Danmarks Lærerforenings politik for indgåelse af aftaler om sammenlægning af samarbejds- og arbejdsmiljøorganisationen MED- og MIO-aftaler

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Lærerforenings politik for indgåelse af aftaler om sammenlægning af samarbejds- og arbejdsmiljøorganisationen MED- og MIO-aftaler"

Transkript

1 Bilag 1 til kredsuds. nr. 092 af den 21. november 2011 november 2011 Danmarks Lærerforenings politik for indgåelse af aftaler om sammenlægning af samarbejds- og arbejdsmiljøorganisationen MED- og MIO-aftaler Danmark Lærerforenings anbefalinger til arbejdsmiljødelen i en MED/MIOaftale. Formålet med en aftale Formålet med at indgå en aftale med arbejdsgiveren om sammenlægning af samarbejdsorganisationen (SU) og arbejdsmiljøorganisationen (AMO) er, som det fremgår både af arbejdsmiljøloven og rammeaftalerne, at styrke og effektivisere virksomhedens samarbejde om sikkerhed og sundhed. Det skal klart fremgå af aftalen, hvordan samarbejdet styrkes og effektiviseres for at fremme et godt arbejdsmiljø til gavn for medlemmerne. Aftalen skal endvidere beskrive en procedure for gennemførelse og opfølgning af arbejdsmiljøindsatsen, herunder hvordan man vurderer de aftalte metoder og aktiviteter. For at styrke og effektivisere arbejdsmiljøindsatsen skal samarbejdet efter foreningens opfattelse være bedre organiseret og mere forpligtende for parterne end, hvis samarbejdet var baseret på reglerne i arbejdsmiljøloven. Det skal sikres, at der tages højde for de bestemmelser i arbejdsmiljøloven ( 9-10 og 12-16), der fraviges, når der indgås en MED-aftale. Hvis dette ikke er tilfældet, er der ingen grund til at indgå en aftale, hvor SU og AMO sammenlægges. NB: Nedenfor henvises til Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr om arbejdsmiljø af 7. september 2010 med senere ændringer, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed nr af 15. oktober Når der nedenfor skrives MED-aftale gælder det både MED og MIO-aftaler samt andre benævnelser i fx det private arbejdsmarked, hvor der indgås aftaler om at sammenlægge samarbejds- og arbejdsmiljøarbejdet. Alle aftaler ligner på de væsentligste punkter hinanden og har derfor ikke betydning for foreningens opfattelse af krav til indhold i de lokale aftaler, hvad angår arbejdsmiljødelen. 1 MED-aftalen skal indeholde en beskrivelse af, hvordan udvalgene i MED- Side 1 af 14

2 organisationen drøfter og varetager det overordnede arbejdsmiljøarbejde, jf. bekendtgørelsens 17. MED-aftalen skal indeholde en beskrivelse af, hvordan udvalgene i MEDorganisationen drøfter og varetager de daglige opgaver, jf. bekendtgørelsens 18. Det skal ikke kun være beskrevet i overordnede målsætninger, men helt konkret: Hvad vil vi gøre? Hvordan vil vi gøre det? Hvilke metoder vil vi bruge? Hvordan vil vi evaluere det? Osv.. 2 Det skal fremgå af aftalen, at der mindst én gang om året på såvel lokalt-, sektor- og hoved-med-niveau skal finde en drøftelse sted, hvor man evaluerer samarbejdet og om foregående års mål er nået, tilrettelægger indholdet af samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet for det kommende år, fastsætter mål og handleplan for det kommende års samarbejde og beskriver, hvordan rådgivning af arbejdsgiveren om arbejdsmiljøspørgsmål jf. 17, stk. 2.6 bedst kan finde sted. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at man lokalt frit kan vælge metode, men det er foreningens opfattelse, at mindst en årlig drøftelse er en god måde at sikre fremdriften i arbejdsmiljøindsatsen. 3 Organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet skal være klart beskrevet. Det er foreningens opfattelse, at der altid skal oprettes en eller flere arbejdsmiljøgrupper (AMG) alt efter arbejdspladsens størrelse. AMG består af mindst en arbejdsmiljørepræsentant (AMR) valgt af og blandt de ansatte i gruppens ansvarsområde og mindst en arbejdsleder udpeget af arbejdsgiveren. AMG er niveauet nærmest medlemmerne. Med ændringerne i reglerne for organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet er der ikke sket ændringer, der har betydning for antallet af arbejdsmiljørepræsentanter i den lokale MED-aftale. Organiseringen skal forsat være i overensstemmelse med arbejdspladsens/kommunens struktur. Efter foreningens opfattelse bør antallet af AMR, arbejdsledere og arbejdsmiljøgrupper (AMG) læne sig tæt op ad principperne i 16 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde. Med de mange strukturændringer, der bl.a. specielt i det offentlige skaber større arbejdspladser fordelt på flere matrikler, skal opmærksomheden med hensyn til struktur især henledes på nærhedsprincippet, geografiske forhold, størrelse og beliggenhed. Det er forhandlingsorganet, der i den lokale MED-aftale fastlægger antallet af AMR og AMG i MED-strukturen. Der skal udarbejdes en særlig organisations- Side 2 af 14

3 plan, som skal fremgå af selve aftalen eller som et bilag til aftalen. Det er foreningens opfattelse, at antallet af AMR og AMG på de enkelte niveauer i MED-systemet fastsættes i aftalen. Struktur og antal skal i henhold til rammeaftalen fremgå af en færdig organisationsplan aftalt i forhandlingsorganet. Det er foreningens politik, at såfremt der på en skole er en SFO under samme øverste ledelse (skoleleder) og med et større antal pædagoger m.fl. (eks. 10 eller herover), vælges en selvstændig AMR for SFO en. såfremt der på en skole er en afdeling, hvor arbejdets karakter er væsentlig anderledes eks. en specialafdeling, bør det nøje overvejes, om det er hensigtsmæssigt, at der vælges en selvstændig AMR på afdelingen. såfremt der er en skole med samme øverste ledelse på flere matrikler, og hvor der er mindst 10 ansatte på hver matrikel, opfordrer foreningen til, at der vælges en AMR på hver matrikel. der på skoler/arbejdspladser med selvstændig ledelse uanset størrelse skal der vælges en AMR. I særlige tilfælde, hvor der er mindre end eks. 10 ansatte, kan der indgås aftale om, at AMR fra anden skole/arbejdsplads under samme forvaltning varetager opgaven. såfremt en skoleleder er leder for en eller flere daginstitutioner eller lignende, skal der vælges selvstændig(e) AMR for området og dannes arbejdsmiljøgruppe(r) for området. der skal være et selvstændigt afsnit i aftalen om, hvordan private institutioner med driftsoverenskomst med kommunen indgår i organiseringen. Der henvises til bekendtgørelsen 21, stk. 1, punkt 3 og 21, stk. 2 og særligt rammeaftalens bilag 14. Ifølge loven skal det sikres, at der er mindst en AMR på alle niveauer i organisationen fx hvert lokale MED-udvalg, sektor-med og Hoved-MED. Er der flere AMG/MED-udvalg med reference til samme ovenstående MED-udvalg, skal det, såfremt ikke alle AMG/MED-udvalg er repræsenteret, sikres, at der er tid til at koordinere arbejdsmiljøarbejdet imellem arbejdsmiljørepræsentanterne. Det er dog foreningens opfattelse, at der bør udfoldes store bestræbelser på, at der er mere end en arbejdsmiljørepræsentant i MED/MIO-udvalgene. Dette sikrer netop en styrkelse af arbejdsmiljøarbejdet. Det skal af aftalen fremgå, hvordan det sikres, at alle ansatte kan komme i kontakt med deres arbejdsmiljørepræsentanter i arbejdstiden (nærhedsprincippet). Det skal endvidere fremgå, hvordan vilkårene er for samarbejdet mellem arbejdsmiljørepræsentanterne. Særligt skal opmærksomheden henledes på bekendtgørelsens 28, stk. 5 om, at arbejdsgiveren skal sørge for, at samarbejdet mellem de forskellige niveauer koordineres, ligesom medlemmerne skal have mulighed for at koordinere deres arbejde. Dette kræver, at der afsættes tid til disse opgaver. Side 3 af 14

