Standardværdikatalog for energibesparelser
|
|
- Simone Christensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Standardværdikatalog for energibesparelser.1 august 2011
2 Indholdfortegnelse Belysning Cirkulationspumper Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Gaskedler Klimaskærm - isolering Klimaskærm - vinduer, døre, ovenlys og glaspartier Kontorudstyr Oliekedler Solceller Solvarme Varmepumper side 6 side 8 side 9 side 31 side 45 side 113 side 121 side 122 side 132 side 133 side 136 2/150
3 Revision af standardværdikataloget Indledning I forbindelse med revisionen af standardværdikataloget er der foretaget omfattende ændringer. Alle værdierne for opvask, køl/frys og madlavning er helt udgået, dvs. standardværdierne er sat til 0. Endvidere er en del af værdierne for belysning og kontorudstyr også udgået. Endelig er alle værdierne for biobrændsler og ventilation udgået. Disse erstattes med specifikke beregninger pr. 1. januar Standardværdierne for fjernvarmeanlæg var tidligere placeret i en gruppe kaldet Varmeanlæg, som indeholdt værdier for generelle varmebesparelser og fjernvarmebesparelser. De generelle varmebesparelser er nu placeret i mapperne Fjernvarme, "Oliekedler", "Gaskedler" og "Varmepumpe. Mappen "Fjernvarme" indeholder nu de specifikke værdier for fjernvarmeanlæg. En del af standardværdierne for fjernvarme indeholder både en energibesparelse og en afkølingsbesparelse (i kwh). Standardværdierne for olie- og gaskedler samt varmepumper har også gennemgået en omfattende revision. erne for standardværdierne ses i fanebladene Oliekedler, Gaskedler og Varmepumper. Der er foretaget en ændring af definitionen af standardhuset der benyttes ved beregninger af varmebesparelser. erne ses i fanebladet Vejledning. Forklaringen på ændringen kan ses i dokumentet Standardværdikataloget opdatering m.v. november I resultatarket er prioriteringsfaktorer anført og konverteringsfaktorer er indeholdt i værdierne. 3/150
4 Ændringsoversigt Reference 1. version af standardværdikataloget Version. Rettelser af enkelte fejl for klimaskærm - isolering i version 1.0 vedr. begrænsning af område Version 1.0 4/150
5 Vejledning og forudsætning for standardværdierne Definition af standardhus for fjernvarme- og elopvarmede huse Definition af standardhus for fjernvarme- og elopvarmede huse For fjernvarmeopvarmede huse er der hidtil benyttet et standardhus med følgende data: Et-plans parcelhus på 130 m2. Definition af standardhus for olie- og gasopvarmede huse Der benyttes et standardhus der baserer sig på DGC s database med forbrugstal for ca boliger i Københavnsområdet. Det gennemsnitlige bruttoforbrug i fyringssæsonen for de boliger er bestemt til 2100 m3 pr. år (omregent til normal året). Dette svarer til ca kwh/år. Årsnyttevirkningen antages at være 85 % for kedlerne. Derfor kan det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme og varmt brugsvand beregnes til kwh/år. Nettovarmebehovet til brugsvand antages at udgøre kwh/år. Derfor bliver det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme kwh/år. Det gennemsnitlige areal for de huse er 138 m2. Varmeanlægget antages at være et 8 kw 2-strengs radiatoranlæg dimensioneret efter en middeltemperatur på vandsiden på 55 C og en afkøling på 15 C ved en udetemperatur på -12 C. Anlægget forudsættes at have 8 radiatorer. Definition og anvendelse af prioritetsfaktor I forbindelse med opgørelse af besparelserne i kwh inden for en given energiart anvendes følgende prioriteringsfaktorer: - for fjervarme, el og individuel biomasse. - 1,5 for olie, naturgas og kul. 5/150
6 Belysning Ref.: Udskiftning af halogenspot til LED spot og udskiftning af glødelampe til LED lampe. 15 W halogenspot med 2 W LED spot 12 Standardløsningen omhandler udskiftning af 12 V halogenspots med en LED spots. Standardløsningen omhandler udskiftning af 230 V glødelamper med LED lamper.for at tage højde for den naturlige udskiftning på området er den teknisk beregnede værdi reduceret med 10 %. > 4 og < 15 Standardværdierne gælder for for udskiftning af 15, 20, 30, 35 og 50 W halogen spots med LED spots. Standardværdierne gælder endvidere for udskiftning af en 25 W kertepære med LED kertepære samt udskiftning af en 40 W kuglepære med en LED kuglepære. Der er benyttet en årlig driftstid på 1000 timer pr. år. Der skal for god ordens skyld gøres opmærksom på at der udelukkende er fokuseret på kwh besparelsen, og ikke afvigelse i den udsendte lysmængde (lumen) Alle boliger Ref.: Udskiftning af halogenspot til LED spot og udskiftning af glødelampe til LED lampe. 20 W halogenspot med 3 W LED spot 15 Standardløsningen omhandler udskiftning af 12 V halogenspots med en LED spots. Standardløsningen omhandler udskiftning af 230 V glødelamper med LED lamper.for at tage højde for den naturlige udskiftning på området er den teknisk beregnede værdi reduceret med 10 %. > 4 og < 15 Standardværdierne gælder for for udskiftning af 15, 20, 30, 35 og 50 W halogen spots med LED spots. Standardværdierne gælder endvidere for udskiftning af en 25 W kertepære med LED kertepære samt udskiftning af en 40 W kuglepære med en LED kuglepære. Der er benyttet en årlig driftstid på 1000 timer pr. år. Der skal for god ordens skyld gøres opmærksom på at der udelukkende er fokuseret på kwh besparelsen, og ikke afvigelse i den udsendte lysmængde (lumen) Alle boliger Ref.: Udskiftning af halogenspot til LED spot og udskiftning af glødelampe til LED lampe. 30 W halogenspot med 5 W LED spot 23 Standardløsningen omhandler udskiftning af 12 V halogenspots med en LED spots. Standardløsningen omhandler udskiftning af 230 V glødelamper med LED lamper.for at tage højde for den naturlige udskiftning på området er den teknisk beregnede værdi reduceret med 10 %. > 4 og < 15 Standardværdierne gælder for for udskiftning af 15, 20, 30, 35 og 50 W halogen spots med LED spots. Standardværdierne gælder endvidere for udskiftning af en 25 W kertepære med LED kertepære samt udskiftning af en 40 W kuglepære med en LED kuglepære. Der er benyttet en årlig driftstid på 1000 timer pr. år. Der skal for god ordens skyld gøres opmærksom på at der udelukkende er fokuseret på kwh besparelsen, og ikke afvigelse i den udsendte lysmængde (lumen) Alle boliger 6/150
7 Belysning Ref.: Udskiftning af halogenspot til LED spot og udskiftning af glødelampe til LED lampe. 35 W halogenspot med 5 W LED spot 27 Standardløsningen omhandler udskiftning af 12 V halogenspots med en LED spots. Standardløsningen omhandler udskiftning af 230 V glødelamper med LED lamper.for at tage højde for den naturlige udskiftning på området er den teknisk beregnede værdi reduceret med 10 %. > 4 og < 15 Standardværdierne gælder for for udskiftning af 15, 20, 30, 35 og 50 W halogen spots med LED spots. Standardværdierne gælder endvidere for udskiftning af en 25 W kertepære med LED kertepære samt udskiftning af en 40 W kuglepære med en LED kuglepære. Der er benyttet en årlig driftstid på 1000 timer pr. år. Der skal for god ordens skyld gøres opmærksom på at der udelukkende er fokuseret på kwh besparelsen, og ikke afvigelse i den udsendte lysmængde (lumen) Alle boliger Ref.: Udskiftning af halogenspot til LED spot og udskiftning af glødelampe til LED lampe. 50 W halogenspot med 9 W LED spot 37 Standardløsningen omhandler udskiftning af 12 V halogenspots med en LED spots. Standardløsningen omhandler udskiftning af 230 V glødelamper med LED lamper.for at tage højde for den naturlige udskiftning på området er den teknisk beregnede værdi reduceret med 10 %. > 4 og < 15 Standardværdierne gælder for for udskiftning af 15, 20, 30, 35 og 50 W halogen spots med LED spots. Standardværdierne gælder endvidere for udskiftning af en 25 W kertepære med LED kertepære samt udskiftning af en 40 W kuglepære med en LED kuglepære. Der er benyttet en årlig driftstid på 1000 timer pr. år. Der skal for god ordens skyld gøres opmærksom på at der udelukkende er fokuseret på kwh besparelsen, og ikke afvigelse i den udsendte lysmængde (lumen) Alle boliger Ref.: Udskiftning af halogenstift med LED stift (fatning G4). Udskiftning af 10 W halogenstift med 1,5 W LED stift 8 > 4 og < 15 Standardløsningen omhandler udskiftning af 12 V 10 W halogenstift med en 1,5 W LED stift Standardværdien gælder for for udskiftning af en 10 W halogen stift med en 1,5 W LED stift. Der er benyttet en årlig driftstid på 1000 timer pr. år. Der skal for god ordens skyld gøres opmærksom på at der udelukkende er fokuseret på kwh besparelsen, og ikke afvigelse i den udsendte lysmængde (lumen).for at tage højde for den naturlige udskiftning på området er den teknisk beregnede værdi reduceret med 10 %. Alle boliger 7/150
8 Cirkulationspumper Ref.: Fjernelse af pumpe ved konvertering fra olie-/gaskedler eller indirekte fjernvarme til direkte fjernvarme 315 Standardløsningen omhandler fjernelse af pumpe ved konvertering fra olie-/gaskedler eller indirekte fjernvarme til direkte fjernvarme > 4 og < 15 Ved konvertering eller skift til direkte fjernvarme vil der normalt ikke være brug for en cirkulationspumpe til varmeanlægget. Før-værdien for en trinreguleret pumpe er 394 kwh pr. år. Ved fjernelse af pumpen fås således en besparelse på 394 kwh. Men for at tage højde for den naturlige udskiftning på området er den teknisk beregnede værdi reduceret med 20 %. Ref.: Udskiftning af trinreguleret cirkulationspumpe til trinløs regulerbar "A" mærket cirkulationspumpe 280 Standardløsningen omhandler udskiftning af trinreguleret cirkulationspumpe (3 trin) til en A mærket cirkulationspumpe. > 4 og < 15 Værdierne gælder for udskiftning af en UPS trinreguleret cirkulationspumpe (Grundfos), som er den mest benyttede med en A mærket cirkulationspumpe. Elforbrug før udskiftningen er fundet i ELMODEL-bolig s. 65. Pumpe før: UPS Pumpe efter: gennemsnit af A-mærkede pumper. A-mærkede pumper: Grundfos Alpha , Wilo- Stratos PICO 25/1-6, Smedegaard SimFlex 25-40C 3Q. Driftstid er timer pr. år. Ref.: Ur på cirkulationspumpe til varmt brugsvand 58 Standardløsningen omhandler montering af et ur på cirkulationspumpen til det varme brugsvand. > 4 og < 15 Standardværdien gælder for montering af et ur på en cirkulationspumpe til det varme brugsvand med et effektoptag på 25 W. Effektoptaget for pumpen er fundet i ELMODEL-bolig (Datagrundlag 2006) s. 63. Driftstiden er sat til timer pr. år før ændringen mens den er sat til timer pr. år efter ændringen. 8/150
9 Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Ref.: 6100 Udskiftning af varmtvandsbeholder til ny varmtvandsbeholder. Ældre kappebeholder isoleret på stedet med mm mineraluld til ny standardbeholder 1206 Standardværdien omhandler energibesparelsen ved udskiftning af en ældre varmtvandsbeholder til en ny. De ældre beholdere er inddelt i kappebeholdere typisk isoleret med mm mineraluld og i præisolerede beholdere el. andre beholdere fra før ca De nye beholdere er inddelt i standardbeholdere og i plusbeholdere, hvor standardbeholderen repræsentere et godt produkt med mm PUR isolering og plusbeholderen en beholder med 50 mm PUR isolering eller bedre. Varmetabet for kappebeholderen er baseret på en beregning for en typisk 150 liter beholder. På grund af, at varmeoverførelsen sker via kappen, er der regnet med en beholdertemperatur på 65 C. Varmetabet for de øvrige beholdere er baseret på Bilag til Energimærkningshåndbogen for Energikonsulenter version 3, 2008 og beholdertemperaturen er sat til 55 C. Der er tillagt et varmetab på 0,6 W/K for tilslutninger til beholderen (svarer til ½ meter ¾ rør) og beregningerne er baseret på en omgivelsestemperatur på 20 C. Hvor der er tale om fjernvarmeforsynede varmtvandsbeholdere er der skønnet en årlig afkølingsbesparelse for de forskellige udskiftningsmuligheder. Afkølingsbesparelsen er bl.a. afhængig af beholderens evne til at afkøle vandet ved nominel ydelse, men også valg af reguleringsventil har betydning. For afkølingsbesparelsen benyttes omregningsfaktoren 5 kwh pr. MWh forbrug pr. C bedre afkøling. Ved udskiftning forudsættes en afkølingsbesparelse på 1-2 C afhængig af type, som relateres til standardhusets 9/150
10 Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Ref.: 6120 Udskiftning af varmtvandsbeholder til ny varmtvandsbeholder. Ældre kappebeholder isoleret på stedet med mm mineraluld til ny plusbeholder 1419 Standardværdien omhandler energibesparelsen ved udskiftning af en ældre varmtvandsbeholder til en ny. De ældre beholdere er inddelt i kappebeholdere typisk isoleret med mm mineraluld og i præisolerede beholdere el. andre beholdere fra før ca De nye beholdere er inddelt i standardbeholdere og i plusbeholdere, hvor standardbeholderen repræsentere et godt produkt med mm PUR isolering og plusbeholderen en beholder med 50 mm PUR isolering eller bedre. Varmetabet for kappebeholderen er baseret på en beregning for en typisk 150 liter beholder. På grund af, at varmeoverførelsen sker via kappen, er der regnet med en beholdertemperatur på 65 C. Varmetabet for de øvrige beholdere er baseret på Bilag til Energimærkningshåndbogen for Energikonsulenter version 3, 2008 og beholdertemperaturen er sat til 55 C. Der er tillagt et varmetab på 0,6 W/K for tilslutninger til beholderen (svarer til ½ meter ¾ rør) og beregningerne er baseret på en omgivelsestemperatur på 20 C. Hvor der er tale om fjernvarmeforsynede varmtvandsbeholdere er der skønnet en årlig afkølingsbesparelse for de forskellige udskiftningsmuligheder. Afkølingsbesparelsen er bl.a. afhængig af beholderens evne til at afkøle vandet ved nominel ydelse, men også valg af reguleringsventil har betydning. For afkølingsbesparelsen benyttes omregningsfaktoren 5 kwh pr. MWh forbrug pr. C bedre afkøling. Ved udskiftning forudsættes en afkølingsbesparelse på 1-2 C afhængig af type, som relateres til standardhusets Ref.: 6200 Udskiftning af varmtvandsbeholder til ny brugsvandsveksler. Ældre kappebeholder isoleret på stedet med mm mineraluld til ny standardveksler 1638 Udskiftning fra en ældre kappebeholder eller en ældre præisoleret beholder eller anden beholder fra før ca til ny brugsvandsveksler Beregningen tager udgangspunkt i varmetab for nye og gamle komponenter. Se beskrivelsen af komponenter under standardværdierne for udskiftning af varmtvandsbeholder og udskiftning af brugsvandsveksler 10/150
11 Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Ref.: Udskiftning af tilslutningsanlæg inkl. vandvarmer. Direkte til direkte. Ældre fjernvarmeinstallation (opbygget på stedet anvendt frem til ca. 1990). Nyere unit 1181 Standardværdien omhandler energibesparelsen ved udskiftning af et helt fjernvarme tilslutningsanlæg inkl. vandvarmer. Standardværdien er opdelt i udskiftning af direkte eller indirekte anlæg, men skelner ikke mellem om vandvarmeren er en varmtvandsbeholder eller en brugsvandsveksler. Der kan således ikke medtages yderligere besparelser for vandvarmeren. Der arbejdes ud fra 3 typer anlæg: Ældre installation, nyere unit og plusinstallation. Der kan laves udskiftninger fra ældre installation til nyere unit, fra ældre installation til plusinstallation og fra nyere unit til plusinstallation. Ved en ældre installation forstås en installation opbygget på stedet anvendt frem til ca En nyere unit er en samlet enhed som er installeret på væg i kappe eller i skab og anvendt efter ca En plusinstallation er en unit, der i sammenligning med den nyere unit er generelt forbedret med isolering fx på udvalgte rørstrækninger som fjernvarme/varme fremløb og med komponenter, der sikrer en bedre afkøling. Det forudsættes at der opnås både varmetabs- og afkølingsmæssige besparelser. Tilslutningsprincippet indgår også i standardværdierne, da direkte anlæg typisk har mindre rørføring og dermed mindre varmetab. Der indgår ingen form for nyttiggjort varme i varmetabene. Værdierne er bl.a. baseret på rapporten Energimærkning af fjernvarmeunits et pilotprojekt, DFF F&U-konto, For direkte anlæg vurderes følgende varmetab: Ældre installationer: 1500 kwh/år, nyere unit: 500 kwh/år, plusinstallation: 350 kwh. For indirekte anlæg vurderes: Ældre installationer: 2500 kwh/år, nyere unit: 1200 kwh/år, plusinstallation: 850 kwh. Mht. vandvarmeren er der regnet med et skønnet gennemsnit af varmetabet for beholdere og brugsvandsveksler. For afkølingsbesparelsen benyttes omregningsfaktoren 5 kwh pr. MWh forbrug pr. C bedre afkøling. Ved udskiftning forudsættes en årlig afkølingsbesparelse på 2-6 C afhængig af type og tilslutningsprincip, som relateres til standardhusets bruttoforbrug. 11/150
12 Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Ref.: Udskiftning af tilslutningsanlæg inkl. vandvarmer. Direkte til direkte. Ældre fjernvarmeinstallation (opbygget på stedet anvendt frem til ca. 1990). Plusinstallation 1512 Standardværdien omhandler energibesparelsen ved udskiftning af et helt fjernvarme tilslutningsanlæg inkl. vandvarmer. Standardværdien er opdelt i udskiftning af direkte eller indirekte anlæg, men skelner ikke mellem om vandvarmeren er en varmtvandsbeholder eller en brugsvandsveksler. Der kan således ikke medtages yderligere besparelser for vandvarmeren. Der arbejdes ud fra 3 typer anlæg: Ældre installation, nyere unit og plusinstallation. Der kan laves udskiftninger fra ældre installation til nyere unit, fra ældre installation til plusinstallation og fra nyere unit til plusinstallation. Ved en ældre installation forstås en installation opbygget på stedet anvendt frem til ca En nyere unit er en samlet enhed som er installeret på væg i kappe eller i skab og anvendt efter ca En plusinstallation er en unit, der i sammenligning med den nyere unit er generelt forbedret med isolering fx på udvalgte rørstrækninger som fjernvarme/varme fremløb og med komponenter, der sikrer en bedre afkøling. Det forudsættes at der opnås både varmetabs- og afkølingsmæssige besparelser. Tilslutningsprincippet indgår også i standardværdierne, da direkte anlæg typisk har mindre rørføring og dermed mindre varmetab. Der indgår ingen form for nyttiggjort varme i varmetabene. Værdierne er bl.a. baseret på rapporten Energimærkning af fjernvarmeunits et pilotprojekt, DFF F&U-konto, For direkte anlæg vurderes følgende varmetab: Ældre installationer: 1500 kwh/år, nyere unit: 500 kwh/år, plusinstallation: 350 kwh. For indirekte anlæg vurderes: Ældre installationer: 2500 kwh/år, nyere unit: 1200 kwh/år, plusinstallation: 850 kwh. Mht. vandvarmeren er der regnet med et skønnet gennemsnit af varmetabet for beholdere og brugsvandsveksler. For afkølingsbesparelsen benyttes omregningsfaktoren 5 kwh pr. MWh forbrug pr. C bedre afkøling. Ved udskiftning forudsættes en årlig afkølingsbesparelse på 2-6 C afhængig af type og tilslutningsprincip, som relateres til standardhusets bruttoforbrug. 12/150
13 Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Ref.: Udskiftning af tilslutningsanlæg inkl. vandvarmer. Direkte til direkte. Nyere unit (samlet enhed, anvendt efter ca. 1990). Plusinstallation 331 Standardværdien omhandler energibesparelsen ved udskiftning af et helt fjernvarme tilslutningsanlæg inkl. vandvarmer. Standardværdien er opdelt i udskiftning af direkte eller indirekte anlæg, men skelner ikke mellem om vandvarmeren er en varmtvandsbeholder eller en brugsvandsveksler. Der kan således ikke medtages yderligere besparelser for vandvarmeren. Der arbejdes ud fra 3 typer anlæg: Ældre installation, nyere unit og plusinstallation. Der kan laves udskiftninger fra ældre installation til nyere unit, fra ældre installation til plusinstallation og fra nyere unit til plusinstallation. Ved en ældre installation forstås en installation opbygget på stedet anvendt frem til ca En nyere unit er en samlet enhed som er installeret på væg i kappe eller i skab og anvendt efter ca En plusinstallation er en unit, der i sammenligning med den nyere unit er generelt forbedret med isolering fx på udvalgte rørstrækninger som fjernvarme/varme fremløb og med komponenter, der sikrer en bedre afkøling. Det forudsættes at der opnås både varmetabs- og afkølingsmæssige besparelser. Tilslutningsprincippet indgår også i standardværdierne, da direkte anlæg typisk har mindre rørføring og dermed mindre varmetab. Der indgår ingen form for nyttiggjort varme i varmetabene. Værdierne er bl.a. baseret på rapporten Energimærkning af fjernvarmeunits et pilotprojekt, DFF F&U-konto, For direkte anlæg vurderes følgende varmetab: Ældre installationer: 1500 kwh/år, nyere unit: 500 kwh/år, plusinstallation: 350 kwh. For indirekte anlæg vurderes: Ældre installationer: 2500 kwh/år, nyere unit: 1200 kwh/år, plusinstallation: 850 kwh. Mht. vandvarmeren er der regnet med et skønnet gennemsnit af varmetabet for beholdere og brugsvandsveksler. For afkølingsbesparelsen benyttes omregningsfaktoren 5 kwh pr. MWh forbrug pr. C bedre afkøling. Ved udskiftning forudsættes en årlig afkølingsbesparelse på 2-6 C afhængig af type og tilslutningsprincip, som relateres til standardhusets bruttoforbrug. 13/150
14 Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Ref.: Udskiftning af tilslutningsanlæg inkl. vandvarmer. Indirekte til indirekte. Ældre fjernvarmeinstallation (opbygget på stedet anvendt frem til ca. 1990). Nyere unit 1572 Standardværdien omhandler energibesparelsen ved udskiftning af et helt fjernvarme tilslutningsanlæg inkl. vandvarmer. Standardværdien er opdelt i udskiftning af direkte eller indirekte anlæg, men skelner ikke mellem om vandvarmeren er en varmtvandsbeholder eller en brugsvandsveksler. Der kan således ikke medtages yderligere besparelser for vandvarmeren. Der arbejdes ud fra 3 typer anlæg: Ældre installation, nyere unit og plusinstallation. Der kan laves udskiftninger fra ældre installation til nyere unit, fra ældre installation til plusinstallation og fra nyere unit til plusinstallation. Ved en ældre installation forstås en installation opbygget på stedet anvendt frem til ca En nyere unit er en samlet enhed som er installeret på væg i kappe eller i skab og anvendt efter ca En plusinstallation er en unit, der i sammenligning med den nyere unit er generelt forbedret med isolering fx på udvalgte rørstrækninger som fjernvarme/varme fremløb og med komponenter, der sikrer en bedre afkøling. Det forudsættes at der opnås både varmetabs- og afkølingsmæssige besparelser. Tilslutningsprincippet indgår også i standardværdierne, da direkte anlæg typisk har mindre rørføring og dermed mindre varmetab. Der indgår ingen form for nyttiggjort varme i varmetabene. Værdierne er bl.a. baseret på rapporten Energimærkning af fjernvarmeunits et pilotprojekt, DFF F&U-konto, For direkte anlæg vurderes følgende varmetab: Ældre installationer: 1500 kwh/år, nyere unit: 500 kwh/år, plusinstallation: 350 kwh. For indirekte anlæg vurderes: Ældre installationer: 2500 kwh/år, nyere unit: 1200 kwh/år, plusinstallation: 850 kwh. Mht. vandvarmeren er der regnet med et skønnet gennemsnit af varmetabet for beholdere og brugsvandsveksler. For afkølingsbesparelsen benyttes omregningsfaktoren 5 kwh pr. MWh forbrug pr. C bedre afkøling. Ved udskiftning forudsættes en årlig afkølingsbesparelse på 2-6 C afhængig af type og tilslutningsprincip, som relateres til standardhusets bruttoforbrug. 14/150
15 Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Ref.: Udskiftning af tilslutningsanlæg inkl. vandvarmer. Indirekte til indirekte. Ældre fjernvarmeinstallation (opbygget på stedet anvendt frem til ca. 1990). Plusinstallation 2193 Standardværdien omhandler energibesparelsen ved udskiftning af et helt fjernvarme tilslutningsanlæg inkl. vandvarmer. Standardværdien er opdelt i udskiftning af direkte eller indirekte anlæg, men skelner ikke mellem om vandvarmeren er en varmtvandsbeholder eller en brugsvandsveksler. Der kan således ikke medtages yderligere besparelser for vandvarmeren. Der arbejdes ud fra 3 typer anlæg: Ældre installation, nyere unit og plusinstallation. Der kan laves udskiftninger fra ældre installation til nyere unit, fra ældre installation til plusinstallation og fra nyere unit til plusinstallation. Ved en ældre installation forstås en installation opbygget på stedet anvendt frem til ca En nyere unit er en samlet enhed som er installeret på væg i kappe eller i skab og anvendt efter ca En plusinstallation er en unit, der i sammenligning med den nyere unit er generelt forbedret med isolering fx på udvalgte rørstrækninger som fjernvarme/varme fremløb og med komponenter, der sikrer en bedre afkøling. Det forudsættes at der opnås både varmetabs- og afkølingsmæssige besparelser. Tilslutningsprincippet indgår også i standardværdierne, da direkte anlæg typisk har mindre rørføring og dermed mindre varmetab. Der indgår ingen form for nyttiggjort varme i varmetabene. Værdierne er bl.a. baseret på rapporten Energimærkning af fjernvarmeunits et pilotprojekt, DFF F&U-konto, For direkte anlæg vurderes følgende varmetab: Ældre installationer: 1500 kwh/år, nyere unit: 500 kwh/år, plusinstallation: 350 kwh. For indirekte anlæg vurderes: Ældre installationer: 2500 kwh/år, nyere unit: 1200 kwh/år, plusinstallation: 850 kwh. Mht. vandvarmeren er der regnet med et skønnet gennemsnit af varmetabet for beholdere og brugsvandsveksler. For afkølingsbesparelsen benyttes omregningsfaktoren 5 kwh pr. MWh forbrug pr. C bedre afkøling. Ved udskiftning forudsættes en årlig afkølingsbesparelse på 2-6 C afhængig af type og tilslutningsprincip, som relateres til standardhusets bruttoforbrug. 15/150
16 Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Ref.: 6140 Udskiftning af varmtvandsbeholder til ny varmtvandsbeholder. Ældre præisoleret beholder fra før ca til ny standardbeholder 274 Standardværdien omhandler energibesparelsen ved udskiftning af en ældre varmtvandsbeholder til en ny. De ældre beholdere er inddelt i kappebeholdere typisk isoleret med mm mineraluld og i præisolerede beholdere el. andre beholdere fra før ca De nye beholdere er inddelt i standardbeholdere og i plusbeholdere, hvor standardbeholderen repræsentere et godt produkt med mm PUR isolering og plusbeholderen en beholder med 50 mm PUR isolering eller bedre. Varmetabet for kappebeholderen er baseret på en beregning for en typisk 150 liter beholder. På grund af, at varmeoverførelsen sker via kappen, er der regnet med en beholdertemperatur på 65 C. Varmetabet for de øvrige beholdere er baseret på Bilag til Energimærkningshåndbogen for Energikonsulenter version 3, 2008 og beholdertemperaturen er sat til 55 C. Der er tillagt et varmetab på 0,6 W/K for tilslutninger til beholderen (svarer til ½ meter ¾ rør) og beregningerne er baseret på en omgivelsestemperatur på 20 C. Hvor der er tale om fjernvarmeforsynede varmtvandsbeholdere er der skønnet en årlig afkølingsbesparelse for de forskellige udskiftningsmuligheder. Afkølingsbesparelsen er bl.a. afhængig af beholderens evne til at afkøle vandet ved nominel ydelse, men også valg af reguleringsventil har betydning. For afkølingsbesparelsen benyttes omregningsfaktoren 5 kwh pr. MWh forbrug pr. C bedre afkøling. Ved udskiftning forudsættes en afkølingsbesparelse på 1-2 C afhængig af type, som relateres til standardhusets 16/150
17 Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Ref.: 6160 Udskiftning af varmtvandsbeholder til ny varmtvandsbeholder. Ældre præisoleret beholder fra før ca til ny plusbeholder 488 Standardværdien omhandler energibesparelsen ved udskiftning af en ældre varmtvandsbeholder til en ny. De ældre beholdere er inddelt i kappebeholdere typisk isoleret med mm mineraluld og i præisolerede beholdere el. andre beholdere fra før ca De nye beholdere er inddelt i standardbeholdere og i plusbeholdere, hvor standardbeholderen repræsentere et godt produkt med mm PUR isolering og plusbeholderen en beholder med 50 mm PUR isolering eller bedre. Varmetabet for kappebeholderen er baseret på en beregning for en typisk 150 liter beholder. På grund af, at varmeoverførelsen sker via kappen, er der regnet med en beholdertemperatur på 65 C. Varmetabet for de øvrige beholdere er baseret på Bilag til Energimærkningshåndbogen for Energikonsulenter version 3, 2008 og beholdertemperaturen er sat til 55 C. Der er tillagt et varmetab på 0,6 W/K for tilslutninger til beholderen (svarer til ½ meter ¾ rør) og beregningerne er baseret på en omgivelsestemperatur på 20 C. Hvor der er tale om fjernvarmeforsynede varmtvandsbeholdere er der skønnet en årlig afkølingsbesparelse for de forskellige udskiftningsmuligheder. Afkølingsbesparelsen er bl.a. afhængig af beholderens evne til at afkøle vandet ved nominel ydelse, men også valg af reguleringsventil har betydning. For afkølingsbesparelsen benyttes omregningsfaktoren 5 kwh pr. MWh forbrug pr. C bedre afkøling. Ved udskiftning forudsættes en afkølingsbesparelse på 1-2 C afhængig af type, som relateres til standardhusets Ref.: 6220 Udskiftning af varmtvandsbeholder til ny brugsvandsveksler. Ældre kappebeholder isoleret på stedet med mm mineraluld til ny plusveksler 1807 Udskiftning fra en ældre kappebeholder eller en ældre præisoleret beholder eller anden beholder fra før ca til ny brugsvandsveksler Beregningen tager udgangspunkt i varmetab for nye og gamle komponenter. Se beskrivelsen af komponenter under standardværdierne for udskiftning af varmtvandsbeholder og udskiftning af brugsvandsveksler 17/150
18 Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Ref.: 6240 Udskiftning af varmtvandsbeholder til ny brugsvandsveksler. Ældre præisoleret beholder fra før ca til ny standarveksler 707 Udskiftning fra en ældre kappebeholder eller en ældre præisoleret beholder eller anden beholder fra før ca til ny brugsvandsveksler Beregningen tager udgangspunkt i varmetab for nye og gamle komponenter. Se beskrivelsen af komponenter under standardværdierne for udskiftning af varmtvandsbeholder og udskiftning af brugsvandsveksler Ref.: 6260 Udskiftning af varmtvandsbeholder til ny brugsvandsveksler. Ældre præisoleret beholder fra før ca til ny plusveksler 876 Udskiftning fra en ældre kappebeholder eller en ældre præisoleret beholder eller anden beholder fra før ca til ny brugsvandsveksler Beregningen tager udgangspunkt i varmetab for nye og gamle komponenter. Se beskrivelsen af komponenter under standardværdierne for udskiftning af varmtvandsbeholder og udskiftning af brugsvandsveksler 18/150
19 Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Ref.: Serviceeftersyn. Stort serviceeftersyn 1358 < 4 Et stort serviceeftersyn indeholder en systematisk gennemgang og justering af kundens brugerinstallation på baggrund af en checkliste samt en gennemgang af radiatoranlæg og klimaskærm med henblik på at skabe de bedst mulige forudsætninger for indregulering af anlægget. Serviceeftersynet skal dokumenteres med en rapport til kunden. Et stort serviceeftersyn kan udføres som FjR-ordningens Hovedeftersyn eller lignende. Standardværdien for stort serviceeftersyn kan kun anvendes for stort serviceeftersyn, der foretages med et tidsmellemrum, der er større end 4 år 0.5 Det er et faktum at rigtig mange bruger-installationer ikke kører optimalt. Det skyldes bl.a., at der sker en forringelse af anlæggene henover tid, som følge af slid, snavs og skred i indregulering. I standardværdien for et lille serviceeftersyn indregnes en årlig energi-besparelse på 1,5% og en afkølingsbesparelse på 1,5 C over en 2-årig periode. Denne besparelse medtages også ved et stort serviceeftersyn og antages at have en levetid på under 4 år. Ved det store serviceeftersyn gennemgås også radiatoranlæg og klima-skærm med henblik på at skabe de bedst mulige forudsætninger for indregulering. Den forbedrede mulighed for indregulering indregnes som en energibesparelse på 1 % og en afkølingsbesparelse på 1 C og antages at have en levetid på mere end 4 år. Standard-værdien for et stort serviceeftersyn bliver derfor en blanding af kortere og længerevarende energibesparelser. For at tage højde for de forskellige prioriteringsfaktorer ganges de længerevarende besparelser med 2 og der anvendes en samlet prioriteringsfaktor for standardværdien for stort serviceeftersyn på 0,5 svarende til korterevarende energi-besparelser. Energibesparelsen på kwh kan højst medregnes hvert fjerde år. Ref.: Varmtvandstilslutning. Vaskemaskine med varmtvandsindtag, varmtvandsforsyning baseret på fjernvarme 147 Standardværdien omhandler varmtvandstilslutning af vaskemaskine, der er designet med en intern blandekreds, der blander koldt og varmt vand, så det passer til et givent vaskeprogram. Indregnet i besparelse Vaskemaskinen skal have separate tilslutninger til både koldt og varmt brugsvand og det varme brugsvand skal være produceret vha. fjernvarme. På baggrund af Dansk Fjernvarme F&U-projekt og ELMODEL Bolig beregnes standardværdien. Standardværdien opnås ved tilslutning af maskinerne til varmt vand 19/150
20 Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Ref.: Varmtvandstilslutning. Opvaskemaskine, varmtvandsforsyning baseret på fjernvarme Ref.: Skift af radiatorventiler. Manuelle ventiler. Termostatventiler med forindstilling. I alt (pr. hus) 1503 Standardværdien omhandler varmtvandstilslutning af vaskemaskine, der er designet med en intern blandekreds, der blander koldt og varmt vand, så det passer til et givent vaskeprogram. Indregnet i besparelse Termostatventiler uden forindstilling skiftes til termostatventiler med forindstilling. Manuelle ventiler skiftes til termostaventiler med forindstilling. Returventiler skiftes til termostatventiler med forindstilling Vaskemaskinen skal have separate tilslutninger til både koldt og varmt brugsvand og det varme brugsvand skal være produceret vha. fjernvarme. På baggrund af Dansk Fjernvarme F&U-projekt og ELMODEL Bolig beregnes standardværdien. Standardværdien opnås ved tilslutning af maskinerne til varmt vand Alle radiatorventiler skiftes på hele radiatoranlægget og der foretages efterfølgende en systematisk indregulering af anlægget. Der er desuden beregnet en standardværdi pr. ventil for standardhuset Ref.: 2100 Skift af radiatorventiler. Manuelle ventiler. Termostatventiler med forindstilling. Pr. ventil 188 Termostatventiler uden forindstilling skiftes til termostatventiler med forindstilling. Manuelle ventiler skiftes til termostaventiler med forindstilling. Returventiler skiftes til termostatventiler med forindstilling Alle radiatorventiler skiftes på hele radiatoranlægget og der foretages efterfølgende en systematisk indregulering af anlægget. Der er desuden beregnet en standardværdi pr. ventil for standardhuset Ref.: 3000 Skift af radiatorventiler. Manuelle ventiler. Termostatventiler uden forindstilling. I alt (pr. hus) 1232 Termostatventiler uden forindstilling skiftes til termostatventiler med forindstilling. Manuelle ventiler skiftes til termostaventiler med forindstilling. Returventiler skiftes til termostatventiler med forindstilling Alle radiatorventiler skiftes på hele radiatoranlægget og der foretages efterfølgende en systematisk indregulering af anlægget. Der er desuden beregnet en standardværdi pr. ventil for standardhuset 20/150
21 Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Ref.: 3100 Skift af radiatorventiler. Manuelle ventiler. Termostatventiler uden forindstilling. Pr. ventil 154 Termostatventiler uden forindstilling skiftes til termostatventiler med forindstilling. Manuelle ventiler skiftes til termostaventiler med forindstilling. Returventiler skiftes til termostatventiler med forindstilling Alle radiatorventiler skiftes på hele radiatoranlægget og der foretages efterfølgende en systematisk indregulering af anlægget. Der er desuden beregnet en standardværdi pr. ventil for standardhuset Ref.: 4000 Skift af radiatorventiler. Returventiler. Termostatventiler med forindstilling. I alt (pr. hus) 1232 Termostatventiler uden forindstilling skiftes til termostatventiler med forindstilling. Manuelle ventiler skiftes til termostaventiler med forindstilling. Returventiler skiftes til termostatventiler med forindstilling Alle radiatorventiler skiftes på hele radiatoranlægget og der foretages efterfølgende en systematisk indregulering af anlægget. Der er desuden beregnet en standardværdi pr. ventil for standardhuset Ref.: 4100 Skift af radiatorventiler. Returventiler. Termostatventiler med forindstilling. Pr. ventil 154 Termostatventiler uden forindstilling skiftes til termostatventiler med forindstilling. Manuelle ventiler skiftes til termostaventiler med forindstilling. Returventiler skiftes til termostatventiler med forindstilling Alle radiatorventiler skiftes på hele radiatoranlægget og der foretages efterfølgende en systematisk indregulering af anlægget. Der er desuden beregnet en standardværdi pr. ventil for standardhuset Ref.: 4200 Skift af radiatorventiler. Returventiler. Termostatventiler uden forindstilling. I alt (pr. hus) 1051 Termostatventiler uden forindstilling skiftes til termostatventiler med forindstilling. Manuelle ventiler skiftes til termostaventiler med forindstilling. Returventiler skiftes til termostatventiler med forindstilling Alle radiatorventiler skiftes på hele radiatoranlægget og der foretages efterfølgende en systematisk indregulering af anlægget. Der er desuden beregnet en standardværdi pr. ventil for standardhuset 21/150
22 Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Ref.: 4300 Skift af radiatorventiler. Returventiler. Termostatventiler uden forindstilling. Pr. ventil 131 Termostatventiler uden forindstilling skiftes til termostatventiler med forindstilling. Manuelle ventiler skiftes til termostaventiler med forindstilling. Returventiler skiftes til termostatventiler med forindstilling Alle radiatorventiler skiftes på hele radiatoranlægget og der foretages efterfølgende en systematisk indregulering af anlægget. Der er desuden beregnet en standardværdi pr. ventil for standardhuset Ref.: Udskiftning af tilslutningsanlæg inkl. vandvarmer. Indirekte til indirekte. Nyere unit (samlet enhed, anvendt efter ca. 1990). Plusinstallation 622 Standardværdien omhandler energibesparelsen ved udskiftning af et helt fjernvarme tilslutningsanlæg inkl. vandvarmer. Standardværdien er opdelt i udskiftning af direkte eller indirekte anlæg, men skelner ikke mellem om vandvarmeren er en varmtvandsbeholder eller en brugsvandsveksler. Der kan således ikke medtages yderligere besparelser for vandvarmeren. Der arbejdes ud fra 3 typer anlæg: Ældre installation, nyere unit og plusinstallation. Der kan laves udskiftninger fra ældre installation til nyere unit, fra ældre installation til plusinstallation og fra nyere unit til plusinstallation. Ved en ældre installation forstås en installation opbygget på stedet anvendt frem til ca En nyere unit er en samlet enhed som er installeret på væg i kappe eller i skab og anvendt efter ca En plusinstallation er en unit, der i sammenligning med den nyere unit er generelt forbedret med isolering fx på udvalgte rørstrækninger som fjernvarme/varme fremløb og med komponenter, der sikrer en bedre afkøling. Det forudsættes at der opnås både varmetabs- og afkølingsmæssige besparelser. Tilslutningsprincippet indgår også i standardværdierne, da direkte anlæg typisk har mindre rørføring og dermed mindre varmetab. Der indgår ingen form for nyttiggjort varme i varmetabene. Værdierne er bl.a. baseret på rapporten Energimærkning af fjernvarmeunits et pilotprojekt, DFF F&U-konto, For direkte anlæg vurderes følgende varmetab: Ældre installationer: 1500 kwh/år, nyere unit: 500 kwh/år, plusinstallation: 350 kwh. For indirekte anlæg vurderes: Ældre installationer: 2500 kwh/år, nyere unit: 1200 kwh/år, plusinstallation: 850 kwh. Mht. vandvarmeren er der regnet med et skønnet gennemsnit af varmetabet for beholdere og brugsvandsveksler. For afkølingsbesparelsen benyttes omregningsfaktoren 5 kwh pr. MWh forbrug pr. C bedre afkøling. Ved udskiftning forudsættes en årlig afkølingsbesparelse på 2-6 C afhængig af type og tilslutningsprincip, som relateres til standardhusets bruttoforbrug. 22/150
23 Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Ref.: 5100 Vejrkompensering på 1-strengede radiatoranlæg. Selvvirkende ventil udskiftes til motorventil med vejrkompensering 1503 Der monteres vejrkompensering på tilslutningsanlæg med et-og tostrengede radiatoranlæg > 4 og < 15 For et-strengede anlæg forudsættes både en afkølingsmæssig forbedring og en varmetabsmæssig forbedring. Standardbespareslen kan også laves for 2-strengede anlæg, men her er der ingen afkølingsmæssig forbedring Ref.: Ændring af radiatorsystem - afkølingsbesparelse. 1-strenget radiatoranlæg ændres til 2-strenget radiatoranlæg 905 Et 1-strenget system ændres til et 2- strenget system. Der er tale om et forholdsvis stort indgreb i varmeanlægget. Det forudsættes at anlægget monteres med termostaventiler med forindstilling og at der foretages en systematisk indregulering Ref.: 5000 Skift af radiatorventiler. Termostatventiler uden forindstiliing. Termostatventiler med forindstilling (I alt pr. hus) 181 Termostatventiler uden forindstilling skiftes til termostatventiler med forindstilling. Manuelle ventiler skiftes til termostaventiler med forindstilling. Returventiler skiftes til termostatventiler med forindstilling Alle radiatorventiler skiftes på hele radiatoranlægget og der foretages efterfølgende en systematisk indregulering af anlægget. Der er desuden beregnet en standardværdi pr. ventil for standardhuset Ref.: Ændring af tilslutningsprincip - afkølingsbesparelse. Fra indirekte til direkte fjernvarme 272 Tilslutningsanlægget ændres fra et indirekte til et direkte anlæg. Det forudsættes at fremløbstemperaturen til direkte anlæg er 70ºC og at den på sekundærsiden i inddirekte anlæg er 65 ºC på grund af varmeveksleren. 23/150
24 Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Ref.: 6300 Udskiftning af brugsvandsveksler. Ældre veksler til ny standardveksler 353 Standardværdien omhandler energibesparelsen ved udskiftning af en ældre brugsvandsveksler til en ny. De ældre vekslere kan antage mange former som fx spiralrørsvekslere, rørvekslere mv. og have forskellig grad af isolering og reguleringsventiler. De nye brugsvandsvekslere er pladevarmevekslere og inddelt i en standardveksler og en plusveksler, hvor standardveksleren repræsentere en vandvarmer med traditionel temperatorventil og plusveksleren en løsning, hvor temperaturen på veksleren sænkes, når der ikke tappes varmt brugsvand. Sidstnævnte løsning kan være baseret på selvvirkende eller elektroniske ventiler. Varmetabet for den ældre veksler er baseret på en afvejning af forskellige typer bl.a. med udgangspunkt i rapporten Vandvarmere, prøvning af varmtvandsbeholdere og gennemstrømningsvandvarmere, EFP, 1985 og sat til 1,8 W/K. Varmetabet for de nye brugsvandsvekslere tager udgangspunkt i erfaringsdata og Be06-data. Den varme brugsvandstemperatur er sat til 50 C og varmetabet til 0,8 W/K for en standardveksler og 0,5 W/K for en plusveksler. Der er skønnet en årlig afkølingsbesparelse for de forskellige udskiftningsmuligheder. Afkølingsbesparelsen er bl.a. afhængig af vekslerens evne til at afkøle vandet ved nominel ydelse, men også reguleringsprincip og forbrugsmønster har betydning. For afkølingsbesparelsen benyttes omregningsfaktoren 5 kwh pr. MWh forbrug pr. C bedre afkøling. Ved udskiftning forudsættes en afkølingsbesparelse på 1 C ved skift til standardveksler og 2 C ved skift til plusveksler, som relateres til standardhusets bruttoforbrug. 24/150
25 Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Ref.: 6400 Udskiftning af brugsvandsveksler. Ældre veksler til ny plusveksler 523 Standardværdien omhandler energibesparelsen ved udskiftning af en ældre brugsvandsveksler til en ny. De ældre vekslere kan antage mange former som fx spiralrørsvekslere, rørvekslere mv. og have forskellig grad af isolering og reguleringsventiler. De nye brugsvandsvekslere er pladevarmevekslere og inddelt i en standardveksler og en plusveksler, hvor standardveksleren repræsentere en vandvarmer med traditionel temperatorventil og plusveksleren en løsning, hvor temperaturen på veksleren sænkes, når der ikke tappes varmt brugsvand. Sidstnævnte løsning kan være baseret på selvvirkende eller elektroniske ventiler. Varmetabet for den ældre veksler er baseret på en afvejning af forskellige typer bl.a. med udgangspunkt i rapporten Vandvarmere, prøvning af varmtvandsbeholdere og gennemstrømningsvandvarmere, EFP, 1985 og sat til 1,8 W/K. Varmetabet for de nye brugsvandsvekslere tager udgangspunkt i erfaringsdata og Be06-data. Den varme brugsvandstemperatur er sat til 50 C og varmetabet til 0,8 W/K for en standardveksler og 0,5 W/K for en plusveksler. Der er skønnet en årlig afkølingsbesparelse for de forskellige udskiftningsmuligheder. Afkølingsbesparelsen er bl.a. afhængig af vekslerens evne til at afkøle vandet ved nominel ydelse, men også reguleringsprincip og forbrugsmønster har betydning. For afkølingsbesparelsen benyttes omregningsfaktoren 5 kwh pr. MWh forbrug pr. C bedre afkøling. Ved udskiftning forudsættes en afkølingsbesparelse på 1 C ved skift til standardveksler og 2 C ved skift til plusveksler, som relateres til standardhusets bruttoforbrug. Ref.: 8000 Isolering af rørstrækninger. Ingen - 1,18 W/C/m. God - 0,20 W/C/m 175 "Isolering af rørstrækninger klassificeres i 3 klasser: ""God"", som svarer til DS 452, Termisk isolering af tekniske installationer, klasse 1. ""Middel"", hvor rørene er isoleret i henhold til ældre standarder - typisk ca mm mineraluld. ""Ingen"", hvor der er ringe eller slet ingen isolering. Der kan efterisoleres fra klasse ""Ingen"" til ""God"" og fra klasse ""Middel"" til ""God"" (samt fra klasse ""Ingen"" til ""Middel"", som er det, der i mange tilfælde ud fra pladshensyn mv. er praktisk muligt i parcelhuse). " Standardbesparelsen anvendes på rørstrækninger, der er udover, hvad der svarer til en normal fjernvarmeunit. Besparelsen kan eksempelvis anvendes på særligt lange rørstrækninger fra måler til unit eller fra unit til varmeanlæg. For units og for splitanlæg, der indeholder de samme komponenter som units anvendes standardbesparelsen "Udskiftning af tilslutningsanlæg inkl. vandvarmer". Der forudsættes en middeltemperatur på rørerne på 55 ºC og en rumtemperatur på 20 ºC 25/150
26 Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Ref.: 9000 Isolering af rørstrækninger. Ingen - 1,18 W/C/m. Middel - 0,34 W/C/m 150 "Isolering af rørstrækninger klassificeres i 3 klasser: ""God"", som svarer til DS 452, Termisk isolering af tekniske installationer, klasse 1. ""Middel"", hvor rørene er isoleret i henhold til ældre standarder - typisk ca mm mineraluld. ""Ingen"", hvor der er ringe eller slet ingen isolering. Der kan efterisoleres fra klasse ""Ingen"" til ""God"" og fra klasse ""Middel"" til ""God"" (samt fra klasse ""Ingen"" til ""Middel"", som er det, der i mange tilfælde ud fra pladshensyn mv. er praktisk muligt i parcelhuse). " Standardbesparelsen anvendes på rørstrækninger, der er udover, hvad der svarer til en normal fjernvarmeunit. Besparelsen kan eksempelvis anvendes på særligt lange rørstrækninger fra måler til unit eller fra unit til varmeanlæg. For units og for splitanlæg, der indeholder de samme komponenter som units anvendes standardbesparelsen "Varm 06.1". Der forudsættes en middeltemperatur på rørerne på 55 ºC og en rumtemperatur på 20 ºC Ref.: Isolering af rørstrækninger. Middel - 0,34 W/C/m. God - 0,20 W/C/m 25 "Isolering af rørstrækninger klassificeres i 3 klasser: ""God"", som svarer til DS 452, Termisk isolering af tekniske installationer, klasse 1. ""Middel"", hvor rørene er isoleret i henhold til ældre standarder - typisk ca mm mineraluld. ""Ingen"", hvor der er ringe eller slet ingen isolering. Der kan efterisoleres fra klasse ""Ingen"" til ""God"" og fra klasse ""Middel"" til ""God"" (samt fra klasse ""Ingen"" til ""Middel"", som er det, der i mange tilfælde ud fra pladshensyn mv. er praktisk muligt i parcelhuse). " Standardbesparelsen anvendes på rørstrækninger, der er udover, hvad der svarer til en normal fjernvarmeunit. Besparelsen kan eksempelvis anvendes på særligt lange rørstrækninger fra måler til unit eller fra unit til varmeanlæg. For units og for splitanlæg, der indeholder de samme komponenter som units anvendes standardbesparelsen "Varm 06.1". Der forudsættes en middeltemperatur på rørerne på 55 ºC og en rumtemperatur på 20 ºC Ref.: Urstyring på cirkulationsledning til varmt brugsvand. God isolering - 0,2 W/C/m 20 Standardløsningen omhandler montering af et ur på cirkulationspumpen til det varme brugsvand. Ved ur-styring kan der opnås en besparelse i varmetab i den periode, hvor pumpen er stoppet. Besparelsen beregnes som kwh pr. m rør pr. år ud fra en slukket pumpe i perioden /150
27 Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Ref.: Urstyring på cirkulationsledning til varmt brugsvand. Middel isolering - 0,34 W/C/m 35 Standardløsningen omhandler montering af et ur på cirkulationspumpen til det varme brugsvand. Ved ur-styring kan der opnås en besparelse i varmetab i den periode, hvor pumpen er stoppet. Besparelsen beregnes som kwh pr. m rør pr. år ud fra en slukket pumpe i perioden Ref.: Opsætning af ekstra radiator/udskiftning af radiator. Opsætning af ekstra radiator, 1 stk (max. 8 stk radiatorer) 181 Der opsættes større radiatoreffekt. Generelt er radiatorarealerne i danske boliger velegnet til fjernvarme, men der kan være underdimensionerede radiatorer i enkeltrum, som reducerer afkølingen. Typiske rum med underdimensionerede radiatorer er køkken, entre, gangarealer, kælderrum m.fl. I tilfælde med underdimensionerede radiatorer kan det fx forudsættes at 25% af radiatorerne er underdimensioneret 50% i forhold til temperatursæt 70ºC/40ºC og en standardværdi kan beregnes på denne baggrund. Alternativt kan effekten af underdimensionerede radiatorer vurderes i forhold til den samlede installerede radiatoreffekt og bygningens varmebehov. Det forudsættes, at der ikke sker nogen komfortmæssig ændring ved at øge radiatorarealet. 27/150
Standardværdikatalog for energibesparelser
Standardværdikatalog for energibesparelser juli 2012 Indholdfortegnelse Belysning Cirkulationspumper Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Gaskedler Klimaskærm - vinduer, døre, ovenlys og glaspartier
Læs mereStandardværdikatalog for energibesparelser
Standardværdikatalog for energibesparelser januar 2012 Indholdfortegnelse Belysning side 5 2/159 Ændringsoversigt Reference 1. version af standardværdikataloget Revideret version af standardværdikatalog
Læs mereStandardværdikatalog for energibesparelser
Standardværdikatalog for energibesparelser januar 2012 Indholdfortegnelse Belysning Cirkulationspumper Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Gaskedler Klimaskærm - isolering Klimaskærm - vinduer,
Læs mereStandardværdikatalog for energibesparelser
Standardværdikatalog for energibesparelser Gyldig fra: 03.02.2015 Standardværdikataloget er udarbejdet i et samarbejde mellem Kataloget er endeligt godkendt af Energistyrelsen Indholdsfortegnelse Belysning.
Læs mereStandardværdikatalog for energibesparelser
Standardværdikatalog for energibesparelser maj 2013 Indholdfortegnelse Belysning Cirkulationspumper EL-besparelser diverse Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Gaskedler KlimaKlimaskærm - vinduer,
Læs mereStandardværdikatalog for energibesparelser
Standardværdikatalog for energibesparelser juli 2013 Standardværdikataloget er udarbejdet i et samarbejde mellem Kataloget er endeligt godkendt af Energistyrelsen Indholdfortegnelse Belysning Cirkulationspumper
Læs mereStandardværdikatalog for energibesparelser
Standardværdikatalog for energibesparelser Version: 5.1 Gyldig fra: 02.02.2016 Standardværdikataloget er udarbejdet i et samarbejde mellem Kataloget er endeligt godkendt af Energistyrelsen Indholdfortegnelse
Læs mereVP 1-53, reviderede værdier. Dokumentation standardværdikatalog
VP 1-53, reviderede værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP1 Varmepumper / Skift af radiatorventiler Standardhus for elopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. varmepumper/ Skift af radiatorventiler
Læs mereBeslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel
Beslutning 5 Træpillekedler - dokumentation for er Ref.: Bio 1 Træpillekedler / Konvertering fra olie til træpillekedel olieopvarmede huse ved konvertering fra olie til træpillekedel oliekedler og træpillekedler
Læs mereStandardværdier - konverteringstabel. Version 1 rev. 4 (marts 2013). Gældende fra 1. april 2013
Standardværdier - konverteringstabel. Version 1 rev. 4 (marts 2013). Gældende fra 1. april 2013 ID_gl. ID_ny Titel 105300 Belys 1 Udskiftning af 10 W halogenbelysning med 1,5 W LED belysning 105450 Belys
Læs mereStandardværdikatalog for energibesparelser
Standardværdikatalog for energibesparelser Gyldig fra: 01.08.2014 Standardværdikataloget er udarbejdet i et samarbejde mellem Kataloget er endeligt godkendt af Energistyrelsen Indholdsfortegnelse Belysning.
Læs mereStandardværdikatalog for energibesparelser
Standardværdikatalog for energibesparelser Gyldig fra: 16.01.2014 Standardværdikataloget er udarbejdet i et samarbejde mellem Kataloget er endeligt godkendt af Energistyrelsen Indholdsfortegnelse Belysning.
Læs mereStandardværdier Indhold
Standardværdier Indhold Belysning... 2 Cirkulationspumper... 4 Kontorudstyr... 5 El diverse... 6 Klimaskærm... 7 Tagkonstruktioner... 7 Ydervægge... 9 Kælderydervægge...13 Vinduer...15 Dæk mod uopvarmet
Læs mereStandardværdikatalog for energibesparelser
Standardværdikatalog for energibesparelser Version: 5.1 Gyldig fra: 02.02.2016 Standardværdikataloget er udarbejdet i et samarbejde mellem Kataloget er endeligt godkendt af Energistyrelsen Indholdfortegnelse
Læs mereRevision af standardværdikataloget pr. 1. januar 2011
Revision af standardværdikataloget pr. 1. januar 11 Indledning I forbindelse med revisionen af standardværdikataloget er der foretaget omfattende ændringer. Alle værdierne for opvask, køl/frys og madlavning
Læs mereKonverteringstabel. Eksempel: Mad 01 > 127270. Besparelse kwh/år. Madlavning. Udskiftning af traditionelt elkomfur til induktionskomfur.
Eksempel: Mad 1 > 12727 Madlavning Mad 1 traditionelt elkomfur til induktionskomfur keramisk elkomfur til induktionskomfur kwh/år 12727 12725 Mad 2 traditionelt el ovn til "A" mærket elovn 12726 Belysning
Læs mereLogbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst.
Standardværdikatalog logbog - 2015 Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Ændring 06.02.2015 Følgende ændringer er foretaget den
Læs mereEnergispare tiltag, standardværdier og tilskud
Installationer Energispare tiltag, standardværdier og tilskud Her er udarbejdet en guide til navigation i energispare tiltag for installationer. Guiden indeholder standardværdi (STV), forklaring og tilskud
Læs mereStandardværdikatalog for energibesparelser
Standardværdikatalog for energibesparelser Version 6.0 Gyldig fra: 01-01-2017 Standardværdikataloget er udarbejdet i et samarbejde mellem Kataloget er endeligt godkendt af Energistyrelsen Indhold Om standardværdikataloget...
Læs mereBeslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF
Beslutning 10 kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Gas 24 Gaskedler / Udskiftning af gaskedel Standardhus for gasopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. gaskedler Forudsætninger for den
Læs mereVarmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog
Varmepumper nye værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP 54 Varmepumper / Konvertering fra biomasse til varmepumpe der opfylder kravene i BR15 Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering
Læs mereEOF OR Prisliste gældende for 2013
Energisparepuljen betaler følgende enhedspriser (1) til fremme af energibesparelser, der realiseres inden 31. december 2013: Energistyrelsens beskrivelse Værdi i kwh Samlet kwh Købspris OR Købspris OR
Læs mereRef.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse
Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler
Læs mereID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi
ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,
Læs mereRørisolering, reviderede værdier. Dokumentation Bio, Fjv, Gas, Olie Standardværdikatalog
Rørisolering, reviderede værdier. Dokumentation Bio, Fjv, Gas, Olie Standardværdikatalog 01.01.2017 Bio 9 Isolering af ingen (under 10 mm) til middel isolering (10-20 mm) Udgår Ref.: Bio 10 Biokedler /
Læs merePrisliste EOF OR fra 1. april 2013
Energistyrelsens beskrivelse Værdi i kwh Samlet kwh Købspris OR Kr. OR Type Std.-værdi nr. (uddybes på hjemmesiden svk.teknologisk.dk) stand vær. * fakt Inkl. Prioritetsfakt. (ekskl. moms) inkl. moms Udskiftning
Læs mereStandardværdikatalog for energibesparelser
Standardværdikatalog for energibesparelser april 2013 Indholdfortegnelse Belysning Cirkulationspumper EL-besparelser diverse Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Gaskedler Klimaskærm - isolering
Læs mereStandardværdikatalog for energibesparelser
Standardværdikatalog for energibesparelser juni 2013 Indholdfortegnelse Belysning Cirkulationspumper EL-besparelser diverse Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Gaskedler Klimaskærm - isolering
Læs mereEOF OR Prisliste gældende for 1. april 2013 rev
Energisparepuljen betaler følgende enhedspriser (1) til fremme af energibesparelser, der realiseres inden 31. december 2013: Energistyrelsens beskrivelse Værdi i kwh Samlet kwh Købspris OR Købspris OR
Læs mereAftale om energispareindsats ved etablering af varmepumpe
>#41 Ravdex A/S Strandvangen 2 DK-5300 Kerteminde 4. november 2014 Aftale om energispareindsats ved etablering af varmepumpe De danske net- og distributionsselskaber inden for el, naturgas og olie har
Læs mereTaastrup den 2. november 2012. Forslag til ændringer i Standardværdikataloget
Taastrup den 2. november 2012 Forslag til ændringer i Standardværdikataloget 1 Indhold Forslag til ændringer i Standardværdikataloget... 1 Fjernvarmeanlæg, afkølings og energibesparelser... 3 Vejrkompensering...
Læs mereÆndringer 01.01.2014 Følgende ændringer er foretaget den 1. januar 2014 i standardværdikataloget i version 3.0:
Standardværdikatalog logbog - 2013 Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Ændringer 01.01.2014 Følgende ændringer er foretaget
Læs mereRenovering af fjernvarmeforsynet
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering af fjernvarmeforsynet varmecentral Det anbefales at renovere en fjernvarmeforsynet varmecentral, hvis der er: Et højt varmeforbrug Dårlig
Læs mereUdskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning
Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET AUGUST 2011 Udskiftning af radiatorventiler Det anbefales at montere termostatventiler på alle radiatorerne i huset, og at der efterfølgende foretages en systematisk
Læs mereRevision af standardværdikataloget 1. marts 2010
Revision af standardværdikataloget 1. marts 2010 Indledning Ved udskiftning af alm glødepærer til sparepærer er det med virkning pr. 1. marts 2010 besluttet, at standardværdien sættes til 0, som en konsekvens
Læs mereStandardværdikatalog Nyhedsbrev Planlagte ændringer i Standardværdikataloget pr
Standardværdikatalog Nyhedsbrev 01.10.2016 Planlagte ændringer i Standardværdikataloget pr. 01.01. 2017 Ændringerne er opdelt i 1. Nye Standardværdier 2. Ændring af standardværdier 3. Standardværdier der
Læs mereKonvertering til fjernvarme
Energiløsning Konvertering til fjernvarme UDGIVET MARTS 2010 - REV. JUNI 2010 I et hus, der opvarmes med en oliekedel, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel at få indlagt
Læs mereXXXX 1051 Vejrkompencering incl. motorventil på 2 strenget fjernvarmeanlæg
Ny ref. Ref Gl værdi Ny værdi Gammel benævnelse Ny benævnelse 1051 Vejrkompencering incl. motorventil på 2 strenget fjernvarmeanlæg 00 1503 0 3000 1232 0 3100 154 0 4000 1232 0 Fjernvarmeanlæg, afkølings
Læs mereAnsøgningsskema Tilskud til energibesparelser Energiselskabernes energispareindsats Skemaet udfyldes med blokbogstaver
Ansøgningsskema Tilskud til energibesparelser Energiselskabernes energispareindsats Skemaet udfyldes med blokbogstaver E sparesag nummer: Ansøgning modtaget: Tilskud udbetalt : Installationsnummer: Ansøgning
Læs mereDen gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen
Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:
Læs mereRenovering af fjernvarmeforsynet
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 - REVIDERET DECEMBER 2015 Renovering af fjernvarmeforsynet varmecentral Det anbefales at renovere en fjernvarmeforsynet varmecentral, hvis der er: Et
Læs mereKonvertering fra oliekedel til fjernvarme
Energiløsning Konvertering fra oliekedel til fjernvarme I enfamiliehuse, der opvarmes med oliekedler, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel at få indlagt fjernvarme.
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Dionevej 1 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 23. december 2015 Til den 23. december 2025. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT ENERGIMÆRKET
Læs mereStandardværdikatalog - logbog 2017 Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst.
Standardværdikatalog - logbog 2017 Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Ændringer 22.03.2017 varslet i nyhedsbrev 17.03.2017
Læs mereKonvertering til fjernvarme. Koldt vand
Energiløsning UDGIVET MARTS 2010 - REVIDERET OKTOBER 2010 Konvertering til fjernvarme I et hus, der opvarmes med en oliekedel, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel
Læs mereStandardværdikatalog - logbog 2019 Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst.
Standardværdikatalog - logbog 2019 Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Ændringer 15.08.2019 varslet i nyhedsbreve 01.08.2019
Læs mereDen gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH
Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Tab i varme- og varmt brugsvandsanlæg Kondensgevinst Kedelsynsordninger Regelmæssige eftersyn: - Oliefyrede og fastbrændselskedler
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1 Varmt vand 0 1 VARMT OG KOLDT VAND VARMT VAND Registrering Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal give grundlag for: at energiforbrug til varmt vand
Læs mereTeknisk vejledning til VVS installatøren som arbejder med fjernvarmeanlæg i Christiansfeld Fjernvarmeselskabs forsyningsområde.
Teknisk vejledning til VVS installatøren som arbejder med fjernvarmeanlæg i Christiansfeld Fjernvarmeselskabs forsyningsområde. Rev. 12-03-2010 Herunder er der beskrevet de forhold fra Tekniske bestemmelser,
Læs mere1 of 6. Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Syddjurs Kommune, Kolind Central Skole. Udarbejdet af: Henrik Ernst
1 of 6 Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Syddjurs Kommune, Kolind Central Skole Udarbejdet af: Henrik Ernst 2 of 6 Syddjurs Kommune Kolind Central Skole 1. Indledning I et samarbejde
Læs mereEfterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede
Læs mereKend dit fjernvarmeanlæg
Kend dit fjernvarmeanlæg Kend dit fjernvarmeanlæg Et fjernvarmanlæg består af en primær og sekundær del Den primære del er de rør før varmeveksleren Den sekundære del er radiatoranlægget Kend dit fjernvarmeanlæg
Læs mereFjernvarmeunits og vekslere
Fjernvarmeunits og vekslere Nem installation og service. EKSPERTER I VARME OG VARMT VAND Er du ude efter en stabil og optimal varmeforsyning de næste mange år? Højere isolering og lavere varmeregning Længere
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Metisvej 1 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 23. december 2015 Til den 23. december 2025. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT ENERGIMÆRKET
Læs mereListe med standardværdikatalogets 0-værdier.
Liste med standardværdikatalogets 0-værdier. Standardværdierne på listen har alle værdien 0 kwh. Dermed kan de listede tiltag ikke ligge til grund for en specifik beregning. Anvendelsesområder fremgår
Læs mereBaggrund. Brugsvandsopvarmningen kan i disse tre varianter være enten med varmtvandsbeholder eller med brugsvandsveksler.
Vejrkompensering hvilke krav gælder hvornår? Leon Buhl, Teknologisk Institut Baggrund Instituttet er blevet anmodet om at udarbejde et oplæg vedrørende fjernvarmeløsninger og vejrkompensering i form af
Læs mereEnergimærkning og energiforhold i praksis. 5. april 2011
Energimærkning og energiforhold i praksis 5. april 2011 Energimærkede opvarmningsprodukter Energimærker Gaskedler Grunddata Nettoenergibehov - 20.000 kwh varme - 2.000 kwh varmt vand Energiforbrug/nyttevirkning
Læs mereEfterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010, REV. OKTOBER 2011 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum Efterisolering af rør, ventiler m.m. giver hurtigt tilbagebetalte energibesparelser. Hvis
Læs mereCecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk
Cecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk Københavns Energi A/S Varme & Bygas Salg og Service CVR-nr: 1007 3022 Telefon Fax Direkte E-mail Dato Journal nr. +45 3395 3395 +45 3395 2012 +45 3395 3019 lope@ke.dk
Læs mereKonvertering til fjernvarme. Koldt vand
Energiløsning UDGIVET MARTS 2010 - REVIDERET APRIL 2017 Konvertering til fjernvarme I et hus, der opvarmes med en oliekedel, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel at
Læs mereREGIONALMØDER 2017 TARIFFER OG INSTALLATIONER. Rasmus Bundegaard Eriksen/Jesper Bergholdt Sørensen
REGIONALMØDER 2017 TARIFFER OG INSTALLATIONER Rasmus Bundegaard Eriksen/Jesper Bergholdt Sørensen INDHOLD Temperaturer og tab Udviklingen i fremløb og returløb 2006 2016 Brugerinstallationer Tarifering
Læs mereForklaring til sprogbrug ifm. fjernvarmeanlægget
Forklaring til sprogbrug ifm. fjernvarmeanlægget Indhold Fjernvarmeanlæggets opbygning Split, Todelt, Unit Direkte, Indirekte Et-strenget eller To-strenget Brugsvandets opvarmningskilde Brugsvandets opvarmningsform
Læs mereLavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær
SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen
Læs mereBio 9: Rørisolering, ingen til middel isolering udgår
Rørisolering, rev. værdier, korte tekster pr. 01.01.2017 Bio 9: Rørisolering, ingen til middel isolering udgår 01.01.2017 Ref.: Bio 10 Beskrivelse Før/efter Isolering af rørstrækninger ringe (under 13
Læs mere254.611 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 8 Adresse: Ved Amagerport 14 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders
Læs mereValg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003
Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for
Læs mereNu er det ikke kun udetemperaturen der bestemmer behovet, men vindens afkølingseffekt (chill faktor) har også en stor betydning.
Vejrkompensering - hvad er det? Vejrkompensering er en metode til at tilpasse fremløbstemperaturen til det aktuelle behov ud fra udetemperaturen. Ideen er at jo koldere det er udenfor, jo varmere behøver
Læs mereLegionella. Undersøgelse af bruserslanger. AffaldVarme Aarhus. Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Undersøgelse af bruserslanger Fjernvarmens indgangsvinkel Mindske ledningstab AVA 20 % Konkurrencedygtighed - lavenergi Lavere temperaturer i nettet 85 => 60 gr. Legionella!!! Skal ikke løses med fjernvarme
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Fjernvarmeinstallationer 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Fjernvarmeinstallationer 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG FJERNVARMEINSTALLATIONER Fjernvarme I dette afsnit betragtes fjernvarmeinstallationen, som anlæggets
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand
Læs mereAnsøgning-kontrakt om tilskud
Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøger Navn: El-varme Adresse: Postnr. og by: Tlf. /mobil: E-mail: Naturgas Kontonr.: Reg.nr. (4 Kontonummer cifre) (10 cifre starter evt. med 0'er) Boligtype: helårsbolig:
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Diskovej 4 9210 Aalborg SØ Bygningernes energimærke: Gyldig fra 22. december 2015 Til den 22. december 2025. Energimærkningsnummer
Læs mereForklaring til sprogbrug ifm. varmeanlægget
Forklaring til sprogbrug ifm. varmeanlægget Indhold 1. Forside 2. Varmeanlæg: Flere delanlæg 3. Varmeanlæg: Opsætning (Split, Todelt, Unit) 4. Radiatorvand: Indirekte, Direkte 5. Radiatorvand: Vejrkompensering
Læs mereBeholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter
Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen
Læs mereEnergigennemgang af Klima og Energiministeriet
Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,
Læs mere7. Tekniske installationer
7. Tekniske installationer Selvom de tekniske installationer ikke er byggefagets fagområde, bør man have et vist kendskab til dem for at kunne informere kunden om de mest rentable energibesparelser. Kunden
Læs mereBBR-nr.: 580-011852 Energimærkning nr.: 200016124 Gyldigt 5 år fra: 26-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Birkeparken 24 Postnr./by: 6230 Rødekro BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereEnergimærke. Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by:
SIDE 1 AF 56 Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by: 2720 Vanløse BBR-nr.: 101-361047-001 Energikonsulent: Jacob Wibroe Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Diskovej 124 9210 Aalborg SØ Bygningernes energimærke: Gyldig fra 22. december 2015 Til den 22. december 2025. Energimærkningsnummer
Læs mereVejledning om varmeforsyning
Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om varmtvandsforsyning 2. Brugervejledning - varme 3. Brugervejledning - varmt - vand 4. Brugervejledning sommer og vinterindstillinger 5. Brugervejledning
Læs mereKonvertering af oliefyret varmecentral til fjernvarme
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering af oliefyret varmecentral til fjernvarme Det anbefales at konvertere en oliefyret varmecentral til fjernvarme,
Læs mereBeholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter
Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen er isoleret med mindre
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr.
SIDE 1 AF 52 Adresse: Fiskenes Kvarter 153 Postnr./by: 6710 Esbjerg V BBR-nr.: 561-273456-001 Energikonsulent: Mona Alslev Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå
Læs mereTabel 12. Isolering af rørstrækninger ingen til god isolering
Ref.: 10 Biokedler / Isolering af Standardhus for biomasseopvarmede huse biokedler/ Isolering af den aktuelle Prioriteringsfaktor: 1,0 Isolering af ingen (under 10 mm) til god isolering (mere end 20 mm)
Læs mereFjernvarmeunits og vekslere
Fjernvarmeunits og vekslere dansk kvalitet i verdensklasse EKSPERTER I VARME OG VARMT VAND Fuldisoleret kabinet og nem service Det fuldisolerede kabinet i hvidt EPP skum er både robust, modstandsdygtigt
Læs mereForudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand
Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger
Læs mereENERGILØSNINGER. til installationer. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2013
ENERGILØSNINGER til installationer Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2013 Kom godt i gang med energirenovering Nu er det blevet nemmere at komme i gang med energirenovering.
Læs mereForudsætninger for beregning af Energimærket
Energimærke nr.: E06-01571-0089 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 21 Apr 2006 Ejendommens BBR nr.: 575 034586 001 Byggeår: 1969 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Møllevej 29, 6622 Bække Forudsætninger
Læs mereLavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 9 Adresse: Solsikkevej 2 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-009657-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig
Læs mereUdskiftning af varmtvandsbeholder
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 214 - REVIDERET DECEMBER 215 Udskiftning af varmtvandsbeholder En varmtvandsbeholder, der er utæt på grund af tæringer, bør udskiftes med en ny og velisoleret
Læs mereENERGIHÅNDBOGEN TEKNISK ISOLERING
ENERGIHÅNDBOGEN 2019 TEKNISK ISOLERING Energihåndbogen er udgivet med støtte fra Grundejernes Investeringsfond TEKNISK ISOLERING Indhold Teknisk isolering 162 Rør til radiatorer 165 Energibesparelse 165
Læs mereUddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VARMEANLÆG. Peter Poulsen og Jørn Bødker Energi og Klima
Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VARMEANLÆG Peter Poulsen og Jørn Bødker Energi og Klima TEMPERATUR, VOKSNE Juni til august 24,5 C Resten af året 22 C Variationen over arbejdsdagen kategori
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 02 Cirkulationspumper varme 02 VARMT OG KOLDT VAND
Læs mereStandardværdier (rev. 9. april 2013). Gældende fra 1. april 2013 Indhold
Standardværdier (rev. 9. april 2013). Gældende fra 1. april 2013 Indhold Belysning... 3 Cirkulationspumper... 7 Kontorudstyr... 8 El diverse...10 Klimaskærm...11 Tagkonstruktioner...11 Ydervægge...13 Kælderydervægge...17
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -0.5 MWh Fjernvarme, 920 kwh el
SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Arendalsvej 422 Postnr./by: 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-020153 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:
Læs mereMWh Fjernvarme Naturgas Olie El Kul mv Biomasse Andet I alt Husholdninger
Summerede besparelser fra erne 2016, 2015,Ekstraordinær korrektion (SE), 2015, 2014, 2014 -,,, korrektion 2012, 2011, 2012 -, 2011 -, 2010 -, 2009 -, 2008 -, 2007 -, 2006 - vist i MWh Skema 1: Realiserede
Læs mereAnsøgning-kontrakt om tilskud
Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøger Navn: El-varme Adresse: Postnr. og by: Olie Tlf. /mobil: E-mail: Naturgas Kontonr.: Reg.nr. (4 Kontonummer cifre) (10 cifre starter evt. med 0'er) Boligtype: helårsbolig:
Læs mereEnergirenovering af etagebyggeriet
Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.
Læs mereBBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Snoghøjvej 43 Postnr./by: 7000 Fredericia BBR-nr.: 607-098611 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.
Læs mereDanfoss Redan A/S. www.redan.danfoss.dk
Danfoss Redan A/S www.redan.danfoss.dk Key Account Manager Peter Hemmsen Indledning. Hvordan kan det lade sig gøre at overholde Vandnormen med primær fremløbstemperatur 50. Fokus på brugsvandsdelen Måden
Læs mere