INDHOLDSFORTEGNELSE BILAGSOVERSIGT 5 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET Resumé 6 2 ANSVARLIG FOR PROJEKTET 7 3 FORHOLDET TIL VARMEPLANLÆGNINGEN 8

Transkript

1 Fjernvarmeprojekt for Humlebæk TRANSMISSIONSLEDNING OMRÅDE 1 OMRÅDE 2 TILSLUTTET FJERNVARME September 2012 Udgivelsesdato Projekt : : 5. september Udarbejdet Kontrolleret Godkendt : : : Gritt Jakobsen, Bruno Schädler, Christian Jacobsen Johnny Iversen René Salomon

2 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE BILAGSOVERSIGT 5 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET Resumé 6 2 ANSVARLIG FOR PROJEKTET 7 3 FORHOLDET TIL VARMEPLANLÆGNINGEN Varmeplanlægningen Varmekilder 8 4 FORHOLDET TIL ANDEN LOVGIVNING 8 5 FORSYNINGSOMRÅDER OG VARMEBEHOV Forsyningsområder Varmebehov 9 6 FORSYNINGSANLÆG Ledningsnet Varmetab Enhedspriser Brugerinstallationer Fjernvarmeinstallationer Gaskedler Produktionsanlæg I/S Nordforbrænding Helsingør Kraftvarmeværk Spids- og reservelast Varmeproduktionsfordeling 14 7 TIDSPLAN FOR ETABLERINGEN 15 8 AREALAFSTÅELSER 17 9 FORHANDLINGER MED COLOPLAST ENERGI- OG MILJØVURDERING 17

3 Side Energimæssig vurdering Miljømæssig vurdering Ændring i emissioner til beregning af samfundsøkonomi SAMFUNDSØKONOMI Forudsætninger Distributionsnet Naturgasnettet Fjernvarmenettet Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger Konvertering af brugerinstallationer og etablering af spids- og reservelast Overordnede investeringsomkostninger Økonomiske parametre Forvridningstab Nettoafgiftsfaktoren Centralt samfundsøkonomisk resultat Følsomhedsanalyser Alternativ kalkulationsrente Ændring af prisparametre SELSKABSØKONOMI Varmepris Affaldsvarmeafgift Resultat BRUGERØKONOMI Forudsætninger Naturgaspriser Fjernvarmepriser Installationer Resultat 26

4 Side 3 BILAGSOVERSIGT Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Kort over ændret områdeafgrænsning Servitut Centralt samfundsøkonomisk resultat Centralt selskabsøkonomisk resultat Brugerøkonomiske konsekvenser

5 Side 4 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET Dette projektforslag omhandler konvertering fra individuel naturgas til fjernvarme af udvalgte områder i Humlebæk. Varmen leveres fra I/S Nordforbrænding i Hørsholm og Helsingør Kraftvarmeværk. Grundlaget for projektet er de senere års stærke fokus på en energiforsyning med udbygget fjernvarme og samtidig reduktion af de danske CO 2 -emissioner. Projektforslaget viser den samfundsøkonomiske, selskabsøkonomiske og brugerøkonomiske gevinst af en omlægning af varmeforsyningen i de udvalgte områder i Humlebæk. TRANSMISSIONSLEDNING OMRÅDE 1 OMRÅDE 2 TILSLUTTET FJERNVARME Kort 1.1: Områder, der ønskes forsynet med fjernvarme, er vist med farverne orange og blå. Grønne områder er allerede tilsluttet til fjernvarme, herunder Baunebjergskolen, Stejlepladsen og Hejrevangen. I de følgende kapitler er projektet belyst i forhold til de parametre, der skal behandles ved den kommunale godkendelse af projektet i henhold til varmeforsyningslovens bestemmelser, nærmere udmøntet i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK 1295 af 13/12/2005). 1.1 Resumé Projektforslaget fremsættes af I/S Nordforbrænding, der påregner at etablere fjernvarmeforsyning i de udvalgte områder i Humlebæk, der i dag opvarmes med naturgas Der regnes årligt med en forsyning på ca MWh til de nye områder i Humlebæk.

6 Side 5 I forhold til en fortsættelse med de nuværende opvarmningsformer viser projektet et samfundsøkonomisk overskud på 5,4 mio. kr. i nutidsværdi med en diskonteringsrente på 5 % p.a. over en 20-årig projektperiode. Samfundsøkonomien er tillige robust over for ændringer i investeringsomkostninger, miljøskadesomkostninger samt priser på el og brændsler. Varmeforbrugerne, der skal konverteres til fjernvarme, når projektet gennemføres, vil med de aktuelle priser opleve besparelser på 2-12 % i forhold til opvarmning med naturgas afregnet efter HMN s listepris, juni 2012, når omkostningerne til konvertering er dækket. Det vil for forbrugerne være frivilligt at tilslutte sig fjernvarme. I de selskabsøkonomiske beregninger er der regnet med følgende allokering af investeringer/omkostninger: - Der betales ikke tilslutningsafgift til I/S Nordforbrænding (introduktionsrabat), - Stikledninger betales af I/S Nordforbrænding, - I/S Nordforbrænding giver etableringstilskud til veksleranlæg for større installationer (forbrug over 35 MWh/år), - I/S Nordforbrænding betaler gasafkoblingsafgift til HMN. Endvidere er der indregnet et tilskud til Stejlepladsen II, Hejrevangen og Baunebjergskolen, som allerede er konverteret til fjernvarme, men endnu ikke har fået tilskud og introduktionsrabat på lige fod med kunderne, som dette projektforslag omhandler. 1 Projektet viser en positiv selskabsøkonomi med en intern rente på 7,7 % og et selskabsøkonomisk overskud i nutidsværdi på ca. 11,0 mio. kr. med en diskonteringsrente på 5 % p.a. I/S Nordforbrænding anmoder om en behandling af projektforslaget, hvor Kommunalbestyrelsen ændrer varmeforsyningen i udvalgte områder til fjernvarme i stedet for naturgas. Der anmodes om behandling af projektforslaget efter kapitel 3, 7, stk. 2 samt 8, i BEK nr af 13/12/2005, da samfundsøkonomiske hensyn taler for at ændre den eksisterende områdeafgrænsning, og ændringen af områdeafgrænsningen ikke vil forrykke berørte forsyningsselskabers økonomiske forhold væsentligt. 2 ANSVARLIG FOR PROJEKTET Projektforslaget er udarbejdet på foranledning af I/S Nordforbrænding med assistance fra Grontmij A/S. Ansvarlig for projektet er: I/S Nordforbrænding 1 Stejlepladsen, Hejrevangen og Baunebjergskolen skal jf. allerede indgåede aftaler ligestilles med fremtidige kunder i Humlebæk, hvilket betyder et tilskud i forbindelse med konverteringen.

7 Side 6 Savsvinget Hørsholm Telefon: Telefax: nordf@nordf.dk Kontaktperson: Jan Olsen jo@nordf.dk Telefon: FORHOLDET TIL VARMEPLANLÆGNINGEN 3.1 Varmeplanlægningen Det varmeplanmæssige grundlag for projektforslaget er Fredensborg-Humlebæk Kommunes (nu Fredensborg Kommune) varmeplan godkendt af Byrådet den 30. juni Denne plan bygger oven på kommunens delplan for kollektiv varmeforsyning, som er godkendt af Energiministeriet i marts I denne plan udlagdes Humlebæk til forsyning med naturgas. Godkendelsen af projektforslaget vil betyde en væsentlig ændring af energiforsyningen for store dele af Humlebæk. Indeværende projekt er i god sammenhæng med de allerede gennemførte fjernvarmeprojekter for Stejlepladsen II, Hejrevangens Boligselskab og Baunebjergskolen, for hvilke Kommunalbestyrelsen har godkendt projektforslag i Disse projekter er forberedt således, at det er enkelt at foretage en yderligere udbygning med fjernvarme i Humlebæk. 3.2 Varmekilder Projektforslaget forudsætter, at både I/S Nordforbrænding og Helsingør Kraftvarmeværk leverer fjernvarme til Humlebæk-området. Projektforslaget forudsætter desuden etablering af nye naturgasfyrede spids- og reservelastkedler, jf. afsnit Det forventes, at der skal udpeges 1-2 lokaliteter i Humlebæk-området for etablering heraf. 4 FORHOLDET TIL ANDEN LOVGIVNING Forholdet til anden lovgivning, herunder til lov om elforsyning samt lov om naturgasforsyning, bliver ikke berørt ved gennemførelse af nærværende projekt.

8 Side 7 5 FORSYNINGSOMRÅDER OG VARMEBEHOV 5.1 Forsyningsområder På nedenstående kort er vist, hvor de områder, der påtænkes forsynet med fjernvarme, er lokaliseret. TRANSMISSIONSLEDNING OMRÅDE 1 OMRÅDE 2 TILSLUTTET FJERNVARME Kort 5.1: Områder, der ønskes forsynet med fjernvarme, er vist med farverne orange og blå. Grønne områder er allerede tilsluttet til fjernvarme, herunder Baunebjergskolen, Stejlepladsen og Hejrevangen. 5.2 Varmebehov Fastsættelsen af bygningernes varmebehov tager udgangspunkt i ELO 2 -nøgletal fra august 2005, hvor middeltallet for varmebehovet i etageboligbebyggelse opgøres til 115 kwh/m 2 /år samt 135 kwh/m 2 /år i kæde- og rækkehuse. Det viser sig imidlertid, at varmeforbruget på en del adresser i Humlebæk er væsentligt højere end middelværdien for ELO-nøgletallene. Derfor er varmeforbruget generelt skønnet til at ligge på 140 kwh/m 2. Denne fastsættelse af varmebehovet er i dialog med HMN verificeret ved sammenligning med aggregerede salgstal for naturgas i et normal-år. For industriområdet (Bakkegårdsvej), hvor der er mange ikke-energiintensive virksomheder, viste dialogen med HMN dog, at enhedsforbruget lå på ca. 90 kwh/m 2. Som følge af dialogen med HMN betragtes det estimerede varmebehov som forholdsvis pålideligt. Der kan dog fortsat være en mindre usikkerhed, da områdeafgrænsningen for projektvurderingen og nuværende gasaftagspunkt ikke altid er sammenfaldende. Nedenstående skema viser varme- og effektbehov for de udvalgte områder i Humlebæk. 2 Energiledelsesordningen

9 Side 8 Områdebetegnelse Areal Tilslutninger, anslået Forventet tilslutning Gennemsnit Enh.for I alt varmeforbrug og Effekt pr. brugertilslutning effekt (2800 timer) (2200 timer) Effekt pr. område (2.200 timer) m² antal % m² kwh/m² MWh MW kw kw Boserupvej % ,08 35,8 107 Baunebjergkvarteret % ,13 79,7 159 Teglgårdskvarteret % , , Dageløkkeparken % ,68 37,3 866 Center, bibliotek, Enebærhaven, Torpevangen % ,80 571, Langebjerg Skole % ,34 428,9 429 Bakkegårdsvej % ,46 33,2 581 Coloplast % , , Tabel 5.1: Varme- og effektbehovet i udvalgte områder i Humlebæk. 6 FORSYNINGSANLÆG 6.1 Ledningsnet I planlægningsfasen er ledningsanlægget delt i tre typer ledninger; hovedledninger, der distribuerer varmen fra ét område til et andet, fordelingsledninger, der distribuerer varmen ud i det enkelte område, og stikledninger, der forbinder kunderne til fordelingsledningen. Tracéet er fastlagt efter en overslagsmæssig beregning af rørdimensioner og en efterfølgende gennemgang af de fysiske forhold i de enkelte områder. Ledningsnettet forsynes med fjernvarme fra I/S Nordforbrænding og Helsingør Kraftvarmes transmissionsledning, som krydser udbygningsområdet fra nord til syd. En DN200 ledning er ført langs Dageløkkestien syd for område 1 til Baunebjergskolen, hvor en veksler på 12 MW allerede forefindes. Nettet udlægges som PN16. Ledningsanlægget vil i hovedsagen blive placeret i vejareal (umatrikulerede arealer). 6.2 Varmetab Det samlede varmetab er beregnet ved hjælp af resultaterne, som fremkommer ved at køre en simulering af fjernvarmesystemet i modellen Termis. Modellen beregner varmetab i W/m for hhv. fremløb og retur. Foruden hovedledninger og fordelingsledninger regnes der på stikledninger til ca. 54 afsætningssteder. Det samlede årlige varmetab er konservativt betragtet beregnet til 15 %. Der er gennemført hydrauliske analyser for at fastlægge ledningernes dimensioner samt for at sikre den nødvendige kapacitet, herunder behov for spids- og reservelast.

10 Side Enhedspriser Ved beregning af anlægsinvesteringerne er anvendt de i tabel 6.1 angivne enhedspriser. Priserne indeholder jord- og rørarbejder, rør og komponenter, projektering og tilsyn (20 %) og uforudsete udgifter (15 %). Dimensionerne fra DN15 til DN100 er forudsat udført som twinrør og alle rør med ekstra isolering. Priserne er baseret på de seneste års erfaringer fra tilsvarende ledningsanlæg. DN mm Dy mm I alt ubefæstet areal kr. pr. m I alt befæstet areal kr. pr. m 15 21, , , , , , , , , , , , , Tabel 6.1: Enhedspriser ledningsanlæg priser. 6.4 Brugerinstallationer En konsekvens af og omkostning ved gennemførelsen af projektet er, at forbrugere skal konvertere deres nuværende varmeinstallation til fjernvarme. Fjernvarmekonverteringen sker i takt med udbygningen af forsyningsnettet, så investeringerne i brugerinstallationer ligger i perioden Ved en fortsættelse af den nuværende varmeforsyning ville der ligeledes være omkostninger til reinvesteringer i gas- eller olieinstallationer. Da de nuværende installationer er mellem 0 og 20 år gamle, er der beregnet en jævn udskiftning hen over projektperioden. Overslagspriser for konvertering af eksisterende gas- eller olieinstallationer til fjernvarme indeholder samtlige ydelser i forbindelse med konverteringen Fjernvarmeinstallationer Alle anlæg har veksler for rumvarme og veksler for brugsvand. Veksler for brugsvand kan være en integreret varmtvandsbeholder. Det er forudsat, at anlæg over 200 kw forsynes med to vekslere på varmesiden. I relation til de brugerøkonomiske beregninger er medtaget omkostninger til: - Nedtagning og bortkørsel af eksisterede gaskedel - Levering og installation af veksleranlæg, herunder varmtvandsanlæg

11 Side 10 - Ændring af rørinstallation til veksleranlægget inkl. isolering - Anlægsprisen indeholder fjernvarmemåler samt rådgiverhonorar Gaskedler I referencescenariet er der regnet med reinvestering i gaskedler. Overslagspriserne for udskiftning af eksisterende til ny gasinstallation indeholder samtlige ydelser i forbindelse med arbejdet. Alle anlæg er inkl. varme og brugsvand. Varmtvandsbeholder forventes udskiftet sammen med kedlen. Medtaget omkostninger er: - Nedtagning og bortkørsel af eksisterede gaskedel - Levering og installation af veksleranlæg, herunder varmtvandsanlæg - Ændring af rørinstallation til naturgaskedlen inkl. isolering - Anlægsprisen indeholder rådgiverhonorar. Følgende priser for hhv. fjernvarme- og gasinstallationer er anvendt i beregningerne: Varmeeffekt Fjernvarme N-gas kw DKK DKK Tabel 6.2: Priser på brugerinstallationer i beregninger ekskl. moms I de økonomiske beregninger er medtaget omkostninger til drift og vedligehold.

12 Side Produktionsanlæg Fjernvarmen til Humlebæk produceres af I/S Nordforbrændings affaldsfyrede kraftvarmeværk i Hørsholm og det naturgasfyrede kraftvarmeværk i Helsingør samt spidsog reservelastcentraler i Humlebæk. Projektforslaget kræver ikke udbygning af anlæggene i Hørsholm eller Helsingør I/S Nordforbrænding Kraftvarmeanlægget består af en ovnlinje med en forbrændingskapacitet på 10 tons affald pr. time. Ovnlinjens kapacitet er 7,4 MW el og 22 MW varme. Den samlede elproduktion på 7,4 MW kan omlægges til varme, så den samlede kapacitet bliver 29,4 MW. Ovnen er forsynet med et to-trins vådt røggasrensningsanlæg samt rensning for dioxin og NO x. Varmtvandsanlægget består af tre ens ovnlinjer, hver med en forbrændingskapacitet på 3 tons pr. time. Anlæggets samlede kapacitet er 21 MW varme. Hver ovnlinje er udstyret med en semi-tør røggasrensning samt rensning for dioxin og NO x. Ovnlinjerne kan drives hver for sig. I/S Nordforbrænding har fået tilladelse til og er påbegyndt opførelse af en ny kraftvarme-enhed, i princippet magen til den nuværende, til erstatning af varmtvandsanlægget. Det nye anlæg vil imidlertid sammenlignet med varmtvandsanlægget have en væsentlig bedre energiudnyttelse, således at den samlede varmeproduktion stiger med ca. 7,4 MW. Det skal i forbindelse med projektforslag i tilknytning til affaldsforbrændingsanlæg vurderes, om projektforslaget efterkommer Miljøbeskyttelseslovens 50b. Paragraffen vedrører imidlertid kun opførelse og udbygning af affaldsforbrændingskapacitet og vedrører derfor ikke dette projektforslag Helsingør Kraftvarmeværk Helsingør Kraftvarmeværk fra 1993 består af et combined cycle-anlæg. Værket bruger naturgas som brændsel og har en kapacitet på 59 MW el og 60 MJ/s fjernvarme. Helsingør Kraftvarmeværk har en totalvirkningsgrad på 88 % Spids- og reservelast Spids- og reservelastcentralerne i Humlebæk skal dels dække behovet for varmeforsyning i de koldeste perioder (spidslast), dels kunne levere varme, såfremt der sker uheld eller andre omstændigheder, hvor den primære varmeforsyning skulle være ude af drift (reservelast). Det samlede varmebehov i Humlebæk, når fjernvarmen er fuldt udbygget (nærværende projektforslag og allerede fjernvarmeforsynede områder) vil være ca MWh pr. år inkl. tidligere godkendte projektforslag. Dette modsvarer en spidslasteffekt på ca. 10,5 MW baseret på fuldlasttimer.

13 Side 12 Den nyetablerede varmeveksler på Baunebjergskolen er dimensioneret til at kunne trække 12 MW fra transmissionsledning mellem Helsingør og Hørsholm. Den er således tilstrækkelig stor til også at kunne dække spidslastsituationen. Til fastlæggelse af den nødvendige reservelastkapacitet er benyttet den strategi, at man ved et uheld skal kunne forsyne ca. 70 % af maksimaleffekten. Dette betyder, at et uheld skal indtræffe ved en udetemperatur lavere end ca. -4 C, før det får mærkbare konsekvenser for forbrugerne. Det betyder videre, at det udelukkende er i det tilfælde, at uheldet indtræffer en af de relativt få dage, hvor gennemsnitstemperaturen er lavere end -4 C, at der ikke kan forsynes med 100 % af varmebehovet. For Humlebæk medførende ovenstående, at der skal være reservelastkapacitet på ca. 7,5 MW. Som udgangspunkt tænkes reservelastkapaciteten etableret med gaskedler. En del af denne effekt kunne placeres i forsyningsområdet vest for transmissionsledningen, og den resterende del kunne placeres centralt i forsyningsområdet øst for transmissionsledningen. Udvalgte større forsyningsområder med eksisterende gasbaserede kedelcentraler kan i princippet etableres, således at de i en reservelastsituation kan gå i ø-drift (forsyne sig selv), hvorved kravet til ny kedelkapacitet reduceres. Denne mulighed er ikke indregnet i nærværende projektforslag, hvilket er konservativt betragtet. Anlægsinvesteringerne til ny gasbaseret spids- og reservelastkapacitet er i størrelsesordenen 1,0 mio. kr. pr. MW. 3 Heri er inkluderet et komplet driftsklar anlæg inkl. alt. Antages en specifik anlægsinvestering på 1,0 mio. kr. pr. MW, skal der således afsættes i størrelsesordenen 7,5 mio. kr. til ny reservelastkapacitet. 6.6 Varmeproduktionsfordeling I referencescenariet bibeholdes den nuværende situation, og I/S Nordforbrænding forsyner primært kunder tilsluttet eget net og afsætter dernæst varme til transmissionsledningen til Helsingør. I projektscenariet udbygges fjernvarmenettet til at forsyne de udvalgte områder i Humlebæk, herunder tilslutning af varmecentraler i boligblokke m.v. Varmen, der skal bruges til at forsyne områderne i Humlebæk med fjernvarme, kan tilvejebringes på flere måder: 1. Øget virkningsgrad af affald/biomasse på I/S Nordforbrænding som følge af den nye ovnlinie, 2. Øget produktion på Helsingør Kraftvarmeværk, 3. Spidslastcentraler i Humlebæk eller på transmissionsledningen. 3 Technology Data for Energy Plants Energistyrelsen og Energinet DK, jun

14 Side 13 I nedenstående tabel er vist, hvordan den afsatte varme (ab værk) er produceret i beregningerne. Der er regnet med 15 % nettab, hvilket udgør forskellen på varmebehovet i afsnit 5.2 og den producerede varmemængde i nedenstående tabel. Varmeproduktion Anvendt i beregninger Øgede affaldsmængder MWh Helsingør KV MWh Spidslastcentraler MWh I alt MWh Tabel 6.3: Tilvejebringelsen af den ekstra fjervarme (ab værk) i projektet. Prioriteringen i varmeforsyningen er som angivet i tabellen: Først nyttiggørelse af varmen fra anlægget i Hørsholm, herefter øge kraftvarme fra Helsingør og til sidst varme fra spidslastcentraler. Der regnes med, at spidslastcentraler må dække ca. 10 % af varmebehovet. 7 TIDSPLAN FOR ETABLERINGEN De overordnede tidsrammer for projektet er, at udbygningen er gennemført ultimo Fjernvarmeudbygningen bør koordineres med kommunens asfaltarbejder i øvrigt. Den detaljerede tidsplan er som følger: 1. Nærværende projektforslag behandles på udvalgsmøde i september 2012, 2. Projektforslaget sendes i september 2012 i 4 ugers høring, 3. Projektforslaget vedtages endeligt på byrådsmødet i november I nedenstående skema er den overordnede tidsplan skitseret. Boserupvej Baunebjergkvarteret Teglgårdskvarteret Dageløkkeparken Områdebetegnelse Center, bibliotek, Enebærhaven, Torpevangen Langebjerg Skole Bakkegårdsvej Coloplast Tabel 7.1: Overordnet tidsplan. Projektet tager udgangspunkt i nedenstående tilslutningsprocenter i områderne:

15 Side 14 Områdebetegnelse Forventet tilslutning Boserupvej 50% 25% Baunebjergkvarteret 100% Teglgårdskvarteret 100% Dageløkkeparken 50% 25% Center, bibliotek, Enebærhaven, Torpevangen 100% Langebjerg Skole 100% Bakkegårdsvej 25% 25% Coloplast 100% Tabel 7.2: Forventet tilslutning af kunder i områderne. I mange områder er der kun få potentielle kunder, der skal beslutte sig for tilslutning til fjernvarme, hvilket også fremgår af tabel 5.1 hvor det forventede antal tilslutninger i områderne er angivet. Derfor kan der hurtigt nås en høj tilslutningsprocent. På Boserupvej og Dageløkkeparken er der ikke regnet med 100 % tilslutning, men i stedet 75 %, da der jf. brugerøkonomien, som behandles senere med de gældende gaspriser, kun er en mindre besparelse af hente. Tilslutningsprocenten er sat som et forsigtigt skøn for tilslutningen, men kan ændre sig i takt med udbygningen og interessen for konvertering til fjernvarme stiger. Det område med flest aktører, der skal tage stilling omkring tilslutning, er erhvervsområdet Bakkegårdsvej. Inden udbygning til dette område vil man sikre sig tilslutning fra et tilstrækkeligt antal kunder. På Bakkegårdsvej er der regnet med en tilslutningsprocent på 50 % fordelt over 2 år. Det er usikkert hvor mange, der vil tilslutte sig fjernvarme i området, idet den gennemsnitlige besparelse ved konvertering her, ikke er så stor som for de større potentielle aftagere. I den resterende del af område 2 (Coloplast og Langebjerg skole) forventes en tilslutningsprocent på 100 % idet der kun er tale om 2 tilslutninger. Accept til konvertering fra de to store tilslutninger i område 2 er en forudsætning for, at området medtages i udbygningsplanen, idet investeringsomkostningerne ellers er for høje. 8 AREALAFSTÅELSER Alle ledninger føres i offentlig vej, og der vil derfor ikke forekomme nogen arealafståelser. I tilfælde af at en ledning videreføres til flere kunder gennem en enkelt kundes ejendom, vil Nordforbrænding tinglyse ledningen. 9 FORHANDLINGER MED COLOPLAST Der har inden fremsættelse af projektforslaget været drøftelser med Coloplast, der er en berørt part. Der er indledt drøftelser om økonomien i en tilslutning med Coloplast, som er den største enkeltkunde, der omfattes af projektforslaget. Coloplast tilkendegiver, at hovedlokaliteten i Humlebæk vil blive anvendt til administration i årene fremover, hvilket giver et fortsat behov for rumopvarmning. Disse drøftelser vil fortsætte.

16 Side ENERGI- OG MILJØVURDERING 10.1 Energimæssig vurdering Ca. 35 % af den afsatte mængde varme forventes at komme fra Nordforbrænding i Hørsholm og ca. 55 % fra kraftvarmeanlægget i Helsingør. De sidste ca. 10 % vil være gasbaseret spidslast. Således erstattes brugen af naturgasbaseret varme med overskydende varme fra affaldsforbrænding og kraftvarmebaseret naturgas. Dermed er projektforslaget ud fra en energimæssig vurdering fordelagtigt i forhold til at øge Danmarks uafhængighed af fossile brændsler og udnytte de fossile brændstoffer, der fortsat er nødvendige i en årrække til højeffektiv kraftvarmeproduktion Miljømæssig vurdering Projektforslaget skal vurderes miljømæssigt ifølge bekendtgørelsen vedrørende godkendelse af kommunale varmeforsyningsprojekter Ændring i emissioner til beregning af samfundsøkonomi I nedenstående tabel er udledningerne fra projektet minus udledningerne i referencen vist. Tallene er inkl. emissioner for den ekstra elproduktion pga. den øgede kraftvarmeandel. CO2 ækvivalenter emission [ton CO2e] NOx emission [ton] 167 SO 2 emission [ton] 19 Tabel 10.1: Ændring i emissioner ved projektet ift. referencen for perioden Anvendes i samfundsøkonomiske beregninger. I projektets samfundsøkonomiske beregning stiger CO 2 -emissionen fordi Helsingør Kraftvarmeværk producerer både el og varme. Dette betyder dog reduceret elproduktion andetsteds i den kvotebelagte sektor, som der skal tages hensyn til i det samlede regnskab. Tabellen nedenfor viser således den årlige reelle CO 2 -reduktion i de første 10 år ved projektet set i forhold til referencescenariet: År CO2 reduktion pr. år [ton CO 2 ] (1.535) (633) (642) (798) (798) (798) (640) (640) (483) (483) (640) Tabel 10.2: Årlig CO2-redukton i de første 10 år af projektet. Baggrunden for den varierende CO 2 -reduktion er, at Energistyrelsens fremskrivninger af el-emissionsfaktoren varierer år for år.

17 Side 16 Projektet giver reelt ikke anledning til øgede emissioner af SO 2 og NO x, men i de samfundsøkonomiske beregninger er billedet mere komplekst. I disse beregninger giver projektet umiddelbart en stigning i NO x og SO 2 -emissionerne pga. øget drift på Helsingør Kraftvarmeværk, jf. tabel SAMFUNDSØKONOMI 11.1 Forudsætninger Samfundsøkonomien i projektet er beregnet efter Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet fra Energistyrelsen, april 2005, samt Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet fra Energistyrelsen, april Ud over investeringer i og drift af fjernvarmenet, brugerinstallationer m.v. er der forskellige samfundsøkonomiske regnestykker vedrørende de forskellige forsyningsformer. Den del af varmen, der giver øget drift på Helsingør Kraftvarmeværk, vil give øgede samfundsøkonomiske udgifter til naturgas, drift og vedligeholdelse samt miljøpåvirkning, men samfundsøkonomiske indtægter fra øget elproduktion. Der findes i øjeblikket en kraftvarmeenhed, der modtager elproduktionstilskud inden for det potentielle forsyningsområde i Humlebæk. Der regnes med, at denne er det eneste lokale kraftvarmeanlæg i området, der omstilles til fjernvarme. Anlæggets elproduktion er regnet som samfundsøkonomisk indtægt i referencescenariet Distributionsnet Naturgasnettet I projektscenariet overflødiggøres naturgasnettet, før det er helt afskrevet i 2015, dvs. ca. 30 år fra etableringen. Der regnes ikke med en særskilt samfundsøkonomisk udgift grundet overflødiggørelsen, da investeringen i naturgasnettet er en sunk cost og derfor behandles ens samfundsøkonomisk i både reference- og projektscenariet Fjernvarmenettet Projektperioden, for hvilken der regnes samfundsøkonomi, er 20 år. For det etablerede fjernvarmenet regnes med en samfundsøkonomisk afskrivningsperiode på 30 år, jf. Energistyrelsens vejledning af april 2005 med tillæg. Der indregnes en scrapværdi for perioden op til de 30 år afhængig af etableringstidspunktet for den pågældende del af nettet. Fx er scrapværdien 10/30 af anlægsinvesteringen for hovedledninger etableret i projektår 0, dvs. 2012, da der regnes med en lineær afskrivning. Scrapværdien tilbagediskonteres med kalkulationsrenten 5 % p.a. ligesom øvrige udgifter og indtægter senere i projektforløbet Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger I de samfundsøkonomiske beregninger er anvendt følgende standardværdier for drift og vedligeholdelse af brugerinstallationer. Årlig omkostning

18 Side 17 Naturgas- og oliekedler 800 kr./installation + 20 kr./mwh Fjernvarmeinstallationer 100 kr./installation + 10 kr./mwh Tabel 11.1: Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger for kundeinstallationer Konvertering af brugerinstallationer og etablering af spids- og reservelast I referencescenariet i den centrale samfundsøkonomiske beregning er der regnet med en teknisk levetid på olie- og gaskedler på 20 år, hvorfor 5 % af kedlerne udskiftes årligt. Reinvesteringen er i det centrale skøn fordelt ligeligt over perioden, svarende til ca. 0,3 mio. kr./år i reinvestering i kedler og 3 mio. kr. til erstatning for en gasmotor i år Begrundelserne for den ligelige fordeling af reinvesteringsomkostningerne er, at mange kedler angiveligt står over for udskiftning grundet naturgasnettets alder, men at et tilsvarende antal kedler er blevet eller vil blive udskiftet i de seneste eller nærmest kommende år. Derfor er det realistisk at fordele reinvesteringsudgiften ligeligt i perioden. I projektscenariet regnes med, at brugerinstallationerne er indirekte fjernvarmetilslutninger. Der regnes med anvendelsestimer i dimensioneringen af brugerinstallationerne. Ved installationer >200 kw regnes med opstilling af to vekslere pr. brugerinstallation. I projektet er desuden afsat 7,5 mio. kr. til etablering af nye spids- og reservelastcentraler Overordnede investeringsomkostninger I nedenstående opstilling ses de overordnede investeringsomkostninger i beregningerne som præsenteret i foregående afsnit. Investeringsoverslag for fjernvarmeudbygning 2012-priser Reference Re-investering [ mio. kr. ] 6,1 Re-investering gasmotorer [ mio. kr. ] 3,0 Projekt Investering i fjernvarmenet i Humlebæk [ mio. kr. ] 38,0 Fordelt på; Fordelingsledninger [ mio. kr. ] 29,1 Stikledninger [ mio. kr. ] 8,9 Etablering af spidslastcentraler [ mio. kr. ] 7,5 Investering i kundeinstallationer [ mio. kr. ] 5,8 Sum 51,3

19 Side 18 Ovenstående priser er faktorpriser (dvs. investeringsoverslag) og er således ikke de samfundsøkonomiske beregningspriser før nettoafgiftsfaktoren er ganget på. Priserne 11.5 Økonomiske parametre Forvridningstab Forvridningstabet (eller dødvægtstabet, som det også kan benævnes) i den samfundsøkonomiske beregning opgøres på baggrund af 4 afgiftselementer: 1. Reduceret afgiftsbetaling for naturgas og gasolie til varme- og kraftvarmeproduktion i Humlebæk 2. Øget betaling af affaldsvarmeafgift ved større varmeafsætning 3. Reduceret udbetaling af elproduktionstilskud til gasmotorer i Humlebæk 4. Øget afgiftsbetaling til kraftvarmeproduktion Helsingør. Varme fra naturgas og gasolie uden samproduktion af el regnes som afgiftsbelagt. Ved samproduktion af el og varme er den afgiftsbelagte del af naturgasforbruget i reference- og projektscenariet beregnet med følgende formler (E-formlen): Brændsel til el (ikke afgiftsbelagt) = elproduktion/0,67 Brændsel til varme (afgiftsbelagt) = brændsel - brændsel til el Ændringen i affaldsvarmeafgiften er beregnet som den øgede mængde afsat affaldsvarme multipliceret med 82,8 kr./mwh (23,0 kr./gj) varme ab værk, hvilket er den gældende afgiftssats i Elproduktionstilskuddet i referencen er beregnet således, at kraftvarmeenheden i det potentielle forsyningsområde producerer under 8 mio. kwh årligt og dermed får 8 øre pr. produceret kwh. Helsingør Kraftvarmeværk modtager i projektscenariet ikke ekstra elproduktionstilskud, da værket allerede producerer mere end 8 mio. kwh pr. år. Forvridningstabet er i den samfundsøkonomiske beregning 20 % af det mistede afgiftsprovenu for staten multipliceret med nettoafgiftsfaktoren Nettoafgiftsfaktoren De fleste udgifter i projektet er opgjort i faktorpriser og skal derfor korrigeres med nettoafgiftsfaktoren for at gøre dem til samfundsøkonomiske priser. Nettoafgiftsfaktoren er regnet som 1,17 på alle priser til investeringer, brændsler, elsalg, drift & vedligehold m.v. Undtaget fra omregning til samfundsøkonomiske priser ved multiplikation med nettoafgiftsfaktoren er skadesomkostningerne for CO 2, SO 2 og NO x, da disse allerede opgøres i samfundsøkonomiske priser.

20 Side Centralt samfundsøkonomisk resultat I nedenstående skema er de centrale tal i den samfundsøkonomiske beregning præsenteret. Effekten af at gennemføre projektet frem for at bevare referencen vil være et samfundsøkonomisk overskud på 5,4 mio. kr. i nutidsværdi med en tilbagediskonteringsfaktor på 5 % p.a. og en projektperiode på 20 år. Samfundsøkonomiske omkostninger 2012-priser Reference Nuværdi Re-investering [ kr. ] Drift og vedligeholdelse [ kr. ] Brændselsudgifter [ kr. ] Elproduktion [ kr. ] ( ) Miljøomkostninger [ kr. ] Total reference [ kr. ] Projekt Nuværdi Investering i fjernvarmenet [ kr. ] Investering i spidslastcentraler [ kr. ] Investering i kundeinstallationer [ kr. ] Driftsomkostninger - eksist. gas- og oliekedler [ kr. ] Driftsomkostninger - fjernvarmenet [ kr. ] Driftsomkostninger - kundeinstallation [ kr. ] Variable driftsomkostninger - combined cycle [ kr. ] Brændselsudgift [ kr. ] Elproduktion [ kr. ] ( ) Forvridningstab [ kr. ] Miljøomkostninger [ kr. ] Total projekt [ kr. ] Samfundsøkonomisk overskud [ kr. ] Den samfundsøkonomiske oversigt for hele projektperioden er vedhæftet som bilag 3.

21 Side Følsomhedsanalyser Alternativ kalkulationsrente Det anbefales i Energistyrelsens vejledning at lave følsomhedsanalyser med anvendelse af en alternativ kalkulationsrente som fx 3 % p.a., der bl.a. er anvendt til følsomhedsanalyser i Regeringens klimastrategi. Brugen af en lavere kalkulationsrente vil have en betydelig positiv effekt på samfundsøkonomien i projektet. Anvendelsen af en kalkulationsrente på 3 % p.a. giver et samfundsøkonomisk overskud på ca. 18,2 mio. kr Ændring af prisparametre I nedenstående diagram er vist, hvordan parametrene varmesalg og priser på investering, drift og vedligeholdelse, brændsler samt el påvirker samfundsøkonomien ved fald og stigninger. Den procentvise afvigelse for parameteren er vist ud ad X-aksen, mens resultatet på det samfundsøkonomiske overskud i mio. kr. ved at gennemføre projektet i forhold til at bevare referencen er vist på Y-aksen. NPV mio. kr % -30% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% % ændring i parameter Varmesalg Investeringsomkostninger Olie- og gaspriser D&V-omkostninger Elpriser Figur 11.1: Diagram over følsomheden af parametre i analysen. Følsomhedsanalyserne viser, at de tre parametre varmesalg, investeringsomkostninger samt drift og vedligehold påvirker det samfundsøkonomiske overskud i negativ retning, hvis omkostningerne hertil stiger eller salget af varme falder. Hvis elprisen stiger, vil samfundsøkonomien påvirkes i positiv retning, hvilket skyldes elproduktionen på Helsingør Kraftvarmeværk og indtægterne herfra.

22 Side 21 Samfundsøkonomien i projektet er således forholdsvis robust over for ændringer i de centrale parametre. Tilslutningsprocenten er konservativt antaget, hvilket underbygger robustheden af følsomhedsanalysen, da varmesalget således kan forventes at stige. 12 SELSKABSØKONOMI 12.1 Varmepris Hvis projektet gennemføres, afsættes varmen i Humlebæk efter I/S Nordforbrændings tarifstruktur med en gennemsnitspris for kunderne i projektforslaget på 750 kr./mwh (ekskl. moms). Disse indtægter fra varmesalg er de selskabsøkonomiske indtægter i projektet Affaldsvarmeafgift I selskabsøkonomien er medtaget en affaldsvarmeafgift grundet ekstra afsætning af affaldsvarme. Afgiften udgør 82,8 kr./mwh (23,0 kr./gj) affaldsvarme i 2012-priser Resultat Medregnet i selskabsøkonomiske udgifter og indtægter er følgende: Udgifter: - Investeringer o Spids- og reservelastcentraler o Hoved- og fordelingsledninger o Stikledninger o Tilskud til kundeinstallationer - Drift og vedligehold af fjernvarmenettet - Brændselsudgifter til køb af varme fra Helsingør Kraftvarmeværk A/S 4 - Brændselsudgifter til spidslast - Afkoblingsafgift (gas) - Øget betaling af affaldsvarmeafgift. Indtægter: - Investeringstilskud til I/S Nordforbrænding de første 3 år - Salg af energibesparelser - Varmesalg til Humlebæk. 4 I perioden frem til og med 2015 regnes med en hvile-i-sig-selv fjernvarmepris gældende for Helsingør Kraftvarmeværk A/S. Fra og med 2016 bruges en hvile-i-sig-selv produktionspris gældende for I/S Nordforbrænding, idet Helsingør Kraftvarmeværk A/S som juridisk enhed forventes afviklet. Dette tidspunkt falder endvidere sammen med idriftsættelsen af den nye ovnlinje 5 (kraftvarme), som erstatter de 3 gamle affaldslinjer (varme alene) på Nordforbrænding. Idriftsættelsen af den nye kraftvarmelinje vil forbedre driftsøkonomien og virkningsgraden generelt for I/S Nordforbrænding. Der regnes her med en forventet produktionspris på niveau 360 kr./mwh (100 kr./gj).

23 Side 22 Projektet har en positiv selskabsøkonomisk nutidsværdi på 11,0 mio. kr. ved en diskonteringsrate på 5 % p.a. Dette svarer til en intern forrentning på 7,7 %. Den detaljerede oversigt med de selskabsøkonomiske resultater er vedhæftet som bilag BRUGERØKONOMI 13.1 Forudsætninger I de brugerøkonomiske beregninger er forventede udgifter til opvarmning med naturgas sammenlignet med udgifterne ved konvertering til fjernvarme. Brugerøkonomien er beregnet for forskellige forbrugerstørrelser fra 150 m 2 opvarmet areal til og med m 2 opvarmet areal. Der anvendes det gennemsnitlige varmeforbrug på 140 kwh/m 2. Det vil for forbrugerne være frivilligt at tilslutte sig fjernvarme Naturgaspriser Til de brugerøkonomiske beregninger er anvendt HMN s listepriser for naturgas. Min Max [kr./m3] [m3/år] [m3/år] 8, , , , , Tabel 13.1: HMN s listepriser inkl. moms for private, institutioner og blokvarmecentraler, august Brugerøkonomien er opgjort på baggrund af listeprisen, men en rabat påregnes at være opnåelig for større forbrugere Fjernvarmepriser Der er regnet med, at fjernvarmetarifferne fra Nordforbrænding i 2012 vil være gældende for nye fjernvarmetilslutninger i Humlebæk. Der regnes med en gennemsnitlig afkøling på 35 C, hvilket svarer til en energiafgivelse på 40 kwh/m 3 fjernvarmevand Installationer Alle fjernvarmeanlæg har veksler for varme og veksler for brugsvand. Veksler for brugsvand kan være en integreret varmtvandsbeholder. Det er forudsat, at anlæg over 200 kw forsynes med 2 vekslere på varmesiden. Prisen indeholder samtlige ydelser i forbindelse med konvertering Resultat I de brugerøkonomiske beregninger er medtaget nedenstående parametre: Udgifter til drift af fjernvarme:

24 Side 23 - Drift og vedligehold, vekslerinstallation - Afgifter (flowafgift fjernvarmevand, pr. MWh, pr. m 2 ) - Målerleje Konverteringsudgifter: - Vekslerinstallation fratrukket tilskud Udgifter til fortsat naturgasdrift: - Naturgas - Drift og vedligehold, naturgasinstallationer Resultatet af den brugerøkonomiske beregning er vedhæftet som bilag 5. Resultatet for udvalgte forbrugerstørrelser er sammenfattet i nedenstående tabel. Areal [ m 2 ] Varmeforbrug [MWh] Årlig betaling - individuel naturgas [kr.] Årlig betaling - fjernvarme [kr.] Årlig besparelse [kr.] Procentvis besparelse 13,8% 9,8% 7,3% 3,0% 2,3% 3,2% 4,6% 5,2% 10,7% 9,3% 9,3% 12,6% Tabel 13.2: Brugerøkonomisk fordel ved skift fra individuel naturgas til fjernvarme for udvalgte forbrugerstørrelser. Overordnet set viser de brugerøkonomiske resultater, at fjernvarmen er konkurrencedygtig med naturgassen, og at besparelsen ved fjernvarmen ligger på 2-14 % i forhold til fortsat opvarmning med naturgas. Besparelsen vil være størst for virksomheder, boligselskaber o.l., som er dem, der også er omfattet af dette projektforslag..

25 BILAG 1 Kort over ændret områdeafgrænsning

26 TRANSMISSIONSLEDNING OMRÅDE 1 OMRÅDE 2 TILSLUTTET FJERNVARME

27 BILAG 2 Servitut

28 SERVITUT Anmelder: I/S Nordforbrænding Hørsholm I forbindelse med udførelse af fjernvarmeanlæg foretages tinglysning af følgende: SERVITUT FOR FJERNVARMELEDNINGER Idet adkomsten hertil er erhvervet i medfør af varmeforsyningslovens kap. 3. (LBK nr. 347 af 17. maj 205). 1. Inden for det på vedlagte målsatte rids med skravering angivne areal af ejendommen er den til enhver tid værende ejer af ejendommen pligtig at tåle: - at der inden for et 5 meter bredt bælte omkring ledningssystemets midte skal respekteres tilstedeværelsen af nedgravede varmtvandsførende ledninger med alt tilbehør med følgende bemærkninger: a) Arealet må ikke bebygges eller beplantes med træer med dybtgående rødder eller benyttes på anden måde, der kan være til gene for ledningsanlægget. Der må heller ikke placeres hegnspæle og lignende i dybde over 60 cm. Som undtagelser herfra gælder dog: Læhegn kan plantes på tværs af servitutarealerne, men ikke inden for 1 m s afstand fra ledningssystemets yderbegrænsning. På arealer med eksisterende skov eller plantage er det ligeledes tilladt at foretage beplantning med dybtgående rødder indtil 1 m s afstand fra systemets yderbegrænsning. På arealer, der senere udlægges som skov eller plantage, kan der ske tilsvarende begrænsning af servitutpålægget, forudsat at der opnås særlig tilladelse fra ledningsejeren. b) Drænledning, gasledning, vandledning, kloak, elektriske kabler eller lignende må ikke nedlægges i arealet uden forudgående aftale med ledningsejeren herom. c) Grøftegravning, såvel uddybning af eksisterende grøfter som anlæg af nye, anlæg af veje samt terrænreguleringer må ikke finde sted uden særlig tilladelse fra ledningsejeren.

29 d) Jorden må dyrkes i den udstrækning, det er muligt uden at beskadige ledningen. Dog må jorden ikke bearbejdes dybere end 60 cm. e) Ejer, bruger eller tredjemand må ikke grave, bore mv. med mekaniske redskaber nærmere end 2,5 m fra ledningssystemets midte uden særlig tilladelse fra og under tilsyn af ledningsejeren. f) Ledningsejeren kan foretage eftersyn, udskiftninger og vedligeholdelse af ledning og tilbehør mod erstatning for derved forvoldt skade. I tilfælde af uenighed om erstatningens størrelse fastsættes denne ved voldgift. Hvor der i overensstemmelse med pkt. 1.a) findes træer med dybtgående rødder i en afstand indtil 1 m fra ledningssystemets yderbegrænsning er ledningsejeren berettiget til på egen bekostning og uden yderligere erstatning at lade friholde et passagebælte på 4 m s bredde og indtil 5 m s højde. - at ledningsejeren kan lade anlægge supplerende ledninger og tilbehør hertil inden for det nævnte 5 m brede bælte mod særskilt erstatning herfor, herunder erstatning for mærkepæle, eventuelle udvidelser af servitutbæltet, afgrødetab, strukturskade mv. 2. Ledningssystemet består af 2 ledninger. Hvor der på vedlagte rids kun er vist 1 ledning inden for servitutarealet, er der tale om en referencelinje beliggende midt mellem ledningerne. 3. Ledningsejeren er berettiget at overdrage til tredjemand de rettigheder og pligter, som følger af nærværende servitut. 4. Nærværende deklaration tinglyses forud for pantegæld, jf. varmeforsyningslovens 23, stk Påtaleberettiget er ejeren af ledningsanlægget. (På nuværende tidspunkt Nordforbrænding I/S). 6. Ovennævnte servitut bedes tinglyst på matrikel nummer, idet der med hensyn til de på ejendommene hvilende byrder og servitutter henvises til ejendommens blade i tingbogen. Hørsholm, den

30

31 BILAG 3 Centralt samfundsøkonomisk resultat

32 Samfundsøkonomiske omkostninger prisniveau: 2012 Nuværdi Reference Re-investering naturgaskedler [ kr. ] ( ) Re-investering gasmotorer [ kr. ] ( ) D&V - gaskedler [ kr. ] D&V - oliekedler [ kr. ] D&V - varmecentraler [ kr. ] D&V - gasturbineanlæg [ kr. ] Brændsel Indfyret naturgas - individuel [ GJ ] Pris [kr./gj] 83,53 88,44 93,35 99,69 106,22 107,68 109,13 110,59 112,05 113,50 114,52 115,54 116,56 117,58 118,60 119,47 120,34 121,21 122,09 122,96 126,07 Indfyret oliemængde - individuel [ GJ ] Pris [kr./gj] 127,49 131,34 135,19 141,22 147,40 149,59 151,78 153,97 156,16 158,35 159,87 161,39 162,92 164,44 165,96 167,24 168,51 169,78 171,05 172,32 204,49 Indfyret naturgas - varmecentral [ GJ ] Pris [kr./gj] 73,40 78,31 83,22 89,55 96,09 97,54 99,00 100,46 101,91 103,37 104,38 105,40 106,42 107,44 108,46 109,33 110,21 111,08 111,95 112,83 107,46 Indfyret naturgas - lokal kraftvarme [ GJ ] Pris [kr./gj] 73,40 78,31 83,22 89,55 96,09 97,54 99,00 100,46 101,91 103,37 104,38 105,40 106,42 107,44 108,46 109,33 110,21 111,08 111,95 112,83 107,46 Brændselsudgifter [ kr. ] Elproduktion [ kr. ] ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) CO 2, CH 4 og N 2O omkostning [ kr. ] NOX og SO2 omkostning [ kr. ] Total reference [ kr. ] Nuværdi Projekt Investering i fjernvarmenet [ kr. ] ( ) Investering i spidslastcentraler [ kr. ] Investering i kundeinstallationer [ kr. ] Driftsomkostninger - eksist. gas- og oliekedler[ kr. ] Driftsomkostninger - fjernvarmenet [ kr. ] Driftsomkostninger - kundeinstallation [ kr. ] Variable driftsomkostninger - combined [ kr. ] cycle Brændsel - boliger m.v. Indfyret naturgas - individuel [ GJ ] Pris [kr./gj] 83,53 88,44 93,35 99,69 106,22 107,68 109,13 110,59 112,05 113,50 114,52 115,54 116,56 117,58 118,60 119,47 120,34 121,21 122,09 122,96 126,07 Indfyret oliemængde - individuel [ GJ ] Pris [kr./gj] 127,49 131,34 135,19 141,22 147,40 149,59 151,78 153,97 156,16 158,35 159,87 161,39 162,92 164,44 165,96 167,24 168,51 169,78 171,05 172,32 204,49 Indfyret naturgas - varmecentral [ GJ ] Pris [kr./gj] 73,40 78,31 83,22 89,55 96,09 97,54 99,00 100,46 101,91 103,37 104,38 105,40 106,42 107,44 108,46 109,33 110,21 111,08 111,95 112,83 107,46 Indfyret naturgas - kraftvarme [ GJ ] Pris [kr./gj] 73,40 78,31 83,22 89,55 96,09 97,54 99,00 100,46 101,91 103,37 104,38 105,40 106,42 107,44 108,46 109,33 110,21 111,08 111,95 112,83 107,46 Brændsel - Helsingør Indfyret naturgas [ GJ ] Pris [kr./gj] 73,40 78,31 83,22 89,55 96,09 97,54 99,00 100,46 101,91 103,37 104,38 105,40 106,42 107,44 108,46 109,33 110,21 111,08 111,95 112,83 107,46 Brændsel - spidslastcentraler Indfyret naturgas [ GJ ] Pris [kr./gj] 83,53 88,44 93,35 99,69 106,22 107,68 109,13 110,59 112,05 113,50 114,52 115,54 116,56 117,58 118,60 119,47 120,34 121,21 122,09 122,96 126,07 Brændselsudgift [ kr. ] Elproduktion [ kr. ] ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Forvridningstab [ kr. ] CO2, CH4 og N2O omkostning [ kr. ] NOX og SO2 omkostning [ kr. ] Total projekt [ kr. ] ( ) Samfundsøkonomisk overskud [ kr. ] ( ) ( ) ( )