Marts Overemne PROJEKTOPGAVE. Af Daniel Powell & Nana Lin 9.D. Underemne [1]

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Marts 2012. Overemne PROJEKTOPGAVE. Af Daniel Powell & Nana Lin 9.D. Underemne [1]"

Transkript

1 Marts 2012 PROJEKTOPGAVE Overemne Af Daniel Powell & Nana Lin 9.D Underemne Ø [1]

2 Indledning...Side 2 Problemstilling, problemformulering og arbejdsbeskrivelse... Side 3 Hvad er økologi?... Side 4 Hvad er forskellen på økologisk og ikke-økologisk?...side 4 Farlige pesticider?...side 5 Landbrugs historie...side 6 Demokrati og økologi?...side 7 Ønsket vækst...side 8 Økologi Globalt...Side 8 Økologiske dyr...side 9 Hvornår og hvormeget? (Statistik)...Side 11 Hvorfor er alt ikke bare økologisk?...side 12 Vores undersøgelse i Vanløse...SIde 12 Hvem køber økologisk? (Statistik)...Side 13 Konklusion...Side 14 Litteraturliste...Side 14 Her på det seneste hører man meget om økologiske varer, og at det er sundt for miljøet. Dyre priser, bedre kvalitet samt sundere produktion er alle kendetegn ved økologien. Der er masser af opfordringer til at vælge økologiske varer, i stedet for normale varer. Det siges at være bedre for miljøet og bedre for kroppen, eftersom der ikke er tilsat overflødige sprøjtemidler. Kan det passe? Da økologi er et emne, som omfatter utallige underemner, har vi valgt at lave projekt med fokus på landbrug, økologi, klimaet og demokratiet. Vi vil redegøre for, hvilken sammenhæng der egentlig er mellem samfundets forskellige led og økologiens udvikling. Samt forklare konneksionen mellem økonomi og økologi, globalt og nationalt. God læselyst! [2]

3 Daniel Powell & Nana Lin 9.D Projektopgave 2012 Klima & Demokrati: Økologi Problemstilling - Hvad er økologi? - Hvad er historien bag økologien? - hvad er forskellen mellem økologisk og ikke-økologisk? - Hvordan produceres økologiske varer? - Hvorfor er der økologi? - Hvorfor er alt ikke bare økologisk? - Hvem vælger økologi? - Hvorfor vælger nogle økologisk? - Er der fordele og ulemper ved økologi? - Hvilken sammenhæng har økologi med klimaet? - Hvilken sammenhæng har økologi med demokratiet og politik? - Er økologi udbredt? Er der økologi nok? Problemformulering Kan demokratiet gøre noget for økologien og omvendt? Kan det tænkes, at demokratiet kan udbrede økologien på en bæredygtig klimavenlig måde? Arbejdsbeskrivelse Til denne opgave vil vi gøre vores bedste, for at finde ud af hvad økologi er, og hvordan den har indflydelse på menneskerne, dyrene og naturen. Vi vil forsøge at komme ud til folket for at høre uens meninger og for at se økologien fra divergerende vinkler. Vi vil anvende forskellige arbejdsmetoder som research og interview for at undersøge, hvilken samfundsmæssig sammenhæng økologi egentlig har. Vi vil undersøge hvordan økologiens historie ser ud, samt finde ud af om økologi spiller en stor rolle globalt lige så vel som internationalt og lokalt. Der vil blive arbejdet konstruktivt både på skolen, ude i byen og på biblioteket. [3]

4 Ø Billede 2 forestiller statens økologiske mærkning. Billede 3 er mærket for økologisk landbrug Økologi i store træk Økologi handler om bæredygtighed. Det vil sige harmoni mellem alt levende på jorden på længere sigt. Det gælder om at sikre de fremtidige generationer de samme udfoldelsesmuligheder, som vi har nu. Økologi er et begreb, som omfatter mange ting. Mange opfatter økologi som noget overfladisk, og ved i virkeligheden ikke, hvad der ligger bag det. Små børn som har lært ordet økologi, tror at det kun handler om mad og tøj. I virkeligheden er økologi også en viden om naturen. Det er en lærdom om miljøet og et specifikt syn på naturen. Desuden kan det også omtales som en måde at drive landbrug på. Økologiske varer kan være alt fra mad til tøj og dagligdagsprodukter. I Danmark har produkter, som er økologiske, et mærke hvor der står, at det er Statskontrolleret økologisk. Mærket er der som garanti, for det man køber. Det vil sige, at staten har checket produktet og dets produktion, og at det er accepteret som økologisk. Når Staten har været inde at checke f.eks fødevarende, så skaber, og sikrer det større tillid hos forbrugerne. Så ved de, at produktet lever op til de overensstemmelser og officielle regler og love, der er. Forskellen mellem økologisk og ikke økologisk Differencen finder man under produktionen og selve måden, man foretager sig noget på, på gårdene. På en økologisk gård tages der ekstremt meget hensyn til naturen og miljøet under produktionen. Det man gør, er at man under produktionen, ikke gør stor skade med f.eks. sprøjtegifte, også kaldet pesticider*, som man bruger på normale landbrugsområder i dag. Der findes flere typer pesticider til forskellige formål. Pesticider er lavet af kemiske forbindelser, som udrydder de uønskede elementer. Man bruger pesticider for at kontrollere ukrudt, svampe og insekter på afgrøder. Dette gør man fordi, man opfatter ukrudt, svampe og insekter som skadelige for planternes vækst. Pesticider er forurenede for vores grundvand, når de anvendes på afgrøder, og i det hele taget, når de tages i brug. Dette skyldes, at der stadig findes rester af sprøjtegiftene i afgrøderne. Nogle andre rester siver ned til grundvandet og forurener det. Dette har været oppe og vende i Folketinget flere gange, og man har endnu ikke fundet en endelig løsning på problemet. [4]

