Marts Overemne PROJEKTOPGAVE. Af Daniel Powell & Nana Lin 9.D. Underemne [1]

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Marts 2012. Overemne PROJEKTOPGAVE. Af Daniel Powell & Nana Lin 9.D. Underemne [1]"

Transkript

1 Marts 2012 PROJEKTOPGAVE Overemne Af Daniel Powell & Nana Lin 9.D Underemne Ø [1]

2 Indledning...Side 2 Problemstilling, problemformulering og arbejdsbeskrivelse... Side 3 Hvad er økologi?... Side 4 Hvad er forskellen på økologisk og ikke-økologisk?...side 4 Farlige pesticider?...side 5 Landbrugs historie...side 6 Demokrati og økologi?...side 7 Ønsket vækst...side 8 Økologi Globalt...Side 8 Økologiske dyr...side 9 Hvornår og hvormeget? (Statistik)...Side 11 Hvorfor er alt ikke bare økologisk?...side 12 Vores undersøgelse i Vanløse...SIde 12 Hvem køber økologisk? (Statistik)...Side 13 Konklusion...Side 14 Litteraturliste...Side 14 Her på det seneste hører man meget om økologiske varer, og at det er sundt for miljøet. Dyre priser, bedre kvalitet samt sundere produktion er alle kendetegn ved økologien. Der er masser af opfordringer til at vælge økologiske varer, i stedet for normale varer. Det siges at være bedre for miljøet og bedre for kroppen, eftersom der ikke er tilsat overflødige sprøjtemidler. Kan det passe? Da økologi er et emne, som omfatter utallige underemner, har vi valgt at lave projekt med fokus på landbrug, økologi, klimaet og demokratiet. Vi vil redegøre for, hvilken sammenhæng der egentlig er mellem samfundets forskellige led og økologiens udvikling. Samt forklare konneksionen mellem økonomi og økologi, globalt og nationalt. God læselyst! [2]

3 Daniel Powell & Nana Lin 9.D Projektopgave 2012 Klima & Demokrati: Økologi Problemstilling - Hvad er økologi? - Hvad er historien bag økologien? - hvad er forskellen mellem økologisk og ikke-økologisk? - Hvordan produceres økologiske varer? - Hvorfor er der økologi? - Hvorfor er alt ikke bare økologisk? - Hvem vælger økologi? - Hvorfor vælger nogle økologisk? - Er der fordele og ulemper ved økologi? - Hvilken sammenhæng har økologi med klimaet? - Hvilken sammenhæng har økologi med demokratiet og politik? - Er økologi udbredt? Er der økologi nok? Problemformulering Kan demokratiet gøre noget for økologien og omvendt? Kan det tænkes, at demokratiet kan udbrede økologien på en bæredygtig klimavenlig måde? Arbejdsbeskrivelse Til denne opgave vil vi gøre vores bedste, for at finde ud af hvad økologi er, og hvordan den har indflydelse på menneskerne, dyrene og naturen. Vi vil forsøge at komme ud til folket for at høre uens meninger og for at se økologien fra divergerende vinkler. Vi vil anvende forskellige arbejdsmetoder som research og interview for at undersøge, hvilken samfundsmæssig sammenhæng økologi egentlig har. Vi vil undersøge hvordan økologiens historie ser ud, samt finde ud af om økologi spiller en stor rolle globalt lige så vel som internationalt og lokalt. Der vil blive arbejdet konstruktivt både på skolen, ude i byen og på biblioteket. [3]

4 Ø Billede 2 forestiller statens økologiske mærkning. Billede 3 er mærket for økologisk landbrug Økologi i store træk Økologi handler om bæredygtighed. Det vil sige harmoni mellem alt levende på jorden på længere sigt. Det gælder om at sikre de fremtidige generationer de samme udfoldelsesmuligheder, som vi har nu. Økologi er et begreb, som omfatter mange ting. Mange opfatter økologi som noget overfladisk, og ved i virkeligheden ikke, hvad der ligger bag det. Små børn som har lært ordet økologi, tror at det kun handler om mad og tøj. I virkeligheden er økologi også en viden om naturen. Det er en lærdom om miljøet og et specifikt syn på naturen. Desuden kan det også omtales som en måde at drive landbrug på. Økologiske varer kan være alt fra mad til tøj og dagligdagsprodukter. I Danmark har produkter, som er økologiske, et mærke hvor der står, at det er Statskontrolleret økologisk. Mærket er der som garanti, for det man køber. Det vil sige, at staten har checket produktet og dets produktion, og at det er accepteret som økologisk. Når Staten har været inde at checke f.eks fødevarende, så skaber, og sikrer det større tillid hos forbrugerne. Så ved de, at produktet lever op til de overensstemmelser og officielle regler og love, der er. Forskellen mellem økologisk og ikke økologisk Differencen finder man under produktionen og selve måden, man foretager sig noget på, på gårdene. På en økologisk gård tages der ekstremt meget hensyn til naturen og miljøet under produktionen. Det man gør, er at man under produktionen, ikke gør stor skade med f.eks. sprøjtegifte, også kaldet pesticider*, som man bruger på normale landbrugsområder i dag. Der findes flere typer pesticider til forskellige formål. Pesticider er lavet af kemiske forbindelser, som udrydder de uønskede elementer. Man bruger pesticider for at kontrollere ukrudt, svampe og insekter på afgrøder. Dette gør man fordi, man opfatter ukrudt, svampe og insekter som skadelige for planternes vækst. Pesticider er forurenede for vores grundvand, når de anvendes på afgrøder, og i det hele taget, når de tages i brug. Dette skyldes, at der stadig findes rester af sprøjtegiftene i afgrøderne. Nogle andre rester siver ned til grundvandet og forurener det. Dette har været oppe og vende i Folketinget flere gange, og man har endnu ikke fundet en endelig løsning på problemet. [4]

5 Farlige pesticider? Et af de største problemer med kunstgødning er, at den ødelægger balancen i jorden. Der er delte meninger, om hvorvidt sprøjtegifte er farlige for mennesker. Nogle forbrugere mener, at det er skadeligt at fortære disse unaturlige stoffer. Selvom det indtages i små mængder, kan det med tiden ophobe sig i kroppen, og derefter vil det være skadeligt. Derfor vælger nogle, de økologiske varer, i stedet for de normalt producerede. Gødningen forsyner nemlig ikke jordbundens organismer med organisk stof. Dette skaber et problem med deres levevis, og derfor en markant ændring i afgrødernes miljø. Derfor kan det skabe næringsmangel i jorden efter længere tid. Til gengæld bruger man husdyrsgødning og naturgødning på en øko-gård, som er produceret naturligt af planterester og dyreekskrementer. Men ifølge Fødevarestyrelsen så er det ikke skadeligt, så længe varen er godkendt inden for en vurdering udført af DTU Fødevareinstituttet i Danmark. Der dyrkes heller ikke altid de samme afgrøder på det samme stykke jord. Ved at gøre dette undgår man at producere en monokultur dvs. at dyrke de samme afgrøder år efter år på samme sted. DTU måler resultat ud fra en ADI-værdi (acceptabelt dagligt indtag). Når man måler en ADI-værdi, vil det sige, at man måler mængden af pesticider, som et menneske kan indtage dagligt uden, det er skadeligt. Monokulturer er med til at skabe plantesygdomme, derimod er divergerende dyrkning vejen til et sundt miljø med masser af næring for planterne. Men hvordan er pesticider, egentlig blevet accepteret i første omgang? Det kræver, at en enkelt pesticid er blevet accepteret af Miljøstyrelsen. Dette sker ved at producenten, som anvender pesticidet, henvender sig til både Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen. De ikke-økologiske landmænd vælger kunstgødning, fordi det giver et større og mere præcist udbytte af høsten. De vælger måske også at bruge pesticider, fordi det holder insekter og andre plager væk fra afgrøderne. Derfor får de også mere ud af hver enkel plante i forhold til den økologiske landmand, som måske kun får 70% af udbyttet. Producenten skal her dokumentere, at resten af pesticidet i varen (afgrøder) ikke er skadeligt. Miljøstyrelsen skal så vurdere de mulige konsekvenser, der er ved denne pesticid, og hvis de er acceptable, bliver de godkendt. Til gengæld kan man finde en langt større biodiversitet ved en økologisk mark. Der er faktisk 30% flere dyre og insektarter arter ved marken, end på ikke-økologisk jord. Det viser jo, at økologi rent faktisk er meget sundere og naturligt for miljøet. Man anvender heller ikke kunstgødning på en økologisk gård. Man mener nemlig, at kunstgødning ikke er lige så godt som naturgødning, fordi den produceres kemisk. [5]

6 For at kunne forstå noget bedre, er det vigtigt, at man ved noget om historien. I Danmark har man haft økologisk landbrug, siden vi blev til et bondesamfund. Det skete da vi gik fra kun at jage, til også at dyrke maden på marker. Dyrkelsen dengang var af normalitet økologisk, fordi man ikke havde udviklet sprøjtemidler og kunstgødning. Måden man passede markerne dengang, var meget primitiv i forhold til i dag. Man skulle gøre det manuelt, det vil sige at man selv skulle ud i marken og gøre tingene med håndkraft. På dette tidspunkt have kvinder plads i køkkenet, og mændene ude i arbejde. Faderen gik og høstede, og børnene kom efter, og samlede afgrøderne sammen i bundter (neg), mens moderne lavede mad. I miden af 1800 tallet udgav den tyske kemiker Justus von Liebig to bøger, som handlede om fremstillingen af kunstgødning, og hvordan man kunne drive landbrug ved hjælp af fysiologi. Dette blev hurtigt eftertragtet, og blev i de efterfølgende år brugt mest af nabolandene til Tyskland. Mange andre landbrugs ejere blev inspireret. FDB (stor koncern inden for sundhed, klima og miljø) var meget interesserede, men fik ikke nogen aftale om salget af Svanholms produkter. Den første økologiske varer solgt fra FDB var i 1982; det var gulerødder fra Billund. Hele idéen om økologisk produktion var at producere så rent så muligt. Det vil sige at, det ikke måtte være kunstgødning eller medicin iblandt dyrene og planterne. Gødningen som de økologiske bondegårde skulle bruge, skal også være fri for tilsætningsmidler. Man kan sige, at det er dyrkning af varer på baggrund af ren natur. Der var ingen love omkring denne naturlige dyrkning. Men som flere øko-varer blev købt i grønthandlere landet rund, mente man, at man havde brug for mere end regler. Derfor blev der i 1987 lavet en lovgivning om økologi. Alt økologisk blev nu markeret med det røde ø, som vi stadig har i dag, der er vist på side 3 og herunder. Økologi var ikke noget, landmændene i Danmark kendte til. På dette tidspunkt var økologi noget man brugte indenfor biologi og botanik. Det er brugt lige siden, og bliver stadig brugt i dag. Men økologiens start i Danmark var i Hornsherred på Sjælland. Nyuddannede unge gik sammen med masser af nye idéer, og oprettede godset Svanholm. Men godset skulle bruges til at drive rendyrkede varer, altså økologiske produkter. Her blev det til et kollektiv, hvor at beboerne skulle hjælpe til med afgrøderne. Der blev ikke brugt sprøjtemidler eller kemisk fremstillet gødning. Hornsherred handlede lokalt med grønthandlere, og tjente gode penge på det, selvom økologien i resten af landet ikke havde en for eftertragtelse. [6]

7 ...og Økologi? Man kan sige at økologi afhænger af demokrati, men demokrati afhænger ikke af økologi. Vi danskere vælger hvilken varer vi vil købe, altså om det er øko eller ikke-øko. Ved at vælge det ene fra og omvendt, vælger man, om man vil støtte økologien. For ethvert køb af den ene slags, er at støtte dets produktion mv. Selv om man statistisk set støtter eller ikke støtter økologien kan man stadig synes godt om den. Økologien holdes oppe af folkets interesse for øko-varer. Alle de mennesker, grupper og forretninger, som støtter økologi, er med til at sørge for at økologi holdes på sporet. EU har fortaget mange ændringer af lovgivningen omkring økologi. De ændringer som har haft størst indflydelse på landmændene, og deres marker, er fortaget indenfor de sidste år. Man har nemlig sat meget fokus på produktionen af økologi, og hvordan man kan forbedre fødevarernes kvalitet. Ligeledes økonomisk. Produktion, kontrol og miljø, har EU prioriteret mest. Produktionen skal holdes ren. Det vil sige at alle midler brugt under produktionen, skal være minimum være 95 % økologiske. Fordi at der er stor forskel på natur cyklusserne af økologisk og ikkeøkologisk, skal de holdes med en bestemt afstand fra hinanden. Dyr og insekter kan ubemærket overførere f. eks sprøjte midler til en økologisk mark. Kontrollen bliver fortaget af Staten. Alle øko-fødevarer bliver kontrolleret, før de bliver sendt videre. Kontrollen er ikke kun fortaget på fødevarerne, men også på selve bondegårdene og midlerne, som er taget i brug under produktionen. Dyrenes velfærd og behov lægges der mere vægt på end for bare 2 år siden. Miljøet og natur cyklusser skal påvirkes mindes muligt. Forureningen bliver reduceret ved at dyrke økologisk, og det er sundere for både dyrene og os mennesker. Efter fødevarende er der rester, som er skadelige, men når der er taget sunde midler i brug, er resterne mere miljøvenlige. Europa er førende indenfor produktion af økologi, og har derfor en stærk handel med det. Det foregår også til lande udenfor Europa. F. eks de tredjelande, som der nemlig før har været problemer at handle med. Det har været på baggrund af snyd, om varerne virkelig var økologisk/ikke-økologi. EU sætter også et stærkt fokus sundhed. Det er med vinkel på eksport af madvarer. Det er at behandle varerne med omhu, så den ikke falder i kvalitet. For at holde kvaliteten skal varerne behandles inden. Rensning og nedpakning. Sygdomsfremkaldende bakterier og mindre insekter skal også udryddes, for det kan i det fremmede land udgøre en sundhedstrussel. Lande som Argentina, Costa Rica og New Zealand har samme krav, regler om kontrol som EU har. Derfor kan disse lande frit importere til EU, uden den store gennemgang og kontrol. [7]

8 Øæ I EU og i Fødevareministeriet ønsker, og ser man gerne, at økologien vokser, og breder sig til noget større. Der er mange penge at tjene, hvis det bliver organiseret og udført på en ordentlig måde, men det betyder også at produktionen skader naturen mindst muligt. På samme tid forventes der høj kvalitet fra bondegårdene, og at fødevarende lever helt op til de officielle regler og krav. Derefter gælder det om at overføre den vigtige information til forbrugere, så de danner tillid til produkterne. I Danmark har man valgt at støtte de økologiske gårde økonomisk, i håb om at kunne fordoble væksten. Der er tale om 2,4 mia., fra 2009 til 2015; og det er i 2020 man gerne ser fordoblingen. En lille smule af pengene går også til markedsføring, for at vise danskerne økologien. Men har vi stadig mange landmænd, som dyrker normalt. Derfor har man valgt at give landmændene som konvertere til økologi, mere jord til at dyrke deres afgrøder. Den seneste optælling af økologiske marker fra 2009, fortæller at der er ha. øko-marker. Målet er at fordoble det inden for 10 år. Skal vi nå dette mål, så skal der per år, tilføjes ca ha. økomarker. EU betaler støtte til landbrug hver år. Landbrug er en af de poster, som EU har betalt flest penge til i længst tid. I starten af 2012 betalte EU ca. 7 mia. til landbrug i Europa. Ved siden af betaler regeringen fra hvert enkelt land også til samme post. Økologi globalt. Danmark er en af de verdensførende lande indenfor økologi. Det omhandler både import og eksport. Men hvis Danmark er så gode til drive økologi, hvor behøver vi så at importere og eksportere? Det fordi, at man ikke kan dyrke alverdens produkter og fødevarer i Danmark. På denne måde sørger man for, at andre også har, hvad de skal bruge, og det kan man tjene penge på. Økologien i andre lande er faktisk ikke så forskellig i forhold til vores, men den er bare ikke så udbredt i de fleste tilfælde som i Danmark. Nogle af forskellene kunne være de officielle regler, som man egentlig skal bruge. F. eks hvis størstedelen af landet er tilhængere af den styrende regering, ville regeringen let kunne ændre på reglerne. Det blive så bare være svært, når der skal tages kontrol. [8]

9 ØKOLOGISKE DYR? At have økologiske dyr, kræver økologisk jord Dyr kan også være økologiske. Det kræver bare, at de har fået økologisk foder og græsset på økologisk græs i længere perioder hele livet igennem Ifølge Dyrenes beskyttelse så er økologi klart det bedste for både slagtedyrene og husdyrene. For de økologiske landmænd gælder det om, at sikre dyrene et godt liv indtil de skal slagtes. Ulempen er så bare, at det kræver en hulens masse tid, at sikre om nu al foderet og udstyret er velegnet til økologisk produktionen. Køer Økologiske køer giver ikke lige så meget mælk som de ikke-økologsike. Den økologiske giver ca kg mælk om året, hvor en normal ko giver kg om året. Det vil sige, at der forekommer et tab hos landmanden. Ikke nok med at økologien er mere tidskrævende, men det er også dyrere at producere. Men alligevel er Danmark det land, hvor der produceres og drikkes mest økologisk mælk. Omkring en tredjedel af den mælk som drikkes i Danmark, er økologisk. Køer som producerer mælk, bliver fodret med økologisk foder, og bliver så sluppet ud på græsmarkerne midt i april måned og helt frem til november. Når de går i staldene har de masser af plads til at udfolde sig på. På de økologiske gårde bestemmer køerne selv, hvornår de vil malkes. Forklaret mere detaljeret vil det sige, at der er nogle malkemaskiner, de selv kan gå over til, og så vil det ellers ske helt automatisk. Økologisk mælkeproduktion har med tiden spredt sig godt ud over Danmark. I dag er der ca. 450 økologiske mælkeproducenter blandt de i alt i landet. Det svarer til at ca. 9% af Danmarks mælkeproduktion er økologisk. Er økologien så udbredt nok? Efter vores mening er den ikke, for man kan aldrig få for meget af det gode, vel? [9]

10 Grise I Danmark er der ca. 150 økologiske svinebesætninger. Efter data fra okologi.dk så blev der slagtet omkring økologiske svin i Ikke-økologiske grise tages fra soen, når de er ca. 3 uger gamle. Det er alt for tidligt. Grislingerne får ikke mulighed for at få de nødvendige næringsstoffer for at klare sig godt senere i livet. Den økologiske gris tages fra soen, når den er 7 uger gammel. Her får den lov til at optage de livsnødvendige næringsstoffer. Som andre økologiske dyr, har den økologiske gris et stort areal at udfolde sig på. Her befinder grisen sig i en periode på ca. 5 måneder. Det passer med, at den bliver sat ud i de første sommermåneder, og bliver sat ind i efteråret. Soen og dens unger bor i mindre hytter i disse måneder. Når grisene bliver hentet ind før vinteren, bliver de anbragt i en stald. Da soen ikke kan anskaffe sin føde som på normalvis, bliver maden bragt ind i stalden. Man kan se på de økologiske grise, at de er glade for deres liv, for de har alle krølle på halen, som er tegn på glæde hos grisene. Høns Høns er dyr, som har behov for at bevæge sig meget. Derfor er omgivelserne vigtige for dem. Et bur eller et stengulv er ikke lige sagen for fjerkræene. Hos den økologiske høne finder man et større areal - indendørs og udendørs. Foderet er der ingen problemer med, for der er tilgængeligt døgnet rundt. Men der findes høns, som ikke er økologiske, men som stadig er fritgående. Den daglige kombination af lys er vigtig. Idet at der er balance mellem lyset, kan hønsene skelne mellem nat og dag. Derfor er det ikke sundt for fjerkræene, at have en lampe stående henover dem hele tiden, som man gør med f.eks. burhøns. Naturen for fjerkræ gør dem kun godt. Hønsene skaber den naturlige hønseadfærd. Socialt og parringsmæssigt, for eksempel. Også med henblik på energiforbrænding er god plads vigtig. Dette betyder også et sund afkom fra dem. Æggene er bedst om sommeren. Fodringen om sommeren er bl. a græs som medvirker til en sunde æggeblomme. Om vinteren bliver foderet udskiftet med grovfoder, som påvirker blommen til at blive mere bleg. Ergo er æggene sundest om sommeren. Økologisk æg [10]

11 STATISTIK STATISTIK STATISTIK STATIST å Her kan man se produktionen af økologisk mælk fra 1993 til er året med højest produktion. Derfra begyndte produktionen så at falde indtil 2004, hvorefter det så havde en stigende effekt. Produktionen af økologiske æg er mere end fordoblet fra 1996 til I 1996 var produktionen af æg kun 3 mio. kg. I 2009 var den oppe på 8 mio.kg lige som år 2003, 2007 og [11]

12 ø Det handler om vaner og økonomi. Både fra forbrugernes side og fra producentens. Hvis landmanden har det godt med sin gård her og nu, og hvis han ikke er nem at overbevise, så vil han nok ikke vælge økologisk. For så skal han til at sætte sig ind i alle de regler for økologi, som følger med. Vi kan forstå, at en person ikke har lyst til at ændre noget, hvis det går forrygende, som tingene er i forvejen. Hvad angår forbrugernes side, så er det også forståeligt, hvis man vælger økologien fra, på grund af prisen. Mange stiller spørgsmål ved prisen af varerne. Hvorfor skal det være så dyrt? Svaret lyder således, at grunden til økologi er dyrere, er fordi, det er dyrere og mere tidskrævende at producere. Plus at der skal også være penge tilbage til landmanden, så han også kan have noget at leve af. Det er nemlig ikke kun forbrugeren der betaler dyrt for økologien, men også landmanden, som mister mange afgrøder, og får mindre udbytte af mælken. Man skal tænke på den måde, at alt det han har mistet, kunne han have tjent penge på. Men hvis man går og grubler over det, så kunne en løsning på de dyre økologiske varer jo være, at sætte skatter på andre varer som cigaretter og alkohol og sænke prisen på de økologiske, fordi de skåner miljøet. Men det vil måske samtidig skabe et dilemma for rygere og alkoholikere med økonomiske problemer. Folket vælger økologien fra, fordi priserne er for høje! ø ø øø Eller sætte momsen ned for de økologiske produkter. Så i stedet for 25% så måske 20% i stedet. Men der vil Staten måske have et problem i forhold til deres indtægt. Sådan kan man blive ved. For det er på denne måde, at politik har masser med økologi at gøre. For det er staten, der bestemmer momsen og afgifter af varer. Ja, jeg køber økologisk 17 pers. Nej, men ville gerne hvis det var billigere 39 pers. Men der vil altid være interessekonflikter mellem de forskellige led i samfundet. Så der er ikke et helt problemfrit forslag til hvordan, man kan løse prisforskellene. Nej, går ikke ind for økologi 4 pers. Alligevel viser det sig faktisk, at man sagtens kan udbytte de fleste ikke-økologiske varer, man bruger i dagligdagen, med økologiske uden problemer. Dette skyldes, at nogle varer har større prisstigninger fra normal til økologisk end andre. [12] Det viser sig faktisk, at 39 ud af de 60 udspurgte ville vælge økologi, hvis det var billigere, end det er nu. Det er over 50%

13 STATISTIK STATISTIK STATISTIK STATIST ø ø Dette diagram er fra 2009, og viser en oversigt for, hvor der købes mest økologisk. Undersøgelsen viser, at det rent faktisk er i det samlede Jylland, at der er flest økologiske forbrugere. Men hvis man ser bort fra det samlede, og ser på hver enkelt resultat, så er det lidt overraskende, at det rent faktisk er hovedstadsområdet, som har størst procentdel af solgte økologiske dagligvarer. Dette kan måske skyldes, at hovedstadsområdet er der, hvor man sigter efter at nedskærre forbruget, og hvor der reklameres og laves flest kampagner om sund og økologisk mad. Diagrammet herunder viser aldersfordelingen af forbrugerne for økologiske dagligvarer. Her er det dem fra 40 til 49 år, som er dominerende, mens borgere op til 29 år komme efter på en anden plads. [13]

14 Økologi har helt klart noget med klimaet og demokratiet at gøre. Det har det på flere forskellige måder. Vi har fundet ud af en hel masse i denne uge. Vi har lært om økologiens historie, produktionens proces, og hvordan de økologiske dyrs behov er. For slet ikke at glemme politiken og demokratiet. Vi fandt også ud af, at politikerene har en markant indflydelse på økologien, i forhold til love og priser med moms. Det fandt vi meget overraskende. Vi troede det var markedet, der bestemte priserne. Demokratiet har den magt på økologien, at hvis ikke flere mennesker køber økologisk, så vil der heller ikke komme mere økologi på hylerne i f.eks. supermarkeder, eftersom det er folkets efterspørgsel, som producenter sætter fokus på. Klimaet, helbredet og sundhed er måske den bestemmende grund til, at økologien blev indført i første omgang. Da folk stilede efter pesticidfri mad. Hele idéen med økologi var jo at skabe en bæredygtig produktion af varer og bedre dyrvelfærd for de økologiske dyr. Vi synes selv det har været en meget instruktiv uge. Med masser af spændende emner under økologien. Websites: Bøger: Artikler fra Politiken (avis) 2010 Natursyn - økologi for valgforhold Af: Bent Rasmussen Global Miljøpolitik Af: Kirsten Worm Økologi er på alles læber Af: Lars Myrthu-Nielsen & Bo Bramming [14]

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH Spis bæredygtigt mad til eftertanke NOAH INDLEDNING På vej mod bæredygtighed Denne guide handler om mad og miljø, men også om penge og politik. Guiden giver gode råd om, hvordan du ved at gøre en lille

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

Større biodiversitet og højere udbytter

Større biodiversitet og højere udbytter Større biodiversitet og højere udbytter Økologisk landbrug er ofte bedre for biodiversiteten end konventionelt landbrug både i selve marken og i småbiotoper som f.eks. levende hegn på bedriften. Dette

Læs mere

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Livsgrundlag og produktion. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt efter, hvor

Læs mere

Post 2) og 3) Økologi, smag og sans

Post 2) og 3) Økologi, smag og sans og 3) Økologi, smag og sans Placering: Tæt på skolekøkkenet Antal voksne: 2 Der er brug for én person til at hjælpe eleverne med at besvare spørgsmål om mad og økologi (post 2). Der er brug for yderligere

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1 ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var

Læs mere

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Oplæg den 14.oktober Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer Billede: To af vinderne af de økologiske køkkenroser var fra København, en fra Thisted og

Læs mere

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Runde 2 1. Hvilket af de nedennævnte problemer vil normalt være det mindste for landsbykvinder i mange u-lande? A) Der er for langt til indkøbsmuligheder.

Læs mere

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske? Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning Jesper Lassen Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi Københavns Universitet jlas[a]foi.ku.dk

Læs mere

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1.

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1. Nøgletal for økologi juli 2015 Følgende nøgletal beskrives: Økologisk areal, detailomsætning af økologiske varer, eksport af økologiske varer, foodservice og det økologiske spisemærke. Det økologiske areal:

Læs mere

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT DEN ØKOLOGISKE TANKEGANG Ordet økologi stammer oprindelig fra græsk og betyder frit oversat

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Det økologiske marked support - Produktion - Forbrug - Eksport / Import Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Thank you for your attention!

Læs mere

Økologi for fremtiden. Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer

Økologi for fremtiden. Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer Økologi for fremtiden Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer Uden disse mennesker havde denne bog ikke været mulig: Klaus Loehr- Petersen Christina Jacobsen Fie Graugaard Bodil Søgaard Bertel

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

- og kan rådgivningssystemet levere

- og kan rådgivningssystemet levere Er produktivitet løsningen for landbruget? - og kan rådgivningssystemet levere varen? Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 23. november 2016 Efterspørgslen på lokale vare og specialprodukter stiger

Læs mere

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1 Kom/It - Oplysning Problemstilling Rundt om på danske og udenlandske marker, frugtmarker og plantager bliver der brugt tonsvis af giftige sprøjtemidler, de såkaldte pesticider. Sprøjtemidler, til at forhindre

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Madens historier Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Økologi Ruth og Rasmus er i byen med deres pædagog, der hedder Hanne. De skal købe mad til frokosten i børnehaven. I dag skal børnene nemlig smøre deres egne

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa Den 28. og 29. maj 2010 Indledning: Opgave ark En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn, November 2016 Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet Lokal fødevareforsyning Ideen med Madfællesskabet Win-Win-Win: De regionale fødevareproducenter får ny mulighed for afsætning og erhvervsudviklingsmuligheder. Mere sund landbrugsdrift. København får sikker

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

*2011

*2011 Dato 8. februar 212 Side 1 af 5 Økologi i Danmark 212 Yderligere info kontakt Ejvind Pedersen, ep@lf.dk eller tlf. 3339 4474. Se også www.lf.dk/oekologi Danmark har været pionér i økologisk landbrugsproduktion,

Læs mere

Demografiske forhold Respondent Alder Køn Indkøb i familien By Uddannelse Jobtitel Børn Alder på Børn

Demografiske forhold Respondent Alder Køn Indkøb i familien By Uddannelse Jobtitel Børn Alder på Børn Appendix C Demografiske forhold Respondent Alder Køn Indkøb i familien By Uddannelse Jobtitel Børn Alder på Børn 1 54 M Ægtefælle Sjørring 10. klasse Chauffør Ja 26,23, 19 2 51 M Ægtefælle Hillerslev Kort

Læs mere

Fremtidens bæredygtige landbrug

Fremtidens bæredygtige landbrug Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som

Læs mere

Mellem bedrag og den rette kurs Om forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning

Mellem bedrag og den rette kurs Om forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning Mellem bedrag og den rette kurs Om forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning Jesper Lassen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet

Læs mere

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen  ØkologiRådgivning Danmark Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen jkh@jlbr.dk era@oerd.dk ØkologiRådgivning Danmark Fordi der er mangel på råvarer!!! Øvrige varer Mælk Oksekød Grønsager Æg Svinekød Frugt

Læs mere

Økohæfte_Layout 1 28/02/14 17.20 Side 1. Når ENDEN er god... En historie om økologi

Økohæfte_Layout 1 28/02/14 17.20 Side 1. Når ENDEN er god... En historie om økologi Økohæfte_Layout 1 28/02/14 17.20 Side 1 Når ENDEN er god... En historie om økologi Økohæfte_Layout 1 28/02/14 17.20 Side 2 Hej med dig! Hej med dig! Nu skal du høre en historie fra den virkelige verden.

Læs mere

Postmåling nr. 2. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer

Postmåling nr. 2. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer Direktoratet for Postmåling nr. 2 Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer Formål Målgruppe Metode/antal Fra efteråret frem til efteråret introduceres et nyt EU-logo for økologiske fødevarer.

Læs mere

BIOLOGI UNDERVISNINGSMATERIALE

BIOLOGI UNDERVISNINGSMATERIALE BIOLOGI UNDERVISNINGSMATERIALE På Kaffeinfo.dk finder du information om kaffe, der kan bruges som baggrundsviden til opgaverne. Derudover skal du finde informationer på nettet eller biblioteket. God fornøjelse

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Postmåling nr. 1. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer

Postmåling nr. 1. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer logo formål Direktoratet for Postmåling nr. 1 Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer logo formål Formål Målgruppe Metode/antal Fra efteråret 2004 frem til efteråret 2005 introduceres et nyt

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune 1 Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune Bente Villumsen Civilingeniør DN Forurening fra jordoverfladen siver med ned og truer vores drikkevand har vi vand nok fremover? Drikkevand 2 3 Verdens bedste

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

BIOLOGI UNDERVISNINGSMATERIALE

BIOLOGI UNDERVISNINGSMATERIALE BIOLOGI UNDERVISNINGSMATERIALE 2 Find eksempler på andre stimulanser, udover koffein, der findes i naturen og undersøg via internettet, hvordan de virker på kroppen. Lav en spørgeskemaundersøgelse blandt

Læs mere

Få styr på Grovfoderproduktionen

Få styr på Grovfoderproduktionen Få styr på Grovfoderproduktionen Dansk Kvæg Kongres 2010 Konsulent Peter Hvid Laursen Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug FØJO Postboks 50 DK-8830 Tjele OVERBLIK OVER

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

VIDEN vækst balance. forundringskasse. grisen. Landbrug & Fødevarer

VIDEN vækst balance. forundringskasse. grisen. Landbrug & Fødevarer VIDEN vækst balance forundringskasse grisen Landbrug & Fødevarer forundringskasse gris side 2 Klassen i stalden-flyer Landbrug & Fødevarer ønsker, at så mange lærere som muligt kender til de muligheder

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Økologi/DEP/Miljøenheden/ Enheden for EU og internationale forhold Sagsnr.: 11-60111-000001/Dep. sagsnr. 13790 Den 15. marts 2012 FVM

Læs mere

Det store regnestykke

Det store regnestykke Det store regnestykke Ideer til andre veje for landbruget Thyge Nygaard Landbrugspolitisk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening Svaret er: JA! Det kan godt lade sig gøre at omstille landbruget

Læs mere

Kampagne Projektbeskrivelse

Kampagne Projektbeskrivelse Kampagne Projektbeskrivelse Case: Lykkeposer, Poser som skal pyntes og blive kaldt for lykkeposer. Ingen skal vide hvad der er inden i dem. Det foregår i kødbranchen, hvor der er nogle gange kunder som

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Illustreret program Marokko projektet Fredag den 1. august fredag den 8. august 2014 Sjælland, Danmark

Illustreret program Marokko projektet Fredag den 1. august fredag den 8. august 2014 Sjælland, Danmark Illustreret program Marokko projektet Fredag den 1. august fredag den 8. august 2014 Sjælland, Danmark Fredag den 1. august Dagen var kommet hvor seks elever fra MFR skolen rejste fra Marokko til Nyvangsgården,

Læs mere

Slovakiet Mælkeproduktion Staldbyggeri Markbrug Køb af Mlyn Zahorie A/S

Slovakiet Mælkeproduktion Staldbyggeri Markbrug Køb af Mlyn Zahorie A/S Årsrapport 2007 Hovedpunkter i 2007 I regnskabsperioden er der realiseret en omsætning på 58,8 mio. kr., et EBITresultat på -3,8 mio. kr. og et resultat før skat på 6,3 mio. kr. Resultatet før skat er

Læs mere

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.

