AMS og afgræsning Erfaringer og anbefalinger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AMS og afgræsning Erfaringer og anbefalinger"

Transkript

1 Økologi AMS og afgræsning Erfaringer og anbefalinger

2 AMS og afgræsning i økologiske besætninger Erfaringer og anbefalinger Forfattere Kirstine Flintholm Jørgensen, Landscentret Økologi og Kirstine Lauridsen, Økologisk Landsforening Redaktør Kirsten Foss Marstal, Dansk Kvæg Layout Inger Camilla Fabricius, Dansk Kvæg Grafik Chr. E. Christensen, Dansk Kvæg Fotos Kirstine Lauridsen, Camilla Mejlhede Kramer, Torben Worsøe Udgivet af Landscentret Dansk Kvæg Tryk GP-Tryk A/S, Grenaa Oplag stk. Januar 2009 ISBN

3 AMS og afgræsning Erfaringer og anbefalinger Dansk Kvæg har tidligere udgivet otte hæfter i serien om drøvtyggere og økologi Yversundhed Paracitter indvoldsorm og coccidier hos kvæg på græs Veterinær homøopati Små kalve på græs Økologiske får og geder Mælkeproduktion Økologi får og geder Fællesopstaldning af kalve God afgræsning

4 Forord Antallet af besætninger, der anvender automatiske malkesystemer (AMS), er i de seneste år st e get markant. I 2008 har ikke færre end 609 besætninger AMS, hvoraf de 73 er økologer. Det svarer til, at 12 pct. af alle kvægbesætninger i landet har AMS. Økologerne har taget AMS til sig i lige så høj grad som de konventionelle landmænd. Men til forskel for de konventionelle mælkeproducenter, skal økologerne have køerne på græs. Formålet med dette hæfte er at give økologiske mælkeproducenter med AMS ideer til at optimere planlægningen og styringen af kotrafik til og fra AMS i forbindelse med afgræsning i sommerperioden. I løbet af 2007 har der været workshops og åbent hus-arrangementer med fokus på AMS og afgræsning. Derudover har seks økologiske mælkeproducenter deltaget i en staldskole, hvor der netop er lagt vægt på, hvordan AMS og afgræsning kan forbedres i den enkelte besætning. Erfaringerne fra disse aktiviteter er samlet i denne pjece. Projektet har været finansieret af Fonden for Økologisk Landbrug og er udført i et samarbejde mellem Landscentret, Økologi, Dansk Kvæg og Økologisk Landsforening. Der skal hermed rettes en stor tak til de landmænd, der deltog i workshop og staldskole, for positiv medvirken til at søge gode løsninger for at forbedre afgræsning sammen med AMS. Kirstine Flintholm Jørgensen Skejby, juli 2008

5 Indhold Forord...2 Indhold...3 Regler...4 Alle køer på græs i seks timer...4 Skærpede krav...4 Græsningsperioden...4 Udfordringer...5 > 1. Koens besøg i robotten...5 > 2. Græsmarken...5 > 3. Arrondering og kotrafik...5 Staldskolen Koens besøg i robotten...8 Fluer ved robotten...8 Opsyn og hentning af køer...8 Foderblanding i robotten...9 Fordøjeligheden af grundrationen på foderbordet...9 Vand i marken Græsmarken...11 Afgræsningsstrategi...11 Græsmarkens styring og pasning...12 Eksempel på enkel græsmarksplanlægning Arrondering og kotrafik...14 Arrondering og markernes afstand fra stalden...14 Malkerobottens placering i stalden...14 Kotrafikken i stalden og til og fra marken...15 Seks timers afgræsning for alle dyr...16 Styring af afgræsning...16 Drivvejen...18 Regelmæssig klovbeskæring...18 Anbefalinger...19 Kilder og yderligere information...20 Regler

