BILLUND KOMMUNE TRÆSTUBBEN NATUR-EKSPERIMENTER ORDINÆRT TILSYN TILSYN IGANGSAT: Hjernen&Hjertet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILLUND KOMMUNE TRÆSTUBBEN NATUR-EKSPERIMENTER ORDINÆRT TILSYN TILSYN IGANGSAT: Hjernen&Hjertet"

Transkript

1 BILLUND KOMMUNE TRÆSTUBBEN NATUR-EKSPERIMENTER ORDINÆRT TILSYN TILSYN IGANGSAT: Hjernen&Hjertet

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ORDINÆRT TILSYN I TRÆSTUBBEN NATUR-EKSPERIMENTER Tilsyn med kommunale dagtilbud i Billund Kommune 3 2 RAMMEBETINGELSER Børnegruppen Skoleudsættelser Medarbejdere og ledere Medarbejderinddragelse, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Forældreinddragelse Overgange Øvrige tilsynselementer 19 3 EVALUERING AF RESULTATER Trivsel Inklusion og relationer Sprogvurdering Motorikvurdering 28 4 ORDINÆRT TILSYN I TRÆSTUBBEN NATUR-EKSPERIMENTER Yderligere punkter til opfølgning Sammenfatning/primære opfølgningspunkter 32 2

3 1 ORDINÆRT TILSYN I TRÆSTUBBEN NATUR- EKSPERIMENTER 1.1 Tilsyn med kommunale dagtilbud i Billund Kommune Deltagere fra dagtilbuddet: Kirsten Vestergaard, Inga Grosen, Rikke Kruse Møller og Line Møller Jensen Navn på tilsynsførende: Karina Krogh Kristensen Dato for tilsyn: 6. juni 2017 Kommunens formål med gennemførelse af tilsyn til sikring af, at dagtilbuddet overholder de kommunalt fastsatte servicemål (jf. Dagtilbudslovens afsnit om rammer for tilsynet): Dagtilbudslovens 5 angiver at kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af dagtilbuddene og den måde hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer der er fastsat efter 3 efterleves. Tilsyn skal tilse og sikre at kommunens tilbud herunder det daglige pædagogiske arbejde praktiseres i overensstemmelse, med dagtilbudsloven og de kommunale politikker og retningslinjer, samt at den ydelse dagtilbuddene leverer til forældre og børn, er i overensstemmelse med serviceniveauet i kommunen. Desuden skal tilsyn afdække dagtilbuddenes muligheder for at skabe et godt børneliv, hvor børn trives, lærer og udvikler sig. Kommunens beskrivelse af øvrige rammer for det kommunale tilsyn med hensyn til frekvensen for tilsyn og om der både føres anmeldte og uanmeldte tilsyn: Politisk tilsyn: Der føres mindst et tilsyn pr. valgperiode (4. år). Derudover holdes der en gang årligt dialogmøde med ledelse og bestyrelsesformænd fra både dagtilbud og skole i distriktet. Der afholdes desuden temamøder med leder og forældrebestyrelse en gang årligt samt besøg tilrettelagt ud fra aktuelle behov og udfordringer lokalt. Derudover godkendes kvalitetsrapporter hvert andet år (lige år) og læreplaner ved ordinære politiske møder. Indhold Præsentation af institutionens fysiske rammer, pædagogiske profil, særlige udfordringer og gode erfaringer. Drøftelse af udfordringer og muligheder i lokalmiljøet. Ny viden og drøftelse af aktuelle faglige emner. Drøftelse af aktuelle emner og udfordringer lokalt. Godkendelse af pædagogiske læreplaner ved ordinære politiske møder. Godkendelse af kvalitetsrapporter ved ordinære politiske møder. Pædagogisk tilsyn: Pædagogisk tilsyn føres som anmeldt tilsyn, som uanmeldt tilsyn og som individuelle situationsbestemte/behovsbestemte tilsyn. Deltagere ved pædagogisk tilsyn er ledelser og tilsynsførende konsulent. Tilsynet afsluttes med en rapport. Der vil årligt blive ført tilsyn. Derudover føres der kvalitetsundersøgelser hvert andet år. Der foretages også løbende registreringer af sprogvurderinger. I særlige tilfælde og efter behov deltager kommunen i personale-, bestyrelses- og forældremøder. Kommunens beskrivelse af anledning og formål med det aktuelle tilsyn eller tilsynsrunde: Det aktuelle tilsyn er et årligt anmeldt tilsyn. Tilsynet vil omhandle følgende temaer: Børnegruppen Medarbejdere og leder Medarbejderinddragelse, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Forældreinddragelse Overgange Mad og måltider Mental sundhed Fysisk aktivitet Hygiejne Solbeskyttelse Øvrige tilsynselementer Trivsel Inklusion og relationer Sprogvurdering Motorikvurdering Derudover vil tilsynet sætte fokus på resultaterne fra kortlægningen T1 i Program for læringsledelse og tegn på de indsatser der er igangsat på baggrund heraf herunder arbejdet med kreativitet gennem Billund Builds Energy. Tilsynet vil desuden sætte fokus på arbejdet med projekt Sammen finder vi ud af det. 3

4 Rammesætning af Træstubben Natur-Eksperimenters tilsyn: Tilsynet er et årligt anmeldt tilsynsbesøg. Primære opfølgningspunkter fra Træstubben Natur-Eksperimenters seneste tilsyn: Seneste anmeldte tilsynsbesøg var den 1. juli Primære opfølgningspunkter: Sprogvurderinger og erfaringer med at sprogvurdere alle 3 årige børn. Samarbejdet omkring overgangen mellem dagtilbud og skole. Program for læringsledelse herunder arbejdet med barn-voksen relationen. Sprogvurderinger og erfaringer med at sprogvurdere alle 3 årige børn Børnenes Univers Billund har pr. 1. august 2017 sprogvurderet alle 3 årige børn i et år. Medarbejderne udvælger fokusområder og benytter resultaterne aktivt i den daglige pædagogiske praksis. Meddarbejderne oplever, at de opdager flere børn med sproglige udfordringer, end de umiddelbart selv vil vurdere har udfordringer. Samarbejdet omkring overgangen mellem dagtilbud og skole Der er blevet et tættere samarbejde mellem Universet og BillundSkolen - Særligt mellem pædagogerne og børnehaveklasselærerne. Der er dog fortsat plads til udvikling. Der er iværksat diverse tiltag såsom gesidige besøg, deltagelse ved hinandens forældremøder omhandlende skolestart, overleveringsmøder hvor både børnehaveklasselæreren og SFO personalet deltager mv. I juni 2017 laver Universet og skolen en fælles evaluering af samarbejdet med afsæt i en GLK. I efteråret 2017 vil der ske et skolelederskifte på BillundSkolen. Universet er spændte på hvilken betydning dette vil have for samarbejdet omkring overgangen mellem dagtilbud og skole. Program for læringsledelse herunder arbejdet med barn-voksen relationen Med afsæt i resultaterne fra kortlægningen T1 fra Program for læringsledelse er der blevet arbejdet med kompetencepakken Barn-voksen kommunikation og relation. Derudover er der blevet iværksat et aktionslæringsforløb, hvor ledelsen giver individuel feedback til medarbejderne. Tanken er, at elementer fra den individuelle feedback skal deles på enhedsniveau for at videndele og sætte retning for hvordan hverdagspraksis skal udvikles og forandres. Medarbejderne er positive overfor forløbet og giver udtryk for, at det har styrket deres faglighed. Forløbet har desuden givet anledning til at sætte fokus på rutinesituationer og værdien heraf. 4

5 2 RAMMEBETINGELSER 2.1 Børnegruppen I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets børnegruppe med følgende ord (0-2 år): Institution beskrivelse: I Børnenes Univers har vi 2 fysiske enheder med hver deres pædagogiske linje: Kultur & Kreativitet i Trætoppen, Engdraget 8 Sundhed & Bevægelse i Klatretræet, Engdraget 8 Natur & Eksperimenter i Træstubben, Tuen 2 På alle linjer arbejder vi med de 6 læreplans temaer. At arbejde med pædagogiske linjer betyder at der på den enkelte enhed er en særlig fokus på hvordan den fysiske indretning og de pædagogiske aktiviteter understøtter den pædagogiske linje Vi er en institution med et budget og en bestyrelse. Ledelsesteam: 1 Dagtilbudsleder og 3 Daglige pædagogiske ledere 31 fastansatte pædagoger & 1 fastansat medhjælpere 2 pædagog studerende 2 PA elever 4 køkken medarbejdere. Vi har i dag produktions køkken i Træstubben og Klatretræet/Trætoppen 1 havemand på timeløn (Pensionist) I 2016 er vi normeret til 175 børnehavebørn og vuggestue børn. Fysisk har vi plads til 80 børnehavebørn + 14 vuggestuebørn i Træstubben, 80 børnehavebørn i Klatretræet og 80 børnehavebørn og 14 vuggestuebørn i Trætoppen. Børn og voksne er delt på hold. 0 3 år, 3 4 årige og de kommende SFO/skolebørn. Vi er funktionsopdelt, hvilket betyder at man som børn og voksne på nogle tidspunkter af dagen er sammen på sit hold. F.eks. til samling, spisning og på tur. På andre tidspunkter af dagen har de voksne fordelt sig i huset, og barnet kan vælge, hvad det gerne vil deltage i. I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets børnegruppe med følgende ord (3-6 år): Institution beskrivelse: I Børnenes Univers har vi 2 fysiske enheder med hver deres pædagogiske linje: Kultur & Kreativitet i Trætoppen, Engdraget 8 Sundhed & Bevægelse i Klatretræet, Engdraget 8 Natur & Eksperimenter i Træstubben, Tuen 2 På alle linjer arbejder vi med de 6 læreplans temaer. At arbejde med pædagogiske linjer betyder at der på den enkelte enhed er en særlig fokus på hvordan den fysiske indretning og de pædagogiske aktiviteter understøtter den pædagogiske linje Vi er en institution med et budget og en bestyrelse. Ledelsesteam: 1 Dagtilbudsleder og 3 Daglige pædagogiske ledere 31 fastansatte pædagoger & 1 fastansat medhjælpere 2 pædagog studerende 2 PA elever 4 køkken medarbejdere. Vi har i dag produktions køkken i Træstubben og Klatretræet/Trætoppen 1 havemand på timeløn (Pensionist) I 2016 er vi normeret til 175 børnehavebørn og vuggestue børn. Fysisk har vi plads til 80 børnehavebørn + 14 vuggestuebørn i Træstubben, 80 børnehavebørn i Klatretræet og 80 børnehavebørn og 14 vuggestuebørn i Trætoppen. Børn og voksne er delt på hold. 0 3 år, 3 4 årige og de kommende SFO/skolebørn. Vi er funktionsopdelt, hvilket betyder at man som børn og voksne på nogle tidspunkter af dagen er sammen på sit hold. F.eks. til samling, spisning og på tur. På andre tidspunkter af dagen har de voksne fordelt sig i huset, og barnet kan vælge, hvad det gerne vil deltage i. Godkend eller tilret beskrivelsen så den passer til de aktuelle forhold: Børnene bor i parcelhus eller i lejebolig i Billund by. De fleste af de udenlandske familier er kommet til byen på grund af arbejde 15 % af børnegruppen er 2 sproget, hvor ingen af forældrene har dansk som modersmål, 2,5 % af børnegruppen er 2 sproget, hvor enten mor eller far har dansk som modersmål, 5,5 % af børnegruppen er skilsmissebørn og 1 % af børnegruppen er plejebørn. Beskrivelsen af dagtilbuddets børnegruppe (0-2 år og 3-6 år) vil blive ændret i forbindelse med revideringen af de pædagogiske læreplaner i foråret

6 Er dagtilbuddet funktionsopdelt? Ja Er dagtilbuddet aldersopdelt? Nej Er børnegruppen opdelt på andre måder? Nej Beskriv hvordan børnegruppen er opdelt: Børn og voksne er delt på hold. 0 3 år, de ældste vuggestuebørn og de yngste børnehavebørn, 3 4 årige og de kommende SFO/skolebørn. Vi er funktionsopdelt, hvilket betyder at man som børn og voksne på nogle tidspunkter af dagen er sammen på sit hold. F.eks. til samling, spisning og på tur. På andre tidspunkter af dagen har de voksne fordelt sig i huset, og barnet kan vælge, hvad det gerne vil deltage i. Beskriv kort de pædagogiske overvejelser, som ligger bag opdelingen: At arbejde funktionsopdelt giver mulighed for at skabe læringsmiljøer, hvor indretning er retningsgivende for de pædagogiske aktiviteter og børnene møder forskellige voksne med forskellige kompetencer. Børnene indgår i fleksible fællesskaber, afpasset udvikling og interesse. Leg og legerelationer prioriteres og børnene får mulighed for at knytte venskaber på tværs af alder og hold. Ved at samle de kommende skolebørn det sidste år, kan de pædagogiske tilrettelagte aktiviteter målrettes den kommende overgang til SFO/skole. Universet arbejder desuden med alders- og kønsopdeling. Børnegruppens opdeling afhænger af temaer og aktiviteter. Universet har desuden fokus på børneinddragelse. Der arbejdes bl.a. hermed vha. børneinterviews og ved inddragelse af børnenes perspektiver i den daglige pædagogiske praksis. Derudover forsøger de at "gribe" børnenes initiativer og det de er optaget af. Aktiviteter justeres løbende i forhold hertil. Der er sket et paradigmeskifte i forhold til børneinddragelse. Det er en kulturændring, men den giver mening for medarbejderne. I juni 2017 sættes der fokus på de fire læringsrum herunder placering af børn og voksne. 6

7 2.2 Skoleudsættelser I forbindelse med skolestart har der været følgende skoleudsættelser i dagtilbuddet: Angiv antallet af skoleudsættelser i det forløbne år: 0 Er antallet af skoleudsættelser i det forløbne skoleår tilfredsstillende? Uddyb eventuelt dit svar: Skoleudsættelser sker altid i samarbejde med PPS, forældre og skolen, hvor det enkeltes barns trivsel og udvikling vurderes. Vi oplevede øget trivsel og udvikling, hos de børn vi skoleudsatte fra april 16 til april 17, I forbindelse med en skoleudsættelse udarbejder medarbejderne en handleplan. Forældrene inddrages løbende heri. Der udarbejdes desuden dialogprofiler i efteråret (på vej mod skole). På baggrund heraf bliver der i fællesskab med forældrene sat fokus på barnets udviklingspunkter forud for skolestart. Der er et ønske om, at skolen i højere grad benytter dialogprofilerne. 7

8 2.3 Medarbejdere og ledere Medarbejdergruppen Pædagogiske uddannelse Antal medarbejdere Ingen pædagogfaglig uddannelse 1 Pædagogisk grunduddannelse (PGU) Pædagogisk assisten (PAU) Seminarieuddannet pædagog 13 Videregående pædagogisk uddannelse Videregående leder og/eller anden akademisk uddannelse Pædagogstuderende 1 Pædagogisk assistent elev 1 Anden relevant uddannelse 2 Der er desuden ansat en altmuligmand (timeløn). Billund Kommunes ressourcemodel angiver en fordeling på min. 7 pædagoger. I Børnenes Univers Billund, Træstubben er der 87,5 % pædagoger og 12,5% medhjælpere. Børnenes Univers Billund, Tæstubben opfylder således fordelingen. De to medarbejdere med en anden relevant uddannelse er køkkenpersonale. De indgår således ikke i fordelingen. Ressourceperson Antal medarbejdere Alkohol nøglepersoner Nøglepersoner for psykisk syge 2-sprogsansvarlige Sprogansvarlig (kontere kursus i Sprogpakken) Nøglepersoner for fysisk og psykisk overgreb Andre relevante ressourcepersoner 8 De andre relevante ressourcepersoner er teamkoordinatorer, LP tovholder, praktikvejledere, mediepædagog og forandringsagenter. Ressourcepersonerne går "foran", fungerer som sparringspartnere samt igangsætter og faciliterer relevante tiltag. Uddannelsesniveau i ledergruppen Antal Lederuddannelse på diplomniveau 3 Lederuddannelse på masterniveau Anden lederuddannelse 8

9 Der er en dagtilbudsleder og tre daglige ledere i Børnenes Univers Billund. Dagtilbudslederen og to daglige ledere har en lederuddannelse på diplomniveau. En daglig leder er i gang med en lederuddannelse på diplomniveau. Er fordelingen mellem uddannede og ikke-uddannede passende? Ja Medarbejderudvikling Beskriv kort de kurser og uddannelsesforløb, der er blevet afholdt midler til i det forløbne år: 3 forandrings agenter har fortsat deres uddannelse og deltaget i workshops i det kommunale projekt: Sammen finder vi ud af det. Ledelsen deltaget i lederdagene i Sammen finder vi ud af det. Program for læringsledelse: Ledelses team forløb: temamøder, workshop, konference, været vejledere og arbejdet med feedback. Team koordinatorer forløb: Workshop og netværksmøder Alle pædagogiske medarbejdere har deltaget i læringskaravanen og har arbejdet med kompetencepakken Barn voksne kommunikation og relation og efterfølgende aktionslæring. Ledelse: Observation af læringsmiljøet og individuel iagttagelse. Konference: Køn, seksualitet og mangfoldighed i pædagogisk praksis (3 pædagoger og en daglig pædagogisk leder.) Leder konference: BUPL (Dagtilbudsleder) Årsmøde for ledere (BUPL): Dagtilbudsleder og daglig pædagogisk leder. KL Konferencer (Dagtilbudsleder og Daglige Pædagogiske ledere) ABA kursus: 1 daglig pædagogiske leder. 1. hjælps kursus opfølgning. Lovpligtigt hvert 2. år, tilbydes hvert år, så alle medarbejdere hele tiden er opdateret. Fyraftensmøde om forældresamarbejdet med flygtninge familier og andre nyankomne familier (Dagtilbudsleder). Kommunal arbejdsmiljødag for TR, AMR og ledelse. Diplom uddannelse: Daglig pædagogiks leder. Billund Build Energy: Anvendte 2 kompetenceklip (2 pædagoger og ledelse). Fri for mobberi: Mobning og små børn, Det inkluderende legefællesskab, Børns sociale relationer, Drama som pædagogisk værktøj. ( 3 pædagoger og en daglig pædagogisk leder). Konference: Sprogpædagogik i hverdagen 2017 vinkler på en sprogpædagogisk indsats. (Teamkoordinatorerne) Pædagogisk dag: Alle pædagogiske medarbejdere. Har dagtilbuddet fået værdi af de kurser og uddannelser, som der er afholdt midler til i det forløbne år? Videreuddannelse af medarbejderne i form af kurser og uddannelsesforløb har en høj prioritet i Universet. Ledelsesgruppen er optaget af hvordan ny viden omsættes til pædagogisk praksis. Ledelsens erfaring er, at udbyttet af kurser, temadage og uddannelsesforløb er størst, når minimum én fra hver enhed deltager samt en ledelsesrepræsentant. To eller flere kan ved fælles hjælp fastholde "momentum" og give hinanden sparring efterfølgende. Medarbejderne holder desuden et oplæg omkring det lærte for de resterende medarbejdere. Der er dog enighed om, at den største effekt er når alle medarbejdere og ledelser deltager fx i forbindelse med kompetenceforløbet i Program for læringsledelse. Medarbejderne er meget positive over for kompetenceforløbet i Program for læringsledelse herunder aktionslæringsforløbet og ledelsesfeedbacken Medarbejdertrivsel 9

10 Er antallet af opsigelser acceptabelt? Er niveauet af sygefravær acceptabelt? Uddyb eventuelt dit svar: I BU Billund lægger vi op til, at der dialog og åbenhed omkring en sygemelding med det formål, at opnå indbyrdes forståelse. Vi oplever, at der er stor ansvarlighed og velvillighed i forhold til, at hjælpe hinanden ved sygefravær på egen enhed og på tværs enhederne Samarbejde Beskriv kort samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne i dagtilbuddet I forbindelse med kortlægning i program for læringsledelse blev medarbejderne spurgt om følgende forhold: Der er en klar ledelse af institutionen Ledelsen tager ansvar for pædagogisk udvikling af institutionen. Svarene var overvejede i passer godt og passer meget godt. Der er ingen svar i passer dårligt. Er samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne velfungerende? Er det interne samarbejde i medarbejdergruppen velfungerende? Er planlægningen af praktiske aktiviteter, bemanding, normering med videre velfungerende? Uddyb eventuelt dit svar: Vi oplever fleksibilitet og velvillighed i forhold til løsning af kerneopgaven. Vi har udarbejdet funktionsugeplaner, så medarbejderne ved, hvor de skal være i forhold til dagsrytmen. I forbindelse med Program for læringsledelse er der blevet arbejdet med dagsplaner og aktiviteter. Der er bl.a. blevet udarbejdet funktionsugeplaner som syringsredskab. Dette har medvirket til en højere grad af struktur og mere 10

11 samarbejde på tværs af enhederne Ledelsen Er det interne samarbejde i dagtilbuddets ledelsesteam velfungerende? Har du personer i dit professionelle netværk, som du kan sparre med omkring svære situationer... Føler du dig tilpas i rollen som leder? Oplever du som leder et konstruktivt samarbejde med forvaltningen? Uddyb eventuelt dit svar: Det er til tider udfordrende at prioritere opgaverne: Administrative opgaver, personale ledelse, strategi og planlægnings opgaver og akutte driftsopgaver. Beskriv eventuelle overvejelser vedørende handlinger/ændringer i praksis som ovenstående vurderinger giver anledning til: I forhold til samarbejdet med forvaltningen er det godt at blive inviteret til diverse møder og arrangementer for hele ledelses teamet. Men ofte er vi nødt til at prioritere, hvem der deltager. I forhold til udfordringen med at prioritere opgaverne forsøger ledelsesteamet løbende at vurdere og prioritere opgaverne i fællesskab. Der arbejdes desuden med det at lade sig repræsentere af de andre ledere. Endelig hjælper de hinanden med at løse opgaverne og uddelegerer dem mellem hinanden. Ledelsestemaet deler løbende udarbejdet materialer med hinanden således, at alle ikke skal "opfinde den dybe tallerken". Ledelsestemaet giver løbende hinanden feedback. 11

12 2.4 Medarbejderinddragelse, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Arbejder I struktureret med medarbejderinddragelse i ledelsen af dagtilbuddet? Inddrages kommunens personalepolitik i ledelsen af dagtilbuddet? Afholdes der timer til tillidsrepræsentantarbejde i dagtilbuddet? Afholdes der timer til arbejdsmiljørepræsentantarbjede i dagtilbuddet? Afholdes der medarbejderudviklingssamtaler (MUS) hvert år? Uddyb eventuelt dit svar: Der er mulighed for dialog i forskellige mødetyper: P møder/teammøder 1 gang om måneden Postmøder 1 gang om ugen MED - møder 1 gang i kvartalet 12

13 2.5 Forældreinddragelse Er samarbejdet mellem dagtilbuddet og forældregruppen velfungerende? Uddyb eventuelt dit svar: Vi har et godt samarbejde i bestyrelsen, vi får positive tilbagemeldinger ved forældresamtaler og farvel fester og i resultaterne fra kortlægningen i Program for læringsledelse, giver forældrene udtryk for, at der er generelt en god dialog mellem forældre og personalet i institutionen. Beskriv eventuelle overvejelser vedørende handlinger/ændringer i praksis som ovenstående vurderinger giver anledning til: Forandringsagenter og ledelse har sammen arbejdet med Det første møde med BU Billund, hvor familierne kommer på forbesøg inden opstart. I samarbejde med forældrebestyrelsen og medarbejderne, har vi udarbejdet nyt materiale og en ny procedure, som vi starter med til august og evaluere på til januar I 2016 inviterede vi forældrene til at være med til planlægning og afholdelse af Sommerfesterne, hvilket var så stor en succes, at vi gør det igen i år. I forbindelse med projekt Sammen finder vi ud af det er der desuden blevet sat fokus på temaet motivation af forældrene. På forældremøder i maj/juni måned 2017 har dagtilbudslederen registreret deltagerantal samt lavet observationer under møderne. I den kommende tid vil forandringsagenterne spørge udvalgte forældre (nogen der deltog og nogen der ikke deltog) om hvorfor de deltog og udbyttet heraf samt hvorfor de ikke deltog og hvad der med fordel kan ændres således, at de fremover vil deltage. I forbindelse med Program for læringsledelse vil der i den kommende tid blive sat fokus på kortlægningen T2. Der vil bl.a. blive igangsat indsatser, der kan medvirke til en høj svarprocent hos forældrene. På forældremøderne i maj/juni måned 2017 er der blevet fortalt om de tiltag Universet har igangsat på baggrund af kortlægningen T1 herunder vigtigheden af forældrenes perspektiv. Flere forældre har tilbudt deres hjælp bl.a. med at støtte tosprogede forældre med at svare på spørgeskemaet. 13

14 2.6 Overgange I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets målsætning for arbejdet med overgange med følgende ord (0-2 år): Område beskrivelse: Dagtilbudslovens 1 Stk. 4 beskriver, at der skal skabes sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Dagtilbudslovens 7 Stk. 5 beskriver, at dagtilbud i samarbejde med forældrene skal sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. I Billund Kommune er det værdifuldt at give børnene gode betingelser for skift mellem dagpleje/vuggestue, børnehave og skole, således at ethvert barn ved en overgang fra en institution til en anden føler sig ventet og velkommen. Som en del af kommunens sammenhængende børnepolitik er der udarbejdet en overordnet rammebeskrivelse for overgangene i børnenes liv. Rammen skal sikre helhed og sammenhæng i børnenes trivsel og læring. Den overordnede ramme er omsat til lokale aktivitets- og handleplaner i de enkelte distrikter. I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets målsætning for arbejdet med overgange med følgende ord (3-6 år): Område beskrivelse: Dagtilbudslovens 1 Stk. 4 beskriver, at der skal skabes sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Dagtilbudslovens 7 Stk. 5 beskriver, at dagtilbud i samarbejde med forældrene skal sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. I Billund Kommune er det værdifuldt at give børnene gode betingelser for skift mellem dagpleje/vuggestue, børnehave og skole, således at ethvert barn ved en overgang fra en institution til en anden føler sig ventet og velkommen. Som en del af kommunens sammenhængende børnepolitik er der udarbejdet en overordnet rammebeskrivelse for overgangene i børnenes liv. Rammen skal sikre helhed og sammenhæng i børnenes trivsel og læring. Den overordnede ramme er omsat til lokale aktivitets- og handleplaner i de enkelte distrikter. I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets metode og aktiviteter for arbejdet med overgange med følgende ord (0-2 år): Område beskrivelse: Overgang fra hjemmet/dagplejen: Vi inviterer til forbesøg med forældre og barn, hvor der udveksles relevant information om barnet og der aftales hvordan opstarten skal foregå. Daglig pædagogisk leder og kontaktpædagog deltager. Dagplejeren kommer derefter på besøg i institutionen sammen med barnet. Overgang fra vuggestuen: Der afholdes ikke overgangs samtale fra vuggestue til børnehave. Overgangen aftales i mellem forældre og pædagoger. Barnet og en voksne fra vuggestuen deltager i flere og flere aktiviteter i børnehavne i den sidste tid før overgangen. (Samling, spisning, på legepladsen, aktiviteter, ture osv. ) I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets metode og aktiviteter for arbejdet med overgange med følgende ord (3-6 år): Område beskrivelse: Overgang fra hjemmet/dagplejen: Vi inviterer til forbesøg med forældre og barn, hvor der udveksles relevant information om barnet og der aftales hvordan opstarten skal foregå. Daglig pædagogisk leder og kontaktpædagog deltager. Dagplejeren kommer derefter på besøg i institutionen sammen med barnet. Overgang fra vuggestuen: Der afholdes ikke overgangs samtale fra vuggestue til børnehave. Overgangen aftales i mellem forældre og pædagoger. Barnet og en voksne fra vuggestuen deltager i flere og flere aktiviteter i børnehavne i den sidste tid før overgangen. (Samling, spisning, på legepladsen, aktiviteter, ture osv. ) Overgang til SFO/skole: Fra 1. april samler vi den ældste årgang på et hold. Aktiviteterne på holdet tilrettelægges med henblik på at støtte og forberede barnet til SFO/skolestart. Barnet skal opleve det som sjovt og meningsfuldt og vi tager altid udgangspunkt i det enkelte barn og den aktuelle børnegruppe. I maj måned holder vi forældremøder på vores 3 enheder. I oktober/november udfylder forældre og pædagoger Dialog profilen, som har fokus på udvikling og læringsparathed. Eventuelle indsatser i hjemmet og i dagtilbuddet aftales. Dagtilbuddet videregiver kun de oplysninger, som forældrene har accepteret, til SFO. Vi samarbejder med SFO om overgangen, hvilket bl.a. betyder besøg i og af SFO før starten i mini SFO og der vil være en medarbejder fra hver af vores 3 enheder de første dage i minisfo. 14

15 Godkend eller tilret beskrivelsen så den passer til de aktuelle forhold Ny praksis: Ca. 3 mdr. før overgang fra vuggestuen til børnehave afholdes forældre samtale, hvor både primær pædagog i vuggestuen og den kommende primær pædagog fra børnehaven deltager Med skolen: Børnehaveklasselærerne har været med i samarbejdet om overgangene i 2017, hvilket vi har oplevet som positivt. Vi skal evaluere overgangen 2017 i juni måned sammen med skolen. Der er stadig væk plads til justeringer. Universet oplever dialogprofilerne som et brugbart redskab i overgangsarbejdet. Fungerer arbejdet med overgange tilfredsstillende i jeres område? Uddyb eventuelt dit svar: Vi har i år haft et samarbejde med hele indskolingsteamet. Pædagogerne fra BU Billund var med i 4 dage i skolen efter 1. april Der er aftalt, at skolen deltager i forældremøder på enhederne. Der er et godt samarbejde med dagplejerne og BillundSkolen Mad og måltider Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til mad og måltider - herunder om der er udarbejdet en handleplan for mad og måltider Vi har fuld forplejning i Børnenes Univers Billund. Vi forventer at forældrene har tillid til at vi sikrer at børnene får det de skal have at spise i løbet af en dag i børnehaven. Derfor tillader vi ikke at der medbringes nogen form for mad hjemmefra. Kosten vi serverer er sund, alsidig og nærende. Vi følger sundhedsstyrelsens anbefalinger. Vi er ved indkøb bevidste om kvalitetsprodukter: Nøglehuls produkter, grove fødevarer, begrænsning af indhold af sukker og farvestoffer. Mælk er altid økologisk. Til hverdag tilbydes børnene vand og økologisk mælk. Ved særlige lejligheder som f.eks. kaffedag, fastelavn, farvelfest, sommerfest og julearrangementet serveres saft. Morgenmad, formiddags mad og eftermiddags mad tilbydes i løbet af dagen. Til frokost får vi mad lavet i af vores køkkenpersonale: 2 dage serveres der varm mad og 3 dage serveres der rugbrød med pålæg. På tur dage medbringes madpakker. Madplanen er på BørneIntra Frokost: Vi vasker hænder inden vi går til bordet. Når vi skal spise frokost, går alle til bords samtidig, og venter på at de fleste er færdige, før vi går fra bordet. Vores mål er at børn og voksne skal opleve en rolig og hyggelig spisekultur. 15

16 Har alle børn i dagtilbuddet adgang til frisk og koldt drikkevand hele dagen? Tilbyder dagtilbuddet sund morgenmad, frokost og mellemmåltider? Fremmer I aktivt børnenes viden om sund mad? Inddrages forældrene i dagtilbuddets mad- og måltidspolitik? Er der udfordringer med usund kost blandt børnene i dagtilbuddet? 1,0 Har personalet den nødvendige viden om sund mad? Er der brug for at gøre en ekstra indsats omkring mad og måltider? 1, Mental sundhed Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til arbejdet med børnenes mentale sundhed og trivsel Vi arbejder systematisk med Fri for mobberi og har i år haft 3 pædagoger og 1 daglig pædagogisk leder på Fri for mobberi kursus: Mobning og små børn, Det inkluderende legefællesskab, Børns sociale relationer, Drama som pædagogisk værktøj. Den nye viden er efterfølgende delt på et fælles personalemøde for alle pædagogiske medarbejdere. Har alle børn et fortroligt tilhørsforhold til mindst en voksen? Arbejder dagtilbuddet målrettet med at forebygge mobning? Er der børn i dagtilbuddet, som ikke trives og/eller er udfordret på den mentale sundhed? 2,0 Har personalet den nødvendige viden om forudsætningerne for børns trivsel og mentale sundhed? Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med børnenes trivsel og mentale sundhed? 1,0 16

17 Medarbejderne kan med fordel jævnlig udfylde et relationsskema for at få indsigt i og sikre, at alle børn har en god relation til mindst én voksen og én "ven" Fysisk aktivitet Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til arbejdet med børnenes fysiske og motoriske udvikling Som udgangspunkt er alle børn er ude mindst en gang i løbet af en dag. Alle hold har en ugentlig tur dag. Til samling og på legepladsen leges der bevægelses lege. Vi styrker børns selvværd og styrker kroppen ved, at de lærer at gøre tingene selv. Børnene inddrages aktivt i forskellige praktiske opgaver i institutionen. Det tilrettelægges cykelture for gruppen af kommende skolebørn. Vi har mooncar, cykler og løbecykler til fri afbenyttelse. Institutionen har en stor legeplads med mange muligheder for fysisk udfoldelse. Vi tilrettelægger det fysiske miljø inden døre, så der er mulighed for motorisk udfoldelse og udfordringer. Vi synliggør bevægelses aktiviteter fra de lokale foreninger ved at hænge deres opslag op i institutionen. Stimulerer personalet alle dele af børnenes motorik (grov-, fin- og sansemotorisk)? Er der udfordringer med at få stimuleret børnenes fysiske udvikling? 2,0 Har personalet den nødvendige viden om børnenes fysiske og motoriske udvikling? Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med børnenes fysiske aktivitet? Hygiejne 2,0 Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til arbejdet med hygiejne Vi har dagligt fokus på hygiejne: Håndvask ved toiletbesøg og før måltider. Temaer i løbet af året, hvor vi samarbejder med sundhedsplejen og tandplejen. 17

18 Har dagtilbuddet formuleret hygiejnerutiner med henblik på at reducere sygdomme og infektioner? Har dagtilbuddets personale den nødvendige viden indenfor generel hygiejne, herunder håndhygiejne... Inddrages forældre i gode håndhygiejnerutiner for børn og voksne, fx ved at tage emnet op... 2,0 Er der udfordringer med at opretholde god hygiejne i dagtilbuddet? 2,0 Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med hygiejne? Solbeskyttelse 2,0 Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til håndtering af ophold i solen Vores solpolitik tager udgangs punkt i Kræftens bekæmpelses solråd, der - når UV - indexet er på 3 eller derover i prioriteret rækkefølge anbefaler: Siesta, Solhat og Solcreme SIESTA giv solen en frokostpause undgå at sole mellem 12 og 15: Mellem kl.12 og 15 vil børnene have mulighed for at lege skyggefulde steder ude på legepladsen og/eller de kan vælge at lege inden døre. Det er ok at børnene kan have brug for at komme inden døre efter en formiddag ude i solen. Som voksne vurderer vi om et barn på grund af varme eller for meget sol skal blive inde over middag. Når vi spiser udenfor foregår det altid på skyggefulde steder. SOLHAT undgå at blive skoldet. Dæk bar hud til når solen står højest: Mellem kl.12 og 15 skal børnene beholde tøjet på, og de opfordres til at have solhat på. Derfor skal børnene medbringe en solhat med tydeligt navn i. Kræftens bekæmpelse anbefaler tøj der som minimum går til albuen og til knæene. Har et barn ikke passende tøj med må det blive inden døre over middag. SOLCREME brug masser af solcreme, hvor tøjet ikke dækker: Vi forventer, at alle børn hjemmefra er smurt ind i rigeligt vandfast solcreme på hele kroppen. Hvis I har glemt det, er I som forældre velkomne til at låne børnehavens solcreme. Efter frokost smører vi solcreme på der, hvor tøjet ikke dækker. Vi bruger faktor 15. Er dagtilbuddets legeplads(er) indrettet solsikkert, så der er mulighed for skygge hele dagen? Har dagtilbuddets personale kendskab til aktuel viden og anbefalinger om solbeskyttelse? Er der udfordringer i forhold til at beskytte børnene mod solen? 2,0 Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med solbeskyttelse? 2,0 18

19 2.7 Øvrige tilsynselementer Økonomi Var der bemærkninger ved seneste budgetgennemgang? Nej Har du den nødvendige viden og overblik til at kunne styre dagtilbuddets økonomi? Modtager du den nødvendige hjælp og støtte i forhold til at følge og styre dagtilbuddets økonomi? Er der behov for at gøre en ekstra indsats i forhold til styre dagtilbuddets økonomi? 3,0 Universet oplever, at der er behov for at gøre en ekstra indsats i styringen af dagtilbuddets økonomi i forhold til børnetallet, forældrenes valg af moduler og den udvidede åbningstid Bygninger Var der bemærkninger til bygningerne ved seneste bygningsgennemgang? Nej Beskriv kort dagtilbuddets generelle vedligeholdelsestilstand Vi har ny byggede og ny renoverede bygninger. Beskriv kort hvordan I sikrer vedligeholdelse af dagtilbuddets bygninger Vi har et samarbejde med afdelingen Kommunale ejendomme. Har du den nødvendige viden og overblik i forhold til bygningsvedligeholdelsen? Modtager du de nødvendige ressourcer og støtte til vedligeholdelse af bygningerne? Er der behov for at gøre en ekstra indsats i forhold til at sikre vedligeholdelsen af bygningerne?

20 Universet har et tæt samarbejde med Teknik og miljø der har den nødvendige viden og overblik i forhold til bygningsvedligeholdelsen samt i forhold til om der er behov for at gøre en ekstra indsats for at sikre vedligeholdelsen af bygningerne Sikkerhed Var der bemærkninger til sikkerheden ved seneste legepladsinspektion? Ja Beskriv kort de handlinger, som bemærkningerne har givet anledning til? Tingene blev udbedret. Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til arbejdet med sikkerhed Der er runderingen en gang om måneden med AMR og daglig pædagogisk leder. Forventer den enkelte medarbejder reagerer, hvis man ser noget. Arbejdsskader og nærved ulykker drøftes på MED møder. Har personalet den nødvendige viden om sikkerhed på legepladsen? Er der behov for at gøre en ekstra indsats i forhold til at arbejdet med sikkerhed og sikring af dagtilbudde... 1, Brand Var der bemærkninger ved seneste brandinspektion? Nej Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til forebyggelse af brand og øvelser i tilfælde af brand Vi har en evakueringsplan og en årlig brandøvelse. Har personalet den nødvendige viden om, hvordan man forebygger og reagerer i tilfælde af brand? Er der behov for at gøre en ekstra indsats i forhold til arbejdet med forbyggelse og reaktioner i tilfælde... 1,0 Har alle medarbejdere grundkursus i førstehjælp? Ja alle 20

21 Hvor ofte tilbyder i opfølgningskursus? Lovpligtigt hvert 2. år, tilbydes hvert år, så alle medarbejdere hele tiden er opdateret. 21

22 3 EVALUERING AF RESULTATER 3.1 Trivsel Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til arbejdet med børnenes trivsel Alle pædagogiske medarbejdere har deltaget i læringskaravanen og har arbejdet med kompetencepakken Barn voksne kommunikation og relation og efterfølgende aktionslæring. Vi har øget fokus på legegrupper. Antal børn, der med udgangspunkt i en dialogprofil er vurderet i forhold til trivsel indenfor det sidste år: Pædagoger Forældre Pædagoger Forældre Pædagoger Forældre Børn 9-14 måneder Børn på vej mod to år Børn på vej mod børnehave Børn på vej mod fire år Børn på vej mod skole Total Er antallet af børn, som er vurderet i forhold til trivsel, tilfredsstillende? Der udarbejdes dialogprofiler på alle børn der er 9-14 måneder, på vej mod to år, på vej mod børnehave, på vej mod 4 år og på vej mod skole. Forældrenes vurdering af deres børns trivsel i dagtilbuddet i forbindelse med dialogprofilerne over det sidste år: 22

23 Hvor godt vil du sige dit barn trives sådan alt i alt? 3,8 3,8 3,9 Antal svar Er barnet generelt glad for at være i dagtilbuddet? 3,8 3,8 3, Er barnet tryg ved de voksne på stuen/den gruppe barnet tilhører? 3,9 3,9 3, Er forældrenes løbende tilkendegivelser af deres børns trivsel tilfredsstillende? 23

24 3.2 Inklusion og relationer Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til arbejdet med inklusion: Vi har arbejdet med voksne barn kommunikation, legegrupper og fri for mobberi. Universet arbejder løbende med barn-barn relationen ved at danne legegrupper, give børnene "gå-venner", støtte børnene i at indgå i relationer, opfordre børnene til at hjælpe hinanden mv. Der er derudover fokus på sproget herunder ikke at sige grimme ting til hinanden og mindske skæld ud. Der har desuden været et særligt fokus på drenge bl.a. i forbindelse med nogle af medarbejdernes aktionslæringsforløb. Inklusion er også et element i Universets GLK og SMTTE model. Er børnenes løbende tilkendegivelser af at have gode venner tilfredsstillende? Pædagogernes angivelse af barn - voksen relationen angivet i forbindelse med dialogprofilerne over det seneste år: Antal svar Er der en god relation mellem børn og voksne? 3,9 3,9 3, Er pædagogernes løbende tilkendegivelser af barn - voksenrelationerne i dagtilbudd... Der arbejdes i øjeblikket med barn-voksen relationen gennem Program for læringsledelse. 24

25 Begrund eventuelt dine vurderinger: Vi har i forbindelse med Program for læringsledelse lavet observationer af læringsmiljøet og individuelle observationer af de pædagogiske personale. Vi ser mange hensigtsmæssige relationer og pædagoger, der anvender mange af de 8 ICDP samspilstemaer. Er inklussionen af børn i dagtilbuddet tilfredsstillende? Er der et eller flere af børnene, hvor der bør gøres mere end der gøres i dag i forhold til at sikre soci... 2,0 Begrund eventuelt din vurdering: Ja - i forhold til de børn, der har brug for særlig guiding og støtte. Beskriv eventuelle overvejelser vedr. handlinger/ændringer i praksis som ovenstående giver anledning til: Vi bruger vores ressourcer på de børn, der har særlige behov. Organisering af børn og voksne i mindre grupper. Der er et godt samarbejde med PPS vedr. børn der har særlige behov. Der er blevet større opmærksomhed på at gøre brug af PPS særligt i forbindelse med forebyggelse. Der udarbejdes handleplaner på de børn, der har særlige behov. Forældrene inddrages og får løbende råd og vejledning. 3.3 Sprogvurdering Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til at arbejde med børnenes sprog Vi sprogvurderer alle 3 årige. Vi vil fra august 2018 sprogvurdere alle de 5 årige. 25

26 Der arbejdes løbende med børnenes sprog herunder dialogisk læsning, ordkort, sprogudvidende dialoger med børnene mv. I samarbejde med PPS er der blevet udarbejdet en folder til forældrene omhandlende hvordan de kan støtte deres barn sprogligt. På baggrund af det fælles ledermøde i foråret 2016 er det blevet besluttet, at der skal sættes yderligere fokus på ordforråd. Universet vil i efteråret 2017 arbejde med børnenes ordforråd og sprog i forbindelse med Program for læringsledelse. Antal sprogvurderede børn i dagtilbuddet i aldersgrupperne 3-årige og børn inden skolestart: årige Inden skolestart Total Er antallet af sprogvurderede børn i de to aldersgrupper 3-årige og børn inden skolestart tilfredsstillende? Antal tosprogede børn i dagtilbuddet i aldersgrupperne 3-årige og børn inden skolestart, som er sprogvurderet i løbet af det sidste år: årige Inden skolestart Total Hvor mange tosprogede børn er der i dagtilbuddet? 13 Er antallet af tosprogede børn mellem 3 og 5 år, som er sprogvurderet tilfredsstillende? 10 Begrund eventuelt din vurdering:??? 26

27 PPS sprogvurderer alle 3 årige tosprogede børn. PPS sprogvurderer desuden de børn, der har været i et sprogforløb inden skolestart. Til sprogvurderingerne benyttes Hjernen & Hjertets sprogvurderingsmateriale. Er dette materiale for sprogligt svært for det enkelte barn benyttes i få tilfælde materialet "Vis hvad du kan". Sprogvurderingsresultatet for 3-årige børn i dagtilbuddet: Antal svar % 5 75% 10 Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret Er resultatet tilfredsstillende? 3,0 Begrund eventuelt din vurdering: Vi er blevet opmærksom på at de børn, der vurderes til at have brug for en særlig eller fokuseret indsats har udforinger ift. ordforrådet. Derfor vil vi i i læringsgrupperne i efteråret 2017 arbejde med Sprogindlæring i dagtilbud. Indsatstyperne fordeler sig ikke inden for normfordelingen i Dette kan forklares ved, at der ikke er lavet sprogvurderinger på alle 3 årige børn i 2016 (dette blev først påbegyndt i august 2016) eller/og ved at der er en høj koncentration af børn med behov for en særlig eller fokuseret indsats. Der kan med fordel blive udarbejdet handleplaner på de børn, der behøver en særlig og fokuseret indsats. Indsatstyperne fordeler sig ikke inden for normfordelingen i Dette billede kan dog ændre sig i løbet af året og det er derfor vanskeligt at konkludere noget på nuværende tidspunkt. 27

28 3.4 Motorikvurdering Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til at arbejde med børnenes motorik Vi laver motorik vurderinger på alle mdr. og 4 årige Der iværksættes diverse motoriske aktiviteter i den daglige pædagogiske praksis herunder ugentlig cykeltur for de kommende skolebørn, bevægelseslege, trappegang mv. Der er opmærksomhed på, at der i Universet tilbydes diverse aktivitetsredskaber til at styrke børnenes motorik herunder labyrintsansen. Motorikvurderingerne benyttes som en redskab til igangsættelse af diverse motoriske indsatser samt i formidlingen til forældrene omkring hvordan de kan understøtte deres barns motoriske udvikling. Billund Kommunes bevægelseskonsulnet inddrages løbende. Antallet af motorikvurderede børn i dagtilbuddet ved henholdsvis 15/16 måneder og 4 år: måneder 6 6 Omkring 4 år Total Er antallet af motorikvurderede børn i de to aldersgrupper tilfredsstillende? Resultat af motorikvurdering blandt måneders børn i dagtilbuddet: 28

29 Grovmotorik 3,8 4,3 Antal svar Finmotorik 3,3 4, Labyrintsansen 2,8 3, Led- og muskelsansen 4,2 4, Den taktile sans 4,2 4, Er resultatet tilfredsstillende? 3,0 Begrund eventuelt din vurdering: Vi skal arbejde mere med labyrintsansen. Billund Kommunes bevægelseskonsulent anbefaler, at hvis et barn scorer under 3 i det samlede gennemsnit i forhold til grovmotorik, finmotorik, labyrintsansen, led- og muskelsansen samt den taktile sans bør det give anledning til at kigge nærmere på, hvilke delelementer, der ligger til grund for den lave score og derefter arbejde med disse med afsæt i en handleplan. Resultat af motorikvurdering blandt 4 årige børn i dagtilbuddet: 29

30 3,6 12 Grovmotorik 3,9 18 4,2 2 3,9 12 Finmotorik 4,3 4, ,8 12 Labyrintsansen 18 3,7 2 3,9 12 Led- og muskelsansen 4,1 18 3,8 2 Den taktile sans 4,3 4, , Er resultatet tilfredsstillende? 3,0 Begrund eventuelt din vurdering: Vi skal arbejde mere med labyrintsansen. Billund Kommunes bevægelseskonsulent anbefaler, at hvis et barn scorer under 3 i det samlede gennemsnit i forhold til grovmotorik, finmotorik, labyrintsansen, led- og muskelsansen samt den taktile sans bør det give anledning til at kigge nærmere på, hvilke delelementer, der ligger til grund for den lave score og derefter arbejde med disse med afsæt i en handleplan. Beskriv eventuelle overvejelser vedrørende handlinger/ændringer i praksis som ovenstående giver anledning til: Vi vil kigge på mulighederne både inde og ude i forhold til at træne labyrintsansen. 30

31 31

32 4 ORDINÆRT TILSYN I TRÆSTUBBEN NATUR- EKSPERIMENTER 4.1 Yderligere punkter til opfølgning Lederen angivelse af, hvorvidt der er yderligere punkter, der ønskes opfølgning på: hvordan ser sundhedsplejens motorik vurderinger ud+ Eller dagplejens? Det er pt. ikke muligt at trække en selvstændig rapport for dagplejen, men det er muligt at se Billund Kommunes samlede resultater for de 15-16mdr. gamle børn. Dagtilbudsstaben har ikke adgang til sundhedsplejens resultater. Universet har er et ønske om at få indsigt heri. 4.2 Sammenfatning/primære opfølgningspunkter De pædagogiske linjer i Børnenes Univers Billund er Kreativitet & udeliv, Sundhed & bevægelse samt Natur & eksperimenter. Dette afspejler sig i den daglige pædagogiske praksis, indretningen, valg af kurser og uddannelsesforløb. I det daglige pædagogiske arbejde er der stor fokus på samarbejde mellem de pædagogiske medarbejdere, forældreinddragelse, overgange, inklusion, relationer og børnenes trivsel. Der benyttes i høj grad pædagogiske metoder og modeller som SMTTE, GLK, pædagogisk analyse, LP, handleplaner, sprogvurderinger, motorikvurderinger og dialogprofiler med en bevidsthed om, at metoderne og modellerne ikke kan stå alene. Den pædagogiske praksis er faglig velbegrundet og meget udviklingsorienteret. I den daglige pædagogiske praksis arbejdes der med afsæt i resultaterne fra kortlægningen i Program for læringsledelse, børneinddragelse og Sammen finder vi ud af det. Primære opfølgningspunkter: Resultaterne fra Universets sprogvurderinger herunder fordelingen på indsatsområder samt sprogindsatsen i forbindelse med Program for læringsledelse. Motorikvurderinger herunder indsigt i dagplejens og sundhedsplejens resultater samt arbejdet med labyrintsansen. Kortlægningen T2 fra Program for læringsledelse. Tosprogede og samarbejdet med PPS herom (sprogvurderinger). 32

33 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1