Videndeling i netværksgrupper

Transkript

1 Videndeling i netværksgrupper - hvilken viden er på spil i mødregrupper? Forfatter: Ann Cathrine Lebech Hoe Vejleder: Knud Erik Jørgensen ITKO - It, kommunikation og organisation Handelshøjskolen, Aarhus universitet 1.februar 1.juni 2010 åben hylde

2 Forord Dette speciale er afslutningen på min kandidatuddannelse cand.it (ITKO) på Handelshøjskolen i Århus, Aarhus Universitet. Min bacheloropgave i Spansk og Europæiske studier havde titlen EU på vej mod en ny socialpolitisk familiekurs flere kvinder på arbejdsmarkedet Denne gang er titlen Videndeling i netværksgrupper hvilken viden er på spil i mødregrupper? Titlerne er med til at illustrere, at jeg påskønner at lave undersøgelser og opgaver, der på den ene eller anden måde omhandler kvinder. Det udspringer sig bl.a. af, at jeg på lykkeligste vis fik min datter Andrea i sommeren Det at blive mor under et studie har bevirket, at jeg har fået mere fokus på kvindernes situation i samfundet. Det er ikke altid lige let at være karrieremindet mor og studerende på én gang, og derfor er det fantastisk, at kunne få lov at kombinere studiets teoretiske fundament med egne interesser, som har en betydning for familielivet hvilket giver god Study life balance. På den måde er det lykkedes mig, at skabe nogle gode rammer for specialet, så det både har min store personlige interesse, men samtidig er understøttet af det teoretiske og faglige omdrejningspunkt som udannelsen bygger på. Hermed får jeg afsluttet min uddannelse med et speciale, der har en atypisk, men spændende kombination. Jeg vil gerne sige tak til dem der har bidraget med inspiration, kritik, sparring og korrektur igennem min specialeproces. Ikke mindst tak for støtten og motivationen, da jeg midt i specialeperioden desværre måtte opleve at abortere. En kæmpe stor tak til min vejleder Knud Erik Jørgensen, for hans motivationsgivende vejledning, som har været en god inspirationskilde undervejs. En stor tak skal der også lyde til mødregruppen fra Horsens med pigerne Lisbeth, Michelle, Louise, Stine og Lisa, samt mødregruppen fra Århus med pigerne Joan, Linda, Mette, Mathilde og Karina. Tak for jeres tid både til interviews, observation og fokusgruppeinterview. Ligeledes tak til Jordemoder Lene Yding for det gode interview der har bidraget til en god forståelse af vigtigheden af oplysning og videndeling indenfor feltet amning. Tak til Jordemoder Vibeke Visti og Sundhedsplejerske Marianne Rasmussen for at jeg måtte deltage i kurset omkring amning. Uden alle de nævnte implicerede havde processen ikke kunne lade sig gøre, da de har været det empiriske grundlag for specialet. side 1 af 92

3 Abstract This thesis is a result of 4 months of intensive work with the subject knowledge sharing in network groups, as the completion of my Master s degree in IT, communication and organization at Aarhus School of Business, Aarhus University. Focus will be to uncover the concept of knowledge, especially knowledge sharing in groups and networks, as a basis to discuss how knowledge sharing can be supported by the possibilities offered by using Information technology. The thesis will be primarily theoretically founded, but to bring the theory into perspective, two groups of women (mothers' group) are analyzed as the empirical and practical focus of this thesis. The analysis is based on eleven interviews and some observations which underline that knowledge and knowledge sharing have an important and positive effect on the groups. It will also visualize how knowledge sharing in the groups may reduce the risk of postnatal depression. As a foundation for the thesis I have looked into the different theories on knowledge, primarily Nonaka s SECI model, which comprise both tacit and explicit knowledge and Blacker s five types of knowledge. After having established an understanding of the complex and dualistic concept of knowledge, my research moves onto the field of Knowledge sharing. The main theories I employ in this part are the Ba concept of Nonaka and Christensen s theories. The latter theory (Christensen) deals with sense of community and the motivation of knowledge sharing. These theories all indicate that knowledge and knowledge sharing is not about ICT-systems, but about people and communication. ICT-systems are just seen as one of the tools to manage knowledge, which would be presented by Marwick s theory which is presented in the text Knowledge management technology. Knowledge is tied to the individual and its relation to other people and therefore it is not only necessary to focus on knowledge within an organizational perspective. It is my contention that knowledge sharing also happens in a more private context in different kinds of networks outside an organization. A point in this thesis is that the knowledge concept must be perceived as action- and context specific and closely related to the individual, for knowledge sharing to have the best conditions. Knowledge sharing must be viewed upon as being a dynamic process created by the interaction between people. A process where knowledge is shared and new knowledge is created. In this thesis I will also discuss the role of the technology related to knowledge sharing. The discussion will deal with knowledge sharing in groups and also how the individual uses the powers of technology. It is considered that technology only is a tool and not the solution itself within knowledge sharing. The thesis side 2 af 92

4 also describes the role of the mother s group, in proportion to how knowledge sharing in the groups may reduce the risk of postnatal depression. Indholdsfortegnelse Del I - Indledende sektion Indledning Problemformulering Afgrænsning Struktur Videnskabsteori Valg af epistemologier Metode Dataindsamling Interviewerens rolle Empiriske undersøgelser Bilagsoversigt Vurdering Opsamling del I Del II - Centrale sektion: Teori Teori Data, information og viden Nonakas videnssyn Blacklers fem videnstyper Videndeling som bytteforhold IT som facilitator for videndeling Opsamling teori Kommentarer til teori Del II - Centrale sektion: Analyse Analyse Mødregrupperne Eksperter Data/informationsudveksling vs. videndeling side 3 af 92

5 7.4 Nonaka - Tavs, eksplicit eller tyst viden? Bytteforhold et praksisfællesskab Blacklers videnstyper Teknologi understøtter videndeling i mødregruppen Mødregrupper forebygger fødselsdepression Opsamling analysen Del III - Opsamlende del Opsamlende vurdering Konklusion Perspektivering Litteratur Trykt litteratur Internet referencer Lydfiler på cd-rom Bilag på cd-rom Læsevejledning For at følge ASBs strategi om bæredygtighed bedst muligt, er det valgt at vedlægge to stk. cd-rom til specialet. På cd-rom 1 ligger samtlige lydfiler placeret. Hvis man ønsker at læse specialet elektronisk ligger samtlige bilag + specialet i pdf fomat placeret på cd-rom 2. Bilagsoversigt findes i afsnit 3.4 For at kunne afspille lydfilerne kræver det at man har itunes installeret på sin computer. Det kan gøres gratis og nemt på Hvad ang. kildehenvisning så anvendes efternavn + årstal stående i parentes i selve teksten, når det drejer sig om trykt litteratur. Når der refereres til kilder fra forskellige websider er linket + dato sat ind som fodnote. side 4 af 92

6 Del I - Indledende sektion 1 Indledning Internettet og dets muligheder for deling af information og kommunikation har revolutioneret vores tid på samme måde som den industrielle revolution. Der er unægteligt skræmmende elementer i internettets potentiale, men der er på den anden side ikke grund til andet end at omfavne og udnytte det teknologiske kvantesprings muligheder. Blot bør man som altid, når der gøres nye landvindinger og store fremskidt, forvalte mulighederne med omhu og omtanke. Og ja, med sund fornuft (Lederen Jyllandsposten, 11. april 2010). Sådan var de afsluttende ord på en leder i Jyllandsposten, som fangede min opmærksomhed med overskriften Facebook. For det man troede bare var et socialt medie, til brug i private anliggender, anvendes nu mere og mere i politiske samt organisatoriske gøremål og ikke mindst til statistiske undersøgelser som grundlag for landsdækkende nyheder. Som det står skrevet, kan det være lidt skræmmende for nogen, men på den anden siden gælder det måske bare om at følge med tiden og gribe mulighederne. Vidensbegreberne er mange videnskab, videnarbejdere, videnledelse, videnskabelse, videnstyper, videnstung, videndeling, og jeg kunne blive ved. De fleste organisationer med respekt for sig selv, har vidensaspektet med i alle kroge og hjørner, i troen på at det er viden der genererer vækst og bedre tider i organisationen. Kort sagt, alle begreber med viden, især sidstnævnte videndeling er meget omdiskuteret, men forsat primært er begrænset til at omhandle organisationer. Derfor anses det for interessant at se på videndeling i private sammenhænge. Videndeling er det jeg hovedsageligt vil koncentrere mig om i specialet. Videndeling er efter min opfattelse ikke kun et begreb eller en aktivitet som hører organisationerne til. Ordbogen.com definerer videndeling til at være; viden, der er oparbejdet i en organisation og deles mellem forskellige medarbejdere eller med andre organisationer 1. Jeg vil dog her antage at viden også kan oparbejdes uden for organisatorisk kontekst, ligesom viden kan deles mellem mennesker på flere niveauer. Derfor fastsættes det fra start, at videndeling skal ses som et bredere begreb, som både er knyttet til organisationer, men også til privatsfæren - dagligdagen uden for organisationerne. Hvordan viden og videndeling fungerer i 1 side 5 af 92

7 mødregrupper 2 betragtes som specialets genstandsfelt. Det betyder, at jeg har taget et sats og hoppet uden for den almene tænkning hvad angår videndeling. De eksisterende teorier for videndeling er primært tilegnet organisationer. Det er en af årsagernes til at jeg netop synes det er et spændende område, idet jeg ser nogle mangler på det teoretiske område, hvad angår videndeling i privatsfæren. Derfor finder jeg det interessant, at se på hvorvidt det er muligt at anvende organisationsteorier på privatsfæren. At valget faldt på mødregrupper som netværkscase skyldes, at jeg har en personlig interesse indenfor feltet, men samtidig, at der ikke er lavet nogen lignende undersøgelse tidligere. Det viser sig at videndeling i mødregrupper har en positiv effekt, idet det kan hindre fødselsdepressioner. Videndeling i denne type gruppe er dermed ikke kun for hyggens skyld, men det kan betyde en nedgang i antallet af fødselsdepressioner og dermed en samfundsmæssig gevinst, for nu at sætte det lidt på spidsen. Endvidere kan de online sociale medier i højere grad anvendes til formålet, så videndeling i mødregruppen ikke kun sker ved det fysiske møde. Hvad angår mødregrupper og fødselsdepressioner, er det primært studerende på de sundhedsvidenskabelige uddannelser, som bevæger sig inden for dette felt, men ofte med helt andre sundhedsfaglige teoretiske tilgange. Jeg vurderer at undersøgelsen kan være interessant for undervisere og andre med tilknytning til de sundhedsvidenskabelige uddannelser. Især fordi jeg opfordrer dem til at have mere fokus på sociale medier i deres undervisning. Ligeledes kan undersøgelsen og mangel på teori på området, være en øjenåbner for forskere indenfor samfundsvidenskaben. Det mener jeg, ud fra den påstand, at videndeling i netværksgruppen, både i organisationen, men ikke mindst i privatsfæren bliver et område som får større og større betydning, da de to områder bliver flettet mere og mere sammen. Formålet for andre forskere kunne være at udbygge teorien, idet den anses som mangelfuld. Eksempelvis gennem øget fokus på sociale medier som midlet til mere videndeling i privatsfæren. 2 Mødregruppe: En gruppe af 5-7 kvinder, som på baggrund af deres terminsdato(beregnet dato for fødsel) samt geografiske bopæl sættes sammen til en mødregruppe(bilag 2). Mødregruppen mødes normalvis en gang om ugen på skift hos deltagerne i gruppen. Mere generelt kan en mødregruppe kategoriseres som en netværksgruppe. Endvidere gøres der opmærksom på, at der i specialet anvendes varierende betegnelser for de ti kvinder, som er del af de to mødregrupper. Alt efter sammenhæng benævnes de; deltagere, medlemmer, mødre, kvinder eller informanter. I selve analysen hvor der citeres fra diverse interviews, henvises til navn og bilag. side 6 af 92

8 1.1 Problemformulering Med udgangspunkt i ovenstående antagelse om, at videndeling foregår alle steder, ønskes med dette speciale: At foretage en undersøgelse af hvordan videndeling foregår i mødregrupper. Hvilke typer viden er det der deles, og er der forskel på videnstyperne alt efter i hvilken kontekst videndelingen udspiller sig? Til at besvare overstående tages udgangspunkt i følgende undersøgelsesspørgsmål: Hvornår er der tale om henholdsvis data, information og viden? Hvilke videnstyper eksisterer? Hvordan ser forskellige teoretikere på videndeling? Hvilke bytteforhold og barrierer er at finde indenfor videndeling? Er der teknologier(it) som gavner og understøtter videndeling? De fem undersøgelsesspørgsmål er meget generelle og kan betragtes som brugbare i analyser af alle typer af netværksgrupper. Disse vil hovedsageligt blive besvaret i teoriafsnittet. I henhold til, at det i indeværende speciale er to mødregrupper der optræder som netværkscases(genstandsfelt), kan der yderligere laves andre interessante spørgsmål og betragtninger, hvormed der mere specifikt tages stilling til hvordan videndelingen reelt er i mødregrupperne. Idet det er dokumenteret at ca. hver tiende kvinde som har født får en fødselsdepression 3, hvoraf de fleste ofte opstår pga. dårlige oplevelser med amning(breinholt Larsen et al 2009 s. 15 ), ønskes det ligeledes at se på; Hvordan foregår videndeling i mødregrupper? Understøtter it videndeling i mødregrupper? Om videndelingen til og blandt kvinderne i mødregrupper kan medvirke til at mindske risikoen for fødselsdepression? Disse sidste mere emnespecifikke undersøgelsesspørgsmål, vil primært blive belyst i specialets analyse. 3 Fødselsdepression: Fødselsdepression er en depression, der forekommer hos kvinder i ugerne eller månederne efter en fødsel. Fødselsdepression adskiller sig fra de kortvarige humørsvingninger (de såkaldte tudeture ), som et flertal af kvinder oplever i dagene efter fødslen, og de alvorligere, men meget sjældnere fødselspsykoser, hvor der ud over depression forekommer vrangforestillinger, hallucinationer, forfølgelsesforestillinger mv. (Breinholt Larsen et al 2009 s. 5 ). side 7 af 92

9 1.2 Afgrænsning Specialet er afgrænset på henholdsvis det teoretiske og det empiriske plan. Teoretisk betyder det at specialet tager afsæt i en omfattende teoretisk gennemgang af forskellige teorier for viden og videndeling. Alternativt havde netværksteori være interessant at inddrage i henhold til genstandsfeltet. Men for at bevare en forholdsvis struktureret og veldefineret afgrænset ramme, blev valget at gå i dybden med videndeling, frem for at det blev en overfladisk gennemgang af både videndelings- og netværksteori. Teorien understøttes af en empiriindsamling, hvorudfra der analyseres i relation til de valgte teorier, for på den måde at sætte virkeligheden i teoretisk perspektiv. Empirien er indsamlet ved at inddrage to mødregrupper med fem deltagere i hver. Det er valgt at nøjes med to grupper, da det antages, at de synspunkter og udtalelser der er kommet til udtryk, er generelt gældende for hovedparten af mødre på barsel. Derfor vurderes grænsenytten ved at inddrage flere mødregrupper til at være minimal. En anden mulighed for at understøtte de kvalitative undersøgelser, ville være at inddrage en bredere kvantitativ undersøgelse fx via et spørgeskema formålet med det kunne være at opnå flere kvinders syn på deltagelse og videndeling i en mødregruppe. Igennem en kvantitativ undersøgelse er det dog ikke muligt at komme tæt på kvinderne, samt observere deres handlinger og gruppedynamik, hvilket har en væsentlig betydning i henhold til at analysere bl.a. motivationen for videndelingen. Derfor valgtes det at fokusere på de kvalitative undersøgelser og besvare problemstillingen på dette grundlag. side 8 af 92

10 1.3 Struktur Til at illustrere specialets røde tråd, er der opbygget en struktur som vises i figur 1. Del I - indledende sektion med problemformulering, videnskabsteori og metode afspejles i del III - den opsamlende sektion med en samlet vurdering, konklusion og perspektivering. Den centrale sektion med et stort teoriafsnit og en efterfølgende analyse har en understøttende og primære funktion i at binde specialet sammen. Del I - Indledende sektion Indledning Problemformulering Videnskabsteori Metode Vurdering Opsamling del I Spejlende akse Del III - Opsamlende sektion Opsamlende vurdering Konklusion Perspektivering Del II Central sektion: Teori Teori: 5.1 Data, information, viden Analyse Analyse: 7.8 Mødregrupper forebygger fødselsdepression Teori: 5.2 Nonakas videnssyn Teori: 5.3 Blacklers fem videnstyper Teori: 5.4 Videndeling som bytteforhold Analyse: 7.7 It understøtter videndeling i mødregruppen Analyse: 7.5 Bytteforhold et praksisfællesskab Analyse: Videnstyper:Nonaka og Blackler Teori: 5.5 Marwick: It i videndeling Analyse: 7.3 Informationsudveksling vs. videndeling Del IV Praktiske sektion: Litteraturliste, lydfiler og bilag på cd-rom Figur 1: Oversigt specialet struktur Del I I denne første del vil selve grundlaget for specialet blive lagt. Indledningsvis med en præsentation af genstandsfeltet, samt problemformuleringen som gør rede for hvilken problemstilling, der ønskes behandlet. Yderligere redegøres for specialets afgrænsning samt specialets struktur, så man som læser har et godt overblik. Hernæst bliver læseren introduceret for den videnskabsteoretiske tilgang, og hvorledes side 9 af 92

11 specialet vil blive grebet an rent metodisk med en tilhørende vurdering af de anvendte metoder og en vurdering af specialets syv faser. 4 Del II Som vises i figuren ovenfor, er den centrale sektion den mest omfattende som består af et teoriafsnit efterfulgt af en analyse. Teorien er med til at give et helhedsbillede af viden og videndeling. Fra skelnen mellem data, information og viden, til Nonaka og Blacklers forskellige forslag til videnstyper, som ledes videre over i en redegørelse for bytteforhold og barrierer ved videndeling. Teorien er optakten til en analyse af videndeling i mødregruppen, hvor den indsamlede empiri bliver anvendt i henhold til det teoretiske fundament, som jeg har valgt i denne omgang. Del III I den opsamlende sektion vender jeg blikket mod den indledende sektion for at reflektere over specialeprocessen og det undersøgte genstandsfelt, da denne sektion skal ses som en spejling af den indledende sektion. Da der allerede i den indledende sektion blev givet en vurdering af metoden, vil det ikke blive behandlet yderligere, men i stedet foretages en helhedsvurdering af det samlede resultat. For at bevare den røde tråd, konkluderes der i forhold til den problemstilling, der blev fastlagt i den indledende sektion. Hernæst følger en perspektivering på hvilke elementer der ligeledes kan være spændende at undersøge som en naturlig følge af dette speciale. Allerede nu skal det fastslås at konklusionen ikke skal ses som et facit på hvordan videndeling skal være i en mødregruppe. I stedet vil konklusionen bestå af opsamlende refleksioner over hvordan videndelingen foregår i mødregrupper og hvad videndelingen i mødregrupper samt den viden som kvinderne opnår andre steder fra kan bruges til. 4 De syv faser er tematisering, design, interview, transskribering, analyse, verificering og rapportering(kvale 2006 s. 232) side 10 af 92

12 2 Videnskabsteori Videnskabsteori er undersøgelsens ontologi, som giver de grundlæggende antagelser om undersøgelsens genstandsfelt, som jeg, der er undersøgelsens udøver har på forhånd. En videnskabsteoretisk undersøgelses epistemologi er spørgsmålene om, hvorledes man kan opnå viden om fagets genstandsfelt(andersen 2003 s ) Begrebet viden er et flertalsord dvs. at undersøgelsens genstandsfelt er, hvorledes forskellige typer af viden udvikles, deles og arkiveres og hvorledes der kan tages ledelse af disse processer. Derfor bør undersøgelsen betjene sig af flere ontologier og epistemologier(venzin et al Blackler 1995). Det kræver at det til stadighed gøres klart hvilke ontologi(er) og epistemologi(er), der er på spil i en konkret undersøgelse dvs. hvilke vidensbriller forfatteren har på, når der diskuteres hvorvidt det er den ene eller anden form for viden. Venzin et al(1998) redegører for tre forskellige epistemologier, altså grundopfattelser af viden; Den kognitive, den konnektivistiske og den autopoetiske epistemologi. De fremhæver væsentligheden i at anerkende, at der eksisterer forskellige typer viden, der knyttes til forskellige epistemologier. Three different epistemologies are outlined that enable us to better understand the various contributions to knowlegde. Based on these epistemological distinctions, we then proceed to explore various categories and applications of knowledge (Venzin et al 1998 s. 26). I det følgende gives en kort præsentation af de tre forskellige epistimologier (som beskriver hvordan viden opfattes og formes), hvorefter der argumenteres for hvilke der gøres gældende for det vidensperspektiv der hersker indenfor specialets genstandsfelt. Igennem specialet knyttes forskellige teoretikeres vidensopfattelse, løbende sammen med de epistemologier der gør sig gældende jf. disse opfattelser. Kognitivistisk: I denne epistemologi bliver viden opfattet som noget, der objektivt kan observeres og kodificeres. Der skelnes ikke imellem data, information og viden. Viden opfattes som universel og er ikke bundet til konteksten, viden er derfor konstant. Fokus er her specielt identificering og indsamlingen af ny viden indenfor et pågældende fænomen. Viden anses ofte som en fastlagt og repræsentérbar størrelse (data) lagret i computere, arkiver og manualer. Kognitivismen kan forklares ud fra devisen know that (Venzin et al s. 39). side 11 af 92

13 Konnektivistisk: I den konnektivistiske epistemologi forsøger man ifølge Venzin et al, at konstruere en gengivelse af verden gennem relationer. Fokus for viden ligger derfor på de relationer, der eksisterer imellem organisationens eller netværkets medlemmer og ikke mindst baseret på den kommunikation og de kompetencer som er forbundet til dem. Ydermere opfattes viden, som værende eksisterende i menneskelige relationer og afhænger af interesser i netværket. Derfor afgør gruppens interesser hvilken viden, der opsamles og lagres. Viden understreges af den sociale kontekst. Det skal forstås således at hos den konnektivistiske videnforståelse, er viden delvis bundet til konteksten, altså netværkets stand, kultur, miljø, situation, opfattelser mv. (modsat kognitivistiske epistemologi) Her skelnes mellem information og viden. Information kan udveksles, når to individer har en relation med indbyrdes forståelse af syntaks. Viden kommer til udtryk, når der arbejdes sammen med andre og er dermed illustrativ, ofte igennem handlinger(venzin et al 1998 s ). Autopoetisk: I den sidste af de tre epistemologier er konteksten altafgørende(venzin et al. 1998). Viden er afhængig af individets historie det er et produkt af den enkeltes oplevelser og refleksioner. Viden er som udgangspunkt ikke noget man har, men noget man tilegner sig. Det sker ved, at individets viden konstant udvikles og genfortolkes ved at individet, på baggrund af den viden man i forvejen besidder, bearbejder de data, der kommer fra omverdenen. Venzin et al. påpeger i den forbindelse, at grupper og individer på samme tid er åbne for nye data, men lukkede overfor ny information og dermed videndeling, da dette ofte bliver selv-konstrueret og bevaret indenfor lukkede fora(venzin et al 1998 s ). På baggrund af den påstand, at der ikke er interesse for videndeling, vil der i denne sammenhæng ikke blive gjort mere ud af denne epistemologi, da den ikke passer ind i henhold til den videnstilgang der ønskes. Den autopoetiske epistemologi er da kort skitseret for at vise at jeg er bevidst om dens eksistens, men ligeledes for at vise et modstykke til de to andre nævnte. 2.1 Valg af epistemologier Venzin et al giver udtryk for vigtigheden i at erkende hvilke(n) epistemologier som lægger til grund for undersøgelsen; We claim that before researching into the concepts of knowledge itself, the process of knowledge development has to be explored by revealing its epistemological roots. We argue that concepts take different forms depending on the epistemology they are based on (Venzin et al 1998 s. 28). Der tages udgangspunkt i, at der ikke kun findes én form for viden og at viden ikke kun skal opfattes som ental, men at der eksisterer flere forskellige slags viden, hvorfor de betragtes som flertal. Derfor ønskes det også at betragte viden ud fra mere end blot én af de ovenstående epistemologier. Set i lyset af hvad der side 12 af 92

14 undersøges samt begrundet i de metoder der anvendes, er det enten den kognitivistiske eller den konnektivistiske tilgang som bringes i spil. Jeg vil derfor uddybe de to epistemologier ved at inddrage Peter Holdt Christensens (2002) forståelse af de to nævnte epistemologier. Han benævner henholdsvis den kognitivistiske og den konnektivistiske epistemologi, som værende enten den erkendelsesbaserede eller erfaringsbaserede måde at opfatte viden på. Den erkendelsesbaserede epistemologi definerer viden som; velbegrundet, sand overbevisning. Dette forudsætter, at sandheden eksisterer, og at viden er erkendelsen af denne sandhed. Viden eksisterer dermed udenfor individet, og er objektiv data eller information, som behandles af individet. Men hvornår kan man så definere at den viden, som individer besidder, er sand eller falsk? Christensen argumenterer at begrundet overbevisning automatisk medfører sandheden, og at begrundet overbevisning således automatisk opfylder kriterierne for at noget er viden(christensen 2002 s.35). Det påpeges endvidere, at begrundelsen eller overbevisningen, som ligger til grund for et vidensfelt ikke må være funderet på tilfældigheder og subjektivitet, men skal være baseret på argumentation og bevisliggjort ud fra forskningsundersøgelser, så man på den måde opnår den sande erkendelse. Ud fra Christensen(2002) bliver den kognitivistiske epistemologi derfor beskrevet som en meget stram definition af viden, hvor en endegyldig sandhed kræves(christensen 2002 s. 37). Den erfaringsbaserede epistemologi, som her sammenkobles med den konnektivistiske, kaldes af Christensen(2002) også socialkonstruktivisme eller mere præcist pragmatisme. 5 Ved den erfaringsbaserede epistemologi er viden, ikke blot viden om noget, men viden defineres og manifesteres gennem handlinger der bygger på erfaring, og udtrykkes i en interaktion mellem individet og omgivelserne. Via den handlingsbaserede epistemologi er individet direkte deltager i processen med at skabe ny viden. Det skyldes at viden opstår igennem de handlinger der udføres. Individet opnår ny erfaring og erkendelsen hos individets opstår igennem handlingen, som betragtes som sandhed om viden. Den handlingsbaserede videnstilgang er dermed ikke fasttømret forudbestemte filosofiske forestillinger om verden, mennesket og sandheden. Man er i stedet optaget af det, der aktuelt giver mening, har konsekvens, virker i praksis og dermed får betydning individuelt, socialt og samfundsmæssigt. Det er af stor betydning, at individet forholder sig refleksivt til den handling der foretages, da det er gennem denne refleksion, at individet får nye ideer, og måske opnår nye erfaringer og ny viden, som grundlaget for at løse problemer. Det at opnå viden i en erfaringsbaseret forståelse beskrives blandt andet således; 5 Som det belyses kan der knyttes mange forskellige betegnelser til at beskrive det samme fænomen. Jeg vil dog hovedsageligt anvende de betegnelser som præsenteres hos Venzin el al. Grunden til at jeg perspektiverer til Christensens(2002) betegnelser, er at erkendelse og erfaring er to meget kendetegnende begreber for netop den kognitivistiske og konnektivistiske epistemologi. side 13 af 92

15 som en proces der starter med tvivl (eller problemer) og ender med løsningen af denne tvivl, og herved bliver viden i den pragmatiske[konnektivistiske] epistemologi en interaktiv proces, modsat den klassiske[kognitivistiske] epistemologi der forudsætter en erkendelse af en sandhed der allerede eksisterer (viden er altså lukket om den allerede eksisterende sandhed) (Christensen 2002 s. 44). Viden er dog ikke udelukkende erfaringsbaseret eller erkendelsesbaseret. Det anses derfor nødvendigt at se på vidensbegrebet ud fra et bredt pluralistisk perspektiv. Så vidensbegrebet både indeholder den viden der vides noget om, samt det der gøres med viden. I praksis behøver det dog ikke være således, at der nødvendigvis først skal være viden om noget førend der kan gøres noget på baggrund af det der vides (Christensen 2002 s. 44). For at opsummere hvad der karakteriserer henholdsvis den kognitivistiske og konnektivistiske epistemologi, samt skabe et overblik over de to, skitseres igennem en række stikord deres karakteristika og dermed forskellene mellem dem. Kognitivistiske epistemologi Konnektivistiske epistemologi Erkendelsesbaseret Erfaringsbaseret Hvad har jeg fundet ud af? Hvordan fandt jeg ud af det? know that Know how Teoretisk viden Praksis viden Viden er objektiv Viden er hverken objektiv eller subjektiv Viden er uafhængig af kontekst Viden er afhængig af kontekst Viden via overbevisning (objektiv behandlet Viden via handling(enten objektiv eller subjektiv information) igennem praksis udførelse) Lagring af viden Skabelse af viden Tabel 1: Overblik: kognitivistiske epistemologi og konnektivistiske epistemologi (egen tilvirkning) Der er altså tale om to forskellige forståelser af viden - kognitivismen bidrager med en meget statisk og erkendende forståelse af viden, hvorimod konnektivismen bidrager med en mere dynamisk og relationsbaseret forståelse af viden. Igen fastslås det, at viden ikke udelukkende er det ene eller det andet, og derfor er begge vidensforståelser relevante. Epistemologierne komplementerer hinanden, så vidensbegrebet udvides til at være det, der vides noget om og det der gøres med viden. Dermed opnås en mere nuanceret forståelse af videnbegrebet(christensen 2002 s. 44). I metoden, teorien samt analysen, vil de to epistemologier blive trukket frem igen, hvorpå der redegøres for hvornår og hvorfor det enten er den ene eller anden epistemologi der er i betragtning. side 14 af 92

16 3 Metode Der vil igennem præsentationen af metoden, blive argumenteret for de antagelser og overvejelser der ligger til grund for valget af de anvendte metoder til undersøgelsen. Undersøgelsesdesignet er afgørende for validiteten. Det betyder, at den metodiske ramme for undersøgelsen, herunder at opstille en dækkende spørgeguide er af væsentlig betydning. For desto mere brugbar metoden er, desto mere valid er den indsamlede empiri og det efterfølgende resultat i analysen. Målet er at identificere den ramme som egner sig bedst til den valgte videnskabsteori. Derfor tillægges den empiriske undersøgelse en hermeneutisk tilgang, som tillader at den viden som tilegnes i processen, løbende er med til at tilpasse den metodiske ramme. Der lægges stor vægt på gennemgangen af de anvendte metoder og de overvejelser, der ligger til grund for metodens specifikke trin, procedurer og beslutninger. Argumentet herfor deles med Kvale og Brinkmann, som postulerer Alt *metode+ er potentielt vigtigt for vores forståelse af den proces hvorigennem der produceres viden og kan potentielt inddrages i den endelige rapport (Kvale og Brinkmann 2009 s. 297). I præsentationen af de anvendte metoder argumenteres for valget af dataindsamlingsteknikker samt kombinationen og rækkefølgen disse. 3.1 Dataindsamling Med baggrund i Andersen (2003 s ) konstateres det, at der er fire hovedgrupper af dataindsamlingsteknikker, som er karakteriseret efter om de er henholdsvis kvalitative/kvantitative og primære/sekundære. Yderligere deles de primære data op i stimulidata/ikke-stimulidata, som både kan være kvalitative og kvantitative. De fire teknikker nævnes med følgende betegnelser, hvoraf de tre førstnævnte anvendes: 1)Stimulusteknikker, betegnes kun som primære data og kan både være kvalitative og kvantitative. I denne sammenhæng fokuseres kun på de primære kvalitative data i form af interviews. 2) Teknikker i forbindelse med sekundære data er dokument- og litteraturstudier, som falder ind under sekundære kvantitative data. 3)Observationsteknikkerne, som er kategoriseret som værende primære ikke stimulidata, som indsamles ved observation. 4)Indirekte teknikker som også er primære ikke stimulidata. Disse teknikker betegnes bl.a. som værende kontaktfri. Eftersom fysisk kontakt til informanterne netop er vigtig for undersøgelsen, kan de indirekte teknikker ikke anvendes, hvilket betyder de ikke berøres yderligere(andersen 2003 s. 204). side 15 af 92

17 Der findes både fordele og ulemper ved de forskellige dataindsamlingsteknikker. Tidligere har mange forskere enten være kvalitative eller kvantitative metodeorienterede, hvorimod det i dag er blevet mere almindeligt at kombinere metoderne(andersen 2003 s. 44). Derfor anvendes en kombination af de tre førstnævnte teknikker for derigennem at gøre undersøgelsen så metodisk bredt funderet som mulig. De udvalgte teknikker er valgt, ud fra den betragtning at de vil supplere hinanden godt, jævnfør undersøgelsens genstandsfelt og problemformulering sammenholdt med det videnskabsteoretiske ståsted. Som følge af disse valg og fravalg, vil de udvalgte dataindsamlingsteknikker nu blive introduceret mere dybdegående Sekundære data: Dokument og litteraturstudier Litteratursøgningen har både været drevet af en systematisk såvel som en eksplorativ tilgang. Det betyder at det er en meget åben og nysgerrig tilgang, hvor den løbende litteratursøgning, gør at den fundne litteratur er blevet evalueret og anvendt i takt med undersøgelsens fremgang. Metaforisk kan det siges at man lægger skinnerne mens toget kører. Kritikken af denne tilgang kan være at søgningen og dermed resultaterne afhænger meget af adfærd og kan afgrænses igennem personens holdning til det søgte. Litteraturstudierne har i høj grad bidraget til forståelsen af videndeling, som er væsentlig i henhold til at udføre de efterfølgende interviews samt observationer. Den anvendte litteratur indbefatter både bøger, artikler samt diverse internetsider indeholdende blogs og andre debatsider. Det skyldes at der er et utal af internetsider som har fokus på netop det behandlede genstandsfelt i problemstillingen. Der er derfor lavet en del forarbejdende research omkring amning, mødregrupper mv. på internettet. Den information og viden som denne research har medført, vil ikke fremgå eksplicit i specialet, men vurderes alligevel som vigtig baggrundsviden forud for de gennemførte interviews Primære data - Kvalitativ metode Indsamlingen af primære data er baseret på tre teknikker som tilhører den kvalitative metode. Semistrukturerede enkeltpersonsinterviews, fokusgruppeinterviews og observation. Til gennemførsel af samtlige interviews er det valgt at følge den semikonstruerede interviewform der per definition; har til formål at indhente beskrivelser af de interviewedes livsverden med henblik på at fortolke de beskrevne fænomener(kvale 2006 s.19). I kontekst til dette speciale, skal informanternes livsverden anskues, som de konstruktioner de har opbygget omkring det at deltage i en mødregruppe og at videndele med de mennesker som er en del af denne gruppe. Den semistrukturerede form er valgt, da den vurderes til at side 16 af 92

18 være optimal til at afdække kvindernes holdninger og tanker omkring det at deltage i en mødregruppe. Interviewformen tillader at jeg som interviewer, holder en struktureret linje gennem interviewet, men gør også plads til uddybende spørgsmål. Det stemmer godt overens med de interviews der er foretaget, da informanten fik frihed til selv at uddybe holdninger, samtidigt med at jeg som interviewer havde mulighed for at styre interviewforløbet og komme med uddybende spørgsmål. Et andet argument, for netop at anvende den semistrukturerede interviewform skyldes at Esterberg påpeger: A number of feminist scholars have argued that these interviews are a particularly good way to study women and other marginalized groups (De Vault 1999; Reinharz 1992). Because women historically have been silenced, they have not always had the opportunity to tell their own stories. In-depth interviews allow them to do so (Esterberg 2002 s. 87). Det forventes at kvinderne som deltager i undersøgelsen er meget interesserede i at deltage og at de med høj grad af troværdighed og indlevelse svarer på de pågældende spørgsmål. Af fordele ved at anvende interview som metode, kan blandt andet nævnes; at der er mulighed for at opnå dybdegående kendskab til det der undersøges, samt man igennem interviewet får en fornemmelse af informanten og derigennem kan mærke om det informanten svarer er oprigtigt. Ydermere er det en fordel ved interviews at det er målrettet, idet der kan fokuseres på præcis de emner, som undersøgelsen vedrører. Det gør sig specielt gældende for semistrukturerede interviews, som ikke er fastsat på forhånd, og derfor kan der opstå overraskende ændringer og opstå nye tillægsspørgsmål, således at intervieweren opdager fænomener, der ikke var forventet på forhånd (Esterberg 2002 s. 87). Ulemperne til gengæld, er at der kan opstå fejl som følge af upræcise formulerede spørgsmål, fx i henhold til at spørgsmålene ikke er formuleret som åbne spørgsmål og dermed får man kun meget korte og ikke brugbare svar. Ligeledes at der ikke er tilstrækkeligt med spørgsmål, så det ønskede resultat ikke opnås. En tilsvarende ulempe er, at der kan være bias i informanternes svar. Endelig kan der være en ulempe i form af refleksivitet, som bevirker, at informanterne svarer i overensstemmelse med hvad de tror, intervieweren gerne vil høre (Yin 2009 s. 102). Hvordan jeg forebygger eventuelle bias uddybes i afsnit 3.2 interviewerens rolle. En mere dybdegående præsentation af samtlige anvendte kvalitative metoder, herunder beskrivelse af informanterne, fremgangsmåden samt rækkefølgen på interviews beskrives i det følgende Informanter De semistrukturerede enkeltpersonsinterviews og fokusgruppeinterviews beløber sig på interviews af kvinder, der ammer eller kvinder der pga. deres profession har tilknytning til denne gruppe kvinder. Yderligere bistås diverse interviews af to observationer, hvor der fokuseres på den interne interaktion side 17 af 92

19 mellem kvinderne i mødregrupperne, samt en observation af et foredrag for kommende mødre omkring amning. Der vil være to typer af informanter. De primære informanter er de deltagere, som indgår i de to mødregrupper. Grunden til at de er primære, skyldes at de netop er målgruppen for undersøgelsen og det er blandt disse kvinder det ønskes at undersøge hvordan videndeling foregår. Den ene gruppe er fra Horsens og består af fem medlemmer mellem 26 og 29 år. De har meget varierende uddannelsesbaggrunde, af både kort og mellemlang karakter. To af medlemmerne i denne gruppe er andengangsmødre. Den vil fremover blive betegnet som mødregruppe 1. Den anden gruppe er fra Århus og består ligeledes af fem medlemmer mellem 26 og 36 år. Medlemmerne i denne gruppe har alle en mellemlang eller længerevarende uddannelse. Denne betegnes som mødregruppe 2. Ens for samtlige kvinder i mødregrupperne er, at de har født deres barn inden for det seneste ½ år. Begge grupper er blevet tilfældigt sammensat af en sundhedsplejerske, hovedsageligt på baggrund af deres terminsdato og til vis grad ud fra deres bopæl. Ingen af medlemmerne kendte derfor hinanden i forvejen, og tilmed skal det oplyses at det er frivilligt at deltage i mødregruppen. Begge mødregrupper med de respektive kvinder er skitseret i figur 2 herunder. Mødregruppe 1 - Horsens Mødregruppe 2 - Århus Lisbeth Karina Lisee Michelle Lisee Mathilde Stine Lisee Lisee Mette Lisee Lise Joan Louise Lisee Linda Lisee Lisee Lisee Figur 2: De to mødregrupper (Egen tilvirkning) side 18 af 92

20 Når der citeres eller henvises til en udtalelse fra de foretagne interview, vil informantens fornavn blive anvendt. Alle informanter har tilkendegivet at deres navne gerne må fremgå i undersøgelsen. Kontakten til disse er skabt igennem netværk, men er dog andenrække kontakt. Dette medfører at jeg på forhånd ikke havde direkte kendskab til medlemmerne, hvilket er et bevidst valg. Derfor er de også tilfældigt valgt og der er ikke taget hensyn til forskellighed i baggrund, alder og uddannelse. Den anden type informanter er valgt på baggrund af deres profession som jordemødre og sundhedsplejersker og antages derfor at have en bred faglig viden indenfor feltet omkring amning og det at blive mor. Det indbefatter to jordemødre og en sundhedsplejerske(med stor ekspertise indenfor amning) som alle tre er tilknyttet Horsens Sygehus. Den empiri, som indsamles henholdsvis igennem interview med Jordemoder Lene Yding og via deltagelse og observation ved foredraget med jordemoder Vibeke Visti og sundhedsplejerske Marianne Rasmussen, vil ikke være den primære empiri for analysen. Det anses dog som væsentligt at vide, hvilke informationer og form for viden eksperterne giver til de kommende mødre, samt hvordan de hjælper mødrene når de har født. Specielt ekspertinterviewet med Lene Yding skal bidrage til at få et større indblik i hvad der anses for at være begrundet og forskerbaseret viden indenfor feltet. Den viden som jordemødre og sundhedsplejersker besidder anses for at tilhøre den kognitivistiske epistemologi, da denne type viden ofte er begrundet og fastlagt ud fra undersøgelser og derfor opstår erkendelsen af at denne viden er sandheden. For at kunne drage sammenligninger omkring den viden der ligger hos eksperter, mod de typer af viden der opstår inden for den undersøgte målgruppe, er det væsentligt at foretage ekspertinterviews, for at undersøge hvilken viden de besidder. Observation af foredraget hvor kommende mødre informeres om amning, giver ligeledes et indblik i hvilken viden eksperterne på området besidder, og hvilke informationer der reelt formidles til målgruppen. Derudover giver foredraget en fornemmelse af, hvor stor interessen er fra de kommende forældres side til at tilegne sig viden på området. Det er ikke præcist disse eksperter, som alle de implicerede mødre i denne undersøgelse er eller har været i kontakt med. Alligevel antages det, at den information undersøgelsens jordemødre og sundhedsplejerske videregiver, stemmer overens med den information og viden som andre jordemødre besidder og er den information, som alle kommende mødre får i forbindelse med at få et barn Interview For at få interviewsituationen til at foregå så optimalt som muligt samt få mest mulig brugbar viden med derfra, er det ifølge Kvale og Brinkmann (2009 s ) en god ide at indlede med en briefing samt afslutte med en debriefing. Det gøres for at informanten skal føle sig fortrolig med at give information til side 19 af 92

21 intervieweren og efterfølgende tryk ved at den indsamlede data anvendes i videre forskning. Derfor er samtlige af de foretagende interviews blevet indledt med at fortælle om formålet med specialet samt hensigten med de pågældende interviews og hvordan de indsamlede oplysninger anvendes. Yderligere er der lagt vægt på at lægge blødt ud, med at spørge ind til informantens personlige oplysninger og ligeledes forklare muligheden for at være anonym i undersøgelsen, hvis det var et ønske. Efter interviewet har informanterne fået lov til at høre interviewet igennem, samt haft muligheden for at korrigere og komme med tilføjelser, hvis de anså et behov for det Enkeltpersonsinterview Der foretages først enkeltpersonsinterview af samtlige informanter i mødregrupperne. Som udgangspunkt er standardiseringsgraden den samme for alle informanter, som var udgangspunktet i den udarbejdede spørgeguide (Andersen 2003 s. 197). Interviewprocessen er dog tillagt et hermeneutisk perspektiv, som tillader at den viden som opsamles i løbet af de første interviews bruges i de følgende(andersen 2003 s. 253). Det har medført at spørgeguiden er ændret en smule i henhold til indhold og form i løbet af processen. Hermeneutikken spiller derfor en rolle i form af den subjektivistiske udvikling intervieweren gennemgår, da der løbende opsamles mere viden, som dernæst påvirker den empiriske dataindsamling. Den hermeneutiske tilgang stemmer fint overens med formålet om en eksplorativ undersøgelse, som denne, hvor det hele tiden tilstræbes, at jeg som interviewer, konstant får ny viden og på den måde er i stand til at afdække nye dimensioner af genstandsfeltet(kvale og Brinkmann 2009 s. 132) Derfor antages disse erkendelser og ændringer i selve undersøgelsesprocessen, som værende positive og som en kvalitet undersøgelsens validitet 6. Af denne årsag er der lavet to spørgeguider til enkeltpersonsinterviews, der betegnes som version 1 og version 2. Efter første interviewrunde med mødregruppe 1, blev spørgeguide - version 2 udarbejdet. De ændringer, der blev foretaget i version 2, bygger derfor på de erfaringer omkring uddybende og opsamlende spørgsmål i de første interviews. Det drejer sig om at der er taget få spørgsmål ud af spørgeguiden mens andre er blevet omformuleret en smule, samt der er tilføjet nye spørgsmål som gerne skulle medføre bedre svarmuligheder fra informanterne. Det er altså sket i erkendelse af, at spørgeguide version 1, ikke var tilstrækkelig og måske en anelse for snæver med for få spørgsmål, i henhold til hvad hensigten var med mine interviews. Argumentet for at enkeltpersonsinterviews er foretaget førend fokusgruppeinterview, er at få kendskab til informanternes personlighed, uafhængig af den sociale relation, som de befinder sig i når de er samlet i 6 I afsnit 3.5 gives en vurdering af undersøgelsens validitet, reliabilitet og generaliserbarhed. side 20 af 92

22 gruppen. Det individuelle interview skal også give mulighed for at den enkelte åbner sig mere op, og ikke holder oplysninger tilbage, som kan være tilfældet når de efterfølgende bliver interviewet i fællesskab ved et fokusgruppeinterview. Enkeltpersonsinterviewene skal også lægge op til at undersøge deres individuelle syn på samhørighed og fællesskabsfølelse i forhold til gruppen. Ydermere er det i forhåbning om at informanterne giver så ærlige svar som mulig. En anden grund er også, at jeg som interviewer på den måde kan skabe bedre overblik og struktur over deltagerne. Det sætter mig i stand til bedre at kunne gennemføre fokusgruppeinterview, som ofte kan have et noget kaotisk præg pga. de mange deltagere(kvale og Brinkmann 2009 s. 170). På den måde kan jeg fokusere på netop samspillet, dynamikken og videndelingen i gruppen, frem for at holde styr på hvem der er hvem Fokusgruppeinterview Der kan både være fordele og ulemper ved at anvende enkeltpersonsinterviews. En kritik ifølge Kvale og Brinkmann beror på at der primært fokuseres på individet og ses bort fra hvordan den enkelte person er indlejret i sociale samspil(kvale og Brinkmann 2009 s. 320). Bl.a. for at komme den kritik til livs, men også for at komme ind til kernen af specialets genstandsfelt, lægges der også vægt på at udføre fokusgruppeinterviews, med netop de personer som i første omgang blev interviewet hver for sig. Interview af fokusgruppen kan dernæst være med til at fremkalde den interpersonelle dynamik og vise det sociale samspil der sker mellem medlemmerne i gruppen(kvale og Brinkmann 2009 s. 321). Netop dynamikken, samspillet og den videndeling der opstår på baggrund af interaktionen, er væsentligt at få belyst, hvilket derfor er det primære fokus, ved fokusgruppeinterviewene. Udover interview af fokusgruppen, vil der også blive foretaget observation, som også anvendes i henhold til at vurdere gruppedynamikken. Observation som indsamlingsteknik uddybes i afsnit Ligesom ved enkeltmandsinterviewene gøres der brug af en spørgeguide, som skal bære strukturen for gennemførelsen af fokusgruppeinterviewene. Spørgeguiden vil dog her bestå af meget færre spørgsmål og i stedet ridse nogle emner op, som det ønskes at fokusgruppen skal debattere. Derfor vil fokusgruppeinterviewet have karakter af en mere eksplorativ interviewform. Spørgeguiden er vigtig for at interviewet ikke drejes væk fra det tiltænkte fokus, men samtidig skal der i fokusgruppeinterviews også gives plads til en mere fri samtale og kollektiv ordveksling mellem samtlige implicerede, for derigennem at opnå flere forskellige perspektiver samt spontane og emotionelle synspunkter end ved de individuelle interviews(kvale og Brinkmann 2009 s. 170). side 21 af 92

23 Både hvad angår enkeltpersonsinterview og fokusgruppeinterview, foretages disse hjemme hos informanterne, i deres vanlige omgivelser under de præmisser som informanten ønsker at stille til rådighed. Formålet med dette valg, beror sig på to aspekter. For det første, det indlysende aspekt, fordi det på den måde er lettere at få informanterne til at deltage i undersøgelsen. Dernæst for at gøre den indsamlede viden så valid som mulig, på baggrund af Kvale og Brinkmanns argument med at Samtaler, der er integreret i interviewpersonens naturlige aktiviteter i dagligverden, giver et mere dækkende billede af deres baggrundssituation (Kvale og Brinkmann 2009 s. 322). På den måde, er det muligt at skaffe sig et bredere helhedsindtryk af informanterne og deres baggrund Observation Fordelen ved at foretage en observation er, at det er lettere at få en fornemmelse af et fænomen ved selv at observere det frem for at spørge andre om det (Esterberg 2002 s. 59). Ved at observere medlemmerne i mødregrupperne, er det muligt at fornemme både den faglige videndeling, kommunikationsniveauet og kommunikationsformen samt kulturen, adfærden og stemningen, der fungerer som ramme for kommunikation og videndeling. Der vil især blive observeret med fokus på hvordan gruppedynamikken er og hvordan medlemmerne med deres forskellige socio-demografiske baggrunde påvirker hinanden med deres viden af forskellig art. Ifølge Esterberg kan en ulempe ved observation være, at mennesker ændrer adfærd, når de bliver observeret, især hvis det er meget bevidst og direkte observation, foretaget af en autoritet. De færreste af os bryder os om, at udenforstående ser os gøre noget socialt uacceptabelt, så derfor opfører vi os bedre, hvis der er andre, der iagttager os (Esterberg 2002 s. 71). Jeg vil dog ikke selv betragte mig som en autoritet i forhold til informanterne, fordi jeg netop selv kan ligge inden for dette segment(pga. samme alder, samme situation, samme udgangspunkt). Jeg anser mig selv som ligeværdig, hvilket skal ses som positivt i forhold til hvordan interview og observationssituation opleves af informanterne, så der ikke opstår kunstig og anderledes opførsel, som kunne påvirke resultaterne. 3.2 Interviewerens rolle I forbindelse med metodologien vil jeg dog påpege, at mine antagelser, interviews og observation i nogen grad naturligvis kan være påvirket af, at jeg selv passer ind i den målgruppe som undersøgelsen kredser omkring. Qua jeg har en datter på to år, har jeg selv været aktivt medlem i en mødregruppe og derfor stået i samme situation som de primære informanter til undersøgelsen. På visse områder kan jeg derfor have påvirket eller være blevet påvirket ubevidst. Derudover kan jeg være forudindtaget, hvilket kan farve min side 22 af 92

24 undersøgelse. Det forhold, at jeg er bevidst om denne risiko, er dog allerede et skridt på vejen til at forbygge en uheldig påvirkning. For at undgå påvirkning har jeg derfor forsøgt at forholde mig så objektiv som muligt, især da jeg indsamlede empiri, men også i analysen. Andersen (2003 s. 203) foreslår at man træder ind i en rolle som observatør/interviewer, for at undgå at blive for subjektiv. Insider rollen kan til vis grad dog også en fordel, da jeg på den måde har stort kendskab til området, ligesom at jeg taler med informanterne i deres sprog og på samme niveau. 3.3 Empiriske undersøgelser For at skabe et overblik over samtlige empiriske undersøgelser, gives her en oversigt over hvad der er gennemført. Spørgeguide, observationsguide og beskrivelse af fremgangsmåde for de enkelte interviews samt referater er placeret på en cd-rom (cd 2), som er vedlagt bagerst i specialet. Der er ikke transskriberet direkte men i stedet foretaget en meningskondensering af hvert interview. Derfor nedfældes essensen af informanternes udtalelser i de ti interviews, samt essensen af de to fokusgruppeinterviews. De vigtigste hovedaspekter skrives ned i hele citater dette gøres for at det er nemmere at sammenfatte informanternes udtalelser i analysen(kvale 2006 s.190). Meningskondensering er benyttet som fremgangsmåde, fordi der er forholdsvis mange interviews, hvor det væsentlige er at finde frem til nogle hovedtemaer, som er gennemgående for de forskellige interviews. Det skaber et overblik i henhold til at referere til de forskellige interviews i analysen. Da der ikke er lavet direkte transskribering, er der ligeledes vedlagt en cd-rom(cd 1) med lydfiler af de forskellige interviews, også ligeledes er vedlagt bagest i specialet. Bilag 1 - Referat af foredrag om amning, er dog mere fyldestgørende, da lydoptagelsen af foredraget blev for svag pga. for megen baggrundsstøj under foredraget, hvilket gør at lydfilen ikke kunne anvendes. side 23 af 92

25 3.4 Bilagsoversigt Samtlige lydfiler ligger på cd 1 i den anviste rækkefølge, men ssamtlige bilag som er referater af lydfilerne ligger på cd 2, i samme nævnte rækkefølge. Bilag 1: Referat af foredrag om amning(ingen lydfil) Bilag 2: Referat af interview med jordemoder Lene Yding (nummer 1-22 min. 5 sek.) Bilag 3: Mødregruppe 1 Horsens Spørgeguide semistrukturerede enkeltpersonsinterviews - Version 1 Referater af enkeltpersonsinterview med medlemmerne i mødregruppe 1- Horsens Bilag 3.1: Referat af interview med Lise (nummer 2-10 min. 32 sek.) Bilag 3.2: Referat af interview med Lisbeth (nummer 3-11 min. 13 sek.) Bilag 3.3: Referat af interview med Michelle (nummer 4-13 min. 54 sek.) Bilag 3.4: Referat af interview med Stine (nummer 5-9 min. 55 sek.) Bilag 3.5: Referat af interview med Louise (nummer 6-8 min. 33 sek.) Bilag 3.6: Referat af fokusgruppe mødregruppe 1- Horsens (nummer 7-15 min. 20 sek.) Bilag 3.7: Observationsguide og referat af observation mødregruppe 1 - Horsens (ingen lydfil) Bilag 4: Mødregruppe 2 - Århus Spørgeguide semistrukturerede enkeltpersonsinterviews - Version 2 Referater af enkeltpersonsinterview med medlemmerne i mødregruppe 2 - Århus Bilag 4.1: Referat af interview med Mette (nummer 8-9 min. 47 sek.) Bilag 4.2: Referat af interview med Linda (nummer 9-18 min. 55 sek.) Bilag 4.3: Referat af interview med Karina (nummer min. 14 sek.) Bilag 4.4: Referat af interview med Mathilde (nummer min. 30 sek.) Bilag 4.5: Referat af interview med Joan (nummer min.52 sek.) Bilag 4.6: Referat af fokusgruppe mødregruppe 2 (nummer min. 43 sek.) Bilag 4.7: Observationsguide og referat af observation mødregruppe 2 - Århus (ingen lydfil) side 24 af 92

26 3.5 Vurdering På sin vis burde en vurdering strukturmæssigt placeres sidst i specialet, ved at evaluere og reflektere over den empiriske undersøgelse og hele specialet generelt. Idet indholdet i vurderingsafsnittet vil være præget af evaluering af de foretagne interviews, vælges det at lægge redegørelsen for undersøgelsens validitet og reliabilitet ind her. Det skal dog også nævnes at specialets validitet er blevet kontrolleret og kommenteret gennem hele skriveprocessen. I del III den opsamlende del, vil der dog stadig forelægge en mindre vurdering af specialet generelt. For specialets troværdighed og gyldighed er det vigtigt at empirien behandles i overensstemmelse med de videnskabsteoretiske tilgange, som blev introduceret tidligere. Der kan argumenteres for, at styrken og troværdigheden i undersøgelsen bl.a. bygger på de anvendte undersøgelsesteknikker. Brugen af forskellige teknikker til at indsamle empiri, giver derfor anledning til at træde et skidt tilbage og kigge sig selv efter i sømmene. Da der er anvendt tre teknikker under den kvalitative metode, gives en vurdering på den opnåede viden i relation til begreberne validitet, reliabilitet og generaliserbarhed(med vægt på førstnævnte), da det er relevant i henhold til interviewforskning (Kvale 2006 s.227). På baggrund af denne gennemgang kan det dernæst vurderes hvorvidt undersøgelsen samt resultaterne er gyldige Validitet Ifølge Kvale (2006) drejer validitet sig om styrken og gyldigheden i et udsagn. Med andre ord handler det om, at den viden, der et opnået i virkeligheden kan betegnes som værende gyldig viden. Man kan stille sig selv spørgsmålene; hvordan kan jeg sikre mig at det er viden, når der er foretaget observationer og interviews? Hvor valid er resultatet af specialets undersøgelser?(kvale 2006 s.233). For at finde frem til svaret for validiteten lægger jeg mig op af Kvale og Brinkmanns argumentation med; at validering ikke bør begrænses til en bestemt fase i interviewundersøgelsen, men derimod præge alle faser fra den første tematisering til den endelige rapportering (Kvale og Brinkmann 2009 s. 267). De syv faser er tematisering, design, interview, transskribering, analyse, validering og rapportering(kvale 2006 s. 232). I det følgende forholder jeg mig til hvorvidt samtlige syv faser kan betragtes som valide, hvilket jeg vil gøre ved at kontrollere de forskellige faser, ud fra en så objektiv betragtning som mulig(kvale 2006 s.237). 1: Tematisering. Undersøgelsens teoretiske forudsætninger er ikke tiltænkt videndeling i privatsfæren, hvilket betyder at den anvendte teori som udgangspunkt ikke er beregnet til denne type undersøgelse. Det skyldes at de anvendte teorier om viden og videndeling hovedsageligt er udarbejdet i henhold til en organisatorisk kontekst. Argumentet for, at anvende disse teorier alligevel er, at store organisationer, ofte side 25 af 92

27 indeholder mange små grupperinger af netværk som videndeler, både internt, men også på kryds og tværs udenfor organisationen. Derfor anses det for holdbart at trække disse teorier ind i en anden form for organisatorisk setting, som her netværk i privatsfæren. Løbende igennem specialet er der argumenteret og redegjort for brugbarheden af de valgte teorier. 2. Design: I henhold til undersøgelsens genstandsfelt og problemstilling vurderes det, at de anvendte kvalitative metoder er yderst hensigtsmæssige. Dette udledes, eftersom at det både via interviews og ikke mindst observation var muligt at komme helt tæt på kvinderne, deres handlinger og gruppedynamik. En nærhed, som på ingen måde er mulig at opnå igennem en kvantitativ teknik. 3. Interview: Her gælder det om at skabe troværdighed hos informanterne og sikre kvaliteten af interviewet, hvilket blandt andet er sket ved at interviewprocessen har været meget åben(kvale 2006 s.152) Det er sikret ved at jeg som interviewer har fortalt om min egen baggrund samt beskrevet afsæt og formål med undersøgelsen ved en briefing og debriefing inden jeg har foretaget interviews. Det er væsentligt at disse ting står helt klart for informanterne, så de føler sig mere trygge og derved er åbne igennem interviewet. Da der netop er taget hensyn til disse ting, formodes det, at kvindernes udtalelser er sandfærdige og dermed betragtes disse som valide. En anden måde at sikre validitet på er at lade interviewet foregå som en imødekommende dialog(kvale 2006 s.152) hvor informanten har mulighed for at svare og kommentere i sit eget tempo og evt. korrigere i samtalen uden at blive afbrudt. I bred udstrækning foregik samtlige interviews som en dialog, hvor især det sidste spørgsmål til samtlige informanter, var meget åbent og gav dem mulighed for at komme med yderligere eller andre kommentarer til de fastlagte spørgsmål. 4. Transskribering: I henhold til transskribering, er der som nævnt i foregående afsnit ikke transskriberet direkte, men foretaget en meningskondensering. Informanterne fik efterfølgende mulighed for at læse referatet af deres interview igennem, og havde derefter igen mulighed for at komme med tilføjelser eller lave ændringer. Det har jeg valgt at gøre for at sikre, at de indsamlede data er så korrekte som muligt og derfor kan betragtes som troværdige og dermed valide. 5. Analyse: Undersøgelsens validitet påvirkes også i erkendelsen af, at de fem enkeltpersonsinterviews, der er gennemført med mødregruppe 1, ikke blev så anvendelige som forventet. Det skyldes at de spørgsmål som lå i første spørgeguide(bilag 3 - version 1) ikke var tilstrækkeligt åbne og gennemarbejdede. Derfor blev informanternes svar ikke så omfangsrige og brugbare, hvilket betyder at den empiri ikke er blevet side 26 af 92

28 anvendt i så stort omfang i analysen som håbet. Derfor er der i analysen anvendt flere citater fra mødregruppe 2, hvilket vurderes til ikke at være optimalt. Det skyldes, at jeg som interviewer ikke havde indsamlet tilstrækkelig med viden til at stille de rigtige spørgsmål til mødregruppe 1(spørgeuide version 1). I erkendelsen af, at spørgeguiden ikke var tilstrækkelig, valgtes at udvide med en version 2, som blev spørgeguide for enkeltpersonsinterview i mødregruppe 2. Dette viste sig at give et mere brugbart materiale, hvilket var genstand for de kvalitative fortolkninger i analysen. Det er prioriteret at understøtte analysen med mange citater. Disse citater i samspil med den anvendte teori og fortolkning derpå, vurderes til at være et godt grundlag for at gøre analysen så valid som mulig, hvorfor fortolkningens logik anses som at være fornuftig. 6. Verificering: Reliabiliteten og validiteten er blevet kontrolleret løbende igennem hele specialeprocessen, hvilket betyder, at jeg har forsøgt at være opmærksom på evt. bias i alle syv faser. 7. Rapportering: Lige fra begyndelsen af undersøgelsen har jeg haft den endelige rapport(specialet som helhed) for øje. Det har været vigtigt for mig at have strukturen og det overordnede billede af rapporten på plads. Samtidig har der været mulighed for ændringer, ikke mindst hvad angår undersøgelsens resultater, alt efter hvilket udfald de gennemgåede syv faser ville få i undersøgelsen, da validiteten af hver af de syv faser har en effekt på specialets resultat Reliabilitet Ifølge en definition i Kvale og Brinkmann(2009), handler reliabilitet om konsistens og pålidelighed. Det kan vises ud fra en intersubjektiv reliabilitet, ved at se på om det opnåede resultat kan gentages med samme konklusion af andre forskere og på andre tidspunkter. Hvis dette er tilfældet kan man tale om at have en høj grad af reliabilitet(kvale 2006 s. 180). I dette speciale er det dog ikke muligt at måle reliabiliteten på grundlag af sammenligninger med andre forskere indenfor samme område, da jeg ikke kender til andre undersøgelser der udforsker det samme problemfelt. Det er selvfølgelig ønskeligt at have en så god reliabilitet som mulig, for at vise at interviewprocessen og resultaterne deraf, har en høj grad af troværdighed og ikke er præget af vilkårlig subjektivitet fra interviewerens side. Det er bl.a. forsøgt undgået med fastlagte spørgeguides, som gør at jeg som interviewer har tilstræbt en ensformig og objektiv måde at gribe de enkelte interviews an på. Ligesom jeg efterfølgende har refereret de forskellige interviews, så tæt op ad informantens eget talte ord, som muligt. Der kunne godt argumenteres for at en fuldstændig transskription af hvert interview er at foretrække i side 27 af 92

29 henhold til reliabiliteten, men i stedet har jeg benyttet mig af den moderne teknik, i form af diktafon og dermed vedlagt interviews som lydfil, hvor det er muligt at høre den eksakte interviewsamtale. For megen vægt på reliabilitet, i selve interviewet, kan dog også modvirke at der improviseres og følges op på interessante og anderledes svar i interviewsituationen(kvale og Brinkmann 2009 s.272). Derfor har jeg ikke helt fastlåst mig til spørgeguiden, men forsøgt at balancere, så der både var kontinuitet i alle interviews, men alligevel også mulighed for variabilitet i opsamlende og uddybende spørgsmål Generaliserbarhed Undersøgelsen fokuserer hovedsagligt kun på én minoritet af kvinder i samfundet - kvinder som er barslende. Derved skal den betragtes som en stikprøve på en selvvalgt gruppe af kvinder. Resultaterne kan derfor imidlertid ikke generaliseres til den kvindelige befolkning som helhed. Dog antages undersøgelsen at være repræsentativ og generaliserbar for kvinder som er gravide eller barslende da det formodes at de involverede kvinder i den kvalitative undersøgelse kan sidestilles med kvinder i samme situation og derved have de samme holdninger og problemstillinger. side 28 af 92

30 4 Opsamling del I Kort opsummeret er videndeling i mødregrupper specialets overordnede genstandsfelt, hvor problemstillingen bl.a. går på at undersøge hvordan videndeling foregår i mødregrupper, herunder hvilke typer viden er det der deles. Endvidere om der er forskel på videnstyperne alt efter i hvilken kontekst videndelingen udspiller sig? Indtil nu er det videnskabsteoretiske og metodiske område blevet behandlet. Som sagt omhandler videnskabsteori en undersøgelses ontologiske og epistemologiske ståsted, mens metoden understreger hvilken form for undersøgelse, der gennemføres samt hvilke former for dataindsamlingsteknikker, der anvendes. Det er blevet belyst, at der anvendes en dualistisk tilgang, så alt efter hvad der undersøges og alt efter hvilken metodologi der anvendes, kigges der enten med de kognitivistiske eller med de konnektivistiske briller på. Der lægges vægt på, at det er en eksplorativ undersøgelse, som primært bygger på forskellige indsamlingsteknikker fra den kvalitative metode. De primære data, som jeg valgte at fokusere på, kom hovedsageligt fra den kvalitative metode som omfatter interviews, fokusgruppe og observation af kvinder. Jævnfør specialets genstandsfelt og problemformulering, har der været flere fordele ved disse metoder. Herunder det dybdegående kendskab, der opnås hos informanterne igennem interviews, men ikke mindst observationen af samspillet og videndelingen mellem kvinderne. Med vurderingen af specialets validitet, reliabilitet og generaliserbarhed, afsluttes den første indledende del, som udgør fundamentet for specialet. Næste del - del II indeholder først specialets teoretiske behandling af problemstillingen, efterfulgt af analysen, som sammenkobler empiri og teori. side 29 af 92

31 Del II - Centrale sektion: Teori 5 Teori Specialet er overvejende teoretisk funderet, hvilket betyder at det teoretiske afsnit udgør en stor og vigtig del. Det teoretiske afsnit er fundamentet for den efterfølgende analyse af, hvordan videndeling foregår mellem kvinderne i de to mødregrupper. Hvilke typer viden er det der deles, og er der forskel på videnstyperne alt efter hvilken kontekst videndelingen udspiller sig i. Derfor er det vigtigt, at der foreligger et ordentligt teoretisk grundlag for at besvarelsen af problemformuleringen kan bestå. I teoriafsnittet vil vægten især ligge på at få besvaret de fem første undersøgelsesspørgsmål i problemformuleringen. Bl.a. hvordan udvalgte teoretikere har forskellige opfattelser af data, information, viden og ikke mindst videnstyper, samt hvordan der ses på videndeling som bytteforhold og hvilke barriere der kan være i henhold til videndeling. Desuden redegøres for hvordan teknologien, herunder forskellige former for Web 2.0 kan være med til at understøtte videndeling. De forskellige teoretikere ser videndeling ud fra forskellige perspektiver, hvilket er positivt, da det giver mulighed for at belyse flere opfattelser på videndeling. 5.1 Data, information og viden Til at kick-starte teoriafsnittet, indledes med en kort skildring af forskellige opfattelser af begreberne data, information og viden. De fleste er enige om, at de tre begreber hænger uløseligt sammen, men helt præcist hvordan, afhænger meget af hvilken epistemologisk tilgang man tillægger videnskabelsesprocessen. As a useful starting point it is important to consider the distinctions that can be made between information and knowledge (Newell 2003 s. 3). I Venzin et al(1998), argumenterer Herbert Simon ud fra sin kognitivistiske tankegang. Det betyder at der sættes stor lighed mellem begreberne data, information og viden. I denne tankegang er data, information og viden neutrale begreber uden tilknytning til konteksten, organisationen eller individet(venzin et al 1998 s. 39). Simons betragtning kan siges at være lidt statisk og snæversynet, da der i den forstand kun kan være én sandhed og én form for viden, hvilket betyder at information eller viden ikke holdes op imod konteksten. Derfor er der ikke mange, som bakker op om Simons kognitivistiske tilgang, da hans opfattelse af begreberne ofte er utilstrækkelig i henhold til mange af de problemstillinger som organisationer står overfor. Ligeledes gælder det genstandsfeltet og problemstillingen i indeværende opgave. Her er den kognitivistiske tilgang heller ikke tilstrækkelig, hvilket er en af grundene til, at både den kognitivistiske og konnektivistiske epistemologi inddrages her. Nonaka derimod sætter ikke li side 30 af 92

32 ghedstegn mellem begreberne, men fortolker det i stedet som et samspil mellem information og viden: In short, information is a flow of messages, while knowledge is created and organized by the very flow of information, anchored on the commitment and beliefs of its holder. This understanding emphasizes an essential aspect of knowledge that relates to human action (Nonaka 1994 s. 15). Modsat Simon er konteksten og individet væsentlig i forhold til fortolkningen af informationen og dermed hvilken viden, der skabes på denne baggrund. Dertil fastslår Nonaka også at interaktionen mellem individer er essentiel og han taler derfor om vigtigheden af communities of interaction. That is to say, communities of interaction contribute to the amplification and development of new knowledge (Nonaka 1994 s. 16). Det samspil som opstår mellem mennesker i en gruppe har efter Nonakas optik derfor stor betydning for videnskabelsen. Nonakas opfattelse af viden udspringer fra definitionen om at viden er begrundet sand overbevisning, som er med til at forklare anvendelsen af information og viden, samt hvorfor skildringen af information og viden bliver vigtig(nonaka 1994 s.15). Nonaka påpeger dog at denne definition tillægges en meget kognitivistiske tilgang, hvor sandhedsaspektet tillægges stor vægt i anvendelsen af viden, hvorimod Nonaka selv finder det vigtigere at se på overbevisningen hos individet. Det skyldes, at viden ifølge ham skal ses som en dynamisk menneskelig proces, ved at søge sandheden igennem personlige overbevisninger(nonaka 1994, s. 16). Dermed er Nonaka mere konnektivistisk i sin tilgang til viden. Ligesom Nonaka, lægger Davenport og Prusak sig også op ad den konnektivistiske tilgang, hvor der skelnes mere skarpt mellem data, information og viden. Ud fra deres opfattelse er viden hverken data eller information, men begreberne er relateret til hinanden. Knowledge is neither data nor information, though it is related to both, and the differences between these terms are often a matter of degree (Davenport og Prusak 1998 s. 1). I det følgende ses på forskellighederne af de tre begreber, ud fra hvilke karakteristika Davenport og Prusak tillægger dem. Data er objektive fakta. I en virksomhed kan det fx være data omkring de ansatte; deres navn, hvor mange ansatte der er, hvilken afdeling de hører til mv. Det kan også være forskellige data om virksomhedens kunder. Man siger ofte at virksomhedens data er indlagt i en database. Data bærer ikke nogen betydning eller mening i sig selv og derved kan data ikke være grundlag for fortolkning. Data er ikke desto mindre uundværlig, da det udgør råmaterialet for information og dernæst viden (Davenport og Prusak 1998 s. 2). Information beskrives ofte som en meddelelse, hvorved der logisk er en afsender og en modtager. Det kan være en meddelelse som fx indeholder data om, hvor meget en organisation har omsat for. I modsætning til data, tillægges information en betydning og har et indhold som kan videregives. Information beskrives i side 31 af 92

33 Davenport og Prusak som data that makes a difference. Formålet med meddelelsen er at påvirke modtageren. Det er dog modtageren, der afgør om meddelelsen indeholder relevant information. Information er således data, der tilføres mening, og som opstår på baggrund af den kontekst, den modtages i, samt den viden modtageren i forvejen besidder (Davenport og Prusak 1998 s. 3). Viden er både bredere og dybere end information og data, og dermed er det også sværere at udtrykke i ord og forstå logisk. Davenport og Prusaks definition på viden: Knowledge is a fluid mix of framed experience, values, contextual information, and expert insight that provides a framework for evaluating an incorporating new experiences and information. It originates and is applied in the minds of knowers. In organizations, it often becomes embedded not only in documents or repositories but also in organizational routines, processes, practices, and norms. (Davenport og Prusak 1998 s. 5). Deres definition understreger netop, at viden ikke er et simpelt begreb, men er afhængig af konteksten. Lige så vel som viden udspringer fra data og information, ligeledes er individets viden nøglen til at optage og fortolke ny information, som igennem handling gøres til ny viden. Opsamlingen på Davenport og Prusaks opfattelse af viden, lyder kort sagt således: Knowledge derives from information as information derives from data. If information is to become knowledge, humans must do virtually all the work (1998 s. 6). Både information og viden opfattes dermed som kontekstspecifikke begreber, da de begge foregår i relationen mellem mennesker, og det kan være svært at skelne mellem dem. Men en skelnen er vigtig, da information har til sinde at påvirke sin modtager, mens viden først opstår, når modtageren handler og anvender den modtagne information. Hvis information ikke anvendes til at skabe handling, har den ingen værdi, og dermed er der ikke tale om viden. De forskellige opfattelser af data, information og viden er her medtaget, da de har relevans jævnfør specialets vidensskabsteoretiske tilgange, hvor både kognitivistiske og konnektivistiske tilgang har betydning Andre perspektiver på data, information og viden Newell laver ligeledes en skildring af data, information og viden ud fra flere forskellige teoretikere 7. Selvom det ikke er præcis de samme teoretikere der anvendes til at belyse ligheder og forskelle ved de tre begreber, så anvendes Newells tabel til at opsamle hvad der ifølge ham karakteriserer data, information og 7 Bl.a. Drucker 1980, Nonaka 1994, Gergen 1999, Weick 1995 (Newell 2003 s. 104) side 32 af 92

34 viden(tabel 2). Her illustreres ligeledes, at de tre begreber tillægges meget forskellige karakteristika, og derved sætter Newell absolut heller ikke lighedstegn mellem dem. Data Information Viden Explicit Interpreted Tacit/embedded Exploit Explore Create Use Build/construct Rebuild/reconstruct Accept Comfirm Disconfirm Follow old recipes Amend old recipes Develop new recipes No learning Single-loop learning Double-loop learning Direction Communication Sense-making Prescriptive Adaptive Seminal Efficiency Effectiveness Innovation/redundancy Predetermined Constrained Flexible Technical system/network Socio-technical system/network Social network Context-free Outer context Inner context Tabel 2: Karakteristikas for data, information og viden (Inspireret af Newell 2003 s. 104) Forholdet mellem data, information og viden bliver ofte illustreret som en pyramide(tuomi 1999 s.2), med data i bunden, information i midten og viden i toppen, som skal illustrere bevægelse fra data, mod information og til sidst mod viden(figur 3). Illustrationen gør sig både gældende i henhold til den kognitivistiske og konnektivistiske tilgang og kan derfor både belyses som uafhængig og afhængig af konteksten. Viden Information Data Figur 3: Hierarkisk forhold mellem data, information og viden Figur 3 skal indikere at data udgør grundlaget, som med tiden konverteres til information og endelig til viden. Denne opsætning kan dog også indikere at der er et hierarki, hvor viden mængdemæssigt er mindst, men betydningsmæssigt er størst og data modsat mængdemæssigt er størst, men er af mindre betydning, da data er placeret i bunden af pyramiden. En sådan betragtning er dog misvisende, da hverken mængden eller betydningen er målbar i denne sammenhæng. For hvis data er grundlaget for viden, er data mindst ligeså betydelig som viden og derfor burde de være på samme niveau(tuomi 1999 s. 2+3). side 33 af 92

35 Derfor anses det for værende nødvendigt at belyse de tre begreber anderledes. Samspillet mellem de tre begreber anskues på en anden måde, ved at bringe Snowden og Kurtz begreb om sensemaking 8 på banen (Snowdon og Kurtz 2003). Viden bliver hermed til i en sensemaking proces, hvor videns-outputtet hos forskellige individer er afhængig af handling og anden viden hos individet(newell 2003 s 103). Data Information KONTEKST VERDENSOPFATTELSE Viden hos individ 1 Viden hos individ 2 Viden hos individ 3 Figur 4: Samspil mellem data, information og viden via sensemaking-proces (egen tilvirkning) Figur 4 skal forstås på den måde, at data igennem en meddelelse eller ved anden overførsel, tillægges en mening og bliver til information, som dannes på baggrund af den viden, de enkelte individer besidder. Herefter behandles informationen i en sense-making proces, hvorefter det enkelte individ udleder den mening, som passer ind i den kontekst samt opfattelse af verden, som individet befinder sig i. Denne samme information kan altså blive til forskellig viden hos forskellige mennesker. Det afhænger nemlig af, hvilken viden mennesket besidder i forvejen dvs. at information er afhængig af, den kontekst mennesket befinder sig i og anvender i sin modtagelse og forståelse af informationen. Viden skal ses som kontekstafhængig behandlet information, som bliver til i en sense-making proces hos det enkelte individ. Dette betyder at konteksten, værdigrundlaget, holdninger og kultur er afgørende for den viden, man drager ud af en given information. Det er sådan set den opfattelse som Davenport og Prusak har af viden, men den er her tillagt en sense-makring proces, som gør at den afbilledes anderledes og dermed bliver data, information og viden ikke sat i hierarki. Sense-making tankegangen understreger ligeledes, at der tages 8 Sensemaking er evnen til at forstå verden ud fra den situation man selv står i, og dermed træffe beslutninger ud fra den viden der optages igennem ens egen livsanskuelse, dermed bliver den viden der produceres forskellig( side 34 af 92

36 udgangspunkt i, at der eksisterer flere forskellige typer viden, som tidligere beskrevet(jf. afsnit 2.1 ), hvilket uddybes i det følgende. 5.2 Nonakas videnssyn Michael Polanyi har med sin bog The Tacit Dimension(1966) været med til at danne grundlaget for teorien omkring tavs viden og forskellen mellem tavs og eksplicit viden. Polanyi postulerede at den viden som mennesket besidder, tager udgangspunkt i den kendsgerning at 'we can know more than we can tell', og deraf kom grundlaget for at distancere mellem de to videnstyper, tavs (tacit knowledge) og eksplicit (explicit knowledge) (Polanyi 1966 s. 4). Polanyi udtrykker ligeledes at; Knowledge that can be expressed in words and numbers only represents the tip of the iceberg of the entire body of possible knowledge (Nonaka 1994 s. 16). Herved tolkes netop vigtigheden af tavs viden og at der eksisterer mere viden end den som er umiddelbar og ligefor. Det er netop fra Polanyi, at Nonaka viderefører teorien om tavs og eksplicit viden. Nonaka er organisationsforsker og en af de mest anvendte teoretikere indenfor viden og organisationer. Nonaka beskæftiger sig overordnet med hvordan der skabes viden i en organisation. Endvidere understreger han, at videndeling og videnskabelse skal foregå for at skabe værdi for organisationen og ikke kun for videnskabelsens skyld(nonaka 1994). Nonaka skelner mellem to former for viden, tavs og eksplicit, som tilsammen udgør den viden som eksisterer hos individet. Det centrale element er, at viden bliver skabt gennem en vedvarende dialogudveksling netop mellem tavs og eksplicit viden. Skildringen af de to vidensformer bliver af Nonaka betegnet som de to epistemologiske dimensioner af videnskabelse(nonaka 1994 s. 15). Distinktionen mellem de to dimensioner er vigtig og skitseres derfor nedenfor Tavs viden Denne form for viden er ofte dybt forankret hos individet og i individets handlinger, og betegnes derfor også som underbevidst viden. Det siges også, at være en ikke kodificerbar viden, da denne viden kan være svær at sætte ord på og forklare. Tavs viden er knyttet meget til hver enkelt person og afhænger derfor i høj grad af personlighed og handligsmæssig kontekst(nonaka 1994 s.16). Ofte bruges det populære cykeleksempel til at illustrere hvad tavs viden er, da det er svært at forklare, hvordan man cykler, da den viden som bruges ligger i individets handlinger. På samme måde kan man betegne viden om amning, som en tavs viden. En kommende mor kan godt have eksplicit viden om hvordan man ammer, men hun vil først opnå tavs viden om amning, idet hun erfarer det, da tavs viden opstår igennem handlingen. side 35 af 92

37 5.2.2 Eksplicit viden Eksplicit viden er den vidensform, som kan kodificeres. Det betyder, at det er viden som ofte kan forklares, artikuleres og udtrykkes af individerne, som besidder den eksplicitte viden. Det er viden, der kan udtrykkes i ord og tal og derfor er mere tilgængelig for andre at optage. Det kan fx være viden som er nedfældet i bøger eller mere konkret i organisationens databaser(nonaka 1994 s 17). I forhold til amning, kan jordemødre fx godt informere de kommende mødre om; hvor mange kvinder der ammer, hvor længe de anbefaler kvinderne at amme og hvorfor amning er en god ide. Det er meget konkrete oplysninger og informationer, som kan nedfældes i en manual om amning og betragtes derfor som eksplicit viden Tyst - 3. dimension af viden Inspireret af Snowdons(2002) opfattelse af at der eksisterer en viden liggende mellem den tavse og den eksplicitte, vil jeg præsentere og argumentere for en ny dimension af viden, som jeg kalder tyst viden. Eksemplet ovenfor om amning, som både udgør tavs og eksplicit viden, giver nemlig anledning til at se på, om der kan bidrages med en 3. dimension af viden. For at vende tilbage til cykeleksemplet, som altid kun er blevet belyst som værende tavs viden, så vil jeg påstå, at der skal tænkes i mere nuancerede baner, da der er viden omkring cykling, som kan gøres eksplicit. Fx kan der måles på hvor mange omdrejninger der skal foretages inden for en bestemt hastighed på en bestemt strækning, ligesom det kan forklares hvordan rytteren skal sidde på cyklen. Ligeledes vil jeg påstå, at der kan nedfældes megen eksplicit viden om amning i manualer, men amning vil stadigvæk være tavs viden i den forstand, at kvinder først opnår den sande viden om amning, når de selv prøver at amme. På dette grundlag kan der argumenteres for, at mænd kun kan opnå al kognitiv og dermed den eksplicitte viden om amning, men aldrig tilegne sig den tavse viden om amning. Den 3. dimension af viden bestemmes til at være den viden, som ligger mellem den tavse og eksplicitte, som jeg her kalder tyst viden. Tyst viden defineres til at være en eksemplificerende vidensform, som er afhængig af, at der kan gives tænkte og nuancerede eksempler på det der forklares. Desto mere abstrakt og nuanceret tankevirksomhed individet er i besiddelse af, desto nemmere er det for individet at tilegne sig mere viden, da den tyste viden er bindeleddet mellem den tavse og eksplicitte viden. Tyst viden opstår der, hvor tavs viden ikke er helt tavs, men heller ikke er helt eksplicit. I henhold til eksemplet med amning, vil det betyde at kvinder har mulighed for at opnå både eksplicit, tyst og tavs viden om amning. Modsat vil mænd kun kunne opnå eksplicit viden og til en vis grad tyst viden igennem nuancerede og tankeigangsættende forklaringer om, hvordan amning gribes an i praksis. Ideen med den tyste viden, kan også ses til en mindre kritik af Nonakas lidt snævre tilgang, som kun forholder sig til to vidensformer, som er meget skarpt adskilt. side 36 af 92

38 5.2.4 SECI Modellen - Modes of knowledge creation Nonaka er af den overbevisning, at den individuelle erkendelse spiller en vigtig rolle i videnskabelsen og indikerer derved, at videnskabelsen kan opstå på det individuelle niveau hos individet selv uden nogen form for interaktion(newell 2003 s. 5). Stadigvæk spiller interaktionen mellem individer og derved organisationer en stor rolle, idet individet inspireres til ny information og viden gennem interaktion med andre. Det kan både være interaktion internt og eksternt i henhold til en organisation, men det kan også være dagligdagsinteraktion mellem mennesker i private sammenhæng. Denne tilgang betragtes som den ontologiske dimension af videnskabelse(nonaka 1994 s. 15). Nonaka har arbejdet videre med de to førnævnte vidensformer, hvoraf han udleder fire forskellige videnskabelsesprocesser, for hvordan viden bliver til og hvordan viden skifter form(modes of knowledge creation 9 ). De fire processer er en løbende og dynamisk forvandling mellem tavs og eksplicit viden, som er med til at give en forståelse for, at der er flere måder at skabe og forstå viden på. I det følgende forklares de fire transformationsprocesser(nonaka 1994 s 19). TIL../FRA.. Tavs Eksplicit Tavs Socialization Externalization Eksplicit Internalization Combination Figur 5: SECI modellen(nonaka 1994 s. 19) Socialization - tavs/tavs Det er processen, hvor tavs viden bliver skabt gennem læring, erfaring og interaktion mellem mennesker. Man videregiver den tavse viden til andre, gennem observationer, imitation og praksis. Det er her at der opbygges et team, et interaktionsfelt eller et rum for videnskabelsen. Der er ingen barriere mellem individerne, hvor processen finder sted. Nonaka selv, beskriver vigtigheden af erfaring således: The key to acquiring tacit knowledge is experience. Without some form of shared experience, it is extremely difficult for people to share each others thinking processes... This process of creating tacit knowledge through shared experience will be called - socialization (Nonaka 1994 s. 19). Da tavs viden, i så høj grad er baseret på erfaring, så er tavs viden ikke noget som individet hurtigt tilegner sig, men kan være en videnskabelsesproces som foregår igennem en længere periode. 9 Det vælges at anvende de engelske betegnelser, da oversættelser til dansk ikke vil give helt samme betydning. side 37 af 92

39 Externalization - tavs/eksplicit Den næste proces for videnskabelse, hvor tavs viden transformeres til eksplicit viden, kaldes eksternalization, hvor brugen af metaforer spiller en central rolle, således at den tavse viden bliver mulig at kommunikere. Anvendelsen af metaforer, analogier og hypoteser er praktisk i henhold til at artikulere eller nedfælde den tavse viden, så det bliver til eksplicit viden(nonaka 1994 s. 20). Det er dog en svær transformationsproces, og det er sjældent, at en enkelt metafor kan få et andet individ til at forstå en abstrakt tanke, og det kan derfor være nødvendigt at belyse tanken fra forskellige vinkler vha. forskellige sproglige virkemidler. Denne proces bygger derfor i høj grad også på interaktion mellem mennesker og ikke mindst dialogen mellem disse(newell 2003 s. 49). Combination - eksplicit/eksplicit Denne transformationsproces omhandler videnskabelse, som opstår ud fra eksisterende eksplicit viden, og skaber ny eksplicit viden. Der er ligeledes tale om videnskabelse, som kan være en social proces og interaktion mellem individer, hvor viden udveksles og kombineres gennem forskellige kommunikationskanaler, som telefonsamtaler, møder eller via s. Men det kan også være eksplicit viden, der bliver samlet, sorteret og artikuleret i computersystemer, så den nye viden er til rådighed for alle. Den sociale dialog kombineres dermed med teknologi (Nonaka 1994 s 19). Internalization - eksplicit/tavs Dette er processen, hvor den eksplicitte viden bliver transformeret til tavs viden igen. Her adopterer individet den eksplicitte viden, som gennem handling og refleksion bliver indarbejdet i de daglige procedurer og arbejdsgange, hvorved den kommer ind på rygraden, og igen bliver tavs. The other is the conversion of explicit knowledge into tacit knowledge, which bears some similarity to the traditional notion of learning and will be referred to here as internalization (Nonaka 1994 s. 19). Det er ifølge Nonaka afgørende, at få skabt en bro mellem den tavse og den eksplicitte viden, og det kan netop gøres ved at have fokus på samtlige videnskabelsenprocesser(nonaka 1994 s 19). Som illustreret i figur 6 nedenfor, så fungerer de fire processer sammen i et kredsløb hvor viden socialiseres, eksternaliseres, kombineres og endelig internaliseres, for derefter at kunne starte forfra. For at få den optimale videnskabelse i spil, har jeg indsat tyst viden som den dimension, der skal skabe bro mellem den tavse og eksplicitte viden, og dermed forbinde de fire processer endnu bedre og måske hurtigere. Eksemplificering og nuancering af den viden der gennemløbes, er også med til at skabe en uddybende fælles forståelse i den organisation eller gruppe hvor videnskabelsen sker. Den tyste viden kan dermed side 38 af 92

40 være årsag til, at der hurtigere erkendes en fælles viden som skal ses som en positiv oplevelse for de implicerede. Figur 6: SECI Kredsløb med tyst viden (Nonaka 1994, med egen modificering) Nonakas vidensspiral De fire transformationsprocesser kan skabe viden uafhængigt af hinanden, men det centrale med de fire processer er, at de i en dynamisk interaktion giver det bedste fundament for videnskabelsen i organisationen(eller i netværket). For at illustrere det har Nonaka udviklet en vidensspiral(figur 7), hvor de fire transformationsprocesser kører i en uafbrudt dynamisk cyklus med afsæt i den konstante vekselvirkning mellem den tavse og eksplicitte viden. Her er det væsentlige, hvordan den epistemologiske og ontologiske dimension spiller sammen i en dynamisk proces, hvor svingningerne tager til i styrke og hastighed jo flere individer der bliver en del af processen(nonaka 1994 s. 16). Tyst viden Figur 7: Vidensspiral med tyst viden(egen modificering fra Nonaka 1994 s. 20) side 39 af 92

41 Nonakas vidensspiral er opdelt i to niveauer, det ontologiske og det epistemologiske, som begge er væsentlige for videnskabelsen. Den individuelle viden, der befinder sig på det ontologiske niveau, bevæger sig på den vandrette akse i takt med, at den deles mellem andre individer og grupper i organisationen(nonaka 1994 s.17). Som tidligere fastlagt, er det interaktionen mellem individerne som skaber den nye viden. Den lodrette akse er det epistemologiske niveau, hvor de to videnstyper kontinuerligt er i dialog(nonaka 1994 s. 15). Ligeledes her kan den tyste viden inkorporeres og placeres mellem den tavse og eksplicitte viden, idet den tyste viden ligger som et statisk punkt som berøres hver gang en af transformationsprocesserne er i spil Nonakas Ba koncept Som en opfølgning til vidensspiralen, introducerer Nonaka sammen med Konno et nyt koncept ved navn Ba. Ba er et japansk ord, som Nonaka har lånt fra den japanske filosof Kitaro Nishida 10, så Nonaka kunne udbygge sin SECI-model med Ba konceptet, som det nye fundament for videnskabelsen(nonaka og Konno 1998 s. 40). Ba kan omtrent oversættes med det engelske ord place som dermed kommer til at ligge tæt op af det danske ord sted eller rum. Det skal nødvendigvis ikke betragtes som et håndgribeligt sted eller rum, men anskues som et fælles rum, der fungerer som fundament for skabelsen af viden(nonaka og Konno 1998 s. 40). Ba kan dog både være et fysisk rum(kontor eller hjemmet), virtuelt rum( s, facebook), mentalt rum(fælles værdier og oplevelser) eller en kombination af samtlige rum. Ba defineres derfor som et rum, hvor det ligeledes er væsentligt at se på hvilke relationer og grad af tillid, der er mellem de personer, som er en del af videnskabelsesprocessen og befinder sig i samme rum. Der kan skildres fire karakteristika for Ba, som korresponderer med de fire transformationsprocesser i SECImodellen. Dermed relaterer Ba sig til vidensspiralen(figur 7) da der for hver transformationsproces, der gennemløbes i spiralen hører et tilsvarende Ba. Formålet med Ba er bl.a. at optimere og gøre videnskabelsesprocessen hurtigere (Nonaka og Konno 1998 s. 46). De fire karakteristika for Ba beskrives nedenfor og illustreres ligeledes i figur 8 nedenfor. Originating Ba er rummet for socialization processen. Fysisk tilstedeværelse, samt face-to-face oplevelsen er nøglen til transformation og overførslen af tavs viden. Her gælder det, at individerne deler følelser og oplevelser i direkte kontakt side 40 af 92

42 Interaction Ba er det rum hvor externalization processen gennemføres. Denne Ba danner rammen for dialog, ofte vha. metaforer mellem to eller flere individer. Brugen af metaforer er med til at standardisere termer og begreber, så dialogen og den viden der føres med er lettere at optage. (peer- to- peer). Cyber Ba hører til combination processen, hvor eksplicit viden genererer endnu mere eksplicit viden især igennem teknologier, og primært fra gruppe til gruppe. Cyber Ba er det virtuelle rum, hvor især brugen af on-line communities, group-ware og databaseudveksling finder sted. (group-to-group). Excersising Ba støtter internalization processen, og understøtter transformationen fra eksplicit til tavs viden. Rummet danner grundlaget for aktivitet og handling på stedet, for at den eksplicitte viden blive indarbejdet som faste mønstre og derfor kan blive til en del af individets tavse viden (Nonaka og Konno 1998 s. 47). Figur 8 - De fire karakteristika for ba (Nonaka og Konno 1998 s. 46) Grunden til, at det er væsentligt at have fokus på de forskellige karakteristika for Ba er, at det kan være med til at optimere og facilitere videnskabelsesprocessen. Nonaka påpeger endvidere, at viden er indlejret(embedded) i Ba, og hvis viden separeres fra Ba, bliver det information. Hvor information er en håndgribelig størrelse for Nonaka, er viden og dermed også Ba mere uhåndgribelige størrelser. Det betyder dermed, at hvis viden deles uden for Ba, betragtes det af Nonaka som information og ikke som viden. Det kan dog være lidt svært at afgøre hvad Ba ikke er, og hvornår viden deles uden for Ba, når det samtidig kan konstateres, at Ba både kan være fysisk, virtuelt og mentalt. Denne sondring er dog igen med til at fastslå, at der er forskel på information og viden Kritik og opsamling af Nonaka I gennemgangen af Nonakas teori, har jeg allerede kommenteret på, hvor jeg synes at teorien ikke er helt fyldestgørende og samtidig givet forslag til, hvordan den kan udvikles til at indeholde en 3. dimension som side 41 af 92

43 er tyst viden. Uden at gå i dybden med Snowdon, så er han ligeledes uenig med Nonaka i den skarpe dualistiske opdeling mellem tavs og eksplicit viden. Ifølge Snowdon bør forholdet mellem tavs og eksplicit viden snarere anskues som dialektisk; han er af den opfattelse, at der ikke kun findes helt tavs viden og helt eksplicit viden, men at viden fordeler sig på en skala rækkende fra helt tavs i den ene ende til helt eksplicit i den anden ende. Imellem de to modpoler eksisterer derfor viden, som hverken er helt tavs eller helt eksplicit (Snowdon 2002 s. 101). Snowdon navngiver dog ikke den viden, som hverken er tavs eller eksplicit, men konstaterer bare at der må være noget i mellem disse. Som en opsamling på Nonakas teori, vil jeg sammenfatte teorien med de to epistemologier, som er gældende for specialets vidensopfattelse. Den tavse viden knytter sig til de erfaringsbaserede tilgange og passer dermed til den konnektivistiske epistemologi, hvor individet konstruerer sin egen viden baseret på den kontekst man bevæger sig i, samt interaktionen med andre individer. Den eksplicitte viden derimod udspringer af den kognitivistiske epistemologi, hvor viden bliver opfattet som noget, der objektivt kan observeres og kodificeres. Nonaka anvender de to videnstyper i fire forskellige transformationsprocesser; socialization, externalixation, combination og internalization, som endvidere korresponderer og understøttes af fire karakteritiska af Ba et rum som kan være både fysisk, virtuelt eller mentalt, som tilsammen er med til at fremme videndelingen og skabelsen. En anden organisationsforsker, Frank Blackler(1995) anser Nonakas tilgang for værende for traditionel og abstrakt, hvilket giver anledning til at se nærmere på Blacklers vidensopfattelse. 5.3 Blacklers fem videnstyper Blackler har identificeret fem forståelser af viden, der eksisterer på et individuelt eller kollektivt plan i en organisation. At der er fem videnstyper, illustrerer ifølge Blackler den kompleksitet, som en organisation må have for øje, når den diskuterer viden. De enkelte videnstyper kan således ikke betragtes isoleret, men har derimod et indbyrdes forhold(blackler 1995 s. 1032). Kort sagt drejer det sig om videntyperne; encultured knowledge(dialog), indarbejdet hos individet, i gruppen eller organisationen som normer og værdier, der igennem dialog søger at opnå fælles forståelse. embodied knowledge(kroppen), viden som en del af kroppen, handlingsorienteret og baseret på erfaring( viden hvordan ) embedded knowledge(indlejret rutiner), viden residerer i systematiske rutiner og formelle procedurer. side 42 af 92

44 embrained knowledge(hjernen), viden som en del af mennesket, som kognitive kapaciteter ( viden om ) encoded knowledge(symboler), viden af den eksplicitte dimension, som tegn, symboler, elektronisk lagret. (Blackler 1995 s ) Nedenfor uddybes de fem videnstyper. Videnstyperne præsenteres ikke i en helt tilfældig rækkefølge, men i en kronologi så de bevæger sig fra at være videnstyper, der knytter sig til den konnektivistiske epistemologi til at blive mere kognitivistiske forbundet. Det er valgt, da det har en forbindelse til hvordan Blacklers fem videnstyper efterfølgende anvendes i analysen(jf. afsnit 7.6 figur 12 ) Encultured knowledge refers to the process of achieving shared understandings (Blackler 1995 s. 1024). Denne videnstype refererer til de processer i organisationen, hvorigennem der skabes en fælles forståelse og dermed en fælles kultur via dialog. Videnstypen er bestemmende for, hvordan man opfører sig i organisationen, og bliver primært videregivet gennem vores sprog og handling og er derfor af stor betydning, da den sætter os i stand til at samarbejde. Embodied knowledge er viden, der defineres som værende action oriented and is likely to be only partly explicit (Blackler 1995 s. 1024). Denne type viden er praktisk orienteret, hvorfor Blackler beskriver denne viden som afhængig af menneskets fysiske tilstedeværelse, sanserne og af face-to-face kommunikation. Desuden kan denne videnstype opfattes, som et fysiologisk filter og sensomotoriske rutiner, hvorigennem individet opretholder fysisk interaktion med verden. Ergo er det her kroppen, som er i spil og denne videnstype er endvidere knyttet til konteksten (Blackler 1995 s. 1024). Embedded knowledge is knowledge which resides in systematic routines.embedded knowledge is analyzable in systems terms, in the relationship between, for example, technologies, roles, formal procedures and emergent routines (Blackler 1995 s.1024). Denne type viden henfører til rutiner og interaktioner, som er indlejret i organisationen, dvs. rutiner og interaktioner, som foregår i det daglige arbejde, uden at man er bevidst om dem. Det enkelte individ vil ikke kunne tage denne videnstype med sig fra organisationen, da han kun besidder dele af den indlejrede viden(blackler 1995 s.1024). Embrained knowledge is knowledge that is dependent on conceptual skills and cognitive abilities (Blackler 1995 s. 1023). Det er den viden, der gør os i stand til at forstå komplekse situationer og sammenhænge, og giver os evnen til at udvikle komplekse regler. Denne videnstype kan også kaldes abstrakt viden, og er stedfæstet i hjernen(blackler 1995 s. 1023). side 43 af 92

45 Encoded knowledge is information conveyed by signs and symbols (Blackler 1995 s. 1025). Denne viden findes bl.a. i bøger, manualer og dokumenter. Blackler argumenterer dog for, at encoded knowledge ikke er viden, men information, som først bliver viden i det, informationen sættes ind i en kontekst. Dette forklarer, hvorfor den samme information kan give forskellige udfald af viden fordi viden er udledt i relation til konteksten, som igen er udledt af unikke individer. Encoded knowledge er derfor meningsløs, uden at den sættes i relation til kontekst, og dermed i forbindelse med de fire andre videnstyper(blackler 1995 s. 1025). Det som Blackler især ønsker at fremhæve med de fem forskellige videnstyper, er netop forskelligheden og kompleksiteten af viden. De forskellige videnstyper indikerer derfor that all individuals and all organizations, not just so-called knowledge workers or knowledge organizations, are knowledgeable (Blackler 1995 s. 1026). Det drejer sig derfor om, at finde frem til den videnstype eller kombinationen af flere videnstyper som passer ind i den kontekst som man som individ, gruppe eller organisation befinder sig i. Endvidere fremhæver Blackler vigtigheden i, at man betragter de forskellige videnstyper som supplerende for hinanden, snarere end uafhængige. Han påpeger, at Encoded knowledge spiller en stor rolle for, hvordan de andre videnstyper udvikler sig. Det kan blandt andet perspektiveres til hvordan Davenport og Prusak tillægger data og information en vigtig betydning for, hvordan viden udvikles. De er dermed enige om at konteksten skal tillægges en stor betydning. Følgende citat skildrer og sammenfatter på en og samme tid forholdet mellem de forskellige videnstyper, samt understreger, at viden findes i mange forskellige afskygninger, som det ligeledes blev skitseret i de foregående afsnit. The close relationship between encoded knowledge and the other images of knowledge... illustrate the point that it is a mistake to assume that embodied, embedded, embrained, encultured and encoded knowledge can sensibly be conceived as separate one from the other. Knowledge is multi-faceted and complex, being both situated and abstract, implicit and explicit, distributed and individual, physical and mental, developing and static, verbal and encoded (Blackler 1995 s. 1032) Opsamling Blackler Blackler har inddelt viden i de fem videntyper encultured, embodied, embedded, embrained og encoded knowledge. Blackler anvendes for at skabe forståelse for hvilke typer viden, der eksisterer set ud fra hans typologi, modsat Nonaka, som opstiller to andre typer af viden. Der kan dog trækkes nogle ligheder mellem Nonaka og Blackler, hvor tavs viden i nogen udstrækning kan gå under encultured, embodied og embedded side 44 af 92

46 knowledge, mens eksplicit viden holdes sammen med embrained og encoded knowlegde. Derudover bringes Blackler i spil for at understrege behovet for fokus på kontekst, frem for indhold i forbindelse med videndeling. Der tages højde for, at Blacklers teori ligesom Nonakas som udgangspunkt er fremstillet jævnfør videndelingen i organisationer og ikke decideret til netværksgrupper. Teoriens anvendelse uddybes i afsnit 6.1 Kommentarer til teori. I analysen vises dog hvordan Blacklers typologi med de fem videnstyper kan overføres til videndeling i netværk sammenholdt med specialets problemstilling og genstandsfelt. Videndeling som bytteforhold 5.4 Videndeling som bytteforhold Når viden deles, vil det ofte være således, at nogen giver noget mens andre modtager. Samtidig vil der være en forventning fra viden-giveren om at modtage noget retur (fx anden viden, anerkendelse, økonomiske belønning), hvorved videndeling kan betegnes som et bytteforhold(christensen 2004 s. 37). Set ud fra et teoretisk perspektiv gives der flest eksempler på bytteforhold mellem kollegaer i organisationer, eller at medarbejderne igennem deres ansættelse er forpligtet til at uddele af deres viden ud fra økonomiske eller legitimerede incitamenter. Der kan argumenteres for, at et bytteforhold også helt basalt kan opstå mellem gode venner, naboer, internt i familien eller mellem medlemmerne i diverse netværk. Et helt banalt eksempel er, at naboerne over hækken udveksler erfaringer omkring havearbejdet. Mere indviklet behøver videndeling ikke være. Årsagen til at dette meget banale eksempel gives her er, at den kontekst videndeling drejer sig om i indeværende speciale, jo netop ligger udenfor det organisatoriske ståsted, og i stedet er videndeling i et hverdags- eller netværksperspektiv. Til trods for dette, præsenteres alligevel Christensens bud på hvilke tre bytteforhold, der kan lægge til grund for at dele viden i et organisatorisk perspektiv. Argumentet er, at videndeling inden for det organisatorisk- og hverdagsmæssige perspektiv tager udgangspunkt i de samme spilleregler. Det viser sig, at specielt ét af bytteforholdene er at foretrække hvad ang. videndeling i privatsfæren, grupper og netværk. Konkret er der tre typer af bytteforhold(christensen 2004 s ). Det økonomiske bytteforhold. Der gives økonomiske gevinster, i form af bonus eller andre gaver for at dele viden. Man kan tale om, at der handles viden(christensen 2004 s. 94). Det organisatoriske bytteforhold. Fungerer på baggrund af de regler og normer, som er i organisationen. Det forventes, at der videndeles og indfries disse forventninger, kompenseres med formel anerkendelse(christensen 2004 s. 96). side 45 af 92

47 Det sociale bytteforhold. Kan godt opstå blandt kollegaer, men behøver nødvendigvis ikke relateres til organisationen. Et bytteforhold inden for videndeling er mest præget af tillid og gensidige fælles relationer og forpligtigelser, som belønnes med mere uformel anerkendelse og respekt(christensen 2004 s. 97). De tre nævnte bytteforhold foregår inden for organisationer i større eller mindre grad. Det økonomiske bytteforhold er dog mest tilstede, når der er tale om ansættelse af nye medarbejdere, eller når en medarbejder får nye arbejdsopgaver, som kræver mere af den pågældende. Det organisatoriske bytteforhold vil altid være tilstede, mens det sociale byttehold ofte er det mest oversete i organisationen. Det er dog det sociale bytteforhold, der kan bidrage til at optimere videndelingen, hvis det håndteres korrekt(christensen 2004 s ). Da det er det sociale bytteforhold, der rækker mest ud over det organisatoriske setup, uddybes det nærmere her, i forhåbning om at det kan være brugbart i henhold til videndeling i netværksgrupper Det sociale bytteforhold afhænger af samhørighedsforholdet Nedenfor nævnes de tre sociale bytteforhold(det forhandlende, gensidige og generelle), som kan udledes fra den sociale relation, hvorpå disse kobles sammen med tre samhørighedsforhold.(figur 9) Christensen sammenholder bl.a. videndeling med bytteforhold således; Videndeling betragtes som et bytteforhold, hvor individer forventer at få et eller andet igen for at dele ud af deres viden, men hvad det præcist er de forventer at få igen er netop betinget af den eller dem - de deler viden med, og dermed det samhørighedsforhold, som præger denne sociale relation (2004 s. 3). Det antages, at det sociale bytteforhold spiller den vigtigste rolle i henhold til videndeling inden for en netværksgruppe, som mødregrupperne, jeg her beskæftiger mig med. Det er årsagen til at der hovedsageligt fokuseres på de forskellige grader inden for det sociale aspekt som illustreres i figur 9. I det efterfølgende drejer det sig derfor kun om det sociale bytteforhold og dets forskellige forgreninger. Økonomiske bytteforhold Organisatoriske bytteforhold Forhandlende bytteforhold Egocenterede samhørighedsforhold Sociale bytteforhold Gensidige Gensdige samhørighedsforhold Generelle Kollektive samhørrighedsforhold Figur 9: Sociale bytteforhold og samhørighedsforhold(egen tilvirkning) side 46 af 92

48 Hvilke faktorer der motiverer individet til at dele af sin viden, kan skyldes forskellige bytteforhold og samhørighedsforhold. Hvis man som person kun tænker på at opnå personlige fordele ved at dele viden, så bygger denne videndeling hovedsageligt på det egocentrerede samhørighedsforhold igennem en forhandling, derfor også kaldet det forhandlende bytteforhold. Den egocentrerede forhandler afgiver nemlig kun sin viden, hvis denne får noget retur som tilgodeser egne interesser(christensen s. 8+10). Mere altruistisk er det gensidige bytteforhold, hvor de involverede personer videndeler, idet de er pålagt en form for sociale normer, som bygger på tilliden mellem personerne. Her gælder det, at man som giver har en forventning om at modtage, ligesom man som modtager, har pligt til at give igen. Det gensidige bytteforhold opstår derfor mest mellem de personer, som føler at der skal være gensidig samhørighed mellem dem(christensen s ). Langt fra egoistisk er det generelle bytteforhold. Det bygger ligeledes på gensidighed, men kan i modsætning til det gensidige bytteforhold, være imellem flere personer på én gang, fx videndeling i en gruppe. Her er det principielle, at videndelingen sker til fordel for gruppens interesser, idet samhørighedsforholdet er kollektivt og bygger på sympati, tillid og fællesskab(christensen s 10). Christensen( ) argumenterer for, at den bedste motivation til at videndele i høj grad er reguleret af de to sidstnævnte samhørighedsforhold/bytteforhold. Det skyldes, at vi som individer oplever det gode ved, samt vigtigheden af de sociale relationer til de mennesker vi omgiver os med, og derfor ønsker at dele viden med dem. Der opstår dermed en social og kollektiv gevinst igennem videndeling, hvilket er en af de motivationsgivende faktorer (Christensen s. 11). Det betyder derfor, at videndeling set i et organisatorisk perspektiv ikke altid kan styres og reguleres på baggrund af regler, som dikteres fra ledelsen, men at videndeling - også i organisationen opstår i henhold til de menneskelige og dermed især sociale relationer. Hvilken rolle samt kontekst man befinder sig i, er også gældende for hvad formålet og motivationen er til at videndele. Christensen( s.9) knytter henholdsvis rollerne købmand, kollega og kammerat på de tre omtalte bytteforhold. Ydermere for at konkretisere hvor videndelingen udspiller sig for de forskellige bytteforhold, har jeg valgt at sætte rollen ind i en kontekst, som betegner det sted rollen primært befinder sig. Det har jeg valgt at gøre, da konteksten anses for at være væsentlig for hvordan videndeling foregår i gruppen. Til at skabe overblik over hvad der karakteriserer de tre byttehold, er der med Christensen( s. 12) som inspirationskilde, lavet en tabel 3 som opsummerer sammenhængen mellem bytteforhold, samhørighedsforhold, hvilken rolle samt kontekst man befinder sig i og ikke mindst til hvilket formål der deles viden. side 47 af 92

49 Bytteforhold Samhørighedsforhold Rolle Kontekst Formål Forhandlende Egocentrerede Forhandler/købmand Markedet Viden for egen interesse Gensidige Gensidige Kollega På Viden i begges interesse arbejdspladsen Kollektive Generelle Kammerat(familie) I gruppen Viden i fællesskabets interesse Tabel 3: Karakteristik for de tre bytteforhold under det sociale bytteforhold(egen tilvirkning) I hele ovenstående afsnit omkring videndelingen som bytteforhold, er der ikke skildret mellem forskellige videnstyper og vidensformer, men set på viden i bred forstand. Der er selvfølgelig forskel på om det er den ene eller anden viden, der skal byttes/deles. Kort sagt, er der umiddelbart ikke nogen hindringer for at dele eksplicit viden i nogen af de fornævnte byttehold. Anderledes er det, når det gælder tavs viden. Tavs viden vil, i de fleste tilfælde bedre blive delt mellem individer, hvor bytteforholdet er grundet kollektiv samhørighed, hvor individerne i forvejen har et fælles vidensgrundlag, samt andre fælles interesser. Dertil gælder det også at videndelingen af tavs viden, fungerer bedre mellem individer som er på nogenlunde samme niveau, hvad gælder uddannelse og erfaring(christensen 2004 s. 32) Praksisfællesskaber Da det primært vil blive det kollektive bytteforhold, der forventes at komme i betragtning, ønskes det for en kort bemærkning at komme ind på Communities of Practice(CoP) eller praksisfællesskaber, som de benævnes på dansk. Det skyldes at praksisfællesskaber ikke oplever nær så store problemer med at videndele som andre mere formelle grupper, fx styrede projektgrupper i organisationen. Praksisfællesskaber er uformelle grupper af personer, som har fundet sammen igennem en fælles praksis og fordi der eksisterer en fælles interesse, hvorfor der opstår et fælles sprog, samt en grad af fælles kultur og identitet. I et praksisfællesskab skabes viden gennem aktiv deltagelse i en praksis(christensen 2007 s. 90). Det fælles omdrejningspunkt for medlemmerne i et praksisfællesskab, er ofte nøglen til at det er lettere at dele den tavse viden(christensen 2004 s. 32). Praksisfællesskaber er som udgangspunkt ikke en del af organisationsstrukturen og de forretningsprocesser som er i organisationen, - men kan være det. Der er ingen chef, alle er lige og deltager frivilligt i gruppen, fordi de enten har noget at lære eller tilbyde fællesskabet (Brown og Duguid 1991). side 48 af 92

50 Taget de tre forskellige bytteforhold i betragtning, ud fra deres forskellige karakteristika, antages det kollektive bytteforhold at kunne gå under betegnelsen et praksisfællesskab, hvilket skitseres i tabel 4. Praksisfællesskab Bytteforhold Samhørighedsforhold Rolle Kontekst Formål Kollektive Generelle Kammerat(familie) I gruppen Viden i fællesskabets interesse Tabel 4: Praksisfællesskab betegnelse for gruppen med det kollektive bytteforhold (Egen tilvirkning) Newell (2003 s ) henviser ligeledes til at løsere netværksgrupper, som praksisfællesskaber formidler viden bedre end almindelige formelle tætte teams og grupper i organisationer, fordi at formelle grupper ofte sidder på deres viden og information frem for at dele den. Praksisfællesskabet og de rammer som er gældende der, var blot et eksempel på hvordan videndelingen og især den tavse viden med fordel kan deles. Til trods for at der ofte er meget fokus på den tavse viden, er det dog ikke et spørgsmål om at videndeling enten fokuserer på tavs eller eksplicit viden, men at begge vidensformer er væsentlige i henhold til at opnå optimal videndeling. Det kan derfor kort udledes, at praksisfællesskabets rammer og muligheder kan være en givende motivationsfaktor for at videndele især den tavse viden, som ellers kan være svær at videreformidle, har gode betingelser under det kollektive bytteforhold. På baggrund af dette harmonerer et praksisfællesskab godt med, hvad der karakteriserer det kollektive bytteforhold. Der ses nu nærmere på hvilke andre faktorer, der enten kan være motiverende eller optræde som barrierer for videndeling Barrierer for videndeling Ligesom individets adfærd er et afgørende incitament til videndeling, viser det sig også at adfærden og individernes forskellighed kan være barrierer for at videndelingen finder sted(bendix 2004 s. 195). Moreover, not only are there problems in actually codifying som tacit knowledge, but also it must be recognized that people may be reluctant to brain dump what they know on to the database because knowledge is also a key source of personal power within organizations (Newell 2003, s. 106). Individet kan af denne årsag tilbageholde sin viden for egen vindings skyld, for at opnå personlige fordele, frem for at det bliver til organisationens bedste. Især når det gælder den organisatoriske kontekst antages dette at være tilfældet i nogle sammenhænge, da den viden individet besidder, kan være til fordel for egen karrierefremgang eller lignende. Det formodes at situationen er anderledes, når det drejer sig om videndeling i privatsfæren, som de mødregrupper specialet tager udgangspunkt i. side 49 af 92

51 Inden for viden, kan tavs viden i nogle tilfælde være en barriere for videndeling. Det skyldes, som tidligere nævnt, at viden som er tavs eller erfaringsbaseret ofte er svær at videreformidle, netop fordi tavs viden er usynlig og primært udtrykkes igennem handling. Tavs viden, som også kan betegnes encultured, embodied eller embedded kan være svær at identificere, netop fordi den er indlejret i kroppen eller i kulturen hos individet eller i organisationen. Dertil er denne viden ligeledes meget ressourcekrævende, da det kræver mere tid, menneskelig aktivitet og ikke mindst vilje hos vidensgiveren, hvilke også kan være en barriere(christensen 2002 s ). Modsat gælder det eksplicit viden, hvor der ikke er de store barrierer, da denne viden er lettere tilgængelig da den er kodificerbar og kan nedskrives i manualer. Struktur og styring af videndeling kan også være en barriere. For megen struktur og styret organisering af hvordan videndeling skal foregå, kan bremse videndelingen, da det ofte vil føre til egocentrerede og gensidige samhørighedsforhold og dermed mindske motivationen til at videndele for fællesskabets fordel. I de strukturelle barrierer indgår ligeledes de problemer rammebetingelserne for videndeling rummer(christensen s. 5). Det omgivende miljø, samt tid og sted kan sammenlignes med Nonakas Ba koncept, som understreger at viden skal have de rigtige rammer for at kunne være viden og dernæst for at videndelingen kan finde sted. Praksisfællesskabet var netop modstykket til megen styring, hvilket er endnu et argument for at et praksisfællesskab har optimale rammer for videndeling. Motivation eller manglen på samme til at videndele kan også være en barriere. Er der et personligt incitament til at dele sin viden med andre, eller har man ikke lyst til at afsløre sin uvidenhed, når man opsøger ny viden fra andre? Manglende vilje og motivation til at dele viden kan blandt andet være forårsaget af ønsket om at beskytte sig selv, hvilket ofte vil være i en situation, hvor individet på baggrund af sin viden skal sammenlignes med andre (Christensen 2007 s. 45 ff). Motivation er det altafgørende for om videndelingen kommer til at fungere, da motivation påvirker de andre faktorer som enten er barrierer for videndeling eller understøttende for videndeling. Individet skal være motiveret til at indgå i bytteforholdet samt i den kontekst den pågældende videndeling foregår. Motivation skaber handling, både fysisk og mentalt. Forskellige former for motivation kan også sidestilles med de forskellige slags bytteforhold som tidligere er beskrevet. Som opsummering kan nævnes de faktorer, som kan have indflydelse på videndeling; bytteforholdet, videnstypen, samhørighedsforholdet, herunder relation og interaktion, konteksten(ba), rollen, strukturen og slutteligt er det også relevant hvorvidt videndelingen understøttes af teknologi. Sidstnævnte faktor, side 50 af 92

52 nemlig teknologiens indflydelse på videndeling er endnu ikke blevet berørt, hvilket bliver det næste og sidste afsnit i specialets samlede teoretiske fundament. 5.5 IT som facilitator for videndeling Førhen foregik formidling af viden og informationer, samt videndeling hovedsageligt i en direkte fysisk kontakt mellem mennesker. Man kan fx forstille sig en undervisningssituation, hvor forelæseren videregiver viden til de studerende. Her er der fortrinsvis tale om envejskommunikation, kun afbrudt af muligheden for at kunne stille spørgsmål. Anderledes bliver situationen når teknologien og dermed især internettet inddrages som redskab i forbindelse med formidling og deling af viden. Allerede nu inddrages teknologiens mange muligheder i anderledes undervisningsformer. Fx kan forelæsninger downloades, så modtageren selv kan bestemme, hvornår det ønskes at tilegne sig viden via den elektroniske forelæsning. I det følgende vil der blive præsenteret nogle teoretiske argumenter for hvordan teknologi kan være facilitator for videndeling og videnskabelse. Det er en stor misforståelse at teknologi er nøglen til videndeling. For som netop anført ud fra både Nonaka, Blackler og Christensens teorier så findes viden først og fremmest hos det enkelte individ og det er gennem den menneskelige interaktion at videndelingen og videnskabelsen opstår. Når det så er slået fast, så kan man diskutere forskellige måder, hvorpå videndelingen kan optimeres, hvilket blandt andet kan være gennem forskellige former for teknologi, der understøtter og faciliterer videndelingen og videnskabelsen(marwick 2001). Sagt med andre ord er videndeling et spørgsmål om gode sociale interaktioner og relationer, mere end et spørgsmål om hvor god teknologi man er i besiddelse af. Marwick nævner ligeledes samme forbehold, at teknologi alene ikke kan løse problemerne med videndeling. Derimod gælder det først og fremmest om at få ændret menneskers adfærd, så den bliver positivt indstillet overfor teknologiens muligheder. Derfor mener han, at den største hindring for videndeling er kultur(marwick 2001 s. 816), hvilket jeg vurderer at være den kulturelle opførsel i forhold til at anvende teknologi til videndeling. Marwick tager udgangspunkt i Nonakas fire transformationsprocesser, som tidligere er beskrevet. Han ser på, hvordan hver af de enkelte processer kan understøttes teknologisk i transformationen mellem den tavse og eksplicitte viden. Derfor tages udgangspunkt i de fire processer, for at se på hvilke processer som kan optimeres ved brug af teknologi og hvilken type teknologi der kunne være at foretrække. Gældende for alle fire processer, handler det i dag endnu mere om at videndele via teknologien og dermed udnytte internettets muligheder. Det skyldes bl.a. teknologiens hastige udvikling, som er gået fra Web 1.0, som primært bestod af envejs-kommunikation read web, til Web 2.0 read and write web hvor alle nu har mulighed for at bidrage, generere og distribuere indhold på internettet. Web 2.0 teknologier betegnes side 51 af 92

53 ofte som en lang række af forskellige sociale medier. Hvad der karakteriserer disse, samt hvordan sociale medier kan understøtte videndelingen, redegøres for i forlængelse af de transformationsprocesser. Socializationsprocessen, hvor der skabes tavs viden fra tavs viden, foregår ofte bedst ved direkte face-toface kommunikation, hvor der deles erfaringer. Det er derfor teknologi hidtil har spillet en mindre rolle. Dog medfører teknologiens hastige udvikling, at der er mulighed for i højere grad at udveksle tavs erfaringsbaseret viden via elektroniske applikationer. Marwick forslår Groupware som den understøttende applikation, der fordrer skabelse og deling af tavs viden. Brug af chatprogrammer kan øge delingen af tavs viden, men de største forventninger er til videokonferencer, som kan mindske fysisk tilstedeværelse. Dog kræver det, at der en vis grad af tillid mellem deltagerne, samt troen på at teknologien fungerer(marwick 2001 s. 815). Eksternalizationsprocessen er nok den mest komplicerede at understøtte teknologisk. Det skyldes, ifølge Nonaka at transformeringen fra tavs til eksplicit viden kræver et fælles mentalt omdrejningspunkt, som fungerer bedst igennem direkte dialog, hvor der er mulighed for at tale i metaforer, hvilket understøttes bedst i real-time interaktion (Marwick 2001 s. 819). Ligeledes ved denne proces mener Marwick, at groupware delvist kan anvendes og understøtte processen fra tavs til eksplicit viden. Nyhedsgrupper er også en mulighed, hvor individet har mulighed for at dele ud af sin erfaringsbaserede tavse viden, hvorefter der gives feedback i form af kommentarer, spørgsmål samt andres oplevelser og erfaringer (Marwick 2001 s. 819). Modsat socializationsprocessen, så er deltagerne typisk ukendte for hinanden, men det er ofte således, at de har samme interesser, siden de er motiverede til at kommentere og give råd i det virtuelle rum. En af de store fordele ved nyhedsgrupper eller andre lignende fora er, at det ligeledes fungerer som et lager for viden, idet al viden som deles, bliver lagret og er frit tilgængeligt for andre. Combinationsprocessen fra eksplicit til eksplicit viden er uden tvivl den transformationsproces, der bedst understøttes af teknologi. Det skyldes at den eksplicitte viden, jo netop bliver eksplicit så snart den nedfældes, hvilket jo helt automatisk sker når der skrives en , et tekstdokument eller på anden måde artikuleres viden via et teknologisk værktøj(marwick 2001 s. 820). Videnskabelsen, samt det at gøre viden tilgængelig, er dermed det mindste problem. Sværere bliver det at få mennesker til at indhente den nye viden, som er lagret og tilgængelig, med mindre de rigtige motiver er klar. Teknologien højner om muligt motivationen, da de mange tekniske søgemuligheder ofte gør det lettere at overkomme de barrierer, der kan være i forbindelse med at finde de korrekte elektroniske dokumenter, som netop indeholder den side 52 af 92

54 information og viden som man ønskede at indhente. En ulempe er dog, at der ved tilfældige søgninger kommer uanede mængder af viden, hvilket kræver øget fokus på søgeoptimering og selektering. Internalizationsprocessen drejer sig om at finde nogle teknologier, der kan understøtte processen til at skabe tavs viden ud fra de store mængder af eksisterende eksplicit viden. Dette er dog ikke en helt nem proces, hvorved Marwicks bud er, at den eksplicitte viden gøres tavs ved at visualisere den eksplicitte information. Da tavs viden oftest skabes igennem læring og egen erfaring, kunne et eksempel være, at man individuelt følger on-line kurser og præsentationer, som både er tekst og videobaseret, og dermed optager og erfarer ny viden efter egne behov og i det tempo det ønskes. I forsøget på at finde relevante kurser og præsentationer, kræver det igen optimale søgeværktøjer, så der ikke opleves informations overload (Marwick 2001 s. 825). I figur 10 opsamles Marwick s bud på, hvordan de fire transformationsprocesser kan understøttes teknologisk. TIL../FRA.. Tavs Eksplicit Tavs Socialization Externalization Eksplicit Teknologi: Groupware Internalization Teknologi: Nyhedsgrupper Åbne forums chat Combination Teknologi: On-line visualisering af kurser og præsentationer Teknologi: s, Dokumentdeling Databaser Weblog Figur 10: SECI modellen med teknologisk perspektiv (inspireret af Marwick 2001 s. 815) Web 2.0 Med Marwick s teori blev der gjort opmærksom på, at teknologien kan understøtte videndeling på forskellig vis alt efter hvilken transformationsproces, der refereres til. Siden Marwicks artikel i 2001, er der blevet udviklet endnu flere applikationer og teknologier til at understøtte videndelingen, ligesom han selv i artiklen opfordrer til(marwick 2001 s. 820). Kort sagt, er den teknologiske udvikling på vej mod en social og vidensmæssig revolution, der er med til at skabe relationer mellem mennesker. Web 2.0 er en fællesbetegnelse for en række nye teknologier, som gør det muligt for alle at bidrage og bruge internettet som basis for at skabe og dele viden, samt skabe relationer mellem mennesker nationalt som globalt (07/ ) side 53 af 92

55 Web 2.0 består bl.a. af en række sociale medier, hvor relationerne mellem mennesker og ikke nødvendigvis indholdet er i centrum. Hovedtrækkene ved Web 2.0 er, at fokus tager en mere humanistisk drejning og at Web 2.0 fremstår smidigt og samtalepræget. Weblog, messaging, wiki er og facebook er bl.a. nogle af de sociale medier der anvendes på kryds og tværs. I privat sammenhæng er det helt legalt at anvende sociale medier, ligesom det i mange organisationer er det mere normalt at anvende forskellige sociale medier, både internt for at styrke videndelingen og eksternt især i forbindelse med markedsføring. Dermed har de sociale medier været med til at skabe en ny og mere nedtonet kommunikationsform. Helle Frederiksen skriver: Her er der ikke en professionel formidler i afsenderollen. Kommunikationen er en dialog mellem ligeværdige deltagere, hvor deltagerne nok har et forskelligt niveau af faglig viden, men hvor rollerne som afsender og modtager skifter dynamisk, hvorved en mere symmetrisk kommunikationssituation opstår (Heilesen 2004 s. 76). For en god ordens skyld, gives en kort gennemgang af nogle af de mest omtalte former for sociale medier, som antages at facilitere videndeling og som har relevans jævnfør specialets genstandsfelt. Groupware er en meget bred betegnelse for software eller et socialt medie, som også går under navnet collaborative software, som understøtter samarbejde mellem mennesker. Groupware tilbyder et virtuelt rum, hvor mennesker bringes sammen i grupper og teams for at deltage i fælles kommunikative aktiviteter, såsom møder, præsentationer, debatter, deling af dokumenter mm. På den måde er det muligt for deltagerne at mødes real-time og have synkron deltagelse virtuelt, ligesom ved et almindeligt møde, hvor deltagere er fysisk tilstede(marwick 2001 s. 817). Groupware som medie er primært tiltænkt organisationer og i arbejdsøjemed, mens sociale medier som blogs, wikies, twitter og facebook som udgangspunkt ligger uden for det arbejdsrelaterede område 12. Der kommer dog hele tiden flere og nye sociale medier på markedet, ligesom de arbejds- og privaterelaterede medier smelter mere og mere sammen. Webblogs er en enkel, direkte uformel kommunikation med omverdenen. Ordret weblog som er en sammentrækning af web og log forkortes ofte til en blog. En log er en logbog eller en dagbog, og en weblog og er ofte en personlig side, der som regel vedligeholdes af en enkelt person - en blogger 13. Weblogs kan anvendes til videndeling både i privatsfæren og i organisationen, internt som eksternt og på kryds og tværs. webblogs defineres ofte som værende længere og mere uddybende meddelelser, som kan deles igennem nettet. Corporate Blogging et fænomen, som vinder større og større indpas til brug i 12 ( ) 13 side 54 af 92

56 organisationer. På den måde får organisationen mulighed for at kommunikere med omverdenen på en meget uformel og sågar mindre omkostningsfuld måde(scoble 2005 s. 5). Messaging giver mulighed for hurtig og direkte kommunikation mellem mennesker. Det kan både være mellem venner, familie, kollegaer og samarbejdspartnere, på tværs af kloden. Det kræver bare, at de involverede parter er tilkoblet et netværk. På den måde kan de sparre og videndele, umiddelbart når behovet opstår. De mest kendte og anvendte applikationer til messaging er sandsynligvis Windows Live Messenger og skype. 14 Modsat webblogs er denne teknologi bedre til at dele korte beskeder. Wikis er en samling websider skrevet i hypertekst, der kan besøges og redigeres af alle og derfor giver mulighed for kollaborativ videnudvikling, indenfor mange forskellige områder. Wikis er særligt gode til brainstorm, dokumentudvikling, fælles referencer, opslagsværk og manualer. Den største og mest velkendte wiki er Wikipedia. Facebook er et socialt website der giver mulighed for at skabe sociale relationer. Facebook's mission is to give people the power to share and make the world more open and connected 15 Facebook fungerer således som et socialt netværk. Man kan på mange måder sammenligne Facebook med det vi i Danmark kender som en blå bog, hvor man kan finde oplysninger om forskellige personer. Udover at finde oplysninger kan man også kommunikere og ikke mindst videndeling med dem, der er oprettet som brugere af Facebook. 16 Der findes et utal af sociale medier, og hver uge dukker nye op. Udover ovenstående, kan af andre populære nævnes LinkedIn og Twitter. Nogle sociale medier bliver dog mere udbredte og succesrige end andre. Fælles for dem er, at det er brugerne, der genererer det meste indhold, og det oftest er på brugenes helt egne præmisser. De er ofte dialogbaserede, og omdrejningspunkterne er deltagelse, samtale, fællesskab, forbundenthed og åbenhed. 17 Ud af de forskellige former for sociale medier, som her er nævnt, henviser Marwick kun til groupware, som en brugbar understøttende teknologi. Groupware kan til en hvis grad ses som et overbegreb for de andre sociale medier, der ligeledes kan understøtte digitalt samarbejde. Der gøres opmærksom på at Marwicks tekst er fra 2001 og i henhold til teknologiens hastige udvikling, kommer der løbende nye medier på 14 da.wikipedia.org/wiki/instant_messaging ( ) 15 da-dk.facebook.com/facebook?ref=pf#!/facebook?v=info&ref=pf ( ) 16 Peter Svarre: Brug Facebook som intranet lydfil fra P1( ) 17 side 55 af 92

57 markedet. Så det at Marwick kun nævner groupware, skal anses for at teksten er en smule forældet i denne sammenhæng, men at Marwicks overordnede pointer stadig er gældende. 6 Opsamling teori Idet der ikke eksisterer én universel anerkendt definition på, hvad viden er, hvordan viden skabes og deles, har det, i tråd med specialets overordnede videnskabsteoretiske tilgang, været nødvendigt vha. forskellige teorier at belyse viden ud fra forskellige vinkler, hvilket nu er blevet gjort. Der er blevet præsenteret forskellige opfattelser af data, information og viden, hvor blandt andet, Simon, Nonaka, Davenport & Prusak var i spil. Det blev gjort for at sikre, at det ikke blev en ensidig udlægning af viden, og for at anskueliggøre at viden er afhængig af konteksten, som bl.a. blev fremhævet af Davenport og Prusak, samt understøttet med Snowdons vinkel på sensemaking. Ud fra Venzin et al s epistemologiske opdeling samt de forskellige teorier om viden, kan man på et overordnet abstraktionsniveau konstatere, at der på samme tid kan eksistere forskellige typer viden. Først blev Nonakas to videnstyper, tavs og eksplicit viden præsenteret, samt et nyt input, bestående af den tyste viden. Herefter blev Blacklers fem videnstyper anskueliggjort, for at kunne sammenholde disse videnstyper med Nonakas. Den kodificerbare og eksplicitte viden, som især knytter sig til den kognitive epistemologi, er repræsenteret hos både Nonaka og Blackler fx i forbindelse med henholdsvis combination i Nonakas SECI model og embrained og encoded viden hos Blackler. Nonakas tavse viden knytter sig mere til den konnektivistiske epistemologi, som hos Blackler anskueliggøres i henholdsvis encultured, embodied og embedded viden. Til at understrege videndeling som et bytteforhold, blev Christensen anvendt, mens Newell undervejs blev bragt på banen til at understøtte, kritisere og lave variationer af teorierne. Sidst, men ikke mindst blev Marwick, med hans teori om hvordan teknologi kan understøtte Nonakas transformationsprocesser introduceret, samt introduceres forskellige former for social medier, som kan anvendes til at understøtte videndeling. 6.1 Kommentarer til teori Generelt kan det siges, at de teorier jeg har præsenteret, i høj grad beskæftiger sig med viden og videndeling, som oprindeligt blev tænkt ind i en organisatorisk sammenhæng. Derfor vil teorierne i de fleste tilfælde egne sig bedre som forklarende og dokumenterende indenfor virksomhedens organisatoriske kontekst. side 56 af 92

58 I tilknytning til at arbejde med videndeling inden for netværksgrupper (i denne kontekst mødregrupper) og analysere disse, kan det umiddelbart virke lidt problematisk at anvende teorierne i en sammenhæng, som de umiddelbart ikke er tiltænkt. Argumentet for, at det gøres alligevel er, at store organisationer, ofte indeholder mange små grupperinger af netværk som videndeler, både internt men også på kryds og tværs. Derfor anses det for holdbart at trække disse teorier ind i en anden form for organisatorisk setting, som her netværk i privatsfæren. Nonaka, hvis teori oprindeligt er organisatorisk tiltænkt og primært afprøvet på japanske virksomheder, nævner dog selv følgende om sin teori: The theory explains how knowledge held by individuals, organizations, and societies can be simultaneously enlarged and enriched through the spiral, interactive amplification of tacit and explicit knowledge held by individuals, organizations, and societies (Nonaka 1994 s. 34). Så det faktum at jeg beskæftiger mig med grupper uden for organisatorisk kontekst, burde ikke have den store betydning, da det antages at teorier for viden og videndeling er den samme, hvorfor de præsenterede teorier betragtes som anvendelige til min analyse. Hvorvidt det er en netværksgruppe, der er en del af en virksomhed eller som slet ikke tilhører en organisation, men i stedet er en gruppe, som opstår gennem privatsfæren antages som underordnet. Jeg vil påstå, at de teoretiske principper er de samme, dog er jeg samtidig meget opmærksom på, kun at trække det ud af teorierne, der passer ind i netop denne kontekst. side 57 af 92

59 Del II - Centrale sektion: Analyse 7 Analyse Indledningsvis til analysen gives en kort beskrivelse af de to mødregrupper og kvinderne, som udgør grupperne, ligesom der meget kort redegøres for, hvad der er de centrale punkter i henholdsvis interviews og foredrag med eksperterne. Dette prioriteres, da det anses at være nødvendigt at fortælle lidt om kvindernes baggrund og identitet for at kunne lave en analyse, der forholder sig til hvilke mennesker der er blevet interviewet, samt hvad deres bevæggrunde er for de forskellige udtalelser. I analysen vil der især være fokus på at besvare problemformuleringen - Hvilke typer viden er det der deles, og er der forskel på videnstyperne alt efter hvilken kontekst videndelingen udspiller sig? Ydermere besvares de tre sidste undersøgelsesspørgsmål; Hvordan foregår videndeling i mødregrupper? Kan it understøtte videndeling i mødregrupper? Slutteligt hvorvidt videndelingen til og blandt kvinderne i mødregrupperne kan medvirke til at mindske risikoen for fødselsdepression? Endelig vil der være en opsummering af analysen. 7.1 Mødregrupperne Som nævnt i metoden er de to mødregrupper mere eller mindre tilfældigt valgt, hvilket gjorde at der på forhånd ikke var kendskab til hvilke type kvinder, der ville ligge til grund for interviews og observation. Det eneste som var kendt på forhånd, var at samtlige mødre havde mindst et barn mellem to og fem måneder på undersøgelsestidspunktet. Dermed var det først da samtlige enkeltpersonsinterviews var foretaget, at der dannede sig et billede af hvordan grupperne var sammensat, altså hvilke type kvinder som var i henholdsvis mødregruppe 1 - Horsens og mødregruppe 2 - Århus. Mødregruppe 1 - Horsens består af fem kvinder mellem 26 og 29 år, som alle er bosat i en lejelejlighed centralt i Horsens midtby. Alle i gruppen har en uddannelse, som er af kort eller mellemlang karakter, (to kontorassistenter, kosmetolog, butiksansat og lærer). Det samme gælder for deres samlevere, børnenes fædre, som også har en kort eller mellemlang uddannelse (Bilag ). Mødregruppe 2 Århus, består ligeledes af fem kvinder, stort set i samme aldersgruppe(26-36), dog med en enkelt der skiller sig ud med en alder på 36 år. De er alle bosat i eget hus eller rækkehus lidt uden for Århus. På samme måde gør det sig gældende, at alle har eller er i færd med at tage en uddannelse. Forskellen uddannelsesmæssigt mellem de to grupper, er at deltagerne i mødregruppe 2 -Århus, alle har en længere videregående uddannelse, med undtagelse af én hvis uddannelse er mellemlang. (socialrådgiver, side 58 af 92

60 ph.d i molekylær biologi, kandidatstuderende, ernæringsassistent, journalist). Ligeledes her følger samleveren trop, med en mellemlang eller længere videregående uddannelse (bilag ). 7.2 Eksperter Igennem henholdsvis interview med Jordemoder Lene Yding(bilag 2), samt foredrag af jordemoder Vibeke Visti og sundhedsplejerske Marianne Rasmussen(bilag 1) stod det meget klart, at der fra systemets side og dermed eksperterne, bidrages med store mængder informationer og viden om hvordan det er at blive mor. Ikke mindst informeres i høj grad om vigtigheden af amning. I indeværende speciale ser jeg blandt andet nærmere på hvilke slags informationer og viden kvinderne får, for derved at få klarlagt, hvilken videnstype eksperterne bidrager med. Yderligere anvendes empirien til at se på, hvorvidt der er eventuelle gaps mellem hvad eksperterne mener kan anvendes som brugbar viden, og hvad mødrene i mødregrupperne mener er brugbar viden og ikke mindst hvor denne viden indhentes. 7.3 Data/informationsudveksling vs. videndeling Qua den indledende diskussion i teoriafsnittet, omkring data, information og viden, samt forskellen på disse begreber, kan det ligeledes diskuteres, om det der foregår i mødregrupperne, blot er udveksling af data og informationer, eller om det reelt er videndeling. Simon argumenterer blandt andet med, at der kun er en sandhed hvor data, information og viden er ligeværdige neutrale begreber, som er uafhængige af kontekst og relation(venzin et al, 1998). Helt banalt er Simons opfattelse af begreberne utilstrækkelig i henhold til mange af de problemstillinger der udveksles i mødregrupperne. Det skyldes at videndelingen er afhængig af konteksten, samt at relationen mellem deltagerne har en enorm betydning. Dermed kan det fastslås, at det ikke er Simons kognitivistiske opfattelse, som er den primære og afgørende for hvilken udveksling der finder sted. Davenport og Prusak lægger sig, ligesom Nonaka, mere op ad den konnektivistiske tilgang, hvor der skelnes mellem data, information og viden. Ud fra Davenport og Prusaks lidt skarpere opdeling samt definitioner af begreberne data, information og viden, kan det antages, at der både foregår udveksling af data, information og ikke mindst videndeling i mødregrupperne. Ud fra Davenport og Prusaks perspektiv ligger den objektive data implicit i informationen, som udveksles og deles i gruppen for at afhjælpe og påvirke hinanden. Dertil kan der ud fra deres opfattelse argumenteres for at det i høj grad også er viden der deles. Det bunder i at hvis informationen, som deles i gruppen anvendes til at påvirke og skabe handling hos modtageren, bidrager informationen med merværdi, og betegnes dermed som viden(davenport og Prusak 1998 s. 6). Yderligere kan der argumenteres for, at den viden, som skabes hos kvinderne, i høj grad indbefatter en sensemaking proces, da kvinderne som individer kommer med hver deres forhåndsviden, som er afgjort ud side 59 af 92

61 fra den kultur, de holdninger og den kontekst de lever i. Det betyder, at selv om kvinderne tilegner sig den samme information eller viden fra hinanden eller fra eksperterne, kan den nye viden, som produceres være forskellig fra kvinde til kvinde, da den er kontekstafhængig. Igen et eksempel på at der er flere forskellige videner. 7.4 Nonaka - Tavs, eksplicit eller tyst viden? I henhold til Nonaka er det relevant at se på, hvilken type viden der deles mellem deltagerne i mødregruppen, samt se på hvilken type viden eksperterne videregiver til de kommende og barslende mødre. 18 Som nævnt tidligere skelner Nonaka mellem eksplicit og tavs viden og der er ingen tvivl om at begge videnstyper er i spil. I mødregruppen, hvor interaktionen og delingen primært sker face-to-face, er det dog hovedsageligt tavs viden som deles. Det skyldes at tavs viden, efter Nonakas optik, er den kropslige ekspertise som individet besidder, der udtrykkes igennem handlinger og er høstet fra erfaring. Mødrene i grupperne videregiver især tavs viden til hinanden, gennem observationer, imitation og handling. Min vurdering er, at mødrene umiddelbart ikke er bevidste om, at de igennem deres ugentlige møde i gruppen udveksler tavs viden. Videndelingen foregår bare som en naturlig del af deres samspil. Min vurdering bygger bl.a. på udtalelser fra enkeltpersonsinterviews, hvor jeg har fundet frem til at den viden, som de deler, hovedsagligt er baseret på erfaring og den direkte interaktion der sker når de er samlet i gruppen. Det kan både være erfaring, som bygger på mødrenes egne opfattelser og værdier som ligger uden for gruppen, men ligeledes bygger på de handlinger og den interaktion der sker i gruppen. Ang. spørgsmålet om, hvad der ligger til grund for de informationer og den viden som de deler med hinanden (version 2), kom det blandt andet til udtryk at viden bygger på:. mine egne erfaringer, det er de ting jeg gør, som jeg synes fungerer, jeg fortæller til de andre. I mødregruppen får man gode ideer og inspirerer hinanden. For mig handler det om at blive bekræftet i det man gør (Joan bilag 4.5) eller Helt klart mine egne erfaringer eller hvad jeg har læst (Mette bilag 4.1). Mathilde(bilag 4.4) fortæller at hun, på opfordring fra en af de andre i mødregruppen, har flyttet sit barn ind på et andet værelse om natten, da barnet havde en meget urolig søvn ved siden af hende i soveværelset, hvilket ellers er stik imod det, som sundhedsplejersken siger og de generelle anbefalinger. Mødregruppens viden og ideer har betydet en stor forskel. Der har jeg i hvert fald lært, at det er fint at høre hvad andre har af erfaringer, selvom det går lidt i en anden retning af end hvad jeg selv har læst mig frem til som er det rigtige, så kan det vise sig at der er noget andet der skal til (Mathilde bilag 4.4). Ergo et eksempel på, hvordan videndeling af tavs viden i mødregruppen, har medført en positiv forskel for Mathilde og hendes barn. 18 I afsnit 7.6 inddrages også Blacklers fem videnstyper, hvor forskellene på videnstyper uddybes. side 60 af 92

62 Der gives dog også udtryk for, at den viden, som deles, er indsamlet ved at læse i bøger eller på diverse forskellige hjemmesider på nettet. Bygger både på mine egne erfaringer, men det bygger også på informationer, som jeg har hørt fra andre eller læst på nettet (Linda bilag 4.2), eller Jeg har læst meget og derfor har jeg en større faktuel viden, fordi jeg har sat sig meget ind i tingene ved at læse (Mathilde bilag 4.4). Men som eksemplet fra før antydede, så er den eksplicitte og håndgribelige viden, som kan læses i en bog ikke altid brugbar alene, og derfor er kombinationen mellem den eksplicitte og tavse viden anbefalelsesværdig. Da det er en kombination, kan videndelingen i mødregruppen ses som en vekselvirkning mellem tavs og eksplicit viden. Derfor er det logisk er inddrage tyst viden, som jeg vil betegne som bindeleddet mellem tavs og eksplicit viden. For ét er at optage eksplicit viden igennem det læste, noget andet er at anvende denne viden i handling, så den indlejres og bliver tavs. Der kræves derfor en tyst viden, som består i en mere abstrakt og nuanceret tankevirksomhed hos individet, som kan give eksempler uden det nødvendigvis sker igennem handling, som ved tavs viden. Tyst viden kan siges at være en eksemplificerende videnstype, som er afhængig af, at der kan gives tænkte og nuancerede eksempler på det, der forklares. Konklusionen må derfor lyde at viden eksisterer og at der i høj grad deles tavs viden i mødregrupperne, mens videndelingen understøttes både af tyst og eksplicit viden Transformationsprocesserne Den eksplicitte viden i mødregrupperne kommer primært til udtryk og deles igennem en internalization proces, som efter Nonakas teori, er transformationsprocessen fra eksplicit til tavs viden (Nonaka 1994 s. 19). Den eksplicitte viden, som fx optages via læsning eller fra eksperterne, bliver hos mødrene igennem handling og refleksion til tavs viden, idet denne viden sættes fast på rygraden og på den måde indlejres i de daglige rutiner som foretages. Den eksplicitte viden er også karakteriseret ved at være kodificerbar, hvilket betyder, at den forholdsvis nemt kan udtrykkes igennem ord og dermed er tilgængelig at optage. Det kan eksempelvis være den faglige viden, som eksperterne(jordemødre og sundhedsplejersker)besidder, der kan betegnes som eksplicit viden. Det skyldes, at det i høj grad er informationer og viden, som er baseret på deres faglighed, som ofte består af facts og gode råd til hvordan det er at blive mor. Det kan være nogle basale retningslinjer og anbefalinger til, hvordan man skal passe sit barn, fx hvor mange gange i døgnet man skal amme barnet, hvor mange timers søvn barnet skal have osv. Faktuelle informationer, som eksperterne kan forklare mødrene, eller som mødrene selv kan tilegne sig igennem fx at læse en bog om emnet. Den eksplicitte viden, som mødrene tager med videre til deres mødregruppe, kan fx være opstået forud igennem combinationsprocessen, hvor eksplicit viden fra en ekspert er blevet til eksplicit viden hos side 61 af 92

63 en af mødrene. Men det kan også være eksplicit viden, som er tilegnet igennem læsning på nettet eller i en bog. Som fastslået ovenfor er det hovedsagligt tavs viden, der deles i mødregrupperne, hvilket betyder at det i høj grad også er socializationsprocessen, der er på spil. Det er transformationsprocessen fra tavs til tavs viden, hvor der især ved face-to-face interaktion er et interaktionsfelt eller et rum for videnskabelsen(nonaka 1994 s. 19), hvilket i høj grad kendertegner interaktionen i mødregrupperne. Nonaka påpeger, at der ikke må være nogen barrierer mellem individerne for at socializationsprocessen kan finde sted (Nonaka 1994 s. 19). Hvorvidt, der er barrierer eller ej for at videndele i mødregrupperne, analyseres derfor i det følgende Barriere for videndeling i mødregruppen For at undersøge om der er barrierer mellem deltagerne i mødregrupperne, blev de ved enkeltpersonsinterviewet spurgt om, hvorvidt der er nogen ting, som de ikke har lyst til at dele med mødregruppen. Svaret hos stort set alle deltagerne, var meget kort og kontant nej. Altså, kan det ud fra deres svar anspores, at der umiddelbart ikke er noget, som de ikke kan tale med de andre om. Det kan blandt andet tolkes som, at der er stor åbenhed og på nuværende tidspunkt ingen barrierer mellem deltagerne for at videndele. Som nævnt i teoriafsnit påpeger Newell blandt andet at barrierer ofte opstår fordi individet vil tilbageholde viden, til egen vinding skyld. Christensen (2007) peger ligeledes på, at en barriere for videndeling kan være manglende vilje med det formål for at beskytte sig selv, hvilket ofte vil være i en situation, hvor individet på baggrund af sin viden skal sammenlignes med andre. Det virker dog ikke til at være tilfældet i mødregrupperne, da de ikke har noget at tabe ved at videndele, men tværtimod kan de opbygge en tættere relation ved at hjælpe hinanden. Deres kommentar var blandt andre: Der er umiddelbart ikke nogen ting, som jeg ikke vil drøfte i min mødregruppe på nuværende tidspunkt (Lisbeth bilag 3.2). Umiddelbart ikke, jeg er ikke en særlig privat anlagt person (Michelle bilag 3.3). Umiddelbart er det ikke noget. Lige nu taler de ikke så meget om meget private ting, men måske det kommer. Så ikke rigtigt nogen barrierer (Louise bilag 3.5). Dertil nedbrydes barrierer også, hvis der er en gensidig respekt for hinanden, som kommer til udtryk ved denne udtalelse; Umiddelbart ikke noget, som jeg ikke vil dele med min mødregruppe, der er ikke rigtig noget tabu. Men det handler for mig om at skabe plads og rummelighed mellem hinanden og det synes jeg vi er gode til i gruppen (Mathilde bilag 4.4). En barriere kan også være, at man er bange for at afsløre sin uvidenhed, ved at spørge andre til råds og på den måde minimeres videndelingen, hvis man ikke kommer denne barriere til livs. Det virker dog heller ikke til at det er et problem i mødregrupperne, som udviser stor spørgelyst. Mødrene er gode til at besvare og bekræfte hinanden, hvilket især kom til udtryk, da jeg observerede mødregruppe 2(bilag 4.7). Ved begge side 62 af 92

64 observationer af mødregrupperne, stod det meget klart, at specielt den første tid(jf. bilag 3.7 og bilag 4.7) hvor mødregrupperne samles, går med at få afklaret forskellige spørgsmål. Det kom blandt andet også til udtryk ved singleinterview med Karina, som blandt andet fortalte: Hvis jeg fortæller eller spørger om noget i gruppen er det fordi jeg enten selv er i tvivl om noget, eller kan mærke at der er nogen af de andre der er i tvivl, og så deler jeg den tvivl med de andre (Karina bilag 4.3). Deltagerne i begge mødregrupper, spørger ofte hinanden til råds, hvis der opstår tvivl om noget eller råd til at løse en bestemt problemstilling. Det var meget tydeligt, at der er en høj grad af villighed blandt mødrene til at dele ud af viden og være hjælpsomme, samt der er stor åbenhed blandt deltagerne(bilag 3.7 0g bilag 4.7). Tidsperspektivet, dvs. hvor længe de har kendt hinanden i gruppen har bestemt også en betydning for, hvorvidt der er barrierer eller ej for videndelingen. Nej ikke umiddelbart. Måske mest i begyndelsen, hvor man var bange for at sige, hvad man gør med sit barn, hvis det ikke lige var den mest almindelige og anerkendte måde man gjorde tingene på (Karina bilag 4.3) Desto flere gange mødrene har været sammen, desto mere åbner de sig op over for hinanden og der opstår mere tillid mellem dem. Det leder mig videre til at kigge nærmere på forskellen mellem de to mødregrupper og de rammer, hvorunder videndelingen foregår Forskellige Ba Det er ifølge Nonaka meget vigtigt, at der er de rigtige forudsætninger tilstede for at videndelingen fungerer optimalt. Ba er efter Nonakas optik fundamentet for videndeling og kan både være et fysisk rum(kontor eller hjemmet), virtuelt rum( s, facebook) eller mentalt rum(fælles værdier og oplevelser) eller en kombination af samtlige rum. Ba defineres derfor som et rum, og væsentligt er det at se på hvilke relationer og grad af tillid, der er mellem de personer, som er en del af videnskabelsesprocessen og befinder sig i samme rum. (Nonaka og Konno 1998 s. 40). Min vurdering ud fra mine iagttagelser og interviews, er at der er forskellige Ba for de to mødregrupper. Mødregruppe 1 havde, da jeg observerede dem, kun mødt hinanden tre gange tidligere, hvorimod mødregruppe 2 havde været sammen seks gange. Det var tydeligt at mødregruppe 1 brugte forholdsvis lang tid på at se hinanden an da de mødtes. I det første kvarters tid var stemningen i gruppen meget afventende og præget af meget tilbageholdenhed samt tavshed, som om de var generte eller bange for at tage ordet. Det var nærmest en lidt pinlig stemning, næsten lydløs, hvor der kun var mindre grad af smalltalk til at løsne og starte samtalen i gruppen. Der var ikke en decideret indsparker i gruppen som ville tage ordet (Observation bilag 3.7). Det fysiske rum for videndelingen var til stede, men det mentale rum var ikke optimalt. Det var tydeligt, at der i denne gruppe, på observationstidspunktet, ikke var opbygget så tætte relationer mellem mødrene. I lyset af hvor få gange deltagerne i mødregruppe 1 har mødt hinanden, side 63 af 92

65 er der en logisk forklaring på, at de har følehornene fremme og derfor er en anelse tilbageholdende. Omvendt som det blev analyseret tidligere, så udtalte mødrene, at de ikke følte der var de store barrierer mellem dem, hvilket kan være vejen til at samtalen i mødregruppe 1 vil blive mindre præget af tilbageholdenhed til deres fremtidige møder. Anderledes var situationen hos mødregruppe 2. Det var tydeligt at se, at denne gruppe havde været sammen nogen flere gange, hvorfor de har opbygget et tættere internt bånd end mødregruppe 1 har formået. Alle mødre følte sig hjemme og tilpas med situationen, hvilket kom til udtryk ved at der var en god afslappende stemning, med en masse smalltalk på kryds og tværs i de første 5-10 min. Her var både det fysiske og mentale rum skabt. Det virkede til at mødrene var meget åbne og tillidsfulde overfor hinanden, da de meget hurtigt kunne tale om mange forskellige emner uden at samtalen blev akavet eller gik i stå(observation bilag 4.7). Kendskabet, som ofte er afhængig af hvor mange gange man har mødt hinanden, har altså en betydning for gruppens Ba og dermed videndelingen. Kulturen samt miljøet i gruppen har ligeledes en stor betydning for graden af videndeling. Det gælder om at skabe de rigtige rammer eller Ba som Nonaka henviser til. For mennesker består det ofte i, at der er trygt omkring dem og de har tillid til de mennesker, som de skal dele deres viden med. Som det ser ud vurderes det, at der i de to grupper eksisterer forskellige Ba, forstået på den måde at mødregruppe 2 på undersøgelsestidspunktet(bilag 4.7 observation d. 23 marts)har opbygget et tættere tillidsforhold til hinanden, hvilket gør, at der er udviklet flere Ba end i mødregruppe 1, som om muligt kun har skabt én Ba for deres videndeling. I begge mødregrupper vil der især være tale om Originating Ba, især fordi det er rammerne som støtter socializationsprocessen, hvor den fysiske tilstedeværelse, samt face-to-face oplevelsen er nøglen til transformation og overførsel af tavs viden. Her gælder det at individerne deler følelser og oplevelser i direkte kontakt. Som jeg ser det, er den eneste forskel på nuværende tidspunkt at den ene gruppe, mødregruppe 2, har mødt hinanden flere gange og på den måde haft tiden til at udvikle flere Ba end mødregruppe 1. Positivt set, baseret på observationen af mødregruppe 1 vurderes det, at også denne gruppe, ved nærmere kendskab til hinanden, har alle forudsætninger for at udvikle mere tillid og dermed skabe rum for at der er flere grader af Ba tilstede. 7.5 Bytteforhold et praksisfællesskab En af grundene til at videndelingen, især i mødregruppe 2 er så ligefrem og åbenlys, uden mange barrierer, kan skyldes, at der internt i gruppen er et godt samhørighedsforhold. For begge grupper er det gældende, at alle mødrene står i samme situation, hvor udgangspunktet er, at de alle har født et barn. De kan på den måde spejle sig i hinanden. Derfor opstår der en fælles identitetsfølelse som gavner lysten til at dele viden side 64 af 92

66 med hinanden. De fællesskabsdannede faktorer er altså tilstede. Det betyder, at mulighederne for videndeling ligger ligefor, hvilket også er gældende i mødregruppe 1, men som beskrevet ovenfor har de ikke opnået samme tillidsbånd og samhørighed endnu, som mødregruppe 2. I teoriafsnittet blev der skildret tre forskellige bytteforhold; det økonomiske, det organisatoriske og det sociale bytteforhold. Allerede der blev det afsløret, hvilket bytteforhold deltagerne i mødregrupperne karakteriseres at tilhøre. Netop fordi specialets genstandsfelt ligger inden for privatsfæren, kunne det hurtigt konstateres, at det grundlæggende er det sociale byttehold(frem for det økonomiske og det organisatoriske), der ligger til grund for videndeling i mødregrupperne. Grunden til at de økonomiske og organisatoriske byttehold udelukkes i denne sammenhæng er, at disse ofte er baseret på individets egen vinding, såsom en økonomisk gevinst eller fordi individet er presset til at videndele grundet normer og regler nedsat af den organisation, som individet er ansat hos (Christensen 2004 s. 94). Når det så er sagt, så er det ikke helt ligegyldigt hvilken gren af det sociale bytteforhold, mødregrupperne bevæger sig på. På baggrund af de tre sociale bytteforholds karakteristika, som er forklaret i teoriafsnittet, anses det generelle byttehold, der bygger på det kollektive samhørighedsforhold at være det, som passer ind i mødregruppernes kontekst. Dette bytteforhold bygger på gensidighed imellem flere personer på én gang, fx videndeling i en gruppe. Her er det principielle at videndelingen sker til fordel for gruppens interesser som et fællesskab. Jo mere knyttet vi er til andre personer, jo mere tænker vi på videndeling som en proces der gavner fællesskabet, frem for en proces der udelukkende gavner mig som enkeltperson (Christensen s. 3) For at undersøge, hvorvidt mødrene selv synes de har et fællesskab, der optimerer videndelingen mellem dem, samt om det er de samme ting, som opfattes som det fællesskabsbærende, blev de alle til det individuelle interview spurgt om, hvad de har tilfælles med de andre i gruppen. Ydermere, for at undersøge incitamentet for at deltage i en mødregruppe, blev de spurgt om, hvad der motiverer dem til at gå i mødregruppe. Her lød svaret fra de fleste bl.a., at det var godt at komme ud blandt andre i samme situation som dem selv. Yderligere kom mødrene med mange forskellige kommentarer, som jeg ønsker at citere da det giver en god fornemmelse for, hvorfor mødregruppen er så vigtig for mødrene, samt hvilken stor betydning det ugentlige møde har for mødrene og deres fællesskab. Det er godt at komme i et forum, hvor man er sammen med andre som er i fuldstændig samme situation. Der er ikke risiko for at kede folk eller risiko for at man kun taler om sit barn men at det er helt okay, fordi man har barnet tilfælles. Så at man har en fast ting at gå til en gang om ugen, det er godt at have noget at komme af sted til, så man ikke gror fast derhjemme. Nogen i mødregruppen har man andet end barnet tilfælles med og andre ikke så meget andet tilfælles til. Men alle har en fælles forståelse for hinanden (Joan bilag 4.5). side 65 af 92

67 Det er rart at man ikke føler at man er den eneste i verden der står med nogle problemer. Jeg føler ikke, jeg har de store behov for at få viden fra de andre, men alligevel er det rart at høre hvad de andre har at fortælle (Louise bilag 3.5). Der er mange ting, som er gode ved at have en mødregruppe. Dels det at komme ud at møde andre mennesker og barnet møder andre børn. Og dertil er det rigtig godt at have et sted, hvor man kan tale meget om barnet og det er okay, uden de andre man er sammen med ikke siger: nu gider vi ikke høre mere om barnet. Desto mere vi mødes desto mere får vi også andre ting til fælles, end kun vores børn (Mathilde 4.4). Tiden kan være lang på barsel, når man går hjemme med en baby, og derfor er det godt at komme ud blandt andre. Dertil er det godt at kunne udveksle erfaringer, idet vi har børn på nogenlunde samme alder. Lidt efter lidt, jo mere vi lærer hinanden at kende, får vi mere tilfælles (Linda bilag 4.2). Jeg kan godt lide at gå i mødregruppe, da vi kan udveksle viden og erfaringen, samt høre om de andres erfaringer (Mette bilag 4.1). Det som er det bedste ved mødregruppen er, at hvis der er nogle ting man er i tvivl om, så kan man vende det med de andre i gruppen. Derfor er det rart at gå i mødregruppe for at kunne vende nogle ting. I mødregruppen får man ikke direkte dikteret hvordan tingene SKAL være, men man kan vende og diskutere tingene (Karina bilag 4.3). Citaterne taler nærmest for sig selv. Der gives i høj grad udtryk for at mødregruppen er et vigtigt omdrejningspunkt for mødrene. Ikke nok med at de kommer ud blandt andre i samme situation som dem selv, så oplever mødrene, at de kan bruge hinanden til at udveksle viden og erfaringer. I så fald at nogen af dem skulle have et problem kan de dele problemstillinger, hvorved de støtter og bekræfter hinanden. Forhandlende Egocenterede samhørighedsforhold Sociale bytteforhold Gensidige Gensidige samhørighedsforhold Generelle Kollektive samhørighedsforhold Figur 11: Det sociale bytteforhold og dets forgreninger (Egen tilvirkning) side 66 af 92

68 Baseret på de mange forskellige kommentarer, samt observationerne af mødregrupperne er min vurdering, at mødrene har et generelt bytteforhold, hvor der er et kollektivt samhørighedsforhold mellem dem(figur 11). Argumentationen ligger i, at der eksisterer nogle forholdsvis tætte relationer mellem deltagerne i gruppen, som især er baseret på, at de har deres børn som det primære fælles omdrejningspunkt. Det gør sig gældende for begge mødregrupper, til trods for at de har forskellige grader af Ba. Som der også gives udtryk for, så får de flere andre ting tilfælles, desto flere gange de mødes, hvorved der således opbygges en større grad af tillid, som også er karakteristika for det kollektive samhørighedsforhold. Motivationen for at gå i mødregruppe, skyldes især også at mødrene kommer ud blandt andre og ikke mindst, at de kan trække på hinandens erfaringer og viden. Der gives ikke udtryk for, at mødrene kun kommer i mødregruppen for at tilegne sig ny viden, men mere for at udveksle og vende tingene med de andre, for at få flere forskellige perspektiver, hvilket er i alle interesse. Det betyder, at den videndeling der sker, er i fællesskabets interesse og ikke kun til fordel for individets selv. Dog kan der være situationer hvor en af mødrene har problemer, som hun ønsker at få hjælp til at løse igennem mødregruppen. Men løsningen på problemet gavner ikke kun den enkelte, men er til gavn for alle i gruppen, da problemerne ofte løses i fællesskab. At det er det generelle byttehold, som ligger til grund for videndelingen i mødregrupperne, stemmer fint overens med, at det hovedsagligt er tavs viden, der deles i begge grupper. Det skyldes at tavs viden deles bedre mellem individer eller i grupper, hvor forholdet mellem deltagerne har en høj grad af fællesskabsfølelse og samhørighed. Dertil gælder det også at videndelingen af tavs viden, fungerer bedre mellem individer som er på nogenlunde samme niveau, hvad gælder uddannelse og erfaring(christensen 2004 s. 32), hvilket også stemmer fint overens med deltagernes socio-demografiske sammensætning i de to mødregrupper. Til trods for at de er sammensat tilfældigt, ud fra hvornår de havde deres fødselstermin, så er mødrene internt i henholdsvis mødregruppe 1 og mødregruppe 2 på nogenlunde samme niveau, hvad angår uddannelse, erfaring og alder Praksisfællesskaber Christensen kommer med sin teori om bytteforhold meget bredt omkring, ligesom han i sin teori forholder sig til praksisfællesskaber i henhold til en organisation. Jeg vil våge at tage skridtet videre, hvorfor jeg tillader mig at sætte en overskrift på den type af gruppe og fællesskab som mødregrupperne bevæger sig under, ved netop at betegne denne type af gruppe som et praksisfællesskab. Praksisfællesskab Bytteforhold Samhørighedsforhold Rolle Kontekst Formål Kollektive Generelle Kammerat/ sparringpartner Gruppen - mødregruppen Viden i fællesskabets interesse Tabel 5: Praksisfællesskab betegnelse for gruppen med det kollektive bytteforhold side 67 af 92

69 Godt nok ligger det uden for organisationens kontekst, men til trods for dette, er min vurdering, at mødregruppen godt kan ligge inden for rammerne af, hvordan et praksisfællesskab defineres: Praksisfællesskaber er uformelle grupper af personer som har fundet sammen igennem en fælles praksis og fordi der eksisterer en fælles interesse. Derfor opstår der et fælles sprog, samt en grad af fælles kultur og identitet. I et praksisfællesskab skabes viden gennem aktiv deltagelse i praksis(christensen 2007 s. 90). Der er ingen decideret leder i et praksisfællesskab, hvilket betyder at alle er lige og deltager frivilligt, fordi de enten har noget at lære eller tilbyde fællesskabet (Brown og Duguid 1991). Den fælles praksis som beskrives, vil ofte henvise til en fælles aktivitet, som har et arbejdsrelateret sigte og i sidste ende er til fordel for en organisation. Jævnfør mødregruppens fælles praksis handler det stort set om det samme. Her drejer det sig i stedet om den praksis, som udleves i privatsfæren med det formål at hjælpe individet eller den samlede gruppe igennem forskellige problemstillinger, man støder på i forbindelse med at blive mor og skulle varetage sit barn. Under rolle i tabel 5 har jeg ud over kammerat tilføjet sparringspartner. Det skyldes at mødregruppe 2 i fokusgruppeinterviewet gav udtryk for at de så sig selv som en form for sparringspartnere i en mindre vuggestue(bilag 4.6). Sparringspartnere tolkes her metaforisk, som et udtryk for at kvinderne ønsker at være på samme hold og anser hinanden som medspillere, der gensidigt støtter og hjælper hinanden til at komme igennem kampen det at være mor. Formålet er at skabe viden i fællesskabets interesse, hvilket også kan være formålet i et praksisfællesskab. I overført betydning kan den videndeling, som foregår mellem kvinderne have formålet at alle kvinderne vinder kampen 19 ved at være sparringspartnere for hinanden. I organisatorisk sammenhæng antages praksisfællesskaberne at være usynlige, da de er uformelle og ikke indgår i den egentlige organisationsstruktur. Mødregrupperne derimod er ikke usynlige i den forstand, da de er planlagte og bestemt ud fra nogle regler der er nedsat af sundhedsstyrelsen(bilag 1). Alligevel vil jeg betegne mødregruppen som en uformel gruppe, da det er frivilligt at deltage, ligesom det er et tilbud og ikke en pligt at mødrene deltager i den mødregruppe, som er til rådighed for dem(lene bilag 2). Fra systemets side vurderes det, at stort set alle mødre tager imod tilbuddet om at deltage i en mødregruppe, især som førstegangsfødende. Dette understreger kvindernes vilje og behov for at mødes med andre kvinder. Både for at dele ud af deres erfaring og viden, men også for at få gode råd og støtte fra andre kvinder i samme situation(bilag 1 og bilag 2 eksperternes vurdering). 19 Vinder kampen i den betydning at kvinderne har en positiv oplevelse med det at blive og være mor, og de på den måde undgår en fødselsdepression. Mere om dette i afsnit 7.8 side 68 af 92

70 7.5.2 Foreløbig opsummering på analysen Nu er det på baggrund af især Nonakas teori blevet fastlagt, at kvinderne i de to mødregrupper deler viden og at det især er tavs viden som deles. Ydermere kan det konkluderes, at der eksisterer et godt grundlag for videndeling i mødregrupperne, da der ikke er de store barrierer mellem kvinderne. Det skyldes til dels, at kvinderne har et fælles omdrejningspunkt at tage udgangspunkt i, men også at de internt har et socialt bytteforhold, som er baseret på deres kollektive samhørighed, hvilket betyder at videndelingen sker i fællesskabets interesse. I det følgende analyseres endnu mere i dybden, hvad angår forskellige videnstyper. Her tages udgangspunkt i Blacklers teori om de fem forskellige videnstyper. Derfor vil det også komme til at dreje sig om den viden, som ligger uden for mødregruppernes interne videndeling, som der primært er blevet analyseret på i det foregående. Afsnittet afrundes med en model, som sammenfletter Nonaka og Blacklers videnstyper og sætter disse i perspektiv i henhold til netop undersøgelsens genstandsfelt. 7.6 Blacklers videnstyper Blacklers fem videnstyper, encultured, embodied, embedded, embrained og encoded knowledge skal ses som forskellige måder for hvordan viden kan opstå, deles og lagres hos det enkelte menneske. Alt efter hvilken kontekst individet befinder sig i, tilegnes viden igennem en af de fem videnstyper. De forskellige videnstyper komplimenterer hinanden, hvilket betyder at individets vidensspektrum udvides i det omfang, det er muligt at optage viden igennem flere forskellige videnstyper. Generelt skal det igen påpeges, at også Blacklers teori er tiltænkt en organisatorisk kontekst. Min vurdering er dog, at Blacklers fem videnstyper også kan bruges i henhold til videndeling uden for organisationen. Nogle af videnstyperne bringes dog mere i spil end andre. Alligevel prioriteres det at have alle fem typer med for at vise forskellene i henhold til specialets genstandsfelt. Først kobles empirien på hver enkelt videnstype, hvorefter analysen sammenfattes i figur 12. Der tages udgangspunkt i individet, som i dette tilfælde er et medlem i mødregruppen som forbindes til henholdsvis mødregruppen, eksperten eller teknologien. Det gøres for at analysere, hvor og hvordan viden genereres, deles og ikke mindst for at se, hvilke videnstyper der anvendes. Encultured knowledge er meget afhængig af den kultur og det miljø man kommer fra. Det er både den individuelle kultur, men især også den fælles kultur, der er i organisationen eller rettere i mødregruppen, som er central for denne videnstype. Det er især den fælles forståelse i mødregruppen, der opnås igennem fortællinger og egne oplevelser, som har deltagernes interesse og derfor skabes et fælles side 69 af 92

71 omdrejningspunkt. Interessefeltet i mødregruppen er som udgangspunkt barnet, samt det at blive mor, hvilket mødrene selv giver eksempler på: Det er godt at komme i et forum, hvor man er sammen med andre som er i fuldstændig samme situation, der er ikke risiko for at kede folk eller risiko for at man kun taler om sit barn men at det er helt okay fordi man har barnet tilfælles.(joan bilag 4.5) Der er mange ting, som er gode ved at have en mødregruppe. Dels det at komme ud og møde andre menneskers og barnet møder andre børn. Og dertil er det rigtig godt at have et sted hvor man kan tale meget om barnet og det er okay, uden de andre man er sammen med siger: nu gider vi ikke høre mere om barnet. Desto mere vi mødes desto mere får vi også andre ting til fælles, end kun vores børn (Mathilde bilag 4.4) Ydermere viser det sig at socio-demografiske faktorer som uddannelse, alder og bopæl har en betydning. Derfor kan der være mange forskellige slags viden, som kan betegnes som encultured knowledge, hvilket varierer fra individ til individ. Undersøgelsens primære deltagere(alle ti kvinder i de to mødregrupper), har som udgangspunkt mange fællesnævnere og er en forholdsvis homogen gruppe. De er alle mødre mellem 26 og 36 år, bor i Østjylland, har mand og en uddannelse. Men til trods for denne lighed er der alligevel stor forskel på deres encultured knowledge. Eksempelvis har to af deltagerne inden for undersøgelsesgruppen forskellig baggrund, hvorfor man kan argumentere for, at de hver især besidder forskellige informationer og forståelser, afhængig af den kontekst de bevæger sig i. Lise på 26 år, bor i Horsens, uddannet kontorassistent, kæreste som er uddannet guide-arbejdsløs Mathilde på 28 år, bor i Århus, uddannet journalist, mand som er ingeniør. Der er i princippet ikke noget nyt i denne sondring, men på baggrund af forskellighederne i især deres uddannelse, samlevers uddannelse samt alder og bopæl, så er der åbenlyse forskelle i hvilken encultured knowledge de besidder. Det er måske en meget subjektivistisk skildring, men ud fra mine iagttagelser igennem henholdsvis interviews og observation, kan det konkluderes, at der er en forskel i kvindernes encultured knowlegde. Set i et bredt perspektiv, understreger det vigtigheden af, at mødre ikke betragtes og behandles som en homogen gruppe, idet deres vidensspektra og vidensforståelse er meget forskellige og afhængige af deres individuelle socio-kulturelle og socio-demografiske tilværelse. Derfor bør det erkendes, at der skal tages udgangspunkt i den enkelte kvinde, når hun skal have informationer og viden fra omverdenen. side 70 af 92

72 For at opsummere, så opstår og generes encultured knowledge ud fra den kulturelle og demografiske kontekst som kvinden besidder, hvormed encultured knowledge skabes mellem individet og mødregruppen, samt internt i mødregruppen. Det samme gør sig gældende ved embodied knowlegde, som skabes gennem praktisk erfaring og tilstedeværelse. Derfor afhænger det også meget af individet, da denne type viden er meget praktisk orienteret. Derfor er den fysiske tilstedeværelse af individet afgørende for måden at have og tilegne sig viden på. Det er især kroppens sanser og ikke mindst handlinger, som ligger til grund for embodied knowledge. Viden om amning er nærmest det perfekte eksempel her, da det meget konkret er kroppens sanser og handlinger, som er årsagen til optagelsen af denne viden. Som kommende mor kan man tilegne sig megen information omkring amning, fordele som ulemper, teknikker og andre meget faktuelle informationer, som hører mere til encoded knowledge. Men det er først når man selv prøver at amme, at viden om amning er embodied hos individet. Mette udtalte blandt andet, at hun havde tilegnet sig informationen om amning igennem en brochure fra apoteket, men det var først da hun selv prøvede at amme, at hun lærte det og erfarede, at det var meget sværere end hun troede (Mette bilag 4.1). Dermed blev den information, som Mette havde læst om amning, først til viden igennem hendes egen erfaring. Når det drejer sig om embodied knowledge som videndelingskanal, så kan embodied knowledge være meget situationsbestemt. Derfor er den viden, som deles afhængig af hvilke individer, der er til stede og hvilken relation der er mellem disse. Den gode relation er ofte grundlaget for en bedre videndeling. Relationen mellem medlemmerne i mødregruppen, skabes ofte gennem et godt fællesskab, som bygger på en tillid og forståelse for hinanden. Her er der altså tale om at der er et godt opbygget Ba tilstede, som enten er Originating Ba eller Interaction Ba (Nonaka og Konno 1998 s. 47). Den fysiske tilstedeværelse, som fremhæves, efterleves i høj grad i mødregruppen. Mødrene mødes faceto-face og har derfor mulighed for at bringe sanser og handlinger i spil, hvilket muliggør videndelingen af den tavse og embodied knowledge. Komparativt kan kort opsummeres, at encultured og embodied knowledge efter Nonakas optik betegnet som tavs viden. Embedded knowledge skabes ofte igennem faste procedurer og handlingsmønstre, som lidt efter lidt bliver taget for givet, idet de med tiden er blevet indlejret som en del af den daglige rutine. Sagt med andre ord opstår denne type viden på baggrund af handlinger, som bliver faste procedurer. Ud over de enkelte individers mentale og fysiske egenskaber, inddrager denne videnstype også individernes interpersonelle relationer samt teknologiske og strukturelle faktorer(blackler 1995 side 71 af 92

73 s.1024). Embedded knowledge er den videnstype, som i denne sammenhæng anses for værende sværest at overføre til privatsfærens netværkstankegang. Måske går jeg for vidt, men jeg våger at sammenkoble tyst viden(jf. teoriafsnit 5.2.3)med embedded knowledge. Argumentet lyder som følgende: Tavs viden er indlejret hos individet, men embedded knowledge er ikke kun tavs, da den viden som opstår og deles, også er viden, som ligger i faste rutiner og procedurer. Disse rutiner og procedurer er mulige at nedskrive, hvormed det bliver til eksplicit viden. Ergo er Blacklers syn på embedded knowledge en sammenkobling eller et samarbejde, mellem Nonakas tavse og eksplicitte viden hvilken jeg mener, kan kaldes den tyste viden. Det kan tolkes som om, at tyst viden er det samme som Nonakas transformationsproces fra tavs til ekplicit viden altså eksternalization. Det er dog ikke tanken, da eksternalization netop er en dynamisk proces mellem to videnstyper, mens tyst viden nærmere skal anskues som en statisk videnstype. I stedet kan det argumenteres, at alle transformationsprocesser på et tidspunkt i transformeringen rammer det tyste videnspunkt. Da ny viden logisk nok er ukendt for mødrene, kan der gå længere tid før den kan betragtes som embedded knowledge, da der især i begyndelsen, ikke er nogle faste procedurer og rutiner i arbejdet som mor. Uden at have direkte belæg for det, kan man påstå, at den viden en anden- eller tredjegangsfødende besidder, i nogen grad kan kaldes embedded knowledge. Det begrundes med, at disse mødre har været igennem proceduren med at varetage en baby før. Derfor besidder de en viden som kan betragtes som viden baseret på rutiner - derfor embedded knowledge. Stine som er andengangsmor siger blandt andet: Jeg har ikke nogle specielle behov for viden, men synes bare det er sjovt at høre, hvad de andre fortæller, når vi udveksler måder at gøre tingene på. Jeg bruger på ingen måde nettet eller andre steder at opsamle informationer (Stine bilag 3.4) Stines tilgang kan blandt andet skyldes, at hun trækker mere på sin egen erfaring og procedurer for, hvordan hun greb tingene an ved sit første barn. Louise som også har to børn, udtrykker mere direkte at hun trækker på sin erfaring for tidligere, uden at det dog kan sammenlignes med at være en rutine for hende: Fordi jeg er mor for anden gang, kan jeg godt mærke at de andre spørger mere ind til mig og Stine, som også er andengangsmor. Men ellers synes jeg, vi er meget på lige fod i mødregruppen. De andre i gruppen læser mere om tingene, hvor jeg i stedet alligevel kan bruge min erfaring fra tidligere (Louise bilag 3.5). Embrained knowledge fokuserer på de mentale eller kognitive evner, det enkelte individ kan tage i brug. Disse er tæt knyttet til de konkrete nervebaner i individets hjerne og derfor meget individuelle og personlige. Denne type viden er abstrakt af natur og kan nærmest beskrives som et værktøj, der gør os i stand til at udvikle, forstå og eksplicitere nye erkendelser omkring komplekse sammenhænge og regler(blackler 1995 s. 1023). Med embrained knowledge bliver man i stand til at analysere sig frem til ny side 72 af 92

74 konkret viden, på baggrund af den viden man besidder i forvejen. Da der her ikke er tale om en virksomhed og heller ikke fokuseres specifikt på individets kognitive evner eller konceptuelle færdigheder, er det ikke embrained knowledge som udleves mest i mødregrupperne. Når det så er sagt, så er embrained knowledge alligevel vigtig i den forstand at denne videnstype, ligesom encultured knowledge, er afhængig af vores omgivende miljø samt helt banalt, hvem vi som personer er et produkt af. Hvilken type viden individet tilegner sig, afhænger derfor af hvilken viden man besidder i forvejen(embrained). Her kan man sortere og selektere den viden som tilegnes. Det gælder både de informationer, som kommer fra mødregruppen, men især også de informationer, som kvinderne tilegner sig på nettet og fra eksperterne (Afsnit uddybes brugen af internettet). Encoded knowledge skabes ofte ved at blive nedfældet i bøger, på hjemmesider eller i databaser i form af information. Denne videnstype er derfor den mest håndgribelige, men for at modtagerens afkodning af denne viden skal give mening, er det vigtigt, at individet har de fornødne forudsætninger for at kunne optage ny viden(embrained knowledge). Denne type viden eksisterer mest hos eksperterne, enten fordi det er eksperterne, der kodificerer denne viden og tilmed fordi eksperterne ofte bruger tid på at tilegne sig ny viden ud fra det der allerede er nedfældet. Kvinderne i mødregrupperne tilegner sig ligeledes også viden ved at læse eller være lyttende. De har dog ikke den samme brede encoded knowledge som eksperterne. Modsat den viden som deles mellem mødrene i mødregruppen, som ofte er tavs viden, er den viden som eksperterne videregiver til mødrene mere eksplicit. Blandt mødrene i mødregruppen er der en tendens til at tro at encoded knowledge, som hovedsageligt kommer fra eksperterne er mere lig med sandheden og bedre kan betragtes som viden, frem for encultured og embodied knowledge som er mere erfaringsbaseret. Jeg bruger stadig internettet til at tilegne mig informationer. Det er blandt andet siden min-mave.dk. Jeg er dog opmærksom på, at det er andre mødre, der skriver på denne side og ikke eksperter som fx jordemødre, sundhedsplejersker mv. (Karina bilag 4.3). Jeg lytter nok mest til sundhedsplejersken og jordemoderen, da jeg går ud fra at det er dem der har mest ekspertise, men lytter også en del på mødregruppen, da de jo også får beskeder fra sundhedsplejersken (Mette bilag 4.1). Der er dog ikke noget mærkeligt i, at encoded knowledge, altså de informationer, som kommer fra henholdsvis jordemødre og sundhedsplejersker, har en vigtig plads hos mødrene. Blackler fremhæver nemlig at de forskellige videnstyper skal supplere hinanden. Han påpeger specielt at encoded knowledge spiller en stor rolle for, hvordan de andre videnstyper udvikler sig (Blackler 1995 s. 1032). side 73 af 92

75 Det skyldes bl.a. at encoded knowledge kan betragtes som den basale og eksplicitte viden som er grundlaget for at den tavse viden opstår og kan deles. I figur 12 illustreres hvordan Blacklers fem forskellige videnstyper kan anses for videndelingskanaler, hvorved det vises at videnstypen som bruges er afhængig af hvilken kontekst videndelingen sker i, samt er påvirket af, mellem hvilke personer videndelingen foregår. Figur 12: Videndeling via forskellige videnstyper afhængig af kontekst(egen tilvirkning) I venstre side af figuren skildres det enkelte individ, her et medlem af mødregruppen, en mor som ønsker at optage viden og afgive viden. I midten vises Blacklers fem videnstyper, samt Nonakas to videnstyper; tavs og eksplicit med den 3. dimension - tyst viden placeret i mellem dem. Samtlige videnstyper er medtaget, for at illustrere at selvom der er tale om otte forskellige videnstyper, kan der drages nogle væsentlige sammenligninger mellem dem, hvorved de grupperes. Videnstyper skal her opfatters som forskellige kanaler for videndeling, alt efter side 74 af 92

76 hvilken interaktion og relation, der er mellem deltagerne, som dernæst er grundlaget for hvilke(n) videnstyper der er i spil. I højre side illustreres tre forskellige rammer for hvor videndelingen foregår, hvem der indgår i disse rammer, hvor der kan indhentes og afgives viden. Pilene illustrerer hvor og mellem hvem, der er videndeling, samt hvilken videnstype, der primært ligger til grund for videndelingen mellem disse. De fire øverste pile er dobbeltpilet, hvilket betyder at der er tale om at videndelingen går begge veje. Mens den nederste pil kun peger i den ene retning, idet der her hovedsageligt er tale om formidling og overførsel af viden fra eksperterne til individet. Det betyder ikke, at den enkelte mor ikke er i besiddelse af eksplicit viden, da det netop er væsentlig at have den eksplicitte viden, som grundlag for den tyste og tavse viden. Det som figuren illustrerer er, at den viden som videregives og deles til mødregruppen i denne sammenhæng, som tidligere beskrevet, hovedsagelig er tavs viden og den viden, der genereres fra eksperterne til individet fortrinsvis er eksplicit viden. Hvad angår det videnskabsteoretiske ståsted, så knytter de tre videnstyper, encultured, embodied og embedded sig primært til den konnektivistiske epistemologi, mens de to nederste videnstyper, embrained og encoded, tager udgangspunkt i den kognitivistiske epistemologi. Altså skildres de forskellige videner ud fra om de er erfaringsbaseret og erkendelsesbaseret. Hvis viden overføres via erfaring og igennem handlinger er den ofte tavs eller tyst, hvilket vises i figuren. Modsat er den viden, som er baseret på erkendelser og som kan nedfældes i manualer, ofte den eksplicitte viden. Encoded viden vil altid betragtes som værende eksplicit, mens embrained knowledge ikke er eksplicit, men kan gøres eksplicit. Det kan altså konkluderes, at der er forskellige videnstyper i spil, alt efter hvilken kontekst videndelingen udspiller sig i. Dernæst er det også relevant at tage højde for hvilke personer, der indgår i rammen for hvor videndelingen foregår. 7.7 Teknologi understøtter videndeling i mødregruppen De teknologier, som understøtter videndeling, bygger på mange forskellige applikationer, hvor imellem der er stor grad af udveksling(messaging, wikis, facebook, diverse chatsides, blogs). Applikationerne eller sociale medier, som de kaldes i dagligdags sprogbrug, aktiveres og opretholdes igennem brugerdreven konstruktion og aktivitet. Uden brugernes aktivitet ville de sociale medier ikke være interessante og ikke eksistere. Der er ikke tale om, at teknologien med de mange forskellige tilbud skaber videndelingen, men at teknologien er med til at understøtte og udbrede det store informationsflow som er mellem mennesker. side 75 af 92

77 Jeg vil i det følgende antage, at en netværksgruppe som udgangspunkt er lukket og består af de mennesker som er inviteret med i gruppen. Ligesom en mødregruppe, som netop er blevet tolket til at være en form for praksisfællesskab(jf. afsnit 7.5.1). Herfra vil jeg se på, hvad der sker med de lukkede netværk, når teknologien indtræffer. Ud fra den betragtning at mødregrupper kan anses som værende lukkede fysiske netværk, sker videndeling i høj grad via direkte kontakt og interaktion. Men pga. teknologiens udvikling ændres netværksstrukturen og understøttes mere og mere af de mere flydende netværk, som eksisterer på kryds og tværs af gruppen. Det flydende netværk er med til at give et større informationsflow og videndelingen mellem individer. Det opstår netop fordi teknologien med især internettet understøtter de mere flydende netværksprocesser. L e n e L i s e e V i b e k e M a r i a n n e L i s e e L V M e i a r n b i e e a k n Figur 13: Fra lukkede netværk til e flydende videndeling (egen tilvirkning) n e L L i i Figur 13 illustrerer at der s er sket L en forandring og udvikling hvad angår måden, hvorpå s det er L muligt at dele informationer og viden e i med andre. De mere flydende netværk betyder også ændringer e i i strukturen, som e s e s bliver mere åben og dermed ændres e og evt. skaber flere sociale relationer end man har været e vant til hidtil. Cirklerne illustrerer forskellige e mødregrupper, mens rektanglerne illustrerer eksperterne e som kvinderne også har kontakt til. Ved at bruge teknologien med de forskellige typer af sociale medier kan videndelingen mellem kvinderne blive mere flydende og endda opstå mellem flere kvinder. Nogle vil se denne udvikling(illustreret i figur 13) som en positiv fremgang og en optimering for videndelingsprocessen. Især hvis det gælder videndeling i et organisatorisk perspektiv, vil det højst sandsynligt blive opfattet som en fordel at medarbejderne i højere grad videndeler, på kryds og tværs af arbejdsområder og ikke mindst vha. teknologiens muligheder. Videndelingen i organisationen er forholdsvis L e n e L i s e e V i b e k e M a r i a n n e L i s e e L e n e V i b e k e M a r i a n n e side 76 af 92

78 let tilgængelig, da den viden der florerer i en organisation, ofte er den eksplicitte viden, som er mulig at kodificere og dermed gøres den flydende proces med videndeling nemmere. Anderledes er det med videndelingen i mødregruppen da meget af den viden, som skabes, sker igennem transformationsprocessen socialization, som er baseret på erfaringer i direkte interaktion. Denne videndeling understøttes ikke nær så let teknologisk, jævnfør Marwicks teori. Dog er flere af mødrene inde på, at de anvender hjemmesiden min-mave.dk, som netop er en hjemmeside hvor det kun er andre mødre i samme situation, som fortæller og deler ud af deres egne erfaringer. Joan(bilag 4.5) fortæller: Jeg kender ikke så mange forskellige netsider, men jeg kan godt lide min-mave.dk, hvor det er almindelige kvinder, som deler ud af erfaringer. Så der får man tingene oppe fra og ned, det er folk i helt samme situation, og der bliver ikke lagt fingre imellem, så det synes jeg er meget oprigtigt, fordi det er folk i samme situation som én selv, som uddeler viden. Mathilde(bilag 4.4) fortæller også om hvilke netsider hun bruger: Jeg har brugt netbaby.dk, min.mave.dk, jubiidebat.dk. Især hvad angår praktiske erfaringer har jeg været inde på en del debatsider, hvor det er andre mødre, der fortæller om deres erfaringer. Den generelle tilgang hos hovedparten(8 ud af 10)af mødrene er, at de ofte bruger nettet, hvis de er i tvivl om noget. Der gives bl.a. udtryk for at det altid er tilgængeligt at google 20 en problematik og se hvad der findes af informationer. Samtidig ytres det, at det ikke er den foretrukne løsning til at finde viden, men en mulighed, som er til stede for at underbygge den viden de får af henholdsvis sundhedsplejersken, jordemoderen eller mødregruppen. Men det faktum, at mødrene bruger internettet og dermed andre videnskanaler udover mødregruppen er en indikator for, at netværksmuligheden er mere flydende. Mødrene løftede under de enkelte interviews sløret for, at de uden at tøve anvender internettet og de enorme mængder af information, som er tilgængelige der. Derefter tager de informationen med sig, når de mødes face-to-face i mødregruppen. Helt anderledes ser det ud, når det kommer til hvorvidt de anvender teknologi i forhold til at kommunikere internt (i deres lukkede netværk). Her viste det sig nemlig, at teknologien ikke blev anvendt i særlig stor udstrækning. I mødregruppe 2 havde de dog brugt Facebook, men kun i meget lille grad, mens de i mødregruppe 1 overvejede at begynde at kommunikere mere igennem Facebook. Der blev givet udtryk for at Facebook på ingen måde kan anvendes eller erstatte det personlige møde med de spørgsmål og problemstillinger, som de taler om når de mødes(bilag 3.6 og bilag 4.6). Så i henhold til den interne kommunikation og videndeling i grupperne virkede det ikke til at 20 Betyder at kvinderne anvender søgemaskinen Google. Det er ofte på den måde, at de automatisk bliver henvist til de forskellige hjemmesider som bruges. At stort set alle mødrene i undersøgelsen anvender eller kender til hjemmesiden min-mave.dk kan skyldes min-mave.dk har sponserede links eller benytter sig af google adward, hvilket betyder at linket til min-mave.dk ofte vil ligge øverst i de hits der kommer frem. Det betyder derfor ikke nødvendigvis at denne side er den bedste, selvom den er en af de mest anvendte. Dette er derfor et eksempel på hvor vigtigt det er at forholde sig kritisk til den søgte information på internettet. side 77 af 92

79 teknologien med dets forskellige muligheder for elektronisk videndeling vil erstatte mødregruppernes fysiske møde. Der er altså tale om at teknologien understøtter den fysiske videndeling. Den information som mødrene får igennem jordemødre og sundhedsplejersker(encoded knowledge) samt den viden, der indsamles på diverse netsider, bliver en del af den samlede mængde viden individet besidder, hvilket ligger til grund for delingen af tavs viden i mødregruppen. Dette peger i den grad i retning af, at teknologien ikke er helt uden betydning. Til begge fokusgruppeinterviews(bilag 3.6 og bilag 4.6) opstillede jeg det scenarie, at mødrene skulle forestille sig, hvordan det ville være, hvis de ikke havde haft mulighed for at bruge internettet i forhold til det at blive mor. I mødregruppe 2 var der ingen tvivl om at sundhedsplejersken i sådan et tilfælde ville have spillet en meget vigtigere rolle. I mødregruppe 1 var de egentlig af samme opfattelse, men synes dog det er mere besværligt at bruge sundhedsplejersken pga. begrænset telefontid. Derfor ville situationen for dem nok være, at de ville bruge hinanden noget mere i gruppen Kritik af internettet I og med at der er mulighed for at anvende internettet, diskuterede de i Mødregruppe 2 endvidere vigtigheden af at kunne selektere i de mange informationer, som de surfer rundt i. Der blev blandt andet givet udtryk for bagsiden af medaljen ved brugen af internettet, idet det kan være med til at skabe mere forvirring, da der er så mange forskellige informationer og forslag til, hvordan man kan håndtere en given problemstilling(bilag 4.6). Ifølge jordemoder Lene Yding er internettet både godt og skidt. Jeg synes det er fint, fordi det til en hvis grad kan være netværksdannende, men det kan til tider også være dybt problematisk.. jeg oplever ind i mellem at de stoler enormt meget på internettet og derfor sidder man som fagperson i en situation, hvor man skal forsøge at omvende dem til en anden viden. Så jeg oplever nogen gange, at de rent faktisk læser sig selv til uvidenhed på internettet (Lene bilag 2) Idet der er så mange forskellige sider på internettet, som henvender sig til mødre, er det som kommende mor meget svært at vide, hvilke sider, der er de mest valide. Lene Yding påpeger, at man fra jordemødrenes side af anbefaler, at man anvender de netsider, hvor der er tilknyttet fagpersoner som læger eller jordemødre(fx netdoctor.dk, netbaby.dk) Til foredraget påpeger Vibeke Visti og Marianne Rasmussen(bilag 1) at de retter sig efter de anbefalinger og informationer, som sundhedsstyrelsen udskriver, hvorfor de opfordrer mødrene til at anvende sundhedsstyrelsens hjemmeside. Dette gør de især for at undgå at side 78 af 92

80 mødrene fyldes med en masse forkerte informationer, samtidig med at de forsøger at give dem så meget af deres egen faglige viden som muligt til diverse jordemoderkonsultationer. 21 En anden væsentlig sondring, som også blev vendt tidligere, er vigtigheden af at være selektiv i søgningen på nettet. Det opleves at mødregruppe 2 i højere grad er selektive i deres søgning på nettet end mødregruppe 1 gav udtryk for. Igen her kan der være tale om den socio-demografiske forskel på kvinderne i de to mødregrupper, hvor mødregruppe 2, som primært består af højtuddannede kvinder, er bedre til at sortere og forholde sig kritisk til den information, som de finder på nettet(bilag 4.6). Ét er hvad eksperterne mener, der er de mest valide hjemmesider, noget andet er, hvilke sider mødrene synes er mest brugbare og anvendelige i forhold til de informationer som de søger. Én bestemt hjemmeside som alle ti deltagende mødre har kendskab til er hjemmesiden min-mave.dk. Her er et eksempel på en udtalelse fra en af mødrene som udtrykker sin begejstring for min-mave.dk, men samtidig er hun bevidst om at forholde sig kritisk til den information der tilegnes der; det er jo personer som os selv, og de giver jo et svar, som passer på deres barn og det er jo super godt med sådan nogle erfaringer, men det er ikke sikkert det passer på én selv, og man skal i hvert fald huske at filtrere det (Joan bilag 4.5) Nogle af mødrene nævnte også andre hjemmesider, men det kan konstateres ud fra de afholdte interviews, at det stort set altid var hjemmesiden min-mave.dk der blev nævnt først, hvilket derfor antages for at være den mest kendte og anvendte. For at opsummere kan det udledes, at der er et gap mellem de ønsker og anbefalinger til hjemmesider, som eksperterne kommer med, og den reelle brug af de hjemmesider som hovedparten af mødrene anvender. Ud fra en kognitivistisk tilgang(eksperternes syn) kan det tænkes, at hjemmesiden min-mave.dk og andre brugerbaserede sider, som skabes ud fra kvinders egen erfaring, ikke kan betragtes som valide og indholdsmæssige vidensstærke. Set ud fra en mere konnektivistisk vinkel, især begrundet i mødrenes opfattelse, kan den viden, som genereres på disse sider, i lige så høj grad betragtes som anvendelig viden på lige fod med den viden, de opnår i mødregruppen. Så til spørgsmålet om hvorvidt der er tale om viden eller ej, afhænger det i høj grad af med hvilket videnskabsmæssigt perspektiv man ser på viden. Eksempelvis kan det, der er sund logik og opfattes som viden i mødregruppen, muligvis være helt uforståeligt, når andre udenforstående hører om det. 21 Som førstegangsfødende får man tilbudt fire jordemoderkonsultationer under graviditeten, samt besøg af sundhedsplejersken 3-4 gange efter fødslen eller efter behov. For meget unge mødre er det oftere. (bilag 2Lene Yding). side 79 af 92

81 7.8 Mødregrupper forebygger fødselsdepression Nu er det blevet belyst hvilke typer viden, der eksisterer og hvordan videndelingen foregår, samt hvilke byttehold og teknologiske overvejelser, der er omkring videndelingen i de to undersøgte mødregrupper. Afslutningsvis i analysen ønskes det at besvare det sidste og mere emnespecifikke spørgsmål, som blev opstillet i problemformuleringen. For at opsummere drejer det sig om, hvorvidt videndelingen til og blandt kvinderne i mødregrupper kan medvirke til at mindske risikoen for fødselsdepression. Grunden til at det findes interessant at kigge nærmere på dette, skyldes at det er dokumenteret at ca. hver tiende kvinde som har født får en fødselsdepression, hvoraf de fleste ofte opstår pga. dårlige oplevelser med amning(breinholt Larsen et al 2009 s. 15). I samtlige enkeltpersons interviews med kvinderne blev de derfor spurgt ind til deres ammeforløb; herunder hvorvidt de havde haft problemer med at amme og om de har eller har haft en fødselsdepression. Da især sidstnævnte er et meget personligt og svært spørgsmål at besvare, især hvis en fødselsdepression er tilfældet, er jeg opmærksom på risikoen ved at kvinderne på det givne spørgsmål ikke nødvendigvis svarer oprigtigt eller undlader at svare. Det er dog min vurdering at samtlige kvinder var meget ærlige, idet flere af dem fortæller om mange af de svære problemer de har stået overfor bl.a. i forbindelsen med amning. Til trods for at fire ud af fem kvinder i hver gruppe har haft problemer i større eller mindre grad i forbindelse med deres amning, så har de formået at holde gejsten oppe og blive ved med at amme, som det anbefales af eksperterne(bilag 1 og 2). Det vurderes blandt andet på baggrund af mødrenes udtalelser, idet der i de to mødregrupper ikke har været mødre med en decideret fødselsdepression, men at én enkel af dem har haft mindre symptomer, som i værste fald kunne udløse en fødselsdepression(bilag 4.7). En af grundene til at mødrene heldigvis ikke er blevet ramt af en depression, kan blandt andet skyldes at de netop har hinanden og bruger hinanden i gruppen til at videndele, herunder især bekræfter og støtter hinanden i deres handlinger. Denne vurdering understøttes bl.a. af Breinholt Larsen et al(2009), som blandt andet har kigget på hvilke behandlinger der kan være gavnlige for kvinder, der er ved at få eller har en fødselsdepression. Idet alle kvinderne kæmper med den samme livsopgave; at udfylde rollen som mor, tyder meget på, at de kan drage nytte af hinandens erfaringer direkte gennem gruppeforløb. Igennem mødregruppen kan de støtte hinanden, enten som forebyggende eller når fødselsdepressionen er indtruffet og dermed hjælpe med at komme ud af den igen (Breinholt Larsen et al 2009 s.13). Der argumenteres meget klart for vigtigheden af, tidligt at etablere mødregrupper og gerne hurtigt efter fødslen. På den måde kan kvinderne hurtigere opbygge et tilhørsforhold, med andre kvinder i samme situation. Slutteligt kan det konstateres at samtlige kvinder i de to mødregrupper udtrykker deres glæde ved at have en mødregruppe, blandt andet som noget hyggeligt og trygt. Det siger dog ikke eksplicit at deres deltagelse i mødregruppen er med til at forebygge side 80 af 92

82 fødselsdepression, men de giver i høj grad udtryk for, at det er rart at blive bekræftet og støttet igennem udviklingen som mor. 8 Opsamling analysen Set ud fra den konnektivistiske betragtning fastslås det som indledning til analysen, at der er tale om videndeling i mødregruppen og ikke kun data- eller informationsudveksling. Endvidere kan det opsummeres, på baggrund af Nonakas teori, at den viden som videregives og deles mellem kvindernes i mødregrupperne hovedsageligt er tavs viden og den viden, der genereres fra eksperterne til kvinderne fortrinsvis er eksplicit viden. Det skyldes primært at videndelingen i mødregrupperne er baseret på handlinger, som høstes fra deres egne erfaringer. Videndelingen af tavs viden understøttes dog både af tyst og eksplicit viden. Ydermere betragtes det, at der er et godt grundlag for videndeling i begge mødregrupper. Der er dog en forskel i Ba, som er et fundament for videndelingen. Mødregruppe 2 har udviklet én eller flere Ba mere end mødregruppe 1, hvilket bl.a. skyldes at mødregruppe 2 har haft flere netværksmøder. Dermed har mødregruppe 2 opnået et bedre kendskab til hinanden i gruppen, hvilket kommer til udtryk ved at de er mere åbne overfor hinanden og viser en høj grad af tillid til hinanden. Til trods for forskel i Ba mellem grupperne, giver samtlige mødre udtryk for, at der ikke er de store barrierer mellem dem internt i grupperne. Dette skyldes til dels, at de har et fælles omdrejningspunkt at tage udgangspunkt i. Det viser sig, at mødregrupperne internt har et socialt bytteforhold, som er baseret på deres kollektive samhørighed, hvilket betyder, at videndelingen sker i fællesskabets interesse. I henhold til Blacklers teori, så blev det analyseret at de tre videntyper, encultured, embodied og embedded lægger sig op ad den konnektivistiske epistemologi, mens de to andre videnstyper, embrained og encoded, tager udgangspunkt i den kognitivistiske epistemologi. Altså skildres de forskellige videner ud fra om de er erfaringsbaseret og erkendelsesbaseret. Hvis viden overføres via erfaring, betragtes det som tavs viden. Modsat kan den viden som er baseret på erkendte sandheder, og som nedfældes i manualer, betragtes som eksplicit viden. Dette kan bl.a. sammenlignes med encoded knowledge, som altid vil være eksplicit, mens embrained knowledge ikke er eksplicit, men kan gøres eksplicit. På grænsen mellem tavs og eksplicit ligger tyst viden, som er den eksemplificerende og mere statiske viden, som strejfes via de fire forskellige transformationsprocesser. Det er hovedsageligt socializationsprocessen, som opererer i mødregrupperne. Som opsamling på Blacklers videnstyper kan det konkluderes, at der er forskellige videnstyper i spil, alt efter hvilken kontekst side 81 af 92

83 videndelingen udspiller sig i. Dernæst er det også relevant at tage højde for hvilke personer, der indgår i rammen for hvor videndelingen foregår. Hvad angår teknologiens rolle for videndelingen i mødregruppen, så gælder det på det individuelle plan, at hovedparten af kvinderne i begge mødregrupper benytter internettet til at finde informationer og viden. Det sker primært ved at anvende Google, hvortil den mest kendte og anvendte hjemmeside hos kvinderne er min-mave.dk. Hvad angår teknologien til at understøtte videndelingen internt i mødregrupperne, så er teknologien til stede i kvindernes bevidsthed, og de ville ikke kunne forestille sig at leve uden. Omvendt er teknologien, med de mange forskellige muligheder for at bruge sociale medier til videndeling, på ingen måde den bærende faktor for mødrenes videndeling. Her foretrækker de at mødes face-to-face for at udveksle deres viden og erfaringer. For kvinderne sker videndeling bedst i real life, mens de informationer og den viden, som de indsamler via nettet og igennem jordemødre og sundhedsplejersker er med til at understøtte videndelingen i mødregruppen. Internettet med de mange brugerbaserede hjemmesider får en del kritik af eksperterne, da der findes megen usorteret information. Derfor bliver udfordringen for jordemødre og sundhedsplejersker i fremtiden også at informere mødrene omkring den risiko, der er ved at anvende internettet samt vigtigheden i at internettet anvendes med omhu og sund fornuft. Til sidst fandtes det relevant at se på, hvilken betydning videndelingen i mødregrupperne har for at undgå fødselsdepression. Her blev det fastslået at ingen af kvinderne i de undersøgte mødregrupper har eller har haft en depression, hvilket formodentligt kan skyldes, at det, at være en del af en mødregruppe, kan have en forebyggende effekt. side 82 af 92

84 Del III - Opsamlende del 9 Opsamlende vurdering Som beskrevet i afsnit 3.5 er det ud fra Kvales(2006) betragtning vigtigt at sikre validiteten igennem undersøgelsens syv faser, hvilket der eksplicit blev redegjort for i afsnit 3.5, men også løbende igennem specialet. Afslutningsvis gives dog en kort opsamlende vurdering på det samlede resultat. Som det indledningsvis blev præsenteret, så er de anvendte teorier tiltænkt som redskaber til analyser af organisationer, og ikke som her, til analyse af videndeling i netværksgrupper i privatsfæren. Alligevel vurderes det, at det er lykkedes at fremme den teoretiske validitet ved løbende at argumentere for, hvorledes teorierne kan anvendes i denne sammenhæng. Hermed kan det med rimelighed konkluderes, at det er lykkedes at besvare problemformuleringen samt de opstillede undersøgelsesspørgsmål. Det har været mit sigte at synliggøre den deskriptive validitet og fortolkningsmæssige validitet gennem brug af mange citater fra informanterne. På den måde kan der i højere grad stoles på, at der ikke er foretaget forkerte fortolkninger af informanternes udtalelser. Dermed regnes fortolkningen af videndelingen hos mødregrupperne for at være sand. Der skal dog stadig tages højde for, at argumentationen bag fortolkningerne er sket ud fra mit synspunkt, og det er ikke usandsynligt, at læseren kan komme frem til andre fortolkninger og konklusioner. I forhold til generaliserbarhed skal der konkluderes med en vis forsigtighed, da resultaterne imidlertid ikke kan generaliseres til den kvindelige befolkning som helhed idet de to mødregrupper nødvendigvis ikke kan anses som repræsentative i bred forstand. Modsat kan de to mødregrupper antages at være repræsentative og generaliserende for kvinder som er gravide eller barslende. Det vurderes derfor, at konklusionerne nedenfor viser, at der kan anspores nogle klare tendenser om videndelingen hos mødregrupper. side 83 af 92

85 10 Konklusion Intensionen med specialet har været at foretage en undersøgelse af hvordan videndeling foregår i netværksgrupper, hvilket er sket igennem en teoretisk belysning af viden og videndeling samt en praktisk undersøgelse af to mødregrupper, som har været grundlaget for analysen. Ydermere er der inddraget tre fageksperter til at afdække hvilken viden mødre får fra systemet. Fra start var det min antagelse at videndeling ikke kun er et fænomen som eksisterer i organisatorisk kontekst, men også i privatsfæren. Dette betyder at videndeling ligeledes kan foregå mellem mennesker udenfor organisationen. Denne antagelse er kun yderligere blevet bekræftet igennem arbejdet med videndeling i mødregrupper. Videndeling i mødregrupper var specialets overordnede genstandsfelt, hvor problemstillingen gik på: At foretage en undersøgelse af hvordan videndeling foregår i mødregrupper. Hvilke typer viden er det der deles, og er der forskel på videnstyperne alt efter i hvilken kontekst videndelingen udspiller sig? Hvad angår det videnskabsteoretiske område, er problemstillingen blevet behandlet ud fra en dualistisk tilgang, hvor både den kognitivistiske og konnektivistiske epistemologi har været bragt i spil. Det skyldes at der er taget afsæt i det standpunkt at der eksisterer flere typer viden. Teoretisk er det bl.a. konstateret ud fra Nonakas to videnstyper, tavs og eksplicit, hvorved tyst viden også blev introduceret. Endvidere ved Blacklers fem videnstyper, encultured, embodied, embedded, embrained og encoded som ligeledes er med til at understrege at der eksisterer forskellige typer viden. Videre kan det konkluderes at konteksten samt videnstypen er afgørende faktorer for videndeling og for hvordan videndeling udspiller sig mellem forskellige mennesker. Med Christensens teori om bytteforhold blev det fastlagt at videndeling skal ses som et bytteforhold. Hvilket slags bytteforhold afhænger igen af hvilken kontekst videndelingen udspiller sig i, samt hvad formålet er med videndeling. I analysen er de tre meget emnespecifikke spørgsmål blevet besvaret; Hvordan foregår videndeling i mødregrupper? Understøtter it videndeling i mødregrupper? Om videndelingen til og blandt kvinderne i mødregrupper kan medvirke til at mindske risikoen for fødselsdepression? Hvad angår de tre spørgsmål kan jeg med rimelighed konkludere nogle hovedtræk omkring videndeling i mødregrupper. Videndelingen sker hovedsageligt face-to-face. Det betyder at den viden som videregives og side 84 af 92

86 deles mellem kvinderne i mødregrupperne hovedsageligt er tavs viden. Det skyldes primært at videndelingen i mødregrupperne er baseret på handlinger som høstes fra deres egne erfaringer. Modsat er den viden der genereres fra eksperterne til kvinderne fortrinsvis eksplicit, idet denne viden er baseret på eksperternes faglighed og ekspertise. Det betyder at der er forskel på videnstyperne alt efter i hvilken kontekst videndelingen udspiler sig. Yderligere kan det konkluderes at videndeling i mødregrupper bygger på et kollektivt bytteforhold, hvorved mødregrupper kan betegnes som værende et praksisfællesskab. Hvad angår specialets to mødregrupper har teknologien ikke haft den store indflydelse og betydning for den interne videndeling, hvilket betyder at der ikke bliver anvendt nogen former for sociale medier med det formål at videndele. Dog bruges internettet, herunder især siden min-mave.dk som en stor inspirationskilde for kvinderne på det individuelle plan. Den information og viden som tilegnes på internettet, betragtes dog kun som en understøttende funktion i henhold til den fysiske videndeling i mødregrupperne. Mødregrupperne og den samhørighed der opstår mellem kvinderne bidrager til at minimere risikoen for at fødselsdepressioner indtræffer. Derfor kan en anbefaling være at mødregruppen etableres så hurtig som muligt efter fødslen, da det især er på dette tidspunkt at kvinderne har brug for hinandens støtte og videndelingen mellem dem. side 85 af 92

87 11 Perspektivering Med perspektiveringen ønsker jeg at give nogle forslag til hvad resultaterne af specialet kan bruges til i andre sammenhænge, ved at belyse andre synsvinkler der kan give anledning til nye undersøgelser. En mulighed kunne være at gribe samme genstandsfelt an, ved at tage udgangspunkt i forskellige netværksteorier. Fx at belyse videndeling ud fra hvilken type af netværksgruppe det drejer sig om. Det kunne fx være at foretage en komparativ analyse af videndeling i forskellige typer netværksgrupper. Man kan blandt andet lade sig inspirere af ph.d studerende Annette Agerdal-Hjermind, som på sin blog 22 sammenligner det at deltage i en ph.d gruppe med deltagelse i en mødregruppe. Ydermere kunne man fx se på om teknologien spiller en større rolle i nogen netværk frem for andre netværksgrupper. I henhold til indeværende speciale, med mødregrupper som netværkscase, er det forståeligt at teknologien ikke kan erstatte det fysiske møde, idet den tavse viden er en så stor del af videndelingen. Derfor kan det i andre netværksgrupper godt vise sig at teknologien spiller en noget større rolle, især i de netværk hvor videndelingen i højere grad er baseret på eksplicit viden. Igennem specialearbejdet er jeg stødt på en undersøgelse, som viser at der opstår flere og flere online mødregrupper, som kun mødes på internettet 23. Idet jeg har valgt at specialet hovedsagligt tager udgangspunkt i den videndeling som sker i de undersøgte mødregrupper, er det et bevidst valg ikke at inddrage de andre undersøgelser til en evt. komparativ analyse. Det kunne dog være interessant at undersøge hvorvidt størstedelen af mødregrupper afholdes ved fysisk eller online tilstedeværelse, samt se på hvad det gør ved delingen af den tavse og eksplicitte viden. Specialet berører Web 2.0, herunder brugen af de sociale medier. Det vil være interessant at gå i dybden med, hvordan sociale medier helt konkret kan anvendes bedre, for at give et højere niveau for videndeling. På den måde kunne man sikre at den viden som deles er brugbar og afhjælper flere problemstillinger frem for at skræmme og gøre kvinderne mere angste for at være gravide, føde og barslende. Især da det er et faktum at flere og flere anvender de sociale medier og fordi denne målgruppe ønsker at få så megen information og viden som overhovedet muligt side 86 af 92

88 Resultaterne af undersøgelsen kan også ses som en opfordring til eksperter og de uddannelsesinstitutioner der uddanner jordemødre og sundhedsplejersker. Det er ikke nok at man som jordemoder eller sundhedsplejerske har den faglige ekspertise. Derimod skal de have mere fokus på teknologien og hvad de sociale medier har af betydning for kommende og barslende mødre. Teknologien har betydet nye udfordringer for eksperterne. Det betyder bl.a. at patienten er blevet mere vidende eller uvidende. Der opstår måske nye og andre spørgsmål fra patienten i kraft af at det er muligt at tilegne sig et hav af informationer, som skal af eller bekræftes af eksperterne. Måske drejer det sig om at eksperterne skal blive bedre til at inddrage de sociale medier og informere om anvendeligheden, samt fordele og ulemper ved dem. Endelig skal fastslås at det ikke er min hensigt at specialet skal komme med den endegyldige løsning på operationalisering af videndeling i mødregrupper. Tanken er derimod at indsamle teoretiske og praktiske erfaringer som via fortolkning kan inspirere læseren til selv at udvikle en begrebsforståelse omkring genstandsfeltet, så der måske opstår nye tankegange og forståelser til viden. side 87 af 92

89 12 Litteratur 12.1 Trykt litteratur Andersen, Ib Den skinbarlige virkelighed vidensproduktion inden for samfundvidenskaberne, Samfundlitteratur (2003) Bendix, Henrik W el al: Videnledelse i praksis en brugsbog. Jurist og Økonomforbundets Forlag, (2004) Blackler, Frank: Knowledge, Knowledge Work and Organizations: An Overview and Interpretation - Organization Studies 16(6), New York - pp (1995) Breinholt Larsen, Finn et al: Brown, JS og Duguid, P: Christensen, Peter Holdt: Tidlig indsats mod fødselsdepression erfaringer fra et projekt i Århus Kommune Center for Folkesund, Region Midtjylland Organizational Learning and Communities of Practice: Toward a Unified View of Working, Learning, and Innovation Organization. Science Vol. 2 No (1991) Om vidensledelse perspektiver til refleksion Samfundslitteratur(2002 ebog 2006) Christensen, Peter Holdt: Videndeling perspektiver, problemer og praksis. Handelshøjskolens forlag (2004) Christensen, Peter Holdt: Arbejde om at arbejde i virksomheder, Jurist og Økonomforbundets Forlag (2007) Christensen, Peter Holdt: Videndeling og den personlige dimension. Forskningsbaseret paper s ( ) Davenport og Prusak: Working Knowledge: How organizations manage what they know - Harvard Business School Press, Watertown(1998) Esterberg, G Kristin: Kvale, Steinar: Qualitative Methods in Social Research; 1st ed. Lowell, Massachusetts: McGraw-Hill Higher Education. (2002) Interview, en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels Forlag, (2006) Kvale, S og Brinkmann, S: Interview, Introduktion til et håndværk. 2. udgave. Hans Reitzels Forlag, (2009) Marwick, A.D: Knowledge management technology, IBM Systems Journal (2001) Nonaka, Ikujiro: A Dynamic Theory of Organizational Knowledge Creation. Organization Science. Vol 5 (1) pp (1994) Polanyi, Michael: The Tacit Dimension, Gloucester, Mass. (1966, genoptrykt 1983) Scoble, Robert: Naked Conversations. Hoboken John Wiley & Sons, Inc., Ebooks Corporation (2005) Snowdon, Dave: Snowden, Dave, Kurtz, C.F.: Tuomi, Ilkka: Complex acts of knowing: paradox and descriptive self-awareness. Journal of Knowledge Management. Vol 6 (2) pp (2002) The new dynamics of strategy: Sense-making in a complex and complicated world. IBM Systems Journal, Volume 42, No. 3, (2003) Data is More Than Knowledge: Implications of the Reversed Knowledge Hierarchy for Knowledge. Journal of Management Information Systems / Fall 1999, Vol. 16, No. 3., side 88 af 92

90 ( Yin, R. K. Venzin et al: Case Study Research. Design and Methods. 4th ed. London: Sage Publications,(2009) Future research into knowledge management, kap. 2 (pp 26-66) i: Venzin von Krogh, G; Roos, J; Kleine, D (eds): Knowing in firms: Understanding, managing and measuring knowledge. Sage Publications(1998) 12.2 Internet referencer ASB Blogs: Annettes Ph.d blog: ASB Media: Convergens: Videndeling - Hvorfor og hvordan: DR P1,Harddisken lydfil: Intranet som sociale netværk: Facebook: Jyllandsposten: Lederen d. 11. april. Facebook: Langemark Social Media: Mødrehjælpen: Ny metode kan hjælpe kvinder med oversete fødselsdepressioner: Tidlig indsats mod fødselsdepression - erfaringer fra et projekt i Århus Kommune. Region Midtjylland, 2009: Web nye muligheder for samarbejde og videndeling: side 89 af 92

91 13 Lydfiler på cd-rom For at kunne afspille lydfilerne kræver det at man har itunes installeret på sin computer. Det kan gøres gratis og nemt på Der er i alt 13 lydfiler, som tilsammen udgør ca. 3 timers interviews Figur 14: Skærmbillede som viser hvad cd 1 indeholder side 90 af 92

92 14 Bilag på cd-rom På vedlagte cd-rom 2, findes i alt 18 bilag til specialet. Afsnit 3.4 indeholder en bilagsoversigt. Dertil ligger selve specialet i pdf format på cd 2, hvis man ønsker at læse specialet elektronisk. Figur 15 Skærmbillede som viser hvad cd 2 indeholder side 91 af 92