Læs mere

Belgien og Luxembourg

Belgien og Luxembourg Den kgl. Danske ambassade Bruxelles Maj 2004 1 ØKOLOGIDEPECHE Belgien og Luxembourg Rapport 2003 Statskonsulent Anders Buch Kristensen 1. Oversigt 2 Andelen af økologisk produktion i Belgien og Luxembourg

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 17 Kapitel 1: Indhold I kapitlet følger vi tobakken fra plante til færdige

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER Der er lang vej fra dyrkning af tobaksplanter, til der står cigaretpakker på hylderne i de danske forretninger. Tobakken skal dyrkes, høstes og

Læs mere

Landmænds erfaringer med omlægningstjek

Landmænds erfaringer med omlægningstjek Landmænds erfaringer med omlægningstjek I 2011 valgte 20 konventionelle landmænd at få deres bedrift undersøgt for muligheden for omlægning til økologisk drift. Efter omlægningstjekket fik hver landmand

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2013-29-25-07117/Dep sagsnr: 25735 Den 16. april 2014 FVM 269 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

Dansk Landbrugs Fremtid

Dansk Landbrugs Fremtid Dansk Landbrugs Fremtid Økologisk Rådgivning Inspirationsdag 10 nov. 2015 Søren Kjeldsen-Kragh Professor Københavns Universitet Nutid og Fremtid Har landbruget været på rette vej? 1. Hvad er landbrugets

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen/ Departementet Sagsnr.: 31455 Sagsnr.: 2015-29-22-01056 Den 1. september 2015 MFVM 416

Læs mere

FAKTA 5:1. Sikre fødevarer fra jord til bord. Sikre fødevarer fra jord til bord. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2

FAKTA 5:1. Sikre fødevarer fra jord til bord. Sikre fødevarer fra jord til bord. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2 FAKTA 5:1 Sikre fødevarer fra jord til bord Der er mange involveret i en fødevares vej fra jord til bord. F.eks. starter fremstillingen af en ost hos landmanden, der malker sine køer. Mælken køres til

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014 Økonomisk analyse 13. marts 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vælger dansk dyrevelfærd Dyrevelfærd er vigtig. Det er der ikke

Læs mere

Fremtidens Mælkeproduktion. Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg

Fremtidens Mælkeproduktion. Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg Fremtidens Mælkeproduktion Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg Global Hvor står konkurrence vi? Hvor står vores konkurrenter? Vores Afregningspris styrker = Hvad Højværdiprodukter udfordringen

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i:

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i: Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin Med disse opgaver kan du fordybe dig i: 1. Byg, vin og ris 2. Hydrotermfigurer og dyrkning af byg, vin og ris 3. Råvarer, færdigvarer og tjenesteydelser

Læs mere

16 tons trækkraft. Sådan laver I aftale: Ring til Kjeld Holm på mobil 20 23 40 48. Så finder Kjeld tid og sted, hvor der er mest at se for jer.

16 tons trækkraft. Sådan laver I aftale: Ring til Kjeld Holm på mobil 20 23 40 48. Så finder Kjeld tid og sted, hvor der er mest at se for jer. dyr i Ørsted 16 tons trækkraft Der er tyngde i landbruget i dag. Kjeld og Charlotte Holm driver en toptunet planteavlsgård. Ikke bare egen jord, men også dyrkningsaftaler med andre landmænd i området,

Læs mere

Da Hugo slog en ski fyldt med kologi

Da Hugo slog en ski fyldt med kologi Da Hugo slog en ski fyldt med kologi Da Hugo slog en ski fyldt med kologi Hugo og Asta går i 1. klasse på Æblebakkeskolen. En dag i det store spisefrikvarter kommer Asta til at kigge ned i Hugos madkasse.

Læs mere

Da Hugo slog en ski fyldt med kologi

Da Hugo slog en ski fyldt med kologi Da Hugo slog en ski fyldt med kologi Da Hugo slog en ski fyldt med kologi Hugo og Asta går i 1. klasse på Æblebakkeskolen. En dag i det store spisefrikvarter kommer Asta til at kigge ned i Hugos madkasse.

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 18 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 18 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 18 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen/ Departementet Sagsnr.: 2015-29-22-01052 / 2015-8907 Den 9. oktober 2015 MFVM 437 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kt./ 3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-24-03184/Dep. sagsnr. 12817 Den 5. december 2011 FVM 967 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag

Læs mere

Økonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger

Økonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger Økonomisk analyse 27. februar 212 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne

Læs mere

GMO. - regler og godkendelse. GMO konference 2011. Danmarks Landboungdom. Af Bruno Sander Nielsen

GMO. - regler og godkendelse. GMO konference 2011. Danmarks Landboungdom. Af Bruno Sander Nielsen GMO - regler og godkendelse GMO konference 2011 Danmarks Landboungdom Af Bruno Sander Nielsen GMO er gennemreguleret Der må i EU ikke markedsføres en GMO eller produkter produceret herfra med mindre der

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere