Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3.3 MWh Fjernvarme. 415 MWh fjernvarme. 8.9 MWh. Fjernvarme

Transkript

1 SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Arendalsvej 122 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8600 Silkeborg BBR-nr.: Energikonsulent: Lars Petersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: dai arkitekter ingeniører Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug, muligheder for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Energimærke Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Lavt forbrug Forbrug: 415 MWh fjernvarme Oplyst for perioden: MWh fjernvarme: 01/01/09-31/12/09 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år, rent temperaturmæssigt. Højt forbrug Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 1 Uisolerede rørdele i teknikskab efterisoleres med 30 mm 2 Uisolerede dele af varmerørsstik til vandvarmere isleres med 30 mm 3 Lette facadebrystninger under vinduer og ved yderdør i rækkehuse efterisoleres indvendigt med 100 mm og gips 3.3 MWh Fjernvarme 4.4 MWh Fjernvarme 8.9 MWh Fjernvarme 1400 kr kr. 7.7 år 1840 kr kr. 8.2 år 3760 kr kr år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider mv. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme, at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

2 SIDE 2 AF 8 Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet, hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: 7000 kr./år Samlet besparelse på el: 0 kr./år Samlet besparelse på vand: 0 kr./år Besparelser i alt: 7000 kr./år Investeringsbehov: kr. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres, vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: D Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særligt attraktivt at gennemføre energiforbedringer. Hvis man fx isolerer samtidigt med at man lægger nyt tag, kan energibesparelsen i nogle tilfælde betale både for isolering og det nye tag. Og det er naturligvis praktisk at få gennemført energiforbedringer, når der alligevel er håndværkere i huset. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med større ombygninger. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. 4 Ældre termoruder i gårdhuse udskiftes til energiglas 16 MWh Fjernvarme 6690 kr. 5 Fladt tag på rækkehuse efterisoleres udvendigt med kileskåret mineraluld i gennemsnitstykkelse ca 150 mm afsluttet med pap 25 MWh Fjernvarme kr.

3 SIDE 3 AF 8 Energikonsulentens konklusion og kommentarer Ejendommen er energimærket D, hvilket er forventeligt og rimeligt for den pågældende type ejendom, hvor en ikke uvæsentlig del af energiforbruget skyldes varmetab fra interne fjernvarmeledninger i jord. Ved den foreslåede energimæssige rentable udbedring, kan mærket ikke forbedres men de angivne tiltag kan stadig anbefales. Ejendommen omfatter række-og gårdhuse i gård 3 og 4 placeret i AAB s afdeling 22. Ejendommen består af 5 stk et plans gårdhuse og 18 stk rækkehusboliger fordelt på 5 stk. rækkehusblokke. Husene, som er opført i 1977 omfatter rækkehuse i 2 etager og vinkelgårdhuse i en etage. I samme afdelings gård 3 og 4 med samme BBR nr forefindes etageblokke med eget energimærke og 1 stk fælleshus (Madame Blå) som også har sit eget energimærke. Opdelingen på flere energimærker skyldes forskellige anvendelseskoder på bygningerne. Energimærket er beregnet i programmet EK-Pro version 4/4 Nærværende række-gårdhusbebyggelse betragtes som en ejendom. Der var ingen utilgængelige rum Det oplyste fjernvarmeforbrug i mærket er ansat lig det beregnede, idet det ikke er muligt at adskille det registrerede forbrug på hovedmålerne i etagehusvarmerum ved nr 110 og 152 som indeholder fælles forbrug både til nogle etageboliger og til række-gårdhuse samt fælleshus. Kun ved hjælp af radiatorfordelingsmålere kan varmeregnskabet udarbejdes. Der foretages i følge AAB s oplysning månedlig aflæsning af hovedmålere i fælles teknikrum (driftskontrol) som forefindes i 110 og 152 Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Rækkehuse: Fladt tag med 18 cm betonhuldæk med overliggende 80 mm isolering, mineralfilt og tagpap, set på tegning rettet sag Gårdhuse: Oprindeligt fladt tag (built-up tag, ventileret tagkonstuktion) med tagpap på 22 mm træplader, træspær 100 mm isolering, plastfolie og gipsplader. Efterfølgende er monteret gitterspær med ca 20 gr, taghældning, tabeklædning eterniskiffer og med i alt ca 350 mm loftsisolering. Forslag 5: Fladt tag på rækkehuse efterisoleres udvendigt med kileskåret mineraluld i gennemsnitstykkelse ca 150 mm afsluttet med pap.

4 SIDE 4 AF 8 Ydervægge Rækkehuse: Muret hulmur. 11 cm tegl 75 mm isolering 11 cm tegl, (set på tegning rettet sag 04172) Mod syd: Muret hulmur isoleret med 75 mm og eftermonteret let beklædning (steniplader) med yderligere 100 mm isolering, vurderet på stedet. Trappetårne er udv. efterisoleret og pudset, U værdi vurderet til samme som for hulmur. Let parti ved siden af hoveddør og under stuevindue er i let beklædning uden isolering. Entrebygning i let beklædning vurderes isoleret efter datidens standard. Gårdhuse: Muret hulmur: 11 cm tegl 75 mm isolering 11 cm tegl, (set på tegning rettet sag 04172). Mod terrasseside: Muret hulmur isoleret med 75 mm og eftermonteret let beklædning (træbeklædning) med yderligere 100 mm isolering, vurderet på stedet. Forslag 3: Lette facadebrystninger under vinduer og ved yderdør i rækkehuse efterisoleres indvendigt med 100 mm og gips Vinduer, døre, ovenlys mv. Rækkehuse: Nyere plastvinduer i god stand med energiglas, set på stedet. Gårdhuse: Ældre trævinduer delvis nedslidte med almindelige termoruder Forslag 4: Ældre termoruder i gårdhuse udskiftes til energiglas Gulve og terrændæk Rækkehuse og gårdhuse: Tarkettgulve på ca 30 mm sand, 100 mm betonlag og 50 mm isolering med underliggende kapillarbrydende stenlag, set på tegning rettet sag og tegning rettet sag Kælder Der er ingen kælder Ventilation Ventilation Der er naturligt aftræk fra badeværelser, i nogle baderum er dog monteret mindre ventilator styret af lys eller afbryder. I køkkener er emhætter med indbygget motorer. Ventilationen regnes som naturlig ventilation

5 SIDE 5 AF 8 Varme Køling Der er ingen køling Varmeanlæg Boliger opvarmes ved radiatorer med termostatventiler, der er ingen gulvvarme. Der er fordelingsmålere på radiatorer. Varmt vand Varmt vand produceres i fjernvarmeforsynede vandvarmere i hver bolig. Vandvarmere er dels af typen APV GVV unit, U241R miniveksler styret ved Danfoss AVTQ ventil (både tryk- og termostatstyring) og dels Danfoss Heat Exchanger styret ved trykstyringsventil. Vandvarmere i gårdhuse er placeret på væg i bryggers. Vandvarmere er uisolerede. rør ved vandvarmere er generelt vel isolerede, set i nr. 122, Varmtvandssystemet er med cirkulation, rørtabet er derfor indregnet. Der er fordelingsmålere på det varme vand. Vandvarmere i rækkehuse er placeret i skab i gang. Vandvarmere er uisolerede. Rør ved vandvarmere er generelt uisolerede, men det er muligt at efterisolere nogle varmerørsudsnit. Det bør nærmere undersøges om vandvarmere kan efterisoleres. Der findes dog ingen færdige isolkapper til nærværende APV vandvarmer. Der er fordelingsmålere på det varme vand. Forslag 2: uisolerede dele af varmerørsstik til vandvarmere isleres med 30 mm Fordelingssystem Varme: Boliger forsynes ved interne fjernvarmeledninger i præfab. isolerede kapperør placeret i jord. Fra Varmerum i nr. 110 og 152 (i etageblokke) føres disse rør ud i terræn til de enkelte boliger. Hovedmåler er placeret i nr. 110 og 152 og varmetabet fra det interne jordledningesnet fra etagehuse og til række/gårdhuse regnes således pålignet række/gårdhusene. Jordledninger er vist på tegn. nr. R A sag dateret fra ABB I.C. Møller. I de enkelte boliger er fjernvarmestikket ført til varmeveksleren. Herfra føres varmerør (isolerede sorte stålrør) rundt i betonrender under tarkettgulve til de enkelte radiatorer. Rørene regnes placeret på den varme side af gulvet så rørtabet mest kommer boligen til gode. Rørføring er vist på skitser nr. 9.4 tegn sag Forslag 1: Uisolerede rørdele i teknikskab efterisoleres med 30 mm Armaturer

6 SIDE 6 AF 8 Blandingsbatterier ved håndvaske og køkkenvaske er 2 grebs med sparefunktion. Termostatbatteri forefindes ved bruser. Set i nr 136 og 122 Automatik Der er ingen automatik på varmeanlæg, kun trykdifferensventil og radiatortermostatventiler med indbygget føler El Belysning Omfatter kun fællesbelysning. Fællesbelysning er i nærværende sag 28 stk standere i terræn med 50 W pærer styret ved lysføler Hårde hvidevarer Ingen hårde hvidevarer er indregnet. Andre elinstallationer Der er ikke medregnet andre elinstallationer Vand Vand Klosetter er i nr. 136 og 122 registreret som 2 skyls. I det omfang der stadig er 1 skyls bør disse udskiftes til 2 skyls Vedvarende energi Solvarme Det er ikke muligt at etablere fælles solvarmeanlæg til brugsvand, da varmtvand produceres i decentrale brugsvandsvekslere i hver lejlighed. Solvarmeanlæg ville fordre en varmtvandsbeholder med de pladsproblemer, det vil medføre i den aktuelle sag Varmepumpe Det et ikke umiddelbart rentabelt at etablere varmepumpe i nærværende fjernvarmeområde. Solceller Der er ikke solceller. På længere sigt bør man dog være opmærksom på at solceller bliver mere og mere effektive og billigere at etablere, så denne løsning kan blive relevant og rentabel også på sigt. En nærmere beregning kan efter ønske gennemføres.

7 SIDE 7 AF 8 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1977 År for væsentlig renovering: 1995 Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (MWh) Ingen Boligareal i følge BBR: 2612 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 2612 m² Anvendelse ifølge BBR: 130 Rækkehus Kommentar til BBR-oplysninger: Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: kr./mwh Fast afgift på varme: kr./år El: 2 kr./kwh Vand: 35 kr./m³ Sådan opgøres varmeregningen Målerfirma ( Brunata) udfører det årlige varmeregnskab til hver bolig ud fra fordelingsmålere pr lejlighed og et årligt aflæst forbrug på hovedmålere i teknikrum. De enkeltes lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m2 Gennemsnitlig årlig energiudgift Rækkehuse på 109 kvm kr. Rækkehuse på 111 kvm kr. Gårdhus på 126 kvm kr.

8 SIDE 8 AF 8 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Adresse: Ballevej 2A 8600 Silkeborg Telefon: ltp@dai.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.