Sundhedsteknologi Engineering Life Care

Transkript

1 Sundhedsteknologi 2020 Engineering Life Care

2 Sundhedsteknologi

3 Sundhedsteknologi 2020 Danmark vil om bare år stå med en stor udfordring med mangel på arbejdskraft til at tage sig af vores ældregeneration, og samtidig vil sundhedssektoren komme under massivt pres. Teknologien udvikler sig eksponentielt i disse år, og Ingeniørforeningen har derfor sat fokus på mulighederne for en ny tænkning på sundhedsområdet. Flere hundrede ingeniører har igennem hele 2011 medvirket til at belyse de muligheder og barrierer som Danmark har. Ingeniørforeningens sundhedsvision for år 2020 et bud på, hvor vi kan nå hen, hvis vi handler nu. Fremtiden er lige om hjørnet, og den er faktisk realiserbar. For bare få år siden var begreberne velfærdsteknologi og sundhedsteknologi endnu ikke opfundet. I dag er teknologiske løsninger et vigtigt element i velfærdssamfundet, og kan medvirke til bedre vilkår for både mennesker og nationaløkonomi. Teknologierne kan give besparelser på lang sigt. Men man kommer ikke udenom, at hvis vækstpotentialet også på eksportsiden - skal udnyttes, så kræver det en satsning, som giver plads til både udvikling, eksperimenter og kvalitetsforbedringer. Vi har enestående muligheder i Danmark for at udvikle velfærds- og sundhedsteknologi. Danskerne er overordentlig positive overfor at afprøve og ibrugtage ny teknologi, og som fundament har vi et sundhedssystem, der rummer mange gode elementer. Hvis Danmark nogensinde skal ud over rampen og forene teknologisk innovation og sundhedsydelser, skal vi bygge bro mellem faggrænser og ikke tro, at læring alene sker indenfor det eksisterende sundhedsvæsens egne mure. Med denne rapport vil vi gerne vise, hvad ingeniørfagligheden kan bringe i spil af nye løsninger og hvordan vi kan påvirke tænkningen af vores sundhedssystem. Hvis vi puljer vores viden og kompetencer på tværs af fagområder kommer vi længst. Dette er en fantastisk mulighed for udvikling af vores samfund, som vi ikke bør forpasse. Tak til alle jer der har bidraget både medlemmer og andre fagfolk. Sundhedsteknologi 2020 Men velfærdssamfundet som vi kender det, vil komme under pres, såfremt der ikke investeres i udviklingen af nye teknologier, og vi ikke udnytter vores position. Frida Frost Formand 3

4 Sundhedsteknologi

5 Indhold Sundhedsteknologi Fremtidens udfordringer... 7 Vision En sundhedsteknologisk vision Sundhedsteknologi 2020 Anbefalinger De nye sygehusbyggerier Sundhedsteknologi Velfærdsteknologi Eksport og vækst Mennesket som midtpunkt Tak til

6 Sundhedsteknologi

7 Fremtidens udfordringer Sundhedsvæsenet står over for betydelige udfordringer. Udgifterne presses i vejret af stadigt flere ældre, og ændringer i den måde, vi lever på, medfører at flere har livsstilsygdomme. Presset på udgifterne kommer også som følge af stadigt flere og dyrere behandlingsmuligheder. Endelig kan der i befolkningen være stadigt stigende forventninger til kvaliteten af sundhedsydelserne. Allerede nu ved vi, hvor mange ældre der vil være i de nærmeste årtier og dermed også, hvor mange der er i de aldersgrupper, som trækker mest på sundhedsudgifterne. Derudover vil middellevetiden stige, og der vil ske en forskydning mellem de forskellige aldersgrupper. I dag er 11 pct. af befolkningen fyldt 70 år, men allerede i 2020 er den andel steget til 15 pct., og i 2040 er 19 pct. af befolkningen over 70 år. De ældste aldersgrupper, dem der er 80 år eller ældre, stiger fra at udgøre 4 pct. i 2011 til 8 pct. i Dermed er det sikkert, at alene den demografiske udvikling vil skabe et stigende pres på sundhedsudgifterne. Antallet af kronikere er stort, og det forventes at stige, i takt med at danskernes gennemsnitsalder stiger. Samtidig bidrager også især udviklingen i antallet af overvægtige til en række livsstilssygdomme. De store kronikergrupper udgøres især af personer med KOL, hjertekarsygdomme, kræft, astma og allergiske lidelser, muskel-skeletlidelser, osteoporose/knogleskørhed eller diabetes. Tre af de store kronikerområder, hvor der er stort potentiale i monitorering af patienternes helbred i hjemmet, er KOL, hjertekarsygdomme og diabetes. I dag skønnes det, at danskere lider af KOL. Patienter med diagnosen KOL repræsenterer op til akutte indlæggelser årligt, og det er den hyppigste indlæggelsesårsag på medicinske afdelinger. Et studie fra Syddansk Universitet udarbejdet for Hjerteforeningen viser, at levede med en hjertekarsygdom i Tallet forventes at stige til i Hvert år indlægges med hjertekarsygdomme på landets sygehuse. Sundhedsteknologi 2020 Figur 1: Andel af befolkningen over 70 år i pct. 10 pct. z 2011 z 2020 z pct. 7 pct. 5 pct. 4 pct årige 80 år eller ældre 7

8 Sundhedsteknologi 2020 Endelig er cirka diagnosticeret med type 2 diabetes og yderligere med type 1 diabetes. Videncenter for kroniske sygdomme og rehabilitering har opgjort, at knap 1,7 mio. danskere lider af en eller flere kroniske sygdomme. Prognoser fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd viser, at der i 2020 vil være cirka 2 mio. kronikere i Danmark. Udgifterne til indlæggelser, medicinsk behandling og anden pleje vejer tungt i sundhedsudgifterne. Samtidig er disse kroniske lidelser ofte forbundet med forringet livskvalitet og store omkostninger i form af tabt arbejdsfortjeneste. Videncenteret for kroniske sygdomme og rehabilitering vurderer, at de offentlige udgifter til borgere med kroniske lidelser udgør godt 145 mia. kr. årligt. Det svarer til ca. 80 pct. af de samlede udgifter til sundhedsvæsnet. De Økonomiske Råd har fremskrevet de fremtidige udgifter i tre forskellige scenarier. Der er taget højde for ændringerne i befolkningens alderssammensætning i stigende levetid. Som det fremgår af figur 2, vil udgifterne være steget med 60 pct. i 2050, hvis udviklingen fortsætter, som den har gjort de seneste 15 år. Selv med et forsigtigt skøn for udgiftsvæksten (scenarie 2) vil udgifterne være godt 40 pct. over, hvad de er i dag. Fremskrivningerne understreger, at selv med meget konservative skøn for udviklingen vil sundhedsudgifterne stige markant. Ingeniørforeningen er af den opfattelse, at vi skal skabe et samfund, hvor vi gør brug af alle de mange ressourcer, Danmark har som borgere og som samfund. Vi er et teknologisk kompetent folkefærd, og vi har tradition for høj kvalitet i offentlige ydelser. Hvor det er muligt, skal vi gøre, hvad vi kan for at understøtte, at danskerne kan klare sig selv i dagligdagen. Det giver øget livskvalitet og værdighed og henviser ikke danskerne til passiv pleje, blot fordi de har handicaps, er tynget af alderen eller er i behandling for en kronisk sygdom. Figur 2: Udvikling i sundhedsudgifter (De Økonomiske Råd) Index: 2008 = 100 z Scenarie 1: Historisk trend (0,6 pct. årlig vækst i de ikke demografiske 160 sundhedsudgifter svarende til væksten de seneste 15 år) z Scenarie 2: Forsigtigt skøn (0,3 pct. årlig vækst i de ikke-demografiske sundhedsudgifter) z Scenarie 3: 0-vækst i de ikke-demografiske udgifter

9 Vision 2020 Danskerne skal have de bedste teknologiske muligheder for at klare sig selv. Ingeniørforeningens ambition er derfor, at vi allerede starter fremtidssikringen af sundheds- og plejesektoren nu. Borgerne skal sikres den uafhængighed, som velfærdsteknologierne tilbyder. Det gælder både som forebyggelse, og som kompensation for fysiske eller kognitive handicaps i dagligdagen. Kombineret med telemedicinske løsninger, som skaber nye sammenhænge på tværs af sektorer, vil det medføre, at den enkelte opnår en langt højere frihedsgrad, hvor monitorering og behandling af fx egen kronisk sygdom er en helt naturlig del af hverdagen. Sundhedsteknologierne, der skal gøre det muligt for vores sundhedspersonale at behandle mere effektivt og mindre indgribende, har et enormt potentiale. En fokuseret implementering af disse teknologier vil medføre et langt smidigere sundhedsvæsen med optimerede arbejdsgange og en forkortelse af den tid, patienten er indlagt. En hjørnesten i udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen er etablering og optimering af de nødvendige it-platforme og logistiksystemer, der skal sikre udnyttelsen af både de menneskelige og de teknologiske ressourcer. Endelig er det essentielt, at vi får skabt bygningsmæssige rammer i de nye sygehusbyggerier, som giver os mulighed for at få fuldt udbytte af nuværende og fremtidige teknologiske løsninger. En stor del af sundhedsvæsenets fremtid afhænger af den teknologiske indretning af sygehusene, og kræver derfor ekstra stor bevågenhed. Ingeniørforeningen håber og tror på, at vores vision og ambition om et sundhedsvæsen i verdensklasse i 2020 kan samle aktørerne, så vi i fællesskab kan imødekomme udfordringerne. Sundhedsteknologi

10 En sundhedsteknologisk vision Sundhedsteknologi

11 Sundhedsteknologi 2020 Ambulance Hospitalsudstyr Mobiltelefon Telemedicin Computer Alarm Prøver Patientjournal Datascanning Medicin Hospital Logistiksystem Røntgenbilleder Hjem Netværksforbindelse Statistik Plejepersonale Nanoteknologi Dataflow Læge RFID-tag Samarbejde/dialog 11

12 Sundhedsteknologi

13 Anbefalinger Skal Danmark udvikle eller som minimum fastholde et sundhedsvæsen i verdensklasse, anbefaler Ingeniørforeningen, at følgende anbefalinger er realiseret inden 2020: Der bør hurtigst muligt laves et tillæg til bygningsreglementet om sygehusbyggeri, så der stilles relevante mindstekrav til sygehusbyggerierne. Fra national side skal der sikres ét eller flere fleksible modulære testbyggerier, der kan demonstrere potentialet ift. hurtige ombygninger, gode arbejdsgange, økonomisk rentabilitet m.m. Sygehusbyggerierne bør allerede i 2012 falde ind under reglerne for statsligt byggeri, således at bygherre skal tage stilling til brug af partnering som metode. Staten, regionerne og kommunerne skal enes om en fælles it- og kommunikationsplatform. Platformen skal forstås som en it-hub, dvs. en standardiseret og interoperativ platform, hvor diverse forskellige programmer og systemer kan kobles på, også selv om der er tale om divergerende indhold. Altså en fælles platform for kommunikation mellem aktørerne. Stat, regioner og kommuner bør etablere 5 velfærdsteknologiske one-stop-shops. Steder hvor kommunalt ansatte og borgere kan modtage uvildig og fagligt kvalificeret information om mulighederne for at blive støttet bedst muligt i hverdagslivet. Virksomheder skal tilbydes grundig indsigt i deres fremtidige eksportmarked, så de allerede tidligt i fasen kan sikre sig, at de lever op til de krav, de forskellige lande stiller til teknologiske løsninger, prisstruktur m.m. Sundhedsteknologi 2020 I fælleskab med regionerne skal der fokuseres på totaløkonomien i sygehusprojekterne. Regeringen skal give regionerne tilladelse til højere udgifter til selve byggeriet, hvis det kommer igen i driften. Der skal udvikles effektive it-systemer til at sikre optimal kontakt mellem borgeren og de forskellige dele af sundhedssektoren og mellem de forskellige enheder i sundhedssektoren. Staten, regionerne og kommunerne skal gøre op med kassetænkning og sikre organisatorisk innovation på tværs af sundhedssektoren, så det ikke bliver økonomiske sværdslag, der bremser en ellers både menneskelig og økonomisk fordelagtig udvikling. Staten skal sikre de rette rammevilkår for udvikling og salg af velfærds- og sundhedsteknologi i Danmark. Det indebærer blandt andet en national plan med fokus på strategisk forskning på området. Danmark bør etablere et nordisk samarbejde og derudover deltage målrettet i en fælles europæisk indsats for at samle og samarbejde omkring forskning og udvikling af metoder til at imødekomme den demografiske udfordring 13

14 Sundhedsteknologi

15 De nye sygehusbyggerier Vi er i gang med at bygge nye sygehuse i Danmark for første gang i mange år, men spørgsmålet er, om det er fremtidens sygehuse, vi er ved at bygge. Ingeniørforeningen mener, at teknologi har fået for lidt plads i debatten om de nye sygehuse, på trods af at sygehuse er højteknologiske produktionsvirksomheder og højteknologiske arbejdspladser og at byggeriet derfor skal skabe optimale rammer omkring disse. Det er af afgørende betydning, at vores sygehuse bliver fremtidssikret. Det betyder, at de skal være forberedt på fremtidens teknologi; også den vi endnu ikke kan forestille os. Vi skal derfor alle gøre os klart, at det ikke er muligt at bygge fremtidens sygehus og så tro, at vi derefter er færdige. Det vil være en løbende proces, som fortsætter og fortsætter, men vi kan som minimum give sygehusene det bedste udgangspunkt både de projekter der er i gang nu og fremtidens projekter. Det vil spare os mange penge og ombygninger på sigt. Ingeniørforeningens budskab er klart: Vi tør godt tale teknologiens sag og give ingeniørernes bud på nogle tiltag, der kan sikre, at vi bygger klogt og fremtidssikret fra starten, så vi ender med løsninger, som vækker international opmærksomhed. Udfordringer Regionerne er i gang med at bygge sygehuse over en så kort periode, at det er begrænset, hvad der kan ske af læring og kompetenceopbygning på tværs af byggerierne. De krav, der stilles til byggeri generelt, er ikke tilpasset sygehusbyggeri. Rådgivere falder tilbage på gældende minimumskrav, med mindre der stilles specifikke lovkrav om andet. På alle sygehuse er der behov for løbende at bygge om og bygge til. Vi har behov for mest mulig fleksibilitet i de bygninger, der skabes, så de løbende fleksibelt kan tilpasses nye behov og teknologier. Sygehusbyggerier er komplicerede processer at styre. Der skal være plads til ændringer og tilpasninger i byggeprocessen, uden at det fordyrer projektet eller går ud over kvaliteten. Der tænkes ikke i totaløkonomi. Den største udgift ligger ikke i byggeri, men i drift af et sygehus. Der skal tidligere i projekteringen være større fokus på den sundhedsproduktion og de arbejdsgange, der fungerer inde i sygehusene. Vi skal sikre, at patienter kan komme til de nye sygehuse også med helikopter. Faciliteter og lovgivning skal tilpasses. Sundhedsteknologi 2020 Gamle tankegange og vaner skal ikke overleveres til nye bygninger. Nye bygninger giver mulighed for at gentænke organisation og ledelse. 15

16 Sundhedsteknologi 2020 Muligheder Stil de rigtige krav til bygningerne bygningsreglementet dækker ikke! Politikerne burde, inden de igangsatte en investering på 40 mia. kr., have foretaget en vurdering af, om lovgivningsgrundlaget var i orden. Det er Ingeniørforeningens forventning, at når budgetterne bliver stramme, vil der blive henvist til lovgivningens mindstekrav, som Ingeniørforeningen mener, ikke er dækkende. Det eksisterende Bygningsreglement 2010 (BR10), der gælder for alt byggeri, er ikke tilstrækkeligt som fundament for sygehusbyggerier. Bygger regionerne efter BR10, får vi ikke de sygehuse, vi alle drømmer om. Der gælder nogle særlige forhold for sygehuse, som man skal tage hensyn til, når man planlægger og bygger. Vi mangler derfor et tillæg til bygningsreglementet, hvis vi vil sikre, at vi får de løsninger, vi allerede nu ved, at vi har behov for. På næste side er der nogle eksempler på, hvor BR10 er misvisende eller ikke dækkende for de specifikke forhold, der gør sig gældende i sygehusbyggeri. Fremtidssikring er fleksibilitet Vi skal være forberedt på fremtidens teknologi og behandlingsforløb især den teknologi, vi endnu ikke kan forestille os, og de behandlingsforløb, der endnu ikke er beskrevet. En af de oplagte måder at fremtidssikre på er ved at efterspørge byggeri med størst mulig fleksibilitet. Her tænkes ikke på muligheden for at lave enkeltsengsstuer om til flersengsstuer eller omvendt. Vi fremtidssikrer kun et sygehus ved at gøre det muligt at omdanne sengestuer til operationsstuer eller telemedicinske call-centre eller omvendt. Omfattende ændringer skal altså være mulige ikke kun i forhold til brug men også på installationer og store bygningsændringer. Fleksibilitet er en grundlæggende nødvendighed i sygehusbyggerier. En ekstrem grad af fleksibilitet tilbydes i fleksibelt modulbyggede hospitaler. Her er princippet, at man kan skifte moduler i hospitalet, som man skifter skuffer i en kommode. Dette er ikke en fuld gennemgang af de huller, der er i det eksisterende bygningsreglement. Det er nogle af de nedslagspunkter, der viser, at der er behov for en kritisk gennemgang af de krav, vi stiller til fremtidens sygehusbyggeri. Det eksisterende lovgrundlag er ikke tilstrækkeligt. Hvad nu, hvis vi laver hospitalet om til en kommode, så man kan skifte operationsstuer ud som skuffer? Ole Klinkby, Sales Development Manager, NNE Pharmaplan Ingeniørforeningen anbefaler, at regeringen reviderer bygningsreglementet med henblik på at lave et tillæg om sygehusbyggeri, så der stilles relevante mindstekrav til sygehusbyggerierne. 16

17 Tabel 1: Udfordringer og muligheder i BR10 ift. sygehusbyggeri Udfordringer Energiforbrug og klimaskærm sygehusbyggeri bør kunne få dispensation fra de nuværende krav til klimaskærmens isoleringsevne. Udfordringen på et sygehus er ikke at holde varmen inde, men i høj grad at køle bygningen og lukke overskydende varme ud på en hensigtsmæssig måde. Den overskydende varme skyldes de mange tekniske installationer og den store mængde apparatur, som er i brug døgnet rundt. Brandsikring Ved brand på et hospital er målet ikke at få patienter evakueret ud af hospitalet. Mange patienter vil omkomme, hvis de flyttes uden tilstrækkeligt opsyn. Og i takt med at sygehuse bliver større vil det ikke være muligt at bringe patienter ud af bygningen hurtigt nok. Muligheder Energiforbrug og klimaskærm De nuværende krav til klimaskærm skal sættes ud af kraft i udbud på sygehuse, svarende til at bygherre ikke overholder BR10 s krav til klimaskærmens isoleringsevne. Der skal i stedet stilles krav om at fokusere på totaløkonomi og brug af vedvarende energi. Brandsikring Grundstrukturen på et hospital skal skabe størst mulig sikkerhed for patienter og personale. Uanset om der er meget personale på arbejde eller ej. Det kan ske gennem krav til etablering af sikre zoner, som er særskilte og ekstra brandsikrede etager, som patienter i første omgang kan evakueres til, mens slukningsarbejdet pågår. Princippet bruges i andre lande. Sundhedsteknologi 2020 Lydforhold Gode lydforhold i hospitaler er af afgørende betydning for de ansattes arbejdsmiljø, for patienters velbefindende og for pårørendes oplevelse af stedet. I nogle tilfælde kan lydforholdene i form af taleforståelighed endda have kritisk betydning, fx ved operationer. Derudover ved man, at der løbende vil være om- og tilbygninger på hospitaler. Mellem 10 og 20 pct. af bygningsmassen på et hospital er under konstant ombygning. På mange hospitaler giver disse store og meget forstyrrende lydgener for personale og patienter. Lys Der er i de senere år tilvejebragt meget ny viden om lysets betydning for velvære og helbredelse. Det er derfor vigtigt at tænke brugen af dagslys og kunstlys ind fra start af, så man både tilgodeser den betydning lys har for patienternes helbredelse og nødvendigheden af lys for, at personalet kan udføre de nødvendige opgaver. Det inkluderer bl.a. behovet for, at der skal være helt mørkt, når patienterne skal sove, samtidig med, at personalet kan overvåge patienterne. Ombygninger hospitaler er ikke konstante konstruktioner. Mellem 10 og 20 pct. af bygningsmassen på et hospital er under konstant ombygning. Der skal være fornøden friplads til fremtidige tekniske installationer (ledninger, rørføring, etc). Når der skal bygges om på et hospital skal operationer kunne foregå samtidig med, at nye materialer, byggeaffald, teknologi med mere, flyttes ind og ud af sygehuset. Vedligehold Vedligehold er et problem i offentlige byggerier. Når økonomien strammer til, er det vedligehold der bliver skåret på. Det betyder forfald og til slut nedrivning af bygninger, der kunne have klaret flere år med bedre vedligehold. Fokus på overvægtige patienter en af fremtidens udfordringer bliver antallet af overvægtige patienter. Lydforhold Specifikke krav til det akustiske indeklima på hospitaler for at sikre at tale kan forstås. Krav til lydisolering der bl.a. sikrer, at fintfølende apparatur kan fungere samtidig med at slagboremaskiner mm. er i brug. Lys Der er en forældet standard omkring lys i bygningsreglementet (DS 703: Retningslinier for kunstig belysning i sygehuse). Der burde i stedet henvises til den reviderede europæiske standard DS/EN :2011. Denne standard stiller bl.a. også krav til belysningsniveau og kvalitet i gangarealer. Indretning af gangarealer må forventes at få større betydning fremover, i bestræbelserne på at få et større flow af patienter gennem sygehuset, dvs. kortere liggetid. Krav til belysningsniveau og -kvalitet har også betydning for personalet og deres døgnrytme ved arbejde på skæve arbejdstider, især om natten. Det påvirker også de pårørendes oplevelse af hospitalet. Ombygninger Der skal stilles krav om, at ombygninger kan ske på en måde, så materialer og byggeaffald kan transporteres ud og ind af bygningen med mindst mulig gene for driften. Vedligehold Der skal stilles krav om, at der vælges materialer, der kræver lidt vedligeholdelse og har en rimelig levetid. Fokus på overvægtige patienter Det påvirker også I BR10 s vejledningstekst i kap. 3 skal der være flere eksempler på løsninger for byggeriprojekteret der henvender sig til pleje af overvægtige patienter. 17

18 Sundhedsteknologi 2020 Fordelene i at bygge i fleksible moduler er, at det giver Produktion under kontrollerede forhold og hurtig byggetid på grunden. Byggeri med færre fejl og mangler ved ibrugtagning. Genbrug af designløsninger og elementer i flere byggerier. Mulighed for hurtige og fleksible ombygninger, uden at driften forstyrres. Miljøvenlig genbrug af bygningsdele ved renovering/ombygning. Endnu mangler vi at se et test-sygehusbyggeri i fuldfleksible moduler for at kunne dokumentere potentialet over for både patienterne, personalet og driften. Derudover mangler vi flere leverandører af konceptet. Byggeprocessen samarbejde fremmer udvikling og innovation Alle har en interesse i, at vi får mest muligt sygehusbyggeri for pengene. Bedst kvalitet, færrest konflikter og et budget, der holder. Byggeri af sygehuse er en kompliceret affære. Måden, de udbydes og planlægges på, er afgørende for, hvilke resultater vi ender med. Et hospitalsbyggeri er kompliceret og kræver stor viden fra mange fagdiscipliner. Og det er vigtigt, at de kommer i spil på det rigtige tidspunkt. Den nødvendige viden går fra den overordnede planlægning til den tekniske planlægning af bygninger vedr. såvel design og udførelse som den senere drift. Der er behov for et effektivt og fremadrettet samarbejde, som også må trække på nye samarbejdsformer. I dette billede er der behov for en tidlig viden fra projekterende, udførende og leverandører. Erfaringer fra arbejdet med partnering bør inddrages og udnyttes. Ib Steen Olsen, ekstern lektor, DTU Management Kan vi på en eller anden troværdig måde beskrive, at hvis vi kaster os over modulært byggeri, vil det skabe sikkerhed det være sig patientsikkerhed, men også logistik- og byggeprocessikkerhed forbundet i en økonomi, der hænger sammen, samt at vi får nogle nye spillere på banen og nogle flere brancher, der sikrer en sund bredde så kan vi sætte en ny, afgørende dagsorden Kasper Jacoby, Koncern Projektdirektør, Region Hovedstaden Krav og forudsætninger for byggeriet kommer til at ændre sig mange gange undervejs bare for at følge med den teknologiske udvikling. Bygherrer og rådgivere skal derfor sørge for at inddrage mest mulig viden og kompetence så tidligt som muligt og skabe den fornødne fleksibilitet. Der skal være plads til ændringer og tilpasninger, uden at det fordyrer projektet eller går ud over kvaliteten. Bygherre skal satse på, at tillidsbaserede samarbejdsformer partnering introduceres så tidligt som muligt i sygehus- 18

19 byggerierne 1. Vi ser det som helt naturligt, at dette værktøj til moderne og dynamisk ledelse af projekterne bruges. Baseret på år gamle erfaringer fra tilsvarende store sygehusbyggerier og erfaringer fra renoverings- og ombygningsopgaver har der været tradition for et forløb med udbud af totalrådgivning og efterfølgende opsplitning i stor- og fagentrepriser. Det er også på denne måde, der pt. er udbudt på Skejby Sygehus og Odense Universitetshospital, ligesom det ligger i kortene, at de øvrige sygehusbyggerier udbydes på samme måde. Det betyder imidlertid, at der er en risiko for, at projekterne ikke kan realiseres for det afsatte beløb, da den nødvendige viden fra fx leverandører og entreprenører ikke inddrages tidligt nok i forløbet. Tillidsbaseret samarbejde skal bruges som metode tidligt i processen for at sikre, at projekterne bliver gjort bygbare og for at spare tid, samt for at sikre et fælles totaløkonomisk ansvar blandt de involverede aktører for de foreslåede løsninger. Erfaringene våre så langt er meget positive. Vi skaper felles kultur og trivsel, utvikler produksjonsløsninger og skaper eierskap og omforente løsninger med brukerne Samhandlingsmodellen vi benytter hvor entreprenør kontraheres tidlig, gir muligheter for å koordinere entreprenørkompetansen og sykehuskompetansen på en effektiv måte. Sykehusbygg er særdeles kompliserte bygg, hvor det er fornuftig å samordne relevant kompetanse tidlig i prosessen. Bjørn Remen, Direktør, Helsebygg Midt-Norge Sundhedsteknologi Hvis sygehusbyggerierne falder ind under reglerne for statsligt byggeri skal bygherre aktivt tage stilling til partnering som metode Tabel 2: Erfaringer fra udbygning og ombygning af St. Olavs Hospital i Norge Budget: 13 mia. NOK Brug af traditionel model Byggefase 1 ( ) Kendetegn Mange delte entrepriser Forskellige aftaler mellem arkitekt og rådgiver for hvert center Konklusion Gik over budget Mange grænseflader Mange konflikter Mistrivsel på arbejdspladsen Høj skadestatistik Brug af partnering model Byggefase 2 ( ) Kendetegn Specifikation grundlag for samarbejde Gennemføringsmodel for samarbejde Konklusion Gik langt under budget Større mulighed for nytænkning Flere energirigtige løsninger 19

20 Sundhedsteknologi 2020 Tænk totaløkonomi Det vil naturligvis altid være et oplagt spørgsmål, om 6 mia. kr. er mange penge for et nyt sygehus, eller om 13 mia. kr. er for lidt. Til sammenligning har Rigshospitalet en nettodriftsudgift på 4 mia. kr. om året og Skejby Sygehus en drift på 2,1 mia. kr. årligt. Når udgifter til byggeri af sygehuse ses uafhængigt af den drift, byggeriet skal muliggøre, bliver det svært at tage stilling til, hvad der er hensigtsmæssigt, og hvad der ikke er. Mens en øget udgift til byggeriet af et sygehus er en engangsforseelse, vil en årlig besparelse på driftsbudgettet gavne syghusets økonomi år efter år. Et primært mål for de nye sygehusbyggerier skal være at skabe de bedste og mest omkostningseffektive rammer omkring den daglige drift. I Sverige har Stockholms Läns Landsting med sygehusprojektet Nya Karolinska udbudt både opførelse og drift i én pakke for netop at sikre, at der tænkes bæredygtigt og langsigtet 2. I tilbagemeldingerne fra Ingeniørforeningens eksperter på området sygehuse og sundhedsteknologi har ønsket om at sikre et fokus på totaløkonomi fyldt meget. Én siger: Der skal tænkes i totaløkonomiske løsninger og ikke kun anskaffelsesøkonomi. Det kan blive dyrere på den lange bane ikke at investere rigtigt og langsigtet. 3 Ingeniørforeningen mener, at regeringen skal gøre det lovpligtigt for alle offentlige bygherrer at tænke i totaløkonomi. Og det skal være muligt for regionerne at investere mere i anlæg og teknologi, hvis det tjener sig ind på driften. Balanceret fokus på arkitektur og teknologi I et sygehusbyggeri er både den ydre udformning og de indre rammer for teknologi og arbejdsgange vigtige. Ved at udbyde byggerierne som arkitektkonkurrencer er det tidlige fokus på den ydre fremtoning. De tegninger og modeller, som beslutningstagere tager stilling ud fra, ændrer karakter, når de bliver konfronteret med de arbejdsgange og teknologier, der skal fungere inde i bygningerne. For der skal allerede tidligt i processen være et mere ligeligt fokus mellem det ydre og det indre mellem arkitektur og teknik. Den traditionelle måde at udbyde arkitektkonkurrencer på kan gøres bedre. Som det er i dag, laver arkitekterne en masse arbejde under tilbuds- og konkurrencefasen, som bliver justeret eller ændret, når vi kommer i kontakt med personalet og brugerne Jesper Bo Jensen, Arkitekt MAA Arkitema 2. Præsentation ved Adrian Sprague B.Sc; C.Eng; MICE Director of Design Management Skanska UK Building, Konference 11. november 2010 hos Rambøll Management 3. Sygehuse og sundhedsteknologi eksperternes vurdering (IDA analyse april 2011) Bygherrer skal undgå, at de på et for tidligt tidspunkt låser sygehusprojekter fast i et hensyn til den yderste beklædning klimaskærmen og opdeling i enkelte funktioner. Det er vigtigt, at der brydes med den byggeproces, der starter med arkitektkonkurrencer, så vi kan undgå, at 20

21 for mange penge spildes på tilpasning af projekter, der alligevel forandrer sig fundamentalt, når de møder virkeligheden. Et tidligt fokus på den sundhedsproduktion, der skal foregå i bygningerne, og de personer, der skal have deres gang der, er et helt centralt indsatsområde. Det vil give Sygehuse, der bliver billigere i drift, fordi bygningerne fra starten er tænkt i forhold til de arbejdsgange og den drift, der skal foregå. Bedre grundlag at træffe beslutninger på, fordi de forslag, der præsenteres, også er bygbare og brugbare for personale, patienter og pårørende. Sikring af hurtig adgang til de nye sygehuse helikoptere en del af løsningen Med den nye sygehusstruktur centraliserer vi behandlingen og lukker små hospitaler. Patienter skal dog stadig kunne komme hurtigt på hospital også når det betyder transport på tværs af landet. Helikoptere er en del af løsningen. Lige nu har vi ikke helikoptere og landingspladser, der gør det muligt at flyve i al slags vejr samt dag og nat. Vi skal etablere en overordnet planlægning for den fremtidige anvendelse af akutlægehelikopterne, således at der sker en tilpasset planlægning og udvikling af helikopterflyvepladser ved hospitaler og særlige pladser til omladning af patienter mellem redningskørertøjer og helikoptere. Sundhedsteknologi 2020 De nye sygehuse skal selvfølgelig være flotte og give borgerne en god oplevelse. Det mål kan man også nå, selv om man starter processen et andet sted, med en anden faglighed eller et andet perspektiv. Det interessante er ikke, hvad der bygges, men hvordan logistikflows inde i hospitalet kommer til at fungere Jess Vorre, Konsulent, Teknologisk Institut I forbindelse med planlægningen af de kommende hospitaler planlægges for de flestes vedkommende anlæg af helikopterlandingspladser. Indtil disse hospitaler går i drift, er der behov for en sikkerhedsmæssig opgradering af et antal eksisterende pladser ved de centrale traumecentre. Ellers vil borgerne opleve svigt i muligheden for hurtig behandling. Der er også behov for at revidere Miljøstyrelsens vejledning om flystøj. Som det er lige nu, er det en hindring for, at patienter kan komme til hospitaler om natten. De samfundsmæssige interesser i, at patienter kan komme til hospitaler døgnet rundt også i bynære områder, bør vægte højere end hensynet til nattero Input fra IDAs fagtekniske selskab FLY 21

22 Sundhedsteknologi 2020 Nye bygninger nye vaner nye tankegange Vi står over for den største investering i sygehusvæsenet i mange år, og det er vigtigt, at vi får mest muligt ud af den investering. Det sker dog kun, hvis der bliver afsat ressourcer til at ændre vaner og tankegange. Effektivitet og blik for den knappe ressource på det enkelte sygehus skal være i fokus for de respektive hospitalsledelser. Hvadenten det drejer sig om nyindkøbt dyr teknologi eller mangel på personale, er det vigtigt, at planlægning og drift bliver optimeret. Uden investeringer i ledelses- og organisationsudvikling ender vi med gamle rutiner i nye rammer, og den åbenlyse mulighed for at frigøre medarbejderressourcer i driften bliver forbigået. Der kan skabes nye vaner og nye tankegange, der passer til de nye byggerier. Motivation, energi og innovationspotentialet skal sættes fri, så mennesker både personale, patienter og pårørende bliver midtpunkt i dagligdagens komplekse praksis. Vi skal eksperimentere med nye ledelsesparadigmer og innovationsprocesser. Vi skal have mennesket som midtpunkt og fokusere på fremtidige behov, før arkitekter og ingeniører fryser deres tegninger. Vi skal sikre, at fremtidens arbejdsprocesser samskabes ud fra forestillingen om det meningsfulde og motiverende arbejdsliv. Vi er ganske gode til teknologisk udvikling og arbejder målbevidst med den brugernære innovation. Ledelse og innovation kan vi blive meget bedre til. Mens der er afsat 40 mia. kr. til nye sygehuse, er der kun i størrelsesordenen 50 mio. kr. til ledelsesudvikling. Ingeniørforeningen efterlyser derfor viljen til at prioritere og sørge for, at de nye rammer udnyttes ledelsesmæssigt og organisatorisk nye rammer, nye vaner og nye tankegange. 22

23 Anbefalinger til regeringen Der bør hurtigst muligt laves et tillæg til bygningsreglementet om sygehusbyggeri, så der stilles relevante mindstekrav til sygehusbyggerierne. Fra national side skal der sikres ét eller flere fleksible modulære testbyggerier, der kan demonstrere potentialet ift. hurtige ombygninger, gode arbejdsgange, økonomisk rentabilitet m.m. Anbefalinger til bygherre (regionerne) Allerede i udbudsfasen skal der stilles krav til, at sygehusprojekter kan demonstrere stor fleksibilitet i bygningsmasse. Profilen for sundhedsproduktionen skal kunne ændres hurtigt og uden store driftsforstyrrelser med tilhørende økonomiske beregninger. Bygherre skal opfordre til, at partnering bliver brugt som metode tidligt i processen det giver bedre byggeri for de samme penge. Sundhedsteknologi 2020 Sygehusbyggerierne bør allerede i 2012 falde ind under reglerne for statsligt byggeri, således at bygherre skal tage stilling til brug af partnering som metode. I fælleskab med regionerne skal der fokuseres på totaløkonomien i sygehusprojekterne. Regeringen skal give regionerne tilladelse til højere udgifter til selve byggeriet, hvis det kommer igen i driften. Regeringen skal senest i 2012 etablere en overordnet planlægning for den fremtidige anvendelse af akutlægehelikopterne, så der kan ske en planlægning og udvikling af helikopterlandingspladser ved hospitaler. Ingeniørforeningen anbefaler, at Miljøstyrelsen reviderer vejledningen om flystøj. I udbudsfasen skal bygherren stille krav om, at projektforslag inddrager et realistisk fokus på produktionsflows og arbejdsprocesser. Fleksibilitet skal være et krav, et tildelingskriterium for kontrakter på de store sygehusbyggerier. Man skal kunne demonstrere i projektet, hvad det betyder, hvis man ændrer funktioner: hvor store er omkostningerne ved at ændre, hvor lang tid tager det, og hvor mange andre områder påvirkes? Forskyd byggerierne så meget som muligt, så der opnås læring fra byggerierne og mulighed for at integrere den i nye byggerier. 23

24 Sundhedsteknologi

25 Sundhedsteknologi Definition af Sundhedsteknologi Teknologier hjælper mennesket som patient. Eksempelvis teknologier, der er en del af hospitalsbehandlingen, og hvor patienterne er under løbende lægelig kontrol via medicotekniske eller telemedicinske løsninger. Hvis den samme løsning er initieret og drevet af lokale myndigheder eller borgeren selv, vil løsningen betragtes som velfærdsteknologisk. Det er Ingeniørforeningens forventning, at fremtidens patienter oplever et sygdomsforløb præget af en langt højere grad af udlægning. Udlægning handler om, at vi skal forlade hospitalet, så snart det er forsvarligt, for derefter at fortsætte behandlingen hjemmefra under ansvar af sundhedsprofessionelle og i kontakt med hospitalet. Det forudsætter to ting: At vi kan holde kontakten til hospitalet på en sikker, forsvarlig og tryg måde, og at det rigtige samarbejde mellem hospital, egen læge, hjemmeplejen, pårørende og andre involverede fungerer fuldt ud. IDA mener bl.a., at telemedicin spiller en afgørende rolle i den sammenhæng. Det samme gør et langt bedre samarbejde på tværs af sektorer, organisationer og it-systemer. Dette medfører øget tidsforbrug til overflødig administration for både borgere og sundhedspersonale, øgede udgifter til gentagne prøver og undersøgelser og i værste fald fejlmedicinering eller fejlbehandling. Et vigtigt emne er derfor en fælles IKT-platform, der skal sikre interoperabiliteten i de systemer, der investeres i eller som allerede findes. I Danmark har vi tusindvis af forskellige it-systemer: for et par år siden havde vi forskellige inden for sundhedsvæsenet Casper Marcussen, MedCom Sundhedsteknologi 2020 De mange forskellige it-systemer til undersøgelse, journalisering og behandlingsforløb i sundhedssektoren er en udfordring. Alene i Region Hovedstaden er over 500 systemer i drift dagligt 5. Det kan der være gode historiske grunde til, men det giver problemer, så længe de ikke taler sammen. Informationer om patienter opsamlet i én del af sundhedssektoren kan ikke deles med relevante aktører i andre dele af sundhedssektoren. IDA mener, at vi bør udnytte mulighederne for at benytte sundhedsteknologier på sygehuse, når de gavner behandlingen, driften eller sikkerheden. I Teknologisk Fremsyn har vi bedt IDAs eksperter om at pege på teknologier med stort potentiale. En del af dem, skal også fremhæves her. 5. sundhedsit.net/index.php%3fid=1930.html 25

26 Sundhedsteknologi 2020 Udfordringer For at sikre, at udlægning bliver trygt for borgeren, kræves en sikker, stabil og let etableret forbindelse mellem borgeren og sygehuset, praktiserende læge og plejepersonale ved udlægning. Manglende kommunikation mellem de enkelte it-systemer og mellem enhederne, fx hospitaler og praktiserende læger, giver et manglende informationsflow og er en barriere for effektiv og sikker behandling. Forskningsmæssigt kan det være en barriere, når relevante data ikke er tilgængelige. Manglende idé og erfaringsudveksling mellem sundhedspersonale, forskere, virksomheder og borgere begrænser innovation og erhvervsmuligheder. Muligheder Etablering af en fælles IKT-platform IDA mener, at der bliver bestilt for mange specialløsninger, og der tænkes for lidt i at tilpasse hyldevarer og gøre dem tilgængelige for tilpasninger. Risikoen er, at specialløsninger bliver for dyre og svære at vedligeholde. Brede løsninger dækker omvendt flere behov, men kan til gengæld være et problem rent konkurrencemæssigt, hvis de forhindrer åbne standarder og lukker af for, at snitflader kan tilpasses og bygges videre på. Et andet vigtigt problem er, at man ikke i tilstrækkeligt omfang sikrer, at data er tilgængelige på tværs af sektoren. Ved at fokusere på en IKT-platform, der kan sammenknytte forskellige systemer med forskelligt indhold, sikres det, at data er tilgængelige på tværs af systemerne. Hvis det baseres på internationale standarder, vil man have en bred vifte af virksomheder, der kan bakke op omkring og levere nye produkter til systemet. IDA analyse 2011 Sygehuse og sundhedsteknologi 82 pct. peger på manglende koordination af projekter 86 pct. peger på manglende helhedstænkning (fra borger i eget hjem og tilbage igen) 60 pct. peger på manglende standarder er meget stort eller et stort problem Rent teknologisk bør man arbejde med forskellige tilgange til data baseret på rollebeskrivelser. Man kan sondre mellem at lægge data ind, ændre data, se data og slette data. Dette er vigtigt for at sikre, at andre end borgeren selv kun har adgang til de helt relevante oplysninger. Og det skal sikres, at det er de rigtige data, der lægges ind, ligesom der bør sikres en høj grad af sporbarhed. Der efterlyses en national handlingsplan for sundheds-it, der omfatter både stat, kommuner og regioner 6. En sådan handlingsplan bør omfatte 64 pct. vurderer, at der fra nationalt hold er tilstrækkeligt med forudsætninger for udvikling af fælles it infrastruktur pct. af IDAs eksperter peger på, at der bør være en national handlingsplan for sundheds it, der omfatter både stat, kommuner og regioner. IDA analyse af sygehuset og sundhedsteknologi 26

27 udarbejdelse af standarder for sikkerhed, kontekstdata og kliniske data samt systematisk opfølgning og indsamling af viden og dokumentation for virkninger og kvalitet 7. Ligeledes bør der være et krav om interoperabilitet, dvs. mulighed for samkøring, der sikrer, at de forskellige sundhedsteknologiske produkter, der udvikles, kan kommunikere og kombineres på den mest hensigtsmæssige måde. Forudsigelighed i form af kravsspecifikationer, standarder og interoperabilitet er blandt de grundlæggende krav, der skal sikre, at danske virksomheder bedst muligt kan matche de ønsker, aftagerne inden for sundhedssektoren kommer frem til. Af hensyn til eksportmulighederne mener IDA analyse 2011 it eksperters holdning til it 87 pct. Man bør satse på et stort nationalt system 66 pct. Man bør hægte de eksisterende systemer sammen 14 pct. Man bør satse på forskellige løsninger specialsyet til regionale behov 56 pct. Man bør vælge de bedste af de nuværende regionale systemer og bygge et nationalt system på det fundament 36 pct. Man bør starte forfra med et helt nyt nationalt system 25 pct. Man bør købe et system i udlandet IDA, at disse skal være baseret på internationale frem for rent danske standarder. Screening af folkesygdomme En sidegevinst ved etablering af en national platform til udveksling af data, fx uddrag af elektroniske patientjournaler, vil betyde, at klinikere alle steder i landet har adgang til en national database af oplysninger om befolkningens sundhedstilstand. Dette vil fx i højere grad gøre det muligt at udvikle nye algoritmer til screening af diverse folkesygdomme og dermed blive en vigtig forskningskilde. 8 Telemedicin Der er store menneskelige og sandsynligvis også økonomiske fordele ved telemedicin, som vi mener skal udnyttes. En del af løsningen i den kommunale sektor er substitution af fysiske plejeydelser med distanceydelser. På sygehusområdet er der store patientgrupper, især kronikere, der kan behandles i eget hjem ved hjælp af tele-/datanet og kommunikationsudstyr. Forudsætningen er dog ofte en større økonomisk engangsinvestering for kommunerne og regionerne. Et andet eksempel er telemedicinsk sårbehandling, der kan udbredes nationalt inden for de næste 3-5 år. Udfordringen her ligger i organiseringen herunder fordelingen af udgifterne til henholdsvis primær- og sekundærsektoren. En anden udfordring ligger i at gøre patienterne klar til og fortrolig med denne behandlingsform. Det forudsætter størst mulig brugervenlighed i de benyttede teknologier. Sundhedsteknologi Udkast til national strategi for telemedicin i Danmark , s Rambøll Management Business Case for hjemmemonitorering, maj

28 Sundhedsteknologi 2020 Figur 3: Cost-benefit af hjemmemonitorering for kronikere 121 mio. kr. 98 mio. kr. 99 mio. kr. 53 mio. kr. 47 mio. kr. 16 mio. kr. z Cost z Benefit 38 mio. kr. 22 mio. kr. Diabetiske sår KOL Diabetes Andre kronikere Udbredelse af telemedicin kræver, at en række udfordringer løses. Borgerens/patientens bredbåndsadgang skal fx kunne imødekomme en række særlige krav herunder at der skal være tale om en beskyttet internet adgang, at hjemmemonitorering kræver en høj grad af sikkerhed for oppetid, at der er garanteret fremkommelighed, uforvanskede data og beskyttelse mod fjendtlig aktivitet på nettet. Det skal med andre ord fungere lige så sikkert, som var borgeren stadig på sygehuset. Det skal være muligt at benytte forskellige infrastrukturer og udbydere, dels for at få den mest hensigtsmæssige netadgang på borgerens/ patientens adresse, dels for at hente de bedste priser for opkobling. Det skal være muligt hurtigt, dvs. på få timer, at opgradere borgerens internetadgang på myndighedernes regning, evt. oprette en internetadgang. Selv om man må formode, at tiden vil mindske denne udfordring, er det pt. 40 pct. af borgerne over 60 år, der ikke har oprettet en bredbåndsadgang 9. Fjerndiagnosticering Nært beslægtet med telemedicin er fjerndiagnosticering. Disse teknologier er allerede delvist under udbredelse og har været kendt i forskellige udgaver i søfarten og i Grønland. Det vurderes af IDAs eksperter at have et stort potentiale, bl.a. i at gøre billederne mere naturtro, så bedømmelsesmuligheden bliver bedre. Teknologien gør det muligt, at man ved hjælp af kommunikation af video, billeder, lyd og måleresultater kan inddrage eksperter i diagnostik og behandling dér, hvor patienten befinder sig, selv om eksperten ikke er fysisk til stede. IDA mener, at fjerndiagnosticering vil spare betydelige transportudgifter for patienter og det 9. Danmarks Statistik 28

29 offentlige, særligt i udkantsområder 10. Regionerne bør derfor sikre, at it og andre faciliteter understøtter denne udvikling. Minituarisering af medicinsk udstyr ved anvendelse af nanoteknologi Blandt andre teknologier med potentiale er minituarisering. Teknologien går ud på at aflevere medicin og korte genregulerende molekyler ved hjælp af molekylære transportører og nanopartikler et specifikt sted i kroppen. Fordelen er, at en kontrolleret frigivelse af det aktive stof reducerer risikoen for bivirkninger. Teknologien er også kendt som drug delivery og har potentiale bl.a. ved behandling af kræft og HIV. Udvikling kræver forskning og medicinsk afprøvning i storskala, ligesom det er vigtigt at kortlægge risici ved nanopartiklers bevægelser og mulige kort- eller langsigtede skadevirkninger på celler og væv i kroppen 11. IDA mener, at regeringen skal følge området nøje og løbende vurdere mulighederne. Elektroniske logistiksystemer både til varer, personale og patientbooking I dag bruger klinikere arbejdstid på vagtplanlægning, koordinering og kommunikation for at få planlægningen på plads. Det kan næppe være hensigtsmæssigt at sundhedsfagligt personale bruger tid på administration i stedet for egentlig fagligt indhold. Anbefalingen er derfor at udvikle et logistiksystem, der kan skabe større sammenhæng i ressourceplanlægningen af varer, personale, lokaler og øvrige ressourcer og dermed erstatte papir, telefoner og fax med it systemer, der vel at mærke kan kobles sammen til, så det er muligt at foretage en samlet ressourceplanlægning. RFID tags på udstyr og patienter Radio Frequency IDentification bruges til at identificere fysiske objekter ved hjælp af en tag (lille chip) der kan læses af en RFID-læser. Det foregår trådløst med mellem ca. 1 og 100 meters afstand alt efter type. RFID tags kan anvendes til at holde styr på medicin, udstyr, patienter og personale, og de kan øge patientsikkerhed, effektivisere arbejdsgange og spare massevis af indtastninger i EPJ-systemerne, fordi data per automatik overføres til fx de elektroniske patientjournaler. Robotter til blodtageprøvning Hvert år tages der 11 mio. blodprøver i Danmark. Antallet af blodprøver kan forventes at fortsætte med at stige, ligesom hurtigere responstid bliver mere og mere afgørende i fremtidens behandling. Hvis det kan lade sig gøre at automatisere den proces, vil der være et stort effektiviseringspotentiale, og det vil være muligt at nedbryde en flaskehals i mange behandlinger. Samtidig er blodprøvetagning blevet et samlebåndsarbejde. Det er ensartet og gentaget arbejde, som giver ortopædiske skader hos bioanalytikere, som får ondt i håndled og albuer. Sundhedsteknologi IDAs Teknologiske Fremsyn, Sundhedsteknologi 2020, december IDAs Teknologiske Fremsyn, Sundhedsteknologi 2020, december 2011 Der udvikles i dag på robotassisteret blodprøvetagning bl.a. i Danmark. Indtil videre er robottens anvendelse begrænset til at udpege det optimale sted at stikke ved hjælp af kamerasensorer, der kan se selv meget 29

30 Sundhedsteknologi 2020 svage blodårer, men tanken er, at blodprøverobotten selv skal kunne tage prøven. Eksperterne vurderer, at der er betydelige (måske velbegrundede) psykologiske barrierer for at implementere denne teknologi. Mange mennesker er nervøse ved at blive stukket, og det vil kræve et tillidsvækkende design og en lille fejlpct., før teknologien vil blive accepteret. Autonome transportrobotter IDAs eksperter vurderer, at der er et stort potentiale i automatisering af transporten på sygehusene. De understreger også, at det er vigtigt at skelne mellem, hvad det er, der skal transporteres. Affald og senge kan fint transporteres med robotter, og det samme kan mad, linned, sterilgods. Medicin og blodprøver kan også transporteres med robotter, hvad der allerede er forsøg med på Svendborg Sygehus. Der udvikles allerede i dag transportrobotter, der kan navigere i dynamiske miljøer. De gør sig dermed fri for eksisterende transportrobotters behov for præinstallerede navigationspunkter fx magneter i gulvet eller sensorer i loftet, som kræver en større installation, før robotterne kan tages i brug. I stedet navigerer de efter bygningernes eksisterende rammer fx vægge, søjler eller døråbninger. Samtidig kan de også navigere uden om bevægelige forhindringer. Det betyder, at robotten autonomt via en indbygget sensor løbende registrerer forhindringer og efterfølgende kører uden om. Robotbaserede teleoperationer Allerede i dag foretages en lang række operationer assisteret af robotter. De udføres som minimal invasiv kirurgi, hvor der opereres gennem små åbninger i stedet for en stor som ved traditionel kirurgi. Et tyndt kamera føres ind gennem en af de små åbninger. Kameraets 3D-synsfelt er forstørret 10 gange, så kirurgen har et godt synsfelt. Den robotassisterede kirurgi er mere præcis og fleksibel end traditionel kikkertteknik, hvilket indebærer, at kirurgen kan lave mere kompliceret kirurgi men på en skånsom måde for patienten. Det giver en række fordele i form af større præcision, lavere risiko for infektion, mindre skade på omkringliggende væv og mindre blodtab. Der forskes også i kombination af 3D billedteknologi og robotkirurgi, hvor den præcise anatomi i operationsområdet scannes. Oplysningerne fra scanningen gør det muligt for kirurgen at foretage det ønskede indgreb uden selv at skulle holde og løbende positionere operationsværktøjet under indgrebet. 3D print af erstatningsorganer Det er i dag muligt at printe i 3D, og også i sundhedsområdet er man begyndt at anvende teknologien til at printe reservedele til kroppen. Allerede nu kan man printe nye tænder, og tandproteserne bliver langt mere præcise end med gipsafstøbninger. Ligeledes vil man også snart kunne printe knogledele. Der forskes flere steder i verden i at kunne printe med levende celler og få dem til at organisere sig selv og danne menneskeligt væv og blodårer. På længere sigt håber man at kunne printe vitale organer som fx et hjerte. Det er dog ikke lige om hjørnet. 30