5 Farlige pesticider? Et af de største problemer med kunstgødning er, at den ødelægger balancen i jorden. Der er delte meninger, om hvorvidt sprøjtegifte er farlige for mennesker. Nogle forbrugere mener, at det er skadeligt at fortære disse unaturlige stoffer. Selvom det indtages i små mængder, kan det med tiden ophobe sig i kroppen, og derefter vil det være skadeligt. Derfor vælger nogle, de økologiske varer, i stedet for de normalt producerede. Gødningen forsyner nemlig ikke jordbundens organismer med organisk stof. Dette skaber et problem med deres levevis, og derfor en markant ændring i afgrødernes miljø. Derfor kan det skabe næringsmangel i jorden efter længere tid. Til gengæld bruger man husdyrsgødning og naturgødning på en øko-gård, som er produceret naturligt af planterester og dyreekskrementer. Men ifølge Fødevarestyrelsen så er det ikke skadeligt, så længe varen er godkendt inden for en vurdering udført af DTU Fødevareinstituttet i Danmark. Der dyrkes heller ikke altid de samme afgrøder på det samme stykke jord. Ved at gøre dette undgår man at producere en monokultur dvs. at dyrke de samme afgrøder år efter år på samme sted. DTU måler resultat ud fra en ADI-værdi (acceptabelt dagligt indtag). Når man måler en ADI-værdi, vil det sige, at man måler mængden af pesticider, som et menneske kan indtage dagligt uden, det er skadeligt. Monokulturer er med til at skabe plantesygdomme, derimod er divergerende dyrkning vejen til et sundt miljø med masser af næring for planterne. Men hvordan er pesticider, egentlig blevet accepteret i første omgang? Det kræver, at en enkelt pesticid er blevet accepteret af Miljøstyrelsen. Dette sker ved at producenten, som anvender pesticidet, henvender sig til både Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen. De ikke-økologiske landmænd vælger kunstgødning, fordi det giver et større og mere præcist udbytte af høsten. De vælger måske også at bruge pesticider, fordi det holder insekter og andre plager væk fra afgrøderne. Derfor får de også mere ud af hver enkel plante i forhold til den økologiske landmand, som måske kun får 70% af udbyttet. Producenten skal her dokumentere, at resten af pesticidet i varen (afgrøder) ikke er skadeligt. Miljøstyrelsen skal så vurdere de mulige konsekvenser, der er ved denne pesticid, og hvis de er acceptable, bliver de godkendt. Til gengæld kan man finde en langt større biodiversitet ved en økologisk mark. Der er faktisk 30% flere dyre og insektarter arter ved marken, end på ikke-økologisk jord. Det viser jo, at økologi rent faktisk er meget sundere og naturligt for miljøet. Man anvender heller ikke kunstgødning på en økologisk gård. Man mener nemlig, at kunstgødning ikke er lige så godt som naturgødning, fordi den produceres kemisk. [5]

6 For at kunne forstå noget bedre, er det vigtigt, at man ved noget om historien. I Danmark har man haft økologisk landbrug, siden vi blev til et bondesamfund. Det skete da vi gik fra kun at jage, til også at dyrke maden på marker. Dyrkelsen dengang var af normalitet økologisk, fordi man ikke havde udviklet sprøjtemidler og kunstgødning. Måden man passede markerne dengang, var meget primitiv i forhold til i dag. Man skulle gøre det manuelt, det vil sige at man selv skulle ud i marken og gøre tingene med håndkraft. På dette tidspunkt have kvinder plads i køkkenet, og mændene ude i arbejde. Faderen gik og høstede, og børnene kom efter, og samlede afgrøderne sammen i bundter (neg), mens moderne lavede mad. I miden af 1800 tallet udgav den tyske kemiker Justus von Liebig to bøger, som handlede om fremstillingen af kunstgødning, og hvordan man kunne drive landbrug ved hjælp af fysiologi. Dette blev hurtigt eftertragtet, og blev i de efterfølgende år brugt mest af nabolandene til Tyskland. Mange andre landbrugs ejere blev inspireret. FDB (stor koncern inden for sundhed, klima og miljø) var meget interesserede, men fik ikke nogen aftale om salget af Svanholms produkter. Den første økologiske varer solgt fra FDB var i 1982; det var gulerødder fra Billund. Hele idéen om økologisk produktion var at producere så rent så muligt. Det vil sige at, det ikke måtte være kunstgødning eller medicin iblandt dyrene og planterne. Gødningen som de økologiske bondegårde skulle bruge, skal også være fri for tilsætningsmidler. Man kan sige, at det er dyrkning af varer på baggrund af ren natur. Der var ingen love omkring denne naturlige dyrkning. Men som flere øko-varer blev købt i grønthandlere landet rund, mente man, at man havde brug for mere end regler. Derfor blev der i 1987 lavet en lovgivning om økologi. Alt økologisk blev nu markeret med det røde ø, som vi stadig har i dag, der er vist på side 3 og herunder. Økologi var ikke noget, landmændene i Danmark kendte til. På dette tidspunkt var økologi noget man brugte indenfor biologi og botanik. Det er brugt lige siden, og bliver stadig brugt i dag. Men økologiens start i Danmark var i Hornsherred på Sjælland. Nyuddannede unge gik sammen med masser af nye idéer, og oprettede godset Svanholm. Men godset skulle bruges til at drive rendyrkede varer, altså økologiske produkter. Her blev det til et kollektiv, hvor at beboerne skulle hjælpe til med afgrøderne. Der blev ikke brugt sprøjtemidler eller kemisk fremstillet gødning. Hornsherred handlede lokalt med grønthandlere, og tjente gode penge på det, selvom økologien i resten af landet ikke havde en for eftertragtelse. [6]

7 ...og Økologi? Man kan sige at økologi afhænger af demokrati, men demokrati afhænger ikke af økologi. Vi danskere vælger hvilken varer vi vil købe, altså om det er øko eller ikke-øko. Ved at vælge det ene fra og omvendt, vælger man, om man vil støtte økologien. For ethvert køb af den ene slags, er at støtte dets produktion mv. Selv om man statistisk set støtter eller ikke støtter økologien kan man stadig synes godt om den. Økologien holdes oppe af folkets interesse for øko-varer. Alle de mennesker, grupper og forretninger, som støtter økologi, er med til at sørge for at økologi holdes på sporet. EU har fortaget mange ændringer af lovgivningen omkring økologi. De ændringer som har haft størst indflydelse på landmændene, og deres marker, er fortaget indenfor de sidste år. Man har nemlig sat meget fokus på produktionen af økologi, og hvordan man kan forbedre fødevarernes kvalitet. Ligeledes økonomisk. Produktion, kontrol og miljø, har EU prioriteret mest. Produktionen skal holdes ren. Det vil sige at alle midler brugt under produktionen, skal være minimum være 95 % økologiske. Fordi at der er stor forskel på natur cyklusserne af økologisk og ikkeøkologisk, skal de holdes med en bestemt afstand fra hinanden. Dyr og insekter kan ubemærket overførere f. eks sprøjte midler til en økologisk mark. Kontrollen bliver fortaget af Staten. Alle øko-fødevarer bliver kontrolleret, før de bliver sendt videre. Kontrollen er ikke kun fortaget på fødevarerne, men også på selve bondegårdene og midlerne, som er taget i brug under produktionen. Dyrenes velfærd og behov lægges der mere vægt på end for bare 2 år siden. Miljøet og natur cyklusser skal påvirkes mindes muligt. Forureningen bliver reduceret ved at dyrke økologisk, og det er sundere for både dyrene og os mennesker. Efter fødevarende er der rester, som er skadelige, men når der er taget sunde midler i brug, er resterne mere miljøvenlige. Europa er førende indenfor produktion af økologi, og har derfor en stærk handel med det. Det foregår også til lande udenfor Europa. F. eks de tredjelande, som der nemlig før har været problemer at handle med. Det har været på baggrund af snyd, om varerne virkelig var økologisk/ikke-økologi. EU sætter også et stærkt fokus sundhed. Det er med vinkel på eksport af madvarer. Det er at behandle varerne med omhu, så den ikke falder i kvalitet. For at holde kvaliteten skal varerne behandles inden. Rensning og nedpakning. Sygdomsfremkaldende bakterier og mindre insekter skal også udryddes, for det kan i det fremmede land udgøre en sundhedstrussel. Lande som Argentina, Costa Rica og New Zealand har samme krav, regler om kontrol som EU har. Derfor kan disse lande frit importere til EU, uden den store gennemgang og kontrol. [7]

8 Øæ I EU og i Fødevareministeriet ønsker, og ser man gerne, at økologien vokser, og breder sig til noget større. Der er mange penge at tjene, hvis det bliver organiseret og udført på en ordentlig måde, men det betyder også at produktionen skader naturen mindst muligt. På samme tid forventes der høj kvalitet fra bondegårdene, og at fødevarende lever helt op til de officielle regler og krav. Derefter gælder det om at overføre den vigtige information til forbrugere, så de danner tillid til produkterne. I Danmark har man valgt at støtte de økologiske gårde økonomisk, i håb om at kunne fordoble væksten. Der er tale om 2,4 mia., fra 2009 til 2015; og det er i 2020 man gerne ser fordoblingen. En lille smule af pengene går også til markedsføring, for at vise danskerne økologien. Men har vi stadig mange landmænd, som dyrker normalt. Derfor har man valgt at give landmændene som konvertere til økologi, mere jord til at dyrke deres afgrøder. Den seneste optælling af økologiske marker fra 2009, fortæller at der er ha. øko-marker. Målet er at fordoble det inden for 10 år. Skal vi nå dette mål, så skal der per år, tilføjes ca ha. økomarker. EU betaler støtte til landbrug hver år. Landbrug er en af de poster, som EU har betalt flest penge til i længst tid. I starten af 2012 betalte EU ca. 7 mia. til landbrug i Europa. Ved siden af betaler regeringen fra hvert enkelt land også til samme post. Økologi globalt. Danmark er en af de verdensførende lande indenfor økologi. Det omhandler både import og eksport. Men hvis Danmark er så gode til drive økologi, hvor behøver vi så at importere og eksportere? Det fordi, at man ikke kan dyrke alverdens produkter og fødevarer i Danmark. På denne måde sørger man for, at andre også har, hvad de skal bruge, og det kan man tjene penge på. Økologien i andre lande er faktisk ikke så forskellig i forhold til vores, men den er bare ikke så udbredt i de fleste tilfælde som i Danmark. Nogle af forskellene kunne være de officielle regler, som man egentlig skal bruge. F. eks hvis størstedelen af landet er tilhængere af den styrende regering, ville regeringen let kunne ændre på reglerne. Det blive så bare være svært, når der skal tages kontrol. [8]

9 ØKOLOGISKE DYR? At have økologiske dyr, kræver økologisk jord Dyr kan også være økologiske. Det kræver bare, at de har fået økologisk foder og græsset på økologisk græs i længere perioder hele livet igennem Ifølge Dyrenes beskyttelse så er økologi klart det bedste for både slagtedyrene og husdyrene. For de økologiske landmænd gælder det om, at sikre dyrene et godt liv indtil de skal slagtes. Ulempen er så bare, at det kræver en hulens masse tid, at sikre om nu al foderet og udstyret er velegnet til økologisk produktionen. Køer Økologiske køer giver ikke lige så meget mælk som de ikke-økologsike. Den økologiske giver ca kg mælk om året, hvor en normal ko giver kg om året. Det vil sige, at der forekommer et tab hos landmanden. Ikke nok med at økologien er mere tidskrævende, men det er også dyrere at producere. Men alligevel er Danmark det land, hvor der produceres og drikkes mest økologisk mælk. Omkring en tredjedel af den mælk som drikkes i Danmark, er økologisk. Køer som producerer mælk, bliver fodret med økologisk foder, og bliver så sluppet ud på græsmarkerne midt i april måned og helt frem til november. Når de går i staldene har de masser af plads til at udfolde sig på. På de økologiske gårde bestemmer køerne selv, hvornår de vil malkes. Forklaret mere detaljeret vil det sige, at der er nogle malkemaskiner, de selv kan gå over til, og så vil det ellers ske helt automatisk. Økologisk mælkeproduktion har med tiden spredt sig godt ud over Danmark. I dag er der ca. 450 økologiske mælkeproducenter blandt de i alt i landet. Det svarer til at ca. 9% af Danmarks mælkeproduktion er økologisk. Er økologien så udbredt nok? Efter vores mening er den ikke, for man kan aldrig få for meget af det gode, vel? [9]

10 Grise I Danmark er der ca. 150 økologiske svinebesætninger. Efter data fra okologi.dk så blev der slagtet omkring økologiske svin i Ikke-økologiske grise tages fra soen, når de er ca. 3 uger gamle. Det er alt for tidligt. Grislingerne får ikke mulighed for at få de nødvendige næringsstoffer for at klare sig godt senere i livet. Den økologiske gris tages fra soen, når den er 7 uger gammel. Her får den lov til at optage de livsnødvendige næringsstoffer. Som andre økologiske dyr, har den økologiske gris et stort areal at udfolde sig på. Her befinder grisen sig i en periode på ca. 5 måneder. Det passer med, at den bliver sat ud i de første sommermåneder, og bliver sat ind i efteråret. Soen og dens unger bor i mindre hytter i disse måneder. Når grisene bliver hentet ind før vinteren, bliver de anbragt i en stald. Da soen ikke kan anskaffe sin føde som på normalvis, bliver maden bragt ind i stalden. Man kan se på de økologiske grise, at de er glade for deres liv, for de har alle krølle på halen, som er tegn på glæde hos grisene. Høns Høns er dyr, som har behov for at bevæge sig meget. Derfor er omgivelserne vigtige for dem. Et bur eller et stengulv er ikke lige sagen for fjerkræene. Hos den økologiske høne finder man et større areal - indendørs og udendørs. Foderet er der ingen problemer med, for der er tilgængeligt døgnet rundt. Men der findes høns, som ikke er økologiske, men som stadig er fritgående. Den daglige kombination af lys er vigtig. Idet at der er balance mellem lyset, kan hønsene skelne mellem nat og dag. Derfor er det ikke sundt for fjerkræene, at have en lampe stående henover dem hele tiden, som man gør med f.eks. burhøns. Naturen for fjerkræ gør dem kun godt. Hønsene skaber den naturlige hønseadfærd. Socialt og parringsmæssigt, for eksempel. Også med henblik på energiforbrænding er god plads vigtig. Dette betyder også et sund afkom fra dem. Æggene er bedst om sommeren. Fodringen om sommeren er bl. a græs som medvirker til en sunde æggeblomme. Om vinteren bliver foderet udskiftet med grovfoder, som påvirker blommen til at blive mere bleg. Ergo er æggene sundest om sommeren. Økologisk æg [10]

11 STATISTIK STATISTIK STATISTIK STATIST å Her kan man se produktionen af økologisk mælk fra 1993 til er året med højest produktion. Derfra begyndte produktionen så at falde indtil 2004, hvorefter det så havde en stigende effekt. Produktionen af økologiske æg er mere end fordoblet fra 1996 til I 1996 var produktionen af æg kun 3 mio. kg. I 2009 var den oppe på 8 mio.kg lige som år 2003, 2007 og [11]

12 ø Det handler om vaner og økonomi. Både fra forbrugernes side og fra producentens. Hvis landmanden har det godt med sin gård her og nu, og hvis han ikke er nem at overbevise, så vil han nok ikke vælge økologisk. For så skal han til at sætte sig ind i alle de regler for økologi, som følger med. Vi kan forstå, at en person ikke har lyst til at ændre noget, hvis det går forrygende, som tingene er i forvejen. Hvad angår forbrugernes side, så er det også forståeligt, hvis man vælger økologien fra, på grund af prisen. Mange stiller spørgsmål ved prisen af varerne. Hvorfor skal det være så dyrt? Svaret lyder således, at grunden til økologi er dyrere, er fordi, det er dyrere og mere tidskrævende at producere. Plus at der skal også være penge tilbage til landmanden, så han også kan have noget at leve af. Det er nemlig ikke kun forbrugeren der betaler dyrt for økologien, men også landmanden, som mister mange afgrøder, og får mindre udbytte af mælken. Man skal tænke på den måde, at alt det han har mistet, kunne han have tjent penge på. Men hvis man går og grubler over det, så kunne en løsning på de dyre økologiske varer jo være, at sætte skatter på andre varer som cigaretter og alkohol og sænke prisen på de økologiske, fordi de skåner miljøet. Men det vil måske samtidig skabe et dilemma for rygere og alkoholikere med økonomiske problemer. Folket vælger økologien fra, fordi priserne er for høje! ø ø øø Eller sætte momsen ned for de økologiske produkter. Så i stedet for 25% så måske 20% i stedet. Men der vil Staten måske have et problem i forhold til deres indtægt. Sådan kan man blive ved. For det er på denne måde, at politik har masser med økologi at gøre. For det er staten, der bestemmer momsen og afgifter af varer. Ja, jeg køber økologisk 17 pers. Nej, men ville gerne hvis det var billigere 39 pers. Men der vil altid være interessekonflikter mellem de forskellige led i samfundet. Så der er ikke et helt problemfrit forslag til hvordan, man kan løse prisforskellene. Nej, går ikke ind for økologi 4 pers. Alligevel viser det sig faktisk, at man sagtens kan udbytte de fleste ikke-økologiske varer, man bruger i dagligdagen, med økologiske uden problemer. Dette skyldes, at nogle varer har større prisstigninger fra normal til økologisk end andre. [12] Det viser sig faktisk, at 39 ud af de 60 udspurgte ville vælge økologi, hvis det var billigere, end det er nu. Det er over 50%

13 STATISTIK STATISTIK STATISTIK STATIST ø ø Dette diagram er fra 2009, og viser en oversigt for, hvor der købes mest økologisk. Undersøgelsen viser, at det rent faktisk er i det samlede Jylland, at der er flest økologiske forbrugere. Men hvis man ser bort fra det samlede, og ser på hver enkelt resultat, så er det lidt overraskende, at det rent faktisk er hovedstadsområdet, som har størst procentdel af solgte økologiske dagligvarer. Dette kan måske skyldes, at hovedstadsområdet er der, hvor man sigter efter at nedskærre forbruget, og hvor der reklameres og laves flest kampagner om sund og økologisk mad. Diagrammet herunder viser aldersfordelingen af forbrugerne for økologiske dagligvarer. Her er det dem fra 40 til 49 år, som er dominerende, mens borgere op til 29 år komme efter på en anden plads. [13]

14 Økologi har helt klart noget med klimaet og demokratiet at gøre. Det har det på flere forskellige måder. Vi har fundet ud af en hel masse i denne uge. Vi har lært om økologiens historie, produktionens proces, og hvordan de økologiske dyrs behov er. For slet ikke at glemme politiken og demokratiet. Vi fandt også ud af, at politikerene har en markant indflydelse på økologien, i forhold til love og priser med moms. Det fandt vi meget overraskende. Vi troede det var markedet, der bestemte priserne. Demokratiet har den magt på økologien, at hvis ikke flere mennesker køber økologisk, så vil der heller ikke komme mere økologi på hylerne i f.eks. supermarkeder, eftersom det er folkets efterspørgsel, som producenter sætter fokus på. Klimaet, helbredet og sundhed er måske den bestemmende grund til, at økologien blev indført i første omgang. Da folk stilede efter pesticidfri mad. Hele idéen med økologi var jo at skabe en bæredygtig produktion af varer og bedre dyrvelfærd for de økologiske dyr. Vi synes selv det har været en meget instruktiv uge. Med masser af spændende emner under økologien. Websites: Bøger: Artikler fra Politiken (avis) 2010 Natursyn - økologi for valgforhold Af: Bent Rasmussen Global Miljøpolitik Af: Kirsten Worm Økologi er på alles læber Af: Lars Myrthu-Nielsen & Bo Bramming [14]

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Økohæfte_Layout 1 28/02/14 17.20 Side 1. Når ENDEN er god... En historie om økologi

Økohæfte_Layout 1 28/02/14 17.20 Side 1. Når ENDEN er god... En historie om økologi Økohæfte_Layout 1 28/02/14 17.20 Side 1 Når ENDEN er god... En historie om økologi Økohæfte_Layout 1 28/02/14 17.20 Side 2 Hej med dig! Hej med dig! Nu skal du høre en historie fra den virkelige verden.

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske? Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Da Hugo slog en ski fyldt med kologi

Da Hugo slog en ski fyldt med kologi Da Hugo slog en ski fyldt med kologi Da Hugo slog en ski fyldt med kologi Hugo og Asta går i 1. klasse på Æblebakkeskolen. En dag i det store spisefrikvarter kommer Asta til at kigge ned i Hugos madkasse.

Læs mere

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Runde 2 1. Hvilket af de nedennævnte problemer vil normalt være det mindste for landsbykvinder i mange u-lande? A) Der er for langt til indkøbsmuligheder.

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

BIOLOGI UNDERVISNINGSMATERIALE

BIOLOGI UNDERVISNINGSMATERIALE BIOLOGI UNDERVISNINGSMATERIALE På Kaffeinfo.dk finder du information om kaffe, der kan bruges som baggrundsviden til opgaverne. Derudover skal du finde informationer på nettet eller biblioteket. God fornøjelse

Læs mere

ØKOLOGI? Hvad er myter? Hvad er fakta?

ØKOLOGI? Hvad er myter? Hvad er fakta? ? ØKOLOGI? Hvad er myter? Hvad er fakta? PDF udgave af Myter og fakta på: http://www.okologi.dk/virksomhed/catering/myter_og_fakta Økologisk Landsforening 2007 Hvad er myter? Hvad er fakta? Der knytter

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 17 Kapitel 1: Indhold I kapitlet følger vi tobakken fra plante til færdige

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion PLANTEPRODUKTION: Det er muligt fremadrettet at få andre datoer som omlægningsdato for marker end den 1. i måneden. Du

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Årsmøde LVK Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition Politisk indflydelse Økonomien i landbruget Svinesektoren Kvægsektoren Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Politisk inflydelse

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Indhold Intro Madlogbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Spis op eller not Bakterie-bal, nej tak Gæt en grimasse Intro En del af den mad vi spiser stammer

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Når man kan og vil selv

Når man kan og vil selv Når man kan og vil selv Baggrund Køb fritidsbrug 1989 Omlagt til økologi i 1995 24.000 høns og 36.000 hønniker 180 Ha foderproduktion til eget forbrug Hønsegårde, grovfoder, korn, overdrev og naturarealer

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Postmåling nr. 1. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer

Postmåling nr. 1. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer logo formål Direktoratet for Postmåling nr. 1 Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer logo formål Formål Målgruppe Metode/antal Fra efteråret 2004 frem til efteråret 2005 introduceres et nyt

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

KÆRE VÆRT. Vi har en fælles opgave i at sikre, at forbrugerne ikke bare træffer et valg foran køledisken, men at de træffer et bevidst valg.

KÆRE VÆRT. Vi har en fælles opgave i at sikre, at forbrugerne ikke bare træffer et valg foran køledisken, men at de træffer et bevidst valg. KÆRE VÆRT Foråret nærmer sig og det samme gør Økodag, der afholdes den 13. april. Det er dejligt, at så mange af jer har fundet tid og overskud til at åbne dørene for de mange forbrugere, der gerne vil

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

Script VNR AGRI Cap REFROM 13 = BLUE Script B-ROLL AGRI CAP reform = BLUE + BLACK. Indledning

Script VNR AGRI Cap REFROM 13 = BLUE Script B-ROLL AGRI CAP reform = BLUE + BLACK. Indledning Script VNR AGRI Cap REFROM 13 = BLUE Script B-ROLL AGRI CAP reform = BLUE + BLACK Indledning I de seneste 50 år har den fælles landbrugspolitik eller CAP (Common Agricultural Policy) gjort det muligt for

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN 62 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 7: BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN hvordan tobak påvirker børn i ulande www.op-i-røg.dk 63 Kapitel 7: Børn i tobaksproduktionen Meget tobak

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Mød de dygtigste. Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål

Mød de dygtigste. Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål Mød de dygtigste Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål Brug en eftermiddag sammen med en landmand, der har styr på både økologi og økonomi. Se det i praksis. Stil de frække spørgsmål. Test din viden

Læs mere

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i:

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i: Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin Med disse opgaver kan du fordybe dig i: 1. Byg, vin og ris 2. Hydrotermfigurer og dyrkning af byg, vin og ris 3. Råvarer, færdigvarer og tjenesteydelser

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

GØR EN GOD FORRETNING

GØR EN GOD FORRETNING GØR EN GOD FORRETNING -Biblioteket hjælper dig på vej ONLINE LIGE HER Forsidebillede: colourbox Brug bibliotekets baser kvit og frit! Biblioteket er meget mere end bøger. Vi har fx en række online baser,

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Kilde: www.okologi.dk

Kilde: www.okologi.dk Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden

Læs mere

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Landbrug Slagteri Biogas Papir Landbrug med høj dyre koncentration og for lille areal til udbringning af gylle, har store problemer med at opfylde diverse

Læs mere

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Økologiske afhoppere og manglende omlægning

Økologiske afhoppere og manglende omlægning Økologiske afhoppere og manglende omlægning NaturErhvervstyrelsen Rapport 08/03/12 INDHOLD 1. FORORD 3 2. INDLEDNING 4 2.1 Baggrund 4 2.2 Hovedresultater 5 2.3 Læsevejledning 7 3. METODE 7 4. BESKRIVELSE

Læs mere

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning En guide til landmanden Hvad er biprodukter? Biprodukter er rester fra fødevare- og nonfoodindustrien. Der er biprodukter fra produktionen af fødevarer,

Læs mere

Idéer og inspiration. Mangler du en idé? Vi har samlet en række aktiviteter fra tidligere værter ved gårdbesøg.

Idéer og inspiration. Mangler du en idé? Vi har samlet en række aktiviteter fra tidligere værter ved gårdbesøg. økologisk Idéer og inspiration Mangler du en idé? Vi har samlet en række aktiviteter fra tidligere værter ved gårdbesøg. Tanken er, at I som værter kan gøre brug af hinandens erfaringer med aktiviteter

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-01010 Den 17. februar 2012 FVM 014 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Indledning Sukkerrør transporteres fra mark til sukkerfabrik, Fiji. Kaare

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Økobandens hemmelige opgavebog er udgivet og produceret af Økologisk Landforening. Læs mere om økologi og foreningen på www.okologi.

Økobandens hemmelige opgavebog er udgivet og produceret af Økologisk Landforening. Læs mere om økologi og foreningen på www.okologi. Økobandens hemmelige opgavebog er udgivet og produceret af Økologisk Landforening. Læs mere om økologi og foreningen på www.okologi.dk Læs mere om Økobanden på www.okobanden.dk Tekst/Idé: Agnete Friis,

Læs mere

TIL AT VÆLGE. gode. Du får mad uden rester af sprøjtegift 2. Du får mad med mere smag 3. Du får rene varer uden sminke 4

TIL AT VÆLGE. gode. Du får mad uden rester af sprøjtegift 2. Du får mad med mere smag 3. Du får rene varer uden sminke 4 1 Du får mad uden rester af sprøjtegift 2 Du får mad med mere smag 3 Du får rene varer uden sminke 4 Økologiske dyr har bedre leveforhold 5 Økologi er godt for vores grundvand 6 Bevar en rig og ren natur

Læs mere

Produktionsafgiftfonden - PAF

Produktionsafgiftfonden - PAF Produktionsafgiftfonden - PAF Alle arealer tilplantet med nob og ngr er pligtig at betale Der ydes tilskud til forskning, udvikling og markedsføring efter ansøgning Resultater formidles i årsberetning,

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN 27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN DAGENS INDHOLD Værditilvækst med udgangspunkt i GÅRDSPLADSEN 1. Intro til os - hvad kan vi gøre for jer!! 2. Markedet

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 418 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 3595 Den 7. juni 2010 FVM 773 REVIDERET

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

Hvad lærte vi om Large Scale Farming i Rusland 6-12. oktober. v. Ted Kallehave og Knut Langeteig

Hvad lærte vi om Large Scale Farming i Rusland 6-12. oktober. v. Ted Kallehave og Knut Langeteig Hvad lærte vi om Large Scale Farming i Rusland 6-12. oktober v. Ted Kallehave og Knut Langeteig Rusland Tambov- Lipetsk - Voronezh 06.10: Trafikken i Moskva 07:10: Fog Agroteknik v. Jens L. Rasmussen Fog

Læs mere

annoncetillæg Stemplet med

annoncetillæg Stemplet med annoncetillæg Stemplet med Mød landmænd der leverer Ø-varen Sådan foregår økologi-kontrollen Hvem er de økologiske forbrugere? Jagten efter guld omlægning af offentlige køkkener Mælken driver værket Vi

Læs mere

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO), Foulum, Postboks 50, DK-8830 Tjele, Danmark Telefon: +45 8999

Læs mere

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning?

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning? rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt af Line Fruergaard-Roed kvægdyrlæge mobil 4040 5872 Marts 2015 Tre gange malkning Økologirådgivning Simherd-beregning Modeniseringsordning Årsmøde i kvægnøglen Mere

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

Når ENDEN er god. Lærervejledning. Foreløbig udgave

Når ENDEN er god. Lærervejledning. Foreløbig udgave Når ENDEN er god Lærervejledning Foreløbig udgave 1. Indledning 2. Samarbejdende organisationer 2.1. FDB Skolekontakt 2.2. Grønt Flag Grøn Skole 2.3. Økologisk Landsforening 3. Formålet med Når enden er

Læs mere

60% 50% 40% 30% 20% 10%

60% 50% 40% 30% 20% 10% Køn 6 5 4 51% 4 Mand 524 4 Kvinde 550 51% Total 1074 10 3 2 1 Mand Kvinde Alder: 3 2 25% 2 25% 2 15-25 105 1 26-34 120 11% 35-49 280 2 50-64 269 25% 65+ 300 2 Total 1074 10 1 1 11% 5% 15-25 26-34 35-49

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS Innovative solutions designet og udviklet i Danmark FREEDOM FOR COWS COW-WELFARE COW-WELFARE FLEX STALLS EN WIN-WIN LØSNING Flex Stalls er udviklet til at fremme både dyrevelfærden

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Foto: Keld Nørgaard Fødevareproduktion Det danske landbrug producerer

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

06-02-2014. Handels ERFA Forår 2014 KHL 06/02 2014. Afgrøder Kornmarkedet. Spidskompetencer. John Jensen. Bestyrelsesarbejde.

06-02-2014. Handels ERFA Forår 2014 KHL 06/02 2014. Afgrøder Kornmarkedet. Spidskompetencer. John Jensen. Bestyrelsesarbejde. 06-02-2014 Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Handels ERFA Forår 2014 KHL 06/02 2014 John Jensen Handels Rådgiver Certificeret Rådgiver røde investerings

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve December 2013 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve 2013 Indledning Marked i Goa, Indien. Ditte

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere