pengenyt Prøv vores pensions-quiz Obligationer når ikke aktier til sokkeholderne... eller er det for firkantet sat op?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "pengenyt Prøv vores pensions-quiz Obligationer når ikke aktier til sokkeholderne... eller er det for firkantet sat op?"

Transkript

1 3 pengenyt 2013 Obligationer når ikke aktier til sokkeholderne... eller er det for firkantet sat op? Bliver det i lystyacht, du sejler dit livs solnedgang i møde? Prøv vores pensions-quiz Hvorfor dømmer håndbolddommere, som de gør? Vi har spurgt tidligere topdommer Henrik La Cour nem, nemmere, swipp Kender du typen? Pengeinstitutternes kunder er langt mere forskellige end tidligere Mød os på Facebook

2 Laveste inflation i 45 år Foto: Colourbox Inflationen i Danmark har sjældent været så lav, som den er for tiden. I august var priserne således kun steget 0,4 procent i forhold til august året før. Med lav inflation bliver lønnen mere værd, og dermed bliver der bedre råd til at købe ind for familien. Det er den laveste prisstigning for en måned i de 45 år, man har målt prisstigningerne måned for måned. I forhold til juli trak stigende priser på tøj og møbler inflationen op, mens faldende priser på kød og rejser trak den anden vej. n Ny betydning af ordet plasticpenge Nationalbanken i Storbritannien overvejer netop nu, hvordan landets pengesedler skal se ud fra 2016, og ifølge avisen The Guardian er pengesedler af blød plastic stærkt inde i billedet. De har den fordel, at de er mere hårdføre end almindelige sedler, at de kan vaskes, og at de er sværere at forfalske. n Pengesedler af plastic giver en helt ny betydning til udtryk som plasticpenge og hvidvask. Foto: Billigbilleder Lejere og unge mangler forsikringer Hver tiende dansker har ingen indboforsikring, og langt de fleste af dem er blandt den million danskere, der bor til leje. Således er det kun 2 procent af husstandene i ejerboliger, der ikke har nogen indboforsikring, mens det er 18 Foto: Colourbox Tøm lejligheden, før tyven gør det, eller sørg for at have en god indboforsikring. procent af husstandene, der lejer deres bolig. Blandt unge er der også mange, der mangler en indboforsikring. Således har hele 36 procent af unge mellem 21 og 24 år ingen indboforsikring, og det kan give problemer, da man ikke længere er dækket af forældrenes forsikring, hvis man er over 21 år og er flyttet hjemmefra. Har man ingen indboforsikring, kan man måske finde trøst i, at antallet af indbrud er faldet med lidt over 6 procent fra 1. halvår sidste år til første halvdel af i år. Der var dog fortsat mere end indbrud på landsplan, og faldet er skævt fordelt geografisk. Faldet har således været størst i København og på Sjælland, mens antallet af indbrud ligefrem er steget i Nordjylland. Tallene stammer fra Forsikring & Pension. n Boligbogen er kommet i ny udgave I dag kan man finde mange nyttige informationer om boliger og boliglån på nettet og via diverse apps. Men som et supplement til al denne hurtige information er det fortsat godt at have viden om de grundlæggende begreber i forbindelse med at være boligejer samlet et sted. Her kommer Boligbogen fra de lokale pengeinstitutter ind i billedet, og da der er sket en del nyt på boligområdet, siden Boligbogen sidst blev udsendt, er en ny udgave nu klar. Den nye udgave indeholder blandt andet afsnit om den udvidede huseftersynsordning med tilstandsrapport og elinstallationsrapport, to-lagsbelåning og de nye regler om risikomærkning. n Du kan hente et eksemplar af Boligbogen i dit lokale pengeinstitut. Boligbogen 2013 Boligbogen Bolighandel og boligfinansiering Forsidefoto: Colourbox 2 Pengenyt 3/2013

3 Pengenyt Indhold så bliver det ikke nemmere Side 7 Kender du typen? Side 4 Pengenyt Side 8 og 27 Kapitalpensionens afløser er ikke så tosset endda Side 12 1 X 2 Scor en pensions-13ér Side 10 Obligationer når ikke aktier til sokkeholderne... Side 15 Vinteren står i håndboldens tegn Side 20 eller er det for firkantet sat op? Side 16 Hvorfor dømmer håndbolddommere, som de gør? Side 21 En håndboldfest i fanzonen og på Facebook Side 24 BoligMærket Vurdering: Værdiansættelsen af din bolig har fået et kvalitetsstempel Side 25 Kreditkortets historie Side 28 Skema siderne Med skattekalender Side 31 Pengenyt udgives af Lokale Pengeinstitutter, foreningen for lokale banker, sparekasser og andelskasser i Danmark Ansvarshavende redaktør: Morten Egholm Andersen Redaktionen afsluttet den 2. oktober 2013 Tilrettelæggelse: MONTAGEbureauet ApS Tryk: Kailow Graphic A/S ISSN Eftertryk kun tilladt efter aftale med redaktionen Redaktionen kan ikke påtage sig ansvaret for mulige konsekvenser, der måtte følge af dispositioner foretaget på grundlag af oplysninger i bladet. Følg os på 3

4 Kender du typen? Fra tv kender vi programmer som Kender du typen?, hvor livsstilseksperter er på besøg hos en kendt dansker og skal gætte, hvem det er. Undervejs sætter de ord på, hvilke typer der for eksempel læser krimier, kører på bedstemorcykel eller spiller mundharmonika. Når det kommer til bankkunder, er der også forskellige typer det viser en ny undersøgelse, som inddeler kunderne efter deres holdninger til privatøkonomi og rådgivning. Måske (gen)kender du en eller flere af disse kundetyper? For 15 år siden var der helt overvejende to typer af bankkunder: Der var dem og det var langt de fleste danskere som var født ind i et pengeinstitut og blev der. De var glade for deres bankrådgiver, som vejledte dem i livets økonomiske forhold. Og så var der den anden og langt mindre udbredte type af bankkunder. Det var de mere forretningsorienterede, som både havde viden og interesse for økonomi og typisk også mere komplicerede forretninger med pengeinstituttet. Sådan er det ikke længere. Fem arketyper I dag er privatøkonomi, lån og bankforretninger blevet en del af det, man snakker om ved middagsbordet, og konsulenthuset Marketminds har i 2013 gennem en stor undersøgelse af danske bankkunder fundet frem til, at den stigende interesse Nemt og bekvemt, når jeg har brug for det og viden om pengeinstitutter og bankprodukter nu afspejler sig i fem arketyper af bankkunder med vidt forskellige tilgange til deres privatøkonomi og pengeinstitut. De bekvemmelighedsorienterede Den største gruppe på godt en tredjedel af danskerne består af De bekvemmelighedsorienterede. De har hverken den store interesse i eller forståelse for økonomi og pengespørgsmål, og de er derfor tilbøjelige til at vælge de bankløsninger og produkter, der er lette at forstå og forholde sig til - eller som anbefales af venner og bekendte. Dybest set ved de godt, at økonomi er et vigtigt område, men emnet er og bliver et nødvendigt onde, som de kun beskæftiger sig med af nød ikke af lyst. De bekvemmelighedsorienterede foretrækker gennemskuelighed med ens priser og ens vilkår for alle. De er styret af supermarkedstankegangen, og det ville passe dem fint, hvis der sad små prismærker på produkterne, for de bryder sig ikke om at forhandle priser og gebyrer. Tværtimod. De vil have klar besked og vide, hvad de har at holde sig til, og så vil de gerne være sikre på, at de ikke bliver snydt og næste dag kan møde naboen, der har fået den samme ydelse billigere, fortæller Mette Obelitz, der er uddannet psykolog og direktør i Marketminds. Hun fortæller også, at gruppen har en svag overvægt af kvinder i forhold til andre grupper. De ønsker ikke at være fortrolige med deres bankrådgiver. Til gengæld vil de gerne have, at pengeinstituttet tager fat i dem, når de med fordel kan omlægge et lån eller på anden måde kan tjene på en ydelse fra pengeinstituttet. Et motto for de bekvemmelighedsorienterede kunne være: Nemt og bekvemt, når jeg har brug for det. For den bekvemmelighedsorienterede skal det helst være lige så let at gå i pengeinstituttet som at klare de daglige indkøb. Produkterne skal være lette at gå til, så der skal helst ikke for mange eksotiske frugter med hjem i indkøbskurven. Man må også gerne kunne se, hvad tingene koster, og har pengeinstituttet et godt tilbud, hvor man kan opnå en fordel, må det gerne henvende sig. 4 Pengenyt 3/2013 Foto: Colourbox

5 Guide til tryghed, tak Den tryghedssøgende kunde er måske ikke ligefrem bedste veninde med sin bankrådgiver, men derfor gør det jo ikke noget, at man snakker godt sammen. Og kan bankrådgiveren derudover guide hende fornuftigt gennem økonomiske spørgsmål, er alt, som det skal være. Foto: Colourbox De tryghedssøgende Den anden store gruppe af bankkunder, som omfatter hver fjerde dansker, kalder Mette Obelitz for De tryghedssøgende. Sammen med de bekvemmelighedsorienterede udgør de resterne af den gruppe, der tegnede sig for langt flertallet af kunderne for bare 15 år siden. Den tryghedssøgende oplever bankverdenen som en jungle og derfor sætter hun for denne gruppe er i højere grad præget af kvinder stor pris på sin bankrådgiver, der kan guide hende i økonomiske spørgsmål. Hun forventer, at bankrådgiveren drager omsorg for hende og er inde i hendes forhold. Rådgiveren er altså ikke bare en, som låner penge ud, men en, som tænker fornuftigt i relation til hendes økonomi, og som spørger til, om hun er glad for sin nye bil, og om det går godt med familien i det hele taget. Det er typen, der som udgangspunkt kun er indstillet på at skifte pengeinstitut, hvis hun af den ene eller anden grund mister sin bankrådgiver. Skifter rådgiveren til et andet pengeinstitut, kan hun til gengæld sagtens finde på at rykke med, og skulle bankrådgiveren gå på pension, vender hun sig mod naboen, familien eller vennerne og spørger, om de kender en anden god rådgiver. Et motto kunne være: Guide til tryghed, tak. De kyndige Den tredjestørste gruppe der består af cirka hver femte dansker er de kyndige kunder. Man kan næsten kalde dem bankverdens luksusforbrugere. De er veluddannede og veltjenende og bruger pengeinstituttets eksperter som sparringspartnere i økonomiske spørgsmål. De kyndige har en god økonomisk basisviden og følger til dels med i både renteudviklingen og aktiekurserne. De ser sig selv som gode kunder med forskellige typer lån, kassekredit, opsparing og investering, og de lægger vægt på at have en fagligt dygtig bankrådgiver, som på kompetent vis kan drøfte løsninger med dem. De forventer en høj grad af service, og skal de drøfte specielle forhold som pension eller andet, forventer de ikke nødvendigvis at gøre det med deres vante rådgiver, men med en specialist på området. Alt andet ville være useriøst. Spørger bankrådgiveren til, hvordan det går med familien, er det i orden, hvis det vel at mærke har en relevans for deres økonomiske dispositioner, men sludder og sladder er irrelevant og uprofessionelt. Det er det økonomiske råderum, som er i fokus, og forstår de kyndige ikke en opstilling eller en beregning, spørger de ind til det. Hertil kommer, at de gerne går i forhandling om priser på ydelser. Et motto kunne være: Mit pengeinstitut er min sparringspartner. >>> Mit pengeinstitut er min sparringspartner De kyndige kunder forventer en høj grad af service og en faglig, dygtig rådgivning i pengeinstituttet, hvor løsninger drøftes på kompetent vis. Foto: Colourbox 5

6 Jo mindre, jeg hører fra pengeinstituttet des bedre For den uengagerede er der vigtigere ting her i livet end at gå i pengeinstituttet. Det er da fint nok, at det er der, og at det hjælper med, at tingene fungerer økonomisk, men derfor behøver man jo ikke rende hinanden på dørene. >>> De uengagerede De sidste to typer af bankkunder er der færrest af. Hver især repræsenterer de hver tiende dansker. De er imidlertid meget forskellige. Den ene er De uengagerede. En type kunder, der kun har en meget begrænset berøringsflade med pengeinstituttet. De er yngre, ofte singler uden børn og typisk kunder i det pengeinstitut, hvor deres børneopsparing blev oprettet i sin tid eller i det pengeinstitut, som først sagde ja til at yde dem et lån, da de var studerende. De er helt ligeglade med, hvilket pengeinstitut de er kunder i, blot det ikke brokker sig, hvis kontoen overtrækkes en smule. De følger ikke meget med i deres økonomi, men vil bare have, at den fungerer og hænger sammen. De har deres bankkonto og et Dankort (eller anden type kort) og så længe, det ikke bliver klippet, er det fint. Det er først i det øjeblik, at de har et behov, eksempelvis for et lån, at de gerne vil have, at pengeinstituttet interesserer sig for dem. Og så er det, at de sidder der og føler sig dumme. De forstår ikke alle de tekniske termer som nominel rente og ÅOP - og ville bare ønske, at pengeinstituttet kunne give dem en pixibog, hvor det hele var forklaret, fortæller Mette Obelitz. Mottoet for de uengagerede kunne være: Jo mindre, jeg hører fra pengeinstituttet des bedre. Spekulanten Endelig er der spekulanten, som er de uengageredes diametrale modsætning. Det er typisk mænd i deres bedste Foto: Colourbox alder, som gerne investerer og som er dybt engagerede i egen økonomi. De både kan og vil selv og føler sig i det hele taget rustet til at træffe de fleste økonomiske beslutninger selv. Spekulanterne tjener som oftest godt og kan lide at lege med deres penge. De er fokuserede på at skabe det bedst tænkelige afkast på deres værdipapirer, som de naturligvis selv handler. I det hele taget føler de ikke, at bankrådgiveren kan lære dem ret meget, om overhovedet noget, og de er generelt skeptiske over for banksektoren. De kan sagtens være kunder i pengeinstitutter og shopper gerne rundt for at få forskellige tilbud, så de kan sammenligne dem, inden de indgår større engagementer. Bankrådgiveren betragter de som en sælger, man kan forhandle med, og kommer han eller hun af vanvare til at spørge til deres familier, synes de, at det er dybt uprofessionelt og uvedkommende, for samtalens fokus er økonomi. De vil bruge tiden på at høre, hvad pengeinstituttet kan tilbyde dem ikke noget andet. Et motto for spekulanten kunne være: Giv mig dit skarpeste tilbud og pak sentimentaliteten væk. Lidt af hvert men mest det ene Som person er man sjældent en rendyrket arketype. Man vil dog ifølge Mette Obelitz typisk være domineret af én type, og derfor have klare forventninger til, hvordan ens pengeinstitut og bankrådgiver bør agere. Hun påpeger også, at alle fem kundetyper findes mere eller mindre i alle pengeinstitutter. n Giv mig dit skarpeste tilbud og pak sentimentaliteten væk 6 Pengenyt 3/2013 2/2013 Foto: Colourbox Spekulanten er en type bankkunde, der selv styrer det meste af sin økonomi. Ofte en mand i sin bedste alder, der tjener godt.

7 så bliver det ikke nemmere Swipp mig lige halvdelen! Jeg swipper dig lige Foto: Colourbox Man skal ikke længere have besværet med, hvem der har hvad i kontanter, og hvem der kan give korrekt tilbage, når man skal dele en caféregning. Man kan blot swippe sin del af regningen til den, der har betalt, og så er det ude af verden. Hvor nemt kan det være? Det er følelsen, man sidder tilbage med, når man har prøvet at swippe. Glem alt om at skulle åbne din netbank og have modtagerens kontonummer, hvis du skal overføre et mindre beløb til en ven. I stedet kan du bruge din mobiltelefon og behøver blot at kende hans eller hendes telefonnummer. De fleste kender det. Man sidder på en cafe med en god veninde eller har taget en taxa med en god kammerat, og så skal regningen deles, men der er ikke lige penge i pungen. Og så kommer bøvlet med at afregne senere. Sådan behøver det imidlertid ikke være længere. Nu kan man swippe pengene. Det er en ny, nem måde at sende penge på fra en person til en anden ved hjælp af en smartphone. Man skal blot kende modtagerens mobilnummer, og begge parter skal være tilmeldt ordningen. Nemt og bekvemt Det tager kun et øjeblik at swippe. Man åbner app en med sin mobilbank på mobiltelefonen, vælger Swipp og taster modtagerens mobilnummer eller vælger personen direkte fra listen over kontaktpersoner, man har på sin mobil. Så taster man beløbet, skriver eventuelt et par stikord som Tak for kaffe og bekræfter overførslen. Herefter får man en kvittering, og med en sms kan man orientere modtageren om, at pengene er på vej. Man skal hverken bruge kontonummer eller NemID nøglekort ved betalingen. Op til kr. om dagen Man kan ikke swippe mere end det, der står på kontoen, og højst op til kr. om dagen. Vil man overføre flere penge, skal nøglekortet i brug, og der skal laves en almindelig overførsel i netbank eller mobilbank. Her kan man også nemt følge med i de swippede beløb. Sådan kommer du på Swipp er et samarbejde mellem de fleste af landets pengeinstitutter, herunder de lokale pengeinstitutter. Man kan også swippe til personer, der ikke er kunder i et af disse pengeinstitutter, men personerne skal være tilmeldt Swipp. Det kan de gøre på Swipp.dk. Hvis man er kunde i et af de pengeinstitutter, der er med i Swippsamarbejdet, tilmelder man sig Swipp i sin netbank. Her angiver man den konto, pengene skal trækkes fra eller sættes ind på og det mobilnummer, som man vil bruge. Desuden skal man angive et beløb, der højst må swippes for pr. dag fra kontoen inden for grænsen på de kr., som er det højeste beløb, der kan swippes for om dagen. n Ikonet i Swipp-logoet symboliserer en mobiltelefon med to mønter. 7

8 Pengenyt Fotos: Lisbet Lavaud, Nets og Colourbox Udnyt topskatten, mens den er der Ja, det kan lyde lidt bagvendt, men for mange er der flere penge i at betale ekstra ind på en ratepension eller livrente i år, hvor de ellers skulle have betalt topskat, end næste år, hvor topskattegrænsen er hævet så meget, at de alligevel ikke skal betale topskat. Sagen er, at grænsen for, hvornår man skal betale topskat, hæves fra kr. i år til kr. næste år. Og skal man betale topskat, har de midler, man betaler ind på en ratepension eller en livrente, en fradragsværdi på 52 procent, mens de kun har en fradragsværdi på 38 procent, hvis man betaler bundskat. Betaler man kr. ind på en ratepension eller en livrente, skal man således reelt selv kun betale kr., hvis man betaler topskat. Betaler man kun bundskat, skal man derimod selv betale kr. ud af de kr. Det er det, der gør, at der er større fordele ved at betale ekstra ind på pensionen i år end næste år for dem, der kan se, at de skal betale topskat i år, men ikke næste år. Så er man i denne situation, er det absolut en overvejelse værd, om man ikke kan undvære nogle tusinde kr. til sin pension i år. n Årets tilbud fra Skat. Tjener man kr. eller mere om året, betaler skatten næsten kr. mere af de første kr., man betaler ind på en ratepension eller livrente i år end næste år. 30 år med Dankortet Søndag den 1. september fyldte Dankortet rundt. I 30 år har det fulgt os, som en tro følgesvend. Det var de danske pengeinstitutter, der i 1983 via det fællesejede selskab, Pengeinstitutternes Købeog Kreditkort A/S (PKK), lancerede Dankortet som danskernes nye nationale betalingskort, og det første køb I år, hvor Dankortet er fyldt 30, forventes det at blive brugt til 1 milliard betalinger. blev foretaget af selskabets direktør, Mogens Munk Rasmussen, der brugte sit nye kort til at betale for et par sko. Resten af året gennemførte danskerne Dankort-betalinger. Efter en stille start de første år tog brugen af Dankortet til. I 1995 rundede det samlede antal Dankorttransaktioner siden lanceringen i 1983 en milliard. Og i år forventes det, at vi runder en milliard betalinger med Dankortet inden for et kalenderår. n Milliarder af pensionskroner risikerer at blive klattet væk Klat ikke dine pensioner væk. Snak med rådgiveren i dit lokale pengeinstitut om, hvordan du får dem samlet. Har man haft kortvarige jobs med en pensionsordning, skal man være opmærksom på, at man får flyttet pensionen med sig, når man skifter job. Ellers risikerer pensionen at stå hen, som det, der er blevet kaldt klatpensioner. Det er pensionskonti, der ikke længere betales ind på, og som derfor risikerer at blive spist op af omkostningerne ved at have dem stående. I pressen har det været fremme, at der er 1,2 millioner pensionskonti, hvor der står mindre end kr. På hver konto står der i gennemsnit kr., så i alt er der tale om tæt ved 40 milliarder kr. Det er ærgerlige penge at se smuldre bort, og man kan derfor gøre sig selv en stor tjeneste ved at gå ind på Pensionsinfo og se, om man har en eller flere klatpensioner stående. Og har man det, vil det være en god idé at tale med pensionsrådgiveren i sit lokale pengeinstitut om, hvordan man får samlet sine pensioner. n 8 Pengenyt 3/2013

9 Nu siger jeg det for sidste gang: Totalkredit er tryg boligfinansiering Går du i boligtanker? Eller drømmer du f.eks. om at bygge til? Så husk, at boligdrømmen er lige rundt om hjørnet. Du skal nemlig bare kigge efter Totalkredits gule X i din bank, sparekasse eller andelskasse. Her er du sikker på at møde en boligrådgiver, der ved alt om boligfinansiering og er ekspert i dit lokalområde. Eller sagt på en anden måde: Totalkredit er tryg boligfinansiering ganske enkelt.

10 Scor en pensions- Selv om man er ude over sin første ungdom, kan man godt fortsat spille som en drøm på en fodboldbane. Men hvordan ligger det med viden om pensioner? Kan du også score en 13'er dér? Prøv vores quiz og se. Bliver det i guldkaret eller på en punkteret rustbunke af en cykel, du kommer til at køre mod dit livs solnedgang? Det afhænger for en stor dels vedkommende af, hvilke valg du træffer, når du planlægger din pensionsopsparing. Men for at træffe de rigtige valg, skal man vide så meget som muligt. Vi har derfor lavet en pensionsquiz, der kan vise dig, hvor meget du egentlig ved om pensionsområdet. Jo før du begynder at tænke over, hvordan du vil planlægge din økonomi, når du går på pension, jo større muligheder har du for at skabe de økonomiske rammer for den pensionisttilværelse, du drømmer om. Man planlægger imidlertid bedst, når man ved noget om det, man skal planlægge. Derfor har vi lavet denne pensionsquiz, som kan fortælle dig, om du ved alt, hvad der er værd at vide om pensioner, om du er en ren begynder på området, eller om det er et felt, du har ret godt styr på, selv om du måske ikke ligefrem er ekspert inden for alle hjørner af pensionsopsparing. Quizzen er lavet i form af en tipskupon, og det er blot at sætte kryds ved 1, X eller 2. De rigtige resultater kan du finde på side 13, og her kan du også se, hvad dit resultat betyder for, hvordan du bør forholde dig i forhold til den videre planlægning af dit liv som pensionist. Foto: Billigbilleder SPØRGSMÅL1 Hvor meget har en gift pensionist, der trækker sig tilbage i år og kun har folkepensionen og ATP at leve af om måneden, før skatten er trukket fra? 1 Ca kr. X Ca kr. 2 Ca kr. SPØRGSMÅL2 Hvis du gerne vil have kr. om måneden ud over folkepension og ATP, når du bliver pensionist, og vil spare kr. op om måneden, skal du begynde at spare op, når du er: 1 15 år X 25 år 2 35 år SPØRGSMÅL3 Hvis du går på pension som 66-årig, og inflationen er 3 procent om året. Hvor meget mindre vil din pension så være værd, når du er 91, hvis den ikke bliver justeret i forhold til inflationen? 1 En tredjedel mindre X Mere end 50 procent mindre 2 80 procent mindre SPØRGSMÅL4 Din pensionsopsparing skal vare, fra du går på pension og resten af livet. Hvis begge parter i et ægtepar er 65 år, hvor stor er chancen så for, at en af dem bliver ældre end 92 år? 1 10 procent X 25 procent 2 50 procent SPØRGSMÅL5 Du er kommet bagud med din pensionsopsparing, og derfor vil du gerne betale så meget som muligt ind på en ratepension. Hvor meget kan du indbetale på en ratepension med skattefradrag pr. år, hvis du endnu ikke er fyldt 50 år? kr. X kr. 2 Ubegrænset 10 Pengenyt 3/2013

11 13 ér 1 X 2 SPØRGSMÅL6 Og hvad hvis du er mere end 50 år gammel? kr. X kr. 2 Ubegrænset SPØRGSMÅL7 Hvad med en livrente hvor meget kan du få fradrag i skatten for at indbetale på en livrente pr. år? kr. X kr. 2 Ubegrænset SPØRGSMÅL8 Mange selvstændige vælger ikke at have en pensionsordning, men at spare op i firmaet i stedet. Er det en god idé? 1 Nej, man kan ikke være sikker på at få nok for sit firma, til at det kan sikre ens tid som pensionist X Ja, der er ikke grund til andet. Staten skal nok sørge for en, hvis man ender med at stå uden pensionsopsparing 2 Ja, selvstændige har nok at gøre med at koncentrere sig om deres firma SPØRGSMÅL9 Hvis du betaler topskat, hvor stor en del af dine indbetalinger til en ratepension eller en livsvarig livrente kan man så sige, at skatten betaler? 1 Lidt mere end 40 procent X Lidt mere end 50 procent 2 Lidt mere end 75 procent SPØRGSMÅL10 Hvis man har betalt det samme ind på en ratepension og en livrente, får man så mere eller mindre udbetalt for ratepensionen end for livrenten, hvis man går på pension som 65-årig, og ratepensionen udbetales over 15 år? 1 Mere, men kun i de 15 år X Mindre, men lige så længe man lever 2 Det samme SPØRGSMÅL11 En aldersopsparing giver ikke fradrag, når man betaler ind på den, og til gengæld skal man heller ikke betale skat af udbetalingerne. Er der alligevel fordele ved den i forhold til en almindelig opsparing? 1 Nej, man kan lige så godt spare op på almindelig vis (hvis man husker at få det gjort) X Ja, hvis man dør, skal ens arvinger ikke betale afgift af en aldersopsparing 2 Ja, man skal kun betale 15,3 procent i skat af afkastet, hvor man ellers kan komme til at betale meget mere SPØRGSMÅL12 Hvis man har sin ratepension i et pengeinstitut, hvem sørger så for, at man får betalt de 15,3 procent i pensionsafkastskat af afkastet. 1 Når et år er gået, skal man selv sørge for at gøre op, hvor stort afkastet på ens pensioner har været og angive det til Skat, der medregner beløbet i den skat, man ellers skal betale for året X Det sørger pengeinstituttet for, og det trækker automatisk pengene på pensionskontoen og sender dem til Skat 2 Det afkast, man får på pensionen, vil automatisk være fratrukket de 15,3 procent i afkastskat, så det er ikke noget, der skal gøres op senere SPØRGSMÅL 13 Nu vi er ved tipskuponer en dansker over 18 år taber i gennemsnit kr. på spil om året. Hvis vi går ud fra, at det er efter, at han eller hun har fået to tredjedele af sin indsats retur, svarer det til, at han eller hun spiller for kr. om året. For dette beløb kan danskeren, hvis han eller hun betaler topskat, og man tager skattefradraget med i betragtning, sætte ca kr. om året ind på en ratepension. Bliver dette beløb forrentet med 3 procent om året, efter at der er betalt pensionsafkastskat, hvor meget vil der så stå på ratepensionen, når vedkommende bliver 65 år? 1 Ca. en halv million kr. X Næsten kr. 2 Lidt over en million kr. 11

12 Kapitalpensionens afløser er ikke så tosset endda Foto: Billigbilleder For nu at blive i billedsproget fra fodboldens verden på de foregående sider, er en aldersopsparing ikke nogen dårlig scoring. En aldersopsparing er en nyskabelse på pensionsområdet i Danmark. Men det behøver jo ikke gøre det til en dårlig idé. Og bortset fra navnet er det på mange måder en fornuftig opsparingsform faktisk bedre end kapitalpensionen, som den afløser. når man når pensionsalderen. Så selvfølgelig er der forskelle på en børneopsparing og en aldersopsparing, og vigtigheden af de to opsparingsformer kan slet ikke sammenlignes. Men stadig væk kan de ses som opsparingsformer med fælles træk, selv om de er til to forskellige stadier i livet. En pensionsform, man ikke kan trække fra i skat. Det er man Husk at få din kapitalpension lagt om ikke vant til på pensionsområdet i Danmark. Men sådan er Når vi skriver, at man kun kan betale kr. om året ind det med en aldersopsparing. Til gengæld skal man heller ikke på en aldersopsparing, er det beløbet, der gælder for betale skat af den, når man får den udbetalt. Samtidig modregnes Beløbet reguleres hvert år, og i 2014 er det kr. Under den ikke i pensionsydelser fra staten. Og man skal kun alle omstændigheder kan det blive til en hel del, hvis man betale pensionsafkastskat af afkastet. Ikke den meget højere starter, når man er år. skat, man ellers skal betale af afkast på sin opsparing. Så alt Er man ældre end det, vil man i mange tilfælde have en i alt er der mange fordele ved en aldersopsparing. kapitalpension i forvejen, og som nævnt afløser aldersopsparingen kapitalpensionen. Som et led heri kan man få sin kapitalpension Børneopsparing for voksne i større skala lavet om til en aldersopsparing, og i år og næste Ser man nærmere på det, minder en aldersopsparing på mange år, får man en rabat ved omlægningen i forhold til, hvis man måder om en børneopsparing. Ligesom for børneopsparin- venter til senere. gen kan man kun betale et begrænset beløb ind på en aldersopsparing Normalt skal man betale 40 procent i afgift, når man om året, afkastet beskattes lempeligt, og man kan får udbetalt en kapitalpension i forbindelse med, at man går først få den udbetalt, når man når en vis alder. Så at kalde den på pension, men får man den omlagt til en aldersopsparing en børneopsparing for voksne er ikke helt ved siden af. senest i slutningen af 2014, skal man kun betale 37,3 procent Okay, hvor man kun må betale kr. om året ind på i afgift. Der er altså 2,7 procent at spare. en børneopsparing, og der er en grænse for den samlede Der er ingen fordel ved at vente med omlægningen, og opsparing, må man betale kr. om året ind på en aldersopsparing og uden nogen øvre grænse for den samlede den nytår, kan man allerede for i år indbetale kr. får man sin kapitalpension lagt om til en aldersopsparing in- indbetaling gennem et livsforløb. Det er altså opsparing i en Ligesådan kan man i år betale kr. ind på en hel anden skala og med langt større betydning for den enkelte, vi taler om. ikke stammer fra en omlagt kapitalpension hvis man sørger nyoprettet aldersopsparing altså en aldersopsparing, der Afkastet på en aldersopsparing beskattes med 15,3 for at få den oprettet inden nytår. Bemærk dog at grænsen procent om året, hvor afkastet på en børneopsparing overhovedet ikke beskattes. Og så udbetales en børneopsparing se- Selv om man opretter mere end én aldersopsparing, kan man på kr. gælder pr. person og ikke pr. aldersopsparing. nest, når barnet er 21 år, mens aldersopsparingen udbetales, altså kun indbetale kr. i alt. n 12 Pengenyt 3/

13 De13 rigtige Var den svær, pensionsquizzen på side 10-11? De rigtige svar følger nedenunder. Og når du har talt dine rigtige svar sammen, kan du se, hvad du videre bør gøre i forhold til den viden, du har på pensionsområdet. SPØRGSMÅL1 Hvor meget har en gift pensionist... 1 Ca kr. Er det meget eller lidt? Det afhænger helt af, hvad man er vant til at leve for, men nogle kunne måske godt ønske sig at have et lidt større beløb at slå til Søren for, og i så fald bør man så hurtigt som muligt tjekke sin pensionsordning, om den giver det ekstra, man kunne tænke sig. SPØRGSMÅL 2 Hvis du gerne vil have kr. om måneden... X 25 år Jo før man kommer i gang, jo bedre, er et rigtig godt råd, når det gælder pensionsopsparing. SPØRGSMÅL 3 Hvis du går på pension som 66-årig... X Mere end 50 procent mindre Ja, det skal man også tænke over. Det kan godt være, at det beløb, man får udbetalt, vil være ok, de første år efter, at man er gået på pension, men vil det også være ok 25 år senere? SPØRGSMÅL 4 Din pensionsopsparing skal vare... resten af livet procent Det bliver skønt at kunne tage en svømmetur i poolen med sine oldebørn på ferien i Sydeuropa, når man er 88, og derfor skal der helst være penge til at kunne betale for rejsen. I det mindste for en selv. SPØRGSMÅL 5 Du er kommet bagud med din pensionsopsparing... X kr. Fra alle sider af det politiske spektrum ser man det som et klart mål at få danskernes pensionsopsparing kanaliseret fra ratepensioner til livrenter. Underligt nok, for ligesom der er fordele ved en livrente frem for en ratepension, er der på andre punkter klare fordele ved en ratepension frem for en livrente. Men politikerne ser altså helst, at man betaler til livrenter, og derfor er der sat et forholdsvis snævert loft for, hvor meget man kan få skattefradrag for at betale ind på en ratepension. SPØRGSMÅL 6 Og hvad hvis du er mere end 50 år gammel... X kr. Og jo, det gælder også, selv om man er fyldt 50 år, og man derfor kunne sige, at man burde have lov til at sætte turbo på indbetalingerne til en ratepension. De kr. reguleres dog årligt. For 2014 er det således kr. SPØRGSMÅL 7 Hvad nu, hvis du vælger også at betale ind på en livrente... 2 Ubegrænset Jævnfør ovenstående er der ingen begrænsninger i skattefradraget for indbetalinger til en livrente. Dog forudsat, at der er tale om en arbejdsgiverordning, eller at man laver en ti-årig aftale. Men hør nærmere herom i dit pengeinstitut. SPØRGSMÅL 8 Mange selvstændige vælger ikke at have en pensionsordning... 1 Nej, man kan ikke være sikker på at få nok for sit firma, til at det kan sikre ens tid som pensionist Det er svært at planlægge ud fra, hvad man kan få for sit firma, hvis man sælger det, og det er derfor en god idé at kombinere opsparingen i firmaet med en pensionsordning. >>> Foto: Billigbilleder Fodbold er i bund og grund et simpelt spil, og ligesådan er det med pensionsopsparing. Føler du alligevel, du har brug for lidt coaching på området, er det en god idé at tale med dit lokale pengeinstitut. 13

14 SPØRGSMÅL9 Hvis du betaler topskat X Lidt mere end 50 procent Selvfølgelig skal man også tage med i betragtning, hvad man skal betale i skat, når man får sin pension udbetalt, men kommer man ikke op over topskattegrænsen (i dag kr., stigende til kr. i 2022), når man skal have pensionen udbetalt, bliver den kun beskattet med cirka 36 procent. Der er altså ret stor sandsynlighed for, at der er en betydelig skattemæssig gevinst ved at betale ind på en ratepension eller livrente. SPØRGSMÅL10 Hvis man har betalt det samme beløb... 1 Mere, men kun i de 15 år Det ligger i sagens natur, at i og med, at en livrente skal vare hele livet, kan man ikke forvente at få så højt et beløb udbetalt på en livrente som på en ratepension, der udbetales over blot 15 år. Afhængigt af hvor længe man lever, vil man således i mange tilfælde få mere ud af en ratepension end af en livrente. Omvendt har man ikke livrentens sikkerhed for, at man får et beløb udbetalt hele livet med en ratepension. SPØRGSMÅL11 En aldersopsparing giver ikke fradrag... 2 Ja, man skal kun betale 15,3 procent i skat af afkas tet, hvor man ellers kan komme til at betale meget mere Den helt store fordel ved at betale ind på en aldersopsparing i stedet for en almindelig opsparing er, at man betaler betydeligt mindre i skat af afkastet på en aldersopsparing end man gør af afkastet for såkaldte frie midler. SPØRGSMÅL12 Hvis man har sin ratepension i et pengeinstitut... X Det sørger pengeinstituttet for, og det trækker automatisk pengene på pensionskontoen og sender dem til Skat En ting er, at der skal betales skat af afkastet på en pensionsordning. Noget andet er, at man heldigvis er fri for det administrative bøvl i den sammenhæng. Det tager pengeinstituttet sig alt sammen af, hvis ordningen er i et pengeinstitut. SPØRGSMÅL13 Nu vi er ved tipskuponer... 2 Lidt over en million kr. Milliongevinsten er næsten sikker. Man skal blot betale ind på en ratepension i stedet for at spille for pengene. Og en ratepension på lidt over en million kr. er slet ikke så dårlig at have, når pensionisttilværelsen nærmer sig. Hvor mange rigtige svar havde du? 1-4 Ja, du har ret, pension er noget frygtelig kedeligt noget, men en god pensionsordning kan gøre livet meget sjovere, når man trækker sig tilbage, og derfor er der alligevel sund fornuft i at interessere sig for pensionsområdet. Dine svar viser imidlertid, at det ikke er et område, du har beskæftiget dig særlig meget med. Derfor kan det være en god idé, at du tager en snak med pensionsrådgiveren i dit lokale pengeinstitut om, hvordan du er stillet, når du går på pension. 5-9 Tillykke, du ved en del om pensionsområdet, men samtidig er der også nogle punkter, hvor du godt kan trænge til at få din viden frisket op. Så en snak med pensionsrådgiveren i dit lokale pengeinstitut vil nok ikke være nogen dårlig idé, så du kan sikre dig, at din pensionsordning er, som den skal være Du er skarp, når det gælder pension, men ét er teori, noget andet er praksis, og hvordan står det rent faktisk til med din egen pensionsopsparing? Er den tilstrækkelig til at give dig den pensionisttilværelse, du ønsker? For ellers kan det være en god idé, at også du tager en snak med pensionsrådgiveren i dit lokale pengeinstitut om, hvordan din økonomi ser ud, når du stopper med at arbejde. 14 Pengenyt 3/2013

15 Obligationer når ikke aktier til sokkeholderne $ Historisk set er der mere end 60 procent sandsynlighed for, at det bedre kan betale sig at investere i aktier end i obligationer, hvis man skal bruge pengene igen efter 1 år. Og som det har været indtil i dag, vil aktierne altid give et større afkast, hvis der er 22 år eller mere, til man skal bruge pengene. Det viser udregninger af afkastet for henholdsvis aktier og obligationer på det amerikanske marked for de seneste 85 år. Men kan man overhovedet bruge sådanne udregninger til noget? Det kommenterer to investeringseksperter på de næste sider. Hvis man i begyndelsen af 1928 havde investeret 100 dollars i den brede vifte af aktier, der udgør det amerikanske Standard & Poor s 500 indeks, ville man ved slutningen af 2012 have haft ,24 dollars. Havde man i stedet investeret de 100 dollars i amerikanske 10-årige statsobligationer, ville man i slutningen af 2012 kun have haft 6.926,40 dollars. Umiddelbart tyder det altså på, at det langt bedre kan betale sig at investere i aktier end i obligationer. Men hvis man havde skullet bruge pengene igen i 1932 altså efter 5 år ville man kun have haft 50,66 dollars, hvis man havde investeret de 100 dollars i aktier i 1928, mens man ville have haft 116,44 dollars, hvis man havde investeret dem i obligationer. 60 procent sandsynlighed Tallene kan man finde ved at se på, hvordan S&P 500-indekset har udviklet sig år for år sammenlignet med, hvordan det >>> Ud fra historiske data synes det ikke helt forkert at sige, at obligationer ikke når aktier til sokkeholderne. Det kan man se af tegningen her. På den ene side af en typisk privat-investor har vi stablet de dollar-sedler, man i dag ville have haft, hvis man i 1928 havde investeret 100 dollar i en bred vifte af amerikanske Foto: Colourbox / Grafik: Montagebureauet $ aktier. På den anden side af ham har vi stablet de dollarsedler, man havde haft, hvis man i stedet havde investeret de 100 dollar i obligationer i Vi er gået ud fra, at der går dollar-sedler på en millimeter, og som man kan se, er resultatet helt klart, at en obligationsinvestering ikke når aktieinvesteringen til sokkeholderne. Men, men, men kan man i virkeligheden stille forholdet mellem aktier og obligationer så firkantet op? De to investeringseksperter, vi har talt med, mener nej. Se de følgende sider. n 15

16 >>> er gået for en 10-årig amerikansk statsobligation. Og selvom tallene absolut ikke er entydige, så viser de alligevel nogle tankevækkende tendenser. For eksempel: n I 61 procent af årene fra 1928 til 2012 ville det bedre have kunnet betale sig at vælge aktier frem for obligationer, selv om man kun lod pengene være investeret i et enkelt år. n Lod man pengene være investeret i 10 år eller mere, er tallet for, hvor mange af årene aktier giver bedre afkast end obligationer, 83 procent. Efter 15 år er det 92 procent, og efter 20 år er det 98 procent, for så efter 22 år og mere at være 100 procent. n Aktier har i gennemsnit givet 4,2 procent mere i afkast end obligationer om året. n I 2008 ville man have fået 47 procent mindre ud af en investering i aktier end i obligationer, hvis man havde ladet investeringen stå et år. Det er det år blandt de 85 seneste, hvor en et-årig investering i aktier har været værst i forhold til en et-årig investering i obligationer. At kalde 2008 for aktiernes annus horribilis er således ikke helt ved siden af. n For en investering, man lod stå i ti år, var den værste periode fra 1999 til Her gav en investering i aktier 54 procent mindre end en tilsvarende investering i obligationer. n Den bedste periode for en sådan investering var fra 1950 til Her gav en investering i aktier 447 procent mere end en tilsvarende investering i obligationer. En konklusion, man kan drage af tallene, må være, at har man et beløb, man ønsker at investere i en længere årrække, er chancen for, at det kan betale sig at vælge aktier frem for obligationer, meget stor. Omvendt er der absolut ikke nogen garanti for, at man ikke kan tabe på et sådant valg. Det skal understreges, at det, vi skriver i artiklen her, ikke udgør investeringsrådgivning og ikke kan stå i stedet for investeringsrådgivning tilpasset den enkelte investor. Før man begynder at investere, anbefales det således, at man tager en snak med sit pengeinstitut om, hvilke investeringer der er egnet for en. n eller er det for firkantet sat op? Hvor stiller historiske udregninger som dem beskrevet ovenfor den almindelige private investor? Det har vi talt med Peter Møller Lassen, direktør i Sparinvest, og Andrea Panzieri, investeringsdirektør i BankInvest, om. Vi har stillet dem fire spørgsmål i tilknytning til udregningerne. Pengenyt: Hvad kan en privatinvestor lære af statistiske sammenligninger som de beskrevne udelukkende at vælge investeringsforeninger, der investerer i aktier, eller... Peter Møller Lassen: Investering handler ikke kun om afkast, men også om risiko, og man skal altid huske, at aktier har en helt anden risiko end for eksempel danske obligationer. Overordnet kan man derfor sige, at ens investeringer bør tage afsæt i to ting: n Hvornår skal du bruge dine penge? n Hvor meget kan du tåle at tabe? Et stort afkast er ikke altid gevinsten værd, hvis den har kostet talrige søvnløse nætter og mavepiner undervejs. Vi har før set, at kriser har reduceret aktiers værdi markant på kort tid, og står man og skal bruge sine penge snart, kan det være noget af et sats kun at placere sparepengene i aktier. Andrea Panzieri: Man skal passe på med at kigge i bakspejlet, når man kører fremad. Det gælder også, når man overvejer investeringer. I den her omtalte historiske statistik mangler der at blive inddraget et andet risikomål end akkumuleret afkast, nemlig volatilitet. Kurs-usikkerheden har i visse perioder været betydelig, og merafkastet har ikke i alle tilfælde kunnet kompensere for dette, hvis en opsparer for eksempel dør tidligt, skal skilles eller bliver fyret. Pengenyt: I forlængelse af det første spørgsmål kunne man få den tanke, at det i virkeligheden er forkert, når man hører folk, der investerer i obligationer, sige, at det gør de, fordi de går med livrem og seler og ikke vil tage risikoen ved at investere i aktier. Tager de rent faktisk ikke en større risiko ved ikke at investere i aktier, da statistikken jo synes at vise, at de næsten med sikkerhed taber penge på at investere i obligationer i stedet for i aktier, når bare tidshorisonten er lang nok, og man investerer i en bredt sammensat portefølje af aktier og ikke i enkeltaktier? 16 Pengenyt 3/2013

17 En fare ved at satse ensidigt på aktier er, at man risikerer at løbe ind i en krise, hvor kurserne falder voldsomt, som i 30'ernes USA eller endnu værre i Foto: Polfoto Andrea Panzieri: Nej, risikoen er større i aktier end i statsobligationer, fordi man i aktiemarkedet investerer i en ukendt pengestrøm med uendelig løbetid sammenlignet med en kendt pengestrøm med et kendt udløbstidspunkt. Peter Møller Lassen: Danske obligationer har i mange år været populære, og de har mange gode egenskaber i en samlet investeringsportefølje. De bør altid i et eller andet omfang indgå i ens blanding af aktiver, da historien har vist, at de som regel afbøder tab på mere risikofyldte investeringer. Men udgør de for stor en andel, risikerer man, at man ikke får det ud af sine investeringer, som man burde, hvis man først skal bruge sine penge om mange år. Pengenyt: Underbygger udregninger som de beskrevne bestemte investeringsstrategier? Peter Møller Lassen: Den måske største fejl, man som investor kan begå, er at tro, at man er klogere eller hurtigere end markedet. Aktiemarkederne er uforudsigelige, og forsøger man at time op- og nedture, vil man sandsynligvis ende med at halte efter udviklingen og enten brænde mange kroner af på handelsomkostninger eller træffe uovervejede beslutninger. Som privatinvestor vil vejen til et stabilt og fornuftigt langsigtet afkast for de fleste være at lægge en strategi, finde den optimale fordeling sammen med sin rådgiver og så ellers holde fast. Det giver ro, fordi man ved, at man har en plan, som tager udgangspunkt i ens behov, og det gør det lettere at have den nødvendige is i maven i modgangstider. Andrea Panzieri: Vores tilgang til markedet er, at markederne på kort sigt er påvirket af for meget støj og reelt først på lang sigt er effektive, når det kommer til prissætningen af enkelt-aktiver. Derfor forsøger vi at lave fundamentale værdiansættelser med lang investeringshorisont. Det vil sige, at vi ser på selskabernes strategi, resultater og de nationaløkonomiske risici. Vi mener ikke, at én strategi er bedre end en anden, men fokuserer på gamle dyder som spredning, tålmodighed og valuation. Pengenyt: Lægger I selv i investeringsforeningerne vægt på statistiske historiske beregninger, når I vælger, hvad I vil investere i? Peter Møller Lassen: Vi bruger i høj grad selv bakspejlet, når vi investerer, forstået på den måde, at vi kigger meget på historiske sammenhænge, både mellem aktivklasser og hvilke strategier, der har givet mest solide afkast til den langsigtede investor historisk set. Selvom fortiden ikke nødvendigvis fortæller noget om, hvordan den nære fremtid bliver, har den >>> 17

18 Tal er taknemmelige. Min statistikprofessor på CBS indledte semestret med sætningen: Hvis man piner tallene længe nok, tilstår de altid til sidst, fortæller Andrea Panzieri, investeringsdirektør i BankInvest. Foto: BankInvest Et stort afkast er ikke altid gevinsten værd, hvis den har kostet talrige søvnløse nætter og mavepiner undervejs, mener Peter Møller Lassen, direktør i Sparinvest. eller er det for firkantet sat op? været en vigtig rettesnor for os i udviklingen af strategier, der har vist sig at bidrage med solide afkast til den enkelte investors samlede investeringer. Det skyldes, at vi groft sagt mener, at det er umuligt at spå om udviklingen på de finansielle markeder, og at man kommer længst ved at lægge en strategi, der tager højde for udsving undervejs. Andrea Panzieri: Tal er taknemmelige. Min statistikprofessor på handelshøjskolen indledte semestret med sætningen: Hvis man piner tallene længe nok, tilstår de altid til sidst. Altså kan man få statistik til at vise næsten hvad som helst. De omtalte data tager udgangspunkt i 1928 og akkumulerer i årene frem. Havde man for eksempel købt aktier lige inden Foto: Sparinvest krakket i 1929, så varede det 25 år, før man var tilbage på niveau igen! Meget afhænger altså af den valgte periode og valgte markeder. I BankInvest er vi bedst til at vurdere, om aktier og obligationer er billige relativt til markedet eller ej. Vi er ikke gode til at vurdere, om markederne skal op eller ned. Vi kan regne på, om aktier er billige i forhold til obligationer og omvendt og har holdninger til det. Vi kan sammensætte balancerede porteføljer ud fra viden om aktivklassernes historiske og cykliske sammenhænge med respekt for usikkerheden i fremtidige sammenhænge. Generelt er det dog op til rådgiverne at sammensætte porteføljer, som matcher kundernes risikoprofil. n Udvikling i en investering i det amerikanske Standard & Poor s 500 aktieindeks og i amerikanske 10-årige statsobligationer fra 1928 til kr. Aktier Obligationer kr kr kr. 0 kr. Investerer man på 85-års sigt, tyder tallene på, at det langt bedre kan betale sig at investere i en bred vifte af aktier end i en statsobligation. Dog med kraftige udsving i forhold til den langt mere stabile kurve for en obligationsinvestering. Men prøv selv er der en nyfødt i familien, så forær babyen et investeringsbevis på eksempelvis kr. i en forening, der investerer i aktier, og et andet i en investeringsforening, der investerer i obligationer, og følg så med i, hvordan værdien af beviserne udvikler sig Pengenyt 3/2013

19 EKSPERTER I REALKREDIT TIL PROFESSIONELLE Landbrug og gartneri, privat boligudlejning og andelsboliger samt kontor- og forretningsejendomme Lad os blive en del af din fremtid! Se mere på Foto: Colourbox DLR Kredit A/S Nyropsgade København V Tlf Fax

20 Det bliver en fest: Vinteren står i håndboldens tegn Når der til januar fløjtes op til Europamesterskaberne i herrehåndbold, bliver det ikke blot endnu et mesterskab i rækken. Nej, denne gang holdes det i Danmark, og det danske landshold stiller op som forsvarende mestre, så det meste af landet vil syde af håndbold i de uger, mesterskaberne varer. Vi har stillet Morten Stig Christensen, generalsekretær for Dansk Håndboldforbund og selv tidligere landsholdsspiller, fem hurtige spørgsmål om det kommende EM. Pengenyt: Hvad betyder det set med Dansk Håndboldforbunds øjne, at Danmark bliver vært for EM? Morten Stig Christensen: Først og fremmest er det en cadeau til dansk håndbold. Vi Foto: Jan Christensen, DHF var i konkurrence med et samarbejde mellem to så stærke håndboldnationer som Kroatien og Ungarn, og det endte faktisk med smallest mulige margin i vores favør, da de nationale håndboldforbund stemte om, hvem der skulle have mesterskaberne. Herremesterskaber går alle efter, da de i enhver henseende er attraktive målt på kommerciel, mediemæssig og tilskuermæssig interesse. Så det var kroningen af et fantastisk lobbyarbejde iscenesat af DHF og Sport Event Danmark. Danmark har historisk kun været vært for et herremesterskab så reaktionen er naturlig: Endelig lykkedes det! fest for hele familien Danmark, hvis holdet lever op til sit niveau, som et af verdens bedste hold. Tro mig hvis holdet spiller sig ind i medaljesammenhæng, så går landet amok! Men nu skal der jo som bekendt spilles om det så... Pengenyt: Har det også en betydning breddemæssigt i forhold til al den håndbold, der dagligt spilles rundt omkring i de danske håndboldhaller? Morten Stig Christensen: Mange kloge forskere fortæller, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem elite og bredde. Men vi praktikere oplever noget ganske andet. Vi forsøger derfor at være godt rustet i foreningerne til at modtage børn og unge, der kunne tænke sig at prøve kræfter med håndboldens mange spændende tilbud. I praksis har vi nemlig til alle kvindemesterskaber oplevet en markant større interesse for spillet umiddelbart efter et succesfuldt mesterskab. Og det har vi da tænkt os at udnytte. Pengenyt: Hvad bliver den største oplevelse ved EM? Pengenyt: Kan du sige noget om, hvad det kræver af forberedelser? Morten Stig Christensen: Vi brugte godt et år på at forberede os på konkurrencen om mesterskabet og lige siden tildelingen på kongressen i 2010 har forberedelserne været i gang. Når mesterskabet indledes, har organisationskomitéen og en stribe af faggrupper brugt godt og vel to år på forberedelsen. For at afvikle mesterskabet i januar 2014 i de fire værtsbyer har vi næsten frivillige i sving, og de vil alle investere 1-2 ferieuger i projektet. Pengenyt: Hvad betyder det rent sportsligt for landsholdet? Morten Stig Christensen: Et mesterskab på hjemmebane er noget ganske unikt på herresiden. Kun 16 danske håndboldspillere har prøvet det gennem håndboldhistorien. Det var de 16 spillere, landstræner Leif Mikkelsen gjorde brug af i 1978 under VM. Og med den opbakning det danske herrelandshold nyder, så bliver det intet mindre end en kæmpe sports- Morten Stig Christensen: Hvis det sportsligt går godt et kæmpe nationalt og festligt sammenhold på tværs af alder og køn. Er der noget, som kan samle nationen, er det sportslig succes for vores største, mest traditionsrige og bedst medieegnede idrætter. n FAKTA EM spilles i Herning, Aalborg, Aarhus og København fra januar. Der er 16 hold med, og de er delt i fire indledende grupper. De tre bedste fra hver gruppe går videre til mellemrunden, der spilles i to grupper. De to bedste fra hver mellemrundegruppe mødes i semifinalerne, og vinderne herfra mødes så i finalen. Danmark er i indledende gruppe A med Makedonien, Østrig og Tjekkiet. De tre bedste fra gruppen går videre til mellemrunden, hvor de møder de tre bedste fra gruppe B, der består af Island, Norge, Spanien og Ungarn. Både Danmarks indledende kampe og kampene i en eventuel mellemrunde spilles i Herning, hvor også semifinaler og finale spilles. 20 Pengenyt 3/2013

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Sådan får du mest i pension Få styr på din pension INDHOLD: Undgå en fattig alderdom...4 Kapitalpensionen og dens

Læs mere

B L A N D E D E A F D E L I N G E R

B L A N D E D E A F D E L I N G E R BLANDEDE AFDELINGER Om Sparinvest Sparinvest er en investeringsforening, der blev etableret i 1968. Vi har specialiseret os i langsigtede investeringsprodukter og tilbyder både private og professionelle

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Alm Brand Bank. Investeringsordning Pension

Alm Brand Bank. Investeringsordning Pension Alm Brand Bank Investeringsordning Pension Indhold I denne brochure kan du læse om alle fordelene ved Alm. Brand Investeringsordning 3 4 8 10 11 12 14 17 18 20 24 26 Alm. Brand Investeringsordning Fordele

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

NÅR DU INVESTERER SELV

NÅR DU INVESTERER SELV NÅR DU INVESTERER SELV Her kan du læse om de muligheder, du har i Lægernes Pensionsbank, og de overvejelser, du skal gøre dig, hvis du selv vil investere din opsparing. 115/04 14.05.2013 I Lægernes Pensionsbank

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Nye regler kræver eftersyn af din pension

Nye regler kræver eftersyn af din pension Nye regler kræver eftersyn af din pension Lige nu sker der sker der store ændringer i pensionernes vilkår, og det gør det til en særlig god idé at sende pensionen til eftersyn. Fra 1. januar træder ydermere

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Forstå din Investeringsordning

Forstå din Investeringsordning Alm Brand Bank Forstå din Investeringsordning - En praktisk guide 1 Alm. Brand Investeringsordning Indhold I denne pdf finder du svar på de oftest stillede spørgsmål om Alm. Brand Investeringsordning 3

Læs mere

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1 Investering Investpleje Pension Investpleje Pension 1 Investpleje Pension For at tilbyde dig den bedste og mest enkle investering af dine pensionsmidler samarbejder Danske Andelskassers Bank A/S med Investeringsforeningen

Læs mere

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du mere i pension 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Scor 500.000 mer 2 e i pension Skal du vælge det

Læs mere

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1 Investering Investpleje Pension Investpleje Pension 1 Investpleje Pension For at tilbyde dig den bedste og mest enkle investering af dine pensionsmidler samarbejder Danske Andelskassers Bank A/S med Investeringsforeningen

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Guide. pension. MEST ud af din. sider. Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. pension. MEST ud af din. sider. Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få MEST ud af din pension 12 sider Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension Penge og pension INDHOLD I DETTE HÆFTE: Scor

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene en stor del af dit liv skal leves efter du er gået på pension En stor del af dit liv skal leves, efter at du er

Læs mere

Guide. Udnyt skattefordelene. Kapitalpension: Guide: Omlæg eller ej? Guide: Sådan gør du. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. Udnyt skattefordelene. Kapitalpension: Guide: Omlæg eller ej? Guide: Sådan gør du. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Kapitalpension: Udnyt skattefordelene Guide: Omlæg eller ej? Guide: Sådan gør du Kapitalpension vs. aldersopsparing INDHOLD:

Læs mere

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle.

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle 12 sider Få gode investeringsråd Penge og privatøkonomi INDHOLD: Sådan fordobler du din formue...4-5

Læs mere

Krystalkuglen. Går du med livrente og seler?

Krystalkuglen. Går du med livrente og seler? Nr. 2 - Marts 2010 Krystalkuglen Nr. 4 - August 2010 Går du med livrente og seler? Foranlediget af indførelsen af et indbetalingsloft på 100.000 kr. årligt til ratepensioner, har der på det seneste været

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

Guide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips

Guide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips Foto: Iris Guide Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN 20 sider F1-lånets afløser Eksperternes lånetips 2 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus

Læs mere

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab?

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab? Status på kapitalpension/aldersforsikring Hvad gør dit pensionsselskab? Nordea Liv & Pension Spørgsmål Kan jeg betale skatten i 2014 på min kapitalpension på 37,3 procent? Kan jeg fortsat indbetale på

Læs mere

Kursets indhold. Dit udbytte. Side 1 á 19 sider

Kursets indhold. Dit udbytte. Side 1 á 19 sider Side 1 á 19 sider Kursets indhold I løbet af fire lektioner giver vi dig muligheden for at tilegne dig viden om pensionsinvestering. Vi gør dig ikke til investeringsekspert, men vi giver dig mulighed for

Læs mere

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje Invester i din fremtid Hvilke forventninger har du til fremtiden? Ved du, om de er realistiske, sådan som din

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din pension - Når pensionen skal udbetales

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Link

Investeringsbetingelser for Danica Link Side 1 Ref. D999 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Sådan tilskrives afkast - Sådan vælger du en indbetalingsprofil - Hvis du har valgt udbetalingsgaranti - Sådan handler vi med investeringsforeningsbeviser

Læs mere

Seniorordning - en fordel for alle

Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning er en ordning, hvor du kan gå ned i tid, når pensionsalderen nærmer sig, uden at gå så meget ned i løn. I stedet bliver der indbetalt mindre til din pension

Læs mere

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden ER DU SIKRET? Mette, 35 år Tænk fremad og på familien Der er nok at se til. Karriere, hjem, sport, fritid og børn. Det giver livet mening og indhold, men kræver sin kvinde og overskud til overblik. Hvornår

Læs mere

Sæt dine passiver i aktivering

Sæt dine passiver i aktivering FORMUEPLEJE Sæt dine passiver i aktivering Får du nok ud af din formue? Nykredit tilbyder nu formuepleje, hvor du også kan investere midler fra virksomhedsordningen. Nu har du mulighed for at investere

Læs mere

DANICA LINK DIN AKTIVE PENSIONSOPSPARING. Danica Pension Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby. Telefon 70 11 25 25 Fax 45 14 96 16 www.danicapension.

DANICA LINK DIN AKTIVE PENSIONSOPSPARING. Danica Pension Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby. Telefon 70 11 25 25 Fax 45 14 96 16 www.danicapension. Danica Pension Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby DANICA LINK Telefon 70 11 25 25 Fax 45 14 96 16 www.danicapension.dk DIN AKTIVE PENSIONSOPSPARING Forsikringsselskabet Danica, Skadeforsikringsaktieselskab

Læs mere

Om investering og investeringsforeninger. v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest

Om investering og investeringsforeninger. v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest og investeringsforeninger v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest Agenda Hvorfor skal jeg investere? Hvad er en investeringsforening? Hvad tilbyder investeringsforeninger? Hvordan kommer jeg godt

Læs mere

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Bankerne hæver udlånsrenten, selvom Nationalbanken gør det modsatte. BT guider dig her frem til at forhandle om prisen i banken og overveje bankskift Af Lisa Ryberg

Læs mere

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab?

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab? Status på kapitalpension/aldersforsikring Hvad gør dit pensionsselskab? SEB Pension Spørgsmål Kan jeg betale skatten i 2014 på min kapitalpension på 37,3 procent? Kan jeg fortsat indbetale på aldersopsparingen

Læs mere

IKOM IINDEN IFOR PRØV OS AF BOOK ET MØDE FÅ ET SOLIDT SVAR KOM INDEN FOR I EN SOLID BANK SIDE 4-5 SIDE 6-7 SIDE 11 SIDE SOLID BANK SOLIDE SVAR 2-3

IKOM IINDEN IFOR PRØV OS AF BOOK ET MØDE FÅ ET SOLIDT SVAR KOM INDEN FOR I EN SOLID BANK SIDE 4-5 SIDE 6-7 SIDE 11 SIDE SOLID BANK SOLIDE SVAR 2-3 IKOM IINDEN IFOR BOLIG SIDE 4-5 SIDE 6-7 PRØV OS AF BOOK ET MØDE FÅ ET SOLIDT SVAR PENSION KOM INDEN FOR I EN SOLID BANK SOLID BANK SIDE 2-3 SIDE 11 INVESTERING SIDE 8-9 SIDE 10 ERHVERV SOLIDE SVAR EN

Læs mere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1 DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene en stor del af dit liv skal leves efter du er gået på pension En stor del af dit liv skal leves, efter at du er

Læs mere

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2 DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE 31/21 13.08.2014 Er det en fordel at være medlem af Lægernes Pensionskasse? Kunne det være bedre for mig som læge at have en obligatorisk pensionsordning

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet. Udgivet 4. juni 2014

MIRANOVA ANALYSE. Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet. Udgivet 4. juni 2014 MIRANOVA ANALYSE Udgivet 4. juni 2014 Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet Når omkostningerne æder dit afkast Lige nu tales der meget om de lave renter på obligationer,

Læs mere

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 På den lange bane kan det give et større afkast at sætte opsparingen i aktier end at lade den stå uberørt i banken. Vi giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

flexinvest forvaltning

flexinvest forvaltning DANSkE FORVALTNING flexinvest forvaltning aktiv investeringspleje og MuligHed for Højere afkast Professionel investeringspleje for private investorer Når værdipapirer plejes dagligt, øges muligheden for,

Læs mere

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring.

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring. Forbrugerpanelet om bankers salgsinitiativer Knap hver anden respondent (45%) er inden for de seneste fem blevet kontaktet en eller flere gange af deres bank med tilbud om produkter, de ikke allerede havde.

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde

Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde Weekendpension for dig der vil spare mere op Fugt kanten og fold kortet Aftale om Weekendpension Navn CPR-nr. Adresse Postnr. og by E-mail

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder Pensionsordning i Nordea Liv & Pension For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i TK Development har vi valgt Nordea Liv & Pension som

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

RETNINGSLINIER. for investering og administration af puljer. Gældende fra 1. december 2014

RETNINGSLINIER. for investering og administration af puljer. Gældende fra 1. december 2014 RETNINGSLINIER for investering og administration af puljer Gældende fra 1. december 2014 Generelt Følgende opsparingsformer kan tilsluttes én eller flere af de puljer, som pengeinstituttet tilbyder: -

Læs mere

Med livrente og seler

Med livrente og seler Undersøgelse: Livrente Med livrente og seler Bliver I typisk gamle i din familie? Vil du gerne være sikker på, at der er penge på din pensionsopsparing hele livet også, hvis du bliver 100 år? Så skulle

Læs mere

Med virkning fra den 1. januar 2009 har KLF`s hovedbestyrelse besluttet at flytte alle pensionsindbetalinger fra Topdanmark til PFA.

Med virkning fra den 1. januar 2009 har KLF`s hovedbestyrelse besluttet at flytte alle pensionsindbetalinger fra Topdanmark til PFA. Kære medlem Med virkning fra den 1. januar 2009 har KLF`s hovedbestyrelse besluttet at flytte alle pensionsindbetalinger fra Topdanmark til PFA. Til grund for beslutningen ligger en meget grundig gennemgang

Læs mere

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et

Læs mere

Investpleje Frie Midler

Investpleje Frie Midler Investering Investpleje Frie Midler Investpleje Frie Midler 1 Investpleje Frie Midler En aftale om Investpleje Frie Midler er Andelskassens tilbud til dig om pleje af dine investeringer ud fra en strategi

Læs mere

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Hvad er formuerådgivning i Nordea Hvilke

Læs mere

NR. 2 april 2012 21. årgang

NR. 2 april 2012 21. årgang NR. 2 april 2012 21. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Bjarne Kehr Finn

Læs mere

RETNINGSLINIER. for investering og administration af pensionspuljer. Gældende fra 1. januar 2011

RETNINGSLINIER. for investering og administration af pensionspuljer. Gældende fra 1. januar 2011 RETNINGSLINIER for investering og administration af pensionspuljer Gældende fra 1. januar 2011 Generelt Følgende opsparingsformer kan tilsluttes én eller flere af de puljer, som pengeinstituttet tilbyder:

Læs mere

Guide. pensionsfinten. Sådan laver du. sider. Få flere penge til din alderdom. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. pensionsfinten. Sådan laver du. sider. Få flere penge til din alderdom. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix/Iris Guide Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Sådan laver du pensionsfinten Få flere penge til din alderdom Få flere penge til din alderdom INDHOLD: Guldregn

Læs mere

SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE

SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE Test selv din risiko og vælg blandt flere porteføljer Vælg mellem aktive og passive investeringer Til både pension og frie midler SAXOINVESTOR SaxoInvestor er

Læs mere

Spar tusindvis af kroner på banklånet

Spar tusindvis af kroner på banklånet Spar tusindvis af kroner på banklånet ankerne har meldt ud, at de ikke behandler alle kunder ens. ankkunderne opfordres derfor til at se sig godt for, hvis de ikke vil betale for meget for deres lån. Der

Læs mere

Velkommen som ung i Nykredit

Velkommen som ung i Nykredit Dig og dine penge Velkommen som ung i Nykredit Som ung i Nykredit har du en Ung Konto, som du kan beholde, indtil du fylder 36 år. Med den kan du få hjælp til at holde styr på økonomien, mens du er ung,

Læs mere

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen Agenda Skattereform 2012 Opsparingsmuligheder Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen SKATTEREFORM 2012 - - med fokus på pensionsområdet SKATTEREFORM 2012 Fokuspunkter : Skattelettelser via ændringer i

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Guide. Foto: Iris. September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ryd op i dine. klatpensioner. Få styr på din pension.

Guide. Foto: Iris. September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ryd op i dine. klatpensioner. Få styr på din pension. Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ryd op i dine klatpensioner Få styr på din pension 14 sider KLATPENSIONER INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side 3-5 De glemte pensionsmilliarder

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i Midtconsult har vi valgt Nordea Liv & Pension som leverandør

Læs mere

DANICA BALANCE NÅR PENSION SKAL VÆRE EN GOD INVESTERING, UDEN DU BEHØVER GØRE NOGET

DANICA BALANCE NÅR PENSION SKAL VÆRE EN GOD INVESTERING, UDEN DU BEHØVER GØRE NOGET DANICA BALANCE NÅR PENSION SKAL VÆRE EN GOD INVESTERING, UDEN DU BEHØVER GØRE NOGET 2 DANICABALANCE DANICA BALANCE 3 DANICA BALANCE Mange finder det svært at tage stilling til deres tilværelse som pensionist,

Læs mere

guide PENSIONSFINTE TJEN TUSINDER MED MEGET KAN DU TJENE Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide PENSIONSFINTE TJEN TUSINDER MED MEGET KAN DU TJENE Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Marts 2015 SÅ MEGET KAN DU TJENE TJEN TUSINDER MED PENSIONSFINTE Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 TJEN TUSINDER MED SKATTERABAT INDHOLD SIDE 4 Betal din skat nu og scor en ekstra pensionsgevinst,

Læs mere

Guide til investering

Guide til investering Guide til investering Som investor i Nordea Invest kan du vælge den sammensætning af aktier og obligationer, der passer til din profil Risikospredning, gode afkastmuligheder og professionel investeringskompetence

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

assistance 8 timer DIN PENSION - få OvErblIk OvEr DINE muligheder

assistance 8 timer DIN PENSION - få OvErblIk OvEr DINE muligheder assistance 8 TIMER DIN PENSION - få overblik over dine muligheder 2 PENSIONSINFO Den rigtige pensionsordning til dig For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i Georg Jensen har vi

Læs mere

sparbank free du er kun ung én gang

sparbank free du er kun ung én gang sparbank free du er kun ung én gang DU ER KUN UNG ÉN GANG Som ung står du over for en verden af muligheder. Du kan vælge at få en uddannelse, arbejde eller rejse jorden rundt. Du kan gå til fodbold, på

Læs mere

Sådan bruger du "Guiden" til PenSam Bank Lokal Børneopsparing

Sådan bruger du Guiden til PenSam Bank Lokal Børneopsparing Sådan bruger du "Guiden" til PenSam Bank Lokal Børneopsparing På de næste sider får du en introduktion i, hvordan du skal udfylde "Din risikoprofil" via Guiden til PenSam Bank Lokal Børneopsparing. Vi

Læs mere

Ren slaraffenland for boliglåntagere

Ren slaraffenland for boliglåntagere Ren slaraffenland for boliglåntagere Renterne er styrtdykket i Danmark på det seneste. Det åbner nærmest dagligt for nye lånetyper til boligejerne, og slår alt hvad der før er set. Af Lars Erik Skovgaard.

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

guide Hvad skal du vælge? Det svære pensionsvalg Guide og oversigter sider August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Byline

guide Hvad skal du vælge? Det svære pensionsvalg Guide og oversigter sider August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Byline Foto: Byline guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Det svære pensionsvalg Hvad skal du vælge? 14 sider Guide og oversigter Pensionsvalg INDHOLD I DETTE HÆFTE: Lænset for en formue...

Læs mere

P O R T E F Ø L J E M A N A G E M E N T A F T A L E

P O R T E F Ø L J E M A N A G E M E N T A F T A L E P O R T E F Ø L J E M A N A G E M E N T A F T A L E mellem FormueFyn Fondsmæglerselskab A/S (herefter FormueFyn) og (herefter Kunden ) (FormueFyn og kunden benævnes Parterne ) FormueFyn Fondsmæglerselskab

Læs mere

FORDELS-PENSION SELVSTÆNDIGE

FORDELS-PENSION SELVSTÆNDIGE FORDELS-PENSION SELVSTÆNDIGE K U N F O R S E L V S T Æ N D I G E SIKRING AF DIG OG DIN FAMILIE PENSIONSOPSPARING DANMARKS MÅSKE BEDSTE PENSIONSPAKKE FOR SELVSTÆNDIGE 1 - EN ORDNING IGENNEM TOPDANMARK Fordels-Pension

Læs mere

Krystalkuglen. Gæt et afkast

Krystalkuglen. Gæt et afkast Nr. 2 - Marts 2010 Krystalkuglen Nr. 3 - Maj 2010 Gæt et afkast Hvis du vil vide, hvordan din pension investeres, når du vælger en ordning i et pengeinstitut eller pensionsselskab, som står for forvaltningen

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR PENSIONS- PULJERNE GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2013

RETNINGSLINJER FOR PENSIONS- PULJERNE GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2013 RETNINGSLINJER FOR PENSIONS- PULJERNE GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2013 93/13 13.05.2013 Puljeopsparing sker på en indlånskonto. Som kunde kan du tilmelde de beløb, du har stående på kapital-, ratepension og

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

Styrk din opsparing. - PFA tilbyder nu investeringsforening til private

Styrk din opsparing. - PFA tilbyder nu investeringsforening til private Styrk din opsparing - PFA tilbyder nu investeringsforening til private Styrk din opsparing med PFA har stiftet, som privatpersoner har mulighed for at investere i. Bestyrelsen i består af direktør og tidligere

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig Quick Care indfører nu pensionsordning for alle medarbejdere. Vi har valgt Nordea Liv & Pension som leverandør af din pension.

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing.

Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing. Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing. Skat og rentes rente har stor betydning for det endelige afkast når man investerer over lang tid. Det giver anledning til nogle overvejelser om hvad

Læs mere

Hvordan ser fremtiden ud?

Hvordan ser fremtiden ud? 10 11 Hvordan ser fremtiden ud? Når du begynder at overveje et generationsskifte af din virksomhed, melder der sig en lang række spørgsmål, der ikke kun har med din virksomhed at gøre: Vil du kunne få

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Pensioner deles kun ved skilsmisse, hvis man opretter en ægtepagt og det gør stadig færre, viser nye tal. Du kan derfor risikere at miste din pension,

Læs mere

Aldersforsikring. Spørgsmål og svar

Aldersforsikring. Spørgsmål og svar Aldersforsikring Spørgsmål og svar Hvad er en aldersforsikring? Aldersforsikring blev indført ved lov den 18. september 2012 med virkning fra den 1. januar 2013. Samtidig blev det ikke længere muligt at

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

PORTEFØLJEPLEJE. Lad eksperterne klare dine investeringer for dig. HAR DU TID OG LYST TIL INVESTERING? 2 HVORDAN? 2 DU KAN SAGTENS FØLGE MED 3

PORTEFØLJEPLEJE. Lad eksperterne klare dine investeringer for dig. HAR DU TID OG LYST TIL INVESTERING? 2 HVORDAN? 2 DU KAN SAGTENS FØLGE MED 3 PORTEFØLJEPLEJE Lad eksperterne klare dine investeringer for dig. 114/9 3.04.2014 Har du tid og lyst til investering? Porteføljepleje giver dig flere fordele: Det kræver tid og indsigt i værdipapirmarkederne

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere