Bilag 2. Følgende bilag indeholder et interview af Hanne Pedersen, lederen af Kirkens Korshærs Natcafé på Stengade 40. Interview med Hanne Pedersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 2. Følgende bilag indeholder et interview af Hanne Pedersen, lederen af Kirkens Korshærs Natcafé på Stengade 40. Interview med Hanne Pedersen"

Transkript

1 Bilag 2 Følgende bilag indeholder et interview af Hanne Pedersen, lederen af Kirkens Korshærs Natcafé på Stengade 40 Interview med Hanne Pedersen Foretaget i Natcaféen, på Stengade. Onsdag d Tilstede: Interviewperson: Hanne Pedersen Interviewere: Julie Kolath Bergdal (J) Kamilla Lindgren Christiansen (K) Monna Ali (M) #00:00:0-0# H: Jeres studie er? #00:00:06-6# I: Kultur og sprogmødestudier på RUC. #00:00:13-2# H: Det var sådan det var... Og i er blevet udstyret med en kop kaffe? #00:00:09-9# I: Ja tak, de tog så godt imod os nedenunder #00:00:26-5# (En medarbejder kommer ind, larm) #00:00:36-1# I: Vi er jo i gang med at skrive et projekt om hjemløse migranter i KBH. Og i den forbindelse vil vi gerne snakke med en der arbejdet indenfor feltet. #00:00:42-3# H: Det er nok ikke helt forkert, så nej. I har jo været nede og se, hvad i møder nede i cafeen. #00:00:48-3# I: Så det er rigtig dejligt at du har tid og lyst til at mødes med os i dag. #00:00:53-1# H: Selvfølgelig. #00:00:55-7# I: Så vil vi gerne høre om du vil være anonym? #00:00:57-7# H: Nej i må gerne citere mig, det har jeg ikke noget problem i. #00:00:58-5# I: Dejligt. Så begynder vi. #00:01:03-4# H: I har sikkert forberedt en masse spørgsmål, så skal jeg nok prøve at holde mig indenfor det. Det kan være jeg skal starte med af præsentere mig eller hvad? #00:01:12-2# I: Det må du meget gerne. #00:01:13-0# H: Jeg hedder Hanne Pedersen, og jeg er leder af Natcafeen, og det har jeg været siden Da jeg startede i dette hus, som er kirkens korshærs, og som har to arbejdssteder, en varmestue som er i Side 1 af 23

2 dagtimerne og en natcafe som er i tidsrummet mellem kl og klokken om morgenen, i denne periode har vi lukket ned en time tidligere i vinterperioden havde vi opgraderet med en time, så vi lukkede kl. otte, så folk kunne være inde så længe så muligt. Men jeg blev ansat i 2008 som sagt, hvor jeg blev ansat som konstitueret afdelingsleder, nu hedder det korshærsleder. Det betyder at jeg har det fulde økonomiske ansvar, og samarbejdsansvar for vores hovedorganisation, og vi har i stedet siden, 1995, hvor vi blev tænkt på af daværende socialminister Yvonne Herlev Andersen, hvis der er nogen der kan huske hende, hendes opfordring, og det var en henvendelse til kirkens korshær, om at man skulle have et natåbent værested for dem der vandrede rundt i gaderne i kbh om natten. og den målgruppe, har altid været dem, der vandrede rundt i gaden om natten, eller som ikke kan gå andre steder hen. Vi er ikke et herberg, vi er en natåbent varmestue, eller cafe, som vi jo kalder os. Som altså ikke er et sted, hvor du skal registreres, du er altid fuldt berettiget til at komme og være her, og være anonym. #00:02:37-8# H: (Fortsætter...) Men det fik jo meget hurtigt efter min start i 2008, fordi daværende socialminister Karen Jespersen, jo fik sagt meget uheldigt eller hvad man nu vil, lige inden jul, at alle de steder som lukkede folk ind anonymt, eller rettere som ikke krævede en dokumentation i form af et gult sygesikringskort, kunne ikke få offentlig støtte. Og det har haft utrolig voldsomme konsekvenser for mange af de steder rundt omkring, i særdeleshed alle de københavnske natcaféer, som jo er både på Sundholm, Lærkehøj og også på kirkens korshærs eget herberg, som også har en natcafé, som er et tilsvarende sted, men som er finansieret af Københavns kommune. og de steder har jo på en gang været nødt til at knalde døren i, og alle andre steder, også dagsteder... De har ikke måttet tage folk ind fordi de skulle jo kunne sikre at de fik bevillingerne fornyet fra Københavns kommune, så der har vi jo måtte træde ind og var det eneste sted, som året rundt, indtil videre i hvert fald har haft mulighed for at holde dørene åbne og fortsætte med... Side 2 af 23

3 #00:03:43-4# H: (Fortsætter...) Det eneste vi gør anderledes end alle andre steder, er at vi sikrer folk retten til at være anonyme. Og det har gjort at vi er blevet til et sted, som er blevet det, der er migranternes eneste tilflugt. Det betyder ikke at der ikke må komme danskere eller psykisk syge danskere, eller misbrugende danskere, eller grønlændere, eller hvem der ellers plejer at komme, og det er mange af dem der var her, dengang jeg startede. Men de har jo, kvag der var hjemløsestrategien sat i værk i de samme år, som man så har hjulpet mange videre pga. det. det har så betydet at det er mere og mere migranterne der har kommet her, men det er ikke mig, der har defineret os som et migrant sted. Der er mange der har synes at der skal laves transitrum, og hvad der nu ellers har været af fine fancy ideer, men vores arbejde, og vores målgruppe har altid været DEM, DER, FÆRDES, PÅ, GADEN, OM, NATTEN. og det er det stadigvæk. men vores målgruppe, eller vores brugergruppe, har ændret sig meget drastisk indenfor de seneste 6 år. og det, det er der så nogle grunde til, og det er så dem jeg kort skitserer her. #00:04:46-6# H: (fortsætter...) Det vi kan tilbyde når folk kommer ind af døren her. Det er det absolut primære, er jo at man kommer ind, og man er i sikkerhed. Vi passer på folk når de er indenfor disse vægge. og dvs. at vi bevæger os indenfor Maslows absolutte bund, ifht at få dækket det helt basale, og derfor kalder vi os jo også akutten eller overlevelseshjælp, eller nødtilbud. Folk bliver jo ikke hjulpet udover de timer de er indenfor dørerne. Når de er her indenfor åbningstiderne er de i sikkerhed, men vi kan jo ikke garentere for hvad der sker når de går udenfor døren. #00:05:33-3# H: (fortsætter...) Markesia, der lige var her. Hun er ansat i en sats-pulje. som gør at hun har nogle timer om natten, og nogle timer om dagen, hvor hun kan give råd og vejledning til dem der måtte ønske det. og det er jo et tilbud, som vi er blevet opfordret til at skulle søge og som så er blevet sat i værk her fra januar forrige år. Hun har utrolig mange henvendelser, hvor medarbejderen får kontakten i løbet af natten, og så kan hun så give det videre, hvor hun selv formår at opnå kontakt når hun selv er her. Så på den måde er der jo nogen der Side 3 af 23

4 kan få hjælp udover det at få dækket de helt basale behov, men det er dem folk kommer her for. Muligheden for at komme ind om natten, og få sin bagage opmagasineret. Det er et meget stort behov at man kan lægge den decideret tyngde af, at bære sit hjem på ryggen i en rygsæk- af sig, og få det i tryghed, lagt ind i en boks, så man kan sove, også uden at bekymre sig om, det bliver stjålet, fordi mange af de mennesker der kommer her, som er migranter er jo typisk flaskesamlere, der er jo ikke nogen af de folk der kommer ind her, som egentlig ønsker at kriminalisere sig selv. Det er ikke mit indtryk. Der er selvfølgelig alle de her historier om østeuropæiske eller centraleuropæiske tyvebander der kommer hertil, jeg synes ikke det er dem vi ser her. Jeg ser dem, der ønsker at få et job i DK, og som godt ved meget hurtigt at denne chance er meget begrænset, fordi de ikke har uddannelsen med sig eller ikke har sproget eller andet med sig. Så er der så den målgruppe, som typisk har en vestafrikansk baggrund, dem er der mange af her i øjeblikket, og de har jo allerede nu fundet ud af, mange af dem. At den ENESTE vej ind i det danske samfund, er lyshårede piger, så pas på når i går igennem dernede. #00:07:10-5# I: (Griner, og siger i kor, at det er vi opmærksomme på, og viser hver især en ring på ringefingeren) #00:07:10-5# H: Ja det er jo lige præcis det, der er omdrejningspunktet, hvad det angår. fordi, altså det kan vi jo joke med, men det er fordi, de har jo ligesom fundet ud af, at de har altså måske kommet til Sydeuropa i en periode hvor der var arbejde at få dernede, har haft et job, i et eller andet omfang har fået nogen opholdsrettigheder i Sydeuropa, men den mister de jo, når de træder ud over grænsen til et andet land, så er de pludselig turister, og endda når de træder ind i Danmark er det måske noget andet. Jeg bliver forvirret over det, så det er jo ingen... jeg kan i hvert fald ikke se nogen problemer i at det er svært for dem at forstå, at når de færdes i Europa så er det SÅ forskelligt, hvad de kan. der er mere de ikke kan end hvad de kan, de enkelte lande, det finder de hurtigt ud af, og bevæger sig videre. Så de er her en periode, og den periode, der bliver de meget hurtigt klar Side 4 af 23

5 over at de kan ikke være her som andet end turister, dvs. de kan altså ikke tage et job. fordi... altså... der er ikke meget at komme efter. #00:08:13-7# (En medarbejder kommer ind, Larm, småsnak ) #00:08:32-9# H: Det er nogle vilkår, hvor man kan sige, det har vi jo ikke nogen som helst indflydelse på, vi kunne godt tænke os at have indflydelse på hvordan de europæiske love blev lavet, men det er ikke meget vi har af den slags altså. Så det er jo sådan det er, og det tror jeg også meget hurtigt de finder ud af. Så er det ringen på fingeren som det sidste, og det har vi da joket meget med. men altså, alle medarbejdere de bliver... ja... (taler om Sandra, medarbejderen som de har måtte lyve om, ikke taget med). #00:09:31-1# H: De lærer lynhurtigt at der ikke er noget at komme efter. Medarbejderne bliver fyret, hvis jeg bemærker der er en gensidig interesse, det kan vi ikke have her. I weekenderne har vi unge brugere der kommer og bruger noget tid på toilettet, og så forlader de huset igen, i løbet af natten og går på diskotek, eller hvad de nu gør. Det er jo mange yngre mænd, som i har set dernede. og så er deres interesse jo at komme ud, så om de kan score en dansk pige et sted ikk'. og jeg synes jo også at man godt kan sige at den målgruppe som er her pt. mange af dem, hvis i mødte dem på strøget, ville i ikke tænke at han var hjemløs. #00:10:15-6# I: Vi har lige snakket om det ja. #00:10:15-6# H: Og det er jo sådan det er. De er jo hjemløse, ja, men det er jo en helt anden kategori af hjemløse end den der typiske, jeg har lige snakket om stigmatisering med den gruppe, der var her før jer. Hvor de spørger ind til hvordan det er at være stigmatiseret. Hvor jeg svarer, vil i sige det er at være stigmatiseret, at man går rundt på gaden, og ingen kan se at du er hjemløs, så kan man sige, at det er de fysiske tegn på kroppen, man kan ikke skjule at man kommer med en afrikansk baggrund, eller anden baggrund, grundet karakteristika ved din krop, men hvis du møder en af mine vestafrikanske brugere, på gågaden iført en H2O jakke, vil du så med det samme sige, han er da hjemløs - nej det vil du ikke. du vil ligeså vel kunne tænke at han er en velintegreret dansker, eller en amerikansk turist i kbh. Der er Side 5 af 23

6 da ingen der tænker, han er da hjemløs, som det første, og det er jo det man må sige. De er så anderledes end det klassiske billede af en hjemløs, så de rammer helt, fejl på det. men de er her jo også... så her i huset er man bare menneske. fordi, der kan du være ligeså bredspektret som det ovehovedet er muligt at være på den palette, af behov, som vi kan dække. Fordi han HAR ikke noget sted at bo og han HAR ikke noget sted at få mad, han HAR ikke noget sted at få et bad, og ja, han vil også gerne barberes og se ordentlig ud når han går ud af døren. og det er så der, vi er der. Og de er den eneste sociale kontakt han har. for nok går han rundt og ser pæn ud på gaden, men han har jo ikke en social berøringsflade med nogen, fordi hans familie sidder jo altså 3 4 tusind km væk ikk', så det er ikke, så nemt... der er ikke så mange muligheder for ham, og det er hårdt at skulle leve med den erkendelse, som måske dukker op over tid, at man faktisk ikke har ret mange muligheder. Du har ikke mulighed for at blive her, du har ikke mulighed for at bosætte dig... Der er ikke ret meget... Du kan arbejde sort, og det er jo det de gør, og den erfaring mange af dem har med, er at leve i daglejre i Sydeuropa. De har egentlig skulle sælge sig på deres ydre, derfor er det jo også at de gør en dyd ud af at se pæne, og rene ud, for det har været det der har kunne gøre, at de kunne få et job. Enten legalt eller mindre legalt. #00:12:36-8# I: Hvad tænker du, nu nævnte du flaskesamlere... men hvad kan de tjene penge på udover det? Nu spørger jeg måske ret dumt. #00:12:45-6# H: Det er jo primært sort arbejde, som udgangspunkt. Der er også nordafrikanere, men det er jo i bund og grund ligegyldigt hvor du kommer fra, du kommer ind som turist og har ikke ret til et arbejde. Dem fra Libyen kan jo snige sig ind som almindelige indvandrere, hvis man vil det. Og det er jo også arabisksproget. Hvorimod mange af de andre er glimrende til engelsk, og måske endda meget bedre til engelsk, portugisisk og dansk end mange danskere, plus flere oprindelige sprog, stammesprog eller andet. På den måde er de jo faktisk godt uddannet, på den måde forstået at de er jo ligeså godt rustet til deres liv og lige så bevidste om deres valg om at tage ud i Side 6 af 23

7 verden, som os andre når vi tager vores rygsæk på ryggen som 18 årige for at tage til USA og se hvad det er for en verden der er udenfor. og de er jo også forberedt på noget af det de møder. for de har jo også en mobiltelefon, eller en PC eller noget. de har jo læst om det, de er jo på skype. De er i kontakt med deres familie. Så de er jo ikke... Vi vil så gerne have det her billede til at passe om den her ynkelige baggrund, og den er der jo, altså som der jo også er nogen der siger. Deres familie går jo til, af sult derhjemme, fordi der er jo ikke ret meget at gøre, men det hænger jo også sammen med andre landes måde til at udnytte. Men det er jo en helt anden historie. Det handler jo lidt om at vi som vesteuropæere altid har fastholdt, at det kontinent, det er et u land ikk' altså, og det er de jo ikke helt i samme grad, som de har været tidligere altså. Så de er jo, godt klar over at mange af dem er fattigdomsflygtninge i Europa, og de vil etablere sig i Europa, og de vil gerne have fødderne ned et eller andet sted her. Nogen af dem, der er her... Det skifter jo lidt, men jeg har da haft lidt mere modne folk. For 1 1/2-2 år siden, hvor en af dem en aften spurgte mig, hvem jeg var og jeg præsenterede så mig selv, og sagde at jeg var leder af natcaféen, hvorefter han så sagde Giv mig et job. hvortil jeg svarede, det kan jeg bare ikke gøre sådan lige. hvor han så sagde, jamen jeg har en familie jeg skal forsørge. Han havde så været i Sydeuropa så længe, så han har haft et legalt job dernede, og havde også stiftet familie, haft en lejlighed og bil og alt det der. Havde selvfølgelig solgt bilen, og forsøgt at få det hele til at overleve, men var jo så blevet nødsaget til at drage videre ud i verden. Han viste mig billeder af sin familie, som han havde i Sydeuropa, og kunne jo ikke forsørge dem. og var jo rejst fra, et afrikansk land også ikk'. Og der var jo ingenting... altså. Var der noget at vende tilbage til med familien? Ja det var der måske nok, der var nogle relationer, men der var jo ikke noget... altså oprindelseslandet har jo ingen interesse i hans liv længere. Man klarer sig selv ikke, altså. Måske er der tværtimod nogle forpligtelser til hvis han har en mor eller nogle søskende som han har lovet at være med til at forsørge, så skal han helst sende nogle Side 7 af 23

8 penge hjem. og der kan man jo så sige, hvis du kan ernære dig som flaskesamler, så er du jo fri af alt det illegale i Danmark. Du er fri af alt det der er kriminelt. Og du kan faktisk, hvis du lever et sted som her, så kan du faktisk tjene, relativt mange penge. Jeg plejer faktisk at spørge folk hvad de tror... #00:16:32-1# I: (Historie om flaskesamlere på Lolland... hvorefter der svares 200 kr. på en nat). #00:17:08-7# H: Jeg har hørt 6000 kr. på en måned. Og det svarer jo til kontanthjælp. Så du kan jo godt forsørge dig selv. og jeg vil sige, nu snakker jeg om romaer også, fordi dem har vi jo også her, og når jeg ved hvad man kan få udbetalt i Rumænien i socialhjælp, så forstår jeg udemærket, at de tager en busbillet herop, og arbejder og tjener penge med hjem. Mand og kone, og voksne børn, så kan du sagtens forsøge en familie, ved at samle flasker i Danmark. og de er der... flaskerne altså, vi er nogle svin, med flaskerne. #00:17:44-6# I: Heldigvis... #00:17:44-6# H: Ja, for deres skyld, kan man jo sige, så systemet (noget jeg ikke kan høre...) det er jo en samfundsnyttig opgave, og den er jo helt legal. At så alle automaterne i supermarkedet de bryder ned med jævne mellemrum, fordi der bliver læsset ind, men det er jo igen... Det ville de jo også gøre, hvis det var os andre der skulle gøre det, så det gør jo ikke nogen forskel. (Småsnakken og grin, frasorteret) #00:18:10-1# I: Nej altså, det er jo det. Det der for os unge, når vi sad der i situationen, det der var ligegyldigt for os, det havde så stor værdi for den familie ikk' det var deres luksus en gang om året. (Henvisning til en rejse til Thailand). #00:18:24-7# H: (fortæller om de andre studerende, og en rejse til Bali). #00:18:47-6# I: Jeg kom til at tænke på, nu det der med kontanthjælp og flaskesamlere, at det kan udjævne sig. Tror du for dem, at der er en lid i at tjene pengene selv, og gøre en indsats..? #00:19:01-3# H: Det er der ingen tvivl om. Der er jo... Der har været skrevet en del i medierne. og der er også nogle der har sat fokus på migrant problematikken, og der var en som lavede en rimelig sober artikel, det er så også ham der har været hos os i løbet af vinteren, med det Side 8 af 23

9 der lodtrækning og alt det der. og også taget nogle billeder, som i kan bruge, som ikke afslører for meget. Jeg værner meget om brugernes anonymitet, og der havde han så også en samtale herude, med en på en bænk, som var i Politikken, og det var jo netop om det der med, at hvis jeg er nået dertil, at jeg samler flasker, så har jeg givet alle andre håb op og der kan man så sige ja, men der er også en eller anden accept af, at jeg trods alt stadigvæk gør noget ikk'. Så selvom de ikke ønsker, at være nødt til at leve af det, så er det trods alt mere værdigt end at sidde sig ned og tigge ikk' altså... Der er IKKE, altså, der er ikke nævneværdigt nogen, eller det kan jeg jo ikke sige... af dem der kommer hos os om natten, har jeg ikke indtryk af, at folk er tyvagtige. og det har de heller ikke noget ønske om. Så de vil på alle mulige måder, sørge for at se om de kan overleve med så få midler de kan, og så.. ellers finde de job der måtte være. #00:20:26-8# I: Nu nævnte du, at der er en ære i at kunne tjene pengene herover. Fortæller de deres familier hjemme, hvordan de egentlig lever når de er her? #00:20:32-2# H: Det er et godt spørgsmål, det tror jeg ikke, fordi de er meget private. Altså, vi havde jo i en periode sidste år, en antropolog, som var her i flexjob, og som jo forsøgte at lave interviews med mange af de her migranter, og det var folk fra Afrika han gerne ville sætte fokus på. og de var uhm (hun siger en lyd, og holder fingrene for munden imens) de var så svære, det var faktisk kun lige til sidst inden af han stoppede desværre, at han, via en fodboldturnering i forbindelse med Kirkens Korshærs 100 års jubilæum. Der fik han så nogen med. Han havde forsøgt af flere omgange, og var vild med at spille fodbold selv. Han forsøgte på mange måder, at få lokket folk hertil, men de havde ikke tid til det. og det var fordi de samlede flasker ikk', men der da blev der så lavet en turnering, og der lykkedes det ham at få samlet et hold herfra. Det havde haft en fest altså. De havde virkelig haft det sjovt. Jeg har selv været med til et arrangement i Nørrebrohallen, her i slutningen af januar, og når man endelig får folk med, så har de det jo så sjovt. Fordi så glemmer man alt om Side 9 af 23

10 hvad der er negativt og dårligt... Men ellers var det så svært, både at få dem til at fortælle hvad deres intentioner med at være her var, men også at give ret meget viden fra sig. Så det er drypvis hvad man får. Jeg ved ikke om i har læst hans rapport, han hedder Jakob Jakobsen og den hedder "Skaberværk på Stand by". Han har både lavet statistik på baggrund af hvor hurtigt folk egentlig siver igennem vores sted her, om natten, men samtidig fik han også lavet nogle ganske få interviews med nogen af dem som kommer her, men man kan sige igen, den er altså 1 1/2 år gammel, og det kan godt være at begrundelserne er anderledes i dag, fordi vi kan se... desværre, at aldersgruppen bliver yngre og yngre, og dermed også deres baggrund... Det de kan byde ind med i forhold til faglighed og uddannelse er jo mindre og mindre. Fordi tidligere har det jo været håndværkere, og har reelt godt kunne nogle ting. #00:22:28-7# H: (fortsætter med et eksempel...) Jeg var her en nat, jeg er ikke fast i nattevagt, men møder ind og møder brugerne, for at vide hvad det er for nogle der er her, og så også for at møde mine medarbejdere engang i mellem. Og nogen gange sker der nogle ting, som gør at selvom jeg havde en intension om at gå hjem kl måske, så.. ja, så bliver man jo lidt længere. Vi sad så ude i køkkenet, og har nogle forskellige opgaver vi gør om natten ex. vaske tøj og lave mad. Der var nogenlunde ro på. Der er meget hektisk travlt, lige når man skal have folk ind og hjulpet til at få noget at spise og komme i bad. Vi sikrer at tingene fungerer i god ro og orden. Så er der en periode derefter, hvor folk går til ro, eller sidder. Der er nogen der ikke ønsker at sove, men som sidder ved vores bruger-pc, som vi har, eller som sidder og spiller spil, eller som bare sidder og sludrer med os. Men den her nat havde vi så sat os ude i køkkenet, han er her heller ikke længere, og jeg husker ikke hans navn, men det var en ung fyr, som var fransksproget, så han er jo en fra en af de franske republikker, han kommer så ud, og havde været her så længe at han havde fået en bog, hvor han skulle lære dansk. Og jeg har jo den udfordring, at jeg har 3 år fransk på gymnasiet, og det er så det.. (siges med flovhed, og joken) så mit fransk, det er lidt rustens, lad Side 10 af 23

11 os bare sige det. Jeg har mulighed for at forstå det, men mine muligheder for at tale det, er ikke så flydende. Så jeg ville helst tale engelsk, og det havde jeg jo så gjort med ham. Han var meget dårlig til engelsk, men flydende på fransk og andet. men han skulle jo lære det her dansk, og sidder og kæmper med en og et, og han var jo virkelig på den ikk'... Han kunne ikke udtale, eller læse højt, og det der 1 tal blev bare ved med at genere ham ikk'. og så sad han jo så og snakkede højt på fransk, og til sidst kunne jeg jo ikke... ja... når klokken er så bliver man lidt træt, og jeg kunne ikke lade være med at sige oui, c'est vrai. (Hun farer op, og gengiver hans glædes reaktion, med lyd) Uuh siger han parlez-vous français? Så sagde jeg ja, jeg forstår det, men jeg taler det ikke. og så væltede hans historier ud af ham, og sagde hele tiden comprenez-vous? osv. og jeg fik hele hans livshistorie og hvad han havde oplevet og været igennem det her unge menneske, og han var sikkert ikke mere end par og tyve år. men lige pludselig fandt han en der kunne ligge øre til den der historie som han havde ikk', og til sidst så jokede han lidt, så siger han så ja, jeg kan ikke forstå dansk, jeg lærer dansk, jeg er dum. Du kan forstå fransk, du kan ikke tale fransk, så du er også dum. Vi er begge to dumme! Så var der jo pludselig skabt en kontakt, og vi kunne grine lidt af det, og mine medarbejdere sagde, hold fast hvor sagde du hmm, hmm, hmm mange gange. I hele den der lange seance, for jeg forstod godt hvad han sagde, han fortalte om at han havde arbejdet på en lampefabrik i Italien, og at den så var blevet lukket, og han var blevet arbejdsløs - og det er den klassiske historie om at, han havde jo ikke noget ønske om at skulle være i Danmark, han ville bare gerne være et sted hvor han kunne få et arbejde. Kan du ikke bare give mig et arbejde sagde han, nej svarede jeg, det ved du jo godt jeg ikke kan. Han sagde så, jeg er ligeglad med det er sort, jeg vil bare godt tjene penge, og klare mig selv. og det er jo det der er hele omdrejningspunktet i den her knægts liv. Så må jeg jo lære dansk, så kan jeg klare mig her. #00:26:30-0# I: Hvor længe, tror du de er her i snit? Side 11 af 23

12 #00:26:31-7# H: Det kan jeg ikke svare på, men det Jakob, fandt frem til i den undersøgelse, det var rent faktisk. Vi laver opskrivningslister pga. lodtrækningen. Der er to lodtrækninger, en om at komme ind, som er et nummer, og en om sengepladser, hvor de kan kalde sig alt fra Obama til Johnny Walker. De navne er så dem vi råber op. De ti der bliver råbt op, får en af køjesengene, og kan få en lidt bedre nattesøvn end dem der skal ligge på et liggeunderlag. Eller sidde på en stol inde i cafeen. De lister som han så fik, der kunne han så på baggrund af de, kaldenavne de giver, se at efter 3 mdr. hvor han havde dem henover foråret og til sommeren, til august måned. Der kunne han se på de navne at der var 70 % skiftet ud. Så det siger lidt om, at der ikke er en tilstrømning til stedet, der er en gennemstrømning. og det tror jeg også er helt klart.. vi er begyndt at registrere på de indskrivningslister (forklarer listen. medarbejdere, og antal brugere, nye brugere, er der nogen information om disse, nattens forløb) Det er fordi vi oplever at der er en meget stor, udskiftning. Der er mange i øjeblikket, specielt i den afrikanske gruppe, som har fundet ud af at det er hamrende koldt at være i Danmark, sammenlignet med Ghana ikk', men der er også mange som har tabt modet og måske samlet flasker nok til at de kan købe en billet til at flyve hjem, for de er jo trods alt indenfor en overskuelig ramme, hvis man skal samle 3 4 tusind ikk'. Men det er helt klart, de undersøger mulighederne og så drager de videre. Er muligheden for at blive her, så bliver det sådan, men jeg vil sige det sådan at dem der ender med at blive her. Er desværre typisk dem, som ikke kan klare sig. Altså som ikke har det der drive og den der overlevelsesgeist. (Giver eks. om en der har været der i meget lang tid) Han var.. ja.. jeg tror faktisk næsten han var vestafrikansk, med en kristen baggrund, det fandt jeg ud af fordi jeg var til et jubilæums arrangement hos et af vores andre, arbejdssteder. Vi er jo en kristen diagonal organisation, som vi jo benævner os, og der var så hyret en gadesanger, til at skulle stå og underholde der, og det var jo meget hyggeligt. og pludselig skete der noget over ved en af de her, som jeg jo også havde stået og snakket med. Det her ligger 4 år tilbage, Side 12 af 23

13 og han er i området stadigvæk. Så han er en af dem, som er strandet her. De 3 4 gutter, stod så og snakkede sammen, og så gik de hen til hende som stod for arrangementet og sagde, vi vil også synge. Så stillede de sig op og sang flerstemmig gospel. hvor man bare tænkte Okay, så er man lidt på hjemmebane. Jeg synes bare det var så dejligt at se at de ønskede at bidrage til den der fest også, ham der gadesangeren var en på 70 år, der stod og pippede, og pludselig står der bare de der 3 gutter og wroom, og åbenbart både kunne de der sange, og synge flerstemmigt så det lød godt. Senere møder man ham jo så her, hvor han er dybt misbrugende, og virkelig sølle, og fuldstændig indfalden og faldet ned. Det er jo fordi, han orkede ikke engang at samle flasker, tror jeg heller. Det er det jeg mener... Det øjeblik man mister gnisten, og troen på at man kan selv, sjiiiup (laver en lyd) så ryger man lige ned af rutchebanen og så er man altså virkelig ned i hullet. #00:30:50-0# I: Nu sagde du at de stillede sig op og sang sammen, er der nogle sociale relationer mændene imellem? #00:30:57-3# H: Ja det er der jo. Eller jeg kan jo ikke... Jeg har engang siddet sammen med en flok. Jeg kunne jo se at de allesammen havde en afrikansk baggrund af en art ikke, og de talte engelsk sammen, hvor jeg så spurgte om det var deres fælles sprog [modersmål, red.], fordi der er jo rigtig mange der er gode til at tale engelsk, så siger de nej, men det er det eneste fælles sprog vi har. Nå okay, altså og det er jo fair nok. Jeg kan jo ikke se umiddelbart, det er man jo lige så blind, som en asiat der ser på os skandinaver. (lidt pladren om udseende. hun fortsætter...) De kan jo godt navigere i sprogene, men for mig er det hele jo bare uforståeligt. Jeg kan høre om de taler engelsk eller fransk, men mange af de mere lokale sprog, kan jeg ikke høre forskel på. Nu med de, der sang sammen, de fandt bare ud af at de havde det tilfælles, og det var de da ikke pinlig berørt over, de stillede sig bare op. Det synes jeg sådan set i sig selv, var rimelig imponerende, at de tænkte det gør vi da, så bidrager vi også med noget. Side 13 af 23

14 #00:32:30-5# I: Hvad med sådan, i forhold til køn? Nu så jeg der sad en østeuropæisk dame nedenunder. Har du nogen fornemmelse af hvor kvinderne er, eller om de overhovedet er her? #00:32:36-8# H: Eehh... Jamen altså, hvis vi taler afrikanere, så er der ikke ret mange kvinder, og gud ske lov... Der er jo kvinder i København, men de er ikke her, de er på Vesterbro ikk'. Det er de handlede kvinder, og de kommer ikke her. Det er uhyggeligt sjældent, jeg har mødt, to afrikanske kvinder, tror jeg her. Den ene havde været i Danmark meget lang tid, Så hendes grundlag for at komme her. var noget helt andet. Så er der nogle få, østeuropæiske, der er nogle få stykker. og der er også en her nu, som har kommet her i land tid. Hendes baggrund, hvorfor hun er, det er der ikke nogen der ved. Der må være sket et eller andet i hendes hjemland, der har fået hende til at forsvinde derfra. men der er en lille gruppe af centraleuropæiske kvinder, som er her i Kbh. men der er et tilbud som hedder Cafe Clara, som jeg ved at der kommer nogen der, og så har Kirkens korshær også et kvindenød-overnatningsherberg inde på Valdemarsgade, hvor der kan være 6, og der sorterer man heller ikke, fordi de kører efter samme, men det har åbent 5 dage om ugen tror jeg. Men der kan man også komme, og jeg ved de har næsten fyldt. og ellers vil jeg sige, altså, at kvinder nok er bedre overlevere. Der er så også nogle af dem, som bliver kaldt sofasovere, eller ja, hvad de nu ellers gør af serviceydelser, for at få lov at være et sted. Det er ikke her de er. Da vi byggede huset om, og inden vi indviede det i 2012, der havde vi den intension at vi gerne ville have plads til at kvinderne kunne få lov til at være her i huset. Så det lille rum, nede for enden af trappen blev indrettet med det formål at det skulle være et kvinderum, hvor de kunne være i fred og ro. På det tidspunkt havde vi mange psykisk syge kvinder, og det er sjovt, det er den type af kvinder der kom. Vores erfaring har været, at de er meget glade for at der har været et toilet, hvor man kunne gå ind og klæde om og låse døren, uden man skal udstilles. Førhen havde vi et rum med bruse rum og to toiletter inde i samme rum, hvor man skulle stå længe for at klæde om. Side 14 af 23

15 #00:35:32-7# (Hun fortsætter om kvinderne, tryghedsbehov. Rummet blev ikke brugt, så nu har de det ikke mere. Mænd er bedre end kvinder til at dele.) #00:36:23-4# H: (fortsætter..) Jeg arbejdede tidligere med drenge. Der var en somalisk dreng og en dansk dreng, som gik i Brøndbytrøje, og var altså... (hun viser med armen, tegn til noget stoisk i forbindelse med fodboldfans)... det hele ikk', og de to hadede altså hinanden, men det var de eneste der var til at spilde Fifa og så kunne de også finde ud af det. Så man kan godt være racistisk og alt muligt, men drenge kan ordne de der ting på en eller anden måde, men når de bliver presset til, at de begge to gerne ville spille Fifa, så måtte de finde ud af det. De fulgtes også til og fra, der hvor vi arbejdede, så så voldsomt var deres had heller ikke. kvinder er meget mere intrigante og meget mere selvsatte. #00:37:04-3# I: Nu sagde du at stedet her, var lukningstruet, hvordan finansieres det? #00:37:11-4# H: Vi er pt. på finansloven. Det er en lang historie, men vi har været puljefinansieret, fra start af fra 95. Rambølrapport. Der findes en 120 sider rapport om natcafeen, som i kan findes servicestyrelsens hjemmeside, som hedder "Evaluering af natcaféen" (Hun taler forklarende om alt det her) Det var egentlig meningen at vi skulle på finansloven, men vi så over de 4 år, at de var ikke det der skete. Jeg skulle så søge ny pulje, den hedder overgangsordning for satspuljeprojektet med ophør i Den søgte jeg så og fik et år. Så nærmede vi os det næste, så fik jeg så at nu skulle jeg huske at søge igen igen. Jeg spurgte socialministeriet om jeg kunne søge for 2 år, og det måtte jeg godt. Søge om rådgivning tilknyttet, så man kunne gøre mere. To ansøgninger, fik den med rådgivningen, men ikke driften, fordi ministeriet troede at det var forankret i kommunen. (Projekt kan ikke køre uden drift. Det skulle tages op i socialministeriet. Det var ikke noget at gøre. De skrev til alle politikkerne, men der var intet at gøre) Da socialudvalget fandt ud af at vi arbejdede meget med immigranter, så skulle vi slet ikke have Side 15 af 23

16 pengene #00:40:22-3# I: Nej, for det har været langhåret at finde ud af. Så vidt vi kunne forstå, så kunne vi forstå at der fandtes herberger, og det var for de danske hjemløse, og for migranterne var der bare no chance. Så jeg havde forstået det som om at de steder for migranterne var baseret på frivillige... #00:40:41-0# H: Vores organisation er jo også... Det er jo egentlig ikke nogen organisation kan man sige. Vi er en frivillig forening, og det betyder jo at rigtig meget arbejde af kirkens korshærs arbejde er baseret på frivillige. Vi har jo så altid været der at fordi, vi arbejder nat, fordi vi gerne vil sikre en kontinuitet, fordi vi gerne vil kunne sikre at de medarbejdere der er her, har en vis grad af faglighed, plus sikkerhed, altså hele sikkerhedsapparatet omkring os koster jo penge at have. Men alle de ting, de koster. og det betyder jo lønkroner. og derfor er vi jo, sammenlignet med en anden varmestue, hvor der kun er fire lønnede medarbejdere, så er vi jo oppe på 8 lønnede medarbejdere. Fordi man kan jo ikke arbejde - altså, vi har jo åbent 24/7, eller det har vi jo så ikke mere. Og det betyder jo så at mine medarbejdere, de har et skift hvor de er 4 eller 3 vagter i vagt, og så har de 7 dage fri, og det er man jo nødt til, for man er jo nødt til at vende sit døgn. Ellers kan man jo ikke gå her 10 timer om natten vel. Så har man jo ikke plads til socialt liv de dage. (fortæller videre om finanslovsforhandlinger. 3 mill. at få det til at køre rundt. De har fået to år bevilliget, og er nu spændt på hvad der sker næste gang). #00:43:05-5# I: Så det er et hus præget af midlertidighed må man sige, for alles vedkommende. #00:43:09-7# H: Ja, og det er jo et rigtig, rigtig, rigtig dårligt afsæt for at lave noget kvalificeret arbejde. Men vi har jo trods alt... trods alt, haft en større kontinuitet, end de, der nødherberger som skal opstå fra ingenting i december måned, og så skal lukke ned nu her. (forklarer at de har købt bingosæt med brikker op til 200 for at have til alle) Sidste år havde vi over 60, der gerne ville ind og det havde vi ikke kapacitet til, og det kostede altså at der var nogle vinduer der blev smadret, fordi folk blev frustreret. Så vi er nødt til at være parate til at kunne Side 16 af 23

17 tackle den slags, og det kræver igen, at det er folk, som skal gå på arbejde, for de frivillige, vil gerne gå på arbejde, men hvis der er en familiefest, så behøver man jo ikke. Men vi har nogle rigtig gode frivillige, og vi har nogle meget kompetente frivillige, som også hjælper os, men de skal ikke være her hele natten, de er her fra åbningen, og til (taler om de frivillige) #00:44:54-3# I: I mandags var vi rundt i området, og gik forbi Grace café, og bemærkede at ved 11 tiden var der mange migranter der gik ud i Københavns gader, og det så ud til at mange af dem havde vaner i forhold til hvor de gik hen. Oplever du at de ser deres "erhverv" som et arbejde, hvor de har vaner i forhold til hvor de tager hen i København og hvordan, og hvornår på døgnet osv.? #00:45:28-9# H: Jeg tror alle mennesker har brug for at have en struktur, og jeg tror, at hvis ikke den bliver lagt for dig, ved at du har en arbejdsdag. Så tror jeg at du for, at kunne håndtere det, så er du nødt til at lave den selv. og vi griner lidt af det engang i mellem... Ikke af vores brugere, men griner lidt af at der er så mange steder, hvor du kan gå hen og få mad på forskellige tidspunkter. Og de der åbningstider, ved de alt om, det er lige så meget det de går efter. Selvfølgelig samler de flasker, men der er også noget der strukturerer deres dag efter, hvornår der er åbent, så de kan være inde døre. Jeg har da også siddet på Nyhavn nede på kajen sidste sommer, og set nogen af dem som også sidder her, gå rundt og samle flasker, i lige præcis det område, men jeg har også hørt, at de distrikter de må samle flasker, er inddelt efter et meget minutiøst, uddelegeret skema, og at det skulle være nogle kinesere der sad med den opgave. Det ved jeg ikke helt rigtigt, men jeg ved at der er nogle faste ruter for rigtig mange af dem. Der er også en psykolog, der har skrevet en PHD om hvordan man organiserer sine ruter rundt. (Leder efter papirerne. han er fra den sociale højskole. Stier rundt i kbh. for at have styringen i deres liv. hvordan de definerer det ved de ikke. Men det handler om at få mening ind i livet). #00:47:35-7# H: (fortsætter med et eksempel) Vi så to i går, og spurgte dem, om de havde givet op med at få sengepladser. Vi har ikke set jer i lang tid. Side 17 af 23

18 Så siger de så, ja... vi har et skur, vi sover i. Det er det samme vi vender tilbage til, samme sted om aftenen, vi kan ligge vores ting, og vi gemmer dem lidt, vi har det samme, vi har en sovepose og et liggeunderlag. og så er det der vi er og vi er en tre fire stykker, som sover der, og det er det, så længe vi kan gøre det. #00:47:59-7# H: (videre) og så kan man så sige, sådan har jeg det jo egentlig også, jeg kan fare rundt til alt muligt. Mit arbejde er meget mangeartet, men det er meget betryggende at min seng står derhjemme og venter på mig. Det tror jeg et eller andet sted, er det mål i løbet af alt muligt man gør, at der vender jeg tilbage til, eller der skal jeg hen på det tidspunkt. Jeg ved ikke om i har stået i en periode i jeres liv, hvor i ikke hverken var på studie eller noget andet, at så har man pludselig meget mere brug for, at have en aftale her, og en aftale der. Fordi det er med til at sætte en... Det er et kompas i ens liv. Det tror jeg lige præcis at den her gruppe har utrolig meget brug for. Så ja, jeg tror du har fuldstændig ret i at de styrer ud i byen, og det kan godt se tilfældigt ud, men der er en helt klar planlægning, og den foregår herop (peger på hovedet) og det siger mig noget om at det er helt normale mennesker. Fordi, hvis du går hovedløs rundt, så har du tabt dit kompas, og det er ikke godt. Jeg tror det er et sundhedstegn at det er sådan det er. #00:49:01-5# I: Vi er overrasket over at se det. Også hvor velklædte de var. De er helt almindelige mennesker, og de ligner nogen der skal på arbejde, og er målbevidste. #00:49:15-1# H: Det tror jeg også er en meget fin, og meget vigtig detalje at ligge mærke til, fordi det er også sådan jeg oplever det. og igen, hvis jeg møder nogen inde i byen, og jeg går og snakker med mine venner. Der er ikke nogen der tænker på at det. De ser dem ikke, og jeg gør dem heller ikke opmærksomme på det, medmindre de hilser på mig. Vi hilser ikke på folk inde i byen, for de skal ikke føle sig nedværdiget til at blive udstillet på den måde. Men hvis de hilser først, så svarer jeg, og kommer de hen og snakker, gør jeg også det. Men jeg taler ikke med dem som nogen "klienter", jeg ser dem som mennesker, man kan have en helt almindelig dialog med. For igen, Side 18 af 23

19 de er yderst velfungerende. Hvis jeg ser dem i en meget sølle situation, så vil jeg ikke udstille det, og jeg tænker at det er mere vores romagruppe man kan risikere at møde... (taler videre om det) #00:50:59-7# H: Nogen går sammen, men mange færdes også alene, og det synes også er et særtegn et eller andet sted. Jeg kunne godt have et billede af de ikke har så meget brug for at være sammen... Eller.. det er de nødt til, for der er lidt trængt med pladsen her. Men de færdes meget alene. hvor man også ser den der målrettethed. Altså jeg færdes også alene, men man kunne godt tænke at nu har de mødt nogen med ens egen baggrund, uanset om man er polak, eller man er afrikaner eller hvad man nu er, at man så havde lyst til at gå sammen inde i byen, men det kan godt være at det er en kvindeting. Jeg er ikke sikker på at mænd har det samme behov, for at være ved hinanden. Jeg ved det ikke, jeg synes bare det er sjovt at se. Der er også mange der cykler rundt ikke. (Bruger eksempel om en glad bruger på cykel, hun ikke havde set længe. Han har fundet andre stier at færdes på) #00:52:20-4# H: Der er mange af dem, der cykler. Jeg kan også se at huset er helt pakket ind i cykler, og i må ikke spørge mig, hvor de køber dem... (hun taler om cykler) #00:53:33-0# I: Jeg tænkte på, det er måske ikke noget du kan svare på, men du sagde, at de tjener jo nogle penge ved at samle flasker... Ved du hvor meget de sender tilbage til deres familie? Er det noget med at de sender det hele, eller gemmer de noget selv, og sparer op mens de er her? #00:53:47-9# H: Jeg tror de er meget økonomisk bevidste. De passer meget på deres penge og de passer så meget på dem, at en af de ting, de sætter stor pris på her i huset, er at vi har de her logger, bokse, hvor de kan få låst deres bagage ind. De bærer rundt på nogle ret store beløb, og de kan jo ikke få sat dem ind i banken. Så de, når de har omsat deres flasker til penge, og det gør de jo jævnligt, så skal de jo opbevare pengene på en eller anden måde, og derfor er det enormt befriende at få dem låst ind der. og jeg har en formodning om at de kan tjene op til de der og hvad kan du leve for i København, altså? Det kan du jo så for meget lidt. Et måltid mad her koster 2 kr. en kop kaffe 1 Side 19 af 23

20 kr. en cigaret 3 kr. en skraber 3 kr. tandpasta og barberskum er gratis. tandbørste koster 5 kr. osv. Så det er minimalt hvad man behøver for at komme igennem... og de andre varmestuer og steder er jo heller ikke dyre. Så de kan jo forsørge sig selv, på den måde for 1000 kr. så kan de sende de 5000 kr. Men nogen får jo også samlet til at tage hjem. Flere har siddet i dagtimerne, sammen med medarbejderne og varmestuen og booket billetter på nettet, de kan jo så ikke. De har jo ikke dankort, så de kan ikke betale, de skal indbetale pengene til os, og så skal vi bruge vores dankort, til at bestille billetterne. Men de formår faktisk, nogen af dem, at købe den der billet. Om de så vælger at købe den til Spanien, eller til hjemlandet, det er jo op til dem, men der ER faktisk mange af dem, der vælger at vende hjem. og nogen af dem har så forud for det, sendt beløb hjem. og du vender jo heller ikke tomhændet hjem, det gør man bare ikke. Så man skal jo ligesom kunne præstere et eller andet, for at kunne tage hjem, for at din familie har fået noget ud af det. og det synes jeg faktisk lykkedes for nogen. Gudskelov for det. Vi holder jo ikke på nogen, så når de kommer og siger, nu har vi købt en billet hjem, så er det godt. Nogen kører med bus og tog til Sydeuropa, det er de gode til selv at finde ud af. Der tror jeg også de bruger hinanden som hjælp til at finde ud af... og igen, det er langt bedre at høre om at nogen gør det. (fortæller om en fyr, der var så sød, men røg ud i stoffer, var blevet rigtig sølle, og vidste det godt, hun passede på hans tusind krone. han er kommet af sted, og de ved ikke hvor han er henne i dag. Han fik hende til at tale med en dame i telefonen, og skulle bekræfte at han havde det godt- han havde lidt svært ved selv at overbevise hende, for det havde han jo slet ikke). #00:58:08-6# H (fortsat) Så længe de kan handle, og ikke bliver fuldstændig apatisk, så er jeg sådan set glad nok. #00:58:13-2# I: Hvor længe må de være her som turister? #00:58:16-6# H: 3 mdr. det er ligesom når vi andre er turister. Men der er jo ikke nogen der kontrollerer, om de tager en dag til Malmø og så tilbage igen. Så nogen forlænger det, men igen, hvis du har et stempel i passet som er fra et sydeuropæisk land eller noget, så gør det jo et Side 20 af 23

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Tre måder at lyve på

Tre måder at lyve på Tre måder at lyve på Skrevet af Ghita Makowska Rasmussen Sted: Café Blomsten i Nyhavn Personer: Et forhold fra fortiden Tid: ns fødselsdag 1 Scene En mand ankommer på en café. Tjekker. Går igen. Kommer

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

Søde Jacob. 6. udkast. Et manuskript af. 9. klasserne, Sortebakken

Søde Jacob. 6. udkast. Et manuskript af. 9. klasserne, Sortebakken Søde Jacob 6. udkast Et manuskript af 9. klasserne, Sortebakken 1 SC 1. INT Mathildes værelse - AFTEN (15) står og lægger makeup, og (15) kommer ind ad døren med 2 Somersby. Hun sætter dem ned på et bord

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Indsamlerevaluering 2012

Indsamlerevaluering 2012 Indsamlerevaluering 2012 Generelt matcher svarene fra 2012 svarene i både 2010 og 2011. Hvis man skal fremhæve noget er det at: - 52 % vælger at gå sammen med en anden på ruten. - Folk er glade for at

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften.

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften. Vilja, mor og morfar bor på en gård, der ligger øverst oppe på en bakke. Herfra løber Vilja ned ad stien, når hun skal i skole. Når skolen er slut, maser hun igen op ad bakken, træt og sulten. Om vinteren

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan Bilag 7. Transskription af interview. Interview gennemført d. 8. Maj 2014, via Skype Beskrivelse af interview med Jonathan Interviewet med Jonathan blev udført den 09. Maj 2014, som et Skype-interview.

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer MIE MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer om at møde ham en dag. Mie er 8lippet, har blåt hår og bruger mere mascara end de 8leste. Hun elsker

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel.

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel. Bilag 2 Fase 1, Mjølnerparken D 24/9 2014, KL 13:30-14:00. Observationer og feltnoter skrevet ned af Ralf Jensen. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted (navn/adresse) Josephine Schneiders Hus, Rostrupvej 3, 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt (dato/tidspunkt) Den 19.9. 2012 kl. 17.00.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Replikker til konvolutter

Replikker til konvolutter FORLAG Det andet hold Bilag til undervisningsforløb (Forløb 2 Praksisforløb øvelse 1) Replikker til konvolutter Replikker: Regibemærkninger: REPLIKKER DER RÅBES: skrevet med almindelig skrift skrevet med

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej. Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:

Læs mere

Interview med frivillig fra URK

Interview med frivillig fra URK Interview med frivillig fra URK Demografi: I: Hvad er dit køn? R: Jeg er en mand. Og sin alder? R: Jeg er 26. Hvad er din beskæftigelse ud over at være frivillig? R: Så er jeg pædagog. Færdiguddannet pædagog?

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Ingenting Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. En historie om økonomi og kærlighed

Ingenting Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. En historie om økonomi og kærlighed Ingenting Første udkast Af Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM En historie om økonomi og kærlighed Benjamin Dahlerup (C) 2014 Dette manuskript må ikke produceres uden forudgående aftale

Læs mere