SALG. FOKUS: Det handler om os, og det handler om navlepilleri TVIVLSOM FREMTID FOR RADIONYHEDERNE. Pia Færing, praktikvejleder JH. side 6.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SALG. FOKUS: Det handler om os, og det handler om navlepilleri TVIVLSOM FREMTID FOR RADIONYHEDERNE. Pia Færing, praktikvejleder JH. side 6."

Transkript

1 TVIVLSOM FREMTID FOR RADIONYHEDERNE side 6 SALG PÅ DAGSORDNEN Kun 54 ud af 217 studerende på Journalisthøjskolen har fået solgt en skoleopgave til medierne ude i den berømte virkelighed. På dét punkt giver de journaliststuderende på SDU de studerende i betonbunkeren i Århus kraftigt baghjul. Cirka halvdelen af SDU erne har nemlig solgt en eller flere artikler. En undersøgelse tyder på, at JH-studerende ganske enkelt ikke ved nok om, hvordan de skal få solgt og publiceret deres opgaver. Illustreret Bunker går de studerendes salg af artikler eller mangel på samme efter i sømmene Foto: Lærke Posselt MARTS ÅRGANG NR. 2 FOKUS: Det handler om os, og det handler om navlepilleri Foto: Jonas Vandall Ørtvig VI MANGLER 55 PRAKTIKPLADSER side 9 Pia Færing, praktikvejleder JH

2 LEDER Velkommen til en ny udgave af Illustreret Bunker. Og ja; den er NY! Vi blev trætte af at kigge på det gaaamle tunge logo og de strømlinede, ensartede sider. Med assistance fra Susanne Sommer og Henrik Meller tvang vi derfor os selv og hinanden i åben modus, og Jonas Vandall Ørtvig - vores ærede fotoredaktør - kreerede det nye design. Som det fremgår er resultatet blevet grønt. Illustreret Bunker rider med på den grønne klimabølge. Vi er ikke bæredygtige, nej - men det ligner det unægteligt, at vi er. Og nu vi snakker om bæredygtighed, så nærmer panikdagen sig med hastige skridt. De klamme hænders storhedstid. Nervøsitetsbumser og kafferysten. Og for at det ikke skal være løgn, ja, så mangler der på nuværende tidspunkt 55 praktikpladser. Læs mere om den paniske nyhed længere inde i avisen. I denne udgave af Bunkeren handler Fokus om os. Fem siders selvoptaget egocentrisme i denne selvsmagende og iscenesættende tid, hvor 3. semesters hjemmesider med intellektulle portrætbilleder og klistrede klichéer popper op. I Fokus kan du blandt andet læse, hvor mange af os, der har en politisk dagsorden, og du kan møde en af de internationale journaliststuderende, som jo også er en af os. Ren navlepilleri. Og så når utilfredshed med ledelsen nye højder i denne nu grønne udgave af Illustreret Bunker: Thorkild Ellerbæk er vred; Niels Toftegaard er vred; Henrik Dons er vred; Jeppe Kondrup Adelborg er vred; semester er vrede; Lisbeth Svalgaard er vred og KaJ s nyvalgte formand, Troels Gadegaard Frølich, er vred. Hvis du også er en af de vrede, så husk, at du altid kan smide os et debatindlæg. Til sidst skal der lyde en stor tak til de hjælpende hænder i layoutweekenden - de var tiltrængte. Vi håber, I vil nyde den NYE udgave af Illustreret Bunker - Redaktionen Afskaffet eksamen giver nervøse studerende De studerende på 8. semester mangler eksamenstræning, efter at deres mediespecialeeksamen er blevet afskaffet. De har indgivet en skriftlig klage. Derfor inviterer Dohm til kaffe og debat Tekst: Sofie Tholl Høflighedsfraserne bliver smækket over bordet i den fancy Update-tilbygning. Repræsentanter fra 8. semester, DSR og Anne- Marie Dohm med slæng debatterer den nye eksamensordning på grunduddannelsens andendel. Tak, fordi I ville komme. Jamen, tak fordi vi måtte. Ja, vi er jo altid glade for at høre fra jer studerende. Ih, og tak og ja. De studerende har forberedt sig og holdt peptalkmøde i kantinen. Den ophidsede debat bliver nu omformuleret i lærervenlige argumenter, og mødes af forstående blikke fra ledelsen. 7.semesters mediespecialeeksamen er blevet afskaffet og erstattet af en feedback-snak på min. Det er for dårligt, mener de studerende, er for dårligt. Undervisere peger på omlægning af økonomi som baggrund for afskaffelsen. Manglende eksamenstræning Bjørn Kock Sørensen fra 8.semester er helt klar. Med overhead og i overskuelig punktform forklarer han frustrationerne. Manglende information omkring afskaffelse af eksamen er et af hovedpunkterne. Vi kan jo ikke læse tanker, siger Bjørn. Anne-Marie Dohm er enig. Når I ikke forstår det, jamen så har vi ikke gjort det godt nok. Karen Lund og Bjørn Kock Sørensen, repræsentanter for de utilfredse studerende påpeger, at den manglende information har medført negativ snakken i krogene. Det gør os til dårlige ambassadører for skolen, hvis vi går og er utilfredse, uden at få noget af vide, siger Karen Lund. På den nuværende ordning har man som 8. semesterstuderende ikke været til eksamen i tre år, når man står over for den store hovedopgave. Tre år uden eksamenstræning og så den endelige finaleeksamen. Vi ved jo slet ikke, hvad vi skal gøre til den eksamen. Mediespecialeeksamen plejer at fungere som en generalprøve på hovedopgaven. Den mangler vi nu, siger en af de studerende. Det er for dårligt, mener Bjørn Kock Sørensen og Karen Lund. Faglig leder Henrik Berggren går med på ideen om mere eksamenstræning. Det samme gør uddannelsesleder Henrik Wilhelm Jørgensen: Når I ikke forstår det, jamen så har vi ikke gjort det godt nok. Det er jo også i vores interesse at klargøre jer. Vi har jo ikke lyst til at kaste jer for løverne til hovedopgaven. To øjne mere, tak! Ikke nok med den manglende eksamenstræning, de studerende mener også, at det er forkert og formålsløst at bruge halvanden måned på en opgave for så at få en karakter og et kvarters frivillig feedback fra én underviser. Jeg tænkte, jeg skulle passe på og holde mig gode venner med min vejleder, siger en af de studerende. Anne-Marie Dohm påpeger, at den normale klagegang fungerer, som den plejer. Parterne er enige. Eksamenstræning skal der til. Den faglige leder og rektor lover at se nærmere på sagen. Vi er tilfredse, er vi ik? spørger Karen Lund, mens hun sammen med de tilstedeværende studerende bevæger sig gennem vandrehallen og ud af skolen. - Anne-Marie Dohm Redaktionen Katrine Grønvald Raun (ansv.) kgraun@mail.djh.dk Fotoredaktører Jonas Vandall Ørtvig jortvig@mail.djh.dk Webredaktør Kenneth Konrad Knudsen kkknudsen@mail.djh.dk Tryk OTM Avistryk Herning-Ikast Michelle Søndergaard Mikkelsen msmikkelsen@mail.djh.dk Kerstin Bruun-Hansen kbruun-hansen@mail.djh.dk Sofie Tholl sftholl@mail.djh.dk Peter Zacher Poulsen pzpoulsen@mail.djh.dk Asbjørn Sand assand@mail.djh.dk Bagsiden Niels Johan Schack Nørgaard njsnorgaard@mail.djh.dk Anders Topp Thomsen atthomsen@mail.djh.dk Julie Marstrand Hansen jmhansen@mail.djh.dk Økonomiansvarlig Michelle Søndergaard Mikkelsen msmikkelsen@mail.djh.dk Annonceansvarlig Peter Zacher Poulsen pzpoulsen@mail.djh.dk Illustreret bunker Olof palmes allé 11, 8200 Århus N ib@mail.djh.dk, Oplag 1700 eksemplarer 8 gange årligt. IIllustreret Bunker uddeles til studerende og ansatte på Journalisthøjskolen, til danske redaktioner og deres praktikanter samt til journaliststuderende på SDU og RUC. Citater, billeder og andet materiale fra bladet må kun bringes med udførlig kildeangivelse. Udgivelse 24. marts årgang - 1. oplag Næste idéudvikling d. 14. april 2009 Næste deadline d. 30. april 2009

3 Journaliststuderendes repræsentant beskyldt for svindel I forbindelse med sit arbejde som Formand for DUF, beskyldes journaliststuderende og repræsentant i skolens bestyrelse, Martin Justesen, for fusk og fråds Tekst: Peter Zacher Poulsen og Katrine Grønvald Raun Mistanke om svindel i DUF. Sådan lød rubrikken på BT s hjemmeside den 25. februar. Dansk Ungdoms Fællesråd er en paraplyorganisation for foreningsaktive børn og unge, heriblandt spejdere, studenterorganisationer og kirkelige foreninger. I artiklen beskylder tidligere generalsekretær i DUF, Kim Mørch Jacobsen, formand Martin Justesen og andre i organisationen for fusk. Martin Justesen går til daglig på 7. semester på Journalisthøjskolen. Han er repræsentant for de Journaliststuderende i bestyrelsen ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Martin Justesen melder klart ud og tager afstand fra beskyldningerne. Jeg forsøger at afvise beskyldningerne så troværdigt som muligt. Men det irriterer mig meget at blive udråbt som en, der snyder med midlerne, siger han. BT følger i løbet af dagen den 25. februar op på artiklen. Artiklerne bliver sidenhen citeret af andre medier. Allerede dagen efter følger en ny, der beskriver, hvordan Martin Justesen og næstformanden i DUF tilbagebetaler kroner. Martin Justesen forklarer, at en del af de kroner er blevet brugt på drikkevarer efter klokken 23 i forbindelse med politiske møder i DUF. Han er godt klar over, at tilbagebetalingen kan sende et tvetydigt signal. Vi vurderede, at vi skulle betale alle de beløb tilbage, som man kunne sætte et lille bitte spørgsmålstegn ved. Så var der i hvert fald ikke noget at komme efter, velvidende at det sender et signal i retning af, at der måske er lidt om snakken, siger Martin Justesen. DUF har efter beskyldningerne lagt alle bilag frem til frit skue på deres hjemmeside, og reglerne for blandt andet drikkevarer efter klokken 23 er blevet ændret. Det, der er gået galt, er, at vi i DUF ikke har haft et klart regelsæt omkring sådan nogle ting. Det får vi så nu, så vi undgår de her beskyldninger i fremtiden, siger Martin Justesen. BESKYLDNINGER OM BEDRAGERI FÅR INGEN KONSEKVENSER På trods af massiv negativ mediestorm bakker DSR og formand for Danmarks Medieog Journalisthøjskoles bestyrelse, Lisbeth Knudsen, op om de studerendes bestyrelsesmedlem Tekst: Peter Zacher Poulsen og Katrine Grønvald Raun Foto: Asbjørn Sand Fusk og fråds. BT s beskyldninger får ingen konsekvenser for Martin Justesens arbejde i DMJH s bestyrelse. Han fortsætter med at repræsentere de selvsamme studerende, der bestemmer om han skal fortsætte i bestyrelsen. Det kan være sandt eller usandt. Rigtigt eller forkert. BT har under alle omstændigheder fremsat usædvanligt hårde personlige beskyldninger imod Martin Justesen. Ud over at repræsentere de studerende på Journalisthøjskolen i DMJH s bestyrelse er Martin Justesen også formand for paraplyorganisationen Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF. Det er i forbindelse med hans arbejde som formand for DUF, beskyldningerne er opstået. De har altså intet med hans arbejde i DMJH s bestyrelse at gøre. Et arbejde han udfører på vegne af Journalisthøjskolens studerende direkte udpeget af De Studerendes Råd, DSR. De studerendes beslutning Martin Justesen håber at kunne forsætte som repræsentant for de studerende i skolens bestyrelsen. Men han er klar over, at det ikke er hans egen beslutning. Beslutningen ligger ét sted; hos de studerende på Journalisthøjskolen. Jeg tror og håber ikke, at det får nogle konsekvenser for mit arbejde i bestyrelsen, men det er de studerende på Journalisthøjskolen, der bestemmer det, siger han. Den holdning tilslutter formand i DMJH s bestyrelse og ansvarshavende chefredaktør på Berlingske Tidende, Lisbeth Knudsen sig. Det er først og fremmest et spørgsmål mellem Martin Justesen og dem, der har peget på ham som repræsentant. Jeg synes ikke, det er op til bestyrelsen at gå ind i, hvad han har gjort eller ikke gjort i den her forbindelse. Uden betydning for DMJH Meget tyder på, at Martin Justesen får lov til at forsætte sit arbejde i DMJH s bestyrelse. DSR har nemlig ikke har tænkt sig at gå ind i sagen. De mener, at Martin Justesens formandskab i DUF er et helt andet foretagende, der ikke får konsekvenser for hans arbejde for de studerende på Journalisthøjskolen. Martin Justesen er ikke anklaget for noget som helst med hensyn til sit arbejde i DMJH s bestyrelse. Vi har ingen grund til at Martin Justesen, de studerenedes repræsentant i Danmarks Medie - og Journalisthøjskoles bestyrelse betvivle hans evner og arbejde i bestyrelsen som repræsentant for de studerende, siger Nadia Filt, formand for DSR. Heller ikke Lisbeth Knudsen betvivler Martin Justesens engagement i DMJH s bestyrelse. Fra bestyrelsesmøderne har hun et positivt indtryk af de studerendes repræsentant. Jeg kender Martin Justesen som en meget seriøs repræsentant for de studerende fra Journalisthøjskolen. Han er utrolig engageret og blander sig meget konstruktivt i debatten i bestyrelsen, siger hun. Tillid til de studerende Martin Justesen har tiltro til, at han forsat sidder med omkring bordet, når der bliver diskuteret i DMJH s bestyrelse. Det er på trods af den seneste tids negative presseomtale af hans person. Jeg er overhovedet ikke bange for at miste de studerendes tillid på grund af sagen i DUF. Jeg er tryg ved, at dem, der interesserer sig for det og ønsker at gøre sig til dommere, sætter sig ind i sagen. Når de så gør det, er jeg egentlig rimelig tryg ved deres vurdering, siger han.

4 Tekst: Katrine Grønvald Raun og Michelle Søndergaard Mikkelsen J e g kunne g o d t bruge lidt vejledning. Måske bare en enkelt forelæsn i n g, hvor jeg kunne få gode råd til, hvordan jeg skal bære mig ad rent praktisk, siger Kamilla Husted Bendtsen, der går på 3. semester på Journalisthøjskolen. Og Kamilla er ikke alene. En undersøgelse lavet af Illustreret Bunker viser, at flere studerende er i tvivl om, hvordan de skal bære sig ad, når det kommer til at afsætte et produkt. Hele 142 af 217 adspurgte var usikre. Det undrer mig ikke, at nogle er utrygge ved det. Vi skal selvfølgelig hjælpe bedst muligt, siger Troels Gadegaard Frølich, formand for KaJ. Vi tvivler på salget En stor del af de studerende på Journalisthøjskolen føler sig ikke godt nok rustet til at sælge deres historier til branchen. Det er ikke skolens ansvar, siger studieleder. KaJ arbejder på sagen Skolen frasiger sig ansvar Det ville være rart med undervisning i, hvordan jeg skal henvende mig til medierne. Sådan lyder et af svarene i Illustreret Bunkers undersøgelse. Solveig Schmidt, studieleder på Journalisthøjskolen, gør det klart, at det ikke er skolens ansvar at undervise de studerende i at sælge deres historier. Det er vores opgave at gøre jer til så dygtige journalister som muligt. Om I undervejs i studiet ønsker at sælge artikler eller ej, har skolen ingen holdning til. Det er jo jeres frie valg, om I vil bruge tid og kræfter på det, siger Solveig Schmidt. Man kan også bruge sin fritid på at være handicaphjælper eller kasseassistent i Føtex. Det kan langt hen ad vejen være mindst lige så journalistisk relevant som at sælge artikler, siger hun. Hun understreger, at det er op til fagforeningen KaJ at arrangere et tilbud til de studerende, der kan informere om, hvordan de helt praktisk sælger deres historier, og hvor meget de kan forlange for dem. KaJ bliver glemt KaJ står netop til rådighed, når studerende har brug for vejledning - blandt andet i forbindelse med salg af historier, fortæller formanden Troels Gadegaard Frølich. Men det er de færreste, der i realiteten gør brug af dem, og kun 4 ud af 54 personer har lagt vejen forbi KaJ s kontor i forbindelse med salg af artikler. Vi arbejder på at blive mere synlige blandt andet gennem vores nyhedsbrev. Her gør vi opmærksom på, at vi er her, og at man kan bruge os, siger han. På den måde håber KaJ, at de studerende vil blive mere flittige til at opsøge dem, når de har brug for hjælp. KaJ arrangerer oplæg Derudover påpeger Troels Gadegaard Frølich,at KaJ er ved at opstarte et samarbejde med Freelancegruppen under Dansk Journalistforbund. De håber på at kunne arrangere et oplæg med en freelancejournalist, der kan give de studerende en idé om, hvordan man sælger sine historier. Samtidig håber Troels Gadegaard Frølich også, at oplægget kan gøre folk mere opmærksomme på, at muligheden rent faktisk er der. Det er jo i virkeligheden dem, der sidder med den store viden om, hvordan man egentlig gør det her, siger han. Ét oplæg hvert semester er planen, og her er alle interesserede velkomne, om man går på 1. eller 8. semester. KaJ har møde med bestyrelsen i næste weekend og vil tage forslaget med. Og Troels Gadegaard Frølich er fortrøstningsfuld. Jeg håber, at der kommer et oplæg allerede på dette semester, siger han. Gode råd når du vil sælge: Tekst: Michelle Søndergaard Mikkelsen og Katrine Grønvald Raun TILPAS DIT PRODUKT - Du skal gøre dig klart, hvilket medie du vil sælge til og tilpasse dit produkt herefter FÅ HJÆLP - Kontakt KaJ eller Dansk Journalistforbund, DJ, for at få vejledning. De kan guide dig på rette spor FREELANCE - Når du vil sælge en historie, er du ikke studerende men freelancer. Derfor skal prisen matche freelancetaksten. DJ anbefaler en mindstepris på 701 kroner i timen! Men forvent, at de forskellige medier har forskellige markedspriser for freelanceprodukter. Derfor kan den pris, du får tilbudt, godt være mindre end anbefalet BRUG TELEFONEN - Find ud af hvem, der sidder på den pågældende redaktion, som du vil sælge til. Tag direkte kontakt per telefon MAIL - Du kan også sende en mail, bare du husker at ringe efterfølgende FØLG OP Så er du sikker på, at dit produkt ikke bliver glemt i mængden PAS PÅ Når du tager kontakt til mediet første gang, udlevér da ikke mere end en appetitvækker, før nærmere aftale er på plads BESKYT DIT PRODUKT Send en kopi af din historie til DJ. Så bliver den arkiveret, og på den måde kan DJ bevidne i en eventuel sag om plagiat Kilder: KaJ, DJ og Jyllandsposten På Journalistforbundets hjemmeside zkan du finde mange flere forslag til fremgangsmåden, når du skal sælge din historie - journalistforbundet.dk Kom nu, det er ikke så svært På SDU har alle studerende bil til rådighed, og de samarbejder med TV2 Fyn. Ja, rygterne går. Det gør de også, når det gælder undervisning i artikelsalg Tekst: Josefine Riis og Kathrine Hermann Rygterne svirrer på Journalisthøjskolen. Et rygte om, at de på SDU bliver undervist i at sælge deres artikler. Det er snyd! Hvis der er noget, der kan få JH-studerende op af stolene, så er det, når konkurrenterne fra Fyn har fordele. På SDU afviser studieleder Karsten Prinds rygtet blankt. Undervisning i artikelsalg er ikke en del af undervisningsforløbet her, og det bliver det heller ikke, slår han fast. De deler erfaringer De studerende på SDU deler deres erfaringer, og der er ingen tvivl om, at der er mulighed for at sælge artikler. Det bliver der ofte snakket om i fredagsbaren. Jeg vil tro, at 50 procent på mit semester har solgt en artikel. Især Fyens Stiftstidende køber mange. Jeg har eksempelvis solgt et portræt til Q, siger Troels Hassel Trier. Der er ingen statistik over, hvor mange artikler de studerende på SDU sælger, men ifølge Karsten Prinds sker det jævnligt. På forsiden i første forsøg Illustreret Bunkers undersøgelse viser, at Journalisthøjskolens studerende er knap så aktive med at få publiceret deres opgaver. Kun 54 ud af 217 studerende, der har svaret på undersøgelsen, har prøvet det. Stine Charlotte Hansen er en af de få studerende, der har solgt en artikel. Jeg præsenterede mig helt forkert. Han grinede også af mig. Det var lidt pinligt, men jeg fik da sagt, hvad jeg ville til sidst. Og det virkede jo, siger Stine Charlotte Hansen fra 3. semester på Journalisthøjskolen. Hun solgte sin førsteårsopgave til Politiken og fik den på forsiden samme dag som Obamas indsættelse. Undervisning unødvendigt Troels Hassel Trier, der går på 4. semester på SDU forstår ikke, hvorfor de studerende på Journalisthøjskolen overhovedet synes, de har et behov for undervisningen. Vi får ingen undervisning, men vi er rigtig gode til at hjælpe hinanden med, hvordan vi skal gribe det hele an. Men så er det jo heller ikke sværere at gribe knoglen, siger Troels Hassel Trier. Studieleder på SDU Karsten Prinds giver ham ret. Det ville være overkill at bruge undervisningstimer på noget, som de studerende godt ved i forvejen, siger Karsten Prinds. Hvis de studerende på SDU har brug for hjælp til, hvor meget de skal forlange for deres artikler, og hvordan de griber det an, kan de få råd hos KaJO, på samme måde som JH-studerende kan hente hjælp hos KaJ. Efter Stine Charlotte Hansen har haft en byline på forsiden af Politiken, har hun fået mere mod på at kontakte branchen igen. Jeg skrev jo bare en mail til en redaktør på Politiken. Og to dage senere, da jeg stod i en telebutik i Åbenrå, ringede han og fortalte, at de ville købe min artikel, siger Stine Charlotte Hansen.

5 Bare stjæl løs: Ophavsretten beskytter ikke ideer Må man stjæle andres ideer? Ja, det må man gerne. Studerende skal være klar på, at medierne gerne må nappe deres idé, når de prøver at sælge en historie. Sker det, er der bare ikke noget at gøre Tekst: Katrine Grønvald Raun Michelle Søndergaard Mikkelsen Foto: Asbjørn Sand Til rette vedkommende. Jeg skriver, fordi jeg har skrevet et par artikler, som har interesse for jer. Jeg går på Journalisthøjskolen, og afleverede i december førsteårsopgave, som jeg fik et 10-tal for. Sådan skrev Martin Davidsen fra 3. semester på Journalisthøjskolen i en mail til Jyllandsposten og ni andre store dagblade den 24. februar Min opgave handler om brugen af elektroniske hjælpemidler som GPS-udstyr til demente Nedenunder satte han artiklernes forsidehenvisning i håb om at tease medierne til at købe sin artikel. Halvdelen af medierne mailede tilbage med et nej tak, mens Martin Davidsen ikke hørte fra resten af medierne. Men 12 dage senere slår han op på siderne i Jyllandspostens søndagsudgave og finder en artikel med overskriften: Lettere at udstyre demente med GPS. Det var et chok. Jeg følte virkelig, at de havde stjålet min idé. Deres artikel er sgu for tæt på min mail, til at det kan være et tilfælde, fortæller Martin Davidsen. JP: vi har ikke set mailen Martin Davidsen var på bar bund, da han først besluttede sig for at sælge sin historie. Jeg vidste ikke helt, om jeg skulle sende mails eller ringe til medierne, siger han. Men mailen til Jyllandsposten fik Martin Davidsen aldrig svar på. Færre besøgende til Åbent Hus Sidste år var Journalisthøjskolen pakket med gæster til Åbent Hus. I år var der, som forventet, langt færre besøgende Tekst: Sofie Marie Ottsen Hansen og Lisbeth Svalgaard I Vandrehallen var der masser af plads. Mere end sædvanlig til Åbent Hus. Med næsten en journaliststuderende per to besøgende, var der til tider mulighed for at mandsopdække de, der var interesserede. I løbet af aftenen gik der rygter om, at en bombetrussel mod Århus Hovedbanegård var skyld i det lave besøgstal. Men eftersom den blev afblæst tidligere på eftermiddagen, holder teorien nok ikke til en argumentanalyse af Lars Bjerg ske dimensioner. Indflydelse på optagelsesprøven uvis Selvom der var betydeligt færre gæster end sidste år, er pressechef på Journalisthøjskolen, Karen Balling Radmer, ikke bekymret. Ingen på Jyllandsposten kan tage konkret stilling til Martin Davidsens sag, da de ikke har set mailen. Indlandsredaktør Pierre Collignon, der tager stilling til tilbud fra freelancejournalister og studerende, er bortrejst. Derfor er det svært at sige for Jyllandsposten, hvad der er sket med Martin Davidsens mail. Men søndagsredaktør på Indblik, Peter Rosendal, påpeger, at Jyllandsposten ikke praktiserer at stjæle idéer fra studerende og altså heller ikke Martins idé. Vi får nogle gange tilbud fra studerende, som vi allerede selv dækker redaktionelt på avisen. Og der melder jeg typisk tilbage, at det her er jeg ikke interesseret i at købe, fordi det er noget, vi som redaktion selv kan håndtere, siger han. Glem alt om ophavsretten Ophavsretten beskytter ikke idéer. Det er først, når ideen bliver til et produkt, at man kan tale om at plagiere. Hvis en studerende eller en anden kreativ person får en god idé, så vil andre, der hører eller læser det kunne sige; hov, det var da Hun mener ikke, det nødvendigvis vil påvirke antallet af ansøgere til årets optagelsesprøve. Det er ikke mit indtryk, at de besøgende til Åbent Hus beslutter sig for, om de vil til optagelsesprøve eller ej, mens de er på skolen. De, der gerne vil være journalister, skal nok søge ind. Efter min mening, påvirker Åbent Hus ikke direkte antallet af ansøgere til optagelsesprøven. Til april skal Åbent Hus-arrangementet evalueres. Her vil man måske finde svaret på, hvorfor Åbent Hus 2009 havde så mager en tilslutning. Indtil da kan Karen Balling Radmer kun gisne om, hvad årsagen til det lave besøgstal er. Ifølge pressechefen kan det være fordi, det nu er de små årgange, der en god idé, den laver jeg. Sådan er vilkårene, siger Oluf Jørgensen, afdelingsforstander i informationsog forvaltningsret på Journalisthøjskolen. Og det er også holdningen hos Dansk Journalistforbund. Det er jo egentlig ikke anderledes, end hvis en journaliststuderende havde siddet på et eller andet værtshus i Århus og fortalt om sin idé, mens en anden journalist - der tilfældigvis sidder ved et af de andre borde - hører ideen, siger Henrik Bruun, faglig konsulent i DJ. Ikke noget at komme efter Henrik Bruun understreger, at der altså ikke er så meget at gøre for Martin eller andre, der står i samme situation. Det er selvfølgeligt pisseærgerligt, for den det går ud over. Men det er sådan, det er, siger Henrik Bruun, faglig konsulent i DJ. Man kan altid diskutere, om det er moralsk i orden, men moral bliver der bare sjældent lovgivet om, siger Henrik Bruun. Frustrerende og ærgerligt! siger Martin Davidsen. Han er ikke i tvivl om, hvad han synes om, at studerende og andre freelancer risikerer at få stjålet sin idé, når de henvender sig til medierne. Jeg har fuldstædig mistet motivationen til at sælge noget nu. Der er jo risiko for, at man enten bliver ignoreret, eller at de bare tager ideen og skriver historien selv. søger ind på uddannelserne. Var de i Radioland? På trods af den lettere affolkede bunker, var Åben Hus-stemningen i Radioland anderledes positiv. 14 besøgende sad bænket i de lydabsorberende lokaler, og flere stod og ventede udenfor, da Illustreret Bunkers udsendte kiggede forbi. Hernede havde man ikke mærket det lave besøgstal. Før sad der 50 mennesker hernede, mens en gruppe på 20 ventede udenfor. Hvis der er tomt i Vandrehallen, så er det, fordi de alle sammen er hernede, forklarede cheftekniker i Radioland, Hans Grand, henrykt.

6 Radioredaktør kritiserer ledelsen: DET ER RESPEKTLØST Efter ti år med Studenterradioen siger Thorkild Ellerbæk stop. Men han kan ikke få at vide, hvad der sker med radioen efter sommer Tekst: Mette Munk Nielsen Fotos: Lærke Posselt For ti år siden tog Thorkild Ellerbæk initiativ til Studenterradioen. Omkring studerende har været med til at producere nyhederne gennem tidens løb, men fremtiden er usikker. Thorkild Ellerbæk stopper nemlig som ansvarshavende redaktør, og det sker uden en afklaring fra skolens ledelse på, hvad der skal ske med radioen. Det er frustrerende, og jeg er skidesur. Jeg kan ikke forstå, at ledelsen ikke tager det alvorligt, når de studerende gør det. Det er en meget dårlig behandling af Studenterradioen og uden respekt for de studerende, siger Det er frustrerende, og jeg er skidesur. Jeg kan ikke forstå, at ledelsen ikke tager det alvorligt, når de studerende gør det - Thorkild Ellerbæk Thorkild Ellerbæk. Han kan ikke give sine redaktører og medarbejdere klar besked om fremtiden, fordi ledelsen på Journalisthøjskolen ikke har besluttet, hvad der skal ske med Studenterradioen. Afklaring til april Det er ikke fordi, de ikke har haft tid. I foråret 2008 bad ledelsen Thorkild Ellerbæk udarbejde en rapport om Studenterradioen, så ledelsen kunne træffe en beslutning om fremtiden, inden han siger farvel til skolen ved udgangen af denne uge. Men beslutningen er blevet udskudt gang på gang. U d d a n n e l s e s l e d e r Henrik W. Jørgensen afviser Thorkild Ellebæks kritik. Beslutningsprocessen har ikke stået stille. Vi har bare haft andre beslutninger at tage før denne, siger Henrik W. Jørgensen, som Da fadøllen flød i Frøberts Der var højtbelagt smørebrød, bugnende kagebord og hakkebøf med sovs og bløde løg, da Kredsen af Journalistuderende i daglig tale KaJ - den 14. marts afholdt banebrydende gammeldags generalforsamling med masser af pamp og fadøl i Frøberts Tekst: Kerstin Bruun-Hansen og Peter Zacher Poulsen Foto: Asbjørn Sand Det er lørdag middag i Frøberts. Men det er ikke en almindelig weekendforladt lørdag af slagsen. Denne lørdag har KaJ nemlig inviteret til sin halvårlige generalforsamling i det søvndyssende auditorium, hvor mediejura, argumentationsanalyse og praktikarrangementer i dagens anledning er skiftet ud med budgetgodkendelser, formandens beretning og valg til bestyrelsen. Fremmødet er flottere end sædvanligt, og man får hurtigt et bud på en forklaring: Hvis I vil have fadølsopfyldning undervejs i generalforsamlingen, så skal I bare sørge for at få diskret øjenkontakt med Peter; så kommer han og serverer for jer, forklarer KaJ s næstformand, Esben Christensen indledningsvis og peger hen på sit bestyrelsesmedlem bag fadølsanlægget i Pamperbaren til venstre for talerstolen. Hvad laver KaJ egentlig? Efter den første fadølsudskænkning og en hurtig håndsoprækning, der afslører, at ikke én eneste af vores fusionsvenner fra Mediehøjskolen er mødt op til generalforsamlingen, er det blevet tid til den afgående formands beretning. For nylig kastede jeg et blik på Illustreret Bunkers historieliste, begynder Håkon Stolberg og fortsætter: På listen var der en historie med beskrivelsen: Hvad laver KaJ egentlig? - Og det er desværre en historie, jeg har set før. KaJ er nemlig ikke synlig og kommunikerende nok, og de færreste af vores medlemmer ved, at vi er andet og mere end bare en pengekasse, siger han. Dét skal der laves om på, for KaJ har i virkeligheden gang i mange andre ting, end at dele støttekroner ud. Siden sidste generalforsamling har KaJ blandt andet arbejdet på at få stablet en smiley-ordning på benene, der kan hjælpe de studerende med at vurdere kvaliteten af praktikstederne. KaJ har fået indført det såkaldte læsevindue på Panikdagen, så der nu er reserveret halvanden time til læsning, før praktikstederne må kontakte ansøgerne. Og KaJ arbejder fortsat på at få sat en stopper for RUC ernes to ugers forpraktik op til Panikdagen. Og skål på det, siger formanden, hvorefter der skåles, klappes og skåles igen, inden det er blevet tid til at halvårsregnskab og budgetgodkendelse. Ingen bekymring Ja, nu er jeg jo sproglig student, men jeg håber alligevel, jeg har regnet rigtigt, indleder KaJ s økonomiansvarlige og klør sig i håret, hvilket resulterer i grin og mere fadølsskål. Trods dét forbehold bliver både regnskabet og de kommende halve års budget godkendt af forsamlingen. Det nuværende underskud på omtrent kroner skyldes i høj grad efterårets Fagfestival, der blev en dyr fornøjese. KaJ har derfor været ude og låne penge, men satser på at være gældfrie i løbet af et par måneder. Underskuddet bekymrer ikke bestyrelsen, da egenkapitalen i lang tid har været for stor, og der derfor har været gjort en indsats for at putte pengene tilbage i medlemmernes lommer. Bestyrelsen regner med, at hullet vil være dækket i løbet af det næste halve år. Ny mussemåtte til onkel KaJ Og mens fadølsanlægget arbejder på højtryk og summer, så de fremmødte i nederste halvdel af Frøberts må spidse ører, bliver Troels Gadegaard Frølich fra tredje semester valgt til KaJ s nye formand - skål, skål og klap, klap. Troels Gadegaard Frølich har kun siddet i bestyrelsen i et år, og han tror derfor selv, at valget af ham som formand vil komme til at ændre på strukturen: Jeg får i højere grad end den tidligere formand brug for de øvrige bestyrelsesmedlemmer, fordi flere af dem har siddet i KaJ i længere tid, end jeg selv har. På den måde bliver der nok åbnet op for et bestyrelsesarbejde, som i højere grad involverer alle medlemmer, forklarer han. Udover at investere i en ny musemåtte til KaJ-kontoret, vil den nye formand arbejde for, at der kommer mere formelle krav om, at praktikanterne har ret til en vis mængde feedback og efterkritik under praktikken. Det kommer på dagsordnen, når overenskomstaftalen for praktiktiden skal genforhandles i starten af Og mens generalforsamlingen lakker mod enden og de fremmødte tømmer deres sidste fadøl, melder ét spørgsmål sig hos folket i Frøberts: Vil onkel KaJ også skænke fri fadøl til næste generalforsamling? Jeg synes, det har fungeret rigtig godt i år, så det vil jeg bestemt ikke afvise, siger den nyvalgte formand Troels Gadegaard Frølich.

7 ikke mener, at ledelsen er sent ude: Jeg har sat en deadline i slutningen af april, så vi ved hvilken retning, vi skal gå i. Vi skal holde nogle møder, og på den baggrund træffer vi en beslutning, siger han og understreger, at beslutningen nok skal blive taget rettidigt. Ingen oplæring Indtil sommer overtager to syvendesemesterstuderende ansvaret for radioen, men på lang sigt er Thorkild Ellerbæk ikke sikker på, at det er løsningen. Jeg vil ikke udelukke den løsning. Men man mangler en tovholder, som kan overlevere tingene hvert semester. Det er jo ikke blot at producere noget lyd. Det er et unikt apparat, der er udviklet til Nyhederne, siger han. Stolthed over radioen Thorkild Ellerbæk mener, at der mangler støtte og interesse fra ledelsens side til at drive radioen videre. En radio, som han mener, skolen kan være stolt af. Den var blandt de første i Skandinavien, som udkom på nettet, og skolen har blandt andre haft besøg fra Microsoft for at se, hvordan radioen fungerede. Der har været et stort udviklingsarbejde bag, men det har man ikke fattet her på stedet. Det er rigtig dårlig stil, at vi ikke bliver tager alvorligt. Nyhederne er det eneste reelle multimediale produkt Journalisthøjskolen kan tilbyde de studerende, siger Thorkild Ellerbæk Tab for studerende Men hvem vil lide det største tab, hvis radioen stopper? Thorkild Ellerbæk er ikke i tvivl: Skolen lider intet prestigetab, fordi man ikke har profileret sig på radioen. Men de studerende har fået nogle rutiner og erfaringer med nyheder, som man ikke får gennem tre ugers nyhedsjournalistik. På radioen arbejder man uger med to vagter i ugen. Man får en oplevelse af at blive publiceret, og det vil de studerende miste, hvis Studenterradioen ikke fortsætter. Ingen klar holdning hos ledelsen Men en klar holdning er ikke at finde hos ledelsen. Henrik W. Jørgensen understreger dog, at Journalisthøjskolen er meget glad for radioen, og han roser de studerende, som har været med til at skabe succesen omkring Studenterradioen. Men ledelsen vil se fremad. Radioen er som medie meget presset, og vi må tage bestik af forandringerne, der sker i medieverdenen. Vi er en dynamisk institution, som ikke kan holde fast i en historisk succes. Men vi vil se med åbne øjne på radioens fremtid, siger Henrik W. Jørgensen. Thorkild Ellerbæk påpeger dog, at der i lige så høj grad er tale om et webmedie. Men jeg tror ikke, nogen i ledelsen overhovedet kender Nyhedernes webadresse, siger Thorkild Ellerbæk. Panikken breder sig til Delegeretmøde Panikdagen kolliderer igen i år med Delegeretmøde i Journalistforbundet, DJ. Det er ikke første gang, at de praktiksøgende bliver udelukket fra Delegeretmøde og formentlig heller ikke den sidste Tekst: Peter Zacher Poulsen De medlemmer af KaJ, der skal til Panikdagen i april, har ikke mulighed for at deltage i DJ s Delegeretmøde. Dermed har de ikke medbestemmelse til konferencen, der løber af staben den april, hvor alle de nuværende 15 medlemmer af DJ s hovedbestyrelse er på valg. Fra Journalisthøjskolens side bliver der ikke gjort noget for at undgå det og dermed give samtlige af KaJ s medlemmer mulighed for at søge indflydelse til DJ s højeste myndighed. Jeg går ikke efter, at Panikdagen skal ramle sammen med Delegeretmøde. Men jeg gør heller ingenting for at undgå det, siger Pia Færing, som er praktikvejleder på Journalisthøjskolen. Fagligt aktive udelukkes Næstformand i DJ s hovedbestyrelse, Fred Jacobsen, er ærgerlig over, at de studerende ikke har mulighed for at deltage og mener, at det er et uheldigt sammentræf. Det er skideærgerligt for de fagligt aktive, som ikke kan deltage i Delegeretmøde på grund af Panikdagen. Men det er jo ikke første gang det sker, siger han med henvisning til tidligere år, hvor der har været samme problem. Sammenfaldet imellem Panikdagen og Delegeretmøde betyder, at den nyvalgte formand for Jeg går ikke efter, at Panikdagen skal ramle sammen med Delegeretmøde. Men jeg gør heller ingenting for at undgå det - Pia Færing KaJ, Troels Gadegaard Frølich, ikke kan deltage Journalistforbundets vigtigste begivenhed i år. Han går på tredje semester og skal den 22. april forsøge at sikre sig en praktikplads. Han er langt fra tilfreds med tingenes tilstand. Det er enormt frustrerende, at alle medlemmer af KaJ ikke har mulighed for at deltage på Delegeretmøde, siger han. Han er desuden skuffet over, at det ikke er lykkedes Journalistforbundet og Pia Færing at lære af fejlen, der blev begået, så sent som ved sidste Delegeretmøde. For to år siden blev vi lovet, at det ikke ville ske. Derfor er vi meget skuffede. Det må og skal simpelthen kunnne koordineres bedre imellem DJ og Praktikudvalget, siger Troels Gadegaard Frølich. Fred Jacobsen vil gerne forsøge at løse problemet til det kommende Delegeretmøde om to år og er indstillet på at indgå en dialog med Pia Færing. Selvom datoerne allerede er fastlagt frem til 2015 og tilmed allerede hænger på Pia Færings opslagstavle - er det dog ikke sikkert, at DJ og Praktikudvalget formår at finde en løsning. Færing tvivler. Jeg kan ikke udelukke, at det kommer til at ske igen. Det gør det sikkert, siger hun.

8 Meget mindre brok på bloggen Cirka ét indlæg om dagen for halvandet år siden. Hele 72 indlæg i sidste kvartal i Og bare 8 indlæg ind til videre i Kaster man et blik på indlægsfrekvensen gennem Mediebrokkers levetid, ser man en rutchetur af rang. Især i 2008 gik antallet af indlæg bare ned ad bakke. Lektor Ole H. B. Andreesen var blandt de mest aktive bloggere under storhedstiden i slutningen af 2007 og med 43 indlæg i alt, er han kun overgået af Roger Buch. Det har været sjovt at udforske en helt ny platform, som for mig er bøvlet. På bloggen er det okay at skrive noget, selv om man ikke ved alt, hvad man som journalist skal vide for at kunne åbne munden, siger han Aktiviteten på undervisernes blog er styrtdykket, men en kommende omlægning skal puste helt nyt liv i Mediebrokker Tekst: David Wedege Illustration: Asbjørn Sand om sine blogbedrifter. Men midt i storhedstiden, i november 2007, slap han bloggen brat og har siden været tavs. Det forklarer han med, at han på daværende tidspunkt fik ny jobfunktion, som krævede al den tid, han tidligere kunne afse til blogskrivning. Han kom ud af rytmen og har siden ikke fundet den igen. Klikker man på billedet af H. B. Andressen, ser man straks i datofeltet, hvor længe siden det er, O l e h a n sidst bidrog. Og han erkender, at det ikke ser pænt ud. Det er da lidt pinligt, at vi ikke har fundet ud af at redigere mig ud af oversigten over bloggere. For en blog uden indlæg er bare en død sild, siger han, mens han for øvrigt overvejer at genoptage aktiviteten. Det nyeste skrig fra 2005 Tidligere rektor på Danmarks Journalisthøjskole Kim Minke tog initiativet til bloggen i Blogs - det var jo the new hot thing dengang, og jeg tror bare, vi kastede os ud i det, siger han og ser tilbage på opstarten af Mediebrokker. Lanceringen af bloggen var ifølge Kim Minke en del af en bred indsats for at gøre skolen mere kendt som institution. Men det var nok mere mo- debaseret end gennemanalyseret, er- k e n d e r han. Han forestillede sig, at bloggen kunne være med til at skabe mere debat på internet- t e t blandt ansatte og studerende. Og så havde vi måske også en forventning om, a t hele den danske me- die- verden ville kaste sig o v e r den, men det skete jo ikke. Trods den be- grænsede opmærksomhed synes han, at bloggen ind- holdsmæssigt har været god. De har til gengæld ikke formået at få tilstrækkeligt mange læsere til at kommentere indlæggene og dermed skabe den ønskede debat. Nyt liv på vej Skolens pressechef Karen Balling Radmer er forholdsvis ny som ansvarshavende redaktør på Mediebrokker. Hun varsler nu en snarlig omlægning af bloggen. Den har ifølge hende været en succes til at fremvise hvilke videnspersoner, man har på skolen. Hun tror, at den faldende aktivitet skyldes, at Mediebrokker har været emnemæssigt for bred: I dag har man på Mediebrokker frit valg til at skrive om hvad som helst. Men frit valg bliver alt for nemt til intet valg. Hun tror, at erfaringer fra succesfulde blogs ude i verden kan bruges til at revitalisere bloggen. I stedet for at præsentere bloggen som en parade af ansatte, mener hun, at bloggen skal inddeles i udvalgte emneområder, som for eksempel aktindsigt og interviewteknik. Idéen er at skabe et sted, hvor man kan læse om sin branche og blive inspireret, fordi det er her eksperterne bor, siger hun og nævner, at formålet er at synliggøre skolens kompetencer som ekspertinstitution. Hun tror, at det blot er 5-10 intelligente linjer, der skal til i stedet for de nuværende lange kronikagtige indlæg. Ved at lægge op til at blogge kortfattet om de områder, bloggerne dagligt er i berøring med, tror hun, at indlæggene vil dukke op så hyppigt, at bloggen vil blive besøgt og kommenteret af mange læsere. Den varslede omlægning, som endnu ikke kender nogen dato, skal foregå i samarbejde med de bloggere, som kunne tænke sig at medvirke. Jeg skal ikke komme anstigend e og lave regler. Det er bloggernes skal drive værket. lyst, der MEDIEBROKKER er et blogunivers på Journalisthøjskolens hjemmeside, som har eksisteret siden forskellige ansatte på skolen blogger om emner, der er relateret til skolen, faget og til mediebranchen. Webadresse: domino.djh.dk/blog

9 Grund til PANIK: Dårlig økonomi tvinger praktiksteder til at skære ned i antallet af praktikpladser. Lige nu er der ifølge Pia Færing 55 færre pladser, end der er ansøgere IKKE NOK PRAKTIKPLADSER Tekst: Michelle Søndergaard Mikkelsen Foto: Lærke Posselt Svedige håndflader, kvalme og skælvende kroppe. Panikdagen truer forude. Den 22. april går det løs. Men denne gang ser det ud til, at der er endnu mere grund til panik. I de seneste år har store dele af medieverden nemlig været præget af nedskæringer, fyringsrunder og et vigende annoncemarked, og nu rammer den dårlige økonomi sommerens kommende praktikanter. Det er en ekstrem situation, vi står i. Og vi kan godt indstille os på, at vi kommer til at mangle praktikpladser i forhold til ansøgertallet til Panikdagen om en måned, siger Pia Færing, praktikvejleder på Journalisthøjskolen. Samtidig understreger hun risikoen for, at nogle praktiksteder trækker deres praktikpladser tilbage igen inden Panikdagen, på grund af den usikre økonomiske situation i medieverdenen. Mangler 55 praktikpladser Dårlig økonomi har fået flere medier til at skære ned på de praktikpladser, de ellers plejer at udbyde. Nogle steder vælger helt at springe dette semester over og droppe at tage praktikanter. De er kede af det, men deres økonomi rækker bare ikke længere til det samme antal praktikanter, siger Pia Færing. Ifølge hende er stederne glade for at have praktikanter, og det er udelukkende af økonomiske grunde, at de dropper praktikpladser. Lige nu er tallet helt oppe på 55 færre pladser end ansøgere. Men Pia Færing regner med kun at mangle pladser, når Panikdagen løber af stablen. Mandag den 16. marts udløb praktikstedernes deadline for at indmelde praktikopslag, men ikke alle stederne har overholdt deadlinen. Der er stadig ti steder, der er ikke har afleveret deres praktikopslag, som lovet. Men de er på vej, og jeg regner med, at det burde give omkring 15 pladser mere, siger Pia Færing. Ikke udsædvanligt I de sidste tre år har der været flere praktikpladser end journaliststuderende, der skulle i praktik. Det har været et privilegium, at vi har haft pladser nok til alle de seneste år. Men at vi mangler 40 pladser til første praktikrunde, er ikke usædvanligt, siger Pia Færing. Bare fire år tilbage i Panikdagens historie stod kommende Det er en ekstrem situation, vi står i. Og vi kan godt indstille os på, at vi kommer til at mangle praktikpladser - Pia Færing praktikanter uden praktikplads efter f ø r s t e runde, som er den ordinære runde for praktiksøgningen med indkaldelse for praktikstedernes praktikopslag, ansøgningsskrivning og panikdag. Dengang var kravene til de praktiksøgende dog anderledes. De studerende havde blandt andet et begrænset antal ansøgninger. Usikre udsigter Pia Færing overvejer allerede nu, om det er tid til, at en anden runde praktiksøgning skal genindføres. Det vil sige, at der simpelthen afholdes en helt ny omgang praktiksøgning efter den ordinære runde. Men Pia Færing venter med at træffe nogen endelige beslutninger, indtil udfaldet af Panikdagen står klart. Hun tror dog stadig på, at hun nok skal få sendt alle praktiksøgende ud i praktik til august. Sådan plejer det i hvert fald at gå, siger hun og tilføjer: Men jeg kan jo ikke vide, om økonomien ser endnu værre ud om tre måneder. Og hvis den gør det, kan det blive svært. Alle praktikopslag offentliggøres fredag den 27. marts på journalisteripraktik.dk Store dagblade dropper praktikpladser Tekst: Michelle Søndergaard Mikkelsen Sidste år fik de store dagblade 275 ansøgere til blot 50 praktikpladser. Det svarer til, at hver sjette af de håbefulde ansøgere kunne sætte sin krudsedulle på en praktikkontrakt med et af dagbladene. Og som om det ikke var svært nok, at få kæmpet sig til en af de eftertragtede praktikpladser, ser udfordringen nu ud til at blive endnu større. Pia Færing afslører nemlig nu, at fire af de store dagblade har skåret kraftig i antallet af praktikpladser. Et af dem er Nordjyske. Gennem de seneste år har mediehuset haft ansættelsesstop på grund af dårlig økonomi, og det viser sig nu tydeligt på deres praktikopslag. Vi bliver nødt til at skære i antallet af praktikanter på samme måde som i antallet medarbej- Vi bliver nødt til at skære i antallet af praktikanter på samme måde som i antallet medarbejdere - Nordjydske medier dere. Vi kan i k k e tilbyde d e n uddannelse, som vi ellers ville kunne tilbyde, når der er færre medarbejdere per praktikant, siger Mikkel B. Ottesen, redaktionschef på Nordjyske. Det nordjyske mediehus har ellers haft utrolig positive erfaringer med deres praktikanter og ærgrer sig over, at der er udsigter til meget færre nye praktikanter dette semester end sædvanlig. De fungerer som et friskt pust i hverdagen, og er den eneste nye journalistiske energi, vi får ind i huset, når vi nu har ansættelsesstop, siger Mikkel B. Ottesen.

10 UDLANDSPRAKTIK UDEN TVIVL Radioredaktør i Chile eller reporter i Cambodja? Udlandspraktik lyder eksotisk, men kun få tager springet. Man skal vide, hvad man vil med det. Hvis det bare er rejselyst, så glem det! siger praktikvejleder Pia Færing Tekst: Cecilie Gremaud En svedende varm dag. Et mylder af mennesker. Det cambodjanske parlamentsvalg er skudt i gang i Phnom Pen. Et medlem af den royale familie afgiver sin stemme, mens der svirrer rygter om korruption i oppositionslejren. Forvirringen er total og sproget uforståeligt, men Thomas Gam Nielsen holder målrettet fast i blyanten. Det er nemlig hans første praktikdag. At skulle ud på en rigtig arbejdsplads er i forvejen overvældende. Men at tage i praktik i et fremmed land kræver mod, og vigtigst af alt et mål med at gøre det. Det er ifølge praktikvejleder Pia Færing grunden til, at der de sidste tre år kun er fire-fem ud af omkring 150 journaliststuderende, der har valgt udlandspraktik. Jeg synes, jeg møder for mange, Dem, der aldrig vender tilbage der har en urealistisk forventning og tænker: Ej, jeg vil ud i verden. Dér kommer jeg så med alle advarslerne: Hvad vil du med det?, Hvad vil du skrive om?, Kan du sproget?, og har du tænkt over økonomien? fortæller hun. Pia Færing mener ikke selv, at hun taler de studerende fra at vælge et udlandsophold. De skal bare vide, hvad de går ind til. Anne Pallisgaard, Santiago Times For Anne Pallisgaard var der ingen tvivl. Hun havde tidligere rejst i Sydamerika og går nu på Journalisthøjskolens internationale linje for også at komme på udveksling på 8. semester. At rejse er noget jeg plejer at gøre, men i praktikken ville jeg gerne lære at arbejde i et andet land som journalist og forbedre mit spansk, siger hun. Anne Pallisgaard kom på en redaktion i Chile, hvor hun fik lov til det meste. For eksempel var hun redaktør på sit eget radioprogram og sendte live en gang om ugen. Men hendes mod blev først rigtig testet, da hun var udsendt ved en FN-konference om kvinders rettigheder: Jeg sad og tænkte: Nu skal jeg altså stille et spørgsmål, for jeg har taget mine briller på og sidder og ser rigtig dygtig ud. Så jeg rakte hånden op og sagde: Anne Pallisgaard, Santiago Times og spurgte til, hvad FN gør for at undgå, at mænd banker deres koner. Svaret hørte jeg ikke engang. Jeg sad bare og følte mig så fed, fordi jeg turde spørge. For nogle studerende bliver praktikperioden endestationen for journalistuddannelsen. Det er dem, der aldrig kommer tilbage, og som aldrig kan kalde sig journalist på papiret Tekst: Kirstine Biltoft-Knudsen For nylig fandt BT-journalist Bertel H. Jensen et lille stykke regnskov på sit køkkenbord. Det lå i en af de bunker af papirer, som han aldrig rigtig får taget sig af. Det var hans eksamensbevis fra Journalisthøjskolen. Det lå i en stor tyk kuvert, som man ikke kan bruge til en skid. Det er bare et lille stykke regnskov. Så drop da den skide skole Bertel H. Jensen er en af dem, der var tæt på aldrig at vende tilbage fra praktikken. Sommeren efter sin praktik på BT blev han nemlig tilbudt en fast stilling på BT s nye blad Dato. Han husker, at det var en svær beslutning at forlade skolen. Jeg søgte svar hos journalister, praktikanter og højt placerede folk i medieverdenen. Alle steder mødte jeg det samme svar. De sagde: Drop da den skide skole. Vi er pisseligeglade. Og jeg må indrømme, at hvis der var nogen, der kom og spurgte mig i dag, så ville jeg sige det samme. Alligevel valgte Bertel at vende tilbage til Journalisthøjskolen efter halvandet års forlænget praktik. Han mener bare ikke, at det sidste år på skolen har gjort ham til en bedre journalist. Uuddannede er enormt sårbare Det er tre år siden, at Jesper Zølck takkede ja til jobbet på TV 2 News. Han er en af dem, der aldrig kom tilbage. I dag er han redaktør, og han har aldrig fortrudt, at han ikke fik et eksamensbevis: Hvis jeg skal søge et job på en avis eller et andet tv-medie, så er de ligeglade med, om jeg har et bevis fra Journalisthøjskolen. De vil kun kigge på, hvad jeg har lavet på TV 2. Pia Færing, der står for praktikken på Journalisthøjskolen, erkender, at den danske mediebranche i dag er ligeglad med de studerendes eksamensbevis. Alligevel mener hun, det godt kan betale sig at færdiggøre uddannelsen: Jesper bliver enormt sårbar den dag, han vil prøve noget andet end TV 2, eller den dag TV 2 ikke længere har brug for ham. Når man ikke har de færdigheder, man lærer på uddannelsens sidste år, får man svært ved at klare sig i fremtidens medieverden, siger hun. At lave opgaver til ingenting Indtil videre har Jesper Zølck dog ikke haft problemer med at klare sig i medieverdenen, selvom han ikke kan kalde sig journalist på papiret. Tværtimod. Kort tid efter han afsluttede sin praktik på TV 2, eksploderede mediebilledet med gratisaviser og nye nyhedskanaler. Jobmulighederne var store, TV 2 News var i opstartsfasen, og Jesper Zølck blev hurtigt tilbudt at ride med på mediebølgen. Jobbet var en mulighed, han ikke kunne sige nej til, og han kan ikke se, hvorfor han skulle være blevet på skolen: Der var så mange gode muligheder ved jobbet, der vejede tungere end at skulle tilbage på skolen og ikke komme med på den bølge, der var. På det tidspunkt var det vigtigere for mig end at sidde på skolen og lave opgaver til ingenting. Flere ambitioner, tak At lave opgaver til ingenting er også noget, Bertel H. Jensen kender til. Han mener nemlig, de studerende vælger skolen fra, fordi det ikke motiverer at skrive til skraldespanden. Journalisthøjskolen skal have flere ambitioner om at publicere noget af det, de studerende laver på 7. og 8. semester. Det er Pia Færing komplet uenig i. Det har slet ikke noget med det at gøre. Det handler om hans egen mangel på forståelse for personlig udvikling. Det sidste år på skolen bliver nemlig brugt på at gå tilbage og kigge på processen og reflektere over det, man har lavet i praktikken, siger hun. Uden rejsebureau Ligesom Anne Pallisgaard fandt Thomas Gam også hurtigt ud af, at man skal være opsøgende, når man er ude på fremmed grund. Derude bliver man boostet i at finde historier og være kreativ, for der er jo en masse ting, man ikke forstår og kender til, siger Thomas Gam, som på sit 4. semester var på en avis i Cambodja. Han er stadig sikker på, at beslutningen om udlandspraktik var den rigtige, men mener, at det kræver meget selvstændighed - også inden man skal af sted. Jeg synes, det er fint, at man skal stå for det meste selv. For hvis man ikke engang selv kan planlægge det og finde ud af at få kontakterne, så skal man nok heller ikke tage derud, siger han. Pia Færing ser også vigtigheden i, at de studerende selv tager ansvar for udbyttet af deres praktik. Hvis det er fordi, man vil ud i verden, hvorfor så ikke passe børn på et børnehjem i Bolivia i seks måneder? Der spiller man ikke hasard med sin faglighed, siger hun og tilføjer Skolen er meget påpasselig med ikke at være de studerendes rejsebureau.

11 Vil du også have Heidi Frederikkes telefonnummer? Tekst: Søren Andersen 4. semester Praktikant, TV2 Sportem For få måneder siden hang arbejdsrapporter og stillesiddende auditorieundervisning mig langt ud af halsen. Nu er jeg en del af, TV2 Sporten. Og for fanden hvor er det fedt. Hvor jeg i december lavede historier, der aldrig nåede længere end til en underviser, så bliver mine indslag nu bragt i landsdækkende tv. Jeg får feedback fra garvede tv-journalister og jeg bliver tildelt fede opgaver. Men vigtigst af alt; der bliver sgu lyttet til mig. Kommer jeg med en brugbar ide, så får jeg også lov til at køre ud i verden og få den i kassen. Ikke noget med at de rutinerede har førstevalg på de sjove opgaver. Jeg har sat dagsordenen med en historie om ti minutters straffe for gule kort. Jeg har været i Esbjerg og følge en flok gamle landsholdsspillere, og jeg har været i Århus og dække en håndboldkamp, jeg ikke vidste en skid om. Fælles for alle opgaver er, at jeg har lavet dem, fordi jeg har budt ind. Og når det sker, vises der også en tillid og en tro på, at jeg - på trods af få dage i faget - er i stand til at levere et produkt, der er godt nok til at være tophistorie i de sene nyheder. Det er derfor, det er så fedt at være i praktik. Men på en stor station som TV2, går det til gengæld heller ikke at gå og gemme sig. Albuerne i øjenhøjde og så ellers fremad. Det er taktikken, hvis man som prakker på TV2 Sporten vil lave de sjove ting hver dag. Det gælder om at byde ind med forslag til historier hver dag og presse på. Det har jeg lært. Jeg har haft dage, hvor jeg ikke har haft den fede ide, dage hvor jeg ikke lige tændte på dagens tophistorie. På de dage bliver man hurtigt gemt væk og får lov til at klippe 25 sekunders storslalom fra Val de Something. Det er sgu ikke fedt. Men med så mange stærke kolleger, så får den, der er mest stille, sgu opgaven. Når det er sagt, så skal du - ligegyldigt hvilket semester du går på - glæde dig helt vildt til at komme ud i den virkelige medieverden og få rigtig snavs under neglene. For det er sgu det fedeste! Og nej drenge, I får ikke Heidi Frederikkes telefonnummer med mindre I selvfølgelig vælger TV2 Sporten! Mig og Josef Fritzl I sidste uge var fjerdesemesterstuderende Mads Møller Lauritsen en del af et mediecirkus af de helt store, da han som praktikant på Ekstra Bladet var i Østrig for at dække Fritzl-sagen. Her kan du læse om hans oplevelse Tekst: Mads Møller Lauritsen 4. semester Praktikant, Ekstra Bladet Fredag d. 13 marts kl satte jeg mig ind i Ekstra Bladets tv-bil og satte kursen mod St. Pölten i Østrig. 14 timer senere startede mit livs hidtil største journalistiske oplevelse. Jeg skulle sammen med journalist og mentor Heine Jørgensen dække retssagen mod sexmonsteret Josef Fritzl for web tv-redaktionen. Jeg anede virkelig ikke, hvad jeg skulle stille op. Jeg stod pludselig som artist i et 300 mand stort mediecirkus, hvor jeg mest af alt følte mig som den jonglerende hund, man kun sender ind, når elefanterne nægter at danse på bagben. Live Mads, her om en halv times tid tester vi lige live-signalet. Så forestiller jeg mig, at du står med mikrofonen i morgen tidlig, når vi sender live på nettet, sagde Heine søndag aften. Han er ikke typen, man siger nej til, så jeg nikkede pænt og sagde ja, det super. Efter fem timers søvn stod jeg igen foran kameraet, og inden jeg havde set mig om, havde jeg fortalt mere eller mindre alt, jeg vidste om Josef Fritzl og sagen mod ham. Det var en bragende succes, som medførte personlig ros fra både mor og øverste chef. Pludselig kunne jeg se en mening i at bruge de ting, jeg havde fået smidt i hovedet på Journalisthøjskolen. En af de ting, som nemlig ikke var druknet på Kurts Mor, var, at det som praktikant er en fantastisk idé at sige JA til alt. Og med frygt for at lyde som en præmiestræber af en jubelnar, blev det mit mantra. Jeg står her foran Fritzls hus De efterfølgende dage stod den på historiejagt. Fritzl-sagen er en af de få, som i sandhed er gennempulet på alle leder og kanter af samtlige medier i hele verden. Det virkede umuligt. Mens jeg gik i et runners high af ren begejstring over at have fået lov til at komme med til Østrig, interviewede jeg gud og hver mand på tysk. I den katolske kirke i Fritzl-familiens hjemby, Amstetten, sad jeg med foldede hænder i skødet, salmebogen ved siden af mig og min historiesult foran mig. Jeg bad til gud for, at præsten ville nævne Fritzl i sin prædiken. Så ville jeg i det mindste have en halvskidt sidehistorie. Kein kommentar!, sagde præsten, da jeg efter gudstjenesten spurgte ham, hvorfor han ikke nævnte manden, som han ellers tidligere har kaldt en god katolik. Turen gik derefter tilbage til St. Pölten, hvor en lokal restauratør havde udset sig Fritzlsagen til at være den helt store gevinst. Han havde lanceret en ny ret, som han kaldte Fritzl Schnitzl. Heller ikke han kunne bidrage med noget til hverken blok eller video. Han var nemlig blevet sagsøgt langt ned i helvede for at bruge brandet Fritzl kommercielt og var derfor fanget i sin helt egen Fritzl-sag. 122 arbejdstimer senere Jeg var i Østrig i syv dage. I løbet af de dage fik jeg mig sådan én på opleveren, at jeg aldrig glemmer det og oven i købet blev jeg en dygtigere journalist. Alt sammen takket være Ekstra Bladet, der gav den nyudsprungne praktikant lov til dække Fritzlsagen sammen med landets - efter min mening - absolut mest ambitiøse mentor.

12 Å R E T S P R E Dommerne valgte Maria Fonfaras vinderbillede på denne baggrund: Livsglæden i Maria Fonfaras billede af pigen, der rider ud i køkkenet på ryggen af sin far, fik dommerne til at klukle flere gange. Det viser det dagligliv i Danmark, som heldigvis ikke altid er i faste rammer med arbejde, aftensmad, lektier og jagten på materielle goder. Dette billede handler om liv; helt konkret mellem far og datter. Maria Fonfara rider på en bølge Hverdagsbillede blev Maria Fonfaras første pris ved Årets Pressefoto Portrætfoto: Lærke Posselt Tekst: Henrik Dons Christensen Det går godt for Maria Fonfara. Hendes netop afsluttede hovedopgave om ældre menneskers sexliv fik et 12-tal til eksamen, hvilket også medførte, at hun vandt Scanpix pris. Nu kan hun også bryste sig af titlen Årets Hverdagsbillede. Dog med et helt andet billede. Jeg var meget spændt op til Årets Pressefoto. Jeg havde fået så meget ros for hovedopgaven, så jeg troede, at det var de billeder, der ville vinde, siger hun og tilføjer: Men da jeg viste Jonathan Bjerg Møller (fotograf, red.) billederne, sagde han, at billedet med pigen ville vinde Årets Pressefoto. Billedet fra Fejø stammer fra en serie, som Maria Fonfara lavede i de sidste tre uger af sin praktiktid på Politiken. Der bliver dog ikke meget tid til billeder i den nærmeste fremtid. Den 31-årige fotograf venter barn, så der har ikke været meget at lave, fortæller hun: Det er helt umuligt i min situation at få job, så jeg tager de små opgaver, jeg kan få.

13 S S E F O T O Rumle Skaftes vinderbillede fik følgernde ord med på vejen af dommerne: Der er action og energi i Rumle Tornhøj Skaftes billede, hvor både tåregas og helikoptere flyver gennem luften. Det er godt fanget og har samtidig en stærk komposition og et stærkt udtryk. I et enkelt skud fortælles hele historien om vores demokratiske rettighed til at demonstrere. Fotoet er i øjeblikket, og det hele er i et enkelt billede. Mens fotografen er udsat for samme tåregas som demonstranterne. Demonstrant sikrer Rumle Skafte pris På trods af at Rumle Skafte ikke ser sig selv som den typiske nyhedsfotograf, vandt han prisen for Årets Nyhedsbillede De øvrige vindere ved Årets Pressefoto 2009 var: Årets Pressefotograf: Årets Pressefoto: Årets Tv-Fotograf/TV Dokumentar: Jan Grarup Peter Hove Olesen Jørn Stjerneklars og Stig Stasig Tekst: Henrik Dons Christensen Årets Visuelle Journalistik på Internettet: Henrik Kastenskov Billedet af den tårevædede demonstrant fra Befri Lejren -demonstrationen, taget af den nyligt uddannede fotojournalist Rumle Skafte, vandt i den første weekend af marts prisen for årets nyhedsbillede ved Årets Pressefoto i Odense. Valget kom som en overraskelse for den 26-årige fotograf. Jeg havde ikke regnet med, at det var det billede, der skulle løbe med prisen. Men billedet er meget klassisk fotojournalistik i forhold til mine andre billeder fra demonstrationen, og det er muligvis derfor, det blev valgt, siger han. Billedet stammer fra en serie fotos fra demonstrationen, der blev skildret som et krigsslag. Hvis man har set mine billeder, ved man, at nyhedsbilleder ikke er mig. Derfor havde jeg håbet på, at det var mine portrætter, som jeg var blevet nomineret for. Til gengæld kan prisen bruges, hvis jeg skal søge arbejde et sted, siger han. Det er ikke første gang, Rumle Skafte har billeder hængende ved Årets Pressefoto. Sidste år var han også repræsenteret ved et billede fra en serie om en S/M-klub i Odense. Portræt: Udenlandske nyheder: Sport Action: Sport reportage: Reportage udland: Reportage Danmark: Åben klasse: David Høgsholt Peter Hove Olesen Lars Krabbe Nanna Kreutzmann Jan Grarup Thomas Lekfeldt Linda Henriksen

14 Hvaffor en fusion? For lidt over et år siden slog Den Grafiske Højskole og Danmarks Journalisthøjskole pjalterne sammen. De studerende har ikke mærket fusionen, og det faglige samarbejde lader vente på sig Fusionen mellem Den Grafiske Højskole og Danmarks Journalisthøjskole skete ikke uden ballade. Det var langt fra kærlighed ved første blik. Medarbejdere fra den Journalistiske Højbunker gik på barrikaderne, fordi de var bange for, at Mediehøjskolen ville få for meget indflydelse bag betonmurene på Olof Palmes Allé. Det var derfor ikke udelukkende en glædens dag, da Danmarks Medie- og Journalisthøjskole den 1. januar 2008 var en realitet. Faglig fusion må vente Et år og tre måneder senere har roen sænket sig blandt de fusionerede. Journalisthøjskolen og Mediehøjskolen ligger stadig med to bælter og en halvstor fynsk ø imellem sig, og indtil videre har den største debat handlet om et x. Hvis ikke det var fordi, netop x et havde fået en prominent plads på skolens nye glasdøre i vandrehallen, havde vi måske helt glemt, at vi var fusioneret. For de studerende har der endnu ikke været et egentligt fagligt samarbejde eller udbytte af langdistanceforholdet til grafikerne i Emdrup. Ifølge faglig leder på Journalisthøjskolen Henrik Berggren kan et sammenfald af tilfældigheder være årsagen til, at den faglige fusion lader vente på sig: Et magasinforløb, der for indtil et halvt år siden kørte på grunduddannelsen, ville have været et oplagt STOR erfaring = HØJ løn kroner. Så stor er forskellen mellem den højeste og den laveste gennemsnitlige månedsløn til journalisterne på de danske aviser. Men de store forskelle har naturlige forklaringer, lyder det fra aviserne Tekst: Mette Albæk Tekst: Sofie Marie Ottsen Hansen I januar måned dumpede der sammen med fagbladet Journalisten et løntillæg ind ad brevsprækken hos Journalistforbundets medlemmer. Lønstatistikken, som Journalisten selv har udarbejdet, viser blandt andet, at der er store forskelle på, hvor meget de danske journalister på de forskellige dagblade tjener. Jakob Høyer er chefredaktør på metroxpress, som ligger blandt aviserne med de laveste gennemsnitlige månedslønninger. Ifølge ham tager de relativt lave lønninger udgangspunkt i avisens historie: Helt fra starten har vi villet lave en langtidsholdbar forretning med lavere lønninger og sparsomme budgetter, fortæller han og tilføjer, at de lave lønnninger også skyldes, at en stor del af avisens medarbejderstab er nyuddannede journalister. Vi satser meget på unge, nyuddannede journalister. De passer til vores målgruppe, og så er de ofte mere dynamiske og engagerede. Erfaring koster På Jyllands-Posten får journalisterne i gennemsnit lidt over kroner om måneden, og det placerer avisen i toppen af lønningslisten. En placering man skal tilbage til 1970 erne for at forstå. JP var en af de eneste aviser, som dengang stod uden for Dansk Arbejdsgiverforening, så vi fik forhandlet gode overenskomster, fortæller Bo Jørgensen, tillidsrepræsentant på Jyllands-Posten. I forhold til lønniveauet på metroxpress er det afgørende på Jyllands-Posten, at mange journalister har en høj anciennitet. Det vil sige, at de har været i en journalistisk stilling i flere år. Jo mere erfaring, desto højere løn. Det er klart, at vores mange erfarne journalister vejer tungt i statistikken. Desuden satser vi hårdt på erhvervsjournalistik, og her har efterspørgslen på journalister været stor, forklarer Bo Jørgensen. sted at samarbejde med Mediehøjskolen. Men det forsvandt i forbindelse med omlægningen af 7. semester, som vi lige nu er ved at køre ind. Man kan sige, at vi for tiden har hænderne fulde, forklarer Henrik Berggren. Han håber, at et egentligt samarbejde mellem de to skolers grunduddannelser kan realiseres inden for et års tid. Danmarks Medie- og Sygeplejeskole På den anden side af Fyn går vore søskende-studerende rundt uden at skænke os en tanke. Journalisthøjskolen er i hvert fald ikke noget, der ligger Sofie Ellebæk meget på sinde. Hun er 22 år og kan i 2010 forlade Mediehøjskolen som færdiguddannet grafisk designer. Vi tænker helt ærligt ikke så meget på jer derovre i Jylland. Faktisk slet ikke. Det eneste, der har været lidt irriterende ved fusionen, er at vores økonomiafdeling er flyttet til Århus. Logistisk kan det være besværligt, når man, som mig og min klasse, lige nu er i gang med at spare op til en studietur til New York, fortæller Sofie Ellebæk og tilføjer: Jeg hørte rygter om, at vi enten skulle have fusioneret med Journalisthøjskolen eller Sygeplejeskolen, og så kan man da sige, at vi har mest til fælles med jer. Fornuft eller følelse Fusionen i 2008 var en fornuftig beslutning. Fornuftig for Journalisthøjskolen og Mediehøjskolen, der dermed begge slap for at blive indlemmet i regeringens forlig om at samle landets professionsrettede videregående uddannelser på syv store professionshøjskoler. Men om fusionen bliver mere end blot et fornuftsægteskab, er det endnu for tidligt at sige. Henrik Berggren nærer stadig store håb for de fremtidige muligheder, samarbejdet med Mediehøjskolen giver. Det kunne jo være fantastisk, hvis vi havde mulighed for at flytte en klasse journaliststuderende til København en måned og så have et redaktionslokale på Mediehøjskolen. Der er mange spændende ideer for fremtiden, men lige nu er det det rent praktiske, der sætter begrænsninger. Hvis vi skal have et helt nyt forløb ind i grunduddannelsen, vil det være på bekostning af noget andet, og det ved jeg ikke, hvad skulle være, siger Henrik Berggren. Hvad laver de egentlig? På Mediehøjskolen kan man blandt andet uddanne sig til: Grafisk designer Layouter Web-designer Art director Konceptudvikler Projektleder Produktionsleder Konsulent Gennemsnitsløn for alle medlemmer af Dansk Journalistforbund: kr. Arbejdsløshedsprocent blandt journalister 2008: 5 procent Top 3 lønsteder Weekendavisen: kr. Ekstra Bladet: kr. Jyllandsposten: kr. Bund 3 lønsteder DagbladetHolstebro: kr. Herning Folkeblad: kr. MetroXpress: kr.

15 Journalistuddannelserne er lige gode Dine undervisere fortæller dig, at du går på landets bedste journalistuddannelse. Men praktikstederne er fuldstændig ligeglade med, hvor du kommer fra Tekst: Thomas Klose Jensen og Nikolaj Søndergaard Dem fra Journalisthøjskolen kan håndværket, dem fra Syddansk Universitet kan arbejde på alle platforme og dem fra RUC er akademikere til benet. Argumenterne for hvilken journalistisk uddannelse, der er bedst, er mange. Men i realiteten er der ingen forskel, når praktikstederne skal vælge, hvem de vil have. Uddannelserne Ifølge RUCs hjemmeside ligger deres styrke i de studerendes akademiske færdigheder. Uddannelsen foregår på et universitet og er derfor på et fagligt højt niveau. Men det samme siger de på SDU, der som bekendt også er et universitet. Dem, der underviser her, er forskere. Det vil sige, at det er forskningsbaseret undervisning, siger studieleder på Center for Journalistik, Karsten Prindts. Undervisningen skal gøre de studerende på Syddansk bedre til at behandle data. Det skulle gerne give vores studerende en naturlig kritisk tilgang til viden, da de er opdraget til at håndtere viden kritisk, siger Karsten Prinds om undervisningen på SDU. Dette skulle blandt andet sørge for, at de studerende undgår at lave en ny undersøgelse viser -historier uden ordentlig argumentation. Derudover lærer de studerende på SDU de håndværksmæssige kvaliteter. Kvaliteter, som Journalisthøjskolen påstår at fokusere på. Forskellene i praksis Vi burde stå med tre forskellige journalistuddannelser, men er de studerende og kommende praktikanter så forskellige? Ja, siger Kasper Birk, der er praktikantvejleder på NORDJYSKE Medier. Han uddyber: De er alle sammen forskellige individer. Til gengæld mener han ikke, at der er nogen forskel på de studerendes kompetencer. Overhovedet ikke, siger han. Svaret er det samme, hvis man spørger praktikantvejlederen på Politiken, Trine Lundager. Vi kan få gode praktikanter fra alle tre steder, og vi kan få praktikanter, vi bliver skuffede over fra alle tre steder, siger hun. Det, de kigger på, er den enkelte person og ikke uddannelsesinstitutionen. Det samme får man at vide, hvis man spørger på JydskeVestkysten. De kan det samme, siger praktikvejleder Jesper Rasmussen. På ingen af de medier, Illustreret Bunker har talt med, mener praktikvejlederne, at man kan mærke forskel i de journalistiske kompetencer fra de tre journalistuddannelser. Du står altså ikke forrest i køen hos praktikstederne, selvom du kommer fra den rigtige journalistuddannelse. Politiken viser virkeligheden Politiken har ændret sin relativt restriktive billedpolitik. Det betyder, at der nu er åbnet op for at kunne bringe mere voldsomme billeder af død og lemlæstelse i avisen Tekst: Jeppe Bøje Nielsen Foto: Tobias Selnæs Markussen Da beslutningen om at ændre Politikens mangeårige billedpolitik blev truffet den 17. januar i år, havde den israelske hær i to uger befundet sig i Gaza i et internationalt magtvakuum. Der var endnu tre uger til, at USAs nuværende præsident skulle indsættes, og Gaza havde i flere måneder været lukket land for journalister. Samtlige medier var afhængige af de palæstinensiske fotografer, der befandt sig i Gaza og leverede meget voldsomme billeder til den internationale presse. Alligevel bedyrer Politikens fotochef Per Folkver, at avisens nye billedpolitik, som blev offentliggjort i krigens sidste dage, ikke havde noget med Israels invasion at gøre. Han fortæller, at beslutningen har været under opsejling i lang tid, og at den blev revideret mange gange inden den endelige offentliggørelse. Beslutningen blev truffet, så vi kunne tilpasse os virkeligheden efter den 11. september Med internettets fremmarch er der sket en forråelse af mediebilledet, som gør, at vi ikke længere kan fastholde vores gamle billedpolitik, forklarer han og understreger, at avisen ikke må blive et reservat, hvor man ikke møder virkeligheden. Brud med mangeårig tendens Politikens beslutning, om i højere grad at ville dokumentere de uskønne dele af virkeligheden, er et brud med en mangeårig tendens i de danske medier om ikke at ville bruge krigsbilleder, fordi de er for voldsomme. Det f o r t æ l l e r Søren Pagter, der er leder af fotojournalistuddannelsen på Journalisthøjskolen. Han mener, at det er på høje tid, at Politiken ændrer sine Per Folkver, fotochef på Dagbladet Politiken retningslinjer på området. Det er nødvendigt at vise folk, at man d ø r rundt om i verden. Der er billeder, som er nødvendige at bringe, siger han, men understreger, at man ikke nødvendigvis skal bringe billeder af døde mennesker bare for effektens skyld. At turde vise grusomme billeder er et fortællemæssigt redskab som så mange andre. Og hvis man ikke vil skåne sine læsere for de grimme aspekter af virkeligheden, bliver man nødt til også at vise krigens grusomhed i billeder. Det må ikke blive et rædselskabinet For den danske fotograf Jan Grarup, der er ansat ved Politiken og netop kåret som årets pressefotograf, har den nye billedpolitik dog ikke har ændret på hans tilgang til sit arbejde. For som han siger: Jeg tager de billeder, der skal tages. Han fortæller, at han efter Israels invasion af Gaza tog nogle meget voldsomme billeder, som muligvis kommer til at se dagens lys i en multimedieproduktion. Billeder, som er så voldsomme, skal nemlig bruges med forsigtighed. Læserne skal kunne vælge dem fra, og det kan de ikke, hvis de bliver bragt i en avis, siger han. Det er Politikens billedchef Per Folkver enig i. Han understreger, at selvom avisen har åbnet for muligheden for at bringe voldsomme billeder, så betyder det ikke, at avisens læsere skal forberede sig på at se billeder af døde mennesker, hver gang de åbner avisen. Enhver beslutning om at bringe voldsomme billeder vil nemlig blive overvejet meget nøje i forhold til den journalistiske kontekst. Det er aldrig nemt at træffe disse beslutninger, og jeg er altid selv enormt i tvivl, siger Per Folkvert.

16 Denne udgaves klummetvekamp og fokus handler om os og hvem vi er - RENT NAVLEPILLERI Journalistman to the rescue! Tekst: Mikkel Noel Lanzky, journ(ide)alist Der er ingen, der er sejere end os Tekst: Lisbeth Svalgaard - synes vi selv Journalister er seje. Lad ingen fortælle jer andet. De fleste af os har formentlig brug for en kugleramme, hvis det skal gøres op, hvor mange gange vi har hørt ideen om journalisterne som demok ratiets vagthunde. Fortærsket, simplificerende og skudt ved siden af. Og dog. For selvom de højtprofilerede studieværter hæver millionlønninger, og idealerne, for det vi publicerer, daler i takt med prisen på en helsidesannonce, er det stadig journalisterne, der fortæller verden, hvordan den ser ud. Vores profession er defineret af de folk, der udøver den. Det er dumdristige journalister, der lader hånt om flakveste og render rundt under mortérild for at lave portrættet af den lige så dumdristige nødhjælpsarbejder. Det er journalister, der holder magthavernes fødder til ilden og stiller de næsvise spørgsmål igen og igen. Det er journalister, der bryder kompleks information ned og formidler det på en forståelig måde. Er der nogen, der gør det for hæder og ære? Ja, sgu! Man kommer ikke langt uden ærgerrighed. Men det bibringer værdi, gør folk klogere og giver dem et oplyst grundlag at træffe beslutninger på. Er der journalister, der ikke tilfører merværdi? Ja, sgu! Men at affærdige branchen på den baggrund svarer til at stoppe al uddannelse af filosoffer, fordi ikke alle bliver den nye Heidegger (og de er endda bedre til at føre argumenter ad absurdum). Journalister er død og pine nødvendige. Hvor skal den næste Frank Grevil gå harmdirrende hen, når magten bliver for fuldkommen og ikke besværliggør sig med at overholde spillereglerne? Journalisterne har den privilegerede og fordrende rolle at skulle knibe øjnene skeptisk sammen og være mistroiske over for alt, hvad vi møder. I striden balancerer vi på hegnet, indsamler, vurderer, fortolker og formidler. Var der sprængladninger i tårn syv? Og var de plantet af Londons finansverden? Not fucking likely. Men lad os da undersøge det med et frit og uhildet sind. Det er den unikke position, journalister har vi er historikere i nuet, og vores fineste våben er nysgerrighed og kritisk sans. Det kan godt være at journalistikken ikke er perfekt. Men hvem bedre end journalisterne til at sørge for, at den bliver det? Kan I så komme ud at redde verden! Foto: Jonas Vandall Ørtvig I får verdens bedste job. Journalistik er den bedste profession i verden! Sådan gjalder det gang på gang ud over auditoriets nedklappede, blå sæder. Indoktrinering af den fineste slags. Man behøver ikke engang overtale folk til at tro på det. Hvis man får at vide, at man har valgt verdens bedste profession, så tror man da på det. Det er navlepilleri på højt niveau. På Journalisthøjskolen er det nok de færreste, der er i tvivl om, at de befinder sig på den sejeste uddannelse i hele verden. Det foregår muligvis på det grimmeste uddannelsessted i verden, men det er i hvert fald sejt. Og hverken studerende eller undervisere er blege for at minde hinanden om det. Vi er så meget ovre det der erkendeapparat-pjat, der fortælles om de første uger. Vi er den fjerde statsmagt! Og når man nu kun lige akkurat fik røven med sig i mediejura, så er det egentlig ret godt gået. Det begynder ellers så ydmygt, når man den første dag træder ind i bunkeren. Helt overvældet undrer man sig over, hvordan man nogensinde skal blive en dygtig journalist. Personligt havde jeg et lettere neurotisk øje-tic under hele JMU-forløbet. Ægte stress. Men så begyndte de at stå og galpe derinde i auditoriet. Om hvor pissedygtige vi bliver i forhold til de gamle rotter i faget. Om verdens bedste job. Om alt det man får lov til, når man er journalist. Om at folk svarer på alt, hvad du spørger om, bare fordi du er journalist. Fedt-fedt-fedt, tænker man. Helt selvtilfreds. Og pludselig stod alle, uden selv at opdage det, med en tredjedel af den ene pegefinger solidt plantet lige midt i navlen. Pilleriet begyndte. Som med et lille kækt fingerknips, er man i stand til at affeje Ekstra Bladets journalistik som en billedbog for voksne og afskrive Aftenshowet som pinligt, fordi værterne ikke kan stille åbne spørgsmål. Ryste på hovedet af alle de ufaglærte nyheds- og tv-værter. Vi kan jo alt det der meget bedre. Vores uddannelse er jo totalt opdateret, venner! Vi kan vælte regeringen, hver gang vi laver en historie. Også selv om den handler om bilmåtter af bast. Eller - måske kan vi vælte en mindre kommune. Cavling kigger i hvert fald forbi en dag, det er helt sikkert. Vi sætter griller i hovedet på os selv. Vi har for fanden en hel avis, der kun handler om os, bliver skrevet af os, så det til sidst kan læses af os! (Og ja, det er den avis du læser i nu!) Faktisk er vores uddannelse så sej, at vi bliver verdensmestre i at pille i både vores egen og vores medstuderendes navler. Mon vi får en pris for det?

17 Journaliststuderende er en forkælet race Journaliststuderendes sociale baggrund har konsekvenser for journalistikken, lyder det fra fagfolk. Studieleder på Journalisthøjskolen ønsker sig en bus med studerende, der udforsker vestkysten Tekst: Jens Anton Bjørnager og Jens Anton Tingstrøm Hvis jeg kunne få et af mine ønsker opfyldt, ville jeg gerne sætte de studerende ind i en bus og køre hele vejen op langs Danmarks vestkyst og tale med folk, der har boet der hele livet, siger Solveig Schmidt, studieleder på Journalisthøjskolen. Hun synes, at alle kommende journalister bør blive bevidste om deres egen sociale klasse. Det skal undgås, at de studerende trækker deres egen forestilling om et normalt liv ned over hovedet på interviewpersonen. En undersøgelse af 1. semester viser, at de studerende kommer fra familier med et langt højere uddannelsesniveau end resten af befolkningen. For eksempel har 21 procent af de studerendes forældre en lang videregående uddannelse, mens kun 5,4 procent af befolkningen har samme uddannelsesniveau. Sammenhæng mellem vinkling og social baggrund Palle Smed, chefredaktør på 3F s Fagbladet, er overbevist om, at journalisternes sociale baggrund har en indflydelse på vinklerne i historierne. Han nævner den finansielle krise som et eksempel. Dækningen, der koncentrerer sig om bankpakker og behovet for skattelettelser, vækker sikkert genklang hos mange journalister. Men få beskæftiger sig reelt og kvalificeret med, at tusinder hver uge bliver arbejdsløse. Der er selvfølgelig intet, der er sort og hvidt i denne sammenhæng, men vi kan mærke det på de praktikanter, vi har på Fagbladet. Deres baggrund har betydning for, hvordan de griber stoffet an, forklarer Palle Smed. Journalistik for eliten Inger Lise Jønsson, redaktør på NORDJY- SKE Medier, tror, at den sociale skævhed betyder meget for valget af emner på redaktionerne. Vi kommer nemt til at skrive for eliten og meningsdannerne, siger hun og fortsætter: Det er ikke kun på Christiansborg og Det Kongelige Teater, der sker ting og sager. Det har også interesse. Men man skal sørge for at gå ud og følge folk i den hverdag, de har. Palle Smed påpeger, at journalisternes arbejdsforhold adskiller sig væsentligt fra 3F s bygnings- og industriarbejdere. Journalister er en forkælet race. De er højtlønnede og har job med høj status. Ingen bevidsthed om virkeligheden Hvis man spørger Solveig Schmidt, tænkes skævheden ind i undervisningen på Journalisthøjskolen. Den største udfordring er, at I ikke selv ved det, siger hun og fortæller, at de studerende ofte ingen bevidsthed har om, at de rent faktisk repræsenterer en beskeden del af de sociale lag i samfundet. Problematikken er derfor arbejdet ind i 1. semesters første forløb, JMU. Nogle gange forsøger underviserne at teste de studerende i, hvordan resten af samfundet ser ud. Klassikeren er, at de studerende tror, at procent har en videregående uddannelse. Men det er altså kun 5 procent af befolkningen, der har en lang videregående uddannelse, fortæller hun. Drikker vagthunde sig fulde? Tekst: Kirstine Høj Illustration: Asbjørn Sand Kan vi, kommende vagthunde, skæres over én kam? Er vi alle sammen børn af Familien Danmark, hvor mor og far har mellemlange videregående uddannelser? Er vi en selvsikker, spørgelysten flok af københavnere og århusianere med trang til fredagsbar, fest og fancy mixede drinks? Er vi virkelig så vilde med at høre os selv tale? Vil vi til enhver tid demonstrere i Villys navn iført moderigtigt, afslappet tøj og en øl i hånden? Og vigtigst af alt: Hvad spiser sårn nogle som os? Kun én kender os; Anne-Marie Dohm, rektor på Danmarks Medieog Journalisthøjskole: Hvor i landet kommer en journaliststuderende fra? En typisk journaliststuderende kommer fra hele landet, fordi vi er en landsdækkende uddannelsesinstitution. Hvad arbejder journaliststuderendes forældre med? Undervisning, eller i hvert fald et fag, hvor man som minimum har en mellemlang videregående uddannelse. Hvad spiser en journaliststuderende? Mængden af pasta, havregryn og pizza er formodenlig relativ stor. Hvad drikker en journaliststuderende? I gamle dage ville jeg jo nok have sagt øl, men den holder jo ikke nogen steder - hverken på studiet eller i fagene. Der er nok gået kildevand i den. Hvor tit drikker en journaliststuderende sig fuld? Det er jo nok en gang eller to om ugen, måske. Jeg tror ikke, en journaliststuderende adskiller sig fra andre studerende. Hvilken frisure har en journaliststuderende? De er ret moderigtige i virkeligheden. Hvilken tøjstil har en journaliststuderende? Der er gået sådan lidt retro og vintage i den. Det er jo tydeligt. Man må gerne have været en tur i genbrugsbutikken. Hvad stemmer en journaliststuderende? Journaliststuderende ligger lidt tættere på midten end studerende generelt med den samme uddannelsesbaggrund. Hvordan ser en journaliststuderende sin faglige identitet? Vagthunden: den kritiske person, som stiller spørgsmålstegn ved tingene, som skal grave og undersøge med en vis skepsis. Hvad er det mest karakteristiske træk ved en journaliststuderende? Nysgerrigheden. Journaliststuderendes mest karakteristiske træk: En ivrig, nysgerrig person - Malene Bech Christensen, Sygeplejeskolen, Århus Journaliststuderendes mest karakteristiske træk At ville frem i verden, opleve og opdage - Greta Geir Nielsen, Danmarks Radio, Århus Mandlige journaliststuderendes tøjstil: Med drengene er det hele stramt - Christina Egelund Christensen, Aarhus Akademi

18 Journaliststuderende er politisk aktive Er det muligt at bedrive objektiv journalistik, samtidig med at man skilter med sine holdninger i et politisk parti? Ja mener ekspert, nej mener to store praktisksteder Tekst: Kresten Morten Munksgaard At studerende på Journalisthøjskolen har en holdning til det meste, kan ikke overraske mange, der har deres daglige gang på skolen. En rundspørge blandt de studerende viser, at en fjerdedel tidligere har været medlem af et politisk parti. Ni procent er det stadig. Blot fem procent af den danske befolkning er medlem af et parti. Det vil sige, at næsten dobbelt så mange journaliststuderende er politisk aktive i forhold til resten af befolkningen. Tallene overrasker ikke David Nicolas Hopmann, der har skrevet en ph.d.-afhandling på SDU om balance og upartiskhed i politisk journalistik. Hvis man kigger på partimedlemmer, vil der oftest være en overrepræsentation af højtuddannede. Derfor har det ikke nødvendigvis noget at gøre med journalistuddannelsen, siger David Nicolas Hopmann. Han påpeger desuden, at det ofte sker, at folk, der interesserer sig for politik ønsker at blive journalister. Medlemskab kan blive et problem Hos to af de store praktiksteder har man en klar holdning til de medarbejdere, der er medlem af et politisk parti. Du kan ikke arbejde på TV2, hvis du samtidig er medlem af et parti. Det går ikke, at vi mistænkes for at være i lommen på nogen, når vi formidler nyheder. Både for vores egen og journalistens skyld, siger redaktionschef for TV2 Nyhederne, Jacob Nybroe. Næsten samme melding lyder fra Søren Holm-Hansen, praktikvejleder på Jyllandsposten. Her er det heller ikke velset, at man skilter med sin politiske holdning, men han understreger, at det ikke er noget de kan eller vil kontrollere. Begge medier understreger, at et partimedlemskab ikke udelukker en praktikplads, hvis blot praktikanten melder sig ud af partiet, inden praktikken starter. Politisk aktive studerende Anne Bjerregaard Kristensen på 5. semester er tidligere folketingskandidat for Kristendemokraterne og er i dag aktiv i Cura ungdom, som er en politisk tænketank, for unge med kristendemokratiske holdninger. Hun arbejder til dagligt på Altinget.dk hvor hun er i praktik. Hun mener ikke, det politiske engagement skaber problemer for hendes objektivitet. Jeg kan godt skille tingene ad. Jeg er journalist og ikke politiker, så det er ikke et problem. Faktisk har mit politiske engagementet givet mig bedre indsigt og et større netværk, som jeg bruger i mit arbejde, siger Anne Bjerregaard Kristensen. Forfejlet diskussion David Nicolas Hopmann mener hele diskussionen om partimedlemskab er helt forfejlet. Bare fordi du melder dig ud af et parti, ændrer du jo ikke holdninger. Der findes ikke en knap, man kan trykke på, og så bliver man objektiv, siger han. Han mener ikke, at det er et problem, at så mange journaliststuderende er eller har været politisk aktive. Der er ingen entydige beviser for, at journalistikken i Danmark er skævvredet, og jeg tror, at hele diskussionen bunder i en grundlæggende skepsis over for journalister, siger David Nicolas Hopmann. The Danes are not as reserved as they think they are Danes can be a little reserved, so be prepared to take the first step. So says the Handbook for International Programs at DSJ. This semester there are 49 exchange students at Journalisthøjskolen. One of them is 28-year-old Antonia Zennaro, who doesn t think this description fits the Danes Text: Thea Berg Johansen Photo: Lærke Posselt It s wednesday. As the sun is setting over Brabrand, Antonia makes Italian coffee on the ceramic stove. The bare walls in the apartment show that the four girls who live here haven t been living here for long. The entry phone at the door says Journalisthøjskolen 3. th. They all moved in late January or the beginning of February to attend a photo journalism program at Journalisthøjskolen. For the time being she is the only one who is at home but it won t be long before Antonia s kitchen is filled with people. The Danes Antonia was born in Germany but grew up in Northern Italy. She moved to Århus from Hamburg, and the difference between the Danes and the German people, who she knows so well, is striking. The Germans can be uptight and want to have things their way. The Danes are more easy going, Antonia says and continues, I like that the Danes want to taste life, and that they know how to do so. The espresso can on the stove is boiling as the first people show up at the apartment on Emmasvej. Today a Danish girl, Katrine, is coming to teach Antonia Danish, and two guys from Antonia s photo class is coming to dinner. I really want to learn Danish, now that I have the opportunity, Antonia says. As the kitchen is filling up with people, Antonia starts cooking. This is why Italian women have such big arms, Antonia smiles, stirring polenta, a heavy Italian maise porridge. Coming to Århus It has been almost two months since Antonia moved to Denmark. After living in Paris, Rome and Hamburg, Antonia knows what it s like to start a life in a new city, Changing town is always fucking hard. It takes some time to integrate yourself. All the international students in the kitchen agree that the school has done a lot to make them feel welcome. We didn t have to think of anything when we came here, Antonia says and continues, We were picked up at the train station, and they drove us to the place where they had arranged for us to live. The past ten years Antonia has not been living at home in the North Italian mountains. Her passion for photography has made her move around quite a bit. Journalisthøjskolen is hopefully the professional school for photography that she could not find in her home country. So far I like the school and Denmark a lot. I might consider moving here but I have only been here two months, and maybe I won t find it as great after living here for five years, Antonia wonders. But right now she values her time in Århus. I don t think the Danes should have such a negative view on themselves, Antonia says and continues, I really like the honesty of a Danish handshake.

19 Temposkift på 7. semester Halvandet år i praktik gør dig ikke til journalist. Tilbage på 7. semester giver tiden plads til fordybelse, mens teorien udfordrer Tekst: Mette Albæk Det føles som en maveplasker at komme tilbage fra praktik, hvor jeg har været vant til at svømme, så stærkt jeg kunne. Nu skal jeg pludselig lære at svømme på ryggen, siger Jonas Fjordside. Han er en blandt de studerende på 7. semester, som netop er vendt tilbage til Journalisthøjskolen efter halvandet år i praktik. For Jonas Fjordside er det både frustrerende og udfordrende at komme tilbage fra det journalistiske liv på Nordisk Film. Og et kapitel mere af studielivet kræver tilvænning, bekræfter Håkon Stolberg, hjemvendt praktikant fra DR: Jeg havde hørt mange dystre ting om at komme tilbage, men 6. semester kan godt begynde at glæde sig. Jeg synes, det er rigtig godt at få banket noget viden ind i hovedet igen. Mindre arbejdspres Mange har været væk fra Århus i praktiktiden. Den største ændring i de studerendes hverdag er dog, at arbejdspresset er væsentligt mindre. Vi har ikke en deadline hængende over hovedet hver eneste dag, og vi slapper lidt mere af med opgaverne, siger Jonas Fjordside. Fra Journalisthøjskolens side er det helt bevidst, at tempoet på 7. semester ikke er lige så højt, som de studerende oplever det i praktikken. Når du er i praktik, har du måske en halv time til at lave en nyhed. Du er i fuldt løb. Du skulle gerne fortsætte dit løb på 7. semester, dog lidt langsommere, så du tænker dig om imens, siger Henrik Berggren, faglig leder på Journalisthøjskolen. Små, hurtige nyheder med tilhørende kort deadline er skiftet ud med lange forløb, hvor de studerende kan fordybe sig, og det har sine fordele. Det passer mig rigtig godt, at der nu er tid til at lave tingene ordentligt. Det giver nogle helt andre muligheder, siger Håkon Stolberg. Fra deadline til teori Jonas Fjordside og Håkon Stolberg har sammen med deres semesterkammerater siddet tungt i Frøberts dybblå stolerækker de seneste uger. De er bogstaveligt talt tilbage på skolebænken, og det finder de hurtigt ud af. Tempoet er lavt, for det er svært materiale, vi sidder med. Og så skal man lige lære at lære igen, siger Jonas Fjordside. Ifølge Henrik Berggren er det Journalisthøjskolens pligt at udfordre de studerende, og derfor må teorien gerne være tung: Det er vigtigt at skelne mellem analytiske opgaver og journalistiske opgaver. De studerende har vist ude i praktikken, at de for eksempel kan lave nyheder. Det er vores udfordring at udfordre dem. KAFFEKAGEKAFFEKAGEKAFFEKAGEKAFFEKAGEKAFFEKAGEKAFFEKAGEKAFFEKAGE IDÈUDVIKLING TIRSDAG DEN 14. APRIL kaffekagekaffekagekaffekagekaffekagekaffekage Kl kaffekagekagekaffekagekaffekagekaffekagekaffekagekaffekagekaf LOKALEINFO FØLGER kaffekagekaffekagekaffekagekaffekagekaffekagekaffe KOM OG VÆR MED- Det er sjovt! kaffekagekaffekagekaffekagekaffekagekaffe KAFFEKAGEKAFFEKAGEKAFFEKAGEKAFFEKAGEKAFFEKAGEKAFFEKAGEKAGEKAFFE

20 Fra bylines til bogomslag Journalister udgiver flere bøger end førhen, og mange af tidens mest populære forfattere er uddannede journalister. På Journalisthøjskolen drømmer hver fjerde studerende om at gøre dem kunsten efter Tekst: Anja Bencke Mange danskere har i de senere år været opslugt af bøger, skrevet af journalister. Læserne har ladet sig begrave levende med Lisbeth S a l a n d e r fra bogen Mænd der hader kvinder. De er rejst med stemmen gennem fortællingen om Blekingegadebanden. De er trådt henover Christiansborgs bonede gulve på høje hæle, og de har fulgt tempelridderen Arns kampe i middelalderen. Fortællingernes forfattere Stieg Larsson, Peter Øvig Knudsen, Hanne-Vibeke Holst og Jan Guillou er blot et udpluk af de uddannede journalister, der har ladet ordene flyde, og teksterne blive flere hundrede sider lange. Flere og flere journalister bliver forfattere, og de er populære som aldrig før. Studerende med forfatterdrømme Den tendens har potentiale til at fortsætte, for på Journalisthøjskolen lever forfatterdrømmene i bedste velgående. Illustreret Bunker har lavet en rundspørge blandt de studerende, der viser, at mange går rundt med en bog i maven. Hele 76 procent af de studerende drømmer om at begrave slagsbegrænsningerne og udgive en bog i løbet af deres karriere. Og 26 procent vil hellere udelukkende have deres navn stående på bogomslag end på bylines. Forfatteren, der blev journalist Sådan var det også for journalist og forfatter Leif Davidsen, da han gik på Journalisthøjskolen i starten af 1970 erne. Han betegner sig selv som en forfatter, der blev journalist, fordi han allerede som ung ville skrive bøger og senere valgte journalistikken som et kompromis, der gav ham en levevej. Jeg ville skrive og fortælle historier. Selvom journalistik og fiktionslitteratur er to meget forskellige ting, så er begge dele historiefortælling, siger han. Leif Davidsen arbejdede i tyve år på Danmarks Radio og holdt ved journalistikken i mange år, selvom han fik sit gennembrud som forfatter. Jeg kunne godt lide vekselvirkningen mellem at være journalist og forfatter, siger han. Populære genrer og hurtige bøger Nils Bjervig er chefredaktør på BogMarkedet, der er tidsskrift for den danske bogbranche. Han har lagt mærke til det stigende antal journalister, der udgiver bøger, og at der hyppigt optræder journalistforfattere på boghandlernes bestsellerlister. Han mener, at journalistforfatternes succes i høj grad skyldes, at de ofte skriver bøger i genrerne spændingsroman og biografi, der er meget populære blandt danskerne. Men der er også sket et stilskift inden for journalistik. Journalister er blevet bedre til at fortælle personlige historier, og derfor kan flere også skrive bøger, siger han. Nils Bjervig fortæller, at journalistforfatterne skriver mere faglitteratur end skønlitteratur, og her kan evnen til at arbejde med korte deadlines være en stor fordel i aktuelle sager. Tag Stein Bagger-bøgerne som eksempel. Det er et aktuelt emne, og de skal skrives hurtigt. De bliver alle sammen skrevet af journalister, siger han. Fiktion og samfundsspejl Leif Davidsen skriver netop spændingsromaner, og han fik i 2007 Bog og Idé-prisen, der kårede ham som danskernes yndlingsforfatter. For ti år siden valgte han journalistikken fra og har siden været forfatter på fuld tid. Men han har gennem hele sit forfatterskab haft stor glæde af sin journalistiske baggrund, og hans bøger er et produkt heraf. Særligt journalistikkens researchteknikker åbnede hans øjne for en masse muligheder, og det har hjulpet ham frem til den genre, han skriver i dag nemlig den politiske spændingsroman, der er en blanding af fiktion og en afspejling af samfundet. Hvis ikke jeg var blevet journalist, så ville jeg sikkert skrive anderledes i dag. Jeg var nok blevet forfatter alligevel, men en helt anden slags, siger Leif Davidsen. Bodegaernes gallaaften: De gyldne toiletruller uddeles Tekst: Ditte Hedegaard og Merete Skibelund Foto: Melissa Ørnstrup Vi havner der alle før eller siden på én af de mere eller mindre skumle bodegaer i Århus midtby. Selvom det kun er et kort visit, vi aflægger, er der andet, der for nogle af os er mindst lige så vigtigt som prisen for en kold pilsner. Nemlig toiletforholdene. En højhellig onsdag aften drog vi ud på vores jernheste, fast besluttede på at bedømme toiletfaciliteterne på fem nøje udvalgte bodegaer i Århus midtby. Med os bragte vi pen, blok og gode venner med lysvågne øjne og en forfinet lugtesans. Det var blevet tid til uddelingen af De Gyldne Toiletruller. Afgørende kriterier Bedømmelseskriterierne var lugt, rengøringsniveau og kønsopdeling af toiletterne. Vi lagde desuden vægt på, om der var sæbe, reservetoiletruller og mulighed for afsluttende fingertørring. Vi kunne fra start konstatere, at toiletniveauet var forbløffende højt i forhold til det umiddelbare indtryk, bodegaernes stuemiljø gav. Det var dog ikke alt, der var fryd, gammen og blomsterduft. Selv Fredagsbarens uhumskheder af toiletter er lækre ved siden af det, vi oplevede denne aften. På Passage Vinstuen lå det i forvejen ikke så lækre håndklæde i skraldespanden. Kurts Mor kunne præsentere en grusom lugt samt masser af urin omkring og ikke i - toilettet. Celinas Bar på Nørre Allé bød på vægfliser a la karakteristisk lortebrun 70'er-farve, og det kneb med reservetoiletruller samt en næsten tom sæbedispenser. Vatpinde til hjørnerne Hjorten havde utroligt meget at byde på bare ikke et egentligt toilet til mændene. Så hvis der kommer en mand ud fra dametoilettet, er det et ildevarslende tegn, der lige så godt kan betyde Ingen adgang. Bedst var det på Cirkuskroen, hvor toiletterne skinnede, og alt så ud til at være gjort rent med en vatpind. Eneste minus er (for drengene), at tøserne kan se direkte ind i pissoiret. Hermed en opfordring til at besøge de mange hyggelige bodegaer, som Århus har at byde på. Ud over nogenlunde hygiejniske toiletforhold smagte øllene usædvanligt godt alle fem steder. Skål og god tur på toilettet. Uddeling af De Gyldne Toiletruller Cirkuskroen: Kurts Mor: Passage Vinstuen: Hjorten: Celinas Bar:

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

- Generalforsamling afklaring og fordeling af opgaver Herunder to punkter: mobilisering og praktisk

- Generalforsamling afklaring og fordeling af opgaver Herunder to punkter: mobilisering og praktisk Referat for bestyrelsesmøde KaJ, medie- og journaliststuderende Dato: Søndag d. 14/02 klokken 15-18 Sted: DJ s lokaler på Fiskergade, Aarhus C Tilstede: Anders (skype), Mie, Philip, Daniel, Kristian, Freja,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Punkt 1: Godkendelse af sidste referat - Ingen indvendinger Punkt 2: Nyt fra de forskellige udvalg Politisk udvalg ved Merete: - Opdatering på overenskomstforhandlinger

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Et liv med dit barn og mit barn er langtfra uden konflikter. Og tabuerne er svære at bryde Af Susanne Johansson, 30. september 2012 03 Bonusmor med skyld på 06

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen

Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen Hvad ser I på, når I bedømmer min indsats? Det kommer an på, om det drejer sig om en eksamen eller om et forløb, der skal bestås. Eksamen:

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Flygtningen (Final draft) 8.B - Henriette Hørlück Skole

Flygtningen (Final draft) 8.B - Henriette Hørlück Skole Flygtningen (Final draft) af 8.B - Henriette Hørlück Skole SC 1- GANGEN (DAG 1) Burhan går ned ad gangen mod klasseværelset. Han hører musik på sin mobil. Folk stopper deres snak. Elev 1 (Karls ven) ser

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

19. Hovedgeneralforsamlingen. stk.3. Forslag der ønskes under afstemning på Hovedgeneralforsamlingen, skal indsendes til

19. Hovedgeneralforsamlingen. stk.3. Forslag der ønskes under afstemning på Hovedgeneralforsamlingen, skal indsendes til 09-02-2015 Forslagene til Hovedgeneralforsamlingen 2015 Forslag nr. 1: Oprindelig tekst: 19. Hovedgeneralforsamlingen. stk.3. Forslag der ønskes under afstemning på Hovedgeneralforsamlingen, skal indsendes

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

Nyt fra Den Sikre Vej

Nyt fra Den Sikre Vej Nyhedsbrev maj 2005 Nyt fra Den Sikre Vej I dette nyhedsbrev kan jeg tilbyde en frisk opdatering på dagligdagen hos Camino Seguro, efter den nye skolebygning er taget i brug i en artikel skrevet af Anne

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson. Interview 0 0 0 0 Interviewet indledes. I: For det første, prøv at beskrive hvad en god, ung instruktør er ifølge dig? A: Jamen, for mig er en god instruktør én, der tør tage ansvar, og én, der især melder

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

TOBIAS For helvede da! Pludselig får TOBIAS øjenkontakt med SANKT PETER. SANKT PETER smiler, ser inviterende ud. TOBIAS går over til ham.

TOBIAS For helvede da! Pludselig får TOBIAS øjenkontakt med SANKT PETER. SANKT PETER smiler, ser inviterende ud. TOBIAS går over til ham. Tobias og Tragedien Manuskript 1. Int. Venteværelse Dag træder ind i et fremmed venteværelse. Han kigger sig undrende omkring. I rummet er der mange døre. Over dørene hænger skilte. På dem står der navnene

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Velkommen til 100 nye adresser

Velkommen til 100 nye  adresser Marielyst Grundejerforening Postboks 215-4800 Nykøbing F. Tlf.5413 0031 info@marielyst-grundejerforening.dk formand@marielyst-grundejerforening.dk www.marielyst-grundejerforening.dk NYHEDSBREV 2. årgang

Læs mere

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010 Knuser dit hjerte SC 1. SKOLEGANG DAG Signe og Michelle er på vej til time. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. MICHELLE Ej,

Læs mere

mortenmunster.com Sæson 2 IF SKADEFORSIKRING DROPPEDE BONUS- ORDNINGEN I ALLE SINE 4 LANDE HER ER, HVAD DER SKETE

mortenmunster.com Sæson 2 IF SKADEFORSIKRING DROPPEDE BONUS- ORDNINGEN I ALLE SINE 4 LANDE HER ER, HVAD DER SKETE IF SKADEFORSIKRING DROPPEDE BONUS- ORDNINGEN I ALLE SINE 4 LANDE HER ER, HVAD DER SKETE IF SKADEFORSIKRING DROPPEDE BONUSORDNINGEN I ALLE SINE 4 LANDE HER ER, HVAD DER SKETE I If fjernede man sin bonusordning

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe. Formandens beregning i Revalideringsfaggruppen Generalforsamling 16.april 2015 i Odense 1. Velkommen til Generalforsamling i Revalideringsfaggruppen 2015 Mit navn er Hanne Poulsen. Som faggruppeformand

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

KaJ, Medie- og Journaliststuderendes vedtægter. Vedtaget af KaJ's generalforsamling d. 27. september 2014.

KaJ, Medie- og Journaliststuderendes vedtægter. Vedtaget af KaJ's generalforsamling d. 27. september 2014. Vedtægter KaJ KaJ, Medie- og Journaliststuderendes vedtægter. Vedtaget af KaJ's generalforsamling d. 27. september 2014. 1 Navn Foreningens navn er KaJ Medie- og Journaliststuderende. 2 Formål Specialgruppen

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

status Lever du livet eller lever livet dig?

status Lever du livet eller lever livet dig? Daisy Løvendahl Personlig rådgiver status Lever du livet eller lever livet dig? www.daisylovendahl.dk Vælg til og fra #1. tid til at tjekke ind Fælles for de mennesker, jeg arbejder med, er, at det, de

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen 4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

BARE EN VANDREHISTORIE 8.b, Skovlyskolen 3. gennemskrivning, maj 2010

BARE EN VANDREHISTORIE 8.b, Skovlyskolen 3. gennemskrivning, maj 2010 BARE EN VANDREHISTORIE 8.b, Skovlyskolen 3. gennemskrivning, maj 2010 Side1af10 BARE EN VANDREHISTORIE 1. EXT. SKOV. DAG KATHRINE(14) går hjem fra skole i skoven. Hun har cowboybukser, sorte Converse og

Læs mere

Formandens beretning april 2008

Formandens beretning april 2008 Formandens beretning april 2008 Vi har netop i den forgangne uge måttet sige et sidste farvel til Helmer Fredriksen, et mangeårigt medlem af Nysted Bådelaug. Helmer var lige fyldt 80 år, men tabte desværre

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Nyhedsbrev, november 2003

Nyhedsbrev, november 2003 Nyhedsbrev, november 2003 Så er det længe ventede andet nyhedsbrev i 2003 fra Den Sikre Vej på gaden. Brevet indeholder en beretning af, hvad der er sket i foreningen siden sidst og lidt nyheder fra Camino

Læs mere

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.

Læs mere

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier Skrive-/fototeam Fortæl hele KLF, Kirke & Medier, hvad vi laver. Tag med til arrangementer eller følg med i debatter, og lav en artikel til hjemmesiden og nyhedsbrevet. Hvorfor har KLF et skrive/foto-team

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

INFORMATION NR. 8/1993 19.12.93

INFORMATION NR. 8/1993 19.12.93 INFORMATION NR. 8/1993 19.12.93 ANTENNENYT (?) Arbejdet munder desværre ud i "Viel Geschrei und wenig Wolle", som tysken siger, for konklusionen af vores arbejder bliver: DESVÆRRE..... Vi springer lige

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Leder Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Den kommende tid er hverdagene på Egely præget af, at det er feriesæson. Det

Læs mere

MÅL. Guide. Drøm om fremtiden og kom i. 1sid0er. Styrk dit liv med Chris MacDonald. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

MÅL. Guide. Drøm om fremtiden og kom i. 1sid0er. Styrk dit liv med Chris MacDonald. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Drøm om fremtiden og kom i 1sid0er MÅL Styrk dit liv med Chris MacDonald Drøm om fremtiden og kom i mål Vi er de eneste levende

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Meget Bedre Møder Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Sådan går du fra Til Hvad er det bedste møde du har været til? Tænk tilbage til et rigtig godt

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

Skal bleen af så lad den blive på

Skal bleen af så lad den blive på Skal bleen af så lad den blive på Det er en stor ting, når bleen skal af. Det kræver, at barnet er parat, og at du som forældre støtter og roser dit barn. Men hvornår ved du, at dit barn er parat, og hvordan

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Uoverensstemmelser kan dreje sig om sagen og værdierne og / eller om personen. Det er vigtigt at være bevidst om forskellen! Uenighed om sagen Vi mennesker

Læs mere

Hilsen fra redaktionen

Hilsen fra redaktionen NYHEDSBLADET - for Klingstrupvænget & Rødegårdsvej Hilsen fra redaktionen Kære beboer, Du sidder nu med årets første udgave af vores nyhedsblad; rigtig mange gange velkommen. I dette nyhedsblad skal vi

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Løbetræning for begyndere 1

Løbetræning for begyndere 1 Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har

Læs mere

Referat OF møde 24-4-2012

Referat OF møde 24-4-2012 1. Valg af dirigent o Formand 2. Valg af referent o Shené 3. Godkendelse af referat o Vi godkender næste gang, da folk ikke har haft tid til at læse den 4. Nyt fra udvalgene o Helle vil gerne bestille

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere