Generelle bemærkninger

Transkript

1

2

3 Indholdsfortegnelse Generelle bemærkninger... 5 Indledning... 7 Ledelsens påtegning... 8 Indledning... 9 Ledelsens påtegning Hovedkonklusioner på regnskabet Likviditet Opmærksomhedspunkter Opfølgning på budgettets forudsætninger Pris- og lønudvikling Befolkningsudvikling Budget- og regnskabsprincipper Overførsler Anvendt regnskabspraksis Generelt God bogføringsskik Driftsregnskabet Regnskabsopgørelse Finansieringsoversigt Balance Specielle bemærkninger Økonomiudvalget Skatter- tilskud og udligning Ledelse og personale Erhverv og turisme Borger- og Brugerinddragelse Redningsberedskab Renter Afdrag på lån Øvrige finansforskydninger Klima- og Miljøudvalget Miljø og natur Trafik, vej og park Indholdsfortegnelse Side 3 Regnskab 2014

4 Indholdsfortegnelse Renovation Plan- og Boligudvalget By og bolig Børne- og Undervisningsudvalget Skoler Dagtilbud til børn Børn og unge Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Sundhed Handicap, social og psykiatri Unge Beskæftigelse Unge - beskæftigelse Ældre- og Genoptræningsudvalget Ældreliv Kultur- og Trivselsudvalget Kultur Fritid og sundhed Igangværende og afsluttede anlægsprojekter Indledning Igangværende anlægsprojekter Afsluttede anlægsprojekter Regnskaber for afsluttede anlægsprojekter Oversigt over Køb og Salg fra 1. januar december Regnskabsoversigt Øvrige oversigter og redegørelser Personaleoversigt Arbejder udført for andre offentlige myndigheder Garantiforpligtelser Indholdsfortegnelse Side 4 Regnskab 2014

5 Generelle bemærkninger

6

7 Generelle bemærkninger Indledning Denne publikation indeholder Ringsted Kommunes regnskab for Regnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse samt reglerne i Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Udgifter er sammenholdt med budgettet og eventuelle budgetafvigelser er opgjort. Det skal bemærkes, at behandles særskilt og er således ikke en integreret del af regnskabsaflæggelsen. Regnskabet består af følgende: Ledelsens påtegning: Ledelsens erklæring om at regnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat. Generelle bemærkninger og oversigter (dette dokument): Her er redegjort for budgettets forudsætninger og anvendte regnskabsprincipper. Herudover er optrykt opgørelser, som giver et samlet overblik over årets regnskabsresultat. Specielle bemærkninger: Her redegøres for de enkelte dele af regnskabet opdelt på Ringsted Kommunes udvalgsområder. Udgifterne er fordelt på politikområder, eksempelvis Skoler, Administration og Ældre. Her er der i bemærkningerne redegjort for regnskab 2014 i mere detaljeret form. Bemærkningerne til de enkelte politikområder er disponeret således: 1. Kort om politikområdet. Her præsenteres politikområdet i korte træk. Hvad består opgaven på det enkelte politikområde i? Hvilke borger retter opgaven sig mod? Hvilket lovgrundlag ligger til grund for servicen eller ydelsen? Hvilke målsætninger har kommunen defineret på området? Og hvilke foranstaltninger har kommunen indsat for at løse opgaven? 2. Aktiviteter og indsatsområder 2014 Hvad har vi nået: Her er der redegjort for vigtige begivenheder og aktiviteter, som har fundet sted i 2014 indenfor de enkelte politikområder. 3. Nøgletal: Nøgletalsafsnittet kan indeholde tal for eksempelvis antal modtagere af forskellige ydelser, takster osv. 4. Noter til Regnskab 2014 Her findes en specificeret regnskabstabel for politikområdet, hvor udgifter og indtægter er fordelt på underområder. Her redegøres i noteform for alle væsentlige afvigelser, og andre forhold, der bør kommenteres, på underområdeniveau. Generelle bemærkninger Side 7 Regnskab 2014

8 Generelle bemærkninger Ledelsens påtegning Økonomiudvalget har den 4. maj 2015 aflagt årsregnskab for 2014 for Ringsted Kommune til Byrådet. Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat. I henhold til styrelseslovens 45 overgiver Byrådet hermed regnskabet til revision. Ringsted Kommune, den 11. maj 2015 Henrik Hvidesten Borgmester Jacob Nordby Kommunaldirektør Generelle bemærkninger Side 8 Regnskab 2014

9 Generelle bemærkninger Indledning Denne publikation indeholder Ringsted Kommunes regnskab for Regnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse samt reglerne i Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Udgifter er sammenholdt med budgettet og eventuelle budgetafvigelser er opgjort. Det skal bemærkes, at behandles særskilt og er således ikke en integreret del af regnskabsaflæggelsen. Regnskabet består af følgende: Ledelsens påtegning: Ledelsens erklæring om at regnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat. Generelle bemærkninger og oversigter (dette dokument): Her er redegjort for budgettets forudsætninger og anvendte regnskabsprincipper. Herudover er optrykt opgørelser, som giver et samlet overblik over årets regnskabsresultat. Specielle bemærkninger: Her redegøres for de enkelte dele af regnskabet opdelt på Ringsted Kommunes udvalgsområder. Udgifterne er fordelt på politikområder, eksempelvis Skoler, Administration og Ældre. Her er der i bemærkningerne redegjort for regnskab 2014 i mere detaljeret form. Bemærkningerne til de enkelte politikområder er disponeret således: 5. Kort om politikområdet. Her præsenteres politikområdet i korte træk. Hvad består opgaven på det enkelte politikområde i? Hvilke borger retter opgaven sig mod? Hvilket lovgrundlag ligger til grund for servicen eller ydelsen? Hvilke målsætninger har kommunen defineret på området? Og hvilke foranstaltninger har kommunen indsat for at løse opgaven? 6. Aktiviteter og indsatsområder 2014 Hvad har vi nået: Her er der redegjort for vigtige begivenheder og aktiviteter, som har fundet sted i 2014 indenfor de enkelte politikområder. 7. Nøgletal: Nøgletalsafsnittet kan indeholde tal for eksempelvis antal modtagere af forskellige ydelser, takster osv. 8. Noter til Regnskab 2014 Her findes en specificeret regnskabstabel for politikområdet, hvor udgifter og indtægter er fordelt på underområder. Her redegøres i noteform for alle væsentlige afvigelser, og andre forhold, der bør kommenteres, på underområdeniveau. Generelle bemærkninger Side 9 Regnskab 2014

10 Generelle bemærkninger Ledelsens påtegning Økonomiudvalget har den 4. maj 2015 aflagt årsregnskab for 2014 for Ringsted Kommune til Byrådet. Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat. I henhold til styrelseslovens 45 overgiver Byrådet hermed regnskabet til revision. Ringsted Kommune, den 11. maj 2015 Henrik Hvidesten Borgmester Jacob Nordby Kommunaldirektør Generelle bemærkninger Side 10 Regnskab 2014

11 Generelle bemærkninger Hovedkonklusioner på regnskabet Kommunens regnskab for 2014 i sammendrag: Nøgletal fra regnskab 2014 i mio. kr. Vedtaget budget Korrigeret budget Regnskab Afvigelse til korrigeret budget Skatter tilskud og udligning Skattefinansieret drift Renter Resultat af ordinær drift Anlæg herunder Køb og salg Resultat af skattefinansieret område Brugerfinansieret drift og anlæg Resultat i alt før finansielle poster Finansielle poster Ændring af likvide aktiver Serviceudgifter Resultatet af den ordinære drift udgør i regnskabet 133 mio. kr., hvilket er 37 mio. kr. bedre end det korrigerede budget. I kommunens økonomiske politik er det målet, at overskud på den ordinære drift skal udgøre 125 mio. kr. fra Målet er således allerede nået for Afvigelsen skyldes primært at der har været færre udgifter til skattefinansieret drift. I 3. budgetopfølgning for 2014 var et forventet mindreforbrug på skattefinansieret drift på 23 mio. kr. Resultatet er således blevet 14 mio. kr. bedre end forventet, hvilket primært skyldes at der har været færre nettoudgifter til beskæftigelsesområdet end forventet i forbindelse med budgetopfølgningen. Til gengæld har kommune modtaget 5 mio. kr. mindre i skatter, som vedrører reguleringer af ejendomskatter. Under skattefinansieret drift er der mindre udgifter end forudsat i budgettet på områderne Ledelse og Personale, Miljø og Natur, Trafik, vej og park, Dagtilbud, Sundhed, Beskæftigelse, Kultur og Fritid. På Miljøog Naturområdet er en række opgaver vedrørende indsatsplanlægning og agenda 21 ikke blevet løst som forudsat. Mindreforbruget på Trafik- vej og parkområdet vedrører primært kollektiv trafik, hvor budgettet har udgjort mere end betalingerne til Movia. For så vidt angår dagtilbud har mindreudgiften ikke påvirket serviceniveauet idet institutionernes service fastsættes i tildelingen til institutionerne. Mindreforbruget skyldes derfor, at der er passet færre børn end forventet. På Sundhedsområdet skyldes mindreforbruget færre udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering, hvorfor serviceniveauet ikke er påvirket af mindreforbruget. Generelle bemærkninger Side 11 Regnskab 2014

12 Generelle bemærkninger Borgere på offentlig forsørgelse har i 2014 fået den service, de tilbud og de rettigheder, som de har krav på i henhold til lovgivningen, og de af Byrådet fastsatte standarder og tilbudsmuligheder. Mindreforbruget på beskæftigelsesområdet skyldes derfor ikke en forringelse af serviceniveauet, men er udtryk for, at kommunen har udbetalt færre ydelser, som skyldes et generelt fald i antallet af borgere på offentlig forsørgelse. Mindreforbruget under kultur- og fritidsområdet er af teknisk karakter og har således ikke påvirket serviceniveauet på områderne. Til gengæld er der forbrugt mere end forudsat i budgettet til Skoler, Børn og Unge samt Ældreliv. I resultatet af det skattefinansierede område er de skattefinansierede anlæg medtaget. Det samlede resultatet viser et overskud på 80 mio. kr. hvilket er 90 mio. kr. mere end forudsat i det korrigerede budget. Resultatet af Renovationsområdet (brugerfinansieret) er en nettoindtægt på 2 mio. kr., hvilket er 4 mio. kr. bedre end det korrigerede budget. Regnskabet giver samlet set en likviditetsforbedring der er 106 mio. kr. større end forudsat i det korrigerede budget. I forlængelse af regnskabsafslutningen indstilles i en særskilt sag overført i alt 45 mio. kr. til forbrug i Herudover har Byrådet tidligere besluttet at overføre 24 mio. kr. vedrørende uforbrugte anlægsmidler, således at der samlet set overføres 69 mio. kr. Den varige likviditetsvirkning af regnskabet er derfor på 37 mio. kr. (106-69) Serviceudgifterne som er en del af de skattefinansierede driftsudgifter har udgjort mio. kr. hvilket er 15 mio. kr. under det vedtagne budget og 26 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Kommunen har således overholdt servicerammen for 2014, selv om der blev overført overbrugte bevillinger til serviceudgifter på 22,3 mio. kr. fra 2013 til 2014, udover det vedtagne budget til serviceudgifter. Merforbrug er forbrugt af kassen, men samtidig har mindreforbrug bevirket, at kassen er blevet styrket. Såvel positive som negative regnskabsafvigelser finansieres således af kassen. Med godkendelse af regnskabet godkender Byrådet samtidigt kassefinansiering af merforbrug. Likviditet Mio. kr. Primo 2014 Ultimo 2014 Ændring Likvide aktiver Regnskabet har forbedret kommunens likviditet med 55 mio. kr., således at likvide aktiver ultimo 2014 udgjorde 100 mio. kr. Målet i den økonomiske politik er, at likviditeten ultimo 2017 skal være minimum 0, og at gennemsnitslikviditeten i 2017 skal være minimum 120 mio. kr. Den faktiske gennemsnitslikviditet i 2014 er opgjort til 186 mio. kr. De likviditetsmæssige mål for 2017 er således nået allerede i Generelle bemærkninger Side 12 Regnskab 2014

13 Generelle bemærkninger Opmærksomhedspunkter Regnskabet giver anledning til særlig opmærksomhed på enkelte områder, hvor der i 2015 vil være behov for tæt opfølgning. Det handler om følgende: Skoler: Enkelte skoler har i 2014 haft et merforbrug på trods af, at der blev overført 8 mio. kr. fra Der er aftalt genopretningsplaner for fire skoler, således at underskuddene vil blive afviklet over de næste 2-3 år. Skolerne vil i 2015 blive fulgt tæt med henblik på overholdelse af de indgåede genopretningsaftaler samt generel budgetoverholdelse på området. Børn og unge: Der er i 2014 et merforbrug på 9,1 mio. kr. Administrationen vil gennemgå området med henblik på budgettet for Beskæftigelsesområdet: I forbindelse med de omlægninger, der finder sted på området senest en omlægning af refusionssystemet skal administrationen følge udviklingen på området tæt. Der arbejdes i 2015 på at forbedre kommunens ledelsesinformation, bl.a. i form af en hyppigere budgetopfølgning, som vil give lederne mulighed for hurtigere at kunne tage initiativer med henblik på budgetoverholdelse. Opfølgning på budgettets forudsætninger Pris- og lønudvikling Stigning fra 2013 til 2014 i % Forudsat pris- og lønudvikling Faktisk pris- og lønudvikling Forskel Løn 1,20 1,18-0,02 Brændsel 2,07 0,40-1,67 Øvrige varer og anskaffelser 0,90-0,10-1,00 Entreprenør og håndværkerydelser 1,79 0,50-1,29 Øvrige tjenesteydelser 1,81 1,90 0,09 Løn og priser i alt 1,30 1,20-0,10 Kilde: KL's budgetvejledning Oversigten viser, at den faktiske pris- og lønudvikling har været lidt lavere end den udvikling der var forudsat i det oprindeligt vedtagne budget. Driftsbudgetterne er ikke blevet reduceret i 2014, men den faktiske pris- og lønudvikling fra 2013 til 2014 indgår i den anvendte pris- og lønfremskrivning af budgettet for Generelle bemærkninger Side 13 Regnskab 2014

14 Generelle bemærkninger Befolkningsudvikling Alder Forudsat befolkning pr. 1. januar 2015 i budget 2014 Faktisk befolkning 1. januar 2015 Forskel 0-2 år år år år år og derover I alt Befolkningsprognosen fra marts 2013, der var en del af grundlaget for budget 2014, viste en forventet befolkning pr. 1. januar 2015 på i alt personer. Den faktiske befolkning var på personer eller 153 flere end forudsat. Afvigelsen dækker over 200 flere årige, men færre børn. Kommunens befolkning, pr. 1. januar i året, har de seneste fem år udviklet sig således: Alder Ændring fra 2011 til år ,8% 3-5 år ,3% 6-16 år ,5% år ,4% år ,4% 80 og derover ,2% I alt ,1% Af tabellen ses, at befolkningsudviklingen samlet set i perioden fra 2011 til 2015 er steget med 2,1 %. På landsplan har befolkningstilvæksten i samme periode udgjort 1,8 %. Generelle bemærkninger Side 14 Regnskab 2014

15 Generelle bemærkninger Budget- og regnskabsprincipper Overførsler Institutionsbevillinger: Byrådet har tilkendegivet, at institutionerne kan forvente, at mer- eller mindreforbrug på en institutionsbevilling i ét budgetår kan overføres til efterfølgende år. Institutionerne må ikke uden særskilt tilladelse overføre underskud i mere end to år i træk. Udvalgsbevillinger: Som udgangspunkt overføres uforbrugte udvalgsbevillinger ikke. Regler for fremgår af den økonomiske politik som fastsættes af Byrådet for en valgperiode. I regnskabsår 2014 er overførselsadgangen således fastsat til 5 % for daginstitutioner. I særlige tilfælde kan overførselsadgangen hæves til maksimalt 10 % på baggrund af konkret ansøgning og til bestemte formål. For specialinstitutioner fastlægges overførselsreglerne jf. rammeaftalen som p.t. udgør 5 %. For øvrige institutioner fastlægges overførselsadgangen til 2 %. I særlige tilfælde kan overførselsadgangen hæves til maksimalt 5 % på baggrund af konkret ansøgning og til bestemte formål. Anvendt regnskabspraksis Generelt Ringsted Kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er fastlagt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Regnskabet aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. I regnskabet indgår tillige udgifter, indtægter, aktiver og gæld vedrørende de selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med. God bogføringsskik Kommunens bogføring foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik. Den gode bogføringsskik kan beskrives som den praksis, der til enhver tid anses for god skik og brug blandt kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet. Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner samt øvrige relevante forskrifter er fulgt. Regnskabsmaterialet omfatter de faktiske registreringer, herunder transaktionsspor, beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde opbevaret regnskabsmateriale, bilag og anden dokumentation, oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet, regnskaber samt revision. Driftsregnskabet Indregning af indtægter, udgifter og omkostninger Indtægter indregnes så vidt muligt i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet. Generelle bemærkninger Side 15 Regnskab 2014

16 Generelle bemærkninger Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen (udgiftsregnskabet) og omkostninger i resultatopgørelsen (omkostningsregnskabet) indregnes i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet, forudsat at de er kendte for kommunen inden udløbet af supplementsperioden, der slutter 15. januar i det nye regnskabsår. Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i de regnskabsår, hvori anlægsudgiften afholdes. Præsentation i udgiftsregnskabet Præsentation af kommunens årsregnskab tager udgangspunkt i det udgiftsbaserede regnskab. Årsregnskabets primære funktion er at kunne sammenholde regnskabet med budgettet, der er opgjort efter udgiftsbaserede principper. Årsregnskabet indeholder en afrapportering af kommunens resultat og præsentation af kommunens væsentlige faglige resultater og aktivitetsniveau. Ekstraordinære poster Ekstraordinære driftsmæssige dispositioner for det pågældende regnskabsår beskrives og vises særskilt. Der er ikke ekstraordinære poster i regnskab Bemærkninger til regnskabet Styrelsesloven fastsætter, at årsregnskabet i fornødent omfang skal være ledsaget af bemærkninger, navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabsbeløb. Der udarbejdes generelle bemærkninger til regnskabsopgørelsen som redegør for væsentlige forhold for de enkelte hovedposter i opgørelsen samt opfølgning på budgettets forudsætninger. Herudover udarbejdes specielle bemærkninger til hvert politikområde som indeholder en kort beskrivelse af området, aktiviteter og indsatsområder, eventuelle nøgletal samt noter til det specifikke regnskab. Omkostningsregnskab Det er frivilligt om kommunen udarbejder omkostningsregnskab som en del af regnskabsafslutningen. Omkostningsregnskabet er det udgiftsbaserede regnskab suppleret med afskrivninger af aktiver. Ringsted Kommune har ikke i 2014 udarbejdet omkostningsregnskab. Generelle bemærkninger Side 16 Regnskab 2014

17 Generelle bemærkninger Regnskabsopgørelse Beløb i mio. kr. Vedtaget budget ) Korrigeret budget 2014 excl. overført 1) Overført fra ) Regnskab ) Afvigelse excl. 2) Afvigelse incl. 2) Indtægter Økonomiudvalget Skatter, tilskud og udligning , ,8 6, ,5-11,2-5,0 Skattefinansieret drift Økonomiudvalget Ledelse og personale 221,4 219,4 6,3 213,2 6,2 12,5 Erhverv og turisme 2,5 2,6 0,0 2,6 0,0 0,0 Borger- og brugerinddragelse 0,4 0,4 0,0 0,4 0,0 0,0 Redningsberedskab 5,3 5,3 0,0 5,2 0,1 0,1 Teknisk serviceudgiftspulje 14,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Klima- og Miljøudvalget Tværgående klima 0,2 0,2 0,0 0,0 0,2 0,2 Miljø og natur 5,3 5,4 0,0 3,7 1,6 1,7 Trafik, vej og park 68,1 67,4 1,5 64,5 2,9 4,4 Plan- og Boligudvalget By og bolig 55,3 56,6 0,0 56,8-0,2-0,2 Børne- og Undervisningsudvalget Skoler 303,0 303,2 8,3 318,0-14,9-6,6 Dagtilbud til børn 142,9 142,2 2,1 129,8 12,4 14,5 Børn og unge 86,7 87,4-0,5 96,0-8,6-9,1 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Sundhed 128,1 127,4 0,1 125,6 1,8 2,0 Handicap, social og psykiatri 156,4 155,3 0,3 155,5-0,3 0,0 Unge 84,0 87,0 0,0 86,2 0,8 0,8 Beskæftigelse 391,8 390,8 0,9 371,5 19,3 20,2 Unge - beskæftigelse 34,5 31,7 0,0 37,7-6,0-6,0 Ældre- og Genoptræningsudvalget Ældreliv 194,9 196,1 1,7 199,8-3,7-2,0 Kultur- og Trivselsudvalget Kultur 21,3 22,1 0,5 20,5 1,6 2,1 Fritid og sundhed 27,1 27,8 1,1 27,6 0,2 1,4 Skattefinansieret drift i alt 1.943, ,1 22, ,7 13,5 35,8 Renter Økonomiudvalget Renter 14,7 14,7 0,0 8,5 6,2 6,2 Resultat af ordinær drift 110,8 124,9-28,5 133,3 8,4 36,9 1) Positive tal angiver udgifter. Negative tal angiver indtægter. 2) Positive tal angiver mindreudgifter. Negative tal angiver merudgifter. Generelle bemærkninger Side 17 Regnskab 2014

18 Generelle bemærkninger Beløb i mio. kr. Vedtaget budget ) Korrigeret budget 2014 excl. overført 1) Overført fra ) Regnskab ) Afvigelse excl. 2) Afvigelse incl. 2) Skattefinansieret anlæg Økonomiudvalget Anlæg under Økonomiudvalget 7,7 7,7 1,1 8,1-0,4 0,7 Klima- og Miljøudvalget Tværgående klima 0,5 0,5 0,1 0,1 0,4 0,5 Miljø og natur 0,0 0,0 1,3 3,4-3,4-2,0 Trafik, vej og park 21,2 20,1 3,8 8,4 11,6 15,5 Plan- og Boligudvalget By og bolig 37,7 38,4 23,0 25,8 12,7 35,6 Børne- og Undervisningsudvalget Skoler 0,0 0,0 0,1 0,1-0,1 0,0 Dagtilbud til børn 1,1 1,1 0,1 0,3 0,8 0,9 Børn og unge 0,8 0,8 0,0 0,6 0,2 0,2 Skattefinansieret anlæg i alt 68,9 68,6 29,5 46,6 21,9 51,4 Køb og salg af jord Økonomiudvalget Køb og salg af jord -1,1-7,0 12,9 8,4-15,4-2,5 Resultat af skattefinansierer område 43,0 63,4-70,9 78,3 15,0 85,9 Brugerfinansieret drift Klima- og Miljøudvalget Renovation -1,8-1,8 0,0-2,0 0,2 0,2 Brugerfinansieret anlæg Klima- og Miljøudvalget Renovation 0,0 0,0 4,3 0,0 0,0 4,3 Brugerfinansieret drift og anlæg i alt -1,8-1,8 4,3-1,9 0,2 4,4 Resultat i alt 44,8 65,1-75,2 80,2 15,1 90,3 Finansielle poster Økonomiudvalget Øvrige finansforskydninger 0,9 0,9 0,0-10,8 11,7 11,7 Optagne lån 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afdrag på lån 40,0 40,0 0,0 36,5 3,5 3,5 Ændring af likvide aktiver 3,9 24,2-75,2 54,5 30,3 105,5 1) Positive tal angiver udgifter. Negative tal angiver indtægter. 2) Positive tal angiver mindreudgifter. Negative tal angiver merudgifter. Læsevejledning til regnskabsopgørelsen Som eksempel er valgt skattefinansieret drift i alt på foregående side. Generelle bemærkninger Side 18 Regnskab 2014

19 Generelle bemærkninger Oprindeligt budget 2013: På 1.943,1 mio. kr. angiver budgettet som der blev vedtaget af Byrådet i oktober Korrigeret budget 2014: Angiver budgettet, som det ser ud efter de budgetændringer, der er foretaget siden det oprindelige budget blev vedtaget i oktober 2013 i form af tillægsbevillinger og omplaceringer, men excl. fra Regnskab 2013: Der har i 2014 været udgifter for 1.914,7 mio. kr. Afvigelse: Med et budget excl. på 1.928,1 mio. kr. og faktiske udgifter på 1.914,7 mio. kr., var der således ved årets afslutning en afvigelse på 13,5 mio. kr.. Der var overført merforbrug i 2013 på netto 22,3 mio. kr., hvorefter er en afvigelse på 35,8 mio. kr. Fortegnet angiver, at der er brugt færre penge end der var i budgettet Noter til større afvigelser i regnskabsopgørelsen: (Der er i de specielle bemærkninger redegjort mere detaljeret for afvigelserne på de enkelte områder.) Skatter, tilskud og udligning: Afvigelsen vedrører primært ejendomsskat. Ringsted Kommunen har i 2014 tilbagebetalt 2,7 mio. kr. til staten vedrørende kompensation for tilbagebetalinger til borgerne af ejendomskat i forbindelse med reguleringer af ejendomskatten. Herudover har SKAT foretaget vurderingsændringer som har medført tilbagebetalinger på i alt 3,2 mio. kr. Ledelse og personale viser et resultat på 6,2 mio. kr. Der er overført mindreforbrug fra 2013 primært vedrørende lønpuljer på 6,3 mio. kr. således at afvigelsen incl. udgør 12,5 mio. kr. Trafik, vej og park viser et mindreforbrug på 4,4 mio. kr. som primært vedrører kollektiv trafik. Skoler: Der er samlet set er merforbrug i 2014 på 6,6 mio. kr. Merforbruget skyldes dels færre takstindtægter vedrørende specialskoler og dels merforbrug på skolerne primært Byskovskolen. Dagtilbud til børn: Der er samlet set er mindreforbrug i 2014 på 14,5 mio. kr. Afvigelsen skyldes primært at der er passet væsentligt færre børn end forudsat i budgettet. Børn og unge: Der er et merforbrug i 2014 på 9,1 mio. kr. Sundhed: Der er et mindreforbrug i 2014 på 2,0 mio. kr. som primært vedrører betaling til Regionen for medfinansiering af sundhedsudgifter. Beskæftigelsesindsatsen herunder unge: Der er et samlet mindreforbrug på området på 14,1 mio. kr. En del af mindreforbruget forventes at skulle anvendes til efterregulering af beskæftigelsestilskuddet i Ældreliv: Området har i 2014 et merforbrug på 2,0 mio. kr. Kultur: Mindreforbruget på 2,1 mio. kr. skyldes primært forudbetalte indtægter til Ringsted Teater- og Kongrescenter. Generelle bemærkninger Side 19 Regnskab 2014

20 Generelle bemærkninger Resultat af ordinær drift: Regnskabsresultatet viser et overskud af ordinær drift på 133,3 mio. kr. eller 22,5 mio. kr. mere end forudsat i det vedtagne budget. I henhold til den økonomiske politik er målet, at resultatet skal udvise 110 mio. kr. Skattefinansieret anlæg: Der er et samlet mindreforbrug på 21,9 mio. kr. Der er overført mindreforbrug fra 2013 på 29,5 mio. kr. således at det samlede mindreforbrug er på 51,4 mio. kr. Køb og salg af jord: Der er et nettomerudgift på 2,5 mio. kr. Brugerfinansieret drift og anlæg: Der er et mindreforbrug i 2014 på 4,3 mio. kr. som vedrører færre anlægsudgifter vedrørende ny renovationsordning. Øvrige finansforskydninger: Afvigelsen skyldes primært, at kommunen ultimo 2014 har færre tilgodehavender end ved sidste årsskifte. Afdrag på lån: Der er i 2014 afdraget i alt 36,5 mio. kr. på kommunens låneportefølge. Ændring af likvide aktiver: Regnskabet for 2014 forbedrer de likvide aktiver med 54,5 mio. kr. Der er i de specielle bemærkninger optrykt mere detaljerede redegørelser for resultatet på de enkelte områder. Finansieringsoversigt Finansieringsoversigten viser, hvilken betydning årets regnskabsresultat sammen med de finansielle dispositioner (bl.a. lånoptagelse) har for de likvide aktiver. Mio. kr. Regnskab 2014 Likvide beholdninger primo 45,2 Tilgang af likvide aktiver: Årets resultat før finansielle poster 80,2 Låneoptagelse 0,0 Kursregulering, obligationer 0,5 80,8 Anvendelse af likvide aktiver: Afdrag på lån -36,5 Øvrige finansforskydninger 10,8-25,7 Likvide beholdninger ultimo 100,2 Årets resultat har tilført kassen 80,2 mio. kr. Der er foretaget kursregulering af likvide aktiver på 0,5 mio. kr. således at der er tilvejebragt likviditet på 80,8 mio. kr. Der er afdraget 36,5 mio. kr. på lån, og øvrige finansforskydninger har tilført 10,8 mio.kr. i alt 25,7 mio. kr. Generelle bemærkninger Side 20 Regnskab 2014

21 Generelle bemærkninger Netto er kassen forøget fra 45,2 mio. kr. til 100,2 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning i 2014 er opgjort til 186 mio. kr. Kommunens økonomiske politik er således overholdt for Det er målsætningen for den økonomiske politik, at kassebeholdningen skal være positiv og den gennemsnitlige likviditet mindst 120 mio. kr. i Balance Præsentation af balancen Formålet med balancen er at vise kommunens aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtelser. Der er af Økonomi- og Indenrigsministeriet fastsat formkrav til, hvordan balancen skal udarbejdes. Grundlaget for de fysiske aktiver er anlægskartoteker, som er dannet på baggrund af anlægskartoteker og registreringsskemaer, som er underbygget af fakturaer, tingbogsattester, leasingaftaler m.v. Materielle anlægsaktiver Aktiver indregnes som hovedregel i balancen til kostpris og afskrives over den forventede levetid. Ejendomsretten dokumenteres via bogførte fakturaer og leasingaftaler m.v. Ejendomsretten til de i balancen indregnede grunde og bygninger er dokumenteret via elektronisk indhentede tingbogsattester. Aktiver med en levetid på 1 år eller derunder - samt aktiver under kr. - afskrives straks og registreres således ikke i anlægskartoteket. Indretning af lejede lokaler samt anlæg, driftsmateriel og inventar, herunder edb-udstyr, måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Udgifter på over kr., der medfører en væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber eller en væsentlig forlængelse af et aktivs levetid, aktiveres sammen med det pågældende aktiv og afskrives over den nye levetid. Udgifter til mindre reparationer og lignende, som ikke har væsentlig indflydelse på aktivets levetid eller egenskaber i øvrigt, udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes. Grunde Grunde anskaffet før 1. januar 1999 er pr. 1. januar 2007 værdiansat til ejendomsvurderingen for grunden pr. 1. januar Grunde anskaffet efter 1. januar 1999 er værdiansat til anskaffelsesprisen. Generelle bemærkninger Side 21 Regnskab 2014

22 Generelle bemærkninger Der afskrives ikke på grunde. Bygninger Bygninger anskaffet før 1. januar 1999 er pr. 1. januar 2007 værdiansat til ejendomsvurderingen for bygningen pr. 1. januar 2004 fratrukket afskrivninger frem til 1. januar Bygninger anskaffet efter 1. januar 1999 indregnes til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Øvrige materielle anlægsaktiver Øvrige materielle anlægsaktiver er indregnet til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Levetider Grunde og bygninger: Bygningens anvendelse Eksempler Maksimal restlevetid Administrative formål Rådhuse, administrationsbygninger m.v. 50 år Forskellige serviceydelser Folkeskoler, daginstitutioner, plejeboliger, brandstationer, biblioteker, idrætsanlæg, svømmehaller m.v. 30 år Diverse formål Kiosker, pavilloner, parkeringskældre m.v. 15 år Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Anvendelse Eksempler Maksimal restlevetid Tekniske anlæg Ledninger og stikledninger vedrørende varme år Maskiner Øvrige anlæg Sneplove og fejemaskiner. Asfalts-, beton- og mørtelmaskiner Maskinelt udstyr til affaldshåndtering (pumper, luftrensere, ventilatorer m.v.) Elektriske motorer og maskiner Maskiner til storkøkkener, vaskerier, beskyttede værksteder m.v. 30 år 15 år Generelle bemærkninger Side 22 Regnskab 2014

23 Generelle bemærkninger Anvendelse Eksempler Maksimal restlevetid Køretøjer Inventar Lastbiler, entreprenørmaskiner, busser, personbiler, handicapbiler samt påhængsvogne. Såfremt der er afveget fra levetiderne udmeldt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, er dette anført som note til anlægsnoten i regnskabet. For enkelte aktiver fastsættes ved anskaffelsen en forventet scrapværdi, der ikke afskrives. Der afskrives ikke på materielle anlæg under udførelse. Først når anlægget er udført, påbegyndes afskrivning over anlæggets forventede levetid. Infrastrukturelle anlægsaktiver (veje, signalanlæg, broer m.v.) samt ikke-operationelle anlægsaktiver (arealer til rekreative formål samt naturbeskyttelses- og genopretningsformål) indregnes ikke i balancen. 8 år 5 år Finansielt leasede anlægsaktiver Leasingkontrakter for materielle anlægsaktiver, hvor Ringsted Kommune har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), registreres i anlægskartoteket og indregnes til kostprisen. Kostprisen måles som den laveste af enten dagsværdien af det leasede aktiv eller nutidsværdien af minimumsleasingydelserne med tillæg af omkostninger. Dagsværdien er det beløb, som et aktiv forventes at kunne omsættes til ved en handel mellem uafhængige parter. Minimumsleasingydelserne svarer typisk til de fremtidige leasingydelser, som Ringsted Kommune er forpligtet til at betale i leasingperioden. Ved beregning af nutidsværdien heraf anvendes den interne rente i leasingkontrakten som diskonteringsfaktor. Finansielt leasede anlægsaktiver afskrives over den forventede levetid, der fastsættes efter typen af aktiv. Materielle anlægsaktiver under udførelse Igangværende materielle anlægsaktiver værdiansættes til de samlede afholdte omkostninger på balancetidspunktet. Immaterielle anlægsaktiver Generelle bemærkninger Side 23 Regnskab 2014

24 Generelle bemærkninger Immaterielle anlægsaktiver afskrives lineært over maksimalt 10 år. Ved kontrakter, aftaler og lignende anvendes så vidt muligt den gældende kontraktperiode. Finansielle anlægsaktiver - Tilgodehavender Tilgodehavender er optaget i balancen til nominel værdi under de respektive regnskabsposter hertil. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab til nettorealisationsværdien. Finansielle anlægsaktiver - Aktier og andelsbeviser Andele af interessentskaber, som Ringsted Kommune har medejerskab til, indgår i balancen med den andel af virksomhedernes indre værdi, jf. senest foreliggende årsregnskab, som svarer til kommunens ejerandel. For noterede aktier foretages indregningen til kursværdien pr. 31. december og for ikke noterede aktier og andre kapitalandele (andelsbeviser og lignende) foretages indregningen efter indre værdis metode. Omsætningsaktiver - varebeholdninger Udgifter til indkøb af råvarer, hjælpematerialer samt andre forbrugsvarer udgiftsføres på anskaffelsestidspunktet. Der er krav om registrering af varebeholdninger over 1 mio. kr. og/eller beholdninger med væsentlige forskydninger i lagerets størrelse fra år til år. Kravet omfatter endvidere, at der foretages omkostningsregistrering af årets bevægelser på varebeholdningerne. Varelagre mellem kr. og 1. mio. kr. registreres, hvis der sker forskydninger i varelageret, som vurderes at være væsentlige. Varebeholdning måles til kostpris efter FIFO-princippet. Omsætningsaktiver fysiske aktiver til salg Grunde og bygninger til salg er opskrevet til forventet salgspris. Fysiske aktiver til salg måles til kostpris eller nettorealisationsværdi, hvor denne er lavere. Generelle bemærkninger Side 24 Regnskab 2014

25 Generelle bemærkninger Likvide aktiver samt omsætningsaktiver - værdipapirer Likvide beholdninger omfatter beholdninger samt kortfristede værdipapirer, der uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelig risiko for værdiændringer. Likvide beholdninger indregnes til nominel værdi, og værdipapirer indregnes til dagsværdi (kurs) på balancedagen. Egenkapital I egenkapitalen er også indeholdt passiver for selvejende institutioner, som kommunen har indgået driftsoverenskomst med. Finansielle gældsforpligtelser Langfristet gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter er optaget med restgælden på balancetidspunktet. Den kapitaliserede restleasingforpligtelse vedrørende finansielt leasede anlægsaktiver indregnes i balancen som en gældsforpligtelse.. Andre gældsforpligtelser, som omfatter gæld til leverandører, andre myndigheder samt anden gæld, måles til nominel værdi. Gæld i udenlandsk valuta reguleres til kursen ultimo regnskabsåret. Hensatte forpligtelser Forpligtelser indregnes i balancen, når kommunen på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtelse, som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtelsen. Pensionsforpligtelser Pensionsforpligtelser, der ikke er forsikringsmæssigt afdækkede vedrørende tjenestemandsansatte og ansatte på tjenestemandslignende vilkår, optages i balancen under forpligtelser. Kapitalværdien af Generelle bemærkninger Side 25 Regnskab 2014

26 Generelle bemærkninger pensionsforpligtelsen er beregnet aktuarmæssigt ud fra forudsætninger fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Minimum hvert 5 år foretages en aktuarmæssig beregning af pensionsforpligtelsen vedrørende tjenestemænd. Økonomi- og Indenrigsministeriet har fastlagt en pensionsalder på 62 år og opgørelsesrente på 2 %. Aktuarmæssig beregning er senest foretaget pr. 31/ Åremålsansatte Fratrædelsesbeløb ved udløb af åremålsansættelser optages til nominel værdi i overensstemmelse med de indgåede aftaler. Miljøforpligtelse Verserende sager som eventuelt vil kunne påføre kommunen udgifter er optaget som eventualforpligtelse. Forsikringsforpligtelse Arbejdsskadeforpligtelser, der ikke er forsikringsmæssigt afdækket, optages i balancen under forpligtelser. Kapitalværdien af forpligtelsen er beregnet aktuarmæssigt i Generelle bemærkninger Side 26 Regnskab 2014

27 Generelle bemærkninger KR. PRIMO 2014 ULTIMO 2014 Note AKTIVER MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER I ALT FINANSIELLE ANLÆGSAKTIVER Aktier og andelsbeviser m.v Udlån til beboerindskud Indskud i Landsbyggefonden m.v Andre langfristede udlån og tilgodehavender Deponerede beløb for lån m.v Andre forsyningsvirksomheder FINANSIELLE ANLÆGSAKTIVER I ALT OMSÆTNINGSAKTIVER - FYSISKE ANLÆG TIL SALG Grunde og bygninger bestemt til videresalg OMSÆTNINGSAKTIVER - FYSISKE ANLÆG TIL SALG I ALT OMSÆTNINGSAKTIVER - TILGODEHAVENDER Refusionstilgodehavender Tilgodehavender i betalingskontrol Andre tilgodehavender 15 7 Mellemregninger med foregående og følgende regnskabsår Finansielle aktiver tilhørende selvejende institutioner Tilgodehavender hos andre kommuner og amtskommuner 78 0 Staten OMSÆTNINGSAKTIVER - TILGODEHAVENDER I ALT OMSÆTNINGSAKTIVER - VÆRDIPAPIRER Pantebreve OMSÆTNINGSAKTIVER - VÆRDIPAPIRER I ALT LIKVIDE BEHOLDNINGER Kontante beholdninger Indskud i pengeinstitutter m.v Realkreditobligationer LIKVIDE BEHOLDNINGER I ALT AKTIVER I ALT Generelle bemærkninger Side 27 Regnskab 2014

28 Generelle bemærkninger KR. PRIMO 2014 ULTIMO 2014 Note PASSIVER EGENKAPITAL Modpost for takstfinansierede aktiver Modpost for selvejende institutioners aktiver Modpost for skattefinansierede aktiver Reserve for opskrivninger Balancekonto EGENKAPITAL I ALT HENSATTE FORPLIGTELSER Hensatte forpligtelser HENSATTE FORPLIGTELSER I ALT LANGFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER Stat og hypotekbank Andre kommuner og regioner Realkredit Kommunekreditforeningen Langfristet gæld vedrørende ældreboliger Gæld vedrørende finansielt leasede aktiver LANGFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER I ALT NETTOGÆLD VEDRØRENDE FONDS, LEGATER, DEPOSITA M.V. Legater Deposita Parkeringsfond Legater Deposita Kommuner og regioner m.v Staten NETTOGÆLD VEDRØRENDE FONDS, LEGATER, DEPOSITA M.V. I ALT KORTFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER Anden gæld Kirkelige skatter og afgifter Andre kommuner og regioner Skyldige feriepenge Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager Fejlkonto 548 Mellemregningskonto Selvejende institutioner med overenskomst KORTFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER I ALT PASSIVER I ALT Noter: 1. De materielle anlægsaktiver er et udtryk for den bogførte værdi af kommunens ejendomme, tekniske anlæg og inventar. Værdien er i 2014 faldet med 82 mio. kr. fra mio. kr. primo 2014 til mio. kr. ultimo Faldet fremkommer ved, at der er aktiveret investeringer for i alt 35 mio. kr. og der er foretaget af- og nedskrivninger med 40 mio. kr. Herudover er der afgangsført aktiver for 77 mio. kr. dels vedrørende solgte ejendomme og dels vedrørende renovationsordning. Generelle bemærkninger Side 28 Regnskab 2014

29 Generelle bemærkninger 2. Aktier og andelsbeviser er værdien af kommunens beholdning af aktier optaget som kommunens andel af selskabernes indre værdi. Af den samlede aktiebeholdning på mio. kr. udgør værdien af Ringsted Forsyning A/S mio. kr. 3. Udlån til beboerindskud. Kommunen har 11,3 mio. kr. tilgode vedrørende udlån til beboerindskud. Tilgodehavendet er i balancen nedskrevet med 0,7 mio. kr. i forventede tab. 4. Indskud i landsbyggefonden skal ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets regler ikke værdiansættes i balancen. Indskuddet udgør 86,6 mio. kr. ultimo Andre langfristede udlån og tilgodehavender. Kommune har 53,6 mio. kr. tilgode vedrørende andre langfristede udlån og tilgodehavender. Tilgodehavendet er i balancen nedskrevet med 7,6 mio. kr. i forventede tab. Tabet vedrører primært kontanthjælp hvorfor staten bærer ca. 40 % af tabet. 6. Andre forsyningsvirksomheder viser mellemregningen med renovationsområdet. Saldoen er nedenfor specificeret i de enkelte elementer i renovationsordninger: Ordning kr. Dagrenovation Glas, papir og pap Farligt affald 1 Genbrugsstationer Generel administration I alt Finansielle anlægsaktiver omfatter aktier herunder aktier i kommunale forsyningsvirksomheder - udlån til beboerindskud, andre langfristede udlån, deponerede beløb samt mellemværende med forsyningsvirksomhederne. I 2014 er aktiverne nedskrevet med i alt 8,3 mio. kr. til imødegåelse af forventet tab. 8. Fysiske anlæg til salg indeholder den bogførte værdi af udstykningsprojekterne Kasernen, Knudslund, Næstvedvej 294, Høm Øst, Vetterslev, Søndervang, Høm Byvej, Nordrup og Humleorevej. Værdien af projekterne Kasernen og Nordrup er optaget til vurderet værdi, mens øvrige udstykninger er optaget til kostpris. 9. Omsætningsaktiver tilgodehavender: Posten omfatter kortfristede tilgodehavender hos borgere, staten og andre kommuner samt mellemværende mellem foregående og efterfølgende regnskabsår. 10. Omsætningsaktiver værdipapirer. Posten vedrører kommunens pantebreve. 11. Likvide beholdninger: Beholdningerne udgør efter regnskabsresultatet i alt 100,2 mio. kr. Regnskabet for 2014 har forøget den samlede beholdning med 55,0 mio. kr. 12. Egenkapital: Kommunens egenkapital er i 2014 faldet fra 1.994,0 mio. kr. til 1.990,4 mio. kr. Nedenfor er vist bevægelser på egenkapitalen i Generelle bemærkninger Side 29 Regnskab 2014

30 Generelle bemærkninger Egenkapital primo Resultat - regnskabsopgørelse excl. finansielle poster Værdireguleringer: Likvide aktiver Kortfristede tilgodehavender i øvrigt Langfristede tilgodehavender Udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder Kortfristet gæld til staten Kortfristet gæld i øvrigt Langfristet gæld Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger bestemt til videresalg Hensatte forpligtelser Egenkapital ultimo Hensatte forpligtelser: Der er foretaget hensættelse til forpligtelser med i alt 207,2 mio. kr. Heraf udgør kommunens fremtidige pensionsforpligtigelser 195,4 mio. kr., 10,4 mio. kr. vedrørende arbejdsskadeforsikringer og 1,4 mio. kr. vedrørende fratrædelsesgodtgørelse til åremålsansatte. Forpligtelserne er ikke trukket ud af de likvide aktiver. 14. Langfristede forpligtelser: Kommunens langfristede gæld er i 2014 afdraget med 35,8 mio. kr. Af den samlede låneportefølje på 525,9 mio. kr. er 128,4 mio. kr. optaget i Schweizerfranc. Kommunens anvender ikke finansielle instrumenter, der har betydning for værdien af restgælden 15. Anden gæld. Kommune har en gæld på 11,8 mio. kr. vedrørende anden kortfristet gæld. Statens andel af udlån til beboerindskud er i balancen nedskrevet med 3,7 mio. kr. 16. Kortfristede gældsforpligtelser: Der er en stigning på 0,8 mio. kr. i diverse kortfristede gældsforpligtelser. Generelle bemærkninger Side 30 Regnskab 2014

31 Specielle bemærkninger

32

33 Specielle bemærkninger Økonomiudvalget Skatter- tilskud og udligning Kommunen har i 2014 modtaget indtægter vedrørende skatter, tilskud og udligning på i alt 2.056,5 mio. kr. Heraf udgør indkomstskatterne 1.346,5 mio. kr., dækningsafgift og ejendomsskatter på ejendomme 135,7 mio. kr. og tilskud og udligning 574,3 mio. kr. Skat af personlige indkomster Kommunen fastsætter selv den kommunale udskrivningsprocent og kan herigennem påvirke indtægterne. De seneste år har det indgået i aftalen mellem KL og regeringen, at den kommunale beskatning ikke må stige samlet set. Det betyder, at hvis en kommune sætter skatten op skal andre kommuner sættes skatten ned, svarende til det provenu den kommune der sætter skatten op opnår. I 2014 har udskrivningsprocenten i Ringsted Kommune været 26,7 %, hvilket den også var i Udskrivningsgrundlag Staten giver kommunerne valget mellem enten selv at budgettere udskrivningsgrundlaget (borgernes samlede selvangivne skattepligtige indkomster) eller vælge et statsgaranteret udskrivningsgrundlag. Afgørende for om kommunen vælger statsgaranteret udskrivningsgrundlag eller at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget er egne forventninger dels til indkomstudviklingen pr. skatteyder og dels til befolkningsudviklingen. I budgettet for 2014 var forudsat statsgaranteret udskrivningsgrundlag. Selskabsskat For indkomster i selskaber er beskatningens størrelse lovbestemt. Kommunen har derfor ingen direkte indflydelse på størrelsen af disse indtægter. Afregning til kommunen sker 3 år efter indkomståret. Provenuet fra selskabsskatter har på grund af finanskrisen været faldende de seneste år. Ejendomsskat Skat på ejendomme består dels af grundskyld og dels af dækningsafgift af erhvervsejendomme. Kommunen fastsætter selv størrelsen af grundskyld og dækningsafgift. I 2014 har grundskyldspromillen udgjort 22,74 og dækningsafgiften 9,0. Tilskud Statens tilskud til kommunerne fastsættes i forbindelse med aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening for det kommende år. Det tildeles primært i forhold til den enkelte kommunes andel af landets samlede beskatningsgrundlag. Lidt under halvdelen af statstilskuddet gives som budgetgaranti. Gennem budgetgarantien kompenseres kommunerne under ét for henholdsvis stigninger og fald i de arbejdsløshedsafhængige udgifter (kontanthjælp/aktivering, integration af flygtninge, førtidspension). Formålet med budgetgaranti er, at sikre at kommunerne holdes skadesløs for udsving i konjunkturafhængige overførselsudgifter. Specielle bemærkninger Side 33 Regnskab 2014

34 Specielle bemærkninger Bloktilskud som gives af staten fordeles til kommunerne ud fra indbyggertal. Ringsted Kommunes andel af landets befolkning udgør 0,59 %. Udligning Alle kommuner skal varetage præcis de samme opgaver. Men kommuner er ikke ens med hensyn til beskatningsmuligheder og befolkningssammensætning. Det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i 2014 varierer fra kr. i Vesthimmerland til kr. i Hørsholm Kommune. Ringsted har et beskatningsgrundlag pr. indbygger på kr. hvilket er kr. lavere end landsgennemsnittet på kr. De gennemsnitlige nettoudgifter pr. indbygger varierer i 2014 mellem kr. i Frederiksberg Kommune til kr. i Læsø Kommune. Nettoudgifter pr. indbygger udgør i Ringsted kr., hvilket er 700 kr. over landsgennemsnittet på kr. Kommunerne har således et meget forskelligt udgangspunkt. Det kommunale udligningssystem er med til at udligne disse forskelle, således at der sikres et mere ensartet forhold mellem kommunernes skatteprocent og det serviceniveau borgerne oplever. Udligningen beregnes ud fra en kommunes beregnede strukturelle overskud eller underskud. Det strukturelle overskud eller underskud opgøres som forskellen mellem en kommunes beregnede udgiftsbehov og kommunens skatteindtægter beregnet ud fra en gennemsnitlig skatteprocent. Det strukturelle overskud eller underskud er udtryk for en kommunes samlede økonomiske situation, hvor der er taget hensyn til både udgiftsbehov og beskatningsmuligheder. Det strukturelle overskud eller underskud viser således, om en kommune er i stand til at finansiere sit udgiftsbehov ved opkrævning af skat med en gennemsnitlig skatteprocent. Hvis en kommune har et strukturelt underskud, vil den i landsudligningen modtage et tilskud svarende til 58 pct. af det strukturelle underskud. Hvis den har et strukturelt overskud, skal den betale 58 pct. heraf til ordningen. Ringsted Kommune har et strukturelt underskud, og har i 2014 modtaget 379,6 mio. kr. fra udligningsordningen. Udligning af selskabsskat 50 pct. af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittet udlignes. Det vil sige, at de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. indbygger er lavere end landsgennemsnittet, modtager et tilskud pr. indbygger svarende til 50 pct. af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet. Omvendt skal de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. indbygger er højere end landsgennemsnittet, betale et bidrag pr. indbygger svarende til 50 pct. af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet. Specielle bemærkninger Side 34 Regnskab 2014