4 4 Procedure for valg af AMR skal klart beskrives i aftalen. Læs nærmere herom i At-vejledning F.3.3. (punkt 10). Foreningen opfordrer til, at der lokalt gøres en stor indsats for, at hverken det geografiske område eller antallet af personer, som man er AMR for, bliver for stort. Hvor det er muligt, bør det være et medlem af foreningen, der repræsenterer medlemmer. AMR repræsenterer alle indenfor sit område, både medlemmer og ikke medlemmer (= alle stemmeberettigede og valgbare til det konkrete hverv som AMR). Det bør i aftalen forsøges sikret, at ledelsen ikke udpeger en ikke-læreruddannet leder eks. SFO-lederen som ledelsesrepræsentant i en arbejdsmiljøgruppe, der primært dækker undervisningsområdet. 5 Arbejdsgiverens pligter i forhold til uddannelse af AMR og ledere i AMG skal fremgå af aftalen, herunder også AMR s og lederes uddannelse i forhold til at være medlem af et MED-udvalg (skal fremgå af beskrivelsen af MED-uddannelsen i selve MED-aftalen). DLF anbefaler, at der i aftalen fastlægges krav til de to supplerende uddannelsesdage for nyvalgte, der skal tilbydes og gennemføres senest 12 måneder efter tiltrædelsen. Endvidere skal det drøftes/aftales, hvorledes de efterfølgende 1½ årlige supplerende uddannelsesdage skal afvikles under hensyn til kompetenceplanerne. Procedure for udarbejdelse af kompetenceudviklingsplan for AMR og ledere skal fremgå af aftalen, jævnfør bekendtgørelsens 39. For at styrke det lokale arbejdsmiljøarbejde skal foreningen opfordre til, at der arbejdes for en aftale om, at også andre medarbejderrepræsentanter i MEDsystemet får mulighed for uddannelse på arbejdsmiljøområdet eks. gennem adgang til den obligatoriske og/eller den supplerende arbejdsmiljøuddannelse. Det skal af aftalen fremgå, hvilke vilkår der er aftalt for AMR s arbejde, eller efter hvilke principper vilkårene aftales, eksempelvis på den enkelte skole. Det bemærkes, at det ved OK 11 blev aftalt, at arbejdet som AMR gøres til genstand for forhandling om funktionsløn (i kommuner kan der gives tillæg, i regioner skal der gives tillæg). Såfremt arbejdsmiljøarbejdet varetages af en TR, skal det fremgå af den lokale aftale (MED-aftalens 11, stk. 5). Se endvidere At-vejledning F Hovedudvalget skal sørge for, at der findes en detaljeret oversigt over den aftalte organisering, som alle ansatte skal have adgang til. Denne oversigt skal indeholde konkrete navne på samtlige arbejdsmiljørepræsentanter og ledere, der varetager arbejdsmiljøarbejdet. Oversigten bør løbende opdateres, så enhver ansat til enhver tid kan se, hvem der repræsenterer vedkommende. Side 4 af 14

5 Bilag 2 til kredsuds. nr. 092 af den 21. november 2011 november 2011 Vejledning om hvordan organiseringen af arbejdsmiljøet indarbejdes i den lokale MED-aftale Indholdsfortegnelse Baggrund 2 Lov - og aftalegrundlaget 2 Det kommunale og regionale område 3 Aftaleretten 3 Hvordan kan der samarbejdes lokalt? 3 Hvilke paragraffer i loven gælder ikke ved anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet? 3 Opfylder de lokale aftaler lovens krav? 4 Hvordan kan forhandlingsorganet fastsætte rammer for organiseringen/strukturen for arbejdsmiljøarbejdet i den lokale MED-aftale 5 Godkendelse af de lokale MED- aftaler 5 Særlig på statens område 6 Aftaleretten 6 Hvordan kan der samarbejdes lokalt 6 Hvilke paragraffer i loven gælder ikke ved anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet 7 Opfylder de lokale aftaler lovens krav 7 Et omfattende arbejde 7 Bistand til forhandlingerne 8 Eksempler på hvordan man i de lokale MED/MIO-aftaler kan styrke og effek-tivisere arbejdsmiljøarbejdet 8 Nyttige links 9 Side 5 af 14

6 Baggrund Foreningen har gennem de sidste fire år været tæt placeret på tilblivelsen af den ny arbejdsmiljølovgivning. Det er derfor vigtigt for foreningen, at de lokale aftaler afspejler de rettigheder, der er opnået gennem lovarbejdet til glæde for medlemmerne. Her er specielt tale om de MED- og MIO-aftaler, der indgås lokalt på både det kommunale, regionale og statslige område. Hovedstyrelsen har på den baggrund vedtaget en politik DLF s politik for indgåelse af aftaler om sammenlægning af samarbejds- og arbejdsmiljøorganisationen i MED- og MIO-aftaler (bilag 1). Politikken vedrører den del af den lokale aftale, der dækker organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet, dvs. de områder i Arbejdsmiljøloven, der kan fraviges mod at aftale noget andet, som styrker og effektiviserer arbejdsmiljøarbejdet i forhold til loven. Lov - og aftalegrundlaget Efter Arbejdsmiljølovens 7 er det muligt at fravige organiseringen af virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde (AMO), når der er indgået en aftale mellem lønmodtager og arbejdsgiver på 2 niveauer. Både på det kommunale, regionale og statslige område er det aftalt i de centrale aftaler om medindflydelse- og medbestemmelse (niveau 1), at det lokale led kan aftale ændret organisering af virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde (AMO). Dette opfyldes ved, at de lokale aftaleparter indgår en lokal MED- aftale i kommunen/regionen eller MIO-aftale på statens virksomheder/institutioner (niveau 2). Aftalerne indgås i henhold til: Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr af 7. september med senere ændringer (om arbejdsmiljø) samt Arbejdstilsynets bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed nr af 15. oktober 2010, kapitel 4, og henholdsvis Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse af 1. april 2011 mellem KL og KTO 3, stk. 3. Med særlig opmærksomhed på bestemmelserne i bilag 9 Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse af 1. april 2011 mellem RTNL og KL 3, stk. 3. Med særlig opmærksomhed på bestemmelserne i bilag 11 8 i Cirkulære om aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg juni 2011 i statens virksomheder og institutioner Det kommunale og regionale område Aftaleretten På det kommunale og regionale område indgås aftalerne af et forhandlingsorgan, hvis sammensætning og opgaver er nærmere beskrevet i de to MEDrammeaftaler. Udvalget består af de lokale KTO parter (FTF, LO og AC) samt repræsentanter fra den enkelte kommune/region. I denne sammenhæng sidder Danmarks Lærerforening på en FTF-K plads. Det er vigtigt, at den lokale kreds Side 6 af 14

7 får indflydelse på den lokale aftale ved at få en plads direkte i forhandlingsorganet. Er dette ikke tilfældet, skal der opfordres til, at der etableres et lokalt samarbejde med de FTF-K repræsentanter, der sidder i forhandlingsorganet. Der har flere steder hersket tvivl om, hvornår forhandlingsorganet skal nedsættes. Derfor er det nu blevet præciseret i MED-aftalerne, at det skal ske hver gang, der ændres ordlyd i aftalen, herunder også i den del af bilagsmaterialet, der hører til aftalen, eksempelvis organiseringen af samarbejdet. For en god ordens skyld skal det nævnes, at dette ikke gælder for det bilagsmateriale, der er tilføjet aftalen som en følge af hovedudvalgets kompetence, eksempelvis aftalte retningslinjer i henhold til aftalernes 8, stk, 1. Den lokale MED-aftaletekst kan altså ikke ændres af hovedudvalget heller ikke ved, at der i HU aftales en retningslinje, der udmønter lovens krav og/eller aftales et bilag til den nuværende aftale. Hvordan kan der samarbejdes lokalt? Der er tre muligheder for tilrettelæggelse af samarbejdet om medindflydelse og medbestemmelse mellem arbejdsgiver og arbejdstager og kommuner og regioner: Der indgås en lokal MED-aftale, hvor samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet er integreret i samarbejdet om medindflydelse og medbestemmelse. Her er det beskrevet i aftalen, hvordan organiseringen af sikkerhedsog sundhedsarbejdet tilrettelægges. Arbejdstilsynet er ikke tilsynsmyndighed i forhold til den aftalte organisering - det er de centrale parter. Det er muligt at indgå lokal MED-aftale, hvor arbejdsmiljøarbejdet ikke integreres. Formålet med dette er at fravige SU-aftalen. I forhold til arbejdsmiljøarbejdet betyder det så, at det skal organiseres, som det fremgår af arbejdsmiljøloven med Arbejdstilsynet som tilsynsmyndighed. Der kan også samarbejdes efter Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg (SU-aftalen) fra april 2011 for så vidt angår medarbejdernes medindflydelse og medbestemmelse. Det betyder så, at arbejdsmiljøarbejdet skal organiseres, som det fremgår af arbejdsmiljøloven og med Arbejdstilsynet som tilsynsmyndighed. Hvilke paragraffer i loven gælder ikke ved anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet? Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr af 15. oktober 2010, kapitel beskriver betingelserne for at indgå aftale om at sammenlægge SU og AMOsystemerne. Af 20 i bekendtgørelsen fremgår det, at 9-10 og i bekendtgørelse ikke finder anvendelse, når der er indgået en MED-aftale, dvs. paragrafferne om den årlige arbejdsmiljødrøftelse, organisering af arbejdsmiljøarbejdet og arbejdsmiljøorganisationens størrelse. Når der står i loven, at 9-10 og i bekendtgørelsen ikke finder anvendelse, betyder det, at man skal aftale noget andet i stedet for på disse områder. Det hænger sammen med bekendtgørelsens 20 om, at formålet med at Side 7 af 14

8 indgå en aftale om sammenlægning af de to systemer er at styrke og effektivisere virksomhedens samarbejde om sikkerhed og sundhed. For at dette formål bliver opfyldt, skal det, der aftales om ovenstående 3 punkter, være bedre, end det, der fremgår af loven. Som inspiration til dette skal der henvises til At-vejledningerne om samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder - på DLF s område særlig Atvejledning F.3.3, hvoraf det fremgår, hvad lovens krav er. I både KL s og RTLN s MED-aftaler er ændringerne i Arbejdsmiljølov fra 1. oktober 2010 nu indarbejdet, så ændringerne i krav/opgaver nu fremgår af aftalernes indledende protokollat om indgåelse af lokale MED-aftaler, kapitel 3 om lokalaftaler, 11, stk. 2 og 5 om vilkår for AMR og bilag 9 (kommuner) bilag 11 (regioner) om organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet. Opmærksomheden henledes specielt på sidstnævnte bilag 9 og 11, hvor der er en oplistning af opgaver, der skal løses på henholdsvis det strategiske og operationelle plan. Det kan finde sted på flere niveauer i det lokal MED-system. Det skal fastsættes i aftalen, hvilke opgaver og på hvilke niveauer opgaverne skal løses. Det betyder, at det ikke er tilstrækkeligt blot at overføre teksten i bilagene til den lokale aftale. Udover det nævnte kan det fortsat i henhold til rammeaftalerne om MED 11, stk. 5 aftales, at hvervene som TR og AMR varetages af samme person. Det skal fremgå af den lokale aftale, hvis man lokalt ønsker at anvende den konstruktion. Opfylder de lokale aftaler lovens krav? Hvad angår selve organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet (hvor der kan vælges AMR, hvor mange der skal være, om TR og AMR kan/skal være den samme person mv.) giver den ny Arbejdsmiljølov i sig selv ikke anledning til at skulle foretage ændringer i de lokale aftaler. Det skyldes, at man allerede har fraveget arbejdsmiljølovens bestemmelser ved at have en lokalaftale, hvor man har organiseret arbejdsmiljøarbejdet i forhold til MED-strukturen altså kommunens/regionens struktur. Der kan selvfølgelig være andre grunde til at ændre i organiseringen eks. at den valgte struktur ikke styrker og effektiviserer arbejdsmiljøet eller at kommunens struktur har ændret sig markant, hvad angår ledelsesniveauer, opgavefordeling og/eller ændrede ledelseskompetencer. For de øvrige ændringer i arbejdsmiljøloven, der nu er gældende, må kredsene vurdere, om der er behov for at ændre i lokalaftalen, eller om disse elementer allerede er opfyldt i den nuværende aftale som elementer til at styrke arbejdsmiljøet. Det kan eks. være den årlige strategiske drøftelse, mulighed for at koordinere arbejdet arbejdsmiljørepræsentanterne imellem (tidligere de to årlige drøftelser ), uddannelse af AMR og ledelsesrepræsentanter, herunder kompetenceplanerne (jf. også foreningens politik, punkt 5). Side 8 af 14

9 Disse emner skal jf. Arbejdsmiljøloven af 1. oktober 2010 være beskrevet i den lokale MED-aftale. Omkring kompetenceplanerne er foreningen bekendt med, at der er forskellige udlægninger af formuleringen i Bekendtgørelsens 39, som lyder: Arbejdsgiveren i virksomheder med arbejdsmiljøorganisation skal sørge for, at der ud fra virksomhedens arbejdsmiljøbehov udarbejdes en kompetenceudviklingsplan for arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen vedr. den supplerende uddannelse jf. 36 og 38. I henhold til aftalen er kommunen at betragte som én virksomhed. På det grundlag finder KL, at det er tilstrækkeligt at udarbejde en kompetenceudviklingsplan for hele kommunen. Det er imidlertid foreningens opfattelse, at der bør være en kompetenceudviklingsplan for den enkelte arbejdsplads og dermed for AMR og ledelsesrepræsentant. Det er derfor vigtigt, at forhandlingsorganet, som led i at styrke og effektivisere arbejdsmiljøarbejdet, fastsætter retningslinjer for kompetenceudviklingsplanerne samt for AMR s og ledelsesrepræsentanternes supplerende uddannelse. Hvordan kan forhandlingsorganet fastsætte rammer for organiseringen/strukturen for arbejdsmiljøarbejdet i den lokale MED-aftale? Det er foreningens opfattelse, at det skal fremgå af den lokale MED-aftale, hvordan hele arbejdsmiljøarbejdet er organiseret. Dvs. Hvor mange arbejdsmiljøgrupper, der er på den enkelte arbejdsplads Hvor mange AMR og ledelsesrepræsentanter, der skal vælges/udpeges på de enkelte niveauer Valg og funktionsperiode Aftalen skal være sådan, at den enkelte medarbejder kan slå op i den lokale MED-aftale og se, hvor mange AMR er, ledelsesrepræsentanter samt arbejdsmiljøgrupper, der er på vedkommendes arbejdsplads. Det vil derfor være en god ide at vedlægge et organisationsdiagram over arbejdsmiljøorganiseringen som bilag til aftalen. Dette skal sikre, at der ikke sker en ensidig fastsættelse af antallet af AMR er, ledelsesrepræsentanter samt arbejdsmiljøgrupper fra arbejdsgiverside. Godkendelse af de lokale MED- aftaler Arbejdstilsynet har ingen myndighed vedr. organisering af arbejdsmiljøarbejdet, når arbejdsgiveren kan dokumentere at være omfattet af en aftale i to niveauer. Ved OK 11 blev det i den kommunale og regionale MED-rammeaftale aftalt, at de centrale parter skal påse, at aftalerne overholder lovens krav. På det kommunale område er det beskrevet således i rammeaftalen: Den lokale aftale indsendes til parterne. Hvis parterne finder, at aftalen ikke opfylder lovens krav til ændret organisering, vil parterne i fællesskab vejlede det lokale led. Side 9 af 14

10 Hvis det lokale led ikke inden for en given frist opfylder lovens betingelser for ændringer i organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet i den lokale aftale, dvs. følger de centrale parters vejledning, bliver konsekvenserne af dette indskærpet På det regionale område vil parterne efter konkret anmodning tage stilling til en konkret lokalaftale. Hvis der i kommunen/regionen er indgået en aftale på 2 niveauer, kan spørgsmål om, hvorvidt aftalen lever op til arbejdsmiljølovens krav for sammenlægningen, rejses ved faglig voldgift. Ovenstående ændrer ikke ved, at den ene af parterne i hovedudvalget på både det kommunale og regionale område som hidtil kan forelægge en sag vedr. fortolkning og brud på den lokale aftale for de centrale parter. Hver gang en lokal MED-aftale på enten det kommunale eller det regionale område er forhandlet/genforhandlet, skal de lokale parter derfor indsende den ny udgave til de centrale parter. Alle MED-aftaler er tilgængelige på parternes hjemmeside Særlig på statens område Aftaleretten På statens område er det lønmodtagersiden selv, der definerer, hvem der forhandler. Foreningen har for institutioner, hvor medlemmerne er henført til en lokalkreds, bemyndiget forhandlingskompetencen til kredsen, eksempelvis på SOSU-skolerne. Foreningen centralt forhandler for de institutioner, hvor medlemmerne er henført til landskredsen. Hvordan kan der samarbejdes lokalt? Der er tre muligheder for tilrettelæggelse af samarbejdet om medindflydelse og medbestemmelse mellem arbejdsgiver og arbejdstager på statens område: Der indgås en lokal MIO-aftale, hvor samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet er integreret i samarbejdet om medindflydelse og medbestemmelse. Her er det i 8 i aftalen beskrevet, hvordan organiseringen af sikkerhedsog sundhedsarbejdet tilrettelægges. Arbejdstilsynet er ikke tilsynsmyndighed i forhold til den aftalte organisering - det er de centrale parter. Det er muligt at indgå lokal MIO-aftale, hvor arbejdsmiljøarbejdet ikke integreres. Formålet med dette er at fravige Cirkulære om aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner (SUaftalen) fra juni I forhold til arbejdsmiljøarbejdet betyder det så, at det skal organiseres, som det fremgår af lovgivningen med Arbejdstilsynet som tilsynsmyndighed. Der kan også samarbejdes efter Cirkulære om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner (SU-aftalen) fra juni 2011 for så vidt angår medarbejdernes medindflydelse og medbestem- Side 10 af 14

11 melse. Det betyder så, at arbejdsmiljøarbejdet skal organiseres, som det fremgår af lovgivningen med Arbejdstilsynet som tilsynsmyndighed. Hvilke paragraffer i loven gælder ikke ved anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet? Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr af 15. oktober 2010, kapitel 4, beskriver betingelserne for at indgå aftale om at sammenlægge SU og AMOsystemerne. Af 20 i bekendtgørelsen fremgår det, at paragrafferne 9-10 og i bekendtgørelsen ikke finder anvendelse, når der er indgået en MIOaftale dvs. paragrafferne om den årlige arbejdsmiljødrøftelse, organisering af arbejdsmiljøarbejdet og arbejdsmiljøorganisationens størrelse Når der står i loven, at paragrafferne 9-10 og i bekendtgørelsen ikke finder anvendelse, betyder det, at man skal aftale noget andet i stedet for på disse områder. Det hænger sammen med bekendtgørelsens 20 om, at formålet med at indgå en aftale om sammenlægning af de to systemer er at styrke og effektivisere virksomhedens samarbejde om sikkerhed og sundhed. For at dette formål bliver opfyldt, skal det, der aftales om ovenstående 3 punkter, være bedre, end det, der fremgår af loven. Som inspiration til dette skal der henvises til At-vejledningerne om samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder - på DLF s område særlig Atvejledning F.3.3, hvoraf det fremgår, hvad lovens krav er. Opfylder de lokale aftaler lovens krav? De centrale parter på det statslige område har ikke ændret i statens SU- aftale af 1. juni 2011, hvad angår ændringer i arbejdsmiljøloven. Parterne har aldrig udarbejdet en vejledning (der svarer til kapitel 3 og bilag 9 i kommunerne), som udfylder 8 om indgåelse af en MIO-aftale. Samarbejdssekretariatet oplyser imidlertid nu, at de vil komme med en vejledning i slutningen af Imidlertid er de krav, der er til de statslige MIO-aftaler, de samme som kravene i de kommunale/regionale, idet det er loven, der definerer kravene til en aftale i 2 niveauer. Kredsene kan derfor med fordel benytte kommunernes og regionernes bilag 9 og 11 som inspiration til udarbejdelse af MIO-aftalerne. Foreningens politik er derfor også den samme for statens område. På statens område indbringes fortolkninger og brud til Samarbejdsnævnet. Kan der ikke opnås enighed i nævnet, indbringes spørgsmål for voldgift. Der er intet krav om indsendelse af aftale til centrale parter. Et omfattende arbejde Det er et omfattende og ofte tidskrævende arbejde at få aftalt en lokal MED/MIO-aftale, der sikrer arbejdsmiljøarbejdet. Det er ikke nok blot at overføre rammeaftalens indhold direkte til egen lokalaftale, for efterfølgende at udmønte det eks. i HU/MIO-udvalg. For det første opfylder aftalen så ikke lovens krav om en aftale på to niveauer. For det andet er det forhandlingsorganet og ikke HU/MIO-udvalg, der har aftaleretten. For det tredje vil det være umuligt at tage stilling til, om et samlet forhandlet resultat er tilfredsstillende i for- Side 11 af 14

12 hold til formålet med sammenlægningen nemlig at effektivisere og styrke arbejdsmiljøindsatsen. Som oftest vil foreningens repræsentant i det lokale forhandlingsorgan være kredsformanden. I de tilfælde, hvor kredsens repræsentant ikke har et tilstrækkeligt kendskab til arbejdsmiljøområdet, er det vigtigt at inddrage resursepersoner med særlig kendskab, eks. kredsens arbejdsmiljøansvarlige, som løbende via udsendelser/kursus/konferencer har opdateret viden om området. Indenfor de forpligtende kredssamarbejder kan den viden, som de arbejdsmiljøansvarlige besidder, også udnyttes til tværgående samarbejde om eks. strategi, koordinering og udveksling af forslag og ideer til elementer til aftaler. Samarbejde på FTF-siden og KTO-medarbejdersiden er selvsagt også vigtig for overhovedet at kunne indgå en aftale. Bistand til forhandlingerne En forhandling/genforhandling af en MED/MIO-aftale er en proces, der kan strække sig over en længere periode. Det er muligt - og kan være en fordel for kredsens forhandlere - at hente råd og bistand undervejs i både DLF s sekretariat ved henvendelse til konsulenterne Jørgen Bruun Christensen og Lisbet Herskind samt i FTF s centrale sekretariat ved konsulent Jan Kahr Frederiksen. På statens område kan kredsen altid også trække på Samarbejdssekretariatet, der står til rådighed med vejledning om alle SU/MIO forhold på statens område. Til kredsens brug for evaluering af forhandling af en lokal aftale kan tjeklisten til evaluering af MED-aftale på dette link benyttes (udarbejdet af OAO og FTF i samarbejde): Eksempler på hvordan man i de lokale MED/MIO-aftaler kan styrke og effektivisere arbejdsmiljøarbejdet. Den lokale aftale skal i hovedtræk beskrive, hvorledes arbejdet med arbejdsmiljø styrkes og effektiviseres i en ny organisering. Dette kan gøres på mange måder. F.eks. kan man: 1. Med udgangspunkt i en arbejdspladsvurdering og den årlige strategiske drøftelse beslutte at gennemføre en prioriteret handlingsplan for, hvordan og hvornår kommunens arbejdsmiljøproblemer løses, hvilke aktiviteter der skal iværksættes og hvilke metoder der skal anvendes, samt hvordan der løbende følges op herpå som et led i processen. 2. Udarbejde og iværksætte en lokal arbejdsmiljøstrategi med angivelse af kommunens målsætninger med bindende mål på alle niveauer for indsatserne på arbejdsmiljøområdet. Mål og indsatser fastsættes efter den årlige arbejdsmiljødrøftelse. 3. Beslutte, at kommunen skal udarbejde og offentliggøre årlige statusrapporter eller arbejdsmiljøregnskaber om niveauet for arbejdsmiljøindsatsen med beskrivelse af, hvilke metoder og initiativer, der i det forgangne år er iværksat, og hvilken indflydelse dette har haft på tallene for anmeldelser af arbejdsskader, nærved-ulykker og for sygedage, fastlæggelse af re- Side 12 af 14

13 duktionsmål, samt en beskrivelse af, hvilke aktiviteter, der påtænkes iværksat. 4. Beskrive formål, metode og ambitionsniveau for afholdelse for den årlige strategiske drøftelse af arbejdsmiljøindsatsen, fastsættelse af strategiske mål, plan for realisering af målene samt evaluering af, om målene er nået. 5. Fastlægge en indkøbspolitik, der forudsætter en arbejdsmiljøvurdering før alle indkøb, der kan have betydning for arbejdsmiljøet, og forudsætter, at det har en meget høj prioritet at købe det eller de produkter, der er bedst for arbejdsmiljøet. 6. På baggrund af retningslinjer for trivselsmålinger, fastsætte mål for trivselsniveau og metoder til at nå disse mål. 7. Beskrivelse af, hvordan APV metodikken anvendes i vurderingen af, om der er overensstemmelse mellem opgaver og resurser. 8. Beskrive metoder til godt samarbejde om arbejdsmiljø. 9. Beskrive rammer for indsatser iværksat sammen med eksterne partnere. 10. Indgå aftaler om arbejdsmiljøuddannelse og temadage, herunder de to supplerende dage inden for det første år og de 1 ½ dags supplerende uddannelse i de efterfølgende år, herunder opstilling af kvalitetskrav for uddannelsen. 11. Beskrive metoder til erfaringsinddragelse ved nærved-ulykker mv. i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. 12. Beskrive metoder til risikovurdering og analyse af arbejdsskader og nærved-ulykker. 13. Fastsætte reduktionsmål for arbejdsskader og metoder til at nå det, og beskrive hvordan det evalueres. 14. Udarbejde og offentliggøre arbejdsmiljøregnskaber. 15. Beskrive og aftale, at alle medarbejdere i MED-systemet skal have den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse på tre dage. 16. Beskrive, at mere end én AMR er repræsenteret i de lokale MED-udvalg. 17. Beskrive, at der ansættes en arbejdsmiljøkonsulent i kommunen. 18. Beskrive krav til de kompetenceplaner, der skal udarbejdes for AMR og arbejdsledere. Nyttige links Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr om arbejdsmiljø af 7. september 2010 med senere ændringer: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Arbejdstilsynets bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed nr af 15. oktober 2010: AT-vejledning om indgåelse af aftaler: vejledninger-mv/ovrige-omrader/at-vejledninger-om-ovrige-omrader/f3- amo/wit-f36-aftaler-om-samarbejde/f36-aftaler-om-samarbejde.aspx AT-vejledning om Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte: Side 13 af 14

14 omrader/at-vejledninger-om-ovrige-omrader/f3-amo/wit-f33-samarbejde-ivirksomheder-med-mindst-35-ansatte.aspx MED-rammeaftalerne på henholdsvis KTO/KL s og KTO/RTLN s område: under generelle aftaler Statens SU-aftale af 1. juni 2011: ammer_for_su/publikationer/su-aftalen2011.pdf Alle kommuners og regioners MED-aftaler: Side 14 af 14

I det følgende gives en gennemgang af AMO-bekendtgørelsens 20-24 punkt for punkt.

I det følgende gives en gennemgang af AMO-bekendtgørelsens 20-24 punkt for punkt. Bilag 9: Organisering af arbejdsmiljøarbejdet i forbindelse med indgåelse af en lokal aftale om medindflydelse og medbestemmelse De centrale parters fælles vejledning om organisering af arbejdsmiljøarbejdet

Læs mere

Tekst i [ ]er parterne hjælpetekst til bekendtgørelsen.

Tekst i [ ]er parterne hjælpetekst til bekendtgørelsen. Bilag 10: Organisering af arbejdsmiljøarbejdet i forbindelse med indgåelse af en lokal aftale om medindflydelse og medbestemmelse De centrale parters fælles vejledning om aftale af organisering af arbejdsmiljøarbejdet

Læs mere

BILAG 11. ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET I FORBINDELSE MED INDGÅELSE AF EN LOKAL AFTALE OM MEDINDFLYDELSE OG MEDBE- STEMMELSE

BILAG 11. ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET I FORBINDELSE MED INDGÅELSE AF EN LOKAL AFTALE OM MEDINDFLYDELSE OG MEDBE- STEMMELSE Side 61 BILAG 11. ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET I FORBINDELSE MED INDGÅELSE AF EN LOKAL AFTALE OM MEDINDFLYDELSE OG MEDBE- STEMMELSE Dette bilag er de centrale parters fælles vejledning om aftale

Læs mere

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune ARBEJDSMILJØAFTALE FOR Aarhus Kommune Indhold Forord... 3 1 Aftalens område... 3 2 Struktur og opbygning... 3 3 Formål, aktiviteter og metode... 4 4 Procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsaftalen

Læs mere

Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation

Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse gælder for ansatte i selvejende dag- og/eller

Læs mere

I det følgende gives en gennemgang af bekendtgørelsens punkt for punkt.

I det følgende gives en gennemgang af bekendtgørelsens punkt for punkt. Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i forbindelse med indgåelse af en lokal aftale om medindflydelse og medbestemmelse Beskæftigelsesministeriet har den 21. juni 2001 udstedt bekendtgørelse

Læs mere

Arbejdsmiljølov. MED-aftale Jan Kahr. Konsulent, FTF. MED-aftale og Arbejdsmiljølov. Myndighed. Tilsyn.

Arbejdsmiljølov. MED-aftale Jan Kahr. Konsulent, FTF. MED-aftale og Arbejdsmiljølov. Myndighed. Tilsyn. Arbejdsmiljølov og MED-aftale Jan Kahr Konsulent, FTF jaka@ftf.dk 33 36 88 43 Myndighed Tilsyn Organisering Overtrædelser Konsekvens MED-aftale Partssystemet Partssystemet Aftale Forelæggelse centalt Faglig

Læs mere

Organisering af arbejdsmiljøarbejdet i MED

Organisering af arbejdsmiljøarbejdet i MED Organisering af arbejdsmiljøarbejdet i M Supplerende vejledning til M-håndbog og ammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse Mellem K og KTO og mellem K og Sundhedskartellet en supplerende vejledning

Læs mere

Bilag 10: Vejledning om fælles arbejdsmiljøorganisation mellem kommunen og selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med

Bilag 10: Vejledning om fælles arbejdsmiljøorganisation mellem kommunen og selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med Bilag 10: Vejledning om fælles arbejdsmiljøorganisation mellem kommunen og selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med De centrale parters fælles vejledning om fælles arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø

Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006. Denne At-vejledning

Læs mere

Bilag 1. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet

Bilag 1. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet Bilag 1. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde med senere ændringer

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6-1 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde,

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

Nye arbejdsmiljøregler

Nye arbejdsmiljøregler Nye arbejdsmiljøregler Præsentation Definitioner Organisering af arbejdsmiljøarbejdet Krav til en årlig arbejdsmiljødrøftelse Uddannelse Gerne med spørgsmål undervejs Præsentation CRECEA landsdækkende,

Læs mere

Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering

Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering Notat Den 6. januar 2015 Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering Aarhus Kommune Børn og Unge Denne vejledning vedrører, oprettelse og

Læs mere

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010 Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet træder i kraft pr. 1. oktober 2010 F O A f a g o g a r b e j d e 1 Arbejdsmiljøarbejdet skal styrkes De nye regler er blevet til efter, at arbejdsmarkedets parter

Læs mere

Lokalaftale om MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE i AARHUS KOMMUNE

Lokalaftale om MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE i AARHUS KOMMUNE Lokalaftale om MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE i AARHUS KOMMUNE Indhold Forord... 3 1 Område... 3 2 Formål... 3 3 Medindflydelse og medbestemmelse... 4 4 Form og struktur... 4 5 MED udvalgenes sammensætning...

Læs mere

HH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede.

HH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede. HH, d. 21. juli 2010 Den nye bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed. Udvalgte paragraffer med 3F s kommentarer. Hvor bestemmelserne i den nye bekendtgørelse er en videreførelse fra den tidligere

Læs mere

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET VIGTIGSTE LOVÆNDRINGER OKTOBER 2010 INDHOLD NY LOV PR. 1. OKTOBER 2010 Skal min virksomhed ændre noget? 2 Skal jeg som arbejdsmiljørepræsentant

Læs mere

Indhold. MED i Tønder Kommune

Indhold. MED i Tønder Kommune Indhold... 4 Formål... 4 Hvad er MED-indflydelse... 4 Hvad er MED-bestemmelse... 4 Arbejdsopgaver.... 5 MED-organisationen... 6 Flere niveauer... 7 Arbejdsmiljø... 9 Valg af tillidsrepræsentant... 9 Valg

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros en nem og direkte vej til et bedre arbejdsmiljø Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Sådan etablerer I en arbejdsmiljøorganisation Er I 10 eller

Læs mere

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

UDKAST. Retningslinje for valg til arbejdsmiljøgrupper og MED-udvalg i Region Sjælland. Indholdsfortegnelse. Punkt 4 - bilag 3.

UDKAST. Retningslinje for valg til arbejdsmiljøgrupper og MED-udvalg i Region Sjælland. Indholdsfortegnelse. Punkt 4 - bilag 3. UDKAST Retningslinje for valg til arbejdsmiljøgrupper og MED-udvalg i Region Sjælland [laves i I-paper] Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Overordnet om Region Sjællands MED-struktur 2 3. Organisering

Læs mere

Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik

Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik 16. marts 2015 Formål: I Øhavets Lærerkreds arbejder vi for et sundt og sikkert arbejdsmiljø med fokus på at udvikle og fastholde et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

Valg til MED og AMO 2015 i Region Midtjylland

Valg til MED og AMO 2015 i Region Midtjylland BILAG 1 Valg til MED og AMO 2015 i Region Midtjylland J.nr. 1-30-77-76-14 I henhold til 3 i Region Midtjyllands MED- og Arbejdsmiljøaftale sker valg og udpegning af medlemmer til MED og AMO (Arbejdsmiljøorganisationen)

Læs mere

Indførelse af årshjul til arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen

Indførelse af årshjul til arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen Indførelse af årshjul til arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen Direktoratet for Kriminalforsorgen har udarbejdet en fremadrettet strategi for arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen. Denne indbefatter

Læs mere

BILAG 2. Notat til Arbejdsmiljøorganisationen vedrørende ændringer i arbejdsmiljøloven

BILAG 2. Notat til Arbejdsmiljøorganisationen vedrørende ændringer i arbejdsmiljøloven Regionshuset Horsens Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Emil Møllers Gade 14 DK-8700 Horsens Tel. +45 8728 5005 www.fa.rm.dk BILAG 2 Notat til Arbejdsmiljøorganisationen vedrørende ændringer i arbejdsmiljøloven

Læs mere

CIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen

CIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen Cirkulære: Cirkulære nr. 021 Udgivet første gang 08-12-2010 Kontrolleres senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Indsættes: I Servicemappen under pkt. 9.1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet...

Læs mere

Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1)

Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1) Den fulde tekst Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1) LOV nr 508 af 19/05/2010 Gældende Offentliggørelsesdato: 20-05-2010 Beskæftigelsesministeriet Vis mere... Senere ændringer til forskriften (Samarbejde

Læs mere

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken

Læs mere

At-VEJLEDNING. Organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte på særlige vilkår. At-vejledning F.3.8-1

At-VEJLEDNING. Organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte på særlige vilkår. At-vejledning F.3.8-1 At-VEJLEDNING Organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte på særlige vilkår At-vejledning F.3.8-1 Marts 2012 - Opdateret januar 2016 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 2, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2, 20, stk. 2, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 2, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2, 20, stk. 2, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268

Læs mere

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG APRIL 2012 VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS 8 Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2012 Layout: Operate A/S Tryk:

Læs mere

En guide til MEDforhandling. Huskeliste og gode råd til jeres lokale MED-aftale forhandlinger

En guide til MEDforhandling. Huskeliste og gode råd til jeres lokale MED-aftale forhandlinger En guide til MEDforhandling Huskeliste og gode råd til jeres lokale MED-aftale forhandlinger Genforhandling af den lokale MED-aftale Med baggrund i erfaringerne fra vores gennemlæsning af mange lokale

Læs mere

JOURNAL NR. 2011/195707 131 Bilag 4: Arbejdsmiljøarbejdet i Odense Kommune Ny lovgivning gav nye muligheder. Den 1. oktober 2010 trådte en ny lov om arbejdsmiljø i kraft. Den nye lovgivning har blandt

Læs mere

Slagelse Lærerkreds pixi-udgave af. Lokal MED-aftale for Slagelse Kommune

Slagelse Lærerkreds pixi-udgave af. Lokal MED-aftale for Slagelse Kommune Slagelse Lærerkreds pixi-udgave af Lokal MED-aftale for Slagelse Kommune Aftalen er gældende for medarbejdere i Slagelse Kommune. 2 Formål stk. 1 Formålet med en lokalaftale er gennem samarbejde mellem

Læs mere

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed Side 1 af 12 Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 3, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2,

Læs mere

Vejledning om at indgå lokalaftale om SVAR

Vejledning om at indgå lokalaftale om SVAR September 2011 Vejledning om at indgå lokalaftale om SVAR (det strategiske virksomheds- og arbejdsmiljøråd) i henhold til organisationsaftalen om SVAR i kooperative virksomheder Samarbejdsrådet mellem

Læs mere

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet 1. Indledning Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet I henhold til Finansministeriets cirkulære af 1. juni 2011 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder

Læs mere

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed 1)

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed 1) BEK nr 1181 af 15/10/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 28. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 201000032270 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Valg til MED- og sikkerhedsorganisationen

Valg til MED- og sikkerhedsorganisationen Valg til MED- og sikkerhedsorganisationen Så er det igen blevet tid til valg til MED- og sikkerhedsorganisationen! Nu skydes valghandlingen for valgperioden 1. januar 2011 31. december 2013 i gang. I

Læs mere

Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K. Kære Henrik Dam Kristensen

Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K. Kære Henrik Dam Kristensen Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K Arbejdsmiljørådets sekretariat Landskronagade 33 2100 København Ø Tel +45 72 20 85 72 Fax +45 72 20

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. oktober 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. oktober 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. oktober 2010 15. oktober 2010. Nr. 1181. Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed 1) I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 3, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk.

Læs mere

arbejdsmiljøorganisationen

arbejdsmiljøorganisationen GODE RÅD OM... arbejdsmiljøorganisationen SIDE 1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 3 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation 3 Hvem betragtes som

Læs mere

Genforhandling af den lokale MED-aftale

Genforhandling af den lokale MED-aftale Genforhandling af den lokale MED-aftale Med baggrund i erfaringerne fra vores gennemlæsning af mange lokale MEDaftaleudkast, har vi her forsøgt at udarbejde et papir, som kan bruges i forbindelse med jeres

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation Denne pjece har til formål at bidrage til at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed i mejeriindustrien og sætter fokus på roller - opgaver - ansvar og forventninger i forhold til arbejdsmiljøet Fremtidens

Læs mere

VEJLEDNING OM BEHANDLING AF SAGER VEDR. PÅSTÅET BRUD PÅ MED-RAMMEAFTALERNE MED KL OG RLTN

VEJLEDNING OM BEHANDLING AF SAGER VEDR. PÅSTÅET BRUD PÅ MED-RAMMEAFTALERNE MED KL OG RLTN KTO sagsnr.: 2604.35 VEJLEDNING OM BEHANDLING AF SAGER VEDR. PÅSTÅET BRUD PÅ MED-RAMMEAFTALERNE MED KL OG RLTN Formål med vejledningen Formålet med vejledningen er at: beskrive proceduren for behandling

Læs mere

Retningslinier for valg/udpegning til sikkerhedsorganisationen i Region Midtjylland. Baggrund

Retningslinier for valg/udpegning til sikkerhedsorganisationen i Region Midtjylland. Baggrund Regionshuset Horsens HR Fysisk Arbejdsmiljø Retningslinier for valg/udpegning til sikkerhedsorganisationen i Region Midtjylland Emil Møllers Gade 41 DK-8700 Horsens Tel. +45 8728 5005 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for arbejdsmiljø

Holmstrupgård. Retningslinje for arbejdsmiljø Holmstrupgård September 2014 Indholdsfortegnelse Arbejdsmiljøaftale for Holmstrupgård...3 Forord...3 Aftalens område...3 Arbejdsmiljøaftale gælder for alle ansatte på Holmstrupgård...3 Arbejdsmiljøstruktur...4

Læs mere

Lokal aftale om MED-indflydelse og MED-bestemmelse

Lokal aftale om MED-indflydelse og MED-bestemmelse Lokal aftale om MED-indflydelse og MED-bestemmelse Vedtaget af Forhandlingsudvalget: 30. maj 2013 Læsevejledning: Den lokale aftale om medbestemmelse og medindflydelse i Frederikssund Kommune er inddelt

Læs mere

Har I styr pȧ jeres. arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket:

Har I styr pȧ jeres. arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket: Har I styr pȧ jeres arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket: At arbejde systematisk med arbejdsmiljøet Kom i gang det betaler sig! Reglerne om kompetenceudvikling Reglerne om tilbud om supplerende uddannelse

Læs mere

Gode råd om. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

Gode råd om. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Gode råd om Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Formål: Formålet med den årlige arbejdsmiljødrøftelse er, at tilrettelægge samarbejdet og arbejdsmiljøarbejdet bedst muligt. På den måde forebygger man arbejdsmiljøproblemer

Læs mere

Fra sikkerhedsorganisation til arbejdsmiljøorganisation

Fra sikkerhedsorganisation til arbejdsmiljøorganisation Fra sikkerhedsorganisation til arbejdsmiljøorganisation De nye regler 2 Intentioner med lovændringen At gøre arbejdsmiljøet til en integreret del af den strategiske tænkning på virksomheden. Styrkelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

På mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet.

På mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet. Vedrørende: Påbud vedr. overtrædelse af reglerne om formelle krav. Sagsnavn: Generelt rådgivningspåbud vedr. formelle krav Sagsnummer: 87.00.00-P20-1-12 Skrevet af: Kim Hornbæk E-mail: Kim.Hornbaek@randers.dk

Læs mere

Opdateret 5. februar 2014. MED-aftale. Lokalaftale om medarbejderindflydelse og medbestemmelse i Gentofte Kommune. GENTOFTE KOMMUNE Personale

Opdateret 5. februar 2014. MED-aftale. Lokalaftale om medarbejderindflydelse og medbestemmelse i Gentofte Kommune. GENTOFTE KOMMUNE Personale Opdateret 5. februar 2014 MED-aftale Lokalaftale om medarbejderindflydelse og medbestemmelse i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE Personale Godkendt af Forhandlingsorganet den 15. februar 2010 LOKALAFTALE

Læs mere

Årshjul 2013 MED Hovedudvalget

Årshjul 2013 MED Hovedudvalget Årshjul 2013 MED Hovedudvalget Ifølge MED-aftalen har MED-Hovedudvalget en række tilbagevendende Skal-opgaver hen over året. Derudover kan MED-Hovedudvalget tage alle andre relevante temaer inden for arbejds-,

Læs mere

Sikkert og sundt arbejdsmiljø i Filmbranchen

Sikkert og sundt arbejdsmiljø i Filmbranchen Sikkert og sundt arbejdsmiljø i Filmbranchen Aftale mellem Producentforeningen, Dansk Skuespillerforbund og Danske Filminstruktører (Organisationerne). Organisationerne har fokus på arbejdsmiljø, og er

Læs mere

Overblik over den nye trepartsaftale

Overblik over den nye trepartsaftale Page 1 of 8 Overblik over den nye trepartsaftale Mangler du et samlet overbllik over den nye aftale som blev underskrevet i slutningen af april 2009. Så kan du her danne dig et solidt overblik over de

Læs mere

Region Hovedstaden. MED-aftale. i Region Hovedstaden. Pr. 1. april 2013

Region Hovedstaden. MED-aftale. i Region Hovedstaden. Pr. 1. april 2013 Region Hovedstaden MED-aftale i Region Hovedstaden Pr. 1. april 2013 Forhandlingsorganet, 7. februar 2013 Regionsrådet, 12. marts 2013 RegionH Design 17248 2 Indhold 1. Indledning... 4 1.1 Definition af

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde GRØNLAND. September 2006

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde GRØNLAND. September 2006 At-VEJLEDNING GL.6.5 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om de muligheder, der er for at indgå aftale om at fravige reglerne om virksomhedernes

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

Vejledning om samarbejdet i SVAR

Vejledning om samarbejdet i SVAR September 2011 Vejledning om samarbejdet i SVAR (det strategiske virksomheds- og arbejdsmiljøråd) Samarbejdsrådet mellem Kooperationen og LO vejleder her om arbejdet i det strategiske virksomheds- og arbejdsmiljøråd,

Læs mere

Kapitel 1: Aftalens område og formål m.v.

Kapitel 1: Aftalens område og formål m.v. 1 Svendborg Kommunes lokale MED-aftale Indledning Den lokale MED- aftale for Svendborg Kommune er udarbejdet som er en aftale, der er gældende for alle medarbejdere og er et værktøj for ledelsesrepræsentanter

Læs mere

08.86 O.13 42/2014 Side 1. Protokollat om uddannelse på medindflydelses- og medbestemmelsesområdet

08.86 O.13 42/2014 Side 1. Protokollat om uddannelse på medindflydelses- og medbestemmelsesområdet Side 1 Protokollat om uddannelse på medindflydelses- og medbestemmelsesområdet KL Sundhedskartellet Side 2 Indledning Til brug for de kommuner, der indgår en lokal aftale i henhold til Rammeaftale om medindflydelse

Læs mere

omkring etablering af arbejdsmiljøorganisationen.

omkring etablering af arbejdsmiljøorganisationen. Ny lovgivning om etablering af arbejdsmiljøorganisationen Pr. 1. oktober 2010 blev der vedtaget ny lovgivning omkring etablering af arbejdsmiljøorganisationen. Formålet med den nye lovgivning er at løse

Læs mere

BILAG 13. PROTOKOLLAT OM UDDANNELSE PÅ MEDINDFLYDELSES- OG MEDBESTEMMELSESOMRÅDET

BILAG 13. PROTOKOLLAT OM UDDANNELSE PÅ MEDINDFLYDELSES- OG MEDBESTEMMELSESOMRÅDET Side 75 BILAG 13. PROTOKOLLAT OM UDDANNELSE PÅ MEDINDFLYDELSES- OG MEDBESTEMMELSESOMRÅDET Indledning Til brug for de regioner, der indgår en lokal aftale i henhold til Rammeaftale om medindflydelse og

Læs mere

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets HAMU Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets øverste arbejdsmiljøorgan. Hovedarbejdsmiljøudvalget er en vigtig aktør, da det

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejde i staten. - organisering og samarbejde

Arbejdsmiljøarbejde i staten. - organisering og samarbejde Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde September 2010 Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde September 2010 Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde

Læs mere

Arbejdsmiljø politik og drøftelse

Arbejdsmiljø politik og drøftelse Arbejdsmiljø politik og drøftelse Camilla Skytte Behrendsen og Niels Jørgen Rønje HR Personaleudvikling Arbejdsmiljø og trivsel team 23.feb. 2016 Arbejdsmiljø og trivsel team, der bl.a. arbejder med at

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT

ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT Bilag 4.19 ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT ved UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern EN KORT INTRODUKTION Til Arbejdsmiljørepræsentanten Denne pjece vedrører arbejdet som Arbejdsmiljørepræsentant. Tillykke med

Læs mere

Lokalaftale om medindflydelse og medbestemmelse. Side 1 af 48

Lokalaftale om medindflydelse og medbestemmelse. Side 1 af 48 Lokalaftale om medindflydelse og medbestemmelse Side 1 af 48 Side 2 af 48 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kapitel 1. Rammeaftalens område, formål m.v.... 5 1. Aftalens område... 5 2. Formål... 5 3. Rammerne

Læs mere

Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE

Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE FORMÅL: De bedste løsninger og arbejdsmiljøforbedringer opnås, når beslutningerne tages på grundlag af solid viden og praktiske erfaringer.

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte. Medarbejderinddragelse og TR-rettigheder ved en kommunalreform. hvad gælder?

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte. Medarbejderinddragelse og TR-rettigheder ved en kommunalreform. hvad gælder? Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Medarbejderinddragelse og TR-rettigheder ved en kommunalreform hvad gælder? Denne publikation er tilrettelagt af: Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte

Læs mere

MED-HÅNDBOG RAMMEAFTALE OM MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE I REGIONERNE

MED-HÅNDBOG RAMMEAFTALE OM MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE I REGIONERNE MED-HÅNDBOG 2013 RAMMEAFTALE OM MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE I REGIONERNE Rammer for medindflydelse og medbestemmelse Hvorfor, hvordan og hvornår? Det er I selv med til at bestemme MED-HÅNDBOG 2013

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet kræver kompetencer. Arbejdet med arbejdsmiljø på FTF området

Arbejdsmiljøarbejdet kræver kompetencer. Arbejdet med arbejdsmiljø på FTF området Arbejdsmiljøarbejdet kræver kompetencer Arbejdet med arbejdsmiljø på FTF området FTF dokumentation nr. 3 2017 Side 2 Indholdsfortegnelse Forord 3 Styrk arbejdsmiljøarbejdet! Kapitel 1 4 Baggrund og hovedresultater

Læs mere

Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg

Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg I dette afsnit er skolens sikkerhedsorganisation og MED-udvalg beskrevet. Herunder hvem der er repræsentanter og hvilke opgaver de varetager. Sikkerhedsgruppens

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Analyse af lokale MED-aftaler

Analyse af lokale MED-aftaler Analyse af lokale MED-aftaler KL og KTO/Sundhedskartellet /September 2007 1 Indledning...3 Metode...4 Undersøgelsens resultater...5 Kapitel 1. Rammeaftalens område, formål m.v...7 1. Område... 7 2. Formål...

Læs mere

VEJLEDNING OM BEHANDLING AF SAGER VEDR. PÅSTÅET BRUD PÅ MED-RAMMEAFTALEN OG TR/SU-AFTALEN

VEJLEDNING OM BEHANDLING AF SAGER VEDR. PÅSTÅET BRUD PÅ MED-RAMMEAFTALEN OG TR/SU-AFTALEN KTO sagsnr.: 505.1 VEJLEDNING OM BEHANDLING AF SAGER VEDR. PÅSTÅET BRUD PÅ MED-RAMMEAFTALEN OG TR/SU-AFTALEN Formål med vejledningen Formålet med vejledningen er, at beskrive proceduren for behandling

Læs mere

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse Gode råd om Arbejdsmiljøuddannelse Formål: Arbejdsmiljøorganisationens medlemmer skal holde deres viden om arbejdsmiljø vedlige. Derfor er der fastsat regler i arbejdsmiljøloven om obligatoriske og supplerende

Læs mere

AFTALE OM MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE I STEVNS KOMMUNE

AFTALE OM MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE I STEVNS KOMMUNE AFTALE OM MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE I STEVNS KOMMUNE Forord Vision Den offentlige service i Stevns Kommune skal ydes af kompetente og engagerede medarbejdere, som har en god og attraktiv arbejdsplads,

Læs mere

RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET

RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET Med arbejdsmiljøloven fra 2010 har virksomhederne fået mere frie rammer til selv at aftale, hvordan de organiserer arbejdsmiljøarbejdet. Hensigten med den større frihed

Læs mere

Politisk udvalg: Økonomiudvalg

Politisk udvalg: Økonomiudvalg MED-aftale 2013 Alle ansatte i Faaborg-Midtfyn Kommune har medindflydelse og medbestemmelse på arbejdets tilrettelæggelse og udformning af egen arbejdssituation. En ny og revideret lokal MED-aftale, vil

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse. Inspirationshæfte

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse. Inspirationshæfte Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Inspirationshæfte En medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU) er en kortlægning af medarbejdernes opfattelse af arbejdspladsen, arbejdet og trivslen på Målet er at

Læs mere

I notatet er samlet svar på spørgsmål som ofte stilles til FTF og OAO. Spørgsmål med svar som har hjemmel i MED-rammeaftalen.

I notatet er samlet svar på spørgsmål som ofte stilles til FTF og OAO. Spørgsmål med svar som har hjemmel i MED-rammeaftalen. 4. maj 2011 I notatet er samlet svar på spørgsmål som ofte stilles til FTF og OAO Spørgsmål med svar som har hjemmel i MED-rammeaftalen. På hvilket niveau i MED-systemet skal ledelsens beslutninger drøftes?

Læs mere

Lokal aftale om MED-indflydelse og MED-bestemmelse. Allerød Kommune

Lokal aftale om MED-indflydelse og MED-bestemmelse. Allerød Kommune Lokal aftale om MED-indflydelse og MED-bestemmelse Allerød Kommune Indhold Forord...3 1. Område...3 2. Formål...3 3. Arbejdsmiljø...3 4. Form og struktur...6 5. Kompetence...8 6. Medindflydelse og medbestemmelse...8

Læs mere

MED-systemet i Region Syddanmark - medindflydelse, medbestemmelse og arbejdsmiljø

MED-systemet i Region Syddanmark - medindflydelse, medbestemmelse og arbejdsmiljø Introduktion til MED-systemet i Region Syddanmark - medindflydelse, medbestemmelse og arbejdsmiljø regionsyddanmark.dk MED-systemet i Region Syddanmark omfatter mere end 325 udvalg med i alt næsten 3000

Læs mere

Vurdering af den nye arbejdsmiljøreform

Vurdering af den nye arbejdsmiljøreform Vurdering af den nye arbejdsmiljøreform og dens konsekvenser for det lokale arbejdsmiljøarbejde i virksomhederne Klaus T. Nielsen Arbejdslivsstudier Center for Arbejdsmiljø & Arbejdsliv RUC 7. marts 2011

Læs mere

Introduktion til. MED-systemet i Region Syddanmark medindflydelse, medbestemmelse og arbejdsmiljø

Introduktion til. MED-systemet i Region Syddanmark medindflydelse, medbestemmelse og arbejdsmiljø Introduktion til MED-systemet i Region Syddanmark medindflydelse, medbestemmelse og arbejdsmiljø > 2 MED-systemet i Region Syddanmark består af 130 udvalg og 630 arbejdsmiljøgrupper MED samarbejdet I samarbejdet

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016

Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Personalepolitik Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Formål Arbejdsmiljø har i de seneste år fået øget politisk fokus, blandt andet udtrykt ved Nye veje til et bedre arbejdsmiljø regeringens strategi for arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

Gode råd om. Arbejdsmiljøorganisationens struktur

Gode råd om. Arbejdsmiljøorganisationens struktur Gode råd om Arbejdsmiljøorganisationens struktur Formål: Arbejdsmiljøloven giver mulighed for at tilpasse arbejdsmiljøorganisationen til virksomheden. Derfor bør I overveje, om I kan styrke virksomhedens

Læs mere

www.dsr.dk/hovedstaden 1

www.dsr.dk/hovedstaden 1 DSR Kreds Hovedstadens AMiRstrategi Revideret version vedtaget af kredsbestyrelsen maj 2010 Indledning I kredsens arbejde med at medvirke til at forbedre sygeplejerskernes arbejdsmiljø er et godt og tæt

Læs mere