ET UDVIKLINGSPROJEKT OM TILRETTELÆGGELSE AF PRÆVENTIONSVEJLEDNING TIL KVINDER/PAR DER LIGE HAR FØDT

Transkript

1 ET UDVIKLINGSPROJEKT OM TILRETTELÆGGELSE AF PRÆVENTIONSVEJLEDNING TIL KVINDER/PAR DER LIGE HAR FØDT Birthe Stepping Pedersen, Dorthe Eskling-Hansen Januar

2 Indholdsfortegnelse 1 Resumé Indledning Projektets problemfelt Baggrunden for projektet Danske kvinders præventionsbrug Abort i relation til præventionsbrug Kvinders ambivalente holdning til abort Retningslinier om kvindens/parrets kontakt med sundhedsvæsnet Pjecer vedrørende prævention Problemafgrænsning Problemstilling Metodevalg Det kvalitative forskningsinterview Fokusgrupper Deltagende observation Metode til indsamling af data Interview og observationer af kvinder og par efter fødslen Interview og observationer af grupper af kvinder og par efter fødslen Spørgeskemaundersøgelser Samtale med egen læge Telefoninterview Formål med at observere og interviewe mødregrupper fra sundhedsplejen Metode til databearbejdning Delkonklusioner på de udvalgte temaer Delkonklusioner på temaet prævention Kvinden/parrets viden om prævention Hvad bliver der sagt om præventionsmidlernes anvendelighed og sikkerhed Vanskeligheder ved skift i præventionsform/metode Kvinderne og mændenes usikkerhed omkring bivirkninger/ubehag Delkonklusion på temaet parforhold/seksualitet Mandens rolle i valget af prævention

3 7.2.2 Udsagn om kvindernes/mændenes parforhold og seksualitet efter fødslen Selvfølelse og kvinde/jeg idealets betydning for parforholdet Udtalelser med betydning for parforholdet og genoptagelse af sexlivet Delkonklusion over temaet handlekompetence Udtalelser for hvad kvinden/parret mener skal til for at skabe handlekompetence Fortællingers betydning for grundlag til handling / viden Udtalelser og oplevelser vedrørende sundhedspersonalets vejledning om prævention Udtalelser om hvor informanterne søger viden, hvem de henvender sig til Diskussion af udvalgte temaer Diskussion vedrørende deltagerforudsætninger Kvindernes og mændenes viden om prævention Kvinden/parrets kendskab til prævention og anvendelsen i praksis Informanternes muligheder for tilegnelse af viden Bekymring for bivirkninger Ansvar for graviditeten og valg af præventionsform Svære tider for parforholdet efter fødslen Kvindeidealet Den nye familiesituation Diskussion med henblik på didaktik/undervisningslære Betydningen af den fælles kommunikation imellem kvinder og mænd Hvad har sundhedspersonalet af muligheder for at skabe rum for samtalen om samliv og prævention? Og, hvad har parret af muligheder for at agere inden for disse rammer? Mandens rolle i samtalen om prævention I hvilke sammenhænge gives der information og er det i overensstemmelse med hvornår kvinden/parret finder det relevant? Diskussion med henblik på visitation Svangeromsorgen Samliv og seksualitet Viden om præventionsformer Hvad skal der til for at skabe handlekompetence Konklusion

4 9.1 Hvilken betydning har parrenes indbyrdes forhold, herunder seksualitet, for valget af prævention Viden om præventionsmidler, anvendelighed og sikkerhed samt kvindernes usikkerhed vedrørende bivirkninger Sundhedspersonalet Mandens inddragelse i valget af prævention Referenceliste Bilag

5 1 Resumé Denne rapport ser på årsager til, at en stor gruppe af kvinder og par bliver ufrivillig gravide kort tid efter en fødsel. Resultatet ønsker gynækologisk/obstetrisk afdeling Roskilde Amts Sygehus at anvende i det profylaktiske arbejde med de gravide og barslende kvinder, således at antallet af ufrivillige gravide nedsættes. Det har været nemmere, end vi forventede, at få kvinderne og deres partnere i tale. Den blufærdighed vi mente, omkransede et emne som samliv og seksualitet, har ikke været til hinder for gode og informative samtaler, der har hjulpet os til en større forståelse for problemet. I tilrettelæggelsen af kontakten til sundhedspersonalet fandt vi modsat, at blufærdighed over for emner som sex og samliv sammen med en manglende evidensbaseret viden på området gjorde, at vejledning om prævention ikke fik den plads i det profylaktiske arbejde, som er nødvendig. Rapporten konkluderer, at dialog er af afgørende betydning for, at den vejledning sundhedspersonalet bidrager med i det profylaktiske arbejde, kan anvendes af kvinderne/parret i praksis. Det er væsentligt, at vejledningen baseres på den seneste viden inden for området. Det er individuelt, hvornår kvinden/parret er parate til en mere detaljeret planlægning af den fremtidige præventionsform. Rapporten peger dog på to tidspunkter, hvor temaet samliv og prævention er velegnet at drøfte. Tidligt i graviditeten, på det tidspunkt hvor parret stadig har et normalt sexliv, samt ved efterfødselssamtalen 4 til 6 uger efter fødslen. Derudover er det betydningsfuldt, at personalet i forskellige sammenhænge, giver korte informationer om prævention, og dermed sår frø til eftertanke. Det er opløftende og motiverende for kvinden/parret, at tale om samlivet efter fødslen med andre kvinder og mænd som befinder sig i den samme situation som de selv. En diskussion på tværs af parietet og køn, bidrager til en langt mere nuanceret viden om præventionsmetoder og bivirkninger, hvilket vil danne baggrund for, at parrene efterfølgende har potentiale for at foretage en reflekteret handlen. Endvidere viser rapporten, at mændene er langt mere interesseret i at deltage i samtale om samliv og valg af prævention, end det almindeligvis antages. Dog kræver det, at de inviteres til at deltage. Også kvinderne giver udtryk for, at de er - 5 -

6 interesseret i, at mændene inddrages. Derfor skal sundhedspersonalet i langt højere grad være med til at signalere, at manden er en vigtig del af helheden, også når valg af prævention foregår. Vi har erfaret, at kvinderne nærer en hvis skepsis over for den viden om prævention og bivirkninger, sundhedspersonalet præsenterer dem for. Bivirkninger har de nybagte forældres store bevågenhed, og bevidstheden om tilvalg af bivirkninger er i høj grad styret af følelser frem for evidensbaseret viden. Anderledes har vi set, at kvinder og mænd har stor lydhørhed over for de erfaringer, andre par har gjort sig i anvendelse af prævention. Det er væsentlig at bemærke, at kvinderne i høj grad overfører andre kvinders erfaringer med forskellige præventionsformer til sig selv, uden tilsyneladende at reflektere over de bagvedliggende grunde der fører til valg af et specifikt præventionspræparat. Denne konklusion stiller krav til sundhedspersonalets viden om forskellige præventionsmetoder, samt personalets professionelle tilgang uden skelen til egne personlige erfaringer og holdninger. Dette med henblik på at personalets viden kan komme i spil i gruppen af gravide eller barslende, når erfaringsudvekslingen forgår og ny viden tilføres. Roskilde Amts Sygehus den 3. januar 2005 Dorthe Eskling-Hansen & Birthe Stepping Pedersen

7 2 Indledning Antallet af provokerede aborter i Danmark er faldet fra 23,7/1000/pr. år i 1975 til 12,0 i Der er store variationer på landsplan. De højeste kvotienter 1 findes i Hovedstadsområdet (17,3) og de laveste i Ringkøbing Amt (7,2). Den store forskel er ikke afklaret, men formodes at hænge sammen med befolkningens forskellige sammensætning og livsomstændigheder 2. Regeringen har i 1999 udarbejdet Handlingsplan for nedbringelse af antallet af provokerede aborter 3. Handlingsplanen foreslår indsats indenfor følgende områder: Styrket indsats overfor alle, der har behov for prævention. Styrket indsats overfor kvinder/par, der overvejer abort for at sikre optimal rådgivning Forbedring af de professionelle rådgiveres kompetence Mere samordning af indsatsen Evaluering og forskning Som et led i denne handlingsplan er Gynækologisk/Obstetrisk afdeling Roskilde Amt Sygehus Roskilde, blevet bevilget økonomisk støtte af Sundhedsstyrelsen til en nærmere undersøgelse af, hvad der har betydning for kvindernes/parrenes valg af præventionsform. Her ønsker man specielt at belyse den situation kvinder/par er i, det første år efter de har født. For at løse denne opgave, har Roskilde Amts Sygehus ansat sundhedsplejerske Dorthe Eskling-Hansen samt jordemoder og master i voksenuddannelse Birthe Stepping Pedersen. Formålet med undersøgelsen er, at finde frem til på hvilken måde vi inden for sundhedsvæsnet kan blive bedre til at tilrettelægge præventionsvejledning over for denne gruppe af kvinder/mænd. Hvornår skal det gøres og hvordan. Endvidere er det hensigten at udarbejde metoder til hvordan denne nye viden skal integreres i det profylaktiske arbejde på hospitalet. 1 Abortkvotienten er antallet af aborter per 1000 kvinder i alderen år. 2 Ref. Nr 9 Handlingsplanen s.8 3 Ref. Nr 9-7 -

8 Desuden håber vi at de resultater der kommet ud af undersøgelsen kan anvendes i primærsektoren til støtte for læger og sundhedsplejersker i deres arbejde med præventionsvejledning af kvinder/par efter fødslen. Til belysning af problemet har vi interviewet grupper af kvinder og par, samt enkelte kvinder/par efter fødslen. Vi har god grund til at takke de kvinder og mænd samt jordemødre og sygeplejersker som har stillet sig positivt til rådighed for undersøgelsen. Vi vil også gerne takke lægesekretær Inge Christiansen først og fremmest for transskription af interviewene. Afdelingsledelsen bestående af Ledende overlæge Charlotte Wilken-Jensen, Ledende oversygeplejerske Ady Kjærsgaard og Chefjordemoder Charlotte Bjerre som har iværksat projektet, har under hele forløbet ved kyndig vejledning og livlige diskussioner hjulpet os med at holde den rette kurs på projektet. Vi har modtaget en uvurderlig hjælp fra Roskilde Amts uddannelsesafdeling, hvor uddannelseskonsulent, Mag. Art i pædagogik Ruth Mach-Zagal støttet af Kirsten Ege, uddannelseskonsulent, sygeplejerske og master i voksenuddannelse har hjulpet os med kritisk gennemlæsning af rapporten, ideer og gode diskussioner. Ruth Mach-Zagal har desuden vejledt os i planlæggelsen af uddannelsesforløb for sygeplejersker og jordemødre i implementeringsfasen. 3 Projektets problemfelt 3.1 Baggrunden for projektet Abortkvotienten for Roskilde Amt har frem til 2001 ligget tæt på og under det nationale gennemsnit. I 2001 er den positive udvikling med fald i antal uønskede graviditeter og dermed abort stoppet og vendt til en stigning for Roskilde Amts vedkommende, hvor den er fortsat faldende på landsplan. 4 Vi undrer os over hvorfor aborttallet i Roskilde Amt ikke falder i lighed med resten af landet. Endvidere viser en undersøgelse fra socialforskningsinstituttet 2003 at ca. 10 % af de kvinder på landsplan der får foretaget en abort, har født indenfor et år. 5 4 Ref. Nr. 19 søg: Abort søg: statistik 5 Ref. Nr

9 I den forbindelse stiller vi os selv følgende spørgsmål: Er det fordi kvinderne i Roskilde Amt mangler viden om forskellige præventionsformer? Mangler der supplerende information fra sundhedsvæsenets side? Hvilken information gives til kvinderne når de kommer i kontakt med sundhedsvæsnet? Hvorfor bliver nogle kvinder gravide hurtigt efter en fødsel? mens det aldrig sker for andre? Hvornår er det bedst for kvinden/parret at modtage præventionsvejledning. I graviditeten eller efter fødslen? I det følgende vil vi ved hjælp af forskellige undersøgelser opstille nogle hypoteser om årsagen til det manglende fald i aborttallet i Roskilde Amt blandt kvinder der har født indenfor et år. Da der ikke er forsket om denne gruppe i Roskilde Amt for sig, refererer vi i det følgende til undersøgelser for alle aldersgrupper og på landsplan Danske kvinders præventionsbrug 2002 Sex og samfund stod i 2002 bag en undersøgelse (endnu ikke publiceret) 6 af danske kvinders præventionsbrug, som blandt andet beskriver flere væsentlige ting: Kvinder med stigende alder bliver tiltagende opmærksom på præventionsmidlers negative sider, og får flere forbehold overfor anvendelse af disse. Efter brug af p-piller vælger flest at skifte til kondom (40%) eller spiral (22%), men en meget stor del (28%) bruger usikre metoder eller ingen prævention. Mere end hver 3. er interesserede i at høre mere om nye præventionsformer. Muligvis ligger en del af forklaringen på det høje tal af ufrivillige graviditeter i, at kvinden/parret fravælger den hidtil anvendte præventionsform allerede før de har besluttet sig for hvilken anden præventionsform der skal træde i stedet? Hvis en 6 Ref. Nr 5-9 -

10 tredjedel af de adspurgte kvinder, har behov for mere viden, hvorfor søger de den så ikke? Ligger der i udsagnet en forventning om at få oplysningerne tilbudt? Charlotte Wilken-Jensen 7 (C W-J), som har præsenteret undersøgelsen siger: Alle aldersgrupper viser et overraskende ukendskab med hensyn til langtidsvirkende præventionsformer, som spiral, hormonspiral, hormonstav og sterilisation. Dette er en påstand, som kunne være interessant at undersøge nærmere. Aldersgruppen år, skiller sig ud i undersøgelsen med hensyn til tilfredshed med nuværende valg af prævention, ved at være den gruppe der er mest utilfreds med den præventionsmetode de anvender på undersøgelsestidspunktet. Utilfredsheden skyldes bekvemmelighed, altså i hvilken grad metoden er behagelig at anvende, dårlig beskyttelse mod graviditet og metodens risiko for at give bivirkninger. Kvinder i aldersgruppen 25 til 36 år er ifølge Danmarks statistik den gruppe som føder det største antal børn i Roskilde Amt. Og det er iblandt denne gruppe, nemlig de 30 til 35 årige at vi ligeledes ser at aborttallet topper i amtet 8. C.W-J. konkluderer desuden på undersøgelsen: Kvinderne selv og sundhedspersonalet lever tilsyneladende i den fejlopfattelse, at kvinder i aldersgruppen år, ved det de skal vide om svangerskabsforebyggelse. Dette skal sammenholdes med at disse voksne kvinder har fået undervisning og information om svangerskabsforebyggende midler, som ligger en del år tilbage. Endvidere har flere af dem brugt p-piller i 10 år eller mere, og begynder at blive bekymrede for langtidsbivirkningerne af behandlingen. Vi hæfter os specielt ved påstanden om at både kvinderne og sundhedspersonalet lever i den fejlopfattelse, at de ved det de skal vide. Dette er interessant i betragtning af at det for denne aldersgruppe ofte går galt med anvendelsen af prævention. I forlængelse heraf opstår følgende spørgsmål: 7 Charlotte Wilken-Jensen er bl.a. ledende overlæge på gyn/obs afd. på Roskilde Amts Sygehus Roskildeog faglig leder i foreningen Sex og Samfund 8 Ref.nr 19 Abortnet: Søg: abort søg: Statistik

11 Hvordan tænker de nybagte forældre prævention ind i hverdagen, støder de på barrierer? hvilke? Får de information og støtte til valg af prævention fra sundhedspersonalet? hvordan opfattes denne? Hvordan forholder sundhedspersonalet sig til seksualitet og prævention efter en fødsel? hvordan administreres arbejdet? ligger det i faste rutiner? opfatter sundhedspersonalet barrierer i arbejdet med seksualitet og prævention? Abort i relation til præventionsbrug En anden undersøgelse om brug af prævention hos kvinder henvist til provokeret abort på Kolding sygehus konkluderer i 1996 at præventionsmetoderne bør forbedres og kendskabet til fortrydelsespillen styrkes. Samtidig tilrådes generelle holdningsændringer med mere omhu, mere alvor, mindre skødesløshed og mindre chancetagning. Ønsket om holdningsændringer udledes af at 32% af de 831 deltagende kvinder slet ikke anvendte prævention, heraf 11% blandt andet pga. amning. Desuden var der 21% som ikke anvendte prævention udover den såkaldte sikre periode. Ønsket om en ændret holdning refererer desuden til, at 35% med et tidligere abortindgreb slet ikke anvendte prævention. Uddannelsesniveauet hos kvinderne strakte sig fra ufaglært til akademikere. Artiklen konkluderer derfor at det kan være svært at nå kvinderne med målrettet information, og at det er tvivlsomt om det nytter uden en holdningsændring 9. Man må med de svangerskabsforebyggende metoder, der findes i dag, hvoraf kun 1 betegnes som 100% sikker mod graviditet (gestagendepotpræparater) 10, forvente, at der vil være et vist antal uønskede graviditeter og dermed aborter. Derfor er det interessant at vide hvor mange aborter man må acceptere. Artiklen om undersøgelsen fra Kolding henviser til en beregning af Prof. Mogens Osler om, hvor mange aborter man må acceptere i Danmark om året, under hensyn til præventionens effektivitet og konsekvent brug af den anvendte metode. Et uændret præventionsmønster brugt konsekvent vil medføre ca uønskede 9 Ref. Nr

12 graviditeter om året, svarende til en landsdækkende abortkvotient på ca. 7,3 hvilket er en halvering af den vi har i dag Kvinders ambivalente holdning til abort Undersøgelsen fra Kolding fandt desuden at 18 kvinder ud af 831(2,2%) ombestemte sig ved journalskrivningen og peger, med henvisning til abortlovens 8, stk.2 på at konsultationen ikke bør være en simpel ekspeditionssag 11. Hermed hentydes også til lægens holdning til abort og prævention. Og vi efterlyser undersøgelser, som belyser lægernes information/oplysning og vejledning blandt andet i forbindelse med abortansøgninger. Også rapporten Når der ikke er noget tredje valg. giver udtryk for at der er behov for yderligere forskning, som ser nærmere på interaktionen og kommunikation mellem praktiserende læger og kvinder der søger præventionsvejledning. Rapporten beskriver at det er vanskeligt for lægfolk selv at vurdere den tekniske kvalitet af den vejledning og behandling de får i sundhedssystemet 12. I bogen Abort i 25 år 13 skriver Vagn Sele at rådgivning før abortindgreb bør forbedres. Undersøgelser viser, at 30% af kvinder der har fået udført abort før 12. uge er i tvivl om beslutningen var rigtig, og at der derfor bør være øget opmærksomhed på de ambivalente kvinder. Denne opmærksomhed er blevet skærpet på baggrund af Aborthandlingsplanen, som har givet anledning til at Sundhedsstyrelsen har støttet i hvert fald 6 projekter landet over, som omhandler arbejdet med støttesamtaler til ufrivilligt gravide Retningslinier om kvindens/parrets kontakt med sundhedsvæsnet I sundhedsstyrelsens retningslinier for svangeromsorg fremgår det af Vejledninger til Sundhedspersonale, at der i graviditeten oftest vil være tale om 3 undersøgelser hos praktiserende læge ( uge, 24. og 35. uge), og ca. 7 hos jordemoder (12., 16., 20., 28., 32., 38. og 40. graviditetsuge). Desuden anbefales et graviditetsbesøg ved sundhedsplejersken (uge 36). Antikonception er nævnt som velegnet emne, som udgangspunkt for en drøftelse med kvinden/parret ved lægeundersøgelsen i 35. uge. 10 Ref. Nr Ref. Nr Ref. Nr

13 I forbindelse med barselperioden er beskrevet at jordemoderen bør vejlede om kontraception og henvise til lægelig rådgivning herom. Efter fødslen kan ved behov tilbydes lægebesøg med henblik på drøftelse/iværksættelse af antikonception. Alle kvinder tilbydes lægeundersøgelse 8 uger efter fødslen. Af formålet herfor fremgår det, at prævention drøftes med kvinden, hvis det ikke allerede er gjort. 14 Det vil sige, at det af retningslinierne fremgår, at sundhedspersonalet i forbindelse med graviditet og fødsel enten anbefales, bør eller forventes, at tilbyde drøftelse med kvinden/parret om prævention 4 gange i alt, 3 gange med læge og 1 gang med jordemoder. Vi hæfter os desuden ved, at det i retningslinierne ikke er tydeligt beskrevet, hvilke forventninger der er til mandens deltagelse i diverse undersøgelser. I forbindelse med graviditet og fødsel kommer kvinden/parret ofte i kontakt med sundhedsvæsnets personale, i det følgende beskrives den information som gives på Roskilde Amts Sygehus: På fødegangen er der udarbejdet et idèkatalog til brug for jordemødrene ved konsultationer og fødselsforberedelse, som indeholder emnet prævention. I jordemødrenes fødselsforberedelse tales om sex og samliv i 36 uge, i øvrigt er der ikke nedskrevne forventninger til samtale om dette emne. Blandt jordemødrene er vejledning om prævention afhængig af, hvilken jordemoder man kommer i kontakt med, og om kvinden/parret selv kommer ind på emnet i forbindelse med konsultation eller ved fødselen. Af indkaldelsen til graviditetsundersøgelse fra jordemoderkonsultationen fremgår det, at henvendelsen primært gælder kvinden idet manden/barnefaren ikke nævnes. Ikke desto mindre giver afdelingsledelsen udtryk for en naturlig forventning om, at der bliver talt om prævention gentagne gange i et graviditets-, fødsels- og efterfødselsforløb. På barselsgangen tilbydes løbende, i forbindelse med indlæggelsen, vejledning og rådgivning af forskellig art, samt tilbud om deltagelse i Ammetime, som udover information om amning, omhandler forældre-barn relationer, kost til moderen samt søvn og hvile. Med hensyn til prævention fortæller en sygeplejerske på afdelingen, at der findes en folder fra Foreningen Sex og Samfund på afdelingen om 13 Ref. Nr Ref. Nr

14 prævention, men den udleveres sjældent. Sygeplejersken fortæller, at der ikke er noget fastlagt om hvad der bør fortælles omkring prævention, det er op til det enkelte personale og afhængig af om kvinden/parret spørger. Der informeres om, at amning ikke beskytter tilstrækkeligt mod graviditet, og at manden tilrådes brug af kondom de første 8 uger efter fødslen. Desuden henvises til, at egen læge ved 8 ugers undersøgelse informerer om prævention. I forbindelse med indlæggelsen på barselsgangen, har kvinden/parret en kort samtale med en af afdelingens læger, med det primære formål at undersøge barnet. Med tanke for at være helhedsorienteret, har lægen i denne om end korte kontakt mulighed for at berøre emnet prævention. En af overlægerne på gynækologisk/obstetrisk afdeling fortæller at der ikke findes noget skriftligt til vejledning ved denne undersøgelse. Der er altså ingen instrukser eller standarder på afdelingerne som kan vejlede personalet i præventionsrådgivningen. Der er i disse ovennævnte kontakter med sundhedspersonalet i primærsektoren, såvel som inden for hospitalsvæsenet, mulighed for at tale om prævention. Derfor undrer det os, at den aldersgruppe af kvinder/par som oftest er i kontakt med sundhedsvæsnet, er den samme gruppe, hvor vi kan se stigning af uønskede graviditeter. Dermed bliver det interessant at undersøge hvad de forskellige sundhedsfaglige grupper i amtet ved og videregiver om prævention og forebyggelse af uønsket graviditet. Desuden afklaring af hvilket overordnet mål amtet har på området. En kontakt til Roskilde amt med henblik på at afklare Amtets overordnede mål for præventionsvejledning, har resulteret i følgende: Amtets hjemmeside informerer under emnerne Sex og Prævention borgerne om Amtets indsatsområder. Vedrørende præventionsvejledning, oplyses at amtet har en ung til ung formidling, som består af et korps af unge gymnasieelever der uddannes til at varetage informationen vedrørende prævention og seksualitet til andre ung i amtet. I et link til kan man under prævention og rådgivning se, at der i Roskilde Amt ikke findes nogen præventionsklinik. Desuden oplyses, at der er frit lægevalg når man ønsker oplysning om prævention

15 Ved telefonisk henvendelse til amtet henvises i første omgang til skolesundhedsplejersker og praktiserende læger, dernæst forebyggelsesafdelingen i Køge. Forebyggelsesafdelingen i Køge henviser videre til Henny Kvist, som er ansat som projektkoordinator for et tværfagligt team, som støtter kvinder/par der er blevet uønsket gravide. Hun har efter vores forespørgsel, søgt efter overordnede mål i arbejdet med prævention i Roskilde amt og henviser til amtets hjemmeside på Internettet. Hermed kan vi ræsonnere at der ikke er fastlagt overordnede mål for præventionsvejledning i Roskilde Amt Pjecer vedrørende prævention Der er mange lettilgængelige pjecer, som omhandler prævention. I og med at de fleste præventionsformer skal benyttes af kvinder, er pjecerne også henvendt til kvinder. Der findes desuden pjecer om emnet seksualitet og prævention efter fødslen, som er henvendt til parret. Et generelt træk for pjecerne er, at de med hensyn til layout minder om ugeblades lidt drømmende verden. Problematisk for mange af pjecerne er, at de er reklamer som selvsagt forsøger at sælge et produkt, og sagligheden omkring informationerne kan derfor påvirkes. 4 Problemafgrænsning Udfra ovenstående problemfelt kan vi udlede følgende hypoteser om årsagen til det manglende fald af aborthyppigheden i Roskilde Amt: Ca. 10 % af de kvinder der får foretaget en abort, har født indenfor et år Kvindernes viden er forældet, fordi det er længe siden hun har fået seksualvejledning i skolen. Sundhedsvæsnets rådgivning er mangelfuld i forbindelse med prævention og abort. Præventionsmidler er vanskelige at anvende korrekt. Halvdelen af alle aborter skyldes ukorrekt brug af prævention. Kvinder viser usikkerhed omkring præventionsmidlernes bivirkninger. Kvinderne er ikke i stand til at anvende deres viden om prævention når behovet opstår

16 Kvindernes usikre og ambivalente holdning til abort. Den aldersgruppe af kvinder/par, som oftest er i kontakt med sundhedsvæsnet er den samme gruppe, hos hvem vi kan se en stigning af uønskede graviditeter. Manden spiller en ret lille rolle i valg af prævention. 5 Problemstilling Disse hypoteser giver os anledning til at opstille nedenstående punkter fra problemfeltet, som vi har valgt at arbejde videre med: a. Kvindernes/parrenes viden om præventionsmidler, deres anvendelighed og sikkerhed. b. Kvindernes usikkerhed om bivirkninger og hvilken indflydelse denne problematik har på valget/fravalget af prævention. c. Hvilken betydning har parrenes indbyrdes forhold, herunder seksualitet, for valget af prævention. d. Mandens inddragelse i valget af prævention. e. Findes der et tidspunkt hvor det er mest hensigtsmæssigt at give information om forebyggelse af uønsket graviditet til nybagte forældre? f. Hvad skal informationen indeholde og hvem skal informere? Vi finder disse problemområder særligt interessante da det er dem vi har mulighed for at påvirke gennem profylaktisk arbejde indenfor hospitalssektoren. Vi vil i dette projekt koncentrere os om danske kvinder. Vi ønsker, at finde frem til hvad der har betydning for kvindernes/parrenes valg af præventionsform, samt hvorledes de bliver i stand til at anvende prævention. Derfor har vi foretaget en endelig afgrænsning af problemfeltet udtrykt i den følgende problemstilling. Hvordan kan præventionsvejledning tilrettelægges så den tilgodeser kvindens og mandens behov. Specielt med fokus på den situation et par er i når de lige har født

17 6 Metodevalg Vores handlinger styres af vanen såvel som af de mere viljebestemte reflekterende handlinger. Vi skelner mellem vanen, som det vi plejer at gøre ureflekteret, og i modsætning hertil er den kritiske handlen, som kræver et bevidst valg, som fordrer forandring. Vanen er knyttet til noget som vi vender tilbage til dagligt, og som på den måde bliver til noget sociokulturelt, til en del af vores hverdagstænkning. Når vi i det kommende metodeafsnit beskriver de teorier, som ligger til grund for valg af metode, er det med udgangspunkt i den opfattelse, at vi ønsker at kende til kvindens/parrets hverdagstænkning vedrørende seksualvaner og prævention, for derigennem, at finde og fastsætte mål for projektets indsats. Hvordan er det muligt at møde kvinden/parret i en sammenhæng som giver anledning til reflekterende handlinger. Vi har ladet os inspireret af sociologiens tænkning, og benytter Alfred Schutzs fænomenologiske teori om hverdagslivet som vores teoretiske metodetilgang, fordi vi ikke mener at der findes en objektiv beskrivelse der kan fortælle kvinden/parret hvad de burde gøre. I stedet mener vi, at det er den subjektive overvejelse, som parret selv har gjort sig i forhold til hvilken informationsoplysning, der har relevans for dem, som skal være omdrejningspunktet for en indsats. Det betyder i sin konsekvens, at vi skal forstå verden sådan som kvinden/parret oplever den, fordi virkeligheden er det, som det enkelte individ antager den for at være. For at vi således kan danne os et indtryk af, hvor og hvornår informationen om prævention er relevant for kvinden/parret, siger fænomenologien, at det er nødvendigt at se på, hvorledes prævention medtænkes i dagligdagen hos kvinder/par i den fertile alder før graviditeten, under graviditeten, i den tidlige barsel, og i øvrigt i tiden efter fødslen Det kvalitative forskningsinterview Med udgangspunkt i vores ønske om at finde en måde hvorpå emnet prævention kan formidles, således at antallet af uønskede graviditeter kan nedbringes, har vi 15 Ref. Nr

18 til hensigt, at søge et meningsgenererende udgangspunkt for vores kommende indsats. Som metode til at indhente denne erfaring har vi derfor valgt det kvalitative fokusinterview med udgangspunkt i Steinar Kvales 16 teoriudvikling. Centralt for det kvalitative forskningsinterview er den udforskedes perspektiv, den udforskedes stemme (the actors voice). I fokusinterviewet er emne og formål afklaret på forhånd, og problemstillingerne formuleret. 17 Målet med det kvalitative fokusinterview er at indhente beskrivelser fra den interviewedes livsverden med henblik på at kunne fortolke det beskrevne. Det stiller krav til en metodisk bevidsthed om hvordan spørgsmålene formuleres. Vi har valgt det semistrukturerede interview: Det har en række temaer, der skal dækkes, såvel som forslag til spørgsmål. Men på samme tid hersker der åbenhed for ændringer af spørgsmålenes rækkefølge og form, således at man kan forfølge de svar, interviewpersonerne giver, og de historier de fortæller. 18 I det kvalitative fokusinterview er der opmærksomhed på interaktionsdynamikken mellem interviewer og den interviewede, og en kritisk opmærksomhed over for, hvad der siges. Det er i denne samtaleform muligt at indhente beskrivelser af specifikke situationer og handleforløb. Det bliver i vores dataindsamling ikke det vigtigste at kende til det enkelte par, den enkelte kvindes generelle mening om prævention og abort. Det er vigtigere at få konkrete holdninger og beskrivelser af hvordan de oplever information om og erfaring med anvendelse af prævention udtrykt så righoldigt som muligt. I interviewet kan der ske det at: interviewpersonerne ændrer deres beskrivelser af og meninger om et tema. De interviewede kan selv have opdaget nye aspekter ved de temaer de beskriver, og pludselig se sammenhænge, som de ikke tidligere har været sig bevidst Professor i pædagogisk psykologi, leder for Kvalitativ Metodeudvikling ved Århus universitet. Adjungeret professor ved Saybrook Institute, San Francisco. 17 Ref. Nr.12. s Ref. Nr.11. s Ref. Nr 11 s

19 Det kan således siges, at det kvalitative forskningsinterview har til formål at give indtryk af eventuelt flertydige og modstridende meninger som den interviewede giver udtryk for. 6.2 Fokusgrupper Som informanter har vi valgt såvel kvinder, par samt grupper af kvinder og par 20. Det har gjort det aktuelt at se på teorien bag ikke blot fokusinterviewet, men også teorien bag fokusgruppeinterviewet. Bente Halkier 21 har præsenteret en række vigtige metodiske valg og muligheder ved brug af fokusgrupper. 22 Som beskrevet i afsnittet om fokusinterview gælder det ligeledes her, at der er et emne, et fokus på et problem som intervieweren ønsker behandlet. Halkier siger at: data produceres via gruppeinteraktioner omkring et emne, som forskeren har bestemt. 23 I fokusgruppeinterviewet lægges der stor vægt på interaktionen mellem interviewpersonerne. deltagerne udveksler beretninger om handlinger og forståelser som en del af interaktionen i en social, hverdagslig genkendelig kontekst rundt omkring forskeren. 24 Endvidere siger Bente Halkier at: fokusgrupper også er gode til at indsamle data om, hvordan sociale processer fører til bestemte indholdsmæssige fortolkninger. 25 Når vi f. eks sætter en fokusgruppe af nybagte forældre til at diskutere seksualitet og prævention efter en fødsel, så er det sandsynligt, at parrenes normer om seksualitet, prævention og abort kommer i spil. 20 Herom senere i afsnittet valg af informanter. 21 Bente Halkier: Cand.scient.pol., MA og ph.d. Lektor ved institut for kommunikation, Journalistik og Datalogi ved RoskildeUniversitetsCenter. 22 Ref. Nr Ref. Nr.8 s Ref. Nr.8 s Ref. Nr.8 s

20 6.3 Deltagende observation. Sideløbende med vores interviewstudier anvender vi deltagende observation. Det gør vi, fordi vi gennem vores tilstedeværelse ved en efterfødselssamtale, får adgang til at observere og vurdere den dynamik og de kræfter, som udspiller sig i det sociokulturelle miljø vi ønsker at udforske. Søren Kristiansen og Hanne K. Krogstrup skriver i bogen Deltagende observation : Hvis denne sociale virkelighed skal kunne gribes, er det en forudsætning, at forskeren bevæger sig ud i feltet og undersøger den socialt konstruerede common sense-tænkning i dens egen kontekst. 26 Med common sense menes den forforståelse der gør, at vi ikke altid behøver at forklare alting. Der er et fælles udgangspunkt, sprog og handlinger som, i et givet rum, i en bestemt situation gør, at vi forstår mål og bevæggrund for hinandens udsagn. Og derfor behøver vi ikke nødvendigvis altid at forklare alting. I rollen som observatør er den afgørende vigtige forskel på forskeren og de subjekter hun observerer ídeelt set at hun: holder fast i forskerens interessefelt på området, og ikke involverer sig i feltets biografi, samt at observationerne sker i overensstemmelse med de videnskabelige procedureregler og den metodik hun har beskrevet, frem for hendes egen common senes viden. 27 Når vi, i vores projekt, tager ud og foretage et observationsstudie, vil vores dataindsamling typisk finde sted i en kultur og inden for nogle rammer, som vi bredt forstået, selv er en del af. Det kan i denne situation være vanskeligt at holde distance til feltet, og objektiviteten kommer i fare. Dette problem skal ifølge Simmel 28 håndteres ved at balancere mellem nærhed og distance. Det gør at observatøren har et præg af objektivitet over for de involverede parter. I observationen udtrykker vi både nærhed og distance, ligegyldighed og deltagelse over for kvinden/parret. Vi er ikke en del af det organisk forbundet fællesskab Ref. Nr:10 side Ref. Nr.10 Kapitel 6 28 Ref. Nr.10 Georg Simmel, om forskerens relation til det felt hun studerer i Deltagende Observation, introduktions afsnittet

21 6.4 Metode til indsamling af data. For at skaffe informanter nok til vores undersøgelse har vi, ud over interview med kvinder/par fra Roskilde Amt, ligeledes indhentet interview fra Rigshospitalet / København. Det har vi ment var forsvarligt, i det aborttallet de to steder ligger nogenlunde ens, dog er Københavnsområdet en smule højere i 2001 tal end Roskilde. 30 Uddannelsesniveau og beskæftigelsesgrad er enslydende, hvorfor vi mener at livsstil og holdninger til emnerne familie, seksualitet og prævention er sammenlignelige. Som baggrund for indsamlingen af datamateriale har vi opdelt problemområdet i følgende temaer: PRÆVENTION Kvinden/ parrets viden om prævention. Hvad bliver der sagt om præventionsmidlernes anvendelighed og sikkerhed. Vanskeligheder ved skift i præventionsform/metode. Kvinderne og mændenes usikkerhed omkring bivirkninger eller ubehag. HANDLEKOMPETENCE Udtalelser for hvad kvinden/parret mener skal til for at skabe handlekompetence. Fortællingers betydning for grundlag til handling / viden. Udtalelser og oplevelser vedrørende sundhedspersonalets vejledning om prævention. Udtalelser om hvor informanterne søger viden, hvem de henvender sig til. PARFORHOLD/SEKSUALITET Udtalelser om mandens rolle i valg af prævention. Udtalelser med betydning for parforholdet og genoptagelse af sexlivet. 29 Ref. Nr.10 kapitel 6 30 I 2001 var procenten af provokerede aborter i København på 19% mens den i Roskilde Amt lå på 19 %. Senere tal fra 2003 viser dog en tendens til at aborttallet i Roskilde er faldene i forhold til København

22 Selvfølelse og kvinde/jeg idealets betydning for parforholdet. Specifikke udtalelser om elementer af betydning for parforholdet og genoptagelse af sexlivet Interview og observationer af kvinder og par efter fødslen. I Roskilde Amt har kvinden/parret mulighed for at få en samtale med egen konsultationsjordemoderen fire til seks uger efter fødslen. Samtalen kaldes en efterfødselssamtale. Med henblik på at indsamle empiri med fokus på samliv og prævention efter fødslen, lå det lige for, at kontakte jordemødrene fra Roskilde Amt med henblik på at deltage i samtalen, dels som observatør, dels med sigte på et efterfølgende interview med kvinden/parret. Vi informerede personalet på gynækologisk og obstetrisk afdeling om præventions projektet på et generelt niveau via et fælles brev 31. Tillige skrev vi et informationsbrev stilet specifikt til de jordemødre som vi ønskede at aflægge besøg i konsultationen. 32 I forbindelse med interviewene besluttede vi os for, at den ene af os skulle fungere som interviewer og den anden som observatør. Til hjælp for observationerne udarbejdede vi et observationsskema 33, bygget op på en sådan måde at den der observerede forholdt sig til såvel det hun observerede som hvad hun selv tænkte. Observatøren skulle så vidt muligt undgå at blande sig i det igangværende interview. Til hjælp for interviewene udarbejdede vi en interviewguide 34, som skulle sikre os, at vi fik stillet de aftalte spørgsmål, og at vi stillede de samme spørgsmål til alle de kvinder/par som vi interviewede. Gennem interview og observation søgte vi at danne os et indtryk af hvilke emner kvinderne/parrene var åbne overfor, hvad der var betydningsfuldt i deres livsverden på det givne tidspunkt men også hvordan interaktionen mellem kvinden/parret og jordemoderen forløb. Desuden ønskede vi at få et indtryk af, hvorledes jordemoderen forholdt sig til emnet seksualitet og prævention efter fødslen og hvordan emnet blev grebet an i 31 Bilag nr.1 Informationsbrev til personalet 32 Bilag nr.2 Brev til de jordemødre vi ønskede at aflægge et besøg 33 Bilag nr.3.observationsskema

23 forhold til kvinden/parret. Herigennem ønskede vi at opnå forståelse for, hvordan en eventuel vejledning, kan tilrettelægges Interview og observationer af grupper af kvinder og par efter fødslen I forbindelse med observation af grupper, anser vi interaktionen mellem kvinderne for værdifuld for emnet. For grupperne hvor i der er par, gælder det både parrene indbyrdes relationer samt de enkelte deltageres interaktion med hinanden. Vi har en formodning om, at deltagerne vil være åbne om emnet, når de taler generelt om prævention. Vi håber at nogen på den baggrund får lyst til også at fortælle om egne holdninger og erfaringer hvilke vi anser for værdifuldt for de øvrige deltagere og dermed os Spørgeskemaundersøgelser Da det er forholdsmæssig tidskrævende at lave kvalitative interview og vores tid til at indsamle data er begrænset har vi for at få et så repræsentativt materiale som muligt, valgt at lave to spørgeskemaundersøgelser. Vi har henvendt os til de abortsøgende på RAS for at belyse de abortsøgendes adfærd, holdninger og viden i forbindelse med prævention. Endvidere har vi udarbejdet spørgeskemaer til de nybagte forældre på barselsgangen for at belyse tanker og handlingsmønster, tidligere og nu i forhold til prævention og familieplanlægning. Vi har ladet os inspirere af andre spørgeskemaer og udarbejdet spørgsmålene selv i samarbejde med projektets styregruppe. Vi testede spørgsmålene på forskellige personer, om de kunne forstå spørgsmålene, og hvordan svarene skulle tolkes. Dette resulterede i enkelte rettelser og justeringer. Vi udarbejdede spørgsmålene med skelen til vores interviewguide, for at give mulighed for at bearbejde de indkomne udsagn, på lige fod med dem som fremkom ved interviewene. Ved begge spørgeskemaer har vi lagt vægt på, at spørgsmålene skulle være korte og præcise. Spørgeskemaerne skulle være hurtige at besvare, fordi vi ikke forventer at hverken de abortsøgende eller de nybagte forældre er til lange uddybende spørgsmål om prævention i den situation, de befinder sig i. 34 Bilag nr.4 Interviewguide

24 Spørgeskemaerne på barselsgangen blev udleveret til både mænd og kvinder og kun til danske par Samtale med egen læge For at få et indtryk af hvorledes samtalen hos egen læge forløber, fandt vi det interessant at deltage i de praktiserende lægers undersøgelse af kvinden 8 uger efter fødslen. Vi ønskede at belyse, hvor motiveret kvinden/parret på dette tidspunkt er for en handlingsorienteret samtale om seksualitet og prævention. Vi skrev et præsentationsbrev 35 omhandlende projektets karakter og hvad vi ønskede. Brevet blev sendt til 29 tilfældigt udvalgte praktiserende læger i Roskilde Amt. Kontakten lykkedes desværre ikke, idet vi kun fik kontakt med en læge der ønskede at medvirke. Der var to indvendinger mod lægernes deltagelse i projektet. Et at det var en kvalitetsvurdering af lægens arbejde og to at lægerne ikke kunne sige god for validiteten af projektets metode. I stedet henvises til resultaterne fra telefoninterviewene 10 uger efter fødslen, hvor kvinderne har været til egen læge Telefoninterview Da vi ikke havde mulighed for at foretage observationer/interview hos praktiserende læge, besluttede vi os for at foretage telefoninterview med kvinder/par ca. 10 uger efter fødslen. På dette tidspunkt forventede vi, at kvinderne havde været til 8 ugers undersøgelse. Dermed kunne vi søge en samlet viden om indsats og informationsniveauet på præventionsområdet efter en fødsel. Vi ønskede at interviewet bliver af kvalitativ karakter, fordi det giver os mulighed for at behandle de indkomne data på lige fod med de øvrige interview. Ud fra vores problemområde stillede vi spørgsmål som kunne belyse kvindens/mandens tanker og overvejelser i forhold til prævention og præventionsanvendelse. 35 bilag nr.5 Brev til praktiserende læge

25 Vi søgte at stille åbne spørgsmål som vi ønsker skal fremme informantens lyst til selv at fortælle, samt forhindre ja/nej svar. Med spørgsmålene ønsker vi at få afdækket, hvilken information og vejledning om prævention kvinderne/parrene tilbydes i forbindelse med en graviditet og fødsel. Om kvinderne /parrene mener, den viden de har er tilstrækkelig, samt om de er motiverede for at få og selv søge yderligere information. For at finde frem til kvinder/mænd som havde fået barn 10 uger forinden benyttede vi fødegangens Fødeprotokol, hvor fødsler optegnes kronologisk. Vi gik ind i protokollen 10 uger forinden, og udvalget af informanter blev på den måde tilfældig i forhold til antal fødsler, alder og fødemåde. Vi kontaktede 20 kvinder/mænd, og fik besvarelser fra Formål med at observere og interviewe mødregrupper fra sundhedsplejen. Formålet med interview og observation i mødregrupper var, at få mulighed for at høre kvindernes egne ord, og give dem mulighed for at uddybe deres mening i forhold til de emner vi præsenterer dem for. Derudover var det vores mål at finde frem til, hvor og hvornår parret/kvinden er motiveret for at tænke prævention efter fødslen. Vi kontaktede Roskilde kommunes ledende sundhedsplejerske for gennem hende at formidle kontakt til mødregrupperne via de praktiserende sundhedsplejersker i kommunen. Efter nogen tid svarer hun, at der ikke er nogen mødre der vil deltage da det er meget nærgående spørgsmål, så hvis kvinderne både skulle i gruppe, og med mænd, er de ikke interesserede. Da vi ikke selv har mulighed for at kontakte etablerede mødregrupper, mistede vi muligheden for at observere og interviewe disse. 6.5 Metode til databearbejdning Datamaterialet som omhandler henholdsvis interview, observationer og svar fra de 2 spørgeskemaer læses igennem. Vi behandler de indkomne udsagn og udleder tendenser ud fra de tre overordnede temaer, med de under afsnit 6.4 nævnte underpunkter:

26 Prævention Handlekompetence Parforhold og seksualitet Fokus interview: Vi starter med at danne os et helhedsindtryk af materialet. Dernæst grovsorteres udsagnene ud fra de ovenstående temaer, og relevante udsagn isoleres uden tolkning. Herefter finsorteres udsagnene med henblik på at finde nuancer og eventuel tvetydighed i svarene. Ved efterfølgende at tolke på den/de interviewedes selvforståelse ønsker vi at sammenfatte, hvad den/de interviewede selv forstår med det, hun/han siger. Vi er bevidste om at når vi tolker på udsagnene, bliver vi de bedrevidende, blandt andet fordi vi inddrager viden, der ikke umiddelbart er kendt for den interviewede. I denne første tolkningsfase vil vi læse mellem linierne i interviewene og lade det usagte få en plads på lige fod med de faktiske udsagn. Herefter udledes tendenser i form af en delkonklusion. Observationerne vil vi bruge både i sammenhæng med det tilhørende interview, for at underbygge de givne udsagn, samt alene i det omfang observationerne kan stå alene. Telefoninterviewene behandles på tilsvarende måde. Telefoninterviewene er mere styret af de stillede spørgsmål end fokusinterviewene, hvorved nuancerne i svarene begrænsedes. Temamæssigt er de spørgsmål som stilles i telefoninterviewene, relateret til de samme områder som fokusinterviewene forholder sig til. Derfor mener vi, det er metodisk forsvarligt at behandle de udsagn som kvinderne/mændene kommer med her, på samme måde som de øvrige interview. På denne måde danner vi os et overblik over alt interviewmaterialet. Anderledes er det med spørgeskemaerne. Spørgeskemaerne, som er returneret fra de abortsøgende og fra barselsgangen, behandles ud fra dels en kvantitativ, dels en kvalitativ forskningsvinkel. Svarene tælles op og sorteres i lighed med de øvrige data udfra de tre overordnede temaer prævention, samliv og seksualitet samt handlekompetence

27 Herefter udleder vi tendenser i svarene, samt undersøger hvorledes de matcher med de tendenser vi tolker ud fra de interviewedes selvforståelse. Denne indledende databearbejdning vil være at finde som bilag 36. I den mellemliggende fase samles de udledte tendenser fra interviews, observationer og spørgeskemaer i delkonklusioner over temaerne prævention, parforhold og seksualitet samt handlekompetence. Disse delkonklusioner danner herefter baggrund for en diskussion med det formål, at klarlægge informanternes udsagn med henblik på en handlingsplan. Vi vil her, ved hjælp af forskellige teoretiske vinkler blandt andet omkring læringsprocesser og modernitetsforståelse, analysere, fortolke og diskutere delkonklusionerne med henblik på følgende: Målgruppens deltagerforudsætninger.( Referere til hypoteserne a. til d. i afsnit 5.0 Problemstilling). Didaktik: Hvor, hvornår og hvordan vejledning kan gennemføres mest hensigtsmæssigt. Hvad skal der til for at støtte parret i den nye situation. (Referere til hypotese f. ). Visitation: I hvilket forum og hvornår bør støtten iværksættes. Hvilken personalegruppe skal varetage vejledning og information på hvilke tidspunkter. ( Referere til hypotese e. ). Som afslutning vil vi ud fra diskussionerne konkludere os frem til besvarelse af vores problemstilling og dermed forslag til en handlingsplan om tilrettelæggelse af præventionsvejledning. 7 Delkonklusioner på de udvalgte temaer 7.1 Delkonklusioner på temaet prævention I de følgende delkonklusioner om prævention, handlekompetence og parforhold/seksualitet er de tendenser i informanternes svar, som er relevante i forhold til problemstillingen, præsenteret. De præsenterede tendenser omkring temaerne vil blive tolket og diskuteret og danne baggrund for den endelige konklusion. 36 Bilag nr.6a-e Indledende databearbejdning

28 7.1.1 Kvinden/parrets viden om prævention Udsagnene deler sig i tre hovedgrupper: Den første gruppe kan betegnes som dem der mener at de ved at deres viden på præventionsområdet ikke er optimalt, enten fordi deres viden er forældet, fordi de selv er opmærksom på at søge viden eller bare fordi de er klar over at deres viden er utilstrækkelig. Kvinderne/parrene giver udtryk for, at de ikke finder at der generelt findes en præventionsform som er optimale, de finder at der er ulemper ved dem alle. Samtidig ser vi, at de fleregangsfødende i højere grad end de førstegangsfødende erkender en uvidenhed på præventionsområdet. Den anden gruppe giver udtryk for at de har den viden de har behov for, enten på baggrund af at de direkte siger at de ved hvad der findes eller udtaler sig sikker om viden. I denne gruppe figurerer 74% af de adspurgte abortsøgende, som svarer at de har tilstrækkelig viden til at vælge en metode der passer dem, heraf svarer 3 personer at de har deres viden på baggrund af erfaring og en siger vi er voksne!. Halvdelen af de abortsøgende fra spørgeskemaet besvarer ikke spørgsmålet om hvorfra de har deres viden. Tre af de abortsøgende svarer at de ikke har tilstrækkelig viden, af disse er 2 under 20 år. Til trods for at kvinden/parret i det store hele mener at have den nødvendige præventionsviden, har kun få besluttet sig for hvad der skal ske på længere sigt. Af de kvinder som søger mere viden har over halvdelen ikke besvarer spørgsmålet om, hvor de vil indhente ny viden. Den tredje og resterende gruppe har handlet eller giver udtryk for at de vil handle aktivt i forhold til at skaffe nyere information om præventionsformer. Blandt andet forklarer en kvinde, at hun har læst om en specifik præventionsform, p-ringen, hvilket fortæller at hun har været opmærksom i situationen, og nu muligvis vil anvende sin nye viden i valg af anden prævention. En anden kvinde fortæller, at hun har gjort sig overvejelser om anden præventionsform efter samtale med jordemoderen. Der er en tendens til, at de fleregangsfødende er klarere i valget af prævention når det drejer sig om prævention på længere sigt. Generelt kan siges, at de fleste kender til kondom og p-piller, mens færre nævner pessar og spiral og kun få kender til p-stav, p-plaster og p-ring. I det hele taget