Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 75 MWh Fjernvarme, 51 kwh el. 103 MWh Fjernvarme, 89 kwh el

Transkript

1 SIDE 1 AF 11 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vilh.Bergsøes Vej 49 Postnr./by: 8210 Århus V BBR-nr.: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke Lavt forbrug Forbrug: 483 MWh fjernvarme Oplyst for perioden: 01/01/07-31/12/07 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. Højt forbrug Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid mm mineraluld + plade på underside af dæk mod kælder mm mineraluld i forsatsvæg på massive facadeydervægge. 3 Indblæsning af mineraluldsgranulat i hulmure. 7 Cirkulationspumpe varmt brugsvand Grundfos UP erstattes af Grundfos Alpha MWh Fjernvarme, 51 kwh el 103 MWh Fjernvarme, 89 kwh el 72 MWh Fjernvarme, 49 kwh el 8.1 MWh Fjernvarme, 930 kwh el kr kr år kr kr år kr kr år 4330 kr kr. 1.8 år Bemærk:

2 SIDE 2 AF 11 Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider mv. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. De angivne tilbagebetaligstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: kr./år Samlet besparelse på el: 2380 kr./år Samlet besparelse på vand: 0 kr./år Besparelser i alt: kr./år Investeringsbehov: kr. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særligt attraktivt at gennemføre energiforbedringer. Hvis man fx isolerer samtidigt med at man lægger nyt tag, kan energibesparelsen i nogle tilfælde betale både for isolering og det nye tag. Og det er naturligvis praktisk at få gennemført energiforbedringer, når der alligevel er håndværkere i huset. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med større ombygninger. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Årlig besparelse Årlig besparelse

3 SIDE 3 AF 11 Besparelsesforslag i energienheder i kr. 4 Energiruder i døre med 1-lags glas. 4.2 MWh Fjernvarme 1360 kr. 5 Cirkulationspumper varmecirkulering erstattes af Grundfos Magna 50-60F kwh el 2970 kr. 6 Udskiftning af glødepærer til energisparepærer. 141 kwh el 260 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Bygningen er beregnet til at have energimærket D, hvilket skønnes at være normalt for en bygning af denne alder og størrelse. Der er 5 forslag til energibesparende foranstaltninger, der umiddelbart viser sig at være rentable: mm mineraluld + plade på undersiden af teknikrummets dæk mod fortorv mm mineraluld i forsatsvægge på massive ydervægge mm mineraluld på undersiden af dæk mod uopvarmet kælder. - Udskiftning af cirkulationspumpen til varmt brugsvand. - Indblæsning af hulmursisolering i hulmur. - Det er dog vigtigt, at der inden arbejdet bestilles til udførelse kontrolleres, at hulmuren vitterligt ER uisoleret samt at der er plads til og mulighed for indblæsningen. Ved anden ombygning kan nogle af de nævnte forslag formentligt svare sig. Det anbefales at indhente tilbud på de ønskede forbedringer før arbejdet bestilles til udførelse. Der er ved beregning konstateret, at flere forslag til energibesparende foranstaltninger har en meget lang tilbagebetalingstid, varierende fra 64,7 år 150 mm ekstra mineraluld på hanebånd til 85,2 år for forsatsvægge med 50 mm mineraluld på vægge imellem opvarmet og uopvarmet kælder. Da levetiderne for disse forslag kun er 20, hhv. 40 år anses det ikke at være relevant, at forslagene fremgår i rapporten som beskrevne forslag. De er derfor slettet af beregningerne, og forekommer derfor ikke i energimærkningsrapporten. Denne energimærkning omfatter bygningen (bygning 1) med BBR-anvendelseskoden 140 (etageboligbebyggelse) i afdeling 4 i Boligforeningen af Følgende adresser er omfattede af denne energimærkning: Peter Fabers Vej nr. 42, 44, 46 og 48. Vilh. Bergsøes Vej nr. 49, 51, 53, 55, 57, 59, 61, 63 og 65. Lejlighederne på Peter Fabers Vej er opført i kælderniveau og fylder det halve af selve bygningens kælder. Disse boliger kaldes "patricierboliger". Bygningen er opført i 1951 og ombygget i Efterfølgende er der i 1992 opført ungdomsboliger i tagetagen. Bygning 2 er registreret som "Udhus". Denne type bygninger indgår ikke i energimærkningsordningen og bygningen energimærkes derfor ikke. Da der kun er 100 m2 erhverv og det ikke udgør 30 % af det samlede areal er der ikke udført energimærkning efter bestemmelserne om blandet anvendelse. Der er ved besigtigelsen givet adgang til følgende lejligheder: Vilh. Bergsøes Vej 57, 1. tv. og Vilh. Bergsøes Vej 63, st. tv. Der gøres opmærksom på, at det på forsiden viste forbrug er et beregnet forbrug, der tager udgangspunkt i

4 SIDE 4 AF 11 ejendommens forbrug i opgørelsesperioden og derefter korrigeret, så det tager antallet af graddøgn i perioden i betragtning. Det viste tal er altså forbruget i et "standardår". Forbruget omfatter forbruget i forbindelse med altanbyggeriet, og må derfor antages at være højere end normalt. Der er i opgørelsen over varmeforbrug for hver enkelt lejemålstype (på de sidste sider i energimærkningsrapporten) IKKE taget højde for, at nogle af boligerne har skel til opvarmet nabobolig på flere sider og andre har sider mod det fri. Forbruget er udelukkende fordelt med arealet af boligenheden som eneste fordelingsfaktor. Bygningen anvendes til privat beboelse. Bygningen er registreret som etageboligbebyggelse. Ejendommen er en udlejningsejendom. Følgende retningslinier er gældende for udarbejdelse af denne energimærkning: Håndbog for energikonsulenter 2008, version 2. Beregningsprogrammet EK-Pro.net. Der forelå følgende relevante tegninger ved udarbejdelse af energimærkningen: - Tegning nr. 010, Kld, st. 1. sal og 2. sal, eksisterende forhold, dateret 24. nov Tegning nr. 020, Snit og facader, dateret 24. nov Tegning nr. A 200, Kælderplan, dateret Tegning nr. A 201a, Plan af ny tagetage, dateret Tegning nr. A 300a, Snit A-A, dateret Tegning nr. A 301a, Snit B-B, dateret Tegning nr. A 302b, Snit C-C, dateret Tegning nr. A 400a, Facade, dateret Tegning nr. A 700c, Detalje af tagfod, dateret Tegning nr. A 701b, Detalje af tagfod i trapperum, dateret Tegning nr. A 702a, Detalje af loft, skråvæg og skunkvæg, dateret Tegning nr. A 703b, Detalje af lejlighedsskel, dateret Tegning nr. A 704b, Detalje af lejlighedsskel i skunk ved bad, dateret Tegning nr. A 705c, Detalje af væg/repos i trapperum, dateret Tegning nr. A 706a, Detalje af etageadskillelse, dateret Tegning nr. A 707a, Detalje ved skunk i nr. 53, dateret Tegning nr. A 708a, Detalje af velux, overkarm, dateret Tegning nr. A 709a, Detalje af velux, underkarm, dateret Tegning nr A, Varmediagram eksist og fremtidige forhold, dateret I energimærkningen indgår det opvarmede areal som det godkendte boligareal+ viceværtens arealer + gæsteværelser og beboerlokalerne (registreret som erhverv) i kælderen. Kælderarealet ud over de ovenfor nævnte indgår ikke i beregningerne som opvarmet areal idet kælderen jf. BBR ikke er godkendt til beboelse. Vinduer og indvendige mål er opmålt med laserafstandsmåler. Ydervæggenes tykkelse er opmålt med tommestok. Tegningens mål er stikprøvevist kontrolleret i de besete lejligheder. Energikonsulentens bygningsgennemgang

5 SIDE 5 AF 11 Bygningsdele Tag og loft Hanebåndsloftet er ifølge tegningsmaterialet isoleret med 200 mm mineraluld. Der er ved beregning konstateret, at udlægning af 150 mm ekstra mineraluld vil have en tilbagebetalingstid på mere end 64 år. Da levetiden for et sådant forslag kun er 20 år er forslaget slettet af beregningerne og forekommer ikke i energimærkningsrapporten. Skråvægge er ifølge tegningsmaterialet isoleret med 200 mm mineraluld. Da skråvægge er isolerede til tagfod regnes der ikke med lodret eller vandret skunk. I trapperum er der kun 150 mm mineraluld i skråvæggene. Mellembygningen er ifølge tegningsmaterialet isoleret vandret, og det vandrette loft er isoleret med 200 mm mineraluld. Der er ved beregning konstateret, at udlægning af 150 mm ekstra mineraluld vil have en tilbagebetalingstid på mere end 66 år. Da levetiden for et sådant forslag kun er 20 år er forslaget slettet af beregningerne og forekommer ikke i energimærkningsrapporten. Ydervægge I viceværtens kontor er kælderydervæggene udført som 35 cm. massivt tegl med en indvendig beklædning af "varm væg", 30 mm isolering + gipsplade. Væggene mod uopvarmet kælder er udført som 24 hhv. 12 cm. massivt tegl. I kælderplan er kælderydervægge under jord ifølge tegningsmaterialet udført af 35 cm. beton. Der er ved beregning konstateret, at opsætning af forsatsvægge med 100 mm mineraluld på indersiden af kælderydervæggene vil have en tilbagebetalingstid på mere end 80 år. Da levetiden for et sådant forslag kun er 40 år er forslaget slettet af beregningerne og forekommer ikke i energimærkningsrapporten. Ydervægge i kælderplan, over jord, er ifølge tegningsmaterialet udført af 35 cm. massivt murværk. Gavlvægge i stueplan (og højere) er ifølge tegningsmaterialet udført som 35 cm. hulmur. Facademure er ifølge tegningsmaterialet udført som massive teglvægge 35 cm. i stueetagen og 1. sal. På 2. sal er ydermurene udført af 35 cm. hulmur. Der er radiatorlysninger, og her er ydervæggen 30 cm. tyk og skønnes at være massiv. Gavlvægge på 3. sal er ifølge tegningsmaterialet udført som 35 cm. eksisterende teglvæg med en Danogips isoleringsvæg med 38 mm isolering monteret indvendigt. Væggen skønnes at være hulmur som for etagerne nedenunder. U-værdien for denne konstruktion er beregnet til 0,59 W/m2K. Af arkitektoniske hensyn er der ikke foreslået udvendig efterisolering. Derfor er der i denne energimærkning foreslået indvendige forsatsvægge. Forslag 2: 100 mm mineraluld i forsatsvæg på massive facadeydervægge i kælder, stueetage og 1. sal samt gavlvæg mod vest i opvarmet areal. Forslag 3: Indblæsning af mineraluldsgranulat i hulmure i gavle i stueetage, 1. sal og 2. sal samt facader

6 SIDE 6 AF 11 på 2. sal. Det er dog vigtigt, at der inden arbejdet bestilles til udførelse kontrolleres, at hulmuren vitterligt ER uisoleret samt at der er plads til og mulighed for indblæsningen. Arbejdet skal formentligt udføres fra lift hvilket kan blive svært på havesiden imellem altanerne/udestuerne. Vinduer, døre, ovenlys mv. Vinduerne er trævinduer med termoruder/energitermoruder. Altaner/udestuer er opført i aluminimum. Der er ved beregning konstateret, at udskiftning af termoruder med energiruder vil have en tilbagebetalingstid på mere end 67 år. Da levetiden for et sådant forslag kun er 20 år er forslaget slettet af beregningerne og forekommer ikke i energimærkningsrapporten. I opgangsdørene er der 1-lags-glas. Forslag 4: Energiruder i døre med 1-lags glas. Gulve og terrændæk I tegningsmaterialet kan ses, at etageadskillelser er udført af 15 cm. baumadæk. Der skønnes at være udført strøgulve ovenpå dækket. Kældergulve skønnes at være beton støbt på jord. Forslag 1: 100 mm mineraluld + plade på underside af dæk mod kælder. Kælder Kælderen er opmuret i teglsten over terræn og støbt i beton under jord. Der er ved beregning konstateret, at opsætning af forsatsvægge med 100 mm mineraluld på indersiden af kælderydervæggene vil have en tilbagebetalingstid på mere end 80 år. Da levetiden for et sådant forslag kun er 40 år er forslaget slettet af beregningerne og forekommer ikke i energimærkningsrapporten. Indvendige kældervægge er opført i tegl. Der er ved beregning konstateret, at forsatsvægge med 50 mm mineraluld vil have en tilbagebetalingstid på mere end 85 år. Da levetiden for et sådant forslag kun er 40 år er forslaget slettet af beregningerne og forekommer ikke i energimærkningsrapporten. Ventilation Ventilation Bygningen er opdelt i 2 zoner med hver sin ventilationstype: I stuer og værelser er der naturlig ventilation. I køkkener og badeværelser er der konstant kørende mekanisk udsugning, som er forsynet med tidsbestemt forceret drift. Udsugningen udføres af 3 anlæg placeret i loftsrum. Varme

7 SIDE 7 AF 11 Varmeanlæg Bygningen er opvarmet af direkte fjernvarme fra Århus Kommunale Værker. Varmt vand Fra hovedmåleren føres brugsvandet til en varmeveksler med målene B: 0,32 m, H: 0,83 m og D: 0,43 m. Der er 50 mm isolering omkring veksleren. Den har et beregnet varmetab på 1,09 W/K. Der er cirkulation på det varme vand og det er delt op i 2 sløjfer. På den ene er der en Grundfos Alpha+ pumpe på 90 W med flydende regulering. Den anden pumpe er en Gundfos UP på 115 W med fast indstilling. Det varme vand løber i rør i kælderen. Der er opmålt/beregnet/skønnet følgende størrelser/længder: 3/4" med 20 mm isolering: 206,9 meter. 1 1/4" med 15 mm isolering: 24 meter. Forslag 7: Cirkulationspumpe varmt brugsvand Grundfos UP erstattes af Grundfos Alpha Fordelingssystem Det vurderes at anlægget er 2-strenget. Varmerør til radiatorerne er placeret i kælder. Der er opmålt/beregnet/skønnet følgende størrelser/længder: 3" med 40 mm isolering: 74 meter. 1½" med 20 mm isolering: 206,9 meter. Der er cirkulation på varmeanlægget og dette er også delt i 2 sløjfer. På sløjfen til Vilh. Bergsøes Vej er pumpen en Gundfos UMS F16 på 260 W med manuel trinregulering. På sløjfen til resten af bygningen er pumpen en Gundfos UMS F16 på 450 W med manuel trinregulering. Forslag 5: Cirkulationspumper varmecirkulering Grundfos UMS F16 og Grundfos UMS F16 erstattes af Grundfos Magna 50-60F. Armaturer Blandingsbatterier i brusenicher er med termostater. Automatik Der er fremløbstermostatventiler på alle radiatorer. Der er monteret automatik til udekompensering af fremløbstemperatur. Derfor skal stigstrenge ikke medregnes. Der er monteret automatik til natsænkning af rumtemperaturen.

8 SIDE 8 AF 11 El Belysning I hovedtrapper er der et armatur på hvert etagerepos med 1 stk. almindelige glødepærer, 40 W. Der er timer på tænd/sluk-funktionen. På grund af energisparepærers manglende belysningsstyrke umiddelbart efter tænding anbefales disse pærer ikke udskiftet. I kælderen er der 19 stk. energisparepærer, 11 W, et armatur med 1x18 W lysstofrør og 2 armaturer med 1x36 W lysstofrør. Der er manuel tænd/sluk-funktion. I teknikrummet er der 2 stk 11 W energisparepærer og 2 stk. lysstofrør på 36 W med almindelig tænd/sluk-funktion. I fælles-vaskeriet er der 2 armaturer med 1x36 W lysstofrør med almindelig tænd/slukfunktion. I beboerlokaler og gæsterum er der 6 glødepærer 60 W, 5 glødepærer 40 W og 2 armaturer med 2x36 W lysstofrør. Belysningen skønnes tændt 5 timer om ugen. Forslag 6: Udskiftning af glødepærer til energisparepærer. Beregningen viser, at det ikke er rentabelt at udføre udskiftningen på een gang, men ved løbende udskiftning af sprungne pærer anbefales udskiftningen foretaget med en energisparepære. Andre elinstallationer I fællesvaskeriet er der registreret følgende maskiner: Vaskemaskiner: 1 stk. Miele Proffesional PW 6065 Plus. 2 stk. Miele Proffesional WS stk. Miele Proffesional WS Tørretumbler: 2 stk Miele Proffesional. Rullemaskine: 1 stk. Nyborg 180 S. Vand Vand Toiletter i boligerne er kun med stort skyl. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1951 År for væsentlig renovering: 1988 Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (MWh) Ingen Boligareal i følge BBR: 4655 m²

9 SIDE 9 AF 11 Erhvervsareal ifølge BBR: 118 m² Opvarmet areal: 4773 m² Anvendelse ifølge BBR: 140 Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Opgørelsen på BBR-ejermeddelelsen dateret 15/12-92 lader til at være korrekt. Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: 325 kr./mwh Fast afgift på varme: kr./år El: 1.83 kr./kwh Vand: 35 kr./m³ Sådan opgøres varmeregningen Der er til udarbejdelse af denne energimærkning udleveret opgørelse over ejendommens sidste varmeafregning. Der er ikke udleveret nogle driftjournaler. Ejendommens varmeregnskab udarbejdes af Brunata på følgende måde: Selvstændig måling (der er måling af det varme vand ved hvert enkelt tapsted og varmen på alle radiatorer): 30 % af udgiften udtages til opvarmning af varmt brugsvand. Heraf fordeles 40 % efter haneandele pr. lejemål. Haneandelene er et udtryk for, hvor mange tapsteder der er i lejligheden. De øvrige 60 % fordeles efter det faktiske forbrug i varmtvandsmålerne. De resterende 70 % af varmeudgiften fordeles til opvarmning på følgende måde: Først udtages 30 % til faste tab så som rørtab samt faste udgifter på varmeafregningen (afgifter) mm. Denne udgift fordeles efter varmefordelingstallet, der er et udtryk for lejlighedens størrelse og eventuel udsat beliggenhed. De resterende 70 % fordeles ud fra det målte varmeforbrug i hver enkelt lejlighed/erhvervsenhed. Ved udarbejdelse af denne energimærkning er forbruget udelukkende uddelt på baggrund af hver enkelt lejligheds areal. De enkeltes lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m2 Gennemsnitlig årlig energiudgift Lejligheder på 32 m kr. Lejligheder på 40 m kr.

10 SIDE 10 AF 11 Lejlighed på 41 m kr. Lejligheder på 42 m kr. Lejligheder på 44 m kr. Lejlighed på 46 m kr. Lejligheder på 47 m kr. Lejlighed på 51 m kr. Lejligheder på 55 m kr. Lejligheder på 59 m kr. Lejligheder på 60 m kr. Lejligheder på 61 m kr. Lejlighed på 63 m kr. Lejlighed på 69 m kr. Lejligheder på 70 m kr. Lejligheder på 72 m kr. Lejlighed på 75 m kr. Lejligheder på 76 m kr. Erhverv (vicevært) på 100 m kr. Selskabslokaler på 103 m kr.

11 SIDE 11 AF 11 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Adresse: Åboulevarden Århus C Telefon: fon@niras.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.