Strategi. Børne- og ungepolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi. Børne- og ungepolitik"

Transkript

1 Strategi Børne- og ungepolitik

2 Indholdsfortegnelse Forord...4 A. Værdigrundlag...6 B. Bærende principper tilgangen til opgaverne Udvikling og effektivisering Læring og kvalitet Inklusion et krav til almenområdet Det specialiserede socialområde - a. vidtgående specialundervisning Det specialiserede socialområde - b. foranstaltninger til børn og familier Børn og unges fritid i SFO, klubber og ungdomsskole Udgivet oktober 2011

3 Forord Favrskov Kommunes Børne- og ungepolitik hænger nøje sammen med de udfordringer, kommunen står over for i de kommende år. Derfor fremstår politikken som en fortælling om både de gode viljer, som alle ledere og medarbejdere har med på arbejde hver dag; og som et dokument, der tager højde for de mange svære barrierer, man kan se ligge forude, og som udfordrer grænserne for handlemulighederne og dermed den professionelle kreativitet. Formålet med en Børne- og ungestrategi er at udmønte Favrskov Byråds intentioner, som de kommer til udtryk i børne- og ungepolitikken. Dette skal foregå på flere felter: Alle institutioner skal styrke dialogen med forældrene om børns udvikling og opdragelse. Ledere og medarbejdere på børne- og skoleområdet skal agere og opleves som betydende og ansvarsbevidste aktører og samarbejdspartnere i Favrskov Kommune. Det betyder, at politikere og samarbejdspartnere kan fæstne tillid til institutionernes og skolernes bidrag og rådgivning, og at offentligheden oplever, at Børn og Skole styrer og driver området professionelt og ansvarligt. Fra de mest almene pædagogiske aktiviteter over forebyggende indsatser, som målrettes særlige grupper - og til de helt individuelle foranstaltninger, når et barns eller en ungs tilværelse virkelig er truet. Ved at skabe en fælles tilgang til børn og unge på tværs. For at sikre, at børn udvikler sig til unge og senere voksne deltagere i fællesskabet, og ikke klienter. Forvaltningen er over for byrådet garant for, at de pædagogiske og sociale ydelser hviler på et økonomisk ansvarligt og fagligt kvalificeret grundlag. Institutionerne skal leve op til lovfæstede forpligtelser og implementere kommunens egne beslutninger, så de bedst muligt gavner børn og unge og deres forældre. Børne- og skoleområdets aktører samarbejder aktivt med interne og eksterne samarbejdspartnere og bidrager til fælles løsninger på fælles opgaver for børn og unge. 4 5

4 A. Værdigrundlag Børn og Skoles kerneværdier skal være de bærende, når institutioner og skoler omsætter visionerne til handling. Kerneværdierne er: Nysgerrighed Det betyder, at: ledere og medarbejdere i al pædagogisk virksomhed skal søge at møde børn og unges interesser og fremme deres trang til at eksperimentere, skabe og udforske verden. Troværdighed Det betyder, at ledere og medarbejdere demonstrerer, at de er ajour med den aktuelle udvikling af og viden om børne- og ungeområdet ledere og medarbejdere har blik for effekten af deres prioriterede, praktiske indsatser, frem for formelle procedurer man kan stole på, at institutioner og skolers ledere og medarbejdere ved, hvad de taler om, når talen falder på børne- og ungeområdet institutioner og skoler lever op til deres forpligtelser i samarbejdsrelationer, rådgiver sagligt, svarer redeligt og holder, hvad de lover. Anerkendelse Det betyder, at: institutionernes og skolernes pædagogiske praksis styrker børn og unges selvværd gennem vedholdende individuel opmærksomhed og opfølgning kommunikationen mellem direktør, chefer, ledere og medarbejdere - samt samarbejdet med forældrene er kendetegnet ved tydelig respons og blik for dét, der lykkes institutioner og skoler er betroet kompetencen til at omsætte politiske mål til praktiske resultater og drive den lokale institution og skole i samspil med lokalsamfundet. Samarbejde og fællesskab (forældreansvar) Det betyder, at: det enkelte barn og den enkelte unge ses i sammenhæng med deres relationer - ingen individer udvikler sig uden for et fællesskab fællesskabet altid omfatter forældrene de pædagogiske opgaver løses i et troværdigt og konstruktivt samarbejde internt og på tværs samarbejdsfora og netværk, der styrker relationer mellem de professionelle til gavn for børn og unge, understøttes ledelsesmæssigt alle professionelle aktører er lydhøre over for signaler fra omgivelserne og altid parat til dialog»» institutioner og skoler fremstår som eksponenter for Favrskov som en kommune, der er klar til at møde enhver relevant udfordring. Offensiv kommunikation Det betyder, at: Børne- og ungepolitikkens kerneværdier træder tydeligt frem i den pædagogiske praksis forvaltning, institutioner og skoler praktiserer en åben, professionel og imødekommende kommunikation de fælles udfordringer, mål og løsningsmuligheder er kendt af alle aktører institutioner og skoler sikrer en stærk formidling af de højst prioriterede udfordringer i Børne- og ungepolitikken samt opfølgning på dem. 6 7

5 B. Bærende principper tilgangen til opgaverne I det følgende oplistes fem bærende principper for eller krav til de arbejdsmetoder, som alle direktør, chefer, ledere og medarbejdere skal lægge til grund for deres løsning af opgaverne. De bærende principper skal skabe gennemsigtighed, fokus og motivation på tværs af forvaltning, afdelinger og institutioner, når de professionelle omsætter Børne- og ungepolitikkens mål på de enkelte politikområder. A - Vi griber ind i tide Vi handler offensivt og forebyggende Vi handler på det, vi ser og hører B - Vi er dristige og udfordrer grænser Vi ser økonomiske rammer som en faglig udfordring Med dette udgangspunkt vælger vi det, der virker bedst Vores beslutninger og handlinger er fagligt begrundede C - Vi er tilgængelige Vi er altid åbne for sparring Vi insisterer på respons og dialog D - Vi er tydelige i vores forventninger Til os selv og hinanden Til vores samarbejdspartnere Til vores brugere E - Vi er hinandens forudsætninger for succes Vi opsamler og deler erfaringer og viden Vi evaluerer for at dokumentere og udvikle Vi er synlige i samarbejdet på tværs Vi har fokus på miljø, relationer og de voksne 8 9

6 1. Udvikling og effektivisering Indledning Favrskov Kommune vil i de kommende år stå over for den generelle kommunaløkonomiske udfordring, at kravene til den offentlige service stiger, samtidig med at de offentlige udgifter skal begrænses. Figur 1 - Befolkningsudvikling i Favrskov Kommune På nedenstående Tabel 1 ses endvidere, at der i de kommende år ser ud til at ske en forskydning i andelen af unge 0-18-årige og ældre 60+ årige. Mens den yngre del af befolkningen falder relativt, så sker der en stærk stigning i andelen af især de ældste borgere. Denne udvikling betyder, at en relativt større andel af kommunens resurser vil blive rettet mod ældresektoren, mens andelen af de 0-18 årige bliver mindre. Det må derfor forventes, at service på børne- og ungeområdet i de kommende år skal leveres på uændret eller lavere økonomisk niveau. 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 Favrskov 0-18 årige vækst i % Favrskov 60+ årige vækst i % Favrskov totalbef. vækst i % Pct. 50,0 40,0 Tabel 1 30,0 Befolkningsudvikling Favrskov 1/ , årige årige Totalbefolk ,0,

7 Udfordringen Dagtilbud, folkeskoler og fritidsinstitutioner står over for en udfordring, der kræver ledelse og kreativ faglighed på højt niveau. Der er behov for, at alle anerkender opgavens karakter: Opgaven er at skabe løsninger, så børne- og ungeområdet får mere ud af de resurser, de har - og fortsat udvikle kvaliteten af ydelserne. Handlinger De fremtidige udfordringer på børne- og ungeområdet kræver nytænkning. Der er brug for, at alle dele af organisationen chefer, ledere og medarbejdere - går i dialog med brugerbestyrelser og andre interessenter om at igangsætte aktiviteter og projekter, der fremmer faglig innovation. Metodeudvikling, nye organisationsformer, fokuseret personaleledelse og gennemprofessionelle medarbejdere er det, der skal til, når der skal ske fornyelser. Innovation, erfaringsudveksling og løbende opkvalificering er derfor nøglebegreber i institutionernes og skolernes udviklingsplaner. It er en naturlig del af de fleste børns hverdag. Allerede nu indfaser Favrskov Kommunes skoler forskelligt digitalt udstyr, som børnene og de unge bruger i deres hverdag som pædagogiske læremidler. Denne udvikling skal udnyttes til at fremme læringen for alle børn, herunder også børn, der har et svagere udgangspunkt for at lære end gennemsnittet. Dagtilbuddene er én af de vigtigste resurser for, at børnene får en god start i livet. De er dermed også en central faktor for folkeskolernes succes. I de kommende år skal der lægges en udviklingsplan for it som en del af det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene. Forældre- og skolebestyrelser skal inddrages i et tættere samarbejde om innovation, dvs. løsninger, der både kan opfylde behov for at finde nye veje og metoder, og som kan effektivisere driften. Dette kan medvirke til at styrke skole- og forældrebestyrelsernes mulighed for at prioritere de bevilligede resurser, så ledere og medarbejdere udvikler de faglige miljøer til gavn for kerneydelsen. Nogle af disse overvejelser kan for eksempel handle om, hvordan klassedannelsen og gruppestørrelserne kan optimeres, og hvordan mest muligt af lærernes og pædagogernes arbejde rettes mod aktiviteter sammen med børnene og de unge. Også skolernes og institutionernes interne struktur, for eksempel varierede lokalestørrelser, lokaler, der indbyder til forskellige hold- og gruppedannelser og hensigtsmæssige samarbejdsforhold for lærere og pædagoger, er væsentlige elementer, der kan øge fleksibiliteten i arbejdstilrettelæggelsen. Et eksempel er den aldersblandede undervisning, som der allerede er gjort positive erfaringer med i Favrskov Kommune. Andre muligheder for effektiviseringer i skolerne kan for eksempel være at optimere klassekvotienter eller den andel af lærernes arbejdstid, hvor de underviser. I samarbejdet med forældrene er det vigtigt at drøfte kommunens og institutionernes vilkår og muligheder, så forældrenes forventninger til Favrskov Kommunes tilbud bygger på viden om kommunens faktiske rammer og muligheder. Denne dialog er især vigtig, når de enkelte institutioner og skoler nu får en skærpet prioriteringsopgave. En optimering af institutionernes og skolernes interne ledelsesorganisering og arbejdstilrettelæggelse kan styrke de enkelte skolers og forældrebestyrelsers økonomiske råderum. Refleksionsboks: Udvikling og effektivisering Byrådet opfordrer ledere, medarbejdere og bestyrelse til at overveje jeres status med hensyn til: At opnå bedst mulig udnyttelse af resurserne til kerneydelsen Løbende at forbedre institutionens organisering af opgaverne, mødevirksomhed, arbejdsgange og faglige metoder At indarbejde ny teknologi i det pædagogiske arbejde til gavn for børnenes og de unges læring At styrke samarbejdet og kommunikationen med forældrene om jeres udfordringer Andre forhold, der kan øge effektivisering? Vurderer I selv, at jeres situation på dette område A. er tilfredsstillende? B. kan forbedres yderligere? C. bør udvikles? evt. med inddragelse af rådgivning udefra 12 13

8 2. Læring og kvalitet Indledning Favrskov Kommunes skole-, dag- og fritidstilbud skal derfor medvirke til børn og unges alsidige udvikling. Det sker med udgangspunkt i et værdsættende og anerkendende menneskesyn. Dét er det bedste grundlag for, at børn og unge lærer af de pædagogiske aktiviteter og den undervisning, som gør dem i stand til at møde de udfordringer, der får betydning for deres fremtid som voksne, for eksempel valg af uddannelse, job, interesser, fællesskaber mm. Udfordringen Samfundet står over for nogle fremtidige udfordringer, som er overordentligt komplekse, og hvis løsninger endnu ikke kendes. Det er med til at gøre behovet for at styrke de unges uddannelsesforudsætninger særligt påtrængende. For få unge gennemfører i dag en ungdomsuddannelse efter deres afgang fra folkeskolen. Særligt folkeskolens aktører skal rette fokus mod dette forhold. Indsatsen skal fokuseres og kobles på de initiativer, som Favrskov Kommunes politik for unge i job og uddannelse afstedkommer, blandt andet for at styrke de unges uddannelsesparathed. Grundlaget skabes i dagtilbuddene og folkeskolerne. Favrskov Kommune har som andre danske kommuner institutioner og skoler med en fornem pædagogisk kultur. Forudsætningerne for at løse opgaven er derfor gode. Der skal sættes fokus på, hvad børn og unge skal lære mere af, og hvordan. Læsning er naturligvis stadig en helt central færdighed, men læsning bygger på den sproglige udvikling. Derfor spiller dagtilbuddene også i denne sammenhæng en helt central rolle for løsningen af denne opgave. Der er i Favrskov Kommune sket markante forbedringer i især de yngste børns læsefærdigheder de senere år. Endnu er de forbedrede resultater ikke slået igennem i de ældste årgange. Der synes at være risiko for, at bevidstheden om læsefærdighedens betydning aftager på mellemtrinnet. Udfordringen på læseområdet består i at sætte ind med en bevidst indsats for, at børnene fastholder og udvikler deres læsefærdigheder og -kompetencer på mellemtrin og sluttrin i folkeskolen. Dertil kommer, at institutioner og skoler hver især skal stille sig selv den opgave at definere yderligere centrale kundskabs- og færdighedsområder, som er grundlæggende for børns udvikling i det 21. århundrede. Børne- og ungepolitikken peger på en række områder: It, fremmedsprog, talbehandling, problemløsning, kreativitet og innovation. Handlinger Hvis læringen skal sætte sig varige spor i børnenes personlighedsdannelse, skal den opleves som meningsfuld. Det er derfor afgørende, at de pædagogiske læreprocesser stimulerer børnene til at møde livet med nysgerrighed og glæde, samt en oplevelse af, at de kan anvende deres kundskaber og færdigheder i praksis. De professionelle voksne skal gøre børnene til medskabere af miljøer for børn og unge, der stimulerer deres kreativitet og fantasi. Både i den pædagogiske hverdag og i forbindelse med nyanlæg herunder renovering, modernisering o.l., anbefales det, at børnene og de unge tages med på råd og får mulighed for at sætte deres præg på udformningen og indretningen, evt i samarbejde med eksterne rådgivere, kunstnere eller andre. Desuden skal skoler og institutioner have opmærksomheden på, at børn tidligt lærer regler og normer for sociale relationer, som giver dem positive erfaringer med socialt samvær og samarbejde. Børn og unge skal udvikle deres lyst til at lære. Det skal ikke forveksles med, at læring altid skal betragtes som en let sag. Børn og unge skal udfordres på deres holdning til krav. Pædagoger og lærere skal have høje forventninger til børn og unge og vise dem tillid til, at de altid kan lære mere. Børnene skal tidligt erfare, at den, der arbejder, lærer mest. Denne tilgang vil medføre en vigtig læring for livet. I denne sammenhæng opfordres alle institutioner og skoler til at sætte temaet: Krav i læring og opdragelse på dagordenen i bestyrelserne og i samarbejdet med forældrene. Daginstitutioner, skoler og fritidstilbud skal i lokalområderne gå i dialog om, hvordan den pædagogiske fødekæde den røde tråd fra dagpleje- og vuggestuetilbuddet frem til overgangen til ungdomsuddannelsen - kan optimeres til gavn for børnene og de unge. Den pædagogiske indsats fra 0-18 år skal være sammenhængende. Daginstitutionernes aktiviteter bygger på leg, læring og motorisk udviklende aktiviteter, som udvikler børnenes begrebsdannelse og sprog. Når skolerne tager over, får undervisning naturligt en fremtrædende plads og bliver en central kilde til børnenes og de unges læring. I sammenhæng hermed er fritidstilbuddene en vigtig faktor for de unges alsidige udvikling, som er en forudsætning for, at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Skolerne skal sætte fokus på læselæring i alle fag. De skal derfor udarbejde handleplaner for, hvordan de vil sikre, at børnenes og de unges læsefærdigheder vedligeholdes og styrkes i hele skoleforløbet Favrskov Kommunes sundhedspolitik lægger op til, at sundhed skal indgå i de pædagogiske tilbud og undervisning. Sunde vaner og sund adfærd er en del af børn og unges dannelse. Der er organiseret decentrale tværfaglige grupper, og denne tværfaglige organisation støtter den pædagogiske indsats. De primære samarbejdspartnere er Sundhedsplejen, Dagplejen, børnehaver, de integrerede institutioner og folkeskolerne, inklusiv skolefritidsordningerne og klubberne. Det er et professionelt, pædagogisk ansvar, at ledere og medarbejdere holder sig ajour med forskning og ny viden om, hvad der fremmer børns og unges læring og kompetenceudvikling. Alle institutioner og skoler skal derfor udarbejde planer for kompetence- og kvalifikationsudvikling for alle ledere og medarbejdere

9 Refleksionsboks: Læring og kvalitet En anden professionel forpligtelse består i at vælge faglige metoder, der modsvarer børnenes og de unges forudsætninger. Favrskov Kommunes politiske mål skal derfor tage afsæt i skolernes og institutionernes beslutninger om ekstra fokus på de pædagogiske processer, der kan sikre børn og unge et øget udbytte. Favrskov Kommunes engagement i unges uddannelse slutter ikke med afgangsprøven i 9. klasse. Den unge skal følges gennem ungdomsuddannelsen i et tæt samarbejde med de andre aktører i uddannelsessystemet. Vejledning er et afgørende virkemiddel, og den kan have mange former: For eksempel kan Ungdommens Uddannelsesvejlednings (UU) vejledning suppleres i skolen med social og personlig støtte i form af en mentorordning eller egentlig pædagogisk psykologisk rådgivning på ungdomsuddannelsen. Frafaldstruede unge skal følges tæt og hjælpes i samarbejde med UU. Byrådet opfordrer ledere, medarbejdere og bestyrelse til at oveveje jeres status med hensyn til: I hvilken grad I lægger vægt på de grundlæggende kundskaber og færdighedsområder, som byrådet fremhæver i Børne- og ungepolitikken I hvilken grad I bevidst søger at fremme børnenes kreativitet og fastholde deres lyst til at lære I hvilken grad I inddrager ny teknologi til at styrke børnenes og de unges færdigheder til at lære selv og generelt til at håndtere nye medier I hvilken grad I udvikler et bevidst samarbejde med andre institutioner for at sikre en rød tråd i det pædagogiske arbejde I hvilken grad I inddrager forældrene i drøftelser og aftaler, der blandt andet drejer sig om de forventninger og krav, der må stilles til børn og unge, som skal indgå i jeres institutions fællesskab I hvilken grad I inddrager sundhed i de pædagogiske tilbud og undervisningen og arbejder for, at børn og unge opnår sunde kost- og motionsvaner Andre forhold, der har betydning for læring og kvalitet? Vurderer I selv, at jeres situation på dette område D. er tilfredsstillende? E. kan forbedres yderligere? F. bør udvikles efter en plan, evt. med inddragelse af rådgivning udefra 16 17

10 3. Inklusion et krav til almenområdet Indledning Sammensætningen af børn og unge i kommunens institutioner og skoler bør afspejle dén, som er gældende i lokalområdet. Gennem flere år er den pædagogiske praksis i stigende grad blevet differentieret, så flere børn og unge kan profitere af tilbuddene. Især er andelen af børn og unge med behov for særlig støtte vokset. Nogle af disse børn og unge er måske bærere af særlige potentialer. Det er en faglig udfordring at hjælpe disse frem, når Børn og Skole tilbyder støtte inden for almene rammer. En særlig pædagogisk udfordring bliver at få et skarpere fokus på børn med særlige talenter eller særligt gode forudsætninger for at lære. Differentieringen af de pædagogiske løsninger skal i de kommende år medføre en udvikling af organisationsformer og metoder, der bedre end i dag tilgodeser børn, som mestrer færdighederne og lærer hurtigere end de fleste. Om børn og unge, der har behov for særlig støtte uden for almenområdet, henvises til 4. Det specialiserede socialområde - a. vidtgående specialundervisning på side 20. Udfordring Favrskov Kommunes ønske om at fastholde flest mulige børn og unge i de almene pædagogiske tilbud hænger sammen med, at de kommunale tilbud skal være alsidige og afspejle befolkningssammensætningen i lokalområdet bedst muligt. På den måde lærer børn og unge mest naturligt, at ikke alle fællesskaber er noget, man vælger ofte skal man for eksempel kunne indgå i et samvirke med mennesker, som på mange måder er forskellige fra én selv. Børn og unge går en uforudsigelig fremtid i møde og skal derfor være åbne over nye udfordringer. De skal derfor også kunne møde andre mennesker med åbenhed. Også mennesker, der er anderledes. En øget udskillelse af dem, der er anderledes, vil gøre fællesskaberne mindre mangfoldige. En nedbrydning af skellet mellem almensystemet og specialsystemet er derfor et bidrag til øget mangfoldighed. Handlinger En strategi for inklusion er at hjælpe børn og unge til at blive deltagere, aktive medborgere i samfundslivet. Derfor handler forebyggelse ikke bare om at undgå noget uønsket at forebygge mod noget. Det negative perspektiv kan virke bindende og får måske nogen til at tro, at barnet og den unge skal klientgøres og styres. Indsatser, som strider mod målet. Forebyggelse er at fremme. Ikke mindst at fremme børn og unges deltagelse og tro på egne muligheder. Børn lærer forskelligt, og deres potentialer er forskellige. Allerede i dagplejen og i børnehaven skal der sættes ind med særlige pædagogiske initiativer, der forebygger, at børnene senere vil møde vanskeligheder i samværet med andre børn eller, at deres udvikling ikke følger deres alder. Indsatsen skal ske så tidligt, at barnets vanskeligheder ikke når at udvikle sig, så de i skolen får et forringet udbytte både fagligt og socialt. Alle Børn og Skoles institutioner og skoler skal forholde sig til udviklingen af forholdet mellem de specielle og de almene tilbud. Det er vigtigt at sikre, at så få børn og unge som muligt udskilles fra fællesskabet. De almene tilbud skal være en væsentlig del af løsningen for de børn og unge, som har behov for en særlig indsats. I modsat fald opstår der risiko for, at almenområdet for eksempel folkeskoler samt dag- og fritidstilbud skal finansiere et stigende udgiftspres på specialområdet. Formandsskabet for Skolerådet nedsat af Undervisningsministeren fremhæver i deres seneste beretning maj 2011, at folkeskolerne bør prioritere de svageste elever bl.a. begrundet i, at den pædagogiske effekt ved at sætte klare mål for de svage elever er langt større, end hvis man satser resurserne bredere eller satser på de stærke elever Der er derfor behov for løbende at nytænke begrebet inklusion. Udgangspunktet er, at al pædagogisk virksomhed skal være speciel, dvs. tilpasset sin målgruppe så differentieret som muligt, så alle børn kan profitere af det. Et fundament i dette samspil er, at Rådgivningscenteret kan stille specialiseret faglighed til rådighed for dagtilbud og skoler med råd og vejledning, så færrest mulige børn falder uden for det pædagogiske fællesskab. I få tilfælde vil den professionelle vurdering være, at et barn eller en ung skal modtage dele af den særlige indsats uden for de almene rammer, for eksempel i en specialklasse i folkeskolen. Det er i så fald en grundlæggende værdi, at medarbejdere og ledere sikrer, at børn og unge i specialklasser har kontakt og i videst muligt omfang aktiviteter sammen med den børnegruppe eller klasse, som aldersmæssigt svarer til specialgruppen eller specialklassen. Barnet og den unge skal have mulighed for at blive tilknyttet en almen klasse eller børnegruppe og deltage i dennes aktiviteter, Refleksionsboks: Inklusion et krav til almenområdet Byrådet opfordrer ledere, medarbejdere og bestyrelse til at overveje jeres status med hensyn til: I hvilken grad I medtænker børnenes og de unges livsperspektiv det næste skridt - frem mod voksenlivet: Fra dagtilbud til skole, fra skole til ungdomsuddannelse og erhverv og det hele liv I hvilken grad I i jeres pædagogiske praksis lægger bevidst vægt på børnenes forskelligheder I hvilken grad I inddrager særlig ekspertise udefra, når I har brug for at tilgodese særlige behov hos et barn eller en ung I hvilken grad I rekrutterer personale, så institutionen selv råder over særlig pædagogisk ekspertise I hvilken grad I vurderer, at LP-modellen er implementeret som en integreret del af jeres pædagogiske praksis Andet, der har betydning for inklusionsopgaven? Vurderer I selv, at jeres situation på disse områder G. er tilfredsstillende? H. kan forbedres yderligere? I. bør udvikles efter en plan, evt. med inddragelse af rådgivning udefra? når som helst det er muligt og til gavn for ham eller hende

11 4. Det specialiserede socialområde a. vidtgående specialundervisning Indledning Børn og Skole skal sikre, at ingen børn og unge med behov for individuel støtte lades i stikken. De sårbare børn og unge med svag familiebaggrund står i særlig risiko for at blive udelukket fra fællesskabet. Disse børn og unges problemer er ofte sammensatte, og der findes ingen enkle løsninger. Derfor skal denne udfordring løses i samarbejde, først og fremmest med forældrene og sammen med Børn og Skoles institutioner, for eksempel dagtilbud, skoler, børne- og familieafdelingen og Ungdomsskolen, og på tværs i den kommunale organisation, blandt andet Sundhed og Ungdommens Uddannelsesvejledning og de frivillige foreninger under Kultur og Fritid. Udfordring Børn og unge med et vidtgående og omfattende behov for støtte får tilbud om at blive optaget i særlig daginstitution eller én af kommunens specialklasser. En stor del af børnene har behov for en specialiseret pædagogisk indsats, som Favrskov Kommune ikke kan tilbyde. Disse pladser købes uden for kommunen. Selv om et stigende antal børn henvises til vidtgående tilbud uden for almenområdet, er det dog lykkedes i Favrskov Kommune at fastholde det samlede udgiftsniveau og holde budgettet for selve kerneydelsen. Skolefritidstilbuddene i specialskoler og lignende tilbud i andre kommuner, samt befordringen af børn i kommunens egne specialtilbud er imidlertid en markant økonomisk udfordring. Handlinger Børn og Skole skal afprøve andre befordringsformer for børn, der skal befordres til Favrskov Kommunes egne specialklasser, så serviceniveauet til kerneydelsen sikres bedst muligt. Alle involverede parter forventes at bidrage med nytænkning og kreative ideer til denne opgave. Udgifterne til specialtilbud i andre kommuner kan kun i begrænset omfang styres af Favrskov Kommune. Institutioner og skoler skal derfor løbende og i fællesskab vurdere, om de selv kan etablere nye tilbud, hvis faglige specialisering på forsvarlig måde kan imødekomme behovene hos denne gruppe børn og unge. Rådgivningscenteret kan inddrages i disse overvejelser. Unge med handicap er særligt udsatte, hvis der opstår tomrum eller lange pauser i deres institutions-, skole- og uddannelsesforløb. Når de nærmer sig 18 år, er det derfor meget vigtigt at sikre dem en harmonisk overgang fra skolegang til ungdomsuddannelse eller en plads på arbejdsmarkedet. Det skaber mulighed for, at alle kan have et udviklende, indholdsrigt og værdigt liv. Børn og Skole, Jobcenteret (Ungdommens Uddannelsesvejledning) og Voksenområdet er til sammen ansvarlig for, at de unge får en harmonisk overgang til voksentilbud, når de fylder 18 år. Børn og Skole skal yde sit væsentlige bidrag til, at Favrskov Kommune sikrer rimelige muligheder for dem i ungdomsuddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Nogle børn og unge har vanskeligheder, der ikke alene lader sig løse med pædagogiske virkemidler. Deres støttebehov hænger grundlæggende sammen med, at de har ét eller flere handicap, der nedsætter deres funktionsevne betydeligt, eller at deres velfærd er truet på grund af vanskelige opvækstvilkår eller kritiske forhold i familien. Det er vigtigt, at institutioner og skoler samarbejder med den sociale myndighed om disse børn, da gode pædagogiske tilbud er et stort aktiv i sammenhæng med den behandling, de og deres familier modtager, se følgende afsnit. Refleksionsboks: Vidtgående specialundervisning Byrådet opfordrer forvaltningen samt ledere, medarbejdere og bestyrelser i institutioner til at overveje jeres status med hensyn til: Fortsat at udvide Favrskov Kommunes tilbudsvifte for de specialiserede pædagogiske tilbud både i dagtilbud og undervisning Strategier for denne udvikling, for eksempel med hensyn til inddragelse af specialrådgivning, metodeudvikling, holdningsbearbejdning, ledelses- og personaleudvikling mm. Måder at kvalitetsudvikle tilbud til unge med vidtgående vanskeligheder, så de styrker deres muligheder for at få uddannelse og erhverv som grundlag for et så selvhjulpent voksenliv som muligt Skoler, dag- og fritidsinstitutionernes samvirke med specialbørnehaver og specialklasser, så børn og unge med vidtgående vanskeligheder får mulighed for så nær tilknytning til de almene tilbud som muligt Inddragelse af særlig ekspertise udefra, når der er brug for at tilgodese børn og unge med vidtgående pædagogiske vanskeligheder Rekruttering af personale, så kommunens egne særlige dagtilbud og specialklasser råder over tilstrækkelig specialpædagogisk ekspertise Andet, der har betydning for at tilgodese flere børn og unge med vidtgående specialpædagogiske behov? Vurderer I selv, at jeres situation på disse områder J. er tilfredsstillende? K. kan forbedres yderligere? L. bør udvikles efter en plan, evt. med inddragelse af 20 rådgivning udefra? 21

12 4. Det specialiserede socialområde - b. foranstaltninger til børn og familier Refleksionsboks: Foranstaltninger til børn og familier Indledning Kommunen skal yde en forebyggende eller indgribende foranstaltning, hvis barnets og den unges velfærd og trivsel gør det nødvendigt Udfordring Favrskov Kommune erfarer i disse år, i lighed med andre kommuner, en stigning i antallet af sager både inden for børnehandicap og inden for forebyggelse og anbringelser, der overstiger den demografiske udvikling. Favrskov Kommunes udfordring består i at udvide handlemulighederne over for et stigende antal borgere og samtidig bringe udgiftsniveauet ned og overholde budgettet Handlinger Børn og Skole tager en række initiativer til at imødegå udfordringerne på området. En nøgle til den faglige og økonomiske styring af foranstaltningsområdet er visitationen. Børn og Familie sikrer, at visitationen (bevillingen af sociale ydelser) sker centralt i forvaltningen, men naturligvis på baggrund af socialrådgiverens vurdering og skøn i den enkelte sag. Børn og Skole gennemgår fra foråret 2011 alle eksisterende sager og revurderer de bevillinger, der tidligere er givet på baggrund af det besluttede serviceniveau. På denne baggrund vurderes det, at det samlede udgiftsniveau reduceres og budgettet overholdes. Børn- og Skoleudvalget godkendte i marts 2011 servicedeklarationer for en lang række sociale ydelser på børne- og familieområdet. Dette tiltag skal sikre, at udgiftsniveauet fremadrettet holdes i ro. Servicedeklarationerne skal sikre, at de enkelte socialrådgivere har et fælles udgangspunkt for deres vurdering af de enkelte sager, herunder hvilken bevilling der skal ydes eller indstilles. Det vil desuden sikre mulighed for, at borgerne får tydelig information om, hvilke forventninger de kan have til niveauet for kommunens sociale ydelser. Grundlaget for kommunens afgørelser skal være klart for borgerne. Dette vil medvirke til, at borgenes forventninger til kommunens ydelser alt andet lige afstemmes bedre med de faktiske tilbud. Børn og Families samarbejde med institutioner og skoler er en vigtig forudsætning for, at de sociale ydelser til børn og familier får positiv effekt. Derfor samt for at styrke den tidlige og rettidige indsats - er det vigtigt, at dagplejere, pædagoger og lærere har en skærpet opmærksomhed på faresignaler hos udsatte børn, og at de griber kvalificeret ind med blik for barnets tarv. Børn og Skole skal sikre, at dagplejere, lærere og pædagoger har de nødvendige kompetencer, så de kan leve op til disse forventninger. Det er i den forbindelse vigtigt, at Børn og Familie fortsat udvikler og afsøger flere og nuancerede handlemuligheder til kommunens sagsbehandlere, så deres muligheder for at håndtere de forskelligartede og komplekse sager kvalificeres. Med en bredere vifte af forebyggende foranstaltninger kan sagernes afgørelser bedre tilpasses, så ydelserne i de enkelte sager bliver formålstjenlige og forsvarlige. Når den forebyggende indsats i hjemmet, sammen med familien, ikke anses for tilstrækkelig, kan en anbringelse af barnet uden for hjemmet komme på tale. Her skal de foranstaltninger prioriteres, der inddrager familiens eget netværk eller familiemedlemmer i løsningerne, når det er hensigtsmæssigt. Plejefamilierne skal ifølge serviceloven sikres en uddannelse og løbende kontakt med kommunen. Byrådet opfordrer forvaltningen til at være i dialog med ledere, medarbejdere og bestyrelser i institutioner og drøfte status med hensyn til: At underretninger til de sociale myndigheder sendes til Børn og Familie rettidigt og dermed understøtter byrådets ønsker om en tidlig indsats At Børn og Familie inden for få dage vurderer de enkelte sagers karakter og beslutter eventuel videre behandling At Børn og Familie behandler sagerne fagligt korrekt, og at foranstaltninger besluttes i overensstemmelse med de bevillingsprincipper, byrådet har vedtaget At Børn og Familie løbende vurderer, om kommunens egne tilbud samlet har tilstrækkelig kapacitet og differentiering, så flest mulige foranstaltninger kan iværksættes i Favrskov Kommune At alle visitationer besluttes ud fra princippet om en så tilstrækkelig og forsvarlig indsats som muligt Andre forhold, der kan styrke den faglige og økonomiske styring? Vurderer I selv, at jeres situation på disse områder M. er tilfredsstillende? N. kan forbedres yderligere? O. bør udvikles efter en plan, evt. med inddragelse af rådgivning udefra? 22 23

13 5. Børn og unges fritid i SFO, klubber og ungdomsskole Indledning. De kommunale fritidstilbud er ikke bundet af stram lovgivning. Det giver Ungdomsskolen og SFO- og ungdomsklubberne særligt gode muligheder for at møde børn og unge, hvor de er og indgå i samarbejder på tværs af faggrupper og sektorer, herunder også frivillighedssektoren. Udfordringen Målet med fritidstilbuddene er, at alle børn og unge afprøver nye interesseområder og udvikler sig til kreative og skabende mennesker frem for krævende og opgivende forbrugere. Ungdomsforskningen peger på, at stadig flere unge kan stå på egne ben, men at der også er en stigende gruppe unge, der ser ud til at stå uden for fællesskabet. Den voksende polarisering kan udvikle sig til en alvorlig udfordring for fællesskab og sammenhængskraft. Handlinger Fritidstilbuddene er en vigtig faktor for de unges læring og alsidige udvikling. Her skal børn og unge have mulighed for at opleve og udøve kuntneriske og æstetiske aktiviteter, og få oplevelser i naturen, som kan udvide deres selverkendelse og erfaringshorisont. Et fremtidigt indsatsområde bliver at knytte tættere forbindelse mellem Børn og Skoles institutioner og andre kommunale fritidstilbud, for eksempel Favrskov Musikskole, men derudover også de frivillige foreninger, idrætsklubber, spejderbevægelse m.fl. I ungdomsskolen har de unge mulighed for at stifte kammeratskaber og opbygge nye interesser. De unge skal møde klubpædagoger og medarbejdere, der er professionelle, lydhøre og opmærksomme på, at de arbejder med de unge, så de møder de unge med en fælles faglig tilgang. Den pædagogiske praksis skal indfri den basale intention for arbejdet i ungeområdet: inklusion og deltagelse i samfundet. Ungdomsskolen er i samarbejde med folkeskolerne og fritidstilbuddene vigtige parter i det kriminalitetsforebyggende arbejde i SSP-samarbejdet. Hvert år skal SSP-samarbejdet udarbejde en sammenhængende plan for det kriminalitetsforebyggende arbejde. Planen forelægges SSP Årsmødet. Børn og Skoles fritidsinstitutioner for de større børn skal være en støtte for de udsatte unge, som ikke ved egen hjælp kan knytte sociale forbindelser. Samtidig skal fritidsinstitutionerne skabe tilbud og aktiviteter, der generelt bygger på de unges egen kultur og udvikler deres kreative evner. De kommunale fritidstilbud skal yde deres vigtige bidrag til at modvirke marginalisering. Det bør overvejes, hvordan de offentlige og de frivillige fritidstilbud kan løse deres opgaver i et gensidigt samspil. Der skal etableres et samarbejde, som øger børnenes og de unges interesse for at melde sig ind i de frivillige organisationer. På længere sigt skal der afsøges muligheder for, at private og offentlige tilbud får partnerskabslignende relationer. Børn og Skole tager kontakt til Kultur og Fritid med det formål at etablere et nærmere samarbejde med de frivillige foreninger og organisationer. Initiativet skal føre til en beskrivelse af muligheder og potentialer, som aktører fra kommunale institutioner og frivillige foreninger ser, for i fællesskab at udvikle nye tilbud til børn og unge, herunder tilbud, der kan fremme inklusion og skabe yderligere tilbud til børn og unge med særlige behov. Resultatet af dialogen forelægges Børne- og Skoleudvalget ultimo Refleksionsboks: Børn og unges fritid i SFO, klubber og ungdomsskole Byrådet opfordrer ledere, medarbejdere og bestyrelser i ungdomsskole og fritidsinstitutioner til at overveje jeres status med hensyn til: I hvilken grad fritidsområdet tiltrækker udsatte børn og unge I hvilken grad fritidsområdets institutioner samarbejder med skoler og andre kommunale tilbud om enkelte børn og unge med særlige behov I hvilken grad der er udviklet et samarbejde med andre kommunale fritids- og kulturtilbud til gavn for børn og unge I hvilken grad fritidsområdet er eller kan blive en resurse for unge, der har svært ved at indgå i fællesskab med andre unge I hvilken grad fritidsområdet har udviklet og fortsat udvikler tilbud til børn og unge, som giver dem muligheder for at gøre nye erfaringer, for eksempel med egne grænser, opøvelse af særlige færdigheder m.m. I hvilken grad fritidsinstitutionerne er eller kan blive en resurse for, at unge udvikler sunde vaner og sund adfærd I hvilken grad fritidsområdet kan medvirke til at inddrage frivillige foreninger i et tættere samvirke med kommunens tilbud Andre forhold, der kan styrke fritidstilbuddenes bidrag til børn og unges udvikling? Vurderer I selv, at jeres situation på disse områder P. er tilfredsstillende? Q. kan forbedres yderligere? R. bør udvikles efter en plan, evt. med inddragelse af 24 rådgivning udefra? 25

14

15 Favrskov Kommune Skovvej Hinnerup

Børne- og ungepolitik

Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik Børne - og ungepolitik Bken i pixi-format Favrskov Byråd har vedtaget en B, der peger frem mod 2014. Den er delt op i fem temaer: Udvikling og effektivisering Læring og kvalitet Inklusion

Læs mere

Børne- og ungepolitik 2011-14

Børne- og ungepolitik 2011-14 k 2011-14 ne- og Børne - og ungepolitik ørne- Indholdsfortegnelse og ungepolitik Forord: 3 Forord Byrådet ønsker at fortsætte og udvikle det gode arbejde på børne- og ungeområdet i Favrskov Kommune. Derfor

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen Børneog Ungepolitik KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk Indhold Forord 3 Indledning 4 Trivsel i hverdagen 5 Parat til fremtiden 6 Respekt for fællesskabet 7

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Børnepolitik

Børnepolitik Frederikshavn Kommunes sammenhængende Børnepolitik 2010-2013 Fr.havn Byråd 26.1.2011 32392-10 v4 Indholdsfortegnelse Indledning Hvad siger loven? Børnepolitikkens rolle i kommunerne Børnepolitikken i Frederikshavn

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Børne- og Ungepolitik 2013-2016

Børne- og Ungepolitik 2013-2016 UDKAST november 2012 Børne- og Ungepolitik 2013-2016 Vision: Fredericia former fremtiden - På vej mod de bedste Børn og unge vokser op i en verden, hvor de nære fysiske og sociale rammer om samvær er under

Læs mere

Børne- og Ungepolitik 2012-16

Børne- og Ungepolitik 2012-16 Børne- og Ungepolitik 2012-16 1 Indhold Velkommen 4 Baggrund og lovgivning 5 Børne- og Ungesyn 6 Trivsel og sundhed 7 Udviklingsmuligheder for alle 8 Parat til fremtiden 9 Det fælles fundament 10 Faglighed

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE 1 BØRN OG UNGE ORGANISATIONSESKRIVELSE INDHOLD Børn og Unge - Helt grundlæggende... 4 Sådan er Børn og Unge opbygget... 5 Tæt på de tre centre... 7 Det politiske perspektiv...

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

Børne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune

Børne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune Børne- og Ungepolitikken Tværgående politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Indledning 6-7 1. Byrådets børne- og familiesyn 8 2. Fælles ansvar 10 3. Politiske målsætninger

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013 Sammenhængende børnepolitik for Haderslev Kommune version 2013 Sammenhængende Børnepolitik 1 for Haderslev Kommune Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund, udarbejdelse og godkendelse Afgræsning og sammenhæng

Læs mere

Børne- og Ungepolitik for Greve Kommune

Børne- og Ungepolitik for Greve Kommune Børne- og Ungepolitik for Greve Kommune 2010-2014 UDKAST 01-12-2010 Greve Kommune Forord Børn og unge skal have det godt i Greve Kommune. De skal være glade for at være sig selv, og de skal kunne indgå

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Sammenhængende Børne- og ungepolitik

Sammenhængende Børne- og ungepolitik Sammenhængende Børne- og ungepolitik 2013 Vejen Kommunes overordnede vision At være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Vejen kommunes

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse Mål for Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 Indledning Formålet med at udarbejde mål for Handicap og Psykiatri er, at målene angiver retning for vores arbejde og giver mening til

Læs mere

Skolepolitik

Skolepolitik Trivsel Rammer Læring Ansvar Børn og Ungdom April 2008 Indhold Indledning... 3 Trivsel... 6 Læring... 8 Ansvar... 9 Rammer... 10 Fra politik til handling... 11 Bilag: Idékatalog... 12 2 Indledning Rebild

Læs mere

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Januar 2016 Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Indhold: 1. Dagtilbud er en arena for småbørns læring, udvikling, trivsel og dannelse 2. Den pædagogiske praksis i dagtilbud skal være forskningsinformeret

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Læring og trivsel hos børn og unge

Læring og trivsel hos børn og unge Indledning Motivation og hovedbudskab Læring og trivsel hos børn og unge Hovedbudskabet med omstillingen er: Alle unge skal have forudsætninger for at få uddannelse Vores børn skal trives, og de skal lære

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33 Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter aktiviteter omkring indsatser på almenområdet i skoler,

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Hadsten By Området. Handleplan for inklusionsarbejdet

Hadsten By Området. Handleplan for inklusionsarbejdet Hadsten By Området Handleplan for inklusionsarbejdet 1 Indhold Indledning:... 3 Børn og Unge Politikkens vision for inklusion:... 3 Processen med at udarbejde inklusionshandleplan i området:... 4 Forældrebestyrelsen/forældregruppen:...

Læs mere

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede

Læs mere

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

INKLUSIONS STRATEGI BØRNE- OG UNGEOMRÅDET

INKLUSIONS STRATEGI BØRNE- OG UNGEOMRÅDET INKLUSIONS STRATEGI BØRNE- OG UNGEOMRÅDET 1 Indhold Forord 3 Del af fællesskabet 4 Definition af inklusion 9 Fra specialsystem til almensystemet 11 Konkrete indsatser og handlingsplaner 14 2 Forord I Lyngby-Taarbæk

Læs mere

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Indstilling. Strategisk ramme for det specialpædagogiske område. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. 27. april 2011.

Indstilling. Strategisk ramme for det specialpædagogiske område. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. 27. april 2011. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten 27. april 2011 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Resume Efterspørgslen på specialpædagogiske indsatser i dag-, fritids- og skoletilbud har været stigende over

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Kvalitet i specialundervisningen

Kvalitet i specialundervisningen Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.

Læs mere

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Principper for støtte til børn og unge og deres familier Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til

Læs mere