Leje af stalde skal redde dansk svineproduktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Leje af stalde skal redde dansk svineproduktion"

Transkript

1 Leje af stalde skal redde dansk svineproduktion Et godt lejemål starter med at lejer og udlejer er godt forberedt. Tema > > Joachim Glerup Andersen, LMO Leje af stalde skal være en god forretning for både lejer og udlejer. Er det overholdt kan begge parter få en bedre økonomi end før de startede samarbejdet. Amerikanerne gør det, spanierne gør det, og enkelte danskere får det også til at virke i dag. Fidusen er, at personer, som er dygtige til at styre slagtesvineproduktion, lejer mange stalde, og på den måde har en virksomhed med stordriftsfordele såsom: bedre afregning af grisene, bedre foderpriser og bedre mulighed for at fylde ejendomme AIAU. Fordelen for udlejer er, at personen får en stabil indtjening, får holdt anlægget vedlige og kan sætte fuld fokus på de andre dele af bedriften, som man er bedre til end grisene. Det kunne være løsningen på, at den dårligste halvdel af de danske slagtesvineproducenter har svært ved at tjene penge på deres virksomhed. Men det kræver, at både udlejer og lejer får fordele ud af det. I artiklen er gennemgået mine erfaringer og anbefalinger for, hvordan begge parter får en god aftale. Lejer: At få det til at blive en god forretning Er du modig? Lige nu er der gode chancer for at finde en stald, som kan lejes. På den måde kan din virksomhed udvikles uden stort kapitalbehov. Leje af stalde er oftest slagtesvinestalde inden for 15 km afstand af nuværende, men vi har også smågrise og soanlæg, som bliver lejet. Som lejer af stalden er fokus på, hvilken bundlinje udvidelsen kan præstere. Hvad vil foderforbruget og dødeligheden være i anlægget? Derefter skal alle de mindre udgifter medtages: Fragten, medicin, 46

2 dyrlæge og hjælpestoffer. De 4 poster ligger typisk på 20 kr. tilsammen. Inden det bliver en god forretning, skal der selvfølgelig også betales for kapacitetsomkostninger som: Løn, vedligeholdelse, vand, el og måske varme. Ting som skal være i orden, inden stalden fyldes med grise Den bedste stald er typisk en stald med indkøbt foder, tørfoder automater og vægventileret. Det fungerer simpelt med få alarmer og tilkørsler, og derfor kan lejer betale en højere pris. En driftssikker stald kan nemt tjene 30 kr. ekstra pr. gris, fordi tilvækst, foderforbrug og dødelighed er nemt at opnå. Stalde til udlejning er generelt fyldt med vejbomber. Typisk er de jo netop sat til udlejning, fordi ejeren ikke kunne få dem til at virke! Derfor starter et godt lejemål med, at lejer er grundigt forberedt. Stalden kan nogle gange være så ringe, at der skal renoveres nogle dele inden opstart. Det kunne være følgende stalde, hvor man er nødt til at renovere dele inden opstart: Stalde med nedslidte foderautomater. Foderautomaternes fabrikat og årgang skal tjekkes, og samme gælder for et evt. formalingsanlæg. Begge dele skal fungere helt up-to-date, ellers bliver stalden en dårlig forretning. Kompromiserne skal i stedet indgås på knap så vigtige dele: tilstanden af spalter, inventar, stibunde og/eller råbygningen. Gamle bygninger med huller i dampspærre eller manglende hulmurs isolering. Se også figur. Særligt stalde som udlejes til smågriseproduktion skal være tjekket grundigt for fejl i isoleringen ellers risikerer man en olieregning, som ødelægger økonomien totalt. Styringer som ikke er vedligeholdt. Det kan både være styringer til ventilation og til foderfremstilling. Begge dele skal være af nyere dato og med sikker telefonforbindelse til lejer, således at alarmer bliver givet korrekt og omgående til lejer. At man kan leje en stald, betyder ikke at man skal leje den! Stalden kan være så risikabel, at du skal lade være med at leje den. Nogle lejere ville måske få det til at virke, men risikoen for at tabe penge er for høj. Kig eventuelt efter hvad nuværende ejer eller lejer har gjort forkert tror du, at din pasning er væsentligt bedre? Nogle gange er der en god grund til, at stalden udlejes, det er netop, fordi tidligere personer ikke har fået den til at virke. Stalde med høj risiko er følgende: Stalde med mere end 50 % fast gulv i stierne giver en masse svineri og derfor et dårligt klima. Stalden er vådfoder ad libitum. Det skal typisk ombygges til langkrybber. Storstier med enkeltdyrsvægt. Systemet kan nemt fejle, når du ikke bor på ejendommen, der er ældre vægte og/eller at storstisystemet generelt er problematisk at lave stabil tilvækst, dødelighed og foderforbrug i. Maskinhuse ombygget til grise evt. med dybstrøelse. De er typisk for kolde i vinterhalvåret. V-stalde. De har en billig ventilation, men de er typisk for kolde i vinterhalvåret. Små stalde med mindre end stipladser skal ligge meget tæt på nuværende anlæg for at blive en god forretning. Vedligeholdelse indvendigt kan aftales bedre Laver man ingen aftaler, bliver det typisk sådan, at lejer laver mange hovsa-løsninger til vedligeholdelse, som senere skal repareres igen. Og det kan nemt blive uoverskueligt. Mit forslag er, at parterne skriftligt aftaler, hvordan reparationen laves ordentligt og at den betales og installeres af lejer. Samtidig aftales en max. pris og en afskrivningsperiode. Skulle lejeaftalen ophøre, inden afskrivningsperioden er udløbet, betaler udlejer den resterende afskrivningsværdi til lejer. Et eksempel på sådanne investeringer kunne være at skifte alle ventilations motorer til nye, som forbruger mindre el. På den måde opnår lejer en bedre daglig økonomi, men også stadig en dækning, hvis lejeaftalen ophører et år senere. Udlejer opnår, at hans anlæg er tidssvarende og derfor stadig en handelsvare. 47

