringstilstanden i konstruktionerne er bedre end antaget. Energimærket er udført efter Håndbog for Energikonsulenter 2008, Version 2, Bygningen består af en træbygning sammenbygget med en murstensbygning og anvendes til undervisningsformål. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Den oprindelige murstensbygning: Tagbelægningen er tagpap på fladt tag. Det er ikke muligt at bese isoleringen. I henhold til punkt , side 36 i håndbogen, huse fra 1970 érne er det regnet med, at taget er isoleret med 100 mm mineraluld. Lofterne er nedhængte. Loftbeklædningen er i bade- og toiletrummene Rockfon lofter. I de øvrige rum er loftbeklædningen troldtekt plader. Tilbygningen fra 1988: Tagbelægningen er tagpap på fladt tag. Det er ikke muligt at bese isoleringen. I henhold til punkt , side 37 i håndbogen, huse fra 1980 érne er det regnet med, at taget er isoleret med 200 mm mineraluld. Loftbeklædningen er troldtekt plader.

4 SIDE 4 AF 7 Træbygningen: Tagbelægningen er tagpap på fladt tag. Det er ikke muligt at bese isoleringen. Det er ikke muligt at tidsbestemme opførelsen af træbygningen. Der regnes derfor med samme isolering i taget, som i den oprindelige bygning. Lofterne er beklædt med gipsplader. Forslag 1: Den oprindelige bygning og træbygningen: Underbeklædningen på det nedstroppede loft foreslås fjernet. Dampspærren fjernes og den eksisterende loftisolering nedtages. I en ny nedstroppet konstruktion isoleres med 350 mm mineraluld afsluttet med Troldtekt plader. Der indbygges dampspærre på isoleringens varme side. Der skal mindst være 50 mm luft over isoleringen til ventilation. Bygningsreglementets krav om udluftning af tagkonstruktionen skal overholdes. Ydervægge Den oprindelige murstensbygning og tilbygningen fra 1988: Ydervæggene er 29 cm hulmure. Det antages at hulmurene er isoleret i overensstemmelse med gældende bygningskrav på opførelsestidspunktet. Der er ikke foretaget destruktive undersøgelser til konstatering heraf. Træbygningen: Ydervæggene er 24 cm tykke og udvendigt træbeklædte. Der regnes med samme isoleringstilstand som for murstensbygningen. Der er ikke foretaget destruktive undersøgelser til konstatering heraf. Vinduer, døre, ovenlys mv. Den oprindelige murstensbygning: 1 stk vindue i østfacaden er med 2 lags lavenergiruder. Alle øvrige vinduer og døre er med 2 lags termoruder. Tilbygningen fra 1988: Vinduerne og dørene i sydgavlen er med 2 lags lavenergiruder. Træbygningen: Vinduerne og døren er med 2 lags termoruder. Forslag 2: Vinduer og døre med 2 lag termoruder udskiftes til nye med 2 lags lavenergiruder. Gulve og terrændæk Den oprindelige murstensbygning: I henhold til punkt , side 36 i håndbogen, huse fra 1970 érne er det regnet med, at gulvet er linoleum på beton med ca. 20 cm letklinker under betonpladen. Gulvbelægningen i toilet- og baderummene er klinker. Tilbygningen fra 1988: I henhold til punkt , side 37 i håndbogen, huse fra 1980 érne er det regnet med en lidt bedre isolering i gulvene end i den oprindelige bygning. Træbygningen: Der regnes med den samme gulvopbygning som i den oprindelige bygning. Ventilation Ventilation Der er udsugning fra køkkenet i træbygningen. I den øvrige del af bygningen er der naturlig ventilation. Varme Varmeanlæg Der er indlagt fjernvarme. Varmt vand Det varme brugsvand opvarmes i en lille APV vandvarmer. Der er ikke cirkulation af det varme brugsvand.

5 SIDE 5 AF 7 Forslag 9: Uisolerede varme- og varmt brugsvandsrør isoleres med 30 mm mineraluld afsluttet med PVC kappe. Fordelingssystem Varmeanlægget er et direkte 2-strengs vandbåret radiatoranlæg. I kantinen er der opstillet 2 stk klimakabinetter. Der er installeret Danfoss TD- ventil og Danfoss klimaanlæg type EXL 9310 med motorventil, Danfoss AMV 100, blandingssløjfe og vejrkompensator på radiatorkredsløbene og kredsløbene til kabinetterne. Der er installeret 1 stk Grundfos UPS 25-40, 60 w cirkulationspumpe. Automatik Der er Danfoss termostatiske radiatorventiler på alle radiatorerne. Pumper varme Forslag 10: Varmecirkulationspumpen udskiftes til en energibesparende og selvregulerende cirkulationspumpe. El Belysning Den oprindelige bygning og tilbygningen fra 1988: I gangene er der monteret 6 stk loftarmaturer hver med 1 stk 36 watt lysstofrør. I kantinen er der ophængt 8 stk pendler med 1 stk 40 watt pære i hver pendel. I et rum er der monteret 3 stk nedhængte armaturer hver med 1 stk 36 watt lysstofrør. I samme side af bygningen regnes med samme belysning i lokalerne. I det nye baderum er der i loftet monteret 4 stk indbygningsarmaturer hver med 3 stk 18 watt lysstofrør. I de øvrige toilet- og baderum er der monteret 11 stk armaturer hver med 1 stk 60 watt pære. I 2 undervisningslokaler er der i hvert rum monteret 6 stk loftarmaturer hver med 1 stk 54 watt HF rør. I 2 rum er der i hvert rum monteret 2 stk loftarmaturer hver med 2 stk 58 watt lysstofrør. Træbygningen: Bygningen tjener som køkken og i lofterne er der monteret 7 stk armaturer hver med 2 stk 58 watt lysstofrør. I madudleveringen er der monteret 1 stk armatur med 1 stk 36 watt lysstofrør. Over udleveringsdisken er ophængt 5 stk pendler hver med 1 stk 40 Watt pære. Forslag 3: I grupperummene og det nye baderum udskiftes belysningsarmaturerne til nye med HF rør. Forslag 4: I gangene udskiftes belysningsarmaturerne til nye med HF rør og med bevægelsesmeldere. Forslag 5: I kantinen udskiftes de almindelige pærer i pendlerne med sparepærer. Forslag 6: I køkkenet udskiftes belysningsarmaturerne til nye med HF rør. Forslag 7: I toiletterne og baderummene udskiftes belysningsarmaturerne til nye med HF rør og med bevægelsesmeldere. Forslag 8: De almindelige pærer i de udvendige belysningsarmaturer udskiftes til sparepærer.

6 SIDE 6 AF 7 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1975 År for væsentlig renovering: 1988 Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (MWh) Ingen Boligareal i følge BBR: 0 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 476 m² Opvarmet areal: 394 m² Anvendelse ifølge BBR: 490 Anden institution Kommentar til BBR-oplysninger: BBR oplysninger: Bebygget areal = 476 m2. Beregnet opvarmet areal: 394 m2. Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: 395 kr./mwh Fast afgift på varme: 8630 kr./år El: 2 kr./kwh Vand: 35 kr./m³

7 SIDE 7 AF 7 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af bygninger skal sælger eller udlejer fremlægge en ikke over 5 år gammel energimærkning. Ejendomme, som er større end 1000 m², samt alle offentlige ejendomme skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Adresse: Badehusvej Aalborg Telefon: mb@brixkamp.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.