TEMA: NÅR ARBEJDET TRUER. På job i amtet: Hvem du end er...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMA: NÅR ARBEJDET TRUER. På job i amtet: Hvem du end er..."

Transkript

1 M A G A S I N E T F O R M E D A R B E J D E R E I K Ø B E N H A V N S A M T N U M M E R 3 J U N I TEMA: NÅR ARBEJDET TRUER På job i amtet: Hvem du end er...

2 Indhold Leder: Volden skal håndteres professionelt. Strukturreform: Kun med få fingeraftryk fra oppositionen. 3 4 TEMA: NÅR ARBEJDET TRUER Tema: Når arbejdet truer. Godt arbejdsmiljø: effektiv medicin mod vold Vold på arbejdspladsen skal mødes med et undersøgende blik på det psykiske arbejdsmiljø. Nul-tolererance over for vold På Akut Modtagecenter på Amtssygehuset i Glostrup skal en ny voldsforebyggelsespolitik dæmme op for vold og trusler fra krævende borgere. Lyt dig ud af konflikten Ikke-voldelig kommunikation - også kaldet girafsprog handler om at blive bedre til at se sin egne og andres behov. Chokolade og chikane Man bliver udsat for lidt af hvert, når man sidder på det kontor, der fordeler eleverne på amtets gymnasier. Kollegernes støtte betyder alt Samarbejdet med kollegerne er alfa og omega også når det handler om at forebygge vold. Er der tjek på kriseplanen? Hvordan skal kolleger og ledelse reagere, når en medarbejder bliver udsat for vold? Svaret bør stå i en kriseplan Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Teddy Østerlin Koch Telefon: tko@kbhamt.dk Øvrige kommunikationsmedarbejdere i redaktionen: Redaktør Pernille Søndergaard Telefon: ps@kbhamt.dk Birgitte Dalsgaard Andreasen Telefon: bda@kbhamt.dk Christian Hult Telefon: hult@kbhamt.dk Annali Rytter Christensen Telefon: annali@kbhamt.dk Lone Nygaard Folkmann Telefon: folkmann@kbhamt.dk Christine E. Riis Telefon: cer@kbhamt.dk Forsidefoto: Lars Bahl Undgå at stille krav Når børn med autisme slår ud, river i håret eller niver, er det et udtryk for, at de oplever omverdenen som påtrængende, truende og angstprovokerende og har brug for at skabe afstand. 17 Layout og produktion: Identitet & Design as Tryk: Scanprint as Vi har et stærkt mandskab om bord Som et led i Personalepolitisk regnskab 2004 har amtet lavet en medarbejderundersøgelse som tegner et billede af, hvad amtets ansatte tænker om strukturreformen. På job i amtet: Hvem du end er Nynne Sindberg har et job, som kræver overblik, menneskelig indsigt og frem for alt tålmodighed. Hun er jordemoder på Amtssygehuset i Glostrup. På krydstogt i amtet Fedtspil og spildtid Kommunikationsforsker Anne Katrine Lund giver vores brug af s et par kritiske ord med på vejen Åkanden er Københavns Amts magasin til alle ansatte i amtet. Åkanden findes også i en digital udgave på hvor du også finder et arkiv med tidligere udgaver. Du er altid velkommen til at komme med gode ideer til magasinet både enkelte historier eller hele temaer. Denne tryksag er Svanemærket. Licens nr Miljøcertificeret og EMASgodkendt 2 ÅKANDEN NUMMER 3 JUNI 2005

3 Volden skal håndteres professionelt Af amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen Foto: Sonja Iskov På mit arbejde må jeg finde mig i ting, som jeg ikke ville stå model til ude på gaden, fortæller en sygeplejerske til dette nummer af Åkanden, som sætter fokus på vold og trusler på arbejdspladsen. En landsdækkende undersøgelse viser, at 40 procent af alle sygeplejersker inden for det sidste år er blevet udsat for vold eller trusler om vold. På skadestuerne gælder det over 80 procent. Og risikoen for slag, bid, spark og andre former for aggressiv adfærd følger også med jobbet for mange andre af amtets ansatte, især de ansatte på psykiatriske og sociale institutioner, der arbejder med udadreagerende patienter, beboere og brugere. Det er vigtigt at slå fast, at volden under ingen omstændigheder er et problem, den enkelte ansatte selv skal gå og tumle med. Volden hvad enten den er fysisk eller verbal vedrører og berører hele arbejdspladsen. Den skal tages alvorligt. Og den skal forebygges og håndteres professionelt. Vi kan nok aldrig udrydde volden, for mange steder arbejder vi med skrøbelige udadreagerende mennesker, for hvem volden også skal ses som en udtryksform. Men vi kan blive bedre til at undgå volden og tackle den, hvis den alligevel opstår. Mange patienter er i en psykologisk presset situation. De kan være både usikre og bange, og hvis der så pludselig sker noget uforudset, kan der komme en reaktion. Uforudsete situationer kan ikke undgås på et sygehus med kompliceret teknologi, mange mennesker, døgnbetjening og akutte patienter. Desto vigtigere er det, at man hele tiden informerer om, hvad der sker i den konkrete situation. Ofte er der jo en god forklaring på, hvorfor der f.eks. opstår en ventetid. Men det er ikke altid forklaringen, når frem til patienten. Omvendt kan borgernes tolerancetærskel blive så lav, at det ligner afdelingen for urimelig selvtægt. Det er et problem, når folk slet ikke kan forstå, at de blot er én blandt en lang række af patienter, der også skal tages hånd om. Det kunne også fortjene en bredere debat, om der generelt er for opskruede forventninger til, hvad vores sundhedsvæsen kan levere for pengene. Jeg møder selv patienter, som henviser til, at vi har verdens dyreste sundhedsvæsen. Det er langt fra tilfældet. Faktisk bruger man i en lang række OECD-lande langt flere penge på sundhed, end vi har valgt at gøre i Danmark. Der er grænser for, hvad vi kan og skal klare. Og der er under alle omstændigheder brug for et signal om, at vold og trusler vil vi ikke stå model til. Med Københavns Amts arbejdsmiljøpolitik fra 2002 har vi fået forebyggelse af vold og trusler mod ansatte højt på dagsordenen som et indsatsområde. I foråret har personaleafdelingen i amtet sammen med JobLiv Danmark Amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen (tidligere BST) lavet en undersøgelse af omfanget af vold og trusler på alle institutioner inden for psykiatri- og socialområdet. Og til august kan vi se frem til en rapport fra JobLiv, som afdækker problemets omfang. Den vil også beskrive, hvilke forebyggende initiativer, der allerede findes, hvilke der virker, og hvilke der vil være behov for i fremtiden. Det klare formål med projektet er at få en strategi for voldsforebyggelse i amtet, som kan forbedre arbejdsmiljøet og nedbringe voldstilfældene til glæde for os alle. ÅKANDEN NUMMER 3 JUNI

4 Strukturreform: Kun med få fingeraftryk fra oppositionen Oppositionen og regeringen nåede kun til enighed om cirka halvdelen af de 50 lovforslag, som tilsammen udgør strukturreformen. Af Pernille Søndergaard Den grundlæggende ansvars- og magtfordeling er uændret i den lovpakke til strukturreformen, som regeringen den 16. juni sender til tredje behandling. Siden regeringen lagde lovforslagene frem i januar er det socialområdet, der har været genstand for de største uenigheder mellem regeringen og oppositionen. Og der blev lukket for aftalerne om Lov om social service, uden at regeringen nåede til enighed med Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre. I de kuldkastede forhandlinger med regeringen og Dansk Folkeparti gav oppositionen især udtryk for skepsis for, om kommunerne er i stand til at løfte de allertungeste opgaver på det sociale område. Blandt andet tror de to partier ikke på, at kommunerne har økonomien til at varetage opgaverne for de svært fysisk og psykisk udviklingshæmmede. Fuld decentralisering fastholdes Også i Købehavns Amt har Lov om social service vakt bekymringer for fremtiden. I fokus er især risikoen for, at de mest specialiserede tilbud på det sociale område falder bort eller afspecialiseres. I april havde amtets politiske og administrative ledelse foretræde for Folketingets Socialudvalg. Med sig havde de fire ændringsforslag til Lov om social service, blandt andet et forslag om at fastlægge en række vilkår for kommunernes overtagelse af regionale tilbud, der sikrer, at det skal være planlagt, koordineret og fagligt begrundet, når et socialt tilbud decentraliseres til kommunen. Socialminister Eva Kjer Hansen afviste efterfølgende alle ændringsforslagene med den begrundelse, at de stred mod de overordnede intentioner i strukturloven om øget decentralisering. På undervisningsområdet indgik regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre en aftale, der sikrer de små gymnasiers overlevelse. Derimod kom S og R ikke igennem med sit krav om, at specialundervisningen af børn og voksne bliver sikret i større enheder, enten under regionerne eller i et forpligtende samarbejde mellem flere kommuner. Og heller ikke naturbeskyttelsen bliver rykket fra kommunerne og ind under staten, som S og R havde ønsket. Små ændringer i Sundhedsloven Til gengæld fik oppositionen sat et fingeraftryk på dele af aftalen om Sundhedsloven i form af mindre ændringer i den oprindelige forligstekst. Det gælder blandt andet genoptræningsområdet. Her er det blandt andet præciseret, at regionerne og kommunerne får pligt til at lave handlingsplaner for, hvordan kommunerne skal følge op på genoptræningen efter behandlingen. Enighed om trafik og kultur På trafikområdet var der enighed om tre lovforslag, som kommer til at danne det trafikpolitiske grundlag for det nye danmarkskort. Fem ekstra vejforbindelser mellem knudeveje over hele landet overgår til staten, og den københavnske metro adskilles økonomisk fra resten af områdets kollektive trafik. Men S og R fik ikke opfyldt ønsket om, at Sjælland skal have to trafikselskaber i stedet for et. På kulturområdet nåede en bred aftale om kulturen over målstregen. Den betyder, at Kulturministeriet overtager broderparten af amternes opgaver. Ud over de københavnske teatre og de andre landsdelsscener får staten blandt andet ansvaret for de større museer som Arken og Louisiana. Andre større opgaver som landsdelsorkestre kommer også under Kulturministeriet. Endelig overtager staten de hidtidige amtslige tilsyn med fortidsminderne, mens den egentlige pleje af minderne overgår til kommunerne. ps@kbhamt.dk 4 ÅKANDEN NUMMER 3 JUNI 2005

