Forslag til organisering af uddannelsesadministration på Aarhus Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til organisering af uddannelsesadministration på Aarhus Universitet"

Transkript

1 Den faglige forandringsproces Forslag til organisering af uddannelsesadministration på Aarhus Universitet Arbejdsgruppen vedr. studieadministration Medlemmer: Kons. vicedirektør Annette Lund (fmd.) Kons. stedfortrædende vicedirektør Steffen Skovfoged Prodekan for undervisning Peder Østergaard Prodekan for forskning og internationalisering Johnny Laursen Prodekan for uddannelse Søren Kruse Institutleder Erik Østergaard Jensen Studiechef Kim Kusk Studieleder Unni From Uddannelseschef Hanne Toksvig Sekretariatetsleder Maya Jepsen Stud. Thea Fredriksen

2 2 Forslag til organisering af uddannelsesadministration på Aarhus Universitet Indhold Organiseringen af uddannelsesadministrationen på Aarhus Universitet... 3 Organisering og prioritering af opgaveløsningen i dag Hvor skal opgaveløsningen organisatorisk placeres En sammenhængende uddannelsesledelse Modeller for referenceforhold Fordelingen af opgaver mellem de nuværende vicedirektørområder når det handler om uddannelsesadministration Håndtering af geografiske udfordringer Implementerings og tidsplan Bilagsoversigt... 29

3 3 Forslag til organisering af uddannelsesadministration på Aarhus Universitet Organiseringen af uddannelsesadministrationen på Aarhus Universitet Uddannelsesadministrationen skaber værdi for og på universitetet ved: - At sikre rekruttering af tilstrækkelig mange studerende med de rette kvalifikationer og den rette motivation - At sikrer planlægning og afvikling af undervisning og prøver på måder, der i videst muligt omfang sikrer, at det videnskabelige personale kan have maksimal fokus på læring og evaluering - At medvirke til at sikre og dokumentere at kvaliteten i uddannelserne er i overensstemmelse med gældende regler og at dette på bedst mulig måde synliggøres overfor universitetets interessenter - At informere og vejlede studerende, der har behov for dette, på måder, der både tilgodeser den enkelte studerendes behov og universitets uddannelsesstrategier - At medvirke til at skabe fleksibilitet i og mellem uddannelser - At bidrage med viden om og hjælp i udviklingen af nye udbud, eksisterende og nye uddannelser, samt akkreditering af disse Uddannelsesadministration understøtter kerneaktiviteten uddannelse, og har regulær forankring og berettigelse på alle tre niveauer i universitetets indre struktur: Uddannelse udspringer af fagniveauet(-erne). Uddannelse kvalitetssikres af familieniveauet Uddannelsesadministration understøttes og koordineres af fællesniveauet. De tre niveauer i uddannelsesadministrationen har en lang tradition for at samarbejde om opgavers løsning både internt og i forhold til søsterinstitutioner o.a., for at udfordre vanetænkning og for at bidrage til forandring og til stadighed være opmærksom på sikker drift. Det overordnede princip i forbindelse med arbejdsdelingen mellem de administrative niveauer er således at sikre sammenhæng og flow i opgavernes udførelse. De tre niveauer har hver sine kendetegn og organisatoriske styrker og kompetencer, som kort kan beskrives som følger: Det fagnære uddannelsesadministrationsniveau er kendetegnet ved at være nær ved den/de fagligheder uddannelsen(-erne) udspringer af. Der rummes her kendskab til og forståelse for faglige diskussioner om progressioner, forudsætningskrav og læringsmetoder. Denne viden er af afgørende betydning i forbindelse med løsning af opgaver, der er tæt forbundet til planlægning af undervisning, faglig vejledning og ved de opgaver, der er kendetegnet ved at handle om mødet mellem underviser og studerende og dermed kvaliteten af uddannelsen. Samtidig spiller fagniveauet en central uddannelsespolitisk rolle ved at være centrum for de konkrete uddannelsers udvikling, sikring af arbejdsmarkedssigte og garant for omsætningen af aftageres krav og forventninger til kompetencerne hos dimmittenderne.

4 4 Forslag til organisering af uddannelsesadministration på Aarhus Universitet Familiens uddannelsesadministrationsniveau (fakultetet) er kendetegnet ved- at kunne se sammenhængende på beslægtede uddannelser, at kunne sikre fælles udnyttelse af fag- og kursuselementer og at være koordinerende i forhold til uddannelser, hvor flere fagligheder spiller ind, herunder også at have overblikket over mangler og behov i de beslægtede uddannelsers udvikling både per uddannelse og på tværs af familien. Familiens uddannelsesadministration udgør dermed en af de afgørende forudsætninger for en fortsat udvikling af det indre uddannelsesmarked, fordi det er her, der skabes sammenhæng mellem de overordnede uddannelsespolitiske strategier og driften af uddannelser. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er forankret her, fordi det systematiske kvalitetsarbejde dermed løftes op til en disciplin som ikke indskrænkes af den dybe faglighed, men er i dialog med fagligheden. Hermed ses balancen sikret ift. at sikre og bevare kvaliteten af kerneydelsen uddannelse, samtidig med at den ikke bliver fagsnæver. Det fælles uddannelsesadministrationsniveau (primært AU Studieadministration) er kendetegnet ved at løfte opgaver, der kræves eller ønskes fælles løsninger på. Klassisk løses store tunge drifts- og udviklingsopgaver, som involverer håndtering af store populationer, samtidig med at fællesniveuaet koordinerer og bidrager til videndeling om kvalitetsarbejdet, regelfortolkning og fælles løsninger på fælles udfordringer, på universitetet såvel som nationalt. Der rummes her overblik over det samlede udbud af uddannelser, den samlede studenterpopulation og den eksisterende og fremtidige systemmæssige understøttelse af de fleste uddannelsesadministrative processer.

5 5 Forslag til organisering af uddannelsesadministration på Aarhus Universitet Organisering og prioritering af opgaveløsningen i dag. Som led i arbejdet har gruppen, gennem hovedområdernes administrations- og uddannelseschefer, kortlagt de studieadministrative ressourcer anvendt på de uddannelsesmæssige kerneprocesser (udbyd uddannelse, optag studerende, afvikl undervisning, afvikl prøve, tildel grad) og støtteprocesser (vejledning, SU, systemudvikling og vedligehold, indberetning og ledelsesinformation m.fl.). Kortlægningen følger en tilsvarende metode anvendt i AU på STADS-programmet. Den hast hvormed dataindsamlingen har været gennemført har betydet, at forståelsen og accepten af metoden ikke har været lige stor alle steder. Generelt er tallene derfor behæftet med usikkerhed begrundet i forskellige opfattelser af, hvad kategorierne indeholder og ikke mindst hvad man tæller med som uddannelsesadministration (nogle hovedområder har til eksempel anført deres prodekan som 100% uddannelsesressource, mens andre slet ikke har medregnet prodekanen) Indholdsmæssigt er en af de største fejlkilder, at VIP ressourcer generelt ikke indgår. Ovenstående forbehold in mente, ses der nogle interessante pointer af tallene. Pointerne er forenklede og nuancer er ikke medtaget her: Den samlede procentuelle ressourcefordeling på AU Aktivitetskontrol 1% Legater LedInf. 0% SU 2% Klager 3% 1% Dispensation 2% Merit 2% Bevis 2% Studievejledning 19% AU TOTAL Systemvedl. 5% Eksamensadm. 19% Strategi og ledelse 14% Undervisningsadm. 16% Godkend uddannelse 5% Optag 9% Opgavetyper Den relative fordeling af ressourcer på kerneprocesser og støtteprocesser er stort set ens på tværs af hovedområder (dog fylder undervisning forholdsmæssigt mere på Health end øvrige områder, fordi kategorien også rummer drift at tandlægeklinik, konservatorer m.v.). De ressourcetunge områder er undervisnings- og eksamensadministration samt studievejledning, som samlet lægger beslag på tæt ved halvdelen af ressourcerne. Klager, dispensationer m.v. fylder ressourcemæssigt overraskende lidt i det samlede billede i forhold til italesættelsen heraf.

6 6 Forslag til organisering af uddannelsesadministration på Aarhus Universitet Klager 1% Dispensation 3% Merit 2% SU 0% Bevis 2% Business and Social Sciences Legater 0% Studievejledning 20% LedInf. 2% Eksamensadm. 25% Aktivitetskontrol 0% Strategi og ledelse 15% Systemvedl. 3% Undervisningsad m. 16% Godkend uddannelse 5% Optag 6% SU 1% Dispensation 3% Merit 3% Faculty of Science and Technology Studievejledning 19% Bevis 2% Aktivitetskontrol 1% Klager 2% Legater 0% LedInf. Systemvedl. 6% 1% Eksamensadm. 16% Strategi og ledelse 10% Godkend uddannelse 9% Undervisningsad m. 19% Optag 8% Aktivitetskontrol 1% Dispensation Klager 2% 0% Studievejledning 15% Bevis 2% Merit 1% Eksamensadm. 17% Faculty of Health SU 0% LedInf. 0% Systemvedl. 2% Undervisningsad m. 49% Strategi og ledelse Godkend 2% uddannelse 7% Optag 2%

7 7 Forslag til organisering af uddannelsesadministration på Aarhus Universitet Klager 1% Dispensation 4% Merit 4% SU 0% Legater 0% Studievejledning 25% Faculty of Arts Aktivitetskontrol 1% Systemvedl. 3% Eksamensadm. 20% LedInf. 1% Strategi og ledelse 15% Godkend uddannelse 7% Optag 3% Undervisningsad m. 15% Bevis 1% Fordeling mellem niveauerne Knap 40% af ressourcerne findes på fag-/ institutniveau. Godt 40% findes på familie-/fakultetsniveau mens de resterende godt 20% findes på fællesniveau. Eksamens- og uddannelsesadministration er det, der fylder på institutterne. Fordelt på medarbejderkategorier er det primært HK, der varetager disse opgaver. 160,0 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0-80,1 22% 153,7 41% Fælles Fak Inst 136,4 37%

8 8 Forslag til organisering af uddannelsesadministration på Aarhus Universitet Når der ses på fordelingen mellem institut og fakulteter på tværs af hovedområderne ses et uensartet billede INST FAK HUM SAM SUN NAT DPU ASB På HUM, SAM og SUN er tyngden af årsværk placeret på institutniveau, på NAT er det omvendt, mens det for DPUs og ASBs vedkommende fremgår, at de indtil for kort tid siden har været selvstændige universiteter med en fuld uddannelsesadministration. På tværs af de instituttunge hovedområder ses også forskelle, idet institutårsværk på SUN primært varetager uddannelses- og eksamensadministration (som på NAT) mens disse årsværk på SAM og HUM varetager en bredere vifte af opgaver. Det bemærkes, at bredere uddannelsesadministrative opgaver på SUN varetages på institutniveau af VIP, som ikke indgår i opgørelsen. Den gennemførte opgørelse af de personalemæssige ressourcer på uddannelsesadministration kan muligvis give et fingerpeg om, hvordan det bør tilstræbes at ressourcerne fordeler sig samlet på AU i løsningen af opgavetyperne. Der ses således en ret ensartet procentuel fordeling af ressourceforbruget blandt de eksisterende hovedområder, hvilket indikerer, at der ikke er betydelige forskelle mellem de nuværende områder på, hvad der kræver og kræves af ressourcer i uddannelsesadministrative sammenhænge. I forhold til det fremtidige behov for uddannelsesadministrative ressourcer, er det væsentligt at være opmærksom på at der ses følgende faktorer, som har afgørende betydning for, hvad behovet konkret er: a) Antal studerende b) Antal kurser c) Antal Uddannelser d) Graden af internationalisering af uddannelserne e) Omfanget af efter-/videreuddannelse

9 9 Forslag til organisering af uddannelsesadministration på Aarhus Universitet f) Kompleksitet 1 Da AU s strategi klart markerer en ønsket vækst i antal studerende, i omfanget af antal internationale studerende og øget aktivitetsniveau på efter- og videreuddannelsesområdet, vil disse faktorer ikke alene øge indtægtsniveauet på uddannelsesområdet, men de vil naturligt også indebære et øget træk på de uddannelsesadministrative funktioner. Nedenstående tabel beskriver nogle trends, udfordringer og beslutninger, der kan være med til henholdsvis at øge eller reducere behovet for ressourcer til uddannelsesadministrative funktioner i fremtiden. Studieadministrative funktioner Omfa ng nu Øger behovet Reducerer behovet (årsv ærk) Strategi, politik, ledelse og kvalitetssikring Godkendelse af uddannelser mv. 49 Øget konkurrence mellem videregående uddannelser nationalt og internationalt Øget digitalisering og øget kompleksitet i reguleringen Økonomisk og strukturelt pres kræver udvikling af curriculum og universitets pædagogik Beskæringer i bevillinger 17 Flere uddannelser Flere kurser Færre fakulteter Den mere enkle ledelsesstruktur på AU ACEs nuværende rolle reduceres EDDI Øget behov for intern kvalitetssikring for at imødekomme forventningen om institutionsakkreditering, Behov for curriculumudvikling der stimulerer indre og ydre udd. marked Mere robuste uddannelsesdesign, hvor det generelle og det specifikke/specialiserede kan rummes i den samme uddannelse Optag og indskrivning 34 Øget andel af udenlandske studerende Øget digitalisering Regelforenkling 1 Det er nødvendigt, der konkret kan kompenseres for kompleksitetsfaktorer (som f.eks. behov for logistik omkring laboratorier, klinikophold og kombinationsmuligheder i uddannelsen), samt at der gøres mere systematiske overvejelser om trækningsrettigheder opad i uddannelsesadministrationen

10 10 Forslag til organisering af uddannelsesadministration på Aarhus Universitet Øget konkurrence mellem uddannelsesinstitutioner Færre spidsbelastningsperioder Krav om mere fleksibilitet mellem uddannelsestyper (prof./akademiske) Undervisningsadm. 60 Flere og mere differentierede undervisningsformer Eksamensadm. 69 Flere og mere differentierede eksamensformer Integration af læringsplatform, lokaleplanlægning og ny STADS Forenkling af eksamensformer Øget brug af IT ved eksamensplanlægning, -afvikling, opgavelogistik Udstedelse af eksamensbeviser 6 Udskrift på flere sprog IT-automatisering Studievejledning % -målsætningen Øget internationalisering AU Indre uddannelsesmarked Mere erhvervsvejledning Større sammenhæng mellem vejledningsaktiviteterne Merithåndtering 6 Øget andel udenlandske studerende. Krav om mere fleksibilitet mellem uddannelsestyper (prof./akademiske) Mere standardiserede beskrivelser af uddannelser og kurser (EDDI) Mere enkle hjemmesider Brug af IT og medier, der passer til de studerendes behov/ønsker Mere klare regler for vejledning ved studietidsforlængelse Tydeligere beskrivelser af merit og veje i det indre uddannelsesmarked (EDDI) Dispensationshåndtering 8 Øget internationalisering Indre uddannelsesmarked Øget transparens i meritgivning, og øget brug af IT Klager 3 Uklarhed i regler Dårlig planlægning af eksamen mv. Dårlig undervisning Upersonlige eksamensformer Ungdomskulturen? vi finder os De nye klageregler Øget brug af evalueringsformer, hvor der er feed-back (ud over bedømmelsen) Normer, der sikrer at VIP, har tid til svare på forespørgsler om

11 11 Forslag til organisering af uddannelsesadministration på Aarhus Universitet ikke i noget vi mener er uretfærdigt Håndtering af SU 10 Mere differentierede regler for tildeling af SU, herunder afhængighed af faktisk studieprogression Håndtering af legater 2 Komplekse regler for tildeling af legater bedømmelse Enkle regler og præcedens Øget brug af IT og standarder for ansøgning Håndtering af aktivitetskontrol 3 Uklare regler og øget kompleksitet Entydige regler, entydige konsekvenser LIS 8 Øget professionalisering af studieledelsen. En mere holistisk og analytisk tilgang til LIS. Beskrivelse af kausale sammenhænge mellem optag, kurser, uddannelser, eksamensformer og beskæftigelse efter endt uddannelse Fælles og enkle beskrivelser af målepunkter og opgørelsesmetoder Fælles IT-systemer Systemudvikling og systemvedligeholdelse 19 KAOS, hvis systemerne ikke spiller sammen Medarbejdere med specialistviden kombineret med medarbejdere med en holistisk forståelse af sammenhænge mellem optag, kurser, uddannelser, eksamensformer og beskæftigelse Gruppen finder, at ovenstående oversigt (tabel) vil kunne anvendes til at vurdere, hvordan den fremtidige ressourceudvikling vil kunne forventes at stige eller falde med en given beslutning. Med afsæt i den markør, der etableres med gruppens gennemførte analyse af ressourceforbruget til uddannelsesadministration mellem niveauerne, vil der her kunne aflæses muligheder for at indvinde besparelser og de heraf følgende sandsynlige konsekvenser. Dog skal der i sammenhængen erindres om, at opgørelsen skal tages med forbehold, og at den ved gentagelse har et betydeligt forbedringspotentiale. Konklusion Gruppen indstiller, at styregruppen konfirmerer opgørelsesmetoden og støtter, at undersøgelsen gentages, og at kategorierne kvalificeres så de genkendes i forhold til praksis. Styregruppen anmodes om at bidrage med tanker og ideer til kvalificering af den foretagne optælling og analyse af personaleressourceforbruget idet gruppen foreslår at optællingen indgår i et årshjul på uddannelsesområdet som grundlag for den kommende ledelses beslutninger om ressourceallokering og forbrug på området.

12 12 Forslag til organisering af uddannelsesadministration på Aarhus Universitet Der erindres i sammenhængen om, at flyt af uddannelsesadministrative opgaver til studerende og undervisere ikke afspejles i optællingen, hvilket antages at udgøre et kvalificerende forbedringspotentiale ift. det foreliggende optællingsgrundlag.

13 13 Forslag til organisering af uddannelsesadministration på Aarhus Universitet Hvor skal opgaveløsningen organisatorisk placeres At sikre en velfungerende uddannelsesadministration forudsætter, at der til stadighed er faglig interaktion mellem og på tværs af niveauer og aktører i uddannelsesadministrationen. Det er således afgørende, at der til stadighed sker videndeling og træk på viden og erfaringer på kryds og tværs af de uddannelsesadministrative aktører. Den størst mulige værdi af uddannelsesadministrationen sikres gennem en løbende interaktion mellem de uddannelsesadministrative funktioner og de uddannelsesfaglige funktioner. Hermed sikres mulige generaliseringsgevinster konstateret, og der etableres basis for hurtige responstider frem for bureaukratisering og langsom eller manglende kommunikation og handling. Gruppen mener, at følgende illustration giver en samlet billede af, hvilke hovedaktører der ses på uddannelsesområdet i de to søjler fagligt fokus og administrativt fokus og afhængigheden til det øvrige organisatoriske ophæng, når det handler om udbud af uddannelser. Ophæng Fagligt fokus Administrativt fokus Fælles niveau Rektorat Direktør Dekan for uddannelse Vicedirektør for uddannelse Familie niveau Dekanat Adm. chef Prodekan for uddannelse Uddannelseschef Studieleder Studienævn/studienævnsformand Fag niveau Institut leder Fagansvarlige Uddannelsesadministrator Uddannelsesadministrative opgaver skal finde placering blandt aktørerne i søjlen administrativt ansvarlige, hvor placeringen mellem de tre niveauer er interessant. Gruppen mener, at følgende principper skal anvendes, når det skal besluttes, på hvilket niveau i uddannelsesadministrationen en opgaves løsning placeres:

14 14 Forslag til organisering af uddannelsesadministration på Aarhus Universitet Standardisering hvor det er muligt at standardisere og ensarte vil administrationen kunne følge ensartede procedurer med optimering til følge. Princippet kan tale for støtte fra fælles og eventuelt for samling af op gaveløsningen på familie- eller fællesniveau. Nærhed vurderes at være et behov ved løsningen af visse opgaver. Nærhed skal forstås som nærhedsbehov hos undervisere og/eller studerende, idet der ikke nødvendigvis skal indlæses et fysisk krav om nærhed, men derimod en særlig dedikation til en særlig faglig forståelse og en umiddelbar tilgængelighed. I sammenhængen henvises i øvrig til afsnittet om de geografiske udfordringer. Princippet taler ikke entydigt for placering på et bestemt niveau, men fordrer særlig og dedikeret opmærksomhed på at nærheden opleves opfyldt i det enkelte fagmiljø. Kritisk masse antages at være et behov i forhold til at sikre kvalificering og kvalitet, både fagligt, juridisk og udviklingsmæssigt. Princippet taler ikke entydigt for at opgaven løses på fag- eller familieniveau, men fordrer - for at tale for løsning på fagniveau - at dette niveau har kritisk masse på opgaven. Uafhængighed/objektivitet visse opgavers løsning fordrer afstand eller armslængde. Det gælder eksempelvis ved visse former for vejledning, ved afgørelse af klagesager og ved anvendelse af disciplinærreglernes sanktioner. Princippet taler for en anden placering end på fagniveauet. De fire principper er en udbygning af de principper, der blev fastlagt i PADS (bilag1), som fortsat findes at være egnede og gældende i den fremadrettede udvikling og tilpasningen af uddannelsesadministrationen på Aarhus Universitet (se de oprindelige principper fra PADS; bilag 2). Principperne om øget digitalisering, øget selvbetjening og fælles løsninger af fælles udfordringer er således videreført i STADS-arbejdet og - samarbejdet. Der er enighed i gruppen om, at der skal sikres den bedst mulige sammenhæng i opgavevaretagelsen, at de tilstrækkelige og relevante kompetencer er til stede, hvor opgaverne løses og at referenceforhold giver mest mulig mening i forhold til at opgaver bliver løst. Der er også enighed om, at udvikling på uddannelsesområdet ikke må ske løsrevet fra driften, da de kvalificerer hinanden. Der enighed i gruppen om, at der er behov for støtte til undervisere og studerende på fagniveau, og at der er visse ensartede processer, som med fordel kan placeres udenfor fagniveauet, fordi fagligheden i sig selv ikke er forudsætningen for løsningen af opgaven i snæver forstand. Opgaverne kan derfor oplagt placeres på familie og/eller fællesniveau. Der er i det væsentlige enighed om, hvilke opgaver der skal placeres i fællesadministrationen, og der henvises i sammenhængen til PADS. For at få et overblik over de opgaver der blev og ikke blev gjort til genstand for behandling i PADS (som alene beskæftigede sig med skellet mellem fælles og familie), har gruppen udarbejdet bilagene 3-4 Der har ikke i gruppen kunne etableres konsensus om, hvordan arbejdsopgaverne mest optimalt fordeles mellem fakultet og fag. Uenighederne afspejler store faglige forskelle på de uddannelser der administreres herunder forskelle i volumen, kompleksitet og samarbejdsrelationer. Diskussionerne har endvidere handlet om de meget forskellige organiseringer, der ses i dag på tværs af fag og hovedområder, og hvor organisering og opgavedeling oftest udspringer af praktiske behov og lange erfaringer for, hvordan opgaverne løses bedst i den familiære og faglige kontekst. På områder hvor flere uddannelser udbydes på

15 15 Forslag til organisering af uddannelsesadministration på Aarhus Universitet tværs af fag og familier, ses et naturligt og praktisk behov for koordinering og fælles fordeling af knappe ressourcer. Uenighederne i gruppen er udtryk for, at der med mening kan argumenteres for flere mulige placeringer og at der til tider kan være både fordele og ulemper forbundet med at placere en opgaves løsning på et bestemt niveau. Et væsentligt parameter i forbindelse med flyt af opgaver er i praksis mulighederne for systemmæssig understøttelse og øget digitalisering. Det fremtidige opgavesplit er derfor til tider uløseligt knyttet til den/de løsninger, der vil kunne opnås i universitetets uddannelsesadministrative understøttelse. Uenigheden i gruppen bliver særlig udtalt, når emnet er studienævnsbetjening i bred forstand (f.eks. behandling af dispensationer og udformning af studieordninger). Uenigheden er ikke knyttet til diskussionen om studienævnsstrukturen, men handler i sin kerne om, hvorvidt den tætte faglige forståelse og nærhed, der kræves for at kunne betjene et studienævn på kvalificeret vis kan tilvejebringes på fakultetsniveau. Der er netop i denne diskussion betydelige uenigheder i gruppen, som ikke har kunnet finde konsensus om, hvilket af de tre overordnede principper der vægter tungest netop ved den administrative betjening af studienævn. Konklusion Gruppens holdning er, at opgavesplittet mellem niveauerne må ske tidsmæssigt tættere knyttet til overgangen til STADS, idet netop den uddannelsesadministrative systemunderstøttelse er afgørende for, hvordan opgaverne kan og skal løses. At lave en opgavedeling på dette tidspunkt i processen risikerer at kompromittere den fælles overgang til STADS. Øvrige beslutninger om opgavesplit foreslås truffet af universitetsledelsen i løbet af 2012 idet der samtidig gives mulighed for etablering af overgangsmodeller, erfaringsopsamling og tilpasning af beslutninger afhængig af udviklingen på området som helhed og de organisatoriske forandringstakter i de nye familier i særdeleshed. Samtidig vurderes det uomgængeligt, at udviklinger af yderligere systemunderstøttelse vil kunne have afgørende betydning for, hvilke forandringer der vil forekomme naturlige i allernærmeste fremtid. Gruppen stiller sig i den forbindelse til rådighed for den videre proces, og forventer i øvrigt at fortsætte sit arbejde i en ændret form koblet til STADS-projektets arbejde efter afleveringen af denne rapport.

16 16 Forslag til organisering af uddannelsesadministration på Aarhus Universitet En sammenhængende uddannelsesledelse Med afsæt i modellen for Aarhus Universitets nye organisering af universitetsledelsen, tværgående funktioner og udvalg (cigartegningen) vil gruppen forslå følgende model for en proaktiv, visionær og sammenhængende uddannelsesledelse til realisering af det indre og ydre udannelsesmarked og forsat interaktion mellem politik, udvikling og drift af universitetets uddannelser. Universitetsledelsen Dekan for uddannelse Primært strategisk og politisk fokus Uddannelsesrådet AU Studieforum Primært administrativt fokus UAN Studielederforum a) Det foreslås, at der etableres et uddannelsesråd (mødes jævnligt) under ledelse af dekanen for uddannelse og med de fire prodekaner for uddannelse i følge med deres uddannelseschefer samt vicedirektøren for udannelse som medlemmer. Fokus vil i særlig grad være på det indre og ydre uddannelsesmarked, fleksibilitet og sammenhæng i uddannelsesstrukturerne. Uddannelsesrådet sekretariatetsbetjenes af AU Studieadministration, men vil naturligt trække på den øvrige fællesadministration hvor opgaverne og udfordringerne tilsiger det. b) Det foreslås, at forum for AU studier etableres som permanent samling (mødes 2 4 gange om året) med repræsentation fra universitetsledelsen, studenterorganisationer, studieledere/studienævnsformænd, aftagere, forskere og medarbejdere der har gjort sig bemærket med holdninger og ideer ift. uddannelsesområdet. Fokus vil i særlig grad være universitetets overordnede og langsigtede strategi og politik på uddannelsesområdet. c) Det foreslås, at det nyetablerede studielederforum videreføres som en permanent samling (mødes 2-4 gange om året) under ledelse af prodekanerne for uddannelse. Møder foreslås struktureret om aktuelle diskussionsagendaer med fokus på kvalitetssikring og udvikling, implementering af det indre og ydre uddannelsesmarked og gensidig erfaringsudveksling. Hermed sikres studielederne systematisk lejlighed til at fremføre synspunkter og holdninger til aktuelle emner.

17 17 Forslag til organisering af uddannelsesadministration på Aarhus Universitet d) Det foreslås, at det nuværende uddannelsesadministrative netværk (UAN) etableres som permanent samling (månedlige møder) under ledelse af vicedirektøren for uddannelsesområdet og med hovedområdernes uddannelseschefer og et antal uddannelsesadministrative medarbejdere som medlemmer. Fokus vil i særlig grad være den administrative realisering af de besluttede politikker og strategier og regelsætningen på området samt udvikling og prioritering af systemunderstøttelse. e) Det foreslås, at der gennem UAN nedsættes ERFA-grupper med deltagelse af udførende administrative medarbejdere med fokus på udpegede uddannelsesadministrative processer; disse udpeges med baggrund i STADS-projektets procesmodel jf. bilag 7. Dekaner og prodekaner forventes derudover at nedsætte en række udvalg både faste udvalg og mere adhoc prægede udvalg. Ovenstående struktur kan illustreres som følger, idet alene søjle to og tre adresseres her: Søjlen med fagligt fokus på uddannelsesområdet har den nye dekan for uddannelse i spidsen i tæt samarbejde med en prodekankreds fra de øvrige 4 nye familier. Studieledere/studienævnsformænd som tyngden i organiseringen, og som for nærværende forventes at kunne findes både på familie- og fagniveau. Og endelig de fag- og udbudsansvarlige, som er forbundet til én eller flere studieledere/studienævnsformænd i både det indre og ydre uddannelsesmarked. Søjlen med administrativt fokus rummer det administrative sigte på uddannelsesområdet med en vicedirektør for uddannelse, der er i forpligtende samarbejde med uddannelsescheferne på familienivauet. Studieledere (jævnfør nedenfor)som evt. kan befinde sig både på familie- og fagniveau. Og endelig rummer søjlen de lokale uddannelsesadministratorer.

18 18 Forslag til organisering af uddannelsesadministration på Aarhus Universitet Gruppen anbefaler i sammenhængen, at der ved udformningen af den fremtidige vedtægt for AU ikke sættes begrænsninger for den lovmæssige mulige adskillelse mellem rollen som studienævnsformand og studieleder. Anbefalingen er ikke udtryk for et forslag om at adskille rollerne, men blot at muligheden bør være åben.

19 19 Forslag til organisering af uddannelsesadministration på Aarhus Universitet Modeller for referenceforhold Gruppen har diskuteret og opstillet en række forskellige mulige modeller for referenceforhold og sammenhænge på tværs af niveauerne. Drøftelserne har medført en skærpelse af de hensyn gruppen finder er de væsentligste som referencemodellen skal tage højde for: a) Standardisering b) Nærhed c) Kritisk masse d) Uafhængighed/objektivitet e) Top-down, dvs. hvorledes sikres kommunikation af og udførelsen af internationale/nationale og topledelsesbeslutninger f) Bottom-up, dvs. hvorledes kommer vigtig viden og erfaring helt nede fra den enkelte læringssituation op til organisationens relevante ledelseslag g) Hvorledes understøttes tværfagligheden i et indre uddannelsesmarked (indenfor og mellem hovedområder) h) Hvorledes sikres en erfaringsopsamling og udveksling i og mellem de uddannelsesfaglige og uddannelsesadministrative funktioner, som skaber størst mulig studenter- og medarbejdertilfredshed Med afsæt i de hensyn finder gruppen at den kan anbefale en model frem for andre, men der vil efterfølgende blive redegjort for varianter og alternativer.

20 20 Forslag til organisering af uddannelsesadministration på Aarhus Universitet Forudsætninger for modellen: Dekanen har det overordnede ansvar for økonomien og kvaliteten i uddannelserne. Institutlederen har stor autonomi i forhold til budget og personaleforhold. Opgavesplittet mellem fag/familie og fælles stort set følger PADS. Modellen rummer to varianter a) og b) som dækker over forskellige størrelser af administration på hhv. fakultetsniveau og fagniveau. Størrelsen heraf ændrer fundamentalt set ikke på referenceforholdene, men naturligvis på opgaveporteføljen. a.) Den overvejende del af administrationen er placeret på institutniveau: dvs. egentlig administration (sagsbehandling) på institutter og ikke kun service/betjening af studerende/vip/fagudvalg (undervisningsnære støtte). Administration på familieniveau: overvejende koordination, kvalitet og udviklingsopgaver.

21 21 Forslag til organisering af uddannelsesadministration på Aarhus Universitet Fordele: Administrationen understøtter/er ansvarlig overfor den ansvarlige ledelse/brugere, undgår skyggeadministration på institutter, stor nærhed til det faglige miljø, formålsorienteret og lydhørhed for lokale behov (det der virker). Ulemper: manglende kritisk masse, sårbarhed, manglende professionalisering, manglende ensretning/standardisering, risiko for ad hoc-præget sagsbehandling/løsninger, mindre effektiv. b. )Den overvejende del af administrationen er placeret på familieniveau: dvs. kun service/betjening af studerende/vip/fagudvalg (undervisningsnære støtte) på institutniveau. Fordele: Administrationen understøtter/er ansvarlig overfor den ansvarlige ledelse, nærhed til det faglige miljø, sammenhæng i opgavevaretagelse (både på studieområdet, men også i forhold til økonomi, personale, ph.d.-området), kritisk masse, professionalisering, formålsorientering og lydhørhed for lokale behov (det der virker). Ulemper: risiko for skyggeadministration på institutniveau, mindre forståelse for faglige forskelle mellem fag, mindre nærhed/fleksibilitet for VIP/studerende, mindre ensretning/ standardisering end en central model, Alternativ model enhedsadministration Forudsætninger for modellen: Universitetsledelsen/direktøren har det overordnede ansvar for økonomien. Fakulteterne har ikke selvstændigt økonomisk ansvar for administration. Opgavesplittet mellem fag/familie og fælles stort set følger PADS. De administrative enheder er en del af den centrale administration evt. organiseret i forhold til hovedområde eller med hensyn til de geografiske udfordringer. Fordele: Omfattende standardisering/forenkling, styrkelse og samling af specialiseret sagsbehandling. Ulemper: risiko for manglende understøtning af den ansvarlige ledelse (økonomi og kvalitet) og betydelig risiko for skyggeadministration på institut- og fakultetsniveau, fare for manglende fleksibilitet/formålsorientering, manglende forbindelse til forsknings- og undervisningsmiljøerne. Fortabelse af direkte og lokal sagsbehandling. Risiko for lange sagsbehandlinger som følge af specialiseringer og flaskehalse. Risiko for manglende sammenhæng i opgavevaretagelsen som følge af siloer, der refererer opad igennem hele organisationen Uanset valg af model finder gruppen det afgørende, at beslutninger kan følges af økonomisk opbakning til umiddelbar gennemførelse. Hvordan dette opnås, er der imidlertid ikke enighed om. Holdningerne spænder i sammenhængen fra at alle uddannelsesmidler i den nye ledelse, må placeres under dekanen for uddannelse til, at midlerne hører hjemme i institutterne. Det er oplagt at der er behov for en indgående diskussion af økonomimodellen på området i den nye enhedsledelse, og at der samtidig må opstilles flere økonomimodeller til illustration af konsekvenser af forskellige modeller. Indstilling fra gruppen om referenceforhold

22 22 Forslag til organisering af uddannelsesadministration på Aarhus Universitet Gruppen indstiller, at referenceforholdene følger den opstillede model, herunder: At vicedirektøren for uddannelse fagligt refererer til dekanen for uddannelse. At uddannelseschefen på hovedområdene fagligt refererer til prodekanen for uddannelse. At uddannelsesadministratorer på fagniveau, alt efter den organisatoriske struktur kan refererer til institutleder eller uddannelseschef på familieniveauet. Gruppen finder i sammenhængen anledning til at bemærke, at netop referenceforholdene bør afklares hurtigst muligt og entydigt, så organisationen kan få sine kræfter rettet mod at komme videre i arbejdet med at gøre den samlede uddannelsesadministration endnu bedre, uden at skulle være uafklaret og afventende på netop dette område. Gruppen foreslår, at der uanset økonomimodel sikres uddannelsessøjlen relevant økonomisk råderum - i modsætning til den nuværende model, hvor alt økonomisk råderum findes udenfor uddannelsesområdet, med heraf både manglende muligheder for at gennemføre beslutninger og samtidig manglende ansvarliggørelse af aktørerne på området.

23 23 Forslag til organisering af uddannelsesadministration på Aarhus Universitet Fordelingen af opgaver mellem de nuværende vicedirektørområder når det handler om uddannelsesadministration Den nuværende opgavedeling mellem vicedirektørområder for så vidt angår uddannelsesadministration er historisk betinget og bibringer ikke umiddelbart brugere eller organisationen merværdi i uddannelsesadministrationen. Følgende uddannelsesadministrative opgaver vurderes af gruppen at være ramt af ovenstående: Uddannelsesadministrationen af et udvalgt segment af de internationale studerende Uddannelsesadministrationen af ph.d.-forløb Uddannelsesadministrationen af disciplinærsager og 2. instans klagesagsbehandling Administration af Indtægtsdækket kursusvirksomhed på uddannelsesområdet Sparring med den øverste ledelse i uddannelsespolitiske spørgsmål Ad a) Uddannelsesadministrationen af et udvalgt segment af de internationale studerende De generelle standarder for administrationen af studerende skal placeres i AU Studieadministration, så der sikres ensartethed, sammenhæng i opgavernes udførelse og fælles overblik over studenterpopulationen både i den daglige administration og i statistiske sammenhænge. Den uddannelsesadministrative håndtering af ind- og udgående studerende samt håndtering af udbud af sommerskolekurser er i dag organisatorisk placeret under vicedirektøren for Ledelsessekretariatet. Placeringen betyder, at der ikke naturligt skabes sammenhænge mellem uddannelsesadministrationerne, at fælles udvikling af understøttelse besværliggøres, og at mulige sammenhænge og stordriftsfordele ikke udnyttes og at brugere oplever organisationen som uprofessionel og usammenhængende. Problemstillingen blev supplerende adresseret under opponentmødet d. 19. november, og blev ekspliciteret i spørgsmål om hvorfor internationale studerende ikke sås afdækket i uddannelsesgruppens arbejde. Med etableringen af et selvstændigt vicedirektørområde for internationalisering vil arbejdsdelingen mellem de to vicedirektørområder forhåbentlig kunne gøres til genstand for en nærmere diskussion og analyse med henblik på, at brugere sikres en bedre oplevelse af sammenhængfremtidigt. Etableringen af en sommerskole medfører i realiteten, at der indføres et tredje semester eller kvarter i den ordinære uddannelsesstruktur. Hermed opstår et klart behov for, at det ordinære uddannelsesadministrative områdes aktører gøres til ejere, så sammenhænge, forskelle og begrænsninger op imod det ordinære udbud sikres appliceret på området. Ad b) Uddannelsesadministrationen af ph.d.-forløb Den fælles, ens og tværgående systemunderstøttelse af uddannelsesdelen af ph.d.-området skal kobles tæt til AU Studieadministration og den ens håndtering af SU-tildeling foreslås samlet i AU Studieadministration. Uddannelsesadministrationen af ph.d.-forløb har traditionelt været placeret udenfor fællesadministrationen, dels pga. områdets meget stærke kobling til forskningen og dels som følge af, at området har et meget blandet træknings- og støttebehov hos både HR, Økonomi og

24 24 Forslag til organisering af uddannelsesadministration på Aarhus Universitet uddannelsesadministrationen. Med den øgede volumen på ph.d.- området og med den forventede vækst på området, må der ses på muligheder for, at den fælles uddannelsesadministrations stordrift og systemunderstøttelse kan bidrage til, at der frigøres kræfter til at håndtere andre aspekter af ph.d.- området. Især den fælles uddannelsesadministrative understøttelse må kunne bidrage til en systematisk fælles håndtering af ind- og uddata på ph.d.-området, så der dels er en nogenlunde ensartet driftshåndtering og understøttelse og dels sikres datagrundlag til at imødekomme det stadigt stigende afrapporteringsopgave på området. Gruppen opfordrer til, at den kommende opbygning af fælles uddannelsesadministration og - understøttelse på ph.d.-området sikres koblet til og om muligt sammentænkt med systemunderstøttelsen på uddannelsesområdet. Ad c) Uddannelsesadministrationen af disciplinærsager og 2. instans klagesager Håndtering af disciplinærsager og 2. instans klagesager skal flyttes til AU Studieadministration. Den samlede håndtering af universitetets disciplinærregler er placeret under vicedirektøren for Ledelsessekretariatet. Placeringen er uddannelsesadministrativt ulogisk, når henses til at konsekvenser af en disciplinærsag skal håndteres fuldt ud af uddannelsesadministrationen. Med en placering i ledelsessekretariatet har man traditionelt sikret en betydelig grad af juridisk kompetence på området (denne findes i dag også i uddannelsesadministrationen), men der ses et uudnyttet potentiale med en flytning til uddannelsesområdet ift. at sikre forankring af viden om sagerne hos dekaner og studieledere på en måde, der er operationel ift. et kvalitetssikringsperspektiv, og et potentiale i form af sikring af umiddelbare sammenhænge i konsekvenserne til den enkelte studerendes uddannelsesprogram og studieprogression. Med forslag til ny universitetslov er det oplagt, at disciplinærreglerne revideres, så de bliver fælles for AU, og at rektor delegerer kompetencen i disse sager til dekanen for uddannelsesområdet, som herefter betjenes af uddannelsesadministrationen (AU Studieadministration) i disse sager. Behandlingen af 2. instans klagesager på uddannelsesområdet skal flyttes til uddannelsesadministrationen (AU Studieadministration). Den juridiske og uddannelsesadministrative kompetence i disse sager er bedre repræsenteret i AU Studieadministration end i Ledelsessekretariatet. Ad d) Administration af indtægtsdækket kursusvirksomhed på uddannelsesområdet Administration af IV på uddannelsesområdet skal kunne finde støtte og support i AU Studieadministration. IV og reguleret uddannelse skal kunne adskilles entydigt og stringent efter gældende regnskabsprincipper, hvorfor denne type aktiviteter ikke bare kan indlejres i den ordinære uddannelsesadministration og hertil hørende systemer. En entydig adskillelse betyder imidlertid ikke, at der ikke kan være endog meget gode grunde til, at IV-aktiviteter skal kunne købe nogen af de administrative ydelser, der findes på det regulerede område. Gruppen foreslår, at muligheder for opstilling af beregningsmodeller for betaling for sådanne ydelser snarest etableres i et samarbejde mellem uddannelsesadministrationen og økonomiforvaltningen idet det er tesen, at der er behov for at ydelserne kan købes, og at de kan tilkøbes efter behov.

25 25 Forslag til organisering af uddannelsesadministration på Aarhus Universitet Ad e) Sparring med den øverste ledelse i uddannelsespolitiske spørgsmål Uddannelsespolitisk støtte til den øverste uddannelsesledelse af universitetet skal gives af AU Studieadministration. Drift, udvikling og politik må ikke afkobles på uddannelsesområdet ved etablering af sektioner, der koncentrerer sig alene om det ene element. Uddannelsesområdet har en størrelse og kompleksitet, hvor de tre elementer må være tæt forbundet, hvis det skal lykkes at udarbejde egnede politikker, sikre en sammenhængende og målrettet udvikling og en sikker og fremadrettet drift, der samtidig løbende forfølger politikkers gennemførelse. Gruppen vurderer det som uomgængeligt væsentligt, at viden fra driften indgår sikkert og tydeligt i udviklingen og udarbejdelse af politikker. Når politikker og intentioner skal gennemføres på uddannelsesområdet, er det afgørende at hele driftsorganisationen har forstået målet og arbejder i takt. Implementering kræver således forankring i hver enkelt studieordning og konkret udmøntning helt ned i det enkelte udbud. Et eksempel til illustration af afhængighederne er arbejdet med opnåelse af ECTS-label. Beslutningen blev truffet i en tæt kobling mellem de politiske beslutningstagere og driftsorganisationen, og blev forfulgt igennem flere år i den samlede driftsorganisation i en klar viden om konsekvenser og omkostninger hos både driftsorganisationen og politikkerne. Sparring med den øverste ledelse i uddannelsespolitiske spørgsmål er i dag splittet mellem vicedirektøren for uddannelsesområdet og vicedirektøren for Ledelsessekretariatet. Årsagerne hertil antages primært at skulle findes i rektors behov for i sin nærhed at have umiddelbar sparring i uddannelsesspørgsmål. Den kommende dekan for uddannelsesområdet forventes at have sin gang i nærhed af vicedirektøren for uddannelsesområdet og med den nye enhedsledelse synes opgavedelingen ikke længere oplagt. I den samlede uddannelsesadministration giver den nuværende arbejdsdeling udfordringer, fordi det er uklart hvorfor visse emner på uddannelsesområdet initieres fra Ledelsessekretariatet. Konklusioner: Gruppen indstiller at uddannelsesadministrative opgaver henhørende under vicedirektør for Ledelsessekretariatet flyttes herfra og til vicedirektør for uddannelsesområdet: De uddannelsesadministrative driftdele af aktiviteterne i nuværende Internationalt Center(uddannelsesadministrationen af ind- og udgående studerende og sommerskole) Disciplinærsager og 2. instans klagesager Ledelsessparring i uddannelsespolitiske spørgsmål Gruppen indstiller, at styregruppen tager stilling til, om der er særlige forhold der betinger, at der ikke skal kunne ske træk på den fælles uddannelsesadministration i forbindelse med uddannelsesadministrationen af ph.d.-forløb. Og at styregruppen bekræfter behovet for konkret opstilling af mulige tilkøbspakker for IV-aktiviteter fra det ordinære uddannelsesadministrative område. Der skal findes en måde at sikre fælles støtte til disse aktiviteter på.

26 26 Forslag til organisering af uddannelsesadministration på Aarhus Universitet Håndtering af geografiske udfordringer Uddannelsesområdet har geografiske udfordringer i andre sammenhænge end de administrative. Undervisning, afholdelse af prøver og vejledning har som eksempler igennem mange år arbejdet med løsninger, der kan reducere og eliminere de geografiske udfordringer både indenfor Danmarks grænser og i forhold til vores samarbejdsparter i udlandet. Brug af telefon, mail, skype, teleprecenser, videolink osv. er kendte redskaber, som anvendes i alle dele af uddannelsesområdet og naturligt også i uddannelsesadministrationen. Den særlige udfordring, der kan opstå og som vil skulle adresseres mere systematisk, antages at være opfyldelsen af nærhedsprincippet: Nærhed vurderes at være et behov ved løsningen af visse opgaver. Nærhed skal forstås som nærhedsbehov hos undervisere og/eller studerende, idet der ikke nødvendigvis skal indlæses et fysisk krav om nærhed, men derimod en særlig dedikation til en særlig faglig forståelse og en umiddelbar tilgængelighed. Der kan altså ud over en fysisk nærhedsprincip argumenteres for et organisatorisk nærhedprincip. Princippet taler ikke entydigt for placering på et bestemt niveau, men fordrer særlig og dedikeret opmærksomhed på at nærheden opleves opfyldt i det enkelte fagmiljø. Nærhedsprincippet vil kunne tilsige, at en geografisk afstand ud over cykelafstand, stiller behov for administrative satellitter på lokale områder. Brugen af studieledere og dertil koblede administratorer forekommer at være en oplagt model i den optik, at studielederfunktionen defineres som foreslået af gruppen, hvor der inden for samme studienævnsområde kan være flere studielederne med forskellige geografisk placering og med delegerede kompetencer. Uddannelsesadministrationen er i gang med en række eksperimenter med brug af chat og etablering af teleprecenser til brug for vejledning og afholdelse af prøver. Eksperimenterne vurderes at kunne give gode input og fremadrettede løsninger, når der naturligt opstår geografiske udfordringer både internt i universitet og ift. eksterne parter og udlandet i almindelighed. Det forekommer oplagt, at der udarbejdes et katalog af mulige løsninger og eksisterende services og elektroniske ressourcers tilstedeværelse forskellige steder på universitetet til inspiration for alle, når der opstår konkrete geografiske udfordringer. Der ses i forhold til uddannelsesadministrativ støtte særlige udfordringer i forhold til campus Emdrup, som forventes indenfor en overskuelig tidshorisont at rumme udbud fra flere familier. Udfordringerne ses således at række ud over det nuværende uddannelsesudbud fra campus Emdrup og den kulturvidenskabelige familie og ind i en samlet AU-udfordring. Der kan tænkes to modeller Model 1: Uddannelsesadministrationen i Emdrup rummer repræsentation fra både fælles-, familie og fagniveauet.. Organisation og referenceforhold følger sammen struktur som AU i øvrigt og fælles- og familieniveauet refererer til ledere i Århus (distribueret ledelsesprincip)

27 27 Forslag til organisering af uddannelsesadministration på Aarhus Universitet Fordelen ved denne model er at det skabes en entydighed og sammenhæng med den øvrige organisationsog ledelsesstruktur og det understøtter af der opbygges professionel kompetence i en sammenhængende organisation der dækker flere lokaliteter. Ulempen ved denne model er, at det kan være vanskeligt at etablere en sammenhængende og koordineret ledelse lokalt i Emdrup som kan arbejde målrettet med de særlige administrative opgaver. Model 2: Udover en lokal studie uddannelsesdministration på fagniveau i Emdrup opbygges et selvstændigt uddannelsesadministrativt center ledet fra Emdrup. Fordelen ved denne model er at der kan skabes lokal sammenhængende og koordineret ledelse i Emdrup, som kan arbejde målrettet på at understøtte at det østdanske potentiale udnyttes indenfor alle kategorier af uddannelsesudbud. Svagheden ved denne model er, at den kan vanskeliggøre en entydighed sammenhæng med den øvrige organisations- og ledelsesstruktur i universitetet. Gruppen anbefaler, at der ud over et generelt valt af model titulees mulighed for, at der i opstarts/særlige indsatsperioder kan ske udstationering af ressourcer fra især fælles til campus Emdrup. Konklusion Det indstilles at styregruppen initierer, at der udarbejdes et katalog af mulige løsninger og eksisterende services og elektroniske ressourcers tilstedeværelse forskellige steder på universitetet til inspiration for alle, når der opstår konkrete geografiske udfordringer. Kataloget forekommer oplagt at skulle udarbejdes som et bookingsystem, så alle kan trække på de mulige ressourcer. Gruppen antager at særligt campus Emdrup udgør en geografisk udfordring for det samlede universitet, og at der vil være behov for uddannelsesadministrative medarbejdere fra alle tre niveauer på campus Emdrup. Gruppen anbefaler at organiseringen sker efter princippet om distribueret ledelse.gruppen anbefaler, at der fortages en nærmere analyse af behovet for studieadministration på Campus Emdrup når den overordnede struktur på de nye hovedområder er kendt og hovedområdernes ønsker om udbud af uddannelse og uddannelseselementer fra campus Emdrup er nærmere beskrevet.

28 28 Forslag til organisering af uddannelsesadministration på Aarhus Universitet Implementerings og tidsplan Gruppen foreslår, at den ændrede struktur på det uddannelsesadministrative område følger overgangen til STADS. Og at der i 2011 og 2012 gives rum til familiernes indre organisering. At der etableres en ønskværdig model for studienævnsstrukturen, med mulighed for at der etableres overgangstakter og evalueringsmodeller frem imod STADS implementeres på det samlede AU i slutningen af 2011.

UDDANNELSESADMINISTRATION PÅ

UDDANNELSESADMINISTRATION PÅ AARHUS UNIVERSITET 19. NOVEMBER 2010 UDDANNELSESADMINISTRATION PÅ AARHUS UNIVERSITET DEN FAGLIGE FORANDRINGSPROCES præsen TATION 1 AARHUS UNIVERSITET 10. NOVEMBER 2010 INDHOLD Orientering om arbejdsprocessen

Læs mere

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

Projektinitieringsdokument Organisering af HR på Aarhus Universitet

Projektinitieringsdokument Organisering af HR på Aarhus Universitet Projektinitieringsdokument Organisering af HR på Aarhus Universitet 1. Formål og baggrund for projektet Baggrund: Baggrunden for nedsættelse af arbejdsgruppen vedr. Organisering af HR på Aarhus Universitet

Læs mere

DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES

DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES Møde for Fællesadministrationens medarbejdere den 31. august 2010 Ved universitetsdirektør Jørgen Jørgensen Formålet med AU s faglige udviklingsproces Fagligt mål: Udvikle

Læs mere

AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer

AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer Strategiske AU s mål er ift. 2011 at opnå derfor have kvalitetssikring af uddannelser på opnå fuld

Læs mere

Bilag 2. Analysegruppen vedr. studienævn: Indstilling om studienævnsstruktur

Bilag 2. Analysegruppen vedr. studienævn: Indstilling om studienævnsstruktur AARHUS FACULTY OF ARTS FORSLAG:VISION OG FAGLIG ORGANISERING Bilag 2. Analysegruppen vedr. studienævn: Indstilling om studienævnsstruktur november 2010 Studienævnsstruktur ved Kulturvidenskab Dette oplæg

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health

Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Arbejdsark: Organisation - Sæt navn på aktørerne

Arbejdsark: Organisation - Sæt navn på aktørerne Navn: Arbejdsark: Organisation - Sæt navn på aktørerne E-mail: (SKAL være alumne/ku-mail) Studievejledning: Oplæringsansvarlig: I dette arbejdsark skal du indsætte navnet på den eller de personer, der

Læs mere

REKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010

REKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010 17. JUNI 2010 REKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010 Bestyrelsens beslutning Fire hovedområder: Aarhus Faculty of Arts, Kulturvidenskab Aarhus Faculty of Science and Technology, Naturvidenskab og Teknologi

Læs mere

Administration på AU og Arts

Administration på AU og Arts 7. Administration på AU og Arts Store forandringer mange spørgsmål AARHUS UNIVERSITET Hvorfor? Fagligt: For at sikre universitetets konkurrencedygtighed i fremtiden Kunne skaffe bevillinger, forskere og

Læs mere

ARBEJDSUDVALGET VEDR. KOMMUNIKATION

ARBEJDSUDVALGET VEDR. KOMMUNIKATION ARBEJDSUDVALGET VEDR. KOMMUNIKATION, 19. NOV 2010 VICEDIREKTØR FOR KOMMUNIKATION UNI VERSITET PROJEKTINDHOLD Interessentinterviews, interne Bl.a. forsker, forskningschefer, institutledelse, administrative

Læs mere

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET Akademisk Råd, Arts Notat Aftagerpaneler Arts Der skal nedsættes nye aftagerpaneler ved Arts sommeren 2012. Arts aftagerpaneler er forankret ved Arts enkelte studienævn, og der skal således nedsættes fire

Læs mere

AU Studieadministration de tværgående bånd. - Brugerorientering - Professionalisering - Standardisering (90 10) - Digitalisering - Effektivisering

AU Studieadministration de tværgående bånd. - Brugerorientering - Professionalisering - Standardisering (90 10) - Digitalisering - Effektivisering Modtager(e): Ledere af SNUK, UVAEKA og Information & Vejledning AU Studieadministration de tværgående bånd Dato: 12. december 2011 Ref: mvl Side 1/6 Det fremgår af udmeldingen af 9. marts, at fællesadministrationen

Læs mere

KVALITETSLEDELSE OG STUDIEORDNINGSREVISION I SAMARBEJDE MED AFTAGERNE 28. AUGUST 2014

KVALITETSLEDELSE OG STUDIEORDNINGSREVISION I SAMARBEJDE MED AFTAGERNE 28. AUGUST 2014 KVALITETSLEDELSE OG STUDIEORDNINGSREVISION I SAMARBEJDE MED AFTAGERNE MØDE MED AFTAGERGRUPPEN VEDR. PLANLÆGNINGS - OG GEOGRAFIUDDANNELSERNE 28. AUGUST kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet

Læs mere

FREMTIDENS UNIVERSITET

FREMTIDENS UNIVERSITET FREMTIDENS Program: 14.30 14.55 De administrative forandringer v. Jørgen Jørgensen 14.55 15.20 Økonomiadministrationen v. Søren Trangbæk 15.20 15.35 Den videre proces v. Louise Gade 15.35 16.00 Diskussion

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen. Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af ekstern ekspert ved Health finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje

Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje I henhold til Københavns Universitets bestyrelses beslutning af 15. december 2011 om oprettelse af uddannelsesråd på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet etableres

Læs mere

AARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016

AARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016 Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Administration på AU og Arts

Administration på AU og Arts 7. Administration på AU og Arts AARHUS UNIVERSITET Fremtidens administration på fremtidens AU Forbedrede vilkår for den faglige udvikling af AU gennem: Ensartet og effektiv administration (90% - 10%) Professionalisering

Læs mere

BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN - ADMINISTRATIVT MØDE

BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN - ADMINISTRATIVT MØDE BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN - ADMINISTRATIVT MØDE MØDET I DAG Har præsenteret de endelige beslutninger Vil fokusere på: de administrative beslutninger betydning og bagvedliggende overvejelser

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet udgør det fælles værdigrundlag

Læs mere

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre

Læs mere

Uddannelsesberetning

Uddannelsesberetning Uddannelsesberetning Formål og beskrivelse af anvendelse Formål Uddannelsesberetningen er et formaliseret værktøj til opfølgning på Syddansk Universitets kvalitetspolitik. Uddannelsesberetningen bidrager

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN

FORSLAG TIL BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN FORSLAG TIL BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN DEN INTERNE PROBLEMANALYSE 13. november 2013 tiltrådte bestyrelsen den interne problemanalyse Målet var at få identificeret og håndteret betydende

Læs mere

Formål: Kvalitetssikringssystemet ved NF skal gennem evaluering, i bred forstand, af undervisnings og uddannelsesudbud sikre at:

Formål: Kvalitetssikringssystemet ved NF skal gennem evaluering, i bred forstand, af undervisnings og uddannelsesudbud sikre at: KVALITETSSKRING OG KVALITETSUDVIKLING AF UNDERVISNING OG UDDANNELSE PÅ DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelse ved Det

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Møde i Universitetsledelsen den 22. februar 2010 Punkt 3, bilag 3: Den administrative forandringsproces - Notat

AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Møde i Universitetsledelsen den 22. februar 2010 Punkt 3, bilag 3: Den administrative forandringsproces - Notat Møde i Universitetsledelsen den 22. februar 2010 Punkt 3, bilag 3: Den administrative forandringsproces - Notat AARHUS UNIVERSITET Modtager: Universitetsledelsen NOTAT Angående: Evaluering af den administrative

Læs mere

Kvalitetsorganisationen for uddannelse ved Syddansk Universitet 2008 2010

Kvalitetsorganisationen for uddannelse ved Syddansk Universitet 2008 2010 Kvalitetsorganisationen for uddannelse ved Syddansk Universitet 2008 2010 Indledende bemærkninger Denne redegørelse for Kvalitetsorganisationen for Uddannelse ved Syddansk Universitetet blev oprindeligt

Læs mere

LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB

LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB FSU-MØDE PROCES Korte oplæg Drøftelse i trioer Plenumdrøftelse Afrunding ved dekanen FSU-MØDE KORTE OPLÆG Steen Harrit Jakobsen: De tre vigtigste pointer i ekspertgruppens

Læs mere

Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering

Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering Notat Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering Principper og rammerne for henholdsvis årlig status på kvalitetsarbejdet og uddannelsesevaluering

Læs mere

STRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER. Del af Aalborg Universitets strategi

STRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER. Del af Aalborg Universitets strategi STRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER Del af Aalborg Universitets strategi 2016-2021 indhold forord 04 de 5 principper for værdiskabende administration og service 06 indsatser for strategigennemførsel

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE Marts 2016 FORORD Formålet med strategien for de administrative områder på AAU er at opfylde den overordnede ambition

Læs mere

Handlingsplan for psykisk APV på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)

Handlingsplan for psykisk APV på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Handlingsplan for psykisk APV på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Godkendt i LSAU 19. august 2013 Nedenstående handleplan følger op på den psykiske APV med konkrete organisatoriske tiltag. Men

Læs mere

ARTS INTERNE ORGANISERING PBA. PROBLEMANALYSEN

ARTS INTERNE ORGANISERING PBA. PROBLEMANALYSEN ARTS INTERNE ORGANISERING PBA. PROBLEMANALYSEN OVERSIGT 1. Diagnosen ekspertgruppens og analysepanelets 2. Uni- og fakultetsledelsens forslag 3. ARTS-strukturens historik 4. Hvilke principper og målsætninger

Læs mere

Principper for talentudvikling af studerende

Principper for talentudvikling af studerende Principper for talentudvikling af studerende Indholdsfortegnelse 0. Formål... 2 1. Principper... 2 2. Kriterier for talentudvikling... 2 3. Talentprogrammer... 3 3.1 Kriterier for talentprogrammer... 3

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Informationsmøde 3. November. - Set fra en institutleders perspektiv

Informationsmøde 3. November. - Set fra en institutleders perspektiv Informationsmøde 3. November Den faglige udviklingsproces - Set fra en institutleders perspektiv Dias 2 Dagsorden Hvor er vi? Analysearbejdet Institutstruktur, overordnet struktur Det nye institut Nye

Læs mere

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter 31. MARTS 2009 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Fælles procedure for

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager: Rektoratet

AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager: Rektoratet Modtager: Rektoratet NOTAT Notat fra arbejdsgruppen vedrørende front office- og back officeopgavernes fremtidige placering og organisering på AU Bo Bjerre Jakobsen Chefkonsulent Dato: 6. maj 2010 Ref:

Læs mere

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY Tenure Track ST 2 SCIENCE AND TECHNOLOGY TENURE TRACK Science and Technology Tenure Track ved Aarhus Universitet er et attraktivt karrieretilbud til lovende forskere fra

Læs mere

Personalepolitiske principper for administrative medarbejdere under den faglige udviklingsproces,

Personalepolitiske principper for administrative medarbejdere under den faglige udviklingsproces, NOTAT Personalepolitiske principper for administrative medarbejdere under den faglige udviklingsproces, Louise Gade Vicedirektør, HR Dato: 25. august 2010 Side 1/6 Aarhus Universitet er i gang med en omfattende

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013 Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet gældende fra 1. august 2013 Indhold Formål med kvalitetsarbejdet............................... 4 Vision for uddannelse og læring

Læs mere

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv.

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT 25-02-2016 Sagsnr. 2016-0049816 Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. Indledning Om Borgerrådgiverens Beretning er fastlagt følgende i vedtægt for Borgerrådgiveren

Læs mere

Med henvisning til brev af 16. august 2014 fremsendes hermed høringssvar fra Institut for Agroøkologi til problemanalysen.

Med henvisning til brev af 16. august 2014 fremsendes hermed høringssvar fra Institut for Agroøkologi til problemanalysen. Til rektor Brian Bech Nielsen og universitetsledelsen Høringssvar til universitetsledelsens forslag til beslutninger som opfølgning på problemanalysen Med henvisning til brev af 16. august 2014 fremsendes

Læs mere

Konklusion vedrørende fakultetets organisering, faglig identitet og sammenhæng på institutter

Konklusion vedrørende fakultetets organisering, faglig identitet og sammenhæng på institutter Notat Konklusion vedrørende fakultetets organisering, faglig identitet og sammenhæng på institutter 1. Baggrund Der er i november/december 2014, som en del af opfølgningen på den interne problemanalyse,

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...

Læs mere

3: Medlemmer af og suppleanter til HSU udpeges for 2 år ad gangen.

3: Medlemmer af og suppleanter til HSU udpeges for 2 år ad gangen. SAMARBEJDSAFTALE FOR AARHUS UNIVERSITET 1. Etablering af et hovedsamarbejdsudvalg (HSU) 1: Der etableres et hovedsamarbejdsudvalg (HSU) på Aarhus Universitet til løsning af de opgaver, der er omtalt i

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ)

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) 27. april 2015 Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) Samarbejdsaftalen gælder i perioden fra den 27. april 2015 til den 30. april 2017. Samarbejdsaftalen

Læs mere

GudenåSamarbejdernes fremtidige indhold og struktur

GudenåSamarbejdernes fremtidige indhold og struktur Punkt 6 fra Gudenåkomitéens møde 6. marts 2015: GudenåSamarbejdernes fremtidige indhold og struktur Baggrund Det blev på sidste mødet i Gudenå komiteen den 5. december 2014 konstateret, at der var opbakning

Læs mere

Sekretariatsunderstøttelse af udvalgene i den nye administrative organisation afventer samlet oplæg på et senere tidspunkt.

Sekretariatsunderstøttelse af udvalgene i den nye administrative organisation afventer samlet oplæg på et senere tidspunkt. Møde den: 4. november Rektoratets mødelokale Møde i udvalget for Uddannelse Referat Til stede: Berit Eika, Peder Østergaard, Tom Vindbæk Madsen, Aske Dahl Sløk, Liza Strandgaard, Kristian Thorn, Christian

Læs mere

INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) AARHUS UNIVERSITET LSAU ekstraordinært om institutjustering den 10. marts 2014 kl. 11.00-12.00 D120 og 2113-252 GODKENDT REFERAT Medlemmer A-siden: Hanne Løngreen,

Læs mere

Vejledning til standardaftale for internationale uddannelsesforløb

Vejledning til standardaftale for internationale uddannelsesforløb Vejledning til standardaftale for internationale uddannelsesforløb Som led i kvalitetssikringen af de uddannelser, som udbydes i samarbejde med udenlandske universiteter, har universitetets ledelse besluttet

Læs mere

I N S T I T U T F O R M E D I E R, E R K E N D E L S E O G F O R M I D L I N G

I N S T I T U T F O R M E D I E R, E R K E N D E L S E O G F O R M I D L I N G I N S T I T U T F O R M E D I E R, E R K E N D E L S E O G F O R M I D L I N G K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dekanen Det Humanistiske Fakultet MEFs strategi-indmelding 4. JUNI 2012 Institutterne

Læs mere

NOTAT. Modtager(e): Angående: Indstilling vedr. optagelse på kandidatuddannelser ved Aarhus Universitet

NOTAT. Modtager(e): Angående: Indstilling vedr. optagelse på kandidatuddannelser ved Aarhus Universitet Modtager(e): NOTAT Angående: Indstilling vedr. optagelse på kandidatuddannelser ved Aarhus Universitet Dato: 10.09.2009 Ref: saa Side 1/7 Udgangspunktet for nedenstående er indstillingen fra PADS styregruppen

Læs mere

Undervisningsstruktur

Undervisningsstruktur Undervisningsstruktur Undervisningen ved Science & Technology er i dag organiseret i kvarterer, dvs. i fire undervisningsperioder á 7 uger med efterfølgende eksamensperioder. Den struktur blev indført

Læs mere

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense University College Lillebaelt 1 TS-dok.nr. 343531 13. januar 2014 Formålet med den beskrevne mødevirksomhed

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM) D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesstrategi 2015-17 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Stillings- og personprofil. Studiechef Syddansk Universitet (SDU)

Stillings- og personprofil. Studiechef Syddansk Universitet (SDU) Stillings- og personprofil Studiechef Syddansk Universitet (SDU) Marts 2016 Opdragsgiver SDU Adresse SDU Campusvej 55 5230 Odense M Telefon: 65 50 10 00 www.sdu.dk Stilling Studiechef Refererer til Universitetsdirektøren

Læs mere

Handlingsplan for psykisk APV på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)

Handlingsplan for psykisk APV på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Handlingsplan for psykisk APV på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Godkendt i LSAU 19. august 2013 Nedenstående handleplan følger op på den psykiske APV med konkrete organisatoriske tiltag. Men

Læs mere

Økonomisporet Version Sammendrag af indstillingen vedrørende AU s fremtidige standardiserede processer inkl.

Økonomisporet Version Sammendrag af indstillingen vedrørende AU s fremtidige standardiserede processer inkl. Sammendrag af indstillingen vedrørende AU s fremtidige standardiserede processer inkl. opgavesplit Beslutningsprocessen Beslutningsprocessen med hensyn til fastlæggelse af de nye standardiserede processer

Læs mere

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole

Læs mere

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Indhold Indledning...2 Lovgrundlag...2 Formål...2 Målsætning 1: Retningslinjer og krav...2 Målsætning 2: Professionel vejledning...2 Målsætning

Læs mere

Juridisk Institut Strategi

Juridisk Institut Strategi Juridisk Institut Strategi 2015-2020 Strategien i en nøddeskal Denne strategi er resultatet af en længere proces med inddragelse af instituttets medarbejdere. Strategien suppleres af en række bagvedliggende

Læs mere

Noter fra 2. faglige strategimøde om samfundsvidenskab, 18. marts Mødeleder professor Peter Munk Christiansen

Noter fra 2. faglige strategimøde om samfundsvidenskab, 18. marts Mødeleder professor Peter Munk Christiansen Rektoratsmøde den 12. april 2010 Punkt 1, bilag 1b: Den faglige udviklingsproces Noter fra 2. faglige strategimøde i den samfundsvidenskabelige familie. AARHUS UNIVERSITET NOTAT Noter fra 2. faglige strategimøde

Læs mere

Projektinitieringsdokument version 0.3. Organisering af AU Kommunikation. Aarhus Universitet

Projektinitieringsdokument version 0.3. Organisering af AU Kommunikation. Aarhus Universitet Møde i universitetsledelsen den 27. juni 2011 - Punkt 1, bilag 1h: DFU PiD vedrørende AU Kommunikation AARHUS UNIVERSITET Projektinitieringsdokument version 0.3 Organisering af AU Kommunikation Aarhus

Læs mere

PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer

PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer af Rektor Laust Joen Jakobsen Uddannelseschef Tove Hvid Persson Professionshøjskolen UCC København HØGSKULEN I SOGN OG FJORDANE 14/6-2010 Reformer i professionshøjskolesektoren

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Kompetencestrategi 2012 for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Kompetencestrategi 2012 for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Vedtaget på møde i SU, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet den 14. december 2011. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets samarbejdsudvalg har den 21. november 2014 besluttet at afvente revisionen af denne

Læs mere

Aarhus universitet. Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd. Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET

Aarhus universitet. Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd. Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET 10. marts 2011 Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet Aarhus universitet Temaer: Globale uddannelsespolitiske udfordringer for universiteterne

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis

Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis NVL Kvalitetskonference d. 13. november 2008 Jørgen Thorslund Prorektor Disposition 1. UC Lillebælts opgaver og kvalitetsforpligtelse 2. Nogle megatrends

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T SAGSNOTAT 24 APRIL 2012 Vedr.: Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen

Læs mere

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter Orientering til: Dokumentdato: 13. februar 2014 godkendt på styregruppemøde den 10. oktober 2014 Dokumentansvarlig: Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: KAM/LEL Rammebeskrivelse for evaluering

Læs mere

Aarhus Universitet. Organisering af Bygningsdriften Arbejdsudvalgets fremlæggelse på temadagen den 19. november PwC

Aarhus Universitet. Organisering af Bygningsdriften Arbejdsudvalgets fremlæggelse på temadagen den 19. november PwC Aarhus Universitet Organisering af Bygningsdriften Arbejdsudvalgets fremlæggelse på temadagen den 19. november 2010 PwC Arbejdsudvalget for bygningsdrift vurderer om den eksisterende decentrale organisering

Læs mere

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet udgør det fælles værdigrundlag

Læs mere

Revidering af sundhedsuddannelserne: Organisering og proces på Metropol forår 2016 udarbejdelse af studieordninger mv.

Revidering af sundhedsuddannelserne: Organisering og proces på Metropol forår 2016 udarbejdelse af studieordninger mv. :\Users\anwa\Desktop\Forårets proces 2016\Notat organisering og proces forår 2016.docx Ledelsessekretariatet Tagensvej 18 2200 København N Tlf. nr. 72 48 75 00 info@phmetropol.dk www.phmetropol.dk CVR.

Læs mere

Inspiration hentes fra udlandet

Inspiration hentes fra udlandet 2014 tidsskrift om personaleledelse I 6 udgivet af Dansk HR Inspiration hentes fra udlandet HR til gavn for hele universitetet Lisbeth Møller, Vicedirektør for HR & Organisation på Københavns Universitet

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Tilskrivning af BFI- point til AAU, Fakulteter og Institutter

Tilskrivning af BFI- point til AAU, Fakulteter og Institutter Tilskrivning af BFI- point til AAU, Fakulteter og Institutter Udarbejdet af VBN- redaktionen Version 1 udarbejdet af VBN- redaktionen d. 14/2-2014 Version 2 udarbejdet af VBN- redaktionen d. 13/3-2014

Læs mere

Udviklingsplan for Uddannelsesrådet for Odontologi og Tandpleje

Udviklingsplan for Uddannelsesrådet for Odontologi og Tandpleje Udviklingsplan for Uddannelsesrådet for Odontologi og Tandpleje September 2012-september 2015 1. Tværgående mål for uddannelsesområdet (school) Rådet har til formål at støtte, koordinere og supplere studienævnets,

Læs mere

Procedure for Uddannelsesevalueringer

Procedure for Uddannelsesevalueringer D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Procedure for Uddannelsesevalueringer Procedureansvarlig sektion Formål Resume af proceduren Orientering

Læs mere

BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN

BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN PROCESSEN INDTIL HØRINGEN 13. november 2013: Bestyrelsen tiltrådte den interne problemanalyse December 2013 januar 2014: Analysepanelet og ekspertgruppen

Læs mere

Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter

Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter Københavns Universitet har fælles retningslinjer for undervisningsevaluering

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Det Danske Universitetscenter ved Graduate University of Chinese Academy of Sciences

Det Danske Universitetscenter ved Graduate University of Chinese Academy of Sciences Aftale mellem Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Roskilde Universitet Danmarks Tekniske Universitet Handelshøjskolen i København IT-Universitetet i København

Læs mere

Politik for optagelse og merit på UCSJ s grunduddannelser - De studerende foran systemet

Politik for optagelse og merit på UCSJ s grunduddannelser - De studerende foran systemet på UCSJ s grunduddannelser - De studerende foran systemet Introduktion UCSJ sætter de studerende foran systemet. Som professionshøjskole har UCSJ en unik position i krydsfeltet mellem uddannelse og praksis

Læs mere

Hovedprocesser og effektivisering

Hovedprocesser og effektivisering Sommerstatus/midtvejsstatus for hovedprocesser og effektivisering 25. juni 2008 Dias 1 Baggrund: Organisationsanalysen viste i 2006 generelt et behov for en mere klar og gennemsigtig struktur på de administrative

Læs mere