INDHOLD Side. Skolens målsætning... 8 Modeller for energispareorganisationen... 9 Energispareorganisationens ansvar... 10

Transkript

1 1 Januar 2013

2 INDHOLD Side INDLEDNING... 3 KONCEPT FOR INSPIRATIONSSKEMA TIL ENERGI- OG MILJØARBEJDE PÅ SKOLEN... 5 MODELLEN FOR ENERGI OG MILJØLEDELSE:... 5 INSPIRATIONSSKEMAETS FORLØB... 5 RESSOURCER... 6 INSPIRATIONSKEMA FOR SKOLERNE... 8 SKOLENS ENERGI- OG MILJØHANDLEPLAN... 8 Skolens målsætning... 8 Modeller for energispareorganisationen... 9 Energispareorganisationens ansvar PÆDAGOGISK UDVIKLING Pædagogisk målsætning for energispareprojektet på skolen Energibesparelser gennem adfærdsændringer Vores skole vil i følgende omfang gøre brug af samarbejde med kommunen og andre aktører KORTLÆGNING OG OPSTILLING AF ENERGI- OG MILJØMÅL NØGLETAL EL-VAND-VARME ELFORBRUG FORSLAG TIL EL-BESPARELSER VARMEFORBRUG (FJERNVARME, OLIE ELLER GAS) VANDFORBRUG PRIORITERING, HANDLEPLAN OG GENNEMFØRELSE RESULTATER AF ENERGIGENNEMGANGEN PRIORITERING OG HANDLEPLAN SYNLIGGØRELSE, EVALUERING OG NYE MÅL SYNLIGGØRELSE AF ENERGISPAREINDSATSEN SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER: LITTERATUR:

3 Til skolens ledelse, skolebestyrelsen, skolens naturfagskontaktperson og tekniske serviceleder Baggrund Initiativet er et samarbejde mellem Aalborg Kommune, Skole- og Kulturforvaltningen, Sundhed og Bæredygtig Udvikling, Energicenter Aalborg, Friluftsrådet Grønt Flag Grøn Skole og Aalborg Universitet, Institut for Planlægning. Indledning Aalborg Kommune er klimakommune og har en bæredygtigheds- og klimastrategi. Kommunens målsætning i den forbindelse er en 2 % CO2 reduktion pr. år frem mod Her spiller initiativet med energi- og miljøhandleplanen for skoler i Aalborg kommune en meget vigtig rolle, da skolernes energiforbrug udgør omtrent halvdelen af kommunens energiforbrug. Incitamentsmodellen for energirigtig adfærd som Skole- og Kulturudvalget har godkendt gør, at skolerne i Aalborg Kommune har en ekstra god grund til at spare på energien. De kan nemlig beholde besparelsen og bruge pengene på skolen. Har en skole brugt mere energi end budgetteret, skal den selv finansiere ekstraudgiften, men har skolen brugt mindre, kan skolen beholde pengene og bruge dem efter egne prioriteringer eks. undervisningen eller nye energi- og miljøtiltag m.v. Det er i den forbindelse en god ide at synliggøre, hvor pengene til nyindkøb kommer fra, for at der kan skabes et reelt incitament for energirigtig og bæredygtig adfærd også i fremtiden hos skolens elever og personale. Til at hjælpe skolerne med at spare på energien, kan skolerne hente bistand hos en energikonsulent fra Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling. Der er etableret fjernaflæsning på alle skoler. Forbruget kan løbende følges og der kan reageres på utilsigtede udsving, så et positivt resultat sikres. Dette inspirationsskema til udarbejdelse af skolens energi- og miljøhandleplan, understøtter Aalborg Kommunes klimastrategi og Fælles Skolebeskrivelse og er tænkt som en hjælp og et værktøj. Fælles Skolebeskrivelse 2010: alle elever og medarbejdere bidrager til, at skolens fysiske rammer er indbydende og har et godt indeklima: Vedligehold, miljøhensyn og bæredygtighed prioriteres højt, inde som ude (Aalborg Kommune. Fælles Skolebeskrivelse p. 15) 3

4 Baggrunden for et inspirationsskema for energi og miljøhandleplan lægger sig idemæssigt op ad et tidligere projekt, hvor skoler i Aalborg har udformet en Trafikpolitik for egen skole. I Aalborg Kommunes klimastrategi er formuleret følgende i forhold til børn og unge: Børn og unge i Aalborg Kommune skal uddannes til at kunne forholde sig til klimaudfordringerne og forstå deres sammenhænge. De skal klædes på til at træffe klimaansvarlige valg i deres hverdag både i skolen og hjemme. De klimakompetencer, de tilegner sig i skolen, vil kunne overføres og bruges hjemme og måske holde hele livet. Vi forestiller os, at I udfylder jeres handleplan i løbet af dette skoleår. Skolens energi og miljøhandleplan inklusiv eventuelle bilag fremsendes efterfølgende til Energileder Henrik Andersen ha-sbu@aalborg.dk. For at sikre den forsatte udvikling evalueres handleplanen efterfølgende en gang årligt (SBU) med henblik på løbende justering af de tiltag, som er sat i værk. På forhånd tak for hjælpen. Venlig hilsen Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling samt Skole- og Kulturforvaltningen Arbejdsgruppen Skolernes Energihandleplan: Henrik Andersen SBU Annette Grunwald AAU Jens Bak Rasmussen SOK Aalborg Kritiske Venner, Gl. Hasseris Skole: Susanne Zimmer Torben Pedersen Henrik Nielsen Mogens Dam 4

5 Koncept for inspirationsskema til Energi- og miljøarbejde på skolen En energi- og miljøhandleplan er en overordnet beskrivelse af, hvad skolen arbejder hen imod indenfor energi- og miljøområdet, både indenfor de pædagogiske og energimæssige tiltag f.eks.: Vi ønsker at bidrage til at skabe synergi fra skolernes energiledelse og miljøtiltag til elevers undervisning og forældrenes viden og holdning til natur og energibevidsthed. Ud fra energi- og miljøhandleplanen defineres, hvilke mål skolen vil opnå på: a) det pædagogiske område (f.eks. at energi- og miljø inddrages som tema i dele af naturfagsundervisningen på bestemte årgange) og b) energi- og miljøområdet (f.eks. hvilke besparelser skolen vil opnå). F.eks. at behandle energiemnet og energibesparelser i alle klasser i natur/teknik, eller at gennemføre en tværfaglig miljø- og energi uge, hvor forældre og eksterne aktører inviteres. Skolens arbejde hen mod en decideret energipolitik kan være en stor mundfuld, derfor er det vigtigt, at arbejdet og vægtningen i energi- og miljøhandleplanen svarer til de indsatsområder, som I mener er vigtige. For at sikre, at energi og miljøarbejdet på jeres skole bliver vedkommende og nærværende, vil vi gerne have Jer til at besvare inspirationsskemaet til energi og miljøhandleplanen for egen skole. I inspirationsskemaet er der opstillet en række udsagn og uddybende spørgsmål inden for overordnede emner. Det er vigtigt, at I kun markerer de udsagn, der er relevante for netop jeres skole. Kun på den måde kan vi sammen skabe en energihandleplan, som I kan bruge og vil arbejde med fremover. Spørgsmålene i inspirationsskemaet fordeler sig efter modellen for energi og miljøledelse Modellen for energi og miljøledelse: Energi og miljøpolitik (herunder visioner og organisering) Pædagogisk udvikling og målsætning Kortlægning og opstilling af energi- og miljømål (f.eks. gennem energigennemgang). Prioritering, handleplan og gennemførelse Synliggørelse, evaluering og nye mål Inspirationsskemaets forløb 1. Første halvdel (side 8-14) handler om opbygningen af den organisatoriske og kulturelle del med inddragelse af personale, elever og forældre. 2. Anden halvdel (side 14-24) drejer sig om en gennemgang og registrering af skolens energidata. 3. Slutteligt (side 25-29) handler om prioritering, handleplan og gennemførelse. 5

6 Ressourcer For skoler, der arbejder med dette, er der en række ressourcer til rådighed: - SKOLENS PERSONALE, ELEVER OG FORÆLDRER Skolen kan inddrage skolens personale, elever, forældre eller andre eksterne aktører i skolens energitiltag. - NATURFAGSLÆRERNE PÅ SKOLEN Naturfagslærerne på skolen kan f.eks. sammentænke undervisningsforløb, hvor det er hensigtsmæssigt i forhold til Fælles Mål og relevante temaer. Eleverne og lærernes opmærksomhed kan herved henledes på mulighederne for at skabe synergi mellem skolernes energiledelse og elevernes undervisning i specielt naturfag og øvrige fagområder, hvor der eksisterer mulighed for at sammentænke skolens energidata, miljø og undervisning. - ENERGILEDER, AALBORG KOMMUNE Energileder, Aalborg kommune/sundhed og bæredygtig udvikling mail: ha-sbu@aalborg.dk Konsulent omkring energirigtig adfærd, energistyringssystem og incitamentsmodellen, energivejlederkuffert m.m. oplæg og foredrag til eks. energiuger på skoler etc. - SKOLETJENESTEN, AALBORG KOMMUNE Skoletjenesten temaer på egne værksteder samt en portal med deling af undervisning link m.m.: Siden vil løbende blive udbygget. Se forløb for overbygningens naturfag Tjek på energien : Herunder oplysninger om besøgstjenester på forsyningsvirksomhed, genbrugspladser, naturtilbud samt andre initiativer til støtte for naturfagsundervisningen. Kontakt til Skoletjenesten: jbr-kultur@aalborg.dk - INSPIRATION TIL UDFØRELSE AF ET ENERGISPAREPROJEKT. AALBORG UNIVERSITET. Byskov Ovesen, Hanna (2012). Kan findes på: - ELEVUNIVERSITETET SKUB Folkeskoleelever inviteres til klimadage på universitet. Aalborg Universitet vil give eleverne viden om og interesse for de vigtige klima- og energispørgsmål. - EKSTERN ENERGIRÅDGIVNING Energicenter Aalborg - GRØNT FLAG-KLASSE ER GRATIS Skoler kan tilmelde sig Grønt Flag-klasse, det er gratis og uforpligtende. Det betyder, at skolen får en kontaktperson til Grønt Flag Grøn Skole og får tilsendt nyhedsbreve, tilbud om kurser, undervisningsmaterialer m.m. Skoler tilmelder sig ved at gå in på her vælges Ny skole og derefter Grønt Flag-klasse og skema udfyldes. 6

7 - GRØNT FLAG GRØN SKOLE Undervisningskoncept, kurser, hjemmeside, nyhedsbreve, nettjeneste med undervisningsforløb, oplæg til evalueringer, afgangsprøver samt omfattende linksamling til undervisningsmidler, netværk til danske og mere end skoler i 50 lande m.m. - SKRALDESKOLEN - TRANSPORT TIL OG FRA SKRALDESKOLEN ER GRATIS Skraldeskolen uddanner klasses børn i viden om affald som ressource. Undervisningsforløbet er tilrettelagt, så det matcher den viden, eleven alligevel skulle have haft om affald/genbrug/omtanke for miljø i skolen. Transport til og fra Skraldeskolen er GRATIS. Der kan bookes tid til undervisning og transport på hjemmesiden så afhenter bussen ved døren, når det passer bedst. - SKOLERNES ENERGIFORUM, SEF, Arbejder for at gøre det nemt og oplagt at undervise i energi - SÆT BATTERIER PÅ SKEMAET klassetrin med opgaver i matematik, natur/teknik osv.. Læs om kampagnen her - LOKALE SIDER OM AFFALD,UNDERVISNING BØRN & UNGE - LANDSDÆKKENDE SIDER OM AFFALD med masser af opgaver m.m. - VIRKSOMHEDSBESØG MED KLASSE - VIL DU SÆTTE ENERGI OG FJERNVARMEFORSYNING PÅ SKEMAET? Fjernvarmeskolen.dk For 7. til 9. klassetrin Der er lagt op til et 12 lektioners forløb, hvor eleverne kommer ind på forskellige emner, der vedrører varmens historie, teknologi, politik, miljø og CO2-udledning, eksport og energibesparelser. I det tværfaglige forløb opfyldes adskillige trinmål i de tre naturfag fysik/kemi, geografi og biologi samt trinmål for de enkelte fag. - UNDERVISNINGSMATERIALE VEDR. GAS FRA 1. HALVÅR 2013 AKG samarbejder med Gasmuseet i Hobro om udvikling af en udstilling på museet med interaktivt undervisningsmateriale til folkeskolens ældste klasser. Specielt til Aalborg Forsyning, Gas udvikles en Ibook (digital bog til Ipads) eller en egentlig app til Ipad. Dette materiale suppleres med lokale informationer på AKGs hjemmeside, Folkeskoleelever vil ved et besøg på Gasmusset få udleveret en Ipad, som kan anvendes under besøget. Her kan eleverne bl.a. lave film med egne billeder, løse opgaver og indbygge såvel billeder som opgaveløsninger i deres personlige Ibook. Undervisningsmaterialerne vil også være tilgængelige via aalborgforsyning.dk/gas. Undervisning i gas vil evt. kunne afsluttes med et besøg hos Aalborg Forsyning, Gas. Det forventes, at undervisningsmaterialet er klar til brug 1. halvår EMU Energiundervisning klassetrin 7

8 Inspirationskema for skolerne Dette inspirationskatalog er tænkt som et styringsredskab for skolens miljøarbejde med fokus på fagområder energi, klima og vand med energibesparelser på skolen. Vi anbefaler, at der tages stilling til alle opstillede punkter og afsnit i inspirationsskemaet. Gennemgangen af skemaet kan således støtte udarbejdelse af en Energi- og Miljøhandleplan for skolen eller ses som redskab til revision af en allerede eksisterende Energi- og Miljøhandleplan på egen skole. Jævnfør i indledningen sendes skemaet nedenunder til Aalborg Kommune, Sundhed og Bæredygtig Udvikling (SBU) mærket Energi- og miljøhandleplan Skolens navn og kontaktoplysninger. Skolens energi- og miljøhandleplan (Grunwald 2010) Sådan sparer skoler energi (p. 5). Energispareprojekter på skoler er ikke bare at spare på el, varme og vand, men også alsidige pædagogiske og organisationsudviklende projekter, der berører holdninger, vaner, organisationskulturen på skolen og langvarigt vil ændre skolens profil. Skolens målsætning Emne: Skolens Målsætning Sådan sparer skoler energi (p. 19). Handling Har skolen beskrevet en målsætning indenfor energi, klima og miljø, hvordan disse udformes pædagogisk eller i organisationen som helhed? Ja (Vedhæftes: Skolens Målsætning). Nej (Udarbejdes eventuelt på baggrund af efterfølgende spørgsmål) Skolen støtter sig til kommunens generelle visioner og målsætninger for energihåndtering (Se Klimastrategi Forebyggelse evt. p. 10 og eks. p. 42). 8 Beskriv hvordan: Skolen har særlige pædagogiske tiltag indenfor miljøundervisning i forbindelse med naturfag m.v. Beskriv disse:

9 Skolen har planer om et langvarigt energispareprojekt? F.eks. visionsplan om projekt Grøn Skole, udformet af medarbejdere og bestyrelsen. Ja (Vedhæftes) Nej (Udarbejdes eventuelt på baggrund af efterfølgende spørgsmål) Skolen har planer om et andet energi/miljøprojekt. Beskriv dette: Modeller for energispareorganisationen Emne: Modeller for energispareorganisationen Sådan sparer skoler energi (p. 8). Det er vigtigt at: Understøtte og synliggøre projektet, overvej mulige organisatoriske rammer for projektet. Fastlægge, hvordan eleverne engageres og inddrages kontinuerligt i processen. Hvis eleverne ikke er direkte involverede gennem miljørådet, må der være et andet forum såsom elevrådet eller et, der dannes til formålet. Sådan sparer skoler energi (p. 12). Elever og repræsentanter for alle medarbejdergrupper kan på forskellige niveauer involveres under planlægningen, gennemførelsen og evalueringen. Handling Vælg hvilken model skolen vil følge Egen model Beskriv den: Grønt Udvalg bestående af 2-3 lærere, teknisk serviceleder og viceskoleinspektør samt SFO lederen af fritidsordningen. Arbejdsmiljøgruppen integrerer arbejdet med energispareprojektet i deres arbejde. I arbejdsmiljøgruppen er der repræsentanter fra ledelsen og alle medarbejdergrupperne. (Husk elevinddragelsen.) Et miljøråd, kan bestå af 3 permanente medlemmer med viceinspektøren som formand, souchef i SFO og teknisk serviceleder. De andre medlemmer er valgte: Det er 2 lærere, 1 pædagog og 6 elever. Lærerne skiftes til at koordinere projektet i planlægningsfasen. Energispare-team som består af 2-3 interesserede lærere, interesserede elever, teknisk serviceleder, skoleledelse. Lærere er vejledere for elever, der selv gennemfører arbejdet i de forskellige projektfaser med støtte fra teknisk serviceleder. Andre forslag. Beskriv disse: 9

10 Energispareorganisationens ansvar Emne: Energispareorganisationens ansvar Handling Sådan sparer skoler energi (p. 11). Energispareorganisationen er: Tovholder for projektet. Samarbejdspartner for andre interesserede lærere, elever, kontor- og rengøringspersonale. Kontaktled til kommunen og eksterne samarbejdspartnere. Planlægger og koordinator på energispareprojektet. Andre forslag. Beskriv disse: Energispareorganisationen sørger for at: Energigennemgang og vurdering af skolens energiforbrug. Indkalde eksterne aktører for rådgivning, sparring m.v. Registrere mangler. Reagere på afvigelser (pludseligt højt el-; varme- eller vandforbrug) og undersøge årsager til dem. Energispareaktiviteter bliver gennemført. Offentliggøre energiforbrug og energiomkostninger. Informere løbende om projektet til kollegaer og elever. Indsamle ideer til besparelser fra elever og kollegaer. Andre forslag. Beskriv disse: 10

11 Pædagogisk udvikling (Grunwald 2010) Sådan sparer skoler energi (p. 6). Energibesparelser vil gennem adfærdsændringer være en vedvarende lære- og handleproces på skolen mellem de forskellige aktører: elever, lærere, pædagoger, skoleledelse og teknisk serviceleder. Pædagogisk målsætning for energispareprojektet på skolen Emne: Pædagogisk målsætning for energispareprojektet på skolen Sådan sparer skoler energi (p. 5). Læringsudbyttet rækker langt ud i fremtiden, for de deltagende elever er de fremtidige håndværkere, samfundsborgere, ingeniører, pædagoger, lærere og forældre. Et pædagogisk og naturfagligt mål er eksempelvis, at udvikle elevernes handlekompetence på miljø- og energiområdet. Handling Energispareprojektets pædagogiske målsætninger er: At gøre skolens energiforbrug og dens nedbringelse til et spændende, langvarigt og inspirerende pædagogisk projekt. At eleverne engageres interaktivt i arbejdet med praksisnære problemstillinger, der har med deres erfaringsverden skole at gøre. Projektet kobler faglig læring og problembeskrivelse sammen med handle- og løsningsmuligheder både på individuelt, organisatorisk og samfundsmæssigt plan. Skolen har allerede en målsætning. Beskriv den: Energibesparelser gennem adfærdsændringer Emne: Energibesparelser gennem adfærdsændringer Sådan sparer skoler energi (p. 6). Handling Det er vigtigt for at opnå en langsigtet virkning, hvor elever og medarbejdere opfører sig mere energirigtigt og bliver ved med at gøre det, at følgende punkter afklares: Vi vil etablere et systematisk arbejde i hele organisationen igennem en længere tidsperiode, som bakker processen op. Vi har, eller formulerer en målsætning for energispareaktiviteterne på skolen. 11

12 Vi overvejer: Hvordan kobles faglig undervisning i energi og miljø - sammen med skolens og medarbejdernes arbejdsverden? Vi lægger en strategi for, hvordan vi får energibesparelser ind i skolens dagligdag og herunder koblingen til elevernes undervisning. Vi overvejer: Hvordan ændrer vi elevernes og medarbejdernes holdninger, vaner og handlinger hen imod en mere energirigtig adfærd? Vi har som mål, at få udviklet skolens selvforståelse hen imod sådan gør vi her på skolen, og det er vi meget stolte af (skolens profil). Vi vil inddrage, og befordre elevernes og medarbejdernes ideer, kreativitet og Engagement. Andre forslag. Beskriv disse: Vores skole vil i følgende omfang gøre brug af samarbejde med kommunen og andre aktører Emne: Vores skole vil gøre brug af samarbejde med kommunen og andre aktører Sådan sparer skoler energi (p. 14). Kommune Et samarbejde mellem kommunen og de aktive skoler er en meget vigtig del i spareprojektet. Kommunen sætter rammebetingelser for skolernes arbejde med energibesparelser, og bestemmer også skolernes økonomiske incitament. Handling Kommunen kan understøtte skolernes initiativer: Skolen gør brug af de rammebetingelser og muligheder, kommunen har opstillet for folkeskoler, der tilskynder energirigtig adfærd. Vores skole er opmærksom på og vil gøre brug af pædagogisk og teknisk rådgivning, jf. Ressourcer (p. 5). Vi vil indgå i og bidrage til erfaringsudveksling skolerne imellem. Andre forslag eller uddybning af ovenstående: 12

13 Det lokale energiselskab er en vigtig samarbejdspartner. Energiselskabet råder over den tekniske ekspertise og har stor erfaring med energirådgivning. Energiselskabet kan assistere: Skolen med hjælp til en energigennemgang. Skolen med at finde besparelsesmuligheder. Skolen med at opgøre besparelsespotentialet på skolen. Skolen med at gøre brug af Energiselskabets energidata (skoler i Aalborg Kommune er tilsluttet Energy-key 1 hos Energicenter Aalborg). Skolen med hjælp til den rette indstilling af ventilationsanlæg eller varmeanlæg. Skolen med forslag til energirigtig adfærd Andre vigtige samarbejdspartnere for at få faglig, social og måske økonomisk støtte, sparring og inspiration. Samarbejdspartnere: Vi vil inddrage forældrene - og informere dem om energispareprojektet. Vi vil inddrage lokale virksomheder måske via forældre. Vi vil inddrage organisationer som NGO`er og Energitjenesten. Vi vil inddrage uddannelsesinstitutioner, såsom University College eller Universitet. Vi vil inddrage tidligere elever, som stadigvæk deltager i projektet, elever og lærere fra andre skoler, f.eks. partnerskoler. Andre forslag eller uddybning af ovenstående: 1 Energy Key er et internetbaseret energistyringsværktøj, som kan anvendes til nem og overskuelig styring, analyse og rapportering af energiforbruget for virksomheder, ejendomme mv. 13

14 Kortlægning og opstilling af energi- og miljømål En energigennemgang af skolen er en kortlægning af bygninger, brugere, energiforbrug (el, varme og vand) og forbrugsmønster. Gennemgangen giver viden om, hvor der er problemområder og dermed potentiale for at gøre det bedre/finde besparelser, men også hvor det fungere godt. Energigennemgangen skaber således grundlaget for det videre arbejde på skolen. (Grunwald 2010) Sådan sparer skoler energi (p. 16). Nøgletal El-vand-varme For at kunne sammenligne skolens energiforbrug f.eks. med andre skoler divideres skolens forbrug med antal af elever eller med skolens erhvervsareal, dvs. antal m². Derved får man, som vist efterfølgende nøgletal for: Elforbrug: kwh/elev eller kwh/m 2 Varmeforbrug: m 3 /elev, l/elev eller kwh/elev, m³/ m 2, l/ m 2 eller kwh/ m 2 Vandforbrug: m³/elev eller m³/ m 2 Disse nøgletal bør være tilgængelige, så benchmarking kan udføres. Sådan sparer skoler energi (p. 20). Elforbrug Emne: Elforbrug Kortlægning Sådan sparer skoler energi (p. 19). Handling Lav opgørelse af skolens årlige elforbrug over en 3-5 årig periode. Vores skole vil bruge oplysningerne i Energy-key og sammenligne med budgettal. Vi vil lave nøgletal og sammenligne med andre skoler og måltal for AK. Vi vil beskrive udviklingen, er der stigninger eller fald, hvorfor? Vi vil beskrive, hvordan vi ser ud sammenlignet med andre og måltal for AK: 14

15 Vi vil se på forskelle mellem bygninger (hvis skolen har flere bygninger?) Yderligere kommentarer: Hvad findes der af computere/it-udstyr? Antal PC`ere: Antal Bærbare: Hvad findes der af printere og kopimaskiner? Antal Printere: Antal kopimaskiner: Hvilke typer lyskilder findes der? Antal pærer (type halogen, sparepærer o. lign.): Antal lysrør: Anden belysning: Hvad findes der af andre apparater? Antal hvidevarer (køleskabe, frysere, vaskemaskiner, tørretumblere o. lign.): Elektriske elkogere, kaffemaskiner, udsugning i fysiklokaler, keramikovnen m.v. antal: Forslag til el-besparelser Emne: Forslag til el-besparelser Forslag til el-besparelser Computer/IT-udstyr Sådan sparer skoler energi (p. 21). Handling Besparelsesmuligheder computere/it-udstyr: Lukker alle computere automatisk ned efter 20 minutter uden brug. Vi vil eks. undersøge: Har skolen gamle computere, det tager lang tid at starte op (så sluk PC-skærme). Vi vil slukke PC-skærme, når de ikke benyttes. 15

16 Vi vil lære eleverne, som en del af undervisningen, at lukke computere ned, når de ikke længere bruges. Vi vil skærpe opmærksomheden omkring: Er video/dvd kun tændt for undervisningsbrug? Vi vil tænke over: Hvordan buges smartboards (frit brug, under opsyn og ellers låst inde). Vi vil være opmærksomme på ved udskiftning at erstatte med mere energirigtig udstyr. Kontorudstyr Sådan sparer skoler energi (p. 22). Besparelsesmuligheder kontor udstyr: Vi slukker printere og kopimaskiner i weekender og ferier. Vi vil undersøge hvilke printere og kopimaskiner, der kan slukkes efter skole- og arbejdstid, hvilke kopimaskiner der er egnede til det? Vi vil lave en aftale på kontoret om, at den sidste slukker. Vi vil se på: Hvilket andet udstyr kan slukkes, når det ikke er i brug (fax m.v.)? Forslag: Vi vil udskifte til mere energirigtig udstyr. Belysning Sådan sparer skoler energi (p. 22). Besparelsesmuligheder belysning: Vi slukker for lys, når lokalet forlades. Vi slukker for lys i ubenyttede lokaler. 16 Vi vil undersøge lamper i lokalerne. Findes der unødvendige lamper? (f.eks. i nærheden af vinduer). Vi vil markere lyskontakter, sådan at alle brugere kan henføre dem til lamper eller grupper af lyskilder og dermed målrette brugen af lamper. Vi vil tænde/slukke afhængigt af dagslys. Vi vil optimere brugen af udendørs belysning (indgang, gård). Vi vil regelmæssigt kontrollere automatik for lys.

17 Vi udskifter til mere energirigtig belysning. Andre apparater Sådan sparer skoler energi (p. 22). Besparelsesmuligheder andre apparater: Skolen laver aftaler med rengøringspersonale. Vi fylder vaske- og opvaskemaskiner helt, inden de sættes i gang. Vi indstiller temperaturen i køleskab og fryser korrekt. Vi optimerer driften af apparaterne. Vi fjerner unødvendige apparater. Vi slukker på tidspunkter, hvor apparater ikke skal bruges (f.eks. om aftenen/natten, weekender og ferier?). Vi husker at slukke for alt, der ikke er i brug. Vi udskifter til mere energirigtige apparater. Varmeforbrug (fjernvarme, olie eller gas) Emne: Varmeforbrug (fjernvarme, olie eller gas) Handling Kortlægning Sådan sparer skoler energi (p. 19). Lav opgørelse af skolens årlige varmeforbrug over en 3-5 årig periode. Vi bruger oplysningerne fra Energy-key og sammenligner med budgettal. Vi danner nøgletal og sammenligner med andre skoler og måltal for AK. En bygnings isoleringsstandard kan let skønnes ved termografi. Det varmefølsomme kamera kan lånes hos Henrik Andersen Sundhed & bæredygtig udvikling Vi vil løbende holde øje med udviklingen, er den stigende eller faldende og hvorfor? Vi vil beskrive, hvordan vi ser ud sammenlignet med andre og måltal for AK: 17

18 Anbefalede isoleringstykkelse: Tagkonstruktioner: mm Let ydervæg: Ca. 250 mm Tung ydervæg: Ca mm Terrændæk: mm Døre/vinduer yngre end 12 år har energiglas. Døre/vinduer inkl. fuger skal være tætte og uden kolde områder/kuldebroer. Ved indkøb af nye døre/vinduer kontaktes Forvaltningens arkitekt. Vi vil undersøge: Er der forskel i bygninger (hvis skolen har flere bygninger?) Yderligere kommentarer: Hvilken isoleringsstandard har bygningen? Tagkonstruktion U-værdi: Ydervægge U-værdi: Vinduer og døre U-værdi: Gulvkonstruktion U-værdi: Kuldebroer og tæthed Meter: Hvilket varmesystem har skolen? Centralvarmeanlæg (olie/gasfyr, varmepumpe o. lign.) Antal anlæg: Fjernvarmeanlæg (direkte, indirekte) Antal anlæg/målere: Hvordan opvarmes skolen? Radiatorer/strålevarme/gulvvarme/varmtluftsanlæg Antal anlæg/blandesløjfer: Varmeanlæggets drift bør optimeres, hvis: Returtemperaturen overstiger 40 o C Årsmiddelafkølingen er lavere end 35 o C Hvordan fungerer varmereguleringen? Er der vejrkompensering med mulighed for sænkning af temperaturen om natten, i weekender og ferier? Er der termostater til regulering af rumtemperaturen på alle varmeflader? Hvis nej skriv antal uden: Hvordan ventileres skolen? Sæt X ved aktuelle Naturlig ventilation via vinduer, døre og 18

19 udluftningsrutiner. Ventilationsanlæg/udsug Antal anlæg uden genindvinding: Antal anlæg med genindvinding: Hvordan laves det varme brugsvand på skolen? Sæt X ved aktuelle Varmtvandsbeholder/-veksler Antal uden cirkulation: Antal med cirkulation: Forslag til varmebesparelser Isoleringsstandard Sådan sparer skoler energi (p. 23). Besparelsesmuligheder bygningens isoleringsstandard: Vores skole vil ved udskiftning/renovering af bygningsdele som tag, ydervægge, vinduer/døre og gulve sikre, at der efterisoleres til gældende standard eller bedre. Vi vil eftergå fuger om døre og vinduer, som tætnes så kuldebroer afbrydes. Vi vil kontrollere, at eksisterende isolering ligger som den skal, eller om den er beskadiget. Varmesystem Sådan sparer skoler energi (p. 23). Besparelsesmuligheder varmesystem: Vi vil optimere indstillingen af varmesystemets automatik, så driften er så energirigtig som mulig. Vi vil jævnligt kontrollere, at varmesystemet kører, som det skal. Vi vil udskifte til mere energirigtigt varmesystem. Opvarmning Besparelsesmuligheder opvarmning: Sådan sparer skoler energi (p. 23). Et varmeanlæg er korrekt indreguleret, når radiatorerne i det fjerneste lokale virker tilfredsstillende samtidigt med, at ovenstående krav 19 Skolen vil optimere indstillinger af automatik til varmeanlæggene, så det passer til behovet, mht. temperatur og driftstid. Vi vil sørge for, at vandbalancen i anlægget er ordentligt indreguleret.

20 til max. returtemperatur og afkøling er overholdt. Vi vil jævnligt kontrollere, at anlægget kører, som det skal. Vi vil skrue ned for varmen i lokaler, der ikke bruges ret tit Vi vil undersøge: Er rumtemperaturen så lav som muligt, C, svarende til indstilling 3. på de fleste typer radiatorventiler. Opsæt evt. termometre så temperaturen kan kontrolleres. Vi vil kontrollere, at alle radiatorer i samme rum er indstillede, så de er varme i toppen og kolde i bunden. Vi vil udskifte til mere energirigtige anlæg/komponenter. Vi melder alle til teknisk serviceleder, hvis der er problemer med varmen. Ventilation Sådan sparer skoler energi (p. 23). Besparelsesmuligheder ventilation: Vi husker at lukke radiatorventiler, når der luftes ud Indarbejd! gode og effektive udluftningsrutiner. Vi optimerer indstillinger af automatik til ventilationsanlæggene, så det passer til behovet, mht. indblæsningstemperatur, driftstid og luftmængde. Vi kontrollerer jævnligt, at anlægget kører som det skal, og at luft til luft-varmevekslere holdes rene. Alle melder til teknisk serviceleder, hvis der er problemer med ventilationen. Vi udskifter til mere energirigtigt ventilation. Varmt brugsvand Sådan sparer skoler energi (p. 23). Besparelsesmuligheder varmt brugsvand: Vi optimerer indstillinger af varmtvandstemperaturen, den bør max være C Vi sætter tænd/sluk ur og/eller termostatstyring på cirkulationspumpe, så den kun kører, når det er nødvendigt. Det skal sikres, at anlægget ikke løber løbsk, når pumpen slukkes. Vi bruger ikke mere varmt vand end nødvendigt 20

21 Vi melder til teknisk serviceleder, hvis der er defekte vandhaner og brusere eller andre uregelmæssigheder. Vi udskifter til mere energirigtigt varmtvandsanlæg. Vandforbrug Emne: Vandforbrug Vandforbrug Kortlægning Sådan sparer skoler energi (p. 20). Handling Lav opgørelse af skolens årlige vandforbrug over en 3-5 årig periode. Vi bruger oplysningerne i Energy-key, og sammenligner med budgettal. Vi danner nøgletal, og sammenligner med andre skoler og måltal for AK. Vi beskriver udviklingen, er den stigende eller faldende og hvorfor: Vi beskriver, hvordan vi ser ud sammenlignet med andre og måltal for AK: Vi har fokus omkring: Er der forskel i bygninger, (hvis skolen har flere bygninger?). Yderligere kommentarer: 21 Hvad bruges vandet til på skolen? Sæt X ved aktuelle Toiletskyl. Antal WC uden vandsparefunktion: Antal WC med vandsparefunktion: Håndvask/køkken/rengøring Antal haner uden vandsparefunktion: Antal haner med vandsparefunktion: Badefaciliteter Antal brusere uden vandsparefunktion: Antal brusere med vandsparefunktion:

22 Forslag til vandbesparelser Sådan sparer skoler energi (p. 23). Vi vil Stoppe spild ved at lukke vandhaner og brusere, der løber unødigt. Vi vil installere vandbesparende udstyr på Wc er, vandhaner og brusere. Vi vil installere trykknapventiler eller berøringsfrie vandhaner og brusere ved nyinstallationer. Vi melder alle til teknisk serviceleder, hvis der er defekte vandhaner eller toiletter. 22

23 Prioritering, handleplan og gennemførelse Energigennemgangen resulterer i en måske lang liste af besparelsesmuligheder, som skal prioriteres for ikke at miste pusten. Den prioriterede liste er grundlaget for det videre arbejde med besparelserne, efterfølgende er det en god ide at lave en handleplan for, hvilke og i hvilken rækkefølge besparelsesforslagene skal gennemføres. Det er en fordel i starten at vælge de besparelsesforslag, hvor besparelsen er lettest at opnå for at give succesoplevelse. (Grunwald 2010) Sådan sparer skoler energi (p. 16). Resultater af energigennemgangen prioritering og handleplan Emne: Resultater af energigennemgangen prioritering og handleplan Resultater af energigennemgangen prioritering og handleplan Sådan sparer skoler energi (p. 18). Handling Energigennemgangen resulterer i en beskrivelse af besparelsesmuligheder Skolen laver en liste med besparelsesmuligheder (Vedhæftes). Vi beskriver prioriteringer på udvalgte fokusområder begrundes: Handlingsplan for projekterne i prioriteret rækkefølge udføres Vi beskriver: Hvad er besluttet at gøre og hvilke mål vil vi opnå, beskriv: Vi beskriver: Hvem gør hvad, og hvem har ansvar for, at det bliver gjort, beskriv: Til handlingsplanen hører en systematisk overvågning af tallene for forbruget af el, varme og vand med tilhørende korrektion, når det er nødvendigt, se kap. 5.1 Sådan sparer skoler energi (Grundwald 2010) Vi beskriver: Hvornår det skal være gennemført, grov tidsplan beskrives: Yderligere kommentarer: 23

24 Synliggørelse, evaluering og nye mål At alle kan følge med i spareaktiviteterne og deres resultater er meget vigtigt for den fortsatte motivation. Derfor er regelmæssig information om energiprojektet til elever og medarbejdere, men også forældre og offentlighed en væsentlig del af energispareprojektet. Men det er også vigtigt at evaluere på processen og de opnåede resultater. Hvad gik godt og skidt, hvorfor og hvad kan vi gøre for at opnå bedre resultater næste gang. (Grunwald 2010) Sådan sparer skoler energi (p. 24). Synliggørelse af energispareindsatsen Emne: Synliggørelse af energispareindsatsen Synliggørelse af energispareindsatsen Sådan sparer skoler energi (p. 24). Eksempler (Ibid. p. 25). Den interne kommunikation i skolen er afgørende for den fortsatte opbakning til projektet. Handling Det er vigtigt at skolen vælger hvem, hvad, hvordan og hvornår den vil synliggøre energispareindsatsen Sæt X ved aktuelle og beskriv, hvem udfører hvad: Skolebestyrelsen gør før, under og efter: Skoleledelsen gør før, under og efter: Lærere og pædagoger gør før, under og efter: Teknisk servicepersonale og andet personale gør før, under og efter: Elever gør før, under og efter: Hvordan og hvornår f.eks. via: Vi vil have en løbende dialog og en målrettet kommunikation i organisationen (uge/månedsmøder). Skoleavisen skal indeholde et fast punkt. Vi opsætter plakater/plancher, som udskiftes efter behov. Skolens opslagstavle opdateres hvert kvartal. Vore infoskærme viser løbende opdatering. Det betyder meget for motivationen både blandt På skolens hjemmeside vil projekter annonceres inden start, der laves en opdatering midt i forløbet om 24

25 medarbejdere og elever, hvis aktiviteter kan kobles sammen med resultater. projektets status og afslutningsvis med resultater godt og skidt. Ideer til initiering af aktioner Sådan sparer skoler energi (p. 28). Dukse, energiansvarlige eller energidetektiver. Sæt X ved aktuelle. Duksene, der er valgt som ansvarlige elever i hver klasse, ser nu også efter: Om lyset er slukket, når klasseværelset er forladt samt at, der luftes ud på den rigtige måde (kort kraftig udluftning med slukkede radiatorer m.v.). En huskeliste der er sat op i klasselokalerne, skal minde alle elever om, hvad der er vigtigt at være opmærksom på (se bilag 4, i Sådan sparer skoler energi). Skolens elever undersøger forskellige dele af skolen, og gennemgår de generelle forhold samt de forskellige klassers specifikke forhold vedrørende el, varme og vandforbrug. Interesserede elever melder sig til skolens miljøteam i begyndelsen af skoleåret. Miljøorganisationen gennemfører en energigennemgang (strøm, varme, vand), evaluerer gennemgangen, samt skriver en rapport. Miljøorganisationen informerer alle miljøansvarlige i klasser på møder(2-4 gange årligt). Miljøorganisationen giver råd til alle miljøansvarlige i klasserne. De valgte energi- og miljøansvarlige i hver klasse er opmærksomme på: Den energi- og miljøansvarlige i klassen sikre At affaldet sorteres rigtigt. At der luftes rigtigt ud. Sådan sparer skoler energi (p. 28) Flere eksempler (Ibid. p ) At radiatoren ikke er dækket af møbler eller beklædning At lys og elektronisk udstyr slukkes, når det ikke bruges At rumtemperaturen er som aftalt. 25

26 Evaluering af energispareindsatsen Sådan sparer skoler energi (p. 26). Det er vigtigt at evaluere på processen og de opnåede resultater. Hvad gik godt og skidt, hvorfor og hvad kan vi gøre for at opnå bedre resultater næste gang. Hvilke positive resultater er opnået, hvilke problemer opstod i forhold til gennemførelsen af: Tekniske energibesparelser Blev de ønskede projekter gennemført? Ja, hvilke og hvad I vil gøre fremadrettet: Nej, beskriv hvorfor og hvad I vil gøre fremadrettet: Opnåede vi de forventede mål? Ja, hvilke og hvad I vil gøre fremadrettet: Nej, beskriv hvorfor og hvad I vil gøre fremadrettet: Der bør lægges vægt på og bygges videre på de positive resultater, mens de negative anvendes konstruktivt fremadrettet. Adfærdsmæssige energibesparelser. Blev de ønskede projekter gennemført, organisatorisk, pædagogisk, læringsmæssigt o. lign. Ja, hvilke og hvad I vil gøre fremadrettet: Det er vigtigt at forbrugsdata kobles sammen med skolens energibudget (max. budget) og skolens mål for energispareprojektet. Nej, beskriv hvorfor og hvad I vil gøre fremadrettet: Opnåede vi de forventede mål? Ja, hvilke og hvad I vil gøre fremadrettet: Nej, beskriv hvorfor og hvad I vil gøre fremadrettet: 26 Det er vigtigt, at evalueringen indeholder en vurdering: Vi vil vurdere: Resultaterne i forhold til de opstillede mål for projektet (Bl.a. pædagogiske mål for besparelser for el, varme og vand). Vi vil have opmærksomhed omkring: Gives der anerkendelse af de positive resultater, f.eks. belønnes specielt engagerede elever, klasser eller medarbejdere (Det kan øge motivationen). Vi vil undersøge: Om alle der har specifikke

27 funktioner i organisationen, deltager de med deres viden og erfaring? Vi vil undersøge: Hvem der bidrager med ideer, eller er initiativtagere til energispareaktiviteter. Vi vil sikre, at alle deltagere er blevet informeret i det nødvendige omfang i løbet af processen. Vi vil søge at sikre, alle indvendinger er blevet hørt? Og er de blevet taget alvorligt (brugt konstruktivt)? Vi vil søge at sikre, at alle har kendskab til projektet, også dem der ikke direkte er involverede? Supplerende bemærkninger: Det er ikke muligt at gennemføre projektet visionært udenom eleverne. Eleverne er det handlende flertal. De mærker, om de bliver taget alvorligt, eller om projektet kører hen over hovedet på dem. Læringsudbyttet rækker langt ud i fremtiden, for de deltagende elever er de fremtidige håndværkere, samfundsborgere, ingeniører, pædagoger, lærere og forældre (Grunwald 2010). 27

28 Litteratur: Byskov Ovesen, Hanna (2012) Inspiration til udførelse af et energispareprojekt. Pjecen er en opsummering af håndbogen Sådan sparer skoler energi. Kan findes på: Grunwald, Annette (2010) Sådan sparer skoler energi Et energispare- og pædagogisk udviklingsprojekt. Aalborg Universitet - Institut for Samfundsudvikling og Planlægning. Kan findes på: Aalborg Kommune (25. august 2011). Klimastrategi Forebyggelse (p. 42). Kan findes på: Aalborg Kommune, SBU (2012). Introduktion til Klimastrategi (p. 13). Kan findes på: xi.pdf Aalborg Kommune. Fælles Skolebeskrivelse (p. 15) Kan findes på: 28

29 29