3 God økonomi for lejer I tabel 1 er vist et eksempel på stald til udlejning og beregning af et overskud på den forretning. Beregningsmetoden kan bruges indledende til at få et overblik, men inden beslutningen tages, skal der laves et almindeligt budget, hvor andre faktorer også indregnes. Der er typisk nogle startomkostninger, som ikke er synlige i ne- denstående. De første 8 uger er der typisk ikke nogle grise, som sælges. Likviditeten bliver også udfordret, hvis man fylder grise ind i et hug, og dermed kun modtager regninger, indtil de første grise skal slagtes. Eksemplet er med en lav leje pr. slagtesvin, fordi der også forventes et lavt DB pr. gris, fordi det er ældre stalde, hvor man forventer udfordringer. Tema Tabel 1. Eksempel på stald til udlejning med producerede slagtesvin pr. år. Kr. Kr./prod. slagtesvin Dækningsbidrag fra slagtesvin DC Markeds fordel Vand og el Dieselolie til udtørring Arbejdsløn Leje af stalden Indvendigt vedligehold Udbringning af gylle 0 0 Renter af besætning og forsikring Overskud De bedste partnere samarbejder Den modsatte situation findes også, omend nogle færre af dem: Udlejer har sørget for, at staldene er i en stand og bygget således, at de opfylder kravene til de allerbedste stalde. Der kan lejer så producere grise som de bedste 25 % og dermed betale en højere husleje. Resultatet er, at begge parter får en god økonomi, bedre end før de samarbejdede, og dermed også et langvarigt samarbejde. 48

4 Fakta Tjekliste når du lejer en slagtesvinestald Gennemgå følgende: 1. Aftal at overdragelsen bliver med rengjorte, ryddelige arealer og funktionsdygtige stalde, det gør det nemmere af lave afleveringen når lejemålet ophører. Tjek det i fællesskab en uge før de første grise ankommer. Brug et kamera til at tage fotos. 2. Aftal præcist hvor mange DE lejemålet er godkendt til. Dette må ikke afviges væsentligt uden at den anden part informeres. 3. Opmål stierne og tjek at aftalt produktion også kan lade sig gøre. Arealet og/eller ædepladserne i stierne skal overholdes. Der skal være 0,65 m2 pr. gris. I vådfoder med langkrybbe skal der være 33 cm krybbe til hver gris. 4. Det er ofte ældre anlæg. Forvent ikke at det kan starte af sig selv, der skal både være en tidsplan for igangsætning og en investeringsplan, som eventuelt er godkendt af bank. 5. Tjek salmonella niveau. Udtræk oplysninger på CHR nummeret. På SPF Sus hjemmeside er status for salmonella oplyst. Er besætningen ikke i niveau 1 vil lejer altid skulle starte med at få nogle fradrag. 6. Nedskriv en skriftlig kontrakt imellem jer, således at der ikke er tvivl hvis der sker uforventede hændelser som brand, lynnedslag eller en konkurs. 7. Tjek gul kort status. Det indskrives i kontrakt at udlejer garanterer for at der ikke er gult kort på ejendommen og/eller manglende DANISH godkendelse. 8. Sørg for en god kemi imellem parterne. Hold fokus på de store linjer i samarbejdet. 9. Lav opsigelsesvarsel som er 1 år eller længere, således at småinvesteringer fra begge parter har en rimelig afskrivningsperiode. 10. Betaling kan udregnes som kr./prod. gris, men i kontrakten omskrives dette til kr./mdr. så der ikke opstår misforståelser. 11. Normalt er al indvendig vedligeholdelse lejers ansvar. Aftal ved opstart hvordan det fortolkes. Eksempelsvis kan der nemt opstå store regninger på computerstyrede foder- eller ventilationsanlæg. Reparation af disse kan være med deling imellem parterne. Det nemmeste er blot at aftale modellen, før lejemålet startes. 12. Afstand til lejet stald. Jo større anlæg, jo længere afstand kan der accepteres. Simple anlæg, kunne være tørfoderanlæg med indkøbt foder og med vægventiler, har færre alarm tilkørsler og kan dermed også lykkedes med længere afstande. Normalen er max. 15 km. 49

5 Udlejer: Prisen for leje Skal jeg så ikke passe grise mere eller? Ofte er den største forhindring for at sætte en stald til udlejning, at udlejer ikke kan se, hvad personen så ellers skal arbejde med. Planteavlen og udvendig vedligeholdelse kan være for lidt arbejdstimer. Det giver udlejer nogle muligheder: Find deltidsjob, bliv ansat til at passe grisene eller udvid andre aktiviteter i sin virksomhed. Andre aktiviteter kunne være maskinstation, juletræer eller gårdbutik. Jeg har lavet nogle få lejekontrakter, hvor udlejer stadig passer grisene. Det kan godt lade sig gøre, men er selvfølgelig noget af en tillidssag. Min anbefaling er, at det skilles ad således, at der er en lejekontrakt for stalden og en ansættelseskontrakt for personen. Skulle personen passe grisene ringere end aftalt, kan personen afskediges på almindelige vilkår, og leje af stalden fortsætte. Prisen for lejen er forskellig. I tabel 2 er 2 eksempler med beregning af udlejers udgifter på slagtesvinestalde. Udlejeprisen skal ligge på nedenstående eller højere, for at udlejer skal undgå et underskud på forretningen: Tabel 2. Eksempler på beregninger af udlejers udgifter Tema Eksempel A B Afskrivninger bygning 86 0 Afskrivninger inventar Forrentning af gæld Forrentning af egenkapital 26 0 Samlet udgift pr. stiplads Udgift pr. prod. svin Eksempel A, den nyere stald Stalden er 10 år gammel og med velfungerede tørfoderautomater og færdigfoder fra silo. Eksempel B, den ældre stald Staldbygningen er afskrevet, men der er indsat nyt inventar. Stalden ligger ved gårdspladsen. Derfor kan den ikke bortsælges. Alternativet for udlejer er derfor, at staldene blot står tomme. Derfor er forrentningen af udlejers egenkapital sat til 0 kr. Som nævnt er et krav for et godt samarbejde, at begge parter har fordele. Dette sætter vi ofte fokus på ved første møde, hvor vi også gennemgår stalden, aftaler opstart og laver udkast til lejekontrakt. 50

6 Hvordan kommer man i gang Videncenter for Svineproduktion har en staldbørs på deres hjemmeside, hvor alle aktuelle stalde kan ses. Både dem som ønsker at leje, og dem som ønsker at udleje. Se også figur 1. Samtidig er det typisk inden for en lille afstand, man skal finde den anden partner. Derfor skriv et A4-ark med en beskrivelse af, hvad man ønsker at leje, eller hvad man ønsker at udleje. Derefter deles det ud med bil til de postkasser, hvor man ved, der er personer, som har svinestalde. Metoden er hurtig og enkel, uden at være alt for anmassende. Kontraktens indhold De bedste kontrakter er dem, som både indeholder nogle praktiske aftaler, men samtidig er dækket juridisk, så der ikke opstår tvister senere. Hos LMO har vi nogle faste skabeloner, som vi bruger. Typisk har jeg et møde med udlejer og lejer, hvor vi aftaler alle detaljerne, og parterne får det hele skrevet ned. Hos VSP kan man desuden få inspiration på Under punktet Aktuelt Staldbørs er en tjekliste med en række punkter til en kontrakt. Den kan bruges som forberedelse, inden parterne får lavet den endelige kontrakt. VSP Staldbørsen 12. juni 2014 med oversigt af de slagtesvinestalde som aktuelt er til udlejning. I alt er der 22 stalde, i alle størrelser lige fra 400 til 4500 stipladser. Staldbørsen findes på hjemmesiden: 51

7 LMO har rådgivere, som klarer det hele Vi laver en eller flere dele færdig for parterne: Oprettelse af annonce på VSP staldbørsen. Både for potentielle lejere og udlejere. Gennemgang af staldanlægget for et omfang af detaljer, som skal ordnes, inden der indsættes grise. Gennemgangen kan også være for at vurdere, om stalden kan producere grise med et ordentligt dækningsbidrag. Udarbejdelse af budget, således at begge parter har et overblik over deres økonomi før og efter. Udfærdigelse af lejekontrakt. Møde med aftaler og færdiggørelse. Juridisk bistand. Mæglingsmøde i tilfælde af tvister. Juridisk bistand. Tema UDLEJER Fordele: Gør sin hverdag mere enkel. Gør sin økonomi mere enkel. Der er en fast indtægt. Kan i nogle aftaler fortsætte med at passe grisene, men slippe for arbejdet med at lave den overordnede styring. Kan sætte fokus på andre dele i virksomheden, som personen synes er mere spændende. Får fortsat vedligeholdt sine bygninger og bevare produktionstilladelsen. Kan undgå fortsat at skulle betale store underskud, fordi nuværende effektivitet er meget dårlig. Ulemper: Risikerer at blive arbejdsløs fordi grise ikke skal tilses. Dækningsbidrag på ejendommen sænkes væsentligt. LEJER Fordele: Kan udvide produktionen uden store investeringer. Kan opnå stordriftsfordele og dermed købe billigere foder og sælge grise til højere pris. Hvis det er en god stald, kan lejer lave en effektivitet iblandt de bedste 25 %. Flere sektioner og/eller ejendomme drives som AIAU og dermed større sikkerhed for høj effektivitet. Ulemper: Tager risiko ved at staldenes tilstand måske ikke er egnet til svineproduktion. Tager risiko ved at bytteforholdet mellem kød og foder skuffer. Win-Win situation: De personer, som kan lave rigtig gode resultater med slagtesvin, får lov at lave det på endnu flere slagtesvin. Det giver fordele, og dermed kan der også betales lidt ekstra til udlejerne af staldene. 52

8 Bare fordi en stald kan lejes, betyder det ikke, at du skal leje den. Dampspærre skal være i orden. Fotoet er fra en lejet stald, hvor grisene var sat ind. Parterne var uenige om, hvem der skulle reparere dampspærre, og der gik ½ år, før detaljen blev rettet. Jo flere aftaler man laver inden opstart, jo nemmere er det at reagere rigtigt i situationen. Konklusion Leje af stalde skal være en god forretning for både lejer og udlejer. Er det overholdt, kan begge parter få en bedre økonomi, end før de startede samarbejdet. Lejer opnår en række stordriftsfordele. Udlejer opnår stabil indtjening og kan sætte fokus på andre dele af sin virksomhed, som man er bedre til end at passe grise. Stalde til udlejning er generelt fyldt med vejbomber. Typisk er de jo netop sat til udlejning, fordi ejeren ikke kunne få dem til at virke! Derfor starter et godt lejemål med, at lejer er grundigt forberedt, og at dele af anlægget eventuelt er renoveret. Lejen pr. gris ligger typisk fra kr. Jo bedre anlæg, jo større er chancen for at tjene gode penge på grisene, og dermed kan man også betale en lidt højere leje. Men stalden skal være med så lille risiko som muligt. Vådfoder, små stalde, gamle stalde, alternative systemer m.m. øger risikoen, og dermed sænkes lejeprisen pr. gris. VSP Staldbørsen er Danmarks samlede oversigt over stalde til leje, og personer som ønsker at leje stalde. LMO Rådgivning leverer alle dele, således at leje af stalden foregår nemmest muligt: Opret annoncer, gennemgang af staldanlæg, lejekontrakter, budgetter og juridisk bistand. 53

Slagtesvin 2020 flere i 2020? v. svinerådgiver Joachim Glerup Andersen

Slagtesvin 2020 flere i 2020? v. svinerådgiver Joachim Glerup Andersen Slagtesvin 2020 flere i 2020? v. svinerådgiver Joachim Glerup Andersen År 2020 Præsentation År 2020: 4 mill. færre DK slagtninger end idag. 400 producenter færre end i dag. 20% færre grise end i dag. Betyder:

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD. SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN. 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin

HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD. SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN. 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN Joachim Glerup Andersen, Innovation Foredrag nr. 41, Herning 26. oktober 2016 HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin 2. del: Sådan

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

Host, lort og hale på rette sted

Host, lort og hale på rette sted Host, lort og hale på rette sted Joachim Glerup Andersen LMO Søften Præsentation Rådgiver omkring klima og ventilation i slagtesvin, smågrise og sostalde. Er på/fra staldgangen. Turbo på slagtesvin, vækstmanagement

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Turbo på Slagtesvin. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

Turbo på Slagtesvin. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Turbo på Slagtesvin Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svineproducent Henrik Nørgaard Nielsen Svineproduktionsrådgiver Birgitte R Mikkelsen, LandboSyd Svineproduktionsrådgiver Anders Christensen,

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Turbo på slagtesvin. Kongres for Svineproducenter 2009

Turbo på slagtesvin. Kongres for Svineproducenter 2009 Turbo på slagtesvin WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Kongres for Svineproducenter 2009 Erik Damsted, VSP Lisbeth Jørgensen, VSP Hans Jørgen Bakkegaard, svineproducent Joachim Gleerup Andersen,

Læs mere

Konceptbeskrivelse AI/AU

Konceptbeskrivelse AI/AU Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Konceptbeskrivelse AI/AU

Konceptbeskrivelse AI/AU Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

ØKOLOGISKE SLAGTESVIN 600 KR I DÆKNINGSBIDRAG

ØKOLOGISKE SLAGTESVIN 600 KR I DÆKNINGSBIDRAG ØKOLOGISKE SLAGTESVIN 600 KR I DÆKNINGSBIDRAG ØKO. SLAGTESVIN 600 KR I DB Dagsorden Vejen til en økologisk produktion af slagtesvin Byggeri / ombygning Daglig drift Detaljer som skal med Spg. DB -KALKULE

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Sådan gør de dygtige slagtesvineproducenter. Slagtesvineproduktionen i Danmark halter bagefter. Ingen reel effektivitetsforbedring de seneste

Sådan gør de dygtige slagtesvineproducenter. Slagtesvineproduktionen i Danmark halter bagefter. Ingen reel effektivitetsforbedring de seneste Sådan gør de dygtige slagtesvineproducenter De dygtigste slagtesvineproducenter sørger omhyggeligt for alle de vigtige detaljer, fra indsættelse af smågrisene til levering af de slagteklare svin. Tema

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

Det hele startede i 2005, hvor landmanden kontaktede sin svineproduktionskonsulent for at drøfte, hvordan svineproduktionen

Det hele startede i 2005, hvor landmanden kontaktede sin svineproduktionskonsulent for at drøfte, hvordan svineproduktionen Investering i ny slagtesvinestald Slagtesvineproducent har ikke fortrudt at han stoppede med at have søer og i stedet byggede ny slagtesvinestald. Tema > > Tommy Bjerregaard, Patriotisk Selskab Der er

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå De forsvundne penge i smågrise- og slagtesvineproduktionen Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå 7 steder hvor pengene tabes #1. Dårlig opstart (udtørring) #2.

Læs mere

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD    Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og projektchef Torben Jensen 11. november 2009 1 DISPOSITION Struktur Systemer Fodring

Læs mere

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG Erik Damsted & Michael J. Hansen Miljøteknologi, SEGES Videncenter for Svineproduktion Svinekongres 20. oktober 2015 SÆT FOKUS PÅ: Dimensionering af

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Peter Mark Nielsen, LMO Tommy Nielsen, VSP Program Systematik i blandeladen Få anlægget til at køre optimalt Formalingsgrad Opblanding af antibiotika Lovgivning

Læs mere

klar, parat, lej! Vi har gjort det nemt at leje med pa boligmarkedet

klar, parat, lej! Vi har gjort det nemt at leje med pa boligmarkedet klar, parat, lej! Vi har gjort det nemt at leje med pa boligmarkedet Den frivillige retshjælp UNG RET har udarbejdet en folder til dig, der gerne vil have styr på, hvilke rettigheder og forpligtelser,

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion

Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion Af Svineproducent Martin Lund Madsen, og Rådgiver Birgitte Bendixen, Syddansk Svinerådgivning Disposition TurboPlus projektet Præsentation af Foderforbrug

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 NOTAT NR. 1235 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

ABC i svineproduktionen

ABC i svineproduktionen ABC i svineproduktionen - tabelsamling Af Arne Oksen, VFL og Brian Oster Hansen, VSP Indledning Denne tabelsamling indeholder en opgørelse af ti svinebedrifters ABC-fordeling af omkostninger for året 2011.

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Konceptbeskrivelse AI/AU

Konceptbeskrivelse AI/AU Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg

Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg SRDK SRDK 3 nye pr. 3. februar Preben Høj Preben Rohde Rasmussen Louise Christine Oxholm Fremgang søer/slagtesvin

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,

Læs mere

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice jbo@centrovice.dk AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

Gainmax.Svinevet.dk. Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden. SvineVet

Gainmax.Svinevet.dk. Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden. SvineVet Gainmax.Svinevet.dk Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden Dagsorden Hvor ligger produktiviteten i dag? Hvorfor Vejehold? Hvordan startede det? GainMax GainMax eksempler Opsumering Hvor

Læs mere

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER 2013/2014 2013/2014 Prognose Gnsn. Bedste ½ Antal ejendomme 41 21 Gens. størrelse, ha 528 637 Gens. høstudbytte korn, kg pr. ha 7.350 7.293 7.698 Arealfordeling

Læs mere

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)* Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis

Læs mere

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT Støttet af: SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT NOTAT NR. 1406 Fremstillingsomkostningerne kan sænkes med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret ved at samle en integreret bedrift på tre

Læs mere

MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS

MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS Lisbeth Shooter Projektleder Minus30 Afdelingsleder Patriotisk Selskab Danvet Årsmøde Brædstrup 13. Marts 2015 At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen

Læs mere

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Disposition 1 Generelt information for Boje og Eriksen 2 Information om driften 3 Sundhed 4 På den anden side ændringerne

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

Om Danbox Klimapavilloner & containere

Om Danbox Klimapavilloner & containere Om Danbox Klimapavilloner & containere Det bedste alternativ Vi oplever ofte, at vore kunder kommer til os, fordi de ønsker et billigt og nemt alternativ til nybyggeri, når de ønsker at udvide produktionen.

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke

Læs mere

Budget et vigtigt styringsredskab

Budget et vigtigt styringsredskab Svinekongres 2010 ved økonomirådgiver Martin Vestergaard Agrinord, Års Svinekongres 2010 Dagsorden Fremad hvordan? Hvorfor budget Hvor er de typiske afvigelser Ejendomseksempel med budgetopfølgning Rentabilitet,

Læs mere

SpotMix SpotMix multifasefodring, blande- og distributionsanlæg

SpotMix SpotMix multifasefodring, blande- og distributionsanlæg SpotMix SpotMix multifasefodring, blande- og distributionsanlæg BoPil SpotMix er til alle svineproducenter, som ønsker at optimere foderøkonomi, arbejdskraft, effektivitet og tilvækst m.m. SpotMix fodresystem

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Det lugter lidt af gris

Det lugter lidt af gris Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009

Læs mere

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Reducer energiforbruget Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Disposition Regnskabstal energiforbrug Benchmarking Her er der penge at hente Indsatsområder - Beregninger Salg af energibesparelser

Læs mere

Turbo på slagtesvin

Turbo på slagtesvin Turbo på 125.000 slagtesvin Af Svineproducent Martin Lund Madsen, Ny Endrupholm A/S og Rådgiver Birgitte Bendixen, Syddansk Svinerådgivning 22. oktober 2013, Kongres for Svineproducenter, Herning Disposition

Læs mere

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus Handlingsplaner Enkeltstående tiltag Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus 1. Afdække forbedringsmuligheder (stald, foderlade, mark, finansiering) 2. Synliggøre det økonomiske potentiale ved tiltag

Læs mere

PRODUKTION AF VÆKSTDYR - HVAD GØR DE BEDSTE?

PRODUKTION AF VÆKSTDYR - HVAD GØR DE BEDSTE? PRODUKTION AF VÆKSTDYR - HVAD GØR DE BEDSTE? Kent Lisby Jakobsen, Smedshauge Nikolaj Kleis Nielsen, Innovation Foredrag nr. 15, Herning 25. oktober 2016 AGENDA Baggrund Økonomiske betragtninger 10 udvalgte

Læs mere

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. februar 2013 J.nr.: NMK-131-00098 (tidl. MKN-130-01153) Ref.: JANBN/XPSAL AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse

Læs mere

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt Dækningsbidrag side 39 A2630 Dækningsbidrag, (total) 100 Dækningsbidrag 50 0 Korn Maskinstation -50-100 Resultatopgørelse, 1.000 kr. Korn Maskinstation Ufordelt I alt Salgsafgrøder 23 23 Grovfoder 26 26

Læs mere

HVOR ER PENGENE I SVINEPRODUKTION

HVOR ER PENGENE I SVINEPRODUKTION HVOR ER PENGENE I SVINEPRODUKTION Tips og tricks, PattegriseLIV Keld Sommer, svine og byggerådgiver PattegriseLIV Totaldødelighed maks. 20 % i 2020 Landsgennemsnit 2014: 21,9 %(200924,2%) Gefion gns. Lige

Læs mere

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER 25. Februar 2015 Driftsøkonom Finn Skotte 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 Regnskabsresultater 2014 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2015 25. februar

Læs mere

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! 1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! Af, Svinevet Der er mange knapper at trykke på!! Hvad kan de danske slagtesvin Præstere! Der regnes med 2.3 Kr./fe Der regnes med 6,5 kr. / % døde slagtesvin

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 NOTAT NR. 1508 Tal fra Danmarks Statistik og udtræk fra regnskabsdatabasen ø90 viser, at investering i svinestalde er for lav i forhold til at fastholde produktion af

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

Hvad får du ud af at vaccinere?

Hvad får du ud af at vaccinere? Hvad får du ud af at vaccinere? - mod PCV2, Mykoplasma og Lawsonia Af Dyrlæge Michael Agerley, Svinevet Foder 1,7 kr./fe Døde 1% = 6,25 kr. Hvornår tjener man penge på det? PCV2 Vaccination Circoflex ca.

Læs mere

Turbo på Slagtesvin LFID-12-7102. Afslutningsmøde. Projektleder Jette Pedersen, VSP

Turbo på Slagtesvin LFID-12-7102. Afslutningsmøde. Projektleder Jette Pedersen, VSP Turbo på Slagtesvin Afslutningsmøde Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7102 Dagens program Velkomst og gennemgang af resultater Resultater generelt Brugerundersøgelser Ændre vaner hvordan? Målgrupper

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

Afregningssystem - hvad passer dig bedst?

Afregningssystem - hvad passer dig bedst? Afregningssystem - hvad passer dig bedst? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Michael Groes Christiansen Konsulent Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion 26. oktober 2009

Læs mere