OmKreds H. TEMA: Uddannelse i forandring. Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden NR FREDERIKSBERG TÆNKER TVÆRSEKTORIELT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OmKreds H. TEMA: Uddannelse i forandring. Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden NR FREDERIKSBERG TÆNKER TVÆRSEKTORIELT"

Transkript

1 NR OMKREDS H OmKreds H Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden TEMA: Uddannelse i forandring KONSULTATIONSSYGE PLEJERSKER OG NETVÆRK FREDERIKSBERG TÆNKER TVÆRSEKTORIELT

2 2 OmKreds H NYT NR. 2/2017 FRA KREDSEN 10. årgang ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Kredsformand Vibeke Westh JOURNALISTISK REDAKTION: Kommunikationskonsulent Anne G. Poulsen, kommunikationskonsulent Vibeke Hvas, Redaktionen står for tekst og fotos, hvor intet andet er angivet OPLAG: eksemplarer DESIGN OG PRODUKTION: vahle+nikolaisen, Aarhus Trykt på FSC Mix Credit papir. Certifikatkode SA-COC KONTAKT TIL DSR KREDS HOVEDSTADEN ADRESSE DSR Kreds Hovedstaden Frederiksborggade 15, København K Tlf.: Fax: web: ÅBNINGSTIDER Kontoret er åbent for telefonisk og personlig henvendelse. Man-tirs, tors-fre 9-14, Onsdag Andre tidspunkter for personligt møde eller telefondrøftelse kan aftales. KONTAKT TIL TEAMS Sekretariat og formandskab, Team Hospital, Psykiatri og Stat, Team Kommune og Privat, Team Politik og Kommunikation, Bogholderi, Kontakt det team, der dækker dit ansættelsesområde, hvis du er ansat i basisstilling. Se oversigt over medarbejderne i de enkelte teams på KONTAKT TIL LEDERFORENINGEN Som ledende sygeplejerske skal du kontakte DSRs Lederforening, tlf , hvis du ønsker at tale med en faglig konsulent inden for dit ansættelsesområde. KREDSLEDELSE Kredschef Anne Tovborg Teamleder Birthe Hellqvist Dahl (primærteamet) Iben Frödin (sekundærteamet) KREDSFORMANDSKAB Kredsformand Vibeke Westh 1 kredsnæstformand Charlotte Engell 2 kredsnæstformand Kristina Robins Kredsnæstformand Signe Hagel Andersen Kredsnæstformand Mette Sofie Haulrich Kredsnæstformand Ken Strøm Andersen Se hjemmesiden for kontaktinformation til kredsformandskabet SATELLITKONTOR BORNHOLM: Haslevej 50, 3700 Rønne Ny adresse pr. 1.8.: Store Torv 11, 1., 3700 Rønne Tlf.: Fax: Telefonåbningstider som i København, se ovenfor. Kontoret er åbent for personlig henvendelse man-tirs og tors kl Andre tidspunkter for personligt møde eller telefondrøftelse kan aftales. INDHOLD LEDER 3 NYT FRA KREDSEN Sammen om DSR mod vejs ende 4 Husk: Generalforsamling og forslag 4 OK18 på vej 4 Generalforsamling Bornholm 4 Stil op til kredsbestyrelsen 5 International faglig anerkendelse 5 Sundhedsplatformen hvad med driften? 5 Uenighed om overenskomstbrud 6 Pride-tema: Gruppe af kvinder svigtes fagligt 6 Ny teatersæson med DSR-rabat 7 Nedsat kontingent ved fleksjob 7 Nyt kredskontor på Bornholm 7 Hej, jeg ringer fra Dansk Sygeplejeråd 7 TILABGEBLIK Stormøde om faglighed og arbejdsmiljø 8 Festlig 1. maj fejring 8 Succes for 2pct-kampagne 8 HÆMODIALYSEN KÆMPER FOR MILJØET 9 REGION OG KOMMUNE SLÅR RING OM PATIENTEN 10 TEMA: UDDANNELSE I FORANDRING Grunduddannelsen er under udvikling 12 Interview med Stefan Hermann 13 Nye ledetråde i grunduddannelsen 14 Sammenhæng mellem teori og klinisk praksis 16 Praktik i beskyttet læringsmiljø 18 RIV-NETVÆRK Konsultationssygeplejen i rivende udvikling 20 Relationsopbyggende Inspirerende Videndeling 21 LÆGETILKNYTNING PÅ PLEJECENTRE - EN STATUS 22 KALENDER Arrangementer i DSR Kreds Hovedstaden 24 Forsidefoto: Sygeplejestuderende i klinik i Frederiksberg træner en plejesituation. Læs mere om læringsmiljøer i temaet s Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er DSR s største lokale kreds. Vi organiserer ca sygeplejersker i København, Storkøbenhavn, Nordsjælland og på Bornholm. Vi arbejder med sagsbehandling, fag og politik lokalt for at sikre medlemmerne anstændig løn og ordentlige vilkår samt synlighed og indflydelse.

3 LEDER OMKREDS H PENGE ER (MÅSKE) IKKE ALT men de fylder meget. Især når man mangler dem. Dansk Sygeplejeråd har i foråret søsat kampagnen De Sygeste Historier. Den sætter fokus på konsekvenserne af, at politikerne på Christiansborg fastholder effektivitetskravet, som betyder, at sundhedsvæsenet år efter år skal forbedre produktiviteten med to procent. Dansk Sygeplejeråd er lodret imod effektivitetetskravet, og vi er ikke alene. Kravet er en øvelse, der kan gå op på et regneark med udgangspunkt i innovative løsninger, stadigt mere effektiv medicin og nye behandlingsmetoder. Men der bliver mindre og mindre at give af i sundhedsvæsenet og færre og færre steder at skære med sparekniven. I hvert fald ser virkeligheden bare meget anderledes ud end bundlinjen på papiret, og det er jo den, sygeplejerskerne og patienterne ser og mærker meget tydeligt. Der er god grund til, at kampagnen 2 pct væk er gået helt amok på nettet. Otte små videoer, som med et glimt i øjet griner af regnedrengenes Excel-ark og viser kreative løsninger på det konstante krav om mere effektivitet. Kredsen samarbejder aktivt med initiativtager Ditte Krøyer om at give kampagnen luft under vingerne, og det er lykkedes med overvældende succes. Videoerne er gået viralt for alvor og er blevet vist mere end gange. Det er de, fordi budskaberne er genkendelige for mennesker både i og uden for sundhedsvæsenet. Situationerne med to patienter i hver seng og uddeling af madpakker til patienterne på rulleskøjter ned ad gangen peger i retning af en fremtid, der ville være tragisk, hvis den ikke var for sjov. Når du læser dette, er økonomiaftalerne mellem regeringen og regioner formentlig på plads, mens kommunernes forhandlinger med regeringen om næste års økonomi stadig er i gang. Og uanset om tørre tal igen vil vise, at der er kommet flere sygeplejersker i sundhedsvæsenet og at der bliver tilført stadig flere penge, er kampagnens budskaber stadig både genkendelige og sjove. Og DET er bekymrende! Inden længe står sommeren for døren. Vi er klar igen til august til et travlt efterår, spækket med medlemsaktiviteter, generalforsamling, finanslovsforhandlinger, optakt til forhandlinger om en ny overenskomst osv. På kredsens vegne ønskes I alle en rigtig god sommer, hvadenten kalenderen står på ferie eller arbejde! Vibeke Westh, Kredsformand

4 4 NYT FRA KREDSEN Sammen om DSR mod vejs ende Dansk Sygeplejeråds store organisationsudviklingsprojekt Sammen om DSR nærmer sig sin formelle afslutning. Når op til 170 politisk valgte medlemmer om få uger samles til ekstraordinær kongres, skal de behandle konklusionerne fra næsten et års arbejde med at geare Dansk Sygeplejeråds organisation til en forandret fremtid. Formålet er blandt andet at skabe rammer for mere medlemsinvolvering og at optimere indflydelsesrummet. Der har undervejs i processen været masser af dialog og samtaler på kryds og tværs mellem allerede aktive og ikkefagpolitisk aktive i organisationen. Blandt andet samledes medlemmer fra de øvrige kredsbestyrelser, Lederforeningen og SLS i april til kredsbestyrelsesmøde i Hovedstaden, og ideer og ønsker bredte sig hurtigt ud over bordene, som billedet viser. Husk: Generalforsamling og forslag Sæt kryds i kalenderen 30. oktober kl , når årets generalforsamling i DSR Kreds Hovedstaden løber af stablen i DGI-byen bag hovedbanegården. I år er fristen for at indsende forslag til behandling på generalforsamlingen fastsat til 1. september. Send dit forslag til Det er valgår i år, og kredsbestyrelsens fem arbejdsgrupper samler op på deres forskellige indsatsområder på generalforsamlingen. Dagsorden er ifølge lovene, og der bliver også plads til medlemsinvolvering og bredere debat, i år med afsæt i konklusionerne fra organisationsudviklingsprojektet Sammen om DSR. Følg med og få mere at vide på efter sommerferien. Kredsens skriftlige beretning modtager du ultimo september. Allerede nu kan du på bagsiden af dette blad læse om, hvordan man indstiller en kollega eller arbejdsplads til kredsens Sygeplejerskepris, der uddeles på generalforsamlingen. OK18 på vej Forberedelserne til vinterens forhandlinger med de regionale og kommunale arbejdsgivere om en ny overenskomst fra 1. april 2018 er så småt i gang. I sidste uge gik startskuddet med en stor kickoff-konference for tillidsvalgte, og kravindsamlingen finder sted i anden halvdel af august. I den periode sætter medlemmer og tillidsvalgte ord på deres ønsker og forventninger til, hvad DSR sammen med det øvrige Sundhedskartel skal lægge vægt på i forhandlingerne. 22. august inviterer kredsen til medlemsmøde om OK18, hvor vi planlægger med, at DSR-formand Grete Christensen deltager. Kredsbestyrelsen prioriterer de samlede bidrag fra kreds Hovedstaden på et møde primo september og giver dem videre til Dansk Sygeplejeråds bearbejdning og udvælgelse. 12. december udveksler arbejdstagere og arbejdsgivere deres krav, og derefter går forhandlingerne i gang på en række aftalte mødedatoer. Kredsen prioriterer dialog og samarbejde med de tillidsvalgte for at sikre rettidig involvering og løbende kommunikation om forløbet. Brug din tillidsrepræsentant, kredsbestyrelsen og kredskontoret og følg med på og på Dansk Sygeplejeråds Facebook-sider. Generalforsamling Bornholm Klub for sygeplejersker på Bornholm afholder i år generalforsamling 5. oktober kl. 18:00-22:00 i DSRs nye kredskontor på adressen Store Torv sal, 3700 Rønne.

5 OMKREDS H International faglig anerkendelse Stil op til kredsbestyrelsen Kredsen sender et stort tillykke til Katrine Seier Fridthjof, som er kræftsygeplejerske på Rigshospitalet. På den netop overståede sygeplejerske-kongres ICN i Barcelona blev Katrine hædret for sit banebrydende innovationsprojekt, som gør det muligt for kræftpatienter at få kemobehandling i hjemmets trygge rammer. I efteråret 2017 er der valg til kredsbestyrelsen og det lokale formandskab i Dansk Sygeplejeråd. Hvis du er interesseret i det fagpolitiske arbejde i kreds Hovedstaden og har lyst til at bidrage til politikudvikling og medlemsindflydelse i din faglige organisation i de kommende to år fra november måned, skal du melde dig som kandidat og indsende dit valgoplæg senest 30. september. 22. juni holder Dansk Sygeplejeråd ekstraordinær kongres. Kongressen markerer den officielle afslutning på arbejdet med organisationsudviklingsprojektet Sammen om DSR. Du kan se kongresforslagene på Kongressens beslutninger kan få betydning for Dansk Sygeplejeråds struktur, måske allerede fra den kommende valgperiode. Læs mere og følg med på eller i tidsskriftet Sygeplejersken i de kommende måneder. Sundhedsplatformen hvad sker der nu?! DSR MENER I maj 2017 gik de sidste virksomheder i Region Hovedstaden på Sundhedsplatformen. Men det er ikke slut med det, for det er tydeligt, at Sundhedsplatformen skal fejlrettes, udvikles og tilpasses for at komme til at fungere optimalt i hverdagen og give mening for medarbejderne. Kreds Hovedstaden har en række fokusområder: Hvordan Sundhedsplatformen kommer til at understøtte sygeplejerskernes faglighed og arbejdsgange Tekniske problemer, der skal rettes. Dem er der mange af. Juridiske spørgsmål om fagligt ansvar, underskrifter og udlevering af sygeplejerskers fulde navn til patienter Manglende plan for, hvordan organiseringen omkring ændringer og udvikling skal være Økonomiske problemer i kølvandet på implementeringen. Kommer der nedskæringer på den bekostning? Arbejdsmiljøproblemer. Vi ser allerede skulder- og museskader på grund af mange klik og mere skærmarbejde. v/ kredsnæstformand KRISTINA ROBINS Fagligheden skal styre Sundhedsplatformen I kredsen har vi løbende efterspurgt en plan for, hvordan den lokale tilpasning og udvikling af Sundhedsplatformen skal organiseres. Vi venter stadig på et konkret svar. Det er foruroligende, fordi Sundhedsplatformens succes er helt afhængig af, at dem, der skal anvende den i hverdagen, har indflydelse på ændringer, tilpasninger og udvikling, og ved hvor og til hvem, de skal henvende sig. Vi bliver ved med at efterspørge en plan for den lokale organisering. Samtidig arbejder vi med, at sygeplejerskerne får optimal indflydelse på, hvordan sygeplejen skal dokumenteres i Sundhedsplatformen. Fagligheden skal styre Sundhedsplatformen - ikke omvendt.

6 6 NYT FRA KREDSEN Uenighed om overenskomstbrud Kreds Hovedstaden har en igangværende uenighed med region Hovedstaden, som handler om problemer med at overholde overenskomsten på Rigshospitalet. Kredsen har gennemgået en lang række vagtplaner og bemærket, at arbejdstidsaftalen i mange tilfælde ikke overholdes. Det drejer sig især om delt tjeneste, meget korte eller meget lange vagter, for kort hviletid mellem vagter og udfordringer med fridøgn. Der er pt. ikke udsigt til en hurtig afklaring. Det er i alle parters interesse, at sygeplejersker ikke bliver syge af at gå på arbejde, eller arbejder under vilkår, der øger risikoen for fejl og udfordrer patientsikkerheden. Det er grunden til, at både DSR og arbejdsgiver har indgået en fælles overenskomst, der blandt andet regulerer arbejdstiden. Pride-tema: Gruppe af kvinder svigtes fagligt Igen i år bruger kredsens arrangementsgruppe sommerens Pride-begivenhed i København til at stille skarpt på et relevant sygeplejefagligt tema: Kvinder, der har sex med kvinder (KSK) har ikke samme lige adgang til sundhed som andre borgere i det danske sundhedsvæsen. Blandt de mere alvorlige forskningsresultater på området er nemlig, at gruppen har overdødelighed på baggrund af kræft sammenlignet med andre grupper af seksuelt aktive kvinder. Aids-fondets nyeste undersøgelse (2015/16), peger på, at uligheden blandt andet skyldes mangel på viden hos sundhedspersonalet. Kvinder, der har sex med kvinder, får ikke oplysning om relevante undersøgelser og forebyggende behandlinger. Kom og bliv klogere på emnet og giv din mening til kende. Kredsen inviterer til hygge og morgenbord. Undervejs står Aids-fondet for det faglige oplæg. Bagefter er der sundhedsfaglig debat med kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd Line Gessø-Hansen, som også er næstforkvinde i Kvinderådet. Efter arrangementet i Kreds Hovedstaden følges alle interesserede deltagere med paraden rundt i Københavns gader. I år står en supportgruppe anført af Leif Guglielmo Nielsen bag et nyt iøjnefaldende initiativ: Superhelte-nurser med t-shirts og kapper skal skabe ekstra begejstring i optoget. Kom og vær med til en faglig og festlig dag.! DSR MENER v/ kredsnæstformand METTE SOFIE HAULRICH Sygeplejersker som katalysatorer Samfundets forståelse af seksualitet og køn forandres og udvides i disse år, og sundhedsvæsenet skal afspejle og håndtere den forståelse som del af en aktuel samfundsudvikling. Sygeplejersker bør tage en bærende rolle som en faggruppe, der på baggrund af dialog med patienter/borgere og interesseorganisationer kan opfange og oversætte udviklingstendenserne, så borgere bliver mødt godt i behandlersystemet. Ny forskning påviser fx klar overdødelighed for en særlig gruppe borgere. Den skal synliggøres og adressseres, og det kan sygeplejersker være med til. TID OG STED? 19. august 2017 kl. 9:30 12:00. Herefter fælles afgang mod Frederiksberg til parade-start. Arrangementet foregår i kredsens lokaler: Frederiksborggade 15, 4. København K. TILMELDING? Vi skal vide, hvor mange vi bliver på hovedstaden/arrangementer. Der er 70 pladser efter først-til-mølle. Tag gerne familie og venner med. INFORMATION? Du er velkommen i Facebook gruppen: Dansk Sygeplejeråd til Copenhagen Pride. Ved Pride-arrangementet 2016 satte kredsen spot på unge etniske homoseksuelles møde med sundhedsvæsenet. Komikeren Ellie Jokar var blandt oplægsholderne. T-SHIRT? De velkendte Pride t-shirts med firkløveret kan kun bestilles og leveres via webshoppen Husk at bestille i god tid.

7 OMKREDS H Nedsat kontingent ved fleksjob Ny teatersæson med DSR-rabat Hvis du har fået bevilget fleksjob efter 1. januar 2013 og arbejder i fleksjob, kan du få dit kontingent til Dansk Sygeplejeråd sat ned til 50% af det fulde kontingent. Hvis du allerede har fået tilkendt, men endnu ikke arbejder i fleksjob, betaler du blot 25% af det fulde kontingent. Læs mere om mulighederne for at få nedsat kontingent på eller ring til DSR Medlemsservice, tlf og tryk #2. Den nye sæson står for døren på Nørrebro Teater. Som DSR-medlem kan du købe billetter med rabat til teatrets forestillinger. Glæd dig til Nikolaj Cederholms teaterversion af Chaplins filmmesterværk Diktatoren med Olaf Johannesen, Søren Pilmark og Peter Gantzler, som får premiere 21. september. Derefter hylder teatret Halfdan Rasmussen med forestillingen Noget om Helte, og i februar er det tid til Revisoren, en hæsblæsende komedie om griskhed med Thure Lindhart. Følg anvisningerne på under Find det på forsiden og køb billet til en god teateroplevelse med kolleger, venner eller familie. Nyt kredskontor på Bornholm Kredsen har indgået aftale om et nyt kredskontor på Bornholm som erstatning for huset på Haslevej. Det nye kontor ligger centralt i Rønne på adressen Store Torv 11, 1. sal. Vi forventer at flytte i juli måned, så kontoret kan åbne efter sommerferien i de nye lokaler. Medlemmerne på Bornholm bliver løbende orienteret og naturligvis også inviteret til en officiel åbning i efteråret. Hold øje med mail og hjemmeside for nærmere oplysninger. De nye lokaler giver en mindre, funktionel og praktisk ramme om hverdagen, har gode adgangsforhold og rummer både kontorer til kredsens to faste medarbejdere samt lokaler til møder, undervisning, cafe-arrangementer og almindeligt samvær. I slutningen af 2016 har kredsen haft en god og involverende dialog med de bornholmske DSR-medlemmer. Vi er glade for at have fundet et sted, som i høj grad lever op til de ønsker, medlemmer og medarbejdere har givet udtryk for i processen. Huset på Haslevej er sat til salg i overensstemmelse med kredsbestyrelsens beslutning. I skrivende stund foreligger der ikke en købsaftale, men der er interesse for huset. Hej, jeg ringer fra DSR I april ringede kredsens formandskab for sjette gang til henved 350 nyuddannede sygeplejersker for at følge dem på vej over i tilværelsen som ny sygeplejerske. Som sædvanligt blev det til mange gode samtaler med meget forskelligt fokus. Fælles for dem er, at de nyuddannede er glade for at blive ringet op, her på billedet af kredsnæstformændene Charlotte Engell og Ken Strøm Andersen. Fra samtalerne ved vi, at kredsens informationsindsats om de langsigtede økonomiske konsekvenser af at starte sit arbejdsliv på deltid har slået igennem. Indsatsen blev sat i søen for et lille år siden og henvender sig til dem, mens de stadig er studerende. Desuden blev det denne gang mere tydeligt end ellers, at nogle arbejdspladser er særdeles pressede i hverdagen og har svært at rekruttere og fastholde sygeplejersker på alle erfaringsniveauer. Kredsen er i dialog med regionen om denne udfordring. Kontakt din tillidsrepræsentant eller kredsen, hvis du har brug for rådgivning og støtte til at håndtere overgangen fra livet som studerende til ansvaret og arbejdslivet som ny sygeplejerske.

8 8 TILBAGEBLIK Stormøde om faglighed og arbejdsmiljø 277 tilmeldte tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og ledere fyldte DGI-Byen 9. maj, da kredsens årlige stormøde løb af stablen. Dagens tema var Sygeplejerskers faglighed og arbejdsmiljø vi skal tale om det, og tre oplægsholdere gav forskellige indspark til deltagerne om vigtigheden af at ytre sig, tage faget tilbage og ikke individualisere problemer, der har rod i strukturelle forhold. Festlig 1. maj fejring Kredskontoret ved Nørreport var fyldt med medlemmer, musik, skarpe talere og et hyggeligt børnehjørne til den årlige markering af 1. maj. Københavns sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen genopstiller ikke til det kommende kommunalvalg og holdt derfor sin sidste 1. maj tale i kredsen efter at have været blandt de faste gæster på talerlisten i flere år. Succes for 2%-kampagne Op til økonomiforhandlingerne stod sygeplejerske og meningsdanner Ditte Krøyer og kreds Hovedstaden bag en kampagne mod det årlige effektiviseringskrav på to pct. i sundhedsvæsenet. Kampagnen består af i alt otte korte videoer, der på en humoristisk måde ironiserer over de vedvarende sparekrav og konsekvenserne for medarbejdere og patienter. Særligt kredsnæstformand Signe Hagel Andersen har samarbejdet tæt med Ditte om kampagnen. Kampagnen har fået massivt gennemslag på de sociale medier og skabt stor synlighed blandt både sygeplejersker og ikke-sygeplejersker. Ved redaktionens slutning midt i maj var videoerne blevet vist mere end gange, hvilket er fuldstændig vildt. Den massive spredning betyder, at kampagnen faktisk er gået viralt, og dermed får skabt rigtig stor synlighed om budskaberne. Se videoerne på Facebook ved at søge på 2pctvæk.

9 AFFALDSRENOVERING OMKREDS H Tine Eskelund og Lars Kofoed opfordrer til, at regionen ved alle udbud stiller krav til leverandører om at beregne miljøbelastningen. Det kan kun gå for langsomt med at tage fælles ansvar, siger Tine. Hæmodialysen kæmper for miljøet På nefrologisk afdeling på Nordsjællands Hospital i Hillerød står forskellige kasser, stativer og poser til affaldssortering omhyggeligt mærket med fx pap, blød plast, papir og hård plast der, hvor medarbejderne færdes. Med en målrettet indsats for at kildesortere og genanvende mest muligt af de store mængder emballage er det lykkes at reducere affaldsmængden med 50% fra otte sorte plastsække hver eneste dag til nu kun fire. Og i stedet for at bytte spanden med brugt emballage i hård plast ud 25 gange om måneden, er der nu opstillet en mini-container, som ikke skal tømmes hele tiden. Det kræver dialog, vilje, samarbejde og ikke mindst et stort personligt engagement i projektet. Det har Tine Eskelund, som er sygeplejerske på afdelingen. HOSPITALER HAR ANSVAR -Jeg synes ikke, så stor en spiller som et hospital kan lade være med at tage aktivt ansvar for miljøindsatsen. Vi er alle sammen nødt til at løfte med, siger Tine Eskelund. Da en ny type apparatur til hæmodialyse blev købt ind til afdelingen, betød det samtidig, at emballageforbruget voksede markant. Det gjorde hende voldsomt frustreret, at de store mængder affald ikke blev sorteret og genanvendt. Hun blev kendt som kollegaen, der altid gik rundt og strittede lidt med pap eller sammenkrøllet plast, indtil der blev fundet en løsning. -Jeg bor selv i Halsnæs kommune, og der har vi i årevis omhyggeligt sorteret alting, så det kan jo fungere. Jeg har også arbejdet i Norge, hvor der nogle steder er stor bevidsthed om genanvendelse i hospitalsvæsenet, konstaterer Tine. sorterede affald og dialogen med de store renovationsselskaber, som modtager og håndterer affaldet fra hospitalet på daglig basis. Lars har et igangværende affaldsprojekt på tre andre afdelinger på hospitalet samt køkken/kantine. Bedre affaldssortering og øget genanvendelse er nemlig en del af regionens Affaldsressourceplan 2015 og en væsentlig del af hospitalets grønne indsats fremover.tines indsats på nefrologisk afdeling er siden blevet en del af projektet. DIALOG OG TILPASNING -Det handler om masser af dialog og om at få klarlagt, hvad der skal til helt lokalt for at gøre arbejdsgangen let og smidig for alle involverede. Og så skal man sikre, at der reelt er en gevinst ved at kildesortere, økonomisk eller miljømæssigt, understreger Lars Kofoed. Og interessen breder sig på hospitalets afdelinger. -I vores ambulante Limited Care-afsnit, hvor patienterne er selvhjulpne, tog det kun et par uger, før de fleste havde vænnet sig til at sortere emballagen og fordele den i kasserne som de gør derhjemme. For medarbejderne handler det om at lære en ny og anderledes logistik på arbejdspladsen. Det er nemlig tydeligt, at når medarbejderne har travlt, glemmer de nye rutiner og falder tilbage i de gamle vaner, slutter Tine Eskelund. HELE ARBEJDSGANGEN MED Efter endnu et personalemøde, hvor nogle kolleger bakkede sagen op og andre var imod eller ligeglade, og efter endnu en opfordring til afdelingsledelsen om at gøre noget ved sagen, fik hun lov til selv at gå i gang med fokus på systematisk kildesortering og øget genanvendelse. Tine allierede sig med Lars Kofoed fra regionens Facility Management, som er affaldskoordinator på Nordsjællands Hospital. Hans faglige ekspertise og gode kontakter gjorde det muligt for Tine at komme i dialog med både leverandører af udstyr om at gøre emballagen lettere at skille ad. Lars Kofoed står for logistikken omkring viderebringelse af det Vidste du, at... et kilo hård plast svarer til to liter olie et enkelt stykke kopipapir kan genanvendes ikke mindre end seks gange.

10 10 FREDERIKSBERG PÅ TVÆRS Kommune og region slutter ring om patienten Frederiksberg kommunes Døgnrehabilitering flyttede i januar ind i ledige lokaler på Frederiksberg Hospital lige ovenpå den medicinske modtagelse og sengeafsnittet. Den fysiske nærhed letter koordinering og skaber sammenhæng for borgeren, men tværsektorielt samarbejde kræver både kommunikation og god vilje. -Vores fælles formål er at slutte ring om patienten/borgeren og sikre sammenhæng i overgangen mellem hospitalsophold og den kommunale døgnrehabilitering, siger ledende oversygeplejerske Pia Berg fra hospitalets medicinske afdeling Q. Hun selv, den ledende overlæge og flere andre mødes jævnligt med de primære samarbejdspartnere i kommunen, herunder forstander for rehabiliteringen Lene Holst Merrild og afdelingssygeplejerske Lisbeth Skafte til at begynde med på ugentlige ledelsesmøder, nu hver anden uge. På møderne er der case-baserede drøftelser på dagsordenen, og parterne udveksler både gode og dårlige erfaringer. -Vi er kommet langt på det halve år, vi har været i gang. Det skyldes især, at vi hele vejen igennem har holdt planlagte tværsektorielle møder, hvor vi bruger konkrete cases, som giver god læring og bedre forståelse for hinandens opgaver. Og så tager vi altid udgangspunkt i den opgave, der skal løses og finder løsninger på problemstillinger, der opstår, siger Pia Berg. -Øvelsen er, at patienten skal opleve sammenhæng i sit forløb og ikke skal komme i klemme mellem sektorerne. Det er faktisk heller ikke økonomi og forskellige kasser, der har fyldt mest i hverdagen i dette første halve år på en fælles matrikel, konstaterer Lisbeth Skafte fra Døgnrehabiliteringen. KRÆVER AKTIV DELTAGELSE Mikkel Bo Andersen er sygeplejerske på den medicinske modtagelse, og han er glad for perspektiverne i det nye samarbejde og den fysiske nærhed. -Det er så meget nemmere at lige smutte ovenpå og aflevere fx patientens glemte tøj, og det er lettere at lave ad-hoc aftaler om at holde en seng en enkelt dag længere, hvis behovet opstår. Fordelen er jo, at samarbejdspartnerne er kommet meget tættere på, så man kan lære hinanden at kende og tale sammen ansigt til ansigt. Men det kræver, at man selv gør en aktiv indsats og er opsøgende. Det sker ikke af sig selv. Foreløbig foregår koordineringsmøder kun på ledelsesniveau, så det er vigtigt, at informationen flyder videre gennem systemet, siger Mikkel og fortsætter -Det er jo vigtigt for mig som sygeplejerske på den medicinske modtagelse at der er styr på, hvem der skal gøre hvad og hvornår, når en patient skal indlægges. Min oplevelse er, at det har taget tid at gøre de nye arbejdsgange og aftalte procedurer kendte hele vejen ud i systemet, men nu er det på plads, siger Mikkel, der dog stadig oplever små praktiske udfordringer i hverdagen fx med rehabiliteringssenge, der forsvinder i forbindelse med overflytning af patienter og havner i modtagelsen, som slet ikke bruger samme type senge. Derfor bliver patienterne nu lagt i den rigtige type seng inden den praktiske overflytning. FORBEDRET LÆGE-ADGANG Set med kommunale øjne fremhæver Lisbeth Skafte tidsforbrug og lettere adgang til lægefaglig kompetence som de største gevinster ved flytningen: -Vi brugte utroligt meget tid i telefonen før på at få fat på og tale med afdelingen og med lægen. Tidligere var det

11 OMKREDS H Ledende oversygeplejerske Pia Berg (tv), kredsbestyrelsesmedlem og sygeplejerske i medicinsk modtagelse Mikkel Bo Andersen samt afdelingssygeplejerske Lisbeth Skafte fra kommunens Døgnrehabilitering er enige om, at koordineringsopgaverne mellem hospital og kommune er blevet lettere og mindre tidskrævende, efter at tilbuddene i januar 2017 blev fysisk samlet på Frederiksberg Hospital.! DSR MENER v/ kredsnæstformand KEN STRØM ANDERSEN svært at få en læge ud til borgeren til de små ting. Nu har vi adgang til to læger i dagtiden. Det sparer meget tid, som vi kan bruge på noget andet, fortæller Lisbet og fortsætter: -Og så er det meget lettere at have dialog med to læger end med samtlige praktiserende læger på Frederiksberg. Meget få borgere insisterer på at få deres egen læge. Mikkel Bo Andersen peger på, at patienterne ikke selv sondrer mellem indlæggelse og rehabilitering, og at de pårørende kan have svært ved at finde ud af, om borgeren er på hospitalet eller ej. -Det skal de heller ikke bruge kræfter på, for det er dem og deres behov, der er i centrum. Vi andre har opgaven med at løse det, der er svært og smidiggøre deres forløb, konstaterer han. SMIDIGERE VISITERING Det tværsektorielle samarbejde er reguleret af en kontrakt mellem kommunen og hospitalet, som blandt andet indebærer mulighed for tilkald af læge døgnet rundt. Borgerne skal nu som før visiteres til døgnrehabiliteringen, som råder over 86 pladser og tilbyder i alt fem forskellige forløbstyper fra genoptræning efter hospitalsindlæggelse over aflastning og palliativ indsats. En kommunal fremskudt visitator arbejder i hospitalets medicinske afdeling på hverdage med at visitere patienterne og afklare, om de kan komme hjem eller skal overflyttes til døgnrehabiliteringen efter udskrivelse fra hospitalet. Sådan var det også, inden døgnrehabiliteringen flyttede ind på hospitalet, men det er lettere og mere effektivt at løse opgaven nu, hvor afgivende og modtagende afsnit fysisk deler matrikel. Den ambulante rehabilitering ligger stadig i kommunens sundhedscenter tæt ved hospitalet. SNITFLADER TIL DISKUSSION Der er stadig tale om selvstændige enheder forankret i region og kommune, og de har forskellig profil, opgaver og selvstændig ledelse. Derfor er ledelse og medarbejdere begge steder meget opmærksomme på hele tiden at vurdere snitflader og afklare afgrænsninger: Hvad er det rette niveau for behandling, når adgangen er lige ved hånden? Hvem har adgang til at bruge af ressourcerne, fx trække på de tilknyttede læger og på 1813? Risikerer man opdeling i et A- og et B-hospital med den nye samarbejdsflade? -Det skal lykkes. Det skal vi alle sammen tro på. Det kræver gensidig forståelse og kendskab, og så kræver det en villighed til at udfordre systemet, konstaterer Pia Berg. Sammenhæng mellem sektorer er en svær størrelse, der altid har skabt udfordringer for sundhedsvæsenet. Med øget specialisering, nye supersygehuse og ændret ansvar og opgavefordeling presser det sig for alvor på i disse år at adressere udfordringen. Nogle af de gode svar bliver tydelige i eksemplet fra Frederiksberg: Patienten skal i centrum, ikke systemet. Der er brug for at kombinere top-down beslutninger og bottom-up pragmatisme. Og for åben dialog, god vilje, relationel kompetence og synlig, god ledelse. FOKUS PÅ GENINDLÆGGELSER Ledelsen har planer om at starte et decideret tværsektorielt projekt mellem afdeling og døgnrehabiliteringen denne sommer. Det handler om, at sygeplejersker fysisk skal følge patienten/borgeren op eller ned i huset ved overflytning og sikre en god overdragelse af den enkelte. Formålet er at få afklaret, om man ved en mere fokuseret indsats kan hindre genindlæggelser. KOMPETENCEUDVIKLING ER ET VIGTIGT TEMA FREMOVER. -Vi vil gerne opruste sygeplejerskernes kompetencer og styrke den forebyggende indsats endnu mere. Vi vil gerne sikre, at vi også internt lever op til Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger for kommunale akutpladser. Målet er, at de faglige kompetencer og vores tilbud til denne kategori af borgere i kommune og region skal glide mere og mere sammen, uden at vi taber vores forskellige profiler og ansvar, slutter Lisbeth Skafte. Arbejdsgruppe: Tværsektoriel sammenhæng Bestyrelsen i DSR kreds Hovedstaden har i den aktuelle valgperiode fem tematiserede arbejdsgrupper, der drøfter og giver indspark til kredsens politiske indsatser. En af arbejdsgrupperne har beskæftiget sig særligt med barrierer og muligheder for bedre sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenets sektorer. Denne artikel er kommet i stand på gruppens opfordring som et praktisk eksempel på opgaven.

12 12 TEMA: UDANNELSE I FORANDRING Grunduddannelsen er under udvikling Adskillige rapporter fra både ministerier, Sundhedskartellet, regionerne og KL har lagt op til den nye bekendtgørelse for sygeplejerskeuddannelsen, som trådte i kraft sensommeren i den nye bekendtgørelse og kommer til udtryk gennem begreberne klinisk beslutningstagning og klinisk lederskab, som du kan læse mere om her i temaet. Der er også en ambition i den nye bekendtgørelse om bedre praktik og en respekt for, at læring i klinisk praksis er noget andet end teoretisk læring. Øget samarbejde mellem skole og klinikken er på skemaet, og mere brug af simulation i undervisningen er en del af bekendtgørelsen. Du kan læse om begge dele i temaet. Uddannelsesministeriet kiggede i alle professionsbacheloruddannelserne efter i sømmene med henblik på, om de var tidssvarende i forhold til de fremtidige forventninger til velfærdssamfundet. DSR bidrog sammen med Sundhedskartellet til det eftersyn med en rapport, der analyserede behovene i uddannelserne set ud fra sundhedsprofessionernes egen synsvinkel. Sammen med rapporter fra Danske Regioner og Kommunernes Landsforening og ministeriets eftersyn dannede indspillet grundlag for de ændringer af grunduddannelsen, som trådte i kraft i sensommeren EVNEN TIL REFLEKSION OG UDVIKLING AF VIDEN Konstant udvikling af ny viden og stadig højere kompleksitet inden for sygeplejen gør det nødvendigt at øge de sygeplejestuderendes refleksive kompetencer. Det skal give flere kompetencer, både som studerende og færdiguddannede, til at kunne arbejde med at producere evidensbaseret viden gennem udvikling og forskning. Andre karakteristiske træk for fremtiden er, at primærsektorens sundhedsvæsen overtager komplicerede opgaver fra hospitalerne, som kun har patienterne indlagt i meget kort tid. Den udvikling skal afspejles i grunduddannelsen. Tværfagligt samarbejde, inddragelse af patienten og forståelse for patientforløb og sammenhænge er også med KREDSENS INDFLYDELSE Kredsen er med til at præge studieordningerne, som konkretiserer bekendtgørelsen. Det sker dels på bestyrelsesniveau på professionshøjskolen Metropol, hvor kredsformand Vibeke Westh er næstformand, og dels via uddannelsesudvalgene på UCC i Nordsjælland og på Metropol, hvor kredsnæstformændene Signe Hagel Andersen og Charlotte Engell sidder. Desuden samarbejder kredsen tæt med de studerendes landsforening, SLS, om studieforholdene både i praktikken og på skolerne. Kvalitet i den kliniske uddannelse står højt på kredsens dagsorden. Derfor samarbejder kredsen også med kliniske vejledere om at forbedre deres vilkår. Kredsens blik er konsekvent rettet mod kvaliteten af læringsmiljøet på sygeplejerskernes arbejdspladser. Det lider mange steder under travlhed, og det risikerer at forringe uddannelsen af fremtidens sygeplejersker. Konkret har kredsen samarbejdet med region Hovedstaden omkring læring og uddannelse på medicinske afdelinger. Samarbejdet og påvirkningen har udmøntet sig i, at regionen har afsat penge til at øge kompetenceudviklingen på medicinske afdelinger. Fusion af skolerne Bestyrelserne for UCC Nordsjælland og Metropol vedtog i april 2017 at fusionere, så Hovedstadsregionen får én samlet professionshøjskole. Fusionsplanerne ska drøftes i de to bestyrelser i september Derefter fusionerer skolerne formentlig i en hurtig proces. Følg med på hovedstaden og på skolernes hjemmesider.

13 OMKREDS H Nye vinde blæser over hovedstadens professionshøjskoler Flere penge til uddannelser i provinsen, opprioritering af uddannelserne til pædagog og socialrådgiver og mindre fleksibilitet i dimensioneringen, dvs. optaget på uddannelserne, er nogle af prioriteringerne i regeringens forslag til en reform af bevillingerne til de videregående uddannelser. Metropol og UCC tager til efteråret de første skridt mod en sammenlægning til en uddannelsesinstitution med over studerende, dog stadig forankret på matriklerne i Nordsjælland og København. Og i maj fremlagde regeringen en ny model for finansiering af de videregående uddannelser, som skal fordele bevillingerne ud fra andre kriterier end i dag. Begge tiltag kræver, at professionshøjskolerne nytænker tilbud og muligheder fremover. Men der er et stykke vej at gå endnu, for bevillingsmodellen skal først drøftes og vedtages politisk, og endnu kan ingen forudsige de konkrete konsekvenser for sygeplejerskeuddannelsen. KOMPLEKST OG USMIDIGT Metropols rektor Stefan Hermann giver sit bud på perspektiverne. -Den bevillingsreform, som uddannelsesminister Søren Pind fremlagde i maj, har nogle gode takter for mig at se. Den ønsker at præmiere relevans og gennemskuelighed, og der bliver mindre følsomhed i uddannelsessystemet over for konjunkturudsving i samfundet. På de parametre klarer vores uddannelser sig allerede i dag godt, vurderer Stefan Hermann. Udspillet opererer med et fast strategisk grundtilskud på ca. 20% af den samlede bevilling, mens 70% er aktivitetsafhængigt. De sidste 10% er et nyt samlet kvalitets- og resultattilskud, som tildeles skolerne alt efter, hvor længe eleverne er om at gennemføre uddannelsen, og hvor hurtigt de kommer i job. -Når det er sagt, er der også nogle ting, der er vanskelige. Vi har tidligere haft et relativt smidigt system i forhold til at dimensionere uddannelserne, dvs. at lave justeringer i antallet af studerende. Det bliver mere komplekst og mere bureaukratisk fremover, mener Stefan Hermann og fortsætter: -Desuden er stigningen i grundbevillingen for lille og vil kun betyde en marginal ændring for os. De årlige finanslovsforhandlinger bliver stadig de mest interessante for bevillingssikkerheden. Samlet set tror jeg, at hovedstaden kommer til at tabe på det her. OMFORDELING Den nye model går efter at reducere antallet af uddannelsestakster ( stykpris pr. elev ) på de erhvervsrettede uddannelser fra i dag 49 til kun 10. Samtidig skal uddan- Læs mere om bevillingsreformen på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministerets hjemmeside nelserne med de laveste takster løftes, dvs. der skal flere penge til pædagog- og socialrådgiveruddannelserne, mens uddannelsestaksten til fx bioanalytiker falder. -I det foreliggende materiale fremgår der intet om takstændringer på sygeplejerske-uddannelsen, så det er svært at sige noget om. Det peger på politisk forhandling. I hvert fald bliver der en tilsigtet omfordeling af midler fra nogle uddannelser til pædagog- og socialrådgiveruddannelserne, siger Stefan Hermann, som godt kan se spændende perspektiver i at tone disse uddannelser mere mod hinanden i givet fald: -Der er muligheder i fx via det tværprofessionelle modul at give nogle af de sundhedsfaglige uddannelser mere pædagogisk tyngde. Det kunne være i forhold til sundhedsplejersker og indsatsen på skoleområdet og hele undervisningsområdet. Foreløbig handler det om at afvente udfaldet af de politiske forhandlinger i Folketinget og undervejs arbejde for at fremme professionshøjskolernes interesser mest muligt herunder at resultatet bliver et system, der er så smidigt som muligt at arbejde i. Rektor på professionshøjskolen Metropol Stefan Hermann noterer sig, at det er et politisk ønske at skabe flere uddannelsespladser uden for de store byer, men peger samtidig på, at der har været stor vækst i udbud og uddannelser uden for hovedstaden, og at behovet for arbejdskraft i fx hovedstadsområdet er voksende. Foto: Metropol

14 14 TEMA: UDANNELSE I FORANDRING Nye ledetråde i grunduddannelsen Fra efteråret 2016 er der nye studieordninger for sygeplejerskernes grunduddannelse. På Professionshøjskolen Metropol er studieordningen blandt andet organiseret omkring begreberne klinisk beslutningstagning og klinisk lederskab. Den nye bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen har i formålsparagraffen fremhævet to begreber, som ikke tidligere har været helt så tydelige. Det drejer sig om begreberne klinisk beslutningstagning og klinisk lederskab. -Vi har lagt vægt på i vores nye studieordning at tilrettelægge alle uddannelsens semestre omkring tankesættet, der blandt andet ligger i klinisk beslutningstagning og lederskab, forklarer institutchef på Institut for sygepleje og teknologi Anne Mette Jørgensen fra Professionshøjskolen Metropol. Et eksempel er 1. semester, hvor modellen om klinisk beslutningstagning er i spil i forhold til en enkelt patient. Gennem uddannelsen forøges kompleksiteten af de situationer, den studerende skal forholde sig til: Borgere med mere end en sygdom eller andre kompleksiteter, uddyber Anne Mette og fortsætter -Det er stadig de tre perspektiver: Kontekst, patientens perspektiv og fagets erfaringsbaserede eller evidensbaserede viden, den studerende skal kunne skifte imellem og skal have metoder til at undersøge, forklarer Anne Mette Jørgensen. Anne Mette Jørgensen er institutchef på Institut for sygepleje og teknologi på Professionshøjskolen Metropol i København. KLINISK BESLUTNINGSTAGNING På Metropol har underviserne, siden den nye bekendtgørelse kom i foråret 2016, arbejdet med at uddybe forståelsen af de to begreber. -Hvis vi ser på begrebet klinisk beslutningstagning, er det ikke nyt i sygeplejen, siger Katrine Haase, der er cand.cur., sygeplejerske og lektor på Metropol. -Det har altid været indlejret i sygeplejen at skulle tage beslutninger ud fra forskellige former for viden. Men der har samtidig været en udvikling i, hvordan vi opfatter det at tage beslutninger i den kliniske praksis. Fra at have fokus alene på sygeplejeprocessen omfatter det nu noget mere, siger Katrine Haase. -Det mere ville vi gerne udfolde og gøre mere klart. Derfor har vi som undervisere på Metropol været i gang med en proces, som har ført til en model af vores opfattelse af klinisk beslutningstagen. Se modellen andetsteds på siden og læs mere om lærernes arbejde med begreberne i bladet Uddannelsesnyt nr årgang Det kan læses på nettet. Red.

15 OMKREDS H Her ses den model af klinisk beslutningstagning, som underviserne på Metropol har arbejdet med. Den er lavet frit efter Gilsespie. M. Using the Situated Clinical Decision Making framework to guide analysis of nurses clinical decision-making. Nurse Education in Practice 2010, 10: PATIENTVIDEN Anne Mette Jørgensen forklarer, at man på Metropol har valgt at formulere den viden, der er i spil i uddannelsen, med ordene patient-, erfarings-, evidens- og forskningsviden. -I forhold til bekendtgørelsens ordvalg, som er praksis-, udviklings- og forskningsviden, har vi valgt at bruge ordet patientcentrering. Ønsket om at udvikle samarbejdet med patienterne er en meget stærk strømning i tiden, og meget meningsfuldt i forhold til den måde, sundhedsvæsnet udvikler sig på, siger Anne Mette og tilføjer -Vi tror på, at det er et godt ståsted i praktikken for de studerende at kunne være med til at rette blikket endnu mere mod patientens perspektiv. Når den studerendes blik er fast rettet mod det, som patienten bøvler med, er der et godt udgangspunkt for at kunne trække fokuseret viden ind fra andre sygeplejersker, men også fra andre faggrupper. Det bliver mindre en kamp om fagenes dominans og mere et samarbejde om at løse patientens problemer, håber Anne Mette. KLINISK LEDERSKAB Ordet klinisk lederskab er et nyt ord i forhold til tidligere bekendtgørelser, og det gennemsyrer ligesom klinisk beslut nings tagning den nye bekendtgørelse. Udtrykket har også en central plads i formålsparagraffen for sygeplejerskeuddannelsen. -Selvom ordet ikke før har været i bekendtgørelsen, er indholdet, der er beskrevet i forbindelse med klinisk lederskab, sådan set ikke nyt, forklarer Katrine Haase. -Det handler om sygeplejerskernes viden og kompetencer i forhold til at planlægge den individuelle pleje og at se sammenhængen i patientens forløb og forløb for grupper af patienter. Det handler også om sygeplejerskernes viden og kompetencer i forhold til organisation (sundhedsvæsnet) og samfund, forklarer Katrine. Hun tilføjer, at underviserne på Metropol har arbejdet med at gøre begrebet operationelt og mere konkret. -Der er et vist sammenfald mellem de to nye ledetråde i uddannelsen, konstaterer Katrine -Det ligger dog lidt i kortene, at kompetencerne i klinisk beslutningstagning er en forudsætning for klinisk lederskab. Vi arbejder videre med at definere forholdet mellem de to begreber. Det er sådan set ikke helt klart i bekendtgørelsen, og det er noget, vi må blive ved med at undersøge. NY ORGANISERING AF UNDERVISERNES ARBEJDE Den nye uddannelse er semesteropdelt, hvor den før var modulopdelt. Det har givet anledning til nye måder at organisere uddannelsen på i Institut for Sygepleje på Metropol. -Vi har delt uddannelsen op i tre studieår, hvor det første år består af to semestre. Der er et team af undervisere knyttet til hvert af de tre studieår. Det betyder, at der nu er en længere tidsperiode med de samme studerende og en mulighed for underviserne for at tilrettelægge hele året på en anden måde. Dermed kan man arbejde med læringsmålene over længere tid, fortæller institutlederen. -Samtidig har vi forenklet læringsmålene. Vi introducerer ikke hele pakken på første år, men kun de metoder og teorier, den studerende har brug for for at kunne anvende klinisk beslutningstagen ud fra mere enkle problemstillinger problemstillinger. Målet i løbet af det år er, at de er klar til at tage mere ind og øge kompleksiteten i opgaverne i det følgende studieår, slutter Anne Mette Jørgensen, som glæder sig til at følge de studerende, der i efteråret 2016 begyndte deres uddannelse under den nye bekendtgørelse.

16 16 TEMA: UDANNELSE I FORANDRING Sammenhæng mellem teori og klinisk praksis UCC Nordsjælland har fornyet samarbejdet med de kliniske vejledere for at skabe bedre sammenhæng mellem klinisk praksis og teori i den nye studieordning. Det er professionshøjskolernes ansvar at lave en studieordning, der lever op til bekendtgørelsen. Men på UCC Nordsjælland valgte man at inddrage de kliniske vejledere i processen. De kliniske vejledere har været inddraget på forskellige niveauer i arbejdsgrupper for at kvalitetssikre skolens bud på semesterbeskrivelser. -Vi vil gerne skabe en bedre sammenhæng for de studerende mellem teori og klinisk praksis, siger Grisja Vorre Strømstad, der er sygeplejerske, master i sundhedspædagogik og adjunkt på professionshøjskolen UCC Nordsjælland. Det er en ambition, som klinisk vejleder på rehabiliteringscenteret i Helsingør, sygeplejerske og Master i Voksnes læreprocesser Vilja Stange, støtter op om. -Jeg synes, det er vigtigt, at vi viser de studerende, at det er én uddannelse, som både skolen og praktikstederne er sammen om at kvalitetssikre, siger Vilja og fortsætter: -Jeg har været med i arbejdsgruppen omkring 1. semester. Det har betydet, at jeg som klinisk vejleder føler mig tættere på skolen, end jeg gjorde tidligere. Nu har jeg min gang på skolen og kender nogle undervisere. Sådan var det ikke før, konstaterer Vilja. Praktik og semestre Terminologien er ændret i den nye bekendtgørelse. Før var de studerende i klinik, og nu er de i praktik. Samtidig er begrebet moduler ude af bekendtgørelsen. Uddannelsen er igen opdelt i semestre i alt 7 semestre. Fordelingen mellem uddannelsens teoretiske og praktiske del er uændret. Der er 90 ECTS i praktikken og 120 ECTS i den teoretiske del af uddannelsen. FORBEREDELSE OG BEARBEJDNING AF PRAKTIK At lære i klinisk praksis er forskelligt fra at lære teori på skolen. For at gøre de studerende mere bevidste om den forskel og få deres opmærksomhed rettet mod, hvad det så egentlig er, de kan og skal lære i klinisk praksis, har man på UCC som noget nyt indført klinisk forberedende og klinisk bearbejdende undervisning. Vilja Stange har været med i både planlægning af og selve undervisningen i den forberedende og bearbejdende undervisning på 1. semester. -Vi har fire timer med de studerende, inden de skal ud i praktik. En klinisk vejleder fra hospitalerne og jeg selv fra det kommunale område kommer ind på skolen, og sammen med underviserne møder vi de studerende, forklarer Vilja. -På 1. semester har det i høj grad drejet sig om, hvordan man optræder professionelt, og hvordan man gebærder sig på en arbejdsplads. Men vi har også arbejdet med hvordan, de skal anvende deres portofolier og følge op på det, de lærer i praktikken. Vi taler om de forskellige situationer, de kan lære i ude i praktikken, om refleksion og studieplaner, siger Vilja. Grisja supplerer: -Den klinisk bearbejdende undervisning foregår, når de kommer tilbage fra praktik, og undervisere og kliniske vejledere er igen sammen om undervisningen. Vi forsøger at skabe en slags oversættelse mellem teori og klinisk praksis. Vi hjælper dem med at se, hvordan de begreber og ord, de har lært i teorien, bliver brugt i klinisk praksis og omvendt. Vi vil gerne hjælpe dem til at se sammenhængen mellem det, de har lært på skolen, og det, de har lært i praktikperioden. LÆNGERE FORLØB PÅ SAMME PRAKTIKSTED På UCC har man valgt, at de studerende på 1. semester har deres første praktik allerede tre uger efter, at de starter på uddannelsen. Her har de et tre uger langt praktikophold,

17 OMKREDS H Vilja Stange er klinisk vejleder på rehabiliteringscentret i Helsingør kommune. Hun er i gang med at planlægge en dag om klinisk beslutningstagning for de ti 2.semesterstuderende, der pt. er i praktik i kommunen. er tilbage på skolen i flere uger og vender tilbage i praktik samme sted i tre uger lige inden 1. semesters eksamen. -Det, at de studerende er så nye og helt uerfarne, når de kommer her første gang, har betydet, at personalet her har haft en anden tilgang til dem. De er mere åbne overfor at inddrage de studerende og forståelsen for, at de skal støttes, er større, end vi tidligere har set. På 2. semester får vi de samme studerende igen i et praktikophold, der så varer otte uger, forklarer Vilja. -På den måde er den enkelte studerende knyttet til samme praktiksted i et helt år. Vi har tydeligt kunne se fordelen for de studerende, vi har haft her i 2. semester. De kender stedet, kender personalet, er allerede trygge og har god fornemmelse af, hvad det er, de skal lære hos os i deres 2. semester, konkluderer Vilja. -Jeg tror, vi har fået skabt meget bedre sammenhæng mellem 1. og 2. semester med den nye studieordning, siger Grisja og fortsætter -De første studerende fra 2. semester, har netop lavet deres forudsætningsgivende studieaktivitet, hvor vi som undervisere er med i klinisk praksis. Jeg synes, jeg har registreret et højere niveau i deres argumentation og en mere selvfølgelig tilgang til at inddrage evidens og anden viden. Hun understreger samtidig, at erfaringsgrundlaget er for lille til at drage egentlige konklusioner om effekten af den forberedende og bearbejdende undervisning og den nye studieordning. -Men jeg fornemmer, at det er den rigtige vej, vi går, konstaterer Grisja. MERE PRAKTIK I PRIMÆRSEKTOREN På UCC har man valgt, at halvdelen af de studerende kommer i praktik på hospitalet og halvdelen i kommunerne i 1. semester. Formålet har først og fremmest været at give praktikstederne et bedre flow af studerende. En yderligere grund er, at sundhedsvæsnet med stor hast flytter mange funktioner væk fra hospitalerne og ud i kommunerne. -Vi har ikke haft studerende så tidligt i forløbet før i primærsektoren, siger Vilja, som ser positivt på, at de studerende allerede fra starten stifter bekendtskab med primærsektoren. -Jeg tror, det er med til at forhindre, at de studerende får lavet myter om forskellen mellem at være i praktik det ene eller det andet sted, siger Vilja og forklarer: -Holdningen blandt de studerende har tidligere været præget af, at det var bedre eller mere spændende at være i praktik på hospitalet. Men nu finder de allerede fra starten ud af det, som de fleste også tidligere fandt ud af efter at have stiftet bekendtskab med os: Sygepleje i primærsektoren er meget kompleks, og der er virkelig meget at lære som sygeplejerskestuderende her, slutter Vilja.

18 18 TEMA: UDANNELSE I FORANDRING Praktik i beskyttet læringsmiljø Der lægges op til mere simulationsundervisning og mere tværfaglighed i den nye bekendtgørelse. De to ting går godt sammen i Praksis og Innovationshuset, der er en del af Metropol. Når du træder ind i huset, befinder du dig i praksis. Derfor skal du omgås fantomerne (dukkerne, red.) som rigtige patienter/borgere. Teksten står ved indgangen til Praksis og Innovationshuset, der ligger i Sigurdsgade på Nørrebro lige ved siden af Professionshøjskolen Metropol. Så er tonen slået an, og det, der set udefra kunne ligne en leg med overdimensionerede dukker, er ramme alvor og opfattes på lige linje med praktik på en almindelig arbejdsplads. -Når man som studerende kommer her for første gang, tager det lige nogle minutter at forstå, at vi mener det alvorligt. Du har altså ikke din kaffekop med ind på en patientstue eller din rygsæk på ryggen, når du er i praktik, forklarer Thomas Harsløf, der er leder af huset. Han fortsætter -Når først undervisningen går i gang, er de studerende til gengæld revet med og går op i simulationerne med liv og sjæl. MERE SIMULATION GENNEM AVANCERET TEKNOLOGI Simulation af virkeligheden til brug for undervisning er ikke en ny opfindelse i sygeplejerskeuddannelsen. Virkelighedstro hospitalsstuer med senge, skyllerum og fantomer (dukker) har været en del af enhver sygeplejeskole gennem tiderne. Men ny teknologi har taget simulationstræning til helt andre dimensioner. Computerstyrede fantomer kan agere patienter i en grad, der betyder, at de studerende i et afgrænset, beskyttet miljø kan øve sig i at kombinere det, de har lært i teorien med den virkelighed, de skal ud i, når de er i praktik. Det gælder praktiske færdigheder, fx at lægge en venflon eller en sonde, men de studerende kan også træne og undersøge kommunikative færdigheder, samarbejde og menneskelig interaktion. DET LIGNER VIRKELIGHEDEN -I en typisk simulationsseance har underviserne forberedt et scenarie, som indbefatter alt det, der sker af planlagte og uventede hændelser i virkeligheden, forklarer Thomas. En underviser bag en mørkelagt rude styrer hændelserne via computeren og kan kommunikere som patienten/fantomet i sengen. Fantomet kan reagere på de studerendes handlinger og spørgsmål på samme måde, som en rigtig En streg i gulvet markerer overgangen til den simulerede virkelighed. Her ses Thomas Harsløf krydse stregen. Han er leder af Praksis og Innovationshuset. Ud over simulationstræning tilbyder huset sig også som et test - og udviklingslaboratorium for virksomheder. Studerende deltager i forbedring og udvikling af prototyper eller nye produkter i samarbejde med virksomheder, der leverer produkter til sundhedsvæsnet. Læs mere på Metropols hjemmeside

19 OMKREDS H patient ville have gjort. De studerende, der træner situationen, bliver filmet. Samtidig iagttager andre studerende dem bag ruden. -Den de-briefing, der følger efter en simulationsøvelse, er særlig godt egnet til at fremme refleksion og læring, siger Thomas og fortsætter - Spørgsmål som hvad tænkte du, da det eller det skete?, eller hvilke iagttagelser fik dig til at gøre dette eller hint?, giver virkelig god mulighed for at lære sig selv og sine reaktioner at kende på en måde, som ikke rigtig lader sig gøre i en virkelig praktiksituation. Her kan vi se situationen igen og igen, høre reaktionerne fra forskellige synsvinkler, ændre på små detaljer og så måske øve en gang til, forklarer Thomas. Han tilføjer, at der er evidens for, at læringsudbyttet er mindst lige så godt og nogle gange bedre end i virkelige praktikophold. I PATIENTENS STED I Praksis- og Innovationshuset er der indrettet miljøer fra hospitaler. Her finder man både en almindelig sengestue, en akutstue, en fødestue og et medicinrum men også en to-værelses lejlighed, hvor de studerende træner situationer i borgernes hjem. -Ofte er det de studerende selv, der agerer borgeren. De kan helt bogstaveligt lære, hvordan det er at være en overvægtig patient, når de tager den dragt på, som får dig til at veje flere gange din egen vægt. Det er hårdt at komme ind og ud af sin seng, man mister pusten ved den mindste bevægelse osv. Eller hvordan er det at have svært ved at høre, når der foregår en masse ting omkring dig? Det er i sandhed en måde at lære patientens perspektiv at kende på, smiler Thomas. Kliniske vejledere lærer ved hjælp af simulation På toppen af Herlev Hospital ligger CAMES (Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation). Her kan kliniske vejledere træne i at vejlede studerende i medicinhåndtering. Med både et medicinrum og en lille lejlighed kan kliniske vejledere fra både primær- og sekundærsektor gennemspille forskellige scenarier. Formålet er at se på vejlederens kommunikation og handlinger i vejledersituationen. De kliniske vejledere, der indtil nu har deltaget i simulationstræningen, giver udtryk for, at det er givende både at se på og deltage i de simulerede situationer. Kurset i klinisk vejledning i medicinhåndtering er en del af uddannelsestilbuddet for erfarne kliniske vejledere i regi af Enheden for Uddannelse i region Hovedstadens Center for HR. Find det næste kursus på regionens kursusportal. TRÆNING I TVÆRFAGLIGHED Metropol har studerende fra alle professionsbacheloruddannelserne i sundhedsvæsnet, og simulationstræning giver en helt unik mulighed for at træne tværprofessionelt samarbejde. -Huset har nu eksisteret i halvandet år, og vi udvikler hele tiden nye muligheder for scenarier, hvor vores forskellige uddannelser kan komme i spil. Vi kan træne overgange mellem sektorer, tilpasning af hjemmet og se på, hvad der skal til, for at en borger kan klare sig derhjemme. Hvordan opfatter de forskellige faggrupper den samme situation? Hvad er den enkelte faggruppes bidrag til at hjælpe patienten/borgeren? Det er nogle af de oplagte situationer, vi tager fat i, forklarer Thomas. -Vi har et syvende semester i den nye studieordning, hvor tværfagligt samarbejde er temaet. Simulationsundervisning bliver helt sikkert en meget vigtig del af det semester for alle vores studerende inden for sundhedsuddannelserne, slutter Thomas Harsløf. Kliniske vejledere iagttager en kollega, der er i færd med at vejlede en studerende i en simuleret virkelighed. Bagefter får vejlederen feedback fra kollegerne, der har studeret vejledningen nøje via skærmen.

20 20 RIV-NETVÆRK Jane Giessing er formand for RIV i region Hovedstaden og ledende konsultationssygeplejerske i en lægepraksis på Amager. Konsultationssygeplejen i rivende udvikling Konsultationssygeplejersker er den hurtigst voksende medlemsgruppe i DSR. I takt med at flere sundhedsopgaver rykker ud i kommunerne, stiger antallet af sygeplejersker ansat i lægepraksis. Men hvad er sygeplejerskers arbejdsopgaver egentlig i en lægepraksis? -Der er seks sygeplejersker og seks læger i den lægepraksis på Amager, hvor jeg arbejder, fortæller Jane Giessing, der er ledende konsultationssygeplejerske. -To sygeplejersker visiterer hver dag de patienter, der ringer ind. Vi tager beslutningen, om hvorvidt de kan ses af en af os sygeplejersker, eller skal ses af en læge. Og vi vurderer, hvor akut deres behov er, forklarer Jane. -Det er for det meste borgere, vi i forvejen kender ret godt, der ringer, så vi har gode forudsætninger for at træffe de beslutninger, siger Jane. GENERALIST MED SPECIALISERING Sygeplejerskerne i den store lægepraksis på Amager har hver især specialiseret sig i et eller flere områder. -Selv har jeg i tæt samarbejde med lægerne særligt ansvar for KOL og astmabehandling. Og som tidligere pædiatrisk sygeplejerske har jeg også en særlig interesse for børn både de raske og de syge. Vi ser jo både og i en lægepraksis, hvilket er dejligt. Jeg har også særligt fokus på overvægtige børn og handicappede børn. Det er mig, der er kontaktperson for dem og deres forældre her i klinikken, siger Jane og forklarer videre: -At være ansvarlig indebærer også at følge med i udviklingen på området og udvikle klinikkens arbejde omkring det, jeg er specialiseret i, siger Jane og tilføjer, at andre kolleger har specialiseret sig i diabetes, sårbehandling, smertebehandling, palliativ sygepleje, vaccinationer mm. og dermed er ansvarlig for at følge udviklingen inden for disse områder. -Vores felt er jo meget bredt, og vi er i høj grad generalister. Derfor er det fagligt tilfredsstillende også at kunne gå i dybden med nogle områder, siger Jane. STOR SELVSTÆNDIGHED -Jeg har mellem 20 og 40 selvstændige konsultationer hver dag. Det er mange og korte konsultationer, jeg dermed har i dagligdagen, fortæller konsultationssygeplejersken. -Det at kunne håndtere korte kontakter på en god måde er en kompetence, man udvikler ved at arbejde i en lægekonsultation. Jeg har fokus på kontakten med patienten, behandlingen, afslutningen og på ordentlig opfølgning. Det kan man faktisk godt klare på relativt kort tid og samtidig have høj kvalitet, forklarer Jane. VARIERET -Vi har borgere i alle aldre i almen praksis. Vi har raske borgere, vi har alvorligt syge borgere og har i mange tilfælde tæt kontakt med hjemmesygeplejen, men også med sundhedsplejerskerne. Vi ser de pårørende efter en nærtståendes død, vi ser borgere i krise og borgere fra alle sociale lag. Børnene og de gamle, de gravide og alt derimellem, siger Jane. -Det er netop noget af det, jeg holder allermest af ved at være konsultationssygeplejerske at jobbet er så varieret og bredtfavnende, som det er, slutter Jane Giessing.

21 OMKREDS H Relationsopbyggende Inspirerende Videndeling RIV er et netværk for personale i lægepraksis. Forkortelsen står for Relationsopbyggende Inspirerende Videndeling og det er præcis, hvad netværkets arbejde består i at sørge for. Jane Giessing er ledende konsultationssygeplejerske i en større lægepraksis i Amagercentret i København. Samtidig er hun formand for RIV-netværket i København. -Vi er tværfagligt netværk, som findes over hele landet. Vores opgave er at tilbyde efteruddannelse til ansatte i lægepraksis, siger Jane, der blev valgt som formand for bestyrelsen i RIV-REGH (netværket i Hovedstadsregionen) for tre år siden. -Der er lokale grupper i hele landet og en bestyrelse for hver region. Det er i høj grad de lokale grupper, der selv kommer med ideer til oplægsholdere og indhold på kurserne. I bestyrelsen forholder vi os til, om de ligger inden for netværkets formål og er fagligt relevante. I sidste ende er det praksisudvalget i region Hovedstaden, der godkender den aktivitetsplan, som vi i bestyrelsen laver ud fra de input, vi får, forklarer Jane. ner. Det er relevant for os, fordi vi blandt andet arbejder med rygestop, overvægt og andre sundhedsfremmende områder. RIVs aktivitetsplan er varieret og spænder fra besøg i sundhedscentre og i fængsler til undervisning i søvn, allergi og diabetes. Nogle har mødt syriske flygtninge i Kongelundens Asylcenter, nogle har prøvet mindfulness og meget andet. De lokale aktiviteter foregår i fritiden og alle faggrupper undtagen lægerne deltager. Det vil i praksis sige sygeplejersker, lægesekretærer, social og sundhedsassistenter og jordemødre mm., slutter formanden for RIV- RegH, Jane Giessing.! DSR MENER KONTINUERLIG KOMPETENCEUDVIKLING RIV er en organisation under de Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening (PLA). Lægerne betaler et årligt kontingent pr. læge, som i 2017 er på 600 kr. Kontingentet giver lægerne ret til, at deres medarbejdere deltager på netværkets undervisningsdage. -Netværket er opstået, fordi en praktiserende læge, så, hvordan opgaverne hele tiden ændrer sig i lægepraksis og dermed et øget behov for videndeling og kompetenceudvikling af personalet. Siden starten i 1999 har netværket spredt sig, og der er i dag 31 aktive lokale grupper i hovedstadsområdet, fortæller Jane. -Vi har et årsmøde, hvor der ud over en generalforsamling altid er et fagligt oplæg. I marts 2017 var det Jacob Birkler fra Etisk Råd, der talte om Med livet og døden i hænderne. Et andet oplæg, af Torben Wiese, handlede om det at ændre va- v/ kredsnæstformand CHARLOTTE ENGELL RIV-netværkene er gode fora for den tværgående læring og udvikling i almen praksis. Samtidig er der brug for at styrke det monofaglige fokus og udveksle viden og erfaringer med andre sygeplejersker. En måde kunne være at danne netværk på tværs af sektorer, hvor konsultations-, hjemme- og hospicesygeplejersker mødes. Sygeplejerskers særlige kompetencer i fx den tætte borgerkontakt bliver kun vigtigere for opgaverne i almen praksis fremover, hvor vi skal gøre mere af det, sygeplejersker er rigtig gode til: Relationsarbejde med afsæt i bred sundhedsfaglig kompetence. I kredsen er vi altid klar til en snak om mulighederne. Og husk kontakt os, hvis du har brug for sparring og rådgivning, også i den aktuelle overenskomst-situation Andelen af DSR-medlemmer beskæftiget i almen praksis er steget støt siden 2009 Sygeplejersker, der arbejder i almen praksis, er privatansatte og arbejder under en overenskomst, som DSR har indgået med Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening (PLA). Ved redaktionens slutning midt i maj lurede et politisk indgreb i de sammenbrudte forhandlinger om en ny overenskomst.

22 22 PLEJECENTRE Lægetilknytning på pleje centre en status Det seneste år har der været en bred indsats i gang for at sikre fasttilknyttede læger på plejecentre over hele landet. OmKreds H ser på, hvordan det går med opgaven, og hvad det betyder for læger og sygeplejersker. For et år siden indgik PLO, staten, Danske Regioner og KL en rammeaftale om fast tilknyttede læger på plejecentrene med henblik på udbredelse over hele landet i løbet af Initiativet kom i stand på baggrund af positive erfaringer fra et pilotprojekt med fast tilknyttede læger på syv plejecentre. Parterne fik fire år til at indfase ordningen, og der fulgte 100 mio. med fra satspuljemidlerne til opgaven, heraf 31 mio. til region Hovedstaden. Rammeaftalen består af to elementer: Beboere får mulighed for at vælge en praktiserende læge, som har aftale om at være fast tilknyttet plejecentre, og kommunen kan indgå! DSR MENER v/ kredsnæstformand SIGNE HAGEL ANDERSEN Faste læger kræver rammer for samarbejdet Det er rigtig positivt med faste læger tilknyttet med plejecentret. Beboernes sundhedstilstand og behov for behandling kan hurtigt ændre sig, derfor er der brug for et styrket samarbejde mellem plejecentre og almen praksis. Men fast tilknyttede læger gør det ikke alene. Det er vigtigt, at der er klare samarbejdsaftaler mellem lægen og plejecentret i forhold til svarfrister, tilgængelighed, gennemgang af beboere og medicin mm. Sidst, men ikke mindst, er det selvfølgelig centralt, at der er sygeplejersker på alle plejecentre. I DSR arbejder vi politisk på i kommunerne, at der ansættes flere sygeplejersker til plejecentrene, og at der tilbydes attraktive løn og arbejdsforhold. en aftale om, at den praktiserende læge kan tilknyttes plejecentrene på konsulentbasis nogle timer ugentligt efter lokal aftale til generel sundhedsfaglig rådgivning af plejepersonalet. Det kan fx være i form af faglig sparring, samarbejde og undervisning. KLARE RESULTATER I EVALUERING Det overordnede formål med aftalen er at sikre beboerne bedre behandling og pleje, reducere antallet af forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser, opnå bedre medicinhåndtering og bedre kommunikation og samarbejde mellem læge og plejepersonale alt sammen resultater fra evalueringen af pilotprojektet på de syv plejecentre. Men evalueringen af pilotprojektet viste også, at det var svært at rekruttere læger til plejeboligcentrene, og at lægerne oplevede opgaven som mere omfattende end de havde troet. SYV KOMMUNER ER I MÅL En opfølgning fra KL viser, at ved udgangen af marts 2017 havde hver fjerde kommune i landet indgået aftaler for nogle plejecentre i kommunen. Syv af dem er på dette tidspunkt nået helt i mål og har indgået aftaler for samtlige plejecentre. Det store flertal af kommunerne er stadig i dialog med de praktiserende læger i de lokale lægelige udvalg om at matche læger og plejecentre. I region Hovedstaden blev den lokale aftale mellem PLO Hovedstaden, regionen og kommunerne i regionen underskrevet 30. september 2016, og der er nu indgået aftale med godt 80 læger, hvilket svarer til omkring 1/3 af det optimale antal for at dække hele regionen, men den vigtige dialog om udfordringer og muligheder er samtidig godt i gang i de lokale udvalg.

23 4 5 OMKREDS H Anbefalinger: Høj kvalitet i plejeboligcentre Dansk Sygeplejeråd kreds Hovedstaden udarbejdede i foråret 2015 en række anbefalinger til høj kvalitet på plejeboligcentre. Anbefalingerne tager afsæt i udviklingen i det nære sundhedsvæsen og peger på behovet for en massiv oprustning af sygeplejefagligheden i mange kommuners plejeboligcentre. Anbefalingerne understøttes af konkrete eksempler fra praksis Find pjecen med alle anbefalingerne på kredsens hjemmeside Om kredsen Lokale publikationer eller kontakt HØJ KVALITET Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden 2015 CASE FASTTILKNYTTET LÆGER PÅ PLEJEBOLIGCENTRENE I 2014 udgav SFI evalueringsrapporten om faste læger på plejecentrene. Projektet gik ud på at tilknytte en fast læge på syv plejecentre. Lægen skulle dels varetage opgaver omkring den enkelte beboer og deltage i rådgivning og faglig sparring med personalet på plejecentret. Evaluering af projektet viste en reduktion i forebyggelige indlæggelser, genindlæg gelser og korttidsindlæggelser at antallet af kontakter til lægevagten faldt en reduktion i receptpligtig medicin efter grundig gennemgang af beboernes medicin bedre kommunikation og samarbejde mellem læge og plejepersonalet Evalueringen viser dog også, at det var svært at rekruttere læger til plejeboligcentrene, og at lægerne vurderer opgaven mere omfattende end forventet. SFI, det nationale forskningscenter for velfærd, Evaluering af fasttilknyttede læger på plejecentre. København I PLEJEBOLIGCENTRE TÆT SAMARBEJDE MED LÆGEN FOREBYGGER INDLÆGGELSER Lige overfor plejecentret i Skævinge ligger et lægehus, hvor de fleste beboere har deres egen læge. Hver mandag, onsdag og fredag klokken 9.15 ringer lægerne til sygeplejerskerne på plejecentret, der har forberedt sig på aktuelle problematikker hos beboerne, som de vil tage op med lægen. Ved akutte tilfælde ringer sygeplejersken efter tilsyn og lægen kommer hurtigt. En gang om ugen kommer lægehusets sygeplejerske og tager blodprøver. Det sparer både penge og tid, fordi lægerne hurtigt kommer på tilsyn og hurtigt kan starte behandlingen op i eget hjem. Man undgår unødige og for beboerne udmattende indlæggelser. KLARE SAMARBEJDSAFTALER MELLEM LÆGER OG PLEJEBOLIGCENTRE Beboerens sundhedstilstand og behov for behandling kan hurtigt forandre sig. Derfor er det afgørende, at læger og sygeplejersker har et tæt samarbejde, så der hurtigt kan følges op på plejen og behandlingen uden unødige gener for beboeren. Konkret foreslår DSR Kreds Hovedstaden at hvert plejeboligcenter får en fasttilknyttet læge der udarbejdes samarbejdsaftaler med egen læge om forventningerne til svarfrister, tilsyn af beboere, gennemgang af journaler og medicin. I Dansk Sygeplejeråd mener vi, at arbejdet med ældre, skal værdsættes og prioriteres langt højere i samfundet. Udviklingen i det nære sundhedsvæsen kræver det. Borgerne forventer det. Derfor har vi i Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden udarbejdet disse anbefalinger til høj kvalitet på plejeboligcentrene. Dagligt oplever sygeplejersker, at beboere i plejeboligcentrene har flere konkurrerende sygdomme, et stort medicinforbrug og mange komplekse sundhedsmæssige problemstillinger. Der er brug for en massiv oprustning af sygeplejefagligheden i mange kommuners plejeboligcentre. Kommunerne står i dag og fremover med det største ansvar for de ældres sundhed, pleje og behandling i hjemmet. Derfor er det nødvendigt med et fornyet fokus på kvaliteten af plejen og behandlingen på plejeboligcentrene. Anbefalinger fra Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Anbefalingerne er udarbejdet på baggrund af erfaringer og forslag fra plejecentersygeplejersker i Region Hovedstadens kommuner. Anbefalingerne er fordelt på fire kategorier: Kommunerne har brug for sygeplejersker Et godt hjem - den sidste del af livet Pårørende og frivillige - en støtte i alderdommen Plejeboligcentre er fremtidens hotte arbejdspladser Kommuner har brug for sygeplejersker FAST LÆGE FOR BEBOERE PÅ BOSTEDER OG PLEJECENTRE REGERINGEN FORESLÅR, AT DER PÅ PLEJECENTRE OG BOSTEDER BLIVER TILKNYTTET EN FAST LÆGE, SOM KAN HJÆLPE F.EKS. DE SVAGESTE ÆLDRE BEBOERE. DER ER AFSAT 1 MILLIARD PÅ FINANSLOVEN 2015 TIL AT STYRKE ALMEN PRAKSIS, HERUNDER AT FASTTILKNYTTE LÆGER TIL PLEJECENTRE. JO FØR JO BEDRE TIDLIG DIAGNOSE, BEDRE BEHANDLING OG FLERE GODE LEVEÅR FOR ALLE, REGERINGENS SUNDHEDSUDSPIL, AUGUST 2014 KORREKT MEDICINHÅNDTERING En rapport fra Sundhedsstyrelsen viser, at der stadig sker alt for mange medicineringsfejl på landets plejeboligcentre. Mange beboere i plejeboligcentrene får mere end fem medicinpræparater og tilhører dermed en gruppe af patienter med forøget risiko for fejl og komplikationer i forbindelse med medicinering. Konkret foreslår DSR Kreds Hovedstaden at der i alle kommuner etableres en robust kvalitetsorganisation med specialuddannede kvalitetssygeplejersker i front kvalitetsorganisationen får mulighed for at udarbejde og implementere klare retningslinjer for delegering og medicinhåndtering overalt i kommunen, hvor der foregår medicinhåndtering kommunerne understøtter et samarbejde mellem farmaceuter, egen læge og sygeplejersker i plejeboligcentre om systematisk medicingennemgang for beboere med behov for dette relevante faggrupper efteruddannes og kontinuerligt får ajourført viden om korrekt medicinhåndtering MOBILT MEDICINRUM Medicinhåndteringen er en opgave med høj kompleksitet, hvor der er risiko for fejl. Kvaliteten af medicinhåndteringen kan forbedres med mere ensartede arbejdsgange. Københavns kommune har udviklet et mobilt medicinrum til hjemmesygeplejen, som ses her på billedet. Kassen giver mulighed for en systematisk og overskuelig arbejdsgang. Kommuner har brug for sygeplejersker RISIKOFAKTORER SYSTEMATISK FJERNET I KØBENHAVNS KOMMUNE I Københavns kommune har man gennemført et projekt, hvor beboernes medicin gennemgås systematisk i et tæt samarbejde mellem farmaceuter på apotekerne,, sygeplejersker og øvrigt plejepersonale. Indsatsen har bidraget til en styrkelse af plejepersonalets medicinkompetence. Denne kompetence kan fremadrettet anvendes til at identificere udfordringer ved den enkelte borgers medicinering og viderebringe disse til lægen. Indsatsen har blandt andet reduceret mængden af udskrevne risikolægemidler og antallet af medicingivninger og derved forbedret helbredet for borgeren. Evaluering af medicingennemgangsindsats i på københavnske plejecentre 2013 FRIVILLIG AFTALE Karin Zimmer er praktiserende læge i Hørsholm og formand for PLO-Hovedstaden. Hun siger om aftalen: -Som udgangspunkt synes vi godt om aftalen, men der er bestemt et behov for at fastlægge klare rammer for den. Den er frivillig og kan ikke erstatte generelle aftaler om samarbejdet som fx i forbindelse med overenskomster på praksisområdet. Der kan være gode grunde til, at den enkelte læge ikke ønsker at indgå en aftale om fast tilknytning til et plejecenter, og det er vigtigt, at lægen ikke bliver hængt ud som dårlig samarbejdspartner af den grund, konstaterer Karin Zimmer. LOKALE FORSKELLE I hendes egen kommune har kommunen ønsket at få fire praktiserende læger fast tilknyttet plejecentrene, men kun to har hidtil ønsket at indgå en aftale. -I min egen praksis har vi i forvejen mange borgere tilknyttet, som bor på plejecenter. Min fornemmelse er, at plejecentrene oplever os som tilgængelige, og at vi har godt styr på vores tilknyttede borgere, og det er en af grundene til, at vi ikke oplever det nødvendigt. Men der er selvfølgelig forskel på lægedækning i kommunerne, antallet af tilknyttede borgere osv., så der er store lokale forskelle, der spiller ind, siger Karin Zimmer. -Det er jo lettere for plejecentret at have et begrænset antal læger at have kontakt med og konkrete aftaler om tilgængelighed, men det fungerer allerede fint mange steder uden aftalen. I et fagligt perspektiv vil aftalen forhåbentlig bidrage til et kompetenceløft på plejecentrene. Ved at få sat fx løbende undervisning af det faste plejepersonale mere på skinner, kan en del af det stigende antal henvendelser forhåbentlig blive håndteret på plejecentret af en kompetent sygeplejerske, slutter formanden for PLO-Hovedstaden. ENGAGEREDE LÆGER En af visionerne for aftalen var, at muligheden for at trække mere systematisk på lægefaglig ekspertise ville medføre lokal kompetenceudvikling og især styrke sygeplejerskernes rolle på plejecentrene. Sygeplejerske Marie-Louise Bendtsen arbejder på plejecentret Byageren i Rudersdal kommune, som netop har indgået aftale med to praktiserende læger. -Det er en superfin aftale, som fungerer rigtig godt. Det er en fordel for alle, at lægen ikke skal starte forfra hver gang, kender beboerne og os, og ved, hvad han møder op til, når han kommer hos os. Relativt mange af vores beboere har valgt en af de to læger. For os har det været helt overvældende at opleve, hvor interesserede lægerne er i opgaven de VIL den faktisk rigtig gerne. Vi mærker det ved, at de spiller meget ind og spørger til, hvad vi ønsker os af samarbejdet etc., konstaterer Marie-Louise Bendtsen. -Der er en bevægelse i retning af, at lægerne ønsker at lægge ting ud til os, som vi kan tage os af lokalt, fx laxantia. Det kræver en hel af os fagligt som sygeplejersker, og i dette tilfælde også, at hele personalegruppen bliver undervist i emnet. Det rigtig gode er, at lægerne meget tydeligt udtrykker, at de er interesserede i den faste tilknytning, netop fordi der er sygeplejersker her på stedet, så de faglige kompetencer er til stede i samarbejdet. Det er en superfin fjer i hatten for os, at vi bliver så konkret fagligt anerkendt og det gør, at vi får mulighed for at folde os fagligt ud og arbejde meget selvstændigt, konstaterer sygeplejersken. -Jo længere, jeg arbejder på et plejecenter og jo mere, vi kan udvikle dette samarbejde, jo tydeligere bliver det for mig og forhåbentlig også andre, at sygeplejersker bare kan gøre en kæmpe faglig forskel på plejecentrene, slutter Marie Louise.

24 Arrangementer sommer-efterår 2017 Juni 12. Karriereafklaring Folkemøde 2017, Bornholm 19. Dimission på Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole 23. Dimission på UCC Hillerød 23. Dimission på Professionshøjskolen Metropol Juli Sommerferie ingen aktiviteter August 19. Arrangement i anledning af Copenhagen Pride 22. OK18 medlemsmøde med Grete Christensen 22. Stress-forløb nr. 4 starter 24. Introduktionsmøde for nyvalgte tillidsrepræsentanter 25. Introduktionsmøde for nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter 31. Netværksmøde for sygeplejersker med varige begrænsninger i arbejdsevnen September Kursus: Sygepleje i gråzonen 11. Seniorliv - medlemsmøde 12. Jubilæumsarrangement 25 år kun mod invitation 12. Møde i Interessegruppen for arbejdsmiljø 13. Jubilæumsarrangement 40 år kun mod invitation Oktober 2. FN s Ældredag: Oplæg v/ Rebellen fra Langeland Ole Martin Sørensen 6. Kursus: Sårbehandling 11. Netværksmøde for sygeplejersker med varige begrænsninger i arbejdsevnen 23. Karriereafklaring 24. Jubilæumsarrangement 25 år kun mod invitation 25. Jubilæumsarrangement år kun mod invitation 27. Temadag om stress åben for alle medlemmer 30. Generalforsamling i kredsen Kredsen forbeholder sig ret til ændringer. Tjek altid hjemmesiden for evt. opdateringer. Arrangementerne foregår i DSR Kreds Hovedstadens lokaler på Frederiksborggade 15, 4.sal, med mindre andet er nævnt i arrangementsoversigten på hjemmesiden. Få mere at vide og tilmeld dig på KENDER DU EN MULIG PRISMODTAGER? Dansk Sygeplejeråd kreds Hovedstaden uddeler i år for 9. gang sin Sygeplejerskepris på årets generalforsamling 30. oktober. Alle kan indstille kandidater. Kender du en eller flere sygeplejersker, som opfylder kriterierne: har bidraget aktivt til at højne sygeplejefagets anseelse og omdømme, f.eks. gennem offentlig fremtræden, som oplægsholder, igangsætter eller formidler af positive historier i tilknytning til faget eller som på anden måde har virket som rollemodel og nytænkende indenfor fag og organisation har aktivt medlemskab af Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Tøv ikke, men indsend senest 15. oktober 2017 en begrundet motivation med oplysning om navn, stilling, medlemsnummer/cpr-nummer og arbejdsplads på den eller de sygeplejersker, du eller I ønsker at nominere. Husk også at inkludere tilsvarende oplysninger om dig selv som afsender. Indstillinger mailes til eller sendes til DSR Kreds Hovedstaden, Frederiksborggade 15, 4., 1361 København K En priskomité under kredsbestyrelsen vil tildele prisen, som består af diplom, blomster og en gave. Sygeplejerskeprisen 2016