6 Regler afgræsning i økologisk produktion I den økologiske produktion skal dyrene på græs i sommerhalvåret. Kravet om at køerne skal på græs, giver nogle ekstra udfordringer i økologiske AMS-besætninger. Udfordringen er at få både malkning og afgræsning til at fungere sammen samtidig med at de økologiske regler om afgræsning overholdes. En spørgeskemaundersøgelse udført af Dansk Kvæg i 2005 viser, at økologer med AMS generelt oplever en større arbejdsbyrde om sommeren, end økologer med traditionelt malkesystem. I et AMS-system skal koen frivilligt søge hen til malkeenheden og helst malkes 2-3 gange i døgnet. Køer er flokdyr og derfor mindre tilbøjelige til frivilligt at forlade flokken og gå fra græsmarken til malkeenheden alene. Det betyder, at malkefrekvensen ofte falder om sommeren, når køerne kommer på græs. Skærpede krav Reglerne vedrørende græsningsarealet er blevet skærpet sådan, at der normalt mindst skal være 0,1-0,2 ha pr. ko. Reglen skal betragtes som et vejledende krav, idet afgræsningsarealet skal tilpasses forholdene i græsmarken. I tilfælde hvor græsudbud og kvalitet ikke er tilstrækkelig godt, skal arealet udvides, så køerne har et reelt græsoptag. Græsningsperioden Malkekøerne skal på græs fra 15. april til 1. november. Det er dog vigtig at understrege, at dette kun gælder, hvis vejrforholdene og dyrenes fysiske kondition tillader det. Køerne kan derfor lukkes ud og ind på andre tidspunkter, hvis landmanden vurderer, at køernes velfærd og trivsel ikke vil blive tilgodeset. Alle køer på græs i seks timer I økologiske malkekvægsbesætninger skal køerne minimum være på græs i seks af døgnets lyse timer. Denne regel gælder for hver enkelt ko, og skal altså ikke forstås som et gennemsnit af køerne. Den periode, som køerne er på græs i, behøver ikke nødvendigvis være én sammenhængende periode, men kan deles op i flere perioder. Det betyder, at man fx på varme sommerdage, kan hente køerne ind på stald i den varmeste tid på dagen. Midt på sommeren kan køerne også lukkes ud enten tidligt om morgenen eller senere på eftermiddagen og stadig overholde kravet om de seks lyse timer. Malkekøerne skal på græs fra 15. april til 1. november. Det er dog vigtig at understrege, at dette kun gælder, hvis vejrforholdene og dyrenes fysiske kondition tillader det. 4

7 >> Der Regler for afgræsning i økologiske besætninger Køerne skal have adgang til afgræsning fra 15. april til 1. november, når vejrforholdene og dyrenes fysiske kondition tillader det Alle køerne skal være på afgræsningsarealet mindst seks lyse timer dagligt Ved afgræsning forstås, at køerne har et reelt optag af frisk afbidt græs Afgræsningen skal fremgå af foderplanen Arealerne skal være så store, at de ikke trædes op eller overgræsses Afgræsningsarealet vil normalt være stort nok, hvis der er mindst 0,1 til 0,2 ha pr. ko, afhængigt af græssets vækst og kvalitet Dyrene skal have uhindret adgang til drikkevand. Regler for afgræsning i økologiske malkekvægsbesætninger er beskrevet i Plantedirektoratets Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion (november, 2008). Udfordringer AMS og afgræsning er flere faktorer, der skal gå op i en højere enhed for at få afgræsning til at fungere i samspil med AMS. For eksempel vil det være ekstra tidskrævende for landmanden at skulle hente køer i marken. Robotten ønskes brugt jævnt hen over døgnets 24 timer for at undgå kødannelser. Men et jævnt flow til robotten er vanskeligere at opnå om sommeren og afhænger bla. af hvor meget tid, der bruges på at hente køer. Økologireglerne om afgræsning medfører ekstra krav til management af græsmarken og græsarealernes beliggenhed i forhold til stalden. Udfordringerne og kravene til styring af kotrafik og afgræsning samt krav til arrondering stiger derfor i takt med besætningens størrelse. I de næste afsnit beskrives udfordringerne og de erfaringer, der er gjort for at imødekomme dem. Erfaringerne stammer fra en staldskole, et åbent hus-arrangement og to workshops, som forløb i 2007 og som havde netop ét fokusområde: Optimering af afgræsning i økologiske malkekvægsbedrifter med AMS. Erfaringerne er desuden understøttet af den viden, der i forvejen findes inden for området. Til slut opsummeres nogle anbefalinger vedrørende brug af AMS sammen med en god afgræsning i økologiske malkekvægsbedrifter. Under forløbet blev følgende fokusområder taget op: > 1. Koens besøg i robotten Antal malkninger pr. ko om sommeren Fluer ved robotten Opsyn og hentning af køer til malkning Kraftfoderblandingen i robotten Fordøjelighed af grundration på foderbordet Vand. > 2. Græsmarken Afgræsningsstrategi Græsmarken styring og pasning. > 3. Arrondering og kotrafik Arrondering og markens afstand fra stalden Malkerobottens placering i stalden Kotrafikken i stalden og til og fra marken Alle dyr på græs i mindst seks timer Drivvejen Klovbeskæring. 5

8 Staldskolen >> Hvordan forløber en staldskole? Staldskolen fungerer på følgende måde: En gruppe landmænd beslutter sig for at diskutere et bestemt fokusområde. De mødes efter tur hos hver enkelt deltager, hvor dagsordenen er bestemt ud fra den enkelte bedrifts forhold. Landmanden, der besøges, opstiller ved hjælp af en facilitator (tovholder), to problemfelter, som landmanden ønsker debatteret ud fra hans forudsætninger. Et eksempel kunne være: Hvordan får vi græsmarken til at være lækker for køerne hele sommeren, så de gerne vil ud, og så vi samtidig får benyttet AMS en så meget som muligt og undgår dovne køer? Problemstillingerne vendes i gruppen, der kommer med faglige indspil og løsningsforslag. Landmanden vælger to områder, han vil arbejde videre med og afprøve i sin besætning. Målsætningerne, løsningsforslag, og de tiltag landmanden ønsker at udføre, skrives i referatet fra mødet i staldskolen, så tiltagene fastholdes, og kan tages op senere. Deltagerne De seks bedrifter, der har deltaget i staldskolen, har fra en til tre robotter, af mærkerne Lely og DeLaval (se tabel 1). Nogle bedrifter har haft robotter i fem år, og andre er lige startet med robotmalkning i denne vækstsæson. Landmændene, der har haft robot i flere år, har prøvet forskellige afgræsningsstrategier sammen med forskellig styring af kotrafikken. Det, de fleste nu gør, er, at have reguleret storfold til afgræsning dog med foldskifte mellem tre eller flere folde igennem sæsonen. Køernes ud- og indgang styres enten med manuelle låger eller automatiske selektionslåger, og i nogle tilfælde har køerne et markskifte efter en malkning. Til hentning af køerne midt på dagen bruges gå-ben, eller som nogle siger: den uundværlige ATV (4-hjuls crosser). Det store emne er altid, hvordan afgræsningsmarken er placeret i forhold til stalden, og hvor langt ud køerne kan gå, så der samtidig opnås minimum to malkninger pr. døgn, og helst 2,5-3 pr. ko pr. dag i gennemsnit. 6

9 Tabel 1. Oversigt over de seks bedrifter, som deltog i staldskolen vedrørende AMS og afgræsning. Bedrift 1 Bedrift 2 Bedrift 3 Bedrift 4 Bedrift 5 Bedrift 6 Antal årskøer 65 Jersey 120 SDM 140 SDM 180 SDM 130 SDM 160 SDM Antal robotter og type 1 stk. DeLaval 2 stk. LELY 2 stk. LELY 3 stk. DeLaval 2 stk. DeLaval 3 stk. LELY Ha afgræsning til rådighed ved ejendommen Afgræsningsstrategi Reguleret storfold Reguleret storfold Reguleret storfold Reguleret storfold Reguleret storfold Reguleret storfold Antal folde Dørene åbnes fra kl. / til kl (i perioder fra 03.00) (rest hentes ind 17.00) Holdopdeling pr. robot Ingen Ingen Ingen 3 hold 2 hold Ingen Malkefrekvens, antal malkninger pr. ko pr. dag 2,3 2,4 2,5 2,2 2,5 2,5 2,2 2,3 2,5 7

10 Erfaringsopsamling >> 1. Koens besøg i robotten Det gennemsnitlige antal malkninger pr. ko giver et fingerpeg om, hvordan produktionen går i besætningen. Det er helt normalt, at antallet af malkninger falder om sommeren, hvor køerne er på græs. En af landmændene i staldskolen har konstateret, at alle køer minimum skal have to malkninger pr. døgn, da ydelsen ellers vil falde drastisk helt op til 30 pct. var hans erfaring. I staldskolen ligger malkefrekvensen mellem 2,2 og 2,5 i gennemsnit, hvilket staldskoledeltagerne synes er til den lave side i forhold til i vinterperioden. Det er vigtigt at have størst fokus på køer i tidlig laktation. Undersøgelser viser, at det kan give ca. 3 kg mælk pr. dag, når malkefrekvensen øges fra to til tre malkninger i de første 8-10 uger af laktationen. Derfor er det også En lavere malkefrekvens i afgræsningsperioden betyder et større fald i ydelsen hos køer tidligt i laktation end hos køer sent i vigtigt at få 1. kalvs køernes indkøring til robotmalkning til at fungere godt. Fluer ved robotten I sommerperioden er der oftest problemer med fluer ved robotten. Det har givet urolige køer, som risikerer at sparke malkesættet af. Det giver spildtid i robotten. Derfor er flere, forskellige løsninger taget i brug blandt staldskolens deltagere. Opsyn og hentning af køer brug udskrifter fra robotten Robotten samler data, så man kan udskrive en liste med antal malkninger for hver ko i løbet af det sidste døgn, samt en liste over køer, der har den længste afstand i tid fra sidste malkning. Listerne er oplagte at anvende til at udpege hvilke køer, der skal hentes hjem til robotten. Dette arbejde er særdeles vigtigt, da man dermed også får holdt opsyn med køerne og eventuelle årsager til, at de ikke er kommet til robotten. Det kan fx være det sidste, der bliver gjort inden middagspausen. En ATV kan desuden være med til at gøre arbejdet lidt sjovere. Enkel og billig løsning mod flueplagen: En ventilator placeret, så den blæser luft ind på koens yver. Et forstøvningsanlæg placeret over malkeenheden, hjælper med at holde fluerne på afstand. laktation. 8

11 Køerne kender rytmen, så derfor er de normalt klar over hvem der skal ind at malkes. Vær desuden opmærksom på, at for megen kødannelse foran robotten betyder spildtid for koen, hvor hun ellers burde være i gang med at æde eller hvile. Husk at robotten maksimalt kan malke ca. ni køer i timen. Derfor er det vigtigt, at nogle at køerne kommer til AMS på eget initiativ i løbet af dagen. Der er ingen af bedrifterne i staldskolen, der bruger døgnafgræsning. Hvis køerne er på døgnafgræsning, bør de hentes mindst to gange i døgnet. Foderblanding i robotten I robotten er det vigtigt at finde en blanding, der er med til at lokke køerne ind i robotten. Flere af landmændene i staldskolen bruger derfor en blanding af korn og indkøbt tilskudsfoder, da køerne gerne æder korn. Sammensætningen af blandingen i robotten kan fx være pct. korn. En nylig dansk afprøvning viser, at antallet af besøg påvirkes af kraftfoderets sammensætning, og at køerne foretrækker kraftfoder, hvor hovedbestanddelen er hvede eller en byg-havreblanding frem for majs og ren byg. Mængden af tilskudsfoder, der bruges i robotten bør være maks. 2-2,5 kg pr. malkning. Det er ikke yverpres og malkning, men kraftfoderet i robotten og foderet på foderbordet, der motiverer koen til at komme hjem. Kø ved robotten er spildtid for en højtydende malkeko. Fordøjeligheden af grundrationen på foderbordet Grundrationen på foderbordet er med til at regulere foderoptagelsen af græs på marken. Erfaringer fra staldskole og workshop viser, at foderet på foderbordet ikke må være for let fordøjeligt, fordi det så vil reducere græsoptagelsen på marken væsentligt, selvom udbuddet af græs er godt. Et eksempel fra workshoppen: En land- En ATV kan lette arbejdet med at hente køer ind fra græsmarken. 9

12 mand havde brugt et 4. slæt græsensilage fra 2006, som var lidt tung fordøjeligt (1,40 kg ts pr. FE) og erstattede det med et 1. slæt græsensilage fra 2007 med en god fordøjelighed (1,05 kg ts pr. FE). En EFK viste, at græsoptagelsen faldt fra ca. 12 FE til 8 FE ved dette skift. Grovfoderets kvalitet og mængde bør tilpasses græsudbuddet og græskvaliteten. Når der er et godt græsudbud og en god kvalitet, bør mængden eller kvaliteten af grovfoder på foderbordet nedjusteres. En af de sværeste ting er at finde balancen mellem foderet på stald og græsudbud og græskvalitet. Hav derfor fokus på, hvad koen efterspørger: Den daglige rutine omkring tidspunktet, hvor grovfoderet udfodres kan sandsynligvis også bruges som et middel til at få lokket køerne hjem til robotten. Dette kan blandt andet gøres ved at udfodre frisk grovfoder sidst på formiddagen eller om eftermiddagen. I staldskolen har der dog været delte meninger om, hvorvidt udfodringstidspunktet havde en betydning for, hvornår køerne kom frivilligt til stalden. Hvis det skal fungere, er det vigtigt med en fast daglig rutine for, hvornår grovfoderet udfodres. Vand i marken Nogle landmænd vælger kun at placere drikketrug i stalden, så vandet anvendes som et lokkemiddel til at få køerne hjem. Der er imidlertid ikke entydige resultater fra forsøgene på området, der fortæller, hvorvidt det har en positiv effekt på malkefrekvensen. Fra et velfærdsmæssigt synspunkt vil det være at foretrække, at køerne har drikkevand i marken. Ifølge det økologiske regelsæt skal køerne altid have uhindret adgang til frisk vand. En af de sværeste ting er at finde balancen mellem foderet på stald og græsudbud og græskvalitet. Køernes adfærd Overvej om... Køerne bliver ude og kommer ikke rettidigt hjem til malkning. En større andel køer end normalt skal hentes hjem. græsudbud og græskvalitet er for godt grovfoder på stald skal reguleres græsningsarealet skal reduceres. Køerne bliver på stald efter malkning eller kommer for tidligt tilbage til stalden. græsudbud og græskvalitet er for dårligt grovfoderet på stald er for godt. 10

13 Erfaringsopsamling >> 2. Græsmarken Afgræsningsstrategi Ejendommens jordtilliggende, og markernes placering i forhold til stalden, er meget afgørende for, hvordan afgræsningen tilrettelægges. Fokus bør være på at få så mange FE i køerne som muligt i den periode, hvor de er på græs. Det betyder, at græsmarken skal være plejet og passet, så der hele sommeren igennem er et rigtig godt bid. Dette kan gøres ved god styring af græsmarken, så der altid er et godt græsudbud til rådighed. Et eksempel på græsmarkens styring og pasning ses i faktaboksen på side 12. Køerne skal på kort tid kunne æde mange FE i afgræsningsmarken. Valg af afgræsningssystem reguleret storfold, skiftefolde, stribegræsning eller andet afhænger fx. af om der kan kunstvandes eller ej, men også af den enkelte driftsleder og hans ønsker. Det er vigtigt, at græsmarken løbende vurderes, fx når der hentes køer ind til malkning en eller to gange pr. dag. Køernes motivation for at blive på stald stiger, når græsvækst, udbud og kvalitet falder. Derfor er det en god idé at kunne tilføre nye arealer i løbet af sæsonen, dvs. senest i august måned. Græskvalitet og udbud er største motivationsfaktor for at få køerne ud på græsmarken. Hvis udbuddet er godt, betyder afstanden ikke så meget. Hvis køerne skal have en stor græsoptagelse, er det vigtigt at få køerne ud i de tidsrum, hvor de vil være mest aktive. Køerne græsser mest mellem kl. 6 og 9 om morgenen og mellem kl. 18 og 22 om aftenen. Et eksempel på dette kan være et siesta-system, hvor afgræsningen deles op i to perioder, så køerne er på stald midt på dagen og ellers ude på græs i netop disse tidsrum. 11

14 Græsmarkens styring og pasning Eksempel på afgræsningsstrategi: Der tages udgangspunkt i en situation med 100 køer, hvor der er 45 ha i sædskiftet til afgræsning. Mark 1 10 ha Mark 2 10 ha Mark 3 10 ha En mark på 10 ha er dyrket med byg og græsudlæg og en mark på 5 ha er dyrket med majs. Grøn byg m. udlæg Mark 4 5 ha Majs Mark 5 5 ha Mark 6 5 ha Eksempel på enkel græsmarksplanlægning Maj Juni Juli August September Oktober Planlagt optagelse FE pr. ko pr. dag ,5 FE i alt til køer Græssets genvækst, forventet FE pr. ha pr. dag Arealkrav, ha 12,3 13, (incl. nyudlæg) Hele arealet 12

15 >> Afgræsningsrunder 1. runde (ca. 1. maj): Mark 1 + evt. Mark 5, afhængig af væksten og græsmarkens højde, som bør holdes på ca. 7 cm. Græsmarken skal passes gennem sæsonen, så udbud og kvalitet svarer bedst muligt til behovet. 2. runde (ca. 5. juni): Mark 3 + Mark runde (ca. 25. juni): Mark 1 + Mark runde (ca. 20. juli): Mark 3 + Mark 5 + Mark runde (ca. 15. august): Mark 1 + Mark 2 (nyudlagt) + Mark runde (ca. fra 1. september): alle afgræsningsmarker. > Markerne afpudses efter hver afgræsningsrunde. Hvis køerne skal have en stor græsoptagelse, er det vigtigt at få dem ud i de tidsrum, hvor de er mest aktive. > Slæt tages inden næste afgræsningsrunde (evt. et lille slæt, så der kommer hurtigere genvækst). > 1. års marken (Mark 2) bør have ro til at gro sammen i april/maj, så kløveren får tid til at brede sig, hvorpå der tages et slæt inden marken bruges til afgræsning. 13

16 Erfaringsopsamling >> 3. Arrondering og kotrafik Arrondering og markernes afstand fra stalden Nogle bedrifter har store græsarealer liggende lige uden for stalden uden vejgennemskæringer og lignende. Andre har lange afstande til markerne, og vil måske have 2 til 2,5 km ud til de yderste marker. Disse forskelligheder giver store variationer i areal til rådighed pr. ko. Enkelte bedrifter med malkekvægsbesætninger og robot har fået etableret en ko-tunnel under en nærliggende vej, så græsarealet og dermed sædskiftet tæt ved ejendommen forbedres væsentligt. Det er ikke et problem at få koen til at gå langt, hvis drivvejene er ordentlige Erfaringer viser, at køer godt kan vænnes til at gå langt, fx 1-1,5 km, ad drivveje, uden at det påvirker malkefrekvensen negativt. En ko vil normalt gå 4-8 km dagligt, når hun græsser på marken, uden at det påvirker ydelsen. Der skal dog være opmærksomhed på halte køer. Malkerobottens placering i stalden Det er en fordel, hvis udgangen til græsmarkerne er i nærheden af robotten eller umiddelbart i forlængelse af robotten. Derfor er det vigtigt at tænke på robottens placering i forhold til udgangen, når staldbyggeriet planlægges. I de tilfælde, hvor malkerobotten ikke er placeret i samme ende af stalden, som udgangen til græsmarken, vil køerne ikke kunne blive malket direkte ud på græsmarken gennem robotten. Det betyder, at køerne skal gennem hele stalden for at komme ud, hvilket kan forstyrre flow et i stalden. Der er eksempler på, at dette godt kan komme til at fungere, bl.a. hvor en selektionslåge ved udgangen afviser koen, hvis hun har malketilladelse. De fleste køer lærer hurtigt, at de skal en tur tilbage og igennem robotten, før de kan komme ud på græs Hos nogle landmænd har det været muligt at lave en dør, sammen med fx et rækværk eller hegn, så der laves en drivvej langs med staldens ene side, så køerne alligevel kan sluses ud via robotten. 14

17 Kotrafikken i stalden og til og fra marken Fri kotrafik betyder ofte, at malkefrekvensen falder, og at der skal hentes flere køer til robotten. Styring af kotrafikken kan være med til at øge malkefrekvensen. Flere af deltagerne i staldskolen har styring af kotrafikken i stalden og gennem robotten ud til marken. Selektionslåger bruges sammen med robotten til at give adgang til marken eller til robotten. Der er ingen simpel eller entydig løsning, men styring er vi nødt til at have, hvis der skal noget græs i køerne! 3. Styring i selve stalden. Envejslåge til en opsamlingsplads foran robotten eller styring så koen ikke kan komme til foderbordet, før hun har været igennem robotten. 4. Selektionslåger ved indgangen fra mark til stald kan bruges på flere måder ved styring af kotrafikken. Hvis selektionslågen er placeret i nærheden af AMS en, kan de køer, som er malkbare, selekteres fra ved indgangen, så de kommer gennem robotten, før de kan komme til foderbordet / sengebåsearealet. Ønskes der holdopdeling på stald, men fælles afgræsning, vil en selektionslåge kunne bruges til at sortere køerne i de ønskede hold. En ko-tunnel under vejen kan give mere areal til afgræsning tæt på ejendommen. Eksempler på styring af kotrafikken: 1. Koen skal igennem robotten for at komme direkte ud på græsmarken via en selektionslåge 2. En selektionslåge kan sættes op ved udgangen til græsmarken, så det kun er køer, der ikke har malketilladelse, som bliver lukket ud. Selektionslågen kan evt. programmeres til at køer, der har malketilladelse inden for de følgende 1½ - 2 timer, ikke bliver lukket ud. 15

18 Seks timers afgræsning for alle dyr Styring af afgræsning Styring af køernes tid på græs kan reguleres ved hjælp af styringen i robotten og ved hjælp af selektionslåger. Ved at tidsindstille udgangslågerne (automatiske selektionslåger) så køerne får tilladelse til at gå ud, meget tidligere end mandskabet møder i stalden, kan man øge den tid, hvor køerne er på græs. Da alle køer skal være ude i de seks timer, er det vigtigt, at adgangen til græsarealet tillades så tidligt som muligt. I staldskolebedrifterne får køerne tilladelse til at gå ud fra mellem kl. 03 og 07 i de lyse måneder i sommerperioden, og døren lukkes som regel igen fra midt på til sidst på eftermiddagen. Køer, som skal behandles, tastes ind om aftenen, så de separeres fra i løbet af natten og morgenen. Malketilladelse er et vigtigt værktøj til styring af malkefrekvens og kan også bruges til at styre, hvornår køerne kommer ud på græs. Generelt bør malketilladelsen gives hurtigere om sommeren end om vinteren. I staldskolen har der været afprøvet forskellige tidsintervaller. Erfaringerne viser, at malketilladelsen om sommeren bør gives til de køer, som ikke har været malket inden for de seneste 1,5 til 2 timer. I tilfælde, hvor man ikke har direkte udgang fra malkerobotten, kan malketilladelsen bruges som udgangstilladelse, hvis man har automatiske selektionslåger ved udgangen. Hvis det fx er længere end 1,5-2 timer siden sidste malkning, får koen ikke lov til at komme ud via selektionslågen, men må i stedet gå til robotten og blive malket, hvorefter hun kan komme på græs. Ind- og udgang i samme ende af stalden. 16

19 >> Styring af afgræsning Styring af seks timers afgræsning og foldskifte midt på dagen Et foldskifte i løbet af dagen kan være en måde til at sikre, at alle køerne kommer ud seks timer dagligt. Et eksempel kan være, at køerne får adgang til græsmarken, mark 1, tidligt fx fra kl. 03. De sidste køer i stalden drives til robotten ved tiden. Når de første køer fra mark 1 begynder at komme hjem til malkning, skiftes der til mark 2. Vær opmærksom på at de seks timer også gælder for den sidste ko, der lukkes ud på græs Køer har brug for ro og ensartet dagsrytme for at producere og fungere optimalt. Derfor er det vigtigt at finde den rigtige dagsrytme for både personale og dyr. Det betyder, at udgangslåger åbnes, køer hentes og opsyn og fodring foretages på samme tid hver dag, så køerne nemmere kan finde ind i dagsrytmen. De sidste køer fra mark 1 hentes ind til malkning og efterfølgende markskifte, fx kl. 11. Om eftermiddagen sikres, at de sidste køer i stalden kommer igennem robotten, fx kl. 15. Dørene lukkes kl. 17. Alle køer har dermed haft mulighed for at afgræsse i seks timer. 17

20 Drivvejen Køerne skal gå hen ad drivvejen flere gange i døgnet, når der er robotmalkning. Det betyder, at drivvejen er utrolig vigtig, for at denne trafik kan foregå uden problemer. For yderligere information vedrørende drivveje, deres funktion og etablering se bagest i hæftet. Regelmæssig klovbeskæring Det er vigtigt, at køernes ben og klove er i orden. Derfor skal fokus være på dette område. En regelmæssig gennemgang af køerne i klovbeskæringsboksen er vigtig. Det anbefales at dette sker med ca. tre måneders mellemrum, dvs. ca. fire gange pr. år. Hvis en ko går dårligt, vil hun have svært ved at gå langt efter græs, og modsat tilbage til robotten. Disse køer vil have færre besøg i robotten. Det er som regel de samme få køer, som skal hentes til robotten. Vær opmærksom på om køerne er halte. Halte køer har færre besøg i robotten og skal oftere hentes til robotten Det mest befærdede stykke af drivvejen er her blevet cementeret. Drivvejen har givet logistikproblemer, idet den krydser vejen til ensilage-stakken. Problemet er løst ved at opsætte automatiske led, som ved hjælp af fjernstyring kan åbnes og lukkes fra traktoren. 18

21 >> Anbefalinger 1) 2) Sørg for at følge græsmarkerne tæt: Pasning af marken er vigtig for kvaliteten og udbuddet af græs og dermed køernes græsoptag Benyt markens græskvalitet og udbud til at motivere koen til at gå ud. Køerne går gerne langt, hvis der er et godt udbud og en god kvalitet 7) 8) Se på græsset, når køerne hentes, og planlæg hvad der skal ske næste dag og længere frem i tiden Styr kotrafikken for eksempel med envejslåger i stalden og separationslåger ved udgangen til græsmarken. Giv køerne tid til at vænne sig til en eventuel ny indretning af stalden. 3) 4) 5) 6) Lok nogle køer ind, før resten hentes fra marken, for eksempel med udfodring af friskt grovfoder, så køen til robotten mindskes Hent køerne fra græsmarken til stalden eventuelt med et foldskifte i løbet af dagen. Ved døgnafgræsning bør køerne hentes to gange dagligt for at undgå en negativ indflydelse på ydelsen Få køerne på græs i de perioder, hvor de er mest aktivt græssende Regulér fodermængden på foderbordet efter græsudbuddet - nedsæt mængden af grovfoder, når der er græs nok i marken 9) Væn ikke køerne til en rytme, der ikke ønskes. For eksempel at de skal drives rundt i stalden 10) Overvej den ønskede malkefrekvens i afgræsningssæsonen. Et mindre fald i frekvensen er ikke umiddelbart lig med et ydelsesfald. Vær især opmærksom på køer i tidlig laktation 11) Sørg for regelmæssig klovbeskæring og gode drivveje. Halte køer betyder færre besøg og flere køer, som skal hentes hjem. 19

22 Kilder og yderligere information > God afgræsning anbefalinger og regler (2006). Peter Stamp Enemark, Henriette Schmidt Hansen & Camilla Mejlhede Kramer. Pjece udgivet af Landscentret Dansk Kvæg, Dansk Landbrugsrådgivning, Skejby. > Vejledning i styring af græsmarken. Kan hentes på Landscentrets hjemmeside Se under: Landbrugsinfo/Kvæg/Foder/Grovfoder/Afgræsning og Landbrugsinfo/Kvæg/Foder/Grovfoder/Aktuelt om græsmarken. > Afgræsning og robotmalkning styring af kotrafikken, fodringen og græsmarken på fem økologiske kvægbedrifter (2006). Camilla Mejlhede Kramer, Specialeprojekt, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Frederiksberg. > Betesgång på KRAV-mjölkgårdar med robotmalkning en dokumentation från åtta gårdar i Östergötland, Västra Gotland och Södermanland sommaran (2004). Dahlberg, M., LG Husdjurtjänst, Askeby, Linghem, pp. 10 > Velfærd hos malkekøer og kalve (2006). Lene Munksgaard & Eva Søndergaard. DJF-rapport Husdyrbrug nr. 74, Danmarks JordbrugsForskning, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. > Afgræsningens effekt på malkefrekvens, mælkeydelse og driftsøkonomi i automatiske malkesystemer (2001). Christian Raun & Morten Dam Rasmussen. DJF rapport Husdyrbrug nr. 26. Danmarks JordbrugsForskning, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. > Automatisk malkning i Danmark (2001). Morten Dam Rasmussen. DJF rapport Husdyrbrug nr. 24. Danmarks JordbrugsForskning, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. > Drivveje til køer (2005). Inger Dalgaard. Pjece udgivet af Landscentret Byggeri og Teknik, Dansk Landbrugsrådgivning, Skejby. > Stabilisering af drivveje (2002). Kaj Hansen, Jan. S. Strøm & Morten Levring. Grøn Viden Husdyrbrug nr. 25. Danmarks JordbrugsForskning, Ministeriet for Fødeva - rer, Landbrug og Fiskeri. Regler Plantedirektoratets Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion (november, 2008) under Økologi/Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion. 20

23

24