Energioptimering på Nørager Rådhus Totaløkonomiskrapport

Transkript

1 Energioptimering på Nørager Rådhus Totaløkonomiskrapport December 2013

2 Indholdsfortegnelse 1. Intro Sammenfatning 3 2 Tilgangen 5 3 Bygningen Brugsprofil Gennemgang af klimaskærm Tiltag for indeklima optimering Ventilationsanlæg Trækgener - utætheder Trækgener - kuldebroer og kolde overflader 10 4 Energibesparelse Energirenovering af klimaskærm Energiforbrug Varmeforbrug El-forbrug Vandforbrug Energipriser 11 5 Totaløkonomisk beregning Scenarie Resultat Resultatark Scenarie Resultat Resultatark Analyse af tiltag på klimaskærmens enkelt dele Pris for sparet kwh energi - ESP Tiltag på ydervæg Tiltag på sokkel Tiltag på vinduer/døre Tiltag på loft Indvendig renovering af eksisterende bygning Ventilationssystem Solafskærmning Ny gulvbelægning Nye lofter Belysning Indvendigt malerarbejde 23 8 Anlægspris opsamling Klimaskærms arbejder Indvendige arbejder Ny administrationsbygning i Nørager Behovsanalyse Prisoverslag Driftsbesparelser Skitse Intro Formålet med denne rapport er at identificere energibesparelsespotentialer, fordelt på forskellige fag og bygningsdele. De vedholdende indeklima problemer der opleves i bygningen, berøres ligeledes i denne helhedsorienteret analyse, der belyser problemstillinger og opstiller en sammensat løsning der udnytter de enkelte tiltags effektivitet til fulde. Der bør efterfølgende på baggrund af denne rapport udarbejdes en strategi for energioptimering og bæredygtighed for Nørager Rådhus med fokus på klimaskærm, samt tekniske installationer, udnyttelse af vedvarende energi, økonomi, proces mv. Denne rapporten beskriver hvorledes der kan opnåes mest værdi for investeringerne, set i et totaløkonomisk perspektiv. Det vil sige at der beregnes på investeringernes besparelses potentiale set over hele levetiden, sat op mod den ventede energipris- og afgiftudvikling. December 2013 Side 2

3 1.1 Sammenfatning Rapporten beskriver en helhedsbetragtning af bygningen, i forhold til energioptimering og forbedring af det fysiske indeklima. De beskrevne forslag er baseret på dialog mellem de miljø- og bygningsansvarlige fra Rebild Kommune og rådgivningsteamet, besigtigelse på Nørager Rådhus samt totaløkonomiske beregninger. Rapporten kan anvendes til at vurdere energibesparelsespotentialet samt investeringerne og besluttes om der igangsættes videre arbejde med de forslåede tiltag. En række af de foreslåede tiltag på bygningens klimaskærm påvirker indeklimaet, og det er et princip, at tiltag kun medtages, hvis eksisterende indeklima kan bibeholdes eller gøres bedre. //Udfordringer Bygningen har siden sin opførelse i 1977 ikke undergået væsentlige forbedringen eller ændringer på hverken klimaskærm eller tekniskeanlæg, udover nødvendige udskiftninger og en mindre tilbygning. Bygningen indgår i dag som ét af flere kommunekontorer efter sammenlægningen til Rebild kommune og er arbejdsplads for ~70 af kommunens ansatte. Bygningens udfordringer for fremtiden ligger dels i et højt energiforbrug (over. 100 kwh/m2 år, alene i varme), samt veldokumenterede problemer med det fysiske indeklima (træk, ventilation, lys), COWI rapport. For at kunne være en tidssvarende og sund arbejdsplads i fremtiden vil der kræves væsentlige investeringer i bygningen - investeringer som vil kræve, at bygningen forsat bruges i mange år fremover. //Totaløkonomi Set fra et samfundsøkonomisk perspektiv, er det nødvendigt at der arbejdes totaløkonomisk. Dette betyder at investeringerne optimeres i forhold til hinanden og besparelses potentialet udnyttes bedst muligt. Den totaløkonomiske beregning, finansiere investeringen til energioptimeringen med de beregnede energibesparelser. Beregningen er dynamisk og indrager renters rente, inflation, energipristigninger, restlevetider mv. (teknik: år, isolering : >40 år) og giver dermed det mest retvisende beslutningsgrundlag. Den totaløkonomisk mest fordelagtige løsning er en gennemgående klimaskærmsrenovering. - Nye facader, vinduer og døre og tag. - isolering og ventilationsanlæg - Energibehovet til opvarmning sænkes med ~70% - Trækgener fra utætheder eleminers - Træk og kuldegener fra kolde overflader elemineres - Effektiviteten af det påkrævede ventilationsanlæg øges, bedre udnyttelse af gratis energi fra varmegenvinding. Energioptimering af klimaskærmen bør altid planlægges og udføres i en sammenhæng eller proces med planlagt renovering, f.eks. i forbindelse med planlagt tag og vinduesudskiftning. Denne rapport beregner på to scenarier for den eksisterende bygning, sat op imod en kalkuleret pris for en helhedorienteret energioptimering af klimaskærmen, samt investering i ventilationsanlæg. /Scenarie 1: (s.13-14) totaløkonomiskberegning for energioptimerende tiltag, ved nul -investering i eksisterende bygning. Alle udgifter til renovering og vedligehold er sat til kr. 0. Kun et minimalt beløb til akut vedligehold er medtaget. Resultatet af beregningen viser at energibesparelserne ved energioptimeringen IKKE kan tilbagebetale hele den krævede investering indenfor en 15 års investerings periode (resultat: > 250 år). Hvis investeringen regnes over en 30 årig periode kan tilbagebetalingen heller ikke ske indenfor investeringsperioden (resultat > 250 år). Grundlaget for begge situationer at kapitalrenten for investeringen er 3,0%. /Scenarie 2: (s ) totaløkonomiskberegning for energioptimerende tiltag, ved alligevel krævede investeringer i eksisterende bygnings klimaskærm. I dette tilfælde gælder det berammede udskiftning af tag og vinduer/døre, samt investering i ventilationsanlæg efter gældende bygningsreglement krav (BR10). Resultatet af beregningen viser at energibesparelserne ved energioptimeringen KAN tilbagebetale den påkrævede merinvestering indenfor en 15 års investerings periode (resultat: 11,9 år). Ved en 30 årig investeringsperiode falder tilbagebetalingstiden. (resultat 7,8 år) Grundlaget for denne situation er en kapitalrenten for investeringen på 3,0 %. December 2013 Side 3

4 Resultatet viser overordnet at der altid bør afsættes midler til løbende vedligehold og udskiftning som en påkrævet udgift til enhver bygning. Tilgengæld kan merinvesteringen ved én energioptimering, gratis udføres med de opnåede energibesparelser. //Indeklima (s.8-10) De alvorligste punkter i Arbejdsmiljørapporten vedrørende det termiske indeklima i Nørager Rådhus, er gennemgået. De foreslåede løsninger på disse udfordringer, er vurderet i forhold til effekt og økonomi på henholdvis eksisterende og renoveret bygning. Uanset valg af løsning, bør der efterfølgende gennemføres målinger og beregninger der efterviser, at komfortkravene kan overholdes. De indeklimatiske problemstillinger kan ikke løses enkeltstående, set fra en totaløkonomisk betragtning. Investering i de enkelte tiltag (ventilation, træk gener mv.) er for inefffektivte og for dyre hvis de løses individuelt i bygningen som den står idag. Ved istedet,at kigge på tiltagene i en helhedsbetragtning - energioptimering af bygningen, med fokus på klimaskærmen - vil mange af de enkelte tiltag have positiv indvirkning på hinanden. Dette medfører at, der overordnet set kan optimeres på de tekniske anlæg, således at de kan dimensioneres langt mindre, investeringen effektiviseres og totaløkonomien forbedres. Opgradering af lysniveauet, f.eks. ved at investere i ny LED belysning kan (afhængigt af leverandør og pris) udføres med lav tilbagebetalingstid for de ønskede forbedringer. Da denne forbedring ingen indflydelse (positiv eller negativ) har på det øvrige fysiske indeklima eller bygningens tilstand, er tiltaget ikke yderligere uddybet i denne rapport. //Valg af tilgang Nørager Rådhus kræver akut handling for at løse de indeklimatiske problemer. Overordnet set skal der investeres store beløb i bygningen for at kunne bevare den som brugbar administrationsbygning og arbejdsplads. Den fremtidige brug af Nørager Rådhus som administrationsbygning har derfor stor betydning for hvilket valg af tilgang der er den rigtige: - Skal bygningen kun bruges 3-5 år ud i fremtiden: - kortsigtigede tiltag. - Skal Nørager Rådhus bistå som administrationsbygning for Rebild kommune: - Langsigtede tiltag. - Opførelse af en ny moderne administrationsbygning. Kortsigtede tiltag, kan betegnes som en lappeløsning. Der investeres kun i det minimalt nødvendige for at gøre indeklimaet tilstrækkeligt godt. - Selvom investeringerne holdes på et minimum, er de alligevel være omkostningsfyldte, uden at der vil opnåes større effekt eller god totaløkonomi. Enkelte tiltag for at løse de aktuelle udfordringer med det termiske indeklima, kan fra en totaløkonomisk betragtning ikke anbefales. Vælges der langsigtede tiltag, skal der investeres i en helhedorienteret løsning, der sikrer et godt indeklima og et lavt energiforbrug. Den helhedorienterede løsning kræver en større investering i bygningen nu og her, tilgengæld opnås den fulde effekt af alle tiltagene, ligesom der sikres en fornuftig totaløkonomi. Nyopførelse af en ny, moderne og tidssvarende, administrationsbygning i Nørager, vil betyde at løsningen på et helt overordnet niveau kan målrettes bygningens fremtidige brug. Resource behovet kan minimere effektivt og Rebild kommune vil stå med en fremtidssikret og attraktiv bygning og arbejdsplads. (se kap. 9) //Økonomi Den forslåede energirenovering af klimaskærmen, inkl. etablering af ventilationsanlæg i forbindelse med nødvendige renovering, samt en gennemgående indvendig renovering af overflader, er prissat i rapportens kap. 8. Samlet vil en gennemgribende renovering af den eksisterende bygning kræve en investering på ca kr + moms. Et nybyggeri vil til sammenligning have en anslået byggeomkostning på ~ kr/m 2 + moms. Bygningsarealet anslåes at kunne minimeres med ca. 400 m 2 pga. optimeret disponering. (se forudsætninger i kap. 9) Samlet anslåes en nybygget administrationsbygning at kunne bygges for ca kr + moms De lavere driftsudgifterne for et nybyggeri mod de nuværende energiudgifter, kan beregnes og fremregnes for en 30 årig periode, med hensyntagen til bla. energiprisstigninger. (se forudsætninger i kap. 9) Samlet beregnes en driftsbesparelse over 30 år til ca kr + moms. December 2013 Side 4

5 2 Tilgangen Den totaløkonomiske tilgang til energirenovering og -optimering af eksisterende bygningsmasse, tager udgangspunkt i en helhedsorienteret bearbejdning af bygningens klimaskræm. Mange energibesparende tiltag på eksisterende bygninger har tidligere hovedsageligt basere sig på optimering af teknike systemer og installationer, med lave tilbagebetalingstider. I det nedstående diagram er det forsøgt at illustrere at denne tilgang ikke er den bedste løsning hvis man regner totaløkonomisk. TEO modellen illustrere den tilgang, hvor der investeres i nye tekniske systemer, f.eks. LED belysning, nye termostater på varmesystmet etc. - de såkaldte lavthængende frugter. For at leve op til fremtidens krav om energibesparelser, vil der løbende skulle investeres yderligere i f.eks. optimering af hele varmesystemet, alternative energi (solceller) etc. for at leve op til de skærpede krav. Ofte vil der først gøres tiltag for optimering af klimaskærmen som det sidste punkt, da tilbagebetalingstiden herfor er længere, når man regner på de individuelle tiltag. Samfundsøkonomisk set er TEO modellen en fin løsning i starten, med hurtig gevinst. MEN pga. fremtidens skærpede krav til energibesparelser, vil det på et tidspunkt blive nødvendigt at investere i klimaskærmen for at nedbringe energiforbruget. Når dette sker vil mange af de tekniske sytemer være svært overdimensioneret - og investeringen i disse systemer vil mere eller mindre være forfejlet. EID modellen illustrere en holistisk tilgang til energioptimering af bygningen, der indregner de positive effekter som de enkelte tiltag kan have på hinanden - som én helhed. Ved at fokusere på at optimere klimaskærmen baseret på passivhus principperne (velisoleret klimaskærm, tæthed, ingen kuldebroer) som det første og væsentligste, opnåes der en række positive sideeffekter. Alene på de passive tiltag kan der oftes opnåes 75% besparelse på energiforbruget. Lægges hertil den mere effektive udnyttelse af ventilationssystemet til varmegenvinding samt gevinsten ved gratis solar varme og internebidrag (computere, udstyr, mennesker), ses der ofte et besparelsespotentiale på 80-90%. Der vil stadig være behov for teknsike anlæg, men anlæggene kan optimeres og reduceres kraftigt i forhold til de eksisterende forhold - det betyder mindre investering og mindre drift og vedligehold. Den totaløkonomiske tilgang vil altid vise en længere tilbagebetalingstid end for de individuelle tiltag alene på teknik. Lav tilbage betalingstid er dog ikke ensbetydene med at der er tale om den bedste investering. Et teknisk anlæg løser én opgave/udfordring - en energioptimering optimere ikke kun for varmetab igennem klimaskærmen - hvis den planlægges rigtigt, betyder den optimeringsmulighed for de tekniskeanlæg, som kan optimeres og reduceres kraftigt. Yderligere har energirenoveringen af klimaskærmen også stor indvirkning på indeklimatiske forbedringer - man kan nærmest snakke om positiv bivirkninger. T E O - modellen / traditionel energioptimering teknisk optimering af forsynings- og varmesystem før klimaskærmsoptimering E I D - modellen / optimeriet energidesign energioptimering gennem klimaskærm renovering og udnyttelse af passiv-energi, før teknisk optimering. December 2013 Side 5

6 Totaløkonomiskrapport 3 Bygningen Administrationsbygningen i Nørager er opført I 1996 er der opført en mindre tilbygning, ligesom der i 2006 er udført indvendige ombygninger i forbindelse med redisponering efter kommunesamlægningen. Udover overstående tiltag, er der ikke udført nævneværdige renoveringer eller udskiftninger af bygningsdele, siden bygningens opførsel. Bygningen er udført med fire længer omkring et åbent gårdrum, med kælder under ca. 1/4 af bygningen. Det opvarmede areal udgør 1833 m2, heraf 329 m2 kælder jf. BBR. Ejendommen indeholder kontorer, mødelokaler, kantine med tilhørende anretterkøkken samt en række andre fællesfacilliteter. 3.1 Brugsprofil Da bygningen anvendes som administrationsbygning for Rebild kommune er elforbruget klart højest i i dagtimerne, mens varmeforbruget er nogenlunde konstant over døgnet. Brugstiden i bygningen er anslået til 45 timer om ugen, 52 uger om året, da det antages at ferieperioderne ligger spredt over hele året og at der ikke vil være deciderede lukket uger. December 2013 Side 6

7 Totaløkonomiskrapport 3.3 Gennemgang af klimaskærm Kort beskrivelse af klimaskærms betragtninger under besigtigelse af Nørager Rådhus. 1 samling mellem ydervæg og sokkel for den tids byggerier udlagde man blot en strimmel pap under ydervæggen som blev klemt. Tætheden havde man ikke styr på, for selv lille skævheder i soklen har skabt utætheder. 2 friskluftlem over vinduespartier. disse friskluftventiler giver store træk gener idet de ikke er tætte, pga manglende isolering. Lemmen har slået sig pga temperaturforskel. 3 rådden vindue mod vest Bundkarm i vinduer er rådden og bør skiftes. 4 hjørnestolpe nord/vest. Alle synlige søjler trænger til vedligeholdelse, men er ikke nedbrudte, selv om den valgte konstruktion er uhensigtsmæssig. Ved den nye foreslåede konstruktion beskyttes søjlerne i den nye facade opbygning. December 2013 Side 7

8 3.3 Tiltag for indeklima optimering Et godt arbejdsmiljø kan optimere effektiviteten på en arbejdsplads, samt have stor indvirkning på de ansattes sygefraværd. Tidligere har der ikke været fokus på dette som et virksomhedsøkonomisk parameter, der kan sættes kr. og øre på. (kilde: LO, Øje for arbejdtsmiljøet, november Arbejdsmiljørrapporten for Nørager rådhus viser alvorlige indeklimatiske udfordringer for at opretholde et godt indeklima i bygningen. I korte træk er hoved udfordringerne: / Ventilation - i dag ventileres bygningen udlukkende via naturlig ventilation gennem vinduesoplukning og aftrækskanaler, der dog er defekte i de fleste tilfælde. / Trækgener - idag opleves store trækgener fra både kolde overflader og utætheder i klimaskærmen. Ved at kigge individuelt på de enkelte tiltag for at forbedre indeklimaet, belyses det, at for at opnå den ønskede effekt kræves der investeringen i relativt store anlæg eller ekstra fordyrende tiltag. Ved istedet at kigge på tiltagene i en helhedsbetragtning - energioptimering af bygningen, med fokus på klimaskærmen - vil mange af de enkelte tiltag have positiv indvirkning på hinanden. Dette medføre at der overordnet set kan optimeres på de tekniske anlæg, således at de kan dimensioneres langt mindre, investeringen effektiviseres og totaløkonomien forbedres Ventilationsanlæg Et effektivt ventilationsanlæg vil forbedre indeklima kvaliteten i bygningen væsentligt ved at sikrer et fast luftskifte i bygningen. Ved udskiftning af luften i bygningen sikres et godt arbejdsmiljø, ligesom det sikres at fugt i bygningen fjernes således at råd og skimmelvækst undgåes. Ved at etablere et effektivt varmegenvindingsanlæg som del af ventilationssystemet, er det muligt at genvinde 80-90% af energien fra udtræksluft til opvarmning af indblæsningsluften, således at der indblæses luft i komfortabel temperatur for minimal energiudgift. Nuværende bygningsstand - enkeltdels betragtning: / ubalance i anlægget pga. utætheder giver dårlig og ustabil drift / ineffektiv varmegenvinding da store mængder af luft siver ud gennem bygningen Ventilationsanlægget som éne investering vil kunne sikre et luftskifte i bygningen, som vil forbedre den nuværende situation hvor luftskifet alene sikres gennem manuel vinduesoplukning og et delvist deffekt naturligt aftrækssystem. effektivitet ~50% eksisterende forhold / utætheder giver dårlig udnyttelse af ventilationsanlægget Energioptimeret bygningsstand - helhedsbetragtning: / effektivt og stabilt anlæg pga. tæt klimaskærm / effektiv varmegenvinding da den varme luft bevares i bygningen og udsuges gennem anlægget Ved at indtænke ventilationssystemet i én helhedorienteret løsning, kan investeringen udnyttes optimalt. Herved gøres det muligt at sikre et optimalt luftskifte samtidig med at varmegenvindingen udnyttes effektivt, således at energiforbruget kan sænkes. effektivitet ~100% optimeret forhold / tætheder giver optimal udnyttelse af ventilationsanlægget December 2013 Side 8

9 3.3.2 Trækgener - utætheder Utætheder i klimaskærmen har stor indvirkning på det fysiske indeklima i en bygning og kan skabe store gener for brugerne af bygningen. En tæt klimaskærm er et vigtigt aspekt i energioptimeret byggeri, dels for at forbedre indeklimaet, men ligeledes for undgå at varmen siver ud af bygningen. Nuværende bygningsstand - enkeltdels betragtning: / trækgener fra indtrængning af kold luft. / kolde områder i hjørner og samlinger kan være grobund for råd og svamp. / fugtig luft trækker ud i konstruktionerne og kondensere til skjult bygningsfugt. Utætheder giver træk og gener for den enkelte medarbejder, som hæmmer deres arbejde og svækker deres helbred. Derudover kan utætheder gøre bygningens konstruktioner usunde og udsætte dem for råd og svamp, da utætheder ofter er forbundet med kondens og fugt. Energioptimeret bygningsstand - helhedsbetragtning: / utætheder fjernes/lukkes af ved renovering og efterisolering af klimaskærmen. / trækgener fra utætheder elemineres. / infiltration og exfiltration af luft mellem ude og inde elemineres. Etablering af tæthed i en eksisterende bygning skal udføres i forbindelse med en facade/klimaskærm renovering for at være rentable. Tæthed er blevet et større tema gennem de seneste bygningsreglementer, understreget af de allerede fremsatte krav om tæthed for lavenergi 2015 og 2020 byggeri. Eksempler på utætheder der giver trækgener for bygningens brugere: Opbygningen over mange af bygningens vinduer er op bygget med et tomrum med låge. Tomrummet er uisoleret og lågen kan ikke lukkes tæt. Den grå plade baggers i tomrummet er bagsiden af facadebeklædningens pladen. Eksisterende (defekt) aftrækskanal giver nu anledning til træk af kold luft fra det uisolerede tagrum. I øvrigt henvises til eksempler på s. 6 December 2013 Side 9

10 3.3.3 Trækgener - kuldebroer og kolde overflader Kuldebroer og kolde overflader har mange negative konsekvenser for det fysiske indeklima i en bygning. Konsekvensen er ofte trækgener, ubehag pga. temperatur assymmetri mellem varme og kolde overflader eller fugt i hjørner og samlinger, hvilket giver grobund for skimmelvækst og afføder endnu større indeklimatiske konsekvenser. Nuværende bygningsstand: / trækgener fra kuldenedfald fra kolde overflader f.eks. vinduer og hjørner / kolde områder i hjørner og samlinger (overflade temperatur under 12,6 o C) kan give anledning til kondens og fugt, der kan afføde råd og svamp / assymetriske overfladetemperaturer (over 3 o C) føles ubehageligt. En dårlig klimaskærm kan i mange tilfælde være den overordnede kilde til et dårligt fysisk og termisk indeklima. For at opveje klimaskærmens mangler har der altid været tradition for at etablere store varmesystemer ved de mest kritiske steder - derfor ses der oftest radiatorer under alle vinduer, da dette er klimaskærmens svageste punkt og koldeste overflade. Energioptimeret bygningsstand: / alle kuldebroer elemineres / varme overflader pga. velisoleret klimaskærm / energioptimerede vinduer, bygningskomponeneter og samlinger Ved at udnytte nutidens isoleringsmaterialer og velvalgte konstruktioner og detaljer i en energirenovering af klimaskærmen er det muligt fuldstændt at eleminere kuldebroer i bygningen. Samtidig sikre en velisoleret klimaskærm at, træk- og fugtgener fjernes og et godt termisk indeklima opretholdes. En optimeret klimaskærm kan i mange tilfælde minimere behovet for tekniske installationer, da eksisterende radiator systemer med én radiator under alle vinduer er overdimensioneret. Der opnåes altså endnu et besparelsespotentiale ved en klimaskærmsrenovering, da et fremtidigt varmesystem kan reduceres til få centralt placerede radiatorer eller alternativt opvarmning udelukkende via grøn energi. Isotermisk analyse: I en termografi simulering ses hvorledes de Kritiske lave temperaturer må forventes alle steder hvor der er konstruktive kuldebroer såsom ved bærende ramme, ved sammenmuringer, ved sokkel, ved vindues indbygninger og panelfelter samt ved udtjente og energimæssigt forældede komponenter som vinduer, døre og porte. Illustrationerne viser således for lave indvendige overflade temperaturer på gulv og på ydervæg ved overgang sokkel på den sksisterende situation. Renoveringsforslaget, den illustrerede fremtidige situation, pakker dette område ind i isolering og en sokkel isolering forsinker desuden varmetabet så jordtemperaturen hæves. Den indvendige overflade temperatur stiger derved og varmetabet formindskes samtidig. inde 20 o C ude -10 o C En renovering af gulvet vil være at foretrække hvad komfort angår men er økonomisk normalt ikke bæredygtig. De indvendige overfladetemperaturer stiger til grader, hvilket sikrer mod kondensdannelse ved normal rel. luftfugtighed. Ved overfladetemperaturer der svarer til passivhus anbefalinger sker der ikke længere et kuldenedfald langs vægoverflader. eksisterende konstruktion: // Kritisk fremtidig konstruktion: // Godkendt December 2013 Side 10

11 4 Energibesparelse 4.1 Energirenovering af klimaskærm Tabel med oversigt over eksisterende og krav til isoleringsevne for gældende standard og lavenergistandarder. *Eksisterende opbygning er baseret på skøn, jf. besigtigelse, byggeperiode, samt det begrænsede tegningsmateriale der foreligger. Konstruktion / U-værdi Eksisterende* Br10 BR2015 Passivhus Ydervæg 0,78 0,15 0,15 0,15 Kælder ydervæg 4,35 0,15 0,15 0,15 Terræn 0,92 0,10 0,15 0,15 Tag/Loft 0,18 0,10 0,15 0,15 Vinduer 2,80 1,40 0,90 0, Energiforbrug Forbrugsoplysninger for de seneste 3 år er udleveret af Rebild kommune. Forbrugstallene er fra august Varmeforbrug Varmeforbruget i administrationsbygningen over de seneste 3 kalender år er vist i nedstående tabel. Tallene er vist for det faktiske forbrug, samt for ét graddage korrigeret forbrug. Varmeforbrug [kwh] Faktisk forbrug Graddage korrigeret (2013, 1. halvår) (95.656) ( ) El-forbrug El-forbruget i bygningen i de tre seneste kalender år er vist i nedenstående tabel. Elforbrug [kwh] (2013, 1. halvår) (29.677) Vandforbrug Vand-forbruget i bygningen i de tre seneste kalender år er vist i nedenstående tabel. Vandforbrug [m 3 ] (2013, 1. halvår) (140) Energipriser Ejendommens nuværende el- og varmepris er oplyst til værdierne i nedstående tabe. Priserne er opgivet uden moms. Afgifter er inkluderet. Energipriser Varmepris 0,60 kr/kwh Nørager Varmeværk Fastafgift ,65 kr/år ( Energimærkning) Elpris 1,60 kr/kwh Ukendt el-leverendør, generel pris December 2013 Side 11

12 5 Totaløkonomisk beregning Den totaløkonomiske analyse er beregnet på baggrund af udleveret information om levetid og løbende vedligeholdsomkostninger for de enkelte bygningsdele. Beregningen af tilbagebetalingstiden (amortionstiden) for investeringen beregnes kun for den ekstra investering der ligger i at energirenovere end bygningsdel, udover det vedligehold der alligevel skulle udføres. Eksempel: Ydervæggens facade i fibercement plader kræver udskiftning indenfor en kortere årrække. Energirenoveringen foreslå en udvendig facadeisoleringsløsning, som også indeholder en ny facadebeklædning. Investeringen til det oprindelige vedligehold/udskiftning af facadeplade modregnes i investeringen til energirenoveringen, da denne udgift alligevel skulle investeres. Amortionstiden beskriver altså hvor hurtigt energibesparelsen kan tilbagebetale den ekstra investering der er som følge af energioptimeringen. Priserne for den valgte tiltag er beregnet med VS Prisbøgerne og korigeret i forhold til erfaringstal for licitationspriser for ligende konstruktionsbygning på aktuelle projekter. Totaløkonomiskeberegninger betragtes normalvis i henhold til et løbende vedligehold og levetidsbestemt renovering af bygningsdele. I dette tilfælde for Nørager Rådhus, er der dog ikke afsat midler til vedligehold og/ eller renovering af udslidte bygningsdele på Nørager Rådhus. Det er valgt at lave beregningen for 2 scenarier; èt nul scenarie (1), der tager udgangspunkt i den aktuelle situation for bygningen, samt et normal scenarie (2), hvor udskiftningsparate bygningdele medregnes, og hvor tilbagebetalingsperioden beregnes for den forslåede merinvestering. Resultatet for de følgende beregninger vi at totaløkonomien for de to scenarier er vidt forskellige - men resultatet er som ventet. Energibesparelserne kan i langt de fleste tilfælde ikke tilbagebetale totalinvesteringerne til facaderenoveringer. Det sammen gør sig gældende for denne case. Kapitalrenten og den korte investeringperiode, gør at tilbagebetalingsperioden bliver MEGET lang. Tilgengæld kan energibesparelsen i næste alle tilfælde tilbagebetale merinvesteringen for de energioptimeriende tiltag, som resultatet også viser i scenarie 2. Beregningsgrundlag iht. beregningsskema. D1 - håndværkudgifter omfatter: materialer og lønninger, tekniske anlæg (ventilation), rådgiverhonorar og tilsyn, samt uforudsete udgifter (10%) E1 - driftudgifter til vedligehold af eksisterende klimaskærm (akutbehov samt alm. vedligehold f.eks. maling af udhæng) E2 - driftudgifter til nye bygningsdele og teknik (baseret på procentssats af investering) E7 - Den årlige driftsomkostning, år 1(vedligehold, investeringsrente og afdrag, energiudgift(varme, el)) E8 - Den årlige middelværdi driftomkostning for investeringperioden (15 år, energiprisstigninger, rentersrente, inflation) Alle priser er eksl. moms. December 2013 Side 12

13 A13 Prisstigning i øvrigt 2% A14 Middelværdifaktor iøvrigt. 1,16 B. Varianten Betegnelser B. Varianten Betegnelser B0 Eksist. Eksisterende B0 scenarie Eksist. - nul Eksisterende scenarie - nul Totaløkonomiskrapport B1 B2 Enerphit B1 Energioptimeret B2 scenarie Enerphit Energioptimeret scenarie C. Projekt Parametre C. Eksist. Projekt Parametre Enerphit Eksist. Enerphit C1 Netto areal (NGF) C Netto areal (NGF) m² C2 Personantal C2 Personantal P 70 C3 spec. Varmebehov C3 spec. 93 Varmebehov 31 kwh/m²a 93 C4 Varmetal Kedel+Fordeling C4 99% Varmetal Kedel+Fordeling 99% % 99% C5 spec. Strømforbrug C5 spec. 34 Strømforbrug 36 kwh/m²a 34 C6 spec. CO2-Emissioner C6 spec. 52 CO2-Emissioner 57 kg/m²a 52 C7 spec. Drikkevandsforbrug C7 251,45 spec. Drikkevandsforbrug 193,68 l/m²a 251,45 D. Kapitalomkostning D. Eksist. Kapitalomkostning Enerphit Eksist. Enerphit D1 Håndværk. (DIN 276) D1 Håndværk. 0 (DIN 276) DKr D2 Div. omkostninger D2 Div. 0omkostninger 0 DKr. 0 D3 Ejenkapitalindsats D3 Ejenkapitalindsats DKr D4 Kapitalomkostning D4 Kapitalomkostning DKr./a 0 4 D5 spec. Kapital omkostning D5 spec. 0 Kapital omkostning 257 DKr./m²a 0 E. middel. Drift omkostn. E. Eksist. middel. Drift omkostn. Enerphit Eksist. Enerphit E1 Rep.+Vedligeholdelse (30 år frem-investering) E Rep.+Vedligeholdelse (30 år frem-investering) 0 DKr./a E2 Drift+Vedligeholdelsesomkostning E2 Drift+Vedligeholdelsesomkostning DKr./a 0 E3 Varmeomkostning E Varmeomkostning DKr./a E4 Strømomkostning E Strømomkostning DKr./a E5 Vandomkostning E Vandomkostning DKr./a E6 Fremtidig opretning & uforudsete udgifter E6 Fremtidig 0 opretning & uforudsete udgifter 0 DKr./a 0 E7 Driftomkostninger i dag E Driftomkostninger i dag DKr./a E8 middel Driftomkostninger E middel Driftomkostninger DKr./a E9 spec. Driftomkostninger E9 240 spec. Driftomkostninger 199 DKr./m²a 240 F. Miljø følge omkostning F. Eksist. Miljø følge omkostning Enerphit Eksist. Enerphit F1 CO2-Emissioner (50 /to) F1 CO2-Emissioner 0 (50 /to) 0 DKr./a 0 F2 Drikkevand (1 /m³) F2 Drikkevand 0 (1 /m³) 0 DKr./a 0 F3 Miljø følge omkostning F3 Miljø 0 følge omkostning 0 DKr./a 0 F4 spec. Miljøfølgeomkostn. F4 spec. 0 Miljøfølgeomkostn. 0 DKr./m²a 0 G. Samlet omkostning G. Eksist. Samlet omkostning Enerphit Eksist. Enerphit G1 Samlet omkostning G Samlet omkostning DKr./a G2 spec. Samlet omkostn. G2 240 spec. Samlet omkostn. 457 DKr./m²a 240 G2 Amortisationstid (Basis: Variante 1) G2 Amortisationstid (Basis: #NUM! Variante 1) ######### a #NUM! set af: Opstillet af: SD mittlere Wartung mittlere 0 0 Wartung ######### 0 DKr./a 0 1 mittlere Heizkosten #I/T mittlere # Heizkosten #I/T ## #I/T #I/T DKr./a # #I/T mittlere Stromkosten #I/T mittlere # Stromkosten #I/T ## #I/T #I/T DKr./a # #I/T Forskellen mellem mittlere de Wasserkosten to søjler mittlere 0 Wasserkosten ######### DKr./a 0 beskriver en væsentlig merudgift _ ved den årlige middel- omkostning. Dette skyldes at hele investeringsbyrden ligger i energi- renovering samt den relativt korte investeringsperiode. A13 Prisstigning i øvrigt 2% A14 Middelværdifaktor 5.1 Scenarie 1 totaløkonomiskberegning for energioptimerende tiltag, ved nul -investering i eksisterende bygning. Beregningen baseres på den aktuelle situation for bygningen, hvor der ikke indregnes investeringer og kun vedligeholdes efter behov. Følgende øvrige forhold er gældende i beregningen: - Der regnes for en 15 årig tilbagebetalingsperiode (resultat for 30 år er indsat nederst) - Årlig energiprisstigning på 5% samt inflation på 2% - Eksisterende energibehov er beregnet som gennemsnit af de seneste 3 års udgifter (klimakoorigeret) - Kapitalrenten beregnes for 3,0% Eksisterende: - Nul investering - minimal vedligehold, behovsbestemt - ingen investering i indeklima tiltag Enerphit / Energioptimeret: - investering i optimering af klimaskærm (ydervægge, sokkelisolering, loftisolering, nye lavenergi vinduer og døre) - investering i ventilationsanlæg med effektiv varmegenvinding Resultat Som ventet viser resultatet at tilbagebetalingstiden på total investeringen, alene gennem energibesparelser langt overstiger målet for de 15 år. Det nedstående skema viser at den årlige middelomkostning (gennemsnitsomkostning for hele investeringsperioden, 15 år) Den røde markering i diagrammet, viser besparelsen i energiudgifter til opvarmning (ca. 65%) Den hvide markering viser kapitalomkostningen til investeringen Energibesparelsen som er udset til at finansere energirenoveringen, kan totaløkonomisk ikke bære hele investerings byrden for renoveringen (totalinvesteringen) Energibesparelsen (rød) kan ikke dække hele denne meromkostning. set af: Opstillet af: SD December 2013 Side 13

14 5.1.2 Resultatark totaløkonomiskberegning for energioptimerende tiltag, ved nul -investering i eksisterende bygning Nørager Rådhus - Totaløkonomi scenarie 0-1. Samlede Omkostninger Oversigt for tilbagebetalingstid (amortionstid), ved forskellige investeringsperioder og kapitalrentesatser: Bjerg Energimanagement invst.periode tilb.tid. (3%) Side 1 15 år --.- år 30 år --.- år 1. Samlede omkostninger Bjerg Arkitektur a/s A. Gennerelle Data Version A1 Projekt betegnelse Nørager Rådhus A2 Nr. A3 Bygningsbetegnelse Administrationsbygning A4 Vej.-Nr. A5 Gade/Vejnavn Jernbanegade A6 Hus-Nr. 13 A7 Finanserings tidsrum 15 a A8 Kapitalenhed DKr. A9 Kapitalrente 3,0% A10 Annuitetsfaktor 0,084 A11 Prisstigning Energi+afgift 5,0% A12 Middelværdifaktor Ene./son. 1,47 A13 Prisstigning i øvrigt 2% A14 Middelværdifaktor iøvrigt. 1,16 B. Varianten Betegnelser B0 Eksist. Eksisterende scenarie - nul B1 B2 Enerphit Energioptimeret scenarie C. Projekt Parametre Eksist. Enerphit C1 Netto areal (NGF) m² C2 Personantal P C3 spec. Varmebehov kwh/m²a C4 Varmetal Kedel+Fordeling 99% 99% % C5 spec. Strømforbrug kwh/m²a C6 spec. CO2-Emissioner kg/m²a C7 spec. Drikkevandsforbrug 251,45 193,68 l/m²a D. Kapitalomkostning Eksist. Enerphit D1 Håndværk. (DIN 276) DKr. D2 Div. omkostninger 0 0 DKr. D3 Ejenkapitalindsats DKr. D4 Kapitalomkostning DKr./a D5 spec. Kapital omkostning DKr./m²a E. middel. Drift omkostn. Eksist. Enerphit E1 Rep.+Vedligeholdelse (30 år frem-investering) DKr./a E2 Drift+Vedligeholdelsesomkostning DKr./a E3 Varmeomkostning DKr./a E4 Strømomkostning DKr./a E5 Vandomkostning DKr./a E6 Fremtidig opretning & uforudsete udgifter 0 0 DKr./a E7 Driftomkostninger i dag DKr./a E8 middel Driftomkostninger DKr./a E9 spec. Driftomkostninger DKr./m²a F. Miljø følge omkostning Eksist. Enerphit F1 CO2-Emissioner (50 /to) 0 0 DKr./a F2 Drikkevand (1 /m³) 0 0 DKr./a F3 Miljø følge omkostning 0 0 DKr./a F4 spec. Miljøfølgeomkostn. 0 0 DKr./m²a G. Samlet omkostning Eksist. Enerphit G1 Samlet omkostning DKr./a investering i bygning og teknik genm.snitlig driftudgift over hele investeringsperioden G2 spec. Samlet omkostn DKr./m²a G2 Amortisationstid (Basis: Variante 1) #NUM! ######### tilbage-betalingstid set af: Opstillet af: SD (over 250 år) December 2013 Side 14 mittlere Wartung ######### DKr./a mittlere Heizkosten #I/T # #I/T ## #I/T DKr./a mittlere Stromkosten #I/T # #I/T ## #I/T DKr./a

15 A13 Prisstigning i øvrigt A13 Prisstigning 2% A14 i øvrigt Middelværdifaktor iøvrigt. 1,16 2% A14 Middelværdifaktor iø B. Varianten Betegnelser B. Varianten Betegnelser B0 Eksisterende Eksisterende B0 scenarie Eksisterende - normal Eksisterende scenarie - normal Totaløkonomiskrapport B1 B1 B2 Enerphit Energioptimeret B2 scenarie Enerphit Energioptimeret scenarie C. Projekt Parametre C. Eksisterende Projekt ParametreEnerphit Eksisterende Enerphit C1 Netto areal (NGF) C Netto areal (NGF) m² C2 Personantal C2 Personantal P Scenarie 2 C3 spec. Varmebehov C3 spec. 108Varmebehov 31 kwh/m²a 108 totaløkonomiskberegning for energioptimerende tiltag, ved alligevel krævede investeringer i eksisterende C4 Varmetal Kedel+Fordeling C4 Varmetal 99% Kedel+Fordeling 99% % 99% bygnings klimaskærm. C5 spec. Strømforbrug C5 spec. 34Strømforbrug 36 kwh/m²a 34 C6 spec. CO2-Emissioner C6 spec. 54CO2-Emissioner 57 kg/m²a 54 Beregningen C7 baseres spec. Drikkevandsforbrug på en opstillet situation C7 hvor udslidte 251,45 spec. bygningsdele Drikkevandsforbrug i bygningens 193,68 klimaskærm l/m²a 251,45 alligevel renovers, D. således at Kapitalomkostning den totaløkonomiske D. betragning Eksisterendekun Kapitalomkostning gøres på de egentlige Enerphit merinvesteringer Eksisterende ved energioptimerende D1 tiltag. Håndværk. (DIN 276) D Håndværk. (DIN 276) DKr Enerphit D2 Div. omkostninger D2 Div. 0omkostninger 0 DKr. 0 Følgende D3 øvrige forhold Ejenkapitalindsats er gældende i beregningen: D Ejenkapitalindsats DKr Der D4regnes for en Kapitalomkostning 15 årig tilbagebetalingsperiode D4 (resultat Kapitalomkostning for 30 år er indsat nederst) DKr./a Årlig D5 energiprisstigning spec. Kapital på omkostning 5% samt inflation D5 på 2% spec. 205 Kapital omkostning 257 DKr./m²a Eksisterende E. energibehov middel. Drift er omkostn. beregnet som E. Eksisterende gennemsnit middel. af de seneste Drift omkostn. Enerphit 3 års udgifter Eksisterende (klimakoorigeret) Enerphit - Kapitalrenten E1 beregnes Rep.+Vedligeholdelse for 3,0% (30 år frem-investering) E1 Rep.+Vedligeholdelse 0 (30 år frem-investering) 0 DKr./a 0 E2 Drift+Vedligeholdelsesomkostning E Drift+Vedligeholdelsesomkostning DKr./a Eksisterende: E3 Varmeomkostning E Varmeomkostning DKr./a Investering E4 i planlagte/nødvendige Strømomkostning renoveringstiltag E for Strømomkostning klimaskærmen (vinduer/døre og DKr./a tag) normal E5 vedligehold Vandomkostning E Vandomkostning DKr./a investering E6 i ventilationsanlæg Fremtidig opretning & med uforudsete effektiv udgifter E6 varmegenvinding Fremtidig 0 opretning & uforudsete udgifter 0 DKr./a 0 E7 Driftomkostninger i dag E Driftomkostninger i dag DKr./a Enerphit: E8 middel Driftomkostninger E middel Driftomkostninger DKr./a investering E9 som Scenarie spec. Driftomkostninger 1 E9 spec. 262 Driftomkostninger 199 DKr./m²a 262 F. Miljø følge omkostning F. Eksisterende Miljø følge omkostning Enerphit Eksisterende Enerphit F Resultat CO2-Emissioner (50 /to) F1 CO2-Emissioner 0 (50 /to) 0 DKr./a 0 F2 Drikkevand (1 /m³) F2 Drikkevand 0 (1 /m³) 0 DKr./a Som ventet viser resultatet at tilbagebetalingstiden på merinvesteringen, alene for de energioptimerende 0 F3 Miljø følge omkostning F3 Miljø 0følge omkostning 0 DKr./a tiltag, kan opnåes på under 15 år. Det nedstående skema viser at den årlige middelomkostning (gennemsnitsomkostning for hele investeringsperioden, 15 år) 0 0 F4 spec. Miljøfølgeomkostn. F4 spec. 0 Miljøfølgeomkostn. 0 DKr./m²a G. Samlet omkostning G. Eksisterende Samlet omkostning Enerphit Eksisterende Enerphit Den røde markering i diagrammet, viser besparelsen i energiudgifter til opvarmning (ca 70%) G1 Samlet omkostning G Samlet omkostning DKr./a Den hvide markering viser kapitalomkostningen til investeringerne. G2 spec. Samlet omkostn. G2 spec. 468 Samlet omkostn. 457 DKr./m²a 468 G2 Amortisationstid (Basis: Variante 1) G2 Amortisationstid (Basis: Variante 1) 11,9 ######### a Energibesparelsen som er udset til at finansere energirenoveringen, kan totaløkonomisk set, godt bære den merinvestering som ligger i en energioptimering. set af: set af: Opstillet af: SD Opstillet af: SD mittlere Wartung mittlere 0Wartung ######### DKr./a 0 1 mittlere Heizkosten #I/T mittlere # Heizkosten #I/T #I/T ## #I/T # DKr./a #I/T mittlere Stromkosten + #I/T mittlere # Stromkosten #I/T #I/T ## #I/T # DKr./a #I/T Forskellen mellem mittlere de Wasserkosten to søjler mittlere 0Wasserkosten ######### DKr./a 0 beskriver en besparelse på den årlige middelomkostning til drift. Dette skyldes at den påkrævede investering til bygningen medregnes i både eksisterende og energioptimeringen. Energibesparelsen (rød) dækker hele meromkostningen ved energioptimeringen. December 2013 Side 15

16 5.2.2 Resultatark totaløkonomiskberegning for energioptimerende tiltag, ved alligevel krævede investeringer i eksisterende bygnings klimaskærm Nørager Rådhus - Totaløkonomi scenarie Reel - 1. Samlede Omkostninger 1. Samlede omkostninger forskellige investeringsperioder Bjerg Energimanagement og kapitalrentesatser: Side 1 Bjerg Arkitektur a/s A. Gennerelle Data Version A1 Projekt betegnelse Nørager Rådhus A2 Nr. A3 Bygningsbetegnelse Administrationsbygning A4 Vej.-Nr. A5 Gade/Vejnavn Jernbanegade A6 Hus-Nr. 13 A7 Finanserings tidsrum 15 a A8 Kapitalenhed DKr. A9 Kapitalrente 3,0% A10 Annuitetsfaktor 0,084 A11 Prisstigning Energi+afgift 5,0% A12 Middelværdifaktor Ene./son. 1,47 A13 Prisstigning i øvrigt 2% A14 Middelværdifaktor iøvrigt. 1,16 B. Varianten Betegnelser B0 Eksisterende Eksisterende scenarie - normal B1 Oversigt for tilbagebetalingstid (amortionstid), ved invst.periode tilb.tid. (3%) 15 år 11,9 år 30 år 7,8 år B2 Enerphit Energioptimeret scenarie C. Projekt Parametre Eksisterende Enerphit C1 Netto areal (NGF) m² C2 Personantal P C3 spec. Varmebehov kwh/m²a C4 Varmetal Kedel+Fordeling 99% 99% % C5 spec. Strømforbrug kwh/m²a C6 spec. CO2-Emissioner kg/m²a C7 spec. Drikkevandsforbrug 251,45 193,68 l/m²a D. Kapitalomkostning Eksisterende Enerphit D1 Håndværk. (DIN 276) DKr. D2 Div. omkostninger 0 0 DKr. D3 Ejenkapitalindsats DKr. D4 Kapitalomkostning DKr./a D5 spec. Kapital omkostning DKr./m²a E. middel. Drift omkostn. Eksisterende Enerphit E1 Rep.+Vedligeholdelse (30 år frem-investering) 0 0 DKr./a E2 Drift+Vedligeholdelsesomkostning DKr./a E3 Varmeomkostning DKr./a E4 Strømomkostning DKr./a E5 Vandomkostning DKr./a E6 Fremtidig opretning & uforudsete udgifter 0 0 DKr./a E7 Driftomkostninger i dag DKr./a E8 middel Driftomkostninger DKr./a E9 spec. Driftomkostninger DKr./m²a F. Miljø følge omkostning Eksisterende Enerphit F1 CO2-Emissioner (50 /to) 0 0 DKr./a F2 Drikkevand (1 /m³) 0 0 DKr./a F3 Miljø følge omkostning 0 0 DKr./a F4 spec. Miljøfølgeomkostn. 0 0 DKr./m²a G. Samlet omkostning Eksisterende Enerphit G1 Samlet omkostning DKr./a investering i bygning og teknik. genm.snitlig driftudgift over hele investeringsperioden G2 spec. Samlet omkostn DKr./m²a G2 Amortisationstid (Basis: Variante 1) 11,9 ######### tilbage-betalingstid set af: Opstillet af: SD December 2013 Side 16 mittlere Wartung ######### DKr./a mittlere Heizkosten #I/T # #I/T ## #I/T DKr./a mittlere Stromkosten #I/T # #I/T ## #I/T DKr./a

17 6. Analyse af tiltag på klimaskærmens enkelt dele For at kunne vurdere den reelle kostpris for den energibesparende merinvestering på det enkelte tiltag i klimaskærmsrenoveringen, opstilles beregninger for de 4 væsentligste bygningsdele. Skemaet opsummere varmebesparelsespotentialet, investeringsbehovet og tilbagebetalingstiden ved det enkelte ændringsforslag. Forslagene er opdelt i henholdsvis en oversigt for totalinvesteringen og de energibesparende tiltag alene(isolering). Resultaterne viser at målet om en maks. tilbagebetalingstid på den energibesparende investering, på 15 år, kan opnåes for 3 af de 4 tiltag. Dog viser beregningen også at den totale investering har lang tilbagebetalingstid, alene via driftsbesparelser. Forslagene er uddybet enkeltvis i afsnit Pris for sparet kwh energi - ESP (Cost of Conserved Energy CCE metode) For at kunne vurdere den reelle kostpris for den energibesparende mer-investering på den enkelte bygningtekniske del, kan der udføres en beregning for pris for sparet kwh energi som herefter kan sammenholdes med pris for købt energi (kr./kwh.) Beregningsmetoden modregner den investering der alligevel fremadrettet skal foretages i klimaskærmen og medregne den restværdi der opnås ved at investere i klimaskærm med levetid længere end finansieringsperioden. Konventionelle simple beregningsmetoder kan ikke medtage disse værdi stigninger og ikke modregne den vedligeholdelses investering der fremadrettet alligevel skal foretages. Beregningen viser at merinvesteringen i den energioptimerende isolering kan betale sig ved alle tilfælde i en totaløkonomisk betragtning. Hvis tallen betragtes over en 30 års periode, vil alle totalinvesteringer, på nær ydervæggen, i klimaskærmen være gode totaløkonomiske løsninger. Investeringen i klimaskærms tiltagene kan gøres for den aktuelle energipris, men bør sammenlignes med energiprisens energiprisens middelværdi for 30 år, da prisen for sparet kwh ved investeringen i klimaskærmen er den samme for hele investeringsperioden. Hvis prisen for sparet kwh er mindre end energiprisen, vil energioptimering af klimaskærmen være en bedre investering end at købe energi, set over 15/30 år. Kr / kwh eksl. moms pris for at spare én kwh energi ved at investere i energibesparelse (totalinvestering) 1,001 kr2,00 kr. 0,60 kr/kwh 1,001 kr1,00 kr. 0,89 kr/kwh aktuel mv.15** fjernvarme Energipriser 1,26 kr/kwh mv.30* 1,33 kr/kwh 1,55 kr/kwh 0,26 kr/kwh 0,30 kr/kwh total isolering ydervæg klimaskærm 0,67 kr/kwh 0,78 kr/kwh 0,11 kr/kwh 0,13 kr/kwh total isolering sokkel 1,18 kr/kwh 1,39 kr/kwh 0,50 kr/kwh 0,59 kr/kwh total isolering vind./døre 1.01 kr/kwh 1.15 kr/kwh 0,34 kr/kwh 0,38 kr/kwh total isolering loft pris for at spare én kwh energi ved at investere i energibesparelse (energioptimerende tiltag / isolering) Sammenligningsgrundlag - hvis prisen for én sparet kwh energi er lavere end energiprisen (mv.15** eller mv.30*), kan det konkluderes at tiltaget vil være en god investering. *middelværdi for 30 år inkl. energipris- og afgiftsstigninger. **middelværdi for 15 år inkl. energipris- og afgiftsstigninger. December 2013 Side 17

18 6.2.1 Tiltag på ydervæg Konklussion Det anbefales at udføres en effektiv energioptimering i forbindelse med renovering af facaderne. De nuværende facader har en begrænset resterende levetid og fremstår slidte. Facadernes nuværende tilstand vurderes som værende stærkt medvirkende til de oplevede gener med træk og kuldenedfald i administrationsbygningen. December 2013 Side 18

19 6.2.2 Tiltag på sokkel Konklussion Det anbefales at udføres en effektiv efterisolering af sokkelkonstruktionen. Denne efterisolering skal udføres i forbindelse med facaderenovering, December 2013 Side 19

20 6.2.3 Tiltag på vinduer/døre Konklussion Det anbefales at udskifte de eksisterende vinduer og døre med nye lavenergi komponenter (3 lags glas, samlet U-værdi <0,8 W/m2K). Bygningens eksisterende konstruktivesystem og -opbygning omkring vinduerne, medføre at det må anbefales at vinduerne udskriftes samtidig med en facaderenovering. Udføres vinduesudskiftningen uden at facaderne samtidig renoveres, vil dette medføre byggeteknisk dårligere løsninger (karm på karm) end hvis renovering udføres i sammenhæng. December 2013 Side 20

21 6.2.4 Tiltag på loft Konklussion Det anbefales at lofterne efterisoleres i forbindelse med udskiftning af tagbeklædningen. Eternit bølgepladerne med asbest, anslåes at have en levetid på omkring 40 år, hvorfor disse indenfor en overskuelig fremtid bør udskiftes. Etablering af ventilationsanlægget skal udføres i samme forbindelse - da ventilations rørinstallationerne skal etableres i det nye isoleringslag, for at opnå den nødvendige effektivitet. December 2013 Side 21

22 7. Indvendig renovering af eksisterende bygning I det følgende afsnit er lavet overslagsberegninger for en indvendig renovering af Nørager Rådhus. Den forudgående screening har kun omhandlet tiltag i forbindelse med renovering af bygningens klimaskærm. De enkelte afsnit beskriver kort indgrebets omfang, samt beregner en forventet 7.1 Ventilationssystem Anlægsstørrelse beregnet for arbejdstilsynets minimumskrav til luftkvalitet. Personbelastning: 3,5 l/s pr. person Udstyrsbelastning: 0,7 l./s. pr. m 2 Samlet kræver det et luftskifte på 1,2 gange i timen i arbejdstiden. Medregnet i prisen er følgende: - Anlægssum - BD60 sikring omkring anlæg i tagrum - Reperationer i tagrum - Byggepladsomkostninger Pris: kr. eksl. moms 7.2 Solafskærmning Der beregnes med solafskærmning på alle syd, øst og vestvendte vinduer, ved kontor funktioner. Hermed opnåes mulighed for individuel styring ved den enkelte kontorarbejdsplads og dermed øget komfort. Samlet afskærmningsareal: 132,9 m 2 Medregnet i prisen er følgende: - Anlægssum Pris: kr. eksl. moms 7.3 Ny gulvbelægning Der beregnes med ny gulvbelægning i hele bygningen, da disse de fleste steder fremstår i original belægning, og som flere steder bære præg af slid. Samlet gulvareal: 1772 m 2 Medregnet i prisen er følgende: - Demontage - Opretning af underlag - Anlægssum for lenoleumsbelægning og nye fodlister Pris: kr. eksl. moms 7.4 Nye lofter Der beregnes med nye akustiklofter i hele bygningen, da dette kræves i forbindelse med etablering af ventilationsanlæg og ny belysning, som vil kræve væsentlige ændringer i de eksisterende installationer i lofterne.. Samlet loftsareal: 1772 m 2 Medregnet i prisen er følgende: - Anlægssum for akustikloft monteret på ekst. loftbeklædning. Pris: kr. eksl. moms December 2013 Side 22

23 7.5 Belysning Der beregnes med nye lysarmaturer i hele bygningen, som erstatning af de eksisterende lysarmaturer fra bygningens etablering, der jf. arbejdsmiljørapporten ikke kan leve op til gældende krav. Det nye anlæg udføres således at kravene til belysningsmængderne sikres opfyldt. Medregnet i prisen er følgende: - Demontage af eksisterende lysarmaturer - Anlægssum for nye lysarmaturer inkl. installationer Pris: kr. eksl. moms 7.6 Indvendigt malerarbejde Der beregnes med malerbehandling af alle indvendige vægge og lister. Samlet vægareal: 1820 m 2 Medregnet i prisen er følgende: - Pris for malerbehandling af indvendige vægge og lister Pris: kr. eksl. moms December 2013 Side 23

24 8 Anlægspris opsamling 8.1 Klimaskærms arbejder Anbefalede tiltag Facader Efterisolering af loft Tagbelægning Sokkelisolering Vinduer og døre Strukturelle forbedringer* Anlægsudgifter, samlet Uforudsete udgifter (skønnet) Rådgiverhonorar (skønnet) Samlet pris: kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. eksl. moms * Det vurderes at der bør medregnes udgifter til stukturelle forbedringer i forbindelse med tag- og facaderenovering, samt vinduesudskiftning. Dette skyldes bygningens specielle konstruktive opbygning, samt øgede lastpåvirkninger, ved de beskrevne tiltag. 8.2 Indvendige arbejder Nødvendige tiltag - jf. COWI rapport om de fysiske forhold på Nørager Rådhus Ventilationssystem Solafskærmning Anlægsudgifter, samlet Øvrige tiltag - forbedringsforslag Belysning Gulvbelægning Lofter Malerarbejde Anlægsudgifter, samlet Uforudsete udgifter (skønnet) Rådgiverhonorar (skønnet, for samlet opgave) kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Samlet pris: kr. eksl. moms December 2013 Side 24

25 9. Ny administrationsbygning i Nørager Som alternativ til en renoveringsløsning af Nørager Rådhus, beskrives der i dette afsnit et oplæg til etablering af en ny administrationsbygning i Nørager. Et nybyggeri vil kunne designeoptimeres i henhold til pladsbehov og energinedbringelser - begge aspekter som nemmere vil kunne opnåes ved nybyggeri fremfor renovering. 9.1 Behovsanalyse En nybygget administrationsbygning Følgende arbejdsplads fordeling er brugt for bestemmelsen af arealbehov (bruttoareal): - 8 arbejdspladser: Enkeltmandskontor (30-35 m 2 /plads) - 24 arbejdspladser: Delekontor (22-24 m 2 /plads) - 38 arbejdspladser: Storrumskontor (17-19 m 2 /plads) Samlet: 70 arbejdspladser 1420 m Prisoverslag Håndværkerudgifter ~ kr/m 2 + moms kr. Grund / Nedrivning af eksisterende kr. Rådgiverhonorar kr. Uforudsete udgifter (ca. 6%) kr. Samlet kr + moms. 9.3 Driftsbesparelser Eksisterende Nybyg (akutelle forbrugstal) (mål for fremtidige forbrugstal) Varmeudgift (eksl. faste afgifter) kr/år kr/år Eludgift (forventet 25% besparelse) kr/år kr/år Vandudgifter (forventet 25% besparelse) kr/år kr/år Løbende vedligehold (skønnet) kr/år kr/år (tal fra scenarie 2) (%-sats på bygningsdele) Samlet årlig driftsbesparelse Middeldriftsbesparelse over 30 år Middelværdifaktor: 2,32, baseret på: Investeringsperiode: 30 år, Energiprisstigning: 5%, Inflation: 2%, Kapitalrente: 0% (OBS: Finansering medregnes ikke i dette eksempel) kr/år kr/år Driftsbesparelse ved nybyggeri (over 30 år) kr. + moms December 2013 Side 25

26 9.4 Skitse Som alternativ til en renoveringsløsning af Nørager Rådhus, kan der opføres en ny administrationsbygning. Dette forslag beskriver et nybyggeri der disponeres delvist i 2 plan, dels for at minimere gangarealer og dels for at energioptimere bygningskroppen. Bygningen kan udføres i en simpelt udformet bygningskrop, der smukt ligger sig på den lille bakke nord for parken. Overfladerne udføres i materialer med lang levetid og lav vedligeholdelses behov. Den simple facadebeklædning suppleres med farvede felter og solafskærmnings screens, for at tilfører et arkitektonisk touch til bygningen. Bygningens indvendige disponering vil tilgode se det moderne kontormiljø, med den flekisbilitet og komfort der kræves af en moderne arbejdsplads. Ved at disponere den nye administrationsbygning i den vestlige ende af grunden, skabes der plads til at redefinere den østlige del af grunden. En udnyttelse af grundstykket kan være udstykning til 6 ældreboliger, som nedstående skitse foreslår. Indtægten fra salget af grunden, kan indgå i nybyggeriets budget. 2 x 3 ældreboliger 1:1000 ny administrationsbygning view view fra park December 2013 Side 26