5 TEMA: Når arbejdet truer For mange af amtets ansatte er trusler, aggressiv adfærd og slag, bid og spark en risiko, der følger med jobbet. Det gælder blandt andet for pædagogen og sygeplejersken, som har tæt kontakt med mennesker i stressede og konfliktfyldte situationer. Og med mennesker som har svært ved at udtrykke sig verbalt. Langt over halvdelen af arbejdsskaderne på amtets sociale og psykiatriske tilbud skyldes vold og trusler. Og også på amtets skadestuer udsættes personalet for trusler og aggressiv adfærd, som i nogle tilfælde ender med fysisk vold. En spørgeskemaundersøgelse fra sidste år på Akut Modtagecenter på Amtssygehuset i Glostrup viser, at hver anden af medarbejderne havde oplevet at være bange for en patient. Vi sætter fokus på vold og trusler på en håndfuld af amtets arbejdspladser. Hvorfor opstår volden? Hvordan forebygger arbejdspladsen risikoen for vold? Og hvordan kommer man videre efter et voldeligt overgreb? ÅKANDEN NUMMER 3 JUNI

6 TEMA: NÅR ARBEJDET TRUER Godt arbejdsmiljø: Effektiv medicin mod vold Vold på arbejdspladsen skal ikke mødes med oprustning men med nedrustning og et undersøgende blik på det psykiske arbejdsmiljø. Det mener arbejdspsykolog Jørgen Møller Christiansen, som står bag flere undersøgelser af vold på arbejdspladsen. Af Pernille Søndergaard Foto: Lars Bahl og Kristoffer Almani Ulbak På mange amtslige arbejdspladser er trusler, aggressiv adfærd og vold en del af arbejdsdagen. For den arbejdende befolkning som helhed gælder det, at fem procent bliver udsat for vold eller trusler i forbindelse med deres arbejde i løbet af et år. Men for ansatte i risikogrupper som eksempelvis pædagoger i psykiatrien og på døgninstitutioner og sygeplejersker bliver mellem procent udsat for vold eller trusler i løbet af et år. Vold og trusler følger tit i kølvandet på de situationer, hvor medarbejderen sætter grænser eller bruger fysisk magtanvendelse. Det fortæller arbejdsmiljøforsker Annie Høgh fra Arbejdsmiljøinstituttet. Hun er forfatter til en phd.- afhandling om vold på arbejdspladser, hvor hun blandt andet undersøger, hvilke konsekvenser det kan have at blive udsat for vold. Der viser sig reaktioner som træthed, nedtrykthed og depression. I særligt alvorlige tilfælde kan det ende med PTSD, post traumatiske stressreaktion. Og har man én gang været udsat for vold, er risikoen 12 gange større for igen at blive ramt. Annie Høgh uddyber: Det skyldes blandt andet, at de fleste medarbejdere bliver i risikoområdet altså at de fortsætter i det samme job eller arbejder inden for samme område, efter de har været udsat for vold. Og alene dét taler jo for, at man virkelig skal satse på at forebygge volden, understreger Annie Høgh. Men den forebyggende indsats skal være en integreret del af hverdagen, hvis den virkelig skal bære frugt. Det duer ikke, at man sætter et projekt i søen eller afholder et kursus, hvis man ikke sørger for at implementere det i hverdagen, når kurset er overstået eller projektfasen udløber. Tarzan-syndrom på retur At forebyggelse virkelig nytter er arbejdspsykolog Jørgen Møller Christiansen en varm fortaler for. Han er konsulent på Center for Alternativ Samfundsanalyse og har stået for flere undersøgelser af vold på arbejdspladser. Det første skridt i forebyggelsen er at sætte ord på volden. At anerkende, at den eksisterer som et fælles anliggende på arbejdspladsen og ikke kun som et problem for den enkelte: Tilbage i 1980'erne følte mange, at vold og trusler var en del af arbejdet et vilkår, du måtte acceptere, hvis du arbejdede med for eksempel udviklingshæmmede eller sindslidende. Og hvis du blev udsat for trusler, spark eller bid, var det nok, fordi du var en dårlig sygeplejerske eller pædagog. Det var bare om at bide tænderne sammen og klare det. Det var et slags tarzan-syndrom, som heldigvis er på retur. I dag er der blevet sat ord på, og på mange arbejdspladser er det legitimt at tale om volden, siger Jørgen Møller Christiansen. Det er vigtigt, at medarbejdere og ledere har en fælles forståelse af, hvad vold er. Men Jørgen Møller Christiansen anbefaler ikke nagelfaste nedskrevne definitioner: Det fælles afsæt må være, at der er tale om vold, hvis du føler, at din grænse er overskredet. For nogle kan den psykiske vold være en større belastning end den fysiske. Man kan måske bedre ryste én på siden af hovedet af end klare at have trusler hængende over hovedet. Derfor skal der heller ikke Det er ledelsens ansvar at melde ud, at vold er en uacceptabel foreteelse på en arbejdsplads, siger arbejdspsykolog Jørgen Møller Christiansen. 6 ÅKANDEN NUMMER 3 JUNI 2005

7 skelnes så skarpt mellem den fysiske og den psykiske vold. Nedrustning ikke oprustning Konflikthåndtering, supervision, træning i frigørelses- og fastholdelsesgreb, psykisk førstehjælp og kriseplaner er nogle af de redskaber, der skal være på plads i værktøjskassen på forebyggelseshylden. Det er en uundværlig hjælp, når man skal afværge volden. Og samle op på den, når den er sket. Redskaberne er vigtige og nyttige, men de skal helst ikke stå alene, mener Jørgen Møller Christiansen, som også advarer mod overvågning og store stærke mænd som et bolværk mod volden. Nedrustning ikke oprustning er vejen frem i forebyggelsesarbejdet. Et godt arbejdsmiljø er den mest effektive medicin mod vold på arbejdspladsen. I et betændt miljø kan man ikke skabe et fundament for diskussion om vold. Det kræver et åbent og tillidsfuldt arbejdsmiljø. Tidspres, højt tempo, få beslutningsmuligheder, rollekonflikt, følelsen af ikke at være tilstrækkeligt klædt på til opgaven det er faktorer, som kan kædes sammen med risikoen for at blive udsat for vold og trusler. Det viser en analyse, som Jørgen Møller Christiansen sidste år udførte for, FTF Hovedorganisationen for offentligt og privat ansatte. Selv om vi ikke med sikkerhed kan slå fast, hvad der er årsag, og hvad der er virkning, så viser undersøgelsen, at der er en sammenhæng mellem vold og det psykiske arbejdsmiljø. Derfor anbefaler jeg, at man tager fat i de arbejdsmiljømæssige faktorer, når man skal lave en indsats for at forebygge vold på arbejdspladsen. Hvad er volden udtryk for? Volden er dog ikke alene et arbejdsmiljøproblem. Menneskesyn og pædagogik spiller også ind, når man skal se på, hvordan volden kan forebygges, mener Jørgen Møller Christiansen. Han står bag en undersøgelse af vold mod med Vold på arbejdspladsen er ikke kun et problem for den enkelte medarbejder. Når arbejdet truer, er det et fælles anliggende for hele arbejdspladsen. (Modelfoto) arbejdere på Agerbækhuse, som er Roskilde Amts botilbud for psykisk og fysisk udviklingshæmmede. Undersøgelsen gør status over det voldsforebyggende arbejde på institutionen de seneste 13 år. I den periode er den opdragende pædagogik gradvist blevet afløst af en pædagogik, hvor den enkelte beboers behov og ønsker bestemmer hverdagen på institutionen. Og den nye måde at gribe tingene an på kan aflæses i voldsstatistikkerne: Undersøgelsen viser, at volden rent faktisk falder, når pædagogerne ser på beboerne som selvstændige mennesker og tager individuelle hensyn. Man skal prøve at forstå, hvad volden er et udtryk for. Konflikten optrappes jo tit dér, hvor det kun er pædagogen, der bestemmer. Tankegangen bag den individorienterede pædagogik er derfor, at beboeren får lov at bestemme, så godt som hun nu kan. Jørgen Møller Christiansen gør sig dog ingen illusioner om, at volden nogensinde helt kan udryddes på arbejdspladser, hvor man arbejder tæt på andre mennesker. Men han er overbevist om, at den kan reduceres. Det handler om, at både ledelse og medarbejdere bevidst og målrettet arbejder med at forebygge volden. Det er ledelsens ansvar at melde ud, at vold er en uacceptabel foreteelse på arbejdspladsen. Og udmeldingen skal ikke bare stå som fine ord på et stykke papir. Den skal være et klart signal efterfulgt af handling i hverdagen fra både ledere og medarbejdere. ps@kbhamt.dk ÅKANDEN NUMMER 3 JUNI

8 Nul-tolerance over for vold Borgerne forventer mere og mere, når de kommer på skadestuen, og de bliver vrede og frustrerede, når deres forventninger ikke kan indfries. Det ender sommetider med trusler og vold. På Akut Modtagecenter på Amtssygehuset i Glostrup skal en ny voldsforebyggelsespolitik dæmme op for vold og trusler fra krævende borgere. Af: Lone Nygaard Folkmann Foto: Tinie W, Rasmussen Krav om gratis mad og sodavand, mens man venter. Krav om CTskanning. Eller speciallæger til at tjekke gamle skader søndag eftermiddag på skadestuen. Familiefaderen, der pludselig får nok og sviner dig til. Det er brudstykker af virkeligheden på sygehusene i Danmark. 40 % af alle sygeplejersker er inden for det sidste år blevet udsat for vold eller trusler. På Akut Modtagecenter (AMC), Amtssygehuset i Glostrup er otte episoder med vold blevet anmeldt som arbejdsskade over de sidste to år. Verbale overfald forekommer på ugentlig basis. Fokus på forebyggelse Det, der slider mest, er egentlig den psykiske vold. Når jeg bliver skældt ud over noget, som jeg ikke har indflydelse på og ikke kan gøre noget ved. Det giver en følelse af afmagt. På mit arbejde må jeg finde mig i ting, som jeg ikke ville stå model til ude på gaden, beretter Helle Oksborg, konstitueret oversygeplejerske på AMC. Hun har ellers været ude for lidt af hvert. Hun er blevet jagtet af vrede patienter et par gange og er blevet slået med knytnæve. Dengang jeg blev slået, vidste jeg ikke, hvad afdelingens procedurer var. Der var ingen rutine for at samle op. Jeg var for eksempel ikke klar over, hvad holdningen var i forhold til en arbejdsskadeanmeldelse. Hvor meget skal der til? Jeg mener, det var ikke så slemt, at jeg Voldsforebyggelse på AMC På Akut Modtagecenter (AMC) på Amtssygehuset i Glostrup er der blevet anmeldt otte episoder med vold over en 2-årig periode. I slutningen af 2004 blev et pilotprojekt til forebyggelse af vold sat i søen i samarbejde med JobLiv Danmark (tidligere BST). Efter projektets start i december har der ikke været nogen tilfælde af vold som anmeldt arbejdsskade på AMC. FAKTA 8 ÅKANDEN NUMMER 3 JUNI 2005

9 Som ansat på en skadestue risikerer medarbejderne at blive udsat for lidt af hvert. På Akut Modtagecenter på Amtssygehuset i Glostrup er sygeplejerske Helle Oksborg blevet jagtet af vrede patienter. Og hun har også oplevet at blive slået med knytnæve. (Modelfoto) havde fået slået tænderne ud eller noget i den stil, fortæller Helle Oksborg, som ikke stod alene med sin usikkerhed En spørgeskemaundersøgelse på afdelingen i december 2004 viste nemlig, at 70 procent af medarbejderne ikke vidste, hvad ledelsens holdning var til vold og trusler. Kun en tredjedel af sygeplejerskerne vidste, hvordan de skulle håndtere en aggressiv patient, og hver anden af medarbejderne i AMC havde oplevet at være bange for en patient. Det skal afdelingens nye voldsforebyggelsespolitik rette op på. Politikken har været på dagsordenen i MED-udvalget, og der har i det hele taget været stort fokus på forebyggelsen af vold. Nu ved alle vores ansatte, at vi har en nul-tolerance over for vold, og at overfald anmeldes til politiet, fortæller Inger Søndergaard, ledende overlæge. Formålet med politikken er at skabe et bedre arbejdsmiljø og give de ansatte redskaber til at håndtere tilspidsede situationer. Nyansatte er udsatte Seniorforsker Vilhelm Borg fra Arbejdsmiljøinstituttet har undersøgt sygeplejerskers arbejdsmiljø. Og det viser sig, at nyansatte oftere udsættes for vold og trusler. Han understreger, at der i undersøgelsen er tale om, hvad den enkelte oplever som vold og trusler. Og at nyansatte måske har andre grænser end de medarbejdere, der har været på afdelingen et stykke tid. En af grundene er, at den nyansatte skal vænne sig til arbejdspladsen og tonen der; hun skal så at sige hærdes. Yngre ansatte bliver overrasket over at møde aggressivitet, når de nu er der for at hjælpe. Og samtidig er det krænkende, at ens faglighed ikke længere respekteres. Vi er her jo for at hjælpe, fortæller Inger Søndergaard. Hun oplever også, at de nyansatte sygeplejersker har en lavere tærskel end dem, der har været ansat længere. Vi anerkender, at hver enkelt har sin grænse for, hvad hun opfatter som vold. Da jeg blev uddannet, var holdningen meget, at jeg skulle finde mig i det, så det skal du også, og at man skulle lære det på den hårde måde. Sådan er det ikke mere. Når vi ansætter nyt personale, gør vi meget ud af at fortælle, at det her er en del af vores hverdag. Når man går på arbejde, skal man vide, at vold og trusler kan vente lige om hjørnet. Det er ikke noget, vi er stolte af. Men det er nødvendigt at forberede vores kommende ansatte. Her hjælper det selvfølgelig meget at kunne fortælle, at vi er opmærksomme på problemet og gør noget ved det. Vold i sygeplejerskers hverdag 40 procent af alle sygeplejersker har inden for det sidste år har været udsat for vold eller trusler om vold. For nyansatte er det 44 procent. På nogle afdelinger er der næsten ingen som oplever truende adfærd, mens det på andre er næsten alle. På skadestuer udsættes 81 procent af sygeplejerskerne for truende adfærd, på psykiatriske afdelinger 85 procent, på medicinske afdelinger 38 procent og på operationsafdelinger 5 procent. Kilde: Sygeplejerskes arbejdsmiljø, trivsel og helbred. En undersøgelse af sygeplejerskers arbejdsmiljø, udført i samarbejde mellem Dansk Sygeplejeråd og Arbejdsmiljøinstituttet, Læs mere på Søg på SATH i søgefunktionen. TEMA: NÅR ARBEJDET TRUER Service forebygger vold Vilhelm Borg mener, at en af grundene til truende adfærd fra borgerne kan være, at de på den ene side er blevet mere krævende, på den anden side at kravene til større effektivitet på sygehusene har sat sit præg. Der er krav om højere effektivitet og tempo, og det kan betyde, at der bliver mindre tid til den enkelte borger, som måske også møder flere nye ansigter. Det kan gøre ham utryg og aggressiv, og så er det, at det kan ende med trusler og vold, påpeger Vilhelm Borg. Patienterne har ændret sig. I sundhedsvæsnet har vi i en årrække fokuseret på at levere den bedst mulige faglige ydelse at patienten får benet i gips eller bliver syet, fortæller Inger Søndergaard. Men selv om en patient får den optimale ydelse, kan han godt være utilfreds alligevel. Det er ligesom, når man går på restaurant man bliver ikke overrasket over, at maden rent faktisk kommer. Det er alt det udenom, den menneskelige faktor, der præger oplevelsen. For borgeren er det en selvfølge at få den korrekte behandling på et sygehus. Det, vi skal blive bedre til, er alt det udenom. Til at fortælle, hvad der skal ske. Hvorfor der er ventetid. Hvor lang tid det varer, før blodprøverne er blevet analyseret. Det kan godt være, vi ikke kan sørge for, at borgeren kommer til med det samme, men vi kan fortælle ham, hvad vi kan tilbyde, og hvad han kan forvente. Og det ser jeg som en central del af voldsforebyggelsen. folkmann@kbhamt.dk FAKTA ÅKANDEN NUMMER 3 JUNI

10 Lyt dig ud af konflikten Trusler og vold kan imødegås, hvis vi ser, lytter og spørger i stedet for at tale, tro og dømme. Sådan lyder budskabet fra certificeret træner i Ikkevoldelig Kommunikation Henning Jacobsen. Af: Christine E. Riis Foto: Sonja Iskov Al vold er et udtryk for et behov, der ikke bliver dækket. Vi bliver voldelige, når vi ikke bliver forstået, respekteret, lyttet til eller set. Nogle truer, andre slår og mange skælder ud. Vi forsvarer os! fortæller Henning Jacobsen. En måde at undgå vold og trusler på er at blive bedre til at se sine egne og andres behov. Det handler ikkevoldelig kommunikation også kaldet girafsprog om. Ikke-voldelig kommunikation handler i al væsentlighed om at træne sin indfølingsevne. Det sker for eksempel ved at fokusere på, hvad det er for et behov hos den anden, der ikke bliver dækket. Det kan vi gøre ved at spørge, se, lytte og være nærværende. Henning Jacobsen giver et eksempel: Hvis vi møder en person, der virker truende, handler det om at forstå, hvad det er, han har behov for. Vi kan for eksempel spørge: Hvad kan jeg gøre for dig? Eller komme med et forslag: Har du brug for at blive hørt og lyttet til? Det gælder om at give udtryk for, at vi er til rådighed, og at vi gerne vil lytte. At stille spørgsmål og have en nysgerrighed, der viser interesse for den andens behov. Jeg interesserer mig ikke så meget for, om kropssprog er så og så mange procent af det, vi udtrykker. Det er mere interessant, hvad vi siger til os selv og til den anden, når vi ser, at den anden står med 10 ÅKANDEN NUMMER 3 JUNI 2005

11 Giraffen er det landdyr, der har det største hjerte. Dens lange hals symboliserer det overblik, vi har brug for at have, når vi søger at læse hinandens behov. Giraffen bruges derfor som symbol for sprog fra hjertet - for ikke-voldelig kommunikation, fortæller Henning Jacobsen. Girafsprog Når vi taler girafsprog bruger vi sprog, der forbinder. Det står i modsætning til sprog, der blokerer. Sprog, der forbinder (ikke-voldeligt): Er ligeværdigt FAKTA Lytter, ser og observerer Anerkender behov Spørger armene over kors. Det gør en forskel, når vi reagerer, om vi lige forinden har tænkt: Sikke en besværlig mand hvad bilder han sig ind og stå og true mig eller: Det ser ud til, at han har behov for at be-skytte sig. Mon han har brug for at blive lyttet til? Træn i girafsprog At møde en trussel med nærvær og indføling kræver tryghed og personligt overskud. Ikke-voldelig kommunikation begynder da også hos os selv. Med at træne vores evne til at lytte indfølende efter egne behov. For hvis vi ikke kender dem, kan vi heller ikke se efter andres. Når Henning Jacobsen træner andre i ikke-voldelig kommunikation arbejder han med fire trin: Første trin handler om at kunne observere og holde det adskilt fra at fortolke: Hvad ser jeg? hvad hører jeg? Andet trin handler om følelser: Hvad føler jeg? rastløshed? vrede? angst? irritation? Tredje trin handler om behov: Hvad har jeg behov for? at blive hørt? respekteret? set? passe på mig selv? Det sidste og fjerde trin handler om at formulere sit behov i form af et ønske og bede andre om at gøre noget: Vil du bruge et par minutter til at lytte til mig og bagefter fortælle, hvordan du har det med det, jeg siger? Man kan ikke beslutte sig for at ville have et stort selvværd. Men man kan træne det. Ikke-voldelig kommunikation er et sprog, man sætter sig for at ville bruge, og så handler det om at træne og blive bedre. For nogle, særligt mænd, er det at skulle sætte ord på med sine følelser svært. For andre, særligt kvinder, er det at skulle formulere sine behov, noget der kræver øvelse, siger Henning Jacobsen, som også oplever, at det er uvant for de fleste at give udtryk for sine ønsker eller bede andre om at gøre noget, uden at det bliver til krav... En tryg arbejdsplads kan forebygge vold Ifølge Henning Jacobsen kan arbejdspladsen være med til at forebygge vold og trusler ved at arbejde med ikke-voldelig kommunikation. Første modtræk i forsøget på at stoppe en aggressiv person i at udøve vold, begynder nemlig lang tid før, han dukker op. Den begynder i hverdagen på arbejdspladsen. Her skal der skabes en tryg ramme og et godt fundament for at kommunikere ikke-voldeligt. Arbejdspladsen skal være den sikre base, som giver os mod og overskud til at møde trusler lyttende og med empati. Det skal være det sted, hvor vi lytter til hinanden, hjælper hinanden og hvor vi kan komme og fortælle om ubehagelige oplevelser uden at blive mødt med domme, fortæller Henning Jacobsen og understreger: Det er vigtigt, at der er plads til, at vi kan sige fra og tage vare på os selv. At vi har et frit valg, når vi står i en situation, hvor vi føler os truet: vi kan løbe vores vej, hente hjælp eller blive og lytte til, hvad den truende person har behov for. cer@kbhamt.dk Bidrager til nærvær, gensidighed, indføling og frihed Sprog, der blokerer (voldeligt): Dømmer, kræver, kritiserer, belønner eller straffer Dømmer de gode/de onde Dømmer det rigtige/det forkerte Udtrykker vurderinger af os og af andre Fortæller, hvad vi skal, ikke skal eller er nødt til Hindrer nærvær, gensidighed, indføling og frihed TEMA: NÅR ARBEJDET TRUER ÅKANDEN NUMMER 3 JUNI

12 Chokolade og chikane Selvmordstrusler, råben, skrigen, gråd og banken i bordet. Blomster, vin, chokolade, kontanter og en lejlighed til datteren: Man bliver udsat for lidt af hvert, når man sidder på det kontor, der fordeler eleverne på amtets gymnasier. Af Christian Hult Illustration: Tinie W. Rasmusen, Lars Bahl og Lars Andersen Mød Pia Schobius: Viljefast stemmeføring, fasthed i blikket, afslappet påklædning, venlig og personlig fremtoning. Egenskaber, som hun har rigeligt brug for i sit job som sagsbehandler i Gymnasiefordelingsudvalget i Storkøbenhavn. Noget af det værste, jeg har oplevet, var en mor, hvis datter havde fået anvist et gymnasium, hun ikke havde ønsket. Hun ringede hver eneste dag og i nogle perioder fire-fem gange om dagen. Og hun ringede ikke kun til fordelingsudvalget. Hun ringede også til undervisningsministeren, Ekstra Bladet og Ombudsmanden og på mit privatnummer, fortæller Pia Schobius. Hun husker, at moren vekslede mellem at græde og skælde højlydt ud. Og en enkelt gang gik det helt galt: Min datter sidder oppe i vindueskarmen, og hvis hun ikke får den plads, hun ønsker, hopper hun ud, citerer Pia fra hukommelsen. Selvmordstruslen blev ledsaget af heftig gråd og en forklaring om, at datteren var psykisk ustabil. Lader sig ikke presse Moren var en veluddannet jurist, men det overraskede ikke Pia Schobius: De værste er faktisk dem, der har de bedste uddannelser, fortæller hun. Og Pia kan mærke, at der er sket en generel stigning i antallet af klager. Hun placerer tendensen som en del af den omdiskuterede danske klagekultur. Men klagerne bider ikke på Pia Schobius, der har været ansat i fordelingsudvalget i 12 år. Jeg lader mig ikke presse, og jeg kan ikke bestikkes, siger hun. Og rent faktisk har fordelingsudvalget forsvindende få muligheder for at påvirke fordelingen af eleverne: Pladserne fordeles efter objektive kriterier. Først, når der er taget hensyn til elevernes førsteprioriteter i forhold til studieretning og gymnasium og transport mellem bopæl og gymnasium, kan der tages hensyn til personlige forhold. 12 ÅKANDEN NUMMER 3 JUNI 2005

13 Hvert år bliver Pia Schobius kontaktet af det, hun i anonymiseringens diplomatiske navn kalder personer med betragtelig samfundsmæssig indflydelse, som forsøger at få Pia til at efterkomme deres ellers deres bekendtes børns gymnasieønsker. Så beder jeg dem om at skrive en officiel klage, og så ender det som regel med et sig mig, ved du ikke, hvem jeg er eller et det har jeg sandelig ikke tid til, fortæller hun. Pias pressede periode falder, når de fleste andre er på vej på sommerferie. De nye elever får besked om de tildelte gymnasiepladser den 2. juni, og i tre-fire uger frem er der fuld tryk på for Pia og hendes kolleger: Klagerne kimer kontoret ned eller står i kø uden for kontoret. Nogle råber og skriger. Nogle banker i bordet. Andre tuder, fortæller Pia, som aldrig har været på kursus i hverken stress- eller krisehåndtering. Alligevel er hun aldrig blevet slået: Jeg tror ikke, jeg foranlediger til sådan noget, siger hun og fortæller om sin instinktive krisehåndtering: En hurtig lejlighed Jeg kigger dem roligt i øjnene og beder dem om at sætte sig ned. Og så sætter jeg barnet i centrum for sagen. Derefter gælder det om at være helt konkret omkring, hvilke muligheder der er og ikke love for meget. Hvis man lytter til folk og taler stille og roligt med dem, kan de fleste godt forstå, at alle desværre ikke kan få den plads, de ønsker, fortæller hun. Og så er der dem, der ikke kan forstå det. Som faren, der smed en kuvert på bordet foran Pia med kr. og ordene de er dine, hvis vi får pladsen. Der er ingen, der vil opdage det. Eller dem, der sender chokolade. Dem, der sender blomster. Dem, der sender vin. Som Pia derefter sender retur, hvis ellers der er afsender på. Og så er der dem, der ringer på privatnummeret sent søndag aften. Dem er der et par stykker af hvert år. Og der var også engang en, der mødte op på adressen og råbte og skreg. En dag havde Pia Schobius' kollega en far i røret, som klagede over, at hans søn ikke havde fået tildelt den ønskede gymnasieplads. Kollegaen røg ud i en længere snak, hvor der blev udvekslet nærliggende familiære problemer efter afbødningsmetoden det kender jeg godt. Men den bekymrede far lod sig ikke afvæbne af forstående parallelhistorier og havde i stedet en kontant løsning på et af kollegaens problemer: Jeg vil gøre hvad som helst for mit barn. Og hvis han får den plads, han ønsker, så får dit barn en lejlighed meget hurtigt, genfortæller Pia og fortsætter: Klare retningslinjer Nogle prøver helt klart at vække medlidenhed hos mig for at få tildelt den ønskede plads. Andre har lige så klart reelle personlige problemer eller handicap, der gør det rimeligt, at de tildeles et gymnasium i et miljø og med en vennekreds, de er trygge ved. Det kan f.eks. være ansøgere, der har været udsat for grov mobning af elever, der går på det gymnasium, de har fået anvist, siger hun og tilføjer: I enkelte tilfælde vil jeg gerne prøve at hjælpe, hvis jeg kan. Men jeg kan jo ikke trylle nogle pladser TEMA: NÅR ARBEJDET TRUER frem, der ikke er der. Og jeg har jo nogle klare retningslinjer, der skal følges, fastslår hun og fremhæver, at Storkøbenhavn er den del af landet, der modtager langt flest klager over henvisninger til gymnasierne. Det skyldes, at Storkøbenhavn har mange flere gymnasier at vælge mellem, og at der derfor også er langt flere prestige-gymnasier og det modsatte. Når amterne drejer nøglen om den 1. januar 2007, er det imidlertid slut med at klage over sin tildelte gymnasieplads. På det tidspunkt vil der nemlig ikke eksistere en central fordeling af gymnasiepladserne. I stedet skal det enkelte gymnasium til at tilpasse sig antallet af søgende elever. Og datteren, som var ved at begå selvmord for at få den ønskede gymnasieplads? Hun fik ikke pladsen. Og da der efter studiestart alligevel blev en plads ledig på det gymnasium, hun havde ønsket, havde hun fortrudt og takkede pænt nej. hult@kbhamt.dk At blive optaget på gymnasiet betyder, at man er sikret plads på et gymnasium i det pågældende amt. Hvis der er plads, bliver man optaget på det gymnasium, man har søgt som 1. prioritet. Hvis et gymnasium får en større søgning, end der er plads til, henviser fordelingsudvalget en del af ansøgerne til alternative gymnasier. Ved overskud af 1. prioritetsansøgere til enkelte gymnasier, er det transporttiden mellem bopælen og gymnasiet, der afgør, hvem der bliver fordelt på lavt eller ikke-prioriterede gymnasier. Først derefter kan fordelingsudvalget tage hensyn til personlige forhold. Gymnasiefordelingsudvalget for Storkøbenhavn hører under Københavns og Frederiksberg kommuner og Københavns Amt. FAKTA ÅKANDEN NUMMER 3 JUNI

14 Samarbejdet med kollegerne er alfa og omega, mener pædagog Henny Nielsen (yderst th). Her sammen med social- og sundhedshjælper Karin Larsen, viceforstander Ragna Ingimundardottir og sosu-assistent Elise Anthony Kollegernes støtte TEMA: NÅR ARBEJDET TRUER For godt et år siden tog en psykotisk beboer kvælertag på pædagog Henny Nielsen. Kollegernes omsorg og botilbuddets arbejde med at forebygge vold betyder, at hun i dag føler sig godt rustet til sit arbejde med skizofrene. Af Annali Rytter Christensen Foto: Tinie W. Rasmussen En af vores beboere havde det med at tage kvælertag, når hun fik det dårligt, og jeg vidste godt, at hun havde haft fat i en kollega tidligere. Det er lige før min vagt slutter klokken 23, og jeg sidder og taler med en beboer, da hun kommer uventet tilbage fra et besøg hos sine forældre, fordi hun har fået ondt i halsen. Hun bukker sig for at tage medicinen op af sin taske, men rejser sig brat op og siger: Jeg bliver psykotisk. Jeg når lige at se et vildt udtryk i hendes øjne, før hun tager kvælertag på mig, fortæller Henny Nielsen, som i tre år har været pædagog på Parkvænget i Glostrup, et botilbud for 56 voksne sindslidende, de fleste af dem skizofrene. Jeg tager frigørelsesgreb, og bag-efter tager jeg fat om hendes hånd-led og får sat hende på en bænk, mens jeg kalder på hjælp. Ret hurtigt kommer to af mine kolleger fra de andre afdelinger. Vi vil give hen-de noget beroligende medicin, men bliver hurtigt klar over, at hun er så dårlig, at hun må indlægges på psykiatrisk afdeling. Det indvilger hun i, så to af os tager med hende. Da Henny Nielsen kommer tilbage, sidder to andre kolleger og venter på hende, selv om de har fået fri. De snakker episoden igennem. Hun kommer på skadestuen og bliver tjekket det skal man, når der er taget kvælertag. Og bagefter får hun igen talt med kollegerne og afdelingslederen om forløbet. Det var en god støtte, at mine kolleger var der og tog sig af mig, og at de lyttede til mig, så jeg kunne få bearbejdet oplevelsen, fortæller Henny Nielsen. Hun mener, at samarbejdet med kollegerne er alfa og omega, også når det drejer sig om at forebygge voldsepisoder. Man skal turde bede om hjælp Når der skal handles hurtigt, er det vigtigt, at personalet har tillid til hinanden og indbyrdes er gode til at kommunikere. Det betyder utroligt meget, at man kender sine kolleger godt, og det gør vi i vores gruppe. Vi har arbejdet sammen i så mange år, at vi ikke behøver at sige ret meget, 14 ÅKANDEN NUMMER 3 JUNI 2005

15 hvis der opstår en konflikt. Og vi er gode til at bakke hinanden op; hvis en kollega for eksempel ikke har det godt med at være alene med en bestemt beboer, så mærker man det og går ind og hjælper, siger Henny Nielsen. Det gode samarbejde bygger på en kultur, hvor det er tilladt at sige fra. Det vigtigste af alt er at kende sine egne grænser, at kunne mærke, når der er en situation, man ikke kan klare og at turde bede de andre om hjælp. Henny Nielsen er lille og spinkel, så man kan godt undre sig over, hvordan hun kan klare de store beboere, men det er ikke noget problem, fortæller hun. For hvis man bruger de rigtige frigørelses- og fastholdelsesgreb, kan man godt holde én, der er større end en selv, uden at det og truer hende. Efterfølgende har Parkvænget arbejdet mere målrettet med at forbygge vold og trusler mod personalet. Samarbejdet i fokus Parkvænget er inddelt i fire team: Forår, Sommer, Efterår og Vinter med 14 beboere i hvert team. Hvert team, som hver har 11 ansatte tilknyttet, får fast halvanden times faglig vejledning hver fjortende dag. Her gennemgår man vanskelige situationer og taler om, hvordan man kan håndtere dem, f.eks. en beboer, der ikke vil i bad. Den faglige vejledning går ud på at udvikle medarbejdernes kompetencer og forståelse af psykoserne, så de hele tiden bliver bedre til at hjælpe beboerne, siger Ragna Ingimundardottir, vicefor stander på Parkvænget. Udover den faglige vejledning får personalet supervision fire gange om året af en ekstern organisationspsykolog. Supervisionen fokuserer på at forbedre samarbejdet i de enkelte teams. Begge dele er et fast element i det faglige arbejde, men samtidig er dét at øge personalets forståelse for psykoser og at fokusere på et godt samarbejde indirekte med til at forebygge voldelige episoder. Vold og trusler må ikke være den enkelte medarbejders problem. Det er ledelsens opgave at skabe en kultur, hvor man arbejder med at forebygge, og det er vigtigt, at ledelsen signalerer, at den tager opgaven alvorligt, siger Ragna Ingimundardottir. I samarbejde med det daværende BST har Parkvænget derfor udviklet et kursusforløb i voldsforebyggelse for samtlige ansatte også køkken- og kontorpersonalet. Her får personalet bl.a. indblik i årsager til vold og trusler. De lærer, hvordan man undgår at optrappe en konflikt, og hvordan man mindsker virkningerne efter vold og trusler. Kurset omfatter desuden fysisk træning i bl.a. frigørelses- og fastholdelsesgreb samt øvelser i, hvordan man aflæser signaler og kropssprog. Parkvænget har også en fast procedure for, hvordan man hjælper en ansat, som har været ude for en voldsepisode, og de anmelder episoderne til politiet. Det gør vi blandt andet, fordi vi mener, at beboerne kan tage ansvar for deres egne handlinger og for at signalere, at det ikke er rimeligt at blive udsat for vold på sit arbejde, siger Ragna Ingimundardottir. Beboerne kan tage ansvar Denne holdning til beboerne er envigtig del af voldsforebyggelsen. betyder alt gør ondt på vedkommende. Og man kan også komme fri, uden at bruge en masse kræfter. Der er nu gået et års tid siden den voldsomme episode. Henny Nielsen kan fortælle om den med ro i stemmen, for hun har fået den hjælp og støtte hun har brug for. Og selvom hun kender risikoen for vold, er det ikke noget, hun spekulerer på til dagligt. Lige så snart jeg kommer ind af døren, kan jeg mærke, hvordan stemningen er om det er en af de dage, hvor der ikke skal snakkes for højt. Hvis en af beboerne ikke har det så godt, fornemmer jeg det hurtigt og lægger lidt planer for, hvordan dagen skal gribes an. Efterspillet på episoden bliver, at Henny Nielsen og to kolleger på opfordring fra ledelsen melder beboeren til politiet. Alle tre kommer i retten. Da Henny kommer ud af retssalen, står en af beboerens venner og venter på hende Det nytter ikke, at man siger: Jamen de er jo syge, så de kan ikke gøre for det, siger Ragna Ingimundardottir. De ansatte på Parkvænget spørger derfor beboerne selv om, hvad de kan gøre for at undgå voldsepisoder, når beboeren får det skidt. En beboer fortæller f.eks., at når han er dårlig, så smider han skoene og går med bare tæer det er tegn på, at han er ved at få det skidt, og så skal personalet holde sig en meter fra ham. Men de må gerne tale med ham. Beboerne ønsker selv at bevare kontrollen og at undgå at blive voldelige, hvis de kan, for de er jo kede af det, når der er sket noget, og kommer ofte og siger undskyld til personalet bagefter, siger Ragna Ingimundardottir. annali@kbhamt.dk Man skal give beboerne et ansvar for deres egne handlinger, mener Ragna Ingimundardottir, som er viceforstander på Parkvænget. ÅKANDEN NUMMER 3 JUNI

16 Af Annali Rytter Christensen Fotos: Tinie W. Rasmussen Et hurtigt niv, et bid, riv i håret. Det er sjældent alvorlige fysiske skader, som følger med, når et barn på Brøndagerskolen en gang imellem reagerer og slår ud efter personalet. Ofte går det ud over nyansatte, som gerne vil skabe et godt forhold til børnene, men måske ikke er opmærksomme nok på, at der ikke skal meget til, før børn med autisme føler, at de bliver bombarderet med flere sanseindtryk, end de kan rumme. Niels Henrik Juul understreger, at der ikke er tale om, at børnene er voldelige med overlæg. Når de slår ud, river i håret eller niver, er det et udtryk for, at de oplever omverdenen som påtrængende, truende og angstprovokerende og har brug for at skabe afstand. Det kan for eksempel ske, hvis de skal forholde sig til mange mennesker, hvis nogen rører ved dem, eller hvis der bliver spillet høj musik. De har også svært ved at gå ind i en social dialog med andre mennesker. Skab rum og hold afstand Personalet på Brøndagerskolen arbejder derfor med at indrette miljøet omkring børnene, så de kan klare det. Det handler om at TEMA: NÅR ARBEJDET TRUER Når børn med autisme slår ud, river i håret eller niver, er det et udtryk for, at de oplever omverdenen som påtrængende, truende og angstprovokerende og har brug for at skabe afstand. (Modelfoto) Undgå at stille krav Forstå og respekter det enkelte barns grænser. Det er den bedste måde at forebygge voldsepisoder på, når man arbejder med børn med autisme, mener Niels Henrik Juul, skoleinspektør på Brøndagerskolen i Vallensbæk. undgå, at barnet kommer i situationer og bliver stillet over for krav, det ikke kan leve op til. Den bedste metode til at undgå vold er at arbejde pædagogisk med at forstå det enkelte barn og respektere dets situation. Man skal se på, hvilke krav der giver barnet problemer og prøve at undgå at stille netop de krav til barnet, siger skoleinspektør Niels Henrik Juul. En af eleverne på skolen kastede en colaflaske, og ramte en nyansat, som brækkede næsen. Eleven spyttede også efter personalet og slog ud efter de andre elever. Han blev taget ud af klassen og fik lov til være alene med en voksen i en periode. Han lavede de samme aktiviteter, som han plejer byggede med klodser, lavede puslespil, løb på rulleskøjter og var til ridning. Men han slap for hele tiden at forholde sig til de andre. Efter et stykke tid blev han mere rolig og kan nu så småt klare at være sammen med andre i mindre grupper, hvis han har en voksen med. Personalet, der arbejder med denne gruppe børn, har netværksgrupper, som mødes en gang om ugen for at bearbejde de episoder, der opstår og gennemgå dem for at finde ud af, om der er noget, der kan gribes anderledes an. Skolen har desuden et beredskab, så der bliver draget omsorg for de ansatte. Personalet er uddannet i psykisk førstehjælp, og alle ansatte har udpeget en kontaktperson, som de vil tale med, hvis de har været udsat for en voldsom episode. Den nærmeste leder går desuden ind og støtter og vurderer, om den ansatte kan arbejde videre eller skal tage hjem. Det kan også være, at man har brug for samtaler hos en professionel psykolog derfor har vi et en fast aftale med et psykologfirma, fortæller Niels Henrik Juul. annali@kbhamt.dk Niels Henrik Juul, skoleinspektør på Brøndagerskolen. 16 ÅKANDEN NUMMER 3 JUNI 2005

17 Er der tjek på kriseplanen? TEMA: NÅR ARBEJDET TRUER Hvordan skal kolleger og ledelse reagere, når en medarbejder bliver udsat for vold? Svaret bør stå i en kriseplan. Det mener Bjarne Møller, konsulent i Socialt Udviklingscenter SUS. Af Birgitte Dalsgaard Andreasen Foto: Kristoffer Almani Ulbak Det sker pludseligt. En patient, en beboer, en elev overfalder en medarbejder. Bagefter er kollegerne rådvilde og tør ikke spørge, hvad der egentlig skete. De vil gerne hjælpe, men ved ikke hvordan. Ingen tager initiativ til at få snakket episoden igennem hverken på det følelsesmæssige eller faglige plan. Vold kan forebygges, ikke undgås For mange af amtets medarbejdere følger der en risiko for vold med jobbet. Det er både en fysisk og psykisk belastning for den enkelte medarbejder og derfor et stort problem, hvis arbejdspladsen ikke sætter volden på dagsordenen, mener Bjarne Møller, konsulent i Socialt Udviklingscenter SUS. Alle arbejdspladser med udsatte medarbejdere bør have en plan for, hvad der skal ske, når en voldsom situation opstår. Man kan forebygge vold, men helt undgå den kan man ikke. Det er et faktum. Det viser statistikken. Med en kriseplan har man mulighed for at mindske skadevirkningerne af volden, siger Bjarne Møller. Kriseplanens indhold Det handler om at sætte ord på, hvem der gør hvad i situationen, når situationen er under kontrol og i timerne, dagene og ugerne efter. Her og nu gælder det om at tage hånd om medarbejderen og naturligvis om den beboer, som stod bag den voldsomme adfærd. Alle medarbejdere kan eventuelt som en del af kriseplanen have noteret, hvilke kolleger de ønsker at tale med efter en voldsom episode. I hvert fald skal planen sætte ord på, hvordan kolleger og ledelse helt konkret støtter op om medarbejderen. På sigt er det vigtigt, at medarbejderen får psykologhjælp, hvis der er behov for det, fastslår Bjarne Møller. Kriseplanen er ikke kun relevant i forhold til den medarbejder, som er blevet overfaldet. Den skal også forholde sig til, hvordan episoden bliver bearbejdet i den samlede medarbejdergruppe: Medarbejdere, som har overværet episoden, kan være præget af den, ligesom medarbejdere, som ikke har været tilstede, kan have et behov for at snakke tingene igennem. Og der skal simpelthen ligge en plan for, hvordan episoden kommer til alles kendskab. Man skal tage hånd om problemet uden at overdramatisere. Hvad kan vi lære? På det rent faglige plan skal medarbejderne sammen med ledelsen diskutere, hvordan de kan forebygge, at noget lignende sker igen. Når vi ikke kan undgå vold, må vi i det mindste sørge for at lære af de voldsomme episoder. Hver gang der har været en voldsom episode, bør man derfor også evaluere kriseplanen: Fungerer den? Svarer den til sammensætningen af brugere og medarbejdere? Hvordan kan vi forbedre den? Kriseplanen kan let gå i glemmebogen, og det kræver en aktiv indsats, hvis den ikke bare skal havne i skrivebordsskuffen, siger Bjarne Møller og understreger, at det er ledelsens ansvar, at kriseplanen eksisterer, efterleves og opdateres. Det er ikke kun medarbejdere, der er udsatte for vold. Brugere, beboere osv. bliver også udsat for vold og ofte hyppigere end medarbejderne. Derfor bør krisehåndteringen også omfatte brugerne, både når de overværer vold og er ofre for vold. bda@kbhamt.dk Med en kriseplan har man mulighed for at mindske skadevirkningerne af volden, siger Bjarne Møller. Du kan downloade folderen Tjek på kriseplanen Vold som udtryksform på ÅKANDEN NUMMER 3 JUNI

18 Vi sejler med et stærkt mandskab om bord Langt hovedparten af amtets omkring ansatte er omstillingsparate i forhold til de omvæltninger, der kommer, når amtet bliver nedlagt den 1. januar Men samtidig er en del medarbejdere skeptiske, når det gælder den fremtidige kvalitet i de faglige miljøer. Det er frustrerende for den faglige stolthed ikke at kunne få direkte indflydelse på reformprocessen. Det har jeg også mærket på min egen krop, siger amtsdirektør Jens Chr. Sørensen. Af Lisbet Bloch-Sørensen og Pernille Søndergaard Illustration: Eva Christensen Foto: Sonja Iskov Der står omstillingsparat på et flertal af medarbejdernes visitkort. Det viser en større medarbejderundersøgelse, som amtet har foretaget i februar og marts i år som et led i Personalepolitisk regnskab Hele 83 procent af de adspurgte giver udtryk for, at de er villige til at vise stor fleksibilitet i forhold til deres fremtidige jobindhold. De fleste bekymrer sig ikke, men ser reformen, som en dør, der åbner for nye muligheder. 61 procent forventer at få tilbudt et attraktivt job i en ny struktur. Til gengæld frygter 43 procent, at de får ringere ansættelsesvilkår, end de har i dag. At stemningen blandt amtets ansatte hverken er rødglødende eller under nulpunktet, kommer ikke bag på amtsdirektør Jens Chr. Sørensen. Han er glad for at konstatere, at amtets ansatte generelt set er optimistiske i forhold til omstillingsprocessen. Konstruktiv velvilje Det har hele tiden været min fornemmelse, at amtets ansatte forholder sig konstruktivt til de forandringer, som tegner sig. Og det bekræfter undersøgelsen. Vi har lavet denne her måling for at finde ud af, hvor skoen trykker. Derfor er det selvfølgelig tilfredsstillende at finde ud af, at skoen ikke trykker så slemt endda. Selvfølgelig oplever de ansatte på nogle områder en personlig usikkerhed over, hvor de havner henne, og hvilke vilkår de bliver budt. Det er meget forståeligt. Derfor er det også meget motiverende, at så mange giver udtryk for en konstruktiv velvilje til at arbejde med forandringerne, til trods for at de må leve med en utryghed i forhold til deres egen jobsituation, siger Jens Chr. Sørensen Faglig bekymring 27 procent af de adspurgte er således bekymrede for at blive placeret i et job, der bliver nedlagt umiddelbart efter januar Skepsisen over for fremtiden slår særlig igennem, når det gælder det faglige miljø på den anden side af reformen. Kun 33 procent forventer, at det faglige miljø på deres arbejdsplads bliver bedre efter 2007, og 41 procent er uenige i et udsagn om, at det faglige miljø skulle blive bedre. Medarbejderne har tilsvarende forbehold over for de økonomiske rammer og den fremtidige service over for borgerne. Kun 30 procent forventer bedre service. På miljø- og teknikområdet er 66 procent direkte uenige i et udsagn om, at reformen fører til bedre service 18 ÅKANDEN NUMMER 3 JUNI 2005

19 på deres arbejdsområde. Størst optimisme er der på sundhedsområdet, hvor 39 procent forventer bedre service til borgerne fremover. Mulighed for medspil ønskes Undersøgelsen tager også temperaturen på, hvordan de ansatte både ledere og medarbejdere oplever at være undervejs eller billedlig talt: hvordan det er at være om bord på et skib, der skal sejles i havn, mens de ombordværende er i gang med både at navigere skibet og forberede sig på at afmønstre det. Man kan ud af undersøgelsen aflæse det dilemma, at de fleste er interesserede i at være aktive navigatører i det forberedende arbejde op til reformen, men at mulighederne for at være medspillere er få. Kun otte procent af de adspurgte ledere synes i høj grad, de har fået muligheden, mens hele 32 procent svarer, at de slet ikke har haft mulighed for at spille en rolle. Man må nok sige, at denne melding er en nøgtern konstatering af tingenes tilstand. Altså at der hidtil ikke har været så meget rum for, at lederne har kunnet bidrage med deres faglige input i processen. På teknik- og miljøområdet har der været en del debat om opgaverne i medierne. Det samme gælder for psykiatri- og socialområdet, hvor der til det sidste har været politisk strid om, hvad der skulle overgå til stat, region og kommuner. Forståeligt nok er det frustrerende for den faglige stolthed ikke at kunne få direkte indflydelse. Det har jeg også mærket på min egen krop. Samtidig er det positivt, at så mange ønsker at bidrage med input; det er et udtryk for, at vi i amtet har højt specialiserede medarbejdere med et stort engagement og omsorg for deres fagområder. Og det er værd at bemærke, at mange har været ude at markere deres faglige synspunkter i medierne for på den måde at gøre deres indflydelse gældende. Jens Chr. Sørensen håber, at lederne får flere muligheder for at blive inddraget mere aktivt som medspillere i det forberedende arbejde, når strukturforliget ligger klart i løbet af sommeren. Og så må medarbejderne nok forberede sig på, at ledelsens tilstedeværelse fortsat vil være påvirket af reformen. 29 procent af de adspurgte på amtsgården giver udtryk for, at ledelsen er mindre til stede. Lokalt på institutionerne giver 17 procent udtryk for, at reformen påvirker ledelsens tilstedeværelse mere eller mindre negativt Udvikle og afvikle på samme tid Reformen afføder flere nye opgaver, som kræver ledernes tid og tilstedeværelse væk fra arbejdspladsen. Det er endnu en præmis for reformarbejdet, som er svær at undgå. Men det er godt at være opmærksom på problemstillingen, konstaterer Jens Chr. Sørensen og fortsætter: Vi må erkende, at navigationen i en stor fusionsproces som denne langt fra er let. Derfor er det også glædeligt, at alt tyder på, at vi har et stærkt mandskab om bord, som er villige til at tage udfordringerne op. En af de største udfordringer er, at vi skal udvikle, samtidig med at vi er i gang med at afvikle. Vi skal forberede os på alt det nye, samtidig med at vi skal fungere indtil sidste dag. Det stiller tårnhøje krav til de ansattes gå-på-mod og udholdenhed i forvaltningerne, siger Jens Chr. Sørensen. Det kommer derfor heller ikke bag på amtsdirektøren, at undersøgelsen viser, at der er en vis usikkerhed med hensyn til, om forvaltningerne kan opretholde den samme kvalitet i opgaveløsningen lige frem til skæringsdatoen: Det er klart, at reformen afføder denne usikkerhed med hensyn til driften. Det er også klart, at det bliver en svær opgave, hvor vi her på amtsgården må foretage nogle prioriteringer hen ad vejen. Men jeg er fuld af fortrøstning, når det gælder om at opretholde den faglige kvalitet på amtets sygehuse og institutioner. Det må være vores vigtigste pejlemærke i forløbet, fastslår Jens Chr. Sørensen. For at få et indblik i, hvordan medarbejderne forholder sig til omstillingsprocessen, har Centralforvaltningens Personaleafdeling i perioden 21. februar til 14. marts 2005 gennemført en spørgeskemaundersøgelse, E-survey II. Undersøgelsen følger op på en lignende E-survey foretaget i efteråret Næsten 2700 har svaret på et eller flere spørgsmål i undersøgelsen. Svarprocenten er lavere end i første E-survey, hvor godt 3400 deltog. Læs mere i Personalpolitisk regnskab 2004, som kan bestilles eller downloades på FAKTA ÅKANDEN NUMMER 3 JUNI

20 På job i amtet Hvem du end er... Fødegangen på Amtssygehuset i Glostrup danner hvert år rammen om cirka 2000 fødsler. Jordemoder Nynne Sindberg har ni års erfaring i et job, som kræver overblik, menneskelig indsigt og frem for alt tålmodighed. Af Birgitte Dalsgaard Andreasen Foto: Tinie W. Rasmussen Klokken er Jordemoder Nynne Sindberg er netop mødt på arbejde som en af to dagvagter på Amtssygehuset i Glostrup. Det har været en travl nat på fødegangen, og det ser ud til at blive en travl morgen. Fødegangens lille kontor summer af livlig aktivitet. En nattevagt er ved at lægge sidste hånd på journalerne for nattens fødende, og der bliver ringet efter assistance i form af en ekstra jordemoder. Travlheden og vagtplanerne diskuteres. Det er et puslespil at sikre fuld bemanding på en arbejdsplads med skæve arbejdstider i en tid med ferie og konfirmationer. Køligt overblik og nærvær Klokken 7.30 går Nynne Sindberg ind til en af de fødende. Hun har ligget på en fødestue hele natten og er tæt på at føde. Den næste times tid er hektisk. Kvinden får vestimulerende drop, og Nynne følger barnets hjertelyd nøje. Da hjertelyden dykker uden at rette sig, tilkalder Nynne lægen. Det ender med, at barnet bliver taget med kop. Klokken 8.43 kommer en dreng til verden. Et kvarters tid senere lyder en kvindes skrig, som et tegn på endnu en fremskreden fødsel, og få sekunder efter høres babygråd også en dreng. I køkkenet vidner to bakker med morgenmad og flag om de to små drenge, der netop har set dagens lys. Efter en times tid kommer Nynne ind på kontoret. Hun har overladt den lille nye familie til sig selv og skal nu diskutere fødslen igennem med jordemoderstuderende Tonie Eld. Fødslen forløb ikke uden problemer, og den er et godt billede på, hvordan en jordemoder arbejder. Det handler om køligt overblik og store beslutninger, om indlevelse og nærvær. En familie er skabt Tålmodighed er jordemoderens største dyd, fastslår Nynne. Vi skal så vidt mulig lade naturen gå sin gang og være afventende. Hvis vi griber for hurtigt ind, kan det gå galt. Men vi skal også vide, hvornår kvindens veer er for svage, hvornår smertelindring er påkrævet. Barnets og moderens sikkerhed er det centrale, når jeg træffer mine beslutninger. Er jeg i tvivl, kontakter jeg lægen. Nynne har en times papirarbejde foran sig, hvor fødselsforløbet skal beskrives og barnets journal gøres klar. Telefonen ringer. Klokken er Nynne tager telefonen og lader papirerne vente. Det er fuldstændig normalt, lyder Nynnes beroligende stemme. Flere gange i løbet af en vagt taler hun med bekymrede gravide, som har spørgsmål omkring hovedpine, plukveer osv. Nogle gange kommer de ind på fødegangen til kontrol eller bliver henvist til Svangerskabsambulatoriet. Andre gange er en snak med Nynne eller en af de andre jordemødre nok. Klokken er det tid til at veje og måle den nyfødte: 3224 g. og 51 cm. Moderen er udmattet efter en lang nat. Tonie Eld hjælper med at lægge barnet til brystet. og undersøger ham, inden han får tøj på. Faderen ser benovet til, mens hun får trøjen ned over det lille hoved. Klokken er 11.57, og Nynne skriver fødselsforløbet ind på computeren. For Nynne er det afgørende, at 20 ÅKANDEN NUMMER 3 JUNI 2005

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Dialog og konflikt i borgerkontakten

Dialog og konflikt i borgerkontakten Personalepolitisk retningslinje Dialog og konflikt i borgerkontakten Vold, trusler og chikane Vedtaget af Hoved MED udvalget 4. marts 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Definition... 3 Mål... 3 Forebyggelse

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Vold påp. arbejdspladsen

Vold påp. arbejdspladsen Vold påp arbejdspladsen PROGRAM Omfang af vold på arbejdspladsen Hvad falder under paraplyen vold på arbejdspladsen? Hvilke forklaringer kan der gives på vold? Konsekvenser af vold på arbejdspladserne

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes

Læs mere

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Vold som Udtryksform At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Information til studerende inden for social- og sundhedssektoren www.vold-som-udtryksform.dk Vold er en fælles udfordring 2 Vold

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold På Vipperød Skole betragtes og behandles et overgreb mod en enkelt medarbejder som et overgreb på skolen som helhed. Ansvaret for medarbejderens sikkerhed

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Voldspolitik - Kirsebærhavens Skole

Voldspolitik - Kirsebærhavens Skole Voldspolitik - Kirsebærhavens Skole Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold Voldspolitikken,

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere

Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere 13. november 2014 Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere FOA har i perioden 1.-14. oktober 2014 gennemført en undersøgelse blandt omsorgsmedhjælpere og pædagogiske assistenter om vold og

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold.

2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. 04-11-2015 Vold i psykiatrien 2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. Det viser en undersøgelse,

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Frontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog

Frontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Det du gir` får du selv! 1 Definition på service Service er det vi "pakker"

Læs mere

Sparring skal forebygge vold

Sparring skal forebygge vold Sparring skal forebygge vold I Hjørring lærer ældreplejens medarbejdere kollegial sparring for at mindske fysisk og psykisk vold. Af Britta Lundqvist En kollega har været udsat for et kvælningsforsøg,

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold.

2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. Vold i psykiatrien Vold i psykiatrien 2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. Det viser en ny

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Kasperskolens mobbepolitik og strategi.

Kasperskolens mobbepolitik og strategi. Kasperskolens mobbepolitik og strategi. Hvornår mobbes der? Der mobbes, når en elev udsættes for gentagen negativ eller ondsindet adfærd fra et eller flere individer og har vanskeligt ved at forsvare sig

Læs mere

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning... Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2 Spørgeskema vedr det psykiske arbejdsmiljø Skemaer i alt: 34 Kommer du bagud med dit arbejde? 3 7 18 5 0 Har du tid nok til dine arbejdsområder? 0 10 13 8 2 Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt?

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Trivselsplan (Antimobbestrategi)

Trivselsplan (Antimobbestrategi) Trivselsplan (Antimobbestrategi) På Dragør Skole har vi en fælles trivselspolitik, der er udarbejdet af trivselsudvalget og besluttet af Skolebestyrelsen. Klassernes og den enkelte elevs trivsel er vigtig

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk og fysisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Det skal

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Voldspolitik. Kobberbakkeskolen

Voldspolitik. Kobberbakkeskolen Kobberbakkeskolen Telefon 5588 8200 kobberbakkeskolen@naestved.dk www.kobberbakkeskolen.dk Voldspolitik Kobberbakkeskolen Kobberbakkeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE VOLDSPOLITIK Formål: - At give redskaber til at håndtere situationer, hvori vold indgår - At give optimal støtte i en akut situation - At bakke op efterfølgende, hvis en medarbejder har været udsat for

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

www www.vold-som-udtryksform.dk En kriseplan bygger på, at ingen skal stå alene med problemerne Tjek på kriseplanen Vold som Udtryksform

www www.vold-som-udtryksform.dk En kriseplan bygger på, at ingen skal stå alene med problemerne Tjek på kriseplanen Vold som Udtryksform En kriseplan bygger på, at ingen skal stå alene med problemerne www.vold-som-udtryksform.dk www Tjek på kriseplanen Vold som Udtryksform 2 Tjek på kriseplanen. Vold som Udtryksform Det er næppe muligt

Læs mere

Har du været udsat for vold på din arbejds plads? Har en af dine kolleger?

Har du været udsat for vold på din arbejds plads? Har en af dine kolleger? Pjecen kan fås hos: Socialt Udviklingscenter SUS Nørre Farimagsgade 13 1364 København K Tlf.: 33 93 44 50 www.sus.dk Har du været udsat for vold på din arbejds plads? Har en af dine kolleger? Rundt om

Læs mere

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Workshop AM 2012 11. november 2014 kl. 12.45-14.00. Stig Ingemann Sørensen og Helle Torsbjerg Niewald, Videncenter for

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

DIALOG ANBRINGELSESSTED

DIALOG ANBRINGELSESSTED DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.

Læs mere

Uenigheder i personalegrupper

Uenigheder i personalegrupper Uenigheder i personalegrupper - Og hvordan I som TRIO kan tackle dem Temadag for TRIO BUPL Nordsjælland 13. juni 2018 Henrik Ankerstjerne Eriksen hea@teamarbejdsliv.dk UENIGHEDER HVAD HANDLER DE OM Faglighed

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Storebæltskolen. Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov

Storebæltskolen. Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov Storebæltskolen Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov Retningslinjer for håndtering af trusler, vold eller krænkende adfærd Elever imellem Revideret 15.01.18 Retningslinjer for håndtering af

Læs mere

Guide for håndtering af vold og trusler.

Guide for håndtering af vold og trusler. Guide for håndtering af vold og trusler. Redskab til forebyggelse, håndtering og opfølgning på vold og trusler Det er målet at sikre et trygt arbejdsmiljø, såvel fysisk som psykisk, for alle skolens medarbejdere.

Læs mere

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Voldspolitik Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Indledning Lemvig Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads med tilfredse medarbejdere, der trives, høj effektivitet, lav personaleomsætning og

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler!

Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! 03. december 2017 Råd og viden fra fysioterapeuten Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! Af: Freja Fredsted Dumont, journalistpraktikant Foto: Scanpix/Iris Sind og krop

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

At bidrage til at situationer/konflikter ikke udvikler sig til uønsket fysisk kontakt og truende

At bidrage til at situationer/konflikter ikke udvikler sig til uønsket fysisk kontakt og truende Retningslinjer for forebyggelse af vold og trusler MED-udvalget 11.03.16 Indhold Formål... 1 Definition... 1 Forebyggelse af vold og trusler... 2 Anmeldelse til politiet... 3 Vold eller trusler om vold

Læs mere

Store Heddinge skole. Definition af mobning: Mobbepolitik

Store Heddinge skole. Definition af mobning: Mobbepolitik Mobbepolitik Store Heddinge skole Store Heddinge skole bygger på et fundament af frihed under ansvar og gensidig respekt mellem elever, lærere og forældre. Mobning accepteres ikke på skolen. Det forventes

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen FOA Fag og Arbejde Sektion for Analyse og Kommunaløkonomi 24. april 2008 Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen Dette papir indeholder resultater af en spørgeskemaundersøgelse blandt FOAs medlemmer

Læs mere

PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING

PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en nedsmeltning Jeg har været dér, hvor du er og ved, hvordan det føles, når

Læs mere

Retningslinjer vold, trusler og andre psykiske påvirkninger

Retningslinjer vold, trusler og andre psykiske påvirkninger Retningslinjer vold, trusler og andre psykiske påvirkninger Enhver form for trusler og vold af fysisk og psykisk karakter kan ikke tolereres i sundhedsplejen. Som medarbejder i sundhedsplejen varetager

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik INDHOLD FORORD 2 VISION 3 ALLERØD KOMMUNES VÆRDIGRUNDLAG 4 ALLERØD KOMMUNES MED-AFTALE 5 FORMÅL 5 HVAD KAN MED-UDVALGET TAGE STILLING TIL? 5 INFORMATION

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Voldspolitik. Indledning

Voldspolitik. Indledning Voldspolitik Voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Silkeborg Kommune ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi i Silkeborg Kommune ikke under nogen

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere