Randers Kommune. Cykel- og stiplan. En handlingsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Randers Kommune. Cykel- og stiplan. En handlingsplan"

Transkript

1 Randers Kommune Cykel- og stiplan En handlingsplan

2 2

3 Forord 3

4 4

5 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse i udarbejdelsen af cykel- og stiplanen... 8 Cykel- og stiplanens struktur... 9 Indsatsområde 1: Motion for alle - børn og voksne Handlinger/virkemidler Konkrete tiltag, som Randers Kommune vil igangsætte: Indsatsområde 2: Trafiksikkerhed Handlinger/virkemidler: Konkrete tiltag, som Randers Kommune vil igangsætte: Indsatsområde 3: Sammenhæng i sti- og rutenet Handlinger/virkemidler Konkrete tiltag, som Randers Kommune vil igangsætte: Indsatsområde 4: Bedre service for cyklister og gående 25 Handlinger/virkemidler Konkrete tiltag, som Randers Kommune vil igangsætte: Indsatsområde 5: Drift og vedligeholdelse Handlinger/virkemidler Konkrete tiltag, som Randers Kommune vil igangsætte: Prioritering og investering Det videre forløb

6 6

7 Indledning Manglende motion i hverdagen er medvirkende årsag til at en stigende andel af befolkningen er overvægtig. Cykling, gang og løb er gode motionsformer, hvor alle borgere kan være med. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at vi dyrker motion i 30 minutter dagligt. Siden oliekrisen i 1970'erne er mængden af biltrafik steget konstant. Dette bevirker, at kapaciteten til tider er opbrugt fl ere steder på vejnettet. Resultatet er kødannelser, lange ventetider og en direkte påvirkning af samfundsøkonomien i form af tabt arbejdstid. Dette opleves allerede i Randers i krydsene omkring Randersbro og på fl ere indfaldsveje i spidstimerne. Den mest alvorlige miljøtrussel er i dag klimaforandringerne. Udledningen af CO2 og andre drivhusgasser skal bremses markant for at standse den globale opvarmning. En af de væsentligste kilder til udledning af drivhusgasser er bl.a. transport. Ved at få cykling, løb og gang som en integreret del af sine daglige transportvaner vil mange flere borgere få de anbefalede 30 minutters daglige motion. Samtidig vil bilkøerne og CO2-udledningen blive reduceret. Randers Kommune har dermed tre gode grunde til at fokusere på at få fl ere til at cykle, gå og løbe mere end vi allerede gør i dagligdagen. Formålet med cykelog stiplanen Cykel- og stiplanen er udarbejdet med udgangspunkt i cykel- og stipolitikken. Cykel- og stiplanen er den handlingsorienterede plan for, hvad Randers Kommune mener der skal til for at sikre, at de beskrevne mål i cykel- og stipolitikken kan nås i perioden frem til Randers Kommune har således i nærværende cykel- og stiplan beskrevet handlinger, som danner grundlag for de næste mange års investeringer på cykelog stiområdet. Disse investeringer skal medvirke til at fl ere borgere kommer til at bevæge sig mere på stierne i kommunen. Cykel- og stiplanen lægger op til investeringer, der samlet set vil sikre en udvikling hen i mod sammenhængende, trafi ksikre, komfortable og fremkommelige stier. Investeringerne i denne plan omfatter tiltag i form af kampagner og øget drift og vedligeholdelse af det eksisterende stinet. Men investeringerne handler i høj grad også om anlæg af nye stier langs veje og i naturen samt andre fysiske forbedringer såsom sikrere steder, hvor veje, jernbane eller åer kan krydses. Forkælelse af de lette trafi kanter (cyklister, gående og løbende) skal i samspil med større investeringer være med til at lokke fl ere til at bevæge sig mere i fremtidens Randers Kommune. Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til En tværfaglig projektgruppe har bl.a. arbejdet med at udpege indsatsområder, diskutere konkrete tiltag på baggrund af de i cykel- og stipolitikken opstillede resultatmål og kortlægge de eksisterende stier og ruter samt komme med forslag til prioritering af nye stier og ruter i kommunen. Projektgruppen bestod af repræsentanter fra områderne: Sundhed, skole, kultur og fritid, erhverv og udvikling, plan og byg, natur og miljø samt veje og trafi k. Cykel- og stiplanen er blevet til på baggrund af et tæt samarbejde i projektgruppen og gennem involvering af borgere og interessenter. 7

8 Borger- og interessentinddragelse i udarbejdelsen af cykel- og stiplanen I Randers Kommune er der generelt stor fokus på at inddrage borgerne, når planer udarbejdes og projekter gennemføres. I processen omkring udarbejdelsen af cykel- og stiplanen er borgere og interessenter blevet hørt i forhold til deres erfaringer med at bevæge sig på cykel og til fods i kommunen. Samtidig har deres ønsker og forslag til forbedringer indgået i overvejelserne til indsatser. Vejdirektoratet Østjyllands Politi Visit Randers (særskilt møde) På interessentmødet blev status for cykel-, gang- og biltrafikken i kommunen præsenteret. Efter oplæg fra kommunen blev udfordringerne med at få fl ere til at bevæge sig på stinettet diskuteret under Borgere og interessenter har med deres bidrag været med til at skabe den nærværende plan med de indsatsområder og forslag til prioriteringer, som heraf fremgår. Med disse aktive og interesserede menneskers bidrag er betydelige dele af cykelog stiplanen blevet til. Interessentmøde og borgermøde I august 2009 inviterede Randers Kommune til et møde med interessenter. Interessentgruppen var inviteret for at videregive deres særlige viden på cykel- og stiområdet. Sammensætning af interessentgruppen skulle favne så mange aktører på området som muligt. Interessenter med synspunkter inden for cykling, vandring og løb blev inviteret, men også lokale organisationer og myndigheder var repræsenteret. Interessentgruppens deltagere: Dansk Cyklist Forbund i Randers Randers Cykleklub af 1910 Fodslaw Randers Hornbæk Skole Vandrelauget Kommunens løbeklub HF Christiansen Randers Regnskov Cityforeningen Danmarks Naturfredningsforening Landboforening Kronjylland Handicaprådet I september 2009 blev borgere i Randers Kommune inviteret til et borgermøde. Ca. 20 borgere deltog i mødet. På mødet blev status for cykel-, gang- og biltrafikken i kommunen præsenteret. Ef emnerne Børn på cykel, Cykling til arbejde og Cykling og vandring i fritiden. ter oplæg fra kommunen blev udfordringerne med at få fl ere til at bevæge sig på stinettet diskuteret under emnerne Børn på cykel, Cykling til arbejde og Cykling og vandring i fritiden. Som et supplement til disse emner kunne borgere, som deltog i borgermødet, indtegne forslag til nye stier på kort. Ganske mange forslag til forbedringer kom frem ved disse møder. Skolevejs- og transportvaneundersøgelse I efteråret 2009 havde skoleelever fra klassetrin mulighed for at svare på spørgsmål via internettet om deres skolevej, og hvordan de kommer til skole. I undersøgelsen kunne skoleeleverne indtegne utrygge steder. Resultaterne fra undersøgelsen er blevet vurderet og i stor udstrækning indarbejdet i nærværende plan. 8

9 Ligeledes i efteråret 2009 gennemførte kommunen en undersøgelse af borgernes transportvaner, og cyklisterne kunne i undersøgelsen angive forslag til nye stier. Herudover blev borgerne spurgt om deres tilfredshed med stisystemet, cykelparkeringsforhold mv. Borgernes input fra transportvaneundersøgelsen (herunder fx konkrete forslag til nye stier) er indarbejdet i processen omkring udarbejdelsen af cykel- og stiplanen og har resulteret i fl ere af de konkrete tiltag, som er beskrevet under de fem indsatsområder. Hvert indsatsområde er bygget op omkring en introduktion til indsatsområdet. Herefter følger afsnit om, hvad Randers Kommune vil arbejde for, og hvad den enkelte borger kan gøre for at vi i fællesskab når de målsætninger og resultatmål, der er opstillet for indsatsområdet i cykel- og stipolitikken. Herefter følger en mere detaljeret beskrivelse af de konkrete tiltag, som Randers Kommune vil igangsætte. Cykel- og stiplanen afsluttes med en prioritering på tværs af indsatsområderne og en oversigt over investeringer pr. projekt. Resultater af borgerinddragelsen Processen med inddragelse af borgere har givet mange kreative og spændende forslag til forbedringer på cykel- og stiområdet. Det meget positive har været et overvældende antal forslag til nye stier fordelt ud over hele kommunens areal. Der er forslag til nye stier i næsten alle større byer i kommunen. Stiplanen fremgår af indsatsområde 3. Cykel- og stiplanens struktur Cykel- og stiplanen er struktureret ud fra de fem indsatsområder, som er formuleret i cykel- og stipolitikken. De fem indsatsområder er: 1. Motion for alle børn og voksne 2. Trafi ksikkerhed 3. Sammenhæng i sti- og rutenet 4. Bedre service for cyklister og gående. 5. Drift og vedligeholdelse For hvert indsatsområde er der i cykelog stipolitikken opstillet målsætninger og resultatmål. Cykel- og stiplanen præsenterer handlinger indenfor hvert indsatsområde. Under hvert indsatsområde er der indsat en blå tekstbox i højre hjørne, der kort skitserer målsætninger og resultatmål for hvert indsatsområde. 9

10 Målsætning Den overordnede målsætning er at motivere borgerne i Randers Kommune til at få mere motion ind i dagligdagen. Øge cykel- og gangtrafi kken, så børn og voksne igennem deres transportvaner får mere motion. Størstedelen af kommunens skolebørn går eller cykler til og fra skole og fritidsaktiviteter. 20 % af alle ture i kommunen sker til fods i 2020 (I var det 16 %). Max. 10 % af alle borgere har et dårligt selvvurderet helbred i 2016 og max. 5 % i (I 2006 havde 14 % et dårligt selvvurderet helbred). Reduktion i udbetaling af sygedagpenge med 5 % i 2016 og 10 % i 2020 i forhold til Voksne borgere vælger cyklen frem for bilen på de korte ture. Sætte mere fokus på leg og bevægelse i hverdagen. Resultatmål 45 % af alle korte ture sker på cykel i I 2020 foregår 50 % af de korte ture på cykel. 15 % af alle ture i kommunen foretages på cykel i I 2020 foregår 18 % af alle ture på cykel (I var det 12 %). Ovennævnte mål svarer til 5 % fl ere cyklister om året eller 20 % fl ere cyklister hvert 4. år. Min. 80 % af eleverne cykler, går eller kører i bus til og fra skole i Børnene skal blive selvtransporterende. I 2009 blev ca. 12 % kørt i bil til skole. 60 % af alle skoleelever fra klasse går eller cykler til skole i Randers, centerbyerne og lokalcentrene i I 2009 cyklede 60 % til skole. Variationen var stor fra skole til skole. 10

11 Indsatsområde 1: Motion for alle - børn og voksne Randers Kommune har som fl ere andre kommuner en stor udfordring i at forbedre sundhedstilstanden blandt borgerne. En stigende andel af befolkningen er overvægtige og det skyldes blandt andet manglende motion i hverdagen. Cykling, gang og løb er gode motionsformer, hvor alle borgere kan være med. Ved at få cykling, løb og gang som en integreret del af sine daglige transportvaner vil mange fl ere borgere få de anbefalede 30 minutters daglige motion. Randers Kommune har derfor et indsatsområde, som handler om at få både børn og voksne til at motionere mere. Handlinger/virkemidler Hvad vil Randers Kommune arbejde for? Tænke mulighed for motion ind i planlægning af nye bydele. Sikre gode muligheder for cykel- og gangtrafi kken. Sikre tilgængelighed til aktiviteter og oplevelser i naturen samt i byrummet. Synliggøre mulighederne for fysisk aktivitet rekreative stier, ruter, legepladser, parker, skove mv. Sikre friarealer i skoler, institutioner og byrum. Gennemføre kampagner, som motiverer borgere til at cykle, løbe og gå i dagligdagen. Kampagner som synliggør betydning af valget af transportmiddel. Hvad kan den enkelte borger gøre? Børn kan cykle til skole og voksne til arbejde på de korte ture. Gå, løbe eller cykle en tur og tage venner og familie med på turen. Minimere brugen af bilen. Støtte børnene i sikker færdsel og være et godt forbillede i trafikken. Konkrete tiltag, som Randers Kommune vil igangsætte: Læring, leg og bevægelse Randers Kommune vil gerne motivere borgerne til at motionere mere og få legen ind i motionen. Randers Kommune vil derfor invitere borgere til motionsarrangementer, hvor leg indgår som en naturlig del af motionen. Alle steder, hvor borgerne færdes i dagligdagen, bliver der fokus på at bruge naturen og bevæge sig mere. Det gælder fx skolers, daginstitutioners og ældrecentres brug af naturen. Helt konkret vil Randers Kommune invitere byens mindste borgere til cykellegedage, hvor kommunen stiller løbecykler til rådighed og lærer børn balance og leg på cyklen. Opstille bænke For at gøre de grønne områder mere attraktive for motionister i Randers Kommune vil der blive opstillet bænke og vandposter, som kan anvendes i forbindelse med løb, cykling og gang og et tiltrængt hvil i de rekreative områder. Også i byområder skal antallet af bænke og placeringen af disse tilgodese, at fx ældre kan gå den daglige tur med pause på byens bænke. De nuværende bænke vil blive suppleret med fl ere inden udgangen af

12 Kampagner Kampagner skal motivere børn og voksne til at cykle, gå eller løbe på de korte ture. Randers Kommune vil støtte mere op om kampagnerne Vi cykler til arbejde og Alle børn cykler med lokale opfordringer om at deltage og lokale præmier. Kampagner skal sætte fokus på sundhedseffekterne ved at løbe, cykle og gå i dagligdagen. Og kampagner skal vise, at det ofte er hurtigere at cykle til fx bageren end at tage bilen. Under sloganet "Stier er vejen frem" skal alle have oplysninger om, hvor der er stier i kommunen. Samarbejde med foreninger Under tilblivelsen af nærværende cykelog stiplan er der kommet mange forslag til stier frem. Flere af disse er lokale stier, som vil give adgang til søer og grønne områder. Disse lokale stier vil kommunen samarbejde med foreninger eller privatpersoner om at etablere. 12

13 13

14 Målsætning Randers Kommune vil skabe større trafi ksikkerhed for gående og cyklende, så antallet af ulykker for lette trafi kanter fortsat reduceres på trods af en stigning i antallet af gå-, løbeog cykelture. Randers Kommune vil derfor fokusere på at: Randers Kommune indgår i et samarbejde med Regionshospitalet i Randers omkring registrering af ulykker på skadestuen senest i Afvikle trafi kken på en sikker måde. Etablere sikrere og lettere mulighed for at krydse større veje. Cyklister og gående skal føle sig sikrere og tryggere i trafi kken. Trafi ksikkerheden skal forbedres omkring kommunens skoler. Skolebørn skal føle sig sikre ved at færdes på deres skolevej. Resultatmål 60 % af cyklisterne skal føle sig sikre som cyklist i trafi kken i Antallet af politi-registrerede, tilskadekomne cyklister og fodgængere er reduceret med 40 % inden 2012 ift Denne reduktion bliver fastholdt på max. 10 tilskadekomne cyklister og 7 fodgængere om året i Hvert 4. år bliver behovet for ændringer i kryds vurderet med henblik på at sikre de lette trafi kanter størst mulig sikkerhed. 70 % af skolebørnene skal føle sig sikre på deres skoleveje i 2016, og i 2020 skal denne andel øges til 80 %. 14

15 Indsatsområde 2: Trafiksikkerhed For at få fl ere til at cykle, gå og løbe er tryghed og sikkerhed vigtigt især for børn og ældre. Randers Kommune har gennem adskillige år arbejdet med at forbedre trafi ksikkerheden for skoleelever ved skolerne og for cyklister i kryds og ved sideveje. Dette arbejde er blevet suppleret med kampagner og systematisk uheldsbekæmpelse. Forbedringer af uheldsbelastede kryds har ligeledes bidraget til øget sikkerhed for cyklister. Udviklingen i antallet af tilskadekomne cyklister har i store træk været faldende de seneste 10 år. De fleste cyklister kommer til skade i ulykker, der involverer bilister. Uheldsstatistikken kommer fra politiets registreringer af færdselsulykker. Undersøgelser på fl ere hospitaler i landet viser, at mange ulykker med cyklister ikke kommer til politiets kendskab, og at især eneulykker er underrepræsenteret. Jf. evalueringen af Odense Cykelby er cykeltrafi kken i Odense steget med 20 %. Selv om cykeltrafi kken steg markant, har projektet formået at reducere antallet af cyklistulykker med 20 %. Flere cyklister i gaden har tilsyneladende betydet, at cyklisterne bliver mere synlige. Flere cyklister kan dermed medvirke til øget opmærksomhed fra andre trafi kanter, således at ulykker undgås. Handlinger/virkemidler Hvad vil Randers Kommune arbejde for? Analysere det eksisterende stinet og undersøge, hvor de mest oplagte muligheder for trafi ksikkerhedsmæssige forbedringer fi ndes. Udforme stier komfortabelt med færrest mulige niveauforskelle til vej og fortov. Sikre optimal belysning langs stierne. Gennemføre trafi ksikkerhedskampagner, 3-4 gange om året. Sørge for at generende beplantning bliver beskåret mv. Hvad kan den enkelte borger gøre? Følge færdselsregler og anbefalinger for trafi ksikkerhed i almindelighed. Støtte børnene i sikker færdsel og være et godt forbillede i trafikken. Benytte de eksisterende stier, tunneller og broer. Gøre opmærksom på generende beplantning og huller i belægningen. Konkrete tiltag, som Randers Kommune vil igangsætte: Analyse af ulykker med cyklister I den kommende trafi ksikkerhedsplan vil Randers Kommune have særlig fokus på cyklister. Trafi ksikkerhedsplanen vil blive udarbejdet inden for de næste 4 år. Analysere stinettet Stinettet bliver gennemgået for at analysere, hvor behovene for forbedringer indenfor trafi ksikkerhed er. Kantstene på tværs af stier for cyklister skal fjernes, og bomme skal placeres under hensyntagen til fremkommeligheden for cyklister eller erstattes af bump. Sikre krydsningssteder På trafi kveje med cykelstier vil krydsningssteder for cyklister og gående blive sikret ved etablering af midterheller eller lyskryds. Tunneller og broer anvendes, når stier i eget tracé krydser trafi kveje. Ak- 15

16 tuelle nye lyskryds etableres i krydset Gl. Viborgvej/Fladbrovej i Hornbæk og i krydset Bredgade/Væthvej i Langå. En tunnel er aktuel ved stien til hallen i Dronningborg, og broer er tænkt ind i planen fl ere steder bl.a. i Fårup og Langå i forbindelse med krydsning af jernbanen eller åer. Belysning på stier På stierne i byområder vil kommunen, i takt med at lysmasterne trænger til udskiftning, erstatte eksisterende lav belysning med høje lysmaster, som vil medvirke til større tryghed ved færdsel på stierne. På strækninger i åbent land vil stier fortsat ikke være belyst. Ved anlæg af nye stier i eget tracé opsættes høje lysmaster på stier i byområder. Gennemføre trafiksikkerhedskampagner Randers Kommune vil støtte op om nationale og regionale kampagner indenfor trafi ksikkerhed når det drejer sig om bl.a. cyklister, fart og skolestart. Lokale kampagner om at motivere børn til at cykle til skole vil handle om motion, sundhed via motion mv. Beplantning beskæres Den eksisterende procedure for at beskære generende beplantning indarbejdes på en portal for cyklister og gående. Den lette trafikant kan via portalen give kommunen besked om, hvor der er generende beplantning. Kommunen besigtiger stedet og giver besked til rette vedkommende om at sørge for at beskære beplantningen. 16

17 17

18 Målsætning Randers Kommune vil skabe et sammenhængende sti- og rutenet for både cyklister og gående med fokus på Randers og centerbyerne Assentoft, Langå og Spentrup, men også lokalcenterbyerne Fårup, Harridslev, Havndal, Stevnstrup, Øster Bjerregrav og Øster Tørslev. Der skal være god fremkommelighed til centrale steder som institutioner, større arbejdspladser, indkøbsmuligheder, fritidsfaciliteter og naturværdier. Resultatmål Et sammenhængende sti- og rutenet er udarbejdet inden % er tilfreds eller meget tilfreds med fremkommeligheden på stinettet inden Over 50 % af borgerne er tilfredse eller meget tilfredse med omfanget af cykelstier, cykelbaner og grønne ruter for cyklister i Randers Kommune inden En procedure for indrapportering af huller bliver etableret, og borgerne benytter den senest i Udbygning af stinettet med ca. 1,7 km cykelsti om året. Udbygning af asfalterede stier uden for vejnettet med ca. 3,5 km om året. 18

19 Indsatsområde 3: Sammenhæng i sti- og rutenet Et sammenhængende, komfortabelt stiog rutenet er essentielt for at fremme cykling, gang og løb. I nærværende plan betyder ordet sti: Cykelsti, fælles gang- og cykelsti, gangsti eller trampesti. Ordet rute bruges om skiltede veje eller stier. Formålet med sammenhæng i sti- og rutenettet er at gøre det attraktivt at benytte cyklen frem for personbilen på de korte ture i byområder, både for nuværende- og potentielle cyklister. Formålet er også at skabe lettere adgang til naturen i kommunen ved at etablere nye stier og ruter i naturskønne områder og dermed skabe nye sammenhænge. Det eksisterende stinet er kortlagt i forbindelse med udarbejdelsen af denne cykelog stiplan, og dette danner sammen med forslag til nye stier fra borgere og interessenter grundlaget for, hvilke huller i nettet af stier og ruter, der skal lukkes, og hvor der mangler helt nye forbindelser. Alle borgernes og interessenternes forslag til nye stier er vurderet og behandlet individuelt. Forslagene er prioriteret ud fra sammenhæng i sti- og rutenettet, skolestier, stier i naturområder, og de indsatsområder, som fremgår af cykel- og stipolitikken. Dette betyder, at stier i naturen for både cyklende og gående er opprioriteret frem for cykelstier langs veje på strækninger, hvor cykelstier og stier i naturen er ligeværdige for pendlere og vil være med til at give en bedre oplevelse undervejs. Sammenfatning af forslag: Cykelstier langs veje Skolestier Rekreative, lokale stier Sammenhængende rekreative stier Bedre komfort og fremkommelighed Grundlag for cykling, vandring og løb Trafi ksikkerhed og tryghed Handlinger/virkemidler Hvad vil Randers Kommune gøre? Lukke huller i nettet af cykel- og gangstier ved at udbygge og forbedre eksisterende stier? Lukke huller i nettet af cykel- og vandreruter. Forbedre fremkommeligheden og komforten på stierne. Forbedre adgangen til vore naturværdier. Forbedre muligheden for at krydse centrum på cykel. De sammenhængende stier og ruter skal have navne og numre. Skilte skal vise, hvor de er. Hvad kan den enkelte borger gøre? Gøre opmærksom på huller i rutenettet mv. Gøre opmærksom på hvor stinettet mangler udbygning. Konkrete tiltag, som Randers Kommune vil igangsætte Udbygning af stinettet Jf. kommuneplanen skal samtlige boligveje i byområder på sigt ligge i 40 km/tzoner. Anlæg af nye cykelstier vil derfor kun ske på veje, som bærer en større mængde trafi k, dvs. langs trafi kveje. Stinettet udbygges efter nedenstående plan for stinettet, hvor stierne er prioriteret fra 1-5. For at nå at udbygge stinettet, som det fremgår af prioriteringen, skal der i gennemsnit anlægges ca. 7 km cykelsti og ca. 3,5 km stier om året. 19

20 Skiltning af rutenettet Rutenettet er prioriteret på samme vis, se nedenstående kort over rutenettet. Nye cykelruter vil nogle steder blive afmærket som 2 minus 1-veje. Disse ruter får en stiplet afmærkning i begge sider af vejen på ca. 1 m. Der er særlige krav om ringe trafi kmængde, og vejens bredde skal mindst være 5 m. Ideen omkring rutenettet er en skiltning af sammenhængende ruter på kommunens areal med både lange og korte ture til glæde for borgere og turister. Udarbejde kort over sti- og rutenettet Sti- og rutenettets udbredelse skal mangfoldiggøres ved at der udarbejdes et kort over kommunen med eksisterende og planlagte stier og ruter. Opsætte skilte over cykel- og vandreruter Randers Kommune vil arbejde med at navngive cykel- og vandreruter og få skiltet ruterne. Navngivningen vil ske i samarbejde med borgerne fx via kommunens nye cyklist- og vandreportal. Etablere cykelring Rundt om gågadenettet vil Randers Kommune etablere en cykelring. Det vil sige en sammenhængende ring af gader, hvor cyklister kan krydse centrum på asfalterede gader med god fremkommelighed for cyklister. Procedure for indrapportering af huller Den eksisterende procedure for indrapportering af huller via kommunens hjemmeside indarbejdes på en portal for cyklister og gående. Den lette trafi kant kan via portalen give kommunen besked om, hvor der er huller i stier. Kommunen besigtiger stedet og sørger for, at huller bliver repareret. 20

21 Randers Kommune Målforhold 1: Dato 12/ Signaturforklaring 21

22 Randers Kommune Målforhold 1: Dato 12/ Signaturforklaring 22

23 Randers Kommune Målforhold 1: Dato 12/ Signaturforklaring 23

24 Målsætning Cyklister i Randers Kommune skal forkæles med bedre forhold og service. Cyklister og gående skal forkæles ved at være synlige i bybilledet blandt andet gennem anlæg af særlige faciliteter i byrummet som fx bænke, luftpumper, vandposter og cykelparkering. Resultatmål Skolerne i Randers, de 3 centerbyer og 6 lokalcentre har tilstrækkelig cykelparkering dvs. at max. 90 % af kapaciteten er udnyttet. Bedre cykelparkeringsforhold i Randers centrum, dvs. fl ere cykelstativer og afl åste, overdækkede cykelparkeringspladser. 60 % af cyklisterne er tilfredse eller meget tilfredse med antallet af cykelparkeringspladser i Arbejdspladserne har tilstrækkelig cykelparkering. Cykelpumper, vandposter mv. er tilgængelige, hvor der færdes mange cyklister. Skiltning af cykelruter opsættes så eksisterende ruter synliggøres. Informationstavler om seværdigheder opsættes..langs cykelstier og -ruter. 24

25 Indsatsområde 4: Bedre service for cyklister og gående I EU-projektet Nordiske Cykelbyer har Randers Kommune sammen med de øvrige 10 kommuner fokus på emnet Bedre service for cyklister. I nærværende cykelog stiplan handler det om at forkæle alle lette trafi kanter, hvad enten man er cyklist eller fodgænger (gående/løbende). F.eks. ved at give mulighed for at få noget vand at drikke, at få pumpet sin cykel og have et sted at parkere sin cykelmen også ved at der er bænke i både byen og naturen. Handlinger/virkemidler Hvad vil Randers Kommune arbejde for? Udarbejde en cykelparkeringsplan for Randers centrum og for skolerne i Randers og centerbyerne Assentoft, Langå og Spentrup og lokalcentrene med henblik på at afdække behovet for at opsætte yderligere cykelparkering. Udarbejde en strategi for udbredelse af vandposter, cykelpumper mv. Oplyse borgerne om sti- og rutesystemet. Hvad kan den enkelte borger gøre? Efterspørge gode forhold for cyklister (fx cykelparkering, badeforhold mv.) på arbejdspladsen. Konkrete tiltag, som Randers Kommune vil igangsætte Cykelparkering Randers Kommune vil etablere fl ere centrale cykelparkeringsforhold til pendlere. Placeringen af cykelparkeringsfaciliteterne vil blive fastlagt på baggrund af cykelparkeringsplanen, som kommunen udarbejder. Der vil bl.a. blive etableret afl åst og overdækket cykelparkering ved Busterminalen. Der skal til stadighed være tilstrækkeligt med cykelparkeringspladser. Cykelfaciliteter på samkørselspladser Randers Kommune vil på samkørselspladser for bilister ved indfaldsvejene til Randers by etablere såkaldte Park and Bike-pladser. Det skal være muligt at cykle til disse pladser og stille sin cykel i en afl åst cykelparkering og derfra køre sammen med andre i bil, eller at parkere sin bil og køre videre på cykel ind til byen. Indkøbsmuligheder kan med fordel placeres i tilknytning til samkørselspladser. Randers Kommune vil samtidig arbejde for at forebygge tyveri og hærværk på disse samkørselspladser. Vise stinettet på kommunens hjemmeside På kommunens hjemmeside bliver det muligt at benytte cyklist- og vandreportalen. Her vil kommunen bl.a. samle oplysninger om, hvor i kommunen der er cykelstier, stier, vandre- og cykelruter. På sigt skal det være muligt at downloade kort til ture til fods og på cykel rundt i kommunen. Tur-dating, netværk Den nye portal for cyklister, løbere og vandrere skal indeholde en mulighed for at skabe kontakt mellem mennesker, der ønsker at cykle, gå eller løbe en tur sammen med andre et bestemt sted. Opstille forkælende udstyr Randers Kommune vil opstille vandposter og luftpumper på udvalgte strækninger. Et cykelbarometer skal vise det daglige antal cyklister, og hvor mange cyklister der passagerer? Kampagner Randers Kommune vil gennemføre kampagner for at skabe cykelvenlige arbejdspladser med bl.a. cykelparkering og faciliteter til omklædning og bad. 25

26 Informationstavler om seværdigheder I grønne områder er der allerede fl ere steder med informationstavler omhandlende fl ora og fauna. Informationstavler om seværdigheder, dyre- og planteliv eller andet interessant vil blive opsat langs sti- og rutenettet. Landbycyklen Som borger eller turist i Randers Kommune skal det være muligt at cykle på en lånecykel. I Randers centrum vil kommunen i samarbejde med en sponsor opsætte stativer med bycykler til børn og voksne. På turistbureauet vil det blive muligt at låne og reserve en el-cykel som en del af konceptet for landsbycyklen. (forklaring af dette) Se også under øvrige indsatsområder. 26

27 27

28 Målsætning Randers Kommune vil sikre god komfort og fremkommelighed på de vigtigste stier - hovedstierne. Hovedstier er cykelstier langs større veje, skolestier og stier, som forbinder fl e- re byer eller bydele med hinanden. Resultatmål Komfortable og fremkommelige hovedstier forbinder de største bysamfund i kommunen. Randers, centerbyerne og lokalcentrene har ligeledes komfortable og fremkommelige hovedstier. Hovedstierne bliver fejet 1-2 gange om måneden og ryddet for sne om vinteren på lige linje med de største veje i kommunen. Ca. 10 % af hovedstierne skal efter behov have nyt slidlag hvert år til og med Herefter asfalteres øvrige hovedstier efter behov. Lokalstierne bliver vedligeholdt efter behov dog skal mindst 5 % af stierne asfalteres om året. Halvdelen af cyklisterne er tilfredse eller meget tilfredse med vedligeholdelsen af cykelstier og cykelbaner i kommunen i 2016 og fortsat i Cykelparkeringer bliver tilset en gang om året,og eventuel vedligeholdelse i form af udskiftning, maling mv. vurderes. Vandposter og luftpumper mv. bliver tilset en gang om måneden og vedligeholdelsesarbejder udføres. 28

29 Indsatsområde 5: Drift og vedligeholdelse Der hersker ingen tvivl om, at cyklister er meget påvirkede af komforten på veje og stier. Ujævnheder på dårligt vedligeholdte stier øger risikoen for at punktere eller forulykke. Fejning af stierne sker allerede nu efter en aftale om hyppighed, og niveauet for snerydning afhænger af stiernes klassificering. Cykelstier og kommunale stier fejes i dag ca. en gang om måneden. Hyppigere fejning af stierne vil betyde ekstra udgifter til området. Hovedstier er stier langs veje, sammenhængende stiforløb, i en eller fl ere bydele, eller længere stier i eget tracé (dvs. stier uden for vejnettet), som forbinder byer. Lokalstier er fx stier mellem to veje, hvor der ikke er videre forløb til andre stier. Handlinger/virkemidler: Hvad vil Randers Kommune arbejde for? Klassifi cere stierne i hovedstier og lokalstier for at sikre en objektiv tilgang til serviceniveauet. Gennemgå stinettet for at vurdere stiernes tilstand. Forbedre niveauet for snerydning og saltning af stierne. Hvad kan den enkelte borger gøre? Fortælle kommunen om steder hvor der er huller, mangler ramper mv. i stien og andre problemer ift. komfort- eller fremkommelighed. Konkrete tiltag, som Randers Kommune vil igangsætte Fjerne ujævnheder på stierne - komfortvurdering Der skal gøres en særlig indsats for at fjerne ujævnheder efter fx opgravninger i stierne, sætningsskader eller beplantning, som vokser i stierne. En systematisk registrering af samtlige kommunale stiers komfort skal give et overblik over, hvor der er størst behov for at forny slidlaget. Vedligeholdelsesplan Efter komfortvurderingen er udarbejdet, lægger kommunen en plan for, i hvilken rækkefølge stiernes asfaltslidlag skal udskiftes. Fejning af stierne Cykelstier og kommunale stier fejes i dag ca. en gang om måneden. Hyppigere fejning af stierne vil betyde ekstra udgifter til området. Optimere snerydningsplan Årlige justeringer og optimeringer i snerydningsplanen vil fortsætte med fokus på stierne. Saltning og snerydning af hovedstierne, herunder cykelstierne, har førsteprioritet sammen med fx indfaldsvejene i kommunen. De øvrige kommunale stier vil få anden- og tredjeprioritet. Der vil ske en løbende udskiftning til bedre og mere effektivt materiel ved at købe fl ere sneplove til små traktorer og gå fra saltlage til befugtet salt. Sidstnævnte vil tilsammen sikre bedre og mere effektiv snerydning og glatførebekæmpelse. 29

30 30

31 Prioritering og investering Cykel- og stiplanen indeholder fem indsatsområder med konkrete tiltag, bl.a. kampagner, forslag til udbygning af stinettet, sikring af krydsningspunkter og forbedret komfort. Disse tiltag er nødvendige at gennemføre for at nå de målsætninger, som fremgår af cykel- og stipolitikken. Frem til 2020 skal der derfor afsættes ressourcer for at kunne gennemføre de beskrevne, konkrete tiltag. Tiltag inden for hvert indsatsområde er i nedenstående skema prioriteret, og der er beregnet grove overslag for hvert tiltag. Stierne er prioriteret ud fra anvendelse til skole, pendling, naturoplevelser og kombinationer af disse. Realiseringen af tiltagene er vist i en prioriteret rækkefølge. Tidspunktet for realiseringen vil afhænge af de økonomiske muligheder, men for at nå målsætningerne må store dele af planen realiseres inden Nærværende plan lægger op til væsentlige investeringer på cykel- og stiområdet. Udgifter til udbygning af sti- og rutenettet og sikre krydsningssteder skønnes at beløbe sig til ca. 170 mio. kr., hvis de prioriterede stier anlægges. Igangværende tiltag er markeret med en stjerne * i investeringsoversigten i fi gur 1. De stjernemarkerede tiltag er allerede fi - nansieret med hele beløbet for 1. prioritet, hvor andet ikke fremgår. Det videre forløb Byrådet vil med udgangspunkt i tiltag og prioriteringer for hvert indsatsområde i nærværende Cykel- og stiplan tage stilling til udmøntning af planen ved de årlige budgetforhandlinger. Af skemaet i fi gur 2 fremgår behovet for fi nansiering afhængig af om byrådet vælger at anlægge alle prioriterede stier og ruter eller nogle af de prioriterede stier og ruter. Hvis både de 1. og 2. prioriterede stier bliver anlagt, vil målene for udbygning af sti- og rutenettet blive opfyldt. Dette kan ske ved en årlig investering på cykel- og stiområdet på 8,4 mio. kr. Flere af tiltagene er i gang, bl.a. i projektet Randers Cykelby, som får støtte fra Vejdirektoratets cykelpulje. EU-projekterne Nordiske Cykelbyer og Trendy Travel medfi nansierer også tiltag. De øvrige tiltag i form af kampagner, udstyr og skadestueregistreringer vil koste ca. 1 mio. kr. årligt. Dertil kommer årlige udgifter til forbedret drift samt drift og vedligeholdelse af de ca. 120 kilometer nye stier, som vil koste henholdsvis ca. 0,55 mio. kr. og ca. 0,75 mio. kr. - i alt 1,3 mio. kr. om året. Sidstnævnte vil afhænge af udbygningen af sti- og rutenettet. Engangsudgifter til de øvrige tiltag såsom planer, kampagner, internetportal og registrering af ulykker på skadestuen vil beløbe sig til ca. 1,2 mio. kr. 31

32 Indsatsområde Tiltag Prioritering 1. Motion for alle Kampagner* børn og voksne Opstilling af bænke mv.* Samarbejde med foreninger om etablering af stier Overslag 0,5 mio. kr. årligt 0,1 mio. kr. årligt - 2. Trafiksikkerhed Trafiksikkerhedsplan 2. 0,4 mio. kr. Analyse af stinettet 1. - Sikring af krydsningssteder* (1,5 mio. kr.) mio. kr. Belysning på stier Løbende drift Kampagner* Registreringer af ulykker på skadestuen ,2 mio. kr. årligt 0,25 mio. kr. 0,1 mio. kr. årligt Løbende drift Beskæring af beplantning Sammenhæng i sti- og rutenet Anlæg af nye stier og etablering af nye ruter* (17 mio. kr.) mio. kr. 35 mio. kr. 35 mio. kr. 31 mio. kr. 32 mio. kr. Kort over sti- og rutenet 2. 0,2 mio. kr. Navngivning af stier og ruter Etablering af cykelring* 1. 0,5 mio. kr. 32

33 Indsatsområde Tiltag Prioritering 4. Bedre service for cyklister og gående Portal for cyklister og gående - herunder procedure for indrapportering af huller mv.* 1. Overslag 0,4 mio. kr. Cykelparkering og cykelparkeringsplan* 1. 1,0 mio. kr. Cykelfaciliteter på samkørselspladser* Opstilling af udstyr* ,4 mio. kr. pr. sted Kampagner arbejdspladser* ,25 mio. kr. Informationstavler Landsbycyklen* ,1 mio. kr. pr. gang 0,2 mio. kr. 1. 0,5 mio. kr. 5. Drift og vedligeholdelse Komfortvurdering Vedligeholdelsesplan ,75 mio. kr. - Snerydningsplan Øgede driftsomkostninger ,3 mio. kr. Figur 1 viser en investeringsoversigt med prioritering og økonomisk overslag for hvert tiltag inden for alle 5 indsatsområder. 33

34 Indsatsområder Årlige udgifter (mio. kr.) Motion for alle - børn og voksne 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 Trafi ksikkerhed 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 Sammenhæng i sti- og rutenet prioritet 16, prioritet 12, prioritet 9,4 1. og 2. prioritet 6,2 Undlukkende 1. prioritet 2,7 Bedre service for cyklister og gående 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 Drift og vedligeholdelse 1,3 1,1 1,0 0,9 0,7 I alt 18,6 15,2 12,0 8,4 4,7 Figur 2 viser de årlige udgifter til samtlige tiltag afhængig af niveauet for udbygning af sti- og rutenettet. 34

35

36 Randers Kommune Miljø og Teknik Laksetorvet 8900 Randers C Maj 2010

Cykel- og stiplan. En handlingsplan. Randers Kommune

Cykel- og stiplan. En handlingsplan. Randers Kommune Cykel- og stiplan En handlingsplan Randers Kommune 2 Op på cyklen - og afsted! Find de gode sko frem og løb eller gå en tur! Så kort kan målet med denne plan faktisk siges. For cykel, gang og løb er nemlig

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Notat. Målsætninger. Cykelpolitikken og den tilhørende handlingsplan blev vedtaget af byrådet i 2011.

Notat. Målsætninger. Cykelpolitikken og den tilhørende handlingsplan blev vedtaget af byrådet i 2011. Notat Vedrørende: Status på realisering af cykelstiplan Sagsnavn: Cykelregnskab 2015 Sagsnummer: 05.04.00-P05-1-15 Skrevet af: Grethe Helledi Kristensen E-mail: grh@randers.dk Forvaltning: Veje og Trafik

Læs mere

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE

CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE 2012-20 541 TRYKSAG 457 Rosendahls f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel

Læs mere

Trafiksikkerhedsstrategi Veje og Trafik

Trafiksikkerhedsstrategi Veje og Trafik Trafiksikkerhedsstrategi 2017-2020 Veje og Trafik En aktiv Trafiksikkerhedsstrategi De menneskelige omkostninger ved en trafikulykke er ubeskrivelige for de involverede og deres pårørende, og dertil er

Læs mere

f f Cykelhandleplan2012

f f Cykelhandleplan2012 CykelHandleplan...KORT UDGAVE 2012 - udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 f f f: Cykelhandleplan2012 INDLEDNING Cykelhandleplanen, som du ser her, er en kort udgave af Cykelhandleplan 2012

Læs mere

UDKAST. Trafiksikkerhedsstrategi Veje og Trafik

UDKAST. Trafiksikkerhedsstrategi Veje og Trafik UDKAST Trafiksikkerhedsstrategi 2017-2020 Veje og Trafik En aktiv Trafiksikkerhedsstrategi De menneskelige omkostninger ved en trafikulykke er ubeskrivelige for de involverede og deres pårørende, og dertil

Læs mere

Randers Cykelby COWI A/S

Randers Cykelby COWI A/S Randers Cykelby COWI A/S Forfattere: Birgit Berggrein, ingeniør, Randers Kommune bibe@randers.dk Karen Marie Lei, sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S, klei@cowi.dk Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus

Læs mere

Finansieres gennem rammen til cykelstiprojekter. Der er. indtil 2019 er ca. 1,06 mio. kr. pr. år. indtil 2019 afsat omkring 1,06 mio. kr. pr. år.

Finansieres gennem rammen til cykelstiprojekter. Der er. indtil 2019 er ca. 1,06 mio. kr. pr. år. indtil 2019 afsat omkring 1,06 mio. kr. pr. år. Projekt 2016 2017 2018 2019 Finansiering Cykelparkering Der vil løbende blive foretaget vurderinger af hvor der er behov for etablering af yderligere cykelparkering i Randers centrum, centerbyerne og lokalbyerne,

Læs mere

Cykelpolitik 2013-18

Cykelpolitik 2013-18 Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Notat. Modtagere: Miljø- & Byudvalget. Orientering om Den Nationale Cyklistundersøgelse 2018

Notat. Modtagere: Miljø- & Byudvalget. Orientering om Den Nationale Cyklistundersøgelse 2018 Notat Modtagere: Miljø- & Byudvalget Orientering om Den Nationale Cyklistundersøgelse 2018 Den Nationale Cyklistundersøgelse bliver foretaget hvert 2. år, første gang undersøgelsen blev foretaget var i

Læs mere

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012 Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 Version 10 10 2012 1 Indholdsfortegnelse område 1: Forbedrede faciliteter for cyklister... 5 område 2: Sikkerhed....

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent

Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent Tidl. politisk behandling Forventet sagsgang Lovgrundlag BY, 03.05.11, pkt. 57 TM-U, ØK, BY Vejloven SAGENS INDHOLD I budget 2014 er der afsat 4,0 mio.

Læs mere

Trafikdage på AAU, 2002

Trafikdage på AAU, 2002 Trafikdage på AAU, 2002 Civilingeniør Troels Andersen, Odense Kommune Cykelvenlig infrastruktur innovation og implementering Odense er med støtte fra Trafikministeriet og Vejdirektoratet udpeget som national

Læs mere

Håndbog om supercykelstier

Håndbog om supercykelstier Håndbog om supercykelstier Henrik Grell, COWIs projektleder 1 Introduktion 2 Introduktion Baggrund og formål Supercykelstier har medvind lige nu => Vigtigt at smede mens jernet er varmt Men hvad er supercykelstier?

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole

Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Flere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler

Flere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler Flere cyklister Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG Mål og midler Forord Klimaforandringer og sundhed er nogle af de store udfordringer, som alle kommuner i Danmark står overfor

Læs mere

Trafikpolitik Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole

Trafikpolitik Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole Trafikpolitik Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole Gl. Skolevej 1 A+B Tlf. 98 35 54 62 www.sebberskole.dk 9240 Nibe sebberskole@aalborg.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole

Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Nærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført.

Nærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført. Faxe Kommune Trafikplan ApS Enghavevej 12 8660 Skanderborg Prioritering af cykelstiprojekter Prioriteringsmodel Tlf.: 25 30 06 63 info@trafikplan.dk www.trafikplan.dk CVR: 37539163 Dato 11. januar 2016

Læs mere

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft

Læs mere

I dette cykelregnskab vil vi fortælle om: Facts om cykling i Kolding Kommune. Information og kampagner. Anlæg.

I dette cykelregnskab vil vi fortælle om: Facts om cykling i Kolding Kommune. Information og kampagner. Anlæg. CYKELREGNSKAB 2012 INDLEDNING I 2012 har der været stor fokus på cykelfremme. Der er anlagt cykelstier, opsat 300 cykelstativer og gennemført en række kampagner for at få flere til at cykle. I dette cykelregnskab

Læs mere

Anbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning

Anbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Dalgasskolen

Skolevejsanalyse 2013 Dalgasskolen Skolevejsanalyse 2013 Dalgasskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 2 Forord I er det vigtigt, at alle kan færdes trygt og sikkert i trafikken. Hvis vi ser på de senere år, er der sket et markant fald i antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011 Cykelregnskab Godkendt af Teknisk Udvalg den 0. november 2011 INDHOLD 1. Forord... 2. Cykelregnskab...4. Et sammenhængende stinet...5 4. Trafiksikkerhed....6 Ulykker med cyklister....6 Cyklisternes følelse

Læs mere

BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE SUPERCYKELSTI ÅRSLEV-ODENSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund og formål

Læs mere

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

INTRODUKTION CYKELPOLITIK INDEHOLDER 8 INDSATSOMRÅDER:

INTRODUKTION CYKELPOLITIK INDEHOLDER 8 INDSATSOMRÅDER: CYKELREGNSKAB2016 INDHOLDSOVERSIGT 3 Introduktion 4 Overordnede målsætninger 6 Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 8 Cyklistadfærd 10 Børn på cykel 12 Ældre på cykel 13 Cykelparkering ved trafikale

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

Cykelsti langs Stumpedyssevej

Cykelsti langs Stumpedyssevej Cykelsti langs Stumpedyssevej Hørsholm Kommune ønsker at forbedre forholdene for cyklister langs Stumpedyssevej for at give især skolebørn en god og sikker cykelforbindelse frem til skolen. 1. Overordnet

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Teknisk Forvaltning Park og Vej

Cykelstiplan 2015. Teknisk Forvaltning Park og Vej Cykelstiplan 2015 Teknisk Forvaltning Park og Vej SKIVE. Udarbejdet af Skive Kommune i samarbejde med Grontmij A/S Maj 2015 2 Indholdsfortegnelse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 FORORD INDLEDNING BAGGRUND 3.1 Skive

Læs mere

Notat. Skoleveje i Erritsø. Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler:

Notat. Skoleveje i Erritsø. Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler: Notat Skoleveje i Erritsø Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler: Lyng Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Erritsø Centralskole

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole

Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Notat. Indledning. Forvaltningen har undersøgt følgende alternativer:

Notat. Indledning. Forvaltningen har undersøgt følgende alternativer: Notat Vedrørende: Notat om forbedrede vejadgange til Østervangsskolen Sagsnavn: Prioritering af midler i 2016 - Mobilitetspulje, anlæg af cykelstier samt sikre skoleveje m.m. Sagsnummer: 05.13.10-P20-23-15

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL

ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL Borgerpanelet i Odense Kommune "Vores Odense" giver alle borgere, som er fyldt 18 år og bor i Odense Kommune, en mulighed for at komme med deres input til kommunens arbejde.

Læs mere

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Evalueringsplan Evalueringsplanen indeholder en: n skal give et billede af, hvor mange der ved projektstart cykler i Herning Kommune fordelt

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Kolding Banegård 2. Resumé Baggrunden for

Læs mere

Notat. Indledning. Forvaltningen har undersøgt følgende alternativer:

Notat. Indledning. Forvaltningen har undersøgt følgende alternativer: Notat Vedrørende: Notat om forbedrede vejadgange til Østervangsskolen Sagsnavn: Prioritering af midler i 2016 - Mobilitetspulje, anlæg af cykelstier samt sikre skoleveje m.m. Sagsnummer: 05.13.10-P20-23-15

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Brædstrup Skole. januar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Brædstrup Skole. januar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Brædstrup Skole Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole

Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Tiltag til forbedringer på Kystbanestien. Tiltag til forbedringer på Kystbanestien En tryg, sikker og fremkommelig Kystbanesti

Tiltag til forbedringer på Kystbanestien. Tiltag til forbedringer på Kystbanestien En tryg, sikker og fremkommelig Kystbanesti En tryg, sikker og fremkommelig Kystbanesti En oversigt over de foreslåede tiltag til forbedringer fremgår af nedenstående oversigtskort. Hvert tiltag er desuden beskrevet på de efterfølgende sider. Numrene

Læs mere

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab Cykelregnskab 2012 2 Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 03 Status på cykeltrafik 2012 på Frederiksberg 04 Nøgletal for cykeltrafikken på Frederiksberg 06 Cykelforhold på Frederiksberg 08 Cyklisterne

Læs mere

COWI A A JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

COWI A A JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT COWI A069401 A069401-002 5.0 18. JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI INDLEDNING og cyklen til. andet i kraft af kommunens egenskab

Læs mere

Stiplan 2010 UDKAST. Maj offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010 UDKAST. Maj offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2010 UDKAST Stiplan 2010 - Høringsudgave Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 7. maj 2010 2 Indhold

Læs mere

UDKAST. Glostrup Kommune. Den regionale cykelpulje Forslag til projekter. NOTAT 10. januar 2014 MKK/TVO

UDKAST. Glostrup Kommune. Den regionale cykelpulje Forslag til projekter. NOTAT 10. januar 2014 MKK/TVO UDKAST Glostrup Kommune Den regionale cykelpulje Forslag til projekter NOTAT 10. januar 2014 MKK/TVO Indholdsfortegnelse 1 Cykelstier på Herstedøstervej... 3 2 Cykelsti på Birkeskoven... 4 3 Cykelstier

Læs mere

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Forslag til cykelstiplan. - Prioritering af cykelstier i det åbne land

Forslag til cykelstiplan. - Prioritering af cykelstier i det åbne land Forslag til cykelstiplan - Prioritering af cykelstier i det åbne land Oktober 2008 BRØNDERSLEV KOMMUNE Forord Trafi kken i Danmark har i de senere år haft en markant vækst - både person- og godstransporten.

Læs mere

1. Baggrund I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 anføres bl.a. følgende:

1. Baggrund I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 anføres bl.a. følgende: NOTAT VEJDIREKTORATET DOK 24 Dato 1. maj 2009 Dok.id J. nr. 101-93 Udmøntning af pulje til mere cykeltrafik 1. Baggrund I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 anføres bl.a. følgende: Parterne

Læs mere

Bornholms Regionskommune Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling

Bornholms Regionskommune Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling NOTAT/Styregruppe November 2017 1 Baggrund De videregående uddannelser på Bornholm har hidtil været fordelt på flere adresser

Læs mere

Indhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik...

Indhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik... Cykelregnskab 2010 Indhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik... 4 Infrastruktur... 5 Cykelstinettet... 5 Cykelparkering...

Læs mere

Stiplan Nordfyns Kommune. Forfatter: Teknik, Erhverv og Kultur Revideret den 21. november 2018 Dokument nr.

Stiplan Nordfyns Kommune. Forfatter: Teknik, Erhverv og Kultur Revideret den 21. november 2018 Dokument nr. Stiplan 2018-2021 Nordfyns Kommune Forfatter: Teknik, Erhverv og Kultur Revideret den 21. november 2018 Dokument nr. 480-2018-57613 Indhold 1. Forord... 2 2. Formål... 3 3. Mål og prioritering... 4 Mål...

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Ikast Vestre Skole

Skolevejsanalyse 2013 Ikast Vestre Skole Skolevejsanalyse 2013 Ikast Vestre Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 4

Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 4 Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 4 Baggrund og formål Herning Kommune igangsatte i 2011 projekt Herning Cykler, med støtte fra cykelpuljen. Projektet er et storstilet og ambitiøst projekt,

Læs mere

Trafikpolitik Hals Skole

Trafikpolitik Hals Skole Trafikpolitik Hals Skole Indholdsfortegnelse Hals Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 14 Rollemodel.. 18 Samarbejde

Læs mere

Mobilitetspolitik. Juni 2013

Mobilitetspolitik. Juni 2013 Mobilitetspolitik Juni 2013 1 Indledning Byrådet har vedtaget Vision 2017 vi vil mulighederne. For at fastholde og gennemføre visionerne skal der udarbejdes 13 visionspolitikker herunder en mobilitetspolitik.

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

2. Det vil vi i 2014 (Indsatsområder)

2. Det vil vi i 2014 (Indsatsområder) 2. Det vil vi i 2014 (Indsatsområder) For budget 2014 har Miljø- og Teknikudvalget valgt at fokusere indsatsen i Miljø og Teknik på to områder, nemlig mobilitet og borgerdeltagelse. 2.1 Mobilitet Der skal

Læs mere

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

Forord. Nogle projekter kan kommunen udføre i forbindelse med den løbende drift, mens andre kræver en anlægsbevilling.

Forord. Nogle projekter kan kommunen udføre i forbindelse med den løbende drift, mens andre kræver en anlægsbevilling. HØRSHOLM KOMMUNE Cykelhandlingsplan 2008 Forord Folk, der cykler, er generelt sundere og lever længere end folk, der ikke cykler. Undersøgelser har vist, at dødeligheden blandt folk, der cykler til og

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Engesvang Skole

Skolevejsanalyse 2013 Engesvang Skole Skolevejsanalyse 2013 Engesvang Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Midtbyskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Midtbyskolen. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Midtbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne

Læs mere

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere

Brøndby Kommune. Skolevejsanalyse 2011 Brøndbyvester Skole. Brøndby Kommune

Brøndby Kommune. Skolevejsanalyse 2011 Brøndbyvester Skole. Brøndby Kommune Brøndby Kommune Skolevejsanalyse 2011 Brøndbyvester Skole Brøndby Kommune Brøndby Kommune Skolevejsanalyse for 3 skoler i Brøndby Kommune Brøndbyvester Skole Udarbejdet af Brøndby Kommune i samarbejde

Læs mere

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590 Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der

Læs mere

Vandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Vandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Vandledningsstien Nuværende forhold Vandledningsstien forbinder Gladsaxe og Københavns kommuner, se figur 1 Strækningen er en nordlig forlængelse